Den neuropædagogiske tænkning og kultur

Transkript

1 Den neuropædagogiske tænkning og kultur Temadag 22. april 2015: Viden om praksis i neurorehabiliteringsindsatsen medfødt og erhvervet hjerneskade v/ Hanne Faber, afd.leder Behandlingscentret ØSTERSKOVEN

2 Hvad er neuropædagogik? Neuropædagogik er overvejelser, fremgangsmåder og gennemførelse af undervisning og behandling af personer med funktionsnedsættelser, som skyldes sygdom, skade eller forstyrrelser i hjernen. Sigtet med neuropædagogik er at gøre eleven så selvhjulpen som mulig via kognitiv rehabilitering. Neuropædagogik bygger både på kognitive videnskaber og på pædagogik. Resultatet af undervisningen afhænger af funktionsnedsættelsens karakter, Elevens personlige ressourcer og støtte i nærmiljøet, samt kvaliteten af det Professionelle teamarbejde, der etableres til at støtte og udvikle eleven. /Keld Fredens 2004

3 Neuropædagogik er pædagogiske fremgangsmåder ved undervisning og behandling af personer med beskadigelse af hjernen. Neuropædagogik bygger på neuropsykologi. Via neuropsykologiske test og iagttagelser kortlægges personens stærke og svage sider på områder som opmærksomhed, kommunikation, hukommelse, orienteringsevne og social funktion. Målet er at beskrive, både hvad personen kan, og hvordan funktionen udføres, så det bliver tydeligt, hvilke led i en færdighed der fungerer, og hvilke der er skadede. Bagefter tilrettelægges hverdagen på måder, der giver personen mulighed for at trække på sine stærke sider, mens andre personer eller den ændrede struktur kompenserer for de svage områder. Derved undgår man at konfrontere det pågældende menneske med dets uformåenhed. Der er ofte behov for vedvarende afpasset hjælp og støtte. Neuropædagogik til børn bør korrigeres med måneders mellemrum, da hjernens funktion ændres igennem hele barndommen. Neuropædagogik til voksne skal finjusteres ca. en gang om året. Ved nyerhvervede hjerneskader skal den neuropædagogiske indsats sættes i gang så hurtigt som muligt og forandres, så snart personens funktion ændres. /Gyldendal

4 Læringsforudsætning At være handlende i dagliglivet At indgå i sociale relationer Neuropædagogik Det levede hverdagsliv Lettere kognitive vanskeligheder Svære kognitive/fysiske vaskeligheder

5 Læringsforudsætning At være handlende i dagliglivet At indgå i sociale relationer Lettere kognitive vanskeligheder Neuropædagogik Fysisk tilgang Øvrige interventioner Det levede hverdagsliv Svære kognitive /fysiske vaskeligheder ABC

6 Emotion Det levede hverdagsliv: - at være handlende i dagliglivet. - at agere i sociale fællesskaber Motorik Kognition

7 Neuropsykologi / Neuropædagogik Narrativ pædagogik Kognitiv pædagogik Anerkendende pædagogik Relationspædagogik Socialpædagogik No power no lose Neuroaffektiv udviklingspsykologi / Neuroaffektiv afstemning

8 Emotion Det levede hverdagsliv: - at være handlende i dagliglivet. - at agere i sociale fællesskaber Motorik Kognition

9 Top-10-liste over klinisk effekt på fysisk funktion fundet i MTV-rapporten 1. Auditorisk rytmestøtte 2. Passiv sensorisk stimulering 3. Motorisk visualisering 4. CIMT 5. Platform feedback og Robotstyret armtræning 6. Opgavespecifik repetitiv træning 7. Fokuseret gangtræning 8. Selvtræningsprogram 9. Konditionstræning

10 Emotion Det levede hverdagsliv: - at være handlende i dagliglivet. - at agere i sociale fællesskaber Motorik Kognition

11 Den kognitive træning Psykoedukation Procestræning Strategitræning Træning i / af aktivitet

12 ADFÆRD KOGNITION HJERNE

13 Tolkning af adfærd: Det er rettet mod mig Det er et personlighedstræk hos den anden Det er en udtryksform

14 Når adfærden bliver svær at håndtere for personalet kaldes den problemskabende! Den vredladne adfærd Seksualiserende adfærd Gentagende adfærd Utålmodige, pågående, der sker aldring noget Den diskuterende, påståelige, ufleksible adfærd Den initiativløse Nej - sigende, undgående, ignorerende adfærd Angstfuld, stresset, kaotisk adfærd Den bortforklarende adfærd Nedgørende adfærd Den udskældende, den favoriserende, den projicerende adfærd

15 Hvad sker der når adfærd fortolkes på de 3 måder? Det er rettet mod mig: Kikker på den skadedes adfærd og vender det ind mod én selv jeg er ikke god nok det er min skyld jeg gjorde ikke det rigtige En tænkning der slider personalet op En tænkning der giver uduelighedsfølelse En tænkning der skaber verdensmester fortællinger En tænkning der skaber A og B hold

16 Det er et personlighedstræk hos den anden: Kikker på den skadedes adfærd og vender det mod ham han går efter os han er utilregnelig han laver splitting han vil have opmærksomhed En tænkning der producerer følelse af irritation, modvilje, aggression En tænkning der præger den måde, man møder ham næste gang En tænkning det producerer holdninger som: det kan ikke passe, han skal være her, han hører ikke til vores målgruppe, det kan ikke passe at han bliver ved med at have en hjerneskade! En tænkning der muliggør monster fortællinger

17 - og den neuropædagogiske tanke: Det er en udtryksform Kikker på den skadedes adfærd og bliver undersøgende og udredende Led efter årsag Led efter formål med baggrund i de kognitive begrænsninger Al adfærd er kommunikation Han gør det bedste, han kan lige nu

18 ADFÆRD KOGNITION OPVÆKSTVILKÅR SEKUNDÆR DIAGNOSE HJERNE

19 Hvad er neuropædagogik? Neuropædagogik er ikke Udviklingspædagogik Konsekvenspædagogik Opdragelse Sund fornuft og logik En værktøjskasse

20 Hvad er det så Kompensation En tilgang, hvor vi forsøger at forbedre det indre miljø / dæmpe forpinthed, angst, stress, uro, kaos, følelse af uformåenhed og andre tilstande, der hindrer udnyttelse af de eksisterende kognitive ressourcer. Læring Generhverve funktionsevne og øge borgerens betingelser for at skabe HVERDAGSLIV. - og så er det, neuropædagogikken ofte må have følgeskab af en fysisk tilgang.

21 Hvad er i spil i den neuropædagogiske tilgang? Forudsætninger Vanskeligheder Ressourcer Kontekst Opgave Omgivelser Dig Tilgang Påvirkning

22 DIG: tilgang - påvirkning TILGANG: Hvad har jeg i min personlige rygsæk Hvad har jeg i min pædagogiske værktøjskasse Har jeg forstået, hvorfor han gør som han gør Får jeg aflæst, afstemt, er jeg på forkant, er jeg foran Kan jeg skabe udvikling - lægge mine egen fortræffelige ideer væk PÅVIRKNING: Hvor rammer jeg ind i den andens nervesystem Kommunikerer jeg til overlevelseshjernen, til limbisk niveau eller frontalt Skabes der ro, kaos eller skubbes der til forsvar Skabes der engagement, indre liv, vedkommenhed, energi og idé

23 Det er ikke lige meget - om jeg tæppebanker det dorsolaterale område med gode ideer og anvisninger - om jeg faciliterer de rette skemaer, egen problemløsning - om jeg aktiverer det limbiske system til positiv stemning, motivation og egne ideer - om jeg vækker uro eller affekt i den dybeste del, der fanger stemninger Jeg har ansvaret for, at det går, som det går.

24 At lægge den kompenserende neuropædagogiske strategi Hvad ser vi? Hvad tænker vi? Hvad gør vi? Hvad ser vi? ADFÆRD KOGNITION STRATEGI EVALUERING Observationer Hypotese Afprøvning Virker eller en ny hypotese

25 Læringsforudsætning Kompenserende neuropædagogiske temaer Lettere kognitive vanskeligheder Neuropædagogik mentalisering, monitorering. fleksibilitet, intentionalitet beslutningstagen, dømmekraft strukturing Svære kognitive/ fysiske vaskeligheder problemløsning, tage feedback, aflæsning, intuition, hukommelse, opmærksomhed, fokusering. impuls- og behovsstyring afledelighed orientering, perception hypoarousal, hyperarousal uro, stress, vrede, angst, affekt døgnrytme, trætbarhed,,

26 Neuropædagogisk kompensationsstrategi et enkelt eksempel Neuropædagogisk strategi, Niels Jensen (nov. 2014) Problemstilling Hvordan ytrer det sig Mulige handlinger Overloades af ydre og indre stimuli. Virker rastløs, tonus stiger, bliver mere snakkende Rens miljøet for uvedkommende stimuli Tilbyd pause i egen lejlighed Læg hånd på skulderen: Du virker urolig nu jeg vil gerne hjælpe dig. Giv dybe tryk. Du ser ud som om der bliver kaos nu. Skal vi gå? Rejser sig umotiveret, bliver vandrende Gå med, guid til hjørne ned i knæ op igen / vælte væg Tilbyd hængekøje (på tværs) Ryd op i tankekaos

27 Læringsforudsætning Lærende neuropædagogiske temaer Lettere kognitive vanskeligheder Svære kognitive/ fysiske vaskeligheder Neuropædagogik Mentalisering Selvmonitorering og fleksibilitet Problemløsning i sammensatte handlinger Kompensations kompetence Personlighed, følelsesliv og sociale kompetencer Dannelse kompetencer til forvaltning af eget liv. Opøve praktiske færdigheder Opøve kognitive færdigheder Opøve fysiske færdigheder Forvalte følelsesmæssige reaktioner Reagere kompenserende på egne vanskeligheder Reorganisere / automatisere hverdagshandlinger Reorganisere / organisere sansning, perception, motorik

28 Hvornår arbejder man neuropædagogisk Når man i behandling, intervention og samvær tænker læring Når man for at optimere læringsforudsætningerne, kompenserer for nogle af borgerens problemstillinger Når man inddrager neuropædagogikkens fagdidaktiske overvejelser og metoder i sit arbejde Når man har borgeren med som en aktiv medspiller Læringsrum Skemalagte individuelle træninger / aktiviteter Skemalagte gruppebaserede træninger / aktiviteter Situationer i hverdagen, der er potentielle til læring Spontant opståede individuelle situationer Spontant opståede situationer med flere sammen

29 At tilrettelægge den lærende neuropædagogiske situation eller tilgang - didaktik

30 Planlægningsskema for læring Indhold Mål læringsstoffet - SMART Læringsforudsætninger Rammefaktorer Læreprocesser Hvilken aktivitet vil borgeren gerne arbejde med? Hvilken aktivitet kan anvendes til at opnå målet / den ønskede læring? Hvad vil borgeren gerne lære? Hvad vil vi gerne opnå? Kognitive og fysiske ressourcer: Kognitive og fysiske vanskeligheder: I hvilken kontekst læres det ønskede bedst? Hvordan skal den fysiske ramme se ud? Pædagogens evne til at skabe stemning, nærhed, forventning, være rollemodel Hvilke faktorer kan fremme og hvilke kan hæmme læringen? Hvem er med i læringsteamet? Hvilken fremgangsmåde og læringsform giver mening i forhold til læringsforudsætningerne og det der skal læres? Hvad gør v,i når vi står der?

31 Vurdering Hvordan kan borgeren selv vurdere sin præstation, sine fremskridt, sin læring? Hvordan vurderer vi om målene nås? Video, test, evaluere,.? Tegn Hvilke små tegn tror vi, vi skal kikke efter for at se, om udviklingen går i den rigtige retning? Hvilke tegn kan borgeren se efter / mærke og hvordan kommer han til at se dem? Tegn: en form for evaluering i selve læreprocessen, en måde at have fingeren på pulsen, følge om vi er på rette vej, eller en eller flere af de didaktiske parametre skal justeres.

32 Den neuropædagogiske kultur Samarbejde og egen identitet sættes under pres i arbejdet med den hjerneskadede borger. Neuropædagogisk arbejde kræver noget af neuropædagogen som PERSON Neuropædagogisk arbejde kræver noget af den tværfaglige KULTUR

33 De nødvendige personlige kompetencer: At kunne reflektere over og arbejde med egen forholdemåde At være kamæleon At kunne galvanisere sin overflade og bevare et følsomt indre At kunne forholde sig etisk og neurofagligt til sine handlinger At kunne forholde sig ydmygt og nysgerrigt til kollegers handlinger At kunne træffe intuitive beslutninger i situationen (med baggrund i viden)

34 De nødvendige kulturtræk Tværfagligt reflekterende ud fra neurofaglig viden Fælles mål, fælles metoder, fælles holdninger, fælles retning At vi ikke lader os splitte: tænker de og os, får skabt verdensmestre eller A og B hold Deler og bliver klogere af hinandens tilgange og den respons vi får på interventioner Energi og mod. Kunne dele opgaver Opmærksomhed på forråelse

35 Litteratur: Noter fra neuropædagogisk uddannelse på UCL psykolog Dorthe Birkmose Kjeld Fredes: Mennesket i hjernen 2012 Peter Thybo: Neuropædagogik i terapeutisk og specialpædagogisk praksis en introduktion 2004 Charlotte Ringmose og Steen Hilling: Fra neuropsykologi til pædagogik 1997