Geologiske tildragelser i 1951.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geologiske tildragelser i 1951."

Transkript

1 Geologiske tildragelser i Af SoiÆ MUNCK. Man kan uden overdrivelse sige, at året 1951 stod i de større naturkatastrofers tegn: voldsomme vulkanudbrud, ødelæggende jordskælv, omfattende oversvømmelser og de største lavineskred i over 1000 år. Etna begyndte at røre på sig allerede i slutningen af november 1950 og faldt først til ro i løbet af januar Udbrudet var meget kraftigt, adskillige landsbyer måtte rømmes og olivenlunde hugges om for de fremvæltende lavamassen Lavafronten, der til at begynde med var på 2000 m, og som bevægede sig med en fart af godt 200 m/time, opfangedes til alt held for de nærmestliggende landsbyers beboere i den store dal»valle del bovo«, og vandrede videre nedover som smalle tunger af sejgtflydende strømme, der i det væsentlige fulgte de snævre dalstrøg. Tiltrods for udbrudets voldsomme karakter skete der forholdsvis ringe materiel skade, og ingen menneskeliv gik tabt. Næppe var Etna faldet til ro, før Mt. Lamington, beliggende i den sydøstlige del af Ny Guinea, lod høre fra sig d. 19. januar. Udbrudet kom fuldstændig overraskende, idet denne vulkan såvidt vides ikke har været aktiv i historisk tid. Kun i stedets legender hørte man om røg, der væltede ud af»åndebjerget«, som var de indfødtes navn for Mt. Lamington. Bebyggelsen var i vulkanens umiddelbare nærhed ikke særlig stor, men i 80 km omkreds var den meget tæt. Udbrudet skete med en så voldsom kraft, at det bringer beretningerne om Mt. Pelé ca. 50 år tidligere i erindring. Det Viste sig siden, at bjerget efter udbrudet var 600 m lavere end før, idet hele toppen blev sprængt bort. Man har en malende øjenvidneskildring af katastrofens begyndelse, leveret af en navngivet amerikansk pilot, der sammenlignede begivenheden med en atomeksplosion, som han selv havde overværet. På få minutter nåede askeskyen en højde af 16,000 m og spredte sig ud som en paddehat. Piloten dykkede med en fart af 400 km/time og undgik med nød og næppe at blive indhentet af askeskyen. Øjenvidner på jorden fortalte om en brændende sky, som rullede ned ad bjergets sider mod landsbyerne. Det synes at have været glødende aske og brændende, giftige luftarter; som forvoldte alle ulykkerne, idet ingen har omtalt lava i forbindelse med udbrudet. 35 europæere og over 3000 indfødte blev dræbt, og indenfor en afstand af 14 km fra vulkanen var alt liv udslukt. Med mellemrum fortsatte vulkanen sin virksomhed til 5. marts, og et af de sidste udbrud overgik endog det første i voldsomhed, men anrettede ingen skade på liv og lemmer, da egnen omgående var blevet evakueret.

2 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 12. [1952]. 299 Årets tredie store vulkanudbrud fandt sted d. 5. december på øen Camiguin, Syd-Phllippinerne. Det var den knap 2000 m høje vulkan Hibok- Hibok, der efter en hvileperiode på kun 1 år tog fat påny. Mange nybyggere, som netop var flyttet tilbage til det i 1950 raserede område, mistede livet i de glødende askemasser, der regnede ned i en afstand af 10 km fra selve vulkanen og ødelagde 8 landsbyer. Den glødende lava, der væltede ned ad vulkanens stejle sider, synes derimod ikke at have anrettet ødelæggelser på liv og ejendom. Foruden disse tre store vulkanudbrud fandt adskillige mindre sted, deraf flere undersøiske. Således medførte et vulkansk udbrud på havbunden udfor Sydafrika, at Swakopmund en tid var næsten ubeboelig på grund af svovldampe, der steg op af havet og forpestede luften i byen. Mt. Mihara på Oshima øen ca. 90 km nord for Tokyo kom til udbrud i slutningen af april, efter at det i måneder havde gæret i vulkanen. Dog synes den ikke ved denne lejlighed at have forvoldt større skader. Nicaragua blev i august måned to gange hjemsøgt af vulkanudbrud, første gang af Cosiguina, nær havnebyen Potosi, anden gang af Conception på øen Ometepe i Lake Granada, som er Latin-Amerikas næststørste ferskvandsreservoir. Voldsomme jordskælv ledsagede udbrudet fra Cosiguina, som havde forholdt sig i ro siden 1835, og hvis krater var udfyldt af en vældig sø. Vandmasserne herfra blev slynget ned ad vulkanens sider, blandede sig med den udspyede aske og flod som ødelæggende mudderstrømme ned mod Potosi., Også på den lille ø Ambrim, Ny Hebriderne, fandt et vulkanudbrud sted. Her ødelagde asken al plantevækst og drev samlige indbyggere på flugt. Desuden demonstrerede Etna året igennem ganske vist med månedlange mellemrum, at den ikke var faldet helt i søvn, men markerede sin eksistens ved vældige eksplosioner, udsendelse af røgsøjler og aske, nu og da også ved lavastrømme, men vulkanen anrettede kun mindre skader. I forbindelse med de forskellige vulkanudbrud fandt der mere eller mindre kraftige vulkanske jordskælv sted. Af»egentlige«(tektoniske) jordskælv registreredes i maj måned den ødelæggende rystelse i San Salvador, hvorved mere end 1000 mennesker blev dræbt. Vældige jordskred bidrog til at forøge katastrofens omfang. I slutningen af oktober indtraf på Formosa et langvarigt jordskælv, der fortsatte uafbrudt i 16 timer og havde store ødelæggelser til følge. Det voldsomste jordskælv registreredes på seismograferne kloden rundt i slutningen af november. Det havde en frygtelig voldsomhed, en af seismograferne i Helsingfors blev f. ex. ødelagt. Det lokaliseredes til 400 km NV for Lhasa i Tibet, hvorfra man dog ikke modtog yderligere underretning. Men ifølge beregningerne fra de seismografiske instituter er det et af de voldsomste, der er blevet registreret, og kan muligvis stilles i klasse med det i august 1950 meget omtalte jordskælv i Assam, der havde så katastrofale følger, fordi floderne blev revet-ud af deres leje og forårsagede umådelige oversvømmelser. Assam skælvets størrelse var 8,6 på Gutenberg-Richters skala. Det menes at være foregået i normal dybde, d. V. s. ca. 30 km under jordoverfladen. Intet kraftigere skælv er blevet registreret, siden man begyndte at anvende seismografer som måleinstru-

3 300 SOLE MUNCK: Geologiske tildragelser menter omkring århundredeskiftet, og kun et enkelt indenfor disse 50 år har været af lignende størrelse, nemlig det i Columbia i I Januar måned ramtes Leewardøerne St. Kitts og Nevis af jordskælv, som forsattes en uge igennem; Tokio havde sit kraftigste skælv siden 1946, og heller ikke New Zealand og Azorerne gik fri. I februar rystedes Pakistan, Israel og Ægypten, I sommermånederne var det Europas tur, idet både Syd- og Centralspanien, Portugal, Vesttyskland-Belgien, Norditalien- Schweiz, Central- og Syditalien samt Tyrkiet havde sine større og mindre rystelser. Et ikke særlig kraftigt, men omfattende jordskælv mærkedes i begyndelsen af september i staterne New Jersey, New York og Connecticut, og i årets sidste måned ramte et mindre jordskælv egnen vest for Los Angeles samt udkanten af denne by. Men året 1951 blev også præget af naturkatastrofer af en helt anden karakter, fremkaldt, kan man vel sige, af usædvanlige meteorologiske forhold. Det gælder både lavineskredene gennem hele januar måned og de voldsomme oversvømmelser i Frankrig, Amerika (Missouri) og Podalen, som sikkert erindres så tydeligt, at en nærmere omtale turde være overflødig. Hvad oversvømmelserne angår skal derfor kun nævnes, at de alle skyldtes usædvanlig kraftige og vedvarende regnskyl, der bragte floderne til at svulme, så de sprængte alle rammer og gennembrød digerne. Sne-lavineskred er en årligt tilbagevendende trusel i alpine egne, især ved forårstid, når solen får magt og temperaturen stiger. Bjergboerne kender nøje de farlige årstider og de kritiske zoner, som har vist sig at være de samme år efter år. De har opbygget værn på de udsatte steder og oprettet instituter for lavineforskning, hvis opgave det er at forvarsle. Alle landsbyer ja, selv enligtliggende gårde i Alperne er anbragt således, at de under normale forhold skulle være sikret mod laviner, og de beskyttelsesforanstaltninger, man har foretaget, har i århundreder dannet forholdsvis effektive værn mod»den hvide fare«. Men i 1951 brød de umådelige snemasser al modstand og nåede frem til steder, der ellers har ligget helt udenfor lavinernes rækkevidde. En tidligt indtrædende vinter med abnormt stærke snefald havde i og for sig lagt op.til en stor lavine-risiko, det uven-. tede var, at det skete så tidligt, midt i vinterens hjerte, idet situationen pludselig blev akut omkring årsskiftet. Umiddelbart før de store skred tog fart i begyndelsen af januar havde det sneet stærkt og uafbrudt i fire døgn, og på de stejle fjledsider lå der 4 5 m løs sne, som ikke havde fået tid til at»sætte sig«, da en stærk og pludselig temperaturstigning satte ind, mange steder ledsaget af regn. Store masser af vandblandet sne er følsomme og derfor farlige, idet selv de svageste bevægelser er nok til at sætte dem i skred. Et vindpust, et råb, klokkeringning, eller bare en dråbe regn fra en gren, mere skal der ikke til under de forhold. Ingen har vist glemt de daglige bulletiner fra Alpelandene om nye laviner, der gik ned, og alle de ulykker, de forårsagede. Mere end 200 menneskeliv gik tabt, landsbyer begravedes, de elektriske ledningsnet blev sønderrevet, og kun en gennemført iavinekontrol på hvert udsat sted af jernbanenettet forhindrede togkatastrofer. Lavineforsknings-instituterne i Schweitz og Østrig meddelte, at både geologiske og klirnatologiske vidnesbyrd tydede på, at 1951 var det værste lavine-år indenfor vor nuværende tidsregning.

4 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 12. [1952]. 301 Mere fredsommelige tildragelser af geologisk interesse er de mange meteoritfald sidste år og efterforskninger efter tidligere meteoritfald. Århusmeteoritens historie står formodentlig i så frisk erindring, at den her blot akkurat bliver nævnt med den tilføjelse, at de kemiske og petrografiske undersøgelser af brudstykkerne er i fuld gang. Men der fandt flere meteoritnedslag sted, omend ikke her til lands; de fleste efterlod sig kun fordybninger i jordoverfladen. Fra tidligere fald lykkedes det russerne at bjerge hjem til Moskva en hel vognladning stumper af en kæmpemeteorit, som faldt i den asiatiske del af Rusland i Amerikanerne sendte en omfattende expedition ud for at undersøge det fra fly i 1950 rapporterede formodede meteoritkrater i det nordlige Quebec, det såkaldte Chubb krater, der med en diameter på 3 4 km og kratervolde på m er syv gange større end det største hidtil kendte meteoritkrater i Arizona: Canyon Diabio. Chubb krateret er udfyldt af en so, hvis dybde fra vandoverfladen måler ca. 300 m. Man fandt ingen meteoritrester i selv krateret, men det lykkedes expeditionen at fastslå ved hjælp af geofysiske målinger, at der forelåen»magnetisk anomali«eller en stor metalmasse under den østlige del af krateret. Fra Rusland kom i årets begyndelse meddelelser om forskellige epokegørende palæontologiske fund. Tass meddelte således, at USSR videnskabs akademi havde fuldendt rekonstruktionen af en kæmpeelefant, som blev fundet for flere år siden ved et jordskred på nordsiden af det azovske hav. Den er ifølge Tass 5 m høj, og dens stødtænder er 2 m lange, d. v. s. dobbelt så lange og fire gange så tykke som de nulevende elefanters. Det opgives, at den levede for mellem 2 og 3 millioner år siden, men artsnavn savnes 1 En expedition til Gobi ørkenen hjembragte et 25 m langt skelet af en planteædende dinosaur, en kødædende dinosaur, hvis kranie målte 1 m, samt dinosaur-æg. End mere opsigtsvækkende er formodentlig meddelelsen om samme mongolske expeditions fund af en formelig kirkegård af skeletter af dinoceras, en uddød repræsentant for pattedyrgruppen, som man hidtil har ment fandtes udelukkende i Amerika. En mastodont blev fundet ved Petropavlovsk i Kazakhstan; i en grusgrav i Skåne fandt nogle arbejdere en knogle stammende fra forbenet på en mammut, og fra Grønland kunne Eigil Nielsen fremvise en ejendommelig hajtype sarcoprion, (d, v. s.»kødsav«), et malende og meget træffende navn. Det kunde være rimeligt her at nævne et tilsyneladende betydningsfuldt fund af tre fortidsmennesker i Hotu hulen nær Behshahr, Iran, ved det kaspiske hav. Hulens tag synes at være styrtet sammen over de tre intetanende mennesker, hvis skeletter blev gravet ud under tre lag grus og tre lag sand, ialt 12 m. De to videnskabsmænd fra Harvard Universitet, som foretog udgravningen, har dateret fundet til slutningen af tredie interglacialperiode. Omkring skeletterne fandt man rå flint- og benredskaber, dyreben og forkullet træ. I Stavropol distrikt fandt man under udgravningerne til de store flodprojekter redskaber af nedre palæolitisk alder, ligesom der også blev fundet knogler af mammut og uldhåret næsehorn. Økonomisk geologi, der, som bekendt, blandt andet omhandler den praktiske udnyttelse af geologiske materialer, er en gren indenfor geologien, som normalt ikke beskæftiger så forfærdelig mange herhjemme.

5 302 SOLE MONCK: Geologiske tildragelser i Dette er vel naturligt for et land, der fra naturens side er noget forfordelt med hensyn til mineralske råstoffer. Men da netop denne side af geologien er af den mest vitale betydning for hele verdenshusholdningen, vil det være naturligt i en oversigt af den foreliggende art at omtale de vigtigste begivenheder også indenfor dette område, så meget mere som de vidtløf' tige diskussioner om det østgrønlandske bly har skabt interesse herfor i videre kredse end de rent faglige. Da det i en korfattet oversigt er helt umuligt at bringe en detaljeret redegørelse for de bevægelser, der blot indenfor et enkelt år finder sted indenfor økonomisk geologi, må spørgsmålet behandles meget summarisk, og de råstoffer, der bliver trukket frem og belyst, vil utvivlsomt forekomme nogle af læserne mindre betydningsfulde end andre stoffer, som måske end ikke vil blive omtalt. Nye, store mineralforekomster af økonomisk betydning vil kun blive berørt for de»fundamentale«råstoffers vedkommende. Ganske kort vil de»kritiske«råstoffer i 1951 blive nævnt, og tilsidst skal omtales et»nyl«mineral.»nyt«betyder i denne forbindelse ikke, at mineralet hidtil har været ukendt, men refererer til de nye fremtidsmuligheder, det har vist sig at indebære for industriel udnyttelse. Sådanne»nye«mineralske råstoffer dukker ustandselig op i en tid, hvor industriens krav til materialernes kvalitet og anvendelighed er i stadig stigen. De råstoffer, der danner basis for enhver industri, er kul, olie og jern. Som det utvivlsomt vil være bekendt, har den europæiske kulproduktion vist sig i sørgelig grad utilstrækkelig til at dække behovet siden krigens afslutning. I 1949 så det ganske vist en overgang ud til, at man havde. overvundet det produktions-handicap, som krigen og dens ødelæggelser havde skabt, og at der snart ville blive tale om en overproduktion, en bekymring, der hurtigt svandt bort ved Korea-krigens udbrud og den derpå følgende oprustning. Siden da har man overhovedet ikke kunnet få kul nok, idet produktionen slet ikke var i stand til at holde trit med efterspørgslen, hvorfor man måtte ty til fjerne, oversøiske leverandører som USA, Indien og Sydafrika. Af disse faldt ovenikøbet Sydafrika fra i løbet af året, da det viste sig, at dette lands stærkt stigende industrialisering med lethed forbrugte alle de kul, der kunne produceres. For at imødegå den værste kulmangel har man foretaget sig forskelligt: rationalisering af brydningen, (i. e. indførelse af nye, mere effektive metoder), åbning af nye lejer, kulfordeling, rationering, samt prøvet at træde nye veje. Således gjorde Holland i 1951 vellykkede forsøg med omdannelse af egne brunkul til hårde antracitkul for på denne måde at blive uafhængig af kulimport. Mange steder i verden findes udstrakte lejer af stenkul og brunkul, der enten har en så akavet beliggenhed eller er af så ringe brændværdi, at en brydning ikke har kunnet betale sig. Dem er man begyndt at udnytte ved forbrænding på stedet og ved at lede den derved dannede gas gennem rørledninger til forbrugsstedet. Også den i jorden naturhgt forekommende gas er man i de senere år med held begyndt at udnytte som kraftkilde i større stil, både i Europa: Norditalien, Tyskland, England, Belgien m. fl., samt i Canada, USA og Australien. Andre steder klarer man sig ved at skifte over til olie. Olie-eftersøgninger foregår i disse år bogstavehg talt i alle lande, selv i

6 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 12. [1952]. 303 Schweitz. Af sensationelt store oliefund fra de seneste år må forst og fremmest nævnes de vældige oliereserver i Alberta, Canada, som blev opdaget i 1947, og hvorfra udvindingen nu er af sådanne dimensioner, at Canada i løbet af ganske få år forventer at blive verdens femtestørste olieproducent; transportvanskelighederne overvindes ved hjælp af rorledninger. Men også fra andre lande indløber stadig meddelelser om nye oliefelter, f. ex. fra Tyskland, Holland, Burma, Kina, Venezuela, Mexico, Trinidad, det mellemste Østen, men foreløbig ikke fra Danmark. Store jernmalmlejer er fundet i Canada og Venezuela i de senere år. Sidstnævnte sted gjorde ingeniører og geologer fra US Steel Corporation i 1947 det største fund af jernmalm i det 20. århundrede. 50 miles syd for Ciudad Bolivar mellem floderne Orinoco og Caroni fandt de Venezuelas jernbjerg, af de indfødte kaldt La Parida, nu omdøbt til Cerro Bolivar. Det tog to år at opmåle og grundigt kartere forekomsten, og den første offentliggørelse fandt sted i januar 1950.»Bjerget i sig selv er af fantastisk rigdom, og malmen ligger så nær overfladen, at man støder på den ustandselig under anlægning af veje, og den er af en næsten teoretisk renhed«(the Economist). Malmen er en blanding af hematit, magnetit og limonit med ringe fosforindhold, og den gennemsnitlige jernprocent er på 64. Foruden selve jernbjérget indeholder hele regionen, hvor selskabet har andre koncessioner, reserver af højeste kvalitet på mere end 1 milliard tons. Selve udvindingen bliver billig og ukompliceret; men store vanskeligheder er forbundet med den lange transport til det store amerikanske stålcentrum i Pittsburg, problemer, som dog nu er så vidt overvundet, at der regnes med en virkelig storexport til USA i Den anden store koncentration af jernmalm ved Burnt Creek i Labrador er forsåvidt ikke en ny opdagelse, som den har været kendt siden 90'erne, og dens eksistens blev bekræftet lige før krigen af geologen J. A. Retty. Denne forekomst har visse lighedspunkter med Cerro Bolivar: umådelige reserver af god jernmalm (58,5 % Fe), som er lette at bryde, da de ligger nær overfladen, samt en geografisk beliggenhed, der på sin vis er ligeså uheldig som Cerro Bolivars, idet udnyttelsen vil betyde en besværlig og kostbar transport over vidtstrakte tundraer, en opgave, hvis løsning man dog nutildags ikke viger tilbage for. En jernbane er ved at blive anlagt, og en storproduktion ventes at være en realitet i Disse to nye malmfelter er så meget mere velkomne, som den amerikanske stålindustri er fuldt klar over, at USA's egne jernreserver ikke er uudtømmelige, især ikke efter de store veksler, der blev trukket på dem under den anden verdenskrig. F. ex. er Mesabi Range i det nordlige Minnesota snart udtomt, og fra visse sider hævdes det, at Lake Superior distriktet vil være opbrugt omkring eller eventuelt før Året 1951 viste et sørgeligt deficit på næsten alle legeringsmetallerne, uundværlige indenfor moderne stålindustri med fabrikationen af de mange slags specialstål. Værst var situationen med hensyn til krom, molybdæn, kobolt, nikkel, wolfram, en overgang også for mangen. Man foretog sig forskelligt for at afhjælpe alle disse truende mangler. Dels søgte man på international basis at fordele de knappe råvarer så retfærdigt som muligt,

7 304 SOLE MUNCK: Geologiske tildragelser i dels gennemprøvede man alle muligheder for at anvende erstatninger; man lagde kræfterne i for at opspore nye forekomster og gjorde alt for at udbygge de allerede eksisterende produktionsvirksomheder. Dette sidste er imidlertid noget, der først virker på længere sigt, og knapheden fortsætter. Et andet vigtigt råstof, som 1951 viste en udtalt mangel på, var svovl, som blandt andet bruges til fabrikation af svovlsyre, der er helt uundværlig indenfor de allerfleste industrigrene. Amerika havde hidtil forsynet størsteparten af den frie verden med svovl fra sine store forekomster af naturligt svovl i Louisiana og Texas; men lejerne var ved at udtømmes, nye blev ikke fundet, og USA nedsatte sin svovlexport, hvilket medførte internationale tildelinger (allokationer) og indenlandsk rationering. Det stimulerede de sædvanlige aftagerlande til at sætte fuld fart på svovludvinding af egne svovlkis- og anhydritlejer; da svovl som bekendt ikke er noget sjældent grundstof, var der på længere sigt ikke nogen fare for svovlmangel. Men det, at USA i så mange år havde leveret størsteparten af verdens svovlforbrug til en lav pris og i ren form, gjorde, at svovlproducerende virksomheder med større produktionsomkostninger end de amerikanske efterhånden var blevet nedlagt, og det ville tage mindst to år at genoplive dem. Under normale forhold foregår der et stort spild af svovl. Det rettede man på under de indtrådte kritiske forhold, ligesom man også begyndte at udvinde svovl som biprodukt ved kulbrydning og af de svovlholdige luftarter, der indeholdes i røgen fra mange fabriksanlæg. På grund af den energiske indsats fra alle sider for at afhjælpe den truende svovlmangel, er situationen i dag allerede så meget forbedret, at man taler om at ophæve restriktionerne. Det mest eftertragtede og derfor med størst energi eftersporede råstof i dag er utvivlsomt uran, og uranfeberen har i dag afløst de gamle dages ligefrem hyggelige guldfeber. Der foreligger da også meddelelser om uranfund jorden rundt, både i øst og vest. De mest bemærkelsesværdige er de i slutningen af 1950 gjorte fund af udstrakte uranmalmlejer ved Athabascasøen i den nordlige del af Saskatchevan, Canada, samt de australske fund, dels i den sydlige del af fastlandet, dels ved Rum Jungle, syd for Darwin; denne sidste lokalitet er efter experter soni dr. Davidson's udsagn så betydningsfuld, at den vil være i stand til at placere Australien blandt verdens»fem store«leverandører af radioaktive mineraler. Af stor betydning vil det utvivlsomt blive, at de store sydafrikanske guldminer i 1950/51 begyndte at udvinde uran som biprodukt ved guldproduktionen. For få år siden var grundstoffet titanium eller titan en laboratoriemæssig kuriositet, besværlig at fremstille i ren tilstand. Titanforbindelser derimod, især titanoxyd (TiOa), som ikke bød på fremstillingsvanskeligheder, fandt siden vort århundredes begyndelse stadig stigende anvendelse til malerfarver, til fabrikation af papir, vandfarver, gummivarer, blæk og meget andet. Udgangsmaterialet var llmenit (FeO, TiOa) og det sjældnere rutil (TiOj), mineraler, der kunne fremskaffes i stor mængde fra USA, Canada, Indien, Australien, Ceylon, Ny Zealand, Norge, Sverige, kort sagt overordentlig almindelige mineraler, som fandtes koncentreret mange steder på jorden, især for ilmenitens vedkommende. Det rene titan, vidste

8 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 12. [1952]. 305 man, var et hårdt, smidigt, sølvhvidt metal, lidt tungere end aluminium, men betydelig lettere end stål; man var klar over, at rent titan var stærkere end jern, at forholdet styrke/vægt overgik alle andre kendte metaller i ren tilstand, at dets smeltepunkt lå umådelig højt (1725 C), at dets modstandsdygtighed overfor fortyndede syrer var stor, at det ikke»lob an«, samt at det var ligeså upåvirkeligt af havvand som platin. Foruden alle disse vidunderlige egenskaber havde det nogle få mindre heldige, som man dog i dag er overbevist om kan overvindes: titanets store tilbøjelighed til i varm tilstand at forbinde sig med kulstof og forskellige luftarter, og først og sidst vanskelighederne ved renfremstilling, hvilket gør, at rent titan forarbejdet i plade endnu i 1951 kostede $ pr. pound. Der er visse lighedspunkter mellem aluminiums og titanets historie. Begge har iøjnefaldende nyttige egenskaber, begge kræver umådelige mængder af elektrisk kraft ved udvindingen, begge er dyre og vanskelige at fremstille, (aluminium renfremstilledes af Ørsted i 1824 og kostede endnu 30 år efter 720 kr/kg). Formodentlig vil udviklingshistorien for titan ikke blive tilnærmelsesvis så langvarig som for aluminium (i dag et af de billigste metaller), fordi de tekniske muligheder nutildags er så langt større end i aluminiums barndom, og fordi behovet for et metal med netop titanets egenskaber er meget stort, ikke mindst indenfor krigsindustrien: flyvetekniken råber efter et let, stærkt metal, med god bæreevne, modstandsdygtigt overfor høje temperaturer, skibsbygningsindustrien hungrer efter et let, stærkt metal, der ikke løber an, og maskinindustrien er mere end interesseret. Som følge deraf eksperimenterer man med at finde nye og billigere fremstillingsmetoder, både i USA, Canada og England; gode fremskridt er allerede gjort, og det er sikkert ikke uden grund, at man i Amerika betegner titanium som»fremtidens metal«. Til slut skal nævnes et par råstoffer, der det sidste par år har fået speciel betydning for Danmark. Det ene er den jyske myremalm, som i stadig stigende kvantiteter brydes for at exporteres eller anvendes af den indenlandske industri. Opmåling og analyse af myremalmlejerne er henlagt under Danmarks Geologiske Undersøgelse og foregår i praksis under ledelse af afdelingsgeolog Werner Christensen, som her har udført et stor og fortjenstfuldt arbejde, og til hvis foredragsreferat der iøvrigt henvises (se side 320 i dette hefte). Det andet»aktuelle«råstof er det ostgrønlandske bly. De mange drøftelser er foreløbig resulteret i dannelsen af et mineselskab bestående af 55 % dansk kapital og 45 % svensk og canadisk. En prøvebrj'dning er i fuld gang, og man forsøger at skaffe sig et overblik over reservernes størrelse. Forhåbentlig vil der inden altfor længe fra kompetent side kunne fremkomme en redegørelse for resultaterne af provebrydningen, en slags status for det østgrønlandske bly-bo. Den foreliggende årsoversigt over forskellige geologiske begivenheder er foreløbig at betragte som et forsøg, indtil det viser sig, om der er tilstrækkelig interesse for en fortsættelse. Skulde dette blive tilfældet, vil en tilsvarende»geologisk årsberetning«fremkomme også i de følgende hefter af»meddelelser fra Dansk Geologisk Forening«. 21

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske TM Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske udbrud kan forårsage, at aske bliver skudt op til

Læs mere

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami 11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami Af Tine B. Larsen og Trine Dahl-Jensen, GEUS De kraftigste jordskælv, vi kender til i moderne jordskælvshistorie, har alle fundet sted langs

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2006 Perst. nr. 068-06 PKAT nr. J.nr. 06-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 3 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2005 Perst. nr. 069-05 PKAT nr. J.nr. 05-5411-5 Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Fukushima Daiichi Nuclear Accident Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Source:DOE/ EIA IEO 2011 Source:DOE/ EIA IEO 2011 Hvorfor kernekraft? Vi mangler energi Hensyn til klima og miljø Forsyningssikkerhed

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os!

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! FOTO: NASA. De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! Af Tine B. Larsen seniorforsker, GEUS Tusinder af mennesker dør årligt som følge af naturkatastrofer. Nogle år er værre end andre, og

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Nordamerika I Nordamerika er der meget store stater som USA

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

Rapport om anmodninger om oplysninger

Rapport om anmodninger om oplysninger Rapport om anmodninger om fra offentlige myndigheder i perioden. januar -. juni Hos Apple lægger vi stor vægt på at beskytte dine, og vi gør meget ud af at opretholde de højest mulige sikkerhedsstandarder

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

PRODUKTION & SALGSSELSKABER Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1.

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1. Frederikshavn Kommune Dato 15.05.2013 Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen vedr. Totals skifergasprøveboring, fase 1. Den 27. februar 2013 besluttede byrådet

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj 2016 G1 Indledning Europa - en verdensdel Europa er en lille verdensdel sammenlignet med andre verdensdele.

Læs mere

Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport.

Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport. Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport. Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil med denne anbefaling gøre

Læs mere

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges.

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges. Forbrugerpanelet om tandlæger Et overvejende flertal af forbrugerne har været til konsultation hos en privatpraktiserende tandlæge inden for det seneste år. Tilliden til såvel tandlægen er generelt høj,

Læs mere

Rapport om anmodninger om oplysninger

Rapport om anmodninger om oplysninger Rapport om anmodninger om fra offentlige myndigheder i perioden. juli til. december Hos Apple lægger vi stor vægt på at beskytte dine, og vi gør meget ud af at opretholde de højest mulige sikkerhedsstandarder

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Mexico Mexico, som har et areal på 1.964.375 km², er det tredjestørste

Læs mere

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.

Læs mere

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad?

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal var den første der skrev satire. Han skrev om rom. Nævn mindst 2 ting han rasende over. Satire Larm, kriminalitet,

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser 2013 Cirkulære af 20. december 2013 Modst.nr. 055-13 J.nr. 2013-1753-001 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer

Læs mere

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Mathilde i Mellemamerika Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Indhold Mathildes dagbog fra Costa Rica Side 4 Costa Rica Side 18 Mathildes dagbog fra Nicaragua Side 38 Nicaragua Side 50 Stikord Side

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Kvartalsrapport for 3. kvartal

Kvartalsrapport for 3. kvartal 30. oktober 2007 Meddelelse nr. 39/2007 www.nunaminerals.com Kvartalsrapport for 3. kvartal NunaMinerals har i 3. kvartal gennemført en intensiv efterforskningsindsats. Der er i alt indsamlet flere end

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser 2014 Cirkulære af 18. december 2014 Modst. nr. 067-14 J.nr. 2014-1753-0003 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi Eksempel på Naturfagsprøven Geografi Indledning Island Island er et ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island, er det hurtigst at flyve. Men skibstransport

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Naturkatastrofen i Australien

Naturkatastrofen i Australien Naturkatastrofen i Australien Af Jesper Eriksen, Meteorolog, DMI I Australien forekommer der hver sommer oversvømmelser i større eller mindre grad, når floder løber over deres bredder. Men denne sommer

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har

Læs mere

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som 4. Forjættelsen Den fireogtyvende dag i den tredje måned, knap en måned efter, at de endelig havde fået lov at slippe ud af arken, var de fire huse færdige. At der ikke var tale om arkitektoniske mesterværker,

Læs mere

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes.

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. Forfatter: Mikkel Steen Illustrationer: Mikkel Steen Forside fotografi: Purestock Grafisk tilrettelæggelse: Mikkel Steen ISBN: 978-87-997440-5-3

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Simon Anders T & Mikkel 1.5

Simon Anders T & Mikkel 1.5 Affladsprojekt af Simon Anders T & Mikkel 1.5 Teknologi B - 2011 Inholdsfortegnelse 1 Indledning. Projektbeskrivelse. Problemafgrænsning. Livcyklus. Materialebeskrivelse. Værksted. Logbog. Indledning 2

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Lavet af: Danielle Bacarda, Nikolaj Obel og Nicolai Gregersen

Lavet af: Danielle Bacarda, Nikolaj Obel og Nicolai Gregersen Lavet af: Danielle Bacarda, Nikolaj Obel og Nicolai Gregersen Indholdsfortegnelse: Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Forord s. 3 Indledning s. 4 Fakta og baggrundsviden om zink s. 5 Karakterisering

Læs mere

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International 1 Mersalg til eksisterende kunder Flemming Dufke Mercuri International En kort introduktion Ansat i Mercuri International siden 1993 Administrerende Direktør/Partner Sælger, Konsulent, Træner, Salgsleder

Læs mere

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX INFO om ATEX 1 2 HVAD ER ATEX? 4 DEFINITIONER: 5 TEORIEN: 5 STØV: 6 KLASSIFICERING AF EKSPLOSIONSFARLIGE OMRÅDER I ZONER 6 GAS: 7 ZONE 0: 7 ZONE 1: 7 ZONE 2: 7 STØV: 7 ZONE 20: 7 ZONE 21: 8 ZONE 22: 8

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Liste Nr. 332. I Skagen kultur-og fritidscenters lokaler kirkevej 19. TLF. 98443904. E-mail. phlarsen@skagennet.dk

Liste Nr. 332. I Skagen kultur-og fritidscenters lokaler kirkevej 19. TLF. 98443904. E-mail. phlarsen@skagennet.dk Liste Nr. 332. Der afholdes medlemsmøde med anvisningssalg LØRDAG DEN 11. januar 2014 kl. 14,30 I Skagen kultur-og fritidscenters lokaler kirkevej 19. Mønter m.m. vil være fremlagt kl. 14.00. Brevbud kan

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere