Børneansvarlige i Kriminalforsorgen

Transkript

1 Børneansvarlige i Kriminalforsorgen Fokus på de indsattes børn Forsøgsprojekt Frederikshavn Horserød Ringe Vejle

2 Børneansvarlige i Kriminalforsorgen Fokus på de indsattes børn Forsøgsprojekt Frederikshavn Horserød Ringe Vejle

3 Børneansvarlige i Kriminalforsorgen Fokus på de indsattes børn Forskningsafdelingen og Retssikkerhedsafdelingen Forfattere: Lise Garkier Hendriksen, Janne Jakobsen og Peter Scharff Smith Forsøgsprojektet og denne udgivelse er finansieret af Ole Kirks Fond. Projektet har desuden modtaget støtte fra Dansk Forsorgsselskab. ISBN EAN Layout: Hedda Bank Forsidefoto: Hedda Bank Fotos i rapporten: Arresthuset i Frederikshavn, Arresthuset i Vejle, Statsfængslet ved Horserød, Statsfængslet i Ringe. Oplag: 150 Tryk: Handy-Print 2012 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Strandgade 56 DK-1401 København K Tlf Institut for Menneskerettigheders publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. På Institut for Menneskerettigheder tilstræber vi, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger f.eks. store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Vi arbejder på at få flere tilgængelige pdf er og letlæste resuméer. Læs mere om tilgængelighed på

4 Indhold RESUME 7 1. INDLEDNING 11 Børn af indsatte er fast inventar i fængslet 11 Børns rettigheder og deres relevans for Kriminalforsorgen 13 Børns rettigheder er også for børn af fængslede 13 Hvorfor skal Kriminalforsorgen beskæftige sig med børn af fængslede? 16 Indførelsen af børneansvarlige i to fængsler og to arresthuse 17 Projektets afgrænsning og organisation HVAD ER EN BØRNEANSVARLIG? 21 Den børneansvarliges opgaver og metoder PROJEKTETS INSTITUTIONER 25 Arresthuset i Frederikshavn 25 Information om arresthuset 25 Arresthusets forventninger til projektet 26 Arresthuset i Vejle 29 Information om arresthuset 29 Arresthusets forventninger til projektet 30 Statsfængslet ved Horserød 33 Information om fængslet 33 Fængslets forventninger til projektet 35 Statsfængslet i Ringe 39 Information om fængslet 39 Fængslets forventninger til projektet 40 3

5 Indhold 4. PROJEKTETS INITIATIVER OG RESULTATER 44 Kendskab til børns rettigheder og børns behov uddannelse af børneansvarlige 44 Kursusmodul 1 børn af fængsledes situation, behov og rettigheder 45 Kursusmodul 2 afholdelse af samtalegrupper for indsatte forældre 47 Opfølgende netværksdag 49 Information til kolleger om børns forhold 49 Besked til børneansvarlige om nye indsatte, som har børn 51 Personalets modtagelse af besøgende børn i institutionen 52 holdninger til børn af fængslede blandt de ansatte 54 Fokus på børnevenlige besøgsfaciliteter 55 Indretning af børnebesøgsrum 55 Fremvisning af den indsattes egen stue/celle 64 Mulighed for overnattende besøg 66 Fokus på kontakten mellem indsatte og deres børn 67 indsattes behov for at kunne tale med en børneansvarlig og få information om regler m.v. 67 Børnegrupper og besøgsudvalg for indsatte 68 når kontakten mellem barn og den indsatte forælder ikke er til barnets bedste 69 Samtalegrupper for indsatte forældre 69 Arresthuset i Vejle 71 Statsfængslet ved Horserød 73 Forskellige børnevenlige arrangementer og tiltag 77 Fotoalbums til besøgsrum med billeder fra institutionen 77 Personlige fotos og fotobøger 77 Brochurer m.v. til indsatte og pårørende om institutionen 81 Godnathistorier indspillet af den indsatte på cd 82 Arrangementer i institutionen for indsatte og deres børn 84 4

6 Indhold Børn, der bor med deres mor eller far i institutionen 86 Samarbejde med foreninger 87 Opsamling af initiativer og resultater i institutionerne BØRNEVENLIGE INITIATIVER I ANDRE FÆNGSLER OG ARRESTHUSE 90 Samarbejde med andre institutioner i forbindelse med dette projekt 90 Statsfængslet i Vridsløselille 90 Statsfængslet i Jyderup 91 Københavns Fængsler (Vestre Fængsel) 91 Anstalten ved Herstedvester BØRN AF FÆNGSLEDE I INTERNATIONAL SAMMENHÆNG 95 Børneansvarlige i andre lande 96 Sverige 96 Norge 97 Nordirland 98 FN-fokus på børn af fængslede 99 alternativer til fængsling og hensyntagen til børn af fængsledes rettigheder i retssystemet 100 videreuddannelse af professionelle, der kommer i kontakt med børn af fængslede 101 Børns ret til udvikling og ikke-diskrimination og respekt for barnets eget synspunkt 102 Børns besøg i fængsler m.v. 103 Børns kontakt til en fængslet forælder m.v

7 Indhold 7. ANBEFALINGER 108 Indførelse af landsdækkende ordning om børneansvarlige 108 Hensyn, som Kriminalforsorgen bør overveje i forbindelse med en børneansvarligordning 109 Regelgrundlag for en børneansvarligordning 110 Udbredelse af børneansvarlige i alle institutioner og afdelinger? 110 Udvælgelse af børneansvarlige 111 Arbejdets tilrettelæggelse i institutionen 113 En børneansvarligs arbejdsopgaver 114 Netværksarbejde, rådgivning og erfaringsudveksling KONKLUSION 118 NOTER 121 BILAG Oversigt over indhold af undervisningsmoduler på kursus for børneansvarlige 132 Modul 1 Børn af fængsledes situation, behov og rettigheder 132 Modul 2 Afholdelse af samtalegrupper for indsatte forældre 133 BILAG Finansiering af en børneansvarligordning 134 6

8 resume Hvis jeg var statsminister, ville jeg bestemme, at vi skulle spise sammen i fængslet og lade som om, vi var en almindelig familie i et par timer. Shilas, barn af indsat. 1 Hvert år havner flere tusind børn i en meget svær situation, når deres far eller mor fængsles. Mange af disse børn har med jævne mellemrum deres gang i Kriminalforsorgens institutioner, når de besøger en fængslet far eller mor. Børnene vil måske også opleve, hvordan telefon- og brevkontakt med en fængslet forælder skal foregå efter bestemte regler, som gælder i fængslet eller arresthuset. Hver gang et barn vil i kontakt med sin fængslede forælder, skal barnet følge de procedurer, der gælder. Kriminalforsorgen har derfor en væsentlig rolle at spille, for at et barn kan opretholde en regelmæssig og personlig kontakt til en fængslet forælder noget, barnet har ret til efter bl.a. FN s Børnekonvention. Danske fængsler og arresthuse har traditionelt set ikke været indrettet til besøg af børn og er i nogle tilfælde uegnede til det formål. Kriminalforsorgens institutioner har indtil for nylig ikke haft et generelt fokus på, 7

9 Resume hvordan de kan forbedre mulighederne for, at et barn og en fængslet forælder opretholder kontakten. Nogle steder har man gjort en del gennem de senere år, men lokale initiativer dør ofte ud eller forbliver lokale, og der er derfor stor forskel på forholdene i de forskellige fængsler og arresthuse. Institut for Menneskerettigheder og Kriminalforsorgen har med et to årigt projekt, finansieret af Ole Kirks Fond og med tilskud fra Dansk Forsorgs selskab, sat fokus på disse forhold i to fængsler og to arresthuse. Denne rapport opsamler de initiativer og resultater, som statsfængslerne ved Horserød og i Ringe samt arrest husene i Frederikshavn og Vejle har iværksat og opnået. De fire institutioner har udpeget såkaldt børneansvarlige blandt personalet, og de børneansvarlige har, efter aftale med ledelsen i institutionen og efter at have gennemført et kursusforløb i bl.a. børns rettigheder, sørget for, at forholdene i institutionen på en række områder er blevet forbedret. Det gælder især: Fokus på information til de øvrige medarbejdere i institutionen om børn af fængsledes situation, f.eks. børns oplevelser, behov, udvikling og rettigheder. Der er i institutionerne bl.a. blevet sat fokus på, hvordan personalet modtager besøgende børn. Forbedring af de fysiske rammer for besøg, f.eks. passende og børnevenlig indretning, møblement, dekorering og et bredt udvalg af hensigtsmæssigt legetøj til børn i forskellige alders grupper. Der er bl.a. indrettet nye familiebesøgsrum i Statsfængslet ved Horserød, ligesom Arrest huset i Vejle har renoveret indgangspartiet i arresthuset, hvor også besøgende til arresthuset kommer ind. Herudover har der bl.a. været set på mulighederne for, at børn kan få lov at se deres indsatte forælders egen stue/celle. 8

10 Resume Fokus på kontakten mellem indsatte og deres børn. Institutionerne har arbejdet på at være i løbende kontakt med fængslede forældre og bl.a. være til rådighed for indsattes spørgsmål om regler m.v. i forhold til kontakt med deres børn. Nogle institutioner har oprettet såkaldte børnegrupper eller besøgsudvalg for indsatte forældre, hvor de er med til at drøfte nye tiltag i institutionen, som har betydning for de indsattes børn. Etablering af samtalegrupper for indsatte forældre. Statsfængslet ved Horserød og Arresthuset i Vejle har arrangeret samtalegrupper for indsatte forældre, hvor fængslede forældre har kunnet udveksle erfaringer om, hvordan man kan håndtere sin forældrerolle under en fængsling og i forbindelse med udgang og løsladelse. Fokus på at arrangere børnevenlige arrangementer og tiltag, som kan medvirke til at gøre de indsattes børn trygge ved og glade for at komme på besøg. Institutionerne har iværksat en række tiltag og bl.a. lavet fotoalbums til besøgsrum med billeder af de dele af institutionen, som besøgende ikke har adgang til, samt informationsbrochurer til besøgende børn. Indsatte har også indspillet godnathistorier på cd til deres børn, og der er blevet set på mulighederne for at afholde forskellige arrangementer for indsattes børn. På baggrund af projektets resultater anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at der bliver indført en landsdækkende ordning med børne - ansvarlige i alle Kriminalforsorgens institutioner. Institut for Menneskerettigheder peger i den forbindelse på en række forhold, som bør overvejes i forbindelse med en eventuel landsdækkende ordning, bl.a.: 9

11 Resume At der skeles til international viden og erfaring på området, herunder til de løsninger, Norge og Sverige har valgt, og til FN s Børnekomités anbefalinger på området. At indretning og kvalitet af de fysiske besøgsfaciliteter i Kriminalforsorgens institutioner får et ensartet niveau, og det samme gælder kommunikationen til besøgende om, hvilke regler der gælder for besøg m.v. At der fokuseres på at skabe løbende erfaringsudveksling mellem de børneansvarlige på regional basis, så der bliver en god koordination i indsatsen, og institutionernes praksis bliver ensartet og gennemgående af høj kvalitet. At der, hvor det er hensigtsmæssigt, udpeges mere end en børneansvarlig i hver institution, da erfaringen fra projektet viser, at de børne ansvarlige har haft stor nytte af den opbakning og sparring, der er forbundet med at være to. Direktoratet for Kriminalforsorgen har efter projektperioden valgt at lade børneansvarligordningen fortsætte i de fire projektinstitutioner i 2012, mens et eventuelt videre forløb bliver vurderet, herunder muligheden for at gøre ordningen landsdækkende. 10

12 kapitel 1 indledning Børn af indsatte er fast inventar i fængslet De andre fra klassen siger: Godt det ikke er min far der er i fængsel. Sille, 7 år. 2 Jeg har tænkt så meget på min [fængslede] mor, at jeg ikke kunne følge med i timerne. Amalie, 7 år. 3 Børn af fængslede er en udsat og overset gruppe i det danske samfund. Ifølge Danmarks Statistik har ca. 3 % af alle børn i Danmark på et tidspunkt oplevet en fængsling af en forælder, 4 og der er konstant knap børn, som har en mor eller far i fængsel. 5 I 2010 var der skønsmæssigt i alt børn, som oplevede, at en forælder blev fængslet. 6 Indsattes børn tager ofte del i deres forældres straf. Mange af disse børn må undvære nærheden til en forælder, som de er vant til at bo sammen med eller på anden måde har haft regelmæssig kontakt med. Børnene skal også håndtere omgivelsernes reaktioner, og de skal måske på besøg i Kriminalforsorgens institutioner, der traditionelt set ikke har været indrettet til besøg af børn og i nogle tilfælde stadig må anses for uegnede til dette. 11

13 1. indledning Der eksisterer ingen opgørelser over, hvor mange børn der kommer på besøg i Kriminalforsorgens institutioner, eller hvad den typiske besøgsfrekvens er. I en mindre spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder og omdelt som led i dette projekt noterede 76 % af de adspurgte fængslede forældre, at de fik besøg af deres børn mindst én gang om måneden. I alt 62 % af de forældre, der besvarede spørgeskemaerne, boede sammen med nogle eller alle deres børn på fængslingstidspunktet. Disse tal stemmer nogenlunde overens med de data, som en langt større undersøgelse af indsatte i danske fængsler frembragte i 2010, hvor ca. to tredjedele af de indsatte forældre rapporterede, at de modtog besøg af deres børn under fængslingsperioden, mens 53 % af forældrene havde levet sammen med egne eller samlevers børn ved indsættelsen i fængsel. 7 Institut for Menneskerettigheder har gennem de senere år forsket i børn af fængsledes vilkår i Danmark med udgangspunkt i denne særlige gruppe børns behov og rettigheder. Arbejdet har taget udgangspunkt i de fem faser, der afhængigt af situationen udgør forløbet for en fængsling, dvs. anholdelse, varetægtsfængsling, domfældelse, afsoning og løsladelse. Resultaterne af dette arbejde er fremlagt i bøgerne Når straffen rammer uskyldige børn af fængslede i Danmark 8 og Børn af fængslede en informations- og undervisningsbog 9. Kriminalforsorgens institutioner har i sagens natur en væsentlig rolle at spille i alle de ovenfor nævnte fem faser, idet en domfældt med ubetinget frihedsstraf i mange tilfælde vil have oplevet både arresthuse og fængsler og i nogle tilfælde også pensioner på sin vej gennem systemet. For Institut for Menneskerettigheder var det derfor oplagt at søge at samarbejde med Direktoratet for Kriminalforsorgen om at skabe et øget fokus i de enkelte institutioner på netop dette område. 12

14 1. indledning Kriminalforsorgen og Institut for Menneskerettigheder har på denne baggrund etableret et samarbejde i et toårigt projekt. Projektets helt overordnede formål har gennem tiltag i to fængsler og to arresthuse været at medvirke til at opretholde eller skabe mulighederne for en sund relation mellem indsattes børn og deres fængslede forælder ved at: Sikre et generelt fokus i institutionen på børn af fængsledes situation, behov og rettigheder. Sikre, at forholdene i institutionen kan tilgodese besøgende (også eventuelle overnattende) børns behov og tarv i så vid udstrækning, som situationen, herunder sikkerhedskrav m.v., giver mulighed for. Muliggøre, at fængslede forældre kan dele erfaringer om, hvordan man tackler forældrerollen, mens man sidder inde, ved f.eks. at oprette samtalegrupper for fængslede forældre. Sikre, at der i de sjældne tilfælde, hvor små børn bor med en af deres forældre i fængslet, tages højde for de helt specielle behov, som en småbarnsfamilie har mht. boligforhold, tilknytning mellem forælder og barn, lege- og udviklingsmuligheder for barnet, også uden for fængslet, m.v. Børns rettigheder og deres relevans for Kriminalforsorgen Børns rettigheder er også for børn af fængslede jeg har bl.a. tit været ked af det over det dér med, at man ikke bare kunne løfte røret og ringe til ham ( ) Jeg kunne ligge en eller anden dag og græde hele dagen, og så kunne jeg først snakke med ham tre dage efter, fordi det var der, han ringede ( ) Også tit fordi meget af det, jeg var sur eller ked af det over, der havde jeg faktisk mere behov for at snakke med min far end med min mor. Anne, 19 år

15 1. indledning Børn har rettigheder, og de rettigheder gælder også for børn af fængslede. Børns generelle rettigheder stammer hovedsageligt fra de internationale konventioner, som Danmark har ratificeret, herunder FN s Konvention om Barnets Rettigheder, som også kaldes Børnekonventionen (f.eks. retten til, at beslutninger vedrørende barnet skal være til barnets bedste) og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (f.eks. retten til et familieliv). 11 Foruden de rettigheder, som gælder alle børn, er der i dansk lovgivning en række regler, som har stor betydning for børn af fængslede, selv om reglerne ikke direkte vedrører børn. Det gælder den lovgivning og de tilhørende bekendtgørelser m.v., som regulerer fængsledes forhold, f.eks. muligheder for at få besøg, komme på udgang, få adgang til at bruge telefon og nogle steder adgang til internet/ m.v. og (vedrørende dømte) også valg af afsoningssted. Det ligger ikke inden for denne rapports rammer at give en detaljeret redegørelse for alle retlige forhold, der er relevante for børn af fængslede. Der henvises til Når straffen rammer uskyldige børn af fængslede i Danmark 12 og Børn af fængslede en informations- og undervisningsbog 13, hvori der nærmere er redegjort for disse emner. De generelle principper for beskyttelse af børn, som har åbenlys relevans i forhold til børn af fængsledes situation, skal dog kort nævnes. Børnekonventionen blev vedtaget på FN s generalforsamling i 1989 og trådte i kraft året efter, for Danmark dog først i Børnekonventionen sikrer børns rettigheder på en lang række områder, der omfatter civile, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. 15 Konventionens udgangspunkt er, at familien er den grundlæggende enhed i samfundet, som bør beskyttes, bl.a. for at sikre børns vækst og trivsel. 16 Konventionen anerkender, at barnet med henblik på fuld og harmonisk udvikling af sin personlighed bør vokse op i et familiemiljø, i en 14

16 1. indledning atmosfære af glæde, kærlighed og forståelse. Formålet med at sikre barnet en sådan opvækst er, at barnet fuldt ud bør forberedes til at leve sit eget liv i samfundet og opdrages i lyset af de idealer, der er udtrykt i De Forenede Nationers Pagt, og særligt i en atmosfære af fred, værdighed, tolerance, frihed, lighed og solidaritet. 17 Mange af Børnekonventionens bestemmelser kan have principiel betydning for børn af fængslede. Et eksempel er artikel 2, der foreskriver, at staterne skal sikre, at barnet beskyttes mod alle former for forskelsbehandling eller straf på grund af barnets forældres, værges eller familiemedlemmers stilling, virksomhed, udtrykte anskuelser eller tro (2.2). Artikel 3 fastslår, at barnets bedste skal komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for social velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer (3.1). I artikel 9 redegøres der for, at man skal respektere retten for et barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv (9.3). EU s charter om grundlæggende rettigheder 18 lægger sig op ad Børnekonventionens bestemmelser, idet her fastsættes (artikel 24): I alle handlinger vedrørende børn, uanset om de udføres af offentlige myndigheder eller private institutioner, skal barnets tarv komme i første række. [ ] Ethvert barn har ret til regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med begge sine forældre, medmindre dette er i modstrid med dets interesser. 19 Flere af Børnekonventionens bestemmelser kan ved første øjekast måske synes svært forenelige med, at et barn har en forælder, som er varetægtsfængslet eller afsoner i en af Kriminalforsorgens institutioner. F.eks. er 15

17 1. indledning princippet i konventionens artikel 3, stk. 1, om at barnets bedste skal komme i første række i alle foranstaltninger, som vedrører børn, potentielt set meget vidtrækkende. Et sådan hensyn til barnets bedste bør dog afspejles ved, at der i Kriminalforsorgens institutioner er opmærksomhed på, at en del af de indsatte har børn, og at disse børns rettigheder og behov skal tilgodeses bedst muligt. Dette har man valgt at fremhæve i den norske lov om straffuldbyrdelse, hvoraf det fremgår, at [b]arns rett til samvær med sine foreldre skal særlig vektlegges under gjennomføringen av reaksjonen. 20 Hvorfor skal Kriminalforsorgen beskæftige sig med børn af fængslede? En af dem [de ansatte i fængslet] talte med mig, så jeg bedre kunne samle mod til at tale med min far. Jeg var jo lidt bange for, hvordan det skulle gå. Amalie 21 Hvis man skal have ting med ind [i fængslet], skal de ind i sådan en maskine ( ) og så måtte jeg ikke have en dukke med, dengang jeg var fire. Den ville jeg have, at min far skulle se. Men det måtte jeg ikke, fordi det kunne være, der var noget inde i den ( ) Så blev jeg sur. Og ked af det ( ) Det synes jeg faktisk virkede ret dumt. Jamen de havde jo den der maskine. Hvorfor kunne de ikke bare køre den igennem den? Jeg ville bare gerne vise min far den. Sille, 7 år. 22 At Kriminalforsorgen forholder sig til indsattes børns behov og rettigheder er væsentligt, da det i meget høj grad er i Kriminalforsorgens institutioner og på Kriminalforsorgens præmisser, at børn af fængsledes kontakt med en indsat forælder foregår. Man kan i den forbindelse spørge, om besøgsforholdene i alle Kriminalforsorgens institutioner er acceptable som rammer for samværet mellem børn og deres indsatte forældre? Eller om de procedurer, der gælder i de enkelte institutioner for besøg, tager hensyn til besøgende børn, så mødet med sikkerhedstjek og uniformeret personale kan blive en god og 16

18 1. indledning ikke en skræmmende oplevelse? Eller om der er ting, der kan ændres, så en indsats løbende kontakt til sine børn kan foregå så let og utvungent som muligt, uden at sikkerheden i institutionen kompromitteres? De europæiske fængselsregler inkluderer det udmærkede princip, at [b]esøgsordningerne skal give de indsatte mulighed for at opretholde og udvikle forholdet til deres familie på en så normal måde som muligt (regel 24.4). 23 Denne mulighed for opretholdelse af en jævnlig kontakt under en forældrefængsling har i mange tilfælde væsentlig betydning for børns muligheder for at bevare en nær relation til den pågældende forælder, ligesom et godt familieliv har betydning for, at livet efter fængslet for den fængslede kan blive stabilt og kriminalitetsfrit. 24 Det er med udgangspunkt i sådanne overvejelser og børns rettigheder, at Institut for Menneskerettigheders samarbejde med Direktoratet for Kriminalforsorgen har taget form. Indførelsen af børneansvarlige i to fængsler og to arresthuse Et af de tilbagevendende temaer vedrørende børn af fængslede og forholdene i Kriminalforsorgen er, at børnevenlige tiltag kun sjældent forankres ordentligt i de relevante institutioner. Isolerede indsatser og lokale initiativer kan derfor ofte dø ud eller forblive lokale, og der er stor forskel på forholdene for besøgende familiemedlemmer, herunder børn, i de forskellige fængsler og arresthuse. Med dette toårige projekt har Direktoratet for Kriminalforsorgen og Institut for Menneskerettigheder sat fokus på forholdene for børn af fængslede i fire institutioner: statsfængslerne ved Horserød og i Ringe og arresthusene i Frederikshavn og Vejle. Blandt personalet i institutionerne er der udpeget en 17

19 1. indledning eller flere såkaldt børneansvarlige, som har haft til opgave at sikre, at børns forhold og barnets perspektiv bliver tilgodeset og tænkt ind i de forskellige situationer og rutiner, som dagligdagen i et arresthus eller fængsel rummer. Inspirationen til projektet er særligt hentet i Sverige, hvor alle institutioner under Kriminalvården har en fængsels betjent, eller en anden ansat i fængslet, som ud over sit almindelige arbejde også fungerer som et såkaldt barnombud. De har ansvaret for at have fokus på de indsattes børn. I forsøgsprojektet har der været sat tid af til de børneansvarliges arbejde med projektet i ca. 20 timer pr. institution om måneden, dvs. uanset institutionens størrelse. I nogle institutioner har der været en enkelt børneansvarlig (Vejle og Ringe), i andre har flere personer delt timerne mellem sig (Frederikshavn og Horserød). De børneansvarlige har i de fleste institutioner været fængsels betjente med vagtforpligtelse m.v. (Frederikshavn, Ringe og Vejle), men har i en enkelt institution primært været en socialrådgiver og en programmedarbejder, som er fængselsbetjent uden vagtforpligtelse (Horserød). De børneansvarliges opgaver har i store træk været følgende: At have fokus på, at besøgs faciliteterne i den pågældende institution er børnevenlige, og at familier, så vidt som det overhovedet er muligt, kan foretage sig forskellige ting sammen i forbindelse med besøg, f.eks. læse en bog, spille et brætspil eller et computerspil sammen eller finde på en anden leg inden for de rammer, som institutionen kan give. At give mulighed for, at kontakten mellem et barn og dets fængslede forælder kan opretholdes eller, hvis det er hensigtsmæssigt, etableres under fængslingen ved hjælp af flere typer tiltag, f.eks. arrangementer i fængslet for de indsattes børn eller udarbejdelse af en fotobog til indsattes børn med fotos af forælderen i hverdagssituationer i institutionen. 18

20 1. indledning At tale med den indsatte forælder, hvis den enkelte indsatte ønsker det, om børns behov og eventuelt om, hvordan forældrerollen kan håndteres, mens man sidder inde. At formidle information til kolleger i institutionen især dem, der arbejder på besøgsgangen om personalets forpligtelser i forhold til børns rettigheder og om hensigtsmæssige måder at modtage besøgende børn på. At have fokus på behovene hos de små børn, som i sjældne tilfælde og hvor det kan lade sig gøre bor med deres forælder i institutionen. Projektets afgrænsning og organisation Projektet er et praktisk forsøgsprojekt med det formål at afprøve forskellige initiativer målrettet børn af fængslede i Kriminalforsorgens regi. Det er ikke et videnskabeligt forskningsprojekt, og der er ikke foretaget detaljerede analyser af situationen i de fire projektinstitutioner ved projektets begyndelse med henblik på en efterfølgende videnskabelig måling af, hvilken effekt tiltagene i projektet har haft. Der er ikke desto mindre opsamlet en stor mængde viden og mange erfaringer under projektforløbet, som er søgt formidlet i denne afsluttende projektrapport, der samtidig udgør en intern evaluering af projektforløbet. Den er skrevet af Institut for Menneske rettigheder på baggrund af projektdokumenter, samtaler med de børneansvarlige og skriftlige bidrag fra indsatte i form af besvarelser af et spørgeskema. De børneansvarlige og Direktoratet for Kriminalforsorgen har således på forskellig vis bidraget med informationer til rapporten, ligesom de har haft mulighed for at påpege eventuelle faktuelle fejl i manuskriptet. De børneansvarlige har ikke haft til opgave at give egentlig rådgivning eller undervisning til de indsatte. Det er dog forudsat, at de børneansvarlige 19

21 1. indledning har kunnet tale med de indsatte om det at være fængslet forælder i det omfang, den indsatte har haft lyst, og så vidt som den børneansvarlige har vurderet, at den indsatte ikke i stedet burde henvises til at tale med f.eks. en socialrådgiver. Der har ikke som led i projektet været gennemført interviews med dem, det hele handler om: de fængsledes børn. Børnenes synspunkter er repræsenteret ved den viden, som Institut for Menneskerettigheder har opbygget på området gennem flere år (en viden, der bl.a. bygger på et større materiale med børn af fængsledes egne udsagn) og via de skriftlige bidrag, vi har modtaget fra fængslede forældre som led i projektet, herunder svar på et detaljeret spørgeskema om forholdene i den institution, som den indsatte sidder i. 25 Hvor der her i rapporten er bragt citater fra fængslede forældre uden kildehenvisning, stammer citaterne fra fængslede forældres besvarelser af dette spørgeskema. Projektet er koordineret og administreret af en projektleder ved Institut for Menneskerettigheder (fra januar 2010 til marts 2011 af Janne Jakobsen og fra april 2011 til afslutningen af projektet af Lise Garkier Hendriksen), som løbende har haft kontakt til de fire institutioners børneansvarlige og ledelser samt projektets kontaktperson i Direktoratet for Kriminalforsorgen, socialfaglig konsulent Hannah Hagerup. Derudover har seniorforsker Peter Scharff Smith ved Institut for Menneskerettigheder medvirket i alle væsentlige beslutninger undervejs i projektforløbet. Projektet er finansieret af Ole Kirks Fond og har desuden modtaget støtte fra Dansk Forsorgsselskab. 20

22 kapitel 2 Hvad er en børneansvarlig? Den børneansvarliges opgaver og metoder Den grundlæggende idé med at have en børneansvarlig er, at der er en eller flere ansatte i institutionen, som påtager sig en rolle og et ansvar for institutionens arbejde med at imødekomme børn af fængsledes behov og rettigheder. Dette sker for at sikre gode muligheder for, at børn og fængslede forældre kan vedligeholde eller udvikle kontakten under en fængsling. Det indebærer, at børneansvarlige skal tildeles et vist antal timer om ugen til børneansvarligarbejdet, ligesom de bør deltage i jævnlige netværksmøder med andre børneansvarlige for at udveksle erfaringer. Desuden bør alle børneansvarlige gennemgå et kursusforløb om børn af fængsledes behov og rettigheder. Børneansvarliges kvalifikationer og arbejdsopgaver kan variere afhængigt af de bevilgede ressourcer og arbejdskulturen i institutionen, og det er derfor væsentligt, at institutionens ledelse foretager en afgrænsning af, hvad opgaven indebærer i den pågældende institution. Hver af de fire institutioner i projektet har sammen med Institut for Menneske rettigheder udarbejdet en handlingsplan for, hvilke tiltag eller aktiviteter institutionen har ønsket at lægge vægt på i løbet af projektperioden. Der er i den forbindelse taget udgangspunkt i en række overordnede emner foreslået af Institut for Menneskerettigheder på baggrund af instituttets erfaring med området, men handlingsplanerne er blevet tilpasset de enkelte institutioners forhold. 21

23 2. hvad er en børneansvarlig De overordnede emner, som alle institutionerne har fastlagt aktiviteterne i projektet ud fra, er følgende: 1. Et grundlæggende kendskab til børns rettigheder og børns behov i forskellige aldre for at sikre, at den pågældende institution på bedst mulig vis opfylder disse rettigheder og er opmærksom på børns behov, herunder særligt barnets perspektiv. 2. Information til de øvrige med arbejdere i institutionen om børn af fængsledes situation (børns oplevelser, behov, udvikling og rettigheder), herunder om hvordan man som ansat i Kriminalforsorgen kan håndtere de indsattes børn på en hensigtsmæssig måde, især i forhold til besøg og i de sjældne situationer, hvor der bor børn i institutionen. Endvidere bør der aftales procedurer for, at den børneansvarlige orienteres, når en indsat har et barn, så den børneansvarlige kan tage en samtale med den indsatte om de tilgængelige muligheder for at opretholde kontakten til barnet (telefon, besøg, udgang m.v.). 3. Fokus på at sikre at de fysiske besøgsfaciliteter er egnet til børnebesøg, herunder at der er passende og børnevenlig indretning, møblement, dekorering og et bredt udvalg af hensigtsmæssigt legetøj til børn i forskellige aldersgrupper. Den børneansvarlige bør have et vist råderum til at indføre ændringer og bør have mulighed for at fremlægge og drøfte større tiltag med ledelsen i institutionen. Muligheden for at vise den indsattes egen stue/celle 26 frem for besøgende børn bør nøje overvejes. 4. Fokus på kontakten mellem indsatte og deres børn. Den børneansvarlige bør skabe mulighed for, at børn hvis det er relevant og muligt i forhold til eventuel besøgskontrol hurtigst muligt får mulighed for at komme på besøg hos den indsatte forælder, således at barnet kan få afmystificeret 22

24 2. hvad er en børneansvarlig situationen og institutionen. Den børneansvarlige kan også være behjælpelig i forhold til forskellige spørgsmål, som den indsatte måtte have i relation til sine børn, f.eks. idéer til, hvordan man kan håndtere kontakten til sine børn på en hensigtsmæssig måde under en fængsling, og hvordan børn kan forberedes på at komme på besøg i institutionen. Den børneansvarlige bør være opmærksom på servicelovens regler om skærpet underretningspligt 27, hvis der er tydelige tegn på, at kontakten mellem en forælder og et barn ikke er til barnets bedste. 5. Overvejelse af oprettelse af samtalegrupper for indsatte forældre, hvor de over en periode kan udveksle erfaringer om, hvordan man bedst håndterer sin forældrerolle under fængslingen og i forbindelse med udgang og løsladelse. Sådanne grupper kan organiseres mere eller mindre formelt og med eller uden deltagelse af en socialrådgiver eller anden relevant fagperson, afhængigt af mulighederne i institutionen. 6. Fokus på at arrangere børnevenlige arrangementer og tiltag, som kan medvirke til at gøre de indsattes børn trygge ved og glade for at komme på besøg. Der kan f.eks. være tale om: a. en fotobog til barnet med tekst og billeder fra den indsattes dagligdag eller (hvis det ikke er muligt at lave en individuel fotobog) en brochure eller fotobog med fotos fra forskellige dele af institutionens område. b. en brochure med information til pårørende, inkl. børn, om, hvordan det er at bo i den pågældende institution. c. indspilning på cd af en godnathistorie, som den fængslede forælder læser op, og hvor barnet efterfølgende modtager bog og cd. d. et opdateret foto af barnet og den indsatte forælder. e. særlige besøgsdage i institutionen eller sommerfest, julefest, fastelavnsfest m.v. for indsattes børn og deres forældre. 23

25 2. hvad er en børneansvarlig 7. Særlig opmærksomhed på de børn, som bor med deres forælder i institutionen, herunder fokus på, at institutionens rammer skal leve op til børns rettigheder og behov. Det bør f.eks. sikres, at børnene får mulighed for at komme uden for institutionens område, herunder f.eks. i daginstitution, og at den indsatte forælder er i stand til at passe og holde opsyn med barnet. Desuden bør den børneansvarlige hjælpe den indsatte forælder med eventuelt at modtage støtte uden for fængslet, f.eks. ved at blive tilknyttet en mødregruppe i lokalsamfundet. 8. Samarbejde med eksterne organisationer/foreninger for pårørende til indsatte og Røde Kors. Samarbejdet kan omhandle de frivillige organisationers muligheder for at videregive information til indsatte forældre om f.eks. samtalegrupper for børn af indsatte og pårørendeforeningernes arbejde og arrangementer. 9. Brug af de børneansvarlige som konsulenter internt i institutionen og i Kriminalforsorgen i forbindelse med planlægning af nye tiltag, renovering eller nyopførelse af bygninger eller lignende, hvor de indsattes børn berøres mere eller mindre direkte. Det bemærkes, at de børneansvarliges ansvarsområde som udgangspunkt ikke omfatter de børn og unge under 18 år, som til tider er fængslet i Kriminalforsorgens institutioner. Alligevel kan det efter omstændighederne og afhængigt af, hvordan arbejdet er tilrettelagt i institutionerne, være hensigtsmæssigt, at de børneansvarlige har en vis kontakt til og opmærksom hed rettet mod disse unge mennesker. 24

26 kapitel 3 Projektets institutioner Arresthuset i Frederikshavn Information om arresthuset Arresthuset i Frederikshavn ligger i en bygning på tre etager med 28 pladser. Midteretagen og underetagen udgør de centrale dele af arresthuset med vagtstue, værksted, to motionsrum, billardrum, besøgsrum og kontorer for ledelsen. Megen aktivitet foregår på midteretagens område, som er det eneste fællesareal, arresthuset har, og som egentlig er en cellegang med et åbent trappeareal. Det er her på gangen, der afholdes julegudstjeneste og andre fællesarrangementer. Arresthuset lægger stor vægt på, at de fysiske sikkerhedsforanstaltninger i arresthuset suppleres af, at medarbejderne kender de enkelte indsatte, så der skabes gode relationer og en sund omgangstone i huset. På den baggrund tillades de indsatte i et vist omfang at bevæge sig frit rundt. Fængselsbetjentene i arresthuset er typisk på arbejde i blokke af ca. fire dage, hvoraf de har døgnvagt en del af tiden. Det gør, at der efter de ca. fire dage går op til ti dage, før de skal på vagt igen. Hovedindgang, Arresthuset i Frederikshavn. 25

27 3. Projektets institutioner Besøgsrummet i arresthuset var ved projektets begyndelse et lokale på størrelse med en celle, dvs. ca. 8 m 2, og udstyret med briks, bord og et par stole fra Kriminalforsorgens møbelkollektion. Det er et rum, der skal benyttes til andet end besøg, idet bl.a. indsattes møder med advokater holdes her, ligesom rummet sommetider anvendes til overnatning for varetægtsarrestanter ved overbelægning. Rummet kan derfor ikke indrettes til kun at være børnebesøgs- eller familiebesøgsrum. Arresthusets forventninger til projektet Arresthuset i Frederikshavn har udpeget fængselsbetjentene Heidi Hyldal Østergaard og Ole Abildgaard Clausen som børneansvarlige i projektet. De har i arbejdet med projektet delt timetal og opgaver. Arresthuset har i sin handlingsplan planlagt følgende tiltag og aktiviteter for projektperioden under de overordnede emner, som der er redegjort for ovenfor under kapitel 2: 1. Kendskab til børns rettigheder og børns behov Ingen særskilte bemærkninger. 2. Information til de øvrige medarbejdere i institutionen løbende information om projektet og om børn af indsatte til daglige møder/personalemøder. information af kolleger i andre arresthuse som led i arrestforvarermøder i regionen. 3. Fokus på kontakten mellem indsatte og deres børn i forbindelse med arrangementer for indsatte, afholdt af den lokale bibliotekar, vil der blive givet information til indsatte om børne ansvarligordningen. de børneansvarlige vil sørge for, at nye indsatte ved indsættelsessamtalerne bliver spurgt, om de har børn, og hvis det er tilfældet, vil det 26

28 3. Projektets institutioner blive formidlet til de børneansvarlige, som vil følge op med en samtale med vedkommende om, hvordan kontakten til børnene eventuelt kan opretholdes på en hensigtsmæssig måde. det vil også blive undersøgt, hvor mange af de indsatte, der er fængslet i Frederikshavn ved projektstart, som har børn, således at de børneansvarlige også her kan følge op med en samtale. 4. Fokus på at sikre, at de fysiske besøgsfaciliteter er egnet til børnebesøg de børneansvarlige vil først og fremmest arbejde på at søge penge til at få udbygget besøgslokalet, der er meget lille, samt til at kunne bygge et lille overdækket udendørsareal og til at få etableret direkte adgang fra besøgsrummet til toilettet, så man ikke skal låses ind og ud for at gå på toilettet under besøg. de børneansvarlige vil overveje, om der kan gøres noget for at gøre rummet lidt mere indbydende (også) for børn i udsmykning og indretning. de børneansvarlige vil sørge for, at alle indsattes børn, hvis de ønsker det, får mulighed for at se deres forælders celle under et besøg. 5. Overvejelse af oprettelse af samtalegrupper for indsatte forældre de børneansvarlige har individuelle samtaler med alle de indsatte forældre. Ved projektstart er det meget begrænset, hvor mange indsatte der får besøg af børn. Viser det sig, at der er flere af de indsatte, som har børn, eller kommer der i løbet af projektfasen flere indsatte, som er forældre, vil de børneansvarlige vurdere muligheden for at lave en forældregruppe. er der for lille tilslutning, eller er det ikke muligt at lave en forældregruppe, vil de børneansvarlige i stedet prøve at arrangere, at pårørendeforeningen SAVN kommer og holder oplæg for indsatte forældre. 27

29 3. Projektets institutioner 6. Fokus på at arrangere børnevenlige arrangementer og tiltag de børneansvarlige vil sørge for, at en folder henvendt til indsatte forældre vil ligge fremme det sted, hvor institutionen samler sådanne informationer til de indsatte. de børneansvarlige vil lave et særligt arrangement for indsattes børn i løbet af projektperioden, f.eks. i forbindelse med jul, ligesom de vil sørge for, at højtider og andre traditioner afspejles i udsmykningen af besøgsområdet. de børneansvarlige vil sørge for, at alle indsatte forældre får mulighed for at - pakke en julegave ind til deres børn, og - male et billede sammen med deres børn, som vil blive hængt op i besøgsafdelingen/modtagelsen, eller som børnene kan få med hjem. 7. Særlig opmærksomhed på de børn, som bor med deres forælder i institutionen ikke relevant. 8. Samarbejde med eksterne organisationer/foreninger for pårørende til indsatte og Røde Kors de børneansvarlige vil tage kontakt til SAVN, Røde Kors eller anden relevant organisation med henblik på, at de kan komme på besøg i institutionen og deltage i drøftelse med ledelse, børneansvarlige eller indsatte efter de børneansvarliges nærmere overvejelse af behovet. 9. Brug af de børneansvarlige som konsulenter internt i institutionen og i Kriminalforsorgen arrestforvareren vil holde arrestinspektøren for Midt- og Nordjylland informeret og sørge for, at de børneansvarlige og arrestinspektøren vil afholde møder i løbet af forsøgsperioden. 28

30 3. Projektets institutioner Arresthuset i Vejle Information om arresthuset Arresthuset i Vejle er indrettet i et etplansbyggeri med fire fløje, der rummer tre celleafdelinger, en besøgsgang med fire besøgsrum og et advokatværelse/videoafhøringsrum samt værksteder. På et fællesareal ved den centrale vagtstue findes arresthusets bibliotek. Besøgsgangen ligger i umiddelbar forlængelse af arresthusets indgangsparti, hvor alle kommer ind. Arresthuset har 32 pladser fordelt på tre afdelinger, heraf en specialafdeling med personer sigtet eller dømt for sædelighedskriminalitet (afsonere sidder i arresthuset, indtil de kan overflyttes til afsoning i et fængsel). De to øvrige afdelinger rummer primært varetægtsarrestanter. Fængselsbetjentene i Arresthuset i Vejle er hver kontaktperson for to indsatte med backup hos en kollega, hvis kontaktpersonen ikke er til stede, når der er brug for vedkommende. Man har ikke døgnvagter i Arresthuset i Vejle, så den enkelte fængselsbetjent har dag-, dag-/aften- eller nattevagter. Besøgsrummene er indrettet i rum på størrelse med celler og indrettet med briks, bord og et par stole. Rummene anvendes til overnatning for arrestanter og varetægtsfængslede, hvis detentionen/venterummene på politigården i Vejle er fyldt op, eller hvis arresthuset mangler pladser. I forbindelse med Kriminalforsorgens egen løbende forbedring af besøgsfaciliteter fik arresthuset i 2009/2010 renoveret et af sine fire besøgsrum, der Indgangen til Arresthuset i Vejle. 29

31 3. Projektets institutioner herefter udelukkende benyttes som børnebesøgsrum. Det blev bl.a. malet og møbleret med andre møbler end Kriminalforsorgens egne møbler, og der blev indkøbt legetøj og lidt udstyr til barnepleje, herunder puslebord. Arresthuset modtog bamser og legoklodser fra pårørendeforeningen SAVN og nye børnebøger fra biblioteket i Vejle. Den børneansvarlige sørgede desuden for nye gardiner til rummet samt for udsmykning af væggene med dyremotiver. Arresthuset har ikke faciliteter til at kunne afholde arrangementer for en større mængde gæster, herunder for pårørende, da fællesrummet i midten af arresthuset af sikkerhedsmæssige grunde ikke benyttes til den type arrangementer. Arresthusets forventninger til projektet Arresthuset i Vejle har udpeget fængselsbetjent Stina Weber Frederiksen som børneansvarlig i projektet. De tiltag og aktiviteter, som arresthuset har planlagt for projektperioden (se om handlingsplaner ovenfor under kapitel 2) omfatter i hovedtræk følgende: 1. Kendskab til børns rettigheder og børns behov Ingen særskilte bemærkninger. 2. Information til de øvrige medarbejdere i institutionen den børneansvarlige vil informere institutionens ca. 20 ansatte om projektet og om børn af fængslede i forbindelse med projektets start og vil løbende informere om projektet og om børn af fængslede til møder. 3. Fokus på kontakten mellem indsatte og deres børn den børneansvarlige vil tage en samtale med alle indsatte og få et overblik over, hvor mange af dem der har børn. Når der kommer nye indsatte i arresthuset, vil den børneansvarlige tage en samtale med 30

32 3. Projektets institutioner vedkommende, herunder om, hvordan kontakten til eventuelle børn kan opretholdes. den børneansvarlige vil sørge for at omdele en folder henvendt til indsatte forældre, og for at den desuden er tilgængelig for alle indsatte. den børneansvarlige vil lave en mappe med billeder, som kan ligge i besøgsrummet/som indsatte forældre kan låne, så de kan vise deres børn, hvordan deres celle og andre steder i arresthuset ser ud. 4. Fokus på at sikre, at de fysiske besøgsfaciliteter er egnet til børnebesøg renovering af arresthusets indgangsparti, så det fremstår mere venligt for de besøgende. 5. Overvejelse af oprettelse af samtalegrupper for indsatte forældre den børneansvarlige har individuelle samtaler med alle indsatte forældre. Den børneansvarlige vil vurdere muligheden for at lave en forældregruppe i en eller anden form. Er der for lille tilslutning/er det ikke muligt, vil den børneansvarlige i stedet prøve at arrangere, at SAVN kommer og holder oplæg for indsatte forældre. 6. Fokus på at arrangere børnevenlige arrangementer og tiltag i Arresthuset i Vejle er det meget kompliceret at få lov til at lade pårørende være andre steder i institutionen end i besøgsrummene. Den børneansvarlige vil alligevel undersøge mulighederne for at afholde et pårørendearrangement for indsatte, børn og pårørende i fælles rummet (f.eks. til et lille jule arrangement). den børneansvarlige vil desuden sørge for, at højtider og andre særlige traditioner afspejles i udsmykningen af besøgsområdet. de børneansvarlige vil i samarbejde med det lokale bibliotek arbejde for at indsatte forældre får mulighed for at indspille en godnathistorie for deres børn. 31

33 3. Projektets institutioner 7. Særlig opmærksomhed på de børn, som bor med deres forælder i institutionen Ikke relevant. 8. Samarbejde med eksterne organisationer/foreninger for pårørende til indsatte og Røde Kors de børneansvarlige vil tage kontakt til SAVN, Røde Kors eller anden relevant organisation med henblik på, at de kan komme på besøg i institutionen og deltage i drøftelse med ledelse, børneansvarlige eller indsatte efter de børneansvarliges nærmere overvejelse af behovet. 9. Brug af de børneansvarlige som konsulenter internt i institutionen og i Kriminalforsorgen skal der laves nye tiltag i arrest huset, som på en eller anden måde vedrører de indsattes børn, vil ledelsen i Arresthuset i Vejle tage den børneansvarlige med på råd. 32

34 3. Projektets institutioner Statsfængslet ved Horserød Information om fængslet Statsfængslet ved Horserød er et åbent fængsel med 221 pladser, hvoraf 31 pladser dog er lukkede arresthuspladser. 28 Fængslet udgøres af en række etplans barakbygninger, der oprindeligt opførtes som Røde Kors-lejr for syge krigsfanger fra 1. verdenskrig, og som i det væsentlige stadig har samme bygningsmæssige opbygning. Fængslet har foruden et antal almindelige fællesskabsafdelinger en kvindeafdeling, en almindelig kontraktafdeling 29 og to halvåbne 30 afdelinger; en for såkaldt svage indsatte, herunder personer dømt for sæde lig hedskriminalitet, og en kvindeafdeling med døgnbehandling for misbrug. Derudover har fængslet også en kontraktafdeling for indsatte forældre (familieafdelingen) med 16 pladser. Det er det eneste sted i landet, der giver mulighed for overnattende besøg af egne børn (dog kun børn op til og med seks år) i weekender på selve afdelingen. I afdelingen er der et legerum med legetøj til børn i mange aldre samt adgang til en lille udendørs terrasse og have med legeplads. Fængslet har en besøgsgang med 11 besøgsrum, der benyttes af indsatte i den åbne del af fængslet. Adgang sker via fængslets hovedindgang i den centrale vagtstue, hvor alle går ind. På besøgsgangen er der et legetøjsrum med reoler med legetøj til børn i flere aldre, dog fortrinsvis til mindre børn. Børn kan i forbindelse med et besøg udvælge legetøj i rummet og tage det med ind i det besøgsrum, familien skal benytte. Besøgsrummene er Hovedindgangen til Statsfængslet ved Horserød. 33

35 3. Projektets institutioner Her kan man låne lidt legetøj, der tages med ind i besøgsrummet, Statsfængslet ved Horserød. Legepladsen ved besøgsafdelingen, Statsfængslet ved Horserød. Der er to besøgsrum til brug for indsatte i arresthuset og deres pårørende, Statsfængslet ved Horserød. 34

36 3. Projektets institutioner små, ca. 8 m 2, og ved projektets begyndelse alle spartansk indrettet med briks, sofabord og et par lænestole fra Kriminalforsorgens møbelserie. Fra besøgsgangen er der udgang til et rummeligt udendørsareal med legeplads og borde og bænke, som er lettere afskærmet fra hinanden, så de enkelte indsatte og deres besøgende kan sidde lidt for sig selv, hvis det ønskes. Besøgende til den lukkede del af fængslet bliver af personale kørt fra fængslets indgang ned til fængslets lukkede del i en af fængslets biler. De indsatte i den lukkede afdeling og deres pårørende, herunder børn, kan således ikke benytte legetøjsrummet og de udendørs besøgsarealer ved besøgsgangen. Fængslets forventninger til projektet Statsfængslet ved Horserød udpegede oprindeligt tre børneansvarlige til projektet, men antallet er i løbet af projektperioden reduceret til to: programmedarbejder Ulla Zøllner og socialrådgiver Susie Brøllund Kjær. De børneansvarlige i Horserød har i projektperioden af ressourcemæssige hensyn valgt at koncentrere sig om at iværksætte tiltag og aktiviteter i den åbne del af fængslet, da det ville kræve en del mere tid også at lade projektet omfatte den lukkede arresthusdel. Procedurer og muligheder for diverse tiltag er anderledes i arresthuset, hvor sikkerhedsforanstaltningerne svarer til dem i et lukket fængsel. Det skal dog her nævnes, at arresthusdelen parallelt med dette projekt har fået to fine besøgsrum. Den bygning, der tidligere husede fængslets centralvaskeri, er parallelt med projektperioden blevet totalrenoveret og indrettet med besøgsrum og en række beskæftigelsesmuligheder for de indsatte. Arresthusets besøgsrum er rummelige, ca. 20 m 2, og de har eget toilet og tekøkken, ligesom de er indrettet med sofa, sofabord, lænestole, børnemøbler, tv og playstation og diverse stykker legetøj. 35

37 3. Projektets institutioner De tiltag og aktiviteter, som fængslet har planlagt for projektperioden (se om handlingsplaner ovenfor under kapitel 2) omfatter i hovedtræk følgende: 1. Kendskab til børns rettigheder og børns behov sikre børneperspektivet. Den børneansvarlige skal have et indgående kendskab til børns rettigheder og sikre, at den pågældende institution på bedst mulig vis lever op til disse rettigheder og til børns behov. Kursusuddannelse for de børneansvarlige. Fokus på børns rettigheder og behov og på hensigtsmæssig håndtering af børn af fængslede. 2. Information til de øvrige medarbejdere i institutionen projektet formidles til alle ansatte og indsatte i Horserød i forbindelse med projektets start, så alle i institutionen ved, at det er i gang, og hvad det handler om. En sådan formidling vil ske gennem nyhedsmails/ institutionens nyhedsbrev. de børneansvarlige afholder et særligt informationsmøde om projektet og om børn af fængsledes situation eller vil et par gange i forbindelse med generelle møder have et særligt punkt på dagsordenen, hvor de informerer om børn af fængslede. 3. Fokus på kontakten mellem indsatte og deres børn de børneansvarlige sørger for, at en folder henvendt til indsatte forældre vil blive uddelt/ ligge tilgængelig på alle afdelinger i fængslet. de børneansvarlige vil informere om, at kontaktpersoner ved indsættelsessamtaler skal spørge indsatte, om de har børn, og uddele denne folder og måske lave en helt ny selv - til nyindsatte forældre. de børneansvarlige bør sørge for, at børn, som kommer på besøg i fængslet, får set, hvor forælderen bor. 36

38 3. Projektets institutioner 4. Fokus på at sikre, at de fysiske besøgsfaciliteter er egnet til børnebesøg i besøgsafdelingen er der en arbejdsgruppe, som arbejder med at forbedre forholdene de børneansvarlige tilknyttes. 5. Overvejelse af oprettelse af samtalegrupper for indsatte forældre i Horserød vil man satse på forældregrupper. 6. Fokus på at arrangere børnevenlige arrangementer og tiltag de børneansvarlige planlægger/deltager aktivt i planlægningen af en særlig besøgsdag eller en fest/andet arrangement for indsatte og deres børn (eventuelt julefest). Dette er ikke noget, der før er prøvet kræfter med i Horserød. der kan også være tale om, at de børneansvarlige afholder et særligt besøgsarrangement i forbindelse med afslutningen af forældregrupperne, hvor de deltagende forældre får besøg af deres børn og kæreste/ ægtefælle/anden pårørende, som følges med barnet. 7. Særlig opmærksomhed på de børn, som bor med deres forælder i institutionen de børneansvarlige tager samtaler med de indsatte forældre, som har børn boende/på samvær og fungerer som særlig støtteperson. 8. Samarbejde med eksterne organisationer/foreninger for pårørende til indsatte og Røde Kors de børneansvarlige vil tage kontakt til SAVN, Røde Kors eller anden relevant organisation med henblik på, at de kan komme på besøg i institutionen og deltage i drøftelse med ledelse, børneansvarlige eller indsatte efter de børneansvarliges nærmere overvejelse af behovet. 37

39 3. Projektets institutioner 9. Brug af de børneansvarlige som konsulenter internt i institutionen og i Kriminalforsorgen de børneansvarlige bør være en ressource internt i institutionen, når der planlægges nye tiltag, der på den ene eller anden måde vedrører de indsattes børn. Ledelsen vil være opmærksom på dette, og de børne ansvarlige og ledelsen vil afholde møde, hvor de børneansvarlige informerer om børneansvarligarbejdets udvikling, problemer og forslag til tiltag. 38

40 3. Projektets institutioner Statsfængslet i Ringe Information om fængslet Statsfængslet i Ringe er et lukket fængsel med 86 pladser. 31 Fængslet består af en række etplansbygninger, der udgør fængslets syv afdelinger. I fængslet sidder fortrinsvis personer under 23 år. På en af afdelingerne (16 pladser) kan indsatte uden stofmisbrugsproblematikker afsone. Efter en konkret vurdering kan man på denne afdeling få tilladelse til at afsone sammen med sit barn under tre år. Fængslet har otte besøgsrum, heraf to rummelige familiebesøgsrum, hvoraf det ene anvendes til overnattende besøg. Begge familiebesøgsrum er indrettet med sofa, sofabord, læne stole, børnemøbler og legetøj, og familiebesøgsrummet til overnatning er desuden udstyret med spisebord og spise stuestole. De øvrige besøgsrum er indrettet med Kriminalforsorgens møbelserie med en briks, et sofabord, et par stole og håndvask. Besøgende skal gå gennem en metaldetektorkarm, ligesom medbragte genstande kontrolleres. Der har ikke som led i dette projekt været stort fokus på de fysiske rammer for besøg, idet fængslet allerede inden projektet havde familiebesøgsrum, og idet fængslet i løbet af projektperioden for andre fondsmidler har fået anlagt et nyt, flot udendørsareal, som børn synes er fantastisk, med bl.a. minigolf, stangtennis og en lille bæk. For at komme ind i Statsfængslet i Ringe skal man ind ad døren til højre for porten. 39

41 3. Projektets institutioner Fængslets forventninger til projektet Statsfængslet i Ringe har udpeget fængselsbetjent Vicky Lorenzen som børneansvarlig i projektet. Fængslet har i sin handlingsplan planlagt følgende tiltag og aktiviteter for projektperioden under de overordnede emner, som der er redegjort for ovenfor under kapitel 2: 1. Kendskab til børns rettigheder og børns behov ingen særskilte bemærkninger. 2. Information til de øvrige medarbejdere i institutionen i Ringe vil de børneansvarlige sørge for at informere om projektet gennem institutionens avis RIP (indsatte og ansatte). desuden vil den børneansvarlige ved projektstart deltage på relevante afdelingers gruppemøde og informere de ansatte om projektet. den børneansvarlige vil løbende sørge for at informere fængslets faste besøgspersonale (besøgsgruppen på seks personer) om hensigtsmæssige måder at modtage besøgende børn på. 3. Fokus på kontakten mellem indsatte og deres børn den børneansvarlige vil informere om, at kontaktpersoner ved indsættelsessamtaler i Ringe skal huske at spørge de indsatte, om de har børn. Den børneansvarlige vil også udarbejde en lille pjece med information til indsatte forældre, som kontaktpersonerne kan uddele ved indsættelsessamtalerne. Denne pjece vil også ligge tilgængelig på alle afdelinger i fængslet samt i besøgsrum. Udearealet ved besøgsafdelingen, Statsfængslet i Ringe. 40

42 3. Projektets institutioner den børneansvarlige vil så vidt muligt blive informeret af kontaktpersoner om, at en indsat er forælder, men kontaktpersonerne vil sammen med en socialrådgiver i den enkelte situation vurdere, om den børneansvarlige skal tage kontakt med den pågældende indsatte. den børneansvarlige vil opfordre kontaktpersonerne til ved indsættelsessamtalen at tale med indsatte forældre om muligheden for, at deres børn kan se, hvor forælderen bor. Hvis dette ønskes, kan det arrangeres, og kontaktpersonen kan hjælpe med at kontakte socialforvaltningen i de tilfælde, hvor børn er i familiepleje. 4. Fokus på at sikre, at de fysiske besøgsfaciliteter er egnet til børnebesøg der er de seneste år sket forskellige forbedringer af børnebesøgslokalerne, så det er ikke her, den børneansvarlige vil gøre den største indsats. Den børneansvarlige vil dog løbende efterse lokalerne og sikre, at rummene fremstår så børnevenlige som muligt, og at legetøjet henvender sig til forskellige aldersgrupper og er i acceptabel stand. 5. Overvejelse af oprettelse af samtalegrupper for indsatte forældre i Ringe vil den børneansvarlige afholde en forældregruppe/storebrorgruppe sammen med en sparringspartner. 6. Fokus på at arrangere børnevenlige arrangementer og tiltag den børneansvarlige vil invitere de indsatte til dialog med det personale, der forestår besøg, for på den måde at få de indsattes input til, hvad der kan gøres anderledes/diverse tiltag i forbindelse med børnebesøg. den børneansvarlige vil sørge for, at muligheden for at se, hvor den indsatte forælder bor, bliver suppleret af en fotobog med billeder af en afdeling, en celle, osv., som kan ligge i besøgsrummene, så indsatte forældre herigennem har mulighed for at vise deres børn, hvor de bor. 41

43 3. Projektets institutioner den børneansvarlige vil sørge for, at alle indsatte forældre får mulighed for at male et billede sammen med deres børn, som vil blive hængt op i besøgsafdelingen, eller som børnene kan få med hjem. den børneansvarlige vil sørge for, at de indsatte forældre får mulighed for at få taget et foto sammen med deres børn, som børnene kan få med hjem. den børneansvarlige vil igangsætte et forsøg, hvor et antal indsatte forældre får taget fotos af dem selv i deres celle og andre steder i fængslet, hvor de har deres gang. Billederne sættes ind i en fotobog, som de indsatte selv kan være med til at lave, skrive kommentarer i og give deres børn. den børneansvarlige vil inddrage de indsatte i arbejdet med at lave arrangementer. Der arbejdes med ideer som f.eks. at lave en børnevenlig indvielse af det nye udebesøgsområde og at lave et malearrangement. 7. Særlig opmærksomhed på de børn, som bor med deres forælder i institutionen i den afdeling, hvor der kan bo børn, har personalet stor viden og erfaring på området. Den børneansvarlige vil henvende sig til personalet og stille sig til rådighed. 8. Samarbejde med eksterne organisationer/foreninger for pårørende til indsatte og Røde Kors den børneansvarlige vil tage kontakt til SAVN, Røde Kors eller anden relevant organisation med henblik på, at de kan komme på besøg i institutionen og deltage i et informations-arrangement for 1) indsatte forældre og 2) et informationsmøde for en gruppe af de ansatte. Den børneansvarlige forestiller sig f.eks. at invitere SAVN til et møde med besøgsgruppen for at få SAVNs feedback på det, besøgsgruppen gør, samt nye input. 42

44 3. Projektets institutioner 9. Brug af de børneansvarlige som konsulenter internt i institutionen og i Kriminalforsorgen i Ringe vil ledelsen være opmærksom på at inddrage den børneansvarlige. Desuden vil den børneansvarlige og ledelsen i løbet af prøveperioden afholde et møde, hvor den børneansvarlige informerer om børne ansvarligarbejdets udvikling, og hvor problemer og forslag til tiltag diskuteres. Den børneansvarlige arrangerer dette møde. 43

45 kapitel 4 Projektets initiativer og resultater Kendskab til børns rettigheder og børns behov uddannelse af børneansvarlige Som led i projektet har Institut for Menneskerettigheder tilrettelagt et undervisningsforløb for de børne ansvarlige i projektets fire institutioner. Forløbet har været fordelt over to kursusmoduler på fem henholdsvis tre dage og har derudover indeholdt en opfølgende netværksdag seks måneder efter andet kursus modul. Nedenfor er redegjort for indholdet af kursusmodulerne. For en oversigt over indholdet på hvert modul henvises til bilag 1. Formålet med kursusforløbet er at give de børneansvarlige en indføring i centrale emner relateret til børn af fængsledes rettigheder og behov for derved at ruste de børneansvarlige bedre til at kunne varetage deres varierede opgaver. Børneansvarlige skal kunne tale med indsatte og eventuelt pårørende om vanskelige emner, herunder f.eks. afholde samtalegrupper, samt fortælle kolleger om arbejdet og om, hvorfor det har betydning. Desuden skal de børneansvarlige have flair for at igangsætte relevante initiativer i institutionen til gavn for børn af fængslede, hvilket også kræver motivation og viden. Kurset er på den baggrund indrettet til at imødekomme interesserede ansatte i Kriminalforsorgen med disse kompetencer i højere grad end til at fungere som videre uddannelse for en bestemt type ansat i Kriminalforsorgen, idet de børneansvarlige kan komme fra forskellige stillinger i de enkelte institutioner. 44

46 4. Projektets initiativer og resultater På børneansvarligkurset har de børneansvarlige og ansatte fra andre af Kriminal forsorgens institutioner deltaget. Det var oplagt at inkludere flere end de børneansvarlige i kurserne, dels for at få en bedre dynamik i kursusforløbet, dels for at udbrede kendskabet til og henlede opmærk som heden på forholdene for børn af fængslede til øvrige institutioner i Kriminalforsorgen. I kurset har endvidere deltaget den socialfaglige konsulent fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, som er fast samarbejdspartner for Institut for Menneskerettigheder i projektet. Det har givet anledning til at diskutere Kriminalforsorgens børnepolitik. Kursusmodulerne er tværfaglige og orienteret mod de børneansvarliges praktiske arbejde og problemstillinger. Underviserne repræsenterer mange faggrupper og forskellige institutioner. Oplægsholderne kommer fra bl.a. Kriminalforsorgen, Institut for Menneskerettigheder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, psykiatrien samt politiet og inkluderer psykologer, fængselspersonale, forskere, socialrådgivere, pædagoger, jurister m.fl. Kursusmodul 1 børn af fængsledes situation, behov og rettigheder Det første modul har den overordnede hensigt at informere og undervise de børneansvarlige i børn af fængsledes situation, behov og rettigheder. Ligeledes er det målet at klarlægge de børneansvarliges opgaver og diskutere, hvordan disse opgaver kan varetages bedst muligt. Undervisningen har bestået af oplæg, diskussioner og gruppearbejde samt en ekskursion til et svensk fængsel, da den svenske kriminalforsorg (Kriminalvården) har indført børne ansvarlige (kaldet barnombud ) i alle institutioner. Børn af fængsledes oplevelser og behov er bl.a. blevet fremlagt med udgangspunkt i Institut for Menneskerettigheders forskning på området, erfaringerne fra pårørendeforeningen SAVN og gennem oplæg fra to 45

47 4. Projektets initiativer og resultater psykologer og en familieterapeut, som på forskellige måder arbejder med børn af fængslede og deres familier. Undervisningen i børns rettig heder er forestået af Institut for Menneskerettigheder med udgangspunkt i Børnekonventionen og dansk lovgivning og med særlig fokus på de aspekter, der især er interessante i forhold til børn, som har en forælder i fængsel. Kendskab til og tidligere erfaringer med børneansvarligopgaver er også en naturlig del af kurset og er bl.a. blevet belyst gennem en ekskursion til Anstalten Tygelsjö i Malmø og gennem oplæg fra psykiatrien, som har en såkaldt nøglepersonordning, hvor en ansat i personalegruppen har til opgave at tage hånd om patienternes børn. Ligeledes har en besøgsansvarlig fra et dansk fængsel, hvor man gennem en årrække har sat fokus på de børn, som kommer på besøg, fortalt om sine erfaringer. En psykolog fra Politiskolen har givet kursisterne et indblik i politiets uddannelse og håndtering af børn som pårørende, herunder i forbindelse med anholdelse af en forælder og overvåget besøg. Fængselsinspektøren for Statsfængslet i Ringe har givet et oplæg om særlige overvejelser i forbindelse med børn, som bor i fængsel med deres forælder under afsoning. Under kurset er institutionernes individuelle handlingsplan 32 udarbejdet af de børneansvarlige og institutionernes ledelse i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder endvidere blevet fremlagt og diskuteret. Herved har de børneansvarlige og Institut for Menneskerettigheder fået vigtig feedback fra hinanden og øvrige kursister. Med udgangspunkt i et udkast fra Institut for Menneskerettigheder er der under kurset blevet udarbejdet et informationsmateriale til indsatte forældre. Det 46

48 4. Projektets initiativer og resultater giver bl.a. råd til, hvordan forældre kan forberede deres børn og bedst muligt hjælper dem med at forholde sig til situationen, og indeholder desuden en række relevante henvisninger. Informationsmaterialet er efter følgende blevet sendt ud til alle kursisters institutioner med henblik på, at institutionerne, hvis de ønsker det, kan anvende materialet som forlæg og tilpasse det den enkelte institutions praksis, f.eks. i forhold til visitation og besøg. De børneansvarlige og øvrige kursister har reageret meget positivt på kurset og har generelt givet udtryk for, at de gennem kursusforløbet har fået et vigtigt indblik i børn af fængsledes situation og i, hvordan de som børneansvarlige kan spille en væsentlig og positiv rolle i forhold til de indsattes børn. Med hensyn til planlægningen af kursusmodul 1 har en del kursister fundet, at programmet er komprimeret og dagene lidt for lange. Der er til gengæld stor tilfredshed med både undervisningen og kursets indhold. Kursusmodul 2 afholdelse af samtalegrupper for indsatte forældre Spændende, inspirerende og en lille smule holdningsændrende for mit vedkommende mht. [om det] kan lade sig gøre. Kursist i evalueringsskema vedrørende undervisning i afholdelse af samtalegrupper. 33 Det andet undervisningsmodul handler først og fremmest om afholdelse af samtalegrupper for indsatte forældre. Det er en forudsætning i projektet, at det ude i institutionerne også efter afslutningen af projektet, i det omfang man vælger at fortsætte med en børneansvarligordning kan være børneansvarlige, der afholder samtalegrupper for indsatte forældre. Det er en af grundene til, at en børneansvarlig grundlæggende bør interessere sig for børns forhold og for forholdet mellem børn og forældre. 47

49 4. Projektets initiativer og resultater De fleste børneansvarlige har ikke en socialfaglig baggrund, og ligesom det er tilfældet i Sverige, har det heller ikke i nærværende projekt været et krav for afholdelsen af forældregrupper. Det er ikke desto mindre væsentligt, at det personale, der varetager samtalegrupperne, er godt forberedt til den opgave, det er, at føre gruppesamtaler om meget personlige emner og vanskelige problemstillinger. På denne baggrund har Institut for Menneskerettigheder tilrettelagt et selvstændigt kursusmodul om emnerne forbundet med samtale grupper. En familieterapeut fra Pension Engelsborg med stor erfaring i samtaler med fængsels ramte familier og børn af fængslede har forestået en stor del af under visningen. Hun har desuden i sam arbejde med Institut for Menneskerettigheder udarbejdet et inspirationsmateriale til brug i forbindelse med afholdelse af forældregrupper. Materialet består af et hæfte henvendt til de børneansvarlige (dem, som afholder grupperne) og et udkast til et hæfte, der kan bruges som undervisningsmateriale. Dette materiale udgør, sammen med Institut for Menneskerettigheders bog Børn af fængslede en informationsog undervisningsbog 34 udgangspunktet for undervisningen (se mere om indholdet af undervisningsmaterialet og om måder, det er blevet anvendt på, under afsnittet nedenfor om Samtalegrupper for indsatte forældre ). Kursusmodulet består for en stor dels vedkommende af gruppearbejde og diskussioner af, hvordan man griber afholdelse af forældregrupper an f.eks. hvordan man sammensætter hensigtsmæssige forløb, hvilke emner der skal tages op, og hvor struktureret et gruppeforløb skal være. En psykolog og psykoterapeut med stor erfaring i gruppedannelse og gruppedynamik har delt ud af sine erfaringer og forestået flere inspirerende gruppeøvelser. Derudover omhandler det andet kursusmodul også status for arbejdet som børneansvarlig i de fire institutioner og for udviklingen i Kriminalforsorgen generelt inden for området vedrørende børn af fængslede. 48

50 4. Projektets initiativer og resultater Stort set alle kursister var som udgangspunkt skeptiske over for at afholde samtalegrupper for indsatte forældre, men har følt sig meget inspireret af kurset og bedre klædt på til opgaven. Et besøg i Sverige, hvor alle børneansvarlige (barnombud) holder studiecirkler for indsatte forældre, har også været motiverende og afmystificerende. Opfølgende netværksdag Efter afholdelsen af de to kursusmoduler er der i september 2011 afholdt en netværksdag for alle kursusdeltagerne med gennemgang af status for arbejdet i institutionerne og med nyt fra Kriminalforsorgen samt med struktureret diskussion om erfaringer, udfordringer og perspektiver i arbejdet som børne ansvarlig. I den forbindelse blev der holdt oplæg af socialrådgivere fra Københavns Fængsler (om erfaringer med forældregruppekonceptet Far bag tremmer, se mere under kapitel 5) og fra den socialfaglige leder i Anstalten ved Herstedvester (om erfaringer med besøgslejligheder, se mere under kapitel 5). Information til kolleger om børns forhold Man taler anderledes om det nu, hvor man har en professionel baggrundsviden at tale ud fra. En af projektets børneansvarlige om emnet børn af fængslede og om børns forhold i Kriminalforsorgens institutioner. 35 De enkelte børneansvarlige kan ikke alene pålægges ansvaret for at sørge for, at institutionens personale optræder venligt over for børn og er opmærksom på børns rettigheder og behov. Såvel indsatte som besøgende børn og andre nære pårørende vil i mange tilfælde have kontakt til en lang række forskellige ansatte som led i en længerevarende fængsling. Der er derfor overordnet set i enhver institution brug for ledelsesmæssigt fokus, faste procedurer og 49

51 4. Projektets initiativer og resultater en fælles indstilling hos personalet til, hvordan man mest hensigtsmæssigt håndterer f.eks. besøg af børn i institutionen. De børneansvarlige kan og bør dog spille en væsentlig rolle i forhold til at forankre en god, børnevenlig og rettighedsbaseret praksis i det enkelte fængsel eller arresthus. De børneansvarlige har i løbet af projektperioden på denne baggrund formidlet viden om projektet til deres kolleger i institutionerne. Der er generelt blevet informeret på personalemøder, via samtaler med kolleger og i institutionernes publikationer (f.eks. nyhedsbreve og fængselsblade). Fra arresthusenes side er der desuden gjort en indsats for at fortælle om projektet på de regionale arrestforvarermøder, ligesom den børneansvarlige i Arresthuset i Vejle har været på besøg i andre arresthuse i regionen for at informere om arbejdet som børneansvarlig. Det har ikke overraskende vist sig, at der er flere faktorer, som spiller ind i forhold til at opnå kollegers positive indstilling til projektet og eventuelle procedureændringer. Både institutionens størrelse, graden af ledelsens fokus på og opbakning til projektet, institutionens kultur og den indbyrdes jargon og stil i forhold til at reagere på nye initiativer er alle væsentlige omstændigheder. De har i varierende grad betydning for, hvordan budskabet bliver bredt ud til alle kolleger i institutionen og dermed for, hvordan der skabes et fælles grundlag for arbejdet med børns forhold i institutionen. Det er f.eks. vurderingen i Ringe, at det ikke har været tilstrækkeligt at informere kollegerne om projektet gennem fængslets nyhedsbrev, da der fortsat er en del af personalet, der ikke kender til projektet. I Horserød har de børneansvarlige suppleret generel information med deltagelse i personalemøder på afdelingerne, hvor de har fået mulighed for at fortælle om projektet. 50

52 4. Projektets initiativer og resultater Besked til børneansvarlige om nye indsatte, som har børn I projektets mindste institution, Arresthuset i Frederikshavn, er det tidligt i projektperioden blevet aftalt mellem arrestforvareren og personalet, at der ved ind sættelsessamtalen af nye indsatte skal spørges til, om den indsatte har børn. Hvis det er tilfældet, gives der besked til de børneansvarlige, som derefter ved førstkommende lejlighed tager en snak med den indsatte om, hvad de børneansvarlige laver, og hvad de eventuelt kan hjælpe med. En tilsvarende procedure har ikke fundet fodfæste i projektets øvrige institutioner, hvor det er lidt mere tilfældigt, om der gives besked til de børneansvarlige, når der kommer indsatte, som har børn. I de store institutioner, statsfængslerne i Ringe og ved Horserød, kræver det ledelsesmæssig indgriben og overordnede procedureændringer at gennemføre en sådan praksis, idet der er mange ansatte involveret i modtagelsen af nye indsatte. I Ringe er der i forvejen på nogle afdelinger personale, som er vant til at håndtere børn (på kvindeafdelingen og på kontraktafdelingen (familieafdelingen), hvor man under visse omstændigheder kan bo med sit barn hos sig, hvis det er under tre år), og der har ikke som led i projektet været lagt op til, at den børneansvarlige skulle have med de indsatte på disse afdelinger at gøre. Til gengæld var det tanken fra begyndelsen af projektet, at de enkelte kontaktpersoner til de indsatte på de øvrige afdelinger sammen med en socialrådgiver skulle vurdere, om der var behov for kontakt fra den børneansvarlige til nye indsatte med børn. Dette er kun i meget begrænset omfang foregået. I Arresthuset i Vejle afhænger det af, hvem der er på arbejde, når indsættelses samtalen holdes, om der gives besked til den børneansvarlige, da nogle kolleger bakker fuldt op om projektet, andre er mere neutrale, mens en enkelt har vist sig afvisende. 51

53 4. Projektets initiativer og resultater Personalets modtagelse af besøgende børn i institutionen I forhold til at tage imod besøgende børn er der i nogle institutioner, herunder både i Horserød og Ringe, en nogenlunde fast procedure for, hvilke ansatte som arbejder i besøget, og som dermed på skift tager imod besøgende. I arresthusene i Frederikshavn og Vejle er der derimod ingen faste regler for, hvilke fængselsbetjente der modtager besøgende. I Vejle er det ifølge den børneansvarlige typisk dem, der interesserer sig mest for børn. 36 Som led i projektet, har de børneansvarlige, hvor det har været relevant, informeret besøgspersonalet grundigt om børns forhold. Fra alle projektets institutioner lyder det generelt, at personalet gør sig umage for at tage godt imod børn, der kommer på besøg. Det gælder også i forhold til de forskellige sikkerhedsprocedurer, f.eks. brug af metaldetektorkarm, håndscanner og kig i tasker m.v., at personalet generelt er opmærksom på at følge sikkerhedsprocedurerne på en venlig og imødekommende måde, så børnene ikke bliver forskrækkede og utrygge ved situationen. I Arresthuset i Frederikshavn kan børn ligefrem opleve at få en svingtur i tremmedørene af personalet. Noget kan tyde på, at de ændrede fysiske rammer på besøgsgangen også har gjort en forskel for personalets holdning til besøgende børn. Den børneansvarlige i Arresthuset i Vejle har f.eks. sagt om modtagelsen af børn i arresthuset til besøg: Vi har aldrig været dårlige til at tage imod børn, så jeg vil ikke sige, at der er ændret holdning blandt personalet under projektet. Men børnene glæder sig til at komme ind i [børnebesøgs-]rummet, og det smitter af på personalet

54 4. Projektets initiativer og resultater Foranlediget af pårørendeforeningen SAVNs beretning på det kursus, der blev afholdt for de børneansvarlige under projektforløbet, har Arresthuset i Frederikshavn ændret praksis i forbindelse med tildeling af udvidet besøgs tid. Normalt er der tilladt en times besøg på hverdage og to timer i weekenden, men hvis det kan lade sig gøre, gives der ekstra tid. Tidligere lod personalet hvis der var ekstra tid til rådighed blot være med at afbryde besøget, men SAVN fortalte, hvordan den deraf følgende uvished om, hvornår besøget slutter, når det ikke er blevet afbrudt til forventet tid, slet ikke opleves positivt. Arresthuset meddeler derfor nu ved besøgets begyndelse, om der er ekstra tid til rådighed, så de besøgende selv kan tage stilling til, om de gerne vil blive lidt længere. De spørgeskemaer, der som tidligere nævnt er omdelt til indsatte forældre under projektforløbet, omfatter bl.a. tre af de institutioner, hvor der er børneansvarlige. Besvarelserne er ikke talrige nok til, at man kan levere en grundig bedømmelse af institutionerne (og inkluderer også fængsler uden børneansvarlige), men de peger i retning af, at besøgssituationen og modtagelsen opleves overvejende positivt af de indsatte forældre. Lidt over halvdelen (54 %) af de adspurgte oplever, at de ansatte enten er venlige eller meget venlige, mens kun en har fundet dem decideret uvenlige. Indsatte forældre i institutionerne med børneansvarlige har skrevet enkelte kommentarer, hvoraf de fleste enten er neutrale eller positive. En indsat mener, at børnene synes, at de ansatte er flinke, og at børnene er trygge. En anden har skrevet: Tror de følte sig OK velkommen. Har kun haft en eller to dårlige oplevelser. Det er vigtigt, at det foregår uden stress fra personalets side. 38 En tredje forklarer om sit barns reaktion og stillingtagen i besøgssituationen: Hun forstår det ikke [ ] men så længe de taler pænt, er hun glad. 53

55 4. Projektets initiativer og resultater Holdninger til børn af fængslede blandt de ansatte Det er blevet bekræftet af de børne ansvarlige ved flere lejligheder, at der i Kriminalforsorgens regi kan være mærkbar uenighed om, hvad børn af fængslede har at gøre i Kriminalforsorgens institutioner. Uenigheden skyldes til dels, at de indsattes børn og fokus på dem ikke er kerneopgaven for Kriminalforsorgen, og at en meget høj belægning, dvs. en høj udnyttelsesgrad af pladserne i institutionerne, og hårde økonomiske prioriteringer giver stramme vilkår for institutionerne i disse år. Det lægger pres på personalet i forhold til ekstra vagter, inddragelse af fridage m.v. og er ikke så fordrende for nye projekter om bløde familieværdier. Uenigheden skyldes dog også, at børn er et følsomt emne, og at personalet kan være splittet i spørgsmålet om, hvorvidt børn bør udsættes for at komme på besøg i et fængsel eller et arresthus. Alle har en holdning til emnet, og ikke alle kender til den forskning og de anbefalinger, som eksisterer på området. Nogle ansatte efter alt at dømme dog et lille mindretal mener ikke, at det fører noget godt med sig, at børn besøger deres fængslede forælder, og ser derfor ingen grund til, at institutionen skal gøre en særlig indsats for disse børn. På denne baggrund har der været stor variation i, hvordan de børneansvarlige har oplevet opgaven i forhold til at informere deres kolleger om projektet. Alle har oplevet positive reaktioner fra kolleger, men enkelte har også oplevet direkte negative og næsten fjendtlige kommentarer til det arbejde, der er udført som led i projektet. I Arresthuset i Frederikshavn har projektet ifølge de børneansvarlige fået en så god forankring, at der er sket en generel holdningsændring til børn og børns forhold i institutionen, og at det fokus på børns forhold, som derved er skabt, vil fortsætte efter projektets afslutning. 54

56 4. Projektets initiativer og resultater Familiebehandler Rikke Schultz Betak, Pension Engelsborg, som har været tilknyttet dette projekt, har udtalt, at der generelt i Kriminalforsorgen er en følelse af, at kulturen er i forandring på dette område. Hvor det tidligere helt afgjort ikke blev opfattet som Kriminalforsorgens ansvar at varetage interesserne for de indsattes børn, er man nu bedre klædt på til at påtage sig at gøre en indsats. Samlet set har der efter alt at dømme været en overvejende positiv modtagelse af projektet blandt personalet, ligesom der generelt set har været stor ledelsesmæssig opbakning til de børneansvarliges arbejde. Det er meget glædeligt, at flere af institutionerne ved projektets afslutning var ved at undersøge, hvordan de trods diverse udfordringer og uden fortsat ekstern finansiering fremover kan fortsætte børneansvarligarbejdet eller dele deraf. Det bemærkes i den forbindelse, at Direktoratet for Kriminalforsorgen i februar 2012 har besluttet at finansiere og fortsætte ordningen med børneansvarlige i projektinstitutionerne i fokus på børnevenlige besøgsfaciliteter Indretning af børnebesøgsrum Man kan ikke spille spil eller noget [i arresten]. Man skal bare sidde i det dér lille rum og glo på hinanden i en time. Det er svært at snakke så længe. Kristian, 12 år. 39 Da han var i [lukket fængsel], da kom vi ca. hver 14. dag. Der var en gang med legetøj, men personalet sagde, at børn skulle være på værelset. Det var ikke rart. De lukkede døren, vi var også i fængsel. Barn af fængslet

57 4. Projektets initiativer og resultater Det er i Kriminalforsorgen et velkendt problem, at især en række arresthuses besøgsfaciliteter lader noget tilbage at ønske og f.eks. består af et lille rum, som er spartansk indrettet med en briks, et bord, nogle stole og en håndvask og uden nævneværdig dekoration eller billeder på væggene. Nogle af disse besøgslokaler giver et slidt og trist indtryk, og adgangen til kondomer og rene lagner vidner om, hvad lokalerne bl.a. er indrettet til. Sådanne forhold kan sætte sit præg på stemningen under et besøg. Hvis der intet er at foretage sig ud over at tale sammen, kan det desuden være svært for børnefamilier at skabe et meningsfyldt besøg, hvorimod det kan hjælpe meget på stemningen, hvis der er mulighed for at lege lidt med noget, spille et spil, læse en bog sammen eller lignende. 41 Alle institutioner i dette projekt har modtaget projektmidler til at modernisere eller forskønne deres besøgsarealer, så de kan fremstå mindre institutionsprægede og for nogles vedkommende knap så skræmmende for besøgende børn. Institutionerne i Ringe og Vejle havde ved projektets begyndelse allerede besøgsrum, der var egnet til børnebesøg, så i disse tilfælde har støtten mest bestået i ekstra udstyr til lokalerne. I Frederikshavn blev arresthusets eneste besøgsrum udsat for en voldsom brand i foråret 2011, da en indsat måtte overnatte i lokalet pga. overbelægning og i den forbindelse forårsagede en ildspåsættelse. Det betød, at arresthuset i forbindelse med istandsættelsen af rummet fik mulighed for at nyindrette det, så her har projektets bidrag også været til ekstra udstyr. Statsfængslet ved Horserød har som led i dette projekt modtaget midler til at indrette to af fængslets 11 besøgsrum i den åbne del af fængslet som særlige familie- eller børnebesøgsrum, herunder med nye møbler m.v. De børneansvarlige har ikke lagt skjul på, at de fysiske rammer for besøg, herunder indgangspartier, gangarealer og selve besøgsrummene, efter deres 56

58 4. Projektets initiativer og resultater opfattelse har meget stor betydning i forhold til at gøre et møde mellem et eller flere børn og en indsat forælder til et vellykket besøg. I det følgende redegøres for, hvilke initiativer de enkelte institutioner har taget på dette område i løbet af projektperioden. Statsfængslet ved Horserød I Horserød havde man ved projektstart ingen børnebesøgsrum, men til gengæld har man (stadig) et velassorteret legetøjsrum, hvor man kan låne legetøj, samt et stort og hyggeligt indrettet udendørsareal med legeplads og afskærmede bord og bænke-sæt, så man kan sidde udenfor og være lidt adskilt fra andre indsatte og deres besøgende, hvis man ønsker det. Som led i projektet har fængslet nyindrettet to af besøgsrummene med nye møbler, som ikke er de sædvanlige, solide institutionsmøbler, men i stedet er møbler, som virker mere hjemlige. Der er sofapuder med glade farver, tilsvarende nye gardiner, børnevenlige plakater m.v. på væggene, tv med dvdafspiller, lidt legetøj, bøger og diverse brætspil. Derudover er der tænkt over at gøre belysningen hyggelig og venlig, så der er flere mindre lamper i stedet for udelukkende lys i loftet. Det giver en helt anden belysning end i de andre besøgsrum. De børneansvarlige har beskrevet, hvordan de indsatte har taget rigtig godt imod den nye indretning og passer godt på rummene, der er meget mere åbne for aktiviteter nu, fordi der er spil og tv og mere hjemligt møblement. Bl.a. fremhæves det som udpræget positivt, at der er kommet et spisebord med spisestuestole til, da det er bedre end et sofabord til f.eks. at spille spil ved. En indsat har beskrevet, hvordan hans seksårige søn sædvanligvis efter ret kort tid forlader de almindelige besøgsrum, fordi der bliver for kedeligt at være. I et af de nye rum er der til gengæld ny indretning og farver, der virker 57

59 4. Projektets initiativer og resultater Almindeligt besøgsrum i den åbne del af fængslet, Statsfængslet ved Horserød. Nyt familiebesøgsrum nr. 1 Statsfængslet ved Horserød. Der er Find Holger-plakater på væggene i begge familiebesøgsrum. Nyt familiebesøgsrum nr. 2 Statsfængslet ved Horserød. Der er diverse bøger, spil og tv med dvd-afspiller i begge familiebesøgsrum. 58

60 4. Projektets initiativer og resultater beroligende, og der er noget at lave: Der er Find Holger-plakat på væggen og legetøj, og man kan sætte en god dvd på, og også efter flere besøg i rummet er det stadig glimrende. Så har man fundet Holger, men kan i stedet lede efter andre ting i billedet. 42 En anden indsats søn havde lagt mærke til, at gardinerne nu var lige som derhjemme, fordi de havde fået en anden farve, og det udsagn siger jo det hele, som en af de børneansvarlige forklarede. 43 Arresthuset i Vejle Arresthuset i Vejle har som led i projektet fået midler til at renovere arresthusets indgangsareal, hvor besøgende kommer ind, samt midler til at indkøb en spillekonsol, tilhørende spil og et tv til børnebesøgsrummet. Den børneansvarlige er ikke i tvivl om, at børnebesøgsrummets indretning skaber mere hygge. Der er børn, der ikke vil hjem, og hun har hørt Far, du skal lige se her fra børn, der skulle vise noget i rummet frem, ligesom hun ved en lejlighed har set en far læse historie i sofaen i rummet med et skraldgrinende barn. Ligeledes har den børneansvarlige fremhævet, at det er glædeligt, at politiet i Vejle generelt også gerne vil medvirke til, at overvåget besøg med børn kan afholdes i børnebesøgsrummet. Indgangspartiet, hvor man før kom ind til en lidt truende skranke til under søgelse af bagage m.v., er blevet istandsat i lyse farver, skranken er blevet malet og flyttet til en anden placering, så den ikke længere troner så voldsomt, og et skab er blevet malet i en stærk, grøn farve. Der er hængt foldegardiner op i stedet for almindelige gardiner, på en endevæg er der sat tapet op, så man mødes af en kæmpemæssig birkeskov, når man kommer ind, og endelig er der sat indrammede børnetegninger op på en af væggene og lavet en informationstavle til pårørende, ligesom der i børnehøjde på skranken er sat billeder fra arresthuset op. De foreløbige reaktioner fra 59

61 4. Projektets initiativer og resultater Sådan så indgangsarealet ud før renovering, Arresthuset i Vejle. På skranken hænger nu billeder fra arresthuset i børnehøjde, Arresthuset i Vejle. Børn kan få et lille stykke slik, når de går hjem, fra en kasse bag skranken. Arresthuset i Vejle. 60

62 4. Projektets initiativer og resultater de indsatte er, at indretningen nu opfattes som meget mere venlig og imødekommende. Statsfængslet i Ringe I Ringe er der som led i projektet givet støtte til indkøb af to fjernsyn, hvorpå man kan se dvd-film, til to af besøgsrummene. Ringe har desuden modtaget anden fondsstøtte til yderligere indkøb, så alle besøgsrum kan udstyres med fjernsyn. Der er desuden med stor succes sat whiteboardtavler op i besøgsgangen til ophængning af børnetegninger. Endvidere kunne den børneansvarlige tænke sig at indrette en dvd-vogn på et senere tidspunkt, hvorfra besøgende skal kunne vælge film. Den børneansvarlige i Ringe har fortsat ideer til, hvordan området kan udvikles og gøres bedre. Det er bl.a. uhensigtsmæssigt, at person undersøgelsesrummet ligger mellem to besøgslokaler. På den måde er det vanskeligt at hindre, at den indsatte og besøgende børn ser hinanden på et tidspunkt, hvor de endnu ikke må røre hinanden, ligesom det ikke er hensigtsmæssigt, at der står fængselsbetjente klar (sommetider med latexhandsker på) og venter på at foretage personundersøgelse, efter at en indsat har sagt farvel til sin familie. Ligeledes overvejes det, om der kan foretages en renovering af fængslets indgangsparti, så besøgende kan ledes til besøgsgangen ad en anden vej end den nuværende, der går gennem det rum, som er det naturlige mødested for fængslets betjente. Det er den børneansvarliges opfattelse, at besøgende børn kan være utrygge ved at skulle igennem lokalet, hvor flere uniformerede fængselsbetjente er samlet. 61

63 4. Projektets initiativer og resultater Familiebesøgsrum, nu med tv og dvd, Statsfængslet i Ringe. Arresthuset i Frederikshavn Arresthuset i Frederikshavn har som tidligere nævnt kun et besøgsrum, som også skal bruges til andre formål, bl.a. møder med advokater og overnatning ved overbelægning. Efter en brand i foråret 2011 blev det nyindrettet og udvidet til ca. dobbelt størrelse, ligesom der nu er etableret toilet i tilknytning til rummet. De børneansvarlige har i forbindelse med nyindretningen indkøbt nye møbler, herunder spisebord og spisestuestole, og indrettet et børnehjørne med børnemøbler og legetøj (tidl. var der legetøj i et skab uden for værelset), ligesom biblioteket og præsten har doneret bøger, tuscher, malebøger mv. til besøgslokalet. Rummet var ifølge de børneansvarlige med sikkerhed ikke blevet indrettet således med det fokus på børn, som det har hvis arresthuset ikke havde været med i dette projekt. Rummet er endvidere indrettet med tv og dvd-afspiller. Arresthuset har fra dette projekt modtaget støtte til indkøb af en playstation og tilhørende spil til det nye besøgslokale, ligesom de børneansvarliges timeforbrug i forbindelse med nyindretningen er støttet af projektet. Uden for besøgslokalet, ved indgangen til besøgsgangen, er der blevet hængt opslagstavler op til børnetegninger og lignende. Arresthuset har 62

64 4. Projektets initiativer og resultater Nyindrettet besøgsrum, Arresthuset i Frederikshavn. Arresthuset i Frederikshavn håber på senere at kunne tilbyde udendørsområde til besøg. Fra indgangen mod besøgsrummet, Arresthuset i Frederikshavn. 63

65 4. Projektets initiativer og resultater herudover modtaget legetøj fra indsatte samt billeder til væggene på gangen ved besøgsrummet og i besøgsrummet fra en kunstner, som også er moster til en indsat. Besøgsomgivelserne fremstår derfor nu helt anderledes lyse, indbydende og venlige i forhold til tidligere. Arresthuset vil arbejde på at få finansieret etableringen af et lille udendørsareal til besøgslokalet. Fremvisning af den indsattes egen stue/celle Fremvisning af den indsattes egen stue/celle kan ske i tre af de fire institutioner i projektet, afhængigt af omstændighederne. Formålet med en fremvisning er, at et barn herved ved selvsyn kan konstatere, at der er en seng, et bord og nogle personlige ejendele og måske et fotografi af barnet selv. Forskning viser, at dette kan have stor betydning, da børn kan være meget bekymrede for, om deres fængslede forælder bor under ordentlige forhold i fængslet eller arresthuset. 44 I Statsfængslet ved Horserød er det muligt for børn at få fremvist deres indsatte forælders egen stue, og det var det også før dette projekts begyndelse. Som udgangspunkt kan man være der i 10 minutter, før man skal tilbage til besøgsgangen eller afslutte besøget, men de børneansvarlige har indstillet, at der afsættes lidt mere tid til fremvisningen, så den kan foregå stille og roligt, uden at man skal skynde sig. Også i Statsfængslet i Ringe kan børn få fremvist forælderens stue, og dette var ligeledes muligt før dette projekts begyndelse. Det er generelt kontaktpersonerne, der sørger for det, så den børneansvarlige bliver ikke inddraget. Formelt set er det afdelingslederen, som i hvert enkelt tilfælde beslutter, om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Den børneansvarlige har dog ikke hørt om, at nogen skulle være blevet afvist, men der skønnes ikke at være så mange relevante tilfælde. For det første er det begrænset, hvor 64

66 4. Projektets initiativer og resultater mange forældre der afsoner i Ringe, som fortrinsvis er for afsonere under 23 år. For det andet kommer en del besøgende børn med plejeforældre eller andre voksne som ledsagere, og voksne besøgende har ikke adgang på afdelingerne. I de situationer lades barnet i en del tilfælde ikke alene med den fængslede forælder, og når den voksne besøgende ikke kan ledsage barnet ved fremvisningen af stuen, sker fremvisningen ikke. I Arresthuset i Frederikshavn er man som led i dette projekt med stor succes begyndt at fremvise den indsattes celle til besøgende børn. Fremvisningen arrangeres således, at de øvrige indsatte er låst inde på det tidspunkt, og foregår så fleksibelt som muligt, således at kolleger sørger for fremvisningen, når de børneansvarlige ikke er på arbejde. De børneansvarlige skønner, at der på den måde nu er forekommet i alt ca. 20 fremvisninger af celler. De børneansvarlige har oplyst, at [d]et har fungeret fint og givet nogle børn lidt ro i sjælen. 45 Der kan i nogle tilfælde være sikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med fremvisningen, og politiets tilladelse kan være nødvendig (hvis barn og varetægtsarrestant f.eks. er alene i cellen), men de børneansvarlige oplever såvel arrestforvarer som politi som meget fleksible i denne sammenhæng. I Arresthuset i Vejle vil man af sikkerhedshensyn ikke fremvise de indsattes celler til besøgende, men der er fra de indsattes side fremsat et stærkt ønske herom i forbindelse med forløbet vedrørende samtalegrupper for indsatte forældre. For at imødekomme det ønske, så vidt det er muligt, har den børneansvarlige derfor taget fotos af de indsatte fra samtalegruppen i deres respektive celler, således at deres børn har kunnet få et billede af forælderen i egen celle. Se også afsnit nedenfor om personlige fotos og fotobøger. 65

67 4. Projektets initiativer og resultater Mulighed for overnattende besøg At kunne overnatte i forbindelse med besøg kan give børn og forældre en unik mulighed for at føle sig som en familie igen og skabe en hverdagslignende form for kontakt. Dette er utvivlsomt en stor kvalitet for mange, selvom de præcise konsekvenser af denne besøgsform endnu ikke er nærmere undersøgt eller evalueret. I to af institutionerne i projektet de to fængsler kan de indsatte modtage overnattende besøg. Denne mulighed eksisterede også før forsøgsprojektet begyndte. I Statsfængslet i Ringe er der mulighed for overnattende besøg i weekender for den indsattes egne børn og andre nære pårørende i et af besøgsrummene. Børn kan overnatte, uanset alder, med tilladelse fra de sociale myndigheder. I Statsfængslet ved Horserød kan indsatte i familieafdelingen få deres børn på overnattende besøg på deres egen stue fra fredag til søndag, dvs. i to nætter. Dog kan børn kun overnatte, hvis de ikke er fyldt syv år, og det skaber en del frustrationer blandt indsatte og pårørende, da søskendegrupper dermed kan opleve store uligheder i adgangen til at være sammen med den fængslede forælder. Indsatte forældre fra de to institutioner, som har besvaret spørgeskema som led i dette projekt, er generelt meget positive over for muligheden for at have overnattende besøg. Super fantastisk, dejligt at kunne være tæt på sit barn og samtidig lette sin kone, skriver en indsat far, der dermed ikke blot fremhæver nærheden til barnet, men også muligheden for at tage ansvar som forælder og aflaste sin partner som et positivt element. Det er en særdeles væsentlig pointe, da et fængselsophold generelt set levner ringe mulighed for, at den indsatte på en meningsfyldt måde kan påtage sig 66

68 4. Projektets initiativer og resultater sit forældreansvar. En anden indsat skriver, at det er dejligt at føle man har samvær igen plus dejligt at have nærvær sammen med børnene, mens en tredje tydeligvis har fravalgt denne mulighed med henvisning til nogle af de forhold, der kendetegner fængslet som institution: Jeg vil mene, at det vil være hårdt at mine børn overnatter inde hos mig, især fordi at hvis der går en alarm eller at der er nogle der råber og skriger, det vil jeg ikke udsætte mine børn for. Fokus på kontakten mellem indsatte og deres børn Indsattes behov for at kunne tale med en børneansvarlig og få information om regler m.v. Som nævnt ovenfor er der i tre af fire institutioner i projektet ikke etableret en procedure, der gør, at de børneansvarlige automatisk får besked ved indsættelse af personer, der har børn. De børneansvarlige har derfor bl.a. via de indsattes blad (Horserød), fængslets nyhedsbrev (Ringe) og via opslag på afdelingerne (Vejle og Horserød) gjort opmærksom på børneansvarligfunktionen, og hvad den kan bruges til. De børneansvarlige i alle institutioner har fortalt, at de har brugt mange timer i løbet af projektet på at tale med indsatte om, hvad de som børneansvarlige kan hjælpe med, f.eks. hvordan man kan forberede et barn på at skulle besøge en i institutionen. Den børneansvarlige i Arresthuset i Vejle har beskrevet, hvordan de indsatte også i høj grad har brugt hende til aflæsning af frustrationer og gerne vil have råd og vejledning om bl.a. lovgivning vedrørende forældremyndighed og samvær, skilsmisser m.v. spørgsmål, som hun generelt har henvist til socialrådgiveren. De børneansvarlige i Arresthuset i Frederikshavn har tilsvarende beskrevet, hvordan enkelte indsatte har givet udtryk for et behov for viden om disse 67

69 4. Projektets initiativer og resultater emner. I Frederikshavn er der til gengæld også en del indsatte forældre, som ikke ønsker at tale med de børneansvarlige om mulighederne for kontakt til barnet, idet den forælder, som ikke er fængslet, afviser at lade børnene komme på besøg. Børnegrupper og besøgsudvalg for indsatte I Statsfængslet ved Horserød har de børneansvarlige som led i projektet oprettet en børnegruppe for indsatte. På et månedligt møde kan indsatte forældre stille spørgsmål til regler og procedurer (f.eks. vedrørende udgang, besøg m.v.) til de børneansvarlige og desuden diskutere forskellige tiltag af betydning for de indsattes børn. Desuden bruges møderne til at aftale praktiske ting i forbindelse med diverse arrangementer, f.eks. til at aftale, hvem der skulle give praktisk hjælp til den sommerfest, som afholdtes i august 2011 for indsattes børn. Alle indsatte forældre i den åbne del af fængslet kan deltage i børnegruppen, selv om de fleste deltagere til hvert møde er indsatte, som afsoner på familieafdelingen. Eksempler på spørgsmål fra møderne kan være, hvorfor børn, der skal på overnattende besøg på familieafdelingen, ikke må være fyldt syv år, eller hvorfor man gerne må gå tur i skoven med sit barn, men ikke tage sin kone eller kæreste med på samme tur. De børneansvarlige har oplevet, at de indsatte finder stor tilfredsstillelse i at deltage i gruppen. De børneansvarlige har beskrevet, hvordan en indsat, som har siddet længe i fængsel, reagerede mod andre indsattes brokken sig over, at man ikke kunne ændre noget, ved at sige, at bare det, at man bliver inviteret med i en børnegruppe, er stort. I Statsfængslet i Ringe har den børneansvarlige tilsvarende etableret et besøgsudvalg bestående af indsatte og to ansatte, herunder den børneansvarlige. Udvalget mødes lidt mere end to gange om året og drøfter forskellige emner og procedurer af betydning for besøg. 68

70 4. Projektets initiativer og resultater Sådanne mødegrupper eller udvalg af indsatte kan være særdeles hensigtsmæssige, da de inkluderer indsatte aktivt i institutionens forhold og procedurer vedrørende børn og besøg af børn. På den måde kan forældrene få medansvar for visse nye tiltag i institutionen på området og derved spille en mere aktiv rolle i forhold til initiativer, som har betydning for deres børn. Når kontakten mellem barn og den indsatte forælder ikke er til barnets bedste De børneansvarlige har undertiden oplevet, selv om det heldigvis er forholdsvis sjældent, at kontakten mellem en fængslet forælder og et barn ikke er til barnets bedste, eller at den børneansvarlige i hvert fald er i tvivl om, hvorvidt det er tilfældet. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at de børneansvarlige er opmærksomme på servicelovens regler om skærpet underretningspligt til socialforvaltningen i barnets hjemkommune. 46 De børneansvarlige bør i sådanne tilfælde henvise problemet til behandling hos de socialrådgivere, der er tilknyttet institutionen. De børneansvarlige i Statsfængslet i Horserød har understreget vigtigheden af, at institutionerne har et godt samarbejde med de relevante kommuner, således at der på bedste vis sikres den nødvendige kommunale indsats, hvor et barn har behov. Samtalegrupper for indsatte forældre Han er verdens bedste far, ingen tvivl om det han er rigtig omsorgsfuld og kærlig og alt det. Jeg ville bare ønske han var der noget mere. Også at han virkelig var der når vi rent faktisk er sammen. Altså, han er virkelig en go far, og jeg ville da heller ikke bytte ham for noget, jeg ville bare ønske, han ku tage sig lidt sammen. Han skal bare lære at begå sig som normal. Men det er jo svært, for han har jo siddet i fængsel stort set lige siden han var 17 år. Maria, 14 år

71 4. Projektets initiativer og resultater Han har ikke helt forstået, at det sårer mere, at man går og glæder sig til, at han kommer ud, og så kommer han ikke alligevel. Han tror, at så virker det ikke som så lang tid for os. Så han siger, han kommer ud om to måneder og så to måneder igen og to måneder igen Søstrene Maja, 17 år og Maria, 14 år. 48 Et af de tiltag i projektet, som fra begyndelsen forventedes at kunne hjælpe fængslede forældre til at reflektere over forældrerollen, og hvordan den kan forvaltes under en til tider langvarig adskillelse, er afholdelsen af samtalegrupper for indsatte forældre, også kaldet forældregrupper. Det er hensigten, at indsatte forældre herigennem kan udveksle erfaringer om det at være fængslet forælder med et mindre antal medindsatte og derved blive bedre rustet til at håndtere deres egen situation og forholdet til deres børn hensigtsmæssigt. Forældregruppeidéen er inspireret af de samtalegrupper for fængslede forældre, som de såkaldte børneombud (barnombud) forestår i svenske fængsler og arresthuse. Som led i det kursusforløb, der er afholdt for de børneansvarlige under projektet, er tre dage afsat til at fokusere på gruppedynamikker, fordele og ulemper ved samtale grupper, og på hvordan man som leder/organisator af en samtalegruppe kan forsøge at håndtere nogle af de svære situationer, som næsten uvægerligt vil opstå undervejs. Familiebehandler Rikke Schultz Betak fra Familiehuset på Pension Engelsborg og Institut for Menneskerettigheder har udarbejdet et oplæg til undervisningsmateriale til anvendelse af deltagerne i en forældregruppe og en guide til den eller de personer, som afholder samtalegrupperne. Materialet er opbygget ud fra den forudsætning, at der afsættes seks-syv mødegange af ca. to timers varighed. Emnerne i undervisningsmaterialet er opbygget således: 70

72 4. Projektets initiativer og resultater et familiebillede (præsentation af deltagernes børn og familie) Børn af indsatte (hvordan beskytter man sit barn, og hvad skal det vide?) relationen til børnene og familien (kan man sætte forholdet til sine børn på standby?) Børn på besøg (hvordan forbereder man børn på besøg?) forældreansvaret (hvordan kan man tage et forældreansvar bag tremmer?) hvad har du fået ud af at deltage i forældregruppen? Har din deltagelse ændret, hvordan du håndterer at være indsat forælder? Undervisningsmaterialet kan udbygges og forbedres af de enkelte institutioner, men kan også med fordel udbygges fra centralt hold til en samling af forskelligt materiale, som kan anvendes af de børneansvarlige efter behov, f.eks. film og artikler om børns udvikling m.v. Som udgangspunkt var alle de børneansvarlige efter kursusforløbet interesserede i at afholde forældre grupper, men i Arresthuset i Frederikshavn viste det sig umuligt at skaffe indsatte nok til at oprette en gruppe, og i Statsfængslet i Ringe er der et meget begrænset antal af forældre blandt de indsatte. Her var der dog imidlertid planer om i stedet at lave en storebrorgruppe, idet en stor del af de indsatte har yngre søskende, som de er forbilleder for. Af flere årsager kunne et gruppeforløb dog desværre ikke gennemføres i Statsfængslet i Ringe. I Arresthuset i Vejle og i Statsfængslet ved Horserød er der gennemført et (Vejle) henholdsvis to (Horserød) gruppeforløb som beskrevet i det følgende. Arresthuset i Vejle Den børneansvarlige i Arresthuset i Vejle varetog sit forældregruppeforløb alene og over syv uger med seks mødegange. Der deltog fem indsatte til at 71

73 4. Projektets initiativer og resultater begynde med, men en faldt fra på grund af overflytning, og to nye kom med, så der endte med at være seks deltagere (fire mænd og to kvinder), hvilket er det sikkerhedsmæssigt set højest tilladte antal. Den børneansvarlige udstak regler for adfærden i gruppen, inden de indsatte havde meldt sig til, f.eks. at man skulle respektere hinanden i gruppen, lytte til hinanden og ikke tale med udenforstående om, hvad der blev drøftet i gruppen m.v. Mødegangene var organiseret ud fra undervisningsmaterialet præsenteret ovenfor, men det viste sig nødvendigt at supplere med ekstra materiale, så der blev bl.a. arrangeret et besøg fra pårørendeforeningen SAVN som led i gruppeforløbet. Den børneansvarlige havde på forhånd forestillet sig, at hun ville blive nødt til at styre forløbet meget, og at det ville være vanskeligt at få de indsatte til at tale om de svære emner, der er en del af forløbet. Det viste sig ikke at være tilfældet. Deltagerne havde meget at sige, var meget aktive og lyttede til hinanden. Alle fik sagt noget, og der var en god stemning med gensidig respekt, ligesom ingen hende bekendt har været udsat for repressalier fra andre indsatte efterfølgende. Tværtimod har den børneansvarlige indtryk af, at de indsatte var meget glade for det, og at de havde stor nytte af hinandens erfaringer. Det var dog også tydeligt for den børneansvarlige, at de indsatte også brugte møderne, der regnes som arbejdstid for de indsatte, til at få snakket lidt af, idet de ellers kun ser hinanden på gårdtur og i forbindelse med besøg hos hinanden om aftenen. Den børneansvarlige fik indtryk af, at gruppeforløbet satte en masse tanker i gang hos de seks deltagere i forhold til forældreansvar, og at de om muligt gerne ville have mere forældregruppetid også gerne i form af et mere struktureret forløb med decideret undervisning. En indsat forklarede efterfølgende om forældregruppen, at det var en god måde at få bearbejdet 72

74 4. Projektets initiativer og resultater sine frustrationer og stress, mens en anden fremhævede at der var dejligt at tale med andre forældre om vores dårlige situation. Statsfængslet ved Horserød De børneansvarlige i Statsfængslet ved Horserød planlagde til at begynde med to forældregruppeforløb, en med fast sammensætning uden udskiftning i større stil og en med løbende optag af deltagere undervejs i forløbet. Det viste sig dog ikke at kunne lade sig gøre med løbende optag, idet deltagelsen i gruppeforløbet tæller som arbejdstid for de indsatte, og idet de indsattes løn (dusøren) skal knyttes til en bestemt type beskæftigelse. Der blev derfor i stedet tale om to gruppeforløb med fast sammensætning, om end de børneansvarlige forsøgte sig med to forskellige måder at sammensætte grupperne på. Den første gruppe blev sammensat ved, at de børneansvarlige spurgte udvalgte indsatte forældre, om det kunne være noget for dem at deltage. Det betød ikke så overraskende at de børneansvarlige på forhånd havde mulighed for at vurdere, om de pågældende ville kunne fungere i en gruppesammenhæng og ville kunne bidrage med og modtage input i gruppediskussionerne. De indsatte i gruppe 1 var alle personer, som de børneansvarlige ved gør sig mange tanker om familien, og som har samvær med deres børn. Den anden gruppe blev derimod sammensat alene på baggrund af tilmeldinger fra indsatte efter udsendelse af s til alle ansatte med information om gruppeforløbet. Det viste sig, at der i denne gruppe kun var en enkelt deltager, som rent faktisk havde kontakt med sit barn/sine børn. Det er de børneansvarliges opfattelse, at den forskellige sammensætning af grupperne gjorde en enorm forskel i forhold til, hvordan gruppeforløbene blev. 73

75 4. Projektets initiativer og resultater Begge gruppeforløb tog udgangs punkt i undervisnings materialet præsenteret ovenfor, og ligesom i Arresthuset i Vejle viste det sig nødvendigt at supplere materialet med ekstra emner. De enkelte sessioner begyndte typisk med, at der blev spist lidt morgenmad og drukket kaffe og derefter åbnet for samtale om dagens tema. Det første gruppeforløb omfattede otte personer, heraf en enkelt kvinde. En enkelt deltager forlod dog gruppen efter kun en times deltagelse, da det viste sig ikke at være noget for ham. Materialet for hvert tema blev udleveret ved begyndelsen af hver session. I gruppe 1 holdt de børneansvarlige sig meget til temaerne i materialet og styrede diskussionen ret stramt, så den holdt sig nogenlunde til emnet. Det er de børneansvarliges opfattelse, at mange temaer overlappede, og at det skabte noget tomrum, at meget var lavet til arresthuse eller lukkede fængsler. Nogle emner var supergode, mens andre forekom mindre vigtige. De rigtig gode emner var et familiebillede, børn af indsatte og forældreansvaret, mens relationen til børnene og familien og børn på besøg blev mere irrelevante, fordi de allerede var berørt i de andre emner. Et familiebillede var rigtig godt til at få taget hul på emnerne på baggrund af de indsattes tegning af deres familie. En indsat blev rigtig ked af det, da han skulle fremlægge det, men til de børneansvarliges store glæde var de andre i gruppen rigtig gode til at støtte den pågældende i den situation, og det gav et godt sammenhold i gruppen allerede fra første møde. På baggrund af en gruppediskussion om, hvordan man fortæller sit treårige barn, at man har handlet med narkotika, efterlyste gruppen viden om, hvad børn forstår. De børneansvarlige lavede derfor materiale om udviklingspsykologi og gennemgik børns alderstrin, og hvad hvert enkelt alderstrin har fokus på. Det var generelt for gruppen, at de indsatte gerne ville 74

76 4. Projektets initiativer og resultater have mere undervisning og lidt mindre gruppediskussion, selv om de indsatte alle var rigtig glade for forløbet og lærte meget af hinandens erfaringer. Tilbagemeldingerne fra de indsatte i gruppe 1 var generelt, at de havde været meget glade for at kunne høre, at det, andre oplever og erfarer, minder meget om det, man selv oplever. 49 Efterfølgende har den af de børneansvarlige, som også er socialrådgiver på familieafdelingen, lagt mærke til, at de indsatte på familieafdelingen hvor en del af deltagerne i gruppe 1 afsoner taler mere med hinanden om børn og de børnerelaterede problemer nu end før forældregruppeforløbet. 50 En indsat skrev i de børneansvarliges evalueringsskema for gruppeforløbet: Jeg har ændret hele min måde at være sammen med konen og børnene på. Jeg har fået nogle bedre besøg, når familien har været på afdelingen. 51 Den samme indsatte pointerede dog også, at det for indsatte med lang tid til løsladelse ikke forekommer så relevant at drøfte, hvad der skal ske til den tid. En anden indsat, som også deltog i et forældregruppeforløb i Horserød, syntes, at der var lidt meget snak om ingenting, mens en tredje sammenfattede sine erfaringer således: Det var en god gruppe med nogle fantastiske mennesker, og deres situation var meget som min og alligevel helt anderledes. Selvom det var begrænset hvor meget af det jeg kunne bruge selv i min hverdag på det tidspunkt, så er der rigtig meget af det jeg har kunnet bruge efterfølgende. Det har også hjulpet mig til at kunne forklare det bedre for familien derhjemme om hvordan jeg havde det, og det har hjulpet dem til at vi bedre kan få det bedste ud af det når vi endelig er sammen. 75

77 4. Projektets initiativer og resultater Gruppeforløb nr. 2 omfattede fire personer, heraf en kvinde. I dette gruppeforløb forsøgte de børneansvarlige sig med minimal styring af diskussionerne de første tre mødegange, og det medførte en temmelig spredt diskussion om emnerne. Temaerne i undervisningsmaterialet var efter de børneansvarliges mening mindre relevante i forhold til denne gruppe, hvorimod de indsatte selv ifølge de børneansvarlige syntes, at forløbet var rigtig godt. I denne gruppe dannede emnerne fra undervisningsmaterialet således baggrund for samtaler, men blev ikke dominerende. En af de erfaringer, som de børne ansvarlige gjorde sig på baggrund af gruppeforløb nr. 2, var, at man ikke umiddelbart kan anvende undervisningsmaterialet, hvis de indsatte i gruppen ikke har samvær eller fast kontakt med deres børn det er materialet ikke lavet til. Så må man hellere udarbejde et materiale til denne gruppe indsatte eller visitere til grupperne, således at kun personer med samvær eller fast kontakt med deres børn kan deltage i gruppen. En af de børneansvarlige beskriver erfaringerne med samtalegrupperne på baggrund af særligt det første gruppeforløb på følgende måde: Samtalerne, med den social rådgiver man har under afsoningen, er ofte styret af de afsoningsmæssige forhold og bliver ofte meget praktiske i forhold til uddannelse/arbejde og prøveløsladelse. Der er ikke altid tid til løbende samtaler/omsorgssamtaler med de indsatte, som har ondt i sjælen, pga. eksempelvis børn, i en udstrækning, som de kan have brug for. Samtalegruppen skaber et rum, hvor de indsatte kan spejle sig i hinandens historier og erfaringer, og fokus er rettet mod børnene og forholdene derhjemme, hvilket er uundværligt, da det kan fylde rigtig meget i tankerne og kan være vanskeligt at håndtere for nogle

78 4. Projektets initiativer og resultater Forskellige børnevenlige arrangementer og tiltag De børneansvarlige har som led i projektet taget forskellige initiativer til arrangementer for børn i institutionen og andre tiltag med det formål at gøre børn mere trygge ved at komme på besøg i institutionen eller at hjælpe til at vedligeholde kontakten mellem børn og en fængslet forælder. Forskellige små ting kan have stor betydning for børnene, f.eks. at se fotos fra den fængslede forælders hverdag og fra institutionen, så børnene kan sætte billeder på, hvad den fængslede forælder får tiden til at gå med i fængslet. Fotoalbums til besøgsrum med billeder fra institutionen Den børneansvarlige i Statsfængslet i Ringe har som led i projektet lavet et fotoalbum til hvert besøgslokale med billeder fra fængslets område. Billederne er sat i en lille, lamineret fotostander med spiralryg og er placeret i besøgslokalerne, så de indsatte kan vise billeder fra fængslet for deres pårørende. Det har ifølge den børneansvarlige fungeret rigtig godt, da fotoalbummet i flere tilfælde har hjulpet de indsatte og deres pårørende i gang med en samtale i en lidt klemt besøgssituation. De børneansvarlige i arresthusene i Vejle og Frederikshavn påregner begge at lave tilsvarende fotoalbums til deres besøgsrum. Personlige fotos og fotobøger Et af de tiltag, som nogle af de børneansvarlige har beskrevet som meget betydningsfulde for børn og indsatte forældre, er muligheden for at få taget et opdateret foto af den indsatte og barnet sammen. I Statsfængslet i Ringe har man også før projektets begyndelse engang imellem sagt ok til at tage et foto af den indsatte og dennes besøgende, men det er som led i projektet sat lidt mere i system, således at den ansatte i besøget gerne tager et foto, hvis de besøgende har medbragt et kamera. Efterfølgende bliver kameraet pakket 77

79 4. Projektets initiativer og resultater Besøgende hilses velkommen af fængslets inspektør, Statsfængslet i Ringe. Albummet rummer billeder fra hele fængslet, Statsfængslet i Ringe. væk/låst inde, da kameraer ikke må medtages ind til selve besøget. Hvis den indsatte før besøget spørger til, om det er muligt at få taget et billede, forsøger besøgspersonalet at skaffe et kamera til formålet. I Arresthuset i Vejle opstod der som nævnt ovenfor et ønske om frem visning af den indsattes egen celle i forbindelse med afholdelsen af forældregruppen. Da dette ikke kan lade sig gøre i Arresthuset i Vejle, har den børneansvarlige i stedet taget en lille serie billeder (ca. tre-seks pr. person) af de indsatte fra forældregruppen i hver sin celle. Billederne er efterfølgende 78

80 4. Projektets initiativer og resultater blevet lamineret og givet til de indsattes børn. Den børneansvarlige forventer at udbrede dette initiativ til andre indsatte i arresthuset. I Statsfængslet i Ringe er den børneansvarlige gået et skridt videre, idet hun i projektperioden har tilbudt fængslede forældre at lave en hel fotobog til deres børn med billeder fra den indsattes liv i fængslet, så børnene kan få en fornemmelse af hverdagen i fængslet. Det er der kommet seks bøger ud af. 53 Den børneansvarliges generelle opfattelse er, at det er et initiativ, som har vist sig rigtig fint for børnene. For de indsatte, der har korte domme, er det hendes opfattelse, at det ikke er nødvendigt at gøre så meget, hvorimod det er af rigtig stor betydning for de børn, hvis forældre skal afsone i lang tid. Den børneansvarlige har beskrevet erfaringerne med at udarbejde en personlig fotobog således: [ ] Den børneansvarlige tilbød forældrene at lave en individuel fotobog i samarbejde med den børneansvarlige. Helt konkret tog den børneansvarlige billeder af den indsatte i forskellige situationer i [den indsattes] dagligdag. Det kan være på [den indsattes] stue, på arbejdspladsen, til købmand, på biblioteket, til besøg, spisesituationer osv. Billederne blev trykt som en fotobog, hvor den indsatte selv eller sammen med den børneansvarlige sammensatte tekst til de forskellige billeder og bogen blev derefter givet til børnene som en gave. Der var mulighed for at lave et personligt forord til det enkelte barn. Det kunne evt. kombineres med et digt eller citat. Det kunne være et personligt brev, som scannes ind og samtidig afleveres sammen med bogen. Flere benyttede dog muligheden for selv at skrive det ind i den færdige bog. 79

81 4. Projektets initiativer og resultater Forældrene viste tydeligt at de er stolte over det færdige produkt og glædede sig til at kunne give bogen til børnene. Billederne blev taget af den børne ansvarlige, således [at] ingen billeder giver anledning til sikkerhedsmæssige problemer. [ ] En forælder, hvor børnene har været på besøg på afdelingen tidligere, fortæller at børnene var glade for at se billeder fra de steder de ikke har set. Der nævnes i denne sammenhæng købmanden og forældrenes arbejdsplads. Samtidig ytrede børnene ønske om at se endnu flere billeder. Forældrene fortalte at børnene blev meget glade for bøgerne. Bogen gav anledning til mange samtaler mellem forældrene og den børneansvarlige. Både når billederne skulle tages og når bogen skulle sammensættes. Det var tydeligt at forældrene nød bare at være forældre og blive mødt som forældre. Den børneansvarlige (som normalt er ansat som fængselsbetjent) var klædt i civil i forbindelse med de fleste af disse situationer. Flere af forældrene gav udtryk for at det var rart for dem der ikke blev båret uniform. Ved yderligere spørgsmål omkring dette fortalte en forælder at det ikke handlede om uniformen, men mere at det var nemmere for forældrene at koncentrere sig om at være forælder og ikke tænke på sig selv som indsat i den sammenhæng. [ ] 54 En forælder, der sad i Ringe under projektforløbet og fik lavet en fotobog til hvert af sine to børn, forklarede efterfølgende, at børnene blev meget glade for bogen. Statsfængslet i Horserød og Arresthuset i Frederikshavn har ikke taget initiativer af denne karakter under projektet. 80

82 4. Projektets initiativer og resultater Brochurer m.v. til indsatte og pårørende om institutionen De børneansvarlige har taget forskellige initiativer i forhold til at vejlede og oplyse om institutionen til indsatte og pårørende. Arresthuset i Vejle og Statsfængslet ved Horserød har udarbejdet og fået trykt brochurer henvendt primært til børn om, hvordan man bor i institutionen. 55 Brochurerne har en del billeder fra forskellige rum i institutionen, f.eks. hvordan der ser ud på en indsats stue/celle, i vaskeriet, i værkstedet, på gårdtur/udendørsarealer, og giver information om besøgsforhold. Den børneansvarlige i Arresthuset i Vejle har fået meget fine reaktioner på brochuren, og nogle indsatte har bl.a. brugt den til at fremvise billeder af arresthuset til besøgende pårørende, ligesom den børneansvarlige har kendskab til, at en dreng har vist brochuren frem i skolen i forbindelse med, at drengen og hans klasselærer fortalte, at drengens far sad i fængsel. De børneansvarlige i Statsfængslet ved Horserød har herudover lavet udkast til en brochure om funktionen som børneansvarlig. 56 Den var dog ikke var trykt og distribueret på tidspunktet for projektets afslutning, men de børneansvarlige håber på, at den kan trykkes på et senere tidspunkt, hvis børneansvarligfunktionen bibeholdes i fængslet efter projektets afslutning. Arresthuset i Frederikshavn lavede sidst i projektperioden ligeledes et udkast til en brochure om forholdene i arresthuset og om, hvordan besøg foregår, 57 men den var på tidspunktet for projektets afslutning endnu ikke trykt. Hensigten fra arresthusets side er fortsat, at den skal trykkes og sendes ud med besøgsanmodningerne til besøgende. Den børneansvarlige i Ringe har tidligt i projektperioden udformet et udkast til en brochure med information om, hvordan besøg foregår. 58 Brochuren henvender sig til voksne pårørende og omhandler udelukkende, hvilke 81

83 4. Projektets initiativer og resultater regler der gælder for besøg i fængslet. Meningen var, at brochuren skulle erstatte den information, som nu sendes ud med besøgstilladelsen, og som er kortfattet og udformet som regelsæt, men brochuren har endnu ikke været drøftet af fængslets ledelse og var derfor ikke endeligt godkendt på tidspunktet for projektets afslutning. Endelig har den børneansvarlige i Arresthuset i Vejle efter projektperiodens udløb færdiggjort arbejdet med en plakat, der skal hænge i indgangspartiet, hvor besøgende ankommer. Plakaten henvender sig til børn og viser, hvilke sikkerhedstjek man kan forvente at skulle gennemgå som besøgende i institutionen. Den illustrerer et barn, som viser indholdet af sine lommer, går gennem en metaldetektorkarm, bliver scannet med håndscanner af en fængselsbetjent og bliver snuset til af en hund. Godnathistorier indspillet af den indsatte på cd Som led i projektet kunne institutionerne få støtte til at iværksætte indspilning af godnat historier på cd. Det er et initiativ, der er inspireret af erfaringer fra bl.a. England samt fra Anstalten Tygelsjö i Sverige 59 og fra et sideløbende projekt i Statsfængslet i Ringe. Det foregår på den måde, at institutionen indkøber eller får doneret et antal børnebøger, hvorfra en indsat vælger en historie, han/hun ønsker at læse som godnathistorie for sit barn. Foran en mikrofon på en computer i institutionen med cd-brænder og et program, som kan optage lyd, indlæser den indsatte historien, hvorefter den børneansvarlige eller den indsatte selv giver barnet bogen og cd en, så barnet kan høre sin fars eller mors stemme læse op og samtidig følge med i bogen. Man kan selvfølgelig også vælge f.eks. at indsynge en sang til barnet i stedet for at indlæse en bog. 82

84 4. Projektets initiativer og resultater Arresthuset i Vejle deltog i dette initiativ og fik doneret bøger fra flere biblioteker i omegnen. I projektperioden nåede fem indsatte at indlæse historier, og børnene til nogle af dem har været så begejstrede, at der er givet lov til endnu en indlæsning til de pågældende børn. Arresthuset i Frederikshavn ville gerne have deltaget i dette initiativ, men kunne ikke finde indsatte, der ønskede at deltage. Statsfængslet i Horserød ville også gerne have deltaget, men valgte at lade være med henvisning til, at der for tiden ikke er et samarbejde med biblioteket i Helsingør. Da Statsfængslet i Ringe i forvejen som nævnt laver godnathistorieprojekt i et andet regi, var det ikke relevant for Ringe at deltage som led i dette projekt. Godnathistorieindlæsningen i dette projekt (Arresthuset i Vejle) er foregået som et selvstændigt forløb, som den børneansvarlige har organiseret alene, og det har vist sig forholdsvist nemt at sætte udstyr op og gennemføre indspilningerne, så det er helt sikkert et tiltag, som den børneansvarlige gerne vil fortsætte, hvis det er muligt. Indlæsning af godnathistorier er endvidere en fleksibel aktivitet, som kan tænkes ind i forskellige undervisningssituationer eller pædagogiske forløb med varierende grad af assistance fra en underviser, f.eks. med hjælp til at håndtere læsevanskeligheder. Det kan også som det er tilfældet i Statsfængslet i Ringe og i Anstalten Tygelsjö i Malmø foregå i samarbejde med institutionens bibliotekar eller en bibliotekar fra det lokale folkebibliotek. Det bemærkes, at gennemførelsen af godnathistorieindlæsning naturligvis forudsætter, at den er i overensstemmelse med gældende sikker hedsprocedurer. Det betyder, at det f.eks. hvor den indsatte er under brev- 83

85 4. Projektets initiativer og resultater og besøgskontrol kan være nødvendigt at overvåge indtalingen eller efterfølgende gennemlytte indspilningen for at sikre, at der ikke bliver indtalt eller indsunget andet end det, der var planlagt. Arrangementer i institutionen for indsatte og deres børn Det er forskelligt, hvilke muligheder institutionerne har for at afholde arrangementer i institutionen for indsattes børn og deres fængslede forælder. I arresthusene i Vejle og Frederikshavn er der enten ikke lokaler, som er store nok eller egnede til sådanne begivenheder, eller også er ellers velegnede lokaler ikke sikret, så indsatte kan opholde sig der. Arresthuset i Frederikshavn planlægger dog at søge ekstern fondsstøtte til at kunne foretage sikring og istandsættelse af et stort lokale, som er meget velegnet til større fællesarrangementer, men som først for relativt nylig i forbindelse med domstolsreformens sammenlægning af retskredse er blevet tilgængeligt for arresthuset. De to arresthuse har i stedet i løbet af projektet foranstaltet indsamling af sponsorerede julegaver fra lokale virksomheder, bamser og LEGO-klodser fra SAVN, refleksbrikker og -veste fra TrygFonden samt suppleret med indkøbte småting, så de indsatte kunne give deres barn en julegave, som den indsatte selv havde pakket ind. Statsfængslet i Ringe har i løbet af projektperioden haft ideer til afholdelse af f.eks. tegnekonkurrence for indsattes børn og andre børnevenlige arrangementer, men har af forskellige årsager måttet opgive nogle af ideerne. En problemstilling i denne forbindelse er, at indsattes pårørende ikke altid ønsker at møde andre indsattes pårørende, og det derfor kan variere, hvor stor tilslutning der er til et arrangement. 84

86 4. Projektets initiativer og resultater Juleudsmykning, Arresthuset i Frederikshavn. De børneansvarlige i Statsfængslet ved Horserød oplevede, at en julefest for indsatte og deres pårørende i 2010 afholdt en del indsatte fra at deltage, idet arrangementet inddrog fængselspræsten og foregik i kirken. Afholdelsen af sommerfest for indsattes børn og pårørende i august 2011 (uden deltagelse af præsten) samlede fem familier med i alt ca. 15 børn og 12 voksne til en dag med skattejagt, fiskedam, god mad og overraskelser, bl.a. i form af tasker og chokolade, som en indsat fik sponsoreret fra sin arbejdsplads uden for fængslet. En deltager fremhævede efterfølgende, at det var godt at børnene var i centrum, mens en anden skrev, at børnene syntes, det var dejligt at ku holde det med deres far. De børneansvarlige oplevede dagen som en stor succes, hvor den nedsatte børnegruppe i fængslet også spillede en rolle, idet indsatte herfra hjalp med det praktiske. En stor pige blandt gæsterne (ca. 13 år) fortalte ifølge de børneansvarlige, at hun ellers ikke har lyst til at komme på besøg i fængslet, men at hun havde været glad for at deltage i arrangementet. De børneansvarlige vil meget gerne fremover holde lignende arrangementer, hvis fængslets budget tillader det. 85

87 4. Projektets initiativer og resultater børn, der bor med deres mor eller far i institutionen Det forekommer i et meget lille omfang i Danmark, at små børn bor med deres mor eller far i et fængsel eller et arresthus. 60 Det er også i løbet af dette projekt forekommet i noget mindre omfang end først forudsat. Derfor har projektet kun i meget lille grad haft fokus på de problemstillinger, der er knyttet til denne specielle situation. Som udgangspunkt har en indsat ret til at have sit barn under et år hos sig i institutionen, hvis den indsatte selv er i stand til at passe barnet. Børn, der er fyldt et år, men ikke tre år, kan medbringes, hvis den relevante institution i Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder finder, at forholdene i institutionen er forenelige med hensynet til barnet. 61 Afsoning med små børn finder i praksis sted i statsfængslerne i Ringe og ved Horserød samt Statsfængslet Møgelkær. 62 For arresthusene er der ikke en fast praksis for, i hvilke arresthuse man kan være fængslet med små børn. I nogle tilfælde overføres højgravide kvindelige indsatte og kvindelige indsatte med børn på op til et år så vidt muligt til Københavns Fængsler (Vestre Hospital, Vestre Fængsel), hvor der er sygeplejersker til stede hele døgnet. Børn, der er fyldt et år, kan til gengæld generelt ikke bo i Vestre Fængsel, og der må i de tilfælde findes en anden løsning. 63 I Statsfængslet ved Horserød har der ikke i projektperioden været mere end én, der i 30 dage havde sit barn hos sig, så det har ikke været aktuelt med væsentlige tiltag i denne retning i projektperioden. Statsfængslet ved Horserød forsøger generelt at undersøge mulighederne for, at mødre med børn kan overføres til alternativ afsoning uden for fængslet, f.eks. i Familiehuset på Pension Engelsborg. 86

88 4. Projektets initiativer og resultater I Statsfængslet i Ringe har der også kun i løbet af projektperioden boet børn i institutionen i meget begrænset omfang, og den børneansvarlige har ikke haft lejlighed til at være involveret, idet der på den relevante afdeling i forvejen er personale, der sørger for at bistå i de spørgsmål, som opstår i forhold til børn. Samarbejde med foreninger Pårørendeforeningen SAVN har været inviteret på besøg i Statsfængslet i Ringe af den børneansvarlige, hvor der blev holdt oplæg for en lille gruppe indsatte og for personalet, ligesom foreningens repræsentant deltog i et møde for besøgspersonalet, hvor man på den børneansvarliges foranledning gennemgik fængslets procedurer ved modtagelse af besøgende. På denne måde fik fængslet mulighed for at få direkte feedback fra pårørendeforeningen om, hvad der fungerer godt og mindre godt i besøgssituationerne. SAVN har også været på besøg i Arresthuset i Vejle på initiativ fra den børneansvarlige, ligesom arresthusene i Vejle og Frederikshavn har anmodet SAVN om og modtaget legetøj, herunder primært bamser, til uddeling til de indsattes børn i forbindelse med jul. Ligeledes har begge arresthuse haft god gavn af det lokale biblioteks velvillighed i forhold til donation af bøger og skriveredskaber, film m.v. opsamling af initiativer og resultater i institutionerne Samlet set har de fire institutioners børneansvarlige forestået en omfattende indsats og iværksat en række tiltag, der på forskellig vis har været rettet mod at forbedre vilkårene for de indsattes børn. Der er ikke i dette projekt foretaget interviews med indsattes børn, så vi har ikke mulighed for direkte at redegøre for børnenes egne reaktioner på de initiativer, de fire institutioner har taget. 87

89 4. Projektets initiativer og resultater De børneansvarliges redegørelser for, hvad der har virket godt og skidt, sammenholdt med de besvarelser vi har fået på det spørgeskema, som har været rundsendt til en række institutioner, danner sammen med vores egen oplevelse af forholdene grundlaget for opfattelsen af, om børn har haft gavn af initiativerne. Tiltagene har bedømt på denne baggrund haft en væsentlig og positiv betydning for en del af børnene og deres indsatte forældre samt for øvrige pårørende, selvom ikke alle indsatte har været klar over, at institutionerne i projektet har en eller flere børneansvarlige. En indsat har i spørgeskemaundersøgelsen svaret følgende på spørgsmålet om, hvorvidt der er en børneansvarlig det sted, vedkommende er fængslet: Det var der i Statsfængslet i Ringe. En god idé. Bør alle fængsler have. 64 Andre indsatte i institutioner med børneansvarlige svarede, at den børneansvarlige kunne hjælpe i forhold til at opretholde kontakten mellem barn og forælder: Ja, har hjulpet mig til at forbedre mit samvær med familien når jeg er på orlov. og Ja, har brugt den børneansvarlige meget og fået mange gode råd om mange ting omkring mine børn er blandt besvarelserne. 65 Repræsentanter for pårørendeforeningen SAVN har endvidere fortalt, at de fra pårørende har hørt meget godt om de børneansvarlige og deres arbejde. 66 De børneansvarlige har oplevet, at deres funktion og arbejde har givet anledning til omfattende samtaler og kontakt med en del indsatte forældre, og de har alle oplevet deres arbejde som særdeles meningsfyldt. Derudover har de konkrete tiltag været mange og varierede ikke mindst det begrænsede timeantal taget i betragtning. Børneansvarlige har med afsæt i projektets kursusforløb informeret kolleger og formidlet viden om børn af fængslede internt i Kriminalforsorgen, forbedret besøgsfaciliteter, diskuteret og arbejdet med besøgsprocedurer i forhold til børn, fremvist 88

90 4. Projektets initiativer og resultater forældres stuer/celler for børn, lavet fotobøger til indsatte og fotoalbums til besøgslokaler, afholdt samtalegrupper for indsatte forældre, forfattet brochurer om børns besøg i deres institutioner m.v. De børneansvarlige er også stødt på en række udfordringer, der har handlet om bl.a. kollegers skepsis, tidspres og begrænsede ressourcer, samt særligt i de store institutioner bureaukratiske og beslutningsmæssige udfordringer. De har oplevet, at nogle typer aktiviteter, f.eks. udarbejdelsen af personlige fotobøger, er meget tidskrævende og derfor kan være vanskelig at lade være et fast tilbud til alle indsatte med børn under en eventuel fast ordning i fremtiden. Overordnet betragtet er det bemærkelsesværdigt, at så mange aktiviteter er blevet ført ud i livet og efter alt at dømme er blevet taget vel imod både institutionelt og blandt de indsatte forældre og deres børn. Dette er værd at hæfte sig ved, når man tager projektets nybrydende karakter i betragtning. 89

91 kapitel 5 Børnevenlige initiativer i andre fængsler og arresthuse Samarbejde med andre institutioner i forbindelse med dette projekt Undervejs i projektet har der været en varierende grad af samarbejde med andre institutioner i Kriminalforsorgen ud over de fire projektinstitutioner. Det er primært kommet af, at Institut for Menneskerettigheder og Direktoratet for Kriminalforsorgen besluttede at invitere andre institutioner med på de kursusmoduler, der har været afholdt i forbindelse med uddannelsen af børneansvarlige i projektet. Nedenfor er der på den baggrund kort redegjort for en række aktiviteter, som andre fængsler eller arresthuse har iværksat i relation til indsattes børn. Det understreges, at de nævnte institutioner ikke har været med i dette projekt, men at nogle af deres ansatte har deltaget i arrangementer, afholdt som led i dette projekt. Det følgende er ikke en udtømmende opgørelse over aktiviteter i Kriminalforsorgen på området for børnevenlige aktiviteter, men udelukkende en oversigt, der forhåbentlig kan tjene som inspiration for andre institutioner. 67 Statsfængslet i Vridsløselille Statsfængslet i Vridsløselille var oprindeligt en af de fire projektinstitutioner, men udtrådte af projektet i september Fængslet har dog valgt at iværksætte en række tiltag alligevel og har bl.a. udpeget en børneansvarlig. 90

92 5. Børnevenlige initiativer i andre fængsler og arresthuse Vridsløselille har i de senere år iværksat en række tiltag, bl.a.: gennemgribende renovering af besøgsfaciliteter udarbejdelse af en brochure til besøgende temadag for de indsattes børn med fingermaling udarbejdelse af en bog med billeder fra fængslet til brug for besøgende pårørendedag projektforslag fra legepladskonsulent til indretning af besøgsområdet. Statsfængslet i Jyderup Statsfængslet i Jyderup har i de senere år gjort en del for at forbedre børns forhold i kontakten med institutionen. Det er f.eks. en fast praksis i fængslet, at besøg i weekenderne kan foregå på hele fængslets område. Derudover har fængslet iværksat en række initiativer, bl.a.: mulighed for indspilning af godnathistorier på cd ekstra fokus på indretningen af besøgsfaciliteter i forbindelse med etablering af arrestpladser etablering af minigolfbane af de indsatte til brug bl.a. ved besøg julemarked for indsatte og pårørende. Københavns Fængsler (Vestre Fængsel) Et interessant og nybrydende tiltag er det treårige projekt Far bag tremmer, som Københavns Fængsler har realiseret med økonomisk støtte fra Egmont Fonden. Projektet er baseret på erfaringerne fra et tidligere pilotprojekt med samtalegrupper for indsatte fædre afholdt af socialrådgivere, der havde til formål at give de fængslede fædre et professionelt ledet rum, hvor de kunne udveksle bekymringer og følelserne af savn, glæder, skyld og skam mv. 68 Formålet med projektet var bl.a., at fædrene igennem deres deltagelse skulle motiveres til at arbejde med deres forældrerolle og relation til deres 91

93 5. Børnevenlige initiativer i andre fængsler og arresthuse børn for herigennem at sikre børnene en stabil og tryg relation til deres far. På et overordnet plan var det således også målet, at fædrene i fremtiden vil fravælge en kriminel livsstil for at kunne være en tryg og stabil forælder for deres børn. 69 Erfaringerne fra pilotprojektet førte til, at Københavns Fængsler nu arbejder på at udvikle et socialfagligt gruppetilbud til fængslede fædre. Til forskel fra pilotprojektet er det et mere struktureret og socialfagligt forankret forløb, som præsenterer de indsatte for følgende temaer: familiens rolle og betydning Barndommens betydning for forældrerollen far som rollemodel viden om børns normale udvikling, behov og reaktioner fængslingens betydning og konsekvenser for familien den kriminelle livsstils betydning for børns opvækst redskaber til børnesamtalen redskaber til besøget med børn forældresamarbejdets betydning for børns udvikling og trivsel orientering om regler, eksisterende tilbud og foreninger. Et forløb omfatter seks to-timers moduler, der skal afvikles i kronologisk rækkefølge. Projektet forventes afsluttet i Anstalten ved Herstedvester Som led i en generel renovering og forbedring af forholdene på Anstalten ved Herstedvesters kvindeafdeling har anstalten fået opført to besøgslejligheder, der giver mulighed for længerevarende besøg end under sædvanlige besøgsforhold. Besøgslejlighederne har været i brug siden marts 2011 og har hver plads til overnatning for tre børn og to voksne. 92

94 5. Børnevenlige initiativer i andre fængsler og arresthuse Besøgslejlighederne anvendes til besøg af børn og andre nære pårørende i 5, 10, 23 eller 47 timer. Der er nøje fastsatte regler for, hvordan besøg i besøgslejlighederne kan foregå, og besøgstiden udvides langsomt, således at besøg først er på 5 timer og derefter over et eller flere yderligere besøg øges til 10 timer og derfra videre til 23 og 47 timer. Man kan som indsat som udgangspunkt have besøg i en besøgslejlighed en gang om måneden. Hvis de besøgende er børn, kan kun 5 eller 10 timers besøg foregå alene med den indsatte. Ved 23 eller 47 timers besøg skal der være en voksen besøgende, f.eks. børnenes mor, farmor, plejemor eller anden pårørende, til stede under hele besøget. Idet besøg i besøgslejlighederne er af længere varighed og foregår uovervåget, foretages der en meget grundig vurdering (visitation) af, om besøg i besøgslejlighed er forsvarligt og hensigtsmæssigt for den pågældende indsatte og dennes besøgende. Visitationen foregår i samarbejde mellem anstaltens socialrådgivere og den kommunale socialforvaltning i de besøgende pårørendes hjemkommune. Hvis børn skal på besøg i lejlig hederne, er det en forudsætning, at den indsatte deltager i samtaler om dette med en socialrådgiver. I sidste kvartal af 2011 blev timer brugt i besøgslejlighederne. Heraf var en tredjedel besøg med børn, og antallet er stigende, ligesom erfaringerne indtil videre er positive. En voksen pårørende fortalte efter besøg i en besøgslejlighed, at et søskendepar på tre og 15 år begge syntes rigtig godt om, at man kunne lave pandekager selv i besøgslejlighedens eget køkken, gå til og fra et spil på playstation, se fjernsyn m.v., og at besøget på den måde blev mere afslappet

95 5. Børnevenlige initiativer i andre fængsler og arresthuse Anstalten ved Herstedvester overvejer løbende, hvordan mulighederne for opretholdelse af kontakt mellem børn og indsatte forældre kan forbedres inden for anstaltens rammer. Af sikkerhedsgrunde må børn under 15 år generelt ikke opholde sig i anstalten (bortset fra på besøgsarealerne), og børn under 15 år kan derfor ikke deltage i de pårørendedage, som fast afholdes to gange om året. Det overvejes dog at lave en besøgsdag for indsatte og deres børn, som for tiden alle er ca år. Det vil kunne lade sig gøre i kirken, der er skærmet af fra resten af anstalten. Indtil videre har ingen indsatte dog ønsket at deltage i et sådan arrangement, men der arbejdes på at motivere dem til det. 94

96 kapitel 6 Børn af fængslede i international sammenhæng Inden for de seneste år er der i en række europæiske lande gradvist kommet mere fokus på børn af fængslede, og en række børnevenlige initiativer er sat i værk af ngo er og fængsler. De forskellige tiltag har typisk været lokale og sjældent nationale og er ofte igangsat under medvirken af pårørendeorganisationer eller ngo er, der udelukkende arbejder med børn af fængslede. Erfaringerne fra en del af dette arbejde opsamles i europæisk regi af EUROCHIPS (European Network for Children of Imprisoned Parents), der fungerer som paraplyorganisation for en række europæiske ngo er. 71 Senest er også FN s Komité for Barnets Rettigheder (også kaldet FN s Børnekomité) blevet aktiv på området, og den afholdt i 2011 sin Day of General Discussion om børn af fængsledes vilkår og rettigheder. Det ligger ikke inden for rammerne af dette projekt at redegøre i detaljen for internationale initiativer på området. I det følgende vil relevante initiativer om børneansvarlige i Sverige, Norge og Nordirland dog kort blive omtalt, da erfaringerne herfra særligt fra Sverige er inddraget af Institut for Menneskerettigheder i arbejdet med dette projekt. Ligeledes vil der blive redegjort for et uddrag af de anbefalinger, som FN s Børnekomité har fremsat som følge af sin Day of General Discussion

97 6. Børn af fængslede i international sammenhæng Børneansvarlige i andre lande Sverige I Sverige er børneansvarlige i form af de såkaldte barnombud siden 2005 obligatoriske i alle landets fængsler og arresthuse, og man har gode erfaringer på området. Erfaringerne er bl.a. opsamlet og beskrevet i en række svenske publikationer. 72 De svenske børneansvarliges arbejdsområder lægger sig tæt op ad de danske børneansvarliges, og nærværende projekt er opbygget med bl.a. den svenske model som inspiration. I bl.a. Sverige, Norge og England har man haft gode erfaringer med oprettelse af samtalegrupper for indsatte forældre i fængsler og arresthuse. I Sverige bliver samtalegrupperne typisk ledet af den børneansvarlige i den pågældende institution i samarbejde med en forening for pårørende til indsatte. Samtalegrupperne er blevet positivt evalueret og har ifølge deltagerne styrket deres kontakt med børnene og gjort dem mere opmærksomme på forældrerollen. 73 Undervejs i Institut for Menneskerettigheders tidligere forskning på området etableredes kontakt til Rita Christensen, som er forfatter til det materiale, som bruges til uddannelse af de børneansvarlige, og som benyttes som lærebogsmateriale for de indsatte forældre i de svenske forældregrupper. 74 Den svenske ordning med børneansvarlige inkluderer også netværksarbejde, hvor de børneansvarlige mødes og diskuterer deres arbejde og udveksler erfaringer. Som allerede beskrevet har netværkselementet også været oplevet som væsentligt for de danske børneansvarlige. I modsætning til hvad der er tilfældet i nærværende projekt, har den svenske ordning ingen særskilt finansiering, men forventes udredt inden for rammerne af de enkelte institutioners egne budgetter. 96

98 6. Børn af fængslede i international sammenhæng Norge I den norske straffegjennoms føringslov fastsættes, at [b]arns rett til samvær med sine foreldre skal særlig vektlegges under gjennomføringen av reaksjonen. 75 Den norske kriminalforsorg (kriminalomsorgen) har på denne baggrund etableret en række tiltag med henblik på at forbedre situationen omkring børns besøg i institutioner og mulighederne for opretholdelse af kontakt mellem børn og fængslede forældre. Tiltagene rummer bl.a. besøgshuse/besøgslejligheder i nogle fængsler med mulighed for overnattende besøg, besøgsdage i nogle fængsler, hvor børn kan se forælderens celle, et akkrediteret program for fængslede fædre ( Pappa i fengsel ), samlivs- og forældrevejledningskurser, godnathistorieprojekt ( Lyden af lesning ) og udarbejdelse af diverse publikationer om information til børn med forældre i fængsel. 76 Det norske justitsministerium 77 har imidlertid erfaret, at forvaltningen af forpligtelsen i straffegjennomføringsloven til at tage hensyn til børns ret til samvær med fængslede forældre bliver administreret uens fra institution til institution, og at den relevante bestemmelse i loven giver flere fortolkningsmuligheder. 78 På den baggrund sendte ministeriet i november 2011 et udkast til en ændring af straffe gjennomføringsloven i høring. Det fremgår af udkastet til lovforslag, at den norske regering ønsker at lovfæste kriminalomsorgens ansvar for at varetage børns forhold ved bl.a. at indføre en ordning med børneansvarlige i alle kriminalomsorgens enheder, inkl. friomsorgskontorer. Det er justitsministeriets forslag, at kriminalomsorgen under en ny bestemmelse i loven bl.a. skal søge at afklare, om indsatte har børn, varetage børns behov for information, råd og støtte, udpege børneansvarlige ved alle enheder og lægge vægt på hensynet til børn i forbindelse med afgørelser 97

99 6. Børn af fængslede i international sammenhæng under varetægt og afsoning. 79 Funktionen som børneansvarlig foreslås tillagt særligt udpegede ansatte i kriminalomsorgen, ligesom det foreslås, at de børne ansvarlige skal bistå børn af fængslede og påse, at barnets bedste bliver varetaget under varetægt og afsoning. 80 Som led i forberedelserne af lovforslaget har repræsentanter for det norske justitsministerium og kriminalomsorgen i januar 2012 været på besøg i Danmark for at høre om erfaringerne fra dette projekt. Lovforslaget forventes fremsat for Stortinget i løbet af Nordirland Nordirlands tre fængsler har alle såkaldte Family Support Officers ( familiestøttepersoner ), der fokuserer på den indsattes familierelationer, herunder den indsattes børn. I to af fængslerne er disse family support officers direkte involveret i arbejdet med pårørendeorganisationer uden for fængslerne. Nogle family support officers arbejder på fuld tid med denne funktion, mens andre med kort varsel kan overføres til andet arbejde i fængslet. En family support officer s opgaver kan være mange og varierede og kan f.eks. inkludere hjælp med information, personlig rådgivning af fængslede og deres familie, dialog med sociale myndigheder og andre aktører, organisering af børne- og familiedage i fængslerne samt etablering af familiestøttegrupper uden for fængslerne. 81 Forskning viser, at det arbejde, som disse family support officers udfører, er særdeles værdsat af familierne, hvor flere oplever at få stor hjælp og blive respektfuldt behandlet i en sårbar situation. Forskningen viser også, at der ikke altid er tilstrækkeligt med ressourcer, og at ikke alle familier er opmærksomme på deres muligheder og rettigheder, på trods af at flere family support officers også arbejder i deres fritid. 82 Under alle omstændigheder er ordningen et eksempel på, at den type hjælp 98

100 6. Børn af fængslede i international sammenhæng til pårørende, som også de børneansvarlige i Danmark leverer, kan være særdeles værdsat og værdifuld. At de nordirske family support officers i flere tilfælde er fuldtid på deres opgave samt arbejder uden for fængslerne med støttegrupper kan muligvis inspirere en dansk ordning i fremtiden. FN-fokus på børn af fængslede FN s Børnekomité valgte i 2011 at dedikere sin årlige Day of General Discussion til at diskutere børn af fængsledes forhold. Her mødtes børnespecialister inden for primært jura, psykologi og sociologi med politikere, repræsentanter for myndigheder, fængselspersonale, forskningsinstitutioner, ngo er og andre interessenter fra hele verden for at drøfte og analysere børns rettigheder i forbindelse med en forældre fængsling. Formålet var at udvikle anbefalinger, som komitéen kan anvende i sin eksamination af lande, som har ratificeret Børnekonventionen: The Purpose of the Day of General Discussion (DGD) is to raise awareness about and explore child rights issues related to children of incarcerated parents and provide guidance to States as to how they can provide greater protection of the rights of such children, through their policies and practices. [ ] 83 Dagen udgjorde den foreløbige kulmination på en række aktørers arbejde for at sætte børn af fængslede på dagsordenen med henblik på at sikre, at disse børns rettigheder og særlige behov respekteres. Institut for Menneskerettigheder deltog og fremhævede bl.a. nærværende projekt med børneansvarlige i Kriminalforsorgen for forsamlingen som et eksempel på god praksis på området, ligesom organisationer fra en lang række forskellige lande i verden gav eksempler på lokale og/eller nationale initiativer rettet mod børn af fængslede. 99

101 6. Børn af fængslede i international sammenhæng Børnekomitéen har samlet erfaringerne fra dagen i en rapport, der afsluttes med komitéens anbefalinger. Anbefalingerne er ordnet efter en række temaer og vedrører bl.a. muligheden for at anvende alternativer til fængsling, forældrefængslingens generelle virkning på børn, børns ret til udvikling og til ikke at blive diskrimineret, respekt for barnets synspunkter og uddannelse af personer, som professionelt arbejder med børn af fængslede. Komitéen understreger i sin konklusion behovet for, at der tages behørigt hensyn til komitéens anbefalinger i alle situationer, som involverer børn af fængslede. 84 Set fra et dansk synspunkt er det interessant at se nærmere på et udvalg af anbefalingerne: 85 Alternativer til fængsling og hensyntagen til børn af fængsledes rettigheder i retssystemet Børnekomitéen anbefaler, at der hvor det overhovedet er muligt benyttes alternativer til fængsling, når forældre dømmes, og at dette udgangspunkt også gælder før og under retssagens forløb. Ligeledes anbefales, at børns rettigheder tages i betragtning allerede fra tidspunktet for arrestation af en forælder og igennem hele processen i retssystemet: Alternatives to detention 30. The Committee emphasises that in sentencing parent(s) and primary caregivers, noncustodial sentences should, wherever possible, be issued in lieu of custodial sentences, including in the pre-trial and trial phase. Alternatives to detention should be made available and applied on a caseby-case basis, with full consideration of the likely impacts of different sentences on the best interests of the affected child(ren). 100

102 6. Børn af fængslede i international sammenhæng Effects of incarceration of parents on children 31. The Committee recommends that States parties ensure that the rights of children with a parent in prison are taken into account from the moment of the arrest of their parent(s) and by all actors involved in the process and at all its stages, including law enforcement, prison service professionals, and the judiciary. [ ] 86 Dette er en vigtig anbefaling, også set fra en dansk sammenhæng, idet der ikke i Danmark er faste procedurer for, hvordan der tages hensyn til eventuelle børns forhold og behov for kontakt til en forælder, der frihedsberøves. 87 Komitéens anbefaling understreger behovet for, at det i Danmark overvejes, hvordan politi, domstole, kriminalforsorg og sociale myndigheder kan koordinere indsatsen for, at børns vilkår og behov tilgodeses, når en forælder anholdes, varetægtsfængsles og senere måske idømmes fængselsstraf for et kriminelt forhold. Børneansvarlige i alle Kriminalforsorgens institutioner vil udgøre et væsentligt bidrag til at efterleve denne anbefaling. Videreuddannelse af professionelle, der kommer i kontakt med børn af fængslede Børnekomitéen anbefaler ligeledes, at der sker videreuddannelse af personale, der kommer i kontakt med børn af fængslede. Dette er også interessant i Danmark ikke mindst i relation til ovennævnte problemstilling om forskellige involverede myndigheder idet emnet fortsat er nyt for mange involverede, f.eks. skolelærere, socialforvaltninger, dele af Kriminalforsorgen m.fl.: 47. The Committee recommends that professionals working with/ for children at all stages of the criminal justice process, as well as other professionals such as teachers and social workers who may come into 101

103 6. Børn af fængslede i international sammenhæng contact with children of incarcerated parents, be trained to appropriately provide any needed support to children of incarcerated parents. 88 Indførelse af børneansvarlige i alle Kriminalforsorgens institutioner vil også kunne medvirke til efterlevelsen af denne anbefaling. Børns ret til udvikling og ikke-diskrimination og respekt for barnets eget synspunkt Børnekomitéen understreger, at børn af fængslede har samme rettigheder som andre børn, og at lande, der har ratificeret FN s Børnekonvention, har pligt til at respektere et barns ret til at opretholde en personlig og regelmæssig kontakt med en fængslet forælder, undtagen hvis dette ikke er til barnets bedste. Ligeledes anbefales det, at barnets eget synspunkt tages i betragtning i alle beslutninger, der vedrører barnet: Children s right to development and non-discrimination 33. The Committee emphasises that children of incarcerated parents have the same rights as other children. The Committee further recommends that measures be taken to ensure that children in such situations are protected from stigmatisation. These children have themselves not come into conflict with the law. Every child has the right to be with their parent as well as the right to family life and a social environment conducive to their development. In this context, the Committee recommends that decisions on whether the best interests of the child are better respected by having the child live with the incarcerated parent or outside the detention facility should always be made on an individual basis. 102

104 6. Børn af fængslede i international sammenhæng For Children living with incarcerated parent(s) 34. The Committee recommends that State parties ensure the provision of sufficient social services at an adequate quality, including, health and educational facilities, to children living with incarcerated parent(s). For Children left outside when their parent is incarcerated 35. The Committee reiterates State parties obligation under the Convention to respect the right of the child who is separated from one or both parents to maintain personal relations and direct contact with both parents on a regular basis, except if it is contrary to the child s best interests 2. [ ] 2 Article 9 (3) Convention on the Rights of the Child. Respect for the views of the child 41. The Committee recommends that States parties and relevant actors take into full account the rights of the child to have his/her view taken into account in all decisions affecting the child. 89 Disse anbefalinger understreger vigtigheden af et fortsat fokus på børns rettigheder og behov og et tilsvarende styrket fokus på, hvordan de involverede myndigheder kan koordinere indsatsen for børn af fængslede. Børne ansvarlige i Kriminalforsorgens institutioner vil kunne have væsentlig betydning for efterlevelsen af ikke mindst Børnekomitéens anbefaling omhandlende kontakten mellem børnene og deres fængslede forældre (pkt. 35). Børns besøg i fængsler m.v. Børnekomitéen anbefaler en række ting relateret til børns besøg i fængsler, og det er i den forbindelse set fra danske side særligt interessant, at institutioners hensyn og procedurer i relation til sikkerheden i institutionen 103

105 6. Børn af fængslede i international sammenhæng bør udformes under hensyn til børn af fængsledes rettigheder. I det danske forsøgsprojekt er det tydeligt at se, at det netop er samspillet mellem sikkerhedsprocedurerne i institutionerne og påtænkte børnevenlige tiltag, som skaber en væsentlig del af udfordringerne i arbejdet, f.eks. ved arrangementer for indsatte og deres børn, ved sikkerhedstjek af børn og deres medbragte gaver ved besøg eller ved fremvisning af den indsattes stue/celle for besøgende børn. Det er ud fra danske forhold også interessant, at komitéen anbefaler, at besøg i fængsler m.v. bør foregå i et børnevenligt miljø og på en måde, der ikke influerer negativt på andre elementer i et barns liv, f.eks. skolegang, og at besøg bør være af en varighed, der kan bidrage til at opbygge eller vedligeholde nære relationer. Endelig kan det også fremdrages, at komitéen anbefaler, at personer med børn, hvor det er muligt, fængsles i institutioner tæt på barnet, og at staten hvis fængsling sker i en institution langt fra barnet hjælper med at sørge for og/eller økonomisk understøtter barnets transport til institutionen: 38. The Committee emphasises that children have the right to regularly visit their parent(s), if this is in their best interests. In this context, the Committee recommends that measures be taken to ensure that the visit context is respectful to the child s dignity and right to privacy. 39. The Committee urges States parties to ensure that security matters and policies on incarcerated parents take into account the rights of affected children. In this context, the Committee recommends that State parties ensure the right of children to regularly visit their incarcerated parent(s). It further recommends that, wherever possible, State parties provide for such visits to occur in a child friendly environment, including by 104

106 6. Børn af fængslede i international sammenhæng allowing visits at times that do not negatively interfere with other elements of the child s life, such as schooling, and for durations conducive to building or maintaining strong relationships. Consideration should also be made to permitting visits to take place outside the detention facility, with a view to facilitating necessary emotional bonding between the child and the incarcerated parent(s) in a child-friendly environment. 40. The Committee recommends State parties to take into account the right of the child to visit their parent(s) whenever a parent is sentenced and incarcerated. In doing so, the State party should seek, wherever possible, to situate the incarcerated parent at a facility close to his/her child to facilitate the child s right to visit and contact the parent. Where the incarceration location results in significant distance and/or related travel and subsistence costs, States parties are urged to facilitate and/or subsidise travel and other costs related to the visit. 90 Børneansvarliges rolle er oplagt i denne sammenhæng og vil kunne styrke Danmarks mulighed for at efterleve disse anbefalinger på tilfredsstillende vis. Børns kontakt til en fængslet forælder m.v. Det er værd at fremdrage, at Børnekomitéen har valgt at inkludere anbefalinger om den information, et barn får eller ikke får, i forbindelse med at en forælder fængsles. Komitéen anbefaler, at nære pårørende til en fængslet gives information om, hvor den fængslede befinder sig, ligesom komitéen understreger, at et barn har ret til information, uanset om det var til stede ved anholdelsen af forælderen eller ej. Komitéen anbefaler endvidere, at stater sørger for at opgøre antallet af børn af fængslede med henblik på at gøre denne information tilgængelig til hjælp for iværksættelsen af støtteinitiativer på området. Ligeledes anbefales det, at stater i det omfang, 105

107 6. Børn af fængslede i international sammenhæng det er teknologisk muligt, sørger for, at regelmæssig kontakt mellem et barn og dets fængslede forælder kan foregå uden uoverkommelige omkostninger via telefon, videokonferenceudstyr eller andre kommunikationsformer: Information sharing 44. Emphasising that children have the right to information regardless of whether the child was present at the time of the arrest, and that State Parties have the duty to ensure that a request for information or the sharing of information has no adverse consequences for the person(s) concerned while taking into account the best interests of the child; the Committee recommends that State parties provide the parent or, if appropriate, other members of the family with essential information concerning the whereabouts of the incarcerated parent, particularly in situations involving capital punishment, as well as details about available support for the children. It further recommends that such information be provided in a child-friendly manner and in different languages and formats if necessary. 45. The Committee recommends that State parties collect and maintain records of the number of children of incarcerated parents, both those accompanying parents into detention and children who remain on the outside during a parent s detention, and make such information available in a format and in such ways as will help the provision of such support as is needed to the children. Alternative means of communication 46. Supplemental to the above mentioned right of the child to visit his/ her incarcerated parent, the Committee recommends that State parties facilitate, as far as technically possible, further regular contact between the 106

108 6. Børn af fængslede i international sammenhæng child and the incarcerated parent(s) through telephone, video-conference and other means of communication and ensure that any associated costs are non-prohibitive. 91 I nærværende projekt har de børneansvarlige bl.a. bevist, hvorledes de kan være med til at efterleve anbefaling nr. 46 ved at etablere alternative kommunikationsformer, f.eks. i form af fotobøger og særlige børnebesøg i institutionerne. Samlet set er det bemærkelses værdigt at se, hvorledes en børneansvarligordning helt åbenlyst kan styrke Danmarks efterlevelse af en lang række af Børnekomitéens anbefalinger på dette område. 107

109 kapitel 7 Anbefalinger Indførelse af landsdækkende ordning om børneansvarlige På baggrund af projektets forløb, initiativer og resultater har det været tydeligt at se, at de børneansvarliges arbejde har medført en øget opmærksomhed på børn af fængsledes forhold, rettigheder og behov i de fire institutioner. Funktionen som børneansvarlig har været vigtig i forhold til at sikre et overordnet fokus i institutionerne på, at børn af fængslede er en gruppe mennesker, som uden at være en del af systemet alligevel er i konstant berøring med Kriminalforsorgens institutioner. Af denne grund bør Kriminalforsorgen forholde sig til og tage vare på børn af fængslede ved bl.a. og helt grundlæggende at acceptere børn af fængslede som de gæster, de er, når børnene kommer på besøg, og ved på forskellig vis at støtte indsatte i at opretholde kontakt til deres børn. Derved kan Kriminalforsorgen gøre sit til, at børnenes familieliv med den fængslede forælder kan opretholdes på linje med Børnekonventionens forudsætning om, at familien er den grundlæggende enhed i samfundet og bør beskyttes. Det er Institut for Menneskerettigheders opfattelse, at varetagelsen af denne opgave med fordel kan gennemføres ved indførelse af en ordning med børneansvarlige i alle Kriminalforsorgens institutioner. Fordelene ved at have en børneansvarligfunktion i en institution på tværs af afdelinger og enheder er, at institutionens fokus på området forankres et 108

110 sted med mulighed for koordination og gennemførelse af en lang række funktioner, aktiviteter og arbejdsmetoder, der forbedrer børn af fængsledes vilkår og højner kvaliteten i Kriminalforsorgens praksis på området. Som gennemgående træk i arbejdet kan nævnes: forbedring og vedligeholdelse af besøgsforhold sikring af kvalitet i modtagelse og besøgspraksis gennemførelse eller koordinering af samtalegrupper for fængslede forældre afholdelse af børnevenlige arrangementer i institutionen løbende fokus på at vedligeholde eller forbedre kontakten mellem børn og deres indsatte forældre, når det er til barnets bedste f.eks. ved at udarbejde besøgsbrochurer, lave godnathistorie -cd er, fremvise forælderens stue/celle for barnet, hvor dette er muligt osv. En børneansvarligordning vil også fungere som en anerkendelse internt i institutionen og eksternt i forhold til andre institutioner i Kriminalforsorgen af det arbejde for børns forhold, som allerede har fundet sted en del steder også i institutioner, som ikke er en del af dette projekt. Hensyn, som Kriminalforsorgen bør overveje i forbindelse med en børneansvarligordning Indførelsen af en landsdækkende ordning med børneansvarlige forudsætter stillingtagen til en række forhold vedrørende organisering og finansiering. I det følgende vil der blive redegjort for de problemstillinger, som under dette projekt er fremhævet som centrale i forbindelse med en eventuel indførelse af en landsdækkende ordning. I bilag 2 er der med udgangspunkt i forholdene under forsøgsprojektet givet et overslag for de væsentligste omkostninger ved en børneansvarligordning. 109

111 Regelgrundlag for en børneansvarligordning I forbindelse med Justitsministeriets/Direktoratet for Kriminalforsorgens overvejelser om, hvorvidt en eventuel landsdækkende børne ansvarligordning bør indføres administrativt eller ved lov, er det relevant at minde om, hvad man har gjort i vores nabolande. Se ovenfor under kapitel 6 om Sverige (administrativt indført ordning) og Norge (endnu ikke indført, men lovforslag er under forberedelse). Det bør tjene som inspiration, at den gældende norske straffegjennomførings lov som nævnt indeholder en forpligtelse til at tage hensyn til et barns ret til samvær med sine forældre ved gennemførelsen af sanktionen. Indførelsen af et lignende hensyn i den relevante danske lovgivning, herunder retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven, vil forankre hensynet til børn af fængslede bredt i det danske retssystem og sikre, at en eventuel børneansvarligordning kan gennemføres med et langsigtet perspektiv for øje. Udbredelse af børneansvarlige i alle institutioner og afdelinger? Dette forsøgsprojekt har omhandlet børneansvarlige i to fængsler og to arresthuse, og anbefalingen om indførelse af børneansvarlige gælder derfor alle fængsler og arresthuse, hvorimod der ikke er erfaringer fra projektet, for så vidt angår Kriminalforsorgens pensioner og Kriminalforsorgen i Frihed, der bl.a. fører tilsyn med prøveløsladte. Det virker oplagt, at det er lige så relevant og anvendeligt at have børneansvarlige på pensionerne, hvor indsatte typisk bor eller er tilknyttet i perioden op til en løsladelse. Månederne inden en løsladelse er et tidspunkt, hvor planlægningen af livet efter afsoning for alvor tager form. Det er væsentligt, at der i den forbindelse bygges videre i pensionerne på det arbejde, de børneansvarlige har udført i arresthuset og/eller fængslet, så der kommer fokus på, hvordan familielivet kan komme til at fungere bedst 110

112 muligt. I Familiehuset på Pension Engelsborg kan indsatte i den sidste tid af afsoningen bo sammen med deres partnere og børn i lejligheder i Familiehuset og bl.a. modtage familierådgivning. Erfaringer fra Pension Engelsborg sammenholdt med erfaringerne fra dette projekt bør kunne tjene som inspiration til, hvordan en børneansvarligordning vil kunne indrettes i de af Kriminalforsorgens øvrige pensioner, som det er relevant at inddrage. Om der også bør være børneansvarlige i Kriminalforsorgen i Frihed (KiF), er et spørgsmål, som bør overvejes nøjere, da arbejdsopgaverne i KiF generelt afviger væsentligt fra arbejdet i fængsler og arresthuse. En række af tiltagene fra dette projekt vil derfor ikke være relevante for KiF. Et tiltag som samtalegrupper for nyligt løsladte forældre i KiF-regi à la forældregruppeforløbene under dette projekt forekommer dog at kunne være yderst relevant også for personer, der er løsladt, i lighed med andre tiltag rettet mod opretholdelsen eller styrkelsen af kontakten mellem nyligt løsladte forældre og deres børn. Udvælgelse af børneansvarlige Hvem, der bedst kan varetage funktionen som børneansvarlig, kan variere fra institution til institution. I dette projekt har opgaven primært ligget hos fængselsbetjente med vagtforpligtelse, men i to tilfælde (Horserød) hos en fængselsbetjent uden vagtforpligtelse og en socialrådgiver. Spørgsmålet om, hvilke personer der bør udvælges til rollen som børneansvarlig, er berørt ovenfor, bl.a. under kapitel 4 om uddannelse af børneansvarlige. Det er vigtigt, at de pågældende har de indsattes tillid og udviser imødekommenhed og har en reel interesse for børns forhold, så de kan forvalte hvervet med ægte engagement og lydhørhed over for børnenes behov. Endvidere er det væsentligt, at børneansvarlige er respekteret af kolleger, er gode til at tale med mange forskellige typer mennesker og er 111

113 robuste i forhold til at kunne håndtere forskellige reaktioner på arbejdet fra kolleger såvel som fra indsatte. Det findes på baggrund af forsøgsprojektet imidlertid ikke at være væsentligt, om den børneansvarlige er fængselsbetjent eller har en socialfaglig eller pædagogisk baggrund. Der kan dog være økonomiske eller praktiske forhold i den enkelte institution, som gør det nærliggende at lægge opgaven hos en bestemt personalegruppe. Der er en række problemstillinger relateret til udvælgelsen af børneansvarlige, som kort skal nævnes her: Flere af de børneansvarlige har givet udtryk for, hvilket Institut for Menneskerettigheder kan tilslutte sig, at det er vigtigt, at der findes en eller flere navngivne personer til funktionen, så ansvaret for arbejdets daglige udførelse kan fordeles som ønsket mellem ledelsen og de relevante medarbejdere. Det er ikke nok, at institutionen på et generelt plan påtager sig at varetage de opgaver, som skal løses under ordningen, men uden at udpege børneansvarlige, da det herved formodes at blive for løst fastlagt, hvor det daglige ansvar for udførelse af opgaverne ligger. Hvor mange børneansvarlige der bør være i hver institution, kan ligeledes variere. I forsøgsprojektet har der været en-to børneansvarlige i hver institution. I en landsdækkende ordning vil det formentlig være mere hensigtsmæssigt, at antallet af børneansvarlige fastlægges i forhold til antallet af indsatte og institutionens karakter, da behovet kan variere. Erfaringer fra forsøgsprojektet viser dog, at der generelt er fordele ved, at man er mere end én børneansvarlig i institutionerne også i de små institutioner da der derved er støtte fra andre til, at arbejdet skal gøres, og idet sparringen med kollegaen har vist sig meget værdifuld i de institutioner i forsøgsprojektet, hvor der var mere end en børneansvarlig. Flere børneansvarlige kan dele opgaver og timer, og der behøver derfor ikke at være 112

114 væsentlige merudgifter forbundet med at institutionen har mere end en børneansvarlig. I nogle institutioner kan det ligefrem være en nødvendighed med flere børneansvarlige. Her tænkes særligt på de arresthuse, der er tilrettelagt med døgnvagter hos personalet (såkaldte døgnhuse ), hvor der kan gå op til otte-ni dage mellem vagterne for en medarbejder. Hvis børneansvarligordningen skal sikres stabilitet, og en børneansvarlig skal være tilgængelig for indsatte og pårørende på nogenlunde konstant basis, synes det påkrævet, at arbejdet i denne type institutioner fordeles mellem flere medarbejdere. Det er i denne forbindelse naturligvis væsentligt at bemærke, at udgangspunktet om flere børne ansvarlige i hver institution ikke bør føre til, at der udpeges personer som børneansvarlige, som ikke er engagerede eller ikke egner sig til at være børneansvarlige. Det bør i stedet sikres fra centralt hold, at institutioner med kun én børneansvarlig sikres samarbejde og sparring med andre lignende institutioners børneansvarlige. Arbejdets tilrettelæggelse i institutionen Under en landsdækkende ordning om børneansvarlige bør den enkelte institution selv kunne tilrettelægge arbejdet inden for nogle generelt fastsatte rammer. Det er i forbindelse med fastlæggelsen af de rammer vigtigt, at man fra centralt hold rammer en balance mellem at være så generel i formuleringen af opgaverne/funktionen, at der er plads til individuelle forskelle, og så konkret, at det er muligt at konstatere, hvad der med rimelighed kan forventes af institutionen. Det er væsentligt at bemærke, at det til hver en tid bør være institutionsledelsens ansvar at implementere en børne ansvarligordning, så de børneansvarlige får den nødvendige ledelsesmæssige opbakning til at kunne udføre opgaverne i det daglige. Dette forudsætter, at der er løbende kontakt 113

115 mellem den eller de børneansvarlige og ledelsen i institutionen om de tiltag, som iværksættes. Det har endvidere under forsøgsprojektet vist sig, at de børneansvarlige har forskellige opfattelser af, om det for de indsatte gør en forskel, om den børneansvarlige er klædt i civilt tøj eller uniform, når den pågældende er på arbejde som børneansvarlig. Det er i sagens natur kun relevant for institutioner, hvor de børneansvarlige sædvanligvis ville være uniformeret, men det vil formentlig være en stor del af institutionerne i en landsdækkende ordning. En del børneansvarlige har fundet det helt afgørende, at de optrådte i civil som børneansvarlige, idet en samtale med en indsat om familierelaterede og for den indsatte måske meget følsomme emner efter de børneansvarliges opfattelse ikke ville kunne foregå i uniform. Den indsatte ønsker simpelthen ikke at tale om den slags med en uniformeret person, ligesom såvel indsatte som besøgende børn efter disses opfattelse generelt er mere på vagt over for uniformeret personale end over for civilklædt. Et mindre antal børneansvarlige har imidlertid ikke fundet det problematisk at være uniformeret hverken i forhold til indsatte eller besøgende børn. Spørgsmålet har principiel karakter og bør overvejes af Direktoratet for Kriminalforsorgen i forbindelse med en eventuel landsdækkende ordning. En mulig løsning kunne være, at børneansvarlige når de er på arbejde som sådan som udgangspunkt er i civilt tøj men eventuelt bærer et synligt navneskilt eller id-kort. I institutioner, hvor det ikke opfattes som hindrende for arbejdet som børneansvarlig, at de børneansvarlige er i uniform, kan der derimod efter ledelsens skøn bæres uniform. En børneansvarligs arbejdsopgaver Der er i denne rapport redegjort for de arbejdsopgaver, som de børneansvarlige har haft i forsøgs projektet. Det har i de fleste institutioner fungeret fint at have en bred vifte af både små og store tiltag at sætte i gang, og de børneansvarlige har alle givet udtryk for, at det vil være et tilbageskridt for 114

116 institutionen, hvis der fremover ikke skal udføres den slags opgaver, som de børneansvarlige har haft fokus på. Ligesom der er eksempler på tiltag, som har haft endnu større succes end ventet (f.eks. godnathistorier, Arresthuset i Vejle, og samtalegrupper, Statsfængslet ved Horserød og Arresthuset i Vejle), har der også været tiltag, som nok var en stor succes hos børnene og deres fængslede forælder, men som måske er for tidskrævende at tilbyde som generel aktivitet for alle under en mere permanent børneansvarligordning (personlige fotobøger, Statsfængslet i Ringe). Dertil kommer, at ikke alle tiltag virker i alle institutioner. I Arresthuset i Frederikshavn har der i en periode været et meget lille antal indsatte forældre med fast kontakt til deres børn. Det har sat begrænsninger for, hvilke aktiviteter de børneansvarlige kunne sætte i værk. Indlæsning af godnathistorier og samtalegruppeforløb har af denne grund ikke kunnet gennemføres i Arresthuset i Frederikshavn. En landsdækkende ordning bør på denne baggrund overordnet set rumme de samme kategorier af aktiviteter og metoder, som dette projekt (se kapitel 2 om børneansvarliges opgaver og metoder). Der kan desuden fra centralt hold eventuelt gives nærmere vejledning om fremgangsmåden for aktiviteter, som der har været succes med (f.eks. i form af et idékatalog eller som led i en håndbog for børneansvarlige). Den nærmere fastlæggelse af opgaver og konkrete aktiviteter bør dog overlades til institutionen selv, idet institutionerne har vist sig at have temmeligt forskellige arbejdskulturer. En landsdækkende børne ansvarligordning bør dog på enkelte områder medføre en vis ensartethed i arbejdet. Institutionerne under en landsdækkende ordning bør have et minimum af børnevenlighed i de fysiske besøgsfaciliteter, som f.eks. tilgængeligt og ikke-defekt legetøj, børnebøger til flere alderstrin, et udvalg af brætspil og gerne tv/dvd/spillekonsol. Derudover gerne spisebord til at kunne spille ved, børnemøbler, børnevenlig udsmykning (f.eks. Find Holger-plakater eller lignende) og hyggelig, hjemlig møblering og belysning. En brochure henvendt til besøgende, herunder børn, 115

117 med forklaring i et imødekommende sprog om forholdene i institutionen og om regler for besøg m.v. vil det også være oplagt, at alle institutioner sender ud med besøgstilladelser. Endelig vil en børneansvarligordning være en god lejlighed til at gennemse, om de regler, som gælder for besøg og for indsattes kontakt med deres børn, er tidssvarende, rimelige og ikke unødigt bureaukratiske, og om de kan forbedres af hensyn til de indsattes børn, uden at der derved gås på kompromis med institutionens sikkerhedsprocedurer. Endelig kan Kriminalforsorgen og institutionerne bruge de børneansvarlige i arbejdet med procedurer for undersøgelse af besøgende ved hjælp af Kriminalforsorgens narkotikahunde. 92 Brug af narkotikahunde kræver en overvejelse af, hvordan man sørger for, at undersøgelsen foregår så roligt og skånsomt som muligt, da nogle børn kan være bange for hunde. Netværksarbejde, rådgivning og erfaringsudveksling Erfaringerne fra projektet har understreget det væsentlige i, at de børneansvarlige mødes en eller to gange årligt for at udveksle erfaringer og arbejdsmetoder og for at støtte og motivere hinanden. Sådanne arrangementer kan fra centralt hold også udnyttes til efteruddannelse af de børneansvarlige. Herudover er det meget væsentligt, at der fokuseres på at skabe løbende sammenhæng og erfaringsudveksling mellem de børneansvarlige på regional basis. Direktoratet for Kriminalforsorgen bør således påtage sig et ansvar for at sikre en god koordination i indsatsen, så institutionernes praksis er ensartet og gennemgående af høj kvalitet. Det vil tilsvarende være tilrådeligt at have en eller flere mentorer eller støtte personer involveret, som kan rådgive de børneansvarlige individuelt, 116

118 når der opstår behov herfor. Den relevante kompetence findes allerede i Kriminalforsorgens regi, f.eks. i form af familiebehandlere ved Pension Engelsborg. De børneansvarlige i forsøgsprojektet er i nogle sammenhænge stødt på regler eller procedurer, der forekommer at være unødigt bureaukratiske, eller konkrete afgørelser, der forekommer meget uhensigtsmæssige i forhold til de indsattes børn. Som eksempler herpå kan nævnes: lokal regel om, at indsatte har lov til at ringe i ti minutter ugentligt til ét telefonnummer, men at de ikke må dele de ti minutter op mellem børn på to forskellige telefonnumre. lokal regel om, at indsatte skal købe telefonkort til brug for telefonsamtaler, også når der ringes til telefonnumre i Danmark, selv om danske telefonnumre er omfattet af institutionens teleaftale om en fast pris for telefonopkald i Danmark, uanset forbrug. episode, hvor en indsat flyttes fra et arresthus i København til et arresthus i Jylland umiddelbart efter og efter tre måneders adskillelse at have fået kontakt til sine børn, der bor i hovedstadsområdet. politiets håndtering af brev- og besøgskontrol i nogle tilfælde, hvor brevkontrollen har taget op til flere uger for hvert brev, ligesom adgangen til (overvåget) besøg har været skåret ned til den lovpligtige halve time pr. uge. En børneansvarligordning kan medvirke til, at der sættes fokus på, hvorfor nogle regler og procedurer er, som de er. Det kan ske internt i institutionen i forbindelse med f.eks. børnemøder eller besøgsgruppemøder og eksternt i forbindelse med f.eks. regionalt samarbejde mellem børneansvarlige. En børneansvarligordning kan give anledning til at se på, om der eventuelt kan ændres noget ved en procedure uden forringelse af sikkerhedsniveauet, men til gavn for eventuelle børn. 117

119 kapitel 8 Konklusion Hvis man har begået en kriminel handling, må man tage sin straf. Men jeg tror alle politikere har en ambition om, at børnene skal skånes mest muligt. Tom Behnke, retsordfører, Det Konservative Folkeparti. 93 Det vigtigste for os er hensynet til børnene, der er ekstremt udsatte og i højrisiko for senere selv at havne i kriminalitet. Men den indsattes muligheder for kontakt til børnene spiller også en rolle for en vellykket resocialisering efter afsoningen Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører, Socialistisk Folkeparti. 94 Vi har et stort ansvar for, at de her børn ikke lider unødigt og bliver negativt påvirket af forældrenes fængsling Kim Andersen, daværende retsordfører, Venstre. 95 Man skal ikke være i besiddelse af en udvidet form for empati for at sætte sig ind i, at der er behov for en indsats i forhold til de her børn. Det er også sådan, at forældrerollen udvikles i samspil med barnet, så begge parter vil profitere af en styrket kontakt Manu Sareen, daværende retsordfører og nuværende minister for ligestilling og kirke og minister for nordisk samarbejde, Radikale Venstre. 96 Ovennævnte citater fra en række politikere viser, at der er bred politisk enighed om, at forholdene for børn af fængslede bør forbedres. Dette er med 118

120 børneansvarligprojektet lykkedes på en lang række områder i arresthusene i Frederikshavn og Vejle og statsfængslerne i Ringe og ved Horserød. En børneansvarligordning har vist sig at være en god måde, hvorpå man for relativt små midler kan forbedre og kvalitetssikre børn af fængsledes kontakt med institutionerne i Kriminalforsorgen og styrke mulighederne for, at der etableres og udvikles en meningsfyldt kontakt mellem indsatte forældre og deres børn. Samlet set er det bemærkelsesværdigt, at så mange og så forskellige aktiviteter er blevet ført ud i livet og efter alt at dømme også er blevet taget vel imod blandt de indsatte forældre og deres børn og i institutionerne. På den baggrund vurderes det, at en landsdækkende ordning med børneansvarlige i Kriminalforsorgens institutioner på væsentlige områder vil kunne forbedre forholdene for en stor gruppe af de børn, som årligt oplever en forældrefængsling og den sorg og de frustrationer, som adskillelse fra en forælder kan medføre. Børneansvarligprojektet har da også vundet genklang flere steder og er bl.a. blevet fremhævet af Dansk Røde Kors, som har anbefalet, at projektet udvides til alle institutioner med indsatte. 97 Projektet er ligeledes blevet fremhævet i to nylige internationale publikationer som god praksis og dermed som internationalt forbillede på området. 98 Ved projektperiodens afslutning overvejedes det i projekt institutionerne, i hvilket omfang det ville være muligt at fortsætte arbejdet fremover. Flere af institutionerne gav udtryk for, at arbejdet ville blive fortsat bedst muligt inden for institutionens økonomiske rammer, og det er opmuntrende, at institutionerne på denne måde har vist en tydelig velvilje i forhold til at arbejde videre med forholdene for børn af fængslede. 119

121 120 Det er på den baggrund meget glædeligt, at Direktoratet for Kriminalforsorgen i februar 2012 har besluttet at videreføre børneansvarligordningen i de fire forsøgsinstitutioner i 2012, mens en afklaring af et eventuelt videre forløb afventes. Institut for Menneskerettigheder finder, at dette er en både meget vigtig og rigtig beslutning, som sikrer, at den viden og erfaring, som de fire institutioner har opbygget på dette område, fortsat kan vedligeholdes og udbygges og forhåbentlig danne grundlag for indførelsen af en landsdækkende ordning om børneansvarlige i alle Kriminalforsorgens institutioner.

122 noter 1 Bladet Kriminalforsorgen, nr. 1, september 2009, s. 14. Temahæfte om familien og Kriminalforsorgen. 2 Helst skal man have en god barndom 40 børns fortællinger om et liv med særlige vilkår. Børnenes rapport til FN s Komité for Barnets Rettigheder, Børnerådet Citatet er ikke medtaget i Børnerådets rapport, men fremgår af den udskrivning af hele interviewet, som rapportens forfatter Stine Lindberg har lånt til Institut for Menneskerettigheder. Sille er ikke pigens rigtige navn. 3 anette Molbech: De dømtes børn en historie om Familiehuset Pension Engelsborg, Pension Engelsborg, 2009, s danmarks Statistik: Børns Familier 2008, s. 189, figur , omhandlende de strengeste straffe, som forældre har fået. De 3 % dækker over forældre, der har fået en ubetinget frihedsstraf. Af samme figur fremgår, at det til sammenligning er 63 % af alle børns forældre, som er ustraffede, mens 3 % har været idømt betinget straf, 31 % har været idømt bøde og 1 % andre typer af straf. 5 der er i Peter Scharff Smith & Janne Jakobsen: Når straffen rammer uskyldige børn af fængslede i Danmark, Gyldendal 2010, s. 29, redegjort for, hvordan man generelt kan regne med en gennemsnitlig kvotient på 1,13 barn pr. indsat i Danmark. Den gennemsnitlige belægning i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse i 2010 var på personer, jf. Kriminalforsorgen: Statistik 2010, 2011, s. 21, tabel 3.1. Dermed var der på ethvert givet tidspunkt i 2010 ca børn med en forælder i fængsel. 6 i 2010 var der nyindsættelser (personer, der er nyindsat) i arresthuse og fængsler og 68 genindsættelser (personer, som er indsat igen efter brud på løsladelsesvilkår), i alt personer, jf. Kriminalforsorgen, Statistik 2010, 2011, s. 10. Nogle personer nyindsættes dog flere gange på et år, og de vil derfor optræde flere gange i 121

123 122 opgørelsen over ny- og genindsættelser. På den baggrund har Institut for Menneskerettigheder fra Direktoratet for Kriminalforsorgen særskilt fået oplyst, at der i 2010 blev indsat forskellige personer. Hvis man ganger antallet af forskellige personer, der blev indsat i 2010, med den kvotient på 1,13 barn pr. indsat, som der er redegjort for i note 5, er der i alt børn, som i 2010 har oplevet, at en forælder blev fængslet. Der er ikke i denne udregning taget højde for, at to indsatte kan have samme børn, men det må generelt formodes at dreje sig om et meget lille antal indsatte, bl.a. idet meget få kvinder fængsles (1.143, dvs. knap 8 %, af de nyindsatte i 2010 var kvinder, jf. Kriminalforsorgens statistik nævnt ovenfor). 7 se Peter Scharff Smith & Janne Jakobsen: Når straffen rammer uskyldige børn af fængslede i Danmark, Gyldendal 2010, s. 30 f. De refererede tal stammer fra Linda Kjær Minkes ph.d.-forskning, jf. Smith og Jakobsen Se også Linda Kjær Minke: Fængslets indre liv, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012, s peter Scharff Smith & Janne Jakobsen: Når straffen rammer uskyldige børn af fængslede i Danmark, Gyldendal janne Jakobsen & Peter Scharff Smith: Børn af fængslede en informations- og undervisningsbog, Samfundslitteratur uddrag af båndet interview fra hjemmesiden Min far i Fængsel. Hjemmesiden er udarbejdet af tre journaliststuderende på Danmarks Journalisthøjskole i 2005 og tilhører Dansk Røde Kors. På siden finder man bl.a. fire børn og unges beretning om at have en forælder i fængsel. Se og hør mere på 11 un Convention on the Rights of the Child, 1989, f.eks. artikel 3, og Convention for the Protection of Human Rights and Fundamental Freedoms, 1950, f.eks. artikel 8. Hertil kommer den europæiske socialpagt (European Social Charter, 1961), som Danmark ratificerede med

124 virkning fra 1965, dog med forbehold, således at bl.a. socialpagtens artikel 7, der vedrører beskyttelse af børn, ikke gælder for Danmark. Europarådet vedtog endvidere i 1996 en revideret socialpagt (Revised European Social Charter), som Danmark ikke har ratificeret. 12 peter Scharff Smith & Janne Jakobsen: Når straffen rammer uskyldige børn af fængslede i Danmark, Gyldendal 2010, s. 97 ff. 13 janne Jakobsen & Peter Scharff Smith: Børn af fængslede en informations- og undervisningsbog, Samfundslitteratur 2011, s. 29 ff. og 115 ff. 14 se mere om Børnekonventionen på hjemmesiden for sekretariatet for FN s højkommissær for menneskerettigheder: > Human Rights Bodies > Committee on the Rights of the Child (CRC), hvorfra der er link til konventionens tekst samt oversigter over landes tiltræden, reservationer m.v. På Børnerådets hjemmeside er en dansk version af konventionen tilgængelig: > Børnekonventionen > Børnekonventionens artikler, som er anvendt, hvor der i denne rapport er henvist til Børnekonventionen. 15 Børnekonventionen, artiklerne Børnekonventionens artikler er ikke inkorporeret i dansk lovgivning, dvs. at konventionens tekst ikke er skrevet direkte ind i en dansk lov i modsætning til den europæiske menneskerettighedskonvention, der er inkorporeret ved lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, jf. lovbekendtgørelse nr. 750 af 19. oktober Danmarks opfyldelse af Børnekonventionen sker i stedet ved, at dansk lovgivning på alle områder, der vedrører konventionen, f.eks. børns retsstilling på det sociale område og vedrørende forældremyndighed og samvær, skal være udformet på en måde eller kunne fortolkes på en måde, der opfylder Børnekonventionens krav, selv om formuleringerne i loven måske er anderledes end formuleringerne i konventionen. Der er direkte 123

125 124 henvist til Børnekonventionen i de almindelige bemærkninger til f.eks. forældreansvarsloven (lov nr. 499 af 6. juni 2007), der blev til efter Folketingets vedtagelse af Forslag til Forældreansvarslov, jf. lovforslag nr. LSF 133 fremsat 31. januar Selv om Børnekonventionens tekst ikke er skrevet direkte ind i dansk lovgivning, gælder bestemmelserne i konventionen således alligevel i Danmark og kan derfor påberåbes over for f.eks. statslige og kommunale myndigheder og domstolene. 16 Børnekonventionens præambel. 17 ibid. 18 den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, jf. EU Tidende 2010 C, s. 389 (2010/C 83/02). Se f.eks artikel 24, stk. 2 og i lov nr. 21 af 18. maj 2011 om gjennomføring av straff mv. Kilde: Lovdata ( 21 Bladet Kriminalforsorgen, nr. 1, september 2009, s. 14. Temahæfte om familien og Kriminalforsorgen. 22 Helst skal man have en god barndom 40 børns fortællinger om et liv med særlige vilkår. Børnenes rapport til FN s Komité for Barnets Rettigheder, Børnerådet Citatet er ikke medtaget i Børnerådets rapport, men fremgår af den udskrivning af hele interviewet, som rapportens forfatter Stine Lindberg har lånt til Institut for Menneskerettigheder. Sille er ikke pigens rigtige navn. 23 european Prison Rules, eller de europæiske fængselsregler, er et sæt guidelines, som landene i Europarådet har vedtaget, og som sætter en menneskeretlig standard i Europa for god praksis i en lang række fængselsmæssige forhold. Se mere om de europæiske fængselsregler på Europarådets hjemmeside 24 peter Scharff Smith & Janne Jakobsen: Når straffen rammer uskyldige børn af fængslede i Danmark, Gyldendal 2010, s. 23 ff.

126 25 institut for Menneskerettigheder har via de børneansvarlige i efteråret 2011 rundsendt et spørgeskema med en lang række spørgsmål til indsatte forældre om, hvordan de under fængslingen opretholder kontakt til deres børn, herunder om besøgsforhold og -frekvens, måder (og ønsker om måder) at holde kontakten på mellem besøg, besøgsforholdene i institutionen, personalets håndtering af besøgende børn m.v. Spørgeskemaet blev omdelt til indsatte forældre i institutionen af de børneansvarlige i statsfængslerne i Ringe og ved Horserød og Arresthuset i Vejle, ligesom det blev videresendt af de børneansvarlige til Arresthuset i Esbjerg og statsfængslerne Møgelkær og Østjylland, hvor personale omdelte skemaet til et antal indsatte forældre. Der indkom besvarelser fra i alt 37 personer (heraf var 33 mænd), som tilsammen havde ca. 70 børn under 18 år jævnt fordelt i aldersgrupper, dog flest i gruppen 7-10 år. 26 straffuldbyrdelsesloven anvender begrebet opholdsrum om det rum, som den indsatte bor i under fængslingen. Institutionerne i dette projekt anvender imidlertid begreberne stue (fængslerne) og celle (arresthusene), og på den baggrund anvendes disse begreber også i denne rapport. 27 se 153 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august se Kriminalforsorgens hjemmeside: Forside > Institutioner > Fængsler > Statsfængslet ved Horserød. 29 en kontraktafdeling er en afdeling, hvor man som indsat kan være sikker på at kunne afsone stoffrit. Der skal på stikprøvebasis aflægges urinprøver, som testes for euforiserende stoffer, og det er ensbetydende med flytning til anden afdeling, hvis man har spor af forbudte stoffer i blodet. 30 Halvåben vil sige, at der af hensyn til de indsatte findes beskæftigelsesmuligheder for såvel arbejde og fritid i forbindelse med afdelingen og afskærmet fra den øvrige del af fængslet. De indsatte på afdelingen ledsages af personale ved ærinder andre steder i fængslet. 125

127 se Kriminalforsorgens hjemmeside: Forside > Institutioner > Fængsler > Statsfængslet i Ringe 32 se om handlingsplaner ovenfor under kapitel Kursist i evalueringsskema efter kursusmodul 2 på spørgsmål om, hvad vedkommende syntes om undervisningssessionen Forældregrupper: Overvejelser og guide til afholdelse af forældregrupper, diskussion. 34 janne Jakobsen & Peter Scharff Smith: Børn af fængslede en informations- og undervisningsbog, Samfundslitteratur ulla Zøllner, børneansvarlig, Statsfængslet ved Horserød. 36 stina Weber Frederiksen, børneansvarlig, Arresthuset i Vejle. 37 ibid. 38 svar på spørgeskema fra indsat i Statsfængslet Møgelkær med henvisning til forholdene i Statsfængslet i Ringe, hvor den pågældende tidligere afsonede. 39 institut for Menneskerettigheders samtaler og interviews, Kristian var 7 år, da hans far blev anholdt og sad varetægtsfængslet i 10 måneder. Kristian er ikke drengens rigtige navn. 40 else Christensen: Forældre i fængsel en undersøgelse af børn of forældres erfaringer, Socialforskningsinstituttet 1999, s. 39 (nu SFI Det Nationale Forskningscenter for velfærd). 41 se Peter Scharff Smith & Janne Jakobsen: Når straffen rammer uskyldige børn af fængslede i Danmark, Gyldendal 2010, s om besøgsfaciliteterne i Kriminalforsorgens institutioner og s om børnenes oplevelser. 42 en indsats udtalelse på et møde i børnegruppen i Horserød 20. december 2011, hvor projektleder Lise Garkier Hendriksen deltog. 43 ulla Zøllner, børneansvarlig, Statsfængslet ved Horserød. 44 se Peter Scharff Smith & Janne Jakobsen: Når straffen rammer uskyldige børn af fængslede i Danmark, Gyldendal 2010, s. 62 og 131.

128 45 oplyst af de børneansvarlige, Heidi Hyldal Østergaard og Ole Abildgaard Clausen, til Institut for Menneskerettigheder som led i afrapportering af resultater i projektet. 46 se 153 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august Helst skal man have en god barndom 40 børns fortællinger om et liv med særlige vilkår. Børnenes rapport til FN s Komité for Barnets Rettigheder, Børnerådet 2010, s. 35. Maria er ikke pigens rigtige navn. 48 ibid. Maja og Maria er ikke pigernes rigtige navne. 49 oplyst af en indsat på børnemøde 20. december 2011, hvor en række af de indsatte, der deltog i forældregruppe nr. 1, Statsfængslet ved Horserød, og projektleder Lise Garkier Hendriksen deltog. 50 susie Brøllund Kjær, børneansvarlig og socialrådgiver, Statsfængslet ved Horserød. 51 evalueringsskema afleveret af indsat efter samtalegruppeforløb nr. 1, Statsfængslet ved Horserød. 52 susie Brøllund Kjær, børneansvarlig og socialrådgiver, Statsfængslet ved Horserød. 53 der blev færdiggjort seks fotobøger. Derudover fik to indsatte, der blev overflyttet undervejs i processen, billedmateriale m.v. med på cd-rom til brug for evt. færdiggørelse på det nye afsoningssted. 54 vicky Lorenzen, børneansvarlig i Statsfængslet i Ringe, i skriftligt bidrag til projektlederen om personlige fotobøger. 55 Sådan bor man i Arresthuset i Vejle Informationsbrochure til børn og voksne og Sådan bor man i Statsfængslet ved Horserød Information til børn om Statsfængslet ved Horserød. 56 Brochuren BA Børneansvarlig. 57 Sådan bor man i Arresthuset i Frederikshavn Information til besøgende om Arresthuset i Frederikshavn. 58 Velkommen til besøgsafdelingen Statsfængslet i Ringe. 127

129 som led i besøget i det åbne fængsel Tygelsjö i Malmø under kursusmodul 1 for børneansvarlige i september 2010 hørte deltagerne om fængslets erfaringer med et lignende projekt, der gennemførtes i samarbejde med folkebiblioteket i Malmø. 60 Peter Scharff Smith & Janne Jakobsen: Når straffen rammer uskyldige børn af fængslede i Danmark, Gyldendal 2010, s. 201 f , stk. 1 og 2, i straffuldbyrdelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 5. oktober 2010, som ændret ved lov nr. 113 af 3. februar Peter Scharff Smith & Janne Jakobsen: Når straffen rammer uskyldige børn af fængslede i Danmark, Gyldendal 2010, s. 201 f. 63 Socialfaglig konsulent Hannah Hagerup, Direktoratet for Kriminalforsorgen. 64 svar på spørgeskema fra indsat i Statsfængslet Møgelkær, som tidligere har afsonet i Statsfængslet i Ringe. 65 svar på spørgeskema fra indsat i Statsfængslet Møgelkær. Den pågældende har tidligere siddet i Statsfængslet i Ringe og har angivet i spørgeskemaet, at svaret afgives ud fra situationen i Statsfængslet i Ringe. 66 næstformand Brian Lund Andreasen, Foreningen SAVN, til Peter Scharff Smith, Institut for Menneskerettigheder. 67 se i øvrigt Peter Scharff Smith & Janne Jakobsen: Når straffen rammer uskyldige børn af fængslede i Danmark, Gyldendal 2010, s. 142 ff., for en beskrivelse af en række børnevenlige tiltag i Kriminalforsorgens institutioner. 68 socialrådgiver Louise Storm, Københavns Fængsler. 69 ibid. 70 susan Helbert Henriksen, socialfaglig leder, Anstalten ved Herstedvester. 71 se Fra Danmark er pårørendeforeningen SAVN associeret medlem.

130 72 se bl.a. Kriminalvården: Införande av barnansvarlig, Norrköping 2005; Kriminalvården: Barnombud i Kriminalvården Uppgifter, Norrköping 2006; Kriminalvårdens Forskningskomitté: Fångarnas föräldraskap en utvärdering av föräldrautbildningar inom Kriminalvården, rapport nr. 3, Göteborg 2000; Rita Christensen: Föräldraskap, en studiecirkel (2006). Se også Jessica Tärnergren: Barns besök inom kriminalvården - en intervjuundersökning Kriminalvårdens Forskningskomitté rapport nr. 3: Fångarnas föräldraskap, rita Christensen: Föräldraskap, en studiecirkel (2006) i lov nr. 21 af 18. maj 2001 om gjennomføring av straff mv. (straffegjennomføringsloven). Kilde: Lovdata ( 76 høringsnotat om endringer i straffegjennomføringsloven mv. (kriminalomsorgens ansvar for å ivareta barn av domfelte/innsatte mv.), Justis- og Politidepartementet, 17. november 2011, s justis- og Politidepartementet, der pr. 1. januar 2012 har ændret navn til Justis- og Beredskapsdepartementet. 78 høringsnotat om endringer i straffegjennomføringsloven mv. (kriminalomsorgens ansvar for å ivareta barn av domfelte/innsatte mv.), Justis- og Politidepartementet, 17. november 2011, s ibid, s ibid. 81 linda Moore, Una Convery & Phil Scraton: The Northern Ireland Case Study in Peter Scharff Smith & Lucy Gampell (ed.) Children of Imprisoned Parents 2011, s. 157 ff. 82 linda Moore, Una Convery & Phil Scraton: The Northern Ireland Case Study in Peter Scharff Smith & Lucy Gampell (ed.) Children of Imprisoned Parents 2011, s. 157 ff. 129

131 outline for the meeting. UN Committee on the Rights of the Child. Day of General Discussion. Children of Incarcerated Parents. 58th Session. 19 September 7 October Committee on the Rights of the Child. 30 September Report and recommendations of the Day of General Discussion on Children of Incarcerated Parents. Rapporten er tilgængelig via org/english/bodies/crc/. 85 rapportens oprindelige typografi (brug af fed skrift og understregning) er ændret i denne rapport. 86 Committee on the Rights of the Child. 30 September Report and recommendations of the Day of General Discussion on Children of Incarcerated Parents. Rapporten er tilgængelig via org/english/bodies/crc/. 87 se f.eks. Peter Scharff Smith & Janne Jakobsen: Når straffen rammer uskyldige børn af fængslede i Danmark, Gyldendal 2010, s. 236 ff. 88 Committee on the Rights of the Child. 30 September Report and recommendations of the Day of General Discussion on Children of Incarcerated Parents. Rapporten er tilgængelig via org/english/bodies/crc/. 89 ibid. 90 ibid. 91 ibid. 92 adgangen til at benytte narkotikahunde i undersøgelsen af den besøgende er indført ved bekendtgørelse nr. 545 af 27. maj 2011 om adgangen til besøg m.v. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (besøgsbekendtgørelsen), som trådte i kraft 1. juni Se nærmere i bekendtgørelsens husforbi, nr. 6, juni 2011, s ibid.

132 95 ibid. 96 ibid. 97 røde Kors: Mere fokus på socialt udsatte børnefamilier, Røde Kors, september Projektet er fremhævet som good practice i Holly Mason-White & Helen F. Kearney: Children of (Alleged) Offenders: Revised Draft Framework for Decision-Making, Quaker United Nations Office 2012, s. 65, og som potential good practice i Oliver Robertson: Collateral Convicts: Children of incarcerated parents. Recommendations and good practice from the UN Committee on the Rights of the Child Day of General Discussion 2011, Quaker United Nations Office 2012, s. 36. Rapporterne kan downloades fra 131

133 Bilag Bilag 1 Oversigt over indhold af undervisningsmoduler på kursus for børneansvarlige Modul 1 Børn af fængsledes situation, behov og rettigheder Første undervisningsmodul (fem dage i september 2010) indeholdt undervisning eller oplæg vedrørende følgende emner: introduktion til børne ansvarlig projektet (v. projektleder Janne Jakobsen, Institut for Menneskerettigheder) institut for Menneskerettigheders forskning i børn af fængslede (v. seniorforsker Peter Scharff Smith, Institut for Menneskerettigheder) erfaringer fra besøgsgangen (v. besøgsansvarlig John Steinmüller, Københavns Fængsler/Blegdamsvejens Fængsel) Børnenes oplevelser (v. familie behandler Rikke Schultz Betak, Pension Engelsborg) forholdene for børn af fængslede (v. psykolog Else Christensen) om børns rettigheder og om børn af fængslede i EU (v. Stéphanie Lagoutte, Institut for Menneskerettigheder) rundvisning i Tygelsjö-fængslet i Malmø, inkl. møde med barnombud, møde med pårørendeforeningen Bryggan og orientering om projekt vedrørende indlæsning af godnathistorier politiuddannelsen og politiets håndtering af børn som pårørende direktoratets børnepolitik, børneforum og børneansvarligordningen (v. social faglig konsulent Hannah Hagerup, Direktoratet for Kriminalforsorgen) foreningen for pårørende af indsatte SAVN om erfaringer og muligheder for samarbejde (v. formand Line Dahl Krabsen og næstformand Brian Lund Andreasen) erfaringer med børn af psykisk syge og nøglepersonordningen i psykiatrien (v. børnekonsulent Ingelise Nordenhof, Psykiatrien Roskilde, Region Sjælland) Børn, der bor i Kriminalforsorgens institutioner (v. fængselsinspektør Bodil Philip, Statsfængslet i Ringe) udarbejdelse af handlingsplan for institutionen udarbejdelse af materiale til indsatte forældre. 132

134 Modul 2 Afholdelse af samtalegrupper for indsatte forældre Andet undervisningsmodul (tre dage i februar 2011) indeholdt undervisning eller oplæg vedrørende følgende emner: status vedrørende børneansvarligarbejdet (v. de børneansvarlige og projektleder Janne Jakobsen) nyt fra Kriminalforsorgen (v. socialfaglig konsulent Hannah Hagerup, Direktoratet for Kriminal forsorgen) om forældregrupper, gennemgang af inspirationsmateriale og gruppe arbejde (v. familiebehandler Rikke Schultz Betak, Pension Engelsborg og projektleder Janne Jakobsen) gruppedynamik hvordan man skaber gode grupper (v. psykolog og psykoterapeut Anne Saxtorph) 133

135 Bilag 2 Finansiering af en børneansvarligordning Uanset hvilken løsning man skulle vælge som grundlag for en dansk børneansvarligordning, er det afgørende, at en ordning ikke indføres uden medfølgende finansiering. Det har været tydeligt under forsøgsprojektet, at de børneansvarlige i nogle institutioner har oplevet et vist pres fra kolleger, vagtplanlæggere eller andre, der har anset arbejdet som børneansvarlig som en luksus, der ikke er tid til i en periode med generel overbelægning og deraf følgende pres på personalebemandingen. Et nybrydende tiltag som en børneansvarligordning vil skulle have tid og rum til at udfolde sig og finde det rette leje i hver institution, og det kan næppe forventes, at det er muligt at opretholde og udvikle en børneansvarligordning i længden, hvis der ikke afsættes tilstrækkeligt med personaletimer m.v. til arbejdet. Nedenfor er givet et overslag over, hvad en landsdækkende ordning med udgangspunkt i forholdene under forsøgsprojektet omtrentligt vil indebære af udgifter, idet der dog som angivet undervejs er en række omkostninger, som ikke er medtaget. Overslaget kan derfor udelukkende anvendes som en forsigtig indikation af omkostningsniveauet. Antallet af børneansvarlige Indførelse af børneansvarlige i alle danske fængsler og arresthuse i overensstemmelse med ovennævnte anbefalinger kan som nævnt ske efter flere modeller. Man kan enten forudsætte, at der skal være en børneansvarlig for et bestemt antal indsatte (f.eks. en børneansvarlig for hver 75 eller 50 indsatte, dvs. ca børneansvarlige på landsplan ved pladser (2010)), eller man kan vælge, at der som udgangspunkt skal være en børneansvarlig pr. institution (dvs. ca. 60 børneansvarlige, hvis alle institutioner, inkl. pensioner, tælles med). Det følgende er således ikke en endelig stillingtagen til, hvor mange børneansvarlige der bør være i Kriminalforsorgen, men kan ses som et eksempel på, hvilket omkostningsniveau 134

136 ordningen omtrentligt vil ligge på. Det afgørende er, at der ved indførelsen af en landsdækkende ordning tages hensyn til, at behovet kan variere for de enkelte institutioner, herunder at nogle af de større institutioner i forhold til de mindre institutioner kan have et behov for enten flere børneansvarlige eller flere timer afsat til den enkelte børneansvarlige. Årligt timeforbrug Som nævnt er det erfaringen fra forsøgsprojektet, at ca. 20 timer pr. måned pr. institution, dvs. ca. 250 timer pr. år pr. institution, nogenlunde opfylder behovet i institutionerne. Lægges det til grund, at det i de fleste tilfælde vil være fængselsbetjente, der er børneansvarlige, og at en fængselsbetjents timeløn udgør ca. 200 kr., vil den økonomiske ramme for børneansvarligordningen se således ud med en børneansvarlig pr. institution: 250 timers børneansvarligarbejde årligt à 200 kr. = kr./år Dvs. for ca. 60 institutioner = kr./år Hertil kommer diverse udgifter til eventuelle vikarer i vagtlaget for de børneansvarlige fængselsbetjente i institutionen. For de institutioner, der udpeger personale, som ikke er fængselsbetjente, vil omkostningerne skulle justeres derefter. I forsøgsprojektet valgte Statsfængslet ved Horserød at give løntillæg for merarbejde i stedet for at foretage timefrikøb, og en del af arbejdet foretoges dermed i de børneansvarliges fritid. En landsdækkende ordnings forankring og udvikling forekommer dog at burde baseres på, at børneansvarligarbejdet udføres i arbejdstiden. Uddannelse af de børneansvarlige I forsøgsprojektet gennemgik alle børneansvarlige i alt ni dages kursus. Heraf var de fem dage et grundkursus (kursusmodul 1) i børns rettigheder, forholdene for børn af fængslede, herunder for børn, der bor i Kriminalforsorgens institutioner, samt et besøg på en institution med børneansvarligordning i Malmø, tre dage var et kursus målrettet afholdelsen af samtalegrupper for indsatte forældre (kursusmodul 2), og en 135

137 dag udgjorde en opsamlingsdag nogle måneder efter med erfaringsudveksling og nye input. Se mere om uddannelsen af børneansvarlige ovenfor under kapitel 4. Det er væsentligt, at der også i en landsdækkende ordning afsættes midler til uddannelse af de børneansvarlige for at sikre, at alle børneansvarlige er klædt tilstrækkeligt på til at varetage funktionen. Udgifterne til uddannelsen kan eventuelt justeres, så der afsættes færre end ni dage til hele uddannelsen af de børneansvarlige, men grunduddannelsen om børn af fængsledes forhold og rettigheder, eventuelt inkl. undervisning i gruppedynamik til brug for afholdelsen af samtalegrupper, kan ikke meningsfyldt gøres på under fem kursusdage. I modsætning til timeantallet for institutionen kan uddannelsen ikke splittes op mellem medarbejderne, hvis der er flere børneansvarlige pr. institution. Antallet af deltagere i kursusforløbet vil derfor være højere end antallet af institutioner. Den følgende udregning er baseret på ni-dages-forløbet under forsøgsprojektet: 1 børneansvarlig à 9 dage à kr. = kr. I alt for 60 hhv. 100 børneansvarlige = kr./ kr. Løbende udd. af nye børneansvarlige (anslået 10 om året) = kr. Hertil kommer udgifter til selve kursusafholdelsen samt rejseomkostninger for deltagerne, eventuelle udgifter til vikartimer etc. Sammenfatning om prisen for en børneansvarligordning Afhængigt af hvilken løsning man vælger for indretningen af en børne ansvarligordning, kan udgifterne naturligvis justeres. Et foreløbigt bud på omkostningsniveauet med de forbehold, som er beskrevet ovenfor indebærer udgifter til en børneansvarligordning på anslået kr. til timeforbrug årligt pr. institution (250 t.) samt kr. til timeforbruget til uddannelse af hver børneansvarlig. Hertil kommer udgifter til kursus afholdelse, administration, aktiviteter m.v., som kan afvige så meget fra forholdene under forsøgsprojektet, at det ikke findes hensigtsmæssigt at forsøge at give en præcis rettesnor for det i denne rapport. 136

138 Flere tusind børn havner hvert år i en meget svær situation, når deres far eller mor frihedsberøves. Mange af disse børn har jævnligt deres gang i Kriminalforsorgens institutioner for at besøge en fængslet far eller mor. Børnene oplever, hvordan al kontakt med en fængslet forælder, f.eks. gennem besøg, telefon og brev, skal foregå efter bestemte regler, der ikke altid tager hensyn til børnenes behov og situation. Institut for Menneskerettigheder og Kriminalforsorgen har sat fokus på, hvordan Kriminalforsorgens institutioner via såkaldte børneansvarlige blandt personalet kan forbedre forholdene for børn af fængslede. To fængsler og to arresthuse har gennem en række forskellige tiltag forbedret mulighederne for, at børnene og deres fængslede far eller mor kan opretholde en regelmæssig og personlig kontakt under fængslingen. Dermed styrker man også børnenes rettigheder, som de er formuleret i FN s Børnekonvention.