Punkt nr. 6 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -1 af 14

Transkript

1 Punkt nr. 6 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -1 af 14 Center for Sundhed Til: Forretningsudvalget Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Opgang B Telefon Direkte Mail planogudvikling@regionh.dk Journal nr.: Ref.: nbre/rsa Dato: 20. marts 2014 Aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem i januar og februar måneder 2014 I det følgende gives en status for aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem i januar og februar måneder Indledningsvist præsenteres aktivitet og ventetid for Akuttelefonen 1813, hjemmebesøg og akut ambulante besøg på akutmodtagelser og akutklinikker. Herefter sammenholdes den faktiske aktivitet med den forudsatte aktivitet i enstrenget og visiteret akutsystem. Endelig gives en status for antal utilsigtede hændelser i Akuttelefonen 1813 funktionen. Akuttelefonen 1813 Region Hovedstaden har godkendt et servicemål om, at 90 pct. af opkaldene skal være besvaret inden for 3 minutter og alle opkald skal være besvaret inden for 10 minutter. Med henblik på at realisere dette mål, er der vedtaget en handleplan om at 90 pct. af opkaldene primo februar 2014 skal være besvaret inden for 10 minutter. Andelen af patienter nået inden for 10 min. var i februar måned i alt 80 pct. Opkald og ventetid Dato Antal Median 90 pct. percentil 98 pct. Percentil Maksimal ventetid Andel nået inden for 3 min. Andel nået inden for 10 min. Januar :06:50 00:23:50 00:38:50 01:17:08 33 % 64 % Februar :03:46 00:14:52 00:30:33 00:48:49 46 % 80 % Ovenstående tabel viser, at der i februar 2014 er håndteret opkald til Akuttelefonen 1813, hvilket er en stigning på opkald i forhold til januar Dette til trods for, at februar er 3 dage kortere end januar.

2 Punkt nr. 6 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -2 af 14 Efterfølgende opgørelser medio marts 2014 til regionsrådet viser, at den mediane ventetid er faldet til mellem 2 og 3 minutter, og at 90 pct. percentilen ligger mellem 8 minutter og 11 minutter. Denne opgørelse er imidlertid ikke medtaget i nærværende status, da det kun har været muligt at samkøre data for Akuttelefonen 1813 med data for akutmodtagelser og akutklinikker for januar og februar måneder Opgørelsen for marts måned 2014 vil indgå i den næste status til forretningsudvalget for aktivitet og servicemål i enstrenget og visiteret akutsystem. Ventetid til samtale med læge Nedenstående tabel viser antal opkald og ventetid til samtale med læge i januar og februar måneder Opgørelsen af antal opkald til læge er inklusive opkald fra praktiserende læger, kommuner, og apoteker (bagom opkald ). Dette svarer til ca. 20 pct. af opkaldene. Dato Antal Median 90 pct. percentil 98 pct. percentil Maksimal Ventetid Andel nået inden for 3 min. Andel nået inden for 10 min. Januar 00:07:29 00:29:11 00:55:47 01:47:01 31 % 59 % Februar :06:55 00:23:18 00:36:58 01:29:32 36 % 59 % Det skal præciseres, at der ikke er ventetid ved behov for akut lægelig vurdering. Side 2

3 Punkt nr. 6 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -3 af 14 Henvisning og anbefalinger Nedenstående figur viser fordelig af henvisninger og anbefalinger i i hovedkategorier. Generelt ses at henvisningsmønstrene er relativt stabile. Størstedelen af patienterne (ca. 40 pct.) henvises til akutmodtagelser og akutklinikker til enten behandler- eller vurderingssporet. Behandlingssporet er for patienter med mindre skader og akut almen medicinsk behandling, mens patienter henvises til vurderingssporet, hvis personalet på Akuttelefonen1813 skønner, at der er behov for en hurtig vurdering af behandlingsbehov uden om køfunktionen. Hjemmebesøg og indlæggelser Nedenfor ses en opgørelse af ventetid til hjemmebesøg. Ventetid til hjemmebesøg, opdelt på måned Måned Antal kørsler Gennemsnit Median 75% Percentil 90% Percentil Januar :53:03 01:17:47 02:34:24 04:18:17 Februar :19:02 01:41:22 03:16:02 05:12:06 Det fremgår af oversigten, at median ventetiden til hjemmebesøg i januar var 1 time og 17 minutter, mens den i februar steg til 1 time og 41 minutter. Side 3

4 Punkt nr. 6 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -4 af 14 Hvis ventetiderne har været meget lange, har Den præhospitale virksomhed kontaktet borgere dels for at sikre, at der ikke var sket en forværring, og dels for at vurdere om der var alternativer, herunder besøg på akutmodtagelser og akutklinikker. Antal indlæggelser efter hjemmebesøg fordelt på måneder fremgår af nedenstående tabel. Indlæggelser efter hjemmebesøg 2014 Hjemmebesøg Heraf indlagt Andel Januar pct. Februar pct. Til sammenligning kan oplyses, at en undersøgelse af kontakt- og sygdomsmønstret i lægevagten i 2013 i Region Midtjylland viser, at andelen af hjemmebesøg, der afsluttes med henvisning til indlæggelse er 9,4 pct. (Forskningsenheden for Almen Praksis, Århus Universitet 2012) Tallet er ikke opgjort for den tidligere lægevagt i Region Hovedstaden. Ventetid til behandling på akutmodtagelser og akutklinikker I det følgende præsenteres ventetid til behandling på akutmodtagelser og akutklinikker. Sundhedsfaglig tids- og servicemål Der er nationalt fastsat sundhedsfaglige tidsmål for ventetid fra triage til behandling for patienter, der er triageret: rød, orange, gul og grøn. Triage Formålet med anvendelse af triage er at sikre, at de patienter, der har de mest alvorlige tilstande, behandles først. Patienter kan triageres til følgende kategorier på baggrund af fysiologiske kriterier eller kontaktårsag: Røde forløb - Patienten har et øjeblikkeligt eller akut behandlingsbehov (fysiologiske kriterier anvendes til en yderligere prioritering af behandlingsbehov); fx trafikuheld, ulykker, hjertestop. Ofte alarm patienter via 112. Orange forløb - Patienten er ustabil og kritisk syg og skal have direkte stabiliserende behandling; fx blodforgiftning og kritisk forhøjet blodsukker. Gule forløb - Patienten er syg, men har ikke et umiddelbart behandlingsbehov, fx håndledsbrud og patienter med ikke velbehandlet diabetes. Grønne forløb - Patientens tilstand og symptom kræver ikke umiddelbar behandling, fx forstoppelse, feber, tilbagevendende svimmelhed. Blå forløb - Patienten har en begrænset skade eller et begrænset symptom. Patienten føler sig i øvrigt frisk og kan sidde i venteværelse. Fx skadepatienter med splint i finger og forstuvninger. Patienter i blå kategori kan behandles og afsluttes af behandlersygeplejersker. Side 4

5 Punkt nr. 6 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -5 af 14 Tidsmål for ventetid fra triage til behandling For de stabile patienter med mindre alvorlig sygdom og skader (de såkaldte blå patienter) er der i Region Hovedstaden fastsat servicemål om, at halvdelen af alle patienter, der er triageret blå skal have igangsat behandling inden for en time, og 95 pct. af patienterne indenfor 4 timer. Ved etablering af enstrenget og visiteret akutsystem er etableret et såkaldt behandlerspor, som er beregnet til patienter med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom i vagttid (hovedparten af de tidligere lægevagtspatienter). Tidsmål Rød 0 Minutter Orange 15 Minutter Gul 60 minutter Grøn 180 minutter Blå 240 minutter Patienter henvist til behandlersporet er i lighed med de nuværende blå patienter - blandt andet er karakteriseret ved, at de kan tåle at vente uden at deres skade forværres. Anvendes servicemålet for de tidligere blå patienter henvist til behandlersporet ses, at servicemålet er opfyldt i såvel januar som februar måneder jf. nedenstående tabel. Overholdelse af servicemål på akutmodtagelser og akutklinikker % Ventet under 1 time % Ventet under 4 timer Hospital jan-14 feb-14 jan-14 feb-14 Bispebjerg Hvidovre Amager Frederiksberg Gentofte Glostrup Herlev Hillerød Frederikssund Helsingør Bornholm Side 5

6 Punkt nr. 6 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -6 af 14 Ventetid opgjort på triagefarver Nedenstående tabeller viser den mediane ventetid opgjort på triagfarver i januar og februar måneder Der mangler grundet nye registreringsprocedurer triagefarver for enkelte af de triagerede patienter i vurderingssporet. Den mediane ventetid fordelt på triagefarver - januar 2014 Ventetid Rød Orange Gul Grøn Blå Mangler triagering Hvidovre Glostrup Amager Herlev Gentofte Bispebjerg Frederiksberg Hillerød Frederikssund Helsingør Bornholm Region H total Den mediane ventetid fordelt på triagefarver februar 2014 Ventetid Rød Orange Gul Grøn Blå Mangler triagering Hvidovre Glostrup Amager Herlev Gentofte Bispebjerg Frederiksberg Hillerød Frederikssund Helsingør Bornholm Region H total Side 6

7 Punkt nr. 6 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -7 af 14 Medianventetid ved ankomst og fra henvisning fra Akuttelefonen 1813 Ventetid for telefonvisiterede patienter registreres først som påbegyndt ved ankomst til akutmodtagelse eller akutklinik jf. fakta boks om fælles regional definition af ventetid. Ventetiden i nedenstående tabel er imidlertid supplerende opgjort både som ventetid fra henvisning fra Akuttelefonen 1813 til behandlingsstart og som ventetid fra ankomst til behandling er igangsat. Definition af ventetid Ventetiden defineres som perioden fra ankomst til behandling er igangsat. Ankomst Ankomst er det tidspunkt, hvor patienten registreres i akutmodtagelsen, uanset om det er selvtransporterende eller ambulanceindbragte. Ventetiden fra henvisning fra Akuttelefonen 1813 indeholder således såvel eventuel ventetid hjemme som transporttid til hospitalet. Opgørelsen tager ikke højde for ankomst til behandlersporet i forhold til det oplyste fremmødetidspunkt, som patienterne har fået anvist af Akuttelefonen Nedenfor ses den mediane ventetid for patienter i behandlersporet efter ankomst og fra henvisning fra Akuttelefonen 1813 dvs. den tid, der er gået fra patienten er henvist fra Akuttelefonen 1813 og til patienten er i behandling inkl. transport. For telefonvisiterede patienter er det stadig ankomsttidspunktet i akutmodtagelsen, der registreres, selvom patienterne ved telefonvisitation får angivet et tidspunkt at møde i akutfunktionen. Behandlingsstart Behandlingsstart defineres som start på såvel udredning og undersøgelse som egentlig behandling så længe den handling, der bestemmer den videre sundhedsfaglige udredning, undersøgelse eller behandling, som fører til plan for udredning, iværksættes. Ovenstående definitioner er vedtaget i regi af Danske Regioner. Ventetid i behandlersporet efter ankomst og efter henvisning fra Akuttelefonen 1813 Hospital Ventetid (median i minutter) efter ankomst på hospitaler til behandling Ventetid (median i minutter) fra henvisning fra 1813 til behandling jan-14 feb-14 jan-14 feb-14 Bispebjerg Hvidovre Amager Frederiksberg Gentofte Glostrup Herlev Hillerød Frederikssund Helsingør Bornholm Total Side 7

8 Punkt nr. 6 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -8 af 14 Den mediane ventetid for patienter i vurderingssporet er opgjort efter ankomst såvel som fra henvisning fra Akuttelefonen 1813 fremgår af nedenstående tabel. Ventetid i vurderingssporet efter ankomst og efter henvisning fra Akuttelefonen 1813 Hospital Ventetid (median i minutter) efter ankomst på hospital til behandling Ventetid (median i minutter) efter henvisning fra 1813 jan-14 feb-14 jan-14 feb-14 Bispebjerg Hvidovre Amager Frederiksberg Gentofte Glostrup Herlev Hillerød Frederikssund Helsingør _ Bornholm Total Selvhenvendere Hvis patienter henvender sig på akutmodtagelser og akutklinikker uden at ringe først, eller møder op på en anden akutmodtagelse eller akutklinik end de er henvist til af 1813, vil de fortsat blive modtaget, få foretaget en sundhedsfaglig vurdering af hastegraden af deres behandlingsbehov og få tilbudt behandling i henhold hertil. Patienten vil blive oplyst om fordelene ved fremadrettet at ringe først. Dels at de ud fra en sundhedsfaglig vurdering vil blive tilbudt den rette behandling på det rette sted, dels at deres ventetid vil kunne starte ved visitation fra 1813 og dermed inden ankomst til akutmodtagelse eller akutklinik. Det er estimeret at der efter etablering af enstrenget og visiteret akutsystem fortsat vil være % selvhenvendere. Sidstnævnte er estimeret på baggrund af erfaringer for nuværende niveau i Region Sjælland. Nedenstående tabel viser antal selvhenvendere på akutmodtagelser og akutklinikker i januar og februar måneder Antal selvhenvendere Henvist fra 1813 Selvhenvender Total Andel af selvhenvender Januar ,5 Februar ,8 Det er forventeligt at andelen af selvhenvendere med tiden vil falde, da indførelsen af visiteret adgang fortsat er et nyt tiltag. Side 8

9 Punkt nr. 6 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -9 af 14 Akutte indlæggelser efter besøg i akutmodtagelser og akutklinikker Nedenstående tabeller viser antal besøg på akutmodtagelser og akutklinikker, og andelen heraf, der indlægges. Indlæggelser efter akut ambulant besøg - januar 2014 Indlæggelser efter akut ambulant besøg - februar 2014 Akut ambulante besøg Heraf indlæggelser Akut ambulante besøg Heraf indlæggelse Behandling Vurdering Behandling Vurdering Behandling Vurdering Behandling Vurdering Antal Andel Antal Andel Bispebjerg ,4 14,2 Bispebjerg ,9 12,5 Hvidovre ,3 10,7 Hvidovre ,1 8,1 Amager ,9 11,3 Amager ,4 9,2 Frederiksberg ,8 8,9 Frederiksberg ,4 7,8 Gentofte ,0 20,1 Gentofte ,5 18,3 Glostrup ,4 20,9 Glostrup ,1 20,7 Herlev ,0 12,8 Herlev ,5 11,6 Hillerød ,7 15,5 Hillerød ,6 14,2 Frederikssund ,6 9,8 Frederikssund ,2 11,5 Helsingør ,5 0,0 Helsingør ,1 0,1 Bornholm ,2 11,7 Bornholm ,6 11,4 Total ,3 13,6 Total ,9 12,1 Administrationen er ikke bekendt med hvor mange af de tidligere lægevagtskonsultationer, der førte til indlæggelse, men tidligere undersøgelser af regionens akutmodtagelser og akutklinikker har vist, at ca. 18 pct. af skadestuebesøgene blev indlagt. Andelen af patienter der bliver indlagt efter akut ambulant besøg på akutmodtagelser og akutklinikker er således ikke højere end tidligere. Akutte indlæggelser på børneafdelingerne Udviklingen i akutte indlæggelser på børneafdelingerne i januar og februar måneder i årene 2012 til 2024 fremgår af nedenstående figur. Akutte indlæggelser på børneafdelinger Der er som det fremgår af ovenstående figur sket en lille vækst i antallet af akutte indlæggelser på børneafdelingerne. Nedenstående opgørelse over antal akutte indlæggelser af børn i tidsrummet 23 til 07 viser, at der i januar måned 2014 har været i alt 897 akutte indlæggelser i tidsrummet kl Antal akutte indlæggelser om natten pr. indlæggelsestime, januar 2014 Side 9

10 Punkt nr. 6 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -10 af 14 Indlæggelsestime Hospital I alt pr. dag jan+feb=59 Bornholms Hospital ,1 Gentofte Hospital 1 1 0,0 Glostrup Hospital 1 1 0,0 Herlev Hospital ,4 Hospitalerne i Nordsjælland ,6 Hvidovre Hospital ,2 Region Hovedstadens Psykiatri 1 1 0,0 Rigshospitalet ,1 I alt ,4 I februar måned 2014 har der været 765 indlæggelser om natten. Fordelingen på hospital og indlæggelsestime fremgår af nedenstående tabel. Antal akutte indlæggelser om natten pr. indlæggelsestime, februar 2014 Indlæggelsestime Hospital I alt pr. dag jan+feb=59 Bornholms Hospital ,1 Gentofte Hospital 1 1 0,0 Herlev Hospital ,6 Hospitalerne i Nordsjælland ,9 Hvidovre Hospital ,4 Rigshospitalet ,0 I alt ,0 Langt det største antal indlæggelse har, som det fremgår af ovenstående tabeller, fundet sted mellem kl og 24.00, hvor specielt Hvidovre Hospital har haft mange indlæggelser i januar måned Regionen har derfor pr. 15. februar 2014 udvidet åbningstiden på alle akutmodtagelserne for børnesporene fra kl frem til kl på hverdage og fra kl i weekenden. Udviklingen følges fortsat, og det er ved at blive undersøgt, om der kan tilbydes flere kørsler om natten, og/eller der er behov for at etablere et natåbent spor med dedikeret personale til vurdering af børn. Forudsat og faktisk aktiviteten i enstrenget og visiteret akutsystem Forudsætningerne for beregningen af den fremadrettede aktivitet på Akuttelefonen 1813 og de enkelte akutmodtagelser og akutklinikker er nærmere beskrevet i rapporten Enstrenget og visiteret akutsystem - Retningslinjer og principper, August 2013 ( 5586FE45529A/0/FU Bilagsag16.pdf). Den forudsatte aktivitet i enstrenget og visiteret akutsystem følges løbende med henblik på at undersøge, om der er behov for tilpasning. I det følgende give status for de to første måneder med enstrenget og visiteret akutsystem. Side 10

11 Punkt nr. 6 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -11 af 14 Opkald til Akuttelefonen 1813 Nedenstående tabel viser den forudsatte og den faktiske aktivitet på Akuttelefonen 1813 for januar og februar måneder Estimeret sæsonvariation og faktisk antal opkald til Akuttelefonen 1813 Estimeret Faktisk Januar Februar Som det fremgår af ovenstående tabel, er antallet til opkald til Akuttelefonen 1813 i i de to første måneder med enstrenget og visiteret akutsystem mindre en forudsat. Antal hjemmebesøg Nedenstående tabel viser det estimerede og det faktiske antal hjemmebesøg Estimeret sæsonvariation og faktisk antal hjemmebesøg 2014 Estimeret Faktisk Januar I alt heraf børn under 12 år Februar I alt heraf børn under 12 år Estimeringen af hjemmebesøg tager udgangspunkt i det antal hjemmebesøg, som den tidligere PLO-drevne lægevagt havde i januar og februar måneder Aktiviteten er forudsat uændret ved etablering af enstrenget og visiteret akutsystem. Tallene viser, at der har været et færre antal hjemmebesøg end forudsat, og administrationen er ved at undersøge, om der kan tilbydes flere kørsler om natten. Estimeret og faktisk aktivitet i akutmodtagelser og akutklinikker Nedenstående tabel viser den estimeres og faktiske antal akut ambulante besøg i regionens akutmodtagelser og akutklinikker. Estimeret og faktisk antal akut ambulante besøg 2014 Estimeret Faktisk Januar I alt heraf børn under 12 år Februar I alt heraf børn under 12 år Opgørelser viser, at akutmodtagelser og akutklinikkerne i såvel januar som februar måned 2014 har håndteret færre akut ambulante besøg end forudsat. Dette gælder både totalt og særskilt for børn under 12 år. Der kan være forskel mellem hospitalerne. Side 11

12 Punkt nr. 6 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -12 af 14 Status for januar og februar utilsigtede hændelser i 1813-funktionerne Antal rapporterede utilsigtede hændelser i januar og februar Der er pr 19. marts 2014 for januar og februar 2014 registreret 426 utilsigtede hændelser vedr funktionerne. Heraf var de 284 rapporter med hændelsesdato i januar 2014 og 142 med hændelsesdato i februar. Det skal bemærkes, at enkelte hændelser er beskrevet og rapporteret i mere end én rapport. Der er kommet indrapporteringer både fra personale på 1813, praktiserende læger, patienter/pårørende og fra hospitalssystemet. Antal registrerede hændelser justeres løbende, når yderligere rapporter indløber. Tabel: Antal hændelser fordelt efter hændelsesdato udtræk pr 19. marts 2014 Hændelser/uge 1813 Fordelt efter Hændelsesdato* Januar Februar I alt 426 *Antal hændelser fordelt på hændelsesdato er et dynamisk tal, idet DPSD er en levende database, da der fx i dag kan rapporteres om en hændelse, der skete i uge 1. Rapporter om utilsigtede hændelser er væsentlige i et patientsikkerhedsmæssigt perspektiv, da formålet med rapportering af den utilsigtede hændelse er læring og forbedring af sundhedsvæsenet. Rapporter om utilsigtede hændelser er ikke klager, men et feedback-system, der skal være med til at forberede sundhedsvæsenet. Antallet af rapporterede utilsigtede hændelser afspejler oftest ikke den reelle forekomst af utilsigtede hændelser, men i hvilken grad, der er etableret en rapporteringskultur, dvs en moden patientsikkerhedskultur. Antallet af utilsigtede hændelser øges altid ved fokus på et område og kan således stige samtidigt med at der iværksættes en række effektive kvalitetsforbedringstiltag, der reducerer antallet af skader. Dette er fx set i forbindelse med regionens indsats mod tryksår, hvor antallet af utilsigtede hændelser vedrørende tryksår er steget betydeligt, samtidigt med at det via prævalensundersøgelser kan dokumenteres, at antallet af nye tryksår er faldet. Antallet af utilsigtede hændelser kan dermed ikke anvendes som mål for kvaliteten af indsatserne. Utilsigtede hændelser i 1813, hvor sygdomsforløbet var dødeligt Utilsigtede hændelser scores ud fra en alvorlighedsskala afhængigt af skadens varighed, grad af skade og behovet for øget behandling/pleje i hændelsen. Hvis der i forbindelse med behandling af en patient sker en fejl, vil dette være en utilsigtet hændelse. Hvis personen dør, vil hændelsen blive klassificeret som dødelig, idet det ikke kan udelukkes, at patienten havde haft bedre chance for overlevelse, hvis hændelsen ikke var sket. Dette betyder, at hændelsen kan være klassificeret som dødelig, selvom personen måske selv under de bedste omstændigheder ville dø alligevel. I et sundhedsvæsen med et modent patientsikkerhedssystem understøttes, at der rapporteres om de alvorlige utilsigtede hændelser med henblik på læring. Det er derfor forventeligt, at der imellem de indrapporterede utilsigtede hændelser vil være forløb, Side 12

13 Punkt nr. 6 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -13 af 14 hvor sygdomsforløbet er dødeligt. Målet med patientsikkerhedssystemet er at sikre læring deraf med henblik på at minimere patientsikkerhedsrisici. Blandt de rapporterede hændelser i januar og februar 2014 er der 5 hændelser, hvor sygdomsforløbet var dødeligt. Der er for alle 5 forløb gennemført og afsluttet patientsikkerhedsanalyser af om der er sket utilsigtede hændelser med betydning for udfaldet af patientforløbet med henblik på læring. Blandt de 5 nævnte utilsigtede hændelser, er de 3 hændelser nævnt i statusnotatet for januar Disse 3 utilsigtede hændelser skete henholdsvis den 1. januar 2014 (idet patientens forløb dog startede med kontakt til Lægevagten den 31. december 2013), den 19. januar 2014 og den 25. januar I analyserne af de tre patientforløb var konklusionen i statusnotatet for januar 2014, at det ikke kan udelukkes, at ventetid på telefonisk kontakt til 1813 kan have været medvirkende til to af dødsfaldene, samt at ventetid på den kørende lægevagt kan have været medvirkende til det ene dødsfald. Den ene analyse af de 3 hændelser omtalt i statusnotatet for januar 2014 var afsluttet uden aflytning af voicelog, idet denne ikke kunne fremfindes. Dermed kunne det ikke udelukkes, at patienten måske ville kunne have haft bedre chance for overlevelse, hvis der ikke var sket en utilsigtet hændelse. Siden udarbejdelse af statusnotat for januar 2014 er voicelog for denne hændelse fremfundet. Ved analyse deraf kan det konkluderes, at ventetiden på 1813 ikke har været medvirkende årsag til dødsfaldet, hvorfor denne hændelse er omklassificeret. De 2 nytilkomne hændelser med dødelig udgang skete henholdsvis den 27. januar og 11. februar, hvor hændelsen den 27. januar 2014 først efterfølgende er viderevisiteret til 1813-funktionernes patientsikkerhedsorganisation. I analyserne af de to nytilkomne patientforløb er konklusionen, at det principielt ikke kan udelukkes, at brister i kommunikationen ved telefonisk kontakt til 1813 kan have været medvirkende til det ene dødsfald. For den sidste hændelse fandtes, at forløbet i 1813 ikke havde relation til udfaldet af patientforløbet. Samlet er der således for januar og februar 2014 registreret 3 utilsigtede hændelser, hvor sygdomsforløbet var dødeligt. Det kan ikke konkluderes, at Akuttelefonen 1813 var skyld i borgernes død. Omvendt kan det heller ikke udelukkes, at patienten måske ville kunne have haft bedre chance for overlevelse, hvis der ikke var sket en utilsigtet hændelse. Status for patientsikkerhedsanalyser i 1813 Alle de utilsigtede hændelser i januar og februar 2014 er gennemgået og vurderet. Ved udgangen af februar 2014 var sagsbehandling afsluttet for 97 utilsigtede hændelser, heraf var de 44 afsluttet i januar De rapporterede hændelser gennemgås og vurderes dagligt og sagsbehandling og patientsikkerhedsanalyser af indkomne utilsigtede hændelser igangsættes løbende. I vurderingen indgår blandt andet alvorlighedsgrad samt læringspotentialet i hændelsen. I analyserne indgår tilgængelige data dvs. journaler og voicelogs, samt efter behov interviews fx med involveret sundhedsperson. De afsluttede utilsigtede hændelser inkluderer hændelser, der er analyseret separat, hændelser med samme type problemstilling, Side 13

14 Punkt nr. 6 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -14 af 14 der er analyseret i en aggregeret analyse samt hændelser der afsluttes grundet andre omstændigheder, fx manglende data eller idet relevant handleplan allerede er under implementering. Ifølge bekendtgørelsen (BEK nr. 1 af 03/01/2011) skal sagsbehandlingen af utilsigtede hændelser afsluttes senest 90 dage efter at rapporteringen er modtaget. Før sagsbehandlingen er afsluttet, kan der ikke i Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) udarbejdes opgørelser af alvorlighedsgraden af de utilsigtede hændelser. I de afsluttede analyser af utilsigtede hændelser i januar og februar 2014 er der identificeret en række overordnede problemstillinger, især vedr.: 1. Forskellig og til tider mangelfuld systematik for og teknik i gennemførsel af telefoninterview (Sundhedsfaglig visitator (sygeplejerske) og læger). 2. Forskellig og til tider mangelfuld systematik for og omfang af dokumentation. 3. Forskellig opfattelse af kerneopgaven (Sundhedsfaglig visitator): Visitation eller diagnostik/rådgivning. 4. Mangelfuld identifikation og visitation af patienter med alvorlige kliniske tilstande, fx meningitis og ekstrauterin graviditet. 5. Mangelfuld anvendelse af visitationsguide for Mangelfuld rådgivning om lægemiddelbehandling og receptudstedelse. 7. Problemer med ventetid på opkald til eller intern omstilling i Patientsikkerhedsanalyserne indgår i det løbende arbejde i Den Præhospitale Virksomhed for at forbedre patientsikkerheden. På baggrund af analyserne besluttes relevante forbedringstiltag mhp. at minimere risikoen for lignende hændelser fremover. Side 14

15 Statsrevisorerne Beretning nr. 7 Beretning om regionernes Offentligt Punkt nr. 7 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Bilag 1 - Side -1 af 41 7/2013 Beretning om regionernes

16 præhospitale 7/2013 indsats Bilag 1 - Side -2 af 41 Beretning om regionernes Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende minister, jf. 3 i lov om statsrevisorerne og 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. København 2014 Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, 18: Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende minister. Ministeren for sundhed og forebyggelse afgiver en redegørelse til beretningen. Ministerens kommentarer til de indhentede udtalelser fra regionsrådene indgår i redegørelsen. Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse. På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket forventes at ske i august Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2013, som afgives i april 2015.

17 Bilag 1 - Side -3 af 41 Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til: Statsrevisorerne Folketinget Christiansborg 1240 København K Telefon: Fax: statsrevisorerne@ft.dk Hjemmeside: Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til: Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk Hjemmeside: ISSN ISBN

18 STATSREVISORERNES BEMÆRKNING Bilag 1 - Side -4 af 41 Statsrevisorernes bemærkning BERETNING OM REGIONERNES PRÆHOSPITALE INDSATS Den er den hjælp, som akut syge, tilskadekomne eller fødende modtager, inden de ankommer til sygehuset. Regionerne har siden 2007 haft ansvar for indsatsen, som samlet set koster ca. 2,1 mia. kr. om året. Regionerne har i flere år forbedret kvaliteten i indsatsen, bl.a. ved at indføre sundhedsfaglig visitation på vagtcentralerne, øget behandling af borgerne inden ankomst til sygehuset, Den Danske Kvalitetsmodel, ambulanceudbud mv. Statsrevisorerne finder det meget tilfredsstillende, at regionerne har sikret, at akut hjælp i de fleste tilfælde når frem til borgerne i rette tid. Statsrevisorerne, den 22. januar 2014 Peder Larsen Henrik Thorup* ) Helge Adam Møller Kristian Jensen Klaus Frandsen Magnus Heunicke * ) Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget ved behandlingen af denne sag på grund af inhabilitet. Statsrevisorerne finder det dog utilfredsstillende, at regionerne ikke ved nok om, hvorvidt borgerne modtager den rette hjælp, og om den er tilrettelagt til lavest mulige omkostninger. Der er således ikke sikkerhed for, at borgere på tværs af regionerne får akut hjælp af tilstrækkelig høj kvalitet. Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse: At regionerne ikke har operationelle mål for, hvilken effekt den skal have, og at regionerne ikke følger systematisk op på, om borgerne har fået den rette hjælp. At regionerne selv fastsætter kravene til kvaliteten af den, og hvordan de følger op. Alligevel er der væsentlige mangler i regionernes evne til at følge egne retningslinjer og kvalitetsparametre, fx for den sundhedsfaglige rådgivning, man giver borgeren. At regionerne ikke har fælles standarder for kvalitet og effekt af den præhospitale indsats, hvilket vanskeliggør sammenligning på tværs af regionerne. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kunne således med fordel sammen med regionerne fastsætte få, fælles og styrbare minimumsstandarder for kvalitet og effekt af indsatsen. At selv om mulighederne for at mindske omkostningerne ved udbud af ambulancekørsel mv. er begrænset af et monopollignende marked, er der potentiale for at minimere omkostningerne til den, fx ved brug af kontrolbud og driftsoptimering.

19 Bilag 1 - Side -5 af 41 Beretning til Statsrevisorerne om regionernes Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til Statsrevisorerne i henhold til 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar Beretningen vedrører finanslovens 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

20 Bilag 1 - Side -6 af 41 Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 3 A. Baggrund... 3 B. Formål, afgrænsning og metode... 6 III. Kvalitet i den... 8 A. Rette hjælp til borgere, der ringer B. Hjælp til rette tid ambulanceresponstider C. Mål for den IV. Omkostninger til den A. Behandlingsniveau til laveste effektive omkostninger B. Data om præhospitale aktiviteter Bilag 1. Indikatoropfyldelse i ambulancepatientjournaler Bilag 2. Ordliste... 33

21 Bilag 1 - Side -7 af 41 Beretningen vedrører finanslovens 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre: Jakob Axel Nielsen: november februar 2010 Bertel Haarder: februar oktober 2011 Astrid Krag: oktober

22 Bilag 1 - Side -8 af 41 INTRODUKTION OG KONKLUSION 1 I. Introduktion og konklusion 1. Denne beretning handler om, hvordan regionerne tilrettelægger den, der omfatter den hjælp, som akut syge eller tilskadekomne borgere modtager inden ankomst til sygehuset. For den enkelte borger, der oplever akut sygdom eller tilskadekomst, er det væsentligt, at regionerne har tilrettelagt en præhospital indsats, så borgeren modtager den rette hjælp til rette tid og dermed får de bedst mulige helbredsudsigter. 2. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i januar Baggrunden for undersøgelsen er, at den fremtidige sygehusstruktur stiller skærpede krav til den præhospitale indsats. I takt med at den akutte og specialiserede behandling samles på færre sygehuse, får nogle borgere længere til et behandlingsdygtigt sygehus. Derfor er det væsentligt, at regionerne sikrer en høj kvalitet i den hjælp, der gives inden ankomst til sygehuset. 3. For at få mest mulig sundhed for pengene, bør regionerne have indsigt i, om den præhospitale indsats tilrettelægges til lavest mulige effektive omkostninger. Et element i en effektiv anvendelse af resurserne i sundhedsvæsenet er, at opgaver ideelt set løses efter LEONprincippet (Laveste Effektive Omsorgs- og behandlingsniveau). I den betyder det, at den indsats, der gives til borgeren, skal varetages på et fagligt korrekt og fuldt forsvarligt behandlingsniveau, men ikke på et højere niveau end nødvendigt. LEON-princippet indgår i både Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og Danske Regioners arbejde med at effektivisere sundhedsvæsenet. 4. Regionernes styring af det præhospitale område og valg af niveau for indsatsen sker i et krydsfelt mellem sundhedsfaglige og økonomiske overvejelser og fastlægges på baggrund af politiske prioriteringer. Det er derfor vigtigt, at det faglige grundlag for prioriteringerne er gennemsigtigt, så det er klart, hvilken forventet kvalitet og hvilke omkostninger der knytter sig til forskellige niveauer af den. 5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne har et gennemsigtigt grundlag for at vurdere, at den sundhedsfagligt set rette hjælp sendes til borgeren til rette tid og til de lavest mulige omkostninger. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål: Tilrettelægger regionerne den, så borgeren ud fra en sundhedsfaglig vurdering får den rette hjælp til rette tid? Har regionerne indsigt i, om den tilrettelægges til lavest mulige omkostninger?

23 Bilag 1 - Side -9 af 41 2 INTRODUKTION OG KONKLUSION UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION Det er Rigsrevisionens vurdering, at regionerne har tilrettelagt den præhospitale indsats, så en borger, der ringer 1-1-2, får hjælp til rette tid. Derimod kan regionerne ikke på et gennemsigtigt grundlag vurdere, om den sundhedsfagligt set rette hjælp sendes til borgeren til de lavest mulige omkostninger. Dansk Indeks er et elektronisk beslutningsstøtteværktøj, som skal understøtte den sundhedsfaglige visitation. Indekset skal sikre, at der på baggrund af fastlagte kriterier sker en ensartet indhentning af information og kommunikation med borgeren, der ringer 1-1-2, så den rette indsats sendes til rette tid. Den Danske Kvalitetsmodel er et tværgående kvalitetsudviklingssystem, der er indført i sundhedssystemet, herunder i en særlig version på det præhospitale område. Den har gennemgået en markant udvikling og kvalificering gennem de seneste år. Det gælder dels i forhold til de forskellige former for hjælp, der kan sendes til borgeren, dels i forhold til mulighederne for behandling af borgeren på stedet og inden ankomst til sygehuset. Regionerne har siden 2011 arbejdet systematisk på at forbedre kvaliteten i indsatsen, bl.a. ved at indføre redskaber som Dansk Indeks og Den Danske Kvalitetsmodel. Derudover er der et samarbejde på tværs af regionerne med hensyn til udvikling og videndeling. Bl.a. har regionerne i 2013 sat fokus på at få etableret kvalitetsmål. Rigsrevisionen finder det meget tilfredsstillende, at borgerne i overvejende grad modtager præhospital hjælp til rette tid i de mest akutte tilfælde. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at der ikke er tilstrækkelig indsigt i, om borgeren får den rette hjælp. Visitationen, der er retningsgivende for, hvilken hjælp der sendes, har væsentlige mangler i forhold til at efterleve fælles regionale retningslinjer og regionernes egne kvalitetsparametre. Regionerne har endvidere ingen operationaliserede mål for effekten af den præhospitale indsats, så det er klart, om regionerne faktisk opnår den ønskede effekt. Regionerne fastlægger selv kravene til, hvordan og i hvilket omfang de vurderer kvaliteten af hjælpen. Dermed er det vanskeligt at sammenligne på tværs af regionerne, hvilket gør det uklart, dels om regionerne yder en ensartet, høj faglig kvalitet, dels om borgere i tilsvarende situationer på tværs af regionerne får en ensartet behandling. Rigsrevisionen anbefaler, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sammen med regionerne arbejder på at fastlægge få, fælles, ensartede og styrbare minimumsstandarder for kvalitet og effekt af indsatsen. Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at regionerne ikke har tilstrækkelig indsigt i, om den tilrettelægges til lavest mulige omkostninger. Rigsrevisionen finder, at regionerne gennem udbud af de præhospitale ydelser forsøger at minimere omkostningerne, men at markedet for den præhospitale indsats er begrænset. Der er dog potentiale for, at flere regioner kan øge gennemsigtigheden omkring deres omkostninger til den og fortsat kan arbejde med at minimere omkostningerne. Rigsrevisionen anbefaler, at regionerne i højere grad efterprøver forskellige alternativer, fx brug af kontrolbud, til at minimere omkostningerne til den.

24 Bilag 1 - Side -10 af 41 INDLEDNING 3 II. Indledning A. Baggrund 6. Den er i lovgivningen defineret som indsatsen inden ankomst til sygehuset over for akut syge, tilskadekomne og fødende. Indsatsen har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerte og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. Den (herefter indsatsen) er et område, der har gennemgået en markant udvikling og kvalificering gennem de seneste år. Tidligere havde indsatsen primært fokus på at få hentet den akut syge eller tilskadekomne hurtigt ind til behandling på sygehuset. I dag påbegyndes en avanceret behandling i mange tilfælde allerede på skadestedet og under transporten til sygehuset. Dette skyldes både, at ambulancepersonalets faglige kompetencer de senere år er blevet styrket, og at der er kommet nye behandlingsmuligheder. Endelig har regionerne indført hjælp, der supplerer ambulancerne, fx akutbiler, akutlægebiler, akutlægehelikoptere mv., der alle kan bidrage med avancerede sundhedsfaglige kompetencer på skadestedet. 7. Regionerne overtog det præhospitale område fra amterne i Fra 2010 havde alle regioner gennemført deres første ambulanceudbud og havde etableret regionale kontrakter for ambulancekørslen. Regionerne bruger samlet set ca. 2,1 mia. kr. årligt på indsatsen. Derudover er der blevet tildelt statslige puljemidler til at styrke indsatsen i geografiske yderområder, hvor hjælpen kan være lang tid om at nå frem. 8. Tidligere var det politiet, der vurderede, hvilken indsats der var brug for ved opkald med sundhedsfaglige indhold. Fra maj 2011 er det i alle regioner visitatorer med en sundhedsfaglig baggrund, der på de regionale AMK-vagtcentraler vurderer, hvilken indsats der er behov for at yde. Denne ændring betyder, at borgere, der ringer 1-1-2, hurtigere modtages og visiteres i den enkelte regions sundhedsvæsen. Borgere har således fået en mere direkte adgang til sundhedsvæsenet. Regionerne har oplyst, at det, at sundhedsvæsenet møder borgerne tidligere, er med til at sikre en mere korrekt og rettidig indsats. Regionernes AMKvagtcentraler modtager samlet ca opkald årligt. Når en borger ringer 1-1-2, vil der, jf. figur 1, først etableres kontakt til en af politiets alarmcentraler. Når henvendelsen er stedfæstet, og politiet vurderer, at den omfatter en sundhedsfaglig problemstilling, viderestilles opkaldet til regionens sundhedsfaglige visitator på AMKvagtcentralen, hvorved indsatsen påbegyndes. Den sundhedsfaglige visitator skal herefter sikre, at der sendes en hjælp, som er afpasset til situationen, så de mest akutte tilfælde får den hurtigste og højst kvalificerede hjælp. Indsatsen slutter, når borgeren ankommer til akutmodtagelsen, eller hvis behandlingen afsluttes på stedet. Akutbiler og akutlægebiler er udrykningskøretøjer, der kan sendes sammen med en ambulance, og som bringer henholdsvis en ambulanceredder eller en læge med erfaring i præhospital indsats frem til borgeren, der er akut syg eller tilskadekommen. Bilerne kan ikke transportere patienter. AMK-vagtcentral (Akut Medicinsk Koordination-vagtcentral) modtager alle opkald, som omhandler akut sygdom og tilskadekomst. Ligeledes varetages opkald fra bl.a. almen praksis og lægevagt. AMK-vagtcentralen vurderer opgavens hastegrad og beslutter, hvilken præhospital hjælp der skal sendes. Sundhedsfaglig visitator Fra maj 2011 fik alle regioner sundhedsfaglige visitatorer i deres AMK-vagtcentral. Alle opkald bliver således i dag viderestillet til en sygeplejerske eller en ambulanceredder med særlige kompetencer, som vurderer, hvilken hjælp der skal sendes, samtidig med, at vedkommende giver indringer råd og vejledning, ind til hjælpen er fremme.

25 Bilag 1 - Side -11 af 41 4 INDLEDNING Figur 1. Den Behandling afsluttes på stedet Ambulancens responstid Ulykke eller akut sygdom opstår Ambulance og supplerende beredskab sendes Hjælpen er fremme, og der behandles på stedet Politiets alarmcentral via AMK-vagtcentralen visiterer og disponerer Eventuelt transport til hospital Ankomst til akutmodtagelse 9. De 5 regioner har tilrettelagt hver deres indsats, men der er imellem regionerne udarbejdet retningslinjer for rekvirering af ambulancer fra en anden region end den, der modtager et opkald om en syg eller tilskadekommen borger. Vurderingen af, om det er relevant at anmode en anden region om hjælp til akutte opgaver, foretages af den opgaveansvarlige AMK-vagtcentral ud fra den konkrete situation. I denne vurdering spiller det ind, hvor meget tid der kan spares ved at benytte en anden regions ambulance, og det spiller særligt ind, om tiden er afgørende for den pågældende borgers helbredsudsigter. Rammerne for den 10. Sundhedsstyrelsen udgav i 2007 rapporten Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen (herefter Akutrapporten), som blev rammesættende for udviklingen af indsatsen. Akutrapporten indeholdt en række anbefalinger til, hvordan regionerne fremadrettet kunne tilrettelægge kvalificeret og hurtig behandling samt transport ved akut opstået sygdom eller tilskadekomst. 11. De enkelte regioner har siden arbejdet på at gøre indsatsen ensartet og har som et middel hertil fx i 2011 indført sundhedsfaglig visitation i AMK-vagtcentralen. Herudover har regionerne styrket beredskabet og indsat fx akutbiler og akutlægebiler, der fungerer som supplement til de almindelige ambulancer, jf. boks 1. Alle regioner har i forskelligt omfang etableret en række ordninger med frivillige nødbehandlere, der kan yde førstehjælp i tilfælde, hvor det kan være vanskeligt at få indsatsen hurtigt frem. Alle regioner er tilknyttet en forsøgsordning med akutlægehelikoptere, som fra 2014 er gjort permanent. BOKS 1. BEREDSKABET Beredskabet er en samlet betegnelse for den del af regionernes indsats, som udgøres af det personale og de køretøjer, der sendes ud til borgeren, som er akut syg eller tilskadekommen. Beredskabet kan opdeles i et basisberedskab af ambulancer og et supplerende beredskab af fx akutbiler og akutlægebiler. Hverken akutbiler eller akutlægebiler kan transportere patienter. En akutbil kan fx være bemandet med en paramediciner, som er en ambulancebehandler, der gennem erfaring og uddannelse har opnået særlige kompetencer. En akutlægebil er bl.a. bemandet med en læge med særlige kompetencer på akutområdet typisk inden for anæstesi.

26 Bilag 1 - Side -12 af 41 INDLEDNING 5 Foto: Region Midtjylland, Ole Mortensen 12. I kvalitetsreformen fra 2007 er der en hensigtserklæring om, at hjælpen under normale omstændigheder skal være fremme inden for 15 minutter, når der er ringet I 2009 blev der nedsat et akutudvalg, som skulle vurdere og kortlægge behovet for at udvide og organisere kapaciteten i beredskabet. Akutudvalget vurderede i 2010, at målsætningen om højst 15 minutters responstid, bør afgrænses til akutte, livstruende tilfælde, dvs. A- kørsler. Udvalget vurderede, at infrastruktur, befolkningstæthed og forskellige geografiske forhold som små øer uden landforbindelse mv. betyder, at det ikke er realistisk at sikre alle dele af landet helt samme tidsmæssige dækning. I Akutudvalgets statusrapport Kortlægning af behov for flere akutbiler og akutlægebiler fra 2012 fremgik det, at udvalget vurderede, at der på trods af en stor variation i regionernes organisering af indsatsen overordnet set var en tilfredsstillende dækning i forhold til responstid på det præhospitale område. Ved responstid forstås den tid, der går, fra AMK-vagtcentralen modtager et opkald til disponering, til første ambulance/beredskab er fremme hos borgeren. Hver region skal fastlægge egne mål for ambulanceberedskabets responstider og er forpligtet til at følge med i, om de faktiske responstider lever op til de fastlagte mål, jf. bekendtgørelse nr af 9. december 2011, 19, stk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sætter med Akutrapporten og Akutudvalgets arbejde de overordnede linjer for udviklingen i regionernes. Ifølge sundhedslovens 210 skal regioner og kommuner selv planlægge og gennemføre foranstaltninger, der sikrer syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Regionerne tilrettelægger derfor både organiseringen, indholdet og omfanget af det samlede sundhedsberedskab og den.

27 Bilag 1 - Side -13 af 41 6 INDLEDNING 15. For et flertal af regionerne er indsatsen placeret i en selvstændig driftsorganisation eller specialenhed med egen præhospital ledelse. Regionernes indsats beskrives i regionernes præhospitale planer. Regionsrådet er forpligtet til én gang i hver valgperiode at udarbejde en plan for sundhedsberedskabet og den. Regionsrådet skal forud for planens vedtagelse indhente rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens rådgivning indeholder fx konkrete forslag til faktuelle rettelser, sproglige formuleringer og anmodninger om konkretisering af målsætninger. Sundhedsstyrelsen følger regionernes indsats i årsrapporter og på kontaktkredsmøder, der holdes mellem Sundhedsstyrelsen, regioner og kommuner ca. 2 gange årligt. Sundhedsstyrelsen er desuden i dialog med regionerne, hvis regionerne indfører ny praksis i indsatsen, fx i brugen af akutlæger og sygeplejersker. B. Formål, afgrænsning og metode 16. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne har et gennemsigtigt grundlag for at vurdere, at den sundhedsfagligt set rette hjælp sendes til borgeren til rette tid og til de lavest mulige omkostninger. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål: Tilrettelægger regionerne den, så borgeren ud fra en sundhedsfaglig vurdering får den rette hjælp til rette tid? Har regionerne indsigt i, om den tilrettelægges til lavest mulige omkostninger? 17. Undersøgelsen er afgrænset til perioden , idet det først er fra 2010, at alle regionerne har fået egne aftaler med leverandører af den. Før regionernes egne aftaler trådte i kraft, videreførte de amternes aftaler. Desuden har regionerne ikke data om fx aktiviteter og omkostninger fra perioden før Hvor det er relevant og muligt, inddrager vi oplysninger eller data, som rækker længere tilbage end den angivne tidsperiode. 18. Undersøgelsen tager afsæt i hver enkelt regions plan for det præhospitale område. Det betyder fx, at vi vurderer hjælp til rette tid i forhold til regionernes egne mål for responstid. I forhold til rette hjælp tager vi fx afsæt i regionernes opfølgning på, hvordan de anvender Dansk Indeks. Dansk Indeks er et beslutningsstøtteværktøj, som den sundhedsfaglige visitator i dag bruger til at vurdere, hvilken hjælp der sendes fra AMK-vagtcentralen. Dansk Indeks er oversat fra Norsk Indeks for Medicinsk Nødhjælp, version 3, og tilpasset med hensyn til sprog, sundhedsfaglig praksis og danske forhold. Dansk Indeks er ikke baseret på endegyldig evidens, men på den bedst tilgængelige viden opnået gennem erfaringer. Systemet har været anvendt i Norge siden 1994, men er forholdsvist nyt i Danmark, hvor det er blevet anvendt siden Regionernes indsats er en del af det samlede akutsystem, der bl.a. omfatter sygehusenes akutmodtagelser og vagtlægeordningen. Undersøgelsen afgrænser sig fra at inddrage de dele af akutsystemet, der ligger uden for den. 20. Den indgår i regionernes samlede sundhedsberedskab ved større ulykker og andre beredskabshændelser såsom krigshandlinger eller katastrofer forårsaget af vejret, terror mv. Undersøgelsen inddrager ikke, hvordan indsatsen udvides og fungerer i disse situationer. 21. Akutlægehelikoptere har på forsøgsbasis været en del af regionernes indsats. Det er på baggrund af en evaluering af forsøgsordningen blevet besluttet at etablere en national akutlægehelikopterordning fra Undersøgelsen inddrager ikke forsøgsordningen, ligesom beslutninger og forberedelser til den permanente nationale helikopterordning ikke indgår i undersøgelsen. Derudover er de dele af regionernes indsatser, som beror på frivillige nødbehandlere, ikke inddraget.

28 Bilag 1 - Side -14 af 41 INDLEDNING Undersøgelsen bygger primært på oplysninger fra regionerne, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen. Fra regionerne drejer det sig om udbuds- og kontraktmateriale, samarbejdsaftaler, notater, rapporter, kvalitetskontroller, aktivitetsoversigter mv. Fra ministeriet drejer det sig om Akutrapporten og Akutudvalgets rapporter, Sundhedsstyrelsens rådgivning af regionerne samt supplerende redegørelser. 23. Vi har i undersøgelsen benyttet et udsnit af det materiale, som er udarbejdet i forbindelse med regionernes arbejde med Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) på det præhospitale område. Det præhospitale område er fra 2011 blevet omfattet af DDKM, og de krav IKAS stiller til kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet. Alle regioners præhospitale organisationer er blevet akkrediteret i perioden juni-december 2012 og følger således i dag et sæt fælles standarder i DDKM. Regionerne har dermed i en kort periode arbejdet systematisk med at kvalitetssikre den samlede indsats. Formålet med DDKM er vist i boks 2. BOKS 2. FORMÅLET MED DDKM I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Formålet med DDKM er, at modellen som et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem skal medvirke til: Det er IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet), som koordinerer udviklingen af DDKM. Akkreditering betyder kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer, om en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et sæt fælles standarder. DDKM for det præhospitale område omfatter 53 akkrediteringsstandarder inden for 20 temaer. en kontinuerlig forbedring af kvaliteten i sundhedsvæsenet en ensartet høj kvalitet i alle sundhedsydelser sammenhæng i patientforløb gennemsigtighed og synliggørelse af kvaliteten i sundhedsvæsenet. 24. Regionerne har som led i arbejdet med DDKM fx udført audits, som indgår i undersøgelsen. Flere af de data, der er brugt som eksempler på regionernes audits, findes fra 2012 og frem. I undersøgelsen vurderer vi hverken DDKM som samlet metode i kvalitetsarbejdet eller de forhold, som ligger til grund for regionernes akkreditering. Vi benytter udelukkende eksempler på regionernes audits til at belyse, hvordan regionerne følger op på kvaliteten inden for udvalgte områder i den. Vi gennemgår således regionernes audits, der består af, at regionerne mindst 2 gange årligt kvalitetskontrollerer 20 sundhedsfaglige visitationer i forhold til at vurdere, om der gives den rette hjælp til borgere, der ringer I forhold til regionernes mulighed for at følge op på mål for indsatsen gennemgår vi regionernes audits, der består af mindst 2 årlige kvalitetskontroller af 190 ambulancepatientjournaler. Audit er en metode til kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet, hvor kvaliteten af ydelser vurderes på grundlag af konkrete patientforløb. 25. I undersøgelsen vurderer vi, om LEON-princippet bliver indfriet, når det gælder fokus på både kvalitet og økonomi i regionernes tilrettelæggelse af indsatsen. Vi vurderer således i kap. III, om regionerne har en viden om, at den hjælp, der sendes til borgeren, er den rette. Endvidere vurderer vi i kap. IV, om regionerne forsøger at tilrettelægge indsatsen til lavest mulige omkostninger. 26. Vi har holdt møder med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og regionernes præhospitale organisationer. Vi har besøgt AMK-vagtcentraler, akutlægebiler mv., hvilket har givet en indsigt i, hvordan indsatsen er tilrettelagt og fungerer i praksis. 27. Beretningen har i udkast været forelagt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet. 28. Bilag 2 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

29 Bilag 1 - Side -15 af 41 8 KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS III. Kvalitet i den Rigsrevisionen finder det meget tilfredsstillende, at regionerne sikrer, at borgeren i overvejende grad får hjælp til rette tid i de mest akutte tilfælde. Derimod finder Rigsrevisionen det ikke tilfredsstillende, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad har indsigt i, om den hjælp, som regionerne yder, er den rette. Regionerne sikrer, at hjælpen i overvejende grad når frem til rette tid, da regionerne overholder deres mål for ambulanceresponstid for de mest akutte tilfælde. Der er dog mellem regionerne forskel på, hvor hurtigt hjælpen er fremme. Det kan i høj grad tilskrives forskelle i regionernes geografiske og befolkningsmæssige forhold. Regionerne benytter Dansk Indeks som støtteværktøj, når de på baggrund af den konkrete situation beslutter, hvilken hjælp regionen sender. Støtteværktøjet skal være med til at sikre, at regionerne yder en ensartet og korrekt visitation af borgere, der ringer Regionerne afviger imidlertid i en række tilfælde fra Dansk Indeks, men kun Region Sjælland følger systematisk op på de afvigelser, hvor de sender en indsats af en lavere kategori, end den Dansk Indeks foreslår. Regionernes opfølgning på kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer viser, at de enkelte visitationer ofte er mangelfulde i forhold til at leve op til de kvalitetsparametre, som regionerne selv opstiller. Regionerne anvender ikke ensartede kvalitetsindikatorer, når de vurderer kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer, og stiller ikke ensartede krav til opfyldelsen af indikatorerne, når de følger op på kvalitet. Da retningslinjerne for visitation ikke anvendes systematisk eller efterprøves med en systematisk opfølgning, kan de sundhedsfaglige visitationer ikke som udgangspunkt siges at være af en ensartet, høj faglig kvalitet. Det betyder, at det er vanskeligt at sammenligne på tværs af regionerne. Regionerne følger ikke systematisk op på, om den samlede lever op til formålet, og om borgeren dermed får den rette hjælp. Regionerne har kun i få tilfælde opstillet mål for effekten af indsatsen, og disse mål er ikke operationaliserede, så det er klart, hvilken effekt der ønskes opnået. En forudsætning for at kunne vurdere effekten af behandlingen er, at borgerens tilstand og behandling er dokumenteret i en ambulancepatientjournal. Det er imidlertid langt fra i alle tilfælde, at der findes en korrekt udfyldt journal. Rigsrevisionen anbefaler, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sammen med regionerne arbejder på at fastlægge få, fælles, ensartede og styrbare minimumsstandarder for kvalitet og effekt af indsatsen. Rigsrevisionen finder det i den forbindelse positivt, at regionerne i 2013 har sat et arbejde i gang med at etablere kvalitetsmål med tilhørende indikatorer, som de forventer at implementere i 2014.

30 Bilag 1 - Side -16 af 41 KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS 9 A. Rette hjælp til borgere, der ringer Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende: Regionerne har ikke en ensartet opfølgning på kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer. Antallet af indikatorer, som regionerne måler på, svinger fra 4 til 22. Kravene til, hvor meget en indikator skal være opfyldt, for at der er tale om god kvalitet, svinger fra 80 % til 100 %. Det betyder, at regionerne kan vurdere den enkelte visitation meget forskelligt og derfor kan have forskellige opfattelser af, hvornår der er behov for at iværksætte handlinger til at rette op på kvaliteten. Regionerne afviger i en række tilfælde fra Dansk Indeks. Flere regioner dokumenterer, når de afviger fra Dansk Indeks, men kun Region Sjælland følger systematisk op, når der er sendt en indsats, der er af en lavere kategori, end den Dansk Indeks foreslår. Regionernes egne audits viser, at kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer er mangelfuld, og at der mellem regionerne er forskel på, om de giver korrekt sundhedsfaglig rådgivning. Region Syddanmark gav ved en audit korrekt rådgivning i 38 % af de sundhedsfaglige visitationer, hvor Region Sjælland ved en audit havde en andel på 100 %. Adressen på den borger, der har behov for en ambulance, bliver heller ikke altid valideret. Region Midtjylland validerede ved en audit adressen i 29 % af tilfældene, hvor Region Syddanmark ved en audit gjorde det i 95 % af tilfældene. Fælles retningslinjer for den sundhedsfaglige visitation 30. Sundhedsstyrelsen og Akutudvalget forventer, at der vil være både faglige og økonomiske gevinster af sundhedsfaglig visitation af opkald, fordi visitationen ideelt set sikrer, at den præhospitale hjælp, der sendes til en borger, i høj grad målrettes den konkrete sygdom eller tilskadekomst. Siden maj 2011 har alle regioner gennemført sundhedsfaglig visitation af opkald. 31. Den sundhedsfaglige visitation skal foretages systematisk og bør være baseret på nationale faglige anbefalinger for at sikre, at der i og på tværs af de enkelte regioner er en ensartet visitation, og at den enkelte borger modtager den relevante sundhedsfaglige rådgivning. Regionerne har oplyst, at de sikrer dette ved at anvende Dansk Indeks i visitationen. Dansk Indeks opstiller forskellige kategorier af hjælp, jf. boks 3, og når indekset benyttes korrekt, vil det være ens i alle regioner, hvilke kategorier af hjælp, der sendes til borgere i tilsvarende situationer. BOKS 3. KATEGORIER AF HJÆLP I DANSK INDEKS A-kørsel: Ambulancekørsel med udrykning og supplerende beredskab med den højest specialiserede hjælp, som er forbeholdt de mest syge og tilskadekomne borgere. B-kørsel: Ambulancekørsel, der haster, men som ikke er forbundet med akut fare for liv eller førlighed for borgeren. C-kørsel: Ambulancekørsel, hvor der er behov for observation eller fortsat behandling. I modsætning til de akutte ambulancekørsler kan disse planlægges i samspil med andre kørsler af samme type, hvormed resurserne anvendes bedst muligt. D-kørsel: Patienttransporter, der ikke kræver overvågning eller behandling. Fx planlagt liggende befordring, hvor borgere fx flyttes fra et sygehus til et andet. E: Dansk Indeks forslag kan også være, at der ikke sendes en ambulance, men at borgeren fx søger egen læge.

31 Bilag 1 - Side -17 af KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer 32. Regionerne udfører i regi af DDKM audits af de sundhedsfaglige visitationer, hvor optagelser af samtaler mellem den sundhedsfaglige visitator og borgere, der har ringet 1-1-2, systematisk gennemgås ud fra en tjekliste. DDKM sætter rammen for, hvilke procedurer regionerne skal udføre, hvis de ønsker at have en høj faglig kvalitet i deres indsats. DDKM stiller krav om, at regionerne gennemfører mindst 2 årlige audits, hvor 20 gennemførte sundhedsfaglige visitationer udtages til kvalitetskontrol pr. audit for at sikre, at regionen har en høj faglig kvalitet. Regionerne har oplyst, at de i andre sammenhænge vurderer, at en stikprøve på 20 kan sige noget om de væsentligste kvalitetsproblemer i en population. Det fremgår generelt af IKAS, der har ansvaret for DDKM, at nationale og internationale erfaringer viser, at en stikprøve af denne størrelse kan identificere de fleste væsentlige kvalitetsproblemer i en population. 33. Rigsrevisionen har gennemgået regionernes audits på den sundhedsfaglige visitation for perioden regioner har efter implementering af DDKM gennemført mindst 2 audits. Region Hovedstaden har i perioden kun udført 1 audit, hvor 20 visitationer er udvalgt tilfældigt ud fra den samlede mængde visitationer. 34. Regionerne har hver for sig fastlagt de indikatorer, som regionerne måler de sundhedsfaglige visitationer på, og har opsat krav til målopfyldelse. Regionerne har derfor ikke den samme opfølgning på kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer, jf. tabel 1. Tabel 1. Indikatorer og krav til målopfyldelse Antal indikatorer Krav til målopfyldelse Region Hovedstaden 14 Ingen Region Sjælland % Region Syddanmark 20 Ingen Region Midtjylland % Region Nordjylland % Kilde: Regionerne. Det fremgår af tabel 1, at Region Nordjylland har 4 indikatorer, hvorimod Region Midtjylland har 22 indikatorer til at måle kvaliteten af den sundhedsfaglige visitation på. Det varierer således, hvor mange indikatorer regionerne har og derfor også, hvad der bliver målt på i forbindelse med regionernes opfølgning på visitationerne. Det varierer ligeledes, hvilken målopfyldelse der skal være på de enkelte indikatorer, før regionerne vurderer, at kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer er tilfredsstillende. Tabellen viser, at Region Midtjylland har et krav til målopfyldelse på 80 %, hvor Region Nordjylland benytter et interval på %. Region Hovedstaden og Region Syddanmark har ikke angivet et specifikt krav til målopfyldelsen. 35. Rigsrevisionen finder, at kvaliteten af den sundhedsfaglige visitation som udgangspunkt bør være ens på tværs af regionerne, idet regionerne anvender Dansk Indeks som støtteværktøj for at sikre en systematisk og ensartet visitation. Variationen i antallet af indikatorer og målopfyldelseskrav betyder, at regionerne kan vurdere den enkelte visitation meget forskelligt og dermed også kan have forskellige vurderinger af, hvornår et problem er stort nok til, at der iværksættes en kvalitetsforbedring. Én region vil således vurdere, at et problem bør indgå i handleplaner, mens det ikke vil være tilfældet i en anden region. Det vil fremadrettet kunne medføre, at den sundhedsfaglige visitation ikke har karakter af at være ensartet på tværs af regionerne.

32 Bilag 1 - Side -18 af 41 KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Regionerne har oplyst, at en ensartet, høj faglig kvalitet i deres indsats bliver sikret ved, at de bruger Dansk Indeks og har indført sundhedsfaglig visitation, hvor der sidder en sundhedsfaglig medarbejder, og tager imod opkald fra borgerne og giver rådgivning. Endvidere er Dansk Indeks baseret på den bedste tilgængelige viden på området. Rigsrevisionen har derfor vurderet regionernes brug af Dansk Indeks og kvaliteten af den sundhedsfaglige rådgivning. Desuden har Rigsrevisionen også inddraget validering af borgerens adresse, da det er væsentligt, at den sundhedsfaglige visitator bidrager til at sikre, at hjælpen kommer frem til rette adresse. Brug af Dansk Indeks 37. Rigsrevisionen finder, at Dansk Indeks er et væsentligt kvalitetsparameter i visitationen, da indekset understøtter visitatoren i at kunne indhente relevante oplysninger og på baggrund af disse oplysninger foreslår, hvilken hjælp visitatoren skal sende. Når visitatoren modtager et opkald, skal Dansk Indeks aktiveres, hvorefter et startkort viser sig på visitatorens skærm. Startkortet i sin fulde form er især relevant, hvis det er en pårørende eller forbipasserende, som foretager opkaldet. Ved at følge anvisningerne på Dansk Indeks startkort sikres det, at den sundhedsfaglige visitator får spurgt ind til vigtige faktorer, fx bevidsthedsstatus og vejrtrækningsbesvær. Den sundhedsfaglige visitator opnår dermed hurtigt den information, der er nødvendig for en optimal håndtering af henvendelsen. Hvis det er den syge eller tilskadekomne selv, der ringer 1-1-2, vil det være muligt på baggrund af oplysningerne at gå direkte til det relevante opslag i Dansk Indeks, hvorved startkortet anvendes indirekte. Tabel 2 viser den andel af visitationerne, regionerne har udtrukket til audit, der tager udgangspunkt i Dansk Indeks startkort. Tabel 2. Visitationer, der tager udgangspunkt i Dansk Indeks startkort, i perioden ) 2) 3) 1. audit 2. audit 3. audit Region Hovedstaden 75 % - 1) - 1) Region Sjælland - 2) 100 % 100 % Region Syddanmark 88 % - 3) - 1) Region Midtjylland 80 % 90 % 100 % Region Nordjylland 87 % 100 % 100 % Regionen har ikke udført audits. Regionen har ikke udarbejdet audits for den sundhedsfaglige visitation på det pågældende tidspunkt. Det skyldes tidspunktet for regionens implementering af DDKM. Region Syddanmarks 2. audit måler ikke på andelen af visitationer, der tager udgangspunkt i Dansk Indeks startkort. Kilde: Regionerne. Det fremgår af tabel 2, at alle Region Sjællands visitationer ved 2. og 3. audit tog udgangspunkt i Dansk Indeks startkort, ligesom det også er tilfældet for 2. og 3. audit i Region Nordjylland og 3. audit i Region Midtjylland. Region Syddanmarks visitationer tog ved 1. audit udgangspunkt i Dansk Indeks startkort i 88 % af tilfældene. Regionens 2. audit målte ikke på, om visitationerne tog udgangspunkt i Dansk Indeks startkort, og regionen har ikke gennemført en audit i 2013.

33 Bilag 1 - Side -19 af KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Region Hovedstadens visitationer tog ved 1. audit udgangspunkt i Dansk Indeks startkort i 75 % af tilfældene. Regionen har efterfølgende ikke gennemført audit efter samme model som de øvrige regioner. Ifølge regionen stiller DDKM ikke krav om, hvilken type audit regionen skal gennemføre. Regionen har derfor i stedet gennemført kompetenceudvikling med den enkelte sundhedsfaglige visitator, hvor visitatorens præstation bliver vurderet. Region Hovedstaden har dermed ikke en opfølgning på de sundhedsfaglige visitationer som de øvrige regioner, hvor resultaterne af visitatorens præstation på væsentlige kvalitetsparametre er synlige. Regionen vurderer, at fokus på kompetenceudvikling er vigtigere for kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer frem for den type audits, som de øvrige regioner gennemfører. Rigsrevision kan konstatere, at regionen ikke er alene om at have fokus på kompetenceudvikling, idet de andre regioner også har fokus på dette ud over arbejdet med audits. Disponering er den resursemæssige tildeling af hjælp, der kommer af den sundhedsfaglige visitation. Der kan fx disponeres en ambulance eller en akutlægebil. 38. Rigsrevisionens undersøgelse har også vist, at regionerne ikke altid følger Dansk Indeks forslag til, hvilken hjælp der bør sendes i den konkrete situation, dvs. disponeringen af indsatsen. Regionerne har oplyst, at årsagen er, at indekset ikke kan tage højde for alle situationer. Desuden vil det altid være den sundhedsfaglige visitators vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvilken sundhedsfaglig indsats der er behov for. Endelig foregår indhentningen af information og vurderingen af, hvilken indsats der skal sendes, under tidspres og under medvirken fra borgeren, som måske kan have vanskeligt ved at vurdere situationen og foretage en korrekt beskrivelse. 39. I Region Midtjylland kan visitatoren kun afvige fra Dansk Indeks forslag til disponering, hvis visitatoren vurderer, at der skal sendes en indsats af en højere kategori, end den Dansk Indeks foreslår. I de andre regioner kan visitatoren også sende en indsats, der er af en lavere kategori. Det kan fx være, at visitatoren sender en ambulance som en B-kørsel frem for en A-kørsel, fordi visitatoren på baggrund af erfaring vurderer, at det er et mere passende niveau i den konkrete situation. Region Hovedstaden og Region Midtjylland følger alene op på, om afvigelserne fra Dansk Indeks er dokumenterede. Region Sjælland foretager en systematisk kontrol af de visitationer, hvor visitatoren har sendt en indsats, der er af en lavere kategori, end Dansk Indeks foreslog i situationen. 40. Rigsrevisionen finder det naturligt, at der vil forekomme afvigelser fra Dansk Indeks, da netop de sundhedsfaglige visitatorers erfaring også spiller ind. For at kunne vurdere, om det i disse tilfælde var korrekt at afvige fra Dansk Indeks, er det vigtigt, at alle regioner fremadrettet kontrollerer årsagerne til afvigelser fra Dansk Indeks, herunder om afvigelserne fra Dansk Indeks er korrekte eller ej. Dansk Indeks revideres tværregionalt, men de overordnede kriterier i indekset kan kun ændres, hvis alle regioner er enige, og de ændres på baggrund af de erfaringer, som regionerne løbende får. Det vil derfor være naturligt, at regionerne i den forbindelse har fokus på, hvorfor de afviger fra Dansk Indeks, hvordan og i hvilket omfang indekset anvendes hensigtsmæssigt, og om der er behov for, at det tilpasses. Dette skal sikre, at beslutningsstøtteværktøjet understøtter en systematisk og ensartet indsats inden for og på tværs af regionerne. Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland har oplyst, at de siden juni 2011 har gennemført et registerbaseret forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, om Dansk Indeks sikrer borgerne den rette hjælp. Projektet afsluttes primo De første resultater tyder allerede nu på, at Dansk Indeks er et godt værktøj til at foretage den risikovurdering, som en hastegradsvurdering er i forhold til at sikre akut syge og tilskadekomne den rette hjælp.

34 Bilag 1 - Side -20 af 41 KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS 13 Korrekt sundhedsfaglig rådgivning 41. Ifølge regionerne er den sundhedsfaglige rådgivning et vigtigt kvalitetsparameter i indsatsen, fordi den sundhedsfaglige visitator bl.a. skal rådgive borgeren om, hvad han eller hun kan gøre for at sikre de bedste betingelser, indtil hjælpen er fremme. En sundhedsfaglig rådgivning kan også være, hvordan borgeren skal afvente og fx opsøge egen læge, hvis der ikke vurderes at være behov for at sende præhospital hjælp. Tabel 3 viser regionernes resultater i forhold til at give en korrekt sundhedsfaglig rådgivning. Tabel 3. Korrekt sundhedsfaglig rådgivning givet i perioden ) 2) 1. audit 2. audit 3. audit Region Hovedstaden 80 % - 1) - 1) Region Sjælland - 2) 100 % 100 % Region Syddanmark 38 % 94 % - 1) Region Midtjylland 67 % 53 % 58 % Region Nordjylland 60 % 54 % 50 % Regionen har ikke udført audits. Regionen har ikke udarbejdet audits for den sundhedsfaglige visitation på det pågældende tidspunkt. Det skyldes tidspunktet for regionens implementering af DDKM. Kilde: Regionerne. Det fremgår af tabel 3, at der er stor forskel på regionernes vurdering af, om de gav korrekt sundhedsfaglig rådgivning. Region Sjælland er den eneste region, der vurderer, at de gav korrekt sundhedsfaglige rådgivning i 100 % af visitationerne. Region Syddanmark gav korrekt rådgivning i 38 % af visitationerne ved 1. audit, men fik rettet op ved 2. audit, hvor andelen var på 94 %. Region Midtjylland gav korrekt rådgivning i 67 % af tilfældene ved 1. audit, i 53 % af tilfældene ved 2. audit og i 58 % af tilfældene ved 3. audit. Region Nordjylland gav korrekt rådgivning i 60 % af tilfældene ved 1. audit, en andel der faldt til 54 % ved 2. audit og til 50 % ved 3. audit. Region Hovedstaden gav korrekt rådgivning i 80 % af de sundhedsfaglige visitationer ved 1. audit. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse problematisk, at flere af regionerne ikke har en højere andel, hvor de giver korrekt sundhedsfaglig rådgivning. Regionerne har dermed en stor udfordring med at sikre, at rådgivningen er korrekt og forståelig. 42. Region Midtjylland har oplyst, at indikatoren vil være opfyldt, når visitatoren giver de råd og kun de råd Dansk Indeks angiver. Det er regionens vurdering, at det ikke nødvendigvis er udtryk for en mangelfuld rådgivning, når indikatoren slår ud som ikke opfyldt. Det kan i stedet betyde, at der er behov for tilpasning og udbygning af rådgivningsdelen i Dansk Indeks. Region Nordjylland har oplyst, at sammenligningen efter deres vurdering ikke giver mening, idet det er forskellige patientgrupper, der er udført audit på i 1., 2. og 3. audit. Både Region Nordjylland og Region Midtjylland peger på, at det mere er udviklingen, der er i fokus, end resultatet af den enkelte audit. Region Hovedstaden og Region Nordjylland har generelt oplyst, at de finder det problematisk, at vurderingen af regionernes sundhedsfaglige visitationer bygger på et statistisk set meget spinkelt grundlag.

35 Bilag 1 - Side -21 af KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS 43. Rigsrevisionen kan konstatere, at det er DDKM, der fastsætter kravet om, at regionerne skal gennemføre mindst 2 årlige audits, hvor 20 gennemførte sundhedsfaglige visitationer tages ud til kvalitetskontrol pr. audit for at sikre, at regionerne har en høj faglig kvalitet i deres sundhedsfaglige visitationer. Regionerne har i andre sammenhænge oplyst, at de vurderer, at en stikprøve på 20 kan sige noget om de væsentligste kvalitetsproblemer i en population. Det fremgår generelt af IKAS, der har ansvaret for DDKM, at nationale og internationale erfaringer viser, at en stikprøve af denne størrelse kan identificere de fleste væsentlige kvalitetsproblemer i en population. Hvis regionerne vurderer, at en audit af denne størrelse ikke er repræsentativ, så anbefaler Rigsrevisionen, at regionerne tager initiativ til, at der bliver fastlagt en audit, som de finder vil udgøre et repræsentativt grundlag. Det er desuden Rigsrevisionens opfattelse, at både resultatet af den enkelte audit og udviklingen er væsentlige parametre til at vurdere kvaliteten og til at identificere områder, hvor der er behov for at forbedre kvaliteten. Eksempler på mangelfuld sundhedsfaglig rådgivning fremgår af boks 4. BOKS 4. EKSEMPLER PÅ MANGELFULD SUNDHEDSFAGLIG RÅDGIVNING FRA REGION NORDJYLLAND En patient bliver ikke vejledt i, at hun skal op at sidde, da der er mistanke om blodprop i hjertet. En borger, der ringer ind, får ingen vejledning i, hvordan hun skal forholde sig over for patienten, indtil hjælpen er fremme. En borger vejledes i at lægge is på et åbent benbrud, hvilket ikke er den korrekte fremgangsmåde. Validering af adresse 44. Hvis visitatoren undlader at validere adressen, betyder det ikke nødvendigvis, at ambulancen kører til en forkert adresse. Det er politiet på vagtcentralen, der er ansvarlig for at stedfæste en opgave, men den sundhedsfaglige visitator skal validere adressen ved at spørge ind til adressen og en mere specifik adresseangivelse som etage, indgang m.m. Tabel 4 viser regionernes resultater i forhold til at validere adressen. Tabel 4. Opkald med valideret adresse i perioden ) 2) 3) 1. audit 2. audit 3. audit Region Hovedstaden 85 % - 1) - 1) Region Sjælland - 2) 75 % 76 % Region Syddanmark - 3) 95 % - 1) Region Midtjylland 29 % 44 % 76 % Region Nordjylland 53 % 80 % 90 % Regionen har ikke udført audits. Regionen har ikke udarbejdet audits for den sundhedsfaglige visitation på det pågældende tidspunkt. Det skyldes tidspunktet for regionens implementering af DDKM. Region Syddanmarks 1. audit måler ikke på andelen af visitationer, der validerer adressen. Kilde: Regionerne.

36 Bilag 1 - Side -22 af 41 KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS 15 Det fremgår af tabel 4, at ingen af regionerne får valideret adresserne i alle de visitationer, der er udtaget til audit. Region Hovedstaden havde en andel, hvor de fik valideret adressen på den borger, der havde behov for en ambulance, på 85 % ved 1. audit. Region Sjælland havde en andel på 75 % ved 2. audit og 76 % ved 3. audit. Region Syddanmark havde en andel på 95 % ved 2. audit. Region Midtjylland havde en andel på henholdsvis 29 % ved 1. audit og 44 % ved 2. audit. Andelen steg til 76 % ved 3. audit. Region Nordjylland havde en andel på 53 % ved 1. audit, men formåede at løfte andelen til henholdsvis 80 % ved 2. audit og 90 % ved 3. audit. Rigsrevisionen finder det væsentligt, at der bliver spurgt ind til adressen, da en række utilsigtede hændelser i flere regioner har handlet om adresseforvekslinger, hvor ambulancen er kørt til en forkert adresse. Det kan få store konsekvenser for patienten, hvis ambulancen og/ eller akutlægebilen kører til en forkert adresse særligt i de livstruende tilfælde, hvor tiden er en afgørende faktor. Fx havde ambulancen eller akutlægebilen i 7 % af tilfældene i Region Hovedstaden i 2011 ikke fået oplyst fuldstændig og korrekt adresse. Rigsrevisionen kan dog konstatere, at politiets opgave med at stedfæste adressen bliver nemmere på grund af den teknologiske udvikling. Fx er det muligt at installere en app på sin smartphone, som betyder, at når en borger ringer op via appen, vil alarmcentralen kunne se, hvor borgeren befinder sig. Ved en utilsigtet hændelse forstås en begivenhed, der forekommer i forbindelse med behandling af patienter. Utilsigtede hændelser omfatter hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten skader eller kunne have skadet patienten. 45. Rigsrevisionens undersøgelse af regionernes brug af Dansk Indeks og korrekt sundhedsfaglig rådgivning har vist, at der er udfordringer med at sammenligne på tværs af regionerne. Årsagen er, at regionerne ikke anvender ensartede kvalitetsindikatorer, når de vurderer kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer, og ikke stiller ensartede krav til opfyldelsen af indikatorerne, når de følger op på kvalitet. Rigsrevisionen anbefaler derfor, at regionerne etablerer en fælles basis for antallet af indikatorer og krav til målopfyldelse, så det bliver muligt at sammenligne på tværs, om der er en ensartet, høj faglig kvalitet i regionernes indsats. B. Hjælp til rette tid ambulanceresponstider 46. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende: Regionerne overholder i overvejende grad deres egne responstidsmål og sikrer derved, at hjælpen når frem til rette tid i de mest akutte tilfælde. Der er regionale forskelle på, hvor stor en andel af de ambulancer, der sendes som A- kørsler, der er fremme inden for 15 minutter. I 2012 havde Region Nordjylland en andel på 89 %, og Region Hovedstaden havde en andel på 96 %. Forskellen i andelen af ambulancer, der er fremme inden for 15 minutter, kan i høj grad tilskrives forskelle i regionernes geografiske og befolkningsmæssige forhold. De regionale forskelle i responstider bliver mindre, når det supplerende beredskab inkluderes. Det supplerende beredskab er netop ment til at gøre en tidsmæssig og behandlingsmæssig forskel i områder med lang ambulanceresponstid og langt til nærmeste behandlingssted.

37 Bilag 1 - Side -23 af KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Hjælp fremme inden for 15 minutter 47. I kvalitetsreformen fra 2007 er der en hensigtserklæring om, at hjælpen under normale omstændigheder skal være fremme inden for 15 minutter, når der er ringet Akutudvalget vurderede i 2010, at målsætningen bør afgrænses til akutte, livstruende tilfælde, dvs. A- kørsler. Foto: Region Sjælland, Præhospitalt Center Bekendtgørelse nr af 9. december 2011, 19, stk. 3 Regionsrådet fastlægger responstider i hvert beredskabsområde. Disse responstider kan suppleres med differentierede responstider. De fastlagte responstider offentliggøres, og regionsrådet følger løbende de faktiske responstider. 48. Det er lovpligtigt for regionsrådene at opstille servicemål for responstider, men der er ikke krav om, hvilke responstidsmål der skal være gældende, eller hvordan responstiden skal opgøres. 49. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at flere regioner i forbindelse med responstidsmålene har opdelt regionen i forskellige delområder for på den måde at tage højde for geografiske udfordringer i forbindelse med at nå specifikke dele af regionen. Dermed er der stor variation i antallet af responstidsmål regionerne imellem, fx har Region Hovedstaden 1 responstidsmål for A-kørsler, hvor Region Sjælland har 30. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at regionerne i overvejende grad overholder deres responstidsmål for A-kørsler, som er de kørsler, der haster mest.

38 Bilag 1 - Side -24 af 41 KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS 17 Regionernes supplerende beredskab 50. Det er ikke lovpligtigt for regionerne at have supplerende beredskab, men Akutudvalget anbefaler, at regionerne i yderområder med lange transportafstande supplerer med akutbiler, akutlægebiler og akutlægehelikoptere. Tabel 5 viser regioners supplerende beredskab. Tabel 5. Regionernes supplerende beredskab (Antal) 1) Akutbiler Akutlægebiler Udrykningslæger Region Hovedstaden Region Sjælland 6 0 1) 0 Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland AMK-læge. Kilde: Akutudvalget og regionerne. Det fremgår af tabel 5, at Region Hovedstaden udelukkende har akutlægebiler i det supplerende beredskab. Region Sjælland anvender alene paramedicinerbemandede akutbiler. Region Sjælland har dog en enkelt læge i sin, AMK-lægen, som kan køre ambulancen i møde og dermed fungere som en akutlægebil, hvis det vurderes, at lægen kan gøre en forskel for den akut syge eller tilskadekomne. Region Syddanmark og Region Midtjylland har et supplerende beredskab, der omfatter paramedicinerbemandede akutbiler, akutlægebiler og udrykningslæger. Region Midtjylland har også akutbiler med anæstesisygeplejersker. Region Nordjylland benytter sig af akutlægebiler og akutbiler, hvor 5 af bilerne er bemandet med paramedicinere, og 2 er bemandet med ambulancebehandlere. 51. Den enkelte region vurderer, om og hvilket af det supplerende beredskab, som regionen råder over, der skal sendes i tilfælde af henholdsvis en A-, B-, C- eller D-kørsel. Regionernes supplerende beredskab bruges i de tilfælde, hvor det skønnes at gøre en behandlingsmæssig og/eller tidsmæssig forskel for borgeren. Det supplerende beredskab kan i nogle tilfælde være hurtigere fremme ved borgeren end ambulancen og indgår derfor i opgørelsen over hjælp fremme inden for 15 minutter. Tabel 6 viser en opgørelse over andelen af de mest hastende ambulancekørsler (A-kørsler) og supplerende beredskab, der er fremme inden for 15 minutter i regionerne. En udrykningslæge er en praktiserende læge, der kører ud til akutte situationer i lokalområdet. En ambulancebehandler er en ambulanceassistent, der har gennemført en overbygningen på ambulanceassistentuddannelsen. Ambulancebehandlere bemander ud over akutbiler ambulancer, da der skal være minimum én ambulancebehandler i en ambulance. En paramediciner er en ambulancebehandler, der har gennemført videreuddannelse for at opnå et højere kompetenceniveau. En anæstesisygeplejerske er en sygeplejerske med speciale i bedøvelse. Tabel 6. Hjælp fremme inden for 15 minutter i 2011 og 2012 A-kørsler i 2011 A-kørsler og supplerende beredskab i 2011 A-kørsler i 2012 A-kørsler og supplerende beredskab i 2012 Region Hovedstaden 98 % 98 % 96 % 96 % Region Sjælland 93 % 94 % 93 % 95 % Region Syddanmark 94 % 95 % 93 % 94 % Region Midtjylland 94 % 95 % 95 % 96 % Region Nordjylland 88 % 91 % 89 % 91 % Kilde: Akutudvalget og regionerne.

39 Bilag 1 - Side -25 af KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Det fremgår af tabel 6, at Region Hovedstaden havde flest A-kørsler fremme inden for 15 minutter i 2011 og 2012 med henholdsvis 98 % og 96 %. Region Nordjylland havde færrest A-kørsler fremme inden for 15 minutter med henholdsvis 88 % og 89 %. Tabellen viser også, at regionerne, med undtagelse af Region Hovedstaden, opnår en større andel af hjælp fremme inden for 15 minutter, hvis det supplerende beredskab medtages i beregningen. 52. Det er naturligt, at der er forskel i regionernes ambulanceresponstid. Flere af de regioner, der forholdsvist har en lavere andel A-kørsler fremme inden for 15 minutter, har flere ambulancer til rådighed pr. indbygger. Region Hovedstaden har færrest ambulancer pr. indbygger, men har samtidig den største andel ambulancer fremme inden for 15 minutter. Ifølge regionerne kan dette fx skyldes, at der i Region Hovedstaden bor flere mennesker på et mindre areal end i fx Region Nordjylland, hvilket gør det nemmere for ambulancerne at nå den akut syge eller tilskadekomne hurtigt, også når der er taget højde for, at det i byområder tit er sværere at komme frem på grund af trafik. C. Mål for den 53. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende: Regionerne har ikke målbare effektmål for indsatsen og kan derfor ikke følge op på effekten af det samlede præhospitale forløb. Alle regionerne gennemfører i overensstemmelse med DDKM kvalitetskontrol på mindst 380 ambulancepatientjournaler årligt. Regionernes audits af ambulancepatientjournalerne viser, at hver tredje borger ikke har en korrekt udfyldt patientjournal, og at væsentlige oplysninger mangler. Den manglende dokumentation af forløbet i ambulancepatientjournalerne gør det vanskeligt at foretage en systematisk opfølgning på, om der ydes den rette indsats. Region Nordjylland fik sendt resultater fra Region Syddanmarks audits på ambulancepatientjournaler, uden at de opdagede det. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse generelt utilfredsstillende, at regionen ikke kontrollerer modtagne dokumenter fra leverandøren, så regionen dermed sikrer, dels at dokumenterne er de rette, dels at leverandøren udfører audits i overensstemmelse med den indgåede kontrakt. Regionerne satte i 2013 et arbejde i gang med at få etableret fælles kvalitetsmål med tilhørende indikatorer, som regionerne forventer at implementere i løbet af Bekendtgørelse nr af 9. december 2011 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. Opfølgning på effekten af den 54. Kvaliteten af indsatsen er andet og mere end ambulanceresponstid. Det overordnede formål er at redde liv, forbedre helbredsudsigter mv. Regionerne skal i planer beskrive deres målsætninger for indsatsen, herunder for omfang og kvalitet, og løbende vurdere kvaliteten af indsatsen. Dette fremgår af bekendtgørelse nr af 9. december 2011, Regionerne arbejder på at etablere fælles regionale mål for præhospitale aktiviteter og effekter på delområder, fx specifikke patientgrupper. Regionerne har oplyst, at de behandlede et forslag til 11 kvalitetsmål med tilhørende indikatorer i december 2013, som regionerne forventer at implementere som fælles kvalitetsmål i løbet af Regionernes nuværende indsats er fastlagt på baggrund af begrænset viden om, hvad der er den mest effektive behandling i forskellige situationer. For at få mere viden om, hvad der virker, finder Rigsrevisionen det vigtigt, at regionerne løbende arbejder med at vurdere effekten af de forskellige elementer i det præhospitale beredskab. Det kan fx være at vurdere effekten af en akutlæges kompetencer over for effekten af en paramediciners kompetencer i forhold til patientens overlevelse ved hjertestop, hjerneblødning mv.

40 Bilag 1 - Side -26 af 41 KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at regionerne generelt ikke arbejder med at sætte mål for effekten af indsatsen. Dermed har regionerne ikke mulighed for at følge op på effekten af indsatsen. Selv om Sundhedsstyrelsen har anbefalet regionerne, at de operationaliserer målsætningerne i de præhospitale planer, har regionerne kun i få tilfælde opstillet målsætninger, der omhandler effekten af indsatsen, som fx at give den præhospitale patient den mest optimale behandling i forhold til patientens tilstand. En anden målsætninger er at give rette hjælp. Det er dog ikke angivet, hvad der menes med optimal behandling, rette hjælp osv. Regionerne har oplyst, at i forhold til visitationer bliver rette hjælp sikret ved, at regionerne benytter Dansk Indeks, og i forhold til behandling i ambulancer og akutbiler/akutlægebiler bliver rette hjælp sikret, når behandlingsretningslinjer og retningslinjer for brug af lægemidler mv. følges. Derudover følger regionerne kvaliteten af elementer af indsatsen gennem audits af fx sundhedsfaglige visitationer. I boks 5 er vist et eksempel på Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende opfølgning. BOKS 5. EKSEMPEL PÅ RÅDGIVNING VEDRØRENDE OPFØLGNING Region Sjælland etablerede som den eneste region i 2010 en præhospital struktur, hvor akutlægebiler ikke indgår. Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med høring af regionens præhospitale plan udtrykt ønske om, at regionen fulgte op på effekterne af denne nye struktur, hvor akutlægebiler ikke indgår. Region Sjællands evaluering af den nye præhospitale struktur har haft fokus på fx brugertilfredshedsundersøgelser, der kan måle borgernes tryghed. Som Region Sjælland selv peger på i undersøgelsen, kan borgerne imidlertid ikke selv vurdere, om de i situationen har fået den relevante præhospitale indsats. 58. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at den sundhedsfaglige visitation ikke altid følger retningslinjerne i Dansk Indeks og regionens øvrige kvalitetsparametre. Derfor kan Dansk Indeks som beslutningsstøtteværktøj ikke alene siges at bevirke, at den rette hjælp sendes til borgeren. Samtidig kan brugen af Dansk Indeks i visitationen ikke sige noget om karakteren og kvaliteten af den hjælp, der ydes af ambulancen på stedet og undervejs til sygehuset. Dokumentation af den præhospitale behandling 59. Den behandling, en borger har modtaget præhospitalt, skal være dokumenteret, for at effekten efterfølgende kan vurderes. 60. Ambulancepatientjournalen giver den bedste indsigt i den behandling, borgeren har fået præhospitalt, idet borgerens tilstand og behandling bliver dokumenteret i journalen. Ambulancepersonalet har ansvaret for at behandle og udfylde journalen i mødet med den alvorligt syge eller tilskadekomne borger. Ifølge Sundhedsstyrelsen sikrer patientjournalen, at der er et kontinuerligt, sammenhængende patientforløb, sikkerhed og kvalitet i forbindelse med pleje og behandling af patienter. Derudover bidrager journalen til, at det sygeplejefaglige personale kan registrere og genfinde relevante oplysninger med henblik på kommunikation både inden for egen faggruppe og tværfagligt. Region Nordjylland har som den eneste region en elektronisk ambulancepatientjournal, hvor de øvrige regioner har papirjournaler. Regionerne har oplyst, at der inden for meget kort tid implementeres elektroniske patientjournaler i ambulancerne i de øvrige 4 regioner.

41 Bilag 1 - Side -27 af KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Krav til omfang af kontroller i patientjournaler 61. Regionerne kvalitetssikrer deres ambulancepatientjournaler ved at gennemføre audits. For at efterleve DDKM skal hver region årligt gennemføre 2 audits af samlet 380 journaler. Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Region Syddanmark har dog stillet krav om audit på 2-5 % af det samlede antal ambulancepatientjournaler i kontrakten med leverandøren. Region Midtjylland har fx et krav om, at antallet af audits skal omfatte 5 % af alle ambulancekørsler, hvilket svarer til journaler. Kravene blev dog stillet, før DDKM var gennemført, og dermed før kravet om audit på 380 journaler årligt. Ingen af de 3 regioner gennemfører audit på 2-5 % af de samlede journaler for at have et repræsentativt grundlag. Alle regioner oplyser, at de anser 380 årlige kontroller for at være tilnærmelsesvist repræsentative for det samlede antal kørsler. Regionerne udfører derfor ikke nødvendigvis yderligere audits, selv om de har fastlagt andre krav i deres udbud. Rigsrevisionen finder, at regionerne bør sikre, at de krav, der stilles til leverandørerne, bliver overholdt, og at kravet til antallet af audits skulle have været justeret, da DDKM blev gennemført. Kvalitet i ambulancepatientjournalerne 62. Rigsrevisionen har gennemgået regionernes 2 seneste halvårlige audits på ambulancepatientjournaler, dvs. audits udført i 2. halvår 2012 og 1. halvår 2013 på i alt mindst 380 journaler i hver region. Alle regioner har en positiv udvikling fra 1. til 2. audit. Ingen af regionerne opnår en målopfyldelse på over 80 %, og Region Syddanmark skiller sig ud ved, at de i 1. audit kun opnår en målopfyldelse på 60 %. Regionerne har oplyst, at de forventer, at kvaliteten af den præhospitale ambulancepatientjournal vil blive bedre, når en elektronisk journal bliver indført i ambulancerne i Rigsrevisionen skal bemærke, at Region Nordjyllands auditresultater på ambulancepatientjournaler i den forbindelse er interessante, da regionen har en elektronisk ambulancepatientjournal, men ikke umiddelbart har et andet registreringsmønster end de resterende 4 regioner med papirjournaler. 63. Når der gennemføres en audit af ambulancepatientjournalen, bliver der på tværs af regionerne målt på en række indikatorer, der skal fremgå af ambulancepatientjournalen. Indikatorerne er fastlagt i DDKM. Tabel 7 viser en oversigt over regionernes opfyldelse af de enkelte indikatorer i ambulancepatientjournalen for de seneste 2 audits i 2012 og En samlet oversigt over alle indikatorer fremgår af bilag 1. Tabel 7. Regionernes opfyldelse af udvalgte indikatorer i ambulancepatientjournalen Ikke opfyldt Opfyldt Patientjournalen er overordnet set korrekt udfyldt. 33 % 67 % Der er dokumentation for, at der er igangsat en relevant behandling på baggrund af vurderingen af patientens tilstand. 11 % 89 % Der er dokumentation for, at der er foretaget en vurdering af vitale værdier ved afslutning af behandlingen. 25 % 75 % Der er dokumentation for, at overdragelsen til modtageenheden er i overensstemmelse med regionens retningslinjer. 44 % 56 % Kilde: Regionerne.

42 Bilag 1 - Side -28 af 41 KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS 21 Tabel 7 viser, at 33 % af ambulancepatientjournalerne ikke er korrekt udfyldt. Tabellen viser også, at det i 11 % og 25 % af ambulancepatientjournalerne ikke er dokumenteret, om der er iværksat en relevant behandling af borgeren på baggrund af vurderingen af borgerens tilstand, og om borgerens tilstand er dokumenteret ved afslutning af den præhospitale behandling. Det er problematisk, at der mangler dokumentation for borgerens tilstand og behandling, da der derved kan opstå utilsigtede hændelser. Et eksempel på en utilsigtet hændelse, der er opstået på grund af mangel på information om den behandling, som er iværksat i ambulancen, fremgår af boks 6. BOKS 6. EKSEMPEL PÅ UTILSIGTET HÆNDELSE VED MANGLENDE INFORMATION Den utilsigtede hændelse vedrørte tab af information om hovedtraume og igangværende blodfortyndende behandling ved overgangen til sygehuset. Patienten døde som følge deraf af en blødning i hovedet. Endelig viser tabel 7, at der i 44 % af journalerne ikke er dokumentation for, at borgeren er overdraget til den modtagende afdeling i overensstemmelse med retningslinjerne. Udfordringer i forhold til overlevering fra en undersøgelse fra Region Sjælland fremgår af boks 7. BOKS 7. OVERLEVERING TIL MODTAGEAFDELING I Region Sjælland blev der i 2012 udført en undersøgelse af medarbejdernes perspektiver på det præhospitale område. Af denne fremgik det, at ambulancepersonalet oplevede ventetid ved overlevering af særligt de ikke alvorligt syge eller tilskadekomne patienter. På nogle sygehuse var det svært at finde en sygeplejerske at melde patienterne hos. Da ventetiden nedsætter kapaciteten i ambulanceberedskabet, går ambulancepersonalet i nogle tilfælde igen uden at lave en mundtlig overlevering til en sygeplejerske. De modtagende sygeplejersker var i opfølgningen på hændelserne generelt enige med ambulancepersonalet i, at der var et problem. 64. Regionerne har oplyst, at fokus på registrering i ambulancepatientjournalen kan medvirke til at gøre indsatsen dårligere, da data helst skal dokumenteres med det samme, samtidig med at ambulancepersonalet skal håndtere borgere med alvorlige helbredsmæssige komplikationer. Rigsrevisionen anerkender dette synspunkt, men finder, at dokumentationen af patientdata må kunne tilrettelægges under hensyntagen til praktiske forhold. Videreformidling af borgerens tilstand, og hvilken behandling der er givet præhospitalt, er af stor betydning for andre aktører i sundhedsvæsenet og deres muligheder for at overtage behandlingen med færrest mulige komplikationer for borgeren. Dette gælder fx i forhold til personalet på akutmodtagelsen. Videreformidlingen er også af stor betydning i forhold til muligheden for at foretage en opfølgning på effekten af det præhospitale forløb. Forveksling af data fra ambulancepatientjournaler 65. Når audits af ambulancepatientjournaler bliver varetaget af leverandøren, er det vigtigt, at regionerne sikrer, at auditsene bliver foretaget som forventet og i overensstemmelse med de indgåede kontrakter. Rigsrevisionen kunne ved gennemgangen af auditresultaterne på 150 tilfældigt udvalgte ambulancepatientjournaler fra Region Syddanmark og Region Nordjylland konstatere, at regionernes resultater var fuldstændig ens. De 2 regioner har samme leverandør af ambulancekørsel. Rigsrevisionen gjorde Region Nordjylland opmærksom på problemet. Regionen havde ikke selv bemærket, at den havde modtaget auditresultater fra en anden region. Regionen har oplyst, at fejlen var opstået ved, at leverandøren havde forbyttet dokumenterne i en mail.

43 Bilag 1 - Side -29 af KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS 66. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at ingen af regionerne har procedurer, der sikrer, at det bliver kontrolleret, om dokumenter, der indgår fra leverandører, er rigtige. Det er væsentligt, at regionerne sikrer, at dokumenterne er korrekte, da regionerne anvender resultaterne til overvåge og kvalitetssikre indsatsen. Region Nordjylland har oplyst, at regionen fremover vil sikre, at de modtager de rette auditresultater fra leverandøren.

44 Bilag 1 - Side -30 af 41 OMKOSTNINGER TIL DEN PRÆHOSPITALE INDSATS 23 IV. Omkostninger til den Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at regionerne ikke har tilstrækkelig indsigt i, om den tilrettelægges til lavest mulige omkostninger. Mulighederne for at sikre, at det valgte præhospitale beredskab fås til den bedste pris, er begrænset af en monopollignende markedssituation. Det varierer, i hvilket omfang regionerne har indsigt i og kan opgøre omkostningerne til enkelte ydelser i indsatsen, ligesom det varierer, i hvor høj grad regionerne har forsøgt at skærpe konkurrencen og dermed mindske omkostningerne til præhospitale ydelser. Det er en barriere for de fleste regioner, at der ikke er it-systemer og data, som bedre understøtter regionernes planlægning og drift af den. Regionerne har forsøgt at etablere sådanne systemer siden 2008 og forventer at implementere et system i løbet af Rigsrevisionen anbefaler, at regionerne i højere grad bør sikre viden og gennemsigtighed omkring omkostningerne til de enkelte ydelser i den i og på tværs af regionerne. Regionerne kan anvende informationerne til at sammenligne omkostningsniveauer på udvalgte ydelser på tværs af regionerne og driftsoptimere internt i den enkelte region. Rigsrevisionen anbefaler, at alle regioner arbejder med at minimere omkostningerne til den, fx gennem brug af kontrolbud. A. Behandlingsniveau til laveste effektive omkostninger 67. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende: Regionerne køber størstedelen af indsatsen af leverandører og brugte i 2012 samlet ca. 2,1 mia. kr. på indsatsen. Region Sjælland og Region Nordjylland har valgt en model, hvor de ikke er økonomisk ansvarlige for eventuelle øgede omkostninger, hvis leverandøren fx har etableret et for stort beredskab i forhold til opgaverne. Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland skal afholde eventuelle omkostninger til et for stort beredskab selv, hvilket betyder, at disse regioner i langt højere grad er involveret i at tilrettelægge omfanget og brugen af beredskabet. Markedet for det præhospitale område er præget af manglende konkurrence, og dermed er det vanskeligt for regionerne at opnå den lavest mulige pris.

45 Bilag 1 - Side -31 af OMKOSTNINGER TIL DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Det varierer, hvor meget regionerne har gjort for at skærpe konkurrencen og prisgennemsigtigheden. Alle regioner har overvejet forskellige serviceniveauer i tilrettelæggelsen af indsatsen. Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland har forsøgt at øge konkurrencen ved at opdele den samlede indsats i forskellige geografiske områder. Region Hovedstaden og Region Sjælland har via kontrolbud søgt viden om de omkostninger, der ville være ved egen drift. Region Sjælland har ikke udskilt ambulancekørslen fra den planlagte liggende befordring, så enhedsprisen på ambulancekørslen kan identificeres og sammenlignes med priser i andre regioner og med kommende udbud. De regioner, der har gjort mest for at skærpe konkurrencen, er også de regioner, hvor der eksisterer mest konkurrence om ambulancekørslen. Organisering af indsatsen 68. Med udgangspunkt i regionernes egen målsætning om at tilrettelægge sundhedsvæsenet ud fra LEON-princippet, skal regionerne tilstræbe at få den valgte indsats til lavest mulige omkostninger for dermed at få mest mulig sundhed for pengene. 69. Regionerne kan vælge selv at drive en indsats med eget basisberedskab (ambulancer), supplerende beredskab og AMK-vagtcentral, eller de kan vælge at sende opgaven eller dele af den i udbud. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at regionernes omkostninger til præhospitale aktiviteter ikke umiddelbart er sammenlignelige, da regionerne ikke opgør deres omkostninger på en ensartet måde. Tabel 8 viser, hvordan indsatsen drives i regionerne, og hvilke omkostninger der er forbundet med den for Tabel 8. Udgifter til basisberedskab, supplerende beredskab og AMK-vagtcentral (Mio kr.) Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Basisberedskab (A-, B- og C-kørsler) og 20 % af den planlagte liggende befordring (D-kørsel) (ca. 10 mio. kr.) Supplerende beredskab AMK-vagtcentral, herunder akuttelefon 490 Basisberedskab (A-, B- og C-kørsler) og 100 % af den planlagte liggende befordring (D-kørsel) Supplerende beredskab AMK-vagtcentral 394 Basisberedskab (A-, B- og C-kørsler) og supplerende beredskab AMK-vagtcentral 468 Basisberedskab (A-, B- og C-kørsler) Supplerende beredskab AMK-vagtcentral 466 Basisberedskab (A-, B- og C-kørsler) Supplerende beredskab AMK-vagtcentral 263 Præhospitale udgifter i alt Note: Farvet felt betyder, at ydelsen er købt ved en leverandør. For resten gælder, at regionen helt eller delvist varetager ydelsen. Kilde: Regionerne. I alt

46 Bilag 1 - Side -32 af 41 OMKOSTNINGER TIL DEN PRÆHOSPITALE INDSATS 25 Tabel 8 viser, at regionerne samlet brugte ca. 2,1 mia. kr. på basisberedskab, supplerende beredskab og AMK-vagtcentral i Region Hovedstaden havde omkostninger for 490 mio. kr., Region Sjælland for 394 mio. kr., Region Syddanmark for 468 mio. kr., Region Midtjylland for 466 mio. kr., mens Region Nordjylland havde omkostninger for 263 mio. kr. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at regionerne har forskellige muligheder for at opgøre deres omkostninger til den akutte ambulancekørsel i basisberedskabet. Region Sjællands omkostninger på 394 mio. kr. indeholder også alle omkostninger til planlagt liggende befordring. Region Sjælland oplyser, at basisberedskabet løser hovedparten af den planlagte liggende befordring, og at det kun er ca. 40 % af de planlagte patienttransporter (kategori C og D), der kan udskilles fra basisberedskabet. Region Sjælland har valgt at lade basisberedskabet udføre alle dele af både den akutte ambulancekørsel og den planlagte befordring. Da de 2 kategorier ikke er driftsmæssigt adskilt, oplyser regionen, at det heller ikke er muligt at foretage en omkostningsmæssig isolering af omkostningerne til den akutte ambulancekørsel. I de øvrige regioner er den planlagte befordring udskilt i en særlig kontrakt. Region Hovedstaden oplyser, at regionens basisberedskab derudover udfører 20 % af den samlede planlagte liggende befordring (kategori D), hvilket ifølge Region Hovedstaden udgør ca. 10 mio. kr. Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland har udskilt den planlagte liggende befordring (kategori D) fra deres basisberedskab, der derfor kun indeholder kategorierne A, B og C. Det er derudover muligt for Region Midtjylland at opgøre omkostningerne til den akutte del af den (kategori A og B). I udskillelsen af den akutte del er der taget udgangspunkt i den tid, som beredskaberne anvender på akutte opgaver, og i de akutte tures andel af det samlede antal ture. Den akutte ambulancekørsel udgjorde 230 mio. kr. i Det er efter Rigsrevisionens opfattelse nødvendigt, at regionerne på et gennemsigtigt grundlag kan vurdere prisen på enkeltydelser fx akut ambulancekørsel i basisberedskabet både i indeværende kontraktperiode, men også i bestræbelsen på at opnå den bedst mulige pris ved kommende udbud. Endelig viser tabel 8, at regionerne køber en stor del af indsatsen af eksterne leverandører. Alle regioner har haft deres basisberedskab i udbud og køber hele basisberedskabet af leverandører. Alle regioner bemander akutlægebiler i det supplerende beredskab med regionalt ansatte læger. Region Hovedstaden driver som den eneste region hele det supplerende beredskab. Region Sjælland driver dele af det supplerende beredskab selv, mens Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland køber det supplerende beredskab af leverandører. Region Hovedstaden og Region Midtjylland driver selv deres AMKvagtcentral. Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland har hjemtaget den sundhedsfaglige visitation, mens leverandører står for disponering af hjælpen. Driften af AMK-vagtcentralen er dermed delt imellem regionerne og leverandører. 70. Regionerne kan anvende enten en responstidsmodel eller en beredskabsmodel til at organisere indsatsen. De 2 modeller har i udgangspunktet forskellige muligheder og begrænsninger, bl.a. i forhold til indsigt i drift og optimering af driften, jf. tabel 9. I responstidsmodellen bestemmer leverandøren omfanget og placeringen af beredskabet og har ansvaret for at overholde den fastsatte responstid. I beredskabsmodellen er det regionen, som har ansvaret for omfang, placering af beredskabet og overholdelse af responstid.

47 Bilag 1 - Side -33 af OMKOSTNINGER TIL DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Tabel 9. Muligheder ved responstidsmodel og beredskabsmodel Responstidsmodel Beredskabsmodel Fastsættelse af responstidsmål Regionen Regionen Ansvar for overholdelse af responstid Leverandøren Regionen Ansvar for mængde og placering af beredskab Leverandøren Regionen Ansvar for disponering på AMK-vagtcentral Leverandøren Regionen Indblik i kapacitetsbehov Nej Ja Indblik i udnyttelsesgrad Nej Ja Optimalt grundlag for fremtidig planlægning af den Nej Ja Kilde: Regionerne. Det fremgår af tabel 9, at leverandøren i responstidsmodellen selv bestemmer omfanget og placeringen af beredskabet og har ansvaret for at overholde den fastsatte responstid. Hvis leverandøren ikke kan overholde responstiden, bliver denne pålagt en bod for forsinkelsen. Ved valget af en responstidsmodel er det derfor ikke nødvendigt, at regionen har indblik i kapacitetsbehov og udnyttelsesgrad. I beredskabsmodellen er det regionen, som køber et specifikt antal beredskabstimer, og som har ansvaret for omfang, placering og overholdelse af responstid. Region Sjælland og Region Nordjylland har oplyst, at de valgte responstidsmodellen, da de ved 1. udbud af indsatsen vurderede, at de ikke havde tilstrækkelig indsigt i det præhospitale område til på egen hånd at kunne optimere driften. Da ambulanceleverandøren i disse regioner er kontraktligt forpligtet til at overholde en responstid, forudsættes det, at leverandøren har indflydelse på, hvordan ambulancerne disponeres. Regionerne har oplyst, at selv om modellen ikke fordrer, at de har indblik i kapacitetsbehov og udnyttelsesgrad, så har de valgt at få indblik i disse, da de derved kan sikre, at leverandøren løbende driftsoptimerer. Desuden begrunder regionerne valget med, at de ønsker, at det er leverandørerne, der skal være ansvarlige for at levere det politisk fastlagte serviceniveau. Dermed har de 2 regioner valgt en organisering, der kombinerer elementer fra begge modeller. Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark har valgt beredskabsmodellen og har selv beregnet, hvor meget beredskab det kræver at overholde den ønskede responstid. Leverandøren af ambulancekørslen er ansvarlig for at levere dette beredskab. Det er regionerne, der i beredskabsmodellen bestemmer, hvor beredskabet skal være placeret geografisk i regionen. Udbud af basisberedskab 71. Regionerne har siden deres etablering samarbejdet om udbudsprocessen, hvor de fælles rammer, indholdet og tidsplanerne for udbuddene koordineres i en række tværregionale udbudsgrupper og i regi af Danske Regioner. I 2006 indgik de kommende regioner således en aftale med Center for Trafik og Transport (DTU) om at gennemføre en række analyser ved hjælp af et simuleringsværktøj, der bl.a. kan simulere konsekvenserne i forhold til omkostninger ved forskellige tiltag i den. 72. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at regionerne i 2007 overtog de standardkontrakter, som amterne havde med den største private leverandør af ambulancekørsel. Denne ene leverandør stod på det tidspunkt for ca. 90 % af ambulancekørslen i Danmark. Standardkontrakterne kunne ikke genforhandles, og indsatsen skulle i udbud, før en aftale kunne indgås med en leverandør.

48 Bilag 1 - Side -34 af 41 OMKOSTNINGER TIL DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Kontraktperioden for regionernes basisberedskab fremgår af figur 2. Figur 2. Kontraktperioder for regionernes basisberedskab Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 1. september januar februar februar 2014 og 2015 (forlænget til 2016) 1. september september 2013 (forlænget til 2015) 1. december december 2013 (forlænget til 2014) 1. april april 2014 (forlænget til 2015) Det fremgår af figur 2, at regionerne ikke har de samme start- og udløbsdatoer for kontrakterne med leverandørerne af basisberedskab. Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland indgik kontrakt fra 2009, mens Region Nordjylland indgik kontrakt fra april Ambulancekontrakterne løber som udgangspunkt i 4-6 år, men kan forlænges i 2 gange 1 år. Alle regioner har forlænget deres kontrakter, bl.a. for at sikre mere tid til forberedelsen af det forestående udbud. 74. Rigsrevisionen har undersøgt regionernes arbejde med at skabe gennemsigtighed og minimere omkostningerne til indsatsen forud for de indeværende kontrakter. Rigsrevisionen har vurderet, om regionerne i deres forberedelse og gennemførelse af udbud har: undersøgt alternative serviceniveauer for indsatsen forsøgt at skærpe konkurrencen ved fx at opdele regionen i mindre geografiske områder udført kontrolbud. 75. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at alle regioner i deres tilrettelæggelse af indsatsen overvejede forskellige serviceniveauer, dvs. forskellige mål for, hvor hurtigt ambulancen under normale omstændigheder skal være fremme. Ud fra disse serviceniveauer er det muligt for den enkelte region at træffe en beslutning om, hvad en given ambulanceresponstid har af konsekvenser for regionens omkostninger til det præhospitale område. Alle regioner valgte i forbindelse med 1. udbud et serviceniveau, der er på samme niveau eller bedre end det, der var gældende i amternes tid. Regionerne har forud for udbuddet ligeledes taget stilling til, hvad der i regionen anses for den bedst mulige behandling. Rigsrevisionen finder, at regionernes indsatser i den sammenhæng afspejler en begrænset viden om, hvad der virker, hvilket særligt ses i forhold til regionernes forskellige opfattelser af, hvordan og i hvilket omfang læger skal bruges i den præhospitale indsats. Rigsrevisionen finder derfor, at et øget fokus på effekter af indsatsen vil være med til at understøtte kommende beslutninger om indsatsens tilrettelæggelse. 76. Regionerne oplyser, at markedsforholdene på det præhospitale område er præget af, at der er ganske få leverandører og derfor ingen reel konkurrence.

49 Bilag 1 - Side -35 af OMKOSTNINGER TIL DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at 3 ud af 5 regioner har forsøgt at skærpe konkurrencen på området ved at opdele udbuddet af basisberedskab i mindre geografiske delområder for at gøre det attraktivt og muligt for nye leverandører at komme ind på markedet. Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland er opdelt i henholdsvis 10, 6 og 8 delområder og har henholdsvis 3, 2 og 3 leverandører af ambulancekørsel. For alle regioner gælder det dog, at 20 ud af i alt 26 regionale delområder stadig drives af den samme leverandør. 77. Region Hovedstaden og Region Sjælland afgav i forbindelse med 1. udbud et kontrolbud, hvor regionen selv beregner en pris på basisberedskabet på samme vilkår som øvrige leverandører i udbuddet. Hvis en sammenligning af eksterne bud og kontrolbuddet viser, at det vil være økonomisk mere fordelagtigt at løse opgaven i regionalt regi, kan udbuddet annulleres. Regionerne valgte i den forbindelse ikke selv at drive basisberedskabet, men brugte deres kontrolbud i forbindelse med forhandlingerne med leverandørerne om de endelige aftaler. 78. Tabel 10 viser regionernes indsats for at skabe gennemsigtighed omkring omkostninger, forsøg på at minimere omkostninger gennem konkurrenceudsættelse, og om regionerne har flere leverandører af ambulancekørsel. Flere leverandører af ambulancekørsel kan ses som en indikation på, at regionen har opnået en grad af konkurrence på området. Nogle regioner har dog været begunstiget af, at de kommunale brandvæsner har været etableret som leverandører i lokalområderne. Tabel 10. Regionernes arbejde for at minimere udgifter til indsatsen Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Organisering Beredskab Responstid Beredskab Beredskab Responstid Faktorer, der fremmer konkurrence: 1. Forskellige serviceniveauer Ja Ja Ja Ja Ja 2. Regionen er opdelt i geografiske delområder Ja Ja Nej Ja Nej 3. Afgivet kontrolbud Ja Ja Nej Nej Nej 4. Udgifter kan opgøres Ja Nej Ja Ja Ja Konkurrence: Flere leverandører Ja Ja Nej Ja Nej Elementer af egen drift Ja Ja Nej Nej Nej Kilde: Regionerne. I forhold til at fremme konkurrencen viser tabel 10, at Region Hovedstaden opfylder alle 4 faktorer, idet regionen både har opstillet forskellige serviceniveauer, opdelt regionen i geografiske delområder, afgivet kontrolbud og er i stand til at udskille omkostningerne til akut ambulancekørsel. Region Sjælland og Region Midtjylland opfylder 3 ud af 4 faktorer, og Region Nordjylland og Region Syddanmark opfylder 2 ud af 4 faktorer.

50 Bilag 1 - Side -36 af 41 OMKOSTNINGER TIL DEN PRÆHOSPITALE INDSATS 29 I forhold til konkurrence viser tabel 10, at Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Hovedstaden har flere leverandører af ambulancekørsel. Region Sjælland og Region Hovedstaden har derudover elementer af egen drift af den, hvilket kan være med til at skærpe konkurrencen og mindske prisen på ydelser i indsatsen. Region Nordjylland og Region Syddanmark har hverken flere leverandører af ambulancekørsel eller elementer af egen drift. Flere leverandører af ambulancekørsel betyder ikke nødvendigvis, at regionerne har været i stand til at skærpe konkurrencen og gennemsigtigheden. Det betyder heller ikke nødvendigvis, at regionerne herved har fået en bedre pris på indsatsen. Det er dog Rigsrevisionens vurdering, at alle regioner fremadrettet bør arbejde for at øge gennemsigtigheden og konkurrenceudsættelsen, fx ved at lave kontrolbud som Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at et kontrolbud ikke nødvendigvis medfører, at regionen skal hjemtage opgaven, men regionerne har muligheden, hvis det er mere fordelagtigt at løse opgaven i eget regi. B. Data om præhospitale aktiviteter 79. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende: Regionerne har forsøgt at etablere it-systemer gennem udbud i 2008, men da leverandøren ikke var i stand til at levere systemet, har regionerne siden 2009 lejet adgang til en privat leverandørs system. Regionerne forventer, at et nyt samlet system med både elektroniske ambulancepatientjournaler og et system til brug i AMK-vagtcentralen kan implementeres i løbet af 2014 og Region Hovedstaden har købt og implementeret et system i AMK-vagtcentralen i maj Regionen vil tilkøbe en applikation til sit system, så det bliver kompatibelt med de øvrige regioners system, når dette implementeres i løbet af 2014 og Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at regionerne manglede indsigt i både aktiviteter og økonomi på det præhospitale område, da regionerne overtog det fra amterne i Undersøgelsen har vist, at regionerne har arbejdet for at sikre sig data om den præhospitale indsats siden Regionerne har i 2013 endnu ikke implementeret specialdesignede it-systemer med adgang til præhospitale data. Systemet skal understøtte regionerne i en optimal tilrettelæggelse og drift af den og sikre viden om specifikke ydelser både i forhold til pris og til brug i kvalitetsopfølgninger. Regionerne har derfor i 2010 etableret deres eget kommunikationssystem mellem de kørende præhospitale enheder, og i AMK-vagtcentralerne bliver alle driftsdata opsamlet. Regionerne har dermed de driftsdata til rådighed, som er nødvendige for at kunne gennemføre controlling af drift og afregning. Figur 3 er en oversigt over regionernes arbejde med at sikre sig egne it-systemer til brug i indsatsen.

51 Bilag 1 - Side -37 af OMKOSTNINGER TIL DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Figur 3. Udvikling af regionale it-systemer til den 2008 I 2008 forsøgte Økonomistyrelsen at udbyde et system til brug i AMK-vagtcentralen. Systemet ville sikre, at regionerne fik ejerskab til data om præhospitale ydelser. Leverandøren af it-systemet var efterfølgende ikke i stand til at levere systemet I 2009 indgik regionerne en aftale om midlertidigt at leje et it-system af en privat leverandør, der også var blevet pålagt at stille data til rådighed for alle bydere i forbindelse med regionale udbud af ambulancekørslen i Regionerne gik senere i 2009 selv i udbud med en permanent it-løsning målrettet regionernes behov. I dette udbud ligger både en ny elektronisk ambulancepatientjournal og et system til brug i AMK-vagtcentralen Det nye it-system er foreløbigt forsinket i 22 måneder, men forventes at være implementeret i løbet af 2014 og Sikkerhedsnettet (SINE) er beredskabernes (præhospital, politi, brandvæsen mfl.) fælles radiosystem, der skal sikre grundlaget for et øget samarbejde og koordinering på tværs af beredskaberne både i hverdagen og ved større hændelser. Med nettet er der lagt stor vægt på, at alle samtaler kommer igennem til de rigtige modtagere uden at blive hørt af andre. Figur 3 viser, at der har været flere udfordringer for regionerne i forhold til at sikre sig specialudviklede it-systemer. Regionerne forventer, at et nyt it-system kan implementeres i løbet af 2014 og Formålet med den nye it-løsning er ifølge regionerne at give mulighed for at foretage optimal styring af driften på det præhospitale område og sikre, at patienterne får den helt rigtige hjælp fra starten. Desuden er det nødvendigt at udskifte det nuværende system, da systemet siden 2009 har været lejet af en privat leverandør. Desuden er det lejede system teknologisk forældet og vil på sigt ikke kunne vedligeholdes. Endelig kan systemet ikke leve op til lovens krav om kommunikation på sikkerhedsnettet, hvor forskellige beredskaber skal kunne kommunikere sammen. Region Hovedstaden er som den eneste region ikke med i den fælles regionale aftale om et nyt system til AMK-vagtcentralen, da regionen har købt og implementeret et system i maj Regionen vil tilkøbe en applikation til sit system, så det bliver kompatibelt med de øvrige regioners system, når det implementeres i løbet af 2014 og Det nye it-system indeholder bl.a. en elektronisk ambulancepatientjournal og et system til brug i AMK-vagtcentralen. Regionerne har oplyst, at den nye elektroniske ambulancepatientjournal skal sikre, at data dels bliver opsamlet mere systematisk i forhold til nu, dels bliver leveret til en kommende database på det præhospitale område. Alle regioner oplyser, at de vil indføre den nye elektroniske ambulancepatientjournal, hvorfor Region Nordjylland erstatter den nuværende elektroniske journal med den nye. Det system, der skal bruges i AMK-vagtcentralen, skal ifølge regionerne understøtte en mere effektiv planlægning og drift af den ved at: give øget statistisk datagrundlag om den præhospitale drift give mulighed for at stille eventuelle leverandører lige ved kommende udbud, da regionerne og ikke en af leverandørerne kontrollerer data give en forbedret mulighed for at regionernes AMK-vagtcentraler kan overtage disponeringen for hinanden ved nedbrud på de enkelte AMK-vagtcentraler. Rigsrevisionen, den 15. januar 2014 Annie Nørskov fg. /Claus Vejlø Thomsen

52 Bilag 1 - Side -38 af 41 INDIKATOROPFYLDELSE I AMBULANCEPATIENTJOURNALER 31 Bilag 1. Indikatoropfyldelse i ambulancepatientjournaler Indikator Region Hovedstaden Region Sjælland Region Midtjylland Region Nordjylland Region Syddanmark I beretningen Er patientjournalføringen i overensstemmelse med indikator 2? Er anvendelsen af telemedicin i overensstemmelse med retningslinjerne i indikator 1? Er der dokumentation for indhentning af informeret samtykke til den udførte behandling, hvor sådan dokumentation kræves i organisationens retningslinjer? Er indholdet af meldingen relevant og brugbar information? Er der dokumentation for, at der er foretaget en initial vurdering af vitale værdier? Er der dokumentation for, at der er igangsat en relevant behandling på baggrund af den initiale vurdering? Er der dokumentation for, at der er foretaget løbende observation af patienten? Er der dokumentation for, at der er foretaget en vurdering af vitale værdier ved afslutning af kontakten? Er der dokumentation for, at der er foretaget en relevant klinisk vurdering af patienten, før eventuelle lægemidler er administreret? Er der dokumentation for, at der er spurgt om allergi, før eventuelle lægemidler er administreret? 63 % 67 % 87 % 81 % 38 % 67 % (1.463 af 2.189) 36 % 81 % 74 % 59 % 50 % - 2) 90 % 51 % 41 % 84 % 64 % - 2) - 1) - 1) 85 % 77 % 83 % - 2) 79 % 93 % 88 % 81 % 89 % - 2) 84 % 93 % 90 % 73 % 87 % 89 % (1.463 af 1.649) 87 % 87 % 87 % 83 % 85 % - 2) 80 % 79 % 80 % 60 % 71 % 75 % (1.475 af 1.964) 94 % 91 % 98 % 77 % 88 % - 2) 75 % 18 % 61 % 67 % 57 % - 2)

53 Bilag 1 - Side -39 af INDIKATOROPFYLDELSE I AMBULANCEPATIENTJOURNALER Indikator Er der dokumentation for dosis og administrationstidspunkt ved eventuel anvendelse af lægemidler? Er der dokumentation for, at der er foretaget en relevant klinisk vurdering af patienten efter eventuelle lægemidler er administreret? Er der dokumentation for, at afslutningen af den på stedet er sket i overensstemmelse med retningslinjerne i indikator 1? Er der dokumentation for, at overdragelse til modtageenheden er sket i overensstemmelse med retningslinjerne i indikator 1? Er der dokumentation for, at patienten har afslået behandlingen eller ønsker at afbryde behandlingen? Er der dokumentation for, at patienterne inden for hver af de 7 specifikke kliniske tilstande er behandlet i henhold til de kliniske retningslinjer beskrevet i indikator 1? Region Hovedstaden Region Sjælland Region Midtjylland Region Nordjylland Region Syddanmark I beretningen 92 % 84 % 91 % 95 % 90 % - 2) 94 % 81 % 93 % 82 % 80 % - 2) 55 % - 1) 58 % 40 % 26 % - 2) 59 % 48 % 47 % 69 % 45 % 56 % (1.090 af 1.962) 84 % - 1) 64 % 33 % 84 % - 2) 89 % 97 % 88 % 82 % 72 % - 2) 1) 2) Den pågældende indikator indgår ikke i regionens audits af ambulancepatientjournaler. Den pågældende indikator indgår ikke i beretningen. Kilde: Regionerne.

54 Bilag 1 - Side -40 af 41 ORDLISTE 33 Bilag 2. Ordliste Akkreditering Akutbil Akutlægebil Ambulancebehandler AMK-vagtcentral (Akut Medicinsk Koordinationvagtcentral) Anæstesisygeplejerske Audit Beredskab Beredskabsmodel Dansk Indeks for akuthjælp Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) Disponering IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) LEON-princippet Paramediciner Planlagt liggende befordring Responstid Responstidsmodel En kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer, om en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et sæt fælles standarder. Et udrykningskøretøj, der kan sendes sammen med en ambulance, og som bringer fx en paramediciner eller anæstesisygeplejerske frem til borgeren, som er akut syg eller tilskadekommen. En akutbil kan ikke transportere patienter. Et udrykningskøretøj, der kan sendes sammen med en ambulance, og som bringer en læge med erfaring i præhospital indsats frem til borgeren, der er akut syg eller tilskadekommen. En akutlægebil kan ikke transportere patienter. Ambulanceredder, der har gennemført en overbygning på ambulanceassistentuddannelsen. Ambulancebehandlere bemander ud over akutbiler ambulancer, da der skal være minimum én ambulancebehandler i en ambulance. Modtager alle opkald, som omhandler akut sygdom og tilskadekomst. Ligeledes varetages opkald fra bl.a. almen praksis og lægevagt. AMK-vagtcentralen vurderer opgavens hastegrad og beslutter, hvilken præhospital hjælp der skal sendes. Sygeplejerske med speciale i bedøvelse. En metode til kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet, hvor kvaliteten af ydelser vurderes på grundlag af konkrete patientforløb. En samlet betegnelse for den del af regionernes indsats, som udgøres af det mandskab og de køretøjer, der sendes ud til borgeren, som er akut syg eller tilskadekommen. Beredskabet kan opdeles i et basisberedskab af ambulancer, og et supplerende beredskab af fx akutbiler og akutlægebiler. Model, hvor det er regionen, som har ansvaret for omfanget og placeringen af beredskabet og for overholdelsen af responstid. Et elektronisk værktøj, som skal understøtte den sundhedsfaglige visitation. Indekset skal sikre, at der på baggrund af fastlagte kriterier sker en ensartet indhentning af information og kommunikation med borgeren, der ringer 1-1-2, så den rette indsats sendes til rette tid. Et tværgående kvalitetsudviklingssystem, der er indført i sundhedssystemet, herunder i en særlig version på det præhospitale område. Den resursemæssige tildeling af hjælp, der kommer af den sundhedsfaglige visitation. Der kan fx disponeres en ambulance eller en akutlægebil. Koordinerer udviklingen af DDKM. LEON-princippet er, at opgaver løses på Laveste Effektive Omsorgs- og behandlings- Niveau. Princippet indgår i både Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og i Danske Regioners arbejde med at effektivisere sundhedsvæsenet. En ambulancebehandler, der har gennemført videreuddannelse for at opnå et højere kompetenceniveau. Er ikke-akut transport af patienter, fx patienter, der flyttes fra et sygehus til et andet. Den tid, der går, fra AMK-vagtcentralen modtager et opkald til disponering, til første ambulance/beredskab er fremme hos borgeren. Model, hvor leverandøren bestemmer omfanget og placeringen af beredskabet og har ansvaret for at overholde den fastsatte responstid.

55 Bilag 1 - Side -41 af ORDLISTE Sikkerhedsnettet (SINE) Sundhedsfaglig visitator Udrykningslæge Utilsigtet hændelse Er beredskabernes (præhospital, politi, brandvæsen mfl.) fælles radiosystem, der skal sikre grundlaget for et øget samarbejde og koordinering på tværs af beredskaberne både i hverdagen og ved større hændelser. Med sikkerhedsnettet er der lagt stor vægt på, at alle samtaler kommer igennem til de rigtige modtagere uden at blive hørt af andre. Fra maj 2011 fik alle regioner sundhedsfaglige visitatorer i deres AMK-vagtcentral. Alle opkald bliver således i dag viderestillet til en sygeplejerske eller en ambulanceredder med særlige kompetencer, som vurderer, hvilken hjælp der skal sendes, samtidig med, at vedkommende giver indringer råd og vejledning, indtil hjælpen er fremme. En praktiserende læge, der kører ud til akutte situationer i lokalområdet. En begivenhed, der forekommer i forbindelse med behandling af patienter. Utilsigtede hændelser omfatter hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten skader eller kunne have skadet patienten.

56 Bilag 2 - Side -1 af 3 Regionsrådsformanden Kongens Vænge Hillerød Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K Telefon Direkte Mail regionsraadsformand@regionh. dk Dato: 26. marts 2014 Udtalelse fra regionsrådet til ministerredegørelse til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning om regionernes. Region Hovedstaden takker for muligheden for at komme med en udtalelse til ministeren. Rigsrevisionens beretning retter fokus på et område, der er under stor udvikling, og beretningen giver derfor et meget aktuelt billede af opnåede resultater såvel som fortsatte udfordringer på det præhospitale område. Generelt er det vurderingen, at Rigsrevisionens beretning på en række områder giver et retvisende billede af regionernes, men der er også områder, hvor beretningen og undersøgelsesfokus med fordel kunne være uddybet, hvis der skulle være givet et retvisende billede af det præhospitale område, som har undergået og stadig undergår store forandringer. Det præhospitale område er blevet styrket I tråd med Rigsrevisionens vurdering, fremhæver Statsrevisorerne i deres bemærkninger til Rigsrevisionens beretning, at regionerne i flere år har forbedret kvaliteten i den, bl.a. ved at indføre sundhedsfaglig visitation på AMK- Vagtcentralerne, øget specialiseret behandling af patienterne inden ankomst til hospitalet, akkreditering i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel, ambulanceudbud mv. Rigsrevisionen baserer deres vurdering på, at den er gået fra udelukkende at være en transportservice, til at der nu ofte påbegyndes avanceret behandling på skadestedet samt under transporten til hospitalet. Det er vurderingen, at denne positive udvikling har kunnet finde sted, fordi regionerne har haft fokus på at udvikle faglige kompetencer, nye behandlingsmuligheder samt supplerende beredskaber i form af akutlægebiler, akutlægehelikoptere mv. Den sundhedsfagligt rette hjælp til rette tid og til lavest mulige omkostninger Statsrevisorerne finder det meget tilfredsstillende, at regionerne har sikret, at akut hjælp i de fleste tilfælde når frem til borgerne i rette tid. Region Hovedstaden har hele tiden fokus på udviklingen i responstider ved ambulance kørsel og liggende sygetransport samt rette behandlingsniveau alm. ambulance, paramediciner ambulance eller akutlægeindsats. Siden Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet blev etableret som selvstændig virksomhed den 1. januar 2012 udarbejdes der en årlig afrapportering over aktiviteter og udviklingsindsatser herunder opgørelse af responstider til regionsrådet.

57 Bilag 2 - Side -2 af 3 For at understøtte hurtig respons i den enkelte situation er der i disponeringssystemet på Region Hovedstadens AMK-Vagtcentral en alarm til markering af overskridelse af responstiden. Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at regionerne ikke ved nok om, hvorvidt borgerne modtager den rette hjælp, og om den er tilrettelagt til lavest mulige omkostninger. Statsrevisorerne fremhæver, at der derfor ikke er sikkerhed for, at borgerne på tværs af regionerne får akut hjælp af tilstrækkelig høj kvalitet. I Region Hovedstaden er der kontinuerligt fokus på at sikre, at borgere får den rette akutte hjælp også i samarbejde med de andre regioner. Således benytter alle regioner Dansk Indeks som beslutningsstøtteværktøj, når der visiteres og disponeres hjælp til borgere. Dansk Indeks revideres løbende i et samarbejde mellem regionerne. Derudover har Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland igangsat et forskningsprojekt for at undersøge, om Dansk Indeks sikrer borgerne den rette hjælp projektet afsluttes primo Region Hovedstaden har desuden valgt specifikt at anvende hjertestopforløb som indikator for vurdering af den sundhedsfaglige indsats på AMK-Vagtcentralen og for den og dermed om borgerne får den rette hjælp. Den præhospitale indsats er tilrettelagt med henblik på tidlig erkendelse, relevant visitation og disponering, korte responstider og effektiv præhospital behandling. Regionen har foretaget gennemgang af samtlige hjertestop for at vurdere og måle effekten af den sundhedsfaglige visitation. Samtlige hjertestopforløb er gennemgået i 6 måneder før og efter maj 2011, hvor regionerne overtog de sundhedsfaglige 112- opkald. Resultatet viste en forbedret identifikation af hjertestop fra ca. 47 % til nu 76 % af hjertestop ved visitationen af 112-opkaldet af den sundhedsfaglige visitator med hjælp af Dansk Indeks I forhold til omkostningerne på det præhospitale område bemærker Statsrevisorerne, at udbud af ambulancekørsel mv. er begrænset af et monopollignende marked. I Region Hovedstaden blev der imidlertid udarbejdet kontrolbud i forbindelse med sidste udbud på ambulancekørsel, hvormed regionen kunne sammenligne de indkomne tilbud og på den måde fik større indsigt i økonomien bag tilbuddene. Region Hovedstaden har fortsat fokus på at få løst opgaven med ambulanceberedskab til den økonomisk mest fordelagtige pris, bl.a. ved at gøre brug af kontroludbud og ved at opdele regionen i flere delområder, så det også er muligt for mindre leverandører at byde på ambulanceberedskabet. I forhold til kritikken af sammenligningsgrundlag på tværs af regionerne efterlyser Statsrevisorerne, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sammen med regionerne fastsætter få, fælles og styrbare minimumsstandarder for kvalitet og effekt af den. Side 2

58 Bilag 2 - Side -3 af 3 Region Hovedstaden vil naturligvis meget gerne indgå i samarbejdet om fastsættelse af minimumsstandarder for kvalitet og effekt af den. Dette arbejde er allerede igangsat på tværs af regionerne i regi af Danske Regioner. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Side 3

59 Punkt nr. 8 - Vision for fælles sundhedshuse Bilag 1 - Side -1 af februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og sammenhængende forløb for borger og patient. Innovation og samarbejde på tværs af sektorer er essentielt for at vi lykkes med den dagsorden. På tværs af sektorer kræver det mod til at afprøve nye løsninger og udfordre de eksisterende strukturer. Vi vil sætte dagsordenen for udvikling af nye tværsektorielle tilbud, uafhængig af de nuværende organisatoriske rammer. Dette er en Vision for Fælles Sundhedshuse i Region Hovedstaden. Målet er at virkeliggøre visionen. I første omgang som et modelprojekt i Helsingør og høste erfaringer til eventuelle kommende fælles sundhedshuse i Region Hovedstaden. Det er visionen, at fælles sundhedshuse skal sikre bedre udnyttelse af ressourcerne, give større fleksibilitet i opgavevaretagelsen og dermed opnå mere sundhed for pengene. Visionen om fælles sundhedshuse tager afsæt i borgerens og patientens behov, faglig kvalitet og lavest mulige effektive omkostningsniveau. Fælles sundhedshuse skal sætte rammen om fremtidens tilbud til borgere og patienter udenfor hospitalet. Det skal være attraktivt for borgerne, og borgere og patienter skal føle sig inddraget i et koordineret, informeret og effektivt behandlingsforløb. Fælles sundhedshuse skal integrere og koble kommunale sundheds-, forebyggelsesog rehabiliteringstilbud med behandlingstilbud på hospitaler og i almen praksis, indenfor rammer der understøtter samarbejde om og med borgeren og patienten. Fælles sundhedshuse skal inspirere til samarbejde eller nye partnerskaber mellem de omkringliggende kommuner om at skabe attraktive tilbud for borgerne i området. Fælles sundhedshuse skal understøtte nytænkning og en anderledes indsats overfor patienter og borgere, der animerer til at tage ansvar for egen sundhed. Fælles sundhedshuse skal være fleksible, så de kan rumme fremtidig udvikling og forandringer på sundhedsområdet. I Danmark dækker begrebet sundhedshus i dag over meget forskelligt indhold. Denne vision tager afsæt i erfaringer, der er gjort med sundhedshuse andre steder og i rapporten Nære Akut- og Sundhedstilbud, der blev udarbejdet mellem region og kommuner i planområde nord i 2011.

60 Punkt nr. 8 - Vision for fælles sundhedshuse Bilag 1 - Side -2 af 6 Udvikling på sundhedsområdet Sundhedsområdet er i en løbende forandringsproces hvor nye behandlingstilbud kontinuerligt udvikles og ændres. Nye behandlingstilbud kalder på forandring af de måder, vi løser opgaverne på, og medfører en stadig tilpasning af, hvornår der er behov for en hospitalsindsats, og hvornår en sundhedsindsats bedst løses i almen praksis eller i kommunen. Samtidig får vi flere og flere ældre, der lever længere. Det betyder også, at vi får flere borgere, der lever med en eller flere kroniske sygdomme. Den demografiske udvikling har medført et stadigt stigende fokus på sammenhængende forløb, og på hvordan der skabes bedst mulig sammenhæng mellem de indsatser, der leveres på hospitalerne og i det nære sundhedsvæsen. I den forbindelse er der behov for at udvikle og etablere nye tilbud og samarbejdsmodeller for at kunne håndtere det øgede antal borgere, der har behov for sundhedsydelser og den øgede kompleksitet, som en række af borgernes sygdomsforløb er præget af. Gevinster ved fælles sundhedshuse Livskvalitet og let adgang til sundhedstilbud Fælles sundhedshuse skal understøtte borgerne i at tage ansvar for eget helbred ved at styrke borgerens evne til at mestre egen sygdom og fokusere på sundhed frem for sygdom. For nogle borgere er det forbundet med tryghed at have relevante sundhedstilbud, hvortil der er let adgang. For andre borgere har det betydning, at der er én entydig indgang, så de ved hvor de skal henvende sig. Ved at samle kommunale og regionale sundhedstilbud i fælles sundhedshuse vil mange borgere kunne få dækket behov for sundhedsydelser på samme matrikel. Lighed i sundhed Fælles sundhedshuse skal danne rammen om fremtidens måde at designe sundhedstilbud til de patienter og borgere, der er vanskelige at favne i de traditionelle tilbud. For eksempel gennem opsøgende arbejde, forløbskoordinatorer for den socialt udsatte eller sårbare patient, gennem design af mindre autoritative fysiske rammer eller lignende. Fælles sundhedshuse vil give optimale rammer for samarbejde på tværs mellem forskellige fagligheder med forskellige kompetencer for at imødekomme denne målgruppes behov. I forhold til udsatte borgere og sårbare patienter er det dels en udfordring for sundhedsvæsenet at tilrettelægge tilbud der matcher særlige behov, såvel som det er en udfordring at motivere dem til at tage imod relevante tilbud. Samtidig viser undersø- Side 2

61 Punkt nr. 8 - Vision for fælles sundhedshuse Bilag 1 - Side -3 af 6 gelser, at ulighed i sundhed på flere områder er en stigende udfordring 1. Der er bred enighed om, at der er behov for at udvikle og finde nye måder at tilbyde differentierede sundhedsydelser på. Sammenhængende forløb Borgerne skal opleve fælles sundhedshuse som sømløse. Fælles sundhedshuse skal fysisk understøtte, at kommuner, hospitaler og almen praksis arbejder bedre og tættere sammen om at give borgerne de bedst mulige sammenhængende forløb, når de modtager sundhedsydelser i forskellige sektorer. En af de store udfordringer for sundhedsvæsenet er at sikre sammenhæng mellem indsatserne som helhed og for den enkelte borger, uanset om indsatsen er forankret kommunalt eller regionalt. En stor gruppe borgere og patienter modtager sundhedsydelser fra både hospital, almen praksis og kommune og har et særligt behov for, at samarbejdet fungerer på tværs af sektorer og faggrupper. Det er eksempelvis ældre sårbare medicinske patienter, borgere med kronisk sygdom, herunder særligt multisyge (personer med flere samtidige kroniske tilstande), børn og svangre mm. Tidlig opsporing Fælles sundhedshuse skal være platform for udvikling af samarbejde om forebyggelse og sundhedsfremme for at undgå, at borgere bliver patienter. Hvis det skal lykkedes, er der behov for at styrke tidlig opsporing af borgere, der er i risiko for at udvikle kronisk sygdom eller anden sygdom. På den måde kan vi forsinke eller direkte forebygge udvikling af sygdom. Ved at samle en række forebyggelses- og sundhedstilbud i fælles sundhedshuse, øges mulighederne for at arbejde proaktivt og nyskabende med at forebygge og opspore symptomer på sygdom. Endelig er der i forhold til tidlig opsporing potentiale i, at medarbejdere fra flere sektorer, der eksempelvis arbejder med gravide, børn og familier, misbrugere, borgere med kroniske sygdomme og psykisk syge får let adgang til at samarbejde. Fælles Sundhedshuse hvordan? Nye samarbejdsformer For at løfte de udfordringer det samlede sundhedsvæsen står over for, er det nødvendigt at udvikle nye måder at skabe sammenhæng på. Fælles sundhedshuse skal skabe nye rammer for videndeling og kompetenceudvikling på tværs af faggrupper og organisationer. Det skal skabe bedre koordinering, samarbejde og sømløse overgange og samlet set højne kvaliteten af sundhedstilbuddene. 1 Ulighed i sundhed- årsager og indsatser; Sundhedsstyrelsen og Københavns Universitet, Side 3

62 Punkt nr. 8 - Vision for fælles sundhedshuse Bilag 1 - Side -4 af 6 I dag betyder arbejdsdelingen mellem sektorerne, at der på nogle områder gives tilbud, der er overlappende, eller som ligner hinanden. Ved at samle denne type opgaver i fælles sundhedshuse skabes større fleksibilitet og smidighed i opgaveløsningen og færre overlap mellem indsatserne. Ligesom kendskab til vilkår og arbejdsgange i de øvrige sektorer forbedres, og der er mulighed for at skabe forståelse på tværs af organisationer, kulturer og fagligheder. Samtidig skal mulighederne for at arbejde sammen på nye måder afprøves. Eksempler på nye samarbejdsformer kan være fælles ledelse, fælles personale, fælles budgetter, fælles opgaveløsning og fælles mål. Opgaveløsning og arbejdsdeling Det er visionen, at fælles sundhedshuse skal sikre bedre udnyttelse af ressourcerne, give større fleksibilitet i opgavevaretagelsen og dermed opnå mere sundhed for pengene. I Sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne er det en politisk målsætning at sundhedstilbud til patienterne gives på lavest mulige effektive omkostningsniveau (LEON-princippet). Sundhedslovens opgavedeling mellem region og kommune og udviklingen af hospitalernes behandlingsformer med accelererede forløb, hurtigere udskrivninger og mere ambulant behandling betyder, at der i stigende grad laves aftaler mellem region og kommuner om overdragelse af opgaver. En af udfordringerne ved accelererede behandlingsforløb er, at kommunerne i højere grad end tidligere får borgere hjem, der er færdigbehandlede på hospitalet, men som fortsat har komplekse problemstillinger. Det stiller krav til de sygeplejefaglige kompetencer i kommunerne og adgang til lægefaglig rådgivning. Fælles sundhedshuse rykker behandlingen tættere på borgerne og kan lette kommunernes adgang til lægefaglig rådgivning. Aktører i et fælles sundhedshus Visionen for fælles sundhedshuse er, at der skal være plads til mange forskellige aktører og funktioner. I og med et fælles sundhedshus skal være for alle borgere i området, skal der også være tilbud, der er attraktive for borgere i andre kommuner end den kommune, som sundhedshuset er placeret i. Derfor skal fælles sundhedshuse invitere til nye partnerskaber mellem kommunerne. Det kunne eksempelvis være fælles tilbud, virtuelle konferencer mellem læger og kommunale sygeplejersker eller personale på kommunale akutpladser. For så vidt angår de alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger, er det visionen at skabe et tæt og frugtbart samarbejde med lægepraksis i lokalområdet, dog uden at alle praktiserende læger nødvendigvis skal have konsultation i fælles sundhedshuse. Men almen praksis er essentiel for at kunne opfylde visionen om det Side 4

63 Punkt nr. 8 - Vision for fælles sundhedshuse Bilag 1 - Side -5 af 6 sammenhængende patientforløb og inviteres derfor til at indgå i det videre forløb omkring udformning af fælles sundhedshuse. Erfaringer viser, at netværk i nærmiljøet kan være med til at understøtte nye livsformer. Derfor skal fælles sundhedshuse med de fysiske rammer understøtte nye netværk og aktiviteter og tilbud fra frivillige foreninger og civilsamfundet. Med fælles sundhedshuse skabes helt nye rammer for sammenhængende sundhedstilbud på tværs af sektorer. Det skal styrkes gennem samarbejde med uddannelsesog forskningsinstitutioner for derigennem at understøtte, at der kontinuerligt udvikles og skabe evidens på området. Side 5

64 Punkt nr. 8 - Vision for fælles sundhedshuse Bilag 1 - Side -6 af 6 Illustration af potentielt indhold i et fælles sundhedshus Praktiserende speciallæger Kiropraktorer Praktiserende fysioterapeuter Almen praksis Fodterapeuter Tandlæger Akutklinik Praktiserende psykologer Jordemoderkonsultationer Distriktspsykiatrien Kommunale akutpladser Aktiviteter indenfor borgerrettet forebyggelse Kommunale genoptræningspladser Telemedicinsk opkobling til områdehospitalet Tilbud i forløbsprogrammer Blodprøver Misbrugsrådgivning Forebyggende træning, vedligeholdende træning og genoptræning Den kommunale tandpleje (omsorgstandplejen og børnetandplejen) Diætistfunktion Socialrådgiverfunktion Base for sundhedsplejen Base for hjemmesygepleje og hjemmeplejen Ambulatoriefunktioner Mødested for mødregrupper Frivillige organisationer Administrative funktioner indenfor det kommunale sundhedsvæsen Apoteksfunktion Patientforeninger Røntgen Base for kommunelægerne Side 6

65 Punkt nr. 8 - Vision for fælles sundhedshuse Bilag 2 - Side -1 af 1 Modelprojekt med fælles sundhedshus i Helsingør, Planområde Nord Regionsrådet besluttede i juni 2012, som led i Hospitalsplan 2020, at arbejde på at etablere et sundhedshus i Helsingør i samarbejde med Helsingør Kommune for at sikre, at borgerne i regionens nordlige del og geografisk største optageområde fortsat havde et nært akuttilbud efter lukningen af Helsingør Hospital. I konstitueringsaftalen for Regionsrådet er det aftalt mellem parterne, at styrke det nære sundhedsvæsen i samarbejde med kommunerne. Et af midlerne er blandt andet udviklingen af regionens sundhedshus i Helsingør. Herunder indgår også at hvis Helsingør Kommune vil flytte og udvikle sundhedshuset i Helsingør til en anden matrikel vil regionen indgå i et samarbejde om udviklingen af sundhedshuset, så længe det er fagligt forsvarligt. Et modelprojekt med et fælles sundhedshus i Helsingør med udgangspunkt i Visionen for Fælles Sundhedshuse skal desuden ses i sammenhæng med byggeriet af det nye hospital i Hillerød, der giver mulighed for at nytænke opgaveløsning samlet set i Planområde Nord. Nyt Hospital Nordsjælland forventes at stå klar i Helsingør Kommune og Region Hovedstaden har på baggrunden af ovenstående set på, hvordan regionale og kommunale opgaver på sundhedsområdet kan samles i et fælles sundhedshus i Helsingør. Udarbejdelsen af Visionen for Fælles Sundhedshuse som ramme for nye samarbejdsformer i Region Hovedstaden, har været første skridt og skal danne ramme for det videre arbejde med at konkretisere et fælles sundhedshus i Helsingør. Et fælles sundhedshus skal også inspirere til samarbejde eller nye partnerskaber mellem de omkringliggende kommuner om at skabe attraktive tilbud for borgerne i området. Hørsholm, Fredensborg og Gribskov vil blive inviteret til at deltage i dette samarbejde.

66 Punkt nr. 9 - Høringssvar: Skånes regionale udviklingsstrategi "Det öppna Skåne 2030" Bilag 1 - Side -1 af 3 Regionsrådsformanden Kongens Vænge Hillerød Region Skåne J A Hedlunds väg, S Kristianstad Telefon Mail regionsraadsformand@regionh. dk Web Dato: Høringssvar til Region Skånes regionale udviklingsstrategi: Det öppna Skåne 2030 Region Hovedstaden har modtaget Region Skånes udviklingsstrategi 2030 i høring. Samlet set er der mange ligheder mellem Region Skåne og Region Hovedstadens udfordringer, og de satsningsområder de to regioner har. Region Hovedstaden igangsætter i foråret 2014 arbejdet sin nye Regionale Udviklings- og Vækststrategi (ReVUS). Dermed vil der være mange områder og indsatser med stort potentiale for samarbejde og erfaringsudveksling. Med udgangspunkt i Region Skånes 5 indsatsområder ser Region Hovedstaden en række snitflader og samspilsmuligheder mellem Region Skåne og Region Hovedstaden. Skåne skal tilbyde fremtidstro og livskvalitet Region Hovedstaden har ligesom Region Skåne stor fokus på at udvikle en region, hvor der er vækst, hvor mennesket er i centrum bl.a. gennem lighed i sundhed. I centrum står visionen om, at Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau. Missionen for regionen er at stå for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen med andre udvikle hovedstadsregionen, hvor regionen har særlige opgaver, inden for miljø, trafik, erhverv, uddannelse og det sociale område Skåne skal blive en stærk og holdbar vækstmotor Hovedstadsregionen og det øvrige Sjælland deler udfordring med Region Skåne i forhold til lav økonomisk vækst. Dette adresseres bl.a. i samarbejdet mellem regioner og kommuner om Fokuseret Vækstdagsorden. Parterne i samarbejdet har vedtaget en fælles vision og ståsted og en række fælles initiativer, hvor man samler ressourcerne og dermed får større effekt. Region Skåne og de skånske kommuner er inviteret med ind i samarbejdet og kan dermed få muligheden for at præge og videreudvikle det fælles ståsted og projekterne.

67 Punkt nr. 9 - Høringssvar: Skånes regionale udviklingsstrategi "Det öppna Skåne 2030" Bilag 1 - Side -2 af 3 Ligesom Skåne har Region Hovedstaden stort fokus på iværksætteri og samarbejde omkring forskning. Der er her gode muligheder for at udvikle fælles projekter, som kan søge støtte i det nye Interregprogram. Region Hovedstaden har ligeledes et mål om at udnytte ESS anlægget på bedst mulig måde til at skabe ny erhvervsudvikling. Der er her oplagte muligheder for at intensivere samarbejdet mellem de to regioner. Region Hovedstaden vil udvikle regionens styrkepositioner og understøtte ekspansive vidensmiljøer for at skabe vækst og udvikling. Region Hovedstaden og parterne omkring Fokuseret Vækstdagsorden ønsker, at internationalisering bliver et gennemgående fokus i forhold til infrastruktur, uddannelse, erhverv, forskning mv. for at understøtte vækst i regionen. Region Skåne og de skånske kommuner er blevet inviteret til at indgå som partnere i arbejdet med en Fokuseret Vækstdagsorden. Skåne skal drage nytte af sin flerkernede bystruktur Region Hovedstaden har ikke i samme omfang som Region Skåne ansvaret for udvikling og planlægning af nærmiljøer. Det er primært en kommunal opgave. Men regionen deltager eksempelvis i Ringbyprojektet, hvor regionen og de 11 kommuner langs den kommende Letbane i Ring 3 i fællesskab ser på de nye muligheder for erhvervsog byudvikling, som Letbanen vil skabe. Regionen deltager endvidere i scenarieprojektet 2050, som skal illustrere mulighederne for grøn og bæredygtig byudvikling frem mod år Herigennem søger regionen at hente inspiration til den fremtidige by- og regionale udvikling i regionen. Skåne skal udvikle morgendagens velfærdstjenester Det er også afgørende for Region Hovedstaden at udvikle tilbuddet til borgerne i regionen på bl.a. sundhedsområdet. Regionsrådet har valgt en række strategiske indsatsområder, som skal sikre denne udvikling - bl.a. fokus på sammenhængende patientforløb, bedre service, så borgere føler sig "Ventet og velkommen". En ny ambitiøs digital sundhedsplatform skal understøtte dette. Tilsvarende har Region Hovedstaden markant fokus på kompetenceudvikling og kvalitets- og nyudvikling ikke mindst af ungdomsuddannelserne. Skåne skal være en globalt attraktiv region Ligesom Region Hovedstaden ønsker Region Skåne at udnytte samspilsmulighederne med naboregionerne i Nordeuropa til at skabe kritisk masse og dermed blive synlig og attraktiv globalt. Men Region Skåne har i sin udviklingsstrategi beskrevet, at man ønsker at udvikle varemærket (brandet) Skåne og Øresundsregionen. Et nøgleinitiativ i samarbejdet om Fokuseret Vækstdagsorden er samlingen om eet fælles brand - Copenhagen. Her håber de danske parter, at den svenske del af regionen også vil tilslutte sig dette brand, så det opnår maksimal gennemslagskraft. Region Hovedstaden arbejder for styrke infrastruktur og transport i Øresundsregionen, både den kollektive trafik over Øresund og etablering af nye forbindelser over Øresund. Sammen med et bredt partnerskab som også omfatter Region Skåne og Malmø Side 2

68 Punkt nr. 9 - Høringssvar: Skånes regionale udviklingsstrategi "Det öppna Skåne 2030" Bilag 1 - Side -3 af 3 arbejdes der i Copenhagen Connected på at styrke Københavns Lufthavn som knudepunkt for internationale flyruter og dermed en attraktiv indgang til regionen. Region Hovedstaden deler således Region Skånes ønske om strategier for trafik og infrastruktur, der øger mobilitet og tilgængelighed på tværs af Øresund, Skandinavien og det nordlige Europa. Og der er et fælles ønske om, at hele regionen skal være helt fremme i konkurrencen med andre internationale regioner om investeringer og turister. Høringssvaret afgives med forbehold for endelig godkendelse af Regionsrådet i starten af april. Vi ønsker Region Skåne held og lykke med det videre arbejde. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Side 3

69 Punkt nr OPP-projekt vedrørende rensningsanlæg og separation af regn- og spildevand på Glostrup Hospital Bilag 1 - Side -1 af 2 Center for Økonomi Enhed for Budget og Byggestyring Kongens Vænge Hillerød Til: Opgang A Afsnit 1. sal Telefon Fax Web Dato: 10. marts 2014 Økonomien i OPP-projektet vedrørende rensningsanlæg mv. på Glostrup Hospital På Miljø- og Trafikudvalgets møde den 24. februar 2014 blev sag nr. 8 om OPPprojekt vedrørende rensningsanlæg og separation af regn- og spildevand på Glostrup Hospital udsat, idet udvalget udbad sig uddybende oplysninger om de økonomiske forudsætninger for projektet, herunder forrentningen til investor. Projektets samlede anlægsudgift på 51,0 mio. kr., og er baseret på forsigtige skøn over udgiften til nedenstående ni elementer. Mio. kr. 1. Foranalyser: 1,5 3. Projektering: 3,0 4. Uforudsete udgifter: 5,0 5. Separering af spildevand og kloak: 11,5 6. Distributionsledninger for renset spildevand til sengevask mv.: 2,5 7. Varmerør for biogasvarme: 1,0 8. Filtreringsanlæg og forberedelse af byggegrund: 20,5 9. Kværne: 6,0 I alt 51,0 I sagsfremstillingen antages det, at der årligt kan realiseres en besparelse på 4,5 mio. kr., som bruges til at betale kontrakten med leverandøren. Derudover antages det, at leverandørens anlægsudgift er 51,0 mio. kr. samt at forrentningen til investor konservativt er forudsat at være på 5 procent. Det medfører en kontraktlængde på cirka 19 år. Først når resultat af konkurrenceudsættelsen foreligger, vil det være muligt at se, hvor stor forrentningen leverandøren vil være. De skal bemærkes at en del af projektet omfatter opfyldelse af myndighedskrav, som regionen under alle omstændigheder ville skulle afholde som en anlægsudgift inden for de nærmeste år.