Tanker om teknologi efter 11. september

Transkript

1 30 2.0

2 Tanker om teknologi efter 11. september There is no technical fix for terrorism tidl. redaktør af Nature, Sir John Maddox Af Mette Bom, interviews af Louise Detlefsen Den teknologiske udvikling har altid været genstand for megen diskussion. Tænk bare på hvad fx genteknologien har bragt med sig af etiske og værdimæssige diskussioner igennem tiden. Eller atomkraftteknologien, som vi mest til dels har oplevet negative konsekvenser af med Hiroshima og Tjernobyl-katastrofen i Der opstod en heftig debat dengang, hvilket resulterede i at danskerne valgte teknologien fra. Men der er også positive sider ved teknologi. Og der har derfor også altid eksisteret fortalere for udviklingen, udnyttelsen og benyttelsen af fx atomkraft. Fordi den både kan gavne og skade. Atomkraft kan udgøre en væsentlig energikilde og den kan bruges som forsvar. Atomkraftteknologien er således et godt eksempel på den moderne teknologis paradoks; den kan hjælpe os med at udvikle vores samfund og samtidig kan den skade os. Kernen i al omgang med moderne teknologi må derfor være dialog. Kun sådan kan vi sikre os at den teknologi der udvikles også anvendes på en for samfundet hensigtsmæssig måde. Den 11. september blev en ganske almindelig hverdagsteknologi som en Boeing 767, brugt som masseødelæggelsesvåben. Med eet blev vores opfattelse af teknologien vendt på hovedet og en ny diskussion om teknologiens anvendelse og betydning dukkede op i folks bevidsthed; hvis ganske almindelige mennesker uden speciel teknologisk ekspertise eller know-how, kan anvende et fly som bombe til at dræbe tusindvis af uskyldige mennesker, hvor stiller det da udviklingen af teknologi? Hvordan sikrer vi os imod fremtidige angreb, skal vi aldrig mere flyve igen, eller skal vi øge overvågningen i lufthavne? Skal efterretningstjenesters netværk integreres og hvordan vil det igen påvirke vores demokratiske rettigheder? Lektor i international politik ved Københavns Universitet, Birthe Hansen analyserer i debatbogen Terrorisme de utilfredse og den nye verdensorden baggrunden for terrorangrebet og har i denne forbindelse også undersøgt danske reaktioner på angrebet. Hansen vurderer at selvom 11.september fyldte utroligt meget i danskernes bevidsthed de første seks-otte uger efter angrebet, forstærket af de andre begivenheder såsom miltbrandbrevene, flystyrtene i Queens og Milano og bombningerne i Afghanistan, så var den umiddelbare frygt alligevel ved at fortage sig ved juletid. Og danskerne købte julegaver ind som normalt. Men fordi angrebet på World Trade Center ramte tilfældige mennesker, føltes den mere nærværende og skabte større langvarig frygt hos danskerne end en krig mellem nationer udkæmpet af soldater ville have gjort. Og fordi terroristerne ved at bruge fly som bomber opfandt en helt ny form for trussel, vil 11. september blive et af de angreb, vi husker særligt skarpt. Ifølge Birthe Hansen har terrorangrebet ikke medført en stærkere teknologiskepsis hos danskerne, men diskussionen omkring ejerskab og anvendelse af teknologi er bestemt øget: - Lige præcis omkring ejerskab og besiddelse af teknologien er der kommet en større bevidsthed. En bevidsthed der er meget knyttet til frygten for, at masseødelæggelsesvåben falder i de forkerte hænder, og at ustabile regimer eller terrorgrupper vil få adgang til kemisk og biologisk krigsførelse, siger Birthe Hansen. I dette tema Tanker om Teknologi har vi spurgt tre danskere; journalist og fhv. forskningsminister, Birte Weiss, kunstneren Mika Utzon og direktør Rigmor Zobel, hvordan terrorangrebet har påvirket dem i deres liv, og i forhold til deres opfattelse af teknologi: Hvilke spørgsmål omkring teknologi har de spekuleret på siden terrorangrebet? Har deres holdning til udviklingen og ejerskab af teknologien ændret sig og i så fald fra hvad til hvad? Vi har også spurgt til hvordan de gerne så den teknologiske udvikling forme sig i fremtiden. 31

3 32 Birte Weiss Birte Weiss er journalistuddannet ved den socialdemokratiske presse og fhv. forskningsminister, indenrigs-, sundheds-, og kirkeminister. Weiss arbejder nu som journalist for Weekendavisen.

4 En tyk streg under vestens dilemma 11. september har tvunget os til at tage diskussionen om kontrol og ejerskab af teknologien op igen, mener fhv. forskningsminister, Birte Weiss En stopskilteffekt. Sådan karakteriserer tidligere forskningsminister og nuværende journalist ved Weekendavisen, Birte Weiss, virkningen af 11. september. Set med hendes øjne har terrorangrebet d. 11. september, miltbrandbrevene i USA og den efterfølgende fokus på korrupte videnskabsfolk og terroristers adgang til biologiske og kemiske våben fået offentligheden til at standse op og beskæftige sig med det problem, der længe har været den vestlige verdens akilleshæl: Hvordan sikrer vi, at den 3. verden får del i den teknologiske viden og udvikling, samtidig med at vi sikrer os mod, at de misbruger den? - De fleste, der er oprigtigt optaget af den teknologiske udvikling har hele tiden være opmærksom på det janushoved, som spredning af teknologi har været. Og det har 11. september været med til at highlighte, siger Birte Weiss og ridser den vestlige verdens dilemma op: - Når man gerne vil skabe økonomisk udvikling i tilbagestående lande, kræver det en hurtigere indførsel af teknologi, end den vi selv har gennemgået ved at hestevognen blev afløst af håndsvingsbilen, o.s.v. Derfor står vi i en situation, hvor vi på den ene side har behov for et knaldhårdt tempo i teknologiudviklingen, mens vi på den anden side står over for mangelen på demokratisk kontrol med teknologien, som også kendetegner mange af disse lande. Et vanskeligt dilemma. Ikke bare når det drejer sig om at forhindre terrorister i at få adgang til kemisk og biologisk krigsførelse og andre avancerede våbensystemer, nej, frygten for misbrug er mindst lige så reel, når det drejer sig for eksempel om forskningen i de menneskelige gener; En forskning der åbner op for ny behandling og forståelse af livstruende og invaliderende sygdomme, men samtidig giver næring til skrækscenarier om genbomber, skræddersyet til at ramme særlige racer, designerbørn og kloning af individer uden for demokratisk kontrol. Som konkret eksempel nævner Birte Weiss den aktuelle debat om celle-transplantation og overførsel af cellekulturer fra grise til mennesker ud fra ønsket om at kunne producere såkaldte reservedele til den menneskelige organisme: - Et samfund som vores er, og skal være, underkastet alle mulige besværlige overvejelser etiske og biologiske frem og tilbage, før vi giver os i kast med den slags. Det er en del af vores demokratiske tradition. Men hvad når den type teknologi bliver tilgængelig for lande uden demokratisk tradition og kontrol? spørger Weiss, men skynder sig dog at tilføje, at den frygt ikke må resultere i at vi holder de teknologiske fremskridt tæt ind til kroppen. Snarere tværtimod: - Hvis ikke vi tør lade udviklingslandene få del i den teknologiske udvikling, så får vi rent økonomisk skabt nogle afgrundsdybe kløfter, der vil være en større trussel mod os. Og så skal man huske på, at jo mere de får adgang til informationer fra vores del af verden, des sværere vil det blive at være diktator. Men har 11. septembers demonstration af, hvor langt terrorister er villige til at gå, ikke gjort Weiss mere skeptisk over for udviklingen af eksempelvis den genteknologiske forskning? - Nej, men det er klart, at 11. september sætter en tyk streg under nødvendigheden af alle de besværlige diskussioner og overvejelser, der er forbundet med blandt andet udnyttelsen af genteknologi, siger Birte Weiss og tilføjer efter et øjeblik: Og efter 11. september er jeg blevet endnu mere opmærksom på glæden ved alle de besværlige diskussioner. Det er jo det demokratiet handler om. På det personlige plan har terrorangrebet, miltbrandfrygten og krigen mod Talebanstyret i Afghanistan, ikke fået Birte Weiss til at ændre adfærd. Hun har overhovedet ikke været bange for at flyve og har handlet og i øvrigt opført sig som hun plejer. Til spørgsmålet om, hvorvidt 11. september har sået en spire af teknologiskepsis i hendes sind, har hun kun en hovedrysten tilovers. Rent historisk har indførelsen af ny teknologi altid været genstand for bekymrede miner. Men den slags grundlæggende angst for det ukendte, har intet at gøre med en enkeltstående, om end grufuld, begivenhed som terrorangrebet d. 11. september, mener Birte Weiss og illustrerer sin pointe med en historisk anekdote: - Der var også en voldsom bekymret debat i forbindelse med etableringen af moderne vandforsyning. Det ville jo simpelthen få kommunikationskulturen i de små samfund til at bryde sammen, mente man. For det var jo ved bybrønden, at landsbykonerne udvekslede nyheder og sladder. Og når man nu pludselig fik disse skrækkelige vandhaner, så ville folk i byen jo ikke mødes mere. Birte Weiss slår et grin op. - Men det gik jo endda. 33

5 Fra egoisme til fællesskab I stedet for at bryde grænser handler det nu om at kommunikere basale menneskelige værdier, mener reklamebureaudirektør Rigmor Zobel 34 Reaktionen i reklamebranchen på terrorangrebet den 11. september var lige så øjeblikkelig, om end knap så synlig, som krisen i flyindustrien. Mens flyene fløj med tomme sæder, sad danske kommunikationseksperter og forsøgte at forholde sig til den ikke nær så håndgribelige, men lige så voldsomme ændring i forbrugernes holdninger og værdier. Rigmor Zobel er administrerende direktør i reklamebureauet Rapp Collins. Her har konsekvenserne af 11. september kunnet mærkes på flere områder. Både på virksomhedens økonomi og på det produkt den kommunikation som bureauet lever af at levere til virksomheder som fx Nybolig, Audi og Sony. - Medieindustien reagerede omgående på 11. september. Ingen af vores kunder turde tage nogle beslutninger, så alt blev udskudt. Og når kunderne holder pause, så kan vi heller ikke foretage os noget. Så vi havde 4 uger, hvor vi satte os ned og tænkte os om, siger Rigmor Zobel. Og der var nok at spekulere på i det påtvungne vakuum. For hvordan kommunikerer man med mennesker, hvis verdensbillede er blevet ændret med et slag? - Vi begyndte med at se alle vores kampagner og materiale efter for upassende budskaber. Når vores kunders kunder forbrugernes følelsesmæssige kontekst pludselig er en anden, bliver alle budskaber mere politiske. Og vores kunder, virksomhederne, bliver mere påpasselige med, hvad der er for signaler de sender ud. I første omgang drejede det sig om at sikre sig mod upassende budskaber om fly, og der blev også kastet et ekstra blik på budskaberne i en kampagne om flygtninge, som vi havde færdiggjort kort tid forinden. Men også på det mere subtile plan stod vi i en ny situation; når forbrugerne i løbet af et døgn fuldstændig skifter fokus, er man som kommunikationsvirksomhed også nødsaget til at skifte strategi. Budskaberne skal sendes ud på en frekvens, der er i overensstemmelse med det, der ligger forbrugerne på sinde, forklarer Rigmor Zobel og fortsætter: september har betydet en ændring i hele kommunikationsuniverset. Meget voldsom, grænsebrydende reklame er ikke længere interessant. Efter terrorangrebet er det andre værdier basale værdier som fællesskab og samvær, i modsætning til de mere individualistiske, egocentrerede værdier, vi så før, som er i folks bevidsthed, siger Rigmor Zobel. Hun bygger sine vurderinger på de løbende undersøgelser af forbrugeradfærd, som reklamebureauet benytter sig af. Her har terrorangrebet 11. september givet sig udslag i ændret tv-forbrug og rejseaktivitet, men også i forbrugernes holdninger. Nære ting som familie og børn bliver vægtet højere end tidligere. Også når det gælder privatpersonen Rigmor Zobel: - Jeg aflyste da selv en flyrejse til Paris og London i november måned. Det gjorde jeg, fordi jeg lige har fået en søn. Jeg havde nok fløjet, hvis jeg ikke havde børn. Men som mor tager man ingen chancer, smiler hun og tilføjer, at hun allerede i december begyndte at flyve igen. Foreløbig har fællesskab og opbyggelige værdier erstattet provokation og individualitet i Rapp Collins univers. Senest har firmaet sendt en reklamekampagne for Nybolig på gaden, der forbinder huskøb med små historier om venskab og kærlighed. En kampagne, der ifølge Rigmor Zobel er et godt eksempel på en efter-11.september måde at kommunikere på. Men dermed ikke sagt, at der er nedlagt forbud mod al grænsesøgende kommunikation: - Jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke går terroristernes ærinde ved for voldsomt at indskrænke det brede kommunikationsunivers, der er kendetegnende for vores frie, demokratiske samfund. Samtidig med, at vi er opmærksomme på de positive værdier, som forbrugerne er optagede af lige nu, skal vi passe på, at der ikke kommer en generel uha-vi-skal-passe-påhvad-vi-siger-aura, siger Rigmor Zobel og advarer mod at tro, at forbrugernes fokus på de nære værdier, skulle have gjort dem mere skeptiske overfor fx den digitalisering, som medierne står overfor. - Men måske er der kommet en større fokus på, hvad det er for nogle værdier vi skal putte ind i teknologien, så den kan bruges til at understøtte de værdier, vores samfund har. Det kunne jeg da helt personligt håbe på, siger Rigmor Zobel. Som medlem af IT-tænketanken TÆNKeTanken, nedsat af den forrige regering, er hun særligt optaget af at sikre, at Internettet gøres tilgængeligt for alle 2,3 millioner danske husstande: - Naturligvis er det rart med nye, hurtigere computere og computere, der kan sammensmelte flere medietyper, Internet, radio, tv, mail og så videre. Men det er vigtigere, at der bliver skabt nogle Internetløsninger, der sikrer, at alle danskere har en fælles platform, så de fx kan gå til elektronisk lægekonsultation, købe ind og betale deres regninger og skat elektronisk, slutter Zobel.

6 Rigmor Zobel Rigmor Zobel. Økonom og tidligere underdirektør i Codan Forsikring. Administrerende direktør i reklamebureauet Rapp Collins. Fra 1. maj 2002 ansat som direktør i konsulentfirmaet Andersens Financial Services Industry afdeling. 35

7 36 Mika Utzon Mika Utzon er uddannet billedkunstner fra National Art School i Sydney. Han har udstillet i Danmark, London og Spanien.

8 Tid til fordybelse Chokket over at have set det andet American Airlines fly smadre ind i World Trade Center live i tv, har billedkunstneren Mika Utzon kanaliseret ud i det første af måske flere malerier af det amerikanske flag 37 På gulvet i kunstneren Mika Utzons interimistiske atelier ligger et maleri og tørrer. Utzon har lige tilføjet et lag rød maling, men er endnu ikke tilfreds. Der skal flere lag, flere farver og mere arbejde til, før motivet det amerikanske Stars and Stripes ser lige præcis så laset og svedent ud, som han gerne vil have det til. Maleriet er blevet til som reaktion på terrorangrebet den 11. september. Egentlig ikke fordi Mika Utzon vil komme med et politisk statement. Mere fordi han personligt har behov for at få afløb for de tanker og følelser, der har rørt sig i ham siden terrorangrebet den 11. september sidste år. - Jeg kom til at tænke på, hvor tit jeg har set det amerikanske flag i tv og at det næsten altid har været enten i forbindelse med krig eller afbrænding af flaget. Men denne gang er det blevet brændt og slidt og banket på en helt anden måde, end amerikanerne har været vant til, forklarer Mika Utzon. Han kan stadig genkalde sig den uvirkelighedsfølelse, han fik, da han ved et tilfælde tændte for BBC den 11. september og så fly nummer to ramme Twin Towers live på tv: - Først var jeg meget chokeret, men senere blev jeg mere optaget af, hvad det er for en enorm vrede, der ligger bag. Selv lang tid efter virkede det grotesk at gå en tur på Strøget. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at mens vi ser på sko-priser, er der nogle mennesker, der er klar til at sætte sig ind i et fly for at slå andre mennesker ihjel. Der er jo ikke tale om

9 38 én psykopat, men om 18 mennesker, der var parate til at gå i døden for deres sag. Det er den enorme ubalance mellem rig og fattig, der er blevet siddende i mig. Siden Mika Utzon, der er søn af kunstneren Lin Utzon og barnebarn til den berømte arkitekt Jørn Utzon, afsluttede sin kunstuddannelse i Sydney i 1996, har han rejst meget mellem London, Spanien og Danmark. Men efter 11. september har han bevidst undgået undergrundsbanen i London og planerne om at flytte til New York med kæresten blev udskudt på ubestemt tid. I London har de dét system, at de filmer folk på gaden. Min umiddelbare reaktion var, at det jo er det rene George Orwell Big Brother is watching you. - Jeg elsker at flyve. Jeg er typen, der sidder deroppe og tænker på, hvor flippet det er, at det kan lade sig gøre. Men siden 11. september sidder nervøsiteten i baghovedet, siger Mika Utzon. Han husker også den anspændte stemning, da han var ude at flyve kun tre dage efter at amerikanerne havde indledt deres bombetogt mod Afghanistan: - Jeg fik enormt ondt af en muslimsk mand, der sad i maskinen sammen med kone og børn. Da han rejste sig og gik op gennem midtergangen mod cockpittet, kunne man mærke, hvordan alle i kabinen stivnede. Mika Utzon mener, at terrorangrebet har vist, at der er brug for øget sikkerhedskontrol i lufthavne. Og også hans holdning til en mere udbredt overvågning på gader og stræder har ændret sig: - I London har de dét system, at de filmer folk på gaden. Min umiddelbare reaktion var, at det jo er det rene George Orwell Big Brother is watching you. På den anden side; hvis en pige bliver voldtaget under en bro af fire fyre, så har politiet fat i dem fem dage senere, fordi de har det hele på video. Det er virkelig et svært dilemma. Som billedkunstner har Mika Utzon i flere år beskæftiget sig med kommunikation og teknologi som tema i sine arbejder. Senest brugte han sine egne spejlvendte SMS-beskeder sendt til en veninde, som udgangspunkt for en udstilling i London. Et andet projekt har tvunget ham til at bruge Internettet og lære at lave sin egen hjemmeside. Han har bærbar og mobil og på det personlige plan har terrorangrebet ikke ændret på hans holdning til den teknologiske udvikling. Mika Utzon ser lyst på fremtiden og håber, at bilerne vil begynde at svæve i hans levetid. For som han siger, er det lidt kedeligt, at vi stadig arbejder med at forbedre en hundrede år gammel forbrændingsmotor. Men lige så begejstret, han er for moderne informationsteknologi, lige så optaget er han af, hvordan vi som mennesker har brug for at afgrænse os i forhold til den: - Ny teknologi kræver selvdisciplin. Men tendensen er, at når der kommer en ny teknologi, så tilpasser vi os den, og lader den tage vores tid, siger Mika Utzon. Han fik først selv mobiltelefon for to år siden, da hans fætter forærede ham en, fordi han ellers ikke var til at få fat på i sit atelier. - Jeg brugte den ekstremt meget i starten. Talte i den eller SMS ede. Men du oplever ikke verden omkring dig, når du hele tiden er i kontakt med noget andet. Hvis min mobil ringer, når jeg går fra Christianshavn ind til byen og jeg taler i den hele vejen, så lægger jeg ikke mærke til solen i en tagrende, eller at der er is på vandet. Som konsekvens er Mika Utzon blevet mere bevidst om at vælge teknologien fra og fordybelsen til. Både som kunster og menneske er det vigtigt at have kontakt med sig selv, mener han. Og den slags kræver koncentration. Da han for nylig var i Paris lod han den bærbare blive hjemme og fik i stedet læst hele Ringenes Herre. Mobilen bliver også oftere slukket. At have sin opmærksomhed to steder er dræbende for forholdet til sig selv og andre, mener Mika Utzon og slutter: - Forleden så jeg en far stå på rulleskøjter med sin lille søn. Han talte i mobiltelefon hele tiden og så slet ikke, om drengen grinede eller snublede. Han var slet ikke til stede. Det synes jeg er trist.

10 Teknologirådet har til opgave at: fremme teknologidebatten vurdere teknologiens muligheder og konsekvenser rådgive Folketinget og regeringen Teknologidebat Nr. 1, marts 2002/ Årsberetning 2001 Udgives af Teknologirådet Antonigade København K Telefon Telefax tekno@tekno.dk Redaktion: Mette Bom Design: Bysted HQ A/S Repro og tryk: Quickly Tryk A/S Foto: Portrætter: Henrik Clifford Øvrige: Stone m.fl. Oplag: eks. ISSN: Eftertryk tilladt mod kildeangivelse. Beretningen kan bestilles hos Teknologirådet, eller hentes på Abonnement er gratis. Bestilling af abonnement eller adresseændring hos: Statens Information Telefon Telefax sp@si.dk TeknologiDebat er trykt på miljøvenligt papir.