Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011

Transkript

1 Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011!"#$%&'( )*+&

2

3 19:15 21:20 Foredrag 21:20 21:30 Spørgsmål /diverse FOTOGRAFENS JURA AGENDA 21:30 Indlægget slutter / Tak for i dag

4 BRUG AF DISSE SLIDES! DISSE SLIDES ER ALENE VEJLEDENDE, OG INDHOLDET ER KUN MENT SOM OPLÆG TIL BRUG FOR INDLÆG I FOTOKLUBBEN MIDTJYLLAND DEN 2. FEBRUAR 2011 VED KONKRET SAGSBEHANDLING ELLER PROBLEMSTILLINGER KAN INDHOLDET IKKE ERSTATTE EN KONKRET JURIDISK RÅDGIVNING.

5 Ophavsret 5

6 OPHAVSRET Hvad er ophavsret? Retsgrundlaget Retserhvervelsen Beskyttelsens objekt Beskyttelsens varighed Beskyttelsens subjekt Beskyttelsens indhold

7 OPHAVSRET Retsgrundlaget: Ophavsretsloven hovedloven er fra 1995 og er senere ændret en række gange. Loven er baseret på: Ophavsretsloven 1995 er fortsat baseret på 1961 loven, som blev tilvejebragt på grundlag af et langvarigt fællesnordisk forarbejde. EU direktiverne edb-direktivet, leje- og låne-direktivet, satelit- og kabeldirektivet, beskyttelsestidsdirektivet, databasedirektivet, infosoc-direktivet, følgeretsdirektivet og retshåndhævelsesdirektivet. Fællesnordisk reformarbejde (betænkninger mv.) Bernerkonventionen

8 OPHAVSRET Retsgrundlaget: International ophavsret fremmede værker nyder samme beskyttelse som nationale værker

9 OPHAVSRET Retserhvervelsen: Retserhvervelsen er formfri og indtræder uden iagttagelse af formaliteter (registrering m.v.) - Copy-right-modellen vs. Droit d auteur-princippet Princippet om formfri retserhvervelse stammer fra Bernerkonventionen Verdenskonventionen tillader formalitetskrav herunder angivelse af symbolet som betingelse for opnåelse af rettigheden. Der er ingen prioritetsbeskyttelse og dobbeltfrembringelser er muligt.

10 OPHAVSRET Beskyttelsens objekt: Kerneområdet er fortsat litterære og kunstneriske værker Ophavsretsloven Kap. 1 rettigheder (de egentlige ophavsrettigheder vs. Ophavsretsloven Kap. 5 rettigheder (naborettighederne)

11 OPHAVSRET Beskyttelsens objekt: Ophavsretsloven 1 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. Stk. 3. Værker i form af edb programmer henregnes til litterære værker.

12 OPHAVSRET Beskyttelsens objekt: Fotografiske værker: Indtil 1995 var fotografier holdt helt udenfor ophavsretsloven og den ophavsretlige beskyttelse og nød beskyttelse efter fotografiloven fra 1961 (men en beskyttelsestid på 25 år) I tidligere fotografilove var beskyttelsestiden helt ned til 5 år og betinget af anmeldelse af fotoet samt forsyning af påtegning på hvert enkelt billede.

13 OPHAVSRET Fotografiske værker: Der sondres i ophavsretsloven fortsat mellem Fotografiske værker ( 1) Og Fotografiske billeder ( 70)

14 OPHAVSRET Fotografiske værker: Ophavsretsloven Den, som fremstiller et fotografisk billede (fotografen), har eneret til at råde over billedet ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden. Stk. 2. Retten til et fotografisk billede varer, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da billedet blev fremstillet. Stk. 3. Bestemmelserne i 2, stk. 2-4, 3, 7, 9, 11 og 11 a, 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, og stk. 3, b, 17, stk. 1 og 4, 18, stk. 1 og 2, 19, stk. 1 og 2, 20, 21 og 23, 24, stk. 1 og 2, og 24 a, 25, 25 a, 27, 28, 30-31, 34, 35, 39-47, og finder tilsvarende anvendelse på fotografiske billeder. Er et fotografisk billede genstand for ophavsret efter 1, kan denne også gøres gældende.

15 OPHAVSRET Sondringen mellem fotografiske værker og fotografiske billeder: Værket er præget af en selvstændig skabende indsats (originalitet) og fremtræder som et værk. I sondringen er den dokumentariske værdi uden betydning. Forhold der kan indgå i vurderingen er: kameravinkel, belysning, farver, kontraster og den overordnede kunstneriske værdi m.v. (UfR H tivolislot på kagedåse i strid med 70)

16 OPHAVSRET Beskyttelsestiden: Ophavsretlig beskyttede værker, herunder fotografiske værker nyder beskyttelse i 70 år efter ophavsmandens dødsår. Fotografiske billeder nyder beskyttelse i 50 år fra udløb af det år, hvor billedet blev fremstillet.

17 OPHAVSRET Beskyttelsens subjekt: Fotografiske værker ( 1): Ophavsmanden (en fysisk person) Fotografiske billeder ( 70): den der fremstiller billedet (fotografen)

18 OPHAVSRET Beskyttelsens indhold: Ophavsretsloven 2 Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur eller kunstart eller i anden teknik. Stk. 2. Som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form. Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det.

19 OPHAVSRET Stk. 3. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når 1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden, 2) eksemplarer af værket vises offentligt, eller 3) værket fremføres offentligt. Stk. 4. Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også 1) trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, og 2) fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig.

20 OPHAVSRET Eksemplarfremstilling til privat brug 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at 1) opføre et bygningsværk, 2) fremstille et eksemplar af et kunstværk ved afstøbning, ved aftryk fra original plade eller stok eller på nogen anden måde, som indebærer, at eksemplaret kan opfattes som en original, 3) fremstille eksemplarer af edb programmer i digitaliseret form, 4) fremstille eksemplarer i digital form af databaser, når eksemplarfremstillingen sker på grundlag af en gengivelse af databasen i digital form, eller 5) fremstille enkelte eksemplarer i digital form af andre værker end edb-programmer og databaser, medmindre det udelukkende sker til personlig brug for fremstilleren eller dennes husstand.

21 OPHAVSRET Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 5, er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke at fremstille eksemplarer i digital form på grundlag af et eksemplar, der er lånt eller lejet. Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at benytte fremmed medhjælp ved eksemplarfremstillingen, når der er tale om 1) musikværker, 2) filmværker, 3) litterære værker, såfremt den fremmede medhjælp medvirker i erhvervsøjemed, 4) værker af brugskunst eller 5) kunstværker, såfremt eksemplarfremstillingen har form af en kunstnerisk gengivelse. Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke brugeren ret til ved eksemplarfremstilling af musikværker og filmværker at anvende teknisk udstyr, der er stillet til rådighed for almenheden på biblioteker, i forretningslokaler eller på andre offentligt tilgængelige steder. Det samme gælder for litterære værker, såfremt det tekniske udstyr er stillet til rådighed i erhvervsøjemed.

22 OPHAVSRET Bestilte portrætbilleder: Ophavsretsloven 60 Ophavsmanden kan ikke udøve sine rettigheder til et bestilt portrætbillede uden samtykke fra bestilleren.

23 NABORETTIGHEDER TIL OPHAVSRET 23

24 NABORETTIGHEDER TIL OPHAVSRET Udøvende kunstneres fremførelse af værker (50 år) Lydoptagelser (50 år) Billedeoptagelser (levende billeder) (50 år) Radio- og fjernsynsudsendelser (50 år) Fotografiske billeder (50 år) Kataloger, databaser m.v. (15 år) Pressemeddelelser (12 timer)

25 RETTEN TIL EGET BILLEDE 25

26 RETTEN TIL EGET BILLEDE Kendte personer nyder efter markedsføringsloven 1 beskyttelse mod, at billeder af dem benyttes i reklameøjemed uden deres samtykke. (omfatter også billedet som produkt plakater m.v.) Beskyttelsen skal holdes op mod den almindelige ytringsfrihed og generelle samfundsinteresser (Se&hør er lovligt) almindelige personer nyder som udgangspunkt samme beskyttelse, men oftest vil der ikke være en økonomisk værdi i brugen af billedet. Billeder af almindelige personer må dog generelt bruges i illustrationer af et almindeligt emne.

27 RETTEN TIL EGET BILLEDE Straffeloven 264d Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.

28 FOTOGRAFERING PÅ OFFENTLIGE STEDER 28

29 FOTOGRAFERING PÅ OFFENTLIGE STEDER Må man fotografere den lækre nøgne nabo der går rundt i sin lejlighed?

30 FOTOGRAFERING PÅ OFFENTLIGE STEDER Straffeloven 264a Den, som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det samme gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer.

31 FOTOGRAFERING PÅ OFFENTLIGE STEDER Pressens brug af personbilleder: Der er en udvidet ytringsfrihed for pressen og sammen med offentlighedens ret til information er der en generel adgang for pressen til at offentliggøre billeder af personer uden indhentelse af samtykke. (Straffeloven 264d kan stadig anvendes, men indsnævres ) Ex. Domspraksis fastslået, at det er ok at gengive situationsbilleder, fra strand, hvor personer optræder topløse. Herudover er det generelt lovligt at fotografere på offentlige steder brugen af billeder kan dog være underlagt restriktioner

32 FOTOGRAFERING PÅ OFFENTLIGE STEDER Straffeloven 264d: Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.

33 FOTOGRAFERING AF VÆRKER (KUNST, BYGNINGSVÆRKER M.V.) 33

34 FOTOGRAFERING AF VÆRKER Ophavsretsloven 24 Kunstværker, der indgår i en samling, eller som udstilles eller udbydes til salg, må gengives i kataloger over samlingen. Sådanne kunstværker må endvidere gengives i meddelelser om udstilling eller salg, herunder i form af overføring til almenheden. Stk. 2. Kunstværker må afbildes, når de er varigt anbragt på eller ved en for almenheden tilgængelig plads eller vej. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt kunstværket er hovedmotivet og gengivelsen udnyttes erhvervsmæssigt. Stk. 3. Bygninger må frit afbildes.

35 FOTOGRAFERING AF VÆRKER Ophavsretsloven 24 Stk. 3. Bygninger må frit afbildes. Omfatter formentlig også skibe og broer og indre dele af bygninger så som trapper, indganspartier. Retten til gengivelse omfatter ikke 3-dimentionelle gengivelser (dvs. Omfatter ikke arkitekttegninger)

36 OFFENTLIGGØRELSE PÅ INTERNET/ PERSONDATALOVGIVNINGEN 36

37 OFFENTLIGGØRELSE PÅ INTERNETTET Datatilsynets retningslinjer ( Offentliggørelse på internet af billeder af genkendelige personer betragtes som en elektronisk behandling af personoplysninger. Dette gælder uanset om billedet er ledsaget af en tekst, der identificerer den pågældende. Persondatalovens regler skal derfor være opfyldt, for at en sådan behandling lovligt kan finde sted. Situationsbilleder defineres i denne sammenhæng som billeder, hvor en aktivitet eller en situation er det egentlige formål med billedet. Det kunne f.eks. være gæster til en rockkoncert, legende børn i en skolegård eller besøgende i en zoologisk have. Modsætningen hertil er portrætbilleder, hvor formålet er at afbilde en eller flere bestemte personer, jf. mere herom nedenfor. Udgangspunktet er, at situationsbilleder kan offentliggøres uden samtykke med hjemmel i interesseafvejningsreglen i persondatalovens 6, stk. 1, nr. 7.

38 OFFENTLIGGØRELSE PÅ INTERNETTET Eksempler på situationsbilleder der som udgangspunkt kan offentliggøres uden samtykke: Billeder optaget under en fritidsklubs udfoldelse af aktiviteter Billeder optaget af unges ophold på en efterskole eller anden privat skole Billeder optaget ved en kommunal skoles juleafslutning Følgende situationsbilleder vil normalt ikke kunne offentliggøres uden samtykke: Billeder optaget af ansatte på arbejde i en privat virksomhed eller en offentlig myndighed Billeder af kunder i en forretning, i banken, på posthuset m.v. Besøgende på en bar, natklub, diskotek eller lignende

39 OFFENTLIGGØRELSE PÅ INTERNETTET Portrætbilleder Som altovervejende udgangspunkt kræver det et samtykke at offentliggøre portrætbilleder på internet. Dette er begrundet i, at en sådan offentliggørelse vil kunne medføre ulemper for de registrerede, idet nogle mennesker vil kunne føle ubehag ved, at sådanne billeder, eventuelt sammen med oplysninger om navn m.v., gøres offentligt tilgængeligt for alle, der har adgang til internet, og at denne ulempe vejer tungere end interessen i offentliggørelsen, jf. interesseafvejningsreglen i persondatalovens 6, stk. 1, nr. 7. Hvis en skole f.eks. ønsker at offentliggøre portrætbilleder eller klassebilleder af eleverne på sin hjemmeside, må det kun ske, hvis der inden offentliggørelsen indhentes et udtrykkeligt samtykke fra hver enkelt elev, eller dennes forældre afhængig af elevens alder.

40 LICENSAFTALER (HERUNDER COPY-LEFT, GPL M.V.) 40

41 LICENSAFTALER M.V. Copy-left:

42 LICENSAFTALER Copy-left: (wiki-pedia) Copyleft er en betegnelse for en række fri software- og open source-licenser for brug af ophavsretsbeskyttede værker som er karakteriseret ved et krav om at værker som er afledt af et andet værk med en sådan licens, udgives under samme licens hvis de frigives. Hvor ophavsretregler normalt bruges til at forhindre eller begrænse muligheden for lovligt at lave og distribuere kopier af et værk, er det omvendt copyleftlicensens formål at sikre at alle personer som modtager et copyleftet værk har ret til frit at bruge, ændre og videredistribuere det. Kort fortalt går det ud på, at et værk (for eksempel et computerprogram) frit kan kopieres, ændres og distribueres - men de nye værker som fremkommer herved skal forblive under samme licens som originalen:

43 LICENSAFTALER Creative Commons:

44 LICENSAFTALER Creative Commons:

45 INSPIRATION FRA ANDRES VÆRKER / STOCKPHOTOS I EGNE MANIPULATIONER 45

46 INSPIRATION FRA ANDRES VÆRKER Man må gerne lade sig inspirere, men ikke kopiere Vær obs på licensaftaler for stockphotos! Hvis billedet er ophavsretligt beskyttet eller beskyttet efter OHL 70, må man kun manipulere/ændre hvis licensen tillader det.

47 SPØRGSMÅL? 47

48 TAK FOR I DAG DAHL advokatfirma Advokat, LL.M. Søren Wolder Knudsen swk@dahllaw.dk tlf