«En helt anden måde at skrive på» Et studie i skriftlighed i projektarbejde med tysk som fremmedsprog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "«En helt anden måde at skrive på» Et studie i skriftlighed i projektarbejde med tysk som fremmedsprog"

Transkript

1 «En helt anden måde at skrive på» Et studie i skriftlighed i projektarbejde med tysk som fremmedsprog av Karen Sonne Jakobsen Artiklen præsenterer et studie i skriftlighed i et tværfagligt projektarbejde i et dansk gymnasium med fagene tysk og historie. Fokus er på hvordan eleverne arbejder med skriftlighed: Hvad bruger eleverne skriftlighed til i projektarbejdet? Hvilke aspekter af sprog, tekst og skriveproces arbejder de med? Hvilken betydning tillægger de skrivning på fremmedsproget i deres læring og selvopfattelse som brugere af et fremmedsprog? Studiet bygger på sociokulturel teori med henblik på literacy og identitetsaspekter af sproglæring. Det omfatter analyser af elevers samarbejde om at skrive et tysksproget abstract og af interviews med elever om deres identifikationer med at bruge tysk til faglige formål. Til slut diskuteres hvordan projektarbejde med fremmedsprog kan bidrage til at udvikle elevers studieforberedende skrivekompetencer. Studiet er et delprojekt under forskningsprojektet Faglighed og Skriftlighed, finansieret af det danske forskningsråd for humaniora, FKK ( ). Projektet er et samarbejde mellem forskere ved Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Roskilde Universitet 1. Fremmedsprog i projektarbejde. Udfordringer og forskningsbehov Ved en reform af den danske gymnasieskole i 2005 er tværfagligt projektarbejde gjort obligatorisk i alle tre gymnasieår. Formålet er almendannende og studieforberedende, dvs. projektarbejdet skal fremme elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans, lære dem at anvende faglig viden i fagligt samarbejde og at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden og deres egen udvikling. Gennem de seneste år er der kommet særligt fokus på skriveopgaver der er knyttet til de tværfaglige projekter, og som skal bidrage til at eleverne udvikler studieforberedende skrivekompetencer (Krogh 2010).

2 Fra reformens begyndelse er det tværfaglige projektarbejde blevet opfattet som en udfordring for fremmedsprogene til at udvikle indhold og arbejdsformer i samarbejde med andre fag. Projektarbejdet giver mulighed for at elever oplever deres fremmedsprog i brug og lærer at anvende det til faglige formål. Med det stærke fokus der er kommet på sproglige kompetencer og specielt på skriftlighed, kan sprogfagene træde ind i en ny rolle som formidler af sproglig viden og kunnen som ikke kun har relevans for det enkelte sprog, men også for udvikling af skrivekompetencer generelt. I den fremmedsprogspædagogiske forskning findes der ikke megen empirisk baseret forskning om projektarbejde i fremmedsprogene som reformen kunne støtte sig på (jf. Beckett & Miller 2006, Vollmer 2007). I en oversigt over forskning der er relevant for projektbaseret læring af fremmedsprog, noterer Stoller med basis i den amerikanske kontekst at efter mere end 20 års praksis støtter undervisningen sig endnu primært på anecdotal reports, og hun efterlyser empirisk forskning i projektarbejdets forskellige aspekter (Stoller 2006:34f.). For den europæiske situation vurderer Vollmer at med den vægt der ligger på en kompetencebaseret tilgang til undervisning og læring af fremmedsprog, er projektarbejde blevet en pædagogisk betydningsfuld arbejdsform; han efterlyser ligeledes mere forskning, især på området subject- and topic-specific forms of text processing (Vollmer 2007:55). I kølvandet på den danske gymnasiereform er der begyndt at komme forskning med fokus på tværfagligheden, hvordan den opfattes og praktiseres (Harnow Klausen 2011, Zeuner 2012). Skriftlighedens rolle i tværfagligt projektarbejde er blevet undersøgt af Christensen (2009) og Hobel (2009, 2011). På baggrund af studier i gymnasieelevers skriftlige opgaver foreslår Hobel et begrebsapparat som lærere og elever kan anvende i forbindelse med vejledning og feedback på tværs af fag (Hobel 2011:142). Det studie jeg præsenterer i det følgende, ligger i forlængelse af Christensen og Hobel ved at fokusere på skriftlighed og på de tekster eleverne producerer som led i projektarbejdet, men med brugen af fremmedsproget og med elevernes oplevelse af den fremmedsprogede skriftbrug i centrum (jf. også Jakobsen 2005). 2. Et sociokulturelt syn på literacy / tekstkompetence. Teoretisk baggrund og forskningsspørgsmål I forskningsprojektet Faglighed og Skriftlighed har vi udviklet en model for hvordan vi forstår forskningsfeltet som de enkelte delprojekter bygger på (se Fig. 1). Med basis i sociokulturel teori og inspireret af især New Literacy Studies (Barton 2007, Street 1995) betragter vi skriftlighed som social praksis med skrifthændelsen som omdrejningspunkt, dvs. any activity which involves the written word (Barton 2007:37). I projektet fokuserer vi på skrivehændelser, dvs. elevers skrivning som formes af skoleinstitutionen, af fagene og af eleverne og deres liv uden for skolen, herunder deres skrivepraksis. Trekantens tre ben symboliserer at vi i skolen finder skriftpraktikker som er udtryk for forskellige skriftkulturer. Hvis vi tager tværfagligt projektarbejde som eksempel, findes der i den lokale skoleskriftkultur traditioner og normer for hvordan skrivning i projektarbejder gribes an og styres. De tilknyttede lærere som har baggrund i hver deres faglige skriftkultur, har til opgave at formidle en faglig og fagovergribende skriftkultur, f. eks. at kunne skrive en

3 problemformulering. Eleverne praktiserer en elevskriftkultur hvor de i deres skrivning også kan trække på deres skrivepraksis uden for skolen, f. eks. i deres brug af digitale ressourcer eller deres måde at organisere samarbejde på om skrivning. (For en uddybende forklaring af modellen se Krogh & Hobel 2012.) Figur 1. Model til analyse af skrivehændelser i skolen Dette delprojekt er et studie i elevers skrivepraksis i tysk med henblik på at undersøge læringsmuligheder (Lantolf 2000:17) i anvendelsen af andet fremmedsprog inden for rammerne af tværfagligt projektarbejde. Det er et eksplorativt studie som gennem en kvalitativ analyse af skriftlighed i et projektforløb vil give et bud på følgende spørgsmål: Hvad bruger elever skriftlighed til i projektarbejdet? Hvilke aspekter af sprog, tekst og skriveproces arbejder de med? Hvilken betydning tillægger de skrivning på fremmedsproget i deres læring og deres selvopfattelse som brugere af et fremmedsprog? De to første spørgsmål retter sig mod brugen af skriftlighed som fagligt redskab og som basis for læring og bevidsthedsdannelse om sprog og tekstproduktion. I dette studie vil jeg fokusere på et skriftligt produkt et tysksproget abstract og på skriveprocessen i en projektgruppe. Med basis i et sociokulturelt sprog- og læringssyn (Swain 2000, Donato 1994) vil jeg analysere elevernes kollaborative skrivning af teksten og de aspekter af sprog, tekst og læring de arbejder med og tematiserer. Med støtte i Claire Kramsch arbejder om den subjektive betydning af at lære og bruge fremmedsprog (Kramsch 2009) vil jeg inddrage elevernes identifikationer med sprogbrugen og den betydning de tillægger skrivning på et fremmedsprog. Tilsammen skal spørgsmålene belyse forskellige, men sammenhængende aspekter af skriftlighed i projektarbejdet: skriftbrug som fagligt redskab og som sproglig bevidstheds- og identitetsdannelse.

4 Studiet er et bidrag til den sprogpædagogiske forskning som gennem de senere år har inddraget indsigter fra New Literacy Studies i sit teoretiske og metodiske grundlag. Det indebærer at læsning og skrivning ikke opfattes som adskilte sproglige færdigheder, men som en sammenhængende sproglig, kognitiv og social praksis. Hvad det vil sige at blive literate i et fremmedsprog, formulerer Richard Kern således: Becoming literate is therefore not so much a matter of achieving a particular criterial level of reading or writing performance, as it is a matter of engaging in the everdeveloping process of using reading and writing as tools for thinking and learning, in order to expand one s understanding of oneself and the world (Kern 2000:39f). Inden for forskningen i tysk som fremmed- og andetsprog har Portmann-Tselikas udarbejdet et begreb om tekstkompetence der ligeledes lægger vægt på at færdigheder udgør et integreret hele: at kunne læse tekster selvstændigt, at kunne relatere det læste til ens egne kundskaber og at kunne bruge den således vundne information og viden til videre tænkning, tale og handling. At kunne fremstille tekster for andre og derigennem meddele tanker, holdninger og hensigter på en forståelig og adækvat måde (Portmann- Tselikas 2005:1, min oversættelse). Også Portmann-Tselikas trækker på literacy-forskningen, men med en stærkere betoning af literacy som kompetence. En vigtig pointe hos ham er at åbne undervisningsformer som bl. a. projektarbejde på grund af deres kompleksitet forudsætter tekstkompetence som det derfor er sprogfagenes opgave at formidle (Portmann-Tselikas 2002:23). I forhold til denne tese er mit studie et bidrag til at undersøge hvorvidt projektarbejdet netop i kraft af sin kompleksitet kan udgøre en social kontekst hvor elever engagerer sig i brug af læsning og skrivning af fremmedsprogede tekster og derigennem får mulighed for at udvikle tekstkompetence. 3. Et projekt om Globalisering / grænser. Kontekst, data, metode Studiet er gennemført som et feltarbejde hvor jeg over fire dage har fulgt en gymnasieklasse under deres projektforløb, et såkaldt AT-forløb (Almen studieforberedelse). Det er en 2. G med årige elever som har haft tysk tre år i grundskolen og er i gang med deres 2. år i på gymnasieniveau. Det er deres femte tværfaglige projektforløb, så de er ganske rutinerede. I dette forløb indgår fagene tysk og historie med særligt fokus på metoder, materialer og teori. Temaet for forløbet er Globalisering/ grænser. Der er to vejledere tilknyttet, én fra hvert af fagene. Kravene til elevprodukterne er en synopsis med et tysksproget abstract (jf. 4.1), en gruppefremlæggelse hvoraf en del er på tysk, og et talepapir med stikord. Endvidere skal grupperne fungere som opponent for hinanden ved fremlæggelserne.

5 Der blev dannet 6 grupper med 3-5 elever som har udarbejdet hver deres problemformulering inden for temaets rammer. Særligt for dette projektforløb er at klassen fik besøg af gymnasieelever fra den dansk-tyske grænseregion som de interviewede som led i projektet. Før projektforløbet gik i gang, havde klassen i tysktimerne læst tysksprogede tekster i en lærebog der er udgivet med henblik på tværfagligt samarbejde, Grænseland krig og kulturmøde (Hermann m. fl. 2009). Mit datamateriale består af en feltrapport over de fire dage, gruppernes synopser, gruppeinterviews og et lærerinterview. Jeg observerede forløbet fra start til og med de afsluttende fremlæggelser. I løbet af de fire dage kom jeg rundt i de fleste grupper og kunne observere hvordan de håndterede forskellige faser af arbejdet. Mit hjælpemiddel var min lap top hvor jeg tog udførlige noter fra interaktionerne i grupperne. Efter afslutningen gennemførte jeg interviews med grupperne (optaget på lydfil) hvor jeg spurgte til deres oplevelse af projektarbejdet og specifikt til deres arbejde med tysk og med abstractet. Gennem lærerinterviewet fik jeg indblik i pædagogiske intentioner og vejledningsopgaver i tværfaglige projektforløb. Metodisk bygger studiet på en kombination af en etnografisk og tekstanalytisk tilgang. På basis af observationer analyseres først projektforløbet som en helhed bestående af forskellige typer af skrivehændelser og -processer. Dernæst koncentreres analysen om abstractet og om skriveprocessen i en enkelt gruppe for at vise hvilke ressourcer den trækker på og hvordan den samarbejder om tekstproduktionen. Endelig inddrages gruppeinterviews for at belyse den subjektive betydning eleverne tillægger deres skrivepraksis og arbejde med skriftlig tysk i projektet. Derudover inddrages elev- og lærerinterview løbende i fortolkningen af skrivehændelser og -proces. 4. En kompleks skriftpraksis. Analyser og resultater Projektforløbet er en proces hvor der skrives meget. Vi skrev hele tiden. Det er ikke engang løgn, som en af eleverne siger i et interview. Men der skrives ikke bare meget, der er tale om hvad jeg vil kalde en kompleks skriftpraksis som involverer forskellige typer af processer. Nedenfor er oplistet en række af forskellige typer af skrifthændelser som indgår i projektforløbet, og som på forskellig vis involverer skriftlighed. Rækkefølgen skal ikke tages bogstaveligt som en faseopdeling; der er overlapninger, f. eks. mellem interviews og problemformulering (se Tabel 1). Tabel 1 Skrifthændelser i projektforløbet Sprog Modalitet 1. Læsning af tekster tysk skrift 2. Historiefaglige oplæg dansk tale 3. Oplæg v. unge fra mindretallene dansk-tysk tale 4. Interviews dansk-tysk tale

6 5. Problemformulering dansk skrift 6. Besvarelse af delspørgsmål dansk skrift 7. Redigering af synopsis dansk skrift 8. Skrivning af abstract tysk skrift 9. Skrivning af talepapir tysk skrift 10. Fremlæggelse dansk-tysk tale Med Kerns begreber (2000) kan skrifthændelserne karakteriseres som processer hvor eleverne analyserer, fortolker og transformerer diskurs, hvor de skaber og transformerer viden og hvor de udvikler metakommunikativ bevidsthed (Kern 2000: 303f.). Eleverne læser, analyserer og fortolker tysksproget tekst f. eks. indgår der i flere af gruppernes arbejde et tysksproget digt som i synopsen transformeres til dansksproget diskurs om mindretal og identitet. Ved skrivning af abstract og talepapir transformeres identitetsdiskursen til tysksproget metadiskurs om gruppens arbejde med identitetsspørgsmål (jf. ndf. 4.1). Samtidig er der tale om skift mellem forskellige modaliteter (Kress 2003) og transformationer af modaliteter f. eks. fra mundtlige interviews til tekstafsnit i synopsen og forskellige kombinationer af sprog, dansk og tysk. (Tabellens opdeling i tale og skrift er ikke ganske retvisende; i realiteten er tale og skrift tæt sammenvævet i de fleste aktiviteter.) Oplæg og interviews er markeret med begge sprog idet de tosprogede interviewpersoner taler et regionalt farvet dansk, og nogle af eleverne vælger at gennemføre interviews på tysk. Der er altså tale om en flersproget skriftlighed som omfatter læsning og skrivning på (mindst) to sprog og kombinationer af (mindst) to modaliteter. 1 I nogle faser af processen har jeg observeret et tæt samarbejde om skrivning i grupperne: problemformulering, redigering og skrivning af abstract (markeret med kursiv i Tabel 1). I problemformuleringsfasen er det afgørende for gruppen at opnå en fælles forståelse af problemstillingen og her spiller kollaborativ skrivning (Donato 1994) en central rolle. Det er også den fase som både af elever og lærer opleves som den på én gang vigtigste og vanskeligste. Arbejde med delspørgsmål foregår i nogen grad arbejdsdelt. I redigeringsfasen er der igen eller kan der være et tæt samarbejde i gruppen. Det er opgaver som er højkomplekse; om gruppen opnår et godt resultat i form af en præcis og kohærent synopsis, er afhængig af hvordan de bruger denne fase. I interviews giver grupperne udtryk for at problemformuleringen og det at skabe en rød tråd er de vanskeligste opgaver i projektarbejdet. 1 Andre sprog kan f. eks. være engelsk og minoritetssprog. Andre modi: billeder og videoer i forberedelsesfasen, power point-show ved fremlæggelsen.

7 Også skrivningen af abstractet foregår kollaborativt. Det er en svær opgave som kræver at gruppen puljer deres ressourcer for at løse den; der er tale om en kompleks transformation fra én genre, synopsen, til en anden, abstractet, fra ét sprog til et andet, fra faglig diskurs til metadiskurs. Jeg vil i det følgende se nærmere på abstractet og hvordan eleverne arbejder med denne opgave. 4.1 Tysksprogede abstracts. En ny genre Som led i projektarbejdet skal eleverne i grupper skrive en dansksproget synopsis og et tysksproget abstract. En synopsis er et skriftligt produkt på tre til fem sider hvor eleverne skal - udarbejde en titel og angive hvordan de vil inddrage de 2 fag for at besvare problemformuleringen - udarbejde en problemformulering og med særlig fokus på teori og metode arbejde med de væsentligste problemstillinger - præcisere de væsentligste konklusioner - udarbejde en korrekt litteraturliste (Citeret fra skolens beskrivelse af krav til projektet) I dette forløb er abstractet ikke obligatorisk, men en mulighed som holdet har valgt at bruge. Der findes således ingen formelle krav til abstractet, men for andre projektforløb i gymnasiet findes der vejledning for udformning af et resumé (abstract og resumé bruges synonymt). Et resumé fylder linjer og skal - i koncentreret og sammenhængende form præsentere opgavebesvarelsens vigtigste elementer - i sig selv udgøre en meningsfuld helhed og kunne forstås uafhængigt af opgavebesvarelsen - indeholde en præsentation af undersøgelsens problemstilling, de væsentligste resultater og konklusioner (Stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2010) Mens eleverne synes ganske fortrolige med synopsis-genren som nævnt er det femte gang de skriver en synopsis giver de udtryk for usikkerhed over for abstractet. I interviews siger to af eleverne at de har lært hvordan man skriver et abstract i fysik, men de ved ikke hvordan de skal gribe det an i et humanistisk fag. Det er sandsynligvis derfor der er en vis bredde i elevernes formulering af abstractet som tekst; de er ikke kalkeret over et standardiseret skema, men er udtryk for elevernes egne opfattelser af hvad et abstract skal være og hvordan det skal formuleres. 2 2 De følgende citater er nøjagtige gengivelser af gruppernes abstracts som ikke er korrigeret. Ved projektevalueringen gives der ingen særskilt bedømmelse for sproglig form. Projektet evalueres som en helhed hvor der bl. a. lægges vægt på om gruppen kan begrunde de valg den har truffet, og de metoder og begreber den har arbejdet med. Gruppe X hvis skriveproces i det følgende vil blive analyseret nærmere, blev bedømt til at ligge på et godt middelniveau.

8 Den type skrivehandling 3 eleverne vælger i deres abstracts, er den ekspositoriske (Togeby, under udgivelse), som grupperne udfører på forskellige måder: Nogle er rapporterende idet gruppen beretter om deres arbejde i fortid (Eks. 1), nogle er objektcentrerede og holdt nutid (Eks. 2), nogle en mellemting (Eks. 3). Wir haben über die dänische und deutsche Minderheit geschrieben. Wir haben auf die Identität der Minderheit fokussiert ( ) Hierdurch konnten wir feststellen, dass [Vi har skrevet om det danske og tyske mindretal. Vi har fokuseret på mindretallets identitet Herigennem kunne vi konstatere, at ] Eksempel 1 Die folgende Aufgabe enthält eine Antwort auf das oben genannte Problem Formulierung ( ) Es gibt viele Faktoren die beeinflussen, wie die Minderheit heute sieht aus. [Den følgende opgave indeholder et svar på den ovenfor omtalte problemformulering ( ) Der findes mange faktorer der har indflydelse på hvordan mindretallet ser ud i dag.] Eksempel 2 Unser Hauptthema in dieser AT-Verlauf war Grenzland und Identität (..) Wir haben eine übergeordnete Frage und fünf erklärende Frage ( ) Unsere Schlussfolgerung war [Vores hovedtema i dette AT-forløb var grænseland og identitet. Vi har et overordnet spørgsmål og fem forklarende spørgsmål (..) Vores konklusion var ] Eksempel 3 Uanset den valgte stil repræsenterer abstractene samme skrivehandling: på kort plads og på en objektiv måde at informere læseren om gruppens arbejde. Grupperne gør brug af skriftsproglige ressourcer til at producere en informationstæt og kompleks tekst som samtidig er en bearbejdelse af og refleksion over deres projektarbejde (jf. Maas 2010:44f). Det en kompliceret operation som ikke alene består i at sammenfatte indholdet, men også at bevæge sig op på et diskursivt metaniveau. Hertil anvender grupperne hvad jeg vil kalde metadiskursive verber: schreiben, fokussieren, feststellen [skrive, fokusere, konstatere] eller nominaliseringer af sådanne verber: Frage, Schlussfolgerung [spørgsmål, konklusion], også med udvidelser: übergeordnete Frage, erklärende Frage [overordnet spørgsmål, forklarende sandsynligvis menes uddybende spørgsmål]. 3 Begrebet skrivehandling stammer fra det norske Skrivehjulet skjulte_dokumenter/article html Betegnelsen for den enkelte type af skrivehandling stammer fra Togeby (under udgivelse).

9 Abstractets globale, tematiske kohærens skabes af kompositionen som følger mønstret i de overordnede skridt i et projektforløb (se gruppe X s abstract i fuld ordlyd i i appendiks). Først introduceres emnet: In unsere Aufgabe, haben wir über die dänische Minderheit in Deutschland und der deutschen Minderheit in Dänemark geschrieben [I vores opgave har vi skrevet om det danske mindretal i Tyskland og det tyske mindretal i Danmark], dernæst problemformuleringen med underspørgsmål: Unsere Fragestellung heißt [Vores problemformulering er ] og endelig resultaterne: Unsere Untersuchung Zeiger [Vores undersøgelse viser ]. Med begreberne Aufgabe, Fragestellung, Untersuchung [opgave, problemformulering, undersøgelse] fastholdes fokus på metaniveau i forhold til det arbejde der præsenteres. Det sproglige register (Halliday 1978) er præget af et fagligt, begrebsligt ordforråd som Identität, Doppelidentität, Identitätsbildung [identitet, dobbeltidentitet, identitetsdannelse], herunder ord som tilhører både et alment og et fagligt register som Kultur, Nationalgefühl, Persönlichkeit [kultur, nationalfølelse, personlighed]. Hertil hører udtryk som: eine Wirkung haben [have virkning på] Einfluss haben / beeinflussen [have indflydelse på / påvirke] Bedeutung haben [have betydning] Eksempel 4 Ordforbindelserne tilhører det hverdagslige videnskabssprog (Ehlich 1999) som bruges både i og uden for faglige diskurser, og som er forudsætning for at kunne udtrykke sig og handle fagligt på tværs af fag. I deres abstracts arbejder eleverne med skriftsprogstræk der er centrale for denne faglige teksttype. De opfatter abstractet som en særlig genre der skal tjene et bestemt formål, og de har givet det en opbygning og valgt begreber og ordforbindelser der understøtter dette. Da elevernes erfaring med skrivning af abstracts på dette tidspunkt endnu er begrænset, må de bringe forskellige typer af viden i spil for at løse opgaven, herunder sproglig viden og viden om transfermuligheder fra dansk. Som de ganske erfarne projektskrivere de er, har de en viden om de vigtigste stationer i arbejdsprocessen som de bruger som et skema for teksten (jf. Togeby, under udgivelse). I interviewet med læreren peger hun på at klassen har arbejdet meget med genrer, og derfor har en generel genrebevidsthed der kommer dem til gode. Sandsynligheden taler for at gruppen kombinerer flere videnskilder for på fremmedsproget at konstruere en for dem endnu ny teksttype.

10 4.2 Processen. Kollaborativ skrivning af et abstract Et af de abstracts der blev analyseret ovenfor, er skrevet af gruppe X - Anna, Frida, Mie, Sofie og Søren - i skiftende konstellationer med kortvarig inddragelse af læreren. Arbejdsformen i gruppen kan beskrives som flydende idet nogle af gruppens medlemmer udgør en kerne der arbejder kontinuerligt, mens andre går til og fra. Læreren inddrages ad hoc. Følgende observation (Eks.5) stammer fra skrivningen af abstractets første afsnit: 4 Anna: Ok læs lige herfra. Wir haben.. Søren: Det kommer an på hvad køn Bildung er. [Tager sin pc frem.] Søren: Det er hunkøn. Anna: Og hvilken indflydelse.. Søren: Einfluss [Slår op i elektronisk ordbog] Anna: Fühle.. jeg har det lige på tungen.. Søren: Gefühl [Feltrapport] Eksempel 5 Anna indleder sekvensen med en opfordring til Søren om at hjælpe med formuleringen på tysk og Søren giver hjælpen med dels en grammatisk kommentar om køn, dels ved at levere gloser. Den elektroniske ordbog er en vigtig ressource. Den næste observation (Eks. 6) stammer fra skrivning af problemformuleringen: Anna: Skal det ikke være die, der er to.. Søren: Det er flertal.. [Intenst samarbejde mellem Anna og Frida ved skærmen, assisteret af Søren] Anna: Hvorfor.. Søren: Warum.. Anna: Ja det lyder bedre. Bedeutung det er også med stort. Anna: Yes mand hold kæft hvor er det godt.. Kan vi lige trykke den over til tysk. [Gruppen arbejder ind over pausen] [Feltrapport] Eksempel 6 Her samarbejder Anna og Søren assisteret af Frida som fungerer som skriver. Eksemplerne viser at gruppen trækker på og deler grammatisk og leksikalsk viden, viden om ortografi og sproglig intuition: Ja det lyder bedre. De har indtil nu ikke brugt tysk stavekontrol, men slår den til nu. De 4 Gruppesamtalerne er ikke optaget på lydfiler, men bygger på tætte noter fra feltarbejdet. Samtalerne er gengivet så nøjagtigt som muligt under de givne betingelser. De skal bidrage til et helhedsbillede som også baseres på øvrige observationer.

11 er inde i et flow, arbejder koncentreret og i højt tempo ind over spisepausen. observation (Eks. 7) er fra skrivningen af det sidste afsnit: Den følgende Frida: I dag to day Anna: Heute sieht måske, jeg ved ikke. Frida: Søren..mere eller mindre [Søren slår op] Anna, Frida: Uhyggeligt så lang tid det tager. L, ved du hvordan man siger mere eller mindre [Søren hjælper] [Frida skriver, Anna formulerer] Anna: Jeg hader det der med at.. [Feltrapport] Eksempel 7 Arbejdsdelingen er at Anna formulerer, Frida skriver, men tager ind imellem også initiativer, Søren bidrager med ord. Anna nedtoner sin sproglige kompetence ift. de andre og beder om hjælp til gloser (Eks. 7 og 8). Anna: Dass der Grenze.. det er ikke en grænse, det er den grænse.. dass den Grenze. Dass der Grenze som blev fastlagt i Anna: Ja, prøv og skriv det. [Frida skriver] Anna: Er det rigtigt.. eine Bedeutung für Anna: Samarbejde, Søren? Frida: Zusammenarbeiten.. Anna: und Søren: Frieden Anna: durch Dänemark und Deutschland. Anna: Vi er færdige! Slet det der står på dansk. [Feltrapport] Eksempel 8 Observationerne viser et tæt samarbejde om skrivning hvor eleverne tager forskellige roller og trækker på hinandens ressourcer. I den sidste afsluttende del (Eks. 8) er samarbejdet mellem Frida, Anna og Søren så tæt at de formulerer abstractets sidste sætning uden overgange fra den ene taler til den anden. Processen er et eksempel på kollektiv scaffolding, hvor eleverne ko-konstruerer den hjælp de har brug for, for at kunne producere teksten (Donato 1994). Med henvisning til Wood, Bruner og Ross (1976) nævner Donato seks træk der karakteriserer scaffolding: 1) recruiting interest in the task 2) simplifying the task 3) maintaining pursuit of the goal 4) marking critical features and discrepancies between what has been produced and the ideal solution

12 5) controlling frustration during problem solving 6) demonstrating an idealized version of the act to be performed (Donato 1994:41) Næsten alle disse træk findes hos gruppen, ikke kun de sproglige, men i høj grad også de sociale med det resultat at gruppen bevarer koncentrationen og kontrollerer frustration gennem hele forløbet. Midt i forløbet forsøger gruppen at inddrage læreren med en appel om at levere en idealiseret version af et udtryk (mere eller mindre), dvs. en version der accepteres af gruppen som en model for det sproglige problem der skal løses (Donato1994:47). Men læreren er ikke lige til at få fat i, så gruppen må selv konstruere en version der kommer så tæt som muligt på den idealiserede (mehr oder weniger, jf. abstractet). I forhold til punkt 2) simplifying the task spiller læreren derimod en central rolle. Da gruppen går i gang med at skrive abstractet, begynder de med at oversætte fra en tekst de har skrevet på dansk, men de løber hurtigt ind i oversættelsesvanskeligheder og tilkalder læreren. Hun råder dem til at forenkle det de vil sige så de kan sige det på tysk, dvs. snarere end at bidrage til at løse problemet direkte anbefaler hun en skrivestrategi som gør at gruppen selv kan arbejde videre med opgaven (jf. ndf. 4.3). Både lærer og elever bidrager således til den kollektive scaffolding, men på forskellig vis. Frida og Anna, der begge har været meget aktive i skrivningen, gør sig tanker om processen, også om de læreprocesser der er involveret. I interviewet med gruppe X beskriver Anna samarbejdet således: [ ] man sidder og snakker sammen, og så hvis der er noget vi er i tvivl om, så spurgte vi lige de andre, og så kunne de måske også lige sige nogle ord vi ikke lige kunne huske og sådan noget eller kunne finde ud af. [Interview gruppe X] Eksempel 9 Frida tematiserer det arbejde der skal præsteres for at finde den rigtige formulering og det læringsudbytte det giver: Jeg har det også sådan at man tænker lidt mere over tingene når man selv skal sidde øh rigtig koncentreret. Og så okay: Nu skal man altså lave det her og finde ud af hvad der er det rigtige. Så koncentrerer man sig også meget mere om det, og så får man også mere ud af det end hvis det bare er sådan noget: Så ind på google translate, så er det oversat. Det får man jo ikke noget ud af, vel? [Interview gruppe X] Eksempel 10 Det er karakteristisk for Anna at hun både i interaktionerne i gruppen og i interviewet (Eks. 9) nedtoner sin rolle som gruppens ekspert og den der, hjulpet af Søren, giver flest bud på idealiserede

13 versioner. Hermed støtter hun samarbejdet og gruppens fælles resultat. Frida er som nævnt også aktiv, men i en mindre initiativtagende rolle, og det er derfor interessant at hun så tydeligt giver udtryk for at den giver hende et godt læringsudbytte (Eks. 10). Den sociale dimension er væsentlig for at kollektiv scaffolding fungerer som læreproces. Sammenholdt med analysen af abstractet er det påfaldende at samarbejdet i gruppen næsten udelukkende koncentrerer sig om ord, køn og stavning, altså sproglige træk på et lokalt niveau. Det afspejler muligvis det faktum at det er på dette niveau eleverne har de største problemer eller og måske snarere at de har lavet et udkast til abstractet på dansk, så de under skriveprocessen kan fokusere på den sproglige formulering. Denne opdeling af skriveprocessen er ikke uden videre ensbetydende med at eleverne oversætter den danske tekst til tysk; som det vil fremgå laver de snarere på basis af den danske tekst en parallel tysk version. 4.3 Formulering på fremmedsproget. Transformation af viden Læreren anbefaler som nævnt gruppe X at forenkle teksten så de kan sige hvad de vil sige på tysk. Den strategi følger de: Frida: Kommer vi ind på - snakker vi om, skriver vi om [slår op i ordbog] Skriver. Frida, Mie: [Kigger på skærmen og taler om formuleringer] Schreiben til sidst. [Fra feltrapport] Eksempel 11 Umiddelbart er der tale om en sproglig omskrivningsproces en reduktionsstrategi hvor dansk omskrives til mere centrale, ikke-idiomatiske ordforbindelser som lettere kan udtrykkes på tysk: kommer vi ind på snakker vi om skriver vi om skriver (Eks. 11). I interviewet kommer det frem at eleverne ikke ser denne proces som en ren sproglig proces, og at der heller ikke alene er tale om en reduktion af meddelelsen, men at der er mere involveret. I interviewet bliver de spurgt om det betyder noget at de skal skrive på basis af et projekt de selv har arbejdet med, sammenlignet med skriveopgaver på basis af en tekst: Frida: Det gør det helt klart, for hvis man har læst noget og så skal formidle det, så er det svært at omformulere det. Men hvis man selv har det i hovedet og kan det stof man skal skrive ned, så er det nemmere at gøre det for eksempel sætningerne lettere på tysk end det vi havde skrevet på dansk. [Interview gruppe X] Eksempel 12

14 Anna: Ja, det er jo rigtig nok at når man så selv har det i hovedet, så har man også øh sådan bagtankerne om det hvordan man er kommet frem til det danske, og sådan kan man så også arbejde sig frem til det tyske. [Interview gruppe X] Eksempel 13 Frida og Anna taler om den centrale proces i skrivning på et fremmedsprog, at formulere (jf. Portmann, 1991: 425). Portmann fremhæver at ved formulering på et fremmedsprog sker der en afautomatisering af sprog og talemåder; en proces der kan iagttages ovenfor: På elevernes førstesprog melder der sig spontant idiomatiske udtryk som at komme ind på, mens de på tysk skal lede efter det bedst mulige udtryk som her er schreiben (Eks. 11). At skrive et abstract på tysk indebærer at eleverne formulerer deres tanker på tysk på basis af den faglige viden og den viden om processen de har oparbejdet i projektet. Skrivning på tysk er en måde at bearbejde viden på parallelt med skrivning på dansk, mere krævende, men, som Anna siger, man kan arbejde sig frem til det tyske (Eks. 13). Også læreren er inde på at den centrale udfordring i projektarbejdet med tysk er at der skal et vidensniveau til og at det derfor gælder om at få lært eleverne nogle dybdestrategier ( ) fordi hvis de kun bruger overfladestrategien med at huske, så får de jo ikke lært noget særligt (Lærerinterview). Eleverne er enige i synspunktet samtidig med at de pointerer at den oparbejdede faglige viden giver basis for en mere selvstændig sproglig formuleringsproces, også på tysk. 4.4 En helt anden måde at skrive på. Skriftbrug og identitet Da gruppe X bliver spurgt om hvad de har oplevet som svært i projektarbejdet, svarer de at det er at skulle formulere sig på tysk, både i abstractet og ved den mundtlige fremlæggelse. Sprogbrugen i projektet er anderledes end den de kender fra tysktimerne, de skriver længere og under den mundtlige fremlæggelse taler de i længere tid. Men også det sproglige indhold og de sproglige funktioner er anderledes: Frida: Ja, for man kan sige i tysk, der er det mere de basale ting man gennemgår, ikke? Sådan noget hvordan man siger, nu er det bare en lille ting, for eksempel hvordan man siger: Jeg hedder og sådan noget. Der er det mere sådan nogle basale ting, hvor det her, det er jo rent faktisk noget vi arbejder med, noget lidt mere kompliceret. Som handler om et stof som vi har læst os frem til. [Interview gruppe X] Eksempel 14

15 Eleverne har en høj grad af bevidsthed om deres tyske sprogbrug i projektarbejdet; når de bruger sproget til faglige formål, kræver det et mere komplekst sprog end det sprog der bruges til hverdagslig kommunikation (Eks. 14). Det er et gennemgående træk i gruppeinterviewene at eleverne føler at der bliver stillet andre sproglige krav og knyttet højere forventninger til sprogbrugen i forbindelse med projektet. Der skal være en højere grad af grammatisk korrekthed og det er i det hele taget en helt anden måde at skrive på : Hanna: Man skal både have gram / grammatikken i orden og bare helt det / skrivemåden og sådan noget. Det er bare en helt anden måde at skrive på synes jeg bare så Der skal man tænke rigtig meget. [Interview Gruppe Y] Eksempel 15 Flere af eleverne har en klar fornemmelse af at de bevæger sig i et højere, mere formelt skriftsprogligt register som ikke kun er funktionelt til faglige formål, men også er ladet med sociale betydninger: Ditte: [ ] det er sådan lidt altså mere formelt eller fint i sproget, når det er sådan mere tysk i skolen, så det mere man kan/ Det er lettere at sammensætte nogle sætninger, synes jeg, på en eller anden måde. Fordi man kan de der små hverdagsord. Ja, det ved jeg ikke. Det synes jeg bare ikke rigtig man kunne bruge i abstractet. For det var sådan lidt mere finere. [Interview Gruppe W] Eksempel 16 Skriftligheden i projektarbejdet omfatter foruden synopsis og abstract også talepapir og mundtlig fremlæggelse som ligger i et andet, mere skriftsprogpræget register end det de er vant til i klasseværelset. Den forskel i retning af et formelt register Ditte oplever, er hun ikke udelt begejstret for: Ditte: [ ] personligt kan jeg faktisk bedre lide at man bare sidder nede i tysklokalet og det ikke skal være så fint. Og man kan tale sådan lidt frit fra leveren, og så mangler man måske lige et par ord eller et eller andet, så kan de komme sådan undervejs. [Interview Gruppe W] Eksempel 17 Ditte reagerer sensibelt på registerforskellene og det er åbenbart at der er identitet på spil i valg af sprogbrug, også på fremmedsproget (Eks. 16, 17). Brugen af tysk er ladet med subjektiv betydning, ingen elever giver i interviewene udtryk for et neutralt forhold til sproget. Som Kramsch fremhæver, så er det at lære og bruge et fremmedsprog forbundet med imagined identities, projected selves (Kramsch 2009: 5), en dimension som hun tillægger væsentlig betydning i læringserfaringen. I forlængelse af Kramsch konstaterer Ben Rampton at læring af et fremmedeller andetsprog involverer social identitet: So as someone s grasp of a different language develops, it is worth asking: which social categories, figures and stances do they (start to) explore through the non-

16 referential, socially indexical possibilities of the language they re using, how, where, with whom and with what kinds of alignment? (Rampton 2011:1). Det generelle billede i klassen er at eleverne identificerer sig positivt med sprogbrugen i projektet som udtryk for en faglig og mere selvstændig brug af fremmedsproget: Mette: Jeg kunne godt lide at øh /at det nærmest kom op på et lidt højere niveau det faglige tysk, altså, de vi sagde på tysk, var lidt på et højere niveau, i stedet for at det altid er så tekstnært på den måde. Jeg kunne godt lide at man begyndte at analysere [Interview Gruppe Ø] Eksempel 18 Peter: ( ) man skulle formulere noget andet tysk end man er vant til, synes jeg. [ ]normalt er det bare skoletysk, og så får man lidt hjælp, ikke? Men her skulle man ligesom stå på sine egne ben og prøve at formulere det, ikke? [Interview Gruppe Ø] Eksempel 19 Eleverne er forskellige og de har i større eller mindre grad investeret identifikationer i undervisningen, men for en del af dem er der tydeligvis sociale identiteter på spil. Rollen som tyskelev kender de tilbage fra grundskolen, den er tryg og velkendt; foran dem ligger rollen som selvstændig, faglig kompetent bruger af et fremmedsprog som de afprøver gennem projektarbejdet (Eks 18). Den positive identifikation beror først og fremmest på at de bruger tysk til faglige formål som de selv har sat, og på den højere grad af selvstændighed i sprogbrugen. Som Peter siger:.. man skulle stå på sine egne ben og prøve at formulere det (Eks. 19). 5. Læringsmuligheder og studieforberedende skrivekompetencer Nanna: AT-forløbet, det føltes mere naturligt. I hvert fald når vi skulle skrive det, og når vi skulle bruge det tyske sprog. [ ] vi skulle selv sådan tage hånd over hvad vi gerne ville bruge tysk /det tyske sprog til, og det virkede bare mere naturligt. Og det, tror jeg, blev lidt mere virkelighedsrigtigt, lad mig sige det sådan. [Interview Gruppe Ø] Eksempel 20 Hvilke læringsmuligheder ligger der i brug af skriftlighed i andet fremmedsprog i tværfagligt projektarbejde? Inden jeg forsøger at besvare dette spørgsmål, er der grund til at understrege at det studie jeg har præsenteret her, kun dækker et lille hjørne af de mangfoldige sproglige aktiviteter et tværfagligt projektarbejde fører med sig. På basis af de aspekter jeg har analyseret, mener jeg dog at man pege på følgende træk som ikke alene vedrører skriftligheden i tysk, men har et bredere potentiale til at udvikle elevernes studieforberedende skrivekompetencer. Det første jeg vil pege på, har netop med mangfoldigheden og kompleksiteten at gøre. Skrivekompetence handler ikke alene om at kunne skrive tekster i bestemte genrer på bestemte måder, men om at kunne omgås en mangfoldighed af tekster der indgår i et projekt eller en studieopgave på komplekse måder. Fremmedsproget bidrager til kompleksiteten idet eleverne bevæger sig i og mellem to sprog i deres videnstilegnelse og -formulering. Skrivekompetence kan

17 ikke ses isoleret, men er et element i en bredere tekstkompetence/ literacy hvor evnen til at reformulere viden og transformere tekster til nye formål er central (Kern, 2000:208f., Schmölzer- Eibinger 2008:200f.) Det andet vigtige punkt er at projektarbejdet udgør en rig kontekst for forskellige typer af skriveopgaver som har et tydeligt formål, samtidig med at de er så åbne at der er god plads for eleverne til at udforme og arbejde med teksterne. Det er abstractet et eksempel på. At abstractet skrives på et fremmedsprog, betyder at formen ikke indfinder sig af sig selv; der skal arbejdes bevidst med formuleringen. At den ikke i alle henseender svarer til etablerede standarder, er i denne forbindelse sekundært. Væsentligt er det derimod at eleverne selv afprøver at skabe sammenhæng mellem tekstens funktion og form. Hvis kontekst og formål er tilstrækkeligt veldefinerede og eleverne har ressourcer at trække på, er det en opgave der udfordrer elevernes sproglige kreativitet og kunnen. Samarbejdet i gruppen er den afgørende ressource for at opgaven kan løses med udbytte, ikke kun i teknisk forstand, men også som læreproces. For det tredje: At lære at bruge et andet sprog og at læse og skrive i et andet skriftsprogligt register end det man er mest fortrolig med, er en kognitiv og samtidig social og identitetsmæssig udfordring. For elever og studerende der bliver undervist på et andetsprog, er det et dagligt vilkår, for andre er det en fremtidig mulighed som er indenfor rækkevidde for flere og flere. I den klasse jeg har fulgt, var begge elevgrupper repræsenteret. Elevtekster og -interviews viser at projektarbejdet havde en realitet og forpligtethed som gjorde at det blev oplevet som en reel udfordring at afprøve fremmedsproget i nye funktioner og på nye måder. Hertil bidrog kompleksiteten, som omtalt ovenfor, men i høj grad også mødet med jævnaldrende der repræsenterer den region og den kulturelle og sproglige problemstilling som eleverne arbejdede med. Derigennem fik projekterne en konkret forankring i en grænseoverskridende virkelighed som gjorde at det blev til mere end en rent akademisk øvelse; sprog og skrift blev brugt til at lære et stykke af verden og dermed sig selv at kende, en ifølge Kern vigtig side af at blive literate. Eller som det siges i elevcitatet ovenfor: Det blev lidt mere virkelighedsrigtigt.

18 Litteratur Barton, D. (2007) Literacy. An Introduction to the Ecology of Written Language. Malden:Blackwell Beckett, G.H. & P. C. Miller (eds.) (2006) Project-Based Second and Foreign Language Education. Past, Present, and Future. Greenwich: IAP Conacher, J.E. & H. Kelly-Holmes (eds.) (2007) New Learning Environments for Language Learning. Frankfurt a. M.: Peter Lang Christensen, T. S. (2009) Refleksion og fagsamspil som omdrejningspunkt i skriftlige rapporter. In Vatn, G. Å., I. Folkvord & J. Smidt (red.) Donato, R. (1994) Collective Scaffolding in Second Language Learning. In Lantolf J.P. & G. Appel (eds.) Ehlich, K. (1999) Alltägliche Wissenschaftssprache. Info DaF 1, 3-24 Halliday, M.A.K. (1978) Language as social semiotic. The social interpretation of language and meaning. London: Edward Arnold Harnow Klausen, S. (red.) (2011) På tværs af fag. København: Akademisk Forlag Hermann, M. m. fl. (red.) (2009) Grænseland krig og kulturmøde. København:Columbus Hobel, P. (2009) Almen studieforberedelse og innovativ kompetence. En undersøgelse af 1. G eres brug af skrivning som medie til innovation i fagligt samspil. Odense: Syddansk Universitet Hobel, P. (2011) Skrive for at lære og løse problemer. I Harnow Klausen, S. (red.) Jakobsen, K. S. (2005) Zweitspracherwerb im Projektstudium. Dänische Erfahrungen aus einem studienvorbereitenden Programm für Zuwanderer. IMIS-Beiträge 26, Kern, R. (2000) Literacy and Language Teaching. Oxford University Press Kramsch, C. (2009) The Multilingual Subject. Oxford University Press Kress, G. (2003) Literacy in the New Media Age. London:Routledge Krogh, E. (red.) (2010) Videnskabsretorik og skrivedidaktik. Gymnasiepædagogik 77 Krogh, E. & P. Hobel (2012) Årets bedste opgave : en analyse af en elevtekst i dens kontekst. In Matre, S., D.K. Sjøhelle & R. Solheim (red.) Lantolf, J.P. (ed.) (2000) Sociocultural Theory and Second Language Learning. Oxford UniversityPress Lantolf, J.P. & G. Appel (eds.) (1994) Vygotskian Approaches to Second Language Research. Westport: ABLEX Publishing Maas, U. (2010) Literat und orat. Grundbegriffe der Analyse geschriebener und gesprochener Sprache. Grazer Linguistische Studien 73, Matre, S., D.K. Sjøhelle & Solheim, R. (red.) (2012) Teorier om tekst i møte med skolens lese- og skrivepraksiser. Oslo: Universitetsforlaget Portmann, P. R. (1991) Schreiben und Lernen. Grundlagen der fremdsprachlichen Schreibdidaktik. Tübingen:Niemeyer Portmann-Tselikas, P.R. (2002) Textkompetenz und unterrichtlicher Spracherwerb. I Portmann- Tselikas, Schmölzer-Eibinger (Hrsg.) Portmann-Tselikas, P.R. (2005) Was ist Textkompetenz? Universität Graz Portmann-Tselikas, Schmölzer-Eibinger (Hrsg.) (2002) Textkompetenz. Neue Perspektiven für das Lernen und Lehren. Innsbruck:Studienverlag

19 Rampton, B. (2011) Style in a Second Language. Working Papers in Urban Language and Literacies 65 Schmölzer-Eibinger, S. (2008) Lernen in der Zweitsprache. Grundlagen und Verfahren der Förderung von Textkompetenz. Tübingen: Narr Verlag Skrivehjulet: En modell for elevers skrivekompetanse skjulte_dokumenter/article html. Sidst set Stoller, F. (2006) Establishing a Theoretical Foundation for Project-Based Learning in Second and Foreign Language Contexts. In Beckett. G. H. & P. C. Miller (eds.) Street, B. V. (1995) Social Literacies. Critical Approaches to Literacy in Development, Ethnography and Education. London: Longman Swain, M (2000) The output hypothesis and beyond: Mediating aquisition through collaborative dialogue. In Lantolf (ed.) Togeby, O. (i trykken) Bland bare genrerne Vatn, G. Å., I. Folkvord & J. Smidt (red.) (2009) Skriving i kunnskapssamfunnet. Trondheim:Tapir Vollmer, H. J. (2007) Projects as learning environments in foreign language classrooms in Germany. In Conacher J. E. & H. Kelly-Holmes (eds.) Wood, D., J. S. Bruner, & G. Ross (1976) The role of tutoring in problem solving. Journal of Child Psychology and Psychiatry 17, Zeuner, L. (2012) Fagsamspil og erkendelse i de gymnasiale uddannelser. Frederiksberg: Nyt fra samfundsvidenskaberne

20 Appendiks Abstract Wir haben mit dem Grenzland und die Identität gearbeitet. In unsere Aufgabe, haben wir über die dänische Minderheit in Deutschland und der deutschen Minderheit in Dänemark geschrieben. Unsere Fragestellung heißt: Wie ist es, Teil einer Minderheit und Teil von zwei Kulturen zu sein, und hat es eine Wirkung von der Indentitätbildung? Und welchen Einfluss hat Nationalgefühl für die Mitglieder der Minderheit? - Es ist Vorteile und Nachteile auf zwei Länder ein Teil sind? - Welche Einfluss haben die zwei Kulturen auf Indentitätbildung? - Wie haben die Umzüge auf der deutsche-dänische Grenze im 1920 beeinflussen der Minderheit? - Warum haben Nationalgefühl Groß Bedeutung von der Persönlichkeit und Identität? Unsere Untersuchung Zeiger welche Vorteile und Nachteile der Minderheit hatte dadurch dass sie ein Teil auf zwei Länder. Heute sieht der Minderheit es mehr oder weniger als einem Vorteil eine Doppeltidentität zu haben, denn sie können zwei Sprachen auf muttersprachlichem Niveau. Unsere Untersuchung Zeigt auch, dass den Grenze, die gegründet wurde im 1920 geht eine Große Bedeutung für die zusammenarbeiten und Frieden durch Dänemark und Deutschland. Abstract Vi har arbejdet med grænselandet og identiteten. I vores opgave har vi skrevet om det danske mindretal i Tyskland og det tyske mindretal i Danmark. Vores problemformulering lyder: Hvordan er det at være del af et mindretal og del af to kulturer, og har det en virkning på identitetsdannelsen? Og hvilken indflydelse har nationalfølelse på medlemmerne af mindretallet? - Er der fordele og ulemper ved at være en del af to lande? - Hvilken indflydelse har de to kulturer på identitetsdannelse? - Hvilken indflydelse har flytningen af den tysk-danske grænse i 1920 haft på mindretallet? - Hvorfor har nationalfølelse stor betydning for personligheden og identiteten? Vores undersøgelse viser hvilke fordele og ulemper mindretallet havde ved at være en del af to lande. I dag ser mindretallet det mere eller mindre som en fordel at have en dobbeltidentitet, da de kan to sprog på modersmålsniveau. Vores undersøgelse viser også, at grænsen, som blev grundlagt i 1920, har en stor betydning for samarbejde og fred mellem Danmark og Tyskland.

En helt anden måde at skrive på Et studie i skriftlighed i projektarbejde med tysk som fremmedsprog Karen Sonne Jakobsen

En helt anden måde at skrive på Et studie i skriftlighed i projektarbejde med tysk som fremmedsprog Karen Sonne Jakobsen En helt anden måde at skrive på Et studie i skriftlighed i projektarbejde med tysk som fremmedsprog Karen Sonne Jakobsen Artiklen præsenterer et studie i skriftlighed i et tværfagligt projektarbejde i

Læs mere

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014

SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014 SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket

Læs mere

Masterprojektmodulet (15 ETCS)

Masterprojektmodulet (15 ETCS) København og Aarhus, efterår 2015 Masterprojektmodulet (15 ETCS) Master i dansk som andetsprog Modul 4 Koordinator: Karen Lund karlund@edu.au.dk Undervisere: Karen Lund karlund@edu.au.dk Elina Maslo elma@edu.au.dk

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Formål Du udvikler og styrker din sproglige egenskaber på engelsk Du udvikler din evne til at formulere dig mundtlig og skriftelig på engelsk Du udvikler

Læs mere

Masterprojektmodulet

Masterprojektmodulet Sted: København og Århus. Forår 2014 Masterprojektmodulet (Masterprojektseminar og Sprogtilegnelsesdage) Master i dansk som andetsprog Undervisere og e-mail-adresse(r): Karen Lund karlund@dpu.dk Elina

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2016 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie

Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie Workshop ved konferencen Faglighed og skriftlighed 22. marts 2012 v/nikolaj Frydensbjerg Elf, adjunkt,

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte Forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

Skriveprocesser i dansk og tysk. Oplæg v. Tina Stein Raaschou, Aalborg Handelsgymnasium

Skriveprocesser i dansk og tysk. Oplæg v. Tina Stein Raaschou, Aalborg Handelsgymnasium Skriveprocesser i dansk og tysk Oplæg v. Tina Stein Raaschou, Aalborg Handelsgymnasium Indledende skriveøvelse Hurtigskrivning Skriv løs om, hvordan du arbejder med skrivning og om de gode skriveøvelser,

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag

Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Steffen M. Iversen Institut for Kulturvidenskaber Uddannelsesvidenskab Syddansk Universitet Konferencen Status for Læsning 10. September 2012

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

LURE BOG FOR TOSPROGEDE

LURE BOG FOR TOSPROGEDE Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Undersøgelsens forskningsinteresse I ministerielle styredokumenter

Læs mere

Fælles principper for AT på FG

Fælles principper for AT på FG 1 AT på FG 2012-13 2. Introduktion 3. Formål og ansvarsfordeling 4. Fag og forløb 5. Synopsis 7. Studierapport 8. Talepapiret og den afsluttende prøve 9. Bedømmelseskriterier 2 Fælles principper for AT

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 december 2016 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

aktiviteter Sport Kryds og tværs opgaver med udgangspunkt i læste tekster. Skriftlig oversættelse. Rollespil

aktiviteter Sport Kryds og tværs opgaver med udgangspunkt i læste tekster. Skriftlig oversættelse. Rollespil Fag: Tysk Hold: 28 Lærer: Rikke Balle Larsen 32-42 Undervisningsmål 9/10 klasse Udtalekorrekthed hovedindhold af lyd- og billedmedier ordforråd Vælge og anvende læsestrategier, herunder nærlæsning og skimming

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion. ITinddragelse (ordbøger).

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion. ITinddragelse (ordbøger). Fag:Tysk 31-36 Hold: 9 Lærer: Malene Clante Undervisningsmål 9/10 klasse Arbejde med at lytte til tysk, som det tales i og uden for de tysktalende lande. Arbejde med at læse og bearbejde forskellige teksttyper

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Tysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Tysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: LRO De ugentlige tysktimer vil bestå af: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Kommunikative færdigheder

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Zivilcourage. Om forløbet. Forfatter. Niveau. Varighed. Lisebet Svanøe klasse. 3-5 lektioner

Zivilcourage. Om forløbet. Forfatter. Niveau. Varighed. Lisebet Svanøe klasse. 3-5 lektioner Zivilcourage Forfatter Lisebet Svanøe Niveau 9.-10. klasse Varighed 3-5 lektioner Om forløbet Forløbet Zivilcourage er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne delvist kan arbejde

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for tysk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for tysk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk I tysk i 8. klasse vil vi arbejde med følgende fem temaer: Mit Musik geht alles besser Familie

Læs mere

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Dansk A hhx, februar 2014

Dansk A hhx, februar 2014 Bilag 1»Bilag 9 Dansk A hhx, februar 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere