DRIFTSAFTALE Præhospitalt Center

Transkript

1 DRIFTSAFTALE 2017 Præhospitalt Center a 2017

2 Indholdsfortegnelse 1. Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 2 Særlige overordnede vilkår for driftsaftalen 2 2. Overordnet ramme og målsætninger for Præhospitalt Center 4 Præhospitalt Centers ansvarsområder 4 Målsætninger og indsatsområder 5 Utilsigtede hændelser (UTH er) 6 AMK-Vagtcentralens kontrolrum 6 Sammenhæng af interhospitale transporter 6 Rette kompetence til rette patient 6 3. Budget og aktivitetsmål 8 4. Service- og kvalitetsmål 9 Servicemål for den akutte aktivitet 9 Sundhedsfaglig visitation 9 Responstid 9 Servicemål for den ikke akutte aktivitet 9 Liggende befordring af patienter 9 Siddende befordring af patienter 9 Kvalitetsmonitorering og -udvikling 10 Intern survey 10 Patientforløbsaudit 10 Kvalitetsbesøg 10 Patientsikkerhedsrunde 10 Audit af patientoverdragelse 10 Utilsigtede hændelser 10 Klager 11 Kvalitetskontrol af udbetaling af befordringsgodtgørelse Opfølgning på driftsaftalen 12 Oversigt over tidspunkter for opfølgninger for de enkelte mål 13 1

3 1. Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen Region Sjællands virksomhed er baseret på ét integreret sygehusvæsen. Driftsaftalerne vedrører mål, aktiviteter og budget i perioden 1. januar 2017 til 31. december Driftsaftalen er indgået mellem: Regionsrådet og Præhospitalt Center Driftsaftalen er en overbygning på de almindelige relationer mellem Region Sjællands ledelse og Præhospitalt Center. Der henvises til regionens kompetenceregler, virksomheds- og ledelsesgrundlag m.m. Driftsaftalen skal overordnet fastholde vision og de fælles mål for Region Sjællands indsats på det præhospitale område. Driftsaftalen skal ud fra disse sikre Præhospitalt Center de bedst mulige betingelser for at løse dets opgaver. Desuden skal driftsaftalen sikre regionens politikere et godt grundlag for beslutninger, der vedrører Præhospitalt Center. Region Sjællands ledelse og Præhospitalt Center er indstillet på, at driftsaftalen skal være omdrejningspunktet for dialogen mellem Region Sjællands ledelse og Præhospitalt Center om det aktuelle og det fremtidige aktivitets- og kvalitetsniveau. Denne aftale tilkendegiver og præciserer, i hvilken retning og ånd virksomheden skal arbejde, ligesom der sker en præcisering af de politiske mål og krav til serviceniveauet. Driftsaftalen har blandt andet til formål at: Synliggøre de krav og forventninger, Regionsrådet stiller til Præhospitalt Center Synliggøre og præcisere roller, opgaver og ansvar Synliggøre mål for udviklingsretningen Synliggøre de midler, som Regionsrådet stiller til rådighed for opgaveløsningen Særlige overordnede vilkår for driftsaftalen Driftsaftalen tager afsæt i budgetaftalen for Regionsrådet har fastlagt en ambition om, at Region Sjælland skal være Danmarksmester i sammenhæng og at patienten oplever at være en partner. De kommende års behov for prioritering af ressourcer betyder, at Region Sjælland må tænke nye veje. Der er behov for at opbygge en innovativ tilgang og kultur i opgaveløsningen. Det betyder, at der i levering af kerneydelserne skal tænkes i nye baner, hvor der inden for en fast økonomisk ramme udvikles metoder og arbejdsgange, der skaber høj kvalitet, service og sammenhæng i de enkelte patientforløb både på det præhospitale område isoleret set og på tværs af sektorer. Det præhospitale område er en vigtig samarbejdspartner for regionens sygehuse, der arbejder målrettet med: Patienten som partner: Bedre patientforløb med fokus på patientens behov Overholdelse af tidsgrænser for, hvor længe patienterne må vente (udrednings- og behandlingsgaranti samt kræft- og hjertepakker) Opfyldelse af de 8 nationale mål og 22 indikatorer på sundhedsområdet Fokus på behandlingskapaciteten på egne sygehuse på hoved- og regionsfunktionsniveau Bedre samlet kapacitetsudnyttelse på egne sygehuse 2

4 Præhospitalt Centers rolle i dette arbejde understreger, at Region Sjællands virksomhed er baseret på ét integreret sygehusvæsen. 3

5 2. Overordnet ramme og målsætninger for Præhospitalt Center Den præhospitale indsats er i lovgivningen defineret som indsatsen inden ankomst til sygehus over for den akut syge, tilskadekomne samt fødende. Den præhospitale indsats har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. Den akutte præhospitale indsats begynder som regel med et opkald til 1-1-2, og den afsluttes som regel med indbringelse til sygehus. Foruden indsatsen på det akutte område, håndteres ligeledes al befordring af patienter til/fra ikke akut undersøgelse og behandling på sygehus for de af regionens borgere, der i henhold til lovgivningen har krav på hjælp i forbindelse med transport. Præhospitalt Centers ansvarsområder Ansvaret for den præhospitale indsats i Region Sjælland er samlet i Præhospitalt Center. Centrets organisering fremgår af nedenstående oversigt. Organisering af Præhospitalt Center, per 1. april 2016: 4

6 Præhospitalt Center (PHC) varetager en række ansvarsområder, som er beskrevet i det følgende: Myndighedsansvar: PHC varetager det overordnede myndighedsansvar samt det sundhedsfaglige myndighedsansvar for det samlede præhospitale område. Akutberedskabet: PHC er ansvarlig for den akutte præhospitale indsats og sikrer rådgivning, visitation og disponering af rette ressource i forbindelse med akut påstået sygdom eller ulykke. PHC sikrer, at akut syge, tilskadekomne eller fødende borgere modtager rettidig og relevant hjælp, der som minimum efterlever kravene i den gældende lovgivning. AMK-Vagtcentralen: PHC varetager Region Sjællands Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK). AMK-funktionen er integreret med Vagtcentralen og den sundhedsfaglige visitation. Ikke-akut patientbefordring: PHC sikrer, at det sundhedsfaglige personale og borgere kan rekvirere relevant transport til/fra undersøgelse og behandling i henhold til gældende lovgivning. Samtidig varetages opgaven med udbetaling af befordringsgodtgørelse til borgere, der er berettiget til befordringsgodtgørelse i henhold til gældende lovgivning. Uddannelse og vedligeholdelsesuddannelse: PHC varetager opgaver relateret til uddannelse og vedligeholdelsesuddannelse for AMK-læger/præhospitale akutlæger, ambulancereddere, nødbehandlere og frivillige akuthjælpere. PHC forestår dels planlægning og afvikling af uddannelse og varetager tilsynsforpligtelsen for den del af uddannelsen, der foregår hos den eksterne ambulanceoperatør. Sundhedsberedskabet: PHC er ansvarlig for ledelse og koordination af sundhedsvæsnets samlede indsats i beredskabssituationer. PHC varetager den overordnede koordinering af sygehusenes beredskabsplaner samt planlægning og afvikling af øvelser, som forbereder sygehusene og beredskaberne på større ulykker og katastrofer. Daglig drift samt controlling: PHC varetager den daglig koordinerende funktion for den samlede præhospitale indsats (akut og ikke-akut). PHC drifter og forestår controlling af regionens kontrakter med de private operatører for driften af ambulancetjeneste, akutbilstjeneste og den siddende patientbefordring. Målsætninger og indsatsområder Præhospitalt Center arbejder efter at skabe størst mulig præhospital værdi for borgerne. Den præhospitale indsats skal opleves som en integreret del af regionens betjening af akut syge, tilskadekomne eller fødende borgere, og den skal supplere og understøtte gode, sammenhængende patientforløb for de borgere, der har behov for sygehusvæsenets ydelser i forbindelse med undersøgelse og/eller behandling. Centret skal sikre overholdelse af budgetter og udarbejder og udvikler værktøjer som monitorerer målopfølgning og understøtter controlling af kontrakter m.v. Præhospitalt Center skal herudover sikre at rammer fra Region Sjællands Direktion og Regionsråd efterleves og overholdes, herunder at området udvikles i overensstemmelse med målsætningerne i den præhospitale plan. I driftsåret 2017 vil Præhospitalt Center arbejde særligt med fire indsatsområder: Side 5

7 Utilsigtede hændelser (UTH er) En dimension i kvalitetsarbejdet er indberetning af, og opfølgning på, utilsigtede hændelser. Præhospitalt Center arbejder proaktivt for at få eget, og leverandørens, personale til at rapportere relevante UTH er således, at organisationerne kan blive opmærksomme på patientsikkerhedsproblemer i takt med at de opstår, samt forebygge gentagelser. Flere UTH er giver anledning til dyberegående analyser med tværsektoriel læring, bl.a. fokus på implementering af sikker kommunikation i alle præhospitale faggrupper, løbende vidensdeling mellem faggrupperne i AMK-vagtcentralen set i forhold de operative aktiviteter samt opstramning og tydeliggørelse af udvalgte interne retningslinjer og instrukser. Der følges op pr. 31. marts og 31. august AMK-Vagtcentralens kontrolrum AMK-Vagtcentralen er kommandocentralen for regionens samlede akutte beredskab og dermed den koordinerende funktion for al præhospital indsats med ambulancer, akutlægebil, akutbiler, akutlægehelikopter samt øvrige præhospitale ressources, som sygetransportvogne (ST-vogne), Nødbehandlere og frivillige akuthjælpere. Der er brug for mange funktioner og integration til flere systemer i AMK-Vagtcentralen for, at kunne udføre opgaver effektivt og med stor sikkerhed. Området får særlig opmærksomhed i 2017, pga. implementering af nyt kontrolrum. Der følges op pr. 31. marts, 31. maj og 31. august 2017 Sammenhæng af interhospitale transporter Det fulde ansvar for overførsler af patienter imellem sygehuse skal integreres i det præhospitale område. Det har stor betydning for det enkelte sygehus ressourceforbrug samt for patientsikkerheden generelt. Det vil omfatte forløbet fra visitation af kompetenceniveauet hos det personale der skal udføre opgaven, til den konkrete udførelse af opgaven. Interhospitale transporter foregår i princippet på 3 kompetencemæssige niveauer: Kategori 3: Patienten kan ledsages af ambulancebehandler Kategori 2: Patienten kan ledsages af paramediciner/paramediciner med særlig transportkompetence Kategori 1: Patienten ledsages af speciallæge i anæstesiologi Sammenhæng i patientforløbene vil sikres ved, at samle ansvar og kompetencer i det præhospitale område, og at patienterne ledsages behovsorienteret af mandskab, der er specialiseret i varetagelsen af opgaven, og som besidder en høj grad af rutine. Mandskabet vil blandt andet være vant til at håndtere de ofte meget risikofyldte flytninger af en kritisk syg patient mellem seng og leje/båre, samt være vant til at arbejde i en hurtigkørende ambulance med udrykning. Der følges op pr. 31. marts, 31. maj og 31. august Rette kompetence til rette patient Ifølge ambulancekontrakterne, forpligter regionen sig til at konverter ikke-akut liggende kørsler fra kategori C (der skal foretages med ambulance) til kategori D (som kan foretages med sygetransportkøretøj). Præhospitalt Center følger udviklingen tæt, i samarbejde og dialog med samarbejdspartnere. Side 6

8 Medarbejderne i Præhospitalt Centers enhed som håndterer visitation af ikke-akut liggende transport, der varetager denne funktion er særligt uddannede til denne opgave, og følger en spørgeguide, der sikrer systematik i visitationsproceduren. Der følges op pr. 31. maj Side 7

9 3. Budget og aktivitetsmål Præhospitalt Center monitorerer løbende aktivitetsudviklingen, og vurderer eventuelle implikationer for driftsenhedens økonomi. Følgende områder monitoreres særligt, idet ændringer i forhold til den forventede udvikling kan have væsentlige implikationer for budgetoverholdelsen: Akutte kørsler med ambulance Ikke akutte kørsler med ambulance eller sygetransportkøretøj til/fra undersøgelse og behandling på sygehus, herunder gennemsnitligt turlængde Siddende kørsler til/fra undersøgelse og behandling på sygehus, herunder gennemsnitlig turlængde Telefoniske henvendelser fra borgere og sundhedsprofessionelle Indkomne ansøgninger om udbetaling af befordringsgodtgørelse, herunder udbetalt beløb i befordringsgodtgørelse Budget Præhospitalt Center Kr Kontrakter Kr Der følges op pr. 31. marts, 31. maj og 31. august Tal fra Budget 2017, 2. behandling Side 8

10 4. Service- og kvalitetsmål Servicemål for den akutte aktivitet Sundhedsfaglig visitation Sundhedsfaglige opkald fra 1-1-2: 96% af alle opkald skal besvares indenfor 20 sekunder. Akut kørsel med ambulance, kategori A: Tidsforbrug fra den sundhedsfaglige visitator på AMK-vagtcentralen har foretaget en hastegradsvurdering af hændelsen og frem til ambulancen er disponeret, skal være inden for 75 sekunder i 95% af tilfældene. Akut kørsel med ambulance, kategori B: Tidsforbrug fra den sundhedsfaglige visitator på AMK-vagtcentralen har foretaget en hastegradsvurdering af hændelsen og frem til ambulancen er disponeret, skal være inden for 150 sekunder i 80% af tilfældene. Der følges op pr. 31. marts, 31. maj og 31. august Responstid Løbende monitorering på servicekrav for responstid for akut kørsel med ambulance, kategori A, i henhold til ambulancekontrakter. Løbende monitorering på servicekrav for responstid for akut kørsel med ambulance, kategori B, i henhold til ambulancekontrakter. Løbende monitorering på responstid for den første præhospitale ressource, som ankommer til skadested i forbindelse med akut ambulancekørsel, kategori A. Der følges op pr. 31. marts, 31. maj og 31. august Servicemål for den ikke akutte aktivitet Liggende befordring af patienter Henvendelser fra sundhedsprofessionelle vedrørende liggende befordring af patienter: 90% af henvendelserne skal tages indenfor 3 minutter. Løbende monitorering på servicekrav for afhentning af borgeren inden for servicevindue i henhold til ambulancekontrakter. Løbende monitorering på servicekrav for aflevering af borgeren inden for servicevindue i henhold til ambulancekontrakter. Løbende monitorering af den gennemsnitlige turlængde for ikke akut ambulancekørsel, kategori C sygetransportkørsel, kategori D. Der følges op pr. 31. maj Siddende befordring af patienter Henvendelser fra sundhedsprofessionelle vedrørende siddende befordring af patienter: 87 % af henvendelserne skal tages indenfor 3 minutter. Henvendelser fra borgere: 85 % af henvendelserne skal tages indenfor 5 minutter. Afhentning af borgeren inden for servicevindue: Servicemål på 85 %. Aflevering af borgeren inden for servicevindue: Servicemål på 95 %. Løbende monitorering på omkostningseffektiv kørsel (opgjort ved pris per direkte rejseminut). Løbende monitorering af den gennemsnitlige turlængde. Side 9

11 Beregning og udbetaling af befordringsgodtgørelse gennemsnitligt inden for 3 uger efter modtaget ansøgning. Der følges op pr. 31. august Kvalitetsmonitorering og -udvikling Intern survey Egenkontrol af om organisation lever op til fastlagte kvalitetsstandarder. Survey foretages i et tværorganisationelt samarbejde mellem Præhospitalt Center og ambulanceoperatøren: Der gennemføres ½ årlig survey. Der følges op pr. 31. maj Patientforløbsaudit Auditering af patientforløb i regi af AMK-Vagtcentralen på om der foretages korrekt dokumentation af indsatsen og om denne er i overensstemmelse med gældende retningslinjer: Der gennemføres ½ årlig audit. Der følges op pr. 31. august Auditering af præhospitale patientforløb på om der foretages sufficient dokumentation af indsatsen og om denne er i overensstemmelse med gældende retningslinjer: Der gennemføres ½ årlig audit. Der følges op pr. 31. maj Kvalitetsbesøg Kvalitetskontrol af ambulancetjenesten: Der gennemføres ½ årlig kvalitetsbesøg per delområde. Kvalitetskontrol af de præhospitale ressourcer, der driftes af Præhospitalt Center: Der gennemføres årlig kvalitetsbesøg per enhed. Kvalitetskontrol af nødbehandlerenheder: Der gennemføres et antal kvalitetsbesøg årligt. Der følges op pr. 31. maj Patientsikkerhedsrunde Der gennemføres patientsikkerhedsrunde, med et valgt ledelsesmæssigt fokus. Der følges op pr. 31. marts Audit af patientoverdragelse Der gennemføres audit af patientoverdragelse fra det præhospitale område til sygehusene, med fokus på tidsforbrug og kommunikation. Årlig audit. Der følges op pr. 31. august Utilsigtede hændelser Der monitoreres løbende på udviklingen i antallet af utilsigtede hændelser. Der følges løbende op på læringspotentiale i rapporterede utilsigtede hændelser. Side 10

12 Der udarbejdes årsrapport vedrørende utilsigtede hændelser. Der følges op pr. 31. marts og 31. august Klager Der monitoreres løbende på udviklingen i antallet af klagesager. Der følges løbende op på læringspotentiale i modtagne klagesager. Der følges op pr. 31. maj Kvalitetskontrol af udbetaling af befordringsgodtgørelse Der monitoreres løbende på udviklingen i kvaliteten af behandlede ansøgninger om udbetaling af befordringsgodtgørelse, ved at udtage bilag for en bogføringsdag pr. kvartal. De udtagne bilag er genberegnet for at kontrollere at de beregnede beløb stemmer overens med de faktisk bogførte udgifter. Der følges op pr. 31. august Side 11

13 5. Opfølgning på driftsaftalen Der følges løbende op på budgetoverholdelse, aktivitetsudvikling samt performance i henhold til servicemål samt kvalitetsmonitorering. Der foretages tre gange årligt opfølgning på driftsaftalen, som forelægges politisk. I 2017 foretages opfølgningen pr. 31. marts, 31. maj og 31. august. Opfølgning pr. 31. marts skal ses i sammenhæng med regnskab Opfølgning pr. 31. maj skal ses i sammenhæng med budgetlægningen for Opfølgningen pr. 31. august skal ses i sammenhæng med en vurdering af det samlede resultat for Opfølgning til det politiske niveau er en status på indsatserne samt kvalitets- og servicemål. Præhospitalt Center skal ved de enkelte opfølgninger give en samlet vurdering af sammenhængen mellem aktivitet, økonomi og kvalitet/service. I hver af opfølgningerne forventes det, at Præhospitalt Center i sin redegørelse har fokus på det fremadrettede, herunder en synliggørelse af de prioriteringer Præhospitalt Center har foretaget for at forbedre målopfyldelsen samt tids- og handleplaner herfor. Ovenstående tager afsat i den grundlæggende model for systematisk kvalitetsudvikling i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Modellen tager udgangspunkt i en kvalitetscirkel der indeholder fire trin: Plan (planlægger kvalitetsforbedring) Udføre (indfører den) Undersøge (undersøger om det er lykkedes) Handle (hvorefter der handles på det, der er fundet ud af) Systematikken i DDKM med tids- og handleplaner til planlagt kvalitetsforbedring er således et vigtigt redskab i såvel den interne som centrale styring. Side 12

14 Oversigt over tidspunkter for opfølgninger for de enkelte mål Afrapportering pr. 31/3 31/5 31/8 Præhospitalt Centers indsatsområder Utilsigtede hændelser (UTH er) Status på indsatsen omkring UTH er X X AMK-Vagtcentralens kontrolrum Status på implementering af nyt kontrolrum X X X Sammenhæng og interhospitale transporter Status på den ændrede organisering af interhospitale transporter X X X Rette kompetence til rette patient Status på indsatsen vedrørende konvertering af ikke akut liggende ambulancekørsel til kørsel med sygetransportkøretøj X Budget og aktivitetsmål Aktivitet X X X Budget X X X Servicemål for den akutte aktivitet Sundhedsfaglig visitation Sundhedsfaglige opkald fra X X X Visitation af akut kørsel med ambulance, kategori A X X X Visitation af akut kørsel med ambulance, kategori B X X X Responstid Responstid for akut kørsel med ambulance, kategori A X X X Responstid for akut kørsel med ambulance, kategori B X X X Responstid for første præhospitale ressource på skadested i forbindelse med akut ambulancekørsel, kategori A X X X Servicemål for den ikke akutte aktivitet Liggende befordring af patienter Besvarelse af henvendelser fra sundhedsprofessionelle X Afhentning af borgeren indenfor servicevindue X Aflevering af borgeren indenfor servicevindue X Monitorering af gennemsnitlig turlængde for ikke akut ambulancekørsel og kørsel med sygetransportkøretøj X Siddende befordring af patienter Besvarelse af henvendelser fra sundhedsprofessionelle X Besvarelse af henvendelser fra borgere X Afhentning af borgeren indenfor servicevindue X Aflevering af borgeren indenfor servicevindue X Monitorering på omkostningseffektiv kørsel X Monitorering af den gennemsnitlige turlængde X Beregning og udbetaling af befordringsgodtgørelse X Kvalitetsmonitorering og -udvikling Intern survey Egenkontrol af om organisationen lever op til fastlagte kvalitetsstandarder X Side 13

15 Patientforløbsaudit Patientforløb i regi af AMK-Vagtcentralen X Præhospitale patientforløb X Kvalitetsbesøg Kvalitetskontrol af ambulancetjenesten X Kvalitetskontrol af de præhospitale ressourcer X Kvalitetskontrol af nødbehandlerenheder X Patientsikkerhedsrunde Patientsikkerhedsrunde X Audit af patientoverdragelse Audit af patientoverdragelse fra det præhospitale område til sygehusene X Utilsigtede hændelser Monitorering på udviklingen i antal hændelser X X Læringspotentiale X X Årsrapport X Side 14