Modul 4 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Dermato-venerologisk afdeling S hører organisatorisk under (AUH) og herunder til Kræft- og Inflammationscenteret. Afdeling S har landsdelsfunktion, men kan modtage patienten fra hele landet. AUH er opdelt i fem kliniske centre og et servicecenter. Dermato-venerologisk afdeling består af: et sengeafsnit S1, med 15 sengepladser om hverdagen og 12 i weekenden. S2 og Hudklinikken er ambulatorier med flere forskellige afdelinger blandt andet lysafdeling, badeafdeling, veneriaklinik, lasercenter, organtransplantations klinik og Sårcenter. I det ambulante regi er der ca patienter om året, hvilket svare til ca. 800 om ugen. der til afdeling S tilknyttet et forskningslaboratorium. Afdeling S s afdelingsledelse består af oversygeplejerske Susanne Konnerup og af administrerende overlæge Mette Deleuran. Den daglige ledelse i sengeafsnit S1 varetages af afdelingssygeplejerske Helle Frederiksen. Dermato-venerologisk afdeling S er fysisk beliggende på P.P. Ørumsgade 11, 8000 Aarhus C, i Marselisborg Centeret. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I afdeling S samarbejdes og koordineres patientforløb på tværs af alle afsnittene i afdeling S, og der samarbejdes og koordineres med de øvrige hospitalsafdelinger ved et. Under patienternes indlæggelse i S1 varetages nogle af behandlingerne og undersøgelserne af afdelingens øvrige afsnit. Der er tværfagligt samarbejde med læger, social- og sundhedsassistenter, sekretærer, serviceassistenter, bioanalytikere og en fotograf. Der er til afdelingen tilknyttet en socialrådgiver og en klinisk diætist, som der kan samarbejdes med ved behov. samarbejder med de hospitalsafdelinger ved et i forhold til de undersøgelser og behandlinger, der ikke kan varetages i afsnit S1. Patientforløbene koordineres med primær sektor og øvrige hospitaler i hele Jylland. Sygeplejen er organiseret som en form for makkerskab, der indebærer elementer af tildelt patientpleje og rundepleje. I den daglige pleje vil du som studerende have et samarbejde med en makker, som kan være en sygeplejerske, en sygeplejestuderende på Modul 1 eller 4, en social- og sundhedsassistent eller en social- og sundhedsassistentelev. Side 1 af 11

2 Der er ressource- og nøglepersoner indenfor områderne sår, hygiejne, sikkerhed, smerte, Epj og TOKS. Disse varetages at personer i plejegruppen. Derudover er der to specialeansvarlige sygeplejersker. I afsnit S1 modtages sygeplejestuderende i Modul 1, 4 og 11. Endvidere uddannes der social og sundhedsassistenter og sekretærer. Patientkategorier/borgerkategorier modtager patienter i alle aldre og begge køn til undersøgelse, udredning og diagnosticering, samt behandling og pleje af hudlidelser. modtager også børn og deres forældre til indlæggelse. Ofte har patienten flere indlæggelsesforløb bag sig. Patienter indlægges med akutte som kroniske hudlidelser så som forskellige eksemer (allergiske, irritative, akutte og kroniske) samt psoriasis og urticaria (nældefeber). Patienter har autoimmune lidelser (forstyrrelser i immunapparatet), som eksempelvis viser sig ved blæredannelse i huden. Andre svære hudlidelser er collagenoser (bindevævs sygdomme) og vaskulitsygdomme (forandringer i blodkar). Patienter med svære hudlidelser, som kan skyldes intern sygdom eksempelvis cancer, diabetes eller fejlernæring. Patienter med ulcus cruris/bensår og/eller infektion i huden, Patienter med speciel type cancer i huden. Den kronisk syge hudpatient (Psoriasis, Atopisk dermatit mv.) hvor hudlidelsen i perioder kan være af en så belastende karakter, at de ikke har overskud til at pleje/behandle hudens symptomer. For disse patienter er der tale om gentagne indlæggelser i afsnit S1. Patienter med venerologiske sygdomme (kønssygdomme) udredes og behandles ambulant og indlægges meget sjældent. Udover den dermatologiske lidelse har en del af patienterne desuden medicinske sygdomme eksempelvis hjerte-kredsløbsproblemer, diabetes eller sygdomme i bevægeapparatet. Afsnittet modtager ofte patienter af anden etnisk herkomst, hvilket på nogle områder indebærer specielle hensyn til kommunikation, tolkning og i den følgende sygepleje. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejen, herunder også den grundlæggende, retter sig mod den enkelte patients fysiologiske behov og problemer samt mod indlæggelsesårsagen. Dermatologisk sygepleje omfatter: daglig observation af hudens tilstand udredning af bagved liggende årsag til udbruddet i huden vurdering af behandling pleje af huden herunder instrumentelle handlinger evaluering og ændring af aktuelle tiltag Side 2 af 11

3 Endvidere omfatter plejen til den dermatologiske patient metoder til varetagelse af pleje- og behandling af huden og metoder til at mestre en kronisk sygdom. Dermatologisk sygepleje er også at udføre lægeordineret behandling givet lokalt til huden samt medicinsk systemisk behandling herunder intravenøs terapi. Sygeplejen til den dermatologiske patient spænder vidt og er af varierende kompleksitet. Kompleksiteten kan komme til udtryk i forskellige fænomener som appetitløshed, smerter, manglende søvn, kløe, nedsat mobilitet og manglende kompliance. Kompleksitet kan også have baggrund i psykosociale faktorer så som overforbrug af alkohol og social isolation samt livs- og udviklingskriser. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Patienter i afsnit S1 bliver indlagt akut og subakut eller indlæggelsen er planlagt efter gældende visitationsregler. De fleste patienter har flere indlæggelsesforløb bag sig. Indlæggelsestiden varierer fra få dage til flere måneder afhængig af, hvor omfattende et udredningsprogram patienterne skal igennem. Nogle patienter indlægges kontinuerlig til kortvarigt behandling af deres sygdom hver uge eller hver måned. Der indlægges af og til børn og deres forældre til behandling og pleje af huden. Patienterne har ofte flere diagnoser (comorbiditet) eksempelvis Mb. Cordis, KOL, arteriosklerose, arthritis eller diabetes. Er patientens øvrige sygdomme ikke velbehandlede, kan det betyde, at patienten overflyttes til en anden afdeling, før den dermatologiske behandling er færdiggjort. For patienter, der er færdigbehandlet i afdelingen, vil der oftest være et efterbehandlingsprogram med involvering af primær sundhedstjeneste. Sygeplejen i afsnittet omfatter sygepleje indenfor hele sygeplejerskens virksomhedsfelt. Det vil sige at udføre, formidle, lede og udvikle sygeplejen. På er der fokus på at udføre den grundlæggende sygepleje, men der vil også være mulighed for at beskæftige sig med de formidlende, ledende og udviklende aspekter af sygeplejen. Som metode inddrages sygeplejeprocessen i planlægning, udførelse og evaluering af sygeplejen. Som sygeplejestuderende på vil der være mulighed for at øve sygeplejefaglige handlinger/opgaver indenfor nedenstående områder. Relationelle aspekter og etik: kommunikation på en værdig og tillidsfuld måde med patient og pårørende, så patienten bibeholder deres selvværd og integritet under indlæggelse hjælpe patient og pårørende med at udtrykke behov og følelser Side 3 af 11

4 medvirke til at skabe et godt miljø i afdelingen, så patienten føler sig tryg hjælpe patienten til efter behov at skabe kontakt til andre, f.eks. familie, andre patienter, hjemmeplejen og andre sundhedsprofessionelle tilbyde patienten støtte, kontakt og omsorg ud fra det vurderede behov vejlede den mindre komplicerede patient vedrørende hygiejne, væskeindtagelse, ernæring, mave- og tarmfunktion, mobilisering og aktivering sammen med vejleder deltage i stuegang og støtte patienten efterfølgende sammen med vejleder deltage i indlæggelsessamtale og efterfølgende bruge oplysningerne i plejen sammen med vejleder deltage i udskrivelse af patient og skrive sygeplejeepikrise sammen med vejleder deltage i etiske overvejelser vedrørende pleje og behandling af den enkelte patient Patientologi: inddrage patientens erfaringer med sygdom, pleje og behandling i tilrettelæggelsen af den grundlæggende sygepleje hjælpe patienten med at planlægge sin dag ud vaner og interesser samt på baggrund af viden om sygdom og fundamentale behov respektere patientens tro og forsøge at tilgodese eventuelle ønsker i forbindelse med denne vis respekt for den enkelte patients identitet og selvværd uanset religion og kultur Hygiejne: udføre håndhygiejne og forebygge kontaktsmitte udføre hygiejne i skyllerum og køkken overholde de hygiejniske principper ved pleje af patient pleje af patient med f.eks. sår og katheter adskille rent og urent i arbejdssituationer bruge desinfektionsmidler efter gældende retningslinier opsamle og forsende prøvemateriale til diverse undersøgelser udføre mundpleje og håndtere tandproteser udføre barbering udføre nedre toilette hjælpe patienten med brusebad og sengebad udføre sengeredning med og uden patient i sengen håndtere sengelinned og patienttøj hygiejnisk korrekt arbejde for æstetik på sengestuen (oprydning, udluftning, opfyldning etc.) Påklædning: hjælpe patienten med passende påklædning og afklædning under hensyntagen til patientens blufærdighed vurdere patientens behov for ren påklædning i forskellige situationer og hjælpe patienten hermed hjælpe patienten til også under sygdom at komme i eget tøj Hud og slimhinder: Side 4 af 11

5 observere patientens hud og slimhinder samt beskrive patientens hud og slimhinder med brug af fagterminologi observere ændringer så som eksem, plaques, bullae, skæl, rødme, smerter, varme og ødem administrere steroidcreme/-salve og observere virkning og eventuelle bivirkning undervise og vejlede patienten i korrekt applikation af steroidcreme herunder beherske finger- tip princippet udføre hudpleje samt vurdere hvilke hudplejemidler der eventuelt bør anvendes herunder Wet Wrap udføre sygepleje til den erytrodermiske patient med fokus på de grundlæggende behov anvende forståelse af hudens anatomi og fysiologi i plejen udføre fodpleje herunder fjernelse af hyperkeratoser og soignering af negle udføre decubitusprofylakse varetage plejen og behandlingen af relativt små og ukomplicerede sår opnå viden om, forståelse for og færdigheder i at anlægge kompressionsbehandling samarbejde med patienten om anlæggelse af kompression anvende viden om de mest almindeligt forekomne hudsygdomme (Atopisk Dermatit og Psoriasis) herunder pleje og behandling knyttet til disse Ernæring: ernæringsscreene patienten og vurdere resultatet i forhold til normalværdier anrette og servere mad indbydende og være opmærksom på spisemiljøet anvende viden om afdelingens almindelige og supplerende kosttilbud måle blodsukker hos diabetespatient vurdere hvornår patienten har brug for hjælp til ernæringsindtagelse på en respektfuld måde hjælpe patienten med at spise og drikke beregne væske- og energibehov herunder anvende kostregistreringsskema og væskeskema. Samarbejde med patienten omkring dette kende hovedprincipperne i kost til patienterne og bruge forståelsen i handling observere og vurdere om patienten drikker tilstrækkeligt og komme med handlingsforslag ved for lav indtagelse observere og vurdere om patientens kost er sufficent i forhold til hudsymptomer og ernæringsscreening. Komme med handlingsforslag ved for lav eller forkert kostindtag vejlede patienten i hensigtsmæssig ernæring og i afdelingens kosttilbud. Bestille de ønskede kost og vurdere effekten vurdere behovet for at inddrage hjælp af mere kompetente fagpersoner f.eks. nøglepersonen i afdelingen inden for ernæring eller klinisk diætist dokumentere sygeplejen og udarbejde plejeplan til patient med ernæringsproblemer Udskillelser: hjælpe patienten i forbindelse med toiletbesøg (bækken, bækkenstol, urinkolbe) og udvise hensyn til patientens blufærdighed i forbindelse med dette observere udskillelser herunder vurdere udseende, mængde, lugt, farve og hyppighed. Ved afvigelser i Side 5 af 11

6 forhold til det normale komme med handlingsforslag vurdere patientens behov for forskellige former for bleer samt vejlede og støtte patienten i brugen af disse vejlede patient i forbindelse med f.eks. urin-, ekspektorat- og afføringsprøver samt tage prøver fra og forsende disse kende de mest almindelig årsager til kvalme og anvende denne viden i forebyggelse af kvalme og opkast vejlede den immobile patient i forebyggelse af obstipation kende risikofaktorer, der kan medvirke til nedsættelse af urinudskillelse og anvende denne viden i forebyggelse og afhjælpning nedsat urinudskillelse varetage katheterpleje dokumentere sygepleje og udarbejde plejeplan til patient med udskillelsesproblem Respiration og cirkulation: øve TOKS måling (Tidlig opspring af kritisk sygdom) og vurdere værdiernje i forhold til normalværdierne observere for tegn på kredsløbsinsufficiens f.eks. ødemer og varetage sygepleje til patienter med kredsløbsproblemer observere og beskrive hoste vurdere normal respiration og afvigelser derfra samt handle på afvigelser kende de mest almindelige årsager til påvirkning af blodtryk og puls samt handle på afvigelser dokumentere TOKS og udarbejde plejeplan til patient med afvigelser i TOKS T Temperaturregulering: måle temperatur samt vurdere og handle på afvigelser pleje patient med feber dokumentere sygepleje og udarbejde plejeplan til patient med feber Menneskets sanse- og nervesystem: observere patientens sanser herunder lugt, smag, syn, hørelse og føle (tryk, berøring, smerte og temperatur) samt yde sygepleje til patient med påvirkede sanser smertescreene patienter og deltage i vurderingen om behovet for smertestillende medicin vide hvad der kan påvirke smerte oplevelsen og anvende denne viden i sygeplejehandlinger til den smerteplagede patient observere og vurdere patienter med kløe og yde sygepleje til patienten med kløe få kendskab til kløecirklen og anvende viden herfra i sygeplejen til patienten med kløe hjælpe patienten med at bruge høreapparat og briller observere patientens mentale kapacitet, herunder bevidsthedsniveau og de kognitive processer samt yde sygepleje til patient med påvirket bevidsthedsplan/hukommelse dokumentere sygepleje og udarbejde plejeplaner til patienter med påvirket nerve- og sansesystem Mobilisering: observere behov for mobilisering og handle ved at bruge intuition, fantasi og kreativitet vurdere behov for fysioterapi og ergoterapi og deltage i et aktivt tværfagligt samarbejde med disse Side 6 af 11

7 kende afdelingens mest almindelige hjælpemidler og vurdere, hvornår den enkelte patient har behov for hjælpemidlet beherske forflytningsteknikker og anvendelse af hjælpemidler hertil udføre korrekt lejring af patient under hensyntagen til både patientens specielle behov og personalets korrekte forflytningsteknikker kende risici ved immobilisation, observere for komplikationer som følge af immobilitet, deltage i forebyggelse af komplikationer på grund af immobilisation samt pleje af patient med immobilitetskomplikationer medinddrage patient i forbindelse med fysiske aktiviteter ud fra patientens formåen dokumentere sygepleje og udarbejde plejeplaner til immobile patienter Søvn og hvile: observere patientens søvn og hvile og pleje patient med påvirket søvn hjælpe patienten med at opretholde sin normale døgnrytme og dermed hjælpe patienten til hvile og søvn kende betydningen af god hvile og søvn og til faktorer der, hos den dermatologiske patient, kan forstyrre hvile og søvn eksempelvis smerter og kløe kende og anvende hjælpemidler, der kan afhjælpe søvnproblemer eventuelt deltage i sygepleje i en aftenvagt (som ekstra) eventuelt deltage i sygepleje i en nattevagt (som ekstra) dokumentere sygeplejen og udarbejde plejeplaner til patient med søvnproblemer Typiske patientforløb/borgerforløb Et typisk patientforløb kan omfatte en patient, der indlægges med universel, uspecifik kløe, hvor årsagen til kløen er ukendt. Typisk vil der til denne patient blive tilbudt et udredningsprogram, som omfatter blodprøver, biopsi fra huden, røntgenundersøgelser og/ eller allergiudredning. Indlæggelsestiden vil typisk variere fra få dage til flere uger. Hvis tilstanden tillader det, kan patienten gå på orlov imellem undersøgelserne. Under indlæggelsen behandles patientens symptomer parallelt med udredningsprogrammet. Når patientens symptomer er blevet mindsket, vil patienten typisk blive udskrevet til videre behandling i hjemmet eventuelt med involvering af primær sundhedstjeneste. Før patienten udskrives, er der ikke nødvendigvis fundet en årsag til hudkløen, hvilket kan medføre frustration hos patienten. Der vil dog typisk være en ambulant opfølgning, som enten kan foregå i Hudklinikken, S2 eller hos henvisende dermatolog. Et andet typisk patientforløb kan være en patient med ulcus cruris, som er henvist fra Sårcenteret til intensiveret behandling af såret samt eventuel infektion, smerter, ødem og/eller til vurdering. Indlæggelsestiden varierer fra en til flere uger. Under indlæggelsen vil patienten typisk blive undersøgt for, hvor god blodforsyning af underekstremiteterne er. Når infektionen er behandlet og/ eller smerterne lindret og sårene vurderes til at være i stabil heling, udskrives patienten til videre behandling i hjemmet. Oftest involveres primær sektor. Ambulant opfølgning sker typisk en til to måneder i Sårcenteret. Side 7 af 11

8 Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen er den gennemgående metode til dataindsamling, analyse og identifikation af sygeplejemæssige behov/problemområder, udførelse, vurdering og planlægning samt evaluering af den udførte sygepleje til den enkelte patient i afsnittet. Til vurdering af patienterne bruges: TOKS (Tidlig opsporing af kritisk sygdom) Ernæringsscreening Smertescreening De hygiejniske principper (findes i E-dok) er grundlæggende for at beskytte såvel patient som personale mod sygehuserhvervede infektioner. Model for praktisk færdighedsudøvelse anvendes Der er opmærksomhed på patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser. Den danske kvalitetsmodel anvendes (E-dok) Elektroniske dokumentations redskab (Epj) anvendes. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder I afdeling S er der ansat en klinisk sygeplejespecialist, en udviklings- og kvalitetskoordinerende sygeplejerske samt fem specialeansvarlige sygeplejersker, som har et samarbejde omkring den sygeplejefaglige udvikling i afdelingen herunder afsnit S1. Der er løbende et udviklingsarbejde i forhold til udarbejdelse af audits, kliniske retningslinjer, sygeplejeinstrukser, patientvejledninger og kontinuerlig udvikling. Nuværende og fremadrettet er der fokus på kvalitet som en del af Den Danske Kvalitetsmodel, og dette arbejde afspejler sig indenfor mange områder. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske Kirsten Gabriel i afdelingen koordinerer og tilrettelægger den kliniske uddannelse i samarbejde med de kliniske vejledere og afdelingssygeplejersken. Som studerende har du en sygeplejerske som daglig vejleder. Den daglige vejleder er enten den kliniske vejleder eller en anden sygeplejerske i afdelingen. Tilknytningen til den daglige vejleder ændrer sig i forløbet i takt med, at du øger dit selvstændighedsniveau. Der vil være en bevægelse fra, at vejlederen deltager i plejen/behandlingen af en patient sammen med dig, til at vejlederen eksempelvis alene tager sig af enten det administrative eller det plejende/behandlende. Sidst i forløbet, hvor vejlederen forlader konsultationen, er det i højere grad op til dig at Side 8 af 11

9 opsøge vejledning. Den daglige vejledning er tilrettelagt med før-, under- og efter vejledning. Model for praktisk færdighedsudøvelse anvendes som vejledningsmodel af den kliniske vejleder i afdelingen, i relation til praktiske og instrumentelle færdigheder. Fordi læring af sygepleje skal omhandle andet end tavs, kropslig viden og skal kunne begrundes og udvikles, ser vi refleksionen som det konstruerende og bindende led mellem teori og praksis. Refleksion er en læreproces, hvor man undrer sig. At reflektere betyder, at opsplitte helheden i enkeltdele. Refleksion kan ske i tanke, ord og på skrift. Refleksionen kan foregå alene, sammen med den daglige vejleder eller sammen med den kliniske vejleder. Studiemetoder til at fremme den skriftlige refleksion er eportfolio. Med udgangspunkt i eportfolio udarbejder du din individuelle kliniske studieplan, som løbende justeres i samarbejde med den kliniske vejleder. Ansvarsfordeling. Afdelingssygeplejerske: Sikrer at afsnittet lever op til kravene som klinisk uddannelsessted. Sikrer arbejdstidstilrettelæggelse således, at de involverede i den kliniske undervisning er i stand til at udfylde funktionen. Sikrer et miljø, der muliggør den studerendes læring. Medvirker til at udvikle de kliniske uddannelsesforløb. Klinisk vejleder: Tilrettelægger og sikrer gennemførelse af den kliniske undervisning i afsnittet. Sikrer at den studerende bliver introduceret til den kliniske undervisning i afdelingen. Sikrer at der foreligger en individuel klinisk studieplan. Underviser og vejleder studerende. Gennemfører planlægningssamtale, ugentlige samtaler og afsluttende evalueringssamtale. Rådgiver og vejleder sygeplejepersonalet i uddannelsesmæssige spørgsmål. Udsender materiale om det kliniske uddannelsessted til de studerende. Vejleder og deltager i de to studieaktiviteter (se nedenfor): Deltager den interne kliniske prøve på som eksaminator. Godkender selvvalgt litteratur Samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og sygeplejerskeuddannelsen Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Koordinerer, justerer, tilrettelægger og udvikler de kliniske uddannelsesforløb på tværs af afsnit Styrker det faglige og pædagogiske niveau med henblik på at skabe et godt uddannelses-, lærings- og studiemiljø, samt give de studerende gode uddannelsesmuligheder på det kliniske uddannelsessted Vejleder og supervisere de kliniske vejledere og andre vejledere Overordnet ansvarlig for, at der udarbejdes generelle studieplaner, og at de bliver fulgt Side 9 af 11

10 Ad hoc vejleder: Afdelingens sygeplejersker er ad hoc vejledere Ad hoc udfører vejlednings- og undervisningsopgaver i det daglige arbejde Sygeplejeunderviser: Deltager ved seminar og som eksaminator ved intern klinisk prøve Indgår i drøftelse med den studerende og den kliniske vejleder ved specielle behov eller problemer Fastlagt og planlagt studieaktivitet: Planlagt studieaktivitet i form af seminar. Det skriftlige oplæg afleveres senest 2 hverdage før seminaret afholdes Fastlagt studieaktivitet, som eksempelvis kan være et patientforløb, patientfortælling eller sygdomsforløb. Det planlægges i samarbejde med den kliniske vejleder. Den kliniske undervisningstid er 30 timer pr. uge. I afsnittet arbejdes der i 8 timers vagter, og det er derfor mest hensigtsmæssigt, at den studerende er i klinikken 32 timer pr. uge. Som kompensation for de ekstra timer gives en fridag hver 4. uge. Der vil i fællesskab med de kliniske vejledere være mulighed for at deltage i aftenvagter og/eller weekend vagter. Forventninger til den studerende Vi forventer at den studerende: Er motiveret for at deltage i klinisk undervisning og erkender sit eget ansvar for læring under den kliniske undervisningsperiode Har den individuelle kliniske studieplan klar i eportfolio inden for de to første uger herunder givet alle kliniske vejledere i afdeling S adgang til eportfolio (Kirsten Nørup Gabriel; xtgab, Ellen Wittrup; xtwitt og Mette Fryd; xtmeniel) Er til stede i klinikken 30 timer pr. uge Er deltagende i praksisfællesskabet. Tager medansvar for at udføre de praktiske opgaver som forefindes i afsnittet. Lyst og mod på at samarbejde med patienter, kollegaer og tværfagligt personale. Er aktiv på eportfolio. Skriver refleksion ind efter ugentlige samtaler Arbejder målrettet i forhold til sin individuelle kliniske studieplan og afdelingens generelle kliniske studieplan Er forberedt til planlægningssamtale, ugentlige samtaler og evalueringssamtale. Hvis ikke andet er aftalt bringer den studerende en oplevet situation eller et dilemma med til samtalen, som der ønskes vejledning på. Er opmærksom på, at der skal finde en udvikling sted hen imod større selvstændighed og mere komplekse sygeplejeopgaver. Er forberedt og deltager i den planlagte og fastlagte studieaktivitet Side 10 af 11

11 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer I afsnit S1 er der 2 kliniske vejledere. Begge har en klinisk vejleder uddannelse som svarer til 1/6 diplomuddannelse og er i gang med at tage fuld diplomuddannelse. Ellen Wittrup har været klinisk vejleder i 4 år. Hun har en bred sygeplejemæssig baggrund og grundig kendskab til det dermatologiske speciale. Mette Fryd Nielsen er ny i funktionen som klinisk vejleder men har været ad-hoc vejleder i mange år. Hun er sårsygeplejerske og har ligeledes et grundigt kendskab til det dermatologiske speciale. Krav vedrørende klinisk pensum Den studerende får ca. 14 dage før klinisk undervisnings start tilsendt velkomstbrev og pensumliste. Den studerende skal derudover opgive sider selvvalgt pensum som dokumenteres i eportfolio og godkendes af klinisk vejleder. Den selvvalgte del af pensum skal indeholde litteratur, som afspejler modulets tema. Af læringsmæssige hensyn anbefales det at inddrage selvvalgt litteratur under hele forløbet. Der skal være en spredning i typen af den valgte litteratur i forhold til kategorierne; videnskabsbaseret, forskningsbaseret, lærebog og andet litteratur, og der skal indgå forskningsbaseret litteratur. Litteraturen skal angives i henhold til Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til den interne kliniske prøve, skal den studerende på tilfredsstillende vis have: Udarbejdet en individuel klinisk studieplan indenfor de to første uger Deltaget i den daglige pleje og behandling af patienterne som beskrevet i Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger og Typiske kliniske sygeplejeopgaver Følge op på den individuelle kliniske studieplan Gennemført planlagt og fastlagt studieaktivitet Forberedt sig til planlægningssamtale, ugesamtaler og evalueringssamtale Kontinuerligt anvendt og opdateret eportfolio Dokumenteret og få godkendt selvvalgt pensum i eportfolio senest en uge før intern klinisk prøve Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig, Afdeling S, AUH, Region Midt. Uddannelsesansvarlig Kirsten Nørup Gabriel, Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, oktober 2012 Side 11 af 11