Hvordan sikres kvaliteten i sygeplejen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan sikres kvaliteten i sygeplejen?"

Transkript

1 N OTAT Hvordan sikres kvaliteten i sygeplejen? Indhold Forord... 3 Begrebsafklaring Baggrund Hvor skal kommunerne måle kvaliteten? Fokus på enkeltindsatser frem for forløb Gode erfaringer med kvalitet Hvad måler eksterne interessenter sygeplejen på? Forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser Sammenhængende patientforløb Anerkendte kvalitetssikringsmetoder Kliniske retningslinjer Journalaudit Evaluering Den Danske Kvalitetsmodel Kommunal sygepleje Patientoplevet kvalitet Kommunale tilsyn og embedslægetilsyn Utilsigtede hændelser Hvad skal der ske fremadrettet? Forskning, evaluering og anvendelse af styringsdata Strategisk anvendelse af data til at kvalificere indsatsen Den 12. november 2012 Jnr G60 Sagsid Ref BTA Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /59

2 Bilag 1: Erfaringer med forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser i fem kommuner og to hospitaler i Nordsjælland Bilag 2: Anvendelse af sygeplejeinstrukser i Aarhus Kommune Bilag 3: Beskrivelse af metoderne for forløbsnære audits fra projektet, Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Bilag 4: Den Danske Kvalitetsmodel Erfaringer fra Horsens kommune. 50 Bilag 5: UTH-klinik i Frederikshavn Kommune - Koncept- og metodebeskrivelse

3 Forord I takt med at der kommer flere ældre og flere med kroniske sygdomme, vil der i stigende omfang være behov for nære sundhedstilbud til dem, der bliver syge. Kommunerne kan allerede i dag mærke, at de får flere og mere komplekse sygeplejeopgaver fra sygehusene. Set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv giver det god mening at behandle flere i deres nærområde af kommunerne og almen praksis, frem for at indlægge og behandle alle på specialiserede og ofte fjerntliggende sygehuse. Hvis kommunerne i fremtiden skal være en aktiv medspiller i der danske sundhedsvæsen, er der et øget behov for kvalitetssikring i de kommunale sygeplejeindsatser, og der vil blive stillet større krav til dokumentationen. Notatet, Hvordan sikres kvaliteten i sygeplejen?, er udarbejdet som et produkt fra KL s Partnerskabsprojektet om dokumentation af hjemmesygepleje, som er et 2-årigt projekt mellem KL og 45 af landets kommuner. Notatet skal anskues som inspirationsmateriale til kvalitetsarbejdet i kommunerne. Notatet er opbygget, så det både skildrer nogle af de kvalitetsudfordringer, kommunerne står overfor, beskriver, hvad andre aktører i sundhedsvæsnet måler kommunerne på, samt giver nogle metodiske bud på, hvordan der kan sættes fokus på kvalitet i de kommunale sygeplejeindsatser. Endeligt er der indsat en række bilag, som eksemplificerer, hvordan nogle kommuner i dag arbejder med kvalitet i relation til sygeplejeindsatserne. Ved at samle en række metodebeskrivelser ønsker KL at inspirere og give input til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i kommunerne. Flere af metoderne er omfattende, hvorfor det ikke er muligt at arbejde med alle metoderne på en gang. Yderligere sætter de beskrevne metoder fokus på kvalitet på meget forskellige måder. Det er derfor en lokal afgørelse i den enkelte kommune, hvordan man ønsker at sætte fokus på kvalitet og hvilke metoder, der ønskes taget i brug. Beskrivelserne af kvalitetssikringsmetoderne er udarbejdet på et overordnet plan, hvorfor det vil være nødvendigt at gå dybere ned i metoderne inden de tages i brug. 3

4 Begrebsafklaring (Hjemme)sygepleje/(hjemme)sygeplejeindsatser/(hjemme) sygeplejeopgaver: henviser til indsatser, der bevilges efter 138 i sundhedsloven. Begreberne bruges synonymt. Sygeplejeindsatser er ikke forbeholdt sygeplejersker, men kan udføres af alle faggrupper. Sygeplejeindsatser kan også leveres i mange forskellige enheder: hjemmesygeplejen, hjemmeplejen, plejecentre, sociale botilbud, sygeplejeklinikker, akut- og rehabiliteringspladser, akutteams mv. Hjemmepleje: personlig og praktiskhjælp samt træning efter 83 og 86 i serviceloven. Hjemmesygeplejen: den organisatoriske enhed, der udfører (hjemme)sygepleje som udkørende funktion i patientens eget hjem eller i en plejebolig/botilbud. Hjemmeplejen: den organisatoriske enhed, der udfører personlig og praktiskhjælp samt træning efter 83 og 86 i serviceloven. 4

5 1. Baggrund Fremtidens hjemmesygepleje vil komme under pres. Det skyldes, at der bliver flere ældre og kronisk syge mennesker og færre menneskelige og økonomiske ressourcer til at løfte pleje og behandlingsopgaverne. En væsentlig nøgle til at løse fremtidens udfordringer på ældreområdet handler derfor om at skaffe ny viden om udviklingen på sygeplejeområdet med særlig fokus på, hvad der virker, samt hvordan der sikres en høj kvalitet i de indsatser, der iværksættes. Dette skal være medvirkende til, at der bliver iværksat effektive indsatser, at patienterne hurtigere bliver helbredt, og at patienterne bliver oplært til selv at varetage behandlingen i det omfang, det er muligt. Det er en stor udfordring, at der er et meget begrænset kendskab til kvaliteten i de kommunale sygeplejeindsatser og ikke kan dokumentere udviklingen på sygeplejeområdet. Dette skyldes, at der ikke er tradition for systematisk at anvende kvantitative og kvalitative mål i de kommunale sygeplejeindsatser. Partnerskabsprojektet om dokumentation af sygeplejeindsatser har sat meget fokus på, hvordan kommunerne kvantitativt måler, hvilke sygeplejeopgaver der løses. Projektet dokumenterer den udvikling, der sker i mængden og typer af sygeplejeopgaver i kommunerne. Registreringen af de kvantitative mål er først og fremmest et ledelsesværktøj, der kan understøtte lokale prioriteringer og skabe et bedre grundlag for at styre indsatserne. Hertil kommer, at de kvantitative data understøtter det nationale behov for at vise en statistisk udvikling i sygeplejeindsatserne. Når der arbejdes systematisk med dokumentation, er det dog samtidig afgørende at understøtte en høj kvalitet i indsatser. Kvantitative og kvalitative mål skal gå hånd i hånd for at sikre, at vi får mest mulig sundhed for pengene. De kvantitative data kan ikke alene fortæller noget om kvaliteten i de opgaver, der løses i kommunerne, hvorfor der også er behov for nogle kvalitetssikringsmetoder, som kan højne og sikre kvaliteten i sygeplejeindsatserne. Kommunerne har i forskelligt omfang og på forskellige måder arbejdet med kvalitet, men der er ikke knæsat nogen stringent praksis. Der bruges meget energi på kvalitetsudfordringerne i kommunerne uden det har resulteret i mærkbar viden om indsatsernes effekt. Derfor er der behov for at sætte fokus på kvalitetsmål, så kommunerne i fællesskab kan sikre kvaliteten i sygeplejeindsatserne. 5

