9. september 2011 J.nr.: Der indkaldes hermed til fællesmøde i administrationens Samarbejdsudvalg og Arbejdsmiljøudvalg

Transkript

1 Administrationens Samarbejdsudvalg og Arbejdsmiljøudvalg Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks Aalborg Tlf Fax Sagsbehandler Peter Frederiksen Tlf pfr@adm.aau.dk 9. september 2011 J.nr.: Der indkaldes hermed til fællesmøde i administrationens Samarbejdsudvalg og Arbejdsmiljøudvalg Fredag d. 16. september 2011, kl i lokale 2-109, Fredrik Bajers Vej 7B Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat af fællesmødet den 6. maj 2011 Bilag: a. Referat af fællesmødet den 6. maj Meddelelser 4. Opfølgning på ADM APV-handleplan Bilag: a. Opfølgningsplan (opdateret 9. september 2011) 5. Høring vedr. vedtægtsændringer Bilag: a. Følg b. Høringsskrivelse c. Vedtægtsudkast (til orientering) 6. Høring vedr. adfærdskodeks Bilag: a. Følg b. Udkast til adfærdskodeks 7. Eventuelt

2 Administrationens Samarbejdsudvalg og Arbejdsmiljøudvalg Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks Aalborg Tlf Fax Sagsbehandler Bettina Thomsen Tlf bt@adm.aau.dk 10. maj 2011 J.nr.: Referat af fællesmøde i administrationens SU og AMiU fredag den 6. maj 2011 kl Deltagere: Afbud: Birthe R. Kennedy; Erik Grave Kristensen; Gert Thomsen; Heidi Sørensen; Kaj Zacho Nedergaard; Karina Bräuner; Kjeld Lanng; Klaus Kilt; Lene Krogh-Jørgensen; Lisa Thordal Lavrsen; Majbritt Kortegaard; Palle Mørch; Peter Plenge; Preben Sørensen; Rikke Boye; Tove G. Nielsen; Pia Pedersen; Bettina Thomsen (referent) Arne Nielsen; Henning Jensen; Keld Toldbod; Marianne Hagbarth; Morten Sand Henriksen; Ole Garsdal Hansen PP bød velkommen til Heidi Sørensen som nyt medlem af samarbejdsudvalget. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referat af fællesmødet den 11. februar 2011 Referatet blev godkendt. 3. Opfølgning på APV-handleplanen, herunder drøftelse af evt. løbende undersøgelser Udvalget drøftede status på APV-handleplanen. Handleplanen er opdateret og vedlagt referatet. Enkelte punkter er omtalt nedenfor: CSR-politik Politikken udarbejdes på HSU-niveau. PP opfordrede til, at politikken drøftes mellem Miljøudvalget, HSU og HAMiU. Den vil desuden blive drøftet på et senere fællesmøde. Personalearrangement om krydspres PP orienterede om, at der afholdes et arrangement for administrationens medarbejdere om krydspres/moralsk dilemma mandag den 30. maj. Invitationen genfremsendes til medlemmerne af SU og AMiU.

3 Livslang Læring PP orienterede om, at temaet for Livslang Læring 2011 er Hvad vil Danmark med universiteterne. Der er til TAP-dagen inviteret eksterne oplægsholdere, som vil give deres bud herpå, ligesom der vil være en paneldebat om AAU 2015, herunder om den nye strategi og universitetsloven. Debatten indledes af fem AAU ere, som vil komme med deres bud på AAU Lean 20 medarbejdere har gennemført Lean-uddannelser, og på baggrund af positive erfaringer sendes endnu et hold på kursus til efteråret. Der bliver desuden afholdt en særlig Leanworkshop for ledere, så de medarbejdere der nu er Lean-konsulenter har mulighed for at drøfte Lean-projekterne med deres ledere. Udviklingen af Lean-uddannelserne er forankret i PUS, men selve projekterne og opfølgningen herpå iværksættes i de enkelte afdelinger samt i ledergruppen. Det blev desuden oplyst, at der er etableret et Lean-netværk. Udvalget drøftede vigtigheden af, at der er ressourcer til at gennemføre projekterne, samt at der løbende følges op herpå. Nøgletal for ressourcer og performance i årsskifteberetningen PP drøfter med Økonomiafdelingen, hvilke nøgletal, der fremover skal måles på. Sundhedspolitik samt afdelingsvise ordninger Afdelingerne blev opfordret til at gå videre med initiativer på området. Status på afdelingernes initiativer drøftes på et kommende møde i ledergruppen, hvorefter det tages op til drøftelse på et fællesmøde. Behandlingstilbud via HR-afdelingen HR-afdelingen har udarbejdet et oplæg vedr. det psykiske beredskab, som drøftes på kommende direktionsmøde. Såfremt direktionen godkender tilbuddet fra en ekstern udbyder, vil ordningen formentlig træde i kraft til efteråret. Udvalget drøftede desuden balancen mellem medarbejdernes anonymitet i forhold til afdelingsledernes viden om, hvad der i de konkrete tilfælde er årsagen til stress hos medarbejderne. Såfremt der er systematiske årsager til problemstillingerne i en afdeling, er det væsentligt, at lederen kan tage disse problemstillinger op. MUS-samtaler Det blev drøftet, hvorvidt MUS-samtalerne i en afdeling kan fordeles over hele året. Der var dog overvejende enighed om, at det er nemmere og mere hensigtsmæssigt at følge op på samtalerne, hvis de afholdes over en kortere periode evt. i første del af året. Idekuvøse, innovationspulje og Innovation Camp Det blev besluttet, at tiltaget ikke igangsættes, men at det vil være mere givende at igangsætte flere uformelle netværk på tværs af afdelinger. Hvis disse netværk medfører opgaver til enkelte afdelinger, skal det dog drøftes på mere formelt plan. Mobilitetsprogram Mobilitetsprogrammet drøftes i samarbejdsudvalgets formandskab. Intern kompetenceudvikling Side 2 af 3

4 KL orienterede om, at der er etableret årlige møder, hvor universitetets udbydere af intern kompetenceudvikling bl.a. drøfter udvikling af den interne kompetenceudvikling for universitetets medarbejdere. Afdelingsvise strategiske kompetenceudviklingsplaner Det blev aftalt, at afdelingerne skal lave strategiske kompetenceudviklingsplaner indeholdende såvel kollektive seminarer mv. samt enkelte medarbejderes planer for kompetenceudvikling for det kommende år. Afdelingslederne fremlægger planerne i forbindelse med præsentation af budgettet, og der gøres status for planerne på møde i ledergruppen. IKT-kompetenceudvikling Personaleudviklingssekretariatet og IT-afdelingen udarbejder i samarbejde et program for, hvilke kompetenceudviklingstilbud, der er behov for. Programmet skal indeholde en række minimumskrav, men det vil fortsat være op til den enkelte leder at tage stilling til afdelingens konkrete behov. Intern kompetenceudviklingsfond Fremfor at etablere en intern kompetenceudviklingsfond, drøftede udvalget, at man i stedet skal definere tværgående udviklingsopgaver og fælles kompetenceudviklingsbehov, hvortil der skal afsættes midler evt. med medfinansiering fra Statens Center for Kompetenceudvikling. Tiltaget drøftes i ledergruppen én gang årligt. Kompetencefondens midler vil fortsat blive formidlet i fællesskab i samarbejdsudvalgets formandskab, men formentlig vil der fremover være mere fleksible kriterier for tildeling af midlerne. Der udarbejdes en afsluttende rapport om fællesudvalgets opfølgning på APV en. 4. Meddelelser Orientering om Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen en håndbog fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Håndbogen er udsendt til afdelingslederne. 5. Eventuelt Det blev aftalt, at den fremtidige organisering på arbejdsmiljøområdet drøftes på næste møde. Side 3 af 3

5 Opfølgning på APV Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks Aalborg Tlf Fax Sagsbehandler Peter Frederiksen Tlf pfr@adm.aau.dk 9. september 2011 Status: Afsluttet: I proces: () Ikke igangsat: Feedback, anerkendelse, påskønnelse Ansvarlig Handlinger Status Debat om værdier og HSU, HR, HR-afdelingen udarbejder virksomhedskultur evt. udmunding i LG, CSR-politik på en CSR-politik (Corporate Social SU/AMIU universitetsniveau Responsibility) Direktøren har skrevet blog om krydspres/moralsk dilemma Læs den på: 426#/blog Der afholdes arrangement for administrationens medarbejdere om problemstillingen vedr. krydspres/moralsk dilemma Mandag den 30. maj kl Drøftelse af eventuel CSR-pris til afdeling, gruppe eller medarbejder, som har givet gode eksempler på service, samarbejde og sammenhold HSU, HR HR-afdelingen har uddelt en arbejdsmiljøpris Personalearrangementer - for at skabe gode sociale og faglige rammer for medarbejderne i administrationen PP, KL, NDT Opfyldes ved Livslang Læring samt arrangementer for administrationens medarbejdere

6 Balance mellem ressourcer og opgaver Tværgående "lean"-projekt, herunder udarbejdelse af planer for konsolidering og standardisering af sagsgange og systemer Håndtering af spidsbelastningsperioder, f.eks. sæsonansatte Nøgletal for ressourcer og performance i årsskifteberetningen LG + afd. LG PP, LS, ØA En række medarbejdere er blevet uddannet -konsulenter Ledergruppen arbejder videre med Lean-projekter LG arbejder videre med denne, men de relevante afdelinger bør ligeledes indarbejde det i handleplanerne Ledergruppen foreslår, at der arbejdes videre med følgende: - Årshjul på relevante områder - Forbedring af IT-støtte - Uddannelse af Leankonsulenter - Gøre mere brug af studentermedhjælpere og pensionerede medarbejdere - Forventningsafklaring ved ansættelse Der arbejdes videre med tiltaget 2. udd.- runde udbudt. ERFAgruppe oprettet. LG har drøftet forskellige emner. De enkelte medlemme r af LG implement erer egne initiativer Er aftalt Forebyggelse og håndtering af stress Behandlingstilbud via HRafdelingen, herunder psykologhjælp o.l. Gøre brug af Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold HR HR HR-afdelingen arbejder med det HR afholder arrangement vedr. mobning på arbejdspladsen april kl HR præsenterer her ny procedure for håndtering af mobning mv. Implement eret (og forbedring på vej ) Usikkerhed om fremtidsudsigter ADM-strategi (niveau 2-strategi) LG Ledergruppen arbejder med udarbejdelsen af ADMstrategi, som drøftes på SUmøde Der udarbejdes efterfølgende handlingsplan for udmøntning af strategien (LG) De enkelte afdelinger har tillige ansvar for afdelingens egen strategi () Følger op, når de enkelte afdelinger melder tilbage Side 2 af 5

7 Årshjul og koncept for MUS i ADM (for de enkelte afdelingers MUS i adm) samt opfølgning herpå Tilbud om sparring med HRmedarbejder om personlig karriereplanlægning og kompetenceudvikling LG, SU/AMIU HR Drøftes på LG-møde Der ligger koncept for MUSsamtaler på HR-afdelingens hjemmeside HR-afdelingen arbejder med tiltaget Tilbud iværksat (som forsøgsord ning) Arbejdsmiljø i forandringsprocesser Tværgående "lean"-projekt - hjælp til sikring af arbejdsmiljøet i forandringsprocesser Se ovenfor under Balance mellem ressourcer og opgaver Se oven for (som nævnt) Uddannelse af ledere og mellemledere i forandringsledelse og coaching HR HR-afdelingen har igangsat kurser Idekuvøse og innovationspulje (til udvikling af ideer) Evt. afholdelse af Innovation Camp til drøftelse af ideer fra ADM's medarbejdere LG, SU/AMIU Afdelingerne arbejder på at forme en tag-fat-i-problemetkultur Der etableres evt. administrationsnetværk (AAU Innovation) - AAU Innovation kan evt. også stå for ad hoc-møder på tværs i organisationen Ledergruppen ser ikke behov for formelle administrationsnetværk. De foreslår følgende: - Formelt lean-netværk - Der skal arbejdes videre med uformelle netværk og mulighed for casual meetings Fortløbend e initiativer iværksat. Opgaven vil fremover være en del af Bedre praksis - prjektet Bevaring og udbygning af generel trivsel og sundhed Sundhedspolitik for ADM samt evt. massageordning, kontoryoga, Krop & kontor, Aalborg Kommunes Sundhedsbus, TF's sundhedsprojekt mv. LG, SU/AMIU Der er igangsat et arbejde med udarbejdelsen af en sundhedspolitik De enkelte afdelinger har ansvaret for organiseringen af nye tiltag flere afdelinger har allerede taget initiativ hertil () Proces iværksat. Status fra afdelinger og fra ILJ indhentes til Fællesmød e i november. Side 3 af 5

8 Mobning/krænkelser Regler for god kollegial adfærd Code of Conduct (indgår i AAU's samlede handlingsplan) Tilbud om fortrolig samtale med leder eller uafhængig rådgiver (ex. TR) HSU HR HR-afdelingen udarbejder Code of Conduct for de ansatte (udarbejdes på universitetsniveau) HR-afdelingen tilbyder fortrolige samtaler Udkast er lavet og i høring It-værktøjer IKT-strategi og -handleplan (for ADM) IKTudvalg IKT-udvalget og ITafdelingen har igangsat udarbejdelsen af strategi og handleplan Er i værksat Forebyggelse og håndtering af konflikter Lederkursus i professionel forebyggelse og håndtering af konflikter HR PUS har igangsat kurser Tilbud om mægling via HRafdelingen (hvis ex. en leder er del af konflikten) HR HR-afdelingen har igangsat initiativet Retningslinier for sager om afsked begrundet i konflikter på arbejdspladsen HSU Behandles i PPU Kompetenceudvikling Administrativt introduktionsprogram (3-timers moduler) Mobilitetsprogram - nyansattes (og evt. "gamle") muligheder for at arbejde i anden relevant afdeling i kort periode Interne TAP-netværk HR LG, SU AAU Innovation HR-afdelingen ser på behovet for introduktion Det overvejes at kæde introduktionsforløbene sammen til ét samlet obligatorisk forløb Ledergruppen støtter ideen om et mobilitetsprogram. For nyansatte skal der dog gå en vis tid, inden de skal ind i et mobilitetsprogram Se ovenfor vedr. administrationsnetværk () Er efter det oplyste iværksat. Endelig afklaring (fra LR) udmeldes i november () Principbesl utning: Projektgru ppen (Lisa, Peter) udfærdiger forslag til mobilitetsp rogram. Forslag indgives til disse. Side 4 af 5

9 Synliggørelse af kompetenceudviklingstilbud, herunder Livslang Læring (TAP-dag) Folkeuniversitetet Gratis tilbud Interne TAP-netværk AEU - Administrativ Efteruddannelse for Universitetsansatte ECIU - European Consortium of Innovative Universities LDP, Staff Mobility (tilbud om "udveksling" i en periode på et af de øvrige universiteter under ECIU) SRC - Sprogligt Rådgivningscenter PUS NUAS - Det nordiska universitetsadministratørsamarb etet HR HR-afdelingen har etableret en hjemmeside over kompetenceudviklingstilbud Der arbejdes på, at man på sigt evt. vil kunne abonnere på nyheder fra hjemmesiden evt. inden for specifikke fagområder. Afdelingsvise strategiske kompetenceudviklingsplaner De enkelte afdelinger udarbejder planer for kompetenceudvikling og præsenterer dem i forbindelse med præsentation af budget IKT-kompetenceudvikling IT IT-afdelingen udarbejder planer for kompetenceudvikling indenfor IKT Intern kompetenceudviklingsfond Det overvejes at oprette en intern kompetenceudviklingsfond, hvorfra de enkelte medarbejdere kan søge midler () Iværksat. Følger op, når afdelinger melder ind. () Systemejer e melder kurser mv. ind til IKTudvalg, som samler op. PP-midler på budget Side 5 af 5

10 Peter Frederiksen Fra: Peter Frederiksen Sendt: 23. august :18 Til: aub; ADM humfak; ADM samf; Cc: Finn Kjærsdam; Inger Askehave; Peter Plenge; Lene Krogh-Jørgensen; Lars Bonderup Bjørn; Birgitte Possing; Kjeld Lanng; Ingrid Lindenborg Jensen; Lisbeth Rosted Emne: Høring vedr. ændring af AAU's vedtægt [j.nr ] Vedhæftede filer: Vedtægtsændringer_Høring pdf; fesdpacket.xml docid: SJ: -1 Til ADM, AUB, HUM, SAMF, SUND, TekNat og SBi På baggrund af en række tilbagemeldinger fra hovedområderne vedrørende høringsfristen er det blevet besluttet at udskyde det allerede planlagte HSU-møde. Som konsekvens heraf forlænges nedenstående høringsfrist, således at den absolut seneste frist for indgivelse af svar er torsdag d. 29. september kl om end vi vil sætte pris på, at høringssvar indgives før 28. september. Venlig hilsen Peter Frederiksen Fra: Peter Frederiksen Sendt: 11. juli :11 Til: aub; ADM humfak; ADM samf; Cc: Finn Kjærsdam; Inger Askehave; Peter Plenge; Lene Krogh-Jørgensen; Lars Bonderup Bjørn; Birgitte Possing; Kjeld Lanng; Ingrid Lindenborg Jensen Emne: Høring vedr. ændring af AAU's vedtægt [j.nr ] Til ADM, AUB, HUM, SAMF, SUND, TekNat og SBi Hermed fremsendes til videre foranstaltning høringsskrivelse vedrørende ændring af universitetets vedtægt. Hvert hovedområde anmodes om senest 5. september 2011 at indgive et koordineret høringssvar efter høring af minimum a) samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg på alle niveauer under området, b) akademiske råd samt c) for Statens Byggeforskningsinstitut tillige fra Styregruppen. Særskilt mail fremsendes til studenterorganisationerne. De modtagne høringssvar vil efter bearbejdning indgå som en del af høringen af HSU og HAMiU og det materiale, der vil lægge til grund for direktionens og bestyrelsens videre drøftelser. Det udkast til vedtægt, som bestyrelsen drøftede på dets møde d. 20. juni 2011, kan findes her: For så vidt angår fokusområderne beskrevet i høringsskrivelsen, er der foretaget visse væsentlige ændringer ift. det pågældende vedtægtsudkast. Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede. Venlig hilsen Peter Frederiksen Fuldmægtig Peter Frederiksen Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej Aalborg Ø 1

11 T: F: E: 2

12 Til: ADM, AUB, HUM, SAMF, SUND, TekNat, SBi Studentersamfundet, Frit Forum Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks Aalborg Tlf Fax Sagsbehandler Peter Frederiksen Tlf pfr@adm.aau.dk 11. juli 2011 Ref.: pfr J.nr.: Høring i forbindelse med fastsættelse af ny vedtægt for Aalborg Universitet Lov nr. 634 af 14. juni 2011, som især tager udgangspunkt i universitetsevalueringen fra 2009, ændrer på afgørende punkter bestemmelserne om universitetets interne organisering, herunder procedurerne for udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer og krav om mere medarbejderindflydelse. Det betyder, at AAU nu skal have lavet en ny styrelsesvedtægt og forslag hertil fremsendes hermed i høring på hovedområderne. Tidsplan for udarbejdelse af ny vedtægt er: Juni Bestyrelsen godkender første udkast til vedtægt samt proces for høring Juli/august Høring af hovedområderne og studenterorganisationer September Debatarrangement(er) samt høring af HSUog HAMiU Oktober Drøftelse i direktionen og bestyrelsen November Fastsættelse af eventuelle aftaler om organisationsstrukturen December Endelig godkendelse af ny vedtægt, herunder organisationsstruktur Aflevering af vedtægtsudkast til ministerens godkendelse Høringen har følgende særlige fokusområder: Ændring af procedurerne for udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer Det kræves, at AAU opretter to organer et indstillings- og et udpegningsorgan som hhv. skal indstille eksterne kandidater som bestyrelsesmedlemmer og udpege medlemmerne blandt de indstillede kandidater. Organerne må kun i mindre omfang omfatte de samme medlemmer. Mere indflydelse for medarbejdere og studerende Medarbejdere og studerende skal sikres medindflydelse og medinddragelse i væsentlige beslutninger, dog således at den enstrengede ledelsesstruktur bevares. Set i lyset af kravet om administrative besparelser foreslås samtidig en forenkling af udvalgsstrukturen, hvortil bemærkes, at AAU har langt over 100 råd og udvalg på institutniveau eller lavere. Høringssvar bedes indsendt til pfr@adm.aau.dk senest 5. september Hvert hovedområde anmodes om at indgive et koordineret høringssvar efter høring af minimum a) samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg på alle niveauer under området, b) akademiske råd samt c) for Statens Byggeforskningsinstitut tillige fra Styregruppen. De modtagne høringssvar vil efter bearbejdning indgå som en del af høringen af HSU og HAMiU og det materiale, der vil lægge til grund for direktionens og bestyrelsens videre drøftelser. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Peter Frederiksen pr. mail (pfr@adm.aau.dk) eller telefon ( ).

13 Fastsættelse af procedurer for udpegning af bestyrelsens eksterne medlemmer Det følger af loven, at AAU skal oprette to nye organer (et indstillings- og et udpegningsorgan), der sammen med bestyrelsen skal varetage proceduren med at besætte de bestyrelsesmandater, som skal besættes af udefrakommende medlemmer. Bestyrelsen skal fastsætte og udmelde kvalifikationskriterier på baggrund af dels kravene fastsat i universitetsloven og AAU s vedtægt og dels strategiske overvejelser om AAU s fremtidige udvikling og behov. Indstillingsorganet skal efter offentligt opslag herom modtage indstillinger vedr. kandidater og på baggrund af de udmeldte kvalifikationskriterier indstille én eller flere egnede kandidater. Udpegningsorganet skal endelig og ligeledes på baggrund af de udmeldte kvalifikationskriterier udpege de udefrakommende medlemmer blandt de indstillede kandidater. Efter en grundig diskussion har bestyrelsen besluttet, at indstillingsorganet skal bestå af universitetets samlede bestyrelse. Bestyrelsen fastsætter således kvalifikationskriterierne og udmelder disse offentligt, således at alle kan anmelde egnede kandidater til bestyrelsen (uden krav om ansøgning). Bestyrelsen drøfter i fortrolighed de anmeldte kandidater og indstiller på baggrund af de udmeldte kvalifikationskriterier én eller flere kandidater til udpegningsorganets nærmere udvælgelse. Bestyrelsens drøftelser blev konkretiseret til to forslag om udpegningsorganets sammensætning: 1) I udpegningsorganet skal sidde dels AAU s bestyrelsesformand og dels medlemmer udpeget af et eller flere uafhængige, nationale, forholdsvist apolitiske eksterne organer således at bestyrelsesmedlemmers uafhængighed, objektivitet og faglighed ikke kan anfægtes. I forlængelse af diskussionen om denne model, som der i bestyrelsen var flertal for, blev som eksterne organer foreslået Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab samt Akademiet for de Tekniske Videnskaber, og at hvert af disse organer skal udpege ét medlem af udpegningsorganet. 2) I udpegningsorganet skal sidde dels AAU s bestyrelsesformand og dels to VIPrepræsentanter, som vælges blandt personalet for de hovedområder, der ikke er repræsenteret af de interne bestyrelsesmedlemmer. Der ønskes bemærkninger til de fremsatte forslag og eventuelt fremsættelse af yderligere, begrundede forslag om andre organer eller persongrupper, der ses at kunne inddrages i sammensætningen af udpegningsorganet. Fastsættelse af skolestrukturen og studienævnenes kompetencer Hensigten med indførelse af skolestrukturen var at opnå en række fordele ved at samle flere uddannelser og studienævn i fagligt beslægtede enheder. Anvendelsen af skoleråd (studieråd) som et led i skolestrukturen er dog aldrig blevet endeligt vedtægtsfæstet, da det pågældende vedtægtsudkast faldt bort som følge af arbejdet med den nu vedtagne lov. På baggrund af tidligere bemærkninger fra ministeriet foreslås det, at der fremover opereres med en skolestudienævnsmodel omfattende to studienævnsniveauer. Alternativt kan der dog eventuelt blive tale om en skoleadministrationsmodel med kun ét studienævnsniveau. For begge modellers vedkommende forudsættes det, at der tilføres flere kompetencer til studienævnene som helhed. Der ønskes bemærkninger til de to modeller. Skolestudienævnsmodellen Denne model omfatter to studienævnsniveauer: Skolestudienævn, som udøver de studienævnskompetencer, der med fordel kan placeres på skoleniveau, og fagstudienævn, som udøver de øvrige studienævnskompetencer. I udgangspunktet tænkes skolestudienævnene indirekte sammensat, så de består af formandskaberne for de underliggende fagstudienævn, eller at der i det mindste er et vist sammenfald mellem skolestudienævnets og de underliggende fagstudienævns medlemmer. Side 2 af 4

14 Der foreslås følgende kompetencefordeling: Studieleder (skoleleder) Studielederen varetager følgende opgaver: Godkendelse af specialeopgaveformulering og -afleveringstidspunkt samt i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende Sikring af, at tværgående aspekter indtænkes i løsningen af opgaver, herunder gennem udvikling af tværgående systemer. Faglig ledelse af skolesekretariatets opgaveløsning samt den daglige organisering heraf (egentligt personaleansvar hører under institutlederen) Løsning af visse opgaver i fællesskab med studienævnene, jf. nedenfor. Ydelse af bistand til fagstudienævnene ved udarbejdelse af studieordninger Skolestudienævn Skolestudienævnet varetager følgende opgaver: Udvikling og kvalitetssikring af såvel nye som eksisterende uddannelser i samarbejde med fagstudienævnet Opfølgning på evaluering af uddannelse og undervisning med inddragelse af institutlederen Indledende behandling af klager over uddannelse og undervisning med inddragelse af fagstudienævnene i forbindelse med klager af faglig karakter og videresendelse af personaleklager til institutlederen Sikring af, at der afholdes dimission for skolens dimittender Sikring af, at der nedsættes aftagerpaneler for hvert fagstudienævn Afgivelse af udtalelser til skolederen om skolens strategiske udvikling Skolestudienævnet varetager sammen med studielederen følgende opgaver: Indstilling af den interne fordeling af ressourcer mellem skolens fagstudienævn til dekanens nærmere godkendelse med fokus på stordriftsfordele Koordination og udvikling af kommunikation om, herunder markedsføring af, skolens uddannelser, inkl. den webbaserede kommunikation. Fagstudienævn Fagstudienævnet varetager følgende opgaver: Indstilling af skoleleder til dekanen Godkendelse af den i samarbejde med studielederen udarbejdede plan for tilrettelæggelse af undervisning og eksamener Rekvirering af undervisning hos relevante institutter Udarbejdelse af forslag til studieordninger og ændringer heri Godkendelse af ansøgninger om merit og dispensationer Kvalitetssikring og -udvikling af eksisterende uddannelser og undervisning Nedsættelse af ét eller flere aftagerpaneler inden for studienævnets område Skoleadministrationsmodellen Denne model omfatter ét studienævnsniveau, hvor studienævnenes administration, sagsbehandling mv. varetages af skolen, mens alle beslutninger mv. træffes af studienævnene på baggrund heraf. For hver skole kan dekanen nedsætte et skoleråd, som vil have til formål at rådgive studielederen og bistå med koordinering i nødvendigt omgang, og som vil bestå af formændene og næstformændene for skolens studienævn. Hvis udfaldet bliver, at denne model implementeres, forventes studienævnene at få kompetencer svarende til både skole- og fagstudienævnenes kompetencer under skolestudienævnsmodellen med følgende undtagelser: Sagsbehandlingen forventes i høj grad varetaget af skolen, særligt sagsbehandling som følge af klager over uddannelse og undervisning Evaluering af uddannelse og undervisning vil ske i samarbejde med studielederen og med inddragelse af et eventuelt nedsat skoleråd Studielederen skal sikre, at der afholdes dimission for skolens dimittender, og at studienævnene nedsætter aftagerpaneler Side 3 af 4

15 Indstilling af den interne fordeling af ressourcer afgives af studielederen, dog med inddragelse af et eventuelt nedsat skoleråd Studielederen varetager koordination og udvikling af den webbaserede kommunikation Studielederen varetager koordinering af skolens markedsføringsaktiviteter, om end med inddragelse af et eventuelt nedsat skoleråd. Fastsættelse af struktur og kompetencer for råd og udvalg på institutniveau Det foreslås, at samarbejds-, arbejdsmiljø- og institutudvalgene på hvert institut sammenlægges til ét institutråd, der får en række kompetencer udover de kompetencer, som allerede udøves i samarbejds- og arbejdsmiljøudvalgene. Et alternativ hertil er, at der i stedet sker sammenlægning af samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg til ét udvalg. De institutter, som har store laboratoriefaciliteter, vil eventuelt kunne fastholde selvstændige arbejdsmiljøudvalg. Begge alternativer forudsætter, at samarbejdsaftalens kompetence- og uddannelseskrav mv. fastholdes, og at der findes en konstruktion, som både ledelsen og de forhandlingsberettigede personaleorganisationers repræsentanter kan enes om. Dette er forudsætningen for, at samarbejdsaftalens bestemmelser om, at medarbejderrepræsentanterne udpeges af B-siden, kan fraviges, hvilket er nødvendigt, hvis vi vil undgå for store udvalg. I stedet foreslås, at medarbejderrepræsentanterne som udgangspunkt vælges ved direkte valg. Det foreslås, at institutrådene varetager følgende opgaver: De kompetencer, som nu tilkommer samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg (SU- og AMiU) Godkendelse af strategiplan for instituttet Indstilling af budget, herunder ift. prioritering af stillinger Kvalitetssikring og udvikling af studiemiljøet Godkendelse af lokalefordeling Nedsættelse af TAP-ansættelsesudvalg Indstilling til akademiske råd om sammensætning af fagkyndige udvalg til bedømmelse af ansøgere til videnskabelige stillinger. Det kan overvejes, om de studerende skal have en anden kontakt til instituttet end gennem repræsentation i institutrådene, dels fordi der her behandles en række emner, som ikke har de studerendes interesser, dels fordi stillingsforhold og lignende i så fald vil kunne disktures mere frit på institutniveau. Til gengæld får de studerende øget medindflydelse på fakultets- og studienævnsniveauerne. Eventuelle nye kompetencer for akademiske råd Det foreslås, at de akademiske råd skal varetage følgende opgaver: Godkendelse af strategiplan for hovedområdet Indstilling af budget for den interne fordeling af ressourcer, herunder stillingsallokeringer Nedsættelse af fagkyndige udvalg til bedømmelse af ansøgere til videnskabelige stillinger Tildeling af ph.d.- og doktorgrader Rådgivning af dekanen i spørgsmål om kvalitetssikring af ph.d.-uddannelser og øvrige uddannelser ved hovedområdet Afgivelse af udtalelser vedrørende den fysiske planlægning Fastlæggelse af retningslinjer, der skal fremme en god videnskabelig praksis, samt for behandling af sager om videnskabelig uredelighed Sikring af ligebehandling i forskning og undervisning Side 4 af 4

16 AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 3-11, Pkt.: 6 Bilag: B Bestyrelsen 31. maj 2011 J.nr.: (Udkast til) Vedtægt for den selvejende institution Aalborg Universitet Oversigt (indhold) Kapitel 1. Hjemsted og formål mv Kapitel 2. Bestyrelsen... 2 Kapitel 3. Ledelse... 3 Videnskabelig ledelse... 4 Rektor og prorektor... 4 Dekan og prodekan... 5 Statens Byggeforskningsinstituts direktør... 5 Institutleder... 6 Studieleder... 6 Ph.d.-studieleder (ph.d.-skoleleder)... 6 Administrativ ledelse... 7 Universitetsdirektør... 7 Overbibliotekar... 7 Kapitel 4. Organisation og administration... 7 Akademisk råd... 7 Institutråd... 8 Studieråd... 8 Studienævn... 8 Ph.d.-udvalg... 9 Aftagerpaneler... 9 Kapitel 5. Valg Kapitel 6. Regnskab og revision Kapitel 7. Vedtægtsændringer og ikrafttrædelse I medfør af 13, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 som ændret ved lov nr. XX af XX. XXXX 2011, fastsættes: Kapitel 1. Hjemsted og formål mv. 1. Aalborg Universitet er en selvejende, statsfinansieret institution inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Stk. 2. Universitetets hjemsted og værneting er Aalborg Kommune.

17 2. Aalborg Universitet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret videregående uddannelse indtil højeste internationale niveau. Universitetet kan med grundlag i sin forskning udføre opgaver for en minister efter aftale med denne. Stk. 2. Aalborg Universitet skal ud fra et globalt perspektiv og inden for universitetets fagområder samarbejde nationalt og internationalt og gennem sine uddannelser og forskning tilvejebringe og formidle ny viden og skabe resultater, der kan fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Universitetet skal som central videns- og kulturbærende institution udveksle viden med og bidrage til kompetenceudviklingen i det omgivende samfund og medvirke til at fremme en fri og saglig offentlig debat. Stk. 3. Aalborg Universitet skal værne om universitetets og den enkeltes forskningsfrihed og sikre høj videnskabsetisk standard og skal tillige formidle kendskabet til videnskabens metoder og resultater samt tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat. Kapitel 2. Bestyrelsen 3. Bestyrelsen sammensættes af 11 medlemmer, hvoraf 6 (eksterne) medlemmer udpeges i overensstemmelse med stk. 3-6, og 5 (interne) medlemmer vælges i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2 og kapitel 5. Stk. 2. De interne medlemmer vælges henholdsvis af og blandt det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, af og blandt det teknisk-administrative personale samt af og blandt de studerende i forholdet 2:1:2. Bestyrelsen kan forud for udskrivning af valg beslutte, at der ikke kan vælges mere end én repræsentant for det videnskabelige personale fra hvert videnskabeligt hovedområde, i hvilken forbindelse to eller flere hovedområder efter bestyrelsens nærmere bestemmelse kan anses for værende samme hovedområde. Medlemmerne vælges for en periode på 4 år, dog at repræsentanter for de studerende har en valgperiode på 2 år med forskudt valg. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen kan, jf. kapitel 5, fastsætte nærmere regler om supplering. Stk. 3. [Der skal fastsættes nærmere regler for udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer. Stykket forudsættes at omfatte bestemmelserne vedrørende sammensætning af indstillingsorganet samt dettes funktion.] Stk. 4. [Der skal fastsættes nærmere regler for udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer. Stykket forudsættes at omfatte bestemmelserne vedrørende sammensætning af udpegningsorganet samt dettes funktion.] Stk. 5. I forbindelse med udpegning af eksterne medlemmer sikres det, at bestyrelsens sammensætning afspejler universitetets samlede opgaver, og at de eksterne medlemmer tilsammen har indsigt i forhold vedrørende forskning, uddannelse, vidensformidling og vidensudveksling samt erfaring med ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. Det sikres desuden, at de eksterne medlemmer kommer fra forskellige sektorer, at der i bestyrelsen er en afbalanceret repræsentation i forhold til dels regionale og nationale aktiviteter og dels køn, samt at udenlandsk forsknings- og uddannelseserfaring er repræsenteret i bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmerne må ikke repræsentere særlige interesseorganisationer, men skal virke for fremme af Aalborg Universitets interesser. Stk. 6. De eksterne medlemmer udpeges for en periode på 4 år, således at udskiftningstakten sikrer kontinuitet i bestyrelsens arbejde. Der kan ske genudpegning, dog at ingen kan være medlem af bestyrelsen i mere end 8 år eller udpeges eller genudpeges efter at være fyldt 70 år. Udtræder et medlem udpeges et nyt medlem for den resterende funktionsperiode. Kommentar [pfr1]: Der tages udgangspunkt i den tekst, som tidligere er godkendt af bestyrelsen, men ikke af VTU Kommentar [pfr2]: Skal diskuteres af bestyrelsen på baggrund af sagsfremstilling. Kommentar [pfr3]: Der tages udgangspunkt i den tekst, som tidligere er godkendt af bestyrelsen, men ikke af VTU 4. Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden, dog at bestyrelsen med simpelt flertal vælger en formand blandt de eksterne medlemmer, og at der er åbenhed om bestyrelsens møder og mødemateriale i overensstemmelse med stk. 2 og 3. Stk. 2. Bestyrelsesmøderne er offentlige. Sager kan dog behandles for lukkede døre, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Alle personsager, samt sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende Kommentar [pfr4]: Der skal efter loven være størst mulig åbenhed om bestyrelsens arbejde, herunder om udpegning af eksterne medlemmer. Det bør diskuteres, om der er tilstrækkelig åbenhed. 2

18 forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, og sager, der er omfattet af bestemmelser om tavshedspligt, skal behandles for lukkede døre. Stk. 3. Bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordener og referater, skal gøres offentligt tilgængelige. Sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af bestemmelser om tavshedspligt, må dog ikke offentliggøres. Sager, der behandles for lukkede døre, jf. stk. 1, kan undtages for offentlighed, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. 5. Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet. Bestyrelsen varetager universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling. Stk. 2. Bestyrelsen er over for ministeren ansvarlig for universitetets virksomhed, herunder forvaltningen af universitetets samlede ressourcer, og indgår en udviklingskontrakt med ministeren om universitetets virksomhed med mål for de aktiviteter og indsatser, der tillægges særlig vægt. Stk. 3. Bestyrelsen indgår en rammeaftale om varetagelse af myndighedsopgaver med relevante ministerier. Stk. 4. Bestyrelsen ansætter rektor, prorektor(er) samt universitetsdirektøren, jf. kapitel 3, og sikrer, at der er medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger. Stk. 5. Bestyrelsen lægger rammerne for samspillet mellem bestyrelsen og rektor. Rektor stiller administrativ bistand til rådighed for bestyrelsen. Stk. 6. Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor universitetets budget, herunder fordeling af de samlede ressourcer på anvendelse og principperne herfor og underskriver årsregnskabet. Stk. 7. Bestyrelsesformanden disponerer over fast ejendom sammen med et medlem af bestyrelsen. Bestyrelsen godkender dispositioner om køb, salg og belåning af fast ejendom. Stk. 8. Bestyrelsen kan oprette et eller flere kontaktråd til at varetage forbindelsen til det omgivende samfund. Kontaktrådets opgave er udveksling af informationer og synspunkter og rådgivning af universitetet. Stk. 9. Bestyrelsen nedsætter en styregruppe for Statens Byggeforskningsinstitut og godkender vedtægt for denne. Kommentar [pfr5]: Fra det vedtægtsudkast, som er godkendt af bestyrelsen, men ikke af VTU Kommentar [pfr6]: Ny samlebestemmelse vedrørende ansættelse af den øverste ledelse. De detaljerede afsnit er flyttet til kapitel 3. Kommentar [pfr7]: Forkortet. Detaljerede bestemmelser flyttet til kapitel 4. Kapitel 3. Ledelse 6. Universitetets daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Den øvrige ledelse varetager sine opgaver efter bemyndigelse fra rektor. Studerende og medarbejdere inddrages i væsentlige beslutninger i overensstemmelse med bestemmelserne herom i kapitel 4. Stk. 2. Rektor, prorektor(er), universitetsdirektør, dekaner, overbibliotekar og direktør for Statens Byggeforskningsinstitut udgør universitetets direktion, hvor rektor er leder og uddelegerer arbejdsopgaver og ansvar til medlemmer af direktionen. Kommentar [pfr8]: For hvert organ mv. bør dette føre til diskussion af organets kompetencer mv. 7. Hvor der i nærværende kapitel er krav om nedsættelse af et ansættelsesudvalg, har dette til opgave samlet at vurdere kvalifikationerne hos ansøgerne og føre samtale med udvalgte ansøgere. Medmindre andet fremgår, nedsættes ansættelsesudvalget med repræsentation af det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale og de studerende. Stk. 2. En ansøger til en ledende stilling anses for at være en anerkendt forsker, såfremt vedkommende dels har bedrevet forskning på et videnskabeligt plan i en årrække og dels i forbindelse med en ansøgning til mindst et lektorat på et universitet, en seniorforskerstilling på en sektorforskningsinstitution eller til en stilling på tilsvarende niveau ved en udenlandsk forskningsinstitution er Kommentar [pfr9]: Denne udgør en samlebestemmelse omfattende generelle bestemmelser om ansættelsesudvalg og vurderingen af, om en ansøger til en videnskabelig lederstilling kan anses for en anerkendt forsker. Der er taget udgangspunkt i de nugældende bestemmelser 3

19 blevet bedømt som kvalificeret af et fagkyndigt udvalg. Er en potentiel kandidat ikke i besiddelse af en fagkyndig bedømmelse som angivet, nedsætter den ansættende myndighed et udvalg til at bedømme, om ansøgerens videnskabelige aktivitet og produktion kan kvalificere ansøgeren som anerkendt forsker. Udvalget skal nedsættes på en sådan måde, at det besidder samme kompetencer som et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. Videnskabelig ledelse Rektor og prorektor 8. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor samt én eller flere prorektorer. Ansættelse sker efter offentligt opslag og for en af bestyrelsen fastsat tidsbegrænset periode med mulighed for forlængelse. Afskedigelse kan ske efter gældende regler, dog for så vidt angår afskedigelse af prorektor(er) alene efter indstilling fra rektor. Stk. 2. Ansættelse af rektor sker efter indstilling fra et af bestyrelsen nedsat ansættelsesudvalg, jf. 7, stk. 1, med bestyrelsesformanden eller et andet eksternt bestyrelsesmedlem som formand. Ansættelsesudvalget indstiller indtil tre kvalificerede kandidater til stillingen. Bestyrelsen træffer beslutning om, hvem der skal ansættes. Stk. 3. Ansættelse af prorektor(er) sker efter indstilling fra rektor, som til vurdering af ansøgerne nedsætter et ansættelsesudvalg, jf. 7, stk. 1, med rektor som formand. Rektor indstiller en kvalificeret ansøger til bestyrelsens beslutning. Stk. 4. Rektor og prorektor(er) skal hver især være anerkendte forskere, jf. 7, stk. 2, inden for et af universitetets fagområder og have indsigt i universitetssektoren. Rektor og prorektor(er) skal hver især bl.a. have evner for og erfaring med ledelse og organisering af uddannelses- og forskningsmiljøer, have undervisningserfaring, have indsigt i nationale og internationale universitetsforhold og i et universitets virke og samspil med det omgivende samfund.. Stk. 5. Prorektor er rektors stedfortræder. Ansættes mere end en prorektor, udpeger rektor en af dem som stedfortræder. Kommentar [pfr10]: Omfatter en sammenskrivning af bestemmelserne vedrørende rektor og prorektor samt sletning af de afsnit, som nu omfattes af samlebestemmelserne i Rektor varetager den daglige ledelse af universitetet. Rektor tegner universitetet med undtagelse af dispositioner over fast ejendom, jf. 5, stk. 7, og træffer afgørelse i alle sager som ikke ved lov, vedtægt eller delegationsinstruks er henlagt til andre. Stk. 2. Rektor ansætter en dekan for hvert videnskabeligt hovedområde, en direktør for Statens Byggeforskningsinstitut samt en overbibliotekar som leder af universitetsbiblioteket. Stk. 3. Rektor fastlægger retningslinjer for universitetets daglige ledelse og fastlægger ledelseskompetence i delegationserklæringer. Stk. 4. Rektor udarbejder forslag til bestyrelsen til retningslinjer for universitetets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling og fastsætter universitetets interne organisation inden for de rammer, bestyrelsen har fastsat. Stk. 5. Rektor indstiller universitetets budget til bestyrelsens godkendelse og underskriver årsrapporten Stk. 6. Rektor nedsætter et akademisk råd for hvert videnskabeligt hovedområde samt for Statens Byggeforskningsinstitut. Rektor kan i særlige tilfælde opløse akademisk råd eller overtage dettes opgaver. Stk. 7. Rektor fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende. Stk. 8. Rektor skal godkende alle eksterne samarbejder, der forpligter universitetet, jf. dog 5, stk. 3. Stk. 9. Rektor nedsætter meritankenævn. Stk. 10. Rektor fastsætter regler for udpegning af ph.d.-vejledere. Kommentar [pfr11]: Rektor kan til enhver tid tilbagekalde delegation meddelt i vedtægten eller delegationsinstruks. Rektor kan endvidere i særlige tilfælde overtage kompetencen i sager, som ved lov er henlagt til kollegiale organer. Kommentar [pfr12]: Samlebestemmelse. De detaljerede bestemmelser (i de tidligere stk. 2-4) om ansættelse af dekaner, overbibliotekaren samt SBi s direktør er flyttet til de respektive stillingskategorier. Kommentar [pfr13]: Ændringer følger af loven 4

20 Dekan og prodekan 10. For hvert videnskabeligt hovedområde ansætter rektor en dekan efter offentligt opslag og for en af rektor fastsat tidsbegrænset periode med mulighed for forlængelse. Til vurdering af ansøgerne nedsætter rektor et ansættelsesudvalg, jf. 7, stk. 1, med rektor som formand Rektor kan bringe dekanens ansættelse til ophør efter gældende regler. Stk. 2. Dekanen kan udpege og afsætte en eller flere prodekaner, som skal godkendes af rektor., og som efter nærmere aftale med dekanen bistår denne med ledelsen af hovedområdet. Stk. 3. Dekanen og prodekanerne skal hver især være anerkendte forskere, jf. 7 stk. 2, inden for et af hovedområdets fagområder og have erfaring med og indsigt i uddannelse og ledelse, have ledelsesevner, undervisningserfaring og erfaring med et universitets samspil med det omgivende samfund. 11. Dekanen varetager ledelsen af hovedområdet, sikrer sammenhængen mellem hovedområdets forskning, uddannelse og myndighedsopgaver og sikrer kvaliteten og den strategiske udvikling heraf, herunder på tværs af områder.. Stk. 2. Dekanen opretter en ph.d.-skole for det videnskabelige hovedområde. Dekanerne og Statens Byggeforskningsinstituts direktør kan aftale, at en ph.d.-skole skal omfatte flere videnskabelige hovedområder og faglige enheder. Såfremt en ph.d.-skole ellers vil omfatte mere end 200 ph.d.- studerende, kan rektor efter indstilling fra dekanen godkende oprettelse af flere ph.d.-skoler under det videnskabelige hovedområde. Stk. 3. Dekanen opretter og nedlægger studienævn og ph.d.-udvalg. Dekanen kan i særlige tilfælde opløse ph.d.-udvalg og studienævn eller overtage disses opgaver. Stk. 4. Dekanen ansætter en institutleder ved hvert af fakultetets institutter, udpeger studieledere og ph.d.-studieledere (ph.d.-skoleledere), godkender formand og næstformand for studienævn og udpeger formand og næstformand for ph.d.-udvalg. Stk. 5. Dekanen godkender studieordninger efter forslag fra studienævnene. Stk. 6. Dekanen følger op på evalueringer af uddannelser og ph.d.-skolernes aktiviteter. Statens Byggeforskningsinstituts direktør 12. Statens Byggeforskningsinstitut varetager opgaver på såvel hovedområde- som institutniveau og ledes af en direktør, der ansættes af rektor efter offentligt opslag. Til vurdering af ansøgerne nedsætter rektor et ansættelsesudvalg med rektor som formand og med repræsentation af en dekan samt instituttets styregruppe, medarbejdergrupper og ledelse. Rektor kan bringe direktørens ansættelse til ophør efter gældende regler. Stk. 2. Direktøren skal være en anerkendt forsker inden for et af instituttets fagområder og skal desuden have erfaring med og indsigt i ledelse og løsning af myndighedsopgaver. Kommentar [pfr14]: Omfatter en sammenskrivning af bestemmelserne om ansættelse af dekaner og prodekaner, med sletning af de afsnit, som omfattes af 7. Samtidig ensrettes kravene til begge stillingskategorier, Kommentar [pfr15]: Universitetsloven omfatter ikke længere specifikke krav, men den foreslåede ordlyd læner sig op af det tidligere. Kommentar [pfr16]: Samlebestemmelse. De hidtidige detaljerede bestemmelser er flyttet ned til hhv. de relevante stillingskategorier og organer. Kommentar [pfr17]: SBi har opgaver på flere niveauer, har et medlem i direktionen og har et akademisk råd Men betegnes herefter i overensstemmelse med enhedens navn som et institut. Det følger af sammenhængen, at der ikke tillige skal ansættes en institutleder. 13. Direktøren varetager ledelsen af Statens Byggeforskningsinstitut og sikrer sammenhæng i og kvalitet af instituttets opgaver. Direktøren har ansvaret for at sikre kvalitetsudviklingen af instituttets opgaver og skal sikre, at instituttets medarbejdere bidrager til uddannelse efter nærmere aftale med studieledere, ph.d.-studieledere og dekaner. Stk. 2. Direktøren ansætter sektorchefer efter offentligt opslag. Til vurdering af ansøgerne nedsætter direktøren et ansættelsesudvalg med direktøren som formand og med repræsentation fra sektorchefgruppen, det videnskabelige personale og det teknisk-administrative personale. En sektorchefen skal så vidt muligt være en anerkendt forsker, jf. 7, stk. 2, og skal desuden have erfaring med og indsigt i ledelse og løsning af myndighedsopgaver. Direktøren kan bringe en sektorchefs ansættelse til ophør efter gældende regler. Stk. 3. En faglig enhed på Statens Byggeforskningsinstitut ledes af en sektorchef, som varetager den faglige enheds daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver, og følger op på evalueringer af enhedens opgaver. 5

21 Institutleder 14. For hvert af hovedområdets institutter ansætter dekanen en institutleder efter offentligt opslag og for en af dekanen fastsat tidsbegrænset periode med mulighed for forlængelse. Til vurdering af ansøgerne nedsætter dekanen et ansættelsesudvalg, jf. 7, stk. 1, med dekanen som formand I tilfælde af at der ansættes en ekstern ansøger i stillingen, kan der oprettes en tilbagegangsstilling ved universitetet til den pågældende, forudsat at den pågældende opfylder kravene til en sådan stilling. Dekanen kan bringe institutlederens ansættelse til ophør efter gældende regler. Stk. 2. Institutlederen skal være en anerkendt forsker, jf. 7, stk. 2, med indsigt i instituttets faglige område, have ledelsesevner og undervisningserfaring. 15. Institutlederen varetager instituttets daglige ledelse og administration, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver med iagttagelse af god ledelsesskik. Stk. 2. Det videnskabelige personale kan i overensstemmelse med forskningsfriheden forske frit inden for instituttets faglige område og forskningsstrategiske rammer men kan dog af institutlederen pålægges at løse bestemte opgaver i afgrænsede perioder. Stk. 3. Institutlederen sikrer kvalitet og sammenhæng i instituttets forskning og undervisning, sikrer, at instituttet kan levere forskningsbaseret undervisning til relevante uddannelser, og følger i samarbejde med studienævn og studieleder op på evaluering af uddannelse og undervisning inden for de områder, hvor instituttet leverer undervisning. Studieleder 16. Dekanen udpeger og afsætter en studieleder for hver skole efter indstilling fra de berørte studienævn. Hvor flere studienævn indgår i en skole, jf. 22, stk. 3, indstilles én eller flere studieledere, der kan varetage hvervet som studieleder for alle studienævn under skolen. Dekanen kan afvise kandidater, som ikke har de nødvendige kvalifikationer for at varetage hvervet som studieleder, kan foretage et selvstændigt valg blandt flere indstillede kandidater og kan i forbindelse med udpegning af en skoleleder se bort fra indstillingen fra enkelte studienævn. Stk. 2. Studielederen skal være en anerkendt forsker, jf. 7, stk. 2, med indsigt i de berørte studienævns faglige område, have ledelsesevner og undervisningserfaring. Kommentar [pfr18]: Tilrettet på baggrund af diskussioner vedrørende lovændringen. Efter ændringen lyder loven således: Rektor kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. Det videnskabelige personale kan i overensstemmelse med forskningsfriheden forske frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer i den tid, hvor de ikke er pålagt bestemte opgaver, og må ikke over længere tid pålægges opgaver i hele deres arbejdstid, således at de reelt fratages deres forskningsfrihed. 17. Studielederen forestår i samarbejde med de berørte studienævn planlægningen og den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Stk. 2. Studielederen skal sammen med relevante institutledere og studienævn følge op på evaluering af uddannelse og undervisning. Ph.d.-studieleder (ph.d.-skoleleder) 18. Dekanen udpeger og afsætter en ph.d.-studieleder for hver ph.d.-skole. Stk. 2. Ph.d.-studielederen skal være en anerkendt forsker, jf. 7, stk. 2, og have erfaring med og indsigt i ph.d.-uddannelse samt indsigt i ledelse. 19. Ph.d.-studielederen udpeger ph.d.-vejledere og godkender ph.d.-studerende efter indstilling fra repræsentanter for det videnskabelige personale i ph.d.-udvalget. Stk. 2. Ph.d.-studielederen forestår med inddragelse af ph.d.-udvalget såvel planlægning af skolens uddannelsesaktiviteter som løbende evalueringer af skolens aktiviteter og afgiver indstilling til dekanen om opfølgning på evalueringer. 6