RE-EKSAMEN 6. semester ( med svar) Vinter 2005/2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RE-EKSAMEN 6. semester ( med svar) Vinter 2005/2006"

Transkript

1 RE-EKSAMEN 6. semester ( med svar) Vinter 2005/2006 TEMA A. Infektionssygdomme og mikrobiologi Infektionssygdomme 27-årig pakistansk kvinde indlægges akut med mavesmerter, der har stået på i tre dage. Patienten er to uger forud for indlæggelsen hjemkommet fra to måneders ferie i Pakistan. Ved indlæggelsen findes patienten objektivt cerebral klar, temperatur 38,5º C samt diffuse smerter ved palpation af abdomen. 1. Hvilke 6 diagnoser vil du primært overveje? (Svar: Tyfus, malaria, hepatitis, gastroenteritis, appendicitis, urinvejsinfektion, salpingitis/underlivsbetændelse) 2. a. Angiv mindst 5 diagnostiske undersøgelser, som er relevante for at komme ovenstående diagnoser nærmere. (Svar: Leukocyttal og differentialtælling, C-reaktivt protein (CRP), kreatinin, carbamid, levertal (ALAT, ASAT), bloddyrkning, malariastryg, urin til mikroskopi og dyrkning, fæces til dyrkning for patogene tarmbakterier, fæces til undersøgelse for parasitter, røngten af thorax; ultralyd af abdomen) b. Vil du på nuværende tidspunkt starte behandling? (Svar: Nej, patienten er fortsat upåvirket og uden kendt fokus) 3. Der påvises Gram-negative stave i blodet. Hvad fejler patienten så mest sandsynligt? Begrund svaret. (Svar: Hjemkommet fra Pakistan og derfor mest sandsynligt infektion med enten Salmonella typhi eller Salmonella paratyphi, alternativt bakteriæmi med E. coli) 6.sem.re.V05/06 1

2 4. Vil du nu starte behandling? Hvis ja, da hvilken? (Svar: For Salmonella infektion ciprofloxacin,. For E. coli 2. eller 3. generations cefalosporin evt. kombineret med aminoglycosid (gentamycin)) Patienten udskrives i bedring, men kommer i ambulatoriet tre uger senere og føler sig fortsat ikke helt rask. Under fornyet anamneseoptagelse afsløres, at patienten har tabt otte kg. under ferien i Pakistan, og hun hoster og har blodtingeret ekspektorat. Objektiv undersøgelse afslører fortsat feber, temperatur 38º C, samt en let forstørret lymfekirtel i venstre ingven. 5. Hvilken diagnostiske overvejelser gør du nu mht. bakteriel årsag til patientens symptomer? (Svar: Tuberkulose) 6. Hvilket udredningsprogram vil du planlægge? (Svar: Trachealsekret/ekspektorat til mikroskopi for syre-alkoholfaste stave og til PCR og dyrkning for tuberkulosebakterier i alt tre gange, Mantoux, ekstirpation af lymfekirtel til histologisk undersøgelse) 7. Udredningsprogrammet trækker ud, og efter to uger indlægges patienten akut, fortsat febril, med hovedpine og nu cerebralt påvirket, hukommelsessvækket og ukoordineret. Hvad kan årsagen være, og hvilke(n) undersøgelse(r) vil du iværksætte? (Svar: Undersøgelse for nakke-rygstivhed, lumbalpunktur og CT skanning eller MR skanning af cerebrum på mistanke om tuberkuløs meningitis) 8. Vil du på det foreliggende starte behandling? Hvis ja, hvilken? (Svar: Ja, behandling for tuberkuløs meningitis med isoniazid, rifampicin, myambutol, pyrazinamid og prednisolon) 6.sem.re.V05/06 2

3 Mikrobiologi Bakteriologi 1. Beskriv smittevejen for den Gram-negative stav, som oprindelig blev fundet ved bloddyrkningen fra patienten, og som ikke er endemisk forekommende i Danmark. (Svar: Fækal-oral smitte) 2. Beskriv kort patogenesen for den infektion, som denne Gram-negative stav, der blev fundet ved bloddyrkningen, giver anledning til. (Svar: Bakterierne trænger gennem Peyers plaque over i lymfekarrene og derefter til blodet, inkubationstid på 14 dage, og så starter symptomerne i form af feber, dernæst dissimineres bakterierne til organerne i 1. sygdomsuge, herunder lever-galde og urinveje. Hvorefter de igen inficerer tarmen, og gastroenteritis fremkommer i sygdomsuge) 3. Angiv hvilke cellevægskomponenter, der er af betydning for bakteriens artsbestemmelse (Svar: LPS (O-antigen), kapsel polysaccharid (Vi antigen), og flageller (H-antigen)) 4. Angiv hvilke profylaktiske tiltag, kvinden kunne have gjort for at undgå infektion med den Gram-negative stav. (Svar: Varmebehandling af mad og drikke og vaccination med tyfus vaccine) Vi antager nu, at patientens sygehistorie er lidt anderledes, idet kvinden ud over mavesmerter også angiver at have haft blodig diarre. 5. Angiv mindst 4 bakterielle årsager til blodig diarre. (Svar: Enteroinvasiv E. coli (EIEC), Enterohæmoragisk E. coli (EHEC), Shigella boydii, Shigella sonnei, Shigella flexneri, Shigella dysenteriae, Salmonella typhi, Salmonella paratyphi) 6.sem.re.V05/06 3

4 Vi antager nu, at patientens sygehistorie er lidt anderledes, idet kvinden klager over svie og smerter ved vandladning, og det viser sig, at hun har en urinvejsinfektion. 6. Angiv 3 hyppige mikroorganismer, som kan give urinvejsinfektion, og den empiriske antibiotikabehandling, som du vil starte til denne patient. (Svar: Escherichia coli. Staphylococcus saprophyticus, Enterococcus fæcalis, Klebsiella pneumoniae, Proteus mirabilis, Pseudomonas aeruginosa. Behandling: Mecillinam eller ciprofloxacin.) 7. Beskriv prøvetagningsteknik og transport for urinprøve til dyrkning. (Svar: Steril beholder, midtstråleurin, aftørring af området omkring urethra med sterilt saltvand. Prøven opbevares nedkølet og sendes af sted på køl til klinisk mikrobiologisk afdeling snarest muligt for at undgå opformering af kontaminationsbakterier) Svampe Den 27-årige kvinde har gentagne gange haft kløende svampevaginitis, og infektionen er nu brudt ud igen. 1. Angiv den svamp der er årsag til svampevaginitis, og angiv hvad du vil behandle med. (Svar: Candida albicans, der kan behandles med et azolpræparat peroralt (azoler fx fluconazol)) Virologi Blodprøver viser, at patienten har antistoffer mod et hepatitis virus. 1. Nævn de 4 i Danmark hyppigst forekommende virus, der tilhører denne gruppe, og angiv for 2 af disse, hvilken virusfamilie de tilhører. (Svar: Hepatitis A (picornavirus), B (hepadnavirus), C (flavivirus) og D (delta-agens)) 6.sem.re.V05/06 4

5 2. Angiv smittevejen for infektion med hvert af disse virus. (Svar: Hep. A fæcal-oral smitte, Hep. B-D, blod, mor-barn overførsel, seksuel kontakt) 3. Hvilke hepatitis virus kan forårsage kronisk infektion? (Svar: Hep. B, C, D) 4. Hvorledes forebygges infektion? Angiv svaret for hvert af de 4 typer. (Svar: Hep. A. god hygiejne, immunglobulin samt vaccination, Hep. B. vaccination (immunglobulin gives ved eksponering) Hep. C og D, ingen vaccine, beskyttet samleje med ukendte partnere, kontrol af blodprodukter) 5. Hvilke farmakologiske behandligsmuligheder er der ved kroniske hepatitis? (Svar: Interferon og lamuvidin for hep. B, interferon og ribavirin for hep. C) Parasitologi Der tages atter udgangspunkt i den kliniske historie, som den blev beskrevet på indlæggelsesdagen. Patienten er opvokset i Pakistan, og ved en grundigere objektiv undersøgelse viser det sig, at patienten er øm under højre kurvatur, hvor leveren kan palperes ca. 3 cm under nederste ribben. 1. Angiv mindst 2 parasitsygdomme, heraf en forårsaget af en orm, der på grundlag af hepatomegalien og rejseanamnesen bør overvejes, og angiv hvordan du vil stille diagnosen. (Svar: Amøbe abcess (amøbe celle nekrose) forårsaget af Entamoeba histolytika, Hydatide cyster forårsaget af Echinococcus granulosis, nogle studenter kan også vælge at nævne kala azar/visceral leishmaniasis forårsaget af Leishmania donovani). Ultralyd af leveren. Undersøgelse af fæces for evt. at påvise Entamoeba histolytika. For både Entamoeba histolytika og Echinococcus granulosis kan der påvises specifikt IgG. Leishmania parasitterne kan påvises i knoglemarv eller ved lymfeknude aspiration) 6.sem.re.V05/06 5

6 2. Hvad er smittekilden, og hvordan smitter ormesygdommen? Hvad er behandlingsmulighederne? (Svar: Inficerede hunde, ved indtagelse af ormeæg fra hundefæces. Behandles medicinsk med albendazol samt hvis muligt med kirurgisk fjernelse af cysten) Farmakologi 1. Angiv 3 lægemidler med forskellig virkningsmekanisme til behandling af svampeinfektioner, og redegør for virkningsmekanismerne for disse 3 lægemidler. (Svar: Azoler (miconazol, itraconazol, fluconazol) virker ved at reducere ergosterol syntesen gennem en hæmning af svampens cytokrom p450 system. [Der er for alle azol-baserede lægemidler en risiko for interaktion med det mammale cyt. p450 system, hvorfor lægemiddel-interaktioner er vigtige for azol-baserede lægemidler]) Amphotericin B er selektiv fungicid (ingen effekt på mammale celler) grundet forskelle i lipidsammensætning for svampe og mammale celler. Amphotericin B binder til ergosteroler i svampens cellemembraner og danner sammen med disse porer/kanaler, der bevirker lækage af intracellulære ioner og makromolekyler og på sigt celledød. (Nystatin har samme virkning som amphotericin B dvs pore/kanal dannelse ved interaktion med steroler.) Terbinafin binder som griseofylvin til keratin i hud/hår/negle og beskytter nyligt dannet keratin-holdingt væv, men er derudover også direkte fungicid. Som azolerne interfererer terbinafin med ergosterolsyntesen ikke via cytokrom p450 som azolerne, men via hæmning af et andet enzym (squalene epoxidase navnet kræver vi ikke kendt)) Miljømedicin Det oplyses nu af patientens pårørende, at hun under opholdet i Pakistan har spist noget konserveret føde medbragt fra Danmark, som familiens øvrige medlemmer er blevet syge af. 1. Der anvendes ofte betydelige mængder tilsætningsstoffer i fødevarer. Angiv, hvad formålene med dette er, og sundhedsmæssige risici ved denne anvendelse. (Svar: Tilsætningsstoffer bruges bl.a. til konservering, for at undgå forharskning, bevare eller tilføre ny farve og smag, ændre konsistens og aroma. 6.sem.re.V05/06 6

7 Alle godkendte tilsætningsstoffer optræder på en positivliste, er undersøgt toksikologisk og har gennemgået en grundig risikovurdering med fastsættelse af ADI (acceptable daily intake). Bekymring kan således bygge på, at anvendelse kan sløre anden dårlig kvalitet ved fødevaren, at nogle af de godkendte stoffer kan fremkalde allergiske reaktioner hos disponerede, og de toksikologiske undersøgelser kun er ufuldstændigt prædiktive ikke mindst for helbredseffekter af lang tids lavere eksponering eller for den sags skyld ekstrem indtagelse) 2. Angiv kriterierne for kausal sammenhæng mellem miljøfaktorer og helbredseffekter, og diskuter hvilke af disse, der kan siges at være opfyldt i relation til mistanken om, at hormonforstyrrende stoffer påvirker fertiliteten hos mænd. (Svar: Diskussion af kausalitet bygger på: Associationens styrke Konsistens af data Dosis-respons sammenhæng Tidsrelation: effekt kommer efter eksponering Specificitet vedr. eksponering og effekt Der mangler epidemiologiske data, der knytter eksponering til effekt for alle disse kriterier (bortset fra dietylstilbestrol, hvor der er spinkle data, og det er ikke en egentlig miljøfaktor). Biologisk plausibilitet der er biologiske forklaringsmodeller og dyreforsøg, der støtter hypoteserne, dels ved in utero eksponering og dels senere i livet Analogislutninger: Mange andre kemiske og fysiske eksponeringer kan påvirke fertiliteten) 3. Nitratforurening af drikkevand: Angiv de vigtigste kilder og risikoforhold, og angiv de væsentligste sundhedsfarer ved nitratforurenet drikkevand. (Svar: Nedsivning af nitrat fra gødning til grundvand, brug af nitratforurenet overfladevand, uhensigtsmæssige private boringer. Forurening med bakterier, som kan reducere nitrat til nitrit, kan også ske i ventriklen ved bakteriel kolonisering hos spædbørn og akylikere. Nitrit danner methæmoglobin. Spædbørn mangler tilbagedannende enzym, har stort vandindtag ved flaskeernæring og er således i risko for methæmoglobinæmi (blue baby). En mere uafklaret sundhedsfare er dannelse af nitrosaminer fra nitrit med risiko for cancer i øvre gastrointestinalkanal) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE 6.sem.re.V05/06 7

8 Radiologi 1. Hvilken billeddiagnostisk undersøgelse giver de bedste oplysninger om de intrakranielle forhold og har den bedste bløddelsopløselighed, for så vidt angår cerebrum og cerebellum? Hvad er de hyppigste problemer for at gennemføre undersøgelsen? (Svar: MR-skanning med kontrast. Klaustrofobi, metalholdige fremmedlegemer bl.a. nogle pacemakertyper) 6.sem.re.V05/06 8

9 TEMA B. Lungesygdomme 67-årig mand henvises fra egen læge med vedvarende hoste gennem 4 måneder med sejt gult opspyt uden blod. Ingen nattesved, men subfebril til 38,2º C. Vægten er faldet fra 70 til 67 kg. Han røg gennem 3 år en pakke pibetobak ugentligt. Han har gennem 25 år haft 3-4 ugers arbejde årligt i Bangkok. Rødvin til aftensmaden. Røntgen af thorax viser et apikalt infiltrat i højre lunge. 1. Angiv mindst 6 undersøgelser, som er indiceret. (Svar: Mikroskopi og dyrkning af expectorat for almindelige bakterier og svampe; følgende blodprøver: hæmoglobin, leukocyt og differentialtælling, C-reaktivt protein. Endvidere kan der være indikation for udredning af lunge infiltrat med fiberbronkoskopi og ved perifere infiltrater perkutan lungebiopsi, CT scanning, lungefunktionsundersøgelse, og, hvis den er nedsat, selektiv lungefunktion, Mantoux test) 2. Hvordan udføres Mantoux test? (Svar: Der injiceres 0,1 ml opløsning (svarende til 2 tuberkulin enheder) intradermalt. Reaktionen betragtes som positiv, hvis den kutane infiltration måler mere end 8 mm i diameter timer efter injektionen) Mantoux test var 15 mm, og patienten oplyste, at Mantouxprøven tidligere har været negativ. 3. Hvilke undersøgelser er herefter indiceret? (Svar: Undersøgelse af ekspektorat for TB ved mikroskopi for syre-faste stave og pcr, dyrkning og resistensbestemmelse for tuberkulosebakterier) 4. Er der indikation for antibiotisk behandling? Begrund svaret. (Svar: Ja, typisk infiltrat og omslag af Mantoux indicerer tuberkulose og derfor påbegyndelse af antituberkuløs behandling) 6.sem.re.V05/06 9

10 5. Angiv 3 risikofaktorer for tuberkulose i Danmark. (Svar: TB i omgivelserne, indvandrer fra Afrika eller Asien, stort alkoholforbrug, svækket immunstatus (fx HIV infektion)) 6. Hvordan smitter tuberkulose? (Svar: Inhalationsinfektion i form af dråbeinfektion er langt hyppigst. Infektionen sker oftest luftbåren ved tæt kontakt med tuberkuløs patient, som er sputumpositiv ved mikroskopi for tuberkulose) 7. Direkte mikroskopi af expektoratet viste enkelte syrefaste stave. a. Hvis man vælger at indlægge patienten, skal han så isoleres? Begrund svaret. (Svar: Ja, fordi han ved mikroskopi har fået påvist syrefaste stave i ekspektoretatet og derfor er smittefarlig) b. Er der indikation for smitteopsporing? Begrund svaret. (Svar: Ja, patienten bør udspørges om mulige smittekilder, som skal behandles og som kan have smittet andre, og personer i patientens nære omgivelser bør tilbydes undersøgelse for tuberkulose dvs. rtg. af thorax/mantoux, da de kan være blevet smittet) c. Hører tuberkulose til de anmeldelsespligtige sygdomme, og hvem skal anmeldelsespligtige sygdomme anmeldes til? (Svar: Ja, de skal anmeldes til embedslægen) 6.sem.re.V05/06 10

11 HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Ved røntgenundersøgelse udsættes patienten for radioaktiv bestråling. Hvad er den gennemsnitlige risiko for at få en solid cancer efter en CT-skanning af thorax? (Svar: 1:1000) Patologisk anatomi 1. Angiv det histologiske nøglefund ved tuberkulose. (Svar: Granulom/granulomatøs inflammation) 2. Beskriv dets opbygning, som det ses i mikroskopet. (Svar: Central kaseøs nekrose, perifert epitelioidceller/makrofager og flerkernede kæmpeceller/langhans celler (ikke Langerhans!!!) ordet kaseøs ikke nødvendigt, nekrose er tilstrækkeligt flerkernet kæmpecelle eller Langhans celle er tilstrækkeligt) Epidemiologi Patienten har været til brevdueflyvning og spørger bekymret, om det kan være fugleinfluenza. 1. Forklar hvad baggrunden er for, at der internationalt er stor bekymring over de godt 100 humane tilfælde af fugleinfluenza? (Svar: Man er bekymret for, at det aviære virus muterer eller blandes (genetic reassortment) med humane virustyper, i menneske eller gris, så menneske-menneske transmission kan forekomme) 6.sem.re.V05/06 11

12 2. Hvad er en influenza-pandemi, og hvor mange influenza-pandemier har vi haft de sidste ca. 100 år? (Svar: En influenza-pandemi er en epidemi af samme virus-subtype på flere kontinenter, som skyldes antigenic shift. Der har været 3-4 pandemier) 3. Hvad kan man gøre for at forsøge at undgå eller forberede sig på en pandemi? (Svar: Internationalt kan man overvåge fugle og mennesker (og grise) mhp. influenza og ændring i virus-subtyper; slå syge fuglebestande ned eller vaccinere dem, undgå tæt kontakt mellem mennesker og fugle; have beredskab til at sætte gang i vaccineproduktion, og lagre af antivirale midler) 4. Hvad er de almindelige influenzavaccinationsanbefalinger, og hvad er baggrunden herfor? (Svar: Det anbefales, at alle over 65 år vaccineres, og desuden hjerte-lunge-syge, diabetikere, immun-svækkede, dissemineret sklerose-patienter. Baggrunden er, at der er en øget dødelighed i forbindelse med influenza hos disse grupper, som man delvis kan forebygge) Medicinsk videnskabsteori Mantoux testen er på mange måder vanskelig at anvende og den er hverken særligt sensitiv eller specifik. På denne baggrund arbejder man på at udvikle bedre og mere specifikke tests. 1. Skitser en metode, der kan anvendes til at vurdere en sådan tests specificitet og sensitivitet. (Svar: Der eksisterer ikke nogen metode, som med sikkerhed kan bruges til at udelukke infektion med M. tuberculosis, og man kan derfor ikke anvende den (direkte) metode som anbefales i lærebogen, og som består i, at man udfører den nye test på et antal patienter, som frembyder det relevante sygdomsbillede, og derefter be- eller afkræfter diagnosen ved hjælp af en anden sikker test. I stedet må man anvende en (indirekte) metode, hvor man dels tester patienter, som man med stor sikkerhed må antage er syge, dels tester en gruppe, som man med stor sikkerhed må antage er raske. Klassifikationen kan eventuelt forbedres ved at følge patienterne over tid efter den initiale test. Når den endelige klassifikation er foretaget, kan man beregne testens specificitet og sensitivitet som hhv. fraktionen af test negative blandt de raske og fraktionen af testpositive blandt de syge. En besvarelse, hvor de to metoder 6.sem.re.V05/06 12

13 skitseres, er tilfredsstillende, men det trækker op, hvis der er overvejelser vedrørende problemet med den manglende sikre diagnostik) I undersøgelsen fandt man at den nye test havde en sensitivitet på 85% og en specificitet på 97%. 2. Forklar hvad der forstås ved disse begreber. (Svar: Sensitiviteten er den nosografisk sandt positive rate dvs. P(T+I S+), altså sandsynligheden for positiv test hos en person, der har sygdommen. Specificiteten er den nosografisk sandt negative rate dvs. P(T-I S-), altså sandsynligheden for negativ test hos en person, der ikke har sygdommen. Det bør ikke trække væsentligt ned, hvis studenten bytter om på begreberne. Men det er vigtigt, at der er forståelse for, at der er tale om nosografiske rater og dermed ikke størrelser, der direkte kan anvendes til at fastsætte sandsynligheden for, at patienten har sygdommen) 3. Angiv hvordan man beregner sandsynligheden for at en patient som er positiv i testen, men som ikke har symptomer og som tilhører en population, hvor prævalensen af TB er 1:100, er smittet med TB. (Svar: Det, der skal beregnes, er den prædiktive værdi af en positiv test. Beregningen kan foretages ved hjælp af Bayes formel: P(S+IT+) = P(T+IS+) x P(S+) / P(T+) = (P(T+IS+) P(S+)/ (T+IS+) P(S+) + (T+IS-) (S-) eller ud fra en 2 x 2 tabel, som er konstrueret med brug af oplysningerne om specificitet, sensitivitet og prævalens. Med brug af Bayes formel får man: P(S+IT+) = 0,85 x 0,01 / 0,85 x 0,01 + 0,03 x 0,99 = 0,22 = 22 %. Det er tilfredsstillende, blot princippet i beregningen anføres. Det er ikke påkrævet at studenterne skal kunne Bayes formel, eller at de skal beregne opgaven) 6.sem.re.V05/06 13

14 TEMA C. Endokrinologi 55-årig kvinde indlægges med atrieflimren og hjerteinsufficiens. Af anamnesen fremgår at hun har haft 5 kg vægttab over en periode på ½ år, nu igen vægtstigning i forbindelse med hjerteinsufficiensen og væskeophobning. Hun har desuden været forvirret, haft tendens til depression og haft udtalt varmeintolerans og tremor manuum. 1. Hvilken diagnose overvejes på baggrund af symptomerne? (Svar: Forhøjet stofskifte, thyreotoksikose) 2. Hvordan stilles diagnosen? (Svar: Supprimeret serum TSH, forhøjede serum koncentrationer af T4 og/eller T3) 3. a. Angiv for denne diagnose de to hyppigste sygdomme i Danmark. (Svar: Graves sygdom (diffus toksisk struma) og multinodøs toksisk struma) b. Hvorledes kan de differentieres? (Svar: Differentialdiagnosen stilles ved thyreoidea scintigrafi, evt. TSHreceptorantistoffer, evt. ultralyd af gld. thyreoidea) 4. Angiv 3 behandlingsmuligheder, som findes til de pågældende sygdomme. (Svar: Antithyreoid medicin, radiojodbehandling, thyreoidektomi) 5. Angiv 4 komplikationer til en kirurgisk behandling. (Svar: Parese af nervus recurrens, hypoparathyreoidisme, sårinfektion, blødning, myksødem) 6.sem.re.V05/06 14

15 6. Patienten viser sig at have forhøjet serum-kalcium. Angiv den mest sandsynlige patogenese til det, og hvordan det kan verificeres. (Svar: Kalcium mobiliseres fra knoglerne pga. øget omsætning ved thyreotoksikose. Serum PTH vil være supprimeret) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1) Hvorfor og i hvor lang tid kan en røntgenundersøgelse med et jodholdigt kontrastmiddel påvirke muligheden for diagnostik og behandling af patienten? (Svar: Mindst 2 måneder. Det skyldes, at der er store mængder frit jod i sådanne røntgenkontraststoffer) Klinisk biokemi 1. Hvad er en almindelig indikation for at måle P-thyreoglobulin, og hvad betyder en høj henholdsvis en lav værdi? (Svar: Indikation. Kontrol efter behandling for thyreoideacancer: Rest thyroideavæv, metastaser eller recidiv. Høj værdi ses ved thyreodeacancer. Lav værdi ses ved selvpåført thyreotoxikose (indtagelse af thyroxin) og nyfødte med athyreose) Patologisk anatomi 1. Angiv principielle forskelle i det histologiske billede af glandula thyreoidea ved non-toksisk, multinodøs struma og ved ikke-behandlet toksisk diffus struma mht. follikelepitelceller og follikelindhold. (Svar: Non-toksisk, multinodøs struma: epitelceller affladet, stor mængde kolloid. Toksisk diffus struma: epitelceller høje (kubiske/cylindriske), sparsomt kolloid) 6.sem.re.V05/06 15

16 2. Snitfladen af en multinodøs struma kan omfatte lyse hårde partier. Hvad består sådanne områder af med størst sandsynlighed? (Svar: Tæt bindevæv/fibrose og/eller kalk/kalcifikation et af svarene er tilstrækkeligt) Farmakologi (Rosenkilde) 1. Angiv hvilke lægemidler, der anvendes i den medikamentelle behandling af hyperthyreose og hypothyreose. (Svar: Hyperthyreose: Antithyreoide stoffer (thiamazol og propylthiouracil), radioiod samt non-selektive beta-blokkere. Hypothyreose: L-thyroxin) 2. Angiv lægemidlernes virkningsmekanismer. (Svar: Thiamazol og propylthiouracil - Hæmmer thyroid peroxidase og dermed iodering af tyrosiner - Hæmmer kobling mellem MIT(mono-iod-tyrosin) og DIT (di-jod-tyrosin) - Hæmmer perifer omdannelse af T4 til T3 Non-selektive beta-blokkere: Antagonister på beta-receptorer. Modvirker sympaticus symptomer. Anvendes initialt før effekt opnås af 131-I eller af de antithyreoide stoffer. Levothyroxin: Substituerer for manglende endogen produktion af thyreoideahormon (T3/T4)) 6.sem.re.V05/06 16

17 TEMA D. Bevægeapparatet 72-årig kvinde med osteoartrose. 1. Angiv 3 radiologiske kendetegn ved osteoartrose. (Svar: Ledspalteforsnævring, sklerosering af subkondralt knoglevæv, osteofytter (knoglenydannelse i ledrandene), undertiden resorptiv cystedannelse i lednært knoglevæv) 2. Angiv 4 led, som hyppigt er afficeret ved osteoartrose. (Svar: Fingeryderled (DIP-led), tommelens rodled, hofteled, knæled, storetåens grundled, facetleddene i hvirvelsøjlen) 3. Nævn 4 disponerende faktorer for osteoartrose. (Svar: Fejlbelastning (f.eks. pga. fejlstilling af led, ledinstabilitet, menisklæsion, fraktur, kongenit hoftedysplasi), inflammatorisk ledlidelse (f.eks. reumatoid artrit, infektiøs artrit, arthritis urica, pyrofosfat artrit), adipositas, diabetes mellitus, akromegali, hæmokromatose, neuropati (Charcot-led), lednær knoglenekrose, hæmofili) 4. Angiv 2 lægemidler, som kan virke smertestillende ved osteoartrose. (Svar: Paracetamol, NSAID, glucosamin) 6.sem.re.V05/06 17

18 5. Angiv symptomerne ved hhv. det tidlige og det mere fremskredne tilfælde af coxartrose. (Svar: Mere end halvdelen af røntgenologisk påviste artroser giver ikke symptomer og er således ikke behandlingskrævende. Af de personer, der søger behandling, angives lyskesmerter evt. med udstråling til låret at være det hyppigste symptom. Initialt som belastningsrelaterede smerter, siden efter kun lettere fysisk aktivitet. Ved coxartrose reduceres gangdistancen, og pt. må bruge et gangredskab. Der kommer igangsætningssmerter, triade-smerte og siden smerter der kompromitterer søvnen. I hofteleddet typisk smerte, ved forsøg på indadrotation. Pseudoaflåsninger af leddet (smertefremkaldte). Ledhævelse pga. synovitis og hyd-/ hæmartron) 6. Angiv hvilke behandlingstilbud, du som praktiserende læge har til patienten med hofteartrose. (Svar: Det vigtigste princip i konservativ behandling er gradueret aflastning(med stok) evt. kombineret med en kontrolleret træning ved fysioterapeut, så bevægeligheden vedligeholdes. Planlæg dagen så hoften ikke overbelastes. Overvægt skal reduceres. Tidligt i forløbet glucosamin. Smertebehandling med først paracetamol, siden NSAID og endelig med et stærkere virkende analgetikum) 7. Angiv, hvad, du som kirurg har af behandlingstilbud til patienten med coxartrose. (Svar: Kirurgisk behandling: I det tidligere stadie med kun let radiologisk artrose hos yngre dysplasipatienter foretages evt. periacetabulær osteotomi (Ganz). Total hoftealloplastik er den dominerende kirurgiske behandling. Protesen indsættes som en acetabular- og en femurkomponent med eller uden anvendelse af knoglecement, i sidstnævnte tilfælde er protesen forsynet med et overfladerelief eller en overfladebehandling, der fremmer knogleindvækst omkring protesen) 6.sem.re.V05/06 18

19 8. Diskutér og begrund dine argumenter for og imod hoftealloplastik som behandling af coxartrose, og angiv mindst 4 komplikationer. (Svar: Total hoftealloplastik er indiceret hos patienter med svær coxartrose og manglende effekt af konservativ behandling. Resultaterne er gode, og man forventer med den nuværende teknik, at 95% af proteserne fortsat er velfungerende efter 10 år. Hos nogle patienter kan alloplastik være kontraindiceret og en primær Girdlestone-status kan komme på tale (kronisk inficerede patient, misbrugere) Komplikationer er: 1. Infektion (hos 1-2%) 2. Dyb venetrombose, evt. med lungeemboli. Med profylakse reduceres en risiko på 1-2%. 3. Tidlig eller sen luksation af protesen hos 3-5%. 4. Hyppigste komplikation er løsning af en eller begge protesekomponenter. Aseptisk løsning eller løsning pga. kronisk infektion. 5. Utilsigtet benlængdeforskel. 6. Fraktur omkring protesestem) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Hvilken billeddiagnostisk undersøgelse giver bedst oplysninger om muskler, ledbånd, brusk, menisker og synovialis, når det gælder knæet. (Svar: MR-skanning) Klinisk Fysiologi 1. Beskriv kort mindst 2 typiske karakteristika ved knogleskintigrafi med 99mTc-MDP (radioaktivt mærket fosfatforbindelse, der indlejres ved knogleopbygning/nedbrydning) ved hver af følgende 2 tilstande: a. Hofteartrose. b. Knoglemetastaser. (Svar a: Hofteartrose. Vekslende øget og nedsat aktivitet sv.t. caput femoris og acetabulumregionen. Diffus øget (uldent) aktivitet i caput femoris og acetabulumregionen. Ændret form af caput femoris. Ændret aktivitetsfordeling i underekstremiteten som følge af ændret belastning. Svar b: Metastaser. Asymmetrisk kraftig aktivitet i knogleområder med rød knoglemarv. Kraftig fokal aktivitetsøgning ofte ikke lednært. Superskan (= diffus øget optagelse i hele skelettet). Uldne/mølædte costae med punktformet aktivitet. Dalmatinerudseende af knoglerne) 6.sem.re.V05/06 19

20 Farmakologi 1. Beskriv fordele og ulemper ved anvendelsen af hhv. paracetamol og acetylsalicylsyre (ASA) som smertestillende middel. (Svar: Paracetamol har ligesom ASA analgetisk (og antipyretisk effekt), men kun ubetydelig antiinflammatorisk og ingen antitrombotisk effekt (i modsætning til ASA). Disse effekter beror helt eller delvist på hæmning af enzymet cyklooxygenase (COX) og hermed af prostaglandinsyntese. ASAs analgetiske effekt skyldes COX-hæmning både perifert og i CNS, hvorimod dets antiinflammatoriske og antitrombotiske effekt alene skyldes COX-hæmning perifert. Paracetamol er derimod kun en effektiv COX-hæmmer i CNS, hvilket forklarer den manglende effekt på inflammation og trombocytfunktion. ASAs væsentligste bivirkninger kan ligeledes forklares ved COX-hæmning, fortrinvis i perifert væv: blødningsproblematik, ulcus-risiko (ventrikel), nedsat nyrefunktion og intolerance. Paracetamol har ikke disse bivirkninger og risici, men er hepatotoksisk hos enkelte patient-kategorier og ved overdosering. Paracetamol er ækvivalent til ASA (samme styrke og maksimalvirkning) ved smertetilstande, hvor inflammation ikke indgår i ætiologien, hvorimod ASA er mere effektivt ved tilstande med inflammation. [Der er betydelig individuel variation i effektiviteten af paracetamol.] Paracetamol har derimod ikke ASAs bivirkningsproblematik) sem.re.V05/06 20

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015

VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 Klamydia Nielsen, 7 år Klamydia 7 år Feber, mavesmerter og smerter ved vandladning Dårlig trivsel Urinvejsinfektion - definition: Den nuværende

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Jeg har i øvrigt lige en urin med Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?

Læs mere

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 SPONDYLITIS Ebbe Stender Hansen Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 Spondylitis infektion i Vertebrae Disci Paravertebralt Epiduralt M. psoas Patogenese 1 - bakteriæmi Sår, abcesser UVI Øvre luftveje Stiknarkomani

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation at opdatere deltagernes viden om diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis med fokus på praksispersonalets rolle: Kathrine Bagger, yngre læge Lars Bjerrum, professor, praktiserende

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT

FLEXICULT SSI-URINKIT FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner

Læs mere

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ for Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Normalt immunglobulin, humant 165 mg/ml Hjælpestoffer

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Hypo- og hyperthyreose hos voksne - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Stofskiftelidelser hvordan finder vi dem? Symptomer Kold, træt, tyk, træg mave, tør hud, trist Tænk lavt stofskifte

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Somatisk sygdomslære og farmakologi

Somatisk sygdomslære og farmakologi Somatisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Mikrobiologi og hygiejne Side 15 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1 Side 19 Side 25 Side 32 Side

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX RADIOLOGI HJEMMESIDER 1. www.drs.dk (Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside) 2. radiologymasterclass.co.dk 3. learningradiology.com 4. Radiologyassitant.nl. 5. sonoworld.com 6. ctisus.com 7. imaios.com

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

Forebyggelse af urinvejsinfektioner Forebyggelse af urinvejsinfektioner Hvorfor fokus på UVI? Udsagn fra hjemmeplejen og plejecentre jeg synes vi har så mange urinvejsinfektioner Undervisning gav indikation på flere indsatsområder: Opbevaring

Læs mere

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Akut urinretention hos patient med prostatahypertrofi

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Funktionsattest ASK 440 Fodled

Funktionsattest ASK 440 Fodled Funktionsattest ASK 440 Fodled afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller beskæftigelse:..

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages

Læs mere

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering 16. Januar 2006 Steffen Glismann, overlæge Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut Influenza A virus 15 mulige

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn 122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette

Læs mere

MR-SCANNING AF BUGHULEN

MR-SCANNING AF BUGHULEN MR-SCANNING AF BUGHULEN Et godt og skarpt billede fra en MR-scanning er ofte en forudsætning for at stille den rigtige diagnose og bestemme den rette behandling. Når du skal have foretaget en MR-scanning,

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn TM Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn Brochure til patienter/forældre V2-1663-DK-Foraeldre pjece-oceana11.indd 1 23-09-2011 12:50:03 Forstå VUR Dit barn har en lidelse som kaldes Vesikoureteral refluks

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

Forebyggelse af urinvejsinfektioner Forebyggelse af urinvejsinfektioner Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Definition på urinvejsinfektion Positiv urindyrkning med >10 4 kolonier/ml urin med

Læs mere

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Infektionsregistrering

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Pensum 1. og 2. semester kandidatdelen af medicinstudiet AAU (medicin og almen medicin)

Pensum 1. og 2. semester kandidatdelen af medicinstudiet AAU (medicin og almen medicin) 1 Pensum 1. og 2. semester kandidatdelen af medicinstudiet AAU (medicin og almen medicin) Formålet med 1. semester er at bibringe den medicinstuderende grundlæggende kliniske færdigheder og viden, så den

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Procedurevejledning Side 1 af 4 Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Formål Behandling af patienter med thyreotoksikose og struma 131 J-natrium optages overvejende i glandula thyreoidea. Isotopen henfalder

Læs mere

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus

Læs mere

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret

Læs mere

Dansk Lungemedicinsk Selskab. Anmeldte TB- tilfælde, 1972-2007

Dansk Lungemedicinsk Selskab. Anmeldte TB- tilfælde, 1972-2007 Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Diagnostik af Tuberkulose Dato: 25.10.2009 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Anders Løkke, Ole Hilberg og Niels Seersholm Revision:25.10.2011 Sider: 5 1.1 DEFINITION

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

PERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI/ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit

PERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI/ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit PERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Funktionsattest ASK 410 Hofteled/lårben

Funktionsattest ASK 410 Hofteled/lårben Funktionsattest ASK 410 Hofteled/lårben afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

Funktionsattest ASK 430 Underben

Funktionsattest ASK 430 Underben Funktionsattest ASK 430 Underben afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Funktionsattest ASK 240 Brystryg og lænderyg

Funktionsattest ASK 240 Brystryg og lænderyg Funktionsattest ASK 240 Brystryg og lænderyg afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Zell eleven 2015 Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Uffe Jørgensen. Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afd. O Odense Universitetshospital Syddansk Universitet uj@quattroclinic.dk

Læs mere

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver

Læs mere

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse

Læs mere

Dyrkning og Resistens

Dyrkning og Resistens Mikrobiologi i LKO Dyrkning og Resistens Per Søgaard og Pia Steinicke LeoPharma Dennis Nielsen tlf 40562569, lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark. http://www.mikapnord.dk/vejled ninger/mikrobiologiskdiagnostik-i-almen-praksis-enpraktisk-vejledning.aspx

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

Addendum. Metal - Metal (MoM)

Addendum. Metal - Metal (MoM) Addendum: Udredningsprogram: Metal-Metal hoftealloplastik 2. marts 2012 Side 1 af 5 Addendum Metal - Metal (MoM) Udredningsprogram for patienter med MoM standard THA med stort hoved (større end 28 mm)

Læs mere

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er

Læs mere

Hvordan diagnosticeres prostatakræft

Hvordan diagnosticeres prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft Du går måske til lægen, hvis du har problemer, når du skal tisse eller er bekymret over prostata problemer. Det kan også øge risikoen for at du får prostatakræft, hvis

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger 29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet praktiserende læger og vagtlæger. Formålet er at vejlede praktiserende læger

Læs mere

Arthritis Urica. Jens Skøt Hindrup Overlæge Ph.d. Gentofte Hospital

Arthritis Urica. Jens Skøt Hindrup Overlæge Ph.d. Gentofte Hospital Arthritis Urica Jens Skøt Hindrup Overlæge Ph.d. Gentofte Hospital Plan Intro om relevansen for jer Det store spørgsmål Lidt grundlæggende stof om arthritis urica patogenese og sammenhængen med hyperurikæmi.

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 14. juni 2016 Modul 2: Sygdomslære MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Hvad måler vi? Centrale Enhed for Kvalitetssikring af Praksissektoren (CEK)

Hvad måler vi? Centrale Enhed for Kvalitetssikring af Praksissektoren (CEK) Hvad måler vi? Centrale Enhed for Kvalitetssikring af Praksissektoren (CEK) Centrale Enhed for Kvalitetssikring af Praksissektoren (CEK) Baggrund I forbindelse med beslutning om at Region Hovedstadens

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation

Meniskoperation Patientinformation Meniskoperation Patientinformation Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgisk afdeling Menisk Ydre Et knæled indeholder 2 menisker- en indre og ydre menisk Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Myelomatose generelt. Dansk Myelomatose Forening 13.9.14. Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus

Myelomatose generelt. Dansk Myelomatose Forening 13.9.14. Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Dansk Myelomatose Forening 13.9.14 Myelomatose generelt Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Torben Plesner Professor, Overlæge, Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Hvad er myelomatose

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft

Læs mere

Gigtmedicin. lindre og behandle gigt. Der findes mange former for. Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til

Gigtmedicin. lindre og behandle gigt. Der findes mange former for. Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til Gigtmedicin Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til lindre og behandle gigt. Der findes mange former for gigt. Her omtales medicin til slidgigt og leddegigt. SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Malignitetskriterier Ø Velafgrænset Ø Uskarp afgrænsning Ø Ekspansiv vækst Ø Corticalisbrud Ofte asymptomatiske Ø Periostal knoglenydannelse Fortrinsvis børn Ø Bløddelskomponent

Læs mere