MENTAL SUNDHED OG HELSKOLEINDSATS

Transkript

1 MENTAL SUNDHED OG HELSKOLEINDSATS Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

2 Karen Wistoft 2 Oplæggets indhold I. Perspektiver på mental sundhed II. III. IV. Mental sundhedspædagogik Mental sundhed i skolen Mental sundhedsdidaktik V. Helskoleindsats

3

4 Karen Wistoft 4 WHO definition (2001, 2005) Mental sundhed er en tilstand, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, kan arbejde produktivt på frugtbar vis samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet

5 Karen Wistoft 5 Perspektiver på mental sundhed I. WHO: selvrealisering og produktiv tilpasning II. III. IV. Den salutogenetiske idé: coping- og mestringsstrategier (Antonovsky) Well-being: happiness and desire (Haidt; Nussbaum) Mindfulness: opmærksomhed og anerkendende nærvær i skolen (Prahm; Svinth m.fl.) V. Positiv behavior: adfærdsregulering, styrke (forældre-)kompetencer (PALS Mental sundhed, 2012)

6 Karen Wistoft 6 UK Mental Health Foundation (Lee, 2006) Personer med god mental sundhed er karakteriseret ved, at de: a. udvikler sig følelsesmæssigt, kreativt, intellektuelt og spirituelt b. tager initiativ til, udvikler og bevarer gensidigt tilfredsstillende personlige relationer c. ser problemer i øjnene, løser dem og lærer af dem d. er tillidsfulde og sikre på sig selv e. er opmærksomme på andre og føler med dem f. kan være alene og nyde det g. kan lege og more sig h. kan le både af sig selv og af verden

7 Karen Wistoft 7 Mental sundhed (Wistoft) Psykisk fænomen Tanker, følelser, vilje Selvværd Trivsel Socialt fænomen Kommunikation Trivsel og social anerkendelse Selvværd Fysisk velvære Biologisk fænomen Krop Fysisk velvære Mental sundhed

8 Karen Wistoft 8 Mental sundhed i skolen (Wistoft, 2012) At kunne se mening med tingene At have et positivt selvbillede At kunne indgå i relationer med andre, hvor man føler sig set og taget alvorligt At kunne bruge sine venner og føle sig brugbar At kunne tilpasse sig positivt til andre, til vanskeligheder og til én selv

9 Karen Wistoft 9 Mål for mental sundhed (Wistoft, 2010; 2012) Udvikler eleverne sig følelsesmæssigt, kreativt og personligt? Er de i stand til at indgå i anerkende relationer m andre? Ser de problemer i øjnene, løser dem og lærer af dem? Er de tillidsfulde og sikre på sig selv? Er der opmærksomme på andre og føler med dem (empati)? Kan lege og have det sjovt?

10 Karen Wistoft 10 Kan de tilpasse sig andre, vanskeligheder og sig selv? Føler de brugbare overfor andre? Får de slappet af/hvilet sig tilstrækkeligt? Kan de koncentrere sig/tænke klart? Kan de give slip i negative følelser? Har de mod på at ændre ting til det bedre for sig selv og andre? Oplever de selv at de vokser? Har de positive forventninger til fremtiden?

11 Karen Wistoft 11 Robusthed Robusthed handler om at blive god til at klare livets udfordringer i stort og småt: udfordringer i forhold til andre mennesker; klare opgaver, som er svære; kunne holde fast i et mål, der skal nås og klare fristelser, som man ikke har godt af. Robusthed handler også om at gøre det nemmere at lære nyt og huske, kunne træffe fornuftige beslutninger og forebygge konflikter, usikkerhed og pres i hverdagen (Wistoft, 2013)

12 Karen Wistoft 12 Fællesskab Rummeligt Jeg-støttende Inkluderende Udstødende Afvisende Ekskluderende

13 Karen Wistoft 13 Selvrealisering fællesskab

14 Karen Wistoft 14 Mental usundhed Magtesløshed: ingen forventninger om at kunne mestre livets betingelser og opfylde mål Meningsløshed: ingen oplevelse af sammenhæng i hverdagen. Ingen sammenhæng mellem roller i nutid og roller fremtid Normløshed: ingen overensstemmelse mellem normer i forskellige kontekster Social fremmedgørelse: mangel på meningsfulde relationer og involvering i skolekonteksten Jenkins et al., 2008

15 Karen Wistoft 15 Skrøbelig identitet Negative selvbilleder lurer under overfladen, hvis ikke eleverne kan genkende sig selv i de forskellige sammenhænge, de indgår i hvis der fx er stor forskel på de krav, normer og værdier, man er opdraget med hjemme, og dem man møder i skolen

16 Karen Wistoft 16 Danske tal på mistrivsel (SST, 2011) 20 % af de årige unge trives ikke og har et lavt selvværd 25 % af skolebørnene oplever stress ugentligt eller oftere, hvilket går hårdt ud deres hverdag 25 % af pigerne mellem 14 og 21 år har en risikoadfærd for at udvikle spiseforstyrrelser og selvskade 20 % af pigerne i 9. klasse har skadet sig selv mindst én gang. For drengenes vedkommende er det 10 %

17 Karen Wistoft 17 Idealer og planer Samfundets forventninger om at være dygtig, ansvarsbevidst og målrettet Nogle unge former deres identitet i dette billede de har et klart billede af, hvad det vil sige at klare sig godt De forsøger eller drømmer om at lave målrettede planer Hvis planen krakelerer, er der stor chance for, at de også selv krakelerer For svaghed og problemer ikke er hipt i voksensamfundet

18 Karen Wistoft 18 Hvorfor mental sundhed i skolen? I. Eleverne har det ikke altid lige nemt Har det måske også svært der hjemme II. Usikkerhed, skuffende eller skræmmende oplevelser negative selvbilleder, generthed, lav selvtillid, tilbageholdehed, ingen mod og lyst til at lære Hvis ikke man som lærer, pædagog eller sundhedsplejerske ved, hvad mental sundhed handler om, hvor man vil hen med eleverne, hvad målet er, hvornår det godt, det man gør, hvor meget man skal guide dem, smitter usikkerheden af på eleverne og hindrer i værste fald deres personlige udvikling og lyst til at lære

19 Karen Wistoft 19 Mental sundhedspædagogik i skolen Implicerer pædagogiske og didaktiske kompetencer blandt lærerne, pædagogerne og sundhedsplejerskerne Værdi- og rolleafklaring blandt skolens medarbejdere Mental sundhed er hele skolens mentale sundhed! Derfor er mental sundhedspædagogik også en ledelsesopgave

20 Karen Wistoft 20 Den mentalt sundhedsfremmende skole En mental sundhedsfremmende skole er en skole, der forædler sin pædagogiske kvalitet gennem sundhedsfremmende interventioner og samtidig opfylder specifikke sundhedspædagogiske mål som en del af skolens pædagogiske ansvarlighed. Det bringer pædagogik og mental sundhed sammen på en ny måde gennem et konsekvent fokus på sundhed i skolens didaktik. Det handler om at bringe sundhed sammen med skolens kerneydelser (Paulus 2009)

21 Karen Wistoft 21 Mental sundhedsfremme i skolen (Wistoft, 2012) I. Søg at forstå eleverne frem for at blive forstået II. III. Vis ægte og seriøs interesse for elevernes viden, værdier, holdninger og evt. problemer Relations-kompetencer er helt afgørende i den pædagogiske verden Det betyder, at læreren, pædagogen, sundhedsplejersken m.fl. også selv vil ses og optræder troværdigt og tillidsskabende

22 Karen Wistoft 22 Centrale spørgsmål a) Hvordan løser skolen opgaverne i relation til mental sundhed - vel at mærke når arbejdet skal være pædagogisk reflekteret? b) Hvordan tager skolen ansvar for den sundhedspædagogiske kompetenceudvikling blandt lærere og pædagoger i relation til mental sundhed? c) Hvilke ledelseskompetencer er nødvendige for at styrke det mentalt sundhedsfremmende arbejde?

23 Karen Wistoft 23 Elevernes spørgsmål (Wistoft, 2012) Kan jeg regne med, at der er nogen, der lytter til mig, når jeg har brug for det?... Er det ok at bruge sine venner, når det brænder på? Er det ok at bruge de voksne til svære ting (ikke kun, når man kan fortælle om scorede mål eller flotte karakterer)? Bliver jeg betragtet som svag, hvis ikke jeg helt ved, hvad jeg vil?...

24 Karen Wistoft 24 Lærernes spørgsmål (Wistoft, 2012) Hvilke kvalifikationer og hvilken viden har jeg brug for, når jeg skal undervise i emner med relation til mental sundhed i klassen? Ved jeg, hvordan jeg skal respondere overfor en elev, som måtte vise tegn på at være rystet, utryg eller ked af det i relation til disse emner? Hvordan svarer og agerer jeg, når en elev stiller mig et personligt spørgsmål? Hvordan påvirker min egen selvforståelse, identitet og relationer til andre mennesker ikke mindst til eleverne og forældre min undervisning? Er skolen parat til at håndtere ansatte/elever med mentale problemer eller kritiske hændelser, der påvirker andre?

25 Karen Wistoft 25 Faktorer Elevernes trivsel Lærerarbejdet / roller Skoleledelse

26 Karen Wistoft 26 Sammenhæng 1. Elevernes trivsel, personlige udvikling og lyst til at lære 2. Lærerarbejdet og lærerrollen i relation til elevernes trivsel 3. Skoleledelse af lærernes og elevernes arbejde med trivsel Sammenhængen må etableres via hhv. undervisning (lærere/elever) og ledelse (skoleleder/lærere).

27 Karen Wistoft 27 Skolelederes udsagn (Grønland, 2012) Hvis en skole skal trives skal lærerne også være i trivsel! Hovedpointen er ansvarliggørelse blandt lærere og elever, forældrene kan vi ikke altid nå Vigtigt at jeg kan se, at lærerne engagerer sig på lærerværelset, at de indgår i fællesskabet Hvis man selv har det dårligt er man meget mere modtagelig fx en lærer der råber og skriger af en elev. Og ikke kan styre sig. De stærke lærere kan godt hold sig i skindet. Skolelederen passe på ikke at overtage for lærerne, men være der for dem, støtte dem, skabe tryghed både blandt lærere og elever

28 Karen Wistoft 28 Effekt på de faglige præstationer Hvis de skal have det sjovt, kan de ikke lære noget er nu modbevist! Ud over at være en stjerneklasse ud i det mentale, er klassen som nævnt også rykket markant fagligt især i dansk, fysik, biologi/geografi og matematik med bedste karaktergennemsnit på årgangen Det er den klasse af alle skolens klasser der har rykket sig mest. Klassen har ingen bund mere, alle er med, siger klasselæreren Og nu også fysisk. I morgen til sommerafslutningen overrækker jeg dem nemlig kr. som den klasse, der har præsteret bedst i de fysiske test (Skoleleder 6 mdr. efter afrundingen af mental sundhedsprojekt)

29 Mentalt sundhedsdidaktik Det mentalt sunde skolemiljø Skolen for mental sundhed Skolen om mental sundhed 29 Karen Wistoft

30 Karen Wistoft 30 Helskoleindstas Strategisk multikomponentindsats, der tænkes ind på alle niveauer i skolen Afsæt i elementer, der har direkte eller indirekte betydning for eleverens mentale sundhed Det overordnede mål er at igangsætte en indsats på mange fronter samtidigt, så der både i skolens undervisning, miljø, ledelse, interne og eksterne relationer medtænkes fremme af mental sundhed

31 Karen Wistoft mulige elementer 1) Almene-, målgrupperettede- eller indikerede indsatser 2) Diversitet og tilpasning programplanlægning/intervention 3) Lærernes rolle 4) Forældrenes rolle 5) Elevernes rolle 6) Samarbejde i skolen omverden 7) Skolens værdigrundlag og sundhedspolitik 8) Lærerplaner (obs. Reformens overordnede mål om trivsel) 9) Skolebørnenes mentale kompetenceudvikling 10) Værdier, perspektiver og forventninger