Hvordan sikres kvaliteten i sygeplejen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan sikres kvaliteten i sygeplejen?"

Transkript

1 N OTAT Hvordan sikres kvaliteten i sygeplejen? Indhold Forord... 3 Begrebsafklaring Baggrund Hvor skal kommunerne måle kvaliteten? Fokus på enkeltindsatser frem for forløb Gode erfaringer med kvalitet Hvad måler eksterne interessenter sygeplejen på? Forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser Sammenhængende patientforløb Anerkendte kvalitetssikringsmetoder Kliniske retningslinjer Journalaudit Evaluering Den Danske Kvalitetsmodel Kommunal sygepleje Patientoplevet kvalitet Kommunale tilsyn og embedslægetilsyn Utilsigtede hændelser Hvad skal der ske fremadrettet? Forskning, evaluering og anvendelse af styringsdata Strategisk anvendelse af data til at kvalificere indsatsen Den 12. november 2012 Jnr G60 Sagsid Ref BTA Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /59

2 Bilag 1: Erfaringer med forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser i fem kommuner og to hospitaler i Nordsjælland Bilag 2: Anvendelse af sygeplejeinstrukser i Aarhus Kommune Bilag 3: Beskrivelse af metoderne for forløbsnære audits fra projektet, Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Bilag 4: Den Danske Kvalitetsmodel Erfaringer fra Horsens kommune. 50 Bilag 5: UTH-klinik i Frederikshavn Kommune - Koncept- og metodebeskrivelse

3 Forord I takt med at der kommer flere ældre og flere med kroniske sygdomme, vil der i stigende omfang være behov for nære sundhedstilbud til dem, der bliver syge. Kommunerne kan allerede i dag mærke, at de får flere og mere komplekse sygeplejeopgaver fra sygehusene. Set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv giver det god mening at behandle flere i deres nærområde af kommunerne og almen praksis, frem for at indlægge og behandle alle på specialiserede og ofte fjerntliggende sygehuse. Hvis kommunerne i fremtiden skal være en aktiv medspiller i der danske sundhedsvæsen, er der et øget behov for kvalitetssikring i de kommunale sygeplejeindsatser, og der vil blive stillet større krav til dokumentationen. Notatet, Hvordan sikres kvaliteten i sygeplejen?, er udarbejdet som et produkt fra KL s Partnerskabsprojektet om dokumentation af hjemmesygepleje, som er et 2-årigt projekt mellem KL og 45 af landets kommuner. Notatet skal anskues som inspirationsmateriale til kvalitetsarbejdet i kommunerne. Notatet er opbygget, så det både skildrer nogle af de kvalitetsudfordringer, kommunerne står overfor, beskriver, hvad andre aktører i sundhedsvæsnet måler kommunerne på, samt giver nogle metodiske bud på, hvordan der kan sættes fokus på kvalitet i de kommunale sygeplejeindsatser. Endeligt er der indsat en række bilag, som eksemplificerer, hvordan nogle kommuner i dag arbejder med kvalitet i relation til sygeplejeindsatserne. Ved at samle en række metodebeskrivelser ønsker KL at inspirere og give input til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i kommunerne. Flere af metoderne er omfattende, hvorfor det ikke er muligt at arbejde med alle metoderne på en gang. Yderligere sætter de beskrevne metoder fokus på kvalitet på meget forskellige måder. Det er derfor en lokal afgørelse i den enkelte kommune, hvordan man ønsker at sætte fokus på kvalitet og hvilke metoder, der ønskes taget i brug. Beskrivelserne af kvalitetssikringsmetoderne er udarbejdet på et overordnet plan, hvorfor det vil være nødvendigt at gå dybere ned i metoderne inden de tages i brug. 3

4 Begrebsafklaring (Hjemme)sygepleje/(hjemme)sygeplejeindsatser/(hjemme) sygeplejeopgaver: henviser til indsatser, der bevilges efter 138 i sundhedsloven. Begreberne bruges synonymt. Sygeplejeindsatser er ikke forbeholdt sygeplejersker, men kan udføres af alle faggrupper. Sygeplejeindsatser kan også leveres i mange forskellige enheder: hjemmesygeplejen, hjemmeplejen, plejecentre, sociale botilbud, sygeplejeklinikker, akut- og rehabiliteringspladser, akutteams mv. Hjemmepleje: personlig og praktiskhjælp samt træning efter 83 og 86 i serviceloven. Hjemmesygeplejen: den organisatoriske enhed, der udfører (hjemme)sygepleje som udkørende funktion i patientens eget hjem eller i en plejebolig/botilbud. Hjemmeplejen: den organisatoriske enhed, der udfører personlig og praktiskhjælp samt træning efter 83 og 86 i serviceloven. 4

5 1. Baggrund Fremtidens hjemmesygepleje vil komme under pres. Det skyldes, at der bliver flere ældre og kronisk syge mennesker og færre menneskelige og økonomiske ressourcer til at løfte pleje og behandlingsopgaverne. En væsentlig nøgle til at løse fremtidens udfordringer på ældreområdet handler derfor om at skaffe ny viden om udviklingen på sygeplejeområdet med særlig fokus på, hvad der virker, samt hvordan der sikres en høj kvalitet i de indsatser, der iværksættes. Dette skal være medvirkende til, at der bliver iværksat effektive indsatser, at patienterne hurtigere bliver helbredt, og at patienterne bliver oplært til selv at varetage behandlingen i det omfang, det er muligt. Det er en stor udfordring, at der er et meget begrænset kendskab til kvaliteten i de kommunale sygeplejeindsatser og ikke kan dokumentere udviklingen på sygeplejeområdet. Dette skyldes, at der ikke er tradition for systematisk at anvende kvantitative og kvalitative mål i de kommunale sygeplejeindsatser. Partnerskabsprojektet om dokumentation af sygeplejeindsatser har sat meget fokus på, hvordan kommunerne kvantitativt måler, hvilke sygeplejeopgaver der løses. Projektet dokumenterer den udvikling, der sker i mængden og typer af sygeplejeopgaver i kommunerne. Registreringen af de kvantitative mål er først og fremmest et ledelsesværktøj, der kan understøtte lokale prioriteringer og skabe et bedre grundlag for at styre indsatserne. Hertil kommer, at de kvantitative data understøtter det nationale behov for at vise en statistisk udvikling i sygeplejeindsatserne. Når der arbejdes systematisk med dokumentation, er det dog samtidig afgørende at understøtte en høj kvalitet i indsatser. Kvantitative og kvalitative mål skal gå hånd i hånd for at sikre, at vi får mest mulig sundhed for pengene. De kvantitative data kan ikke alene fortæller noget om kvaliteten i de opgaver, der løses i kommunerne, hvorfor der også er behov for nogle kvalitetssikringsmetoder, som kan højne og sikre kvaliteten i sygeplejeindsatserne. Kommunerne har i forskelligt omfang og på forskellige måder arbejdet med kvalitet, men der er ikke knæsat nogen stringent praksis. Der bruges meget energi på kvalitetsudfordringerne i kommunerne uden det har resulteret i mærkbar viden om indsatsernes effekt. Derfor er der behov for at sætte fokus på kvalitetsmål, så kommunerne i fællesskab kan sikre kvaliteten i sygeplejeindsatserne. 5

6 Med udgangspunkt i inputtene fra partnerskabsprojektet beskriver notatet her dels kvalitetsudfordringerne, dels hvilke kvalitetsparametre andre i sundhedsvæsnet måler kommunerne på, samt giver nogle bud på, hvordan der kan arbejdes med kvalitet i de kommunale sygeplejeindsatser. 2. Hvor skal kommunerne måle kvaliteten? Kommunerne mangler i dag kvalitetsmål og redskaber til at afdække, hvad der sker i kommunen og følge udviklingen i de kommunale sygeplejeindsatser. Som et led i at højne kvaliteten i sygeplejeindsatserne kan der tages udgangspunkt i de indsatser, medarbejderne i hjemmesygeplejen bruger meget tid på, og på de områder, hvor de er fagligt udfordret. En tidsregistrering i KL s Strategiprojekt fra 2010 viste, at hjemmesygeplejen bruger mest tid på følgende indsatser, idet medarbejderne i gennemsnit bruger henholdsvis 23,8 % af deres tid på medicinhåndtering, 15,3 % på sundhedsdokumentation, 12,6 % på koordinering og sammenhæng i forløb samt 12,2 % på sårpleje 1. Det store tidsforbrug på disse indsatser skaber en forventning fra omverden om, at den store erfaring medfører høj kvalitet i indsatserne. Til trods for det store tidsforbrug er der store udfordringer med at skaffe brugbar dokumentation, skabe sammenhængende patientforløb samt undgå fejl i medicineringen. For eksempel peger en undersøgelse på, at op mod 40 % af indlæggelserne blandt ældre medicinske patienter på de medicinske afdelinger skyldes lægemiddelrelaterede problemer 2. Ligeledes viste embedslægernes tilsynsrapport fra 2010, at der i 9 % af stikprøverne i 2010 ikke var overensstemmelse mellem det antal tabletter, der stod på beboerens medicinskema, og det antal tabletter, der var hældt op til beboeren. Det er eksempler som disse, der giver anledning til at sætte fokus på behovet for en styrket faglig kvalitet i de indsatser, der bruges meget tid på, samt en opkvalificering af de medarbejdere der håndterer medicin. Det vil desuden medvirke til at opbygge en større respekt for de kommunale sygeplejeindsatser, der i mange tilfælde leveres på et højt fagligt niveau. 2.1 Fokus på enkeltindsatser frem for forløb Erfaringerne fra kommunerne i partnerskabsprojektet har vist, at mange sygeplejersker oplever at blive målt på kvantitative mål såsom antal patientbesøg, antal sårskift og antal medicindoseringer. Denne fokusering på kvan- 1 KL, Hjemmesygepleje Dokumentation og styring Pharmakon. Temarapport. Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark. 2008;Version

7 titative mål er sandsynligvis en afledt konsekvens af BUM-modellen på ældreområdet, hvor fokus primært har været på time- og minutregistrering. Det er vigtigt for ledelsen, at vide hvilke sygeplejeindsatser der leveres, kende kvaliteten i indsatserne, samt hvor lang tid der bruges på de forskellige indsatser, for at kunne styre og prioritere sygeplejeindsatserne. Et ensidigt fokus på antallet af indsatser der leveres siger imidlertid ikke noget om kvaliteten i de indsatser, der leveres. I projektet har der været enighed om, at der er behov for at få tænkt kvantitet og kvalitet sammen, for fremadrettet at kunne sige noget om kvaliteten i indsatserne. Et ensidigt fokus på kvantitet, som fx antal patientbesøg og antal sårskift, kan have nogle organisatoriske konsekvenser. Medarbejderne bliver indirekte ledt imod ensidigt at varetage de indsatser, der fremgår af deres kørelister, samt på at løse flest mulige opgaver frem for at have fokus på det samlede patientforløb og en helhedsorienteret indsats. Dette skyldes ikke, at medarbejderne ikke ønsker eller mangler evnerne til at planlægge og gennemføre mere helhedsorienterede indsatser med fokus på kvaliteten. Det skyldes i langt højere grad, at medarbejderne sætter fokus på de parametre, de oplever at blive målt på fra ledelsens side. Der kan fx sættes fokus på kvaliteten i indsatserne, ved at fokuserer på elementerne i sygeplejeprocessen: Sygeplejefaglig udredning Opstille mål Planlægge sygeplejehandlinger Udføre sygeplejehandlinger Evaluere graden af målopfyldelse samt kvaliteten af handlingerne Dette er i tråd med, at embedslægerne gennem flere år har påpeget, at der ikke i tilstrækkelig grad bliver iværksat systematiske udredninger af patienterne og systematisk følges op på de igangsatte indsatser. Det er væsentligt, at der kommer mere fokus på udredning, målrettede indsatser og opfølgning, da det er vigtige parametre i forhold til at måle og udvikle kvaliteten i de sygeplejeindsatser, der leveres i kommunerne. Udredning af patienterne er en forudsætning for at få viden om årsagen til patienternes problemstillinger og efterfølgende iværksætte en målrettet indsats, der både har til formål at afhjælpe patienternes helbredsproblemer nu og her samt forebygge nye tilfælde. Ligeledes er opfølgning en forudsætning for at få den nødvendige viden om, hvorvidt den iværksatte indsats har den ønskede effekt, eller om der skal igangsættes en anden indsats. En systematisk opfølgning vil yderligere give viden om, hvorvidt der tidligere er iværksat en indsats med en god effekt ved en lignende problemstilling. 7

8 Forløb, hvor patienterne bliver udredt, hvor der bliver iværksat en målrettet indsats, og hvor der løbende bliver fulgt op, kan bidrage til en højere faglig kvalitet, da det kan skabe et grundlag for at reducere behandlingstiden samt forebygge nye pleje- og behandlingsforløb. Behovet for øget fokus på udredning og opfølgning kan blandt andet synliggøres med et eksempel fra ernæringsområdet. På landets plejecentre er ca. 60 % af beboerne underernæret (dvs. BMI under 24), en tilstand som har været kendt siden , uden at antallet af underernærede er blevet reduceret. Ved gennemgang af patientjournaler er det tydeligt, at det sundhedsfaglige personale løbende vejer patienterne, udregner BMI og er bevidste om, hvilke patienter der er undervægtige. På trods af dette er det vanskeligt at finde dokumentation i journalerne for, at patienterne bliver udredt, og at der bliver lavet målrettede indsatser, der kan afhjælpe vægtproblemet samt forebygge nye tilfælde. I mange tilfælde får underernærede patienter proteindrik, uden at årsagen til underernæringen bliver identificeret. En god e r- næringstilstand er altafgørende for den almene sundhedstilstand og andre sygeplejeindsatser, fx er ernæringstilstanden vigtig for succesfuld sårheling. Her kan en grundig udredning og målrettet ernæringsindsats danne grundlag for, at sårhelingsprocessen forkortes, antallet af sårskift reduceres og evt. nye sår forebygges. Forventeligt kan der opnås en større gevinst ved at lave strukturerede arbejdsgange, hvor kvalitative og kvantitative mål tænkes sammen, så de til sammen er fokuseret mod mere helhedsorienterede patientforløb. Det er ikke afgørende, at en sygeplejerske kan skifte 10 sår på en dag, hvis en grundig udredning og en målrettet indsats fx kan reducere antallet af sårskift og nedsætte sårhelingsprocessen. Der er behov for et ledelsesfokus, der får medarbejderne til at anskue det som deres fornemste opgave at skabe kvalitet, sammenhæng og helhed i patientforløbene. 2.2 Gode erfaringer med kvalitet Systematisk sårbehandling er et eksempel på, at det er lykkedes en del kommuner at skabe strukturerede arbejdsgange, der har reduceret tidsforbruget på sår, forebygget forekomsten af sår samt medført en økonomisk besparelse på sårpleje. I Danmark er 0,2 % af befolkningen i kontakt med sundhedssektoren på grund af kroniske sår og mindst lige så mange patienter har sår uden kon- 3 Beck, AM, Ovesen LF. Vurdering af ældre indlagte patienters ernæringsmæssige risiko, Ugeskrift for Læger 1999; 147:

9 takt. Sårpatienter er hovedsageligt ældre. 80 % af har konstante smerter, mens 40 % har voldsomme smerter 4. Derfor er der behov for at fokusere på strukturerede forløb og optimal anvendelse af de ressourcer, der findes lokalt. En af metoderne kan bestå i at få stillet en årsagsdiagnose for sårets opståen gennem anvendelse af moderne teknologier såsom telemedicin og e-læring. Telemedicinske sårløsninger har påvist store fordele, ikke mindst for patienten. Patienten diagnosticeres tidligere og får dermed startet behandlingen af den tilgrundliggende årsag hurtigere., hvilket understøtter en hurtigere såropheling. Dette kræver en ledelsesmæssig opbakning og et velfungerende tværsektorielt samarbejde. Sår-i-Syd er et projekt, der har været med til at strukturere arbejdsgangene, så sårene bliver udredt, der bliver iværksat en målrettet indsats, foretaget løbende opfølgninger og løbende lavet dataopsamlinger, som gør det muligt at skabe sig et overblik over sårenes udvikling. Sår-i-Syd er et tværsektorielt projekt om telemedicinsk sårbehandling mellem sygehuse i Region Syddanmark og et antal sønderjyske kommuner. Telemedicinsk sårbehandling er en tværsektoriel samarbejdsmodel, hvor telemedicin bidrager til et tættere samarbejde mellem kommune og sygehus om behandling og pleje af patienter med kroniske sår. I telemedicinsk sårbehandling følges og dokumenteres sårets udvikling i ord og billeder i en webbaseret sårdatabase. Billederne tages af den kommunale sygeplejerske og sendes via en mobiltelefon fra patientens eget hjem til sygehusets læger. Projekt Sår-i-Syd har påvist et arbejdskraftbesparende potentiale, idet patienten undgår rutinekontroller på sygehuset ved, at patienterne i højere grad kan plejes i eget hjem. Endvidere har projektet vist, at den telemedicinske samarbejdsform faciliterer en arbejdsdeling mellem de involverede parter i henhold til LEON-princippet, og at der er økonomiske gevinster for såvel kommune som region forbundet med den telemedicinske behandlingsform Hvad måler eksterne interessenter sygeplejen på? Det er afgørende, at kommunerne i fællesskab får sat fokus på udfordringerne med at tænke kvalitet og kvantitet sammen, så der kan dokumenteres en udvikling og siges noget om kvaliteten i de kommunale indsatser. Kommunerne skal spille aktivt ind i debatten om kvalitet og udvikling af sundhedsvæsnet, hvis eksterne interessenter i sundhedsvæsenet, såsom regionerne, regeringen og de praktiserende læger, ikke fortsat skal være dem, der definerer og vurderer kvaliteten af de sygeplejeindsatser, der leveres i kom- 4 Region Syddanmark. Telemedicin i sårbehandlingen Mini MTV Region Syddanmark. Telemedicin i sårbehandlingen Mini MTV

10 munerne. I dag måles kommunerne i høj grad på nogle kvalitetsparametre, som eksterne aktører har opsat, eller som sygehusene eller almen praksis allerede bliver målt på, såsom utilsigtede hændelser (UTH), sammenhængende patientforløb og forebyggelige (gen)indlæggelser. Uafhængigt af om kommunerne ønsker at blive målt på disse kvalitetsparametre, er de kommet for at blive, hvorfor kommunerne må forholde sig til dem. Det er afgørende, at kommunerne kan spille stærkere ind i debatten om kvalitet og være med til at definere hvilke kvalitetsparametre, kommunerne skal måles på i fremtiden. Det forudsætter, at kommunerne bliver enige om nogle fælles kvalitetsparametre at måle sygeplejen på. 3.1 Forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser Med kommunalreformen i 2007 fik kommunerne en større rolle på sundhedsområdet. Samtidig blev der i finansieringen af regionernes sundhedsudgifter indført et kommunalt finansieringsbidrag. Dette betød, at ca. 20 % af sygehusenes udgifter skulle finansieres af kommunerne ca. 10 % gennem et fast grundbidrag pr. indbygger i kommunen og ca. 10 % som en aktivitetsbaseret medfinansiering per indlæggelse. Fra regeringens side var der lagt op til at give kommunerne et incitament til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats, og derved incitamenter til i højere grad at bidrage til at begrænse patienternes behov for behandling i det regionale sundhedsvæsen 6. Dette har ikke i det omfang, man havde forventet, givet anledning til at arbejde systematisk med forebyggelse af (gen)indlæggelser, hvorfor kommunernes medfinansiering af sygehusene fra 1. januar 2012 er blevet ændret. Den aktivitetsbaserede medfinansiering på det somatiske område er blevet øget til ca. 20 % med en modsvarende reduktion af det kommunale grundbidrag. Det betyder, at det i dag koster mellem kr. hver gang en patient bliver indlagt uanset længden på indlæggelsen 7. Sigtet er at øge det kommunale fokus på at reducere antallet af uhensigtsmæssige indlægge l- ser og genindlæggelser via en effektiv forebyggelses- og plejeindsats. Med disse lovændringer bliver der således indirekte sat lighedstegn mellem kommunernes evne til at forebygge (gen)indlæggelser og kvaliteten i de indsatser, der leveres i kommunerne. I kommunerne kan der være en gevinst ved at koble medfinansieringen tættere sammen med hjemmesygeplejen, da det kan synliggøre de økonomiske konsekvenser, en indlæggelse har. Det vil synliggøre, hvor mange medarbejdertimer kommunerne kan få for medfinansieringsbidraget. 6 Finansministeriet. Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet Danske Regioner - Økonomisk Vejledning Kommunal medfinansiering

11 Antallet af indlæggelser og genindlæggelser kan i en vis udstrækning reduceres, hvis der arbejdes systematisk med de forebyggelige genindlæggelser, der er defineret af Sundhedsstyrelsen som forebyggelige diagnoser 8 : Ernæringsbetinget blodmangel Knoglebrud Tarminfektion Blærebetændelse Nedre luftvejssygdom Forstoppelse Væskemangel Tryksår Sociale og plejemæssige forhold Både ud fra en samfundsøkonomisk betragtning og et patientperspektiv giver det god mening at arbejde med forebyggelse af genindlæggelser. Ved at undgå unødvendige indlæggelser skabes der mere sundhed for pengene, da det ofte er langt dyrere at behandle en patient på sygehuset end i eget hjem. Hertil kommer, at de fleste ældre har vanskeligt ved at klare mange ture på sygehuset, og deres risiko for at få infektioner er højere på sygehuset, end hvis de behandles i deres eget hjem 9. Incitamentstrukturen i medfinansieringen forudsætter dog, at de patienter, der bliver indlagt, er kendte i det kommunale sundhedssystem. Dette er ikke altid tilfældet. I arbejdet med at forebygge (gen)indlæggelser er det vigtigt at være bevidst om, at kommunens sundhedspersonale ikke selvstændigt er ansvarlige for, at en patient indlægges. Der er flere faktorer, der har indflydelse på indlæggelsen. Eksempelvis kan patientens praktiserende læge og pårørende have afgørende indflydelse på, om patienten indlægges. Det kan således ikke uden videre antages, at de forebyggelige indlæggelser undgås, selv om der arbejdes systematisk med at forhindre det. Det må dog antages, at en tydeliggørelse af, hvor mange indlæggelser der forekommer, giver kommunerne mulighed for at sætte fokus på de sygdomsgrupper, hvor der er relativt mange indlæggelser, hvorfor der med fordel kan gennemføres en nærmere analyse og igangsættes forebyggende tiltag. I Nordsjælland har 5 kommuner og 2 hospitaler i et tværsektorielt projekt samarbejdet om at reducere antallet af (gen)indlæggelser hos +60årige der modtager indsatser fra kommunen. Læs om projektet, dets metoder og resultater i bilag 1. 8 Sundhedsstyrelsen: Monitorering af Sundhedsaftalerne Indenrigs- og sundhedsministeriet. Øget fokus på de gode resultater

12 3.2 Sammenhængende patientforløb At skabe sammenhængende og koordinerede patientforløb er en stor udfordring i såvel primær som sekundær sektor. Det gør sig både gældende på tværs af sektorerne i sundhedsvæsnet (sygehuse/praksissektor og kommuner) og internt mellem de forskellige faggrupper og forvaltninger i kommunen. For at skabe gode, sammenhængende forløb kræver det et stærkere samarbejde mellem medarbejderne i sundhedsvæsnet. Der er behov for, at sundhedspersonalet i kommunerne og regionerne får en større viden, indsigt og forståelse for hinandens arbejde, ved fx at etablere fælles skolebænk, flere forsøg med shared care modeller om samarbejde mellem sektorer, samt planlægge jobrotation, hvor medarbejderne komme i praktik hos hinanden. Dette kunne skabe grobund for netværksdannelse blandt medarbejderne på tværs af sektorer og derved bedre samarbejde til patienternes bedste. Gode og sammenhængende patientforløb forudsætter, at relevant viden skal være tilgængelige hos de rigtige parter på rette tid og sted, så patienterne ikke tabes mellem to stole. Sundhedsaftalerne er et vigtigt og nødvendigt redskab til sikring af både sammenhæng, kvalitet samt effektivitet. Der kan fx i regi af sundhedsaftaler udarbejdes samarbejdsaftaler, der sikrer, at der for relevante ældre medicinske patienter er mulighed for opfølgning kort tid efter udskrivelse fra sygehus med henblik på at sikre sammenhæng samt reducere genindlæggelser. Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient er et eksempel på en proces, der skal bidrage til, at den ældre medicinske patient oplever en tryg, sammenhængende indsats og høj kvalitet i hele forløbet fra kontakt til egen læge over indlæggelse og i den videre indsats i eget hjem. I et samarbejde mellem KL og Regionerne ønsker regeringen og satspuljepartierne at understøtte dette med den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient. Af initiativer i handleplanen kan fx nævnes: opfølgende hjemmebesøg, styrkelse, samarbejdet mellem regioner, kommuner og almen praksis vedr. subakutte/akutte tilbud og fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorer 10. Koordinering af patientforløb er en kernekompetence hos sygeplejerskerne, da de er den eneste faggruppe i sundhedsvæsnet, hvor koordinering indgår som et selvstændigt fokusområde i uddannelsen. Det er derfor vigtigt, at der kommer fokus på, hvordan sygeplejerskerne kan understøtte de sammenhængende patientforløb, uden det nødvendigvis kræver omfattende kompetenceudvikling. 10 Regeringen. National handleplan for den ældremedicinske patient

13 Det gode samarbejde mellem kommune, sygehus og almen praksis fordrer desuden, at sundhedspersonalet i de forskellige sektorer ikke skaber en unødig oplevelse af manglende sammenhæng i patientforløbet samt skaber mistillid til sundhedsvæsnet. Hvis patienterne oplever, at arbejdsgangene i andre dele af sundhedsvæsnet bliver omtalt negativt, vil det øge deres oplevelse af manglende sammenhæng og skabe mistillid. For eksempel oplever nogle patienter, når de er indlagt på sygehuset, at sundhedspersonalet fortæller dem, at de ikke skal blive overrasket, hvis sundhedspersonale fra kommunen ikke kommer på besøg de første par dage efter udskrivelsen. Ligeledes kan patienterne opleve, når de kommer tilbage til kommunen efter en indlæggelse, at sygeplejerskerne fortæller, at der er fejl i den medsendte medicin fra sygehuset, men at det er helt normalt, hvorfor patienterne ikke skal blive bekymret. Eksempler som disse bevirker, at patienterne ikke oplever, at der er sammenhæng i forløbet, og samtidig skaber det mistillid til sundhedsvæsnet. Derved skyldes nogle af de dårlige oplevelser ved sektorovergange en uhensigtsmæssig kultur, hvor sundhedspersonalet selv er medvirkende til at skabe mistillid hos patienterne. Organisering udfordrer sammenhængende forløb Da strukturreformen trådte i kraft i 2007, blev mange af landets kommuner sammenlagt. Desuden har kommunerne oplevet, at opgaver på ældreområdet er vokset og blevet mere specialiserede. De store kommuner og det voksende antal komplekse opgaver har bevirket, at flere kommuner har valgt at organisere henholdsvis hjemmesygeplejen, hjemmeplejen, plejecentre, træning mv. i selvstændige enheder. Silostrukturen udfordrer kommunernes mulighed for at levere den kvalitet og det sammenhængende forløb, som patienterne efterspørger. Dette har bevirket, at der internt i kommunen skabes sektorovergange mellem forskellige faggrupper i kommunen. Funktionsopdelingen giver nogle problemstillinger, der minder om dem, der ses i overgangene mellem kommuner og sygehuse. Det kalder på dygtige ledere på alle niveauer, der formår at skabe sammenhængende og koordinerede patientforløb på tværs af de enkelte enheder, traditioner, sprog og specialer. Koordineringen bliver bl.a. relevant, når en borger modtager hjælp fra forskellige faggrupper i kommunen. Hvis der fx kommer personer fra fire forskellige enheder i kommunen og spørger en patient om de samme ting inden for få dage, mister patienterne tålmodigheden og tilliden til, at det kommunale system kan levere en sammenhængende indsats. I disse tilfælde er der behov for en større koordinering samt deling af elektroniske dokumenter. 13

14 4. Anerkendte kvalitetssikringsmetoder På baggrund af diskussionerne i projektet præsenteres der i dette afsnit syv anerkendte metoder til at højne kvalitet. Metodebeskrivelserne, skal anskues som inspiration til det lokale kvalitetsarbejde i forhold til sygeplejeindsatser. Metoderne er i varieret grad afprøvet i kommunerne. Ved at bringe kvalitetssikringsmetoder mere i spil i den kommunale praksis, skabes der et grundlag for, at de kvantitative data, der indsamles gennem partnerskabsprojektet, og kvalitetsmålinger i højere grad kan komme til at understøtte hinanden i den daglige opgaveløsning. Flere af metoderne er omfattende, og det vil ikke være muligt at arbejde med dem alle på en gang. Det er en lokal beslutning, hvordan det ønskes at arbejde med kvalitet. Metoderne måler noget forskelligt, hvorfor det er afgørende at være fuldt bevidst om, hvilken kvalitet man ønsker at sætte fokus på, før der udvælges metode(r), og kvalitetsarbejdet igangsættes. 4.1 Kliniske retningslinjer Kliniske retningslinjer er evidensbaserede anbefalinger, der kan anvendes i klinisk praksis, når der skal træffes beslutning om, hvordan der iværksættes fyldestgørende og korrekte sundhedsfaglige indsatser i specifikke kliniske situationer. Derved kan det anskues som et redskab, der skaber kvalitet i de daglige indsatser, idet retningslinjerne giver konkrete vejledninger til behandling og plejeindsatser, samt understøtter beslutninger i forbindelse med behandlingen af den enkelte patient. Kliniske retningslinjer kan være meget forskellige, både med hensyn til hvad de omfatter, og hvordan de beskrives, herunder detaljeringsgraden. De kan bruges til at beskrive sygdomme eller kliniske procedurer som f.eks. leve r- biopsi eller kateteranlæggelse. Hertil kommer, at de både kan være monofaglige og tværfaglige. Kliniske retningslinjer kan indgå som grundlag for en del af en patientforløbsbeskrivelse 11. Kliniske retningslinjer understøtter behandlingens kvalitet ved fx at: Øge personalets kompetencer Samle og præsentere nyeste viden Angive forslag til indikatorer til lokal kvalitetssikring Begrænse uhensigtsmæssig variation og sikre ensartet behandling Forebygge utilsigtede hændelser 11 Vibeke Krøll. Kliniske Retningslinjer Hvordan og hvorfor Munksgaard Danmark. 14

15 Fungere som en brobygger fra forskning til praksis og dermed faciliterer til en kontinuerlig kvalitetsudvikling Støtte personale (og patienter) ved kliniske beslutninger, kan give brugere, pårørende og det bredere samfund indsigt i, hvad der kan tilbydes inden for bestemte kliniske problemstillinger/behandlingsområder. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de eksisterende kliniske retningslinjer på sygeplejeområdet alle er udviklet målrettet mod indsatser, der leveres på sygehuse. Der er en række særlige forhold i de kommunale sygeplejeindsatser, som gør, at de nuværende kliniske retningslinjer kun i begrænset omfang kan oversættes og anvendes i den kommunale praksis. Hertil kommer, at der på nuværende tidspunkter kun er et meget begrænset antal kliniske retningslinjer til rådighed. KL har sammen med Sundhedskartellet iværksat et omfattende treårigt projekt, hvor formålet er at udvikle en række nye kliniske retningslinjer og tilhørende instrukser indenfor følgende områder: Apopleksi Hverdagsrehabilitering Palliation Udredning og forebyggelse af indlæggelser I projektet vil der også blive peget på en fremtidig organisatorisk drift af en forsat udvikling af nye relevante kliniske retningslinjer og instrukser. I dag er der flere kommuner, der arbejder med sygeplejefaglige instrukser udsprunget af kliniske retningslinjer som et led i at højne kvaliteten i indsatserne. I bilag 2 er det beskrevet, hvordan Aarhus Kommune arbejder med norske sygeplejeprocedurer, der er udarbejdet gennem systematisk vurdering og opsummering af international forskning. 4.2 Journalaudit Hvad er det, vi gør i den daglige praksis? Gør vi det godt nok? Gør vi det, vi siger, vi gør? Hvad er best practice på vores område? Det er bare nogle af de spørgsmål, som et auditforløb kan være med til at svare på. Journalaudit er et redskab til systematisk faglig vurdering og evaluering af en afgrænset fagpraksis med henblik på udvikling heraf. Journalaudit er en kvalitativ metode til systematisk kvalitetsvurdering i praksis, hvor et antal tilfældigt udvalgte patientjournaler bliver gennemgået i forhold til vurdering af konkrete processer, fx patientforløb eller arbejdsgange. Gennemgangen bliver foretaget med henblik på at vurdere kvaliteten af indsatsen. 15

16 Den særlige styrke ved journalaudit er, at det er en praksisorienteret metode, som kan anvendes til forskellige typer af kvalitetsarbejde store som mindre forløb og der er mulighed for at inddrage fagpersoner i arbejdet fra start til slut. Metoden giver mulighed for at undersøge, evaluere og udvikle den praksis, som fagpersonerne er en del af, idet der sættes fokus på specifikke problemstillinger i hverdagen inden for områder, hvor det ønskes at højne kvaliteten og drage læring. Eksempler på hvad journalaudit kan anvendes til: Journalaudit til evaluering af målopfyldelse: Her er formålet at vurdere, om på forhånd opsatte kvalitetsmål er indfriet. Journalaudit til faglig udvikling: Journalaudit kan bruges med henblik på at udvikle god faglig praksis. Herunder faglig udvikling og udarbejdelse af anbefalinger til best practice Journalaudit til vurdering af kritiske forløb og hændelser: Journalaudit kan anvendes med det formål at vurdere særligt kritiske hændelser og forløb med henblik på at forhindre, at eventuelle fejl eller utilsigtede hændelser bliver gentaget Journalaudit til vurdering og fortolkning af monitoreringsdata: Journalaudit kan bruges som et redskab til at vurdere og evaluere på systematisk og kontinuerligt indsamlede data med henblik på en faglig analyse af den pågældende indsats, som monitoreres. Kvalitetsmål til journalaudit gennemgang Til foretagelse af journalaudit skal der opsættes kvalitetsmål, som beskriver de resultater, organisationen stræber hen imod. Sådanne mål kan formuleres entydige og målbare, fx i form af procentsatser for målopfyldelse, eller som blødere hensigtserklæringer for en ønsket udvikling. Efterfølgende skal der indsamles og analyseres data, som belyser den faktiske praksis i organisationen, med henblik på en vurdering af om kvalitetsmålene opfyldes, eller om der skal foretages justeringer eller korrektioner af indsatserne, så målene nås. Se processen i nedenstående figur 12 : 12 Region Midtjylland. Om Audit En metode til læring og kvalitetsudvikling i fagpraksis

17 Kvalitetsmål - hvad vil vi opnå Justeringer - korrektion af indsatserne Data -dokumentation af det vi faktisk gør Analyse af data - når vi kvalitetsmålene? Kommunen kan fx have følgende målsætninger: Før der iværksættes nye indsatser, skal der foretage en sygeplejefaglig udredning, og der skal systematisk følges op på de i gangværende indsatser Antallet af underernærede ældre skal mindskes med X %. Der skal altid foretages en ernæringsscreening hos underernærede ældre. Flest mulige patienter skal oplæres i at dryppe deres egne øjne, og tage insulin. Når målene er opsat, skal der indsamles data, som dokumenterer den faktiske praksis. Der kan fx udtrækkes et antal journaler fra EOJ-systemet, på nye patienter, underernærede patienter eller patienter der får dryppet øjne. Ved at analysere disse data, kan det vurderes, om målene er i overensstemmelse med den daglige praksis, eller om der skal foretages korrektioner. På sygehusene er journalaudit en kendt og hyppigt anvendt kvalitetssikringsmetode, hvorimod der ikke er tradition for systematisk at arbejde med journalaudits i kommunerne. I bilag 3 er det beskrevet, hvordan der i projektet om forebyggelse af genindlæggelser i 5 kommuner og på 2 sygehuse blev arbejdet med forløbsnære audits. Eksemplet i bilag 3 beskriver auditforløb, der både foregår i kommunerne, på sygehusene og i almen praksis, men fremgangsmåden og metoden kan også give inspiration til, hvordan der kan arbejdes med journalaudit lokalt i kommunerne. 4.3 Evaluering Evaluering er en metode til fx at dokumentere effekten af en igangværende eller afsluttet indsats, identificere uhensigtsmæssig praksis eller pege på en praksis til efterfølgelse for andre. 17

18 Evaluering er systematisk indsamling af informationer og data, der giver et grundlag for at skabe viden om organisering og virkninger af konkrete indsatser. Formålet med at gennemføre evalueringer er at fremme kvaliteten og en effektiv ressourceudnyttelse. Den praktiske anvendelse af en evaluering kan placeres mellem udvikling og læring på den ene side og kontrol og sanktioner på den anden side. Udgangspunktet for enhver evaluering er et konkret fænomen, som af bestemte grunde og af bestemte parter ønskes vurderet, fx offentlige serviceindsatser, informationskampagner, projekter og programmer. Evalueringer har til formål at foretage en vurdering af den igangsatte indsats. Vurderingerne kan foretages på baggrund af udvalgte kriterier, der belyses og analyseres gennem informationer og data, der er indsamlet til formålet eller allerede findes fx som administrative eller registerbaserede data. Grundlaget for at kunne vurdere virkninger og effekter af indsatser er tilvejebringelse af de relevante informationer og data, som evalueringens analyser kan bygge på, og viden kan udvikles ud fra. Hvis en evaluering fx viser, at en given indsats er god, så kan den praktiske anvendelse bestå i, at det besluttes, at der ikke skal foretages ændringer. Men ellers kan ændringer spænde fra små justeringer til radikal omlægning eller ligefrem nedlæggelse af en indsats. Effektevaluering og procesevaluering Effektevalueringer finder effekten af en indsats, mens procesevalueringer finder fremmende og hæmmende forhold for at opnå en effekt fra en indsats. Metoderne til dataindsamling og analyse er ofte forskellige. Hvor effektevalueringer med statistiske analyser kan have fokus på tal, så kan procesevalueringer supplere med ord og begreber. Effektevalueringer kan anvendes til at dokumentere, hvilken effekt der kan tilskrives en given indsats. Effekterne kan både være forudsete og uforudsete, positive og negative og inden for såvel som uden for det tilsigtede område. Effekten kan endvidere opgøres på kort eller længere sigt. Det er som regel praktisk umuligt at dække alle disse typer af effekter, men det kan være hensigtsmæssigt at være opmærksom på, hvilke typer effekter evalueringen tænkes at omfatte. Mange evalueringer fokuserer på holdninger og vurderinger i stedet for konkrete resultater eller adfærd. Hvis målet med aktiviteten ikke er holdningsbearbejdning, men fx at reducere antallet af underernærede, så kan det være en særdeles usikker tilgang at beskrive viden og holdninger. Først og fremmest er det veldokumenteret, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem holdninger og konkret adfærd. En positiv holdning til systematisk er- 18

19 næringsscreening og opfølgning behøver ikke at hænge sammen med, at det faktisk effektueres 13. Virkningsevaluering I virkningsevaluering indgår både at virke dvs. en proces og virkning i betydningen effekt. Der bygges således bro mellem processer og effekter. I evalueringen tages der udgangspunkt i tydeliggjorte forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats virker. Virkningsevaluering er en realitetstest af forestillinger om virkning af en given indsats/program, og derfor er virkningsevaluering et redskab til at fremme læreprocesser. Disse forestillinger kaldes programteorien. Programteorien giver en forklaring på, hvordan indsatsen omsættes til resultater. Evalueringens hovedspørgsmål er således: kan vi bekræfte, afkræfte eller udvikle programteorien alt sammen med henblik på en løbende forbedring af indsatsen. I mange tilfælde vil virkningsevaluering imidlertid føre til, at evaluator kan opstille forslag til, hvordan indsatsen kan forbedres. Med virkningsevaluering vælges ikke på forhånd nogen bestemt dataindsamlingsmetode, der kan både anvendes spørgeskemaer, observation, fokusgrupper, statistik, osv. alt efter, hvordan modellen konkret udmøntes. Virkningsevaluering har ligesom målopfyldelsesevaluering en interesse i at finde ud af, hvorvidt indsatsen har medvirket til at bestemte mål er nået. Men virkningsevaluering adskiller sig fra typisk målopfyldelsesevaluering på følgende punkter: a) Virkningsevaluering fokuserer specielt på forklaringer. b) Virkningsevaluering er ikke så interesseret i de samlede effekter, men mere hvad virker for hvem, hvornår og hvordan og under hvilke omstændigheder. c) Virkningsevaluering er bedre end målopfyldelsesevaluering til at give råd om, hvad der skal til for at få indsatsen til at virke bedre Den Danske Kvalitetsmodel Kommunal sygepleje Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) har siden 2005 planlagt og udviklet Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), som er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvæsenet, der udvikles i et samarbejde mellem stat, regioner, kommuner og erhvervsliv 15. DDKM har til formål at: 13 Olaf Rieper. Håndbog i evaluering - Metoder til at dokumentere og vurdere proces og effekt af offentlige indsatser AKF-Forlag 14 Dahler-Larsen Peter & Krogstrup, Hanne Kathrine Nye veje i evaluering, 2003, Systime. 15 IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandard for det kommunale sundhedsvæsen Sygepleje

20 Fremme samarbejdet mellem sektorerne Skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb Skabe løbende kvalitetsudvikling Inddrage og bruge den viden, der er opnået via forskning og erfaring i den daglige praksis Dokumentere og synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet Sikre høj kvalitet på tværs af geografi og sektorer Som en del af DDKM er der udviklet fem standardpakker, som er særligt målrettet kommunerne, herunder en standardpakke, der sætter fokus på kvalitet i de kommunale sygeplejeindsatser. Denne kommunale model kan anskues som et kvalitetssikrings- og udviklingssystem. Modellen kan både bidrage til højere kvalitet i sygeplejeindsatserne og bruges som et redskab til at systematisere indsatserne, så ledelse og medarbejdere sammen kan skabe en sammenhængende organisation. Af nedenstående figur fremgår opbygningen og indholdet i standardpakken til den kommunale sygepleje. 20

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-33/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-33/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden Den j.nr. 5-2210-33/1/MAT Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. 7222 7496 E-post hvs@sst.dk

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rebild Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rebild Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Rebild Kommune 10. april 2013 Sagsnr. 5-2210-12/1/ Reference DSP T 7222 7990 E nord@sst.dk 2012 Tilsynene i Rebild Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt

Læs mere

Tilsynsrapport 2013. Rødekro Ældrecenter. Adresse: Funkevej 9A, 6230 Rødekro. Kommune: Aabenraa. Leder: Christian Schrøder.

Tilsynsrapport 2013. Rødekro Ældrecenter. Adresse: Funkevej 9A, 6230 Rødekro. Kommune: Aabenraa. Leder: Christian Schrøder. Tilsynsrapport 2013 6. september 2013 Sagsnr. 5-2211-495/1 Rødekro Ældrecenter Adresse: Funkevej 9A, 6230 Rødekro Kommune: Aabenraa Leder: Christian Schrøder Telefon: 73766200 E-post: csc@aabenraa.dk Dato

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Tilsynsrapport 2013. Tullebølle Centret. Adresse: Annexstræde 76, 5953 Tranekær. Kommune: Langeland. Leder: Pia Clausen.

Tilsynsrapport 2013. Tullebølle Centret. Adresse: Annexstræde 76, 5953 Tranekær. Kommune: Langeland. Leder: Pia Clausen. Tilsynsrapport 2013 11. juli 2013 Sagsnr. J. nr. 5-2211-1202/1 Tullebølle Centret Adresse: Annexstræde 76, 5953 Tranekær Kommune: Langeland Leder: Pia Clausen Telefon: 63516590 E-post: pcl@langelandkommune.dk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ikast-Brande Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ikast-Brande Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i 11. april 2013 Sagsnr. 5-2210-1581/1 Reference DSP T 7222 7970 E midt@sst.dk Ikast-Brande Kommune 2012 Tilsynene i Ikast-Brande Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført

Læs mere

Evt. kommentarer til rapporten fremsendes til Embedslægerne Midtjyl- land midt@sst.dk

Evt. kommentarer til rapporten fremsendes til Embedslægerne Midtjyl- land midt@sst.dk Tilsynsrapport 2010 Skovvænget Ældrecenter J.nr. 2-17-10/5 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Alle 1 8270 Højbjerg TLF 7222 7970 Fax 7222 7448 E-post midt@sst.dk Adresse: Skovvejen 47 A, 8850 Bjerringbro

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Randers Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Randers Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i 1. maj 2013 Sagsnr. 5-2210-1582/1 Reference DSP T 7222 7970 E midt@sst.dk Randers Kommune 2012 Tilsynene i Randers Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Tilsynsrapport 2013. Rise Plejehjem. Adresse: Rise Bygade 62 A, 6230 Rødekro. Kommune: Aabenraa. Leder: Plejehjemsleder Ida Tang.

Tilsynsrapport 2013. Rise Plejehjem. Adresse: Rise Bygade 62 A, 6230 Rødekro. Kommune: Aabenraa. Leder: Plejehjemsleder Ida Tang. Tilsynsrapport 2013 29-07-2013 Sagsnr. 5-2211-1218/1 Rise Plejehjem Adresse: Rise Bygade 62 A, 6230 Rødekro Kommune: Aabenraa Leder: Plejehjemsleder Ida Tang Telefon: 73766500 E-post: ita@aabenraa.dk og

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 RIBERHUS PLEJEHJEM. Adresse: Sct Nicolaj Gade 18, 6760 Ribe. Kommune: Esbjerg. Leder: Jytte Hedegaard Lorenzen

Tilsynsrapport 2013 RIBERHUS PLEJEHJEM. Adresse: Sct Nicolaj Gade 18, 6760 Ribe. Kommune: Esbjerg. Leder: Jytte Hedegaard Lorenzen Tilsynsrapport 2013 4. november 2013 Sagsnr. 5-2211-551/1 RIBERHUS PLEJEHJEM Adresse: Sct Nicolaj Gade 18, 6760 Ribe Kommune: Esbjerg Leder: Jytte Hedegaard Lorenzen Telefon: 76 16 71 00 E-post: jyhe@esbjergkommune.dk

Læs mere

Tilsynsrapport 2013. Plejecentret Vesterbo. Adresse: Vesterled 42, 5471 Søndersø. Kommune: Nordfyns. Leder: Bodil Pedersen. Telefon: 64 82 83 50

Tilsynsrapport 2013. Plejecentret Vesterbo. Adresse: Vesterled 42, 5471 Søndersø. Kommune: Nordfyns. Leder: Bodil Pedersen. Telefon: 64 82 83 50 Tilsynsrapport 2013 21. november 2013 Sagsnr. 5-2211-178/1 Plejecentret Vesterbo Adresse: Vesterled 42, 5471 Søndersø Kommune: Nordfyns Leder: Bodil Pedersen Telefon: 64 82 83 50 E-post: bpe@nordfynskommune.dk

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Digterparken. Tilsynsrapport 2012. Adresse: Tove Ditlevsensvej 2, 8500 Grenaa. Kommune: Norddjurs. Leder: Inge Bukhart.

Digterparken. Tilsynsrapport 2012. Adresse: Tove Ditlevsensvej 2, 8500 Grenaa. Kommune: Norddjurs. Leder: Inge Bukhart. Tilsynsrapport 2012 J.nr. 5-2211-404/1 Digterparken Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Adresse: Tove Ditlevsensvej 2, 8500 Grenaa

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 ÆLDRECENTRET TOFTEGÅRDEN. Adresse: Solvej 2, 6520 Toftlund. Kommune: Tønder. Leder: Centerleder Ingrid Jørgensen

Tilsynsrapport 2013 ÆLDRECENTRET TOFTEGÅRDEN. Adresse: Solvej 2, 6520 Toftlund. Kommune: Tønder. Leder: Centerleder Ingrid Jørgensen Tilsynsrapport 2013 16. december 2013 Sagsnr. 5-2211-175/1 ÆLDRECENTRET TOFTEGÅRDEN Adresse: Solvej 2, 6520 Toftlund Kommune: Tønder Leder: Centerleder Ingrid Jørgensen Telefon: 74929910 / 74929891 E-post:

Læs mere

I forbindelse med tilsynet i 2013 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i 2014.

I forbindelse med tilsynet i 2013 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i 2014. Tilsynsrapport 2013 31. juli 2013 J. nr. 5-2211-407/1] Områdecenter Broager Adresse: Møllegade 18, 6310 Broager Kommune: Sønderborg Leder: Centerleder Mette Hansen Telefon: 88724545 E-post: mhde@sonderborg.dk

Læs mere

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Furesø Kommune Ældre, sundhed og voksen-handicap. Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Plejehjemmet Ryetbo Tilsynsbesøg den 14. december 2010 og den 16. februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, mål

Læs mere

KVALITETSMODEL BILAG 2

KVALITETSMODEL BILAG 2 KVALITETSMODEL BILAG 2 Eksisterende kvalitets- og akkrediteringsmodeller i kommunerne samt aktuelle forslag og aftaler om kommende modeller Der er i dag flere kvalitets- og akkrediteringsmodeller i drift

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Tilsynsrapport 2008 Stenumgård

Tilsynsrapport 2008 Stenumgård Tilsynsrapport 2008 Stenumgård Adresse: Bogfinkevej 34, 9700 Brønderslev Kommune: Brønderslev Leder: Centerleder/plejehjemsassistent Dorthe K. Mikkelsen (siden 1. april 2008) Dato for tilsynet: 8.7.2008

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi og Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhedschef Birte Grothe 24. august 2015 Byrådets budgetseminar Udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi - udgifter

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk Jr. nr.: 4-17-53/6 P-nr.: 1003282764 SST-id: PHJSYN-00002125 Tilsynsførende: Sonja Aasted Ansvarlig embedslæge: Anna Lise Wagner Embedslægeinstitution: Embedslægerne Hovedstaden Besøgsdato: 14. februar

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Dato: 7. maj 2012 Sagsnummer: 1-42-64-0064-11 Initialer: lnsk 1. Baggrund Fremtidens bruger vil i højere grad inddrages og

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder

Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder ÅRHUS KOMMUNE AFDELINGEN FOR SUNDHED OG OMSORG SØREN FRICHS VEJ 36 8230 ÅBYHØJ Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder generelt Embedslægeinstitutionen har siden 1. januar 2002 ført tilsyn

Læs mere

Tilsynsrapport 2012. Plejehjemmet Irlandsvej. Adresse: Irlandsvej 122, 2770 Kastrup. Kommune: Tårnby. Leder: Susan Andreasen. Telefon: 3246 8246

Tilsynsrapport 2012. Plejehjemmet Irlandsvej. Adresse: Irlandsvej 122, 2770 Kastrup. Kommune: Tårnby. Leder: Susan Andreasen. Telefon: 3246 8246 Den 13. august 2012 j.nr. 5-2211-376/1/MAT Tilsynsrapport 2012 Plejehjemmet Irlandsvej Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 PLEJEHJEMMET ROSENGÅRDEN. Adresse: Østerbrogade 16, 7600 Struer. Kommune: Struer. Leder: Funktionsleder Birthe Jønsson

Tilsynsrapport 2013 PLEJEHJEMMET ROSENGÅRDEN. Adresse: Østerbrogade 16, 7600 Struer. Kommune: Struer. Leder: Funktionsleder Birthe Jønsson Tilsynsrapport 2013 PLEJEHJEMMET ROSENGÅRDEN 26. november 2013 Sagsnr. 5-2211-2089/1 Embedslægeinstitutionen Nord Langelandsvej 8 8940 Randers Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post senord@sst.dk Adresse:

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Tilkøbsmuligheder. Tilsyn, undtaget fra tilsynsreformen. Katalog. Socialtilsyn Øst 01-01-2015

Tilkøbsmuligheder. Tilsyn, undtaget fra tilsynsreformen. Katalog. Socialtilsyn Øst 01-01-2015 2015 Tilkøbsmuligheder Tilsyn, undtaget fra tilsynsreformen Katalog Socialtilsyn Øst 01-01-2015 Indledning I forbindelse med tilsynsreformen er en stor del af det generelle faglige, driftsmæssige tilsyn

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger Sundheds- og omsorgsområdet De kommunale tilsyn i plejeboliger Årsrapport 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Det overordnede formål med de kommunale tilsyn...3 3. Gennemførelse af det kommunale

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere