FARUM FOLDER SIG UD. Tegnestuen Vandkunsten A/S - Esbensen A/S - Sloth Møller A/S - Tyréns AB - Lise Gamst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FARUM FOLDER SIG UD. Tegnestuen Vandkunsten A/S - Esbensen A/S - Sloth Møller A/S - Tyréns AB - Lise Gamst"

Transkript

1 FARUM FOLDER SIG UD Tegnestuen Vandkunsten A/S - Esbensen A/S - Sloth Møller A/S - Tyréns AB - Lise Gamst

2 1. Opgradering af de overordnede forbindelser lokalt og regionalt. 2. Opgradering af de enkelte kvarterer ( øer ) på byog byrumsniveau. 3. Opgradering af det lokale bevægelsesnetværk. 2 FARUM FOLDER SIG UD * Fase 2 Indledning Vores forslag til bearbejdning i fase 2 bygger grundlæggende på analysen og de bærende idéer fra fase 1. Vi har derfor valgt at lade teksten fra første fase blive stående og tilskrive på de delområder og emner vi har bearbejdet i anden runde. I de afsnit hvor der ikke er tilføjet ny tekst fastholdes beskrivelsens intentioner. Det står derfor læseren frit at læse forfra eller blot kaste sig over den nye tekst, der er fremhævet med kursiv. Farum funktionalisme er billedteksten til en vidunderlig naiv tegning gengivet i programmet. Glæden ved udsigten til den nye by koblet til motorvej, med eget industriområde, nyt rådhus og uendelige udviklingspotentialer lyser ud af skitsen fra Siden er der løbet meget vand i åen det der skulle være eller mindre velfungerende forstader, funktionsopdelte og i bydannelserne. Et meget velskrevet program udfolder disse konsekvenser og problemer ret præcist og efterspørger både visionære og realistiske bud på en fremtidig udviklingsstrategi for forstaden, i dette tilfælde Farum. En tilgang vi på alle leder støtter det skal kunne lade sig gøre og lade sig gøre i respekt for den moderne kulturarv der også er det lokale afsæt. Det lokale må have en særlig betydning enhver strategisk tilgang til byudvikling bør efter vores opfattelse være funderet i stedet, dets fysiske potentialer og kulturelle og mentale historik. Når vi således folder Farum ud er både tale om en række konkrete idéer der kan realiseres med det samme, og om visioner for en strategisk udvikling der rækker langt ind i fremtiden også længere end de 20 år der antydes i programmet.

3 Bybækpladsen binder området sammen over den ændrede Paltholmvej View mod Farum midtpunkt Afsættet lemer der er i Farum monofunktionelle bykvarterer, store infrastrukturelle barrierer mellem de enkelte kvarterer der fungerer som ø-dannelser, Farum Midtpunkt nærmest afskåret, savnet af egentlige byrum m.m. I det regionale perspektiv er potentialerne også til at få øje på, nærhed til station og motorvejsnet, store rekreative værdier, gode indkøbsmuligheder, et varieret boligudbud og veletablerede kultur- og fritidstilbud m.m. Udfordringer og potentialer som i mange andre forstæder unikke rekreative kvaliteter ved Farum sø og Furesøen, og Farum Midtpunkt som boligpolitisk manifestation i en skala der er ret usædvanlig. Idéen Vi har i vores besvarelse afsøgt mulighederne for at fastholde Farums grundidentitet som monofunktionel struktur. Ikke som et dogme, mere i erkendelse af den faktuelle virkelighed. At forestille sig Farum udvikle sig til at blive en blandet by som vi kender det fra storbyer og en lang række købstæder, tror vi ikke er realistisk dertil er arven for låst i sin grundstruktur. Vi introducerer derfor en række tiltag der kan generere nye overlap og lokale funktionsblandinger samtidig med at de karakteristiske ødannelser fastholder deres grundlæggende egenidentitet, både funktionelt og i fortætningen af den fysiske struktur. Vi tror det er essentielt for sammenhængskraften i Farum at arbejde med de overordnede forbindelser og deres karakter af ubrugelige mellemrum billedlig talt forsøger vi at skabe en ny sammenhængskraft i havet mellem øerne. Nye programmer introduceres i forbindelse med omdannelse af de i terrænniveau. Parallelt indarbejdes fortætningsstrategier for de forskellige øer eller kvarterer i konkurrenceområdet, og der gives forslag til egentlige byrumsprogrammer og nye bevægelsesnetværk lokalt og på bydelsniveau. Med fortætningsstrategien ønsker vi på denne måde at skabe nye byrum såvel internt i de enkelte kvarterer som i de faktuelle mellemrumstværsnit. Vrangen vendes ud og de enkelte kvarterer får nye forsider mod det offentlige rum samtidig med at de opgraderes med Der introduceres herved tre lag i planen der hierarkisk får samme gyldighed: - opgradering af de overordnede forbindelser lokalt og regionalt - opgradering af de enkelte kvarterer ( øer ) på by- og byrumsniveau - opgradering af det lokale bevægelsesnetværk byplads der henter sin identitet i det lokale og bygger videre på det karakteristiske for netop dét kvarter. De fem bypladser er forslagets drivere. Med beskeden indsats udgør de kernen i byudviklingen. Små tiltag kan lokalt fungere som dåseåbnere og skabe ny opmærksomhed og ny identitet til lokalområdernes pladser til en start. Vi tænker at vores idé til bytorvets udvikling er den fundamentale driver. Kan der implementeres et nyt spillested, en koncertsal i området kunne det blive Farums svar på Trommen i Hørsholm eller Forbrændingen i Albertslund. I tilknytning til kulturhuset og som støtte for de nye byrum der skal knytte Farum midtpunkt til det øvrige Farum. Bybækpladsen og de tilknyttede nye programmer er sammen med koblingen til bytorvets udvikling, en ekceptionel mulighed for at opgradere akilleshælen i byens manglende sammenhængskraft. Vi er stadig af den overbevisning at et kulturelt samlingspunkt placeret ved Bybækpladsen vil være en potentiel driver for udviklingen. Planen er bearbejdet både for Bytorvet og Bybækgrunden til hvad vi selv opfatter som en mere realistisk og robust struktur. Pladsrummet er stort, spænder på 3

4 % % % % 60-80% Offentlig erhverv Kultur/Institutioner Bolig Privat erhverv STUEN FUNKTIONER I OMRÅDET BEBYGGELSESTÆTHEDER DET GRØNNE DET BLÅ HOVEDVEJE OG PARKERING 4 Forbindelserne af cykelstier der enten krydser vejene eller passerer i tunneler eller på broer. Mobiliteten knytter sig ikke nødvendigvis til byrum eller offentlige funktioner og er derfor heller ikke med til at generere et synligt byliv. Udover motorvejen er de tre store forbindelsesled og barrierer Paltholmvej, Frederiksborgvej og Farum Hovedgade. Frederiksborgvej er hovedforbindelsen nord-syd og den egent- Kumpelhaven og Stationsområdet. Mod syd er den forbindelsen til Furesøen og i nord forbinder den til det regionale cykelnet. set og den visuelle karakter er de for forstaden karakteristiske forlegenhedsgræsplæner og mere eller mindre spredt træbeplantning. Den fremstår grøn men arealerne er vanskelige at bruge aktivt. hvor der plantes en række præcist placerede Plataner eller Ahorntræer, opstammede så de tillader kig på tværs. En ny gang- og cykelsti anlægges i zonen foran Farum midtpunkt og hele det skrånende og vestvendte område udlægges til aktivitetszone med mulighed for en kombination af byrelaterede aktiviteter i form af sportsbaner og som nyttehaver for beboerne. Måske som en terrassering der kan give ny arkitektonisk identitet i overgangen til Farum Midtpunkt. i denne zone og foreslår som alternativ at området tilplantes yderligere med træer, for at styrke den landskabelige og rekreative karakter. Ved adgangen til pladsen i syd laves en udsparing til aktiviteter relateret til mere aktiv udfoldelse og vi overlader trygt området til Farum Midtpunkts beboere. Idéen med nyttehaver synes vi stadig er gangbar den kunne ny synergi. Vi foreslår den interne parallelvej i erhvervsområdet nedlagt således at området udelukkende forsynes bagfra to nye stikveje etableres langs eksisterende matrikelskel. Indgrebet muliggør en helt ny anvendelse af arealet mod Frederiksborgvej, en række erhvervslejemål får mulighed for at etablere et nyt udstillingsvindue mod vejen i form af showrooms m.v. og samtidig gøres området grønt og åbent i karakteren som at rive hækken ned i havens østskel og åbne mod det offentlige rum. En egentlig pladsdannelse etableres ved den centrale portindgang til Farum midtpunkt og gives lokalt en mere bymæssig karakter. principper for omdannelse af Frederiksborgvej. Ved overgangen fra rådhuset til den nye bypark foreslår vi en større fodgængerovergang til erstatning for tunnelen for at iteres og for at styrke forbindelsen til rådhuset og de bagvedliggende kulturelle institutioner.

5

6

7 FA M HO FARU OVEDG VED AD DE rækkeh hus EKS KSISTERENDE ISTEREND ISTERENDE D BEBYGGELSE FÆLLE FÆLLESHUS ÆLLLESHUS sttudiosss /hjemmekontor / m o stræde rækkehus Snit Farum hovedgade 1:500 FARUM MIDTPUNKT FRED DERI ERIKSBORGVEJ SPISEHUS S HUS ERHVERVSOMRÅDET BEBOEERCAFÉ ERCAFÉ VÆRKSTED SHOWROOM W O PARASIT gaden PORT CYKEL KELST STI snit Frederiksborgvej 1:500 PALTHOLMVEJ fortov fortov snit Paltholmvej 1:500 Paltholmvej er den primære forbindelse til og fra motorvejen og til Farum øst. Den er den store barriere i forhold til Farum Midtpunkt der kun forbindes til det øvrige Farum via en smal og uvenlig tunnel der udmunder i kanten af bytorvet. ' $ træer, (samme art som på Frederiksborgvej) så den bliver $ " Et mindre stykke foreslås udlagt som sharedspace med 15 km/t for at tydeliggøre den nye overgang til Bybæktorvet og dermed Farum Midtpunkt. Vi er helt bevidst om at der skal køre biler de skal blot køre lidt langsommere. Arkitektonisk og som byrum ligner Paltholmvej de øvrige $ $ langs bybækgrunden helt lukket og uigennemsigtigt. Strategien i vores forslag er at al fortætning bygger til kant at nye bygninger placeres så de er rumdannende. Det er vores ambition at skabe markante byrum der kan få deres egen identitet. Det fordrer selvfølgelig at ambitionen indarbejdes som et strategisk krav i udbygningen af Farum Bytorv. Gavlene i det nye byggeri på Bybækgrunden vil sammen med en markant udbygning af bytorvet kunne skabe et egentlig byrum og dermed en ny port til Farum. Projektet er viderebearbejdet med henblik på at skabe et ty Bybækgrunden. Gavlmotivet er væk og porten til Farum er sider og etablerer en midterrabat som helle. Hertil etableres fortov og cykelsti i begge sider og en busbane i østlig retning, langs bytorvet. Ud for Bybækpladsen etableres en bred overgang i pladsens bredde og med en gennemgående belægning nord-syd. Tilsvarende foreslås en mindre fodgængerovergang, placeret længere mod øst, der forbinder den nye bebyggelse på Bybækgrunden mere lokalt med bycentret. Hele karakteren er tydeligt mere bymæssig. ' fortættes på sydsiden, event. med boliger eller liberalt erh- verv. Erhvervsområdet gives mulighed for tilsvarende åbning som langs Frederiksborgvej dåseåbnere tillades i form af showrooms, skiltning, udstillinger m.v. Farum Hovedgade har lidt samme status som Paltholmvej forbinder øst med vest og er hovedforbindelsen til stationen og den gamle landsby. I øst kirken. Vejen har samme karakter som de øvrige og bortset fra pladsen ved stationen ingen rumlig karakter. Langs bytorvet parkering og indkørsler generelt et ingenmandsland der ikke er hverken rart eller oplevelsesrigt at bevæge sig i. Kanterne fortættes og hjørnerne trækkes op med ny bebyggelse og der implementeres markante træplantninger langs kanterne, tilsvarende de øvrige vejstrækninger. struktur i det enkelte kvarter. Denne strategi er fastholdt i fase 2 vi mener at udvidelsen af bytorvet må koncentrere sig om at skabe et tydeligere hierarki og et klarere bygningsprincip der indpakker parkering og varetilkørsel, samtidig med at der skabes nye og mere Overordnet er strategien at foreslå mere klassiske byrumsdannelser langs Paltholmvej og Farum Hovedgade, de to hovedforbindelser øst-vest, i kombination med et aktivt, samlende og grønt rum langs Frederiksborgvej der er hovedforbindelsen nord-syd. Typologierne langs kanterne tager afsæt i den eksisterende 9

8

9 PALTHOLMVEJ fortov fortov privat forare eal a privat forareal Øerne Farum Bytorv er i dag karakteriseret ved at alle kanter opfattes som bagsider. Vi foreslår en ret intens fortætning med en randudfyldning som det centrale. Det er visionen at Bytorvet på sigt kan udvikle sig til et levende og pulserende kashbamarked med udgangspunkt i den eksisterende centerstruktur. Der gøres plads til nye programmer i form af butikker, men også boliger og liberalt erhverv. Der er tillige plads til et nyt varehus, Føtex eller tilsvarende. Det er en forudsætning at parkering indbygges i konstruktion hvilket er nærliggende i den nordlige del. Der gøres plads til et eller to p-huse i den østlige og sydlige del af området. Forslaget er en skitse til en udviklingsstrategi og udfolder som sådan en vision for et helt nyt Farum bytorv med en blanding af stræder, pladser, åbne eller overdækkede gader, trappeanlæg m.m. Midtpunktsstien er den nord-sydgående hovedsti der forbinder kulturhus med handel i øst og rådhus i vest. Det centrale byrum er torvet ved kulturhuset og koblingen til den nye plads i overgangen til Bybækgrunden. 12 Vi ser en bydel der over tid udvikler en bymæssighed der kan få helt sin egen sydlandske kvalitet. Randbebyggelsen foreslås udført i to-tre etager, højest mod Paltholmvej og mod motorvejen hvor der åbnes op for mere tårnlignede bebyggelser. På sigt kan vi ikke dy os for at foreslå en overdækning af motorvejen som en oplagt udvidelse og en mulig sammenknytning af Farum vest og Farum øst med et helt nyt perspektiv. En gratis byggegrund og en unik bro over Farummotorvejen. I krisetider vanskeligt men på sigt en mulighed med et stort potentiale. Bytorvet er revideret på en lang række punkter. Vi har som nævnt fastholdt randudfyldningen, men foreslår en mere rationel udbygning af den indre del af området. Omkring to indre varegårde opbygges de nye butiksarealer så de indgår i et loop med det gamle bytorv. En velkendt og afprøvet form for sammenkædning af detailhandel. Kashbaen er ikke direkte synlig længere, men kan måske udfolde sig internt i udformningen af den faktuelle udvidelse. Pladsen og relationerne til byen er bevaret, det samme er trappegaden mel- lem de foreslåede p-kældre der er placeret under butikkerne. Mod Paltholmvej fastholder vi forslaget om at udbygge med boliger og liberalt erhverv i to-tre etager, ovenpå butikkerne. Mod Farum Hovedgade lidt lavere i én til to etager. Bybækgrunden er Farums p.t største potentiale som driver for udviklingen. Strukturelt fortsætter vi stokkene fra Farum Midtpunkt der som typologi forlænges helt ned til Paltholmvej. De nye blokke knækkes og gives deres egen identitet, blot har det været essentielt at Farum Midtpunkt får lov at sive igennem den nye bebyggelse. I forbindelse med den nye overgang over Paltholmvej og nedlæggelse af tunnelen skabes et nyt byrum i form af Bybækpladsen. Funktionelt foreslår vi at man samler en lang række aktiviteter i et nyt kompleks der kan indeholde sportsbaner, sundhedscenter, Ungehusets nuværende funktioner - en slags multifunktionelt kultur- og bevægelseshus a la KUBE på Frederiksberg. Foreningslivet kan bruge det som platform og måske på sigt indtage dele af Farum Midtpunkts underetager langs Frederiksborgvej. I forbindelse med områdets relativt store niveauforskelle i overgangen til Bycentret opstår mulighed for at lave et anlæg der kobler forskellige rumligheder såvel over som under jorden. Et nyt aktivt byrum som driver for byudviklingen og en ny port til Farum og ikke mindst en formidling af Farum Midtpunkts relation til det øvrige Farum. Sportshallen er reintroduceret og danner væg i den bearbejdede Bybækplads, der fastholder intentionen om at blive Farums nye, centrale byplads. Vi foreslår fortsat at samle en række offentlig udadvendte funktioner ved den nye Bybækplads. Sportshallen er som " #$ # og et nyt Sundhedshus. Pladsen skal være aktiv og formidlende og rummer plads til en række forskelligartede aktiviteter relateret til sport men kan også bruges når cirkus kommer til byen eller der er markedsdag. På Bytorvssiden fastholdes idéen om et nyt spillested a la Trommen i Hørsholm.

10 SNIT SYD-NORD I BYBÆKSGRUNDEN OG CENTEROMRÅDET 1:500 privat forareal SNIT ØST-VEST I BYBÆKSGRUNDEN 1:500 Det samlede pladsrum er stort og opdeles visuelt af en række træer der fortsætter trærækken i midterrabatten på Paltholmvej, så rummet stadig virker samlende og forbindende. De øvrige blokke kan indrettes med boliger både til ældre og yngre eller hotel som foreslået det sidste tror vi ikke meget på i dagens Danmark. Blokkene er samlet omkring et hævet gårdrum der muliggør p-kælder halvt nedgravet under blokkene (se afsnit om parkering). Gårdrummene får en halvprivat karakter mens gaderummene bliver offentlige gerne med udadvendte programmer i stueetagen mod Paltholmvej. Vi har valgt at revurdere forslaget til bebyggelse på Bybækgrunden. Den foreslåede struktur som den foreligger nu, er konceptuelt baseret på samme princip som i fase 1. En forlængelse af Farum Midtpunkts struktur men udført i en pixeleret version der gør op med stringensen og tilbyder helt nye rumligheder og bokvaliteter. Strukturelt opbygget over en pixel på 7,5x7,5m i 30m brede byggefelter, svarende til Blokkene i den eksisterende bebyggelse. Vi rykker tættere på Midtpunktet og åbner kældrene i den yderste del af blokkene, så der opstår mulighed for en større synergieffekt mellem nyt og gammelt i et mere fortættet byrum. Det foreslåede plejecenter i blok 12 og 13 indgår naturligt som en del af forløbet og tilbydes hermed direkte kontakt til byrummet. Pixelstrukturen tillader en stor variation i boligsammensætning og skala og rummer potentialer for at arbejde videre med tagterrassemotivet i en mere varieret og ekspressiv udgave, og med et gennemgående tema bestående af grønne tage. Samtidig muliggøres en udfoldelse af egentlige haveboliger i form af rækkehuse eller egentlige byhuse i totre etager. Strukturen tillader også mere traditionelle etageboliger. % &!! kan udfolde forskellige former for erhvervsstrukturer, eksempelvis mod motorvejen og dele af Paltholmvej. Åbningerne i bebyggelsen mod Paltholmvej er mindre end i fase 1 og tillader derfor mindre støjpåvirkning af den bagvedliggende bebyggelse de mange forskydningsmuligheder i pixelstrukturen kan bearbejdes så der næsten lukkes helt i det nederste plan. Bebyggelsestætheden er omkring 90 hvis man medregner kulturinstitutionerne omkring pladsen og omkring 130 hvis der udelukkende regnes på Bybækgrunden og med udgangspunkt i dennes fodaftryk. Vi mener at strukturen både anviser et større byarkitektonisk potentiale i sammenstillingen med Farum midtpunkt, at den tilbyder nye boformer til området og at den i højere grad lever op til nedenstående målsætning fra fase 1. Arkitektonisk foreslår vi at byggeriet styres af en base der udføres i tegl, som en cadot til Midtpunktets beton de øvre etager kan udformes mere frit i lette materialer, gerne delvis i cortenstål. En større præcisering må dog udvikles i forbindelse med udarbejdelse af en egentlig lokalplan for området. Hele udbygningen af Bybækgrunden skal ske på robuste præmisser der bør arbejdes med generelt anvendelige strukturer der er modtagelige for ændrede vilkår og dermed ændrede programmer. På en måde kræves et opgør med de senere års monofunktionelle byggetradition og måske særlig oplagt i Farum der har udviklet sig på basis af en modernistisk tradition. Boliger bør kunne blive til erhverv og omvendt der bør kunne holdes en klassisk koncert i sportshallen såvel som en håndboldkamp. Arkitektonisk må nybyggeriet i overført betydning gerne tage farve efter Farum midtpunkt. 13

11 DAGSLYSFORHOLD BYBÆKGRUNDEN Dagslysfaktor på 2% uden specielle hensyn Dagslysfaktor på 2% ved vinduesareal på over 40% Dagslysfaktor på 2% ved vinduesareal på over 60% stue FUNKTIONER / ETAGER BYBÆKGRUNDEN AREALER boliger m2 erhverv m2 sport/kultur m2 2 ETG. / GENNEMSNIT (boliger) IALT m2 3 2 sport/kultur 3 3 ETG. / GENNEMSNIT (erhverv) AREALER + 56 m2 56 m2 BYBÆKGRUNDEN AREALER boliger m2 erhverv m2 sport/kultur m2 IALT m2 112 m2 168 m2 14

12 GRØNT / BLÅT PARKERING BYBÆKGRUNDEN overskydende regnvand ledes under bebyggelsen og til bassin bassin til opsamling og fordampning PLANTEBED AREALER boliger erhverv sport/kultur m m m2 IALT BEHOV m2 P-norm/100 m parkering i eksis. p-kælder v. sportshal parkering i kælder u. vestlige byggefelt/bybæk parkering på terræn IALT I PROJEKT stormflods bassin areal sænket cm langsom nedsivning på grønne tage og haver beplantede rabatter filtrerer vand fra kørebane Farum Midtpunkt er på mange måder ekstrem. Store kvaliteter i boliger og uderum der har næsten eksotisk karakter og samtidig strukturelt helt umulig grundet den store sammenhængende p-kælder. De indre gader i blokkene står i skærende kontrast til de grønne mellemzoner og de frodige terrasser, og kontakten mellem boliger og fælles uderum er helt fraværende. Nord-syd gående bevægelser kan kun foregå langs bebyggelsens randzoner. Vi foreslår helt overordnet at hele den vestlige del mod Frederiksborgvej transformeres så bebyggelsen åbnes mod omverdenen og får en tydelig udadvendt karakter. Vi har fokuseret på udearealerne og kantzonen, men er opmærksom på betydningen af konkrete tiltag der kan få liv i beboerlokaler og eks.vis caféen påny. Bebyggelsens arkitektoniske og landskabelige kvaliteter til trods, er det oplagt at der etableres en række lokale tiltag interaktion i bebyggelsen. Vi foreslår helt konkret en ny nord-sydgående stiforbindelse i form af en bro ophængt i et af de grønne mellemrum en bro hvor man bevæger sig i samme niveau som boligerne og mellem trækronerne. Billigt og spektakulært. Vi mener at der grundlæggende bør skabes bedre forbindelse mellem gade og uderum i stedet for at lægge to små og dårlige lejligheder sammen til en større og dobbelt så dårlig kunne man ved at nedlægge strategisk placerede boliger skabe mere direkte kontakt mellem gaden og det grønne. Ved gavlene kunne etableres trapper ned i landskabsrummene og de tilstødende kælderlokaler kunne bringes mere aktivt i spil. De store grønne parkarealer nord og øst for bebyggelsen, synes vi reelt har store kvaliteter som åndehuller og buffer til motorvejen. Med simple midler som grillpladser og plads til & $ $ karakter. Vest for bebyggelsen foreslår vi som tidligere nævnt en lang række mere udadvendte sportsaktiviteter blandet med kolonihaver, som en mulig anvendelse i den grønne zone. Fra Malmø kender vi til et stort almennyttigt problembyggeri hvor man har introduceret en mulighed for erhvervs- lokaler i forbindelse med stuetagens boliger kaldet Bokal et tiltag der har vendt op og ned på bebyggelsens status. KAB arbejder i nye boligbyggerier med begrebet studios der har lidt samme funktion, dog uden erhvervstilladelse. Vi tror det er vigtigt at åbne for eksperimenter af denne karakter hvis man for alvor vil ændre bebyggelsens status. Vi har droppet gangbroen og foreslår at der fokuseres generelt på at skabe større sammenhængskraft i form af inddragelse af dele af kældrene. Idéen om Bokaler og Studios synes vi stadig er aktuel og der er ingen tvivl om at der bør sættes fokus på bebyggelsens bevægelseshierarki i en efterfølgende fase. Det er Farum midtpunkt s akilleshæl! Den grønne zone mod Frederiksborgvej er beskrevet tidligere. 15

13

14 Collage af Kumbelhaven Erhvervskvarteret er tilsyneladende velfungerende men savner tydeligt arkitektonisk og landskabelig kvalitet. Det lukker sig om sig selv og mangler helt kontakt med de omkringliggende bydele. Strukturelt er der gode muligheder for fortætning men også for indplacering af funktioner der kan trække byliv til sig. Genbrugshistorien og spejdernes loppemarked er en populær begivenhed og vi tænker at det kan trække en egentlig genbrugscentral omkring en ny Genbrugsplads i området. Kombineret med at erhvervsenhederne får mulighed for at åbne mod omverdenen med nye showrooms og skiltning er der oplagte ressourcer at trække på. Fortætning kan strukturelt ske på områdets præmisser og måske i en form for demokratisk, men alligevel kapitalfunderet model, hvis bebyggelsesprocenten løftes generelt i området. Området kunne være centrum for Farums bæredygtige ud- Vigtigt er det tillige at området visuelt formår at åbne sig mere mod de store forbindelsesårer Frederiksborgvej og Paltholmvej. 18 Kumpelkvarteret fungerer næsten som rent boligområde. Den indre park forekommer lidt forsømt og kunne med fordel opgraderes og blive Farums nye Bypark med direkte forbindelse til rådhuset via underføringen under Frederiksborgvej der kunne opgraderes til at blive et mere aktivt og involverende byrum! En fortætning med boligtypologier der har mere rækkehus- præcise og opfattelige rumlige forløb der både er mere bymæssige og mere fortættede. udendørsscene og reelt blive stedet man mødes måske på vej fra stationen til arbejdspladsen i erhvervskvarteret. Områdets grønne præg fastholdes og forstærkes i alle nye tiltag. Stationskvarteret er som i mange forstæder ekstremt dårligt udnyttet. Kun det nye hus ved stationspladsen markerer en på en mere intensiv udnyttelse og en opgradering af perronoverdækningen der virker nedslidt. Parkeringsarealet kunne med fordel bebygges med erhverv og med en fastholdelse af parkering i nederste niveau / alternativt i p-kælder. Øst for banen er det nærliggende at foreslå en blok med erhverv som buffer mellem banen og blokbebyggelsens store friarealer. De to nye bebyggelser vil skabe en stemning af storby når man ankommer til Farum med toget den er trods alt endestation og dermed transitstation. I den forbindelse foreslår vi en revurdering af busterminalen til en mere intensivt udnyttet model. Det er selvfølgelig vigtigt at de nye bebyggelser skalatilpasses til de omkringliggende hhv. villaer og etageblokke. En fortætning langs afgrænsningen mod Farum Hovedgade vil være med til at forstærke den rumlige kvalitet i bybilledet når man fra stationspladsen bevæger sig op mod bycentret. Vi fastholder forslaget om at lukke mod etageboligblokkene øst for banen - det vil øge værdien af de bagvedliggende friarealer og skabe gratis byggeretter der formentlig kan anvendes til blandet byggeri med erhverv nederst og boliger i toppne, eller. event. supplerende parkering til stationen i underetagen og rent erhverv på de øvre etager. Stationsområdet er med sin nuværende placering ikke en oplagt del af Farums bymæssige centrum - vi mener dog stadig at der potentielt kan bygges erhverv langs stationen i forbindelse med en renovering, men vi erkender at usikkerheden er stor og foreslår derfor en foreløbig opgradering af pladsen ved busterminalen og en justering af p-områdets hænger hele områdets udvikling naturligt sammen med større samfundsmæssige beslutninger om betalingsring, fremtidige stationsplaceringer m.m.

15 Bevægelsesnetværket og inddragelse Et indre netværk af forbindelsesmuligheder integreres i udviklingen af de enkelte kvarterer og skaber et underliggende bevægelsesmønster der tilgodeser bylivet og forbinder Kulturpladsen, Bybækpladsen, Byparken i Kumpelkvarteret og Genbrugspladsen i erhvervskvarteret i et underliggende netværk. Der er tale om at udvikle en urban strategi der kan skabe ny sammenhængskraft mellem de isolerede ødannelser. Det er idéen at tage udgangspunkt i de lokale forskelle og skabe kreativiteten, fællesskabet og mødet. Vi introducerer med helhedsplanen en udviklingsstrategi, der tilstræber rum for en række forskellige fællesskaber, der kan For at strategien kan fremstå robust i sin grundsubstans, har vi valgt at fokusere på det offentlige rum som det afgørende element. Tesen er, at en vision for de offentlige rum som identitetsskabende element - kan binde byens øvrige ele- vis udbygning af de enkelte kvarterer. En serie af større og mindre pladser integreres i de enkelte byudviklingsområder og er lokale og intime i deres karakter. Vores helhedsplan udstikker en række rammer for de offentlige rum. Rammerne skal ikke forstås som en facitliste, men snarere som et redskab under konstant udvikling. De skal sikre udviklingen af Farum som et hele og samtidig udvide handlerummet for de arkitekter, planlæggere, landskabsarkitekter, interessegrupper, beboere etc., der sammen skal generere udviklingen. I vores forslag spiller oplevelser og udfoldelsesmuligheder derfor en central rolle - både fysisk, socialt og mentalt. Idræt og andre fysiske udfoldelsesmuligheder skal fremme borgernes fysiske sundhed, og samarbejde med og inddragelse af lokale kræfter, skal sikre oplevelser, inspiration og rum til fordybelse. Vi tilbyder nye rammer, hvor Farums borgere kan udfolde sig og opleve, og hvor nye mødesteder og forbindelser styrker foreningslivet og det sociale liv i det hele taget, inklusiv en særlig indsats for unge. En løberute på 4 km krydser de øvrige bevægelsesforløb og indgår lokalt i netværket. Et netværk af byrum og frizoner I netværket af stier, centrale og lokale byrum introducerer vi frizoner, som er udvalgte byrum der i en periode stilles til rådighed for diverse eksperimenter i relation til fritidsliv og udfoldelsesmuligheder. Indholdet i disse frizoner vil have skiftende karakter, og de kan fungere som laboratorier, hvor forskellige muligheder for oplevelser og udfoldelse bliver testet i 1:1. I samarbejde med borgere og diverse foreninger udpeges hvilke byrum der skal gøres til frizoner, og der udarbejdes en køreplan for udvikling af forskellige aktiviteter i byrummene. I frizonerne kan forskellige foreninger præsentere deres aktiviteter, således at det Farum gerne vil være kendt for sætter sig tydelige fysiske spor i byen sport og idræt, musik og grønne oplevelser. står for aktiviteterne det vil oplagt i første omgang knytte sig til Bybækpladsen og den grønne zone langs Farum Midtpunkt. 19

16 ETAPER Etappe 0 En 4 km. lang løberute etableres gennem Farums kommende / eksisterende byrum og frizoner. midlertidige aktiviteter og events afholdes i de forskellige byrum. Etape 1 Bybæk pladsen og de nye boligområder omkring pladsen bygges. Der etableres stormatrikler i erhvervsområdet Paltholmvej omlægges til en 3 sporet vej. Underføringen mellem Farum bycenter og Farum midtpunkt nedlægges og der etableres en bred fodgængerovergang i niveau. Etape 2 Farum bycenter udvides med ny P-kælder og randbebyggelse mod nord. Boliger og små butikker etableres i Kumbelkvarteret. mod Frederiksborgvej. Frederiksborgvej omlægges og de grønne kantzoner udvikles til rekreative grønne rum. Etape 3 Kumbelkvarteret fortættes med boliger og erhverv. Der bygges kontor og erhvervs byggeri langs banen i Stations området. Farum hovedgade samt den sydlige del af Frederiksborggade omlægges. der bygges omkring krydset mellem Farum Hovedgade og Frederiksborgvej MIDLERTIDIGE OG PERMANENTE FUNKTIONER I OMRÅDETS BYRUM musik arrangemanter afholdes i kumbelhaven En ny løberute der forbinder områdets eksisterende byrum etableres. Street-art festival i den gamle underføring under Paltholmvej Den nye genbrugs plads åbnes i erhvervsområdet De nye offentlige værksteder i erhvers området holder åbent-hus hvor man kan være med til at bygge træ skulpture og huler Skateboard og streetsport park etableres i ved Frederiksborgvej Bazar dage og madmarkeder bliver afholdt i det nye bycenter Det nye ungehus afholder Ping- Out en bordtennis turnering for byens borgere Byens nye spillested ved Paltholmvej åbner for publimkum Der afholdes parkour ved de nye porte i farum midtpunkts blok C. De grønne områder udnyttes til nyttehaver og lokaler til små lokale forretninger 20

17 Collage af Genbrugspladsen Midlertidige, sæsonbestemte og permanente aktiviteter Vi foreslår midlertidige, sæsonbestemte og permanente aktiviteter. På den måde kan f.eks. midlertidige 1:1 forsøg gøres permanente, når de har bevist deres anvendelighed og popularitet. Aktiviteterne skal med tiden spænde over alle de mange forskellige interesser der er repræsenteret i Farum på tværs af alder, køn, kulturelt og socialt tilhørsforhold. tiviteter, der udfolder sig i de nye frizoner eller indtager et allerede eksisterende byrum. En sådan aktivitet er f.eks. en eksperimenterende atletikbane til individuelt brug, dartbaner, en kunstnerisk installation med fx lyd eller lys. Det kunne være gadekøkkener, med forskellige etniske temaer eller nye samlingssteder for de unge. byarrangementer og muligheder for udfoldelse, der optager bestemte byrum og andre arealer i en given periode. Det kan være kulturelle arrangementer som koncerter, udstillinger og andre events. Eller det kan være hverdagsaktiviteter som skøjtebaner, dansegulve, nyttehaver eller soppebassiner. faciliteter, der er i brug året rundt og i deres funktion og karakter er offentligt tilgængelige. Det kan både være kunstneriske og/eller musiske installationer, aktiviteter der henvender sig til spontanidrætten og det organiserede foreningsliv, samt byrum der tilbyder æstetiske, visuelle oplevelser. Permanente aktiviteter har været testet midlertidigt i en frizone, inden de gøres permanente. Vi tror at der blandt andet skal gøres en særlig indsats for at etablere nye permanente samlingssteder for unge, som de kan bruge på individuel basis. Vi arbejder med at alle boliger fremover får walkability. Dvs. adgang til et rekreativt eller aktivt byrum indenfor kort gangafstand. Organisering og kommunikation Organiseringen af arbejdet med byrum og frizoner er helt central, hvis strategien skal lykkes. Der skal være en person, der kan fungere som kulturel tovholder og iværksætter, skabe netværk og samtænke aktiviteter. I det omfang de ikke allerede er det, skal de lokale drivere netværk, der kan stå for driften af de forskellige aktiviteter. Det skal sikres at der sker en struktureret og kontinuerlig planlægning, hvor inddragelse af foreninger, kulturiværksættere, lokale aktører og borgere går hånd i hånd med en proaktiv kommunikationspraksis. Vi foreslår at der udarbejdes en kommunikationsstrategi, der sikrer at der ved enhver aktivitet i området det være sig større eller mindre udarbejdes en kommunikationsplan. Kommunikations strategien fastlægger målsætninger for kommunikationen og kerne budskaber, samt beskriver hvilke udfordringer der skal tages højde for. Kommunikationsplanerne styrer de enkelte kommunikationsindsatser. Effektiv kick - off Vi foreslår, at Furesø Kommune reserverer et mindre beløb til at etablere den første frizone, og gennemfører de første eksperimenter og samarbejder. Herefter foreslår vi, at Furesø Kommune på baggrund af en rer, hvorledes foreninger og borgere kan indgå i byudviklingen. En succesfuld kick-off, kan demonstrere hvorledes involvering af borgere og foreninger kan give en høj grad af added value i byudviklingen. 21

18 4) Frederiksborgvej Langs vejens østside større sammenhængende arealer der henligger i græs. Med henvisning til løsningsforslag om mere hensyn til bløde " med mulighed for udnyttelse af både side og midterrabatter til dels at etablere vandrender, dels sivearaler idet analyser viser, Farum midt. Sive systemer skal opbygges med nødvendige udskillersystemer til fjernelse af uønskede stoffer, samt kunne 3) Industriområdet vest! idet stort set alle arealer er bebygget/ belagt. Her ville der være mulighed for, gennem etablering af grønne øer i området at kreere et både visuelt, men også teknisk, areal der kan udnyttes til et sivebassin/eller og til fordampning gennem beplantning. Endvidere kunne tænkes at etablere et demoprojekt på kommunens genbrugsplads, hvor man kunne vise de forskellige muligheder, måske i i 1/1, på pladsen, idet valg af f. eks permeable belægninger og begrønning også af industritagene ville være en mulighed. VANDRENDE R VANDRENDE GRØFT DRÆN N 2) Kumbelkvarteret! søområder, dels plantebede og dels vandrender. Det foreslås at der ved fortætningen tages hensyn hertil idet mange arealer Træbeplantning, der medvirker til fordampning og køling af området om sommeren, vil være lette at bringe i spil i samklang med de eksisterende bevoksninger. Lavere liggende områder kunne etableres som egentlige bassiner, der så kan benyttes på anden vis i perioder hvor der ikke er brug for voluminet som skønsmæssigt vil forekomme 5-10 gange per år. 5) Farum Midtpunkt Bebyggelsen henligger i dag som parallelle blokke med friarealer imellem, hvor der er vildtgroende bevoksninger. Her foreslås at etablere vandrender og vandrum for tagnedløb. Nedløbene er i dag ført i faldstammer under p Disse nedløb kunne kortsluttes umiddelbart under loftet og føres ud til sidearealer dels mellem og dels parallelt med bebyggelsen. Vandrender går gennem sivebede idet drænforholdene egner sig hertil, samt ender i det nye Bybæk bassin. #$ % & de nederste adgangsveje under bygning til LOKALE LOMMER DEMO 6) Bybækgrunden Her foreslås vendrende og plantebede melem ) ) 4) 6) EKSISTERENDE BASSIN UDVIDES 7) bassin sivebede 1) Stationskvarteret Området ligge i dag hen med meget åben struktur, ved en eventuel fortætning skal der indtænkes, hvorledes regnvandet kan håndteres mellem bebyggelser, ligesom de eksisterende " tagnedløbene umiddelbart kunne kortrsluttes og føres til faskiner i grønne rabatøer. 8) 2) GRØNNE ØER SIVEBEDE sivebede åbne vandarealer DRÆN LOKALT 1) Analyse af regnvandshåndtering: Farum midtby er kendetegnet ved gennemskæring af byen af store vejanlæg, ligesom der synes mange store belagte fællesarealer. Samtidig kan konstateres at der rundt omkring til volumenbassiner,faskine arealer, regnbede, regnvandsrender mm, som dermed kan medvirke til grundvandsmagasiner. Kommunen har udarbejdet en bluespot anayse samt en analyse af egnetheden for nedivning, som danner baggrund for løsningsforslag og muligheder. 22 Detailplanlægning: Områderne som gennemgået vil hver især kunne medvirke til at sætte fokus på problemstillingen. Det kræver en indsats både fra myndigheder, men også fra de enkelte brugere, at gennemføre tiltagene, gennem oplysning, demoprojekter, undervisning, idet en fælles holdning vil lette fremdriften til gavn for både grundvandsmagasinerne men også for faren/ ulempen af oversvømmede kældre og underføringer 8) Center området Området henligger, som sådan noget nu gør, med mange store befæstede arealer, dels mellem bygninger men også på p.pladser. I dette område kunne stærkt foreslås en kritisk revision af nødvendigheden i at tænke regnvandet ind. P pladser skulle omlægges med grønne øer med muligheder for forsinkelse af regnvandet, dog ledt gennem diverse udskillersystemer forinden Endvidere kunne en udvidelse af det ekst. Bassin nø for! 7) Paltholm vej og Farum Bygade Disse 2 vejstrækninger er sammenlignelige i vejene, med muligheder for at lave vandrender i begge sider være det mest oplagte, underbunden er ikke bassinanlæg Bybæk

19 Det grønne De overordnede rekreative værdier er indlysende. Farum er en grøn by og på mange måder tilgroet. De tiltag vi foreslår omkring hovedforbindelserne med en opstrammende træbe- skabe tydeligere grænser mellem de bymæssigt grønne og ealer udnyttes aktivt og får en ny grøn status. Pladsen foran rådhuset tilplantes med en lund af hvid birk som eksempel. Erhvervsområdet bør tvinges til at udvikle grønne lom- Vi mener derfor der bør udvikles en langsigtet beplantningsstrategi for hele byen en strategi der både tillader en oprydning og fastlægger nyplantninger der har et mere langsigtet formål. Farum midtpunkt er et fremragende eksempel på at en landskabsarkitekts visioner kan bære frugt hvis man har tålmodighed og respekt for intentionen. Regnvand Håndtering af regnvand behøver ikke altid betyde nedsivning dimensioner i en bystruktur noget man ikke tidligere har tillagt særlig stor betydning. Det vil medvirke til, at bydelens borgere opdager regnvandet som ressource og ikke som affald. Muligheder for at anskueliggøre vandet og dets betydning anvendes samtidig med, at vandtemaet indarbejdes i den designmæssige udformning og løsning i den grad, som byens struktur og byrum tillader det. Regnvandet anvendes bl.a. rekreativt i grønne miljøer og som synligt element i nogle af de urbane byrum. For en optimal løsning vil det være nødvendigt at lave analyser og undersøgelser med henblik på undergrundens egnethed for lokal nedsivning (LAR), ligesom den foreslåede vandrende langs Frederiksborgvej inddrages som recipient for det ny Farum. Denne hovedrecipient vil desuden kunne fungere som opsamling af regnvand fra de tilstødende eksisterende bydele i Farum. Den åbne vandrende langs Frederiksborgvej udformes ved Farum midtpunkt mere organisk i sit forløb, ved bycentret mere præcis og bymæssig. Langs banen introduceres det organiske forløb igen. LAR håndteres i Farum bycenter med åbne render der ledes ud til vandløbet i Frederiksborgvej, og foreslås implementeret som lokale regnbede i erhvervsområdet. Gennem disse tiltag kan forventes betragtelige reduktioner af den mængde regnvand, der ledes til det eksisterende kloaksystem, der således vil være bedre rustet til at bortlede det forurenede spildevand fremover. Sammen med de ansvarlige myndigheder vil forslagene til en anderledes og mere bæredygtig håndtering efterfølgende recipientmæssige og sundhedsmæssige normer herfor. Vedr. regnvand og opsamling henvises til diagrammer og de vedhæftede tekstboxe. 23

20 AREALER VEST, BYTORVET ØST, BYTORVET ØST, BYTORVET AREALER eksisterende center m2 ny detailhandel m2 boliger/liberalt erhverv m2 ny kultur spillested m2 IALT m2 VEST, BYTORVET AREALER eksis. off.service ca m2 eksis. kontor ca m2 boliger/liberalt erhverv m2 service/andet m2 IALT m2 FUNKTIONER / ETAGER VEST, BYTORVET ØST, BYTORVET DETAILHANDEL I STUEETAGEN / BOLIG / LIBERALE ERHVERV OPPE BOLIG / LIBERALE ERHVERV 3, , ,5 1 1, ,5 1 2, NY DETAIL HANDEL EKSISTERENDE DETAIL HANDEL OFFENTLIG SERVICE KULTUR EKSISTERENDE KONTOR 1, ,5 1,5 1,5 HANDELS-FLOW Farum midtpunkt og bybækgrunden HANDELSSTRØG VAREGÅRD VAREGÅRD Farum vest 24

21 PARKERING BYBÆKGRUNDEN AREALER P-norm/100 m2 boliger m2 1 erhverv m2 1 sport/kultur m2 1 IALT BEHOV m2 parkering i eksis. p-kælder v. sportshal parkering i kælder u. vestlige byggefelt/bybæk parkering på terræn IALT I PROJEKT PARKERING VEST, BYTORVET ØST, BYTORVET ØST, BYTORVET AREALER P-norm/100 m2 antal p-pladser eksisterende center m p-pladser ny detailhandel m p-pladser boliger/liberalt erhverv m p-pladser ny kultur spillested m p-pladser IALT BEHOV m p-pladser parkering på terræn + 1 kælderetage mod paltholmvej 780 p-pladser parkering ved dagligvare butik tag/kælder 300 p-pladser parkering på terræn 200 p-pladser IALT I PROJEKT p-pladser VEST, BYTORVET AREALER P-norm/100 m2 antal p-pladser eksis. off.service ca m p-pladser eksis. kontor ca m p-pladser boliger/liberalt erhverv m p-pladser service/andet m p-pladser 3. Opgradering af det lokale bevægelsesnetværk. IALT BEHOV m2 385 p-pladser parkering på terræn +1 kælderetage mod paltholmvej 350 p-pladser parkering på terræn 35 p-pladser IALT I PROJEKT 385 p-pladser Parkering Fylder meget i Farum. De store parkeringspladser ved stationen og bytorvet fylder i bybilledet. De store kældre i Farum midtpunkt er overdimensionerede og står halvtomme. Vi ved at parkering i kældre og konstruktion er bekostelige løsninger og foreslår derfor løsninger der er simple og P-behovet til Bybækgrunden foreslår vi dækket af de sydlige p-kældre i Farum Midtpunkt. Afstandene er små og det forekommer helt urimeligt at nybygge p-kældre for at dække behovet. Tilkørsel kan ske fra Paltholmvej og der kan etableres relativt enkle og direkte forbindelser til de nye bebyggelser. Vores forslag til struktur på Bybækgrunden muliggør dog at der kan etableres lokale p-kældre direkte under blokkene i form af en halvt nedgravet p-kælder, en relativt billig løsning. Ved bycentret forekommer det oplagt at anvende niveauforskellen mellem Paltholmvej og det nuværende p-areal til at bygge dæk over de eksisterende p-pladser, igen en relativt billig og simpel model der omdanner p-arealer til byggegrunde og byrum. Der er supplerende mulighed for at bygge egentlige p-huse, den i dag er billigste model, disse kan på sigt konverteres og eventuelt bruges til andre formål, når eller hvis behovet ændrer sig. Samme model kan anvendes ved stationen med en lidt ringere udnyttelse hvis underetagen udelukkende anvendes til parkering. Der er gode eksempler på modeller på hvor dele af underetagen, eksempelvis mod stationen anvendes til mere udadvendte formål. Udover de samlede løsninger peger vi på parkering på terræn som længdeparkering i gaderum og i mindre enheder internt i de enkelte kvarterer som det reelt fungerer i dag. Generelt er det vores opfattelse at normerne i Farum (kommuneplanen) er ret høje. Vi har i opgørelserne fastholdt normen for butikker, men nedsat normen for boliger og kultur til 1.0 /100m2. mere med henblik på optimering og der bør tages højde for dobbeltudnyttelse mellem boliger og erhverv. I en række andre byudviklingsprojekter vi arbejder med, er normerne generelt lavere som konsekvens af stationsnærhed og forbedrede bevægelsesmuligheder for cykler og gående. Vi har tilstræbt at anvise p-pladser i Bycentret der lever op til den høje norm i en kombination af p-kældre og potentielt p-hus i forbindelse med en ny Føtex. En del terrænparkering er fastholdt. På Bybækgrunden fastholder vi intentionen om at udnytte de tomme kældre i Farum Midtpunkt. Bygges der erhverv, f.eks hotel i den østlige del af grunden kan man forestille en lokal p-løsning i form af en p-kælder. Forslaget anviser derfor en mulig dækning af behovet for nybyggeri på Bybækgrunden med anvendelse af den eksisterende p-kælder til skolen suppleret med ovenstående. Støj Som udgangspunkt fastholder vi bufferzonen til motorvejen i forbindelse med udbygning af Bybækgrunden. Paltholmvej delse med udvidelsen af Farum bytorv foreslår vi erhverv mod vejen og på Bybækgrunden udadvendte funktioner i stueetagernes ender de hævede gårde der er boligernes friarealer kan afhængigt af problemets omfang og den endelige løsning i relation til mulig p-kælder, beskyttes af en støjskærm i glas i nødvendigt omfang. Langs Farum hovedgade mener vi det er muligt at indpasse boliger der kan udformes med konstruktiv beskyttelse. Som tidligere beskrevet lukker den foreslåede pixelstruktur mere mod Paltholmvej en blokkene i fase 1- forslaget. Det betyder at udeopholdsarealer generelt er velbeskyttede mod støj. Boliger der placeres tæt ves vejen bør være gennemgående og altid forsynes med en rolig side resten kan løses ved anvendelse af dertil egnede vinduestyper. 25

22 Bæredygtighed I forslaget sættes fokus på bæredygtige tiltag i nye såvel som eksisterende bygninger og områder. Målsætningen delområde i konkurrenceområdets byplan. Der tages derfor højde for både det sociale, miljømæssige og økonomiske aspekt. fornuftige tiltag af blivende karakter, som hver især bidrager til en stabil og attraktiv totaløkonomi i hvert delområde. Tiltag og virkemidler er i de følgende afsnit kort beskrevet for hvert delområde /ø. Dog vil nogle virkemidler interagere bæredygtige løsning. Dette gælder f. eks. tiltag som bygningsintegrerede solcelleanlæg, der leverer overskudsstrøm til andre delområder / øer i solrige perioder, eller etableringen af en grønt info-pavillon, der skal facilitere en grøn og bæredygtig udvikling og løbende understøtte udbygningen af den miljømæssige og sociale bæredygtighed både i udbygningsforløbet og i fremtidens Farum. Langsigtet energistrategi Energipolitiske udmeldinger fra EU og i Danmark bør indgå i de energistrategiske overvejelser ved udviklingen af Farum udviklingsområderne i Farum. Der er i dag bred politisk enighed om, at den samlede danske CO2-udledning fremadrettet skal ned-bringes til et absolut minimum. På trods af regeringsskifte er regeringens energistrategi ikke ændret radikalt i forhold til tidligere, men hvor ambitionsniveauet i stedet er højnet yderligere. Dan- indsatsområder: 26 Det langsigtede mål er at energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i Både gennem energibesparelser/ energieffektivisering og omlægning af energiforsyning fra fossile brændsler til vedvarende energikilder. Illustration af forbrug af energi frem mod 2050 fra regeringens energistrategi Vores Energi Ud fra de energipolitiske mål om energibesparelser og omlægning til VE-baseret energiforsyning er følgende især relevant for den fremtidige udvikling af Farum. og renovering 2020 sler udfases Varmeforsyning Nedenstående varmeforsyningsstrategi er gældende for såvel en 2020 strategi som en 2030-strategi, idet varmebehovet for begge disse scenarier vil være meget begrænset. For områdets eksisterende bebyggelser (Farum Midtpunkt, Farum Bytorv og Stationsområdet) an-befales at fortsætte med nuværende fjernvarmebaserede varmeforsyning en varmeforsyning som over tid må forventes at være CO2-neutral baseret på ikke fossile brændsler. Den gennemsnitlige CO2-emissionsfaktor for fjernvarme i Danmark, i perioden 2011 til 2020, forventes iht. Energisty-relsen at være 145 g/ kwh. For nybyggerier ved Bybækgrunden, Farum Bycenter og i Stationsområdet kan det afhængigt af nye lokale energiprisaftaler vise sig fordelagtigt i stedet at basere varmeforsyningen på fuldt eller delvist soldrevne varmepumper. For øvrige nybyggerier, der alle udføres som superlavenergibygggeri, foreslås varmeforsyningen i udgangspunktet også være baseret på varmepumpeløsninger. Før en endelig detailplanlægning af varmeforsyningen for området anbefales at gennemføre en mere detaljeret analyse af de forventede fremtidige energipriser sammen med den lokale fjernvarmefor-syning med henblik på indgåelse af prisaftaler der respektere de særlige forhold for lavenergibygge-ri. I superlavenergibyggeri er varmeforbruget meget lille. Dette betyder med de nuværende afreg-ningssystemer for fjernvarme, at den faste del af varmeprisen (tilslutningsafgift + faste bidrag) kommer til at udgøre en urimelig høj andel af den samlede varmepris. Fra andre bæredygtige byudviklingsprojekter i Danmark er det vores erfaring, at det er afgørende for med en alternativ afregningsmodel, såfremt fjernvarme totaløkonomisk skal kunne konkurrere med en varmepumpeløsning. Det er derfor essentielt at få disse forhold afklaret og aftalt, før den endelige varmeforsyningsløsning kan fastlægges. Med de eksisterende priser for fjernvarme i Farum udgør de nuværende faste priser mellem ca. 65 % og 80 % af den samlede varmeudgift i lavenergiklasse 2020-byggeri. Da varmebehovet er lavt i nye bygninger er driftsudgiften tilsvarende lav. Dog medfører de faste fjernvarmepriser at fjern-varmeprisen bliver høj pr. kwh. F.eks. er den 1,75 kr./kwh og 2,91 kr./kwh for hhv. boliger og kontorbygninger i lavenergiklasse lem 47 % og 122 % ift. bygninger opført iht. nu gældende standardkrav i BR10. Her tilkommer yderligere øvrige faste udgifter til udvikling af fjernvarmenettet i området, stikledningsafgift, må-lerafgift mm. Varmeprisen fra varmepumper er derfor meget konkurrencedygtig ift. de nuværende fjernvarmepriser i Farum. I forbindelse med den forventede udfasning af fossile brændsler i fjernvarme forventes en tilsvaren-de forøgelse af fjernvarmeprisen. Iht. energistyrelsen forventes en stigning i den gennemsnitlige fjernvarmepris i Danmark på 25 % frem til Elforsyning og smart grid I området foreslås for såvel en 2020-strategi som en 2030-strategi etableret en stor mængde solceller til lokal CO2-neutral el-produktion. Denne anvendes i videst muligt omfang i den enkelte bebyg-gelser, og vil i situationer med el-forsyning. I de situationer, hvor solcelle-el ikke er tilstrækkeligt sker el-forsyning fra den alminde-lige el-forsyning. Ved implementering af væsentlig mere vindkraft i det danske el-system, forventes elektriciteten at blive produceret på en miljøvenlig måde i 2020 og med regeringens energistrategi på en CO2-nutral måde i Dermed forventes også en stigning i el-prisen. I takt med indførsel af et intelligent el- tuerende. Fordelen ved en intelligent styret el-dreven varmeforsyning (varmepumper) er, at disse er i stand til at udnytte produceres, når el-prisen er lav. Denne egenskab forventes i fremtiden at begunstige varmeprisen for varmepumper i Farum. Den gennemsnitlige CO2 emissionsfaktor for elektricitet 303 g/kwh i perioden 2011 til 2030 (ENS 2011). CO2 emissionsfaktoren for varme fra varmepumper er lig med CO2 emissionsfaktoren for el / varmepumpens effektivitet (COP). Ved den nuværende varmepumpeteknologi svarer dette til en CO2 emissionsfaktor på ca g/kwh. Den miljømæssige konsekvens ved varmeforsyning for nye bygninger vil derfor afhænge af den fremtidige brændselssammensætning for fjernvarmen i Farum. skabe et højt og attraktivt potentiale for solceller i Farum),

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, projektleder /master strategisk planlægning

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

NYT BYLIV, BYRUM, KUNST OG ARKITEKTUR, OMKRING VIRUM STATION

NYT BYLIV, BYRUM, KUNST OG ARKITEKTUR, OMKRING VIRUM STATION NYT BYLIV, BYRUM, KUNST OG ARKITEKTUR, OMKRING VIRUM STATION SKITSEFORSLAG 12.03.2013 HOLBERG FENGER EJENDOMME A/S - Vi udvikler for fremtiden Arkitekt: COBE Udvikling og udlejning: Frode Jakobsens Plads

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011 RØDOVRE SYD Åben idékonkurrence 2011 12612 Taget og San Gimigano! Det horisontale og det vertikale Revitalisering fortætning urbane kvaliteter og landskabelige oplevelser en ny sammenfl ettet bystruktur!

Læs mere

HVALSØ BYTORV 26.10.2012. Mangor & Nagel

HVALSØ BYTORV 26.10.2012. Mangor & Nagel HVALSØ BYTORV 26.10.2012 Mangor & Nagel A R K I T E K T F I R M A Baggrund - intentioner Handelslivet i Hvalsø er i dag begrænset til tre dagligvareforretninger samt få butikker langs hovedgaden. Dette

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Rammer for lokalplanlægning, ændringer i forbindelse med revision af kommuneplan 2013 2025

Rammer for lokalplanlægning, ændringer i forbindelse med revision af kommuneplan 2013 2025 Rammer for lokalplanlægning, ændringer i forbindelse med revision af kommuneplan 2013 2025 Logbog: udførte ændring af rammer i gis modul Rammerne er opdelt i 4 byområder og 1 landområde: 1 Hundige Bydel

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 Skyen POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 2 Skitseforslag byggefelt 1C// Aalborg Godsbaneareal // 21.12.212 // POLYFORM Arkitekter

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

KÆRBYEN IDÈKONKURRENCE, HELHEDSPLAN, RØDOVRE SYD

KÆRBYEN IDÈKONKURRENCE, HELHEDSPLAN, RØDOVRE SYD KÆRBYEN IDÈKONKURRENCE, HELHEDSPLAN, RØDOVRE SYD Oversigtsbillede - Visualisering P 01 Ny strukturplan for Kærene og områderne ved krydset Avedøre Havnevej/Roskildevej samt Rødovre Station Med en ny strukturplan

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig -

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - LÆRKEPARKEN - Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - Spørgsmål Lærkeparken i dag ca. 11.000 m2 uudnyttet

Læs mere

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

SEMINAR: forstad og filantropi

SEMINAR: forstad og filantropi SEMINAR: forstad og filantropi hvordan omdanner man efterkrigstidens forstæder i bæredygtighedens navn uden at ofre de populære parcelhuse og på en måde, som er kommercielt levedygtig? hvordan skabes hybridformer

Læs mere

Området mellem Paltholmvej, Gammelgårdsvej og Frederiksborgvej.

Området mellem Paltholmvej, Gammelgårdsvej og Frederiksborgvej. Til: Planudvalget U D K A S T Udkast til nye lokalplanbestemmelser for Farum erhvervsområde øst for Gammelgårdsvej. Dato: 2. marts 2011 Sags id: 190-2008-10408 Dokument: 190-2011-35681 By, Erhverv og Natur

Læs mere

område 1 I forbindelse med skovbåndet vil man komme tæt på områdets søer og vandhuller og opleve landskabets topografi. Det grønne rum kan rumme

område 1 I forbindelse med skovbåndet vil man komme tæt på områdets søer og vandhuller og opleve landskabets topografi. Det grønne rum kan rumme område 1 20 Område 1 ligger i Helsingørs nordvestlige udkant i umiddelbar nærhed af Teglstrup Hegn og er infrastrukturelt bundet sammen med byen via Kingosvej og Blichersvej. Området indeholder hovedsageligt

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. oktober 2014 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr.

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 23. juni 2011 Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 301 Ørestad Nord Introduktion og formål Denne høring omhandler et projekt for en rækkehusbebyggelse i Ørestad

Læs mere

L O G G I A STÆNDERTORV ROSKILDE

L O G G I A STÆNDERTORV ROSKILDE L O G G I A STÆNDERTORV ROSKILDE Domk irkestr æde LOGGIA 3399 STÆNDERTORV ROSKILDE irkepladsen TORVEDAG I JUNI LOKALT ORKESTER SPILLER C C Fondens Bro 39 39 4411 C de Palæstræ BUS BUS LOGGIA SET FRA PALÆSTRÆDE

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

C y k e l p a r k e r i n g

C y k e l p a r k e r i n g C y k e l p a r k e r i n g B a n e g å r d s o m r å d e t, J a n u a r 2 0 0 4 BILAG 9 S T A D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K T A F D E L I N G E N M A G I S T R A T E N S 2. A F D E

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

TRANSFORMASJON AV FORUS

TRANSFORMASJON AV FORUS FAKTABOKS: Projekt: Udvikling af Vision Forus - en fremtidssikret strategi for udviklingen af Forus Næringspark Klient: Forus Næringspark AS Areal: ca. 645 km, 1.000.000 m2 erhvervsejendomme Periode: Rådgivning

Læs mere

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 Tillæg nr. 13 - FORSLAG KOMMUNEPLAN 2013 Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 maj 2016 Redegørelse Baggrund Den tidligere helhedsplan for DSB-arealerne fra 2005 har vist sig vanskelig at realisere,

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1 Jessens Mole 7-9 Prospekt for Byggefelt 1 december 2014 Fremtidens Havn Udviklingsplan for Svendborg Havn Område 2 Nordre Kaj ØSTRE HAVNEVEJ Område 3 Østre Kaj TOLDBODVEJ JESSENS MOLE Område1 Jessens mole

Læs mere

OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST

OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST 1 EKSISTERENDE FORHOLD En særligt sted i byen Områdeplanen dækker trekanten mellem Blåvandvej, Tane Hedevej og Hvidbjerg Strandvej samt arealet tilhørende den tidligere Blåvand

Læs mere

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Fremtidig planlægning

Fremtidig planlægning Parkeringsforhold, Silkeborg midtby 10. september 2012 Med kommuneplan 2009 vedtog Byrådet, at der skal skabes mere liv i Silkeborg Bymidte. Derfor er der skabt et planlægningsgrundlag, som gør det muligt

Læs mere

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Ungdomsboliger Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009 Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Dette notat omhandler placeringen af nye ungdomsboliger i eller

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Forslag Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Høringen

Læs mere

Oplæg til placering af byggeri

Oplæg til placering af byggeri Oplæg til placering af byggeri Nærværende er rådgiverteamets tilrettede forslag til placering af nyt byggeri. Tilretning er iht. mødereferat fra fællesmøde afholdt den 17.12.2014 Der er i indholdet ikke

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen 14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 KU LIFE DISPOSITIONSFORSLAG Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 Vision Hele område 3 ses som én stor sammenhængende græsfl ade, hvori der ligger spredte bygninger. Overlap/forgreninger fra

Læs mere

Luftperspektiv fra byudviklingsområdet syd for Hillerød med Frederiksborg Slot i baggrunden

Luftperspektiv fra byudviklingsområdet syd for Hillerød med Frederiksborg Slot i baggrunden Luftperspektiv fra byudviklingsområdet syd for Hillerød med Frederiksborg Slot i baggrunden 0 012 5-2 000 nat urfo rkla ring 11/ 1:1 Rentemestervej 14 2400 København NV Tel: (+45) 3311 0024 Mail: info@hillerødsyd.dk

Læs mere

POSTHUSGRUNDEN I RY 2. UDKAST - 11. MAJ 2011

POSTHUSGRUNDEN I RY 2. UDKAST - 11. MAJ 2011 POSTHUSGRUNDEN I RY 2. UDKAST - 11. MAJ 2011 OVERSIGTSKORT LUFTFOTO Ry Møllesø Målestok 1:2.000 Skanderborgvej Baneareal Klostervej Kyhnsvej DIAGRAMMER ANVENDELSER FLOW VISUELLE FORBINDELSER Hotel Restaurant

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

ÅBENT HUS, 14/3-15 BORGERNES INPUT TIL HELHEDSPLAN FOR FIONAGRUNDEN

ÅBENT HUS, 14/3-15 BORGERNES INPUT TIL HELHEDSPLAN FOR FIONAGRUNDEN NORDFYNS KOMMUNE ÅBENT HUS, 14/3-15 BORGERNES INPUT TIL HELHEDSPLAN FOR FIONAGRUNDEN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere