Urolig vejrtrækning _traek vejret_.indd :36:15

Transkript

1 77685_traek vejret_.indd :36:13

2 Urolig vejrtrækning 77685_traek vejret_.indd :36:15

3 77685_traek vejret_.indd :36:15

4 En travl hverdag Det daglige åndedræt Åndedrættet er vores eget personlige tilstandsbarometer, som aldrig lyver eller tager fejl. Mærk selv efter, om dit åndedræt, særligt indåndingen, hopper i hurtige ryk, næste gang du er stresset. Hvis du bliver opmærksom på denne forkrampede tilstand, kan du helbrede dig selv ved blot at tage nogle bløde, dybe og langsomme åndedrag. Du vil straks mærke, at en dyb ro sænker sig over dit sind. Det er såre simpelt, men uhyre effektivt. Det er blot en enkel lille øvelse, men den skulle gerne give dig en direkte fornemmelse af, hvorledes du med åndedrætskontrol kan tage magten over uroen i kroppen og de myldrende tanker. Lev dit eget liv, thi du vil dø din egen død. Romersk ordsprog Det fantastiske ved at blive bevidst om dit eget åndedræt er, at nervesystemet med tiden finjusteres, således at dit daglige ubevidste åndedræt bliver dybere, roligere og mere harmonisk. Hele pointen med at træne din vejrtrækning er jo netop, at du skaber et stærkere og mere balanceret nervesystem og derved en optimeret vejrtrækning dit eget nye, naturlige åndedræt. På denne vis vil dit ubevidste, naturlige åndedræt følge dig og gavne alt, hvad du foretager dig, da åndedrættet påvirker selv de fineste nervetråde og dermed alle dine organer, din hormonproduktion og endog dine tanker. Selv om natten vil du kunne nyde frugten af dit nye åndedræt i form af en dybere og mere rolig søvn. Jeg lægger mærke til, hvordan andre mennesker trækker vejret, fx når jeg kører i tog, bus, sidder på et fly eller står i en elevator, for det fortæller en hel masse om deres tilstand. Det er også interessant at observere, hvorledes folk trækker vejret, når de skal yde et eller andet, hvad enten det er psykisk eller fysisk udfordrende. En travl hverdag _traek vejret_.indd :36:15

5 Jo mere man kender til de finere detaljer i vejrtrækningen, des mere forstår man også om andre mennesker ved blot at observere dem på et par meters afstand. Det første jeg kigger efter, når jeg træner eller coacher andre mennesker, er derfor den generelle vejrtrækning, dvs. et mønster i form af dybde, frekvens og variation. Herefter kigger jeg meget nøje på de dybere og finere lag i vejrtrækningen, da de er vigtige dele af det menneskelige puslespil, som samler sig foran mine øjne. Med årene har jeg optrænet en ganske god intuitiv sans, som ofte rammer ret præcist i forhold til en persons balance mellem det fysiske og det mentale. Specielt når jeg beder folk om at holde vejret eller træner dem i det, lærer jeg meget om deres mentale form og kapacitet, og folk lærer uendeligt meget om sig selv. Det er såre simpelt og enkelt, men også voldsomt effektivt og bestemt den bedste form for selvudvikling og selvledelse, jeg kender til, for man kan ikke snyde heller ikke sig selv. Af netop denne årsag er vejrholdning en af de bedste metoder til at lære afslapning og tankekontrol, selvom det i mange tilfælde kan være en krævende og udfordrende proces. Jeg vil ikke påstå, at jeg kan se farver eller aura strømme ud fra folk, men jeg kan bestemt fornemme en eller anden form for energi, og jeg kan sagtens relatere til, hvordan folk har det, og fornemme, hvad de tænker, for jeg har prøvet det så mange gange selv. Det er også vigtigt at være opmærksom på, hvor og hvor meget folk spænder i kroppen. Særligt skuldre, ansigt og nakke plejer at være spændte. Din nakke skal være blød som smør, plejer jeg at sige, og det hjælper ofte med det samme. Hudens forskellige farvenuancer og kompleksitet er også vigtige at kende, da det fortæller om blodcirkulationen og blodets iltindhold. Ofte nedskriver jeg den tid, jeg tror en person kan holde vejret, og i de fleste tilfælde er jeg ikke langtfra. Det er en sjov lille leg (ofte bare for mig selv), men det fantastiske og interessante er at se, hvor langt man kan flytte folk på kort tid. Bittesmå ændringer eller justeringer giver ofte store resultater, og jeg lader min intuition og lommefilosofi få frit spil. Alle tricks gælder, så udfordringen er at finde de rette fif til den rette person. Pointen med det hele er naturligvis ikke, at alle skal blive verdensmestre i fridykning, men jeg bliver glad, når mine elever bliver verdensmestre i at trække vejret rigtigt, for jeg ved, hvor meget det vil hjælpe dem resten af livet. I forhold til at bruge både kroppen og hovedet. Evnen til at kunne slappe af på kommando og overvinde eller helt und- 20 Urolig vejrtrækning 77685_traek vejret_.indd :36:15

6 gå stress og den styrkede mentale kontrol og selvtillid er gaver, som hjælper i alle dele af livet, hvilket jeg tydeligt har set, hvad enten jeg har arbejdet med eliteidrætsudøvere, erhvervsledere, pensionister, syge, handicappede eller børn. Dine åndedrætsøvelser og meditation åbnede lidt en ny verden for mig. Det at lukke sig inde og kun tænke på sig selv og sit åndedræt er helt unikt. Aldrig har jeg oplevet sådan en ro og balance før. Jeg har brugt det dagligt siden. Både når jeg træner hvor jeg koncentrerer mig om at få ilt ud i alle muskelfibre men også, når jeg er under pres i min hverdag, og der skal tages hurtige beslutninger, der kan have store økonomiske konsekvenser. I stedet for at anvende det øverste af lungerne, læner jeg mig tilbage, trækker vejret helt ned til benene og så kører jeg videre. Udmærket redskab til at holde stress væk. Charlotte Eisenhardt, 35 år Byggeleder ved NCC Construction Danmark A/S Frisk luft Tænk over, hvordan du bruger, eller misbruger, dit åndedræt i din hverdag. Træk vejret rigtigt og åbn dit vindue på kontoret eller i hjemmet nogle få minutter, så der kan komme frisk luft ned i dine lunger. Helt ny forskning fra både Japan og Korea viser faktisk, at frisk luft på arbejdspladsen kan øge effektiviteten med 10-20%. Folk bliver simpelthen bedre til at udføre praktiske opgaver og husker bedre, så det er bestemt værd at være opmærksom på, hvordan indeklimaet er i dine omgivelser. Hvem har ikke prøvet at føle sig tung og træt i både krop og hoved efter en lang dag på et indelukket kontor? Det slider både på dit helbred, dit privatliv såvel som på din arbejdsplads økonomi. Som virksomhedsleder må det også være rart at vide, at man med simple virkemidler kan højne både medarbejdernes sundhed og virksomhedens produktivitet. En undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet har vist, at det samme gør sig gældende hos landets folkeskoleelever, og at der i gennemsnit mistes et helt års undervisning pr. elev. Det koster altså både lærdom og sundhed ikke at tænke over indeklima, frisk luft og en ordentlig vejrtrækning. Til tider kan det også være helt på sin plads at holde vejret. For mig er det En travl hverdag _traek vejret_.indd :36:15

7 Frisk luft og lys øger dit daglige energiniveau. den naturligste ting i verden ikke at trække vejret, hvis jeg står eller cykler bag en osende bus eller lastbil. Nogle synes måske, at dette er at overdrive en smule, men med tanke på den store partikelforurening, vi oplever til hverdag i byerne, er det sikkert ikke så tosset. Helt nye målinger peger i retning af, at over mennesker hvert år dør for tidligt i Danmark pga. den store luftforurening, og at over en million mennesker påvirkes dagligt af usundt arbejdsklima. Mange af disse mennesker rammes af sygdomme i lungerne såsom astma og kronisk hoste, og i mere alvorlige tilfælde af lungekræft. Undersøgelser viser, at folk, som bor inden for en radius af 50 meter på en stærkt trafikeret vej, har 50% større risiko for at dø for tidligt det er da et tal, som er til at føle på. Men det kan ikke undre, da luftforureningen på en lang række danske veje overskrider EU s grænseværdier. Af samme årsag har en række miljøorganisationer overvejet at bringe den danske stat for retten. Muligvis trækker vi lidt på smilebåndet, når vi i medierne ser japanere og kinesere rende rundt med masker på i gadebilledet, men måske er det ikke 22 U r ol i g v e j r t r æ k n i n g 77685_traek vejret_.indd :36:22

8 så dumt endda. Vi må bare håbe på, at det ikke bliver nødvendigt i Danmark, selvom udviklingen på flere måder går i den retning! Det afslørende åndedræt Vores åndedræt er så fintfølende, at det kan reflektere vores personlige sundhedstilstand og dermed afsløre, hvilke faktorer i vores omgivelser som påvirker os negativt. Enhver, der lever i et moderne samfund og er ved sine fulde fem, ved, at fx store mængder alkohol, fed mad, fysisk inaktivitet og daglig stress ikke ligefrem gavner helbredet. Når åndedrættet er roligt, eller uroligt, er sindet det også, og med det også yogien. Derfor skal åndedrættet kontrolleres. Hatha yoga pradipika Vi bliver nødt til at grave et spadestik dybere og forstå årsagen til, at vi fører en så usund og unaturlig livsstil. Det er måske vor tids vigtigste spørgsmål og største mysterium. Ludvig Holberg ramte sømmet lige på hovedet i Jeppe på Bjerget: Folk siger vel i Herredet, at Jeppe dricker; men de siger icke, hvorfor Jeppe dricker. Vi må gøre os klart, hvilken ubalance i vores krop, sind og sjæl der trækker os den gale vej og vi må forstå hvorfor! Og med åndedrættet har vi en enestående mulighed for at mærke efter, hvordan vi har det i livet og trænge ind i kringelkrogene af vores komplekse sind. Som tidligere nævnt er åndedrættet dit eget personlige tilstandsbarometer, som meget præcist fortæller dig, om du trives eller mistrives, men det kræver naturligvis, at du lytter efter! I det gamle Apollontempel i Delfi stod inskriptionen Kend dig selv det bedste redskab, du nogensinde får hertil, er din vejrtrækning, fordi den danner bro mellem krop og sind. Åndedrættet kan anvendes aktivt til at påvirke vores daglige fysiske og mentale sundhedstilstand og ofte i langt højere grad, end mange folk har kendskab til. Det er derfor helt oplagt at se nærmere på, hvordan en god vejrtrækning kan kontrollere stress. En travl hverdag _traek vejret_.indd :36:23

9 Hvad er stress? For godt 50 år siden var der ingen, der led af stress. Det var ikke, fordi fænomenet ikke eksisterede, men fordi begrebet endnu ikke var opfundet. Det er helt og aldeles nødvendigt at have en klar fornemmelse af, hvad begrebet dækker over, for at kunne forstå og håndtere stress. Oftest associeres ordet stress med noget meget ubehageligt, uønsket og farligt. Det er problematisk, at det anvendes som en diffus rodekasse, hvor alskens ondskab smides op i, for der findes også masser af god og positiv stress. Uden stress ville der ikke eksistere liv. Hans Selye Menneskets indre naturlige balance kaldes også homøostasis. Udtrykket stammer fra græsk (homeo: ens/samme og stasis: stabil) og beskriver en organiseret fysiologisk ligevægt i et åbent system, fx en krop eller en celle. Alt, hvad der trækker væk fra kroppens ligevægt, er stress, men samtidigt er alt det, som trækker tilbage igen, også stress. Man kan sige, at stress er en elastisk proces, som kompenserer og justerer, og denne reguleringsmekanisme har inden for de senere år fået betegnelsen allostasis. Allo betyder på græsk variabel eller svingende. Det spænd, der ligger omkring homøostasis, skyldes altså allostatiske mekanismer: Det er opretholdelse af stabilitet gennem forandring. Lad os tage et helt banalt eksempel: Når du pludselig skal løbe nogle meter, vil der straks ske en allostatisk respons. Du trækker vejret hurtigere, og din puls øges du er udsat for stress, men det er en god og nødvendig stress, som kompenserer for, at du skal have mere ilt og blod ført rundt i kroppen. Når du stopper med at løbe, vil din vejrtrækningsrate, puls og dit blodtryk falde igen. Denne allostatiske respons trækker altså systemet tilbage mod udgangspunktet og er nødvendig, for det nytter ikke noget, at din puls fortsætter med at være skyhøj, når din krop ikke længere har brug for det. Ligevægten i homøostasis genetableres. Fra eksemplet kan du lære to vigtige pointer. For det første er stress, som er moderat, forbipasserende og virkningsfuldt på rette tid og sted, god stress. Det får systemet sat i sving, så du er klar til at møde hverdagens nye udfordringer. En dårlig (eller ond ) stress opstår, når belastningen er langvarig og overdreven, for så slides og nedbrydes kroppen, hvilket resulterer i kronisk stress. 24 Urolig vejrtrækning 77685_traek vejret_.indd :36:23

10 Det er farligt, det er uønsket og sikkert den form for stress, de fleste mennesker tænker på, når de hører ordet. Man taler også om et allostatisk overload hele systemet er simpelthen blevet belastet for voldsomt, og elastikken springer. Den allostatiske mekanisme, som oprindeligt er skabt for at beskytte dig, kan således også blive ødelæggende. Den anden vigtige pointe, du skal lære fra det lille løbeeksempel, er, at du kan påvirke din stress via vejrtrækningen. Det er nyttig viden. I dit åndedræt har du simpelthen et fantastisk allostatisk værktøj, som du kan regulere din stress med. Et stille og kontrolleret åndedræt vil føre din udkørte krop og hjerne tilbage til det ønskede udgangspunkt en homøostase i perfekt balance, en spejlblank skovsø på en sommerdag. Mekanismerne bag stress Som beskrevet er stress alt det, som skubber til din indre balance. Den gode stress er modstand og udfordringer, som skaber sund vækst og beskytter dit system. Det er sådan, man træner en muskel større lidt efter lidt. På samme måde kan hjernen trænes og holdes i gang. Den dårlige stress slider og ødelægger, og systemet kører simpelthen af sporet. Men hvordan ser stress ud, og hvad aktiverer det i kroppen? Stress er et neuroendokrint system, hvilket betyder, at det fungerer via nervebeskeder, som påvirkes af vore endokrine hormonproducerende kirtler. Både ting udefra og indefra kan igangsætte stress, som altså er en neurofysiologisk reaktion på en fysisk eller psykisk ændring eller begge dele. Ud over fysisk stress, som fx en påført skade eller bare en løbetur, kan psykologisk stress inddeles i følelsesrelaterede forbipasserende faktorer såsom svag depression, anspændthed, vrede eller fjendtlighed, hvorimod faktorer såsom stress på arbejdspladsen, i hjemmet eller af anden social-økonomisk karakter, samlet betegnes som psykosocial stress og er af mere kronisk karakter. En travl hverdag _traek vejret_.indd :36:23

11 Hvad end der udløser stress, så styres det hovedsageligt af to komplekse hormonsystemer, som fortrinsvis udskiller stofferne adrenalin og kortisol. Adrenalin virker lynhurtigt og er kroppens overlevelses-hormon, som du kan mærke bruse i kroppen, hvis du fx er ved at snuble, tabe noget eller bliver meget skræmt. Kortisol udskilles derimod med en smule forsinkelse efter en stresset situation. De to hormoner udskilles altså på forskellige tidspunkter i forhold til stress-niveauet, men slider begge på krop og sind, hvis de konstant findes i for høje mængder i blodbanen. Presses hormonsystemerne over længere tid, kan de til sidst løbe løbsk, hvilket kan medføre stress, depression, psykose eller andre sindslidelser. Der er forskel på, hvor meget stress der skal til, før disse respons-systemer aktiveres. Både mennesker og dyr, der er vokset op i et utrygt og uforudsigeligt miljø, har en højere stressrespons på mild stress end personer og dyr fra stabile og trygge miljøer. Folk, som lider af kronisk stress, vil reagere på samme voldsomme måde over for selv mild stress, og ofte vil disse personer også være mere nedtrykte eller aggressive, fordi niveauet af hormonet serotonin, som holder os i godt humør, er lavt. Det samme ses hos patienter med depression, som i mange tilfælde er udløst af stress. Her gives ofte antidepressiv medicin for at hjælpe med at hæve serotonin-niveauet igen. Det er ikke så underligt, at mange mennesker i dag lider af stress, for vores verden skifter med lynets hast. I den vestlige verden tænker vi meget analytisk og kalkulerende på et højt intellektuelt plan, men stresses og frustreres af, at alting er blevet så komplekst og uforudsigeligt. Mobiltelefoner, der ringer i alle døgnets 24 timer, og skærpede krav til perfektion på arbejdspladsen, i hjemmet, på ferien, i sportsklubben m.m. stresser ofte også, fordi forventningerne fra andre og fra én selv er urealistiske og urimeligt høje. Kombineres alle disse psykiske stress-faktorer med en dårlig vejrtrækning, usunde kostvaner og alt for lidt motion, er det ikke underligt, at der nogle gange kun skal en enkelt lille dråbe til, før bægeret flyder over. Da det ikke altid er let at ændre på livsstil eller høje arbejdskrav, bliver man nødt til at finde andre veje at håndtere sin stress på, og der findes heldigvis mange måder! Travlhed i sig selv stresser ikke nødvendigvis, det gør derimod de uoverskuelige og uforudsigelige momenter, der sætter hjernens hormonfabrikker i aktion. Hvis man tilegner sig en anden tankegang, eller tankestrategi, og udnytter sine mere kreative og intuitive kapaciteter, vil mange problemer nærmere fremstå som udfordringer, og nye løsningsmodeller bliver pludselig 26 Urolig vejrtrækning 77685_traek vejret_.indd :36:23

12 mulige. Det er en praktisk og anvendelig måde at gribe sin stress an på, og teknikker, der stimulerer dette, kan heldigvis trænes. Først skal vi dog lige se ganske kort på, hvad symptomerne på stress er. Hvordan føles stress? Det er nødvendigt at kende symptomerne på stress, det er nødvendigt at registrere dem, og det er absolut nødvendigt at lytte til dem! Stress er kroppens måde at sige fra på og bede om en tiltrængt pause. Jeg har selv lidt af kronisk stress to gange i mit liv. Begge episoder var i forbindelse med helt urimeligt høje krav fra min egen side (filmproduktion ude i verden samtidig med træning til verdensrekordforsøg og travlhed med mit ph.d.-projekt). Begge gange (2002 og 2004) glippede mine verdensrekordforsøg og jeg plejer ikke at misse mine mål. Siden hen har jeg ikke haft stress, og jeg har vundet alle de verdensmesterskaber og sat de verdensrekorder, jeg har sat mig for. Mine symptomer på kronisk stress var ikke til at tage fejl af: flakkende øjne, usammenhængende tanker, manglende fokus, søvnløshed, manglende appetit, træthed, modløshed, hjertebanken i længere perioder både om dagen og om natten, maveonde, fordøjelsesproblemer osv. Når man når derud og er stædig, som jeg kan være, er det ikke sundt længere. Heldigvis kom jeg fint ud af begge perioder og ved i dag, hvad jeg ikke vil eller skal udsætte mig for. Jeg er blevet bedre til at sige nej. Ud over mine dyre lærepenge så er der kommet det positive ud af episoderne, at jeg kan relatere til folk, som lider af stress og forstå deres situation. Når jeg holder foredrag i virksomheder og taler om stresshåndtering, så er jeg glad for, at jeg har erfaret det på min egen krop og ikke bare har læst om det i en eller anden bog. Styr din stress! Stress har i dag udviklet sig til et modefænomen, og op mod hver fjerde ansatte skulle efter sigende lide af stress. Så grelt kan det næsten ikke stå til, og i mange tilfælde skyldes stressen nok nærmere, at folk selv mener, de har stress hvilket jo i bund og grund også er en form for stress. Denne stress har dog ikke rod i virkeligheden, men nærmere i en vrangforestilling om egen formåen og dermed urealistiske høje mål. En travl hverdag _traek vejret_.indd :36:23

13 I menneskets natur ligger to nøgleelementer, som adskiller os fra dyrene: de kognitive egenskaber (tanker og forestillinger om vores eksistens og selvbillede) og evnen til at kunne tænke ind i fremtiden og planlægge derefter. Den sidste evne giver os både mulighed for at forberede os på ændringer i fremtiden, forudsete som uforudsete, men den giver os så sandelig også evnen til at bekymre os også om ting, som aldrig kommer til at ske. Jeg tror, det er egne bekymringer og uforudsigeligheden i hverdagen, som stresser os mest i dag, frem for en større eller urimelig arbejdsbyrde. Det er både positivt og negativt, at der er kommet så meget fokus på stress. Det positive er, at stress tages alvorligt, og det er naturligvis ikke noget tilfælde, at fx søvnproblemer, hovedpine og migræne er fordoblet inden for de sidste 20 år. Det negative er, at man kan få stress bare ved at høre om det responsen er uafhængig af, om faren er reel eller ej! Da stress og ting, som kan skabe stress, er en naturlig del af vores dagligdag, som vi næppe kan undgå, er det vigtigt at kunne styre sin stress. Ikke kun for at øge sin livskvalitet, men så sandelig også for at styrke sit helbred og holde det intakt. Der tilbydes i dag flere og flere kurser i stresshåndtering både til ansatte og arbejdsløse. I øvrigt har det vist sig, at arbejdsløse udgør en gruppe, som er langt mere stresset end antaget, da identitetskriser og følelsen af utilstrækkelighed er stærke mentale stress-faktorer. Jeg har aldrig selv været på stress-kursus. Min fornemmelse er dog, at de kurser, som ofte udbydes, er meget teoretiske, og jeg tror ikke, det er særligt virksomt, da det er vanskeligt at tænke sig fra sin stress. Det er muligt, men ikke helt ukompliceret. Jeg tror, at en mere praktisk og pragmatisk tilgang vil have en større effekt. Stressede mennesker skal simpelthen have nogle konkrete fysiske værktøjer, hvormed de kan påvirke deres mentale tilstand. Til dette kender jeg ingen bedre eller mere virksomme redskaber end åndedrættet, afslapning og meditation. Som det vil fremgå af bogen, er dette kardinalpunkter i forhold til mental kontrol, da de er lette og håndgribelige måder at stimulere de dele af vores nervesystem, som virker beroligende. Samtidig dæmpes også de dele af nervesystemet, som forårsager stress. 28 Urolig vejrtrækning 77685_traek vejret_.indd :36:26

14 Motion og anden fysisk aktivitet er glimrende virkemidler mod mental stress. Hermed følger derfor en kort liste med forslag til konkrete øvelser, du kan udføre for at mindske din stress og øge dit velvære. 1. Afspænding i hverdagen hvile, meditation, visualisering, dybe langsomme åndedrag, langsomme udblæsninger. 2. Dyrk motion flere gange om ugen lange gåture, løb, svømning m.m. 3. Lyt til musik stille eller opmuntrende musik gode vibrationer. 4. Grin det strækker mellemgulvet, lungerne, og opløser spændinger i solar plexus, som er knudepunkt for det nervøse og anspændte nervesystem. 5. Gør noget du kan lide. Gå en tur i skoven, tag på fisketur, dyrk sex, se en god film, besøg dine venner, skriv et brev. 6. Tænk positivt glasset er altid halvt fyldt. 7. Nyd, at du lever, mærk efter, vær taknemmelig! 77685_traek vejret_.indd 29 E n t r av l h v e r d a g :36:29

15 En anden måde at kontrollere stress på blev skabt i USA for nogle år siden. Det er et lille instrument kaldet StressEraser. Det virker ganske simpelt ved, at fingeren lægges i en pulsføler, hvorefter man på skærmen kan se, hvordan åndedrættet skal udføres for at opnå den størst mulige ro og balance i kroppen og hjernen. Instrumentet måler ikke kun pulsslag, men på meget fine detaljer i hjertets arbejde, kaldet hjerte-rate-variabiliteten (HRV). Fænomenet omkring HRV, måden hvormed hjertet varierer sin rytme, blev opdaget i Rusland og er ganske nyt i den vestlige verden. Til gengæld er det helt fundamentalt i yoga særligt den del, der har at gøre med åndedrætskontrol, i yogatermer kaldet pranayama. Ideelt set skal du afpasse dit åndedræt således, at indåndingen passer med fire hjerteslag og udåndingen ligeså. Det er meget afslappende. Du kan også lave udåndingen dobbelt så lang (otte hjerteslag), hvilket er den helt basale form for pranayama og har en god og beroligende virkning på dit nervesystem. Ud over den afslappende effekt nedtoner øvelsen også de hyperaktive dele af dit nervesystem, som er karakteristiske for al stress. Hermed øges din stress-tærskel på såvel det fysiske som det mentale plan. StressEraser er et godt og gennemtænkt produkt og et glimrende eksempel på de brugbare og virksomme ting, der kan opstå, når Østens tusinde år gamle visdom forenes med vores højteknologiske verden. Jeg er på ingen måde skeptisk over for dette lille instrument, men den praktiske og mere simple tilgang, jeg har arvet fra fridykning, gør, at jeg ikke bryder mig meget om mekanik. Hvad nu, hvis batteriet er dødt, og du sidder i et fly eller har glemt det! Så er koblingen mellem åndedræt og hjerteslag unægtelig mere praktisk og det giver en bedre fornemmelse af din egen krop. En anden suveræn måde at håndtere stress på er at holde vejret. Med den rigtige instruktion stimuleres den såkaldte dykkerrefleks og dermed også de beroligende dele af nervesystemet hurtigere end ved nogen anden teknik. Det er kroppens ultimative afslapnings-knap. Af samme årsag anvender jeg også denne metode i forbindelse med stresshåndtering både for mig selv og for kursister. Helt nye videnskabelige undersøgelser har faktisk vist, at der dannes rigtig mange alfa-bølger i hjernen, når man holder vejret under vand, hvilket er et udtryk for en fuldstændig afslappet og blød bevidsthed en form for meditation eller trance. Alfabølger er også nært knyttet til begrebet flow en beha- 30 Urolig vejrtrækning 77685_traek vejret_.indd :36:29

16 gelig og tidløs tilstand, som er yderst gunstig at opnå særligt under stressede situationer. En presset arbejdssituation gjorde, at jeg ikke havde sovet igennem en hel nat i månedsvis. Efter Stig havde holdt sit foredrag om vejrtrækning og stresshåndtering og hevet alle medarbejderne med i vandet for at holde vejret til vores kick-off arrangement i firmaet, sov jeg samme nat som en drøm. Åndedrætsøvelserne har hjulpet mig meget, og jeg anvender dem dagligt. Jakob Christiansen, 33 år Salgschef, CityMail Denmark A/S Som nævnt kan stress også reguleres ved at få kontrol over tankerne. Det kan i mange tilfælde være mere vanskeligt end vejrtrækningsøvelser, fordi det hele foregår i hovedet. Lad os se på nogle få simple teknikker. Tankekontrol I foråret 2006 uddannede jeg mig til fridykkerinstruktør på Apnea Academy hos den levende fridykkerlegende Umberto Pelizzari. Her sagde en idrætspsykolog noget til mig, som har brændt sig dybt ind i min hjerne: Your mind is very clever jo dybere man tænker over den sætning, jo mere mening giver den! Dit sind er vanvittigt smart, og hvis du kan lære teknikker, som kobler din underbevidsthed til din bevidsthed, så kan du udføre de mest fantastiske ting. Forestillingsevnen er vigtigere end viden. Albert Einstein Tankekontrol er så effektiv, fordi det virker indefra og ud. En kontrolleret tanke dikterer kroppens reaktion og er således et godt sted at starte. Som tidligere nævnt er åndedrættet perfekt til at styre dit urolige sind, men med træning kan du også bruge bestemte tanker til at styre andre tanker. Inden for idrætspsykologien anvender man forskellige tankestop -teknikker, hvor man undertrykker eller erstatter dårlige eller uønskede tanker. Lad mig give dig et lille konkret eksempel, som jeg selv anvender i stor stil i min mentale forberedelse og under udførelse af lange dyk. En travl hverdag _traek vejret_.indd :36:29

17 Det eneste, du nu ikke må tænke på, er en isbjørn som sagt er det eneste i verden, du ikke skal forestille dig, en stor, vamset, hvid isbjørn med en våd sort snude! Er det let? Ikke helt. Den eneste lille simple opgave, du skulle udføre, var ikke at tænke på en isbjørn, og alligevel var den det eneste, du tænkte på! Du skal nu lære, hvordan isbjørnen trylles væk. Vores tanker og sind er et ubeskriveligt miskmask af farver og form, men det er svært, hvis ikke umuligt at tænke mere end én tanke ad gangen. De enkelte tanker kan dog være så tæt koblede, at de virker som ét stort flow sådan arbejder vores tankegang. Hvis man kan gribe fat i én lillebitte tanke og holde fast, kaldes det koncentration, og én tanke er ikke let at holde i mere end et par millisekunder! Kan du fastholde alt dit fokus på bare én tanke i længere tid, måske flere sekunder, glider du over i en form for meditation. Du kan øve dette, lige inden du falder i søvn prøv at strække den allersidste tanke du har, inden du falder ud af din vågne bevidsthed. Det er ikke let. Men tilbage til den isbjørn, som du ikke må tænke på eller se for dit indre blik. Tænk nu på en langbenet giraf. En stor, smuk langbenet giraf på den tørre afrikanske savanne. Luk bogen et øjeblik og forestil dig denne prægtige giraf. Luk bogen NU. Hvad skete der? Så du en smuk giraf? Ja godt. Så du også en isbjørn? Nej, vel? Godt. Dine tanker opløste isbjørnen helt af sig selv og blev erstattet af noget andet. På den måde kan du meget simpelt styre dine tanker. Også dårlige tanker. Hvis jeg under et dyk får den mindste fornemmelse af, at en dårlig eller uønsket tanke er ved at snige sig ind i mit sind (fx en isbjørn!), så erstatter jeg den straks med en anden fast tanke det kunne være en giraf, men jeg bruger nu andre billeder. På samme måde kan du danne dig nogle nøgletanker eller billeder, som du kan hive frem i forbindelse med stress i din hjerne. Når du opløser din hjerne-stress, forsvinder også den uønskede effekt på kroppen. Kobler du disse tanker med et roligt åndedræt, vil det virke endnu stærkere, hvilket vi også vil se mere på senere i forbindelse med optimering af sport og under smertelindring. Det er et lidt banalt eksempel, men teknikken fungerer fremragende, særligt hvis man øver sig på den. I denne form for tankekontrol udnytter du en meget stærk kapacitet i din hjerne, nemlig visualisering. Jeg bruger mine åndedrætsøvelser, når jeg skal varme lungerne op. Det gør, at jeg føler mig frisk og klar til dagens træning. Jeg bruger dem også, 32 Urolig vejrtrækning 77685_traek vejret_.indd :36:29

18 når jeg skal lave mentaltræning (visualisering af mit løb). Før et løb bruger jeg dem enten til at komme op i omdrejninger, altså få pulsen op, eller hvis jeg har brug for at få ro på nerverne. Jacob Carstensen, 30 3-dobbelt OL-deltager og verdensmester i 400 m. fri Visualisering Når din underbevidsthed accepterer dine forestillinger, bliver de en del af din virkelighed. Ved at tænke i billeder bruger du særlige områder i din hjerne, som kan skabe overblik over en situation og betragte den i sin helhed. Når du tænker i billeder eller mønstre, kan du forstå en sammenhæng eller situation på et øjeblik. Det er derfor, symboler er så stærke. Hvis alle vejskilte bestod af lange sætninger, ville det ikke være let at finde sikkert rundt i trafikken. I den vestlige verden anvender vi dog mest den analytiske og logiske hjernekapacitet og er ikke så trænede i at anvende den mere intuitive og rumlige del. Derfor er der også en kulturelt skabt ubalance i din hjerne, men heldigvis kan du med visualiseringsteknikker opnå større harmoni. Ved at tænke i billeder skaber du en tilstand, som hæmmer stress og fremmer afslapning. Det er derfor, du skal bruge din fantasi, og det er derfor, jeg tror på drømmere og skæve visioner. Vores liv er, hvad vores tanker gør det til. Marcus Aurelius Man siger, at tro kan flytte bjerge det ordsprog kommer nok ikke af ingenting. Vores tanker er et resultat af uendeligt mange lynhurtige processer i verdens mest avancerede og komplekse system, nemlig din hjerne. Det er alment accepteret og anerkendt, at der er noget, som hedder psykosomatisk lidelse, altså at ustabilitet eller overbelastning af psyken manifesterer sig som en eller flere sygdomme i soma, der er det græske ord for krop. Som du har læst i dette afsnit, er det faktisk den mekanisme, som ligger bag stress. Stress og de følgesygdomme, som stress afstedkommer, spås inden for meget få år at blive den største helbredstrussel i den vestlige verden. En travl hverdag _traek vejret_.indd :36:29

19 Underligt nok er det modsatte ræsonnement knap så alment accepteret, nemlig den logiske anskuelse, at det psykosomatiske fænomen kan vendes i en positiv, lindrende, styrkende eller ligefrem helende retning. Mange vil (af uvidenhed eller ulogiske årsager) associere begrebet med healing, overtro, magi, heksekunst, voodoo eller andet. Det er ærgerligt, men heldigvis er der ved at ske en holdningsændring på dette område. Inden for psykologien er der opstået den såkaldte positive psykologi, som beskæftiger sig med det fremadrettede, potentiale- og ressourceorienterede i menneskets psyke. Inden for hjerneforskningen har forsøg også vist, at hjernen ikke kan kende forskel på, om noget rent faktisk er sket i den fysiske virkelighed, eller om det bare er sket i tankerne. Hjernen kan med andre ord snyde sig selv, og du kan i høj grad skubbe dette snyd i en ønskværdig retning. Dette er også forklaringen på, at idrætsfolk, som har haft en fysisk skade, via tanketræning kan vende lige så skarpe tilbage til sportsarenaen. En amerikansk undersøgelse har også vist, at børn, som brugte tanketræning og visualisering, blev bedre til at score i basketball end en kontrolgruppe, som ikke anvendte tanketræning. Den karismatiske forfatter og fortæller Johannes Møllehave nedskriver hver aften, inden han falder i søvn, fem ting, som i løbet af dagen har gjort ham glad. Dette er en glimrende idé af flere forskellige årsager. For det første er de sidste tanker, man gør sig, inden søvnen tager over, meget bestemmende for, hvorledes søvnen kommer til at forløbe. Uro og negative tanker skaber dårlig søvn positive tanker en rolig og velafbalanceret søvn. For det andet har det en gavnlig langtidseffekt på hjernen at tænke over gode oplevelser, idet der afsættes positive tankespor i hjernecellerne. Gennem en positiv påvirkning af psyken stimuleres frigivelsen af glædeshormonerne, dopamin og serotonin, som styrker hjernen og ganske enkelt giver en fornemmelse af velvære og tilfredshed. Samtidig hæmmes produktionen af stresshormonet kortisol, hvilket bidrager til en skarp og klar hjerne. Alt dette gør, at det naturlige stress-niveau sænkes, hvilket har uendeligt mange gavnlige virkninger tanketræning og meditation har således vist sig at virke blodtryks- og pulsnedsættende, regulerende på blodsukkeret og dermed positivt 34 Urolig vejrtrækning 77685_traek vejret_.indd :36:29

20 for type 2 diabetes, effektivt mod astma, depression og angst for blot at nævne nogle eksempler. De små positive vibrationer, du selv skaber i din hjerne, kan altså ændre dine celler og deres funktioner en transformation på molekyleniveau, som medfører en sand metamorfose i din krop og sjæl! Jo mere du selv tror på tankens kraft, og jo mere du lytter til dit åndedræt, des større ændringer kan du skabe i dit eget liv. Det er også derfor, at bøn er så virksomt for mange mennesker. I min yogabøn takker jeg for min families, mine venners og mit eget gode helbred, er taknemmelig for livet og sender positive og styrkende tanker ud i verden til dem, som lider og har det svært. Naturligvis når mine energibølger ud i verden og gør gavn på den ene eller anden vis. I bøn ligger også tilgivelsen, og ved at give slip på andre menneskers fejltrin slipper de negative energier også hjernen isbjørnen forsvinder! I ordet Amen og i østens mantra Om (Aum) ligger årtusinders visdom og positive vibrationer ved at sige dem, eller blot tænke på dem, vil du straks ændre din hjernekemi og det store hormonspringvand. Din hjerne bliver et bedre sted at være og stress forsvinder. Med tankens kraft kan vi udføre mirakler hvis vi tror på dem! Lad os i fællesskab gøre ordsproget Du bliver, hvad du tænker til en lige så stor selvfølge og naturlighed som Du bliver, hvad du spiser. Det er blot et spørgsmål om vilje! (U)sundheden i kongeriget Selvom rammerne på mange måder må siges at være gunstige for at opnå et drømmeliv i vores velstillede vestlige kultur, så må der være et eller andet galt, for vi lever simpelthen os selv til døde. Det er et tragikomisk paradoks. FN s Verdenssundhedsorganisation (WHO) anslår, at op mod 40% af alle sygdomme og for tidlig død i den vestlige verden i dag skyldes vores livsstil. Det gælder primært dårlige vaner, hvad angår Kost, Rygning, Alkohol og Motion (de såkaldte KRAM-faktorer). For at gøre ondt værre så siger prognosen, at denne værdi vil stige til hele 70% i år Det er et meget dystert perspektiv. Det er især livsstilsrelaterede hjerte-kar-sygdomme, visse former for kræft, type 2 diabetes, demens, depression og knogleskørhed, som vil forårsage denne markante stigning. Den gode nyhed er, at der for enden af tunnellen er et stort lys. En engelsk undersøgelse har nemlig vist, at man kan lægge hele 14 år til livet ved En travl hverdag _traek vejret_.indd :36:29

21 at droppe tobakken, begrænse alkoholforbruget, spise sundt og varieret og dyrke en lille smule motion hver dag. Det kræver blot en livsstilsændring og en indsats og evnen til at påtage sig et ansvar for sit eget såvel som for sine børns liv. Nu er det jo meget godt med statistik og analyser, men i forhold til den engelske undersøgelse tror jeg nu nok, der er noget om snakken, særligt hvis jeg kigger på mine elskede bedstemødre, som begge er mine store forbilleder. De ryger ikke, drikker alkohol med måde, spiser sundt og har i det hele taget et jernhelbred. Farmor Asta på 91 går hver dag en lang tur rundt om engene med sin hund og passer selv haven og sin landejendom. Mormor Stina laver morgengymnastik (med armbøjninger) og går til vandaerobic, men hun er også kun 95. Jeg både håber og tror, at mine bedstemødre lever, til de er 100 år, særligt fordi de begge er så mentalt friske og velfungerende. I øvrigt tror jeg også, at deres gode helbred skyldes nogle psykologiske værdier, som ikke er inkluderet i de fire KRAM-faktorer, nemlig livsglæde, taknemmelighed og tilfredshed. Nyere undersøgelser har nemlig vist, at ikke blot motion, men også et berigende miljø stimulerer dannelsen af og forbindelsen mellem nye nerveceller i hjernen og derfor kan være en god forebyggelse mod diverse degenerative nervesygdomme såsom demens og Alzheimers. Danmarks puls Tager vi pulsen på Danmark, har den generelle folkesundhed det ikke godt vi er faktisk syge som aldrig før. Et rekordhøjt sygefravær i Danmark i 2007 kostede samfundet godt 45 milliarder kroner. Det er mange penge. Hos offentligt ansatte lå det gennemsnitlige antal sygedage på ca. 16 dage, hvorimod det hos privatansatte kun var knap det halve. Det er interessant og kunne indikere, at offentligt ansatte må have meget travlt eller generelt dårligere arbejdsvilkår. Det er også interessant, at sygedagene oftest ligger op til eller efter en weekend! Hvad end årsagerne til det store sygefravær er, så er både 16 og 8 sygedage på et år alt for mange. Det er ikke naturligt at være syg det er naturligt at være rask. I mange tilfælde får stress skylden, og stress er efterhånden ved at udvikle sig til et helt modefænomen. Heldigvis er der på politisk plan enighed om, at der skal gøres noget for at mindske det højeksplosive sygefravær. Præcis hvad der skal gøres, er nok me- 36 Urolig vejrtrækning 77685_traek vejret_.indd :36:29

22 re uklart, men der gives motion på recept, og motion for medarbejderne er også blevet gjort fradragsberettiget. Jeg er dog ikke sikker på, at en halv time i et fitness-center et par gange om ugen løser problemet, måske snarere tværtimod med mindre træningen lægges i den normale arbejdstid. Vores nuværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen mener, at det i høj grad påhviler de enkelte ledere at løse opgaven, og at bedre ledelsesudvikling vil kunne afhjælpe problemet. Det store spørgsmål er så bare, hvilken strategi vi skal stræbe efter, og i mange tilfælde tror jeg, at den enkelte medarbejders personlige udvikling og ansvar bør vægtes højere. I det hele taget mener jeg, der bør gøres noget mere drastisk og kreativt, som rækker ud over de tiltag, som landets sundhedsordninger tilbyder i øjeblikket, men desværre synes hverken erhvervsledere eller politikere at være villige til at tænke i nye baner. Heller ikke økonomisk, og jeg tror, det i sidste ende kan blive meget dyrt at spare på dette område. Lige såvel som sygdomsbehandling efter min mening på mange områder er for snæversynet, fordi den er symptombehandlende og ikke præventiv eller problemløsende, så mener jeg også, det er en fejlslagen politik overvejende at fokusere på fysisk styrke og velvære i forbindelse med medarbejderpleje, men det afspejler en typisk vestlig tankegang kroppen er så håndgribelig og nem at tage fat på. Motion er utvivlsomt godt og fremmer såvel de mentale som de kropslige aspekter, men der er visse begrænsninger forbundet med rent muskelarbejde og konditionstræning. Det kan kun flytte en person et lille stykke, hvorimod man med de rigtige mentale værktøjer kan udføre kvantespring. Af samme årsag er netop undervisning i korrekt vejrtrækning og en anderledes mental tilgang til udfordringer, nogle af de kerneelementer, som udgør grundpillerne i min virksomhed BlueConsult. Udfordringen er så bare at få formidlet budskabet og teknikkerne til så mange som muligt. Sammen med erhvervsmanden Bjarne Brynk Jensen arbejder jeg for tiden på at udvikle og udbrede en god løsningsmodel. Bjarne er virksomhedscoach, konsulent for Vinter OL 2010 i Vancouver og har stor erfaring med international organisationsudvikling men også med personlig (arbejdsrelateret) stress og overvægt. I konceptet Brainrun tager vi ganske enkelt udgangspunkt i, at det fysiske såvel som det mentale kondital bliver fremtidens store konkurrenceparameter, og med det afsæt arbejder vi med selvudvikling, som er rettet mod både topledere og medarbejdere. En travl hverdag _traek vejret_.indd :36:29

23 Ved at koble professionel ledelsestræning og kognitive teknikker (fra eliteidræt og positiv psykologi) med vejrtrækningsøvelser (fra yoga og fridykning) forsøger vi at udvikle hele mennesker, som via en styrket følelsesmæssig intelligens er villige til at tage ansvar for sig selv og sine medarbejdere. Vejrtrækningen er i fokus, for da mange mennesker kun udnytter 50-60% af deres samlede kapacitet, ligger der her et stort uudnyttet potentiale. Kan vi lære folk at udnytte blot 10-20% mere af deres lungekapacitet, vil den ekstra energi kunne omsættes til en mere produktiv arbejdsdag, bedre beslutningstagning, større velvære og naturligvis mindre sygdom. Vi er ikke i tvivl om, at konceptet holder, men den holistiske tilgang er herhjemme muligvis stadig et par år forud for sin tid. På det ernæringsmæssige område er der også ved at ske en sund og meget tiltrængt holdningsændring i alle dele af samfundet, særligt på landets mange arbejdspladser, hvor økologi, frugtkurve og i det hele taget mere næringsrig mad er kommet på dagsordenen. Det er positivt og vigtigt, da kosten spiller en meget stor rolle for vores generelle trivsel. Sikkert også meget mere, end hvad mange tror. Kost Den mad, vi spiser, betragtes i vores vestlige kultur oftest bare som et fysisk brændstof. Der kommer energi ind i motoren, og systemet kører. Men typen og kvaliteten af den mad, vi indtager, har også en stor betydning for vores mentale tilstand. Det er også en af grundene til, at yoga i høj grad anbefaler uforarbejdede, vegetariske fødeemner. Jo mere prana (livsenergi), der er i maden, des mere aktiv vil du blive på såvel det fysiske som det psykiske plan. Prøv i din hverdag at blive mere opmærksom på, hvordan både din krop og dit hoved har det, afhængigt af hvad du spiser. Hvis du vil vide mere om dette emne, kan jeg varmt anbefale dig at studere ayurveda en klassisk indisk videnskab, der omhandler sundhed og naturmedicin. Dit åndedræt er også nært knyttet til dit fødeindtag. Nedbrydningen og energioptaget starter allerede i munden, og når du trækker vejret dybt og roligt, fremmes fordøjelsen af mellemgulvets blide massage. Dine indre organer vil udskille passende mængder fordøjelsesvæsker og hormoner, og mere blod vil blive ført ned omkring tarmene for at optage de nedbrudte næringsstoffer. Jo mere du kan aktivere de dele af dit nervesystem, som skaber ro og fremmer 38 Urolig vejrtrækning 77685_traek vejret_.indd :36:29

24 fordøjelsen, des bedre kan du udnytte energien i den mad, du har spist. Da dit åndedræt er nært knyttet til din sindstilstand, vil du i perioder med aktivitet og masser af frisk luft have mere lyst til sund mad, hvorimod du i mere triste eller depressive perioder med dårlig vejrtrækning vil have mere hang til at trøstespise sukker- og fedtholdige varer eller slet ikke at spise. Fede tider Hvis vi tager et hurtigt kig på lidt fedme-statistik, så er det billede, der tegner sig, skræmmende. At vi lever i en verdensdel, hvor vi æder os ihjel, er også tankevækkende, specielt når man ser ud i den store verden, hvor tusindvis af mennesker dagligt dør af sult. Det er en sørgelig og urimelig ubalance, som der må gøres noget ved. I USA er 60% af befolkningen overvægtige. Jeg har selv boet i USA som teenager og siden hen besøgt landet ved flere lejligheder, og hver gang undres jeg over, hvor voldsomt fede vi mennesker rent faktisk kan blive. Det sidste tilfælde, jeg er bekendt med, var en ung mand, som vejede knap pund (svarende til knap 500 kg). Jeg kan kun opfordre dig til at se Morgan Spurlocks film Super Size Me den er uhyggelig. Måske trøster vi os med, at det ikke er så slemt i Danmark det er det heller ikke, endnu. Men hver tredje voksne dansker er overvægtig, og hvad værre er, så ses den samme tendens hos børn. Siden årtusindskiftet er flere børn og unge i Danmark blevet overvægtige, og indtagelsen af slik, chokolade og sodavand er eksploderet med over 30%. Indtagelsen af junkfood er hos unge steget med omkring 40% gennem de seneste 10 år. Jeg kender ikke tallene fra min egen barndom, men dengang talte man om klassens tykke dreng, så mon ikke det har ligget i nærheden af 1 ud af 20. Problemer med overvægt og fedme er meget tabubelagt, og blot det, at jeg anvender ordet fedme i denne bog, kan sikkert vække harme. Men man gør kun folk, og særligt børn, en bjørnetjeneste ved ikke at tale åbent om problemet og finde praktiske løsningsmodeller. At skabe et bedre og sundere liv for personer, som lider af overvægt eller fedme, må være i de flestes interesse, både på det menneskelige og samfundsøkonomiske plan. Heldigvis er der i forhold til kost ved at ske en massiv indsats, bl.a. på landets skoler og institutioner. Det er heller ikke et sekund for tidligt. Videnskabelige undersøgelser med såvel mus som børn viser, at sund kost skærper kon- En travl hverdag _traek vejret_.indd :36:29

25 centrationen, styrker motivationen og dermed mangedobler indlæringsevnen og hukommelsen. Men det med mad og sundhed behøver altså ikke at være så svært, så hvad enten du vil holde din normalvægt, tabe dig eller måske tage lidt på, følger her en magisk formel. Sundhedskur den magiske formel Energi udregnes ofte i kalorier, som er defineret ved den mængde energi, der skal anvendes for at opvarme et gram vand én grad ved én atmosfæres tryk. Ordet kalorie stammer fra det latinske calor, som betyder varme. Nogle gange anvendes også enheden joule (J), som svarer til ca. ¼ kalorie, og til tider sætter man sågar betegnelsen kilo, som betyder tusinde, foran både kalorie og joule (kcal og kj). For at fuldende forvirringen anvendes betegnelsen cal nogle gange i stedet for kcal. Det kan altså hurtigt blive forvirrende at holde styr på din daglige energibalance, hvis du er tvunget til hele tiden at udfærdige lange, komplicerede regnestykker. Lettere bliver det heller ikke af, at folk ofte siger kalorier, men rent faktisk mener kcal! Det er i virkeligheden ganske simpelt: E indtag E forbrug = 0 E indtag er dit daglige indtag af energi. E forbrug er dit daglige forbrug af energi. Det helt fantastiske ved ovenstående formel er, at du roligt kan glemme alt om slankekure, piller og pulver fra diverse klinikker og dameblade du skal ikke engang tælle kalorier, afveje mad eller udregne dit daglige energiforbrug. Du skal blot spise fornuftigt, dvs. sundt og varieret, og veje dig selv hver dag eller uge. Stiger din vægt, kan du gøre tre ting: a) spise mindre, b) bevæge dig mere eller c) begge dele. Sagt på en anden og mere direkte måde: Spiser du for meget, bliver du for fed; spiser du for lidt, bliver du for tynd. Det er meget vigtigt, at du mærker efter, hvordan du rent faktisk har det i hverdagen. Bliv opmærksom på, hvorledes forskellige fødevarer påvirker dig. Du ved naturligvis, at olietilsølede pommes frittes eller sukkerfyldt cola feder 40 Urolig vejrtrækning 77685_traek vejret_.indd :36:29

26 gevaldigt, men du tænker måske ikke så meget over, at det også gør dig doven og lad, nedsætter din koncentrationsevne, giver humørsvingninger og i det hele taget i længden giver dig en tung og ugidelig krop. Spiser du derimod en masse grøntsager, rugbrød, kylling og fisk og drikker en masse vand, vil du hurtigt opleve forskellen og føle dig i bedre balance. Du vil have mere energi, være mere aktiv, føle dig lettere og mærke, at din hjerne simpelthen fungerer bedre. At man bliver både klogere, gladere og mere koncentreret af at spise sundt og dyrke motion er påvist i adskillige videnskabelige forsøg og kan næppe komme som en stor overraskelse for nogen det er jo sund fornuft. Kroppens syre-base balance Det er af yderste vigtighed, at kroppen er i balance. Lad mig specificere, hvad jeg mener med dette. For at opretholde et sundt liv er det nødvendigt med en vis stabilitet, hvilket som tidligere nævnt kaldes homøostasis. Alt liv afhænger altså af, at hver enkelt celles indre miljø holdes inden for et vist interval. Gode eksempler på dette er kroppens temperatur og blodets surhedsgrad, der skal ligge lige omkring en ph-værdi på 7,4. Vores vejrtrækning er meget afgørende i denne balancegang, og ved at trække vejret på forskellige måder under forskellige omstændigheder reguleres koncentrationen af kuldioxid (CO 2 ) og dermed mængden af brintioner (H + ), som bestemmer surhedsgraden i blodet. Hvis vejrtrækningen alene ikke kan skabe den nødvendige stabilitet, sættes nyrerne i gang, da de kan henholdsvis optage eller afgive H + og dermed genoprette balancen. Det er ikke kun blodet, som skal opretholde en bestemt surhedsgrad, det gælder også alle kroppens væv og knogler, og denne syre-base balance påvirkes i høj grad af den mad, du indtager. I den vestlige verdens moderne medicin er der ikke meget fokus på det område, da der lægges mere vægt på det energimæssige aspekt af proteiner, fedt og kulhydrater (kcal). Flere steder begynder der dog at opstå øget interesse for de positive effekter, der følger med basedannende fødevarer, som i høj grad udgøres af grøntsager, frugter og nødder. Modsat er fx sukker, fedt og protein syredannende. Den svenske læge Ragnar Berg var den første, som for snart 100 år siden opdagede en sammenhæng mellem kostens indhold af syrer og baser og vo- En travl hverdag _traek vejret_.indd :36:29