Danmark i vækst og balance. 32 konkrete løsningsforslag for den fysiske planlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark i vækst og balance. 32 konkrete løsningsforslag for den fysiske planlægning"

Transkript

1 Danmark i vækst og balance 32 konkrete løsningsforslag for den fysiske planlægning

2 Danmark i vækst og balance 32 konkrete løsningsforslag for den fysiske planlægning KL, marts 2015 Billedet på forsiden er fra Scanpix

3 3 Indholdsfortegnelse 5 FORORD 6 INDLEDNING 6 Byerne 6 Det åbne land 6 Kysterne 8 POLITISK RÅDERUM 9 BYERNE 14 DET ÅBNE LAND 16 KYST OG STRAND

4

5 5 Forord KL arbejder under overskriften Danmark i forandring i to spor. Dels sættes der fokus på, hvordan der kan sikres bedre rammer for vækst og udvikling lokalt og dermed, hvordan kommunerne også sammen kan styrke væksten i Danmark som helhed. Dels fokuseres på det faktum, at folk og virksomheder bevæger sig fra landet og imod byerne og på konsekvenserne af denne tendens. Med dette løsningskatalog kommer KL med 32 helt konkrete bud på, hvordan planloven, miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven kan ændres så kommunerne mere målrettet kan sikre lokal vækst og udvikling samt en bedre balance i Danmark. Der lægges op til et grundlæggende paradigmeskifte i planlægningen. Målet er en planlægning, der passer til nutidens og fremtidens udfordringer, og som forholder sig til, hvad vi vil med vores byer, landskaber og landområder samt vores kyster og strande. Vi skal væk fra, at planlægningens formål primært er at regulere vækst uagtet, hvilken kontekst vi planlægger i. Vi skal i stedet have en planlægning, der gør det muligt at sætte rammer for væksten de steder, hvor dét er udfordringen, og som understøtter udviklingen og kvaliteten de steder, hvor der er stagnation eller tilbagegang. En meget tung regulering i de områder, hvor der i dag og fremover sker en nettoreduktion af bebyggelsen, er udtryk for en forældet tankegang. Vi skal naturligvis stadig gøre os umage, men vi skal bruge kræfterne på det rigtige, nemlig at skabe kvalitet, fremfor kun at have fokus på at forhindre noget, der alligevel ikke sker. Samtidig skal vi videreudvikle mulighederne for en fortsat målrettet, men også mere nuanceret og fleksibel planlægning i de områder, hvor vi fremover skal finde plads til mere og flere. Dette fordrer nye og mere agile samspil i lovpakken af planlægning, boligregulering, miljøhensyn, grundvandsbeskyttelse osv. Og det kræver et meget tættere samspil med private aktører og borgerne for både at sikre og videreudvikle værdierne i byerne og de større vækstcentre. Med oplægget lægges der også op til et skifte henimod en lovgivning, der i højere grad end i dag baseres på et princip om udstrakt lokaldemokratisk handlerum og kompetence. Dette er helt i tråd med hensigterne med de større og fagligt bæredygtige kommuner, som vi fik med strukturreformen. Dels giver det høj demokratisk legitimitet i de konkrete beslutninger, der træffes. Dels vil lokalt baserede beslutninger og det medfølgende store ansvar for balancen mellem beskyttelse og benyttelse styrke en fremtidsog løsningsorienteret tilgang til planlægningen. Løsningerne udspringer af det barrierekatalog, som KL lancerede i forbindelse med økonomiforhandlingerne i Det beskrev en række konkrete eksempler på, hvordan lovgivningen og administrationen bliver en barriere for vækst og udvikling. Såfremt de konkrete forslag i dette katalog gennemføres, er vi nået et godt stykke af vejen til at få løst disse udfordringer. Vi vil gerne invitere alle relevante aktører til at debattere oplægget, så vi sammen kan skabe de bedste, moderne rammer for kommunernes fysiske planlægning. God fornøjelse! Med venlig hilsen Martin Damm Kristian Wendelboe

6 6 Indledning Dette løsningskatalog lægger op til et grundlæggende paradigmeskifte i planlægningen. Vi skal i væk fra, at planlægningens formål primært er at regulere vækst uagtet hvilken kontekst vi planlægger i. Vi skal i stedet have en planlægning der regulerer, hvor der er vækst og understøtter hvor der er stagnation eller tilbagegang. Og vi skal frem for alt have et langt større lokalpolitisk råderum på planområdet. Der er i dag to generelle hovedudfordringer i forhold til kommunernes fysiske planlægning: Kommunalbestyrelserne har med den nuværende planlovgivning og den tilhørende administrative praksis ikke den nødvendige adgang til at sikre, at den lokaldemokratiske involvering og legitimitet til enhver tid omsættes som fortjent og slår igennem i afbalanceret og progressiv planlægning. Der er således brug for større lokalpolitisk handle- og råderum på planområdet. Den statslige regulering og udmøntningen heraf, har med baggrund i centraliserings- og standardiseringsbestræbelser mistet fokus på muligheder og løsninger. Nærhed og konkret dialog med det lokale skøn i centrum er desværre lidt for ofte erstattet af både juridisk og fagteoretisk armslængde og mistillid fra centralt hold. De aktuelle udfordringer skal matches af en tidssvarende lovgivning Den nuværende lovgivning afspejler på væsentlige punkter en historisk og tilbageskuende tilgang til reguleringen af arealer og miljøforhold. Planloven blev i sin vorden tænkt som et svar på især provinsbyernes vokseværk gennem i 1960 erne og 70 erne og fik blandt andet som mål at begrænse unødig inddragelse af bar mark til byvækst. Byerne I de større byer foregår det meste af udviklingen i dag gennem omdannelse af den eksisterende by. Byomdannelse er derfor en langt mere kompleks opgave, der fordrer helt andre planprocesser og regulering end tidligere. Vi er derfor nødt til at gentænke måden hvorpå vi regulerer støjpåvirkninger, grundvandsbeskyttelse, boligforhold mv. hvis vi skal gøre byerne tættere, sikre plads til flere borgere samtidig med at erhvervslivet forsat skal have gode vilkår for udvikling. Planloven styrer også kommunernes placering af detailhandelsbutikker. Argumentet er, at bestemmelserne skal sikre, at detailhandlen bidrager til levende og attraktive byer. Men udviklingen i blandt andet internethandlen, forbrugeradfærd og indkøbsmønstre er i dag fundamentalt anderledes end for blot otte-ti år siden. Det virker umoderne og barriereskabende med en lovgivning, der insisterer på at regulere en detailhandelsstruktur, som for længst er på vej i en anden retning og som lægger op til, at levende bymidter kun kan sikres og skabes på én måde. Det åbne land Også i det åbne land har en regulering, der primært sigter på at begrænse unødig byvækst og sikre optimale rammer for primært landbruget, i høj og indlysende grad overlevet sig selv. Som det er tilfældet i byerne, er udfordringerne og mulighederne i dag nogle helt andre end for 40 år siden. Hertil hører også at få ryddet op dér, hvor forfaldet sætter sine spor og sikre attraktive og fremtidsorienterede landområder og landsbyer, der modsvarer den nutidige drøm om livet på landet. Desuden er der brug for en diskussion af, hvilke typer af erhverv, der i fremtiden skal have lov at udfolde sig i det åbne land og hvordan. Kysterne Den nuværende lovgivning om kystplanlægning og naturbeskyttelse lægger særlig vægt på at friholde de åbne kyster for unødigt byggeri. Kommunerne er helt enige i målet om at beskytte de åbne kyster. Synspunktet er blot, at den kystturisme, som de kystnære byer i høj grad skal leve af, har vanskelige vilkår for at udvikle sig og skabe fornyet vækst. Den nuværende lovgivning afspejler ikke, at kystturismen, af helt indlysende grunde, er helt afhængig af kysten, vandet og adgangen hertil på samme måde som adgangen

7 7 til havne er afgørende for fiskerierhvervet, og det åbne land er det for landbruget. Planloven giver ikke tilstrækkelig vide rammer for udviklingen af de mange byer, der ligger tæt på vandet eller endda lige i vandkanten. Det betyder for flere byers vedkommende, at de ikke kan udnytte ellers store potentialer for attraktiv boligudvikling og ny turismerelateret vækst. Revisionen af kystlovgivningen skal ske i respekt for, at det grundlæggende turismeprodukt som de åbne kyster er, bevares til gavn for både turismen og for de borgere der bor tæt på. For hele den fysiske planlægning gælder, at der er behov for en kritisk gennemgang af hele det nuværende lovkompleks og det tankesæt, den repræsenterer. Vi skal diskutere, om planloven og de tilstødende lovgivninger er rigtigt skruet sammen, så de giver kommunerne det bedste grundlag for lokalt at håndtere alle de ovenstående udfordringer? Mere lokalpolitisk råderum i planlægningen Med opgave- og strukturreformen fik Danmark et nyt kommunalt landkort. Kommunerne blev større og mere robuste og fik ved samme lejlighed flere nye planlægningsopgaver. De reelle styringsmuligheder er dog ikke fulgt med, idet den statslige indsigelsesret ift. den kommunale planlægning er ganske omfattende og sker via Naturstyrelsens varetagelse af de statslige interesser. Den politisk funderede indflydelse på den danske planlægning er, set fra en kommunal udsigtspost, blevet eroderet siden kommunalreformen. De nationale interesser er blevet omsat og udvidet til et alt for omfattende, komplekst lovfortolkende vejledningsapparat, som ofte sætter det lokale skøn under regel, og i alt for høj grad fører til uønsket central detailregulering. En udvikling, der ikke synes at ligge i tråd med lovgivers overordnede intention. Der bør derfor på langt flere områder gives udstrakt lokaldemokratisk handlerum og kompetence, som det også var hensigten med de større og fagligt bæredygtige kommuner, som vi fik med strukturreformen. Det vil dels give høj demokratisk legitimitet i de konkrete beslutninger, der træffes. Dels vil lokalt baserede beslutninger og det medfølgende store ansvar for balancen mellem beskyttelse og benyttelse styrke en fremtids- og løsningsorienteret tilgang til planlægningen. Den standardiserede og noget snævre planjuridiske tilgang skal afløses af en langt mere fleksibel og dialogbaseret ditto mellem de udførende og tilsynsførende myndigheder. Og den direkte politiske indflydelse skal have langt bedre kår, end tilfældet er i dag. En decentralisering af afgørelseskompetencerne på langt flere elementer af planlovens centrale områder betyder langt fra anarki eller uhensigstmæssig deregulering. Det har kommunerne ingen interesse i. Tværtimod. Redskaberne i planloven og de tilstødende lovgivninger er vigtige for kommunernes muligheder for at sikre den ønskede udvikling i den enkelte kommune og balance imellem de forskellige hensyn. Planloven skal derfor styrkes og moderniseres, så den lever op til de aktuelle krav og udfordringer, den skal bidrage til at håndtere. En gennemførelse af de 32 forslag, der præsenteres i det følgende, vil hjælpe os godt på vej. Forslagene er inddelt i fire temaer med tilhørende løsningsforslag politisk råderum, byerne, det åbne land og kyst og strand.

8 8 Politisk råderum Den politisk funderede indflydelse på den danske planlægning er eroderet siden kommunalreformen. Der er brug for en højere grad af demokratisk legitimitet i de konkrete beslutninger, der træffes med henblik på at styrke en fremtids- og løsningsorienteret tilgang til planlægningen. 01 Mere lokalpolitisk råderum i planprocesserne I dag har staten ved naturstyrelsen indsigelsesret på kommunernes overordnede kommuneplanlægning, alle lokalplaner samt en del af den sektorplanlægning, der foregår i kommunerne. Der er behov for et markant skifte i den måde, staten varetager de nationale interesser, herunder ikke mindst detaljeringsgraden af varetagelsen. Der bør fremadrettet udelukkende være fokus på de overordnede linjer og udviklingsspor i kommuneplanen. Lokalplanlægningen er kommunens konkrete udmøntning af den allerede vedtagede udvikling i kommuneplanerne. Derfor foreslår KL, at staten fremover ikke har indsigelsesret i forhold til kommunernes lokalplaner. 02 En ændret samarbejdskultur i de statslige styrelser Det nuværende samarbejde mellem staten og kommunerne opleves af mange kommuner som vanskeligt. Særligt i den seneste kommuneplanrevision har der været en voksende frustration over samarbejdet, herunder processerne og de konkrete resultater der er opnået. KL forslår derfor, at Miljøministeriet iværksætter konkrete initiativer, der kan sikre et bedre samarbejde mellem stat og kommuner omkring udviklingen af Danmark. Initiativerne bør også adressere en statslig forvaltningskultur, der i kommunernes øjne har for ensidigt fokus på håndhævelse og kontrol. Der bør fremover være langt mere fokus på at se muligheder og give bidrag til gode lokale løsninger.

9 9 Byerne Vi skal udvikle mulighederne for en fortsat målrettet, men også mere nuanceret og fleksibel planlægning i de områder, hvor vi fremover skal finde plads til mere og flere. Dette fordrer blandt andet nye og mere agile samspil i lovpakken af planlægning, boligregulering, miljøhensyn, grundvandsbeskyttelse mv. 03 En generel revision af detailhandelsbestemmelserne Der sker en løbende afvikling også af detailhandlen i de tyndt befolkede områder. I disse områder har man i stedet stigende fokus på, hvordan man kan redefinere det gode liv, efter at mange offentlige og private aktiviteter er trukket mod de større byer. Det betyder samtidig, at detailhandelsaktiviteterne koncentreres i de større og mellemstore byer. Men med de nuværende regler omkring udlæg til større udvalgsvarebutikker, har de mellemstore byer ikke tilstrækkelig mulighed for, at understøtte en hensigtsmæssig detailhandelsudvikling. For det første kan der i byer med over indbyggere ikke udlægges arealer til udvalgsvarebutikker på over 2000 m2 udenfor bymidten. For det andet kan der i byer under indbyggere heller ikke placeres udvalgsvarebutikker på over 2000 m2 indenfor bymidten. Problemet med den nuværende regulering er dels, at grænsen på max m2 udvalgsvarebutikker tager afsæt i en forældet forestilling om, hvilke butikskoncepter der er interessante at investere i. Dels at de relativt store, regionale vækstcentre ikke kan tilbyde arealer udenfor bymidterne til placering af større udvalgsvarebutikker på trods af, at der findes et marked i form af privat investeringsvillighed. KL foreslår, at der igangsættes en revision af detailhandelsbestemmelserne med særligt henblik på en justering af reglerne vedr. grænsen på 2000 m2 for udvalgsvarebutikker i og udenfor bymidten. Desuden bør der kigges på den nuværende regulering af rummeligheden indenfor i de enkelte detailhandelsområder. 04 En detailhandelslovgivning der følger med udviklingen i internethandel Alle virksomheder med salg til private er i dag omfattet af planlovens detailhandelsbestemmelser og skal indplaceres i bymidterne eller i bycentre. Dette skaber nogle uhensigtsmæssigheder i forhold til den stigende internethandel, hvor der ofte er tale om hybridkoncepter med internethandel, engrosvaresalg samt salg til private. Selvom disse butikskoncepter kun har et begrænset salg til private, rammes de af planlovens krav om indplacering i bymidten eller bydelscentre. KL foreslår, at bestemmelserne ændres, så butikker med et begrænset salg til private ikke defineres som en detailhandelsbutik, og dermed kan etablere sig i for eksempel et dertil egnet erhvervsområde. 05 Alle varer er potentielt pladskrævende i en moderne detailhandel I dag er særligt pladskrævende varer undtaget fra kravet om at skulle placeres i bymidten eller i et center. Det skyldtes, at denne gruppe varer forventes at kræve mere lagerplads end andre varer. Måden, der drives detailhandel på, udvikler sig imidlertid hele tiden. En cykelhandler i dag er for eksempel ikke det samme, som en cykelhandler var for 30 år siden. Der er sket en udvikling i retning af mere sammensatte, butikskoncepter, hvor der i samme butik sælges en bred vifte af produkter lige fra møtrikker til tryk-tanke. Sådanne butikskoncepter kræver plads, hvis investeringen skal være attraktiv. Betegnelsen særligt pladskrævende har derfor overlevet sig selv i moderne detailhandel. I stedet foreslår KL, at loven giver mulighed for en konkret vurdering på lokalt niveau af det enkelte butikskoncept med

10 10 udgangspunkt i lagerbehov, forventet trafik, størrelse mv. helt uafhængig af, hvilke varer der forhandles. 06 Udpegning af bymidter frem for statistiske beregninger I dag afgrænses bymidternes detailhandelsområder ud fra en særlig lovbestemt statistisk metode. Metoden skaber en række paradoksale afgræsninger, men kan ikke fraviges. Der bør i stedet kunne foretages en egentlig udpegning af bymidten, som man kender det fra andre plantemaer. Der kan forsat opsættes konkrete kriterier og vilkår for udpegningen, og bymidten kan fortsat knyttes på kommuneplanen og følges af redegørelser mv. Regler, redegørelse og vilkår bør i højere grad knyttes op på, hvordan der kan skabes værdi i det pågældende område, og på hvordan bymidten spiller sammen med den øvrige udvikling af byen. KL foreslår, at der sker en lokal udpegning af bymidter, som erstatter de nuværende statistiske beregninger. 07 Afstanden mellem enkeltstående butikker bør fastlægges af den enkelte kommune Enkeltstående butikker skal jf. praksis placeres minimum 500 meter fra hinanden. KL forslår, at der i kommuneplanen gives mulighed for, at kommunen kan redegøre for, hvordan man ønsker, at der skal ske en placering af enkeltstående butikker inden for de enkelte områder i kommunen. Placeringen af enkeltstående butikker vil herigennem kunne tage afsæt i de konkrete forhold i den enkelte by, dvs. ud fra et planmæssigt skøn af hvad der fremmer en hensigtsmæssig detailhandelsstruktur. Lokalplanredskabet og fleksibel planlægning Lokalplaner og lokalplanredskabet spiller en væsentlig rolle for udviklingen og omdannelsen af byerne. At lave en lokalplan tager tid, nærmere bestemt i gennemsnit mellem 8-14 måneder, afhængig af den konkrete sag. Det er vigtigt for byernes udvikling at kunne tilvejebringe det nødvendige plangrundlag hurtigt og effektivt. Det gælder særligt i de større byer, hvor der er relativ høj anlægsaktivitet. KL foreslår derfor følgende ændringer: 08 Mulighed for midlertidig anvendelse Planlægning laves med et områdes langsigtede anvendelse for øje. Men i mange omdannelsesprocesser er der et stort behov for at integrere aktiviteter af en mere midlertidig karakter, mens omdannelsen foregår. Det kunne for eksempel være tidsafgrænsede kultur og fritidsaktiviteter, midlertidige parkeringsmuligheder mv. Midlertidige anvendelsesmuligheder er desuden relevante i forhold til mere sæsonbetonede aktiviteter i områder med behov for udvikling af for eksempel et turismepotentiale. Som planloven er i dag, er der ikke hjemmel til at planlægge for midlertidig anvendelse af et område. KL foreslår, at planloven ændres med henblik på, at kommuner i forskellige sammenhænge får mulighed for at give tilladelse midlertidig anvendelse i allerede planlagte områder. 09 Kortere processer med lokalplantillæg Hvis et konkret projekt kræver en ændring af lokalplanen, skal der, som reglerne er i dag, vedtages en ny lokalplan, selvom en ændret anvendelse ikke medfører væsentlige forandringer for området. I et igangværende frikommuneforsøg i Viborg kan kommunen gennemføre mindre ændringer af lokalplaner efter minimum14 dages orientering af parter og naboer samt offentliggørelse. Ændringen udarbejdes som et tillæg til lokalplanen, der vedhæftes denne som bilag, eller indarbejdes i digitale lokalplaner, således at disse altid er opdaterede. KL foreslår, at planloven ændres, så lokalplantillæg fremover bliver en mulighed for alle kommuner. 10 Mulighed for en mere dynamisk byplanlægning Nogle kommuner har et ønske om i højere grad at anvende kommuneplanrammer eller rammelokalplaner/helhedsplaner som det styrende plandokument for byudviklingen. Det medfører imidlertid meget lange processer, når der efterfølgende også skal lave en byggeretsgivende lokalplan med samme proces- og høringskrav som rammelokalplanen. Det foreslås derfor, at der gives mulighed for med udgangspunkt i kommuneplanrammerne eller en rammelokalplan at give en tidsafgrænset byzonetilladelse til konkrete byudviklingsprojekter, fremfor at der udarbejdes en byggeretsgivende lokalplan.

11 11 11 Kortere processer ved almindelige lokalplaner samt kommuneplantillæg De nuværende høringsregler vedr. lokalplaner og de (ofte) tilhørende kommuneplantillæg er lavet i en tid hvor kommunikation foregik på andre måder end i dag. Digitalisering og brug af internettet bør give mulighed for at nedsætte den generelle høringsperiode for lokalplaner samt kommuneplantillæg. KL foreslår derfor, at høringsperioden nedsættes fra minimum 8 uger til minimum 4 uger, for lokalplanforslag samt for forslag til de kommuneplantillæg, der efter loven ikke kræver forudgående høring, fordi der kun er tale om mindre ændringer af kommuneplanens rammedel. 12 Fokus på byudviklingen i hver enkelt by I dag er den statslige praksis på kommuneplanområdet flere steder således, at kommunen, for at få lov til at udlægge arealer til byudvikling ét sted i kommunen, skal reducere allerede kommuneplanlagte byudviklingsarealer et andet sted i kommunen. Dette er meget uhensigtsmæssigt, idet én by i den ene ende af kommunen kan begrænses af, at en by i den anden ende af kommunen får udviklingsmuligheder. Også selvom byudvikling godt kan finde sted i begge byer på grund af for eksempel stor afstand mellem dem. KL mener, at denne praksis bør ophøre, og der bør i stedet tages udgangspunkt i en konkret afvejning ift. den enkelte by. 13 Lokalplanredskabet skal bevares som et centralt kommunalt styringsredskab I foråret 2014 vedtog regeringen, at det skulle undersøges, hvorvidt kommunernes muligheder for via lokalplanerne at regulere bebyggelsesprocenter, bygningshøjde og æstetik udgjorde en barriere for blandt andet byggeriet standardiseringsmuligheder. Sammenhængen mellem byggeriets standardiseringsmuligheder og bestemmelserne i kommunernes lokalplaner om æstetik, bebyggelsesprocent og bygningshøjde fremstår dog uunderbygget. Da reguleringsmuligheder i lokalplanredskabet er helt centrale for kommunernes mulighed for at regulere væsentlige dele af det byggede miljø til gavn for både byernes indbyggere samt investorer, mener KL at yderligere spekulationer om at reducere reguleringsmulighederne på dette område skrinlægges. 14 Forbedret adgang til lokalplansoplysninger for offentligheden Kommunerne har et ønske om at kunne fremvise deres lokalplaner i en fuld digital visning i et samlet statsligt it-system. Fordelene ved fuldt digitale lokalplaner er blandt andet, at virksomheder, ejendomsmæglere, borgere og andre interessenter med behov for at kunne tilgå lokalplansoplysninger på en hurtig og oversigtelig måde vil få væsentlig bedre mulighed herfor. Fuldt digitale lokalplaner indebærer derfor et væsentligt moderniseringspotentiale for hele den borger- og erhvervsrettede del af planlægningen. KL foreslår derfor, at der hurtigst muligt findes en løsning, der sikrer, at lokalplanerne fremadrettet kan indberettes til staten i en fuld digital form. 15 Planlægning for almene boliger via lokalplaner I efteråret 2014 blev det besluttet, at de byer, der måtte ønske det, bør kunne planlægge for op til 25 pct. almene boliger i deres lokalplaner. Lovændringen forventes vedtaget af Folketinget i løbet af foråret Muligheden for med lokalplanredskabet at sikre en bedre sammenhængskraft i de større byer, er væsentlig og bør derfor bevares som en permanent mulighed for de kommuner, som ønsker at benytte sig heraf. Støj og byomdannelse Mange store og mellemstore byer omdanner i disse år de delvist udtjente eller ikke udnyttede industriområder til nye blandede formål, herunder boliger. Et vigtigt samfundsmæssigt hensyn i planlægningen er at forebygge sundhedsskadelige støjgener. Som udgangspunkt er der derfor forbud mod at udlægge områder, der i dag er støjbelastede, eksempelvis industriområder, til formål, der anses som støjfølsomme, eksempelvis beboelse eller kontorerhverv, såfremt disse ikke kan sikres mod støjen. Mulighederne for fornuftige byomdannelsesforløb særligt i områder med tæt by er dog begrænsede med det nuværende regelsæt vedr. støj. KL foreslår derfor følgende ændringer:

12 12 16 Nye muligheder inden for byomdannelsesområderne Mange kommuner ønsker at få muligheder for at planlægge for mere blandede områder med en tættere sameksistens af forskelligartede funktioner, end det er muligt at gøre i dag. KL mener derfor, at det nuværende regelsæt bør ændres, så kommunen selv kan definere de nærmere, lidt lempeligere spilleregler for miljøpåvirkninger inden for sådanne områder. Dette kan ske via en lokalplanlægning, som samtidig åbner for midlertidig anvendelse. 17 Støjvejledningerne skal revideres Miljøbeskyttelsesloven og støjvejledningens grænseværdier er ophøjet til nærmest ufravigelige krav via de konkrete klagenævnsafgørelser. Det betyder reelt, at de vejledende støjgrænser har fået bekendtgørelsesstatus uden mulighed for at varetage konkrete lokale skøn i de ofte komplekse byomdannelser, der finder sted i disse år. KL mener derfor, at de vejledende grænseværdier bør gennemgås med henblik på en vurdering af hvilke grænseværdier, der er ufravigelige og derfor skal implementeres på bekendtgørelsesniveau, samt hvilke (eventuelt intervalbaserede) grænseværdier der kan fastholdes på vejledningsniveau med mulighed for lokale skøn. 18 Bedre muligheder for at bygge almindelige altaner Som støjreglerne er i dag, kan der mange steder i byerne ikke opføres altaner, uden at disse skal pakkes ind i støjskærmende, men også meget skæmmende materialer. Dette er et problem, fordi det er en stor kvalitet for disse boliger at have altaner, uanset at disse ikke overholder støjgrænserne i samtlige af døgnets 24 timer. KL foreslår derfor, at der gives adgang til, at kommunen kan tillade opførelse af almindelige altaner i bymæssig bebyggelse tæt på for eksempel havne. Der skal selvfølgelig fortsat sikres tilstrækkelige udendørs opholdsmuligheder for beboerne på ikke-støjbelastede arealer. Dette er en helhedsvurdering som kommunerne er stand til at varetage lokalt. En lovændring på dette punkt begrænser ikke virksomhedernes udviklingsmuligheder. 19 Reglerne for beregning af indendørs støj skal ændres I dag skal indendørs støjberegning foregå med åbne vinduer. Med udgangspunkt i, at alle bymæssige boliger i dag opføres med et mekanisk ventilationsanlæg, er baggrunden for overhovedet at stille krav, om, at det indendørs støjniveau skal beregnes med åbne vinduer, bortfaldet. KL foreslår derfor, at beregningsmetoden i miljøstyrelsens vejledninger ændres til at være en metode, hvor der igen beregnes med lukkede vinduer. Planlægning i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) mm. Danmark har rigtig mange grundvandsressourcer. Områderne dækker i alt ca. 35 pct. af Danmarks samlede areal, og i nogle kommuner udgør de 100 pct. af kommunens areal. Nogle af de steder, hvor der findes særlige drikkevandsinteresser (OSD) er langs det østjyske bybånd samt på store dele af Sjælland og Fyn. Det er samtidig steder, hvor der er væsentlige byudviklings- og erhvervsinteresser. Der er gode grunde til at anlægge et forsigtighedsprincip, når det handler om grundvandsbeskyttelse. Men kommunerne oplever, at den nuværende statslige administrationspraksis ifm. med kommunernes planlægning i disse områder har fået et urimeligt stort omfang, samtidig med at de miljøfaglige begrundelser for den skærpede administrationspraksis mangler evidens og transparens. KL foreslår derfor følgende ændringer: 20 Væk med unødig administration, når der planlægges i grundvandsområder I dag skal kommunerne lave temmelig omfattende redegørelser for selv begrænsede ændringer i anvendelsen af områder med særlige grundvandsinteresser. Redegørelseskravene i det nuværende administrationsgrundlag bør i stedet tilpasses de enkelte områder og den enkelte aktivitet. KL foreslår derfor, at i tilfælde hvor der for eksempel er tale om mere miljørigtig anvendelse eller udelukkende bagatelagtige ændringer i det eksisterende, bør redegørelseskravene frafaldes. 21 Regulering af virksomheder skal ske via miljøbeskyttelsesloven Det bør undersøges, om en stor del af den nuværende regulering kan ske mere hensigtsmæssigt via miljøbeskyttelsesloven. Miljøbeskyttelsesloven er det sted, hvor virksomhedernes potentielt miljøskadelige virkninger vurderes, og der er i miljøbeskyttelsesloven mulighed for at stille betingelser for produktionen. Fordelen for virksomhederne ved sådan en model er, at der via en regulering i miljøbeskyttelsesloven bliver mulighed

13 13 for at tillade etablering eller omstilling af produktionen, såfremt de kompenserende foranstaltninger integreres fremfor som i dag, at virksomheden nærmest på forhånd modtager et afslag på enten nyetablering eller omstilling på grund af særlige drikkevandsinteresser. 22 Mere miljøfaglig evidens og transparens Den nuværende regulering baserer sig på mangelfuld viden om, hvordan for eksempel byudvikling og konkrete virksomhedstyper påvirker grundvandet. Der skal derfor tilvejebringes mere viden om, hvilke anlægstyper der udgør en trussel for grundvandet. Med en så omfattende regulering på områder med væsentlig betydning for kommunernes udviklingsmuligheder samt muligheder for at skabe vækst og beskæftigelse, bør den faglige viden være både opdateret og offentlig tilgængelig. Områder med Særlige Drikkevands interesser (OSD) i Danmark

14 14 Det åbne land En regulering af det åbne land, der primært sigter på at begrænse unødig byvækst og sikre optimale rammer for primært landbruget, har i indlysende grad overlevet sig selv. Som det er tilfældet i byerne, er udfordringerne og mulighederne i dag nogle helt andre end for 40 år siden, nemlig at sikre synergi og kvalitet. Spørgsmålet om, hvordan vi som samfund ønsker, at det åbne land skal udvikle sig i de næste årtier, er højaktuel. Det er derfor vigtigt på såvel lokalt som nationalt niveau at få taget hul på den mere overordnede dialog herom. Dialogen bør omfatte en mere grundig debat om, hvilken rolle planlægningen som ét af flere redskaber kan og bør spille ift. at understøtte udviklingen. I denne sammenhæng sættes med afsæt i KL s barrierekatalog særligt fokus på to områder i det åbne land, hvor kommunerne oplever sig udfordret af den nuværende lovgivning og administrationen heraf. Det gælder hhv. sanering af bygningsmassen og mulighederne for at tillade øvrige erhverv, dog med undtagelse af forslag nr. 23 der sigter på kommunernes mere generelle planlægningsmuligheder i det åbne land. For begge emner gælder, at der er et stort ønske om et større lokalpolitisk råderum til at foretage de nødvendige afvejninger af, hvordan udviklingen og omdannelsen af det åbne land skal ske i netop deres område. KL foreslår derfor følgende ændringer: 23 Mulighed for at kunne foretage en helhedsorienteret og sammenhængende planlægning i det åbne land Udviklingen i det åbne land influeres af en række modsatrettede interesser, og kommunerne har meget forskellig grad af planlægningsmæssig indflydelse på, hvordan disse udspiller sig. Samtidig er de nuværende planlægningsmuligheder indføjet i planloven drypvis og uden sammenhæng til øvrige ændringer i reguleringen af eksempelvis landbrugserhvervet. Konsekvensen af begge disse forhold er blandt andet, at mulighederne for en sammenhængende og helhedsorienteret kommunal planlægning i det åbne land er væsentligt begrænsede med den nuværende lovgivning. Kommunerne vil derfor gerne kunne planlægge mere sammenhængende og helhedsorienteret for hvilken udvikling, der skal kunne ske, i de forskellige dele af det åbne land. En sådan planlægning ville skabe mere klare rammer for det åbne land til forskellige anvendelser såsom energiproduktion, natur, bosætning, intensiv landbrugsdrift mv. og vil på denne måde kunne styrke både benyttelsen og beskyttelsen i det åbne land. KL foreslår derfor en ændring af planloven der giver kommunerne mulighed for at foretage en mere helhedsorienteret planlægning for aktiviteterne i det åbne land. 24 Udpegning af omdannelseszoner i det åbne land med en mere lempelig regulering Fra andre kommuneplantemaer kendes udpegninger til særlige formål, senest udpegninger til store husdyrbrug og biogasanlæg samt de kommende naturudpegninger. Det foreslås, at der på kommuneplanniveau også bliver mulighed for at udpege omdannelsesområder for bosætning og mindre erhverv i det åbne land. Udpegningen skal give mulighed for, at der inden for de konkrete områder via landzonetilladelser kan ske en regulering af byggeri og mindre erhverv med udgangspunkt i et regelsæt, der er betydeligt mere rummeligt, end tilfældet er i dag. Det betyder helt konkret, at en række byggerier og tiltag, der ikke kan tillades i dag, skal kunne tillades inden for de udpegede omdannelsesområder.

15 15 Det kunne eksempelvis handle om at ændre de nuværende grænser for udvidelser og forskydninger af landsbyer, udstykning og jordfordeling, der muliggør byggeri længere væk fra landsbyen, ombygninger og tilbygninger til eksisterende boliger i det åbne land, boligernes størrelse osv. Udpegningen på kommuneplanniveau vil til gengæld sikre, at kommunen foretager de nødvendige afvejninger ift. de øvrige arealinteresser i landzonen med henblik på, at der investeres med omtanke og under hensyn til øvrige nuværende og fremtidige aktiviteter. Forslaget betyder også, at den mere detaljerede og tidskrævende lokalplanlægning, der ofte ikke står mål med de konkrete bosætningsinteresser, kan undlades, så længe kommunen administrerer zonen med udgangspunkt i kommuneplanen. KL foreslår, at der på kommuneplanniveau bliver mulighed for at udpege omdannelsesområder for bosætning og mindre erhverv i det åbne land. 25 Hurtig og smidig overførsel fra landzone til byzone Planloven kræver i dag, at der udarbejdes en lokalplan, når der skal ske overførsel af områder fra landzone til byzone. I Viborg Kommune gennemføres i øjeblikket et frikommuneforsøg, hvor kommunen uden en lokalplan, men alene ved et kommuneplantillæg, kan overføre arealer i mindre byer, der allerede er udlagt i kommuneplanen. Fordelen er blandt andet, at byrådet på denne måde kan imødekomme konkrete ansøgninger, samt give mulighed for udvikling og herved fremme vækst særlig i mindre bysamfund. Forslaget vil desuden medføre en afbureaukratisering, idet kommunen undgår at lave lokalplaner, der udelukkende laves med zoneoverførsel for øje. KL foreslår, at planloven ændres, så alle kommuner får mulighed for hurtig og smidig overførsel fra landzone til byzone. Muligheden bør gælde hele det åbne land, uafhængig af en eventuel udpegning af omdannelseszoner. 26 En bredere vifte af erhverv i det åbne land Med strukturudviklingen i landbruget og en betydelig interesse i at sikre mest mulig beskæftigelse, er det et voksende lokalpolitisk ønske at give mulighed for, at en bredere vifte af erhverv kan placeres i landzonen. I dag er det sådan, at reglerne for etablering af ikke-jordbrugsmæssige erhverv er forskellige afhængig af hvilke type erhverv der er tale om, hvorvidt området hvor virksomheden ønsker at placerer sig er vanskeligt stillet, hvor mange ansatte den enkelte virksomhed har mv. KL foreslår derfor, at det undersøges hvilke lovgivningsmæssige og administrative ændringer der kan muliggøre at kommunerne i højere grad end i dag kan tillade en bredere vifte af erhverv i det åbne land, både i og uden for landsbyerne. 27 Længerevarende landzonetilladelser med ret til genopførelse af bygninger Som planloven er i dag bortfalder byggeretten som udgangspunkt senest tre år efter, at et hus er revet ned. For en del af de nedrivningsmodne huse gælder dog, at ejeren har en forventning om, at byggeretten på sigt vil have en værdi. For at bevare byggeretten rives ellers faldefærdige huse derfor ikke ned i det omfang, de burde. KL foreslår derfor, at de kommuner der ønsker det, får mulighed for at give en stående landzonetilladelse med ret til genopførelse af huse efter nedrivning inden for en periode der går udover de nuværende 3 år. 28 En skrotningsordning for faldefærdige bygninger i landzonen Et andet virkemiddel, der kunne give et incitament til at få fart i nedrivningen af faldefærdige boliger og muliggøre ny bosætning, er indførelsen af en boligskrotningsordning. En ny boligskrotningsordning vil dels kunne give et incitament til at sætte fart i nedrivningen af faldefærdige og skæmmende bygninger i det åbne land, dels frigøre nye arealer til energiproduktion, landbrugsdrift eller lignende. En sådan ordning skal give kommunen en planlægningsmæssig mulighed for, ved nedrivning af x antal forfaldne boliger, at give tilladelse til et mindre antal nye boliger med udgangspunkt i mere fleksible rammer for placering, udformning mv. end de nuværende. Ordningen skal knyttes til den enkelte kommune eksempelvis i form af et slags puljeregnskab, der løber over flere år. Nedrivning og nybyggeri skal ikke være afhængig af hverken samme fysiske placering eller knyttet på samme ejer, men kan selvfølgelig være det. Anvendelsen af muligheden for nybyggeri, som en del af en skrotningsordning, kan evt. reserveres til de udpegede omdannelseszoner, jf. løsning 24. KL foreslår, at det med afsæt i bl.a. skrotningsordningen for vindmøller undersøges, hvordan en skrotningsordning for faldefærdige bygninger i det åbne land kan udformes.

16 16 Kyst og strand Kommunerne er helt enige i målet om at beskytte de åbne kyster. Vi er dog nødt til at få løst det problem, at den kystturisme, som de kystnære byer i høj grad skal leve af, har vanskelige vilkår for at udvikle sig og skabe fornyet vækst, blandt andet på grund af den nuværende lovgivning. I regeringens Vækstplan for Turisme fra marts 2014 konstateres det, at antallet af udenlandske turister ved de danske kyster har været i konstant tilbagegang de seneste ti år. Det konstateres tillige, at tilbagegangen i den udenlandske turisme blandt flere faktorer også skyldes en mangel på innovation og kvalitetsudvikling. I de sidste 25 år er der for eksempel kun investeret begrænset i nye anlæg, faciliteter, attraktioner, aktiviteter og oplevelser, som kunne have medvirket til at skabe ny vækst i kystturismen. En væsentlig forudsætning for, at kommunerne kan løse deres del af opgaven med at understøtte en udvikling af kystturismen samt bidrage til vækst og udvikling i yderområderne, er en revision af naturbeskyttelsesloven og planloven på dette område. Revisionen skal ske i respekt for, at det grundlæggende turismeprodukt som de åbne kyster er, bevares til gavn for både turismen og for de borgere der bor tæt på. Det er KL s vurdering, at nedenstående forslag samlet set afspejler en afbalanceret, men også mere tidssvarende tilgang til udviklingen ved kysterne. Der sættes her fokus på strandbeskyttelseslinjen og klitfredningszonen, som reguleres via naturbeskyttelsesloven samt kystnærhedszonen, som reguleres via planloven. KL foreslår følgende ændringer: 29 Nye muligheder for udvikling af de bynære strande og havne Kommunerne ønsker, at de åbne kyststrækninger bevares som den store værdi, de er, for både lokale borgere og for dem, der kommer som turister. Derfor foreslås en balanceret ordning, der gør det muligt at imødekomme det dokumenterede behov for flere turismerelaterede faciliteter gennem bedre rammer for udvikling af de bynære strande og havne, som i dag ofte er helt eller delvist underlagt strandbeskyttelsen. Byernes strandområder og/eller havnearealer skal have mulighed for at udvikle sig til vigtige støttepunkter for sommerhusturister, ressortgæster mv., når disse ønsker at komme ind til bymæssig bebyggelse hvor der sker lidt mere. I og foran byerne skal der således være mulighed for at udvikle byerne med boliger, ferie- og fritidsanlæg og bespisning. Man skal kunne inddrage tiloversblevne bygninger på havnearealerne og omdanne gamle pakhuse, fiskeskure og anlægge strandpromenader mv. Der er store potentialer i at binde byerne og deres havne og strande sammen. Det kan realiseres på flere måder. Én løsning er, at kommunerne inden for en given frist får mulighed for at søge Miljøministeren om, at den nuværende bynære strandbeskyttelseslinje ophæves. En sådan ansøgning kunne for eksempel ske på baggrund af en grundig dialog med de lokale interesser og en politisk beslutning i det enkelte byråd. På denne måde sikres en lokal forankring og en lokal afvejning af hensyn. De bynære strande, hvor beskyttelsen løftes af, skal efterfølgende kunne indgå i kommunernes almindelige planlægning. En anden løsning er, at den nuværende strandbeskyttelseslinje bevares intakt, men at Naturbeskyttelsesloven ændres således, at anlæg, der understøtter almene turismeformål, sidestilles med kystbeskyttelse, havnedrift mv., der i dag nyder en særlig status i loven. KL foreslår, at naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelse ændres på en måde, så den giver nye muligheder for udvikling af de bynære strande og havne.

17 17 30 Byudviklingsmuligheder i kystnærhedszonen Begrænsningerne i kystnærhedszonen har konsekvenser for nogle byers muligheder for at enten at sanere, omdanne eller udvikle sig. Det gælder særligt i de kommuner, hvor den overvejende del af kommunens areal er omfattet af kystnærhedszonen. Problemet opstår kort fortalt fordi langtfra alle aktiviteter og anlæg, der er behov for i udviklingen af byerne, kan siges at have en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Byerne ligger i disse områder af historiske årsager, idet adgang til vand var en væsentlig forudsætning for udvikling, da byerne opstod. En mulighed er, at der gives mulighed for, at kommuner i højere grad kan sondre mellem forskellene i kystlandskaberne og deres bevaringsværdi, således at de særligt værdifulde kystlandskaber udsættes for særlig beskyttelse, mens mindre værdifulde kystlandskaber reguleres mindre restriktivt. En anden mulighed er, at byerne inden for kystnærhedszonen får nogle udvidede muligheder for at udvikle og omdanne sig, uden krav om særlig begrundelse for kystnær placering. KL foreslår, at kommunerne får bedre muligheder for byudvikling og byomdannelse i byer, der ligger i kystnærhedszonen. Eksempel på strandbeskyttelseslinje foran byerne Frederikssund

18 18 31 Flere små faciliteter, der understøtter naturog friluftslivet ved standen KL foreslår, at naturbeskyttelsesloven og administrationen heraf justeres med henblik på at sikre de nødvendige fysiske faciliteter, der understøtter et aktivt natur- og fritidsliv langs de åbne kyster. Justeringen skal gælde projekter og anlæg, der ikke medfører markante ændringer i anvendelsen af områderne, men som skaber en kvalitet i den eksisterende anvendelse til eksempel i form af toiletter, opbevaring af friluftsgrej, det lille ishus mv. 32 Flere muligheder for eksisterende virksomheder indenfor strandbeskyttelseslinjen Naturbeskyttelsesloven og den statslige administrationspraksis bør justeres, så den aktivt understøtter videre udvikling og modernisering i de eksisterende turismeanlæg, der hvor øvrige forudsætninger, såsom privat investeringsvilje, er på plads. KL forslår, at der igangsættes en drøftelse af, hvordan og i hvilket omfang udvikling og opgradering af eksisterende turismeanlæg skal bidrage til realiseringen af regeringens Vækstplan for Turisme. De åbne kyststrækninger skal forsat bevare deres grundlæggende udtryk og derfor bør større anlæg og tiltag der væsentligt ændrer områdets karakter og anvendelse, først og fremmest reserveres til kystbyerne, jf. forslag 29.

19

20 KL Weidekampsgade 10 Postboks København S T

KL har fået mulighed for at fortælle om arbejdet med at foreslå ændringer i planloven.

KL har fået mulighed for at fortælle om arbejdet med at foreslå ændringer i planloven. Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 256 Offentligt N OTAT Oplæg for Miljøudvalget i Folketinget om planloven Den 9. april 2015 Sags ID: SAG-2014-04890 Dok.ID: 2004611 KL har fået mulighed for at fortælle

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

DEN NYE PLANLOV OG VÆRKTØJERNE

DEN NYE PLANLOV OG VÆRKTØJERNE DEN NYE PLANLOV OG VÆRKTØJERNE 8. September 2016 OVERSKRIFTER 32 forslag - KL s ønsker til en ny planlov generelt Ønsker til nye reguleringsmuligheder i det åbne land Hvad kan vi (måske) forvente os af

Læs mere

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær Danmark i balance Ved kontorchef Sanne Kjær Baggrund for lovændringen Kort gennemgang af L424 Nye muligheder for yderområderne Revision af detailhandelsbestemmelserne Fjernelse af tilslutningspligt til

Læs mere

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Et oplæg om lovforslaget Politisk aftale Status for proces Hovedindhold i lovforslaget formålsbestemmelse

Læs mere

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen, Planlægning og Byudvikling Ny regering (VLAK) Ny minister (Brian Mikkelsen) Vi

Læs mere

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Holger Bisgaard, Planlægning og Byudvikling, maj 2017 Status Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fra juni 2016.

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling

Læs mere

Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder

Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Tillæg til Planstrategi 2016 Den moderniserede planlov giver nye muligheder for udpegning af udviklingsområder

Læs mere

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april 2013. Planlægning

Læs mere

Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg

Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg Colorbox Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen De uberørte åbne kyster er en af de væsentligste landskabelige attraktioner i dansk turisme. Det er en national

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder

Vejledning om udviklingsområder Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.

Læs mere

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme - 1 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 en forsøgsordning med videre rammer for at etablere turistorienterede projekter

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 10. Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Mette Kristoffersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen

Mette Kristoffersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen Mette Kristoffersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen Generelt Lovændringen har til formål at modernisere planloven med henblik på at give kommuner, virksomheder og borgere mere frihed til

Læs mere

Modernisering af planloven Juni 2017

Modernisering af planloven Juni 2017 Modernisering af planloven Juni 2017 Baggrund Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fra juni 2016: Danmark i bedre balance - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder

Læs mere

Den reviderede planlov - set fra en planlæggers vinkel

Den reviderede planlov - set fra en planlæggers vinkel Den reviderede planlov - set fra en planlæggers vinkel Peer Frank - Niras planlægning Den reviderede planlov: Omfattende revision af planloven Vedrører Detailhandel Kystzonen Landzonen Grønt Danmarkskort

Læs mere

Planlægning i Danmark år V. kontorchef Holger Bisgaard, Naturstyrelsen

Planlægning i Danmark år V. kontorchef Holger Bisgaard, Naturstyrelsen Planlægning i Danmark år 2020 V. kontorchef Holger Bisgaard, Naturstyrelsen » så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og

Læs mere

NOTAT. Den nye planlov

NOTAT. Den nye planlov NOTAT Dato: 29. juni 2017 Den nye planlov Folketinget har vedtaget en ny planlov, og den trådte i kraft den 15. juni 2017. Ændringerne omfatter følgende emner, som har betydning for Ringsted Kommune: Planlovens

Læs mere

Bekendtgørelse og vejledning om krav til kommunernes fysiske planlægning

Bekendtgørelse og vejledning om krav til kommunernes fysiske planlægning Bekendtgørelse og vejledning om krav til kommunernes fysiske planlægning EnviNa - Temadag om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, Middelfart 8. februar 2017 Helga Ejskjær, Vandforsyning 1. Baggrund

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Sag Flexboliger. Retningslinjer for sagsbehandling. Sagsnr. 13/2522 Initialer BjøSøe. Åben sag. Resumé

Sag Flexboliger. Retningslinjer for sagsbehandling. Sagsnr. 13/2522 Initialer BjøSøe. Åben sag. Resumé Sag Flexboliger. Retningslinjer for sagsbehandling. Sagsnr. 13/2522 Initialer BjøSøe Åben sag Resumé Der er vedtaget en Lov om flexboliger. Der skal tages stilling til, 1. om Stevns Kommune ønsker at benytte

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder)

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) UDKAST 17.11.2014 Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) 1 I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Notat vedr. Planlovs-aftale, juni 2016

Notat vedr. Planlovs-aftale, juni 2016 Returadresse: Køge Kommune, Planafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Notat vedr. Planlovs-aftale, juni 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Planafdelingen Hovedelementerne i aftalen om tilpasning af Planloven:

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til offentligt formål, Vedersø Ortfoto Ringkøbing- o Ringkøbing- 18. december 2014 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx.

Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx. KOMMUNEPLANTILLÆG 06 Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Forslag i høring: xx.måned - xx.måned 20xx Kommuneplantillæg nr.8 til kommuneplan 2013-2025

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling

Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling Vejledning om udviklingsområder Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen. Planlægning og byudvikling Indledning Med moderniseringen

Læs mere

Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer

Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer Sag: 04.18.10-P15-1-14 Henriette Rantzau Almtorp Plan og kultur

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde introduktion til dagen tæt pakket dagsorden mange temaer, som vi har lyst til at præsentere

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Centerområde ved Hovedgaden Agerskov 420.71.5 420.71.4 420.51.2 420.41.1 420.11.3 420.51.1 420.11.2 420.11.1 420.71.3 420.31.7 420.11.5 420.71.2

Læs mere

Nye regler for kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande

Nye regler for kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande Nye regler for kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande Kolding / Natur- og Miljø 2017 Martin Skriver Baggrund for de nye regler og administrationsmodel Bekendtgørelse og vejledning om krav

Læs mere

Ændringen af formålsbestemmelsen og administrative forenklinger

Ændringen af formålsbestemmelsen og administrative forenklinger Ændringen af formålsbestemmelsen og administrative forenklinger Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus og advokat, Mark Christian Walters 2 Planlovens formålsbestemmelse Planlovens 1, stk. 1: Loven skal sikre,

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Rådgivermøde Fremtidsfabrikken marts ErhvervsKontakten

Rådgivermøde Fremtidsfabrikken marts ErhvervsKontakten Rådgivermøde Fremtidsfabrikken - 10. marts 2016 ErhvervsKontakten ErhvervsKontakten består af: Natur og Klima Plan og Geodata Byg og Industrimiljø Fremtidsfabrikken Erhvervskonsulent Jobservice ErhvervsKontakten

Læs mere

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune for et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav ved Holstebrovej, Skjern

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune for et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav ved Holstebrovej, Skjern Forslag til Tillæg nr. 64 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- for et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav ved Holstebrovej, Skjern Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- X. XXXXX 2016 FORORD

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Frederikssund Kommuneplan 1997-2009 Redegørelse Kommuneplantillæggets område Kommuneplantillægget omfatter rammeområde

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 7

Kommuneplan for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 7 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 7 Serviceområde på Blækhatten 25 Ændring af kommuneplanområde 4 Rosengård Holluf Pile Tornbjerg - Fraugde Hvad er en Kommuneplan? I henhold

Læs mere

Bekendtgørelse om planlægning omkring risikovirksomheder. Ny risikobekendtgørelse Erhvervsstyrelsen

Bekendtgørelse om planlægning omkring risikovirksomheder. Ny risikobekendtgørelse Erhvervsstyrelsen Bekendtgørelse om planlægning omkring risikovirksomheder Ny risikobekendtgørelse Erhvervsstyrelsen Hvad er planlægning? Planloven regulere denfremtidige fysiske arealanvendelse i Danmark Kommunen er planmyndighed

Læs mere

Nye udviklingsmuligheder ved kysterne. Sigmund Lubanski Underdirektør Erhvervsstyrelsen

Nye udviklingsmuligheder ved kysterne. Sigmund Lubanski Underdirektør Erhvervsstyrelsen Nye udviklingsmuligheder ved kysterne Sigmund Lubanski Underdirektør Erhvervsstyrelsen KONFERENCE TEKNIK & MILJØ 17 April 2017 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning Aftale mellem regeringen,

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til vinproduktion og parkgolf mv. ved Ungersbjerge, Haarby

Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til vinproduktion og parkgolf mv. ved Ungersbjerge, Haarby Assens Kommune Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til vinproduktion og parkgolf mv. ved Ungersbjerge, Haarby Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et tillæg til kommuneplanen.

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 018

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 018 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 018 Tillæg til Kommuneplan 2009 2021 for Frederikssund Kommune For rammeområde E 3.6 Offentligt fremlagt i perioden den xxx til og med den xxxx Rammeområde E 3.6 Redegørelse

Læs mere

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum. B E K E N D T G Ø R E L S E Forslag til lokalplan 23 samt forslag til Kommuneplantillæg 10 Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 26. juni 2013 vedtaget at udsende ovenstående planforslag i offentlig

Læs mere

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3 Vejledende grænseværdier for støjbelastning Bilag 3 Bilag 3 Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. Bilag 3 indeholder redegørelsesbidrag til fortolkning af regionplanens bestemmelser om støj m.v.

Læs mere

Godkendelse af Tillæg til Planstrategi 2016 for Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder (2. forelæggelse)

Godkendelse af Tillæg til Planstrategi 2016 for Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder (2. forelæggelse) Punkt 6. Godkendelse af Tillæg til Planstrategi 2016 for Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder (2. forelæggelse) 2017-028176 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Tekniske energianlæg i landskabet

Tekniske energianlæg i landskabet Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Ændring af rammeafgrænsning, bymidteafgrænsning og detailhandelsramme ved udvidelse af dagligvarebutik på Borgmester N. E. Hansensvej

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan 2007 2018 Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. 1 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplantillæg: Kommuneplanen

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Mini- og husstandsmøller i Danmark

Mini- og husstandsmøller i Danmark Mini- og husstandsmøller i Danmark Kommunernes planlægning, regler og godkendelser Sekretariatschef Kåre Albrechtsen Vindmøllesekretariatet September 2011 1 De grundlæggende regelsæt: Byggelovgivningen

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive. FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune

Læs mere

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Oplæg til Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Det videre arbejde med byrådets visioner for Syddjurs Kommune med udgangspunkt i Planstrategi 2012 Udviklingsafdelingen, maj 2012 Indledning Syddjurs Kommune

Læs mere

Feriehotel på Vadumvej

Feriehotel på Vadumvej Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 Feriehotel på Vadumvej Viborg Amtsråd Juni 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-2-03 Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet af Miljø og

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse

Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse NATUR & MILJØ 2014, session A2: Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse Trinmodel og dokumentation i forbindelse med byudvikling i OSD/NFI Sanne Kjær og Karin Jensen, Naturstyrelsen Oplæg

Læs mere

Lokalplan nr. 399 og kommuneplantillæg nr. 21 Lokalplanområdet omfatter et areal på ca m2 ved Molsvej/Grenåvej

Lokalplan nr. 399 og kommuneplantillæg nr. 21 Lokalplanområdet omfatter et areal på ca m2 ved Molsvej/Grenåvej Offentlig bekendtgørelse den 8. november 2016 af endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 399 Etageboliger ved Molsvej i Rønde med tilhørende kommuneplantillæg nr. 21 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern Forslag til Tillæg nr. 74 til, for et område til centerformål, Nygade, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 28. september 2016 1 Forord Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde BL18 Fårbæk Fremlægges fra 23. maj 2012 til 18. juli 2012 (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen

Læs mere

DEBAT TILLÆG 20 Projektet og dets baggrund

DEBAT TILLÆG 20 Projektet og dets baggrund DEBAT R e g i o n p l a n 2001-2012 TILLÆG 20 Udvidelse af golfbane mellem Tårnborg- parken og Høneklint i Korsør Kommune Projektet og dets baggrund Korsør Kommune og Korsør Golfklub ønsker golfbanen i

Læs mere

Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen Kommuneplanafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C Miljøstyrelsen aar@mst.dk Side 1 af 5 Foreløbigt høringssvar vedrørende Forslag til kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

Produktionsvirksomheder i kommune- og lokalplanlægningen

Produktionsvirksomheder i kommune- og lokalplanlægningen Produktionsvirksomheder i kommune- og lokalplanlægningen Sophie Rex Hultquist, COWI 1 Nye bestemmelser og hensyn i planloven Lovændring til planloven trådte i kraft den 15. juni 2017 Vejledning om produktionsvirksomheder

Læs mere

STRUER KOMMUNE Juni 2016

STRUER KOMMUNE Juni 2016 STRUER KOMMUNE Juni 2016 FORSLAG TIL TILLÆG NR 1 TIL LOKALPLAN NR. 288 FOR et ERHVERVSOMRÅDE VED GIMSINGLUNDVEJ I høring fra den 27. juni til den 22. august 2016 plangrundlag ORdliste Lov om Planlægning

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg

Læs mere

SwanVika. Bornholms Regionskommune

SwanVika. Bornholms Regionskommune Kommunal høring d. 3. 10. september 2015 SwanVika Bornholms Regionskommune Ansøgningens oplysninger Bornholms Regionskommune ansøger om at etablere 17 flex-boliger i byzone, på et areal der tidligere var

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

FORSLAG. Kommuneplantillæg 22. Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo

FORSLAG. Kommuneplantillæg 22. Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo FORSLAG Kommuneplantillæg 22 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Juni 2013 Annoncering på hjemmesiden www.lolland.dk tirsdag den 2. juli 2013 Offentlig høring fra den 2. juli 2013 til den 27. august 2013

Læs mere

En planlov der fremmer en bæredygtig byudvikling. om de retlige udfordringer i. Sanne Kjær, BLST

En planlov der fremmer en bæredygtig byudvikling. om de retlige udfordringer i. Sanne Kjær, BLST En planlov der fremmer en bæredygtig byudvikling om de retlige udfordringer i loven som den er i dag om fremtidsperspektivet Sanne Kjær, BLST Byområdet planlovsadministration generelt kommune-/lokalplanlægning

Læs mere

Lokalplanlægning hvad siger loven. Ved kontorchef Sanne Kjær

Lokalplanlægning hvad siger loven. Ved kontorchef Sanne Kjær Lokalplanlægning hvad siger loven Ved kontorchef Sanne Kjær Tværgående Planlægning planlovsadministration generelt kommune-/lokalplanlægning Fingerplanen og Hovedstaden bypolitiske projekter erhvervslokalisering

Læs mere

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.21 TIL PLAN PLAN2012 V E J L E K O M M U N E PLAN PLAN2012 Endelig godkendt d. 10.10.2007 Offentliggjort d. 20.10.2007 BAGGRUND PLAN 2012-TILLÆG NR.21 I LOKALPLAN

Læs mere

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv Idefase Debatoplæg Kommuneplan for Holbæk Kommune 2013 2025 Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan 2013-2025 Gode byer at leve i Et sundt og aktivt liv????? Naturen og livet på landet

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft 30. oktober 2014 Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Indledning Miljøvurdering af lokalplan 13-012: Etablering af mere forureningsfølsomt erhverv

Læs mere

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Forslag Dato for offentliggørelse af forslag 10. april 2013 Høringen starter 10. april 2013 Høringen slutter 5. juni 2013 Redegørelse Med dette kommuneplantillæg

Læs mere

Håndværkervænget Gundsømagle

Håndværkervænget Gundsømagle Politisk behandling Håndværkervænget Gundsømagle Tillæg 14 til Roskilde Kommuneplan 2013 Forord HVAD ER ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter.

I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter. Planmæssig vurdering af de konkrete projekter i handlingsplanerne for turisme I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter. Flere af

Læs mere

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F: Notat Dragør Kommune SYDSTRANDSCENTERET 15. november 2011 Udarbejdet af MST Kontrolleret af Godkendt af 1 BAGGRUND FOR OPGAVEN På Kommunalbestyrelsens møde den 27. oktober blev det besluttet at opfordre

Læs mere