Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning

Transkript

1 Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Connie Nissen, børneergoterapeut aut.

2 Præsentation af underviser Connie Nissen: Privat praktiserende ergoterapeut i 25 år Før: Undersøgelser, træning og behandling samt vejledning og supervision af børns: Sansemotoriske udvikling/sanseintegration motoriske udvikling Nu også: Theraplay inspirerede forløb med børn med massive sociale, emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder., med fokus på tilknytning og relationer. Børnenes alder: Fra 1½ år til 11 år Børn med diagnoser og mange uden Henvendelserne: forældre, plejeforældre, kommuner, institutioner, hospitaler, psykologer, børnepsykiatere. Foredrag og kurser i massevis. Monofagligt og tværfagligt.

3 Syn Store bevægelser/ kroppens 2 halvdele Smag lugt Små bevægelser Hørelse Balance Vestibulære sanse-motorik Graduering af kraft Taktil/berøring Timing/koordinering af bevægelser Proprioceptive Muskler/ledsansen Kontrol over kroppen i stilstand/stabilitet Afgørende er kontakt og stimulering

4 Sensorisk bearbejdning påvirker kontakten mellem voksne og børn Nærvær og omsorg er altafgørende for at udvikle optimal sensorisk god bearbejdning Voksnes evne til nærvær afhænger også af deres evne til at tolerere og bearbejde sanseindtryk Voksne bidrager med samvær med egne måder at bearbejde sanseindtryk

5 Vores livsstil, vores reaktioner på andre og vores egen livssituation styres blandt andet af vores sensoriske bearbejdnings mønstre Høj tærskelværdi: her skal meget til! Lav tærskelværdi: her skal meget lidt til!

6 Forudsætningen for opmærksomhed er et godt og veltilpasset Arousalniveau: Vågenhed parathed opmærksomhed Bemærk barnets evne til at foretage god arousalregulering. Omgivelserne og nære relationer påvirker arousalniveauet. Hvilke aktiviteter øger/dæmper vågenheden hos barnet? Hvilken kontaktform øger/dæmper arousal? Hvilke personer øger/dæmper arousal?

7

8

9 Arousal dæmpende At føle sig set og føle sig forstået! Kognitive opgaver, som matcher barnet. Dybe tryk på led, muskler og kropsdele Blive mast mellem tunge bløde ting Hårdt arbejde for små og større led. Være presset fast sammen på få kropsdele eller hele kroppen God kontakt med gode relationer Ro og stilhed Små rum

10 Aktiviteter, som øger arousal: Skab