6 Med udgangspunkt i inputtene fra partnerskabsprojektet beskriver notatet her dels kvalitetsudfordringerne, dels hvilke kvalitetsparametre andre i sundhedsvæsnet måler kommunerne på, samt giver nogle bud på, hvordan der kan arbejdes med kvalitet i de kommunale sygeplejeindsatser. 2. Hvor skal kommunerne måle kvaliteten? Kommunerne mangler i dag kvalitetsmål og redskaber til at afdække, hvad der sker i kommunen og følge udviklingen i de kommunale sygeplejeindsatser. Som et led i at højne kvaliteten i sygeplejeindsatserne kan der tages udgangspunkt i de indsatser, medarbejderne i hjemmesygeplejen bruger meget tid på, og på de områder, hvor de er fagligt udfordret. En tidsregistrering i KL s Strategiprojekt fra 2010 viste, at hjemmesygeplejen bruger mest tid på følgende indsatser, idet medarbejderne i gennemsnit bruger henholdsvis 23,8 % af deres tid på medicinhåndtering, 15,3 % på sundhedsdokumentation, 12,6 % på koordinering og sammenhæng i forløb samt 12,2 % på sårpleje 1. Det store tidsforbrug på disse indsatser skaber en forventning fra omverden om, at den store erfaring medfører høj kvalitet i indsatserne. Til trods for det store tidsforbrug er der store udfordringer med at skaffe brugbar dokumentation, skabe sammenhængende patientforløb samt undgå fejl i medicineringen. For eksempel peger en undersøgelse på, at op mod 40 % af indlæggelserne blandt ældre medicinske patienter på de medicinske afdelinger skyldes lægemiddelrelaterede problemer 2. Ligeledes viste embedslægernes tilsynsrapport fra 2010, at der i 9 % af stikprøverne i 2010 ikke var overensstemmelse mellem det antal tabletter, der stod på beboerens medicinskema, og det antal tabletter, der var hældt op til beboeren. Det er eksempler som disse, der giver anledning til at sætte fokus på behovet for en styrket faglig kvalitet i de indsatser, der bruges meget tid på, samt en opkvalificering af de medarbejdere der håndterer medicin. Det vil desuden medvirke til at opbygge en større respekt for de kommunale sygeplejeindsatser, der i mange tilfælde leveres på et højt fagligt niveau. 2.1 Fokus på enkeltindsatser frem for forløb Erfaringerne fra kommunerne i partnerskabsprojektet har vist, at mange sygeplejersker oplever at blive målt på kvantitative mål såsom antal patientbesøg, antal sårskift og antal medicindoseringer. Denne fokusering på kvan- 1 KL, Hjemmesygepleje Dokumentation og styring Pharmakon. Temarapport. Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark. 2008;Version

7 titative mål er sandsynligvis en afledt konsekvens af BUM-modellen på ældreområdet, hvor fokus primært har været på time- og minutregistrering. Det er vigtigt for ledelsen, at vide hvilke sygeplejeindsatser der leveres, kende kvaliteten i indsatserne, samt hvor lang tid der bruges på de forskellige indsatser, for at kunne styre og prioritere sygeplejeindsatserne. Et ensidigt fokus på antallet af indsatser der leveres siger imidlertid ikke noget om kvaliteten i de indsatser, der leveres. I projektet har der været enighed om, at der er behov for at få tænkt kvantitet og kvalitet sammen, for fremadrettet at kunne sige noget om kvaliteten i indsatserne. Et ensidigt fokus på kvantitet, som fx antal patientbesøg og antal sårskift, kan have nogle organisatoriske konsekvenser. Medarbejderne bliver indirekte ledt imod ensidigt at varetage de indsatser, der fremgår af deres kørelister, samt på at løse flest mulige opgaver frem for at have fokus på det samlede patientforløb og en helhedsorienteret indsats. Dette skyldes ikke, at medarbejderne ikke ønsker eller mangler evnerne til at planlægge og gennemføre mere helhedsorienterede indsatser med fokus på kvaliteten. Det skyldes i langt højere grad, at medarbejderne sætter fokus på de parametre, de oplever at blive målt på fra ledelsens side. Der kan fx sættes fokus på kvaliteten i indsatserne, ved at fokuserer på elementerne i sygeplejeprocessen: Sygeplejefaglig udredning Opstille mål Planlægge sygeplejehandlinger Udføre sygeplejehandlinger Evaluere graden af målopfyldelse samt kvaliteten af handlingerne Dette er i tråd med, at embedslægerne gennem flere år har påpeget, at der ikke i tilstrækkelig grad bliver iværksat systematiske udredninger af patienterne og systematisk følges op på de igangsatte indsatser. Det er væsentligt, at der kommer mere fokus på udredning, målrettede indsatser og opfølgning, da det er vigtige parametre i forhold til at måle og udvikle kvaliteten i de sygeplejeindsatser, der leveres i kommunerne. Udredning af patienterne er en forudsætning for at få viden om årsagen til patienternes problemstillinger og efterfølgende iværksætte en målrettet indsats, der både har til formål at afhjælpe patienternes helbredsproblemer nu og her samt forebygge nye tilfælde. Ligeledes er opfølgning en forudsætning for at få den nødvendige viden om, hvorvidt den iværksatte indsats har den ønskede effekt, eller om der skal igangsættes en anden indsats. En systematisk opfølgning vil yderligere give viden om, hvorvidt der tidligere er iværksat en indsats med en god effekt ved en lignende problemstilling. 7

8 Forløb, hvor patienterne bliver udredt, hvor der bliver iværksat en målrettet indsats, og hvor der løbende bliver fulgt op, kan bidrage til en højere faglig kvalitet, da det kan skabe et grundlag for at reducere behandlingstiden samt forebygge nye pleje- og behandlingsforløb. Behovet for øget fokus på udredning og opfølgning kan blandt andet synliggøres med et eksempel fra ernæringsområdet. På landets plejecentre er ca. 60 % af beboerne underernæret (dvs. BMI under 24), en tilstand som har været kendt siden , uden at antallet af underernærede er blevet reduceret. Ved gennemgang af patientjournaler er det tydeligt, at det sundhedsfaglige personale løbende vejer patienterne, udregner BMI og er bevidste om, hvilke patienter der er undervægtige. På trods af dette er det vanskeligt at finde dokumentation i journalerne for, at patienterne bliver udredt, og at der bliver lavet målrettede indsatser, der kan afhjælpe vægtproblemet samt forebygge nye tilfælde. I mange tilfælde får underernærede patienter proteindrik, uden at årsagen til underernæringen bliver identificeret. En god e r- næringstilstand er altafgørende for den almene sundhedstilstand og andre sygeplejeindsatser, fx er ernæringstilstanden vigtig for succesfuld sårheling. Her kan en grundig udredning og målrettet ernæringsindsats danne grundlag for, at sårhelingsprocessen forkortes, antallet af sårskift reduceres og evt. nye sår forebygges. Forventeligt kan der opnås en større gevinst ved at lave strukturerede arbejdsgange, hvor kvalitative og kvantitative mål tænkes sammen, så de til sammen er fokuseret mod mere helhedsorienterede patientforløb. Det er ikke afgørende, at en sygeplejerske kan skifte 10 sår på en dag, hvis en grundig udredning og en målrettet indsats fx kan reducere antallet af sårskift og nedsætte sårhelingsprocessen. Der er behov for et ledelsesfokus, der får medarbejderne til at anskue det som deres fornemste opgave at skabe kvalitet, sammenhæng og helhed i patientforløbene. 2.2 Gode erfaringer med kvalitet Systematisk sårbehandling er et eksempel på, at det er lykkedes en del kommuner at skabe strukturerede arbejdsgange, der har reduceret tidsforbruget på sår, forebygget forekomsten af sår samt medført en økonomisk besparelse på sårpleje. I Danmark er 0,2 % af befolkningen i kontakt med sundhedssektoren på grund af kroniske sår og mindst lige så mange patienter har sår uden kon- 3 Beck, AM, Ovesen LF. Vurdering af ældre indlagte patienters ernæringsmæssige risiko, Ugeskrift for Læger 1999; 147:

9 takt. Sårpatienter er hovedsageligt ældre. 80 % af har konstante smerter, mens 40 % har voldsomme smerter 4. Derfor er der behov for at fokusere på strukturerede forløb og optimal anvendelse af de ressourcer, der findes lokalt. En af metoderne kan bestå i at få stillet en årsagsdiagnose for sårets opståen gennem anvendelse af moderne teknologier såsom telemedicin og e-læring. Telemedicinske sårløsninger har påvist store fordele, ikke mindst for patienten. Patienten diagnosticeres tidligere og får dermed startet behandlingen af den tilgrundliggende årsag hurtigere., hvilket understøtter en hurtigere såropheling. Dette kræver en ledelsesmæssig opbakning og et velfungerende tværsektorielt samarbejde. Sår-i-Syd er et projekt, der har været med til at strukturere arbejdsgangene, så sårene bliver udredt, der bliver iværksat en målrettet indsats, foretaget løbende opfølgninger og løbende lavet dataopsamlinger, som gør det muligt at skabe sig et overblik over sårenes udvikling. Sår-i-Syd er et tværsektorielt projekt om telemedicinsk sårbehandling mellem sygehuse i Region Syddanmark og et antal sønderjyske kommuner. Telemedicinsk sårbehandling er en tværsektoriel samarbejdsmodel, hvor telemedicin bidrager til et tættere samarbejde mellem kommune og sygehus om behandling og pleje af patienter med kroniske sår. I telemedicinsk sårbehandling følges og dokumenteres sårets udvikling i ord og billeder i en webbaseret sårdatabase. Billederne tages af den kommunale sygeplejerske og sendes via en mobiltelefon fra patientens eget hjem til sygehusets læger. Projekt Sår-i-Syd har påvist et arbejdskraftbesparende potentiale, idet patienten undgår rutinekontroller på sygehuset ved, at patienterne i højere grad kan plejes i eget hjem. Endvidere har projektet vist, at den telemedicinske samarbejdsform faciliterer en arbejdsdeling mellem de involverede parter i henhold til LEON-princippet, og at der er økonomiske gevinster for såvel kommune som region forbundet med den telemedicinske behandlingsform Hvad måler eksterne interessenter sygeplejen på? Det er afgørende, at kommunerne i fællesskab får sat fokus på udfordringerne med at tænke kvalitet og kvantitet sammen, så der kan dokumenteres en udvikling og siges noget om kvaliteten i de kommunale indsatser. Kommunerne skal spille aktivt ind i debatten om kvalitet og udvikling af sundhedsvæsnet, hvis eksterne interessenter i sundhedsvæsenet, såsom regionerne, regeringen og de praktiserende læger, ikke fortsat skal være dem, der definerer og vurderer kvaliteten af de sygeplejeindsatser, der leveres i kom- 4 Region Syddanmark. Telemedicin i sårbehandlingen Mini MTV Region Syddanmark. Telemedicin i sårbehandlingen Mini MTV

10 munerne. I dag måles kommunerne i høj grad på nogle kvalitetsparametre, som eksterne aktører har opsat, eller som sygehusene eller almen praksis allerede bliver målt på, såsom utilsigtede hændelser (UTH), sammenhængende patientforløb og forebyggelige (gen)indlæggelser. Uafhængigt af om kommunerne ønsker at blive målt på disse kvalitetsparametre, er de kommet for at blive, hvorfor kommunerne må forholde sig til dem. Det er afgørende, at kommunerne kan spille stærkere ind i debatten om kvalitet og være med til at definere hvilke kvalitetsparametre, kommunerne skal måles på i fremtiden. Det forudsætter, at kommunerne bliver enige om nogle fælles kvalitetsparametre at måle sygeplejen på. 3.1 Forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser Med kommunalreformen i 2007 fik kommunerne en større rolle på sundhedsområdet. Samtidig blev der i finansieringen af regionernes sundhedsudgifter indført et kommunalt finansieringsbidrag. Dette betød, at ca. 20 % af sygehusenes udgifter skulle finansieres af kommunerne ca. 10 % gennem et fast grundbidrag pr. indbygger i kommunen og ca. 10 % som en aktivitetsbaseret medfinansiering per indlæggelse. Fra regeringens side var der lagt op til at give kommunerne et incitament til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats, og derved incitamenter til i højere grad at bidrage til at begrænse patienternes behov for behandling i det regionale sundhedsvæsen 6. Dette har ikke i det omfang, man havde forventet, givet anledning til at arbejde systematisk med forebyggelse af (gen)indlæggelser, hvorfor kommunernes medfinansiering af sygehusene fra 1. januar 2012 er blevet ændret. Den aktivitetsbaserede medfinansiering på det somatiske område er blevet øget til ca. 20 % med en modsvarende reduktion af det kommunale grundbidrag. Det betyder, at det i dag koster mellem kr. hver gang en patient bliver indlagt uanset længden på indlæggelsen 7. Sigtet er at øge det kommunale fokus på at reducere antallet af uhensigtsmæssige indlægge l- ser og genindlæggelser via en effektiv forebyggelses- og plejeindsats. Med disse lovændringer bliver der således indirekte sat lighedstegn mellem kommunernes evne til at forebygge (gen)indlæggelser og kvaliteten i de indsatser, der leveres i kommunerne. I kommunerne kan der være en gevinst ved at koble medfinansieringen tættere sammen med hjemmesygeplejen, da det kan synliggøre de økonomiske konsekvenser, en indlæggelse har. Det vil synliggøre, hvor mange medarbejdertimer kommunerne kan få for medfinansieringsbidraget. 6 Finansministeriet. Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet Danske Regioner - Økonomisk Vejledning Kommunal medfinansiering

11 Antallet af indlæggelser og genindlæggelser kan i en vis udstrækning reduceres, hvis der arbejdes systematisk med de forebyggelige genindlæggelser, der er defineret af Sundhedsstyrelsen som forebyggelige diagnoser 8 : Ernæringsbetinget blodmangel Knoglebrud Tarminfektion Blærebetændelse Nedre luftvejssygdom Forstoppelse Væskemangel Tryksår Sociale og plejemæssige forhold Både ud fra en samfundsøkonomisk betragtning og et patientperspektiv giver det god mening at arbejde med forebyggelse af genindlæggelser. Ved at undgå unødvendige indlæggelser skabes der mere sundhed for pengene, da det ofte er langt dyrere at behandle en patient på sygehuset end i eget hjem. Hertil kommer, at de fleste ældre har vanskeligt ved at klare mange ture på sygehuset, og deres risiko for at få infektioner er højere på sygehuset, end hvis de behandles i deres eget hjem 9. Incitamentstrukturen i medfinansieringen forudsætter dog, at de patienter, der bliver indlagt, er kendte i det kommunale sundhedssystem. Dette er ikke altid tilfældet. I arbejdet med at forebygge (gen)indlæggelser er det vigtigt at være bevidst om, at kommunens sundhedspersonale ikke selvstændigt er ansvarlige for, at en patient indlægges. Der er flere faktorer, der har indflydelse på indlæggelsen. Eksempelvis kan patientens praktiserende læge og pårørende have afgørende indflydelse på, om patienten indlægges. Det kan således ikke uden videre antages, at de forebyggelige indlæggelser undgås, selv om der arbejdes systematisk med at forhindre det. Det må dog antages, at en tydeliggørelse af, hvor mange indlæggelser der forekommer, giver kommunerne mulighed for at sætte fokus på de sygdomsgrupper, hvor der er relativt mange indlæggelser, hvorfor der med fordel kan gennemføres en nærmere analyse og igangsættes forebyggende tiltag. I Nordsjælland har 5 kommuner og 2 hospitaler i et tværsektorielt projekt samarbejdet om at reducere antallet af (gen)indlæggelser hos +60årige der modtager indsatser fra kommunen. Læs om projektet, dets metoder og resultater i bilag 1. 8 Sundhedsstyrelsen: Monitorering af Sundhedsaftalerne Indenrigs- og sundhedsministeriet. Øget fokus på de gode resultater

12 3.2 Sammenhængende patientforløb At skabe sammenhængende og koordinerede patientforløb er en stor udfordring i såvel primær som sekundær sektor. Det gør sig både gældende på tværs af sektorerne i sundhedsvæsnet (sygehuse/praksissektor og kommuner) og internt mellem de forskellige faggrupper og forvaltninger i kommunen. For at skabe gode, sammenhængende forløb kræver det et stærkere samarbejde mellem medarbejderne i sundhedsvæsnet. Der er behov for, at sundhedspersonalet i kommunerne og regionerne får en større viden, indsigt og forståelse for hinandens arbejde, ved fx at etablere fælles skolebænk, flere forsøg med shared care modeller om samarbejde mellem sektorer, samt planlægge jobrotation, hvor medarbejderne komme i praktik hos hinanden. Dette kunne skabe grobund for netværksdannelse blandt medarbejderne på tværs af sektorer og derved bedre samarbejde til patienternes bedste. Gode og sammenhængende patientforløb forudsætter, at relevant viden skal være tilgængelige hos de rigtige parter på rette tid og sted, så patienterne ikke tabes mellem to stole. Sundhedsaftalerne er et vigtigt og nødvendigt redskab til sikring af både sammenhæng, kvalitet samt effektivitet. Der kan fx i regi af sundhedsaftaler udarbejdes samarbejdsaftaler, der sikrer, at der for relevante ældre medicinske patienter er mulighed for opfølgning kort tid efter udskrivelse fra sygehus med henblik på at sikre sammenhæng samt reducere genindlæggelser. Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient er et eksempel på en proces, der skal bidrage til, at den ældre medicinske patient oplever en tryg, sammenhængende indsats og høj kvalitet i hele forløbet fra kontakt til egen læge over indlæggelse og i den videre indsats i eget hjem. I et samarbejde mellem KL og Regionerne ønsker regeringen og satspuljepartierne at understøtte dette med den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient. Af initiativer i handleplanen kan fx nævnes: opfølgende hjemmebesøg, styrkelse, samarbejdet mellem regioner, kommuner og almen praksis vedr. subakutte/akutte tilbud og fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorer 10. Koordinering af patientforløb er en kernekompetence hos sygeplejerskerne, da de er den eneste faggruppe i sundhedsvæsnet, hvor koordinering indgår som et selvstændigt fokusområde i uddannelsen. Det er derfor vigtigt, at der kommer fokus på, hvordan sygeplejerskerne kan understøtte de sammenhængende patientforløb, uden det nødvendigvis kræver omfattende kompetenceudvikling. 10 Regeringen. National handleplan for den ældremedicinske patient

13 Det gode samarbejde mellem kommune, sygehus og almen praksis fordrer desuden, at sundhedspersonalet i de forskellige sektorer ikke skaber en unødig oplevelse af manglende sammenhæng i patientforløbet samt skaber mistillid til sundhedsvæsnet. Hvis patienterne oplever, at arbejdsgangene i andre dele af sundhedsvæsnet bliver omtalt negativt, vil det øge deres oplevelse af manglende sammenhæng og skabe mistillid. For eksempel oplever nogle patienter, når de er indlagt på sygehuset, at sundhedspersonalet fortæller dem, at de ikke skal blive overrasket, hvis sundhedspersonale fra kommunen ikke kommer på besøg de første par dage efter udskrivelsen. Ligeledes kan patienterne opleve, når de kommer tilbage til kommunen efter en indlæggelse, at sygeplejerskerne fortæller, at der er fejl i den medsendte medicin fra sygehuset, men at det er helt normalt, hvorfor patienterne ikke skal blive bekymret. Eksempler som disse bevirker, at patienterne ikke oplever, at der er sammenhæng i forløbet, og samtidig skaber det mistillid til sundhedsvæsnet. Derved skyldes nogle af de dårlige oplevelser ved sektorovergange en uhensigtsmæssig kultur, hvor sundhedspersonalet selv er medvirkende til at skabe mistillid hos patienterne. Organisering udfordrer sammenhængende forløb Da strukturreformen trådte i kraft i 2007, blev mange af landets kommuner sammenlagt. Desuden har kommunerne oplevet, at opgaver på ældreområdet er vokset og blevet mere specialiserede. De store kommuner og det voksende antal komplekse opgaver har bevirket, at flere kommuner har valgt at organisere henholdsvis hjemmesygeplejen, hjemmeplejen, plejecentre, træning mv. i selvstændige enheder. Silostrukturen udfordrer kommunernes mulighed for at levere den kvalitet og det sammenhængende forløb, som patienterne efterspørger. Dette har bevirket, at der internt i kommunen skabes sektorovergange mellem forskellige faggrupper i kommunen. Funktionsopdelingen giver nogle problemstillinger, der minder om dem, der ses i overgangene mellem kommuner og sygehuse. Det kalder på dygtige ledere på alle niveauer, der formår at skabe sammenhængende og koordinerede patientforløb på tværs af de enkelte enheder, traditioner, sprog og specialer. Koordineringen bliver bl.a. relevant, når en borger modtager hjælp fra forskellige faggrupper i kommunen. Hvis der fx kommer personer fra fire forskellige enheder i kommunen og spørger en patient om de samme ting inden for få dage, mister patienterne tålmodigheden og tilliden til, at det kommunale system kan levere en sammenhængende indsats. I disse tilfælde er der behov for en større koordinering samt deling af elektroniske dokumenter. 13

14 4. Anerkendte kvalitetssikringsmetoder På baggrund af diskussionerne i projektet præsenteres der i dette afsnit syv anerkendte metoder til at højne kvalitet. Metodebeskrivelserne, skal anskues som inspiration til det lokale kvalitetsarbejde i forhold til sygeplejeindsatser. Metoderne er i varieret grad afprøvet i kommunerne. Ved at bringe kvalitetssikringsmetoder mere i spil i den kommunale praksis, skabes der et grundlag for, at de kvantitative data, der indsamles gennem partnerskabsprojektet, og kvalitetsmålinger i højere grad kan komme til at understøtte hinanden i den daglige opgaveløsning. Flere af metoderne er omfattende, og det vil ikke være muligt at arbejde med dem alle på en gang. Det er en lokal beslutning, hvordan det ønskes at arbejde med kvalitet. Metoderne måler noget forskelligt, hvorfor det er afgørende at være fuldt bevidst om, hvilken kvalitet man ønsker at sætte fokus på, før der udvælges metode(r), og kvalitetsarbejdet igangsættes. 4.1 Kliniske retningslinjer Kliniske retningslinjer er evidensbaserede anbefalinger, der kan anvendes i klinisk praksis, når der skal træffes beslutning om, hvordan der iværksættes fyldestgørende og korrekte sundhedsfaglige indsatser i specifikke kliniske situationer. Derved kan det anskues som et redskab, der skaber kvalitet i de daglige indsatser, idet retningslinjerne giver konkrete vejledninger til behandling og plejeindsatser, samt understøtter beslutninger i forbindelse med behandlingen af den enkelte patient. Kliniske retningslinjer kan være meget forskellige, både med hensyn til hvad de omfatter, og hvordan de beskrives, herunder detaljeringsgraden. De kan bruges til at beskrive sygdomme eller kliniske procedurer som f.eks. leve r- biopsi eller kateteranlæggelse. Hertil kommer, at de både kan være monofaglige og tværfaglige. Kliniske retningslinjer kan indgå som grundlag for en del af en patientforløbsbeskrivelse 11. Kliniske retningslinjer understøtter behandlingens kvalitet ved fx at: Øge personalets kompetencer Samle og præsentere nyeste viden Angive forslag til indikatorer til lokal kvalitetssikring Begrænse uhensigtsmæssig variation og sikre ensartet behandling Forebygge utilsigtede hændelser 11 Vibeke Krøll. Kliniske Retningslinjer Hvordan og hvorfor Munksgaard Danmark. 14

15 Fungere som en brobygger fra forskning til praksis og dermed faciliterer til en kontinuerlig kvalitetsudvikling Støtte personale (og patienter) ved kliniske beslutninger, kan give brugere, pårørende og det bredere samfund indsigt i, hvad der kan tilbydes inden for bestemte kliniske problemstillinger/behandlingsområder. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de eksisterende kliniske retningslinjer på sygeplejeområdet alle er udviklet målrettet mod indsatser, der leveres på sygehuse. Der er en række særlige forhold i de kommunale sygeplejeindsatser, som gør, at de nuværende kliniske retningslinjer kun i begrænset omfang kan oversættes og anvendes i den kommunale praksis. Hertil kommer, at der på nuværende tidspunkter kun er et meget begrænset antal kliniske retningslinjer til rådighed. KL har sammen med Sundhedskartellet iværksat et omfattende treårigt projekt, hvor formålet er at udvikle en række nye kliniske retningslinjer og tilhørende instrukser indenfor følgende områder: Apopleksi Hverdagsrehabilitering Palliation Udredning og forebyggelse af indlæggelser I projektet vil der også blive peget på en fremtidig organisatorisk drift af en forsat udvikling af nye relevante kliniske retningslinjer og instrukser. I dag er der flere kommuner, der arbejder med sygeplejefaglige instrukser udsprunget af kliniske retningslinjer som et led i at højne kvaliteten i indsatserne. I bilag 2 er det beskrevet, hvordan Aarhus Kommune arbejder med norske sygeplejeprocedurer, der er udarbejdet gennem systematisk vurdering og opsummering af international forskning. 4.2 Journalaudit Hvad er det, vi gør i den daglige praksis? Gør vi det godt nok? Gør vi det, vi siger, vi gør? Hvad er best practice på vores område? Det er bare nogle af de spørgsmål, som et auditforløb kan være med til at svare på. Journalaudit er et redskab til systematisk faglig vurdering og evaluering af en afgrænset fagpraksis med henblik på udvikling heraf. Journalaudit er en kvalitativ metode til systematisk kvalitetsvurdering i praksis, hvor et antal tilfældigt udvalgte patientjournaler bliver gennemgået i forhold til vurdering af konkrete processer, fx patientforløb eller arbejdsgange. Gennemgangen bliver foretaget med henblik på at vurdere kvaliteten af indsatsen. 15

16 Den særlige styrke ved journalaudit er, at det er en praksisorienteret metode, som kan anvendes til forskellige typer af kvalitetsarbejde store som mindre forløb og der er mulighed for at inddrage fagpersoner i arbejdet fra start til slut. Metoden giver mulighed for at undersøge, evaluere og udvikle den praksis, som fagpersonerne er en del af, idet der sættes fokus på specifikke problemstillinger i hverdagen inden for områder, hvor det ønskes at højne kvaliteten og drage læring. Eksempler på hvad journalaudit kan anvendes til: Journalaudit til evaluering af målopfyldelse: Her er formålet at vurdere, om på forhånd opsatte kvalitetsmål er indfriet. Journalaudit til faglig udvikling: Journalaudit kan bruges med henblik på at udvikle god faglig praksis. Herunder faglig udvikling og udarbejdelse af anbefalinger til best practice Journalaudit til vurdering af kritiske forløb og hændelser: Journalaudit kan anvendes med det formål at vurdere særligt kritiske hændelser og forløb med henblik på at forhindre, at eventuelle fejl eller utilsigtede hændelser bliver gentaget Journalaudit til vurdering og fortolkning af monitoreringsdata: Journalaudit kan bruges som et redskab til at vurdere og evaluere på systematisk og kontinuerligt indsamlede data med henblik på en faglig analyse af den pågældende indsats, som monitoreres. Kvalitetsmål til journalaudit gennemgang Til foretagelse af journalaudit skal der opsættes kvalitetsmål, som beskriver de resultater, organisationen stræber hen imod. Sådanne mål kan formuleres entydige og målbare, fx i form af procentsatser for målopfyldelse, eller som blødere hensigtserklæringer for en ønsket udvikling. Efterfølgende skal der indsamles og analyseres data, som belyser den faktiske praksis i organisationen, med henblik på en vurdering af om kvalitetsmålene opfyldes, eller om der skal foretages justeringer eller korrektioner af indsatserne, så målene nås. Se processen i nedenstående figur 12 : 12 Region Midtjylland. Om Audit En metode til læring og kvalitetsudvikling i fagpraksis

17 Kvalitetsmål - hvad vil vi opnå Justeringer - korrektion af indsatserne Data -dokumentation af det vi faktisk gør Analyse af data - når vi kvalitetsmålene? Kommunen kan fx have følgende målsætninger: Før der iværksættes nye indsatser, skal der foretage en sygeplejefaglig udredning, og der skal systematisk følges op på de i gangværende indsatser Antallet af underernærede ældre skal mindskes med X %. Der skal altid foretages en ernæringsscreening hos underernærede ældre. Flest mulige patienter skal oplæres i at dryppe deres egne øjne, og tage insulin. Når målene er opsat, skal der indsamles data, som dokumenterer den faktiske praksis. Der kan fx udtrækkes et antal journaler fra EOJ-systemet, på nye patienter, underernærede patienter eller patienter der får dryppet øjne. Ved at analysere disse data, kan det vurderes, om målene er i overensstemmelse med den daglige praksis, eller om der skal foretages korrektioner. På sygehusene er journalaudit en kendt og hyppigt anvendt kvalitetssikringsmetode, hvorimod der ikke er tradition for systematisk at arbejde med journalaudits i kommunerne. I bilag 3 er det beskrevet, hvordan der i projektet om forebyggelse af genindlæggelser i 5 kommuner og på 2 sygehuse blev arbejdet med forløbsnære audits. Eksemplet i bilag 3 beskriver auditforløb, der både foregår i kommunerne, på sygehusene og i almen praksis, men fremgangsmåden og metoden kan også give inspiration til, hvordan der kan arbejdes med journalaudit lokalt i kommunerne. 4.3 Evaluering Evaluering er en metode til fx at dokumentere effekten af en igangværende eller afsluttet indsats, identificere uhensigtsmæssig praksis eller pege på en praksis til efterfølgelse for andre. 17

18 Evaluering er systematisk indsamling af informationer og data, der giver et grundlag for at skabe viden om organisering og virkninger af konkrete indsatser. Formålet med at gennemføre evalueringer er at fremme kvaliteten og en effektiv ressourceudnyttelse. Den praktiske anvendelse af en evaluering kan placeres mellem udvikling og læring på den ene side og kontrol og sanktioner på den anden side. Udgangspunktet for enhver evaluering er et konkret fænomen, som af bestemte grunde og af bestemte parter ønskes vurderet, fx offentlige serviceindsatser, informationskampagner, projekter og programmer. Evalueringer har til formål at foretage en vurdering af den igangsatte indsats. Vurderingerne kan foretages på baggrund af udvalgte kriterier, der belyses og analyseres gennem informationer og data, der er indsamlet til formålet eller allerede findes fx som administrative eller registerbaserede data. Grundlaget for at kunne vurdere virkninger og effekter af indsatser er tilvejebringelse af de relevante informationer og data, som evalueringens analyser kan bygge på, og viden kan udvikles ud fra. Hvis en evaluering fx viser, at en given indsats er god, så kan den praktiske anvendelse bestå i, at det besluttes, at der ikke skal foretages ændringer. Men ellers kan ændringer spænde fra små justeringer til radikal omlægning eller ligefrem nedlæggelse af en indsats. Effektevaluering og procesevaluering Effektevalueringer finder effekten af en indsats, mens procesevalueringer finder fremmende og hæmmende forhold for at opnå en effekt fra en indsats. Metoderne til dataindsamling og analyse er ofte forskellige. Hvor effektevalueringer med statistiske analyser kan have fokus på tal, så kan procesevalueringer supplere med ord og begreber. Effektevalueringer kan anvendes til at dokumentere, hvilken effekt der kan tilskrives en given indsats. Effekterne kan både være forudsete og uforudsete, positive og negative og inden for såvel som uden for det tilsigtede område. Effekten kan endvidere opgøres på kort eller længere sigt. Det er som regel praktisk umuligt at dække alle disse typer af effekter, men det kan være hensigtsmæssigt at være opmærksom på, hvilke typer effekter evalueringen tænkes at omfatte. Mange evalueringer fokuserer på holdninger og vurderinger i stedet for konkrete resultater eller adfærd. Hvis målet med aktiviteten ikke er holdningsbearbejdning, men fx at reducere antallet af underernærede, så kan det være en særdeles usikker tilgang at beskrive viden og holdninger. Først og fremmest er det veldokumenteret, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem holdninger og konkret adfærd. En positiv holdning til systematisk er- 18

19 næringsscreening og opfølgning behøver ikke at hænge sammen med, at det faktisk effektueres 13. Virkningsevaluering I virkningsevaluering indgår både at virke dvs. en proces og virkning i betydningen effekt. Der bygges således bro mellem processer og effekter. I evalueringen tages der udgangspunkt i tydeliggjorte forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats virker. Virkningsevaluering er en realitetstest af forestillinger om virkning af en given indsats/program, og derfor er virkningsevaluering et redskab til at fremme læreprocesser. Disse forestillinger kaldes programteorien. Programteorien giver en forklaring på, hvordan indsatsen omsættes til resultater. Evalueringens hovedspørgsmål er således: kan vi bekræfte, afkræfte eller udvikle programteorien alt sammen med henblik på en løbende forbedring af indsatsen. I mange tilfælde vil virkningsevaluering imidlertid føre til, at evaluator kan opstille forslag til, hvordan indsatsen kan forbedres. Med virkningsevaluering vælges ikke på forhånd nogen bestemt dataindsamlingsmetode, der kan både anvendes spørgeskemaer, observation, fokusgrupper, statistik, osv. alt efter, hvordan modellen konkret udmøntes. Virkningsevaluering har ligesom målopfyldelsesevaluering en interesse i at finde ud af, hvorvidt indsatsen har medvirket til at bestemte mål er nået. Men virkningsevaluering adskiller sig fra typisk målopfyldelsesevaluering på følgende punkter: a) Virkningsevaluering fokuserer specielt på forklaringer. b) Virkningsevaluering er ikke så interesseret i de samlede effekter, men mere hvad virker for hvem, hvornår og hvordan og under hvilke omstændigheder. c) Virkningsevaluering er bedre end målopfyldelsesevaluering til at give råd om, hvad der skal til for at få indsatsen til at virke bedre Den Danske Kvalitetsmodel Kommunal sygepleje Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) har siden 2005 planlagt og udviklet Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), som er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvæsenet, der udvikles i et samarbejde mellem stat, regioner, kommuner og erhvervsliv 15. DDKM har til formål at: 13 Olaf Rieper. Håndbog i evaluering - Metoder til at dokumentere og vurdere proces og effekt af offentlige indsatser AKF-Forlag 14 Dahler-Larsen Peter & Krogstrup, Hanne Kathrine Nye veje i evaluering, 2003, Systime. 15 IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandard for det kommunale sundhedsvæsen Sygepleje

20 Fremme samarbejdet mellem sektorerne Skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb Skabe løbende kvalitetsudvikling Inddrage og bruge den viden, der er opnået via forskning og erfaring i den daglige praksis Dokumentere og synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet Sikre høj kvalitet på tværs af geografi og sektorer Som en del af DDKM er der udviklet fem standardpakker, som er særligt målrettet kommunerne, herunder en standardpakke, der sætter fokus på kvalitet i de kommunale sygeplejeindsatser. Denne kommunale model kan anskues som et kvalitetssikrings- og udviklingssystem. Modellen kan både bidrage til højere kvalitet i sygeplejeindsatserne og bruges som et redskab til at systematisere indsatserne, så ledelse og medarbejdere sammen kan skabe en sammenhængende organisation. Af nedenstående figur fremgår opbygningen og indholdet i standardpakken til den kommunale sygepleje. 20

Hvordan sikres kvaliteten i sygeplejen?

Hvordan sikres kvaliteten i sygeplejen? N OTAT Hvordan sikres kvaliteten i sygeplejen? Indhold Forord... 3 Begrebsafklaring... 4 1. Baggrund... 5 2. Hvor skal kommunerne måle kvaliteten?... 6 2.1 Fokus på enkeltindsatser frem for forløb... 6

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Hørsholm Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Hørsholm Kommune J. nr. 4-17-256/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hørsholm Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74 20

Læs mere

Bilag 2: interviewguides til det dialogbaserede tilsynsbesøg. Interviewguide til det dialogbaserede tilsynsbesøg beboere og pårørende.

Bilag 2: interviewguides til det dialogbaserede tilsynsbesøg. Interviewguide til det dialogbaserede tilsynsbesøg beboere og pårørende. Bilag 2: interviewguides til det dialogbaserede tilsynsbesøg. Interviewguide til det dialogbaserede tilsynsbesøg beboere og pårørende. Det dialogbaserede tilsynsbesøg sker med udgangspunkt i følgende lovgivning:

Læs mere

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,

Læs mere

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Politiskmøde Partnerskabsprojektet. Betina Arendt

Politiskmøde Partnerskabsprojektet. Betina Arendt Politiskmøde Partnerskabsprojektet Betina Arendt Hjemmesygeplejen i udvikling Hjemmesygeplejen er præget af en betydelig vækst i opgaver og mange nye opgaver Der er generelt en stor vilje til at overtage

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i J. nr. 4-17-257/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Ishøj Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74 20 E-mail

Læs mere

15. december Faglige kvalitetsoplysninger

15. december Faglige kvalitetsoplysninger 15. december 2009 Faglige kvalitetsoplysninger Program 12.00-12.30 Introduktion til projektets formål, rammer og roller i udviklings- og afprøvningsforløbet 12.30-13.15 Præsentation af og spørgsmål til

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Tilsynsrapport 2012 OMRÅDECENTER MØLLEPARKEN. Adresse: Damgade 5, 6400 Sønderborg. Kommune: Sønderborg. Leder: Marianne Krarup.

Tilsynsrapport 2012 OMRÅDECENTER MØLLEPARKEN. Adresse: Damgade 5, 6400 Sønderborg. Kommune: Sønderborg. Leder: Marianne Krarup. Tilsynsrapport 2012 J.nr. 5-2211-306/1 OMRÅDECENTER MØLLEPARKEN Adresse: Damgade 5, 6400 Sønderborg Kommune: Sønderborg Leder: Marianne Krarup Telefon: 88725050 E-post: mkrr@sonderborg.dk Dato for tilsynet:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rødovre Kommune. Den 3. juli 2012 J.nr. 5-2210-57/1. Embedslægerne Hovedstaden

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rødovre Kommune. Den 3. juli 2012 J.nr. 5-2210-57/1. Embedslægerne Hovedstaden Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Rødovre Kommune 2011 Den 3. juli 2012 J.nr. 5-2210-57/1 Embedslægerne Hovedstaden Borups Alle 177 2400 København NV Tlf. 72227450 Fax 72227420 E-post info@sst.dk

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i J.nr. 4-17-257/1/KPE Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. E-post hvs@sst.dk Ishøj Kommune

Læs mere

Kommunal Årsrapport for Plejehjemstilsynet Nordfyns Kommune

Kommunal Årsrapport for Plejehjemstilsynet Nordfyns Kommune Kommunal Årsrapport for Plejehjemstilsynet 2007 Nordfyns Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejeboligenheder i Nordfyns kommune i 2007 Indledning Formålet med plejehjemstilsynet er at forbedre den

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter: 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3 Sundhed og Omsorg FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3 Dato: 25.09.2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 3 Indhold

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Kvalitetsudvikling efter embedslæge- og kommunaltilsyn

Kvalitetsudvikling efter embedslæge- og kommunaltilsyn Kvalitetsudvikling efter embedslæge- og kommunaltilsyn v. Kirstine Markvorsen Borgersikkerhed Med fokus på Status, struktur, samarbejde og systematik Embedslægetilsyn Lov Ifølge sloven 219, stk. 1 og

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i J. nr. 3-17-290/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Sønderborg Kommune 2010 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Tlf. 72 22 79 50 Fax 72 22 74 40 E-mail: syd@sst.dk

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Definition: Utilsigtet hændelse (UTH) skyldes ikke patientens sygdom er skadevoldende, eller kunne have været det forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Den 24. februar 2011 J.nr. 4-17-252/1/KPE Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. E-post

Læs mere

Beskrivelse af de enkelte tilsyn. Kommunalt uanmeldt tilsyn. Embedslæge tilsyn

Beskrivelse af de enkelte tilsyn. Kommunalt uanmeldt tilsyn. Embedslæge tilsyn REDEGØRELSE FOR DEN SAMLEDE TILSYNSINDSATS PÅ ÆLDREOMRÅDET I VEJEN KOMMUNE 2013 1 Indhold Indledning... 3 Beskrivelse af de enkelte tilsyn... 3 Kommunalt uanmeldt tilsyn... 3 Embedslæge tilsyn... 3 Konklusioner

Læs mere

Politik for tilsyn. Uanmeldte tilsyn. Center for Sundhed og Omsorg

Politik for tilsyn. Uanmeldte tilsyn. Center for Sundhed og Omsorg Politik for tilsyn Uanmeldte tilsyn Center for Sundhed og Omsorg Baggrund og indledning Center for Sundhed og Omsorg i ønsker at udarbejde en ny politik for tilsyn på centrets områder. Behovet for det

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Måling af patienterfaringer i Danmark

Måling af patienterfaringer i Danmark Måling af patienterfaringer i Danmark Af Afdelingsleder Morten Freil www.efb.kbhamt.dk Enheden for Brugerundersøgelser Nationale, regionale og lokale undersøgelser af patientoplevelser i somatikken Landsdækkende

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Kvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter:

Kvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter: KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng Bilag 1 Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Kvalitetsstrategi for plejecentre Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF)

Læs mere

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato august 2013 Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Vejledning til, hvordan det

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Åbenrå Kommune. Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Åbenrå Kommune. Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe J.nr. 5-2210-1529/1 s tilsyn med plejehjem i Åbenrå Kommune 2011 Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Tlf. 72 22 79 50 Fax 72 22 74 40 E-mail: syd@sst.dk Tilsynene i Åbenrå Kommune har gennemført

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Tilsynsrapport 2012. Ældrecenter Lergården. Adresse: Lergård 88-98, 6200 Aabenraa. Kommune: Aabenraa. Leder: Birte Rasmussen.

Tilsynsrapport 2012. Ældrecenter Lergården. Adresse: Lergård 88-98, 6200 Aabenraa. Kommune: Aabenraa. Leder: Birte Rasmussen. Tilsynsrapport 2012 J.nr. 5-2211-343/1 Ældrecenter Lergården Adresse: Lergård 88-98, 6200 Aabenraa Kommune: Aabenraa Leder: Birte Rasmussen Telefon: 73768144 E-post: bras@aabenraa.dk Dato for tilsynet:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i J.nr. 4-17-236/1/MAT Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. E-post hvs@sst.dk Allerød

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks Titel Instruks for: Hvordan utilsigtede hændelser rapporteres Hvordan en utilsigtet

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Halsnæs Kommune. Den 3. juli 2012 j.nr //MAT. Embedslægerne Hovedstaden

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Halsnæs Kommune. Den 3. juli 2012 j.nr //MAT. Embedslægerne Hovedstaden Den j.nr. 5-2210-36//MAT Embedslægerne Hovedstaden s tilsyn med plejehjem i Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk Dir. tlf. 7222 7496 E-post hvs@sst.dk

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1

07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds og Omsorgsforvaltningens kommentarer til medlemsforslag om Akkreditering

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Indledning Uanmeldte tilsyn 2009

Indledning Uanmeldte tilsyn 2009 Indledning Efter lov om Social Service 151, er Kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med plejeboligerne i Svendborg Kommune ved mindst et anmeldt og et uanmeldt tilsyn på hvert plejecenter.

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-33/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-33/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden Den j.nr. 5-2210-33/1/MAT Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. 7222 7496 E-post hvs@sst.dk

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældreafdelingen Toftebæksvej 12 2800 Lyngby social@ltk.dk

Lyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældreafdelingen Toftebæksvej 12 2800 Lyngby social@ltk.dk Lyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældreafdelingen Toftebæksvej 12 2800 Lyngby social@ltk.dk Vedr.: Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder i 2006. Embedslægeinstitutionen

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Tilsynsrapport 2010. Hesselager. J. nr.: 3-17-109/5 P nr.: 1011547488. Adresse: Langgade 2, 5874, Hesselager. Kommune: Svendborg

Tilsynsrapport 2010. Hesselager. J. nr.: 3-17-109/5 P nr.: 1011547488. Adresse: Langgade 2, 5874, Hesselager. Kommune: Svendborg J. nr.: 3-17-109/5 P nr.: 1011547488 Tilsynsrapport 2010 Hesselager Adresse: Langgade 2, 5874, Hesselager Kommune: Svendborg Leder: Jytte Jørgensen Dato for tilsynet: 25/8-2010 Telefon: 62 25 16 96 E-post:

Læs mere

Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet?

Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet? Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet? Erfaringer med implementering af DDKM gennem anvendelse af BSC og standardiserede patientforløb Majbritt Westerlin Larsen Afdelingssygeplejerske,

Læs mere

Tilsynsrapport 2010. Bryghuset - demens. J. nr.: 3-17-87/4 P nr.:10033218185. Adresse: Bryghusvej 2, Svendborg. Kommune: Svendborg.

Tilsynsrapport 2010. Bryghuset - demens. J. nr.: 3-17-87/4 P nr.:10033218185. Adresse: Bryghusvej 2, Svendborg. Kommune: Svendborg. J. nr.: 3-17-87/4 P nr.:10033218185 Tilsynsrapport 2010 Bryghuset - demens Adresse: Bryghusvej 2, Svendborg Kommune: Svendborg Leder: Rita Stuhr Dato for tilsynet: 1. oktober 2010 Telefon: 6223 3400 /6223

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn. Fuglsanggården

Uanmeldt kommunalt tilsyn. Fuglsanggården Uanmeldt kommunalt tilsyn Fuglsanggården 2. november 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE side 1. Indledning...3 1.1 Formål med det uanmeldte besøg 3 1.2 Fremgangsmåde generelt.3 2. Konklusion på samtale med 2 beboere...4

Læs mere

Tilsynsrapport 2010. Christinehaven. J. nr.: 3-17-94/4 P nr.:1013061722. Adresse: Christinedalsvej 22, Svendborg. Kommune: Svendborg

Tilsynsrapport 2010. Christinehaven. J. nr.: 3-17-94/4 P nr.:1013061722. Adresse: Christinedalsvej 22, Svendborg. Kommune: Svendborg J. nr.: 3-17-94/4 P nr.:1013061722 Tilsynsrapport 2010 Christinehaven Adresse: Christinedalsvej 22, Svendborg Kommune: Svendborg Leder: Sektionsleder Lisbeth Kyndbøl Dato for tilsynet: 27. august 2010

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Årsrapport. Svendborg Kommune Social og Sundhed Embedslægetilsyn på Ældreområdet i Svendborg Kommune Svinget 14 2010.

Årsrapport. Svendborg Kommune Social og Sundhed Embedslægetilsyn på Ældreområdet i Svendborg Kommune Svinget 14 2010. Årsrapport Svendborg Kommune Social og Sundhed Embedslægetilsyn på Ældreområdet i Svendborg Kommune Svinget 14 2010 5700 Svendborg Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt 18 uanmeldte tilsynsbesøg på Tlf.

Læs mere

Bilag 2 uddybning af tal

Bilag 2 uddybning af tal Bilag 2 uddybning af tal I rapporten Monitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser Status 2. halvår 2016 fremlægges resultater af måling på en række indikatorer: Indikator 1: Akutte somatiske

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i 9. april 2013 Sagsnr. 5-2210-1529/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Nordfyns Kommune 2013 Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Syddanmark, Nytorv 2, 6000 Kolding Tlf. 72 22 79 50 Fax 72

Læs mere

Brøndby Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Park Alle Brøndby.

Brøndby Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Park Alle Brøndby. Brøndby Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Park Alle 160 2605 Brøndby E-mail: social@brondby.dk j.nr. 4-17-239/1/VIBR Vedr.: Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder i 2006. Embedslægeinstitutionen

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder:

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder: 5. Oktober 2007 Udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser i kvalitetsreformen I Kvalitetsreformen lægges der op til udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser således at:

Læs mere

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage Forebyggelse og samarbejde Akut udkørende besøg Triage Akutuddannelse og den akut udkørende funktion Sygeplejen Aalborg Kommune Baggrund Puljemidler fra Den Nationale Handleplan for Den Ældre Medicinske

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

blev fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden

blev fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynsrapport 2012 Kildemosen J.nr. /5-2211-328/1 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Adresse: Kildemosen 1-7, 8305 Samsø Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Kommune:

Læs mere

Tilsynsrapport Plejehjemmet Søndersø Opfølgende tilsyn. J. nr.: /5 P nr.: Adresse: Studekrogen 1, 3500 Værløse

Tilsynsrapport Plejehjemmet Søndersø Opfølgende tilsyn. J. nr.: /5 P nr.: Adresse: Studekrogen 1, 3500 Værløse J. nr.: 4-17-60/5 P nr.: 1013133855 Tilsynsrapport 2010 Plejehjemmet Søndersø Opfølgende tilsyn Adresse: Studekrogen 1, 3500 Værløse Kommune: Furesø Leder: Helle Fobian Thomsen Dato for tilsynet: 2. december

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Hvordan kan kommunallægen bidrage til øget kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i kommunerne?

Hvordan kan kommunallægen bidrage til øget kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i kommunerne? Hvordan kan kommunallægen bidrage til øget kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i kommunerne? Oplæg til FAKL-møde d. 2. maj 2013 v. Kommunallæge Malene Vestergaard, Ballerup Kommune mave@balk.dk Drøft

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Aleris Christians Have

Tilsynsrapport 2009 Aleris Christians Have J. nr.: 5-17-130/4 P nr.: Tilsynsrapport 2009 Aleris Christians Have Kommune: Adresse: Leder: Solrød Christians Torv 123, 2680 Solrød Strand Fung. Bitten Hansen Dato for tilsynet: 16-10-2009 Telefon: 3078

Læs mere

Tilsynsrapport Plejehjemmet Grønningen. Adresse: Grønnevej 42, 6360 Tinglev. Kommune: Aabenraa. Leder: Laila Jensen.

Tilsynsrapport Plejehjemmet Grønningen. Adresse: Grønnevej 42, 6360 Tinglev. Kommune: Aabenraa. Leder: Laila Jensen. Tilsynsrapport 2012 J.nr. 5-2211-324/1 Plejehjemmet Grønningen Adresse: Grønnevej 42, 6360 Tinglev Kommune: Aabenraa Leder: Laila Jensen Telefon: 73768820 E-post: ljen@aabenraa.dk Dato for tilsynet: 14.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Sønderborg Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Sønderborg Kommune j. nr. 5-2210-1529/1 s tilsyn med plejehjem i Sønderborg Kommune 2011 Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Tlf. 72 22 79 50 Fax 72 22 74 40 E-mail: syd@sst.dk Tilsynene i Sønderborg Kommune

Læs mere

Afrapportering af utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune 2013 og 2014

Afrapportering af utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune 2013 og 2014 Indledning Glostrup Kommune er igennem Sundhedsloven forpligtet til at arbejde med utilsigtede hændelser (UTH): LBK nr. 913 af 13/07/2010. Der er rapporteringspligt for alle UTH, der sker i forbindelse

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D. Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor

Læs mere