Danish Lad os snakke om hiv på vort eget sprog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danish Lad os snakke om hiv på vort eget sprog"

Transkript

1 Danish Lad os snakke om hiv på vort eget sprog AIDS & Mobility Europe håndbog

2 Imprint AIDS & Mobility Europe Guidebook Information about HIV and AIDS, Hepatitis, STIs, Safe Sex and Safe Drug Use A Guidebook for Migrants and Mobile Populations in Europe Edited and Published by: Ethno-Medizinisches Zentrum e.v. (EMZ), AIDS & Mobility Europe (A&M) Coordinating Project Partner Königstraße 6, Hannover Germany Design: eindruck, Hannover Typesetting: Bernd Neubauer, Göttingen Picture credits: Title page and pages 8, 9, 11, 20, 24 fotolia.com; pages 12, 30 John Olsen; pages 6, 14, 31 Naz Project London This guidebook is intended for public use. However, to protect the accuracy of the content, all rights are reserved. Any use other than that allowed by law requires the publisher s prior written permission. Please, write to us. We will be happy to grant you a licence. This guidebook is available in the following languages: Albanian, Arabic, Danish, Farsi, French, German, Italian, Kurmanci, Portuguese, Romanian, Russian, Somali, Spanish, Turkish, Urdu This guidebook was produced in collaboration with the AIDS & Mobility Europe associated project partners: European AIDS Treatment Group (EATG), Fondettilbekaempelseaf aids (AIDS- Fondet), International Organization for Migration (IOM), Istituto nazionale per la promozione della salute delle popolazioni migranti e il contrasto delle malattie della povertà/national Institute for Health, Migration and Poverty (NIHMP), Yeniden Saglik ve Egitim Dernegi/Yeniden Health and Education Society (Yeniden), MTU AIDS-I Tugikeskus (AISC), Naz Project London (NPL) This guidebook contains text based on leaflets produced by the TAMPEP Project (European Network for HIV/STI Prevention and Health Promotion among Migrant Sex Workers), and published by the TAMPEP International Foundation. The individual leaflets can be downloaded, reproduced and used by other organisations subject to an agreement with the TAMPEP International Foundation (www.tampep.eu). March

3 Indhold Forord 4 Introduktion 5 Dine rettigheder 6 Menneskets krop 7 Om hiv og aids 8 Sikker sex 12 Sikrere brug af stoffer 16 Om viral hepatitis 20 Om tuberkulose (TB) 24 Om seksuelt overførbare infektioner 26 Prævention og graviditet 30 Pas godt på dig selv 31 Yderligere information 32 3

4 Forord Kære læser Det er vigtigt, at mennesker, som lever med hiv/aids eller hepatitis, kan leve uden diskrimination. Det er nødvendigt at vide, hvordan disse sygdomme smitter, og hvordan vi beskytter os selv mod at blive smittet. Det er også vigtigt at tage hensyn til vore forskellige sprog og kulturelle baggrunde. I de mange år, jeg har arbejdet med migranter som mig selv, omrejsende folk og etniske minoriteter, har jeg lært, at viden er bedre end frygt, og at information givet på ens eget sprog er nøglen til dette. Det er derfor, vi har givet denne håndbog titlen»lad os snakke om hiv på vort eget sprog«. Selv om det drejer sig om svære emner, så kan det at lære om og at tale om seksuel sundhed og stofmisbrug hjælpe os til at leve et liv i større sikkerhed. EU støtter AIDS & Mobility Europa (A&M) i at nå ud til unge mennesker og deres familier og miljøer. Denne håndbog er en service til dig fra AIDS & Mobility-netværket. Den vil hjælpe dig med at lære de vigtigste fakta: hvordan hiv, hepatitis og seksuelt overførbare infektioner smitter fra en person til en anden, hvordan du kan beskytte dig selv og andre, hvordan du kan finde ud af om du er smittet og hvilken behandling, der er tilgængelig. Formålet er at give dig up-to-date information og at vejlede dig, hvis du har brug for yderligere og mere personlig rådgivning. AIDS & Mobility opfordrer dig til at overveje at blive testet for hiv og hepatitis. Frivillig test er det første skridt mod effektiv behandling og pleje. Vi opfordrer dig til at kontakte de organisationer, som er nævnt bagest i denne håndbog, hvis du har brug for rådgivning. Du behøver ikke at opgive dit navn, når du kontakter dem. Jeg er glad og stolt over at kunne anbefale denne håndbog til dig, og jeg vil gerne rette en tak til vores AIDS & Mobility partnere og støtter for deres bidrag til produktionen og udbredelsen af den. Ramazan Salman (A&M Projektleder) 4

5 Introduktion Forebyggelse af hiv er vigtig for alle. Også selv om du ikke overvejer at have sex eller bruge stoffer: Viden er magt, og du vil måske en dag være i stand til at lære andre om det. Denne håndbog tilbyder information om hiv og aids og om forebyggelse, test, behandling, støtte og omsorg. Den indeholder ligeledes information om viral hepatitis, tuberkulose og seksuelt overførbare infektioner (soi). Alle disse sygdomme skyldes infektioner. En infektion betyder, at en meget lille organisme, oftest i form af et virus eller en bakterie, kommer ind i kroppen og forårsager ændringer, der gør personen syg. Forskellige smitsomme organismer påvirker forskellige dele af kroppen. Det kan være et organ, som for eksempel leveren i tilfælde af hepatitis, eller et bestemt system, som immunsystemet i tilfælde af hiv. Hiv, hepatitis og soi smitter fra person til person. Visse typer for adfærd, som f. eks. sex eller indsprøjtning af stoffer, gør det lettere for disse vira og bakterier at komme ind i kroppen. For at beskytte dit helbred: Hvis du har sex, så praktiser sikker sex Hvis du tager stoffer, så praktiser sikker brug Bliv vaccineret mod hepatitis A og B Få foretaget regelmæssige seksuelle sundhedsundersøgelser, inklusiv en hiv-test Bliv testet for TB, hvis du tror, du har været udsat for smittefare. Denne bog forklarer hvorfor og hvordan. Den er blevet skrevet for at hjælpe personer fra mange forskellige kulturelle og sproglige baggrunde, især unge og deres familier, til bedre at kunne beskytte sig. Den sigter også på at fjerne frygt, fremme dialog og hjælpe med at bekæmpe stigmatisering og diskrimination af personer, der lever med hiv, aids eller hepatitis. AIDS & Mobility Europe projektet har bragt personer sammen repræsenterende mange sprog og kulturer. Denne bogs indhold bygger på erfaringer fra mange lande. Den blev udarbejdet til deltagerne i AIDS & Mobility undervisningssessioner udført af trænede og licenserede interkulturelle hiv og aids mediatorer. Du får den gratis. Vi håber, du vil finde den brugbar. Hvis du har brug for yderligere information eller støtte, så kontakt venligst en eller flere af de organisationer, der er anført bagest I bogen. 5

6 Dine rettigheder Retten til sundhed er en fundamental menneskeret, der omfatter alle mennesker uanset status eller statsborgerskab. På grund af selve migrationen, eller fordi de mangler adgang til information, forebyggelse og sundhedsfaciliteter, har migranter specielle behov i forhold til sundhedssystemerne og kan være mere udsatte for infektionssygdomme som hiv, hepatitis, soi og tuberkulose. Alle EUs medlemslande har underskrevet den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og skal derfor sikre, at sundhedsydelser af høj kvalitet forefindes, er tilgængelige og acceptable for alle. Tilgængelighed betyder også, at ydelserne skal være følsomme i forhold til patienter med forskellige kulturelle baggrunde. EUs regler og resolutioner sigter mod at sikre, at man som migrant eller medlem af en mobil befolkningsgruppe eller etnisk minoritet har samme ret til sundhedsydelser som alle andre. Selvom man befinder sig i et land uden lovlig opholdstilladelse, har man stadig ret til sundhed og derfor adgang til sundhedsydelser. Selvom landene gør fremskridt i retning af ret til sundhed for alle, så oplever migranter og mobile befolkningsgrupper stadig betydningsfulde barrierer i forhold til sundhedsydelser. Der findes måske ikke information på ens sprog, eller kompetente tolke til rådighed. Man kan blive afkrævet betaling for visse ydelser eller behøve at rejse langt for at få dem. Hvis du vil vide mere om de eksisterende sundhedstilbud i dit område, så prøv at kontakte det lokale sundhedscenter. Organisationerne nævnt bagest i denne bog kan muligvis også være behjælpelige. 6

7 Menneskets krop Menneskelig anatomi Svælg Strubehoved Hjerte Arterier Muskler Lever Galdeblære Nyrer Skelet Tarme Hjerne Lymfekirtler Lunger Milt Knoglemarv Mave Vener Bugspytkirtel Blære Infektionerne, der er nævnt i denne bog, påvirker forskellige dele af kroppen. Billedet viser nogle af de vigtigste byggesten og organer, og hvor de befinder sig i kroppen. 7

8 Om hiv og aids Hiv (Human Immunodeficiency Virus) er det virus, der fører til aids (Acquired Immune Deficiency Syndrome), hvis det ikke behandles. Man udvikler ikke nødvendigvis symptomer i hiv-infektionens første fase. Man kan godt være smittet i mange år og smitte andre, selv om man ikke har symptomer. Der findes i dag en meget succesfuld behandling, der kan holde en hiv-smittet person sund hele livet. Antiretroviral (ARV) behandling skal tages hver dag, og der kan være bivirkninger. Hvis hiv ikke behandles, nedbrydes immunforsvaret, og kroppen vil ikke være i stand til at bekæmpe og komme sig over infektioner og andre sygdomme. Aids kan undgås med behandling. Man udvikler aids når immunsystemet er så svagt, at kroppen bliver modtagelig for alvorlige sygdomme og infektioner, der kan være fatale. Der findes endnu ikke en vaccine mod hiv. Hiv og kropsvæsker Hiv-virus findes i alle kropsvæsker hos en smittet person, men kun i mængder, der er store nok til at kunne smitte i følgende: BLOD, SÆD, SKEDESEKRET og MODERMÆLK For at kunne smitte, skal en tilstrækkelig mængde virus ind i kroppen via blodbanen eller slimhinder (munden, skeden, anus, forhud og åbningen forrest på penis). 8

9 Hiv kan smitte Ved anal- eller vaginalsex uden kondom. Ved at dele sprøjter og andet udstyr i forbindelse med stofbrug. Ved dårlig hygiejne i forbindelse med tatoveringer og kropspiercinger. Ved oralsex uden brug af kondom eller kofferdam (et plastik-stykke) selv om risikoen er lav. Dette gælder især hvis der er sår i munden hos den modtagende person. Fra en smittet mor til barn under graviditet, fødsel og/eller amning. Dette kan forebygges effektivt gennem behandling. Ved blodtransfusioner med u- screenet blod, blodprodukter og organtransplantationer. Hvordan hiv ikke kan smitte Hvis du kender nogen, som er smittet med hiv, er det sikkert at Dele glas, tallerkener, samme seng og toilet. Have kontakt med sved og tårer. Give hånd. Røre og kysse hinanden. Have ikke-penetrerende sex (bortset fra oral sex uden brug af kondom eller kofferdam). Have beskyttet oral, vaginal og analsex ved brug af kondomer og glidecreme. Hvis du har været udsat for smitte-risiko, bør du overveje at få taget en hiv-test. 9

10 Hiv-testen En blodprøve kan afgøre, om man er smittet med hiv. Nogle klinikker tilbyder hurtig test, hvor man får resultatet inden for en time. Andre steder går der flere dage, inden man kan få svaret. Når hiv kommer ind i kroppen, reagerer kroppen på infektionen ved at danne nogle bestemte proteiner. Disse proteiner kaldes antistoffer. Det tager som regel antistofferne mellem 3-12 uger at udvikle sig. Den tid, der går fra man bliver smittet, til kroppen udvikler antistoffer, er den såkaldte vinduesfase. I vinduesfasen har kroppen endnu ikke udviklet antistoffer, og derfor kan hiv endnu ikke måles i blodet. Alligevel kan man sagtens have en høj virusmængde i blod, sæd, skedesekret eller modermælk og smitte andre. Afhængigt af den anvendte test betyder det, at en hiv-test viser, hvad din hiv-status var 8-12 uger før testen blev foretaget. I Danmark er resultatet pålideligt efter 8 uger. Beskyt dig selv, mens du venter på resultatet af hiv-testen. Testen beskytter dig ikke mod smitte. Hvis en person har antistoffer i blodet, betyder det, at han/ hun er smittet med hiv-virus. Hvis man tester positiv, hvilket vil sige, at man er hiv-smittet, vil der normalt blive foretaget en ny test for at bekræfte resultatet. En hiv-test med et NEGATIVT resultat betyder: At INGEN hiv-antistoffer blev fundet, og at personen ikke er smittet med hiv. En hiv-test med et POSITIVT resultat betyder: At der blev fundet hiv-antistoffer i blodprøven. Det betyder, at personen er smittet med hiv og vil vedblive at være det altid. Symptomer Nogle personer oplever influenzalignende symptomer umiddelbart efter de er blevet smittet. Dette kaldes serokonverterings-sygdom. Det kan tage flere år, før andre symptomer viser sig. Selv om man som hiv-smittet ikke har symptomer, er man stadig i stand til at smitte andre. Alle reagerer forskelligt på hiv-infektionen, men symptomerne kan være vedvarende herpes, svampeinfektioner, træthed, nattesved, feber, ekstremt vægttab, diarre, røde/ brune/lilla plamager på huden eller omkring munden. Det er vigtigt at understrege, at de ovennævnte symptomer kan være forårsaget af andet end hiv. Kun en hiv-test kan afgøre om man er smittet. Hiv kan behandles med antiretroviral medicin, der kan holde en person sund og opnå et liv af næsten den normale længde. Men der er ingen kur mod hiv, og normalt vil mennesker, som er hiv-smittede, på et eller andet tidspunkt udvikle aids, medmindre de tager antiretroviral medicin. 10

11 Behandling Antiretroviral behandling har udviklet sig meget og forbedrer effektivt hivsmittedes sundhed samt forventede levetid. De fleste personer, der lever med hiv og som har adgang til behandling, vil aldrig udvikle aids. Selvom der endnu ikke findes en behandling, der kan fjerne hiv fuldstændigt fra kroppen, kan man forblive sund og undgå at udvikle aids, hvis man tager antiretroviral medicin. Antiretroviral behandling forhindrer hiv-virus i at formere sig og skade immunforsvaret yderligere. Medicinen skal tages hver dag resten af livet, og nogle oplever bivirkninger. Antiretroviral behandling virker ikke lige godt for alle og det er heller ikke alle, som ønsker antiretroviral behandling. Folk, som lever med hiv, skal løbende tilses af en læge, som holder øje med deres immunforsvar og fortæller dem, hvornår de skal starte på behandling. Post-Exposure-Profylakse Post-Exposure-Profylakse (PEP) er en nødbehandling, der kan forhindre hiv-smitte, efter man har været udsat for risiko for smitte. For eksempel ved usikker sex, et kondom, der sprang, eller deling af injektionssprøjter. PEP består i en måneds behandling med antiviral medicin. Behandlingen skal påbegyndes inden for 72 timer efter, at man har været udsat for smitte. Før PEP bliver tilbudt, vil lægen stille en række spørgsmål angående den risikosituation, man har været i. Fordi behandlingen kan have bivirkninger, vil den kun blive tilbudt, hvis risikoen for smitte har været høj. Måden PEP bliver givet på er afhængig af, hvor man henvender sig. Kontakt dit lokale sundhedscenter for mere information. 11

12 Sikker sex Kondomer Sikker sex er seksuel aktivitet, hvor man forhindrer overførsel af smitte ved at undgå at bytte kropsvæsker eller bruge beskyttende barrierer så som kondomer. At beslutte sig for altid at praktisere sikker sex, er vigtigt for alle. Hvis du gerne vil være gravid, er det bedst, hvis du og din partner bliver testet for seksuelt overførbare infektioner, inklusiv hiv, indeni stopper med at bruge kondom. Brug af alkohol og stoffer kan gøre det vanskeligt at holde sig til beslutningen om altid at dyrke sikker sex. Du har større sandsynlighed for at sikre, at du har sikker sex, hvis du beslutter dig i god tid, altid har kondomer på dig og undgår de negative effekter af alkohol og stoffer. Mande- og kvindekondomer beskytter mod seksuelt overførbare infektioner, inklusiv hiv. Mandekondomet er et tyndt latex (eller polyurethane) hylster, som sættes på penis og forhindrer sæden i at komme ind i vagina og livmoderen eller endetarmen. Sæden bliver holdt inde i kondomet. Hos kvinder forhindrer dette ægget i at blive befrugtet og dermed graviditet. Kvindekondomet er et lignende, men større hylster med fleksible ringe. Det skal indsættes i vagina før samleje. Kvindekondomet kan være nyttigt for kvinder, der vil have mere kontrol over sikker sex, og for mænd, der ikke kan anvende mandekondomer. Mandekondomer fås i en række forskellige styrker, størrelser, smagsvarianter og farver, som passer til enhver penis og lejlighed. Det er vigtigt, at kondomet har et kvalitetsstempel og en udløbsdato. Afhængigt af land og sted kan kondomer købes i lokale forretninger, supermarkeder, apoteker, fra automater og via internettet. Nogle institutioner og organisationer distribuerer gratis kondomer. 12

13 Hvis man bruger kondomer rigtigt, er de effektive til at forebygge graviditet, og kondomer beskytter dig og din partner mod hiv og andre seksuelt overførbare sygdomme. Brug altid et kondom ved vaginal- og analsex. Hvis man har en lille penis, kan man få små (slanke) kondomer, som ikke let glider af. Hvis man har en stor penis, kan man få store (tykke) kondomer, som ikke let går i stykker. I forbindelse med oralsex kan man bruge kondomer med smag (det mindsker smagen af latex) eller kondomer helt uden glidecreme. Brug altid glidecreme ved analsex for komfort, større følsomhed og for at reducere risikoen for at kondomet springer. Brug aldrig to kondomer samtidig, da det øger risikoen for, at de springer. Hvis et kondom springer, er utæt eller smutter af under samlejet og du tror at du kan have været udsat for hivsmitte, skal du forsøge at få adgang til PEP med det samme (behandlingen skal påbegyndes senest 72 timer efter smitterisikoen og jo tidligere jo bedre). Du kan også tage en fortrydelsespille, hvis du er nervøs for at være blevet gravid. 13

14 Glidecreme Kondomtips Når man køber kondomer Køb altid kondomer i god kvalitet. Tjek at de er lavet af latex eller polyurethane. Det er de bedste og de sikreste. Tjek at pakken ikke er beskadiget. Tjek udløbsdatoen. Hvis kondomet har overskredet udløbsdatoen, er sandsynligheden for, at det springer, større. Vandbaseret glidecreme forøger komfort og følsomhed. Samtidig forebygger det, at kondomer springer, hvilket især er en risiko, hvis vagina eller anus er tør. Da endetarmen ikke producerer sit eget smøremiddel, bør du altid bruge meget glidecreme ved analsex. Nogle glidecremer indeholder sæddræbende midler for at forebygge graviditet. Dog har forskning vist, at brugen af stoffet Nonoxynol kan forøge risikoen for hiv-smitte så brug ikke produkter, som indeholder Nonoxynol. Hvis du ønsker vejledning om de mest pålidelige typer kondomer og glide-cremer, og hvor du kan købe dem, kan du kontakte organisationerne nævnt bagest i denne håndbog. De kan også fortælle dig, hvor og hvordan du kan få PEP og fortrydelsespiller. God praksis i forbindelse med kondomer Brug kondomer af god kvalitet og brug dem inden udløbsdatoen. Opbevar dine kondomer et sikkert sted, hvor de ikke beskadiges; husk at varme kan beskadige kondomer. Brug et nyt kondom hver gang du har sex. Brug kun vandbaseret glidecreme sammen med kondomer. Åbn pakken forsigtigt med fingrene: pas på skarpe eller knækkede fingernegle. Dårlig praksis i forbindelse med kondomer Brug aldrig babyolie, vaseline eller andre oliebaserede former for glidecreme i forbindelse med latexkondomer fedststofferne/ olierne kan gøre latexkondomerne porøse. En pakke kondomer bør aldrig åbnes med tænderne eller en saks man kan komme til at beskadige kondomerne ved et uheld. Rul aldrig et kondom ud, før det skal sættes på luft kan blive fanget i tippen, når du sætter det på, hvilket vil få kondomet til at springe. 14

15 Om at bruge kondomer Hvornår skal det på? Penis skal være hård, før kondomet sættes på. Sæt kondomet på, før samlejet begynder. Under sex Tjek nu og da om det stadig er på. Hold evt. på ringen af kondomet ved penisroden, mens du har sex for at forhindre, at det glider af. Når kondomet sættes på Klem den øverste tut på kondomet mellem din tommel- og pegefinger for at sikre, at eventuel luft i kondomet er væk ellers er der risiko for, at kondomet springer. Sæt kondomet på penishovedet og rul det ned over skaftet på penis. For at sikre, at der ingen luft er i kondomet, klemmes der på den øverste tut imens. Vær sikker på at kondomet rulles hele vejen ned til roden af penis ellers risikerer det at glide af. Efter ejakulation Træk penis ud, før den bliver blød. Hold på ringen af kondomet, når penis trækkes ud for at forhindre det i at glide af og blive efterladt i vagina eller anus. Efter penis er blevet trukket ud, kan du eller din partner fjerne kondomet og trygt smide det ud i skraldespanden (skyl det ikke ud i toilettet, da afløbet kan blive tilstoppet). Smid altid kondomer ud sikre steder. Efterlad dem ikke rundt omkring på offentlige steder. 15

16 Sikrere brug af stoffer Det er sikrest ikke at bruge stoffer, men hvis du bruger stoffer er der måder, hvorpå man kan reducere den risiko, der er forbundet med brugen. Hvis du eller dine venner bruger stoffer, er det vigtigt at være velinformeret om, hvordan man praktiserer mere sikker brug af stoffer. Næsten alle EU-lande tilbyder støtte til stofmisbrugere uden at være dømmende eller insistere på afholdenhed. Det kan være ved at tilbyde rene kanyler og andet udstyr på gaden, eller ved at tilbyde husly eller medicinsk behandling, inklusiv erstatningsbehandling med metadon. I nogle lande findes der fixerum for at reducere risikoen ved injektioner af stoffer. Hovedformålet med sådanne initiativer er at reducere de skader og sundhedsproblemer, der er relaterede til stofmisbrug. Der er forskellige risici forbundet med brug af stoffer alt efter Typen af stof man tager Måden man tager stoffer på Miljøet man tager stoffer i Brugen af stoffer kan ændre måden, du træffer beslutninger på, inklusiv beslutninger om sikker sex. Visse stoffer, som f.eks. amfetamin, kan forøge lysten til sex. Omvendt påvirker de også mænds evne til at opnå ellere fastholde en erektion, hvilket kan gøre det svært at bruge kondomer. I denne håndbog ser vi kun nærmere på, hvordan man kan reducere de risici, der er forbundet med måden, man tager stoffer på. Den mest risikable måde at tage stoffer på er ved at fixe. Hvis du burger stoffer, bør du overveje at undersøge, hvilke tilbud af ovennævnte type, der findes I dit område, og kontakte dem for at få mere information og støtte. 16

17 Hvordan fixer man mere sikkert? 1. Sørg for at dit udstyr er rent Brug kun sterile nåle og sprøjter. Brug din egen ske, eget filter og vand (flaskevand eller vand, der har kogt i mindst fem minutter). Del ikke noget af dit udstyr med nogen. 2. Før du fixer Vask dine hænder. Vælg fixe-sted (vene). Glem ikke det er vigtigt at skifte fixe-sted, fordi for hyppig brug af den samme vene vil få den til at kollapse. Rens fixestedet med alkohol før du fixer eller i det mindste med vand og sæbe. 3. Når du fixer Find en behagelig stilling. Glem ikke: det er mindre risikabelt at tage stoffer sammen med dine venner end alene (specielt i tilfælde af overdosis). Brug en rem eller lignende, fordi det giver lettere adgang til venen og reducerer de skader, nålen kan forårsage. Rens fixestedet med en vatpind dyppet i alkohol. For at beskadige vævet mindst muligt bør du placere sprøjten i en 45 graders vinkel og med den spidse ende af nålen (den er skåret på skrå) ned ad. Fix altid i den retning, blodet flyder mod dit hjerte. Træk pumpen tilbage, indtil der er blod i nålen for at sikre, at nålen er inde i venen. Løs remmen. Sprøjt langsomt stoffet ind. 4. Efter du har fixet Når nålen er trukket ud af venen, tag en tør vatpind/rent lommetørklæde (ikke en finger, for snavsede fingre eller brugte klude kan let overføre bakterier) og pres det mod det sted, du har fixet. Det hjælper til at undgå blå mærker. Tør ikke det sted, du har fixet, af med en vatpind dyppet i alkohol (det forhindrer blodet i at størkne, og jo længere tid man bløder, jo større er risikoen for blå mærker, infektioner og langsommere helingsproces). Slik heller ikke på stedet (spyt kan forårsage alvorlige infektioner). Når blødningen stopper, er det en god idé at bruge»venecreme«(aloe vera, vitamin E etc.), som reducerer hævelse og fremmer helingsprocessen. Og glem ikke at det er nødvendigt at veksle mellem de steder, man fixer, for at give venerne en pause. Ryg, snif eller spis dine stoffer i stedet for at fixe dem. 17

18 Forebyggelse af overdosis Vær sikker på præcis hvilket stof du fixer. Kend styrken i det stof, du tager. Test dit stof. Hvis du har været clean et stykke tid (selv to uger tæller!) eller bruger en ny pusher, bør du starte med et lille fix. Fix aldrig alene eller et sted, hvor du ikke kan blive fundet. Du bør vide, hvad du skal gøre, hvis nogen tager en overdosis. Tegn på overdosis Læber eller negle bliver blå Pludselig mangel på respons Personen trækker vejret meget langsomt eller slet ikke Hvad skal man gøre i tilfælde af en overdosis? I de fleste tilfælde er førstehjælp ikke nok. Det er derfor vigtigt at ringe til alarmcentralen med det samme. Ambulanceholdet kan ofte afhjælpe overdosen ved at give en medicinsk modgift. Hvis personen er ved bevidsthed Tal med personen Hold personen vågen Hvis personen er bevidstløs, men trækker vejret Prøv at vække personen ved at Give vedkommende en lussing Klem på musklen over kravebenet Præs din tommelfingernegl mod en fingernegl Smid koldt vand i hovedet på vedkommende Hvis personen forbliver bevidstløs og ikke trækker vejret Ring 112 Bliv sammen med den bevidstløse Giv førstehjælp (hvis du er trænet i det) Førstehjælp til brug i forbindelse med bevidstløse personer kan læres af næsten alle. Søg evt. på internettet for at få at vide hvor man kan få kurser i førstehjælp. 18

19 At sniffe, sluge, ryge eller inhalere At sluge, sniffe eller inhalere stoffer er sikrere end at fixe stoffer, selv om det stadig er forbundet med risici. Når du har sniffet, slugt, røget eller inhaleret et stof, kan effekten være forsinket med op til to timer, og den kan være stærkere end du havde forventet. Hvis vi skal graduere de sikreste måder at tage stoffer på, kommer listen til at se sådan ud 1. Tag ikke stoffer 2. Sluge 3. Ryge 4. Inhalere 5. Sniffe 6. Fixe Den mest risikable måde at tage stoffer på er ved at fixe, fordi der er større risiko for: Overdosis. Smitte med hiv, hepatitis B og C og andre, hvis man deler sprøjter. Bylder. Blodpropper, blodforgiftning og koldbrand. At sniffe er mere risikabelt end at sluge eller ryge fordi Det er lettere at komme til at tage en overdosis, end når man sluger eller ryger. Der er risiko for at smitte med hepatitis C og C og hiv, når man deler sniffe-udstyr. Tips til hvordan man sniffer mere sikkert Findel altid pulveret så meget som muligt med to rene skeer. Denne måde at gøre det på, gør det muligt at gøre pulveret meget fint. Del ikke sniffe-rør, da det rummer risiko for smitte med hepatitis C. Små mængder blod kan overføres mellem mennesker, som bruger det samme rør. Det kan ikke anbefales at bruge pengesedler, da de er snavsede og kan overføre blod, ligesom det er tilfældet med rør. 19

20 Hvad er viral hepatitis? Hepatitis skyldes et virus, som forårsager leverbetændelse. Der findes flere forskellige typer hepatitis-virus. De mest almindelige typer er: A, B, C, D og E. Sygdommen kan enten være akut eller kronisk afhængig af, hvilken type hepatitis, der er tale om. Der er tale om en akut sygdom, når man hurtigt får det bedre, som regel inden for nogle uger eller højst et par måneder. En kronisk sygdom varer lang tid, muligvis resten af livet. Symptomer kan nogle gange komme og gå. Nogle er alvorlige eller endda potentielt fatale. Hepatitis C Smitteoverførsel Hepatitis C smitter gennem inficeret blod og andre kropsvæsker. De fleste infektioner opstår som følge af blodkontakt, især i forbindelse med at dele sprøjter. Det kan også smitte i forbindelse med tatoveringer og kropspiercinger, hvis udstyret ikke er sterilt, og fra mor til barn under graviditet og fødsel. Selvom det er sjældent, er det også muligt at blive smittet ved seksuel kontakt, hvis der er blod til stede. Omkring ¾ af personer, der har været udsat for smitte, får kronisk hepatitis C. I resten af tilfældene bekæmper kroppen virusset på naturlig vis. Der findes INGEN vaccine mod hepatitis C. 20

21 Forebyggelse Undgå at dele sprøjter eller andet udstyr. Vær altid sikker på, at udstyret, der benyttes, når du får lavet en tatovering eller kropspiercing, er sterilt eller engangsudstyr. Brug altid beskyttende handsker i forbindelse med spildt blod og gør rent med klorin. Test En antistof test fra en blodprøve kan vise, om du nogensinde har været udsat for hepatitis C virus. Hvis prøven er positiv (hvilket betyder at du på et tidspunkt har været udsat for smitte), skal der foretages en ny såkaldt PCR test for at afgøre, om du har klaret infektionen, eller om du har kronisk hepatitis C. Det er kun, hvis du har kronisk hepatitis C, at du behøver regelmæssige check-ups eller muligvis behandling. Alle der har fixet stoffer, fået en tatovering eller en blodtransfusion før deres land begyndte at screene blod systematisk (dvs. i de fleste tilfælde før erne) bør lade sig teste for hepatitis. Symptomer Hepatitis C er som regel en kronisk tilstand, men mange mennesker oplever ingen symptomer og er ofte uvidende omkring, at de bærer på virus. Hvis man har symptomer, kan de være svage og komme og gå. Nogle oplever ekstrem træthed og føler sig dårlige. Nogle oplever kun en mild form for betændelse, som måske aldrig udvikler sig yderligere. Hos andre beskadiger betændelsen leveren, hvilket leder til skrumpelever eller kræft omkring 20 eller selv 30 år efter smitte. Behandling Som det er nu, kan smitte med hepatitis C-virus (HCV) behandles med antiviral behandling, der i % af tilfældene kan kurere infektionen, afhængig af typen af virus. Ikke alle har behov for behandling. Nogle behøver kun at blive tilset regelmæssigt for at afklare, om der er ved at opstå leverskader, eller om leverskaderne udvikler sig. Behandling varer i 6 12 måneder, og der kan være svære bivirkninger, men ved at kurere infektionen kan yderligere skader på leveren forebygges. 21

22 Hepatitis B Smitteoverførsel Hepatitis B er meget mere smitsom end hiv og smitter ved kontakt med kropsvæsker (fx blod, sæd, skedesekret og spyt). Kontakt med afføring kan også forårsage smitte. De fleste infektioner i Europa opstår i forbindelse med seksuel kontakt, specielt i forbindelse med anal-sex og ved at dele urene nåle. Det kan også smitte ved at dele tandbørster, i forbindelse med tatoveringer og krops-piercinger, hvis udstyret ikke er sterilt, samt gennem uscreenede blodprodukter. I u-lande er smitte fra mor til barn i forbindelse med graviditet og fødsel stadig almindelig. For få generationer siden var hepatitis B almindelig i det sydlige Europa. Der findes en vaccine, der forebygger hepatitis B. Alle burde blive vaccineret mod hepatitis B. Mange lande var vaccinationsprogrammer for nyfødte babyer og børn. Spørg din læge eller på dit sundhedscenter om test og vaccination. Forebyggelse Bliv vaccineret mod hepatitis B. Undgå at dele sprøjter. Praktiser sikker sex ved at bruge kondom ved vaginal- og analsex. Vær altid sikker på, at der benyttes engangs- eller sterilt udstyr i forbindelse med tatoveringer eller kropspiercinger. Test Forskellige blodprøver kan vise, om du har været udsat for hepatitis B, og om du derfor lider af kronisk hepatitis B eller har udviklet immunitet gennem vaccination eller smitte. Symptomer & behandling Symptomer opstår mellem en og seks måneder efter smitte. De generelle symptomer er de samme som hepatitis A, og i sjældne tilfælde kan de være alvorlige. Hepatitis B kan forårsage akut eller kronisk sygdom. De fleste mennesker med akut hepatitis B behøver ikke behandling, fordi de ikke udvikler leverskader på lang sigt. De føler sig muligvis mere trætte end sædvanligt og behøver meget hvile, men med tiden bliver de igen raske. Mennesker med kronisk hepatitis B kan have gavn af behandling. De har brug for at blive tilset regelmæssigt (minimum hver 6. måned) af en specialist for at holde øje med eventuelle leverskader samt vurdere, hvorvidt behandling er nødvendig. Behandling sigter på at forhindre virusset i at udvikle sig og beskadige leveren yderligere. Noget medicin mod hiv virker også mod hepatitis B-virus. 22

23 Hepatitis A Smitteoverførsel Hepatitis A-virus smitter gennem forurenet vand og mad eller gennem kontakt med afføring som følge af dårlig hygiejne eller seksuel kontakt. Hepatitis A opstår primært i varme lande i Afrika, Asien, Latinamerika, Mellemøsten og Syd- og Østeuropa. Der findes en vaccine, som kan forebygge hepatitis A Forebyggelse Bliv vaccineret mod hepatitis A. Spørg din læge eller på dit sundhedscenter om test og vaccination. God personlig hygiejne og regelmæssig håndvask reducerer risikoen for infektion. Undgå direkte kontakt med menneske-afføring og brug kondom ved analsex. Hvis du skal ud at rejse eller er usikker i forhold til helse-risici der, hvor du skal hen, kan du kontakte dit rejsebureau eller udenrigsministerium for oplysninger. Test En blodprøve kan vise, om du har været udsat for hepatitis A, og om du er immuniseret. Symptomer & behandling Symptomer opstår mellem 2 og 6 uger efter, man er blevet smittet. Nogle oplever kun ikke-specifikke symptomer og en mild form for sygdom. I disse tilfælde ved man ikke nødvendigvis, at man er smittet, men kan alligevel smitte andre. Få mennesker udvikler alvorlig sygdom og har brug for at blive tilset på et hospital. Man kan også opleve opkastnings-fornemmelser, opkastning, mavepine og/ eller diarre. Disse symptomer kan vare en uge eller mere. Efterfølgende kan man udvikle gulsot. Det er let at konstatere gulsot, fordi det hvide i øjnene bliver gult og i mere alvorlige tilfælde bliver huden gul, urinen kan blive mørk og afføringen bliver bleg. Hvis gulsot opstår, bør man med det samme søge læge. Som det er tilfældet med de fleste sygdomme, som er virus-forårsagede, findes der ingen specifik behandling, men forskellig medicin kan mindske symptomerne. Mange mennesker føler sig trætte og behøver mere hvile end normalt. Generelt opfordres folk til at spise og drikke så godt, som de kan. Alkohol er strengt forbudt. 23

24 Om Tuberkulose (TB) Tuberkulose (TB) er smitsom og luftbåren. Den rammer i overvejende grad unge mennesker i deres mest produktive alder. Sygdommen hænger ofte sammen med fattigdom og langt de fleste TB-tilfælde findes i u-lande. TB er desuden den hyppigste hivrelaterede dødsårsag i verden. I visse lande med et stort antal mennesker, der lever med hiv, tester op til 80 % af TB-smittede positivt for hiv. Årsag: TB skyldes bakterien mycobacterium tuberculosis. Den kan påvirke alle dele af kroppen, men normalt angriber den lungerne. En person kan have aktiv eller inaktiv tuberkulose. Aktiv TB betyder, at bakterien er aktiv i kroppen, og at immunforsvaret ikke er i stand til at forhindre den i at fremkalde sygdom. Personer med aktiv TB i lungerne kan give bakterien videre til enhver, de kommer i tæt kontakt med. Man kan også blive inficeret med tuberkulose, der ikke er aktiv i kroppen. Inaktiv tuberkulose kaldes også latent tuberkulose. Personer med latent TB føler sig ikke syge, har ingen symptomer og kan ikke smitte andre. Personer, der er inficerede med både hiv og latent TB, har op imod 800 gange større risiko for at udvikle aktiv TB og blive smittebærere end personer, der ikke samtidig er inficerede med hiv. 24

25 Symptomer: Symptomerne afhænger af, hvor det er i kroppen at bakterien gror. TB udvikler sig oftest i lungerne og medfører kraftig hosten, der varer mere end to uger, smerter i brystkassen og ophostning af blod, slim og spyt. Andre symptomer inkluderer træthed, vægttab, appetitløshed, kuldegysninger, feber og nattesved. Infektion i andre organer end lungerne medfører en lang række andre symptomer. Test og behandling: Man burger antibiotika til at dræbe bakterien. Men da denne er blevet resistent overfor visse antibiotika, kan effektiv behandling af TB være svær og strække sig over længere tid (fra 6 til 24 måneder). Forebyggelse: For at stoppe spredning af TB er det vigtigt at identificere personer med TB og deres kontakter, behandle dem og vaccinere børnene. Der findes ingen vaccine, der pålideligt beskytter voksne. Hvis du tror, at du har været i kontakt med TB, skal du kontakte din læge eller dit sundhedscenter for at blive testet. 25

26 Om seksuelt overførbare infektioner Seksuelt overførbare infektioner (soi) er infektioner, der hovedsageligt smitter gennem seksuel kontakt. De kan forårsage betændelse, hudproblemer og i nogle tilfælde også alvorlig sygdom. Soi kan forhøje risikoen for hiv-smitte, idet de kan beskadige hud og slimhinder, tiltrække flere immunforsvarsceller, som hiv kan inficere og forøge virusmængden i en hiv-positiv person. Ofte er der ingen synlige eller mærkbare symptomer, men hvis de ikke behandles, kan visse soi i det lange løb forårsage problemer som f.eks. sterilitet. Mange soi kan let behandles med antibiotika. Sikker sex (brug af kondom) kan beskytte mod de fleste soi, men ikke alle. Hvis du er seksuelt aktiv, bør du få foretaget regelmæssige test for soi hos din egen læge eller på offentlige klinikker (hvor du kan være anonym). Klamydia Klamydia er den mest udbredte soi og angriber hovedsageligt yngre personer. Selvom der ofte ingen symptomer er, kan sygdommen lede til sterilitet, hvis den ikke behandles. Årsag: Bakterie Symptomer Mange mænd og kvinder oplever ingen symptomer overhovedet. Nogle kvinder oplever en eller flere af de følgende: Øget eller ualmindeligt udflåd Smerte i forbindelse med vandladning Ualmindelig blødning efter sex Smerter i forbindelse med sex Mavesmerter Nogle mænd oplever: Smerter i forbindelse med vandladning Test og behandling Klamydia-infektion er let at diagnosticere gennem en vatpinds-, urin- eller blod-prøve hos lægen og kan let behandles med en antibiotikakur. Det er vigtigt at fuldføre en påbegyndt behandlingskur. 26

27 Gonoré Gonoré er en meget almindelig soi, der ligeledes kan medføre sterilitet, hvis den ikke bliver behandlet. Årsag: Bakterie Symptomer Mange mænd oplever udflåd fra urinrøret og smerter eller brændende fornemmelser ved vandladning Mange kvinder oplever ingen symptomer overhovedet. Nogle kvinder oplever et eller flere af de følgende symptomer: Øget og/eller unormal gul eller grøn udflåd Smerter ved vandladning Mavesmerter Test og behandling Gonoré er let at diagnosticere ved en urintest, vatpindsprøve eller en screening/celle-prøve hos lægen og kan kureres med en antibiotikakur. Det er vigtigt at fuldføre en påbegyndt behandlingskur. Kønsherpes Kønsherpes er en almindelig infektion og kan ikke kureres. Den kan sammenlignes med de små sår, man kan få rundt om læberne. Årsag: Virus Symptomer Små smertefulde eller kløende blister omkring eller i vagina, penis, anus eller mund Brændende fornemmelse ved vandladning Kløende, hævede og nogle gange smertefulde lymfekirtler Symptomerne forsvinder efter to eller tre uger, men kan vende tilbage på et senere tidspunkt. Test og behandling Når man har blister, er herpesinfektion let at diagnosticere ved en vatpindsprøve eller en vævsprøve hos lægen. På nuværende tidspunkt er der ingen kur for herpes, men lægen kan udskrive behandling til at mindske symptomerne under et herpesangreb. 27

28 Syfilis Syfilis var en almindelig soi, før man fik antibiotika til at kurere den med. Den er imidlertid i stigning hos mænd, der har sex med mænd. Hvis den ikke behandles, kan den medføre alvorlige sundhedsproblemer og endda være fatal. Syfilis kan smitte fra mor til barn under graviditeten og medføre abort eller deformiteter hos barnet. Årsag: Bakterie Symptomer Første stadie (to til tolv uger efter smitte). En eller flere hårde men ikkesmertefulde sår på op til en cm opstår på penis, i vagina, mund eller anus. Nogle gange er det svært at se sårene, fordi de sidder inde i vagina eller anus. Hævede lymfekirtler i nakken eller lysken. Tredje stadie (flere år efter smitte). Hvis ubehandlet, så optræder dette stadie i omkring 30 % af tilfældene. Hjertet og blodbanerne kan blive angrebet, ligesom centralnervesystem og hjerne kan det, hvilket leder til svære komplikationer, handicap og endda død. Test og behandling Syfilis diagnosticeres ved en blodprøve hos lægen; det kan tage omkring en uge at få resultatet, og det kan tage op til tre måneder, før infektionen kan spores i en test. Syfilis kan let behandles med en antibiotikakur, som indsprøjtes, men det vil være nødvendigt at blive tilset i en periode for at sikre, at man er fuldstændig kureret. Det er vigtigt at fuldføre en påbegyndt behandlingskur og at komme tilbage til det sidste check-up. Andet stadie (fra 12 uger efter smitte). Udslæt over hele kroppen, men især i håndfladerne og på fodsålerne. Influenza-agtige symptomer; hovedpine, øm hals, træthed, feber. Hårtab, skaldede pletter på hovedet. Disse symptomer kan komme og gå i mange år. 28

29 Kønsvorter Årsag: Virus Symptomer Opstår et par uger eller op til otte måneder efter smitte. Vorter omkring, på eller i vagina, penis eller anus: de gør ikke ondt, men kan forårsage kløe. Vorter i vagina og livmoderhalsen eller endetarmen er som regel også symptomfri. Kønsvorter kan også forekomme på ansigtshuden eller i munden og halsen på både mænd og kvinder. Nogle typer af HPV-virus (human papilloma virus) er forbundet med livmoderhalskræft og kræft i anus/endetarmen. Test og behandling Synlige kønsvorter er lette at diagnosticere i forbindelse med et lægebesøg eller ved en pap-test (livmoderhalsprøve). En læge kan fjerne dem ved at smøre dem med creme, der får dem til at skrumpe og forsvinde, eller de kan fjernes med tøris eller operation. Det er vigtigt at få behandling tidligt, eftersom vorterne kan sprede sig; jo længere man venter, jo flere vorter vil man få, og behandlingen vil dermed tage længere tid. Vorterne kan vende tilbage, og man bør derfor regelmæssigt se efter, om de er kommet tilbage. vorterne kan udvikle sig til cancer. Forskellige lande har forskellige vaccinationsprogrammer for HPV. Spørg din læge eller i dit sundhedscenter for at få mere information. Kondomer kan reducere smitterisikoen ved seksuel kontakt. Trichomoniasis Årsag: Parasit (en en-cellet organisme), der inficerer vagina, penis og blære. Symptomer Kvinder oplever kløe og øm vagina og unormalt udflåd, som kan være mælket, skummende og ildelugtende Mænd oplever betændelse på forhuden og udflåd fra penis Både mænd og kvinder kan opleve smerte ved vandladning Nogle gange kan symptomer helt være fraværende Test og behandling Trichomoniasis er let at diagnosticere ved en vatpindsprøve hos lægen og kan let kureres med en enkelt antibiotikakur. Det er vigtigt at følge lægens anvisninger omhyggeligt. Man må ikke indtage alkohol den dag, man får behandling. Forebyggelse Bliv vaccineret mod HPV-virus. Vaccination reducerer risikoen for, at 29

30 Prævention og graviditet Hvis du er gravid og ønsker en abort, er der bag i denne bog en liste over organisationer, som kan oplyse dig om, hvordan dine rettigheder er i dit land. Ønsket graviditet Pas på dig selv og dit barn. Hvis du har haft uheld med kondomet, eller hvis du ikke har brugt andre former for prævention, og du ikke ønsker at blive gravid, skal du reagere så hurtigt som muligt. Du kan få nødprævention op til 72 timer efter seksuel kontakt, som vil reducere risikoen for at blive gravid. Du kan købe nødprævention i håndkøb på apoteket. Uønsket graviditet Hvis din menstruation er forsinket, bør du få taget en graviditetstest du kan købe en på apoteket eller opsøge din læge. Det er vigtigt at få vished så hurtigt som muligt, hvis du ikke ønsker at få et barn. Abort kan arrangeres i de fleste lande, men foretages normalt ikke efter 12. uge. Hvis du er gravid og gerne vil have barnet, er der bag i denne bog en liste over organisationer, som kan oplyse dig om dine rettigheder i forhold til sundhedspleje under graviditet og fødsel og om du og dit barns rettigheder, efter barnet er født. Det er op til dig! Når du ønsker at undgå at blive gravid eller gerne vil vente med at blive gravid, er det vigtigt at vælge pålidelig prævention. Men brug altid kondom for at beskytte dig selv mod hiv og mod andre seksuelt overførbare sygdomme. Diskuter altid dine præventionsmuligheder med din læge. 30

31 Pas på dig selv Brug altid et kondom Brug af kondom og vandbaseret glidecreme beskytter mod hiv, hepatitis B og C, andre seksuelt overførbare sygdomme og uønsket graviditet. Brug altid sterile nåle og sprøjter Brug af nye, sterile nåle og sprøjter hver gang, og undladelse af at dele udstyr med andre, beskytter dig mod hiv og hepatitis B og C. Pas godt på din krop Bliv testet for hiv og for hepatitis B og C. Bliv vaccineret mod hepatitis B. Gå til regelmæssige sundhedscheck også selvom du ikke har symptomer. Fuldfør altid en påbegyndt behandlingskur, som foreskrevet af lægen. Søg altid at få PEP hvis du har haft usikker sex, har delt kanyler eller i tilfælde af et sprunget kondom. Vi håber, at du har fået noget ud af at læse denne håndbog. Viden om sikker sex og sikrere brug af stoffer kan redde liv. Og nu, hvor du kender fakta og ved hvordan du beskytter dig selv og dine nærmeste, er du også i stand til at fortælle andre om det. Lad os blive ved med at snakke om hiv på vort eget sprog 31

32 Yderligere information Internettet tilbyder en masse information om alle mulige emner også hiv, aids, hepatitis, soi, TB, sikrere brug af stoffer, sikker sex og seksualitet. Du kan få masser mere viden ad den vej. Men informationer på internettet, i en bog eller andre steder kan ikke erstatte person-til-person medicinsk rådgivning. Kun en professional sundhedsperson kan give dig korrekt medicinsk rådgivning efter at have talt med dig og fået viden om dig som en individuel person. Det er ikke altid nemt at gennemskue nøjagtigheden af informationer fundet på internettet. Nogle er ikke baserede på videnskabelige fakta og kan være ukorrekte eller misvisende. Det følgende er baseret på HONcode regler for etik og kvalitet for medicinsk information på internettet: Websider fra offentlige sundhedstjenester eller anerkendte institutioner (offentlige hospitaler, universiteter, NGOer...) indeholder normalt praktisk og pålidelig information. Søg efter informationsudbydere, som med sandsynlighed arbejder for dine interesser, men vær opmærksom på, hvordan kommercielle interesser, ideologi, politik samt religiøse og kulturelle opfattelser kan have indflydelse på dem. Bed din læge, sundhedscenter eller lokale hiv/aids organisation om at få en liste over pålidelige og relevante websider. Hvis du er i tvivl, så besøg mere end én webside for at få et balanceret syn og for at tjekke informationer. Tjek kilderne til informationen, der bliver tilbudt: Hvem har udarbejdet informationen? Er vedkommende kvalificeret til at tilbyde denne information? Hvis ikke, citerer hun/ han kilden til informationen? Se efter beviser, der støtter udsagn fremsat på websider. 32

33 Tjek hvad en given webside siger om dens politik i for behandling af personlige data. Mange troværdige websider har et garanti-segl fra betroede akkrediteringsorganisationer som f.eks.»health On the Net Foundation«. Denne certificering betyder, at websiden er åben om myndighed, forfatterskab, fortrolighed og finansiering, at den er opdateret, ærlig omkring annoncering og skelner klart mellem reklame og indhold. Klik altid på certificeringsikonet for at tjekke om certificeringen stadig gælder. Du kan få bekræftet en websides certificeringsstatus ved at bruge HONcode s toolbar, som kan downloades fra: HONcode/Plugin/Plugins.html Hvis du er i tvivl, så kontakt en sundhedsprofessionel. Europæiske: HIV Clearinghouse Internet: Correlation II Network Stadhouderskade BC Amsterdam The Netherlands Tel.: Fax.: Internet: TAMPEP International Foundation Obiplein RB Amsterdam Tel: Fax: Internet: I dit land: 33

34 34 Noter

35 Om udgiveren Ramazan Salman er sundhedsekspert med socialvidenskabelig baggrund og født I Istanbul I Han kom til Tyskland i 1966 som søn af gæstearbejdere. Hans mål har altid været at arbejde for migranters sundhed og etablerede og er stadig leder af det Etno-Medicinske Center i Hannover, hvor han udviklede den transkulturelle model, der anvendes i AIDS & Mobility projektet. Han er medlem af integrationsrådet under Nedersaksens lokalregering og har været delegeret ved det tyske føderale integrationstopmøde, Europarådets Ekspertkomite for mobilitet, migration og adgang til sundhed samt det europæiske videnskabelige og tekniske netværk for sundhed, migration og personer, der lever i fattigdom (ENHMP). Ramazan Salman har modtaget adskillige priser og offentlig anerkendelser, og blev således udvnævnt til»årets Socialentreprenør«af Schwab Foundation I 2008 og modtog medaljen»det tyske udmærkelseskors«i Udover dette arbejder han som forelæser på universiteterne I Hannover, St. Gallen, Zürich, Rennes, Pécs og Heidelberg. Han er forfatter til syv bøger om integration, indvandrerpolitik og sundhedsfremme for migranter. 35

36 Ansvarsfraskrivelse»Denne håndbog indeholder udelukkende forfatternes synspunkter. Den Europæiske Kommission er ikke ansvarlig for brug af information, der findes i håndbogen.«36 Co-finansieret af EU s Programme of Community Action in the Field of Public Health

Sex uden sygdom. Til dig som sælger sex

Sex uden sygdom. Til dig som sælger sex Sex uden sygdom Til dig som sælger sex Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter rene? Sex uden sygdom Kan jeg blive smittet med hiv gennem spyt? Er det farligt at give superfransk? Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

Kondom er en effektiv præventionsmetode

Kondom er en effektiv præventionsmetode Kondom K L A R B E S K E D Kondom Kondom er en nem præventionsmetode, der kan bruges af alle. Kondomet er lavet af meget tyndt naturgummi og formet som et langt hylster, der rulles på mandens rejste penis

Læs mere

Bilag. Screen-shots af HIV-teksten

Bilag. Screen-shots af HIV-teksten Empiri Projektets empiri findes på de følgende sider - det vil sige de tekster fra Sundhed.dk, som bliver analyseret i projektet. Først præsenteres et screen-shot af hver af teksterne, som de fremstår

Læs mere

BASELINE SPØRGESKEMA - HIV NEGATIV KVINDE

BASELINE SPØRGESKEMA - HIV NEGATIV KVINDE INSTRUKTION TIL PERSONALET Ved baseline besøget bedes du venligst udlevere dette spørgeskema. Vær opmærksom på at du udleverer det korrekte skema. Når skemaet er udfyldt bedes du venligst sende det til

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Myter øger risiko for hiv

Myter øger risiko for hiv Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte

Læs mere

OPFØLGENDE SPØRGESKEMA - HIV NEGATIV MAND

OPFØLGENDE SPØRGESKEMA - HIV NEGATIV MAND INSTRUKTION TIL PERSONALET: Ved de opfølgende studiebesøget bedes du venligst udlevere dette spørgeskema. Vær opmærksom på at du udleverer det korrekte skema. Når skemaet er udfyldt bedes du venligst sende

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Behandling med Simponi (PEN)

Behandling med Simponi (PEN) Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test HIV OG SIKKER SEX 3 Hiv, aids og dig 5 Sådan smitter hiv 9 Kondom beskyttter 17 Hvem, hvad, hvor om hiv 21 At leve med hiv 27 Hiv-test 33 Hiv-smittede og straffeloven 35 Information og rådgivning Hiv,

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Cimzia Hvad er Cimzia? Cimzia indeholder stoffet Certolizumab og er et af de såkaldte biologiske lægemidler.

Læs mere

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.

Læs mere

BASELINE SPØRGESKEMA - HIV POSITIV KVINDE

BASELINE SPØRGESKEMA - HIV POSITIV KVINDE INSTRUKTION TIL PERSONALET Ved baseline besøget bedes du venligst udlevere dette spørgeskema. Vær opmærksom på at du udleverer det korrekte skema. Når skemaet er udfyldt bedes du venligst sende det til

Læs mere

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-negative partner

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-negative partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-positive partner

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1

Læs mere

OPFØLGENDE SPØRGESKEMA - HIV POSITIV MAND

OPFØLGENDE SPØRGESKEMA - HIV POSITIV MAND INSTRUKTION TIL PERSONALET: Ved de opfølgende studiebesøget bedes du venligst udlevere dette spørgeskema. Vær opmærksom på at du udleverer det korrekte skema. Når skemaet er udfyldt bedes du venligst sende

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Region Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen

Region Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen Region Hovedstaden UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN ~ Sundhedsstyrelsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden Kikkertoperation LAVH Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

OPFØLGENDE SPØRGESKEMA - HIV NEGATIV KVINDE

OPFØLGENDE SPØRGESKEMA - HIV NEGATIV KVINDE INSTRUKTION TIL PERSONALET: Ved de opfølgende studiebesøget bedes du venligst udlevere dette spørgeskema. Vær opmærksom på at du udleverer det korrekte skema. Når skemaet er udfyldt bedes du venligst sende

Læs mere

BASELINE SPØRGESKEMA - HIV NEGATIV MAND

BASELINE SPØRGESKEMA - HIV NEGATIV MAND INSTRUKTION TIL PERSONALET Ved baseline besøget bedes du venligst udlevere dette spørgeskema. Vær opmærksom på at du udleverer det korrekte skema. Når skemaet er udfyldt bedes du venligst sende det til

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

Prævention KLAR BESKED

Prævention KLAR BESKED Prævention K L A R B E S K E D Er det nødvendigt at bruge prævention? Ja, hvis du vil have et sexliv uden at få børn, så er det. På den måde bestemmer du selv, hvornår og hvor mange børn du vil have. Bruger

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Denne bog er udarbejdet af : Praktiserende læge Helle Winding. Praktiserende læge Lise Petri. Praktiserende læge Liselotte Hyllested

Denne bog er udarbejdet af : Praktiserende læge Helle Winding. Praktiserende læge Lise Petri. Praktiserende læge Liselotte Hyllested Den Unge Piges Bog Denne bog er udarbejdet af : Praktiserende læge Helle Winding Praktiserende læge Lise Petri Praktiserende læge Liselotte Hyllested Praktiserende læge Malene Graae Praktiserende læge

Læs mere

BASELINE SPØRGESKEMA - HIV POSITIV MAND

BASELINE SPØRGESKEMA - HIV POSITIV MAND INSTRUKTION TIL PERSONALET Ved baseline besøget bedes du venligst udlevere dette spørgeskema. Vær opmærksom på at du udleverer det korrekte skema. Når skemaet er udfyldt bedes du venligst sende det til

Læs mere

Prævention. kondomer og p-piller for den, der vil undgå uønsket. Der findes mange andre præventionsmetoder end

Prævention. kondomer og p-piller for den, der vil undgå uønsket. Der findes mange andre præventionsmetoder end Prævention Der findes mange andre præventionsmetoder end kondomer og p-piller for den, der vil undgå uønsket graviditet. Denne brochure kan give dig et overblik over de mest effektive metoder og deres

Læs mere

Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede

Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede Indhold Side HIV-smittet hvad NU?..................................................... 5 Hvad er HIV?.............................................................

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

Praktiserende læge, Hanne Helweg-Larsen. Praktiserende læge, Christel Røsnæs Paulsen

Praktiserende læge, Hanne Helweg-Larsen. Praktiserende læge, Christel Røsnæs Paulsen Den Unge Piges Bog Denne brochure er udarbejdet af : Praktiserende læge, Helle Field Praktiserende læge, Hanne Helweg-Larsen Praktiserende læge, Jørgen Bach Holm Praktiserende læge, Christel Røsnæs Paulsen

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.14. AIDS og forebyggelse af HIV-infektion

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.14. AIDS og forebyggelse af HIV-infektion At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.14 AIDS og forebyggelse af HIV-infektion December 2004 Erstatter At-anvisning nr. 4.9.1.1 af juni 1988 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1 HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

P-pille/mini-pille KLAR BESKED

P-pille/mini-pille KLAR BESKED P-pille/mini-pille K L A R B E S K E D Hvad er p-piller? P-piller er tabletter, der indeholder to hormoner, østrogen og gestagen. Sådan virker p-piller P-piller forhindrer ægløsning ved at blokere for

Læs mere

NEDSYNKNING AF UNDERLIVET

NEDSYNKNING AF UNDERLIVET PATIENTINFORMATION NEDSYNKNING AF UNDERLIVET PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre.

Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre. FOKUS PÅ LIVET Forord Denne pjece er lavet til dig der er hiv-smittet, og giver dig er overblik over nogle af de centrale emner du som hiv-smittet skal forholde dig til. Selvom pjecen henvender sig til

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR)

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Indlægsseddel: information til brugeren Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN vaginaltabletter 100 mg, vaginaltabletter 500 mg, vaginaltabletter 500 mg + 1 % creme Aktive stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010:

Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010: Program: Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010: Præsentation: Vivian Kjær, afd.spl, Heroinklinikken, KABS Sundhedsfaglig behandling i KABS Historien bag den sundhedsfaglige behandling Opbygningen

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Nedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

Nedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Nedsynkning Vejledning til dig, der skal opereres for nedsynkning Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Vejledning til dig, der skal opereres

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd Arbejdsopgave Tidsforbrug 60 minutter Forberedelse Dannelse af grupper og kopiering af artiklerne. Eleverne kan også arbejde med artiklerne

Læs mere

KROP FYSIK. Bækkenbunden

KROP FYSIK. Bækkenbunden KROP & FYSIK Bækkenbunden Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde tæt. Heraf er omkring 50.000 børn, ca. 150.000

Læs mere

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret Symptomer Bedøm hvordan du har haft det de sidste måneder efter denne skala og skriv det aktuelle tal ud for symptomet. Der hvor det er relevant må du gerne skrive årstal eller hvor længe du har haft symptomet.

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Myterne om hiv. Hiv nyheder Hivzonen 3. december 2008. Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv

Myterne om hiv. Hiv nyheder Hivzonen 3. december 2008. Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv Myterne om hiv Hiv nyheder Hivzonen 3. december 2008 Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv Hiv er i dag omgivet af mystik og myter, præcis som pest og syfilis har været det tidligere.

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab)

Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab) Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab) Patientinformation 2011 Forfattere: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Helsevej

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Ogilvy Healthworld Flere brochurer kan rekvireres hos Abbott på telefon 39 77 00 00 Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Information til HIV-positive kvinder og andre interesserede Sponsoreret

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN vaginaltabletter 100 mg, vaginaltabletter 500 mg, vaginaltabletter 500 mg + 1 % creme Aktive stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere