Børneansvarlige i Kriminalforsorgen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børneansvarlige i Kriminalforsorgen"

Transkript

1 Børneansvarlige i Kriminalforsorgen Fokus på de indsattes børn Forsøgsprojekt Frederikshavn Horserød Ringe Vejle

2 Børneansvarlige i Kriminalforsorgen Fokus på de indsattes børn Forsøgsprojekt Frederikshavn Horserød Ringe Vejle

3 Børneansvarlige i Kriminalforsorgen Fokus på de indsattes børn Forskningsafdelingen og Retssikkerhedsafdelingen Forfattere: Lise Garkier Hendriksen, Janne Jakobsen og Peter Scharff Smith Forsøgsprojektet og denne udgivelse er finansieret af Ole Kirks Fond. Projektet har desuden modtaget støtte fra Dansk Forsorgsselskab. ISBN EAN Layout: Hedda Bank Forsidefoto: Hedda Bank Fotos i rapporten: Arresthuset i Frederikshavn, Arresthuset i Vejle, Statsfængslet ved Horserød, Statsfængslet i Ringe. Oplag: 150 Tryk: Handy-Print 2012 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Strandgade 56 DK-1401 København K Tlf Institut for Menneskerettigheders publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. På Institut for Menneskerettigheder tilstræber vi, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger f.eks. store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Vi arbejder på at få flere tilgængelige pdf er og letlæste resuméer. Læs mere om tilgængelighed på

4 Indhold RESUME 7 1. INDLEDNING 11 Børn af indsatte er fast inventar i fængslet 11 Børns rettigheder og deres relevans for Kriminalforsorgen 13 Børns rettigheder er også for børn af fængslede 13 Hvorfor skal Kriminalforsorgen beskæftige sig med børn af fængslede? 16 Indførelsen af børneansvarlige i to fængsler og to arresthuse 17 Projektets afgrænsning og organisation HVAD ER EN BØRNEANSVARLIG? 21 Den børneansvarliges opgaver og metoder PROJEKTETS INSTITUTIONER 25 Arresthuset i Frederikshavn 25 Information om arresthuset 25 Arresthusets forventninger til projektet 26 Arresthuset i Vejle 29 Information om arresthuset 29 Arresthusets forventninger til projektet 30 Statsfængslet ved Horserød 33 Information om fængslet 33 Fængslets forventninger til projektet 35 Statsfængslet i Ringe 39 Information om fængslet 39 Fængslets forventninger til projektet 40 3

5 Indhold 4. PROJEKTETS INITIATIVER OG RESULTATER 44 Kendskab til børns rettigheder og børns behov uddannelse af børneansvarlige 44 Kursusmodul 1 børn af fængsledes situation, behov og rettigheder 45 Kursusmodul 2 afholdelse af samtalegrupper for indsatte forældre 47 Opfølgende netværksdag 49 Information til kolleger om børns forhold 49 Besked til børneansvarlige om nye indsatte, som har børn 51 Personalets modtagelse af besøgende børn i institutionen 52 holdninger til børn af fængslede blandt de ansatte 54 Fokus på børnevenlige besøgsfaciliteter 55 Indretning af børnebesøgsrum 55 Fremvisning af den indsattes egen stue/celle 64 Mulighed for overnattende besøg 66 Fokus på kontakten mellem indsatte og deres børn 67 indsattes behov for at kunne tale med en børneansvarlig og få information om regler m.v. 67 Børnegrupper og besøgsudvalg for indsatte 68 når kontakten mellem barn og den indsatte forælder ikke er til barnets bedste 69 Samtalegrupper for indsatte forældre 69 Arresthuset i Vejle 71 Statsfængslet ved Horserød 73 Forskellige børnevenlige arrangementer og tiltag 77 Fotoalbums til besøgsrum med billeder fra institutionen 77 Personlige fotos og fotobøger 77 Brochurer m.v. til indsatte og pårørende om institutionen 81 Godnathistorier indspillet af den indsatte på cd 82 Arrangementer i institutionen for indsatte og deres børn 84 4

6 Indhold Børn, der bor med deres mor eller far i institutionen 86 Samarbejde med foreninger 87 Opsamling af initiativer og resultater i institutionerne BØRNEVENLIGE INITIATIVER I ANDRE FÆNGSLER OG ARRESTHUSE 90 Samarbejde med andre institutioner i forbindelse med dette projekt 90 Statsfængslet i Vridsløselille 90 Statsfængslet i Jyderup 91 Københavns Fængsler (Vestre Fængsel) 91 Anstalten ved Herstedvester BØRN AF FÆNGSLEDE I INTERNATIONAL SAMMENHÆNG 95 Børneansvarlige i andre lande 96 Sverige 96 Norge 97 Nordirland 98 FN-fokus på børn af fængslede 99 alternativer til fængsling og hensyntagen til børn af fængsledes rettigheder i retssystemet 100 videreuddannelse af professionelle, der kommer i kontakt med børn af fængslede 101 Børns ret til udvikling og ikke-diskrimination og respekt for barnets eget synspunkt 102 Børns besøg i fængsler m.v. 103 Børns kontakt til en fængslet forælder m.v

7 Indhold 7. ANBEFALINGER 108 Indførelse af landsdækkende ordning om børneansvarlige 108 Hensyn, som Kriminalforsorgen bør overveje i forbindelse med en børneansvarligordning 109 Regelgrundlag for en børneansvarligordning 110 Udbredelse af børneansvarlige i alle institutioner og afdelinger? 110 Udvælgelse af børneansvarlige 111 Arbejdets tilrettelæggelse i institutionen 113 En børneansvarligs arbejdsopgaver 114 Netværksarbejde, rådgivning og erfaringsudveksling KONKLUSION 118 NOTER 121 BILAG Oversigt over indhold af undervisningsmoduler på kursus for børneansvarlige 132 Modul 1 Børn af fængsledes situation, behov og rettigheder 132 Modul 2 Afholdelse af samtalegrupper for indsatte forældre 133 BILAG Finansiering af en børneansvarligordning 134 6

8 resume Hvis jeg var statsminister, ville jeg bestemme, at vi skulle spise sammen i fængslet og lade som om, vi var en almindelig familie i et par timer. Shilas, barn af indsat. 1 Hvert år havner flere tusind børn i en meget svær situation, når deres far eller mor fængsles. Mange af disse børn har med jævne mellemrum deres gang i Kriminalforsorgens institutioner, når de besøger en fængslet far eller mor. Børnene vil måske også opleve, hvordan telefon- og brevkontakt med en fængslet forælder skal foregå efter bestemte regler, som gælder i fængslet eller arresthuset. Hver gang et barn vil i kontakt med sin fængslede forælder, skal barnet følge de procedurer, der gælder. Kriminalforsorgen har derfor en væsentlig rolle at spille, for at et barn kan opretholde en regelmæssig og personlig kontakt til en fængslet forælder noget, barnet har ret til efter bl.a. FN s Børnekonvention. Danske fængsler og arresthuse har traditionelt set ikke været indrettet til besøg af børn og er i nogle tilfælde uegnede til det formål. Kriminalforsorgens institutioner har indtil for nylig ikke haft et generelt fokus på, 7

9 Resume hvordan de kan forbedre mulighederne for, at et barn og en fængslet forælder opretholder kontakten. Nogle steder har man gjort en del gennem de senere år, men lokale initiativer dør ofte ud eller forbliver lokale, og der er derfor stor forskel på forholdene i de forskellige fængsler og arresthuse. Institut for Menneskerettigheder og Kriminalforsorgen har med et to årigt projekt, finansieret af Ole Kirks Fond og med tilskud fra Dansk Forsorgs selskab, sat fokus på disse forhold i to fængsler og to arresthuse. Denne rapport opsamler de initiativer og resultater, som statsfængslerne ved Horserød og i Ringe samt arrest husene i Frederikshavn og Vejle har iværksat og opnået. De fire institutioner har udpeget såkaldt børneansvarlige blandt personalet, og de børneansvarlige har, efter aftale med ledelsen i institutionen og efter at have gennemført et kursusforløb i bl.a. børns rettigheder, sørget for, at forholdene i institutionen på en række områder er blevet forbedret. Det gælder især: Fokus på information til de øvrige medarbejdere i institutionen om børn af fængsledes situation, f.eks. børns oplevelser, behov, udvikling og rettigheder. Der er i institutionerne bl.a. blevet sat fokus på, hvordan personalet modtager besøgende børn. Forbedring af de fysiske rammer for besøg, f.eks. passende og børnevenlig indretning, møblement, dekorering og et bredt udvalg af hensigtsmæssigt legetøj til børn i forskellige alders grupper. Der er bl.a. indrettet nye familiebesøgsrum i Statsfængslet ved Horserød, ligesom Arrest huset i Vejle har renoveret indgangspartiet i arresthuset, hvor også besøgende til arresthuset kommer ind. Herudover har der bl.a. været set på mulighederne for, at børn kan få lov at se deres indsatte forælders egen stue/celle. 8

10 Resume Fokus på kontakten mellem indsatte og deres børn. Institutionerne har arbejdet på at være i løbende kontakt med fængslede forældre og bl.a. være til rådighed for indsattes spørgsmål om regler m.v. i forhold til kontakt med deres børn. Nogle institutioner har oprettet såkaldte børnegrupper eller besøgsudvalg for indsatte forældre, hvor de er med til at drøfte nye tiltag i institutionen, som har betydning for de indsattes børn. Etablering af samtalegrupper for indsatte forældre. Statsfængslet ved Horserød og Arresthuset i Vejle har arrangeret samtalegrupper for indsatte forældre, hvor fængslede forældre har kunnet udveksle erfaringer om, hvordan man kan håndtere sin forældrerolle under en fængsling og i forbindelse med udgang og løsladelse. Fokus på at arrangere børnevenlige arrangementer og tiltag, som kan medvirke til at gøre de indsattes børn trygge ved og glade for at komme på besøg. Institutionerne har iværksat en række tiltag og bl.a. lavet fotoalbums til besøgsrum med billeder af de dele af institutionen, som besøgende ikke har adgang til, samt informationsbrochurer til besøgende børn. Indsatte har også indspillet godnathistorier på cd til deres børn, og der er blevet set på mulighederne for at afholde forskellige arrangementer for indsattes børn. På baggrund af projektets resultater anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at der bliver indført en landsdækkende ordning med børne - ansvarlige i alle Kriminalforsorgens institutioner. Institut for Menneskerettigheder peger i den forbindelse på en række forhold, som bør overvejes i forbindelse med en eventuel landsdækkende ordning, bl.a.: 9

11 Resume At der skeles til international viden og erfaring på området, herunder til de løsninger, Norge og Sverige har valgt, og til FN s Børnekomités anbefalinger på området. At indretning og kvalitet af de fysiske besøgsfaciliteter i Kriminalforsorgens institutioner får et ensartet niveau, og det samme gælder kommunikationen til besøgende om, hvilke regler der gælder for besøg m.v. At der fokuseres på at skabe løbende erfaringsudveksling mellem de børneansvarlige på regional basis, så der bliver en god koordination i indsatsen, og institutionernes praksis bliver ensartet og gennemgående af høj kvalitet. At der, hvor det er hensigtsmæssigt, udpeges mere end en børneansvarlig i hver institution, da erfaringen fra projektet viser, at de børne ansvarlige har haft stor nytte af den opbakning og sparring, der er forbundet med at være to. Direktoratet for Kriminalforsorgen har efter projektperioden valgt at lade børneansvarligordningen fortsætte i de fire projektinstitutioner i 2012, mens et eventuelt videre forløb bliver vurderet, herunder muligheden for at gøre ordningen landsdækkende. 10

12 kapitel 1 indledning Børn af indsatte er fast inventar i fængslet De andre fra klassen siger: Godt det ikke er min far der er i fængsel. Sille, 7 år. 2 Jeg har tænkt så meget på min [fængslede] mor, at jeg ikke kunne følge med i timerne. Amalie, 7 år. 3 Børn af fængslede er en udsat og overset gruppe i det danske samfund. Ifølge Danmarks Statistik har ca. 3 % af alle børn i Danmark på et tidspunkt oplevet en fængsling af en forælder, 4 og der er konstant knap børn, som har en mor eller far i fængsel. 5 I 2010 var der skønsmæssigt i alt børn, som oplevede, at en forælder blev fængslet. 6 Indsattes børn tager ofte del i deres forældres straf. Mange af disse børn må undvære nærheden til en forælder, som de er vant til at bo sammen med eller på anden måde har haft regelmæssig kontakt med. Børnene skal også håndtere omgivelsernes reaktioner, og de skal måske på besøg i Kriminalforsorgens institutioner, der traditionelt set ikke har været indrettet til besøg af børn og i nogle tilfælde stadig må anses for uegnede til dette. 11

13 1. indledning Der eksisterer ingen opgørelser over, hvor mange børn der kommer på besøg i Kriminalforsorgens institutioner, eller hvad den typiske besøgsfrekvens er. I en mindre spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder og omdelt som led i dette projekt noterede 76 % af de adspurgte fængslede forældre, at de fik besøg af deres børn mindst én gang om måneden. I alt 62 % af de forældre, der besvarede spørgeskemaerne, boede sammen med nogle eller alle deres børn på fængslingstidspunktet. Disse tal stemmer nogenlunde overens med de data, som en langt større undersøgelse af indsatte i danske fængsler frembragte i 2010, hvor ca. to tredjedele af de indsatte forældre rapporterede, at de modtog besøg af deres børn under fængslingsperioden, mens 53 % af forældrene havde levet sammen med egne eller samlevers børn ved indsættelsen i fængsel. 7 Institut for Menneskerettigheder har gennem de senere år forsket i børn af fængsledes vilkår i Danmark med udgangspunkt i denne særlige gruppe børns behov og rettigheder. Arbejdet har taget udgangspunkt i de fem faser, der afhængigt af situationen udgør forløbet for en fængsling, dvs. anholdelse, varetægtsfængsling, domfældelse, afsoning og løsladelse. Resultaterne af dette arbejde er fremlagt i bøgerne Når straffen rammer uskyldige børn af fængslede i Danmark 8 og Børn af fængslede en informations- og undervisningsbog 9. Kriminalforsorgens institutioner har i sagens natur en væsentlig rolle at spille i alle de ovenfor nævnte fem faser, idet en domfældt med ubetinget frihedsstraf i mange tilfælde vil have oplevet både arresthuse og fængsler og i nogle tilfælde også pensioner på sin vej gennem systemet. For Institut for Menneskerettigheder var det derfor oplagt at søge at samarbejde med Direktoratet for Kriminalforsorgen om at skabe et øget fokus i de enkelte institutioner på netop dette område. 12

14 1. indledning Kriminalforsorgen og Institut for Menneskerettigheder har på denne baggrund etableret et samarbejde i et toårigt projekt. Projektets helt overordnede formål har gennem tiltag i to fængsler og to arresthuse været at medvirke til at opretholde eller skabe mulighederne for en sund relation mellem indsattes børn og deres fængslede forælder ved at: Sikre et generelt fokus i institutionen på børn af fængsledes situation, behov og rettigheder. Sikre, at forholdene i institutionen kan tilgodese besøgende (også eventuelle overnattende) børns behov og tarv i så vid udstrækning, som situationen, herunder sikkerhedskrav m.v., giver mulighed for. Muliggøre, at fængslede forældre kan dele erfaringer om, hvordan man tackler forældrerollen, mens man sidder inde, ved f.eks. at oprette samtalegrupper for fængslede forældre. Sikre, at der i de sjældne tilfælde, hvor små børn bor med en af deres forældre i fængslet, tages højde for de helt specielle behov, som en småbarnsfamilie har mht. boligforhold, tilknytning mellem forælder og barn, lege- og udviklingsmuligheder for barnet, også uden for fængslet, m.v. Børns rettigheder og deres relevans for Kriminalforsorgen Børns rettigheder er også for børn af fængslede jeg har bl.a. tit været ked af det over det dér med, at man ikke bare kunne løfte røret og ringe til ham ( ) Jeg kunne ligge en eller anden dag og græde hele dagen, og så kunne jeg først snakke med ham tre dage efter, fordi det var der, han ringede ( ) Også tit fordi meget af det, jeg var sur eller ked af det over, der havde jeg faktisk mere behov for at snakke med min far end med min mor. Anne, 19 år

15 1. indledning Børn har rettigheder, og de rettigheder gælder også for børn af fængslede. Børns generelle rettigheder stammer hovedsageligt fra de internationale konventioner, som Danmark har ratificeret, herunder FN s Konvention om Barnets Rettigheder, som også kaldes Børnekonventionen (f.eks. retten til, at beslutninger vedrørende barnet skal være til barnets bedste) og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (f.eks. retten til et familieliv). 11 Foruden de rettigheder, som gælder alle børn, er der i dansk lovgivning en række regler, som har stor betydning for børn af fængslede, selv om reglerne ikke direkte vedrører børn. Det gælder den lovgivning og de tilhørende bekendtgørelser m.v., som regulerer fængsledes forhold, f.eks. muligheder for at få besøg, komme på udgang, få adgang til at bruge telefon og nogle steder adgang til internet/ m.v. og (vedrørende dømte) også valg af afsoningssted. Det ligger ikke inden for denne rapports rammer at give en detaljeret redegørelse for alle retlige forhold, der er relevante for børn af fængslede. Der henvises til Når straffen rammer uskyldige børn af fængslede i Danmark 12 og Børn af fængslede en informations- og undervisningsbog 13, hvori der nærmere er redegjort for disse emner. De generelle principper for beskyttelse af børn, som har åbenlys relevans i forhold til børn af fængsledes situation, skal dog kort nævnes. Børnekonventionen blev vedtaget på FN s generalforsamling i 1989 og trådte i kraft året efter, for Danmark dog først i Børnekonventionen sikrer børns rettigheder på en lang række områder, der omfatter civile, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. 15 Konventionens udgangspunkt er, at familien er den grundlæggende enhed i samfundet, som bør beskyttes, bl.a. for at sikre børns vækst og trivsel. 16 Konventionen anerkender, at barnet med henblik på fuld og harmonisk udvikling af sin personlighed bør vokse op i et familiemiljø, i en 14

16 1. indledning atmosfære af glæde, kærlighed og forståelse. Formålet med at sikre barnet en sådan opvækst er, at barnet fuldt ud bør forberedes til at leve sit eget liv i samfundet og opdrages i lyset af de idealer, der er udtrykt i De Forenede Nationers Pagt, og særligt i en atmosfære af fred, værdighed, tolerance, frihed, lighed og solidaritet. 17 Mange af Børnekonventionens bestemmelser kan have principiel betydning for børn af fængslede. Et eksempel er artikel 2, der foreskriver, at staterne skal sikre, at barnet beskyttes mod alle former for forskelsbehandling eller straf på grund af barnets forældres, værges eller familiemedlemmers stilling, virksomhed, udtrykte anskuelser eller tro (2.2). Artikel 3 fastslår, at barnets bedste skal komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for social velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer (3.1). I artikel 9 redegøres der for, at man skal respektere retten for et barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv (9.3). EU s charter om grundlæggende rettigheder 18 lægger sig op ad Børnekonventionens bestemmelser, idet her fastsættes (artikel 24): I alle handlinger vedrørende børn, uanset om de udføres af offentlige myndigheder eller private institutioner, skal barnets tarv komme i første række. [ ] Ethvert barn har ret til regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med begge sine forældre, medmindre dette er i modstrid med dets interesser. 19 Flere af Børnekonventionens bestemmelser kan ved første øjekast måske synes svært forenelige med, at et barn har en forælder, som er varetægtsfængslet eller afsoner i en af Kriminalforsorgens institutioner. F.eks. er 15

17 1. indledning princippet i konventionens artikel 3, stk. 1, om at barnets bedste skal komme i første række i alle foranstaltninger, som vedrører børn, potentielt set meget vidtrækkende. Et sådan hensyn til barnets bedste bør dog afspejles ved, at der i Kriminalforsorgens institutioner er opmærksomhed på, at en del af de indsatte har børn, og at disse børns rettigheder og behov skal tilgodeses bedst muligt. Dette har man valgt at fremhæve i den norske lov om straffuldbyrdelse, hvoraf det fremgår, at [b]arns rett til samvær med sine foreldre skal særlig vektlegges under gjennomføringen av reaksjonen. 20 Hvorfor skal Kriminalforsorgen beskæftige sig med børn af fængslede? En af dem [de ansatte i fængslet] talte med mig, så jeg bedre kunne samle mod til at tale med min far. Jeg var jo lidt bange for, hvordan det skulle gå. Amalie 21 Hvis man skal have ting med ind [i fængslet], skal de ind i sådan en maskine ( ) og så måtte jeg ikke have en dukke med, dengang jeg var fire. Den ville jeg have, at min far skulle se. Men det måtte jeg ikke, fordi det kunne være, der var noget inde i den ( ) Så blev jeg sur. Og ked af det ( ) Det synes jeg faktisk virkede ret dumt. Jamen de havde jo den der maskine. Hvorfor kunne de ikke bare køre den igennem den? Jeg ville bare gerne vise min far den. Sille, 7 år. 22 At Kriminalforsorgen forholder sig til indsattes børns behov og rettigheder er væsentligt, da det i meget høj grad er i Kriminalforsorgens institutioner og på Kriminalforsorgens præmisser, at børn af fængsledes kontakt med en indsat forælder foregår. Man kan i den forbindelse spørge, om besøgsforholdene i alle Kriminalforsorgens institutioner er acceptable som rammer for samværet mellem børn og deres indsatte forældre? Eller om de procedurer, der gælder i de enkelte institutioner for besøg, tager hensyn til besøgende børn, så mødet med sikkerhedstjek og uniformeret personale kan blive en god og 16

18 1. indledning ikke en skræmmende oplevelse? Eller om der er ting, der kan ændres, så en indsats løbende kontakt til sine børn kan foregå så let og utvungent som muligt, uden at sikkerheden i institutionen kompromitteres? De europæiske fængselsregler inkluderer det udmærkede princip, at [b]esøgsordningerne skal give de indsatte mulighed for at opretholde og udvikle forholdet til deres familie på en så normal måde som muligt (regel 24.4). 23 Denne mulighed for opretholdelse af en jævnlig kontakt under en forældrefængsling har i mange tilfælde væsentlig betydning for børns muligheder for at bevare en nær relation til den pågældende forælder, ligesom et godt familieliv har betydning for, at livet efter fængslet for den fængslede kan blive stabilt og kriminalitetsfrit. 24 Det er med udgangspunkt i sådanne overvejelser og børns rettigheder, at Institut for Menneskerettigheders samarbejde med Direktoratet for Kriminalforsorgen har taget form. Indførelsen af børneansvarlige i to fængsler og to arresthuse Et af de tilbagevendende temaer vedrørende børn af fængslede og forholdene i Kriminalforsorgen er, at børnevenlige tiltag kun sjældent forankres ordentligt i de relevante institutioner. Isolerede indsatser og lokale initiativer kan derfor ofte dø ud eller forblive lokale, og der er stor forskel på forholdene for besøgende familiemedlemmer, herunder børn, i de forskellige fængsler og arresthuse. Med dette toårige projekt har Direktoratet for Kriminalforsorgen og Institut for Menneskerettigheder sat fokus på forholdene for børn af fængslede i fire institutioner: statsfængslerne ved Horserød og i Ringe og arresthusene i Frederikshavn og Vejle. Blandt personalet i institutionerne er der udpeget en 17

19 1. indledning eller flere såkaldt børneansvarlige, som har haft til opgave at sikre, at børns forhold og barnets perspektiv bliver tilgodeset og tænkt ind i de forskellige situationer og rutiner, som dagligdagen i et arresthus eller fængsel rummer. Inspirationen til projektet er særligt hentet i Sverige, hvor alle institutioner under Kriminalvården har en fængsels betjent, eller en anden ansat i fængslet, som ud over sit almindelige arbejde også fungerer som et såkaldt barnombud. De har ansvaret for at have fokus på de indsattes børn. I forsøgsprojektet har der været sat tid af til de børneansvarliges arbejde med projektet i ca. 20 timer pr. institution om måneden, dvs. uanset institutionens størrelse. I nogle institutioner har der været en enkelt børneansvarlig (Vejle og Ringe), i andre har flere personer delt timerne mellem sig (Frederikshavn og Horserød). De børneansvarlige har i de fleste institutioner været fængsels betjente med vagtforpligtelse m.v. (Frederikshavn, Ringe og Vejle), men har i en enkelt institution primært været en socialrådgiver og en programmedarbejder, som er fængselsbetjent uden vagtforpligtelse (Horserød). De børneansvarliges opgaver har i store træk været følgende: At have fokus på, at besøgs faciliteterne i den pågældende institution er børnevenlige, og at familier, så vidt som det overhovedet er muligt, kan foretage sig forskellige ting sammen i forbindelse med besøg, f.eks. læse en bog, spille et brætspil eller et computerspil sammen eller finde på en anden leg inden for de rammer, som institutionen kan give. At give mulighed for, at kontakten mellem et barn og dets fængslede forælder kan opretholdes eller, hvis det er hensigtsmæssigt, etableres under fængslingen ved hjælp af flere typer tiltag, f.eks. arrangementer i fængslet for de indsattes børn eller udarbejdelse af en fotobog til indsattes børn med fotos af forælderen i hverdagssituationer i institutionen. 18

20 1. indledning At tale med den indsatte forælder, hvis den enkelte indsatte ønsker det, om børns behov og eventuelt om, hvordan forældrerollen kan håndteres, mens man sidder inde. At formidle information til kolleger i institutionen især dem, der arbejder på besøgsgangen om personalets forpligtelser i forhold til børns rettigheder og om hensigtsmæssige måder at modtage besøgende børn på. At have fokus på behovene hos de små børn, som i sjældne tilfælde og hvor det kan lade sig gøre bor med deres forælder i institutionen. Projektets afgrænsning og organisation Projektet er et praktisk forsøgsprojekt med det formål at afprøve forskellige initiativer målrettet børn af fængslede i Kriminalforsorgens regi. Det er ikke et videnskabeligt forskningsprojekt, og der er ikke foretaget detaljerede analyser af situationen i de fire projektinstitutioner ved projektets begyndelse med henblik på en efterfølgende videnskabelig måling af, hvilken effekt tiltagene i projektet har haft. Der er ikke desto mindre opsamlet en stor mængde viden og mange erfaringer under projektforløbet, som er søgt formidlet i denne afsluttende projektrapport, der samtidig udgør en intern evaluering af projektforløbet. Den er skrevet af Institut for Menneske rettigheder på baggrund af projektdokumenter, samtaler med de børneansvarlige og skriftlige bidrag fra indsatte i form af besvarelser af et spørgeskema. De børneansvarlige og Direktoratet for Kriminalforsorgen har således på forskellig vis bidraget med informationer til rapporten, ligesom de har haft mulighed for at påpege eventuelle faktuelle fejl i manuskriptet. De børneansvarlige har ikke haft til opgave at give egentlig rådgivning eller undervisning til de indsatte. Det er dog forudsat, at de børneansvarlige 19

21 1. indledning har kunnet tale med de indsatte om det at være fængslet forælder i det omfang, den indsatte har haft lyst, og så vidt som den børneansvarlige har vurderet, at den indsatte ikke i stedet burde henvises til at tale med f.eks. en socialrådgiver. Der har ikke som led i projektet været gennemført interviews med dem, det hele handler om: de fængsledes børn. Børnenes synspunkter er repræsenteret ved den viden, som Institut for Menneskerettigheder har opbygget på området gennem flere år (en viden, der bl.a. bygger på et større materiale med børn af fængsledes egne udsagn) og via de skriftlige bidrag, vi har modtaget fra fængslede forældre som led i projektet, herunder svar på et detaljeret spørgeskema om forholdene i den institution, som den indsatte sidder i. 25 Hvor der her i rapporten er bragt citater fra fængslede forældre uden kildehenvisning, stammer citaterne fra fængslede forældres besvarelser af dette spørgeskema. Projektet er koordineret og administreret af en projektleder ved Institut for Menneskerettigheder (fra januar 2010 til marts 2011 af Janne Jakobsen og fra april 2011 til afslutningen af projektet af Lise Garkier Hendriksen), som løbende har haft kontakt til de fire institutioners børneansvarlige og ledelser samt projektets kontaktperson i Direktoratet for Kriminalforsorgen, socialfaglig konsulent Hannah Hagerup. Derudover har seniorforsker Peter Scharff Smith ved Institut for Menneskerettigheder medvirket i alle væsentlige beslutninger undervejs i projektforløbet. Projektet er finansieret af Ole Kirks Fond og har desuden modtaget støtte fra Dansk Forsorgsselskab. 20

22 kapitel 2 Hvad er en børneansvarlig? Den børneansvarliges opgaver og metoder Den grundlæggende idé med at have en børneansvarlig er, at der er en eller flere ansatte i institutionen, som påtager sig en rolle og et ansvar for institutionens arbejde med at imødekomme børn af fængsledes behov og rettigheder. Dette sker for at sikre gode muligheder for, at børn og fængslede forældre kan vedligeholde eller udvikle kontakten under en fængsling. Det indebærer, at børneansvarlige skal tildeles et vist antal timer om ugen til børneansvarligarbejdet, ligesom de bør deltage i jævnlige netværksmøder med andre børneansvarlige for at udveksle erfaringer. Desuden bør alle børneansvarlige gennemgå et kursusforløb om børn af fængsledes behov og rettigheder. Børneansvarliges kvalifikationer og arbejdsopgaver kan variere afhængigt af de bevilgede ressourcer og arbejdskulturen i institutionen, og det er derfor væsentligt, at institutionens ledelse foretager en afgrænsning af, hvad opgaven indebærer i den pågældende institution. Hver af de fire institutioner i projektet har sammen med Institut for Menneske rettigheder udarbejdet en handlingsplan for, hvilke tiltag eller aktiviteter institutionen har ønsket at lægge vægt på i løbet af projektperioden. Der er i den forbindelse taget udgangspunkt i en række overordnede emner foreslået af Institut for Menneskerettigheder på baggrund af instituttets erfaring med området, men handlingsplanerne er blevet tilpasset de enkelte institutioners forhold. 21

23 2. hvad er en børneansvarlig De overordnede emner, som alle institutionerne har fastlagt aktiviteterne i projektet ud fra, er følgende: 1. Et grundlæggende kendskab til børns rettigheder og børns behov i forskellige aldre for at sikre, at den pågældende institution på bedst mulig vis opfylder disse rettigheder og er opmærksom på børns behov, herunder særligt barnets perspektiv. 2. Information til de øvrige med arbejdere i institutionen om børn af fængsledes situation (børns oplevelser, behov, udvikling og rettigheder), herunder om hvordan man som ansat i Kriminalforsorgen kan håndtere de indsattes børn på en hensigtsmæssig måde, især i forhold til besøg og i de sjældne situationer, hvor der bor børn i institutionen. Endvidere bør der aftales procedurer for, at den børneansvarlige orienteres, når en indsat har et barn, så den børneansvarlige kan tage en samtale med den indsatte om de tilgængelige muligheder for at opretholde kontakten til barnet (telefon, besøg, udgang m.v.). 3. Fokus på at sikre at de fysiske besøgsfaciliteter er egnet til børnebesøg, herunder at der er passende og børnevenlig indretning, møblement, dekorering og et bredt udvalg af hensigtsmæssigt legetøj til børn i forskellige aldersgrupper. Den børneansvarlige bør have et vist råderum til at indføre ændringer og bør have mulighed for at fremlægge og drøfte større tiltag med ledelsen i institutionen. Muligheden for at vise den indsattes egen stue/celle 26 frem for besøgende børn bør nøje overvejes. 4. Fokus på kontakten mellem indsatte og deres børn. Den børneansvarlige bør skabe mulighed for, at børn hvis det er relevant og muligt i forhold til eventuel besøgskontrol hurtigst muligt får mulighed for at komme på besøg hos den indsatte forælder, således at barnet kan få afmystificeret 22

24 2. hvad er en børneansvarlig situationen og institutionen. Den børneansvarlige kan også være behjælpelig i forhold til forskellige spørgsmål, som den indsatte måtte have i relation til sine børn, f.eks. idéer til, hvordan man kan håndtere kontakten til sine børn på en hensigtsmæssig måde under en fængsling, og hvordan børn kan forberedes på at komme på besøg i institutionen. Den børneansvarlige bør være opmærksom på servicelovens regler om skærpet underretningspligt 27, hvis der er tydelige tegn på, at kontakten mellem en forælder og et barn ikke er til barnets bedste. 5. Overvejelse af oprettelse af samtalegrupper for indsatte forældre, hvor de over en periode kan udveksle erfaringer om, hvordan man bedst håndterer sin forældrerolle under fængslingen og i forbindelse med udgang og løsladelse. Sådanne grupper kan organiseres mere eller mindre formelt og med eller uden deltagelse af en socialrådgiver eller anden relevant fagperson, afhængigt af mulighederne i institutionen. 6. Fokus på at arrangere børnevenlige arrangementer og tiltag, som kan medvirke til at gøre de indsattes børn trygge ved og glade for at komme på besøg. Der kan f.eks. være tale om: a. en fotobog til barnet med tekst og billeder fra den indsattes dagligdag eller (hvis det ikke er muligt at lave en individuel fotobog) en brochure eller fotobog med fotos fra forskellige dele af institutionens område. b. en brochure med information til pårørende, inkl. børn, om, hvordan det er at bo i den pågældende institution. c. indspilning på cd af en godnathistorie, som den fængslede forælder læser op, og hvor barnet efterfølgende modtager bog og cd. d. et opdateret foto af barnet og den indsatte forælder. e. særlige besøgsdage i institutionen eller sommerfest, julefest, fastelavnsfest m.v. for indsattes børn og deres forældre. 23

25 2. hvad er en børneansvarlig 7. Særlig opmærksomhed på de børn, som bor med deres forælder i institutionen, herunder fokus på, at institutionens rammer skal leve op til børns rettigheder og behov. Det bør f.eks. sikres, at børnene får mulighed for at komme uden for institutionens område, herunder f.eks. i daginstitution, og at den indsatte forælder er i stand til at passe og holde opsyn med barnet. Desuden bør den børneansvarlige hjælpe den indsatte forælder med eventuelt at modtage støtte uden for fængslet, f.eks. ved at blive tilknyttet en mødregruppe i lokalsamfundet. 8. Samarbejde med eksterne organisationer/foreninger for pårørende til indsatte og Røde Kors. Samarbejdet kan omhandle de frivillige organisationers muligheder for at videregive information til indsatte forældre om f.eks. samtalegrupper for børn af indsatte og pårørendeforeningernes arbejde og arrangementer. 9. Brug af de børneansvarlige som konsulenter internt i institutionen og i Kriminalforsorgen i forbindelse med planlægning af nye tiltag, renovering eller nyopførelse af bygninger eller lignende, hvor de indsattes børn berøres mere eller mindre direkte. Det bemærkes, at de børneansvarliges ansvarsområde som udgangspunkt ikke omfatter de børn og unge under 18 år, som til tider er fængslet i Kriminalforsorgens institutioner. Alligevel kan det efter omstændighederne og afhængigt af, hvordan arbejdet er tilrettelagt i institutionerne, være hensigtsmæssigt, at de børneansvarlige har en vis kontakt til og opmærksom hed rettet mod disse unge mennesker. 24

26 kapitel 3 Projektets institutioner Arresthuset i Frederikshavn Information om arresthuset Arresthuset i Frederikshavn ligger i en bygning på tre etager med 28 pladser. Midteretagen og underetagen udgør de centrale dele af arresthuset med vagtstue, værksted, to motionsrum, billardrum, besøgsrum og kontorer for ledelsen. Megen aktivitet foregår på midteretagens område, som er det eneste fællesareal, arresthuset har, og som egentlig er en cellegang med et åbent trappeareal. Det er her på gangen, der afholdes julegudstjeneste og andre fællesarrangementer. Arresthuset lægger stor vægt på, at de fysiske sikkerhedsforanstaltninger i arresthuset suppleres af, at medarbejderne kender de enkelte indsatte, så der skabes gode relationer og en sund omgangstone i huset. På den baggrund tillades de indsatte i et vist omfang at bevæge sig frit rundt. Fængselsbetjentene i arresthuset er typisk på arbejde i blokke af ca. fire dage, hvoraf de har døgnvagt en del af tiden. Det gør, at der efter de ca. fire dage går op til ti dage, før de skal på vagt igen. Hovedindgang, Arresthuset i Frederikshavn. 25

27 3. Projektets institutioner Besøgsrummet i arresthuset var ved projektets begyndelse et lokale på størrelse med en celle, dvs. ca. 8 m 2, og udstyret med briks, bord og et par stole fra Kriminalforsorgens møbelkollektion. Det er et rum, der skal benyttes til andet end besøg, idet bl.a. indsattes møder med advokater holdes her, ligesom rummet sommetider anvendes til overnatning for varetægtsarrestanter ved overbelægning. Rummet kan derfor ikke indrettes til kun at være børnebesøgs- eller familiebesøgsrum. Arresthusets forventninger til projektet Arresthuset i Frederikshavn har udpeget fængselsbetjentene Heidi Hyldal Østergaard og Ole Abildgaard Clausen som børneansvarlige i projektet. De har i arbejdet med projektet delt timetal og opgaver. Arresthuset har i sin handlingsplan planlagt følgende tiltag og aktiviteter for projektperioden under de overordnede emner, som der er redegjort for ovenfor under kapitel 2: 1. Kendskab til børns rettigheder og børns behov Ingen særskilte bemærkninger. 2. Information til de øvrige medarbejdere i institutionen løbende information om projektet og om børn af indsatte til daglige møder/personalemøder. information af kolleger i andre arresthuse som led i arrestforvarermøder i regionen. 3. Fokus på kontakten mellem indsatte og deres børn i forbindelse med arrangementer for indsatte, afholdt af den lokale bibliotekar, vil der blive givet information til indsatte om børne ansvarligordningen. de børneansvarlige vil sørge for, at nye indsatte ved indsættelsessamtalerne bliver spurgt, om de har børn, og hvis det er tilfældet, vil det 26

28 3. Projektets institutioner blive formidlet til de børneansvarlige, som vil følge op med en samtale med vedkommende om, hvordan kontakten til børnene eventuelt kan opretholdes på en hensigtsmæssig måde. det vil også blive undersøgt, hvor mange af de indsatte, der er fængslet i Frederikshavn ved projektstart, som har børn, således at de børneansvarlige også her kan følge op med en samtale. 4. Fokus på at sikre, at de fysiske besøgsfaciliteter er egnet til børnebesøg de børneansvarlige vil først og fremmest arbejde på at søge penge til at få udbygget besøgslokalet, der er meget lille, samt til at kunne bygge et lille overdækket udendørsareal og til at få etableret direkte adgang fra besøgsrummet til toilettet, så man ikke skal låses ind og ud for at gå på toilettet under besøg. de børneansvarlige vil overveje, om der kan gøres noget for at gøre rummet lidt mere indbydende (også) for børn i udsmykning og indretning. de børneansvarlige vil sørge for, at alle indsattes børn, hvis de ønsker det, får mulighed for at se deres forælders celle under et besøg. 5. Overvejelse af oprettelse af samtalegrupper for indsatte forældre de børneansvarlige har individuelle samtaler med alle de indsatte forældre. Ved projektstart er det meget begrænset, hvor mange indsatte der får besøg af børn. Viser det sig, at der er flere af de indsatte, som har børn, eller kommer der i løbet af projektfasen flere indsatte, som er forældre, vil de børneansvarlige vurdere muligheden for at lave en forældregruppe. er der for lille tilslutning, eller er det ikke muligt at lave en forældregruppe, vil de børneansvarlige i stedet prøve at arrangere, at pårørendeforeningen SAVN kommer og holder oplæg for indsatte forældre. 27

29 3. Projektets institutioner 6. Fokus på at arrangere børnevenlige arrangementer og tiltag de børneansvarlige vil sørge for, at en folder henvendt til indsatte forældre vil ligge fremme det sted, hvor institutionen samler sådanne informationer til de indsatte. de børneansvarlige vil lave et særligt arrangement for indsattes børn i løbet af projektperioden, f.eks. i forbindelse med jul, ligesom de vil sørge for, at højtider og andre traditioner afspejles i udsmykningen af besøgsområdet. de børneansvarlige vil sørge for, at alle indsatte forældre får mulighed for at - pakke en julegave ind til deres børn, og - male et billede sammen med deres børn, som vil blive hængt op i besøgsafdelingen/modtagelsen, eller som børnene kan få med hjem. 7. Særlig opmærksomhed på de børn, som bor med deres forælder i institutionen ikke relevant. 8. Samarbejde med eksterne organisationer/foreninger for pårørende til indsatte og Røde Kors de børneansvarlige vil tage kontakt til SAVN, Røde Kors eller anden relevant organisation med henblik på, at de kan komme på besøg i institutionen og deltage i drøftelse med ledelse, børneansvarlige eller indsatte efter de børneansvarliges nærmere overvejelse af behovet. 9. Brug af de børneansvarlige som konsulenter internt i institutionen og i Kriminalforsorgen arrestforvareren vil holde arrestinspektøren for Midt- og Nordjylland informeret og sørge for, at de børneansvarlige og arrestinspektøren vil afholde møder i løbet af forsøgsperioden. 28

30 3. Projektets institutioner Arresthuset i Vejle Information om arresthuset Arresthuset i Vejle er indrettet i et etplansbyggeri med fire fløje, der rummer tre celleafdelinger, en besøgsgang med fire besøgsrum og et advokatværelse/videoafhøringsrum samt værksteder. På et fællesareal ved den centrale vagtstue findes arresthusets bibliotek. Besøgsgangen ligger i umiddelbar forlængelse af arresthusets indgangsparti, hvor alle kommer ind. Arresthuset har 32 pladser fordelt på tre afdelinger, heraf en specialafdeling med personer sigtet eller dømt for sædelighedskriminalitet (afsonere sidder i arresthuset, indtil de kan overflyttes til afsoning i et fængsel). De to øvrige afdelinger rummer primært varetægtsarrestanter. Fængselsbetjentene i Arresthuset i Vejle er hver kontaktperson for to indsatte med backup hos en kollega, hvis kontaktpersonen ikke er til stede, når der er brug for vedkommende. Man har ikke døgnvagter i Arresthuset i Vejle, så den enkelte fængselsbetjent har dag-, dag-/aften- eller nattevagter. Besøgsrummene er indrettet i rum på størrelse med celler og indrettet med briks, bord og et par stole. Rummene anvendes til overnatning for arrestanter og varetægtsfængslede, hvis detentionen/venterummene på politigården i Vejle er fyldt op, eller hvis arresthuset mangler pladser. I forbindelse med Kriminalforsorgens egen løbende forbedring af besøgsfaciliteter fik arresthuset i 2009/2010 renoveret et af sine fire besøgsrum, der Indgangen til Arresthuset i Vejle. 29

31 3. Projektets institutioner herefter udelukkende benyttes som børnebesøgsrum. Det blev bl.a. malet og møbleret med andre møbler end Kriminalforsorgens egne møbler, og der blev indkøbt legetøj og lidt udstyr til barnepleje, herunder puslebord. Arresthuset modtog bamser og legoklodser fra pårørendeforeningen SAVN og nye børnebøger fra biblioteket i Vejle. Den børneansvarlige sørgede desuden for nye gardiner til rummet samt for udsmykning af væggene med dyremotiver. Arresthuset har ikke faciliteter til at kunne afholde arrangementer for en større mængde gæster, herunder for pårørende, da fællesrummet i midten af arresthuset af sikkerhedsmæssige grunde ikke benyttes til den type arrangementer. Arresthusets forventninger til projektet Arresthuset i Vejle har udpeget fængselsbetjent Stina Weber Frederiksen som børneansvarlig i projektet. De tiltag og aktiviteter, som arresthuset har planlagt for projektperioden (se om handlingsplaner ovenfor under kapitel 2) omfatter i hovedtræk følgende: 1. Kendskab til børns rettigheder og børns behov Ingen særskilte bemærkninger. 2. Information til de øvrige medarbejdere i institutionen den børneansvarlige vil informere institutionens ca. 20 ansatte om projektet og om børn af fængslede i forbindelse med projektets start og vil løbende informere om projektet og om børn af fængslede til møder. 3. Fokus på kontakten mellem indsatte og deres børn den børneansvarlige vil tage en samtale med alle indsatte og få et overblik over, hvor mange af dem der har børn. Når der kommer nye indsatte i arresthuset, vil den børneansvarlige tage en samtale med 30

32 3. Projektets institutioner vedkommende, herunder om, hvordan kontakten til eventuelle børn kan opretholdes. den børneansvarlige vil sørge for at omdele en folder henvendt til indsatte forældre, og for at den desuden er tilgængelig for alle indsatte. den børneansvarlige vil lave en mappe med billeder, som kan ligge i besøgsrummet/som indsatte forældre kan låne, så de kan vise deres børn, hvordan deres celle og andre steder i arresthuset ser ud. 4. Fokus på at sikre, at de fysiske besøgsfaciliteter er egnet til børnebesøg renovering af arresthusets indgangsparti, så det fremstår mere venligt for de besøgende. 5. Overvejelse af oprettelse af samtalegrupper for indsatte forældre den børneansvarlige har individuelle samtaler med alle indsatte forældre. Den børneansvarlige vil vurdere muligheden for at lave en forældregruppe i en eller anden form. Er der for lille tilslutning/er det ikke muligt, vil den børneansvarlige i stedet prøve at arrangere, at SAVN kommer og holder oplæg for indsatte forældre. 6. Fokus på at arrangere børnevenlige arrangementer og tiltag i Arresthuset i Vejle er det meget kompliceret at få lov til at lade pårørende være andre steder i institutionen end i besøgsrummene. Den børneansvarlige vil alligevel undersøge mulighederne for at afholde et pårørendearrangement for indsatte, børn og pårørende i fælles rummet (f.eks. til et lille jule arrangement). den børneansvarlige vil desuden sørge for, at højtider og andre særlige traditioner afspejles i udsmykningen af besøgsområdet. de børneansvarlige vil i samarbejde med det lokale bibliotek arbejde for at indsatte forældre får mulighed for at indspille en godnathistorie for deres børn. 31

33 3. Projektets institutioner 7. Særlig opmærksomhed på de børn, som bor med deres forælder i institutionen Ikke relevant. 8. Samarbejde med eksterne organisationer/foreninger for pårørende til indsatte og Røde Kors de børneansvarlige vil tage kontakt til SAVN, Røde Kors eller anden relevant organisation med henblik på, at de kan komme på besøg i institutionen og deltage i drøftelse med ledelse, børneansvarlige eller indsatte efter de børneansvarliges nærmere overvejelse af behovet. 9. Brug af de børneansvarlige som konsulenter internt i institutionen og i Kriminalforsorgen skal der laves nye tiltag i arrest huset, som på en eller anden måde vedrører de indsattes børn, vil ledelsen i Arresthuset i Vejle tage den børneansvarlige med på råd. 32

34 3. Projektets institutioner Statsfængslet ved Horserød Information om fængslet Statsfængslet ved Horserød er et åbent fængsel med 221 pladser, hvoraf 31 pladser dog er lukkede arresthuspladser. 28 Fængslet udgøres af en række etplans barakbygninger, der oprindeligt opførtes som Røde Kors-lejr for syge krigsfanger fra 1. verdenskrig, og som i det væsentlige stadig har samme bygningsmæssige opbygning. Fængslet har foruden et antal almindelige fællesskabsafdelinger en kvindeafdeling, en almindelig kontraktafdeling 29 og to halvåbne 30 afdelinger; en for såkaldt svage indsatte, herunder personer dømt for sæde lig hedskriminalitet, og en kvindeafdeling med døgnbehandling for misbrug. Derudover har fængslet også en kontraktafdeling for indsatte forældre (familieafdelingen) med 16 pladser. Det er det eneste sted i landet, der giver mulighed for overnattende besøg af egne børn (dog kun børn op til og med seks år) i weekender på selve afdelingen. I afdelingen er der et legerum med legetøj til børn i mange aldre samt adgang til en lille udendørs terrasse og have med legeplads. Fængslet har en besøgsgang med 11 besøgsrum, der benyttes af indsatte i den åbne del af fængslet. Adgang sker via fængslets hovedindgang i den centrale vagtstue, hvor alle går ind. På besøgsgangen er der et legetøjsrum med reoler med legetøj til børn i flere aldre, dog fortrinsvis til mindre børn. Børn kan i forbindelse med et besøg udvælge legetøj i rummet og tage det med ind i det besøgsrum, familien skal benytte. Besøgsrummene er Hovedindgangen til Statsfængslet ved Horserød. 33

35 3. Projektets institutioner Her kan man låne lidt legetøj, der tages med ind i besøgsrummet, Statsfængslet ved Horserød. Legepladsen ved besøgsafdelingen, Statsfængslet ved Horserød. Der er to besøgsrum til brug for indsatte i arresthuset og deres pårørende, Statsfængslet ved Horserød. 34

36 3. Projektets institutioner små, ca. 8 m 2, og ved projektets begyndelse alle spartansk indrettet med briks, sofabord og et par lænestole fra Kriminalforsorgens møbelserie. Fra besøgsgangen er der udgang til et rummeligt udendørsareal med legeplads og borde og bænke, som er lettere afskærmet fra hinanden, så de enkelte indsatte og deres besøgende kan sidde lidt for sig selv, hvis det ønskes. Besøgende til den lukkede del af fængslet bliver af personale kørt fra fængslets indgang ned til fængslets lukkede del i en af fængslets biler. De indsatte i den lukkede afdeling og deres pårørende, herunder børn, kan således ikke benytte legetøjsrummet og de udendørs besøgsarealer ved besøgsgangen. Fængslets forventninger til projektet Statsfængslet ved Horserød udpegede oprindeligt tre børneansvarlige til projektet, men antallet er i løbet af projektperioden reduceret til to: programmedarbejder Ulla Zøllner og socialrådgiver Susie Brøllund Kjær. De børneansvarlige i Horserød har i projektperioden af ressourcemæssige hensyn valgt at koncentrere sig om at iværksætte tiltag og aktiviteter i den åbne del af fængslet, da det ville kræve en del mere tid også at lade projektet omfatte den lukkede arresthusdel. Procedurer og muligheder for diverse tiltag er anderledes i arresthuset, hvor sikkerhedsforanstaltningerne svarer til dem i et lukket fængsel. Det skal dog her nævnes, at arresthusdelen parallelt med dette projekt har fået to fine besøgsrum. Den bygning, der tidligere husede fængslets centralvaskeri, er parallelt med projektperioden blevet totalrenoveret og indrettet med besøgsrum og en række beskæftigelsesmuligheder for de indsatte. Arresthusets besøgsrum er rummelige, ca. 20 m 2, og de har eget toilet og tekøkken, ligesom de er indrettet med sofa, sofabord, lænestole, børnemøbler, tv og playstation og diverse stykker legetøj. 35

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet

Læs mere

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE Forfattere: 2014 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads

Læs mere

Indstilling fra arbejdsgruppen vedrørende indsattes børn.

Indstilling fra arbejdsgruppen vedrørende indsattes børn. 1 Indstilling fra arbejdsgruppen vedrørende indsattes børn. Direktoratet for Kriminalforsorgen oktober 2012. 1 2 Indhold 1. Indledning... 5 1.1 Indstillingens opbygning... 6 1.2 Afgrænsning... 6 1.3 Arbejdsgruppens

Læs mere

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

bogstart børn elsker bøger! Indhold: bogstart bogstart børn elsker bøger! Indhold: Bogstart godt i gang 2 Startvanskeligheder 3 Netværksmøder 3 Bogstart på vej i fængsel 3 Nyt fra forskning 4 Nyt fra Medborgercentre 4 Børnehavebiblioteker

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Børnemiljøvurdering. Institution / børnehus: Børnehaven Lillebo

Børnemiljøvurdering. Institution / børnehus: Børnehaven Lillebo Børnemiljøvurdering Institution / børnehus: Børnehaven Lillebo Udarbejdet d.: Januar og februar 2007 af bestyrelsen og godkendt på personalemøde 7.2.2007 (Udfyldes elektronisk) 1 Det fysiske miljø Forhold

Læs mere

Tirsdag den 25. november 2008, Hotel Nyborg Strand

Tirsdag den 25. november 2008, Hotel Nyborg Strand KONFERENCE BØRN AF FÆNGSLEDE Tirsdag den 25. november 2008, Hotel Nyborg Strand indbyder til konference I Danmark er der hele tiden mellem 4000 og 7000 børn, som har en forælder, der sidder i fængsel.

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald CORPORATE VOLUNTEERING Tryghedsopkald Vejledning til samarbejde mellem virksomheder og Røde Kors om tryghedsopkald foretaget af virksomhedsfrivillige. RødeKors.dk 1 INTRODUKTION OG FORMÅL Denne vejledning

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Indstilling. Oprettelse af fædrelegestue. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Den forventede effekt. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Oprettelse af fædrelegestue. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Den forventede effekt. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 26. oktober 2007 Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Denne indstilling omhandler et forslag til etablering af en 2-årig

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM KRIMINALFORSORGEN OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM KRIMINALFORSORGEN OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE vedr. en særlig udvalgt gruppe af kriminelle MELLEM KRIMINALFORSORGEN OG ODENSE KOMMUNE Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Arresthuset har oplyst at malerarbejdet i celle 17 (den ene af dobbeltcellerne) er udført i august 2002, og at cellen nu fremtræder i pæn stand.

Arresthuset har oplyst at malerarbejdet i celle 17 (den ene af dobbeltcellerne) er udført i august 2002, og at cellen nu fremtræder i pæn stand. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. august 2002 afgav jeg en opfølgningsrapport (nr. 2) om min inspektion den 6. juni 2001 af Arresthuset i Haderslev. I rapporten meddelte jeg at jeg afventede underretning

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 5. september 2001 afgav jeg rapport om min opfølgningsinspektion den 24. august 2001 af detentionen i Nuuk. I rapporten anmodede jeg Politimesteren i Grønland, Justitsministeriet

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forbedrede forhold for børn af indsatte

Forslag til folketingsbeslutning om forbedrede forhold for børn af indsatte 2008/1 BSF 74 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 18. december 2008 af Karina Lorentzen (SF), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Tilsynsrapport 2010. Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter

Tilsynsrapport 2010. Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter Tilsynsrapport 2010 Uanmeldt tilsyn Uanmeldt tilsyn 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Lovgrundlag... 3 1.3. Læsevejledning... 3 1.4. Grundlag for tilsynet... 4 2. Metode...

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Direktoratet har oplyst at fængselsafdelingen i 2003 selv har bekostet og opført en lagerhal.

Direktoratet har oplyst at fængselsafdelingen i 2003 selv har bekostet og opført en lagerhal. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 23. oktober 2003 afgav jeg en opfølgningsrapport vedrørende min inspektion den 18. april 2002 af Fængselsafdelingen Kærshovedgård. I rapporten anmodede jeg om oplysninger

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende Beslutningsforslag nr. B 49 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. december 2014 af Özlem Sara Cekic (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE Nyt Juridisk Forlag Menneskerettigheder i socialt arbejde Nell Rasmussen Menneskerettigheder i socialt arbejde Nyt Juridisk Forlag 2013

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Tilsynet i henhold til grundlovens 71 (2. samling) 71-tilsynet alm. del - Bilag 121 Offentligt. Psykiatrisk Afdeling. Psykiatrisk Afdeling

Tilsynet i henhold til grundlovens 71 (2. samling) 71-tilsynet alm. del - Bilag 121 Offentligt. Psykiatrisk Afdeling. Psykiatrisk Afdeling Tilsynet i henhold til grundlovens 71 (2. samling) 71-tilsynet alm. del - Bilag 121 Offentligt 1 Indhold 3 Velkommen 5 En plan for behandlingen 6 Værd at vide -om husorden 8 Hvilke rettigheder har jeg

Læs mere

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse d Koordinator for sorggrupper for børn og unge Børn og unge, som mister, har brug for sorggrupper Hvert år mister 4.000 danske børn og unge én af deres forældre.

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 7 6 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Søndergade 69. Formålet

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Indsatte i fængsler og arresthuse Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Marts 2014 1 Indhold Brugerundersøgelsen 2013... Læsevejledning...

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2012.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2012. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 583 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 14. maj 2012 Kontor: Økonomikontoret

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

TILGÆNGELIGHED SUBSTRATEGI

TILGÆNGELIGHED SUBSTRATEGI TILGÆNGELIGHED SUBSTRATEGI INTRO TILGÆNGELIGHED SKABER LIGE MULIGHEDER MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheder skal fremme personer med handicaps muligheder for at anvende vores tilbud, produkter og

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008 Der mødte 21 deltagere op og hele landet var repræsenteret. Målet for dagen var at konkretisere Talesøjlens organisering og udarbejde oplæg desangående til DTHS. Opgaverne var at etablere de faglige netværk

Læs mere

Den 24. juni 2002 afgav jeg opfølgningsrapport (nr. 1) hvori jeg bad om nogle oplysninger mv.

Den 24. juni 2002 afgav jeg opfølgningsrapport (nr. 1) hvori jeg bad om nogle oplysninger mv. 1 Den 14. december 2001 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 2. april 2001 af Arresthuset i Ringsted. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet for Kriminalforsorgen om udtalelser mv.

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet. Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 Sag 364/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jacob Kiil, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus, 4. afdeling, den 13.

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,

Læs mere

Børnemiljøvurdering 2008-2012

Børnemiljøvurdering 2008-2012 Børnemiljøvurdering 2008-2012 Indholdsfortegnelse: Indledning s. 1 1) Det fysiske børnemiljø s. 1 2) Det psykiske børnemiljø s. 3 3) Det æstetiske børnemiljø s. 4 Afslutning s. 5 Indledning Børnemiljøet

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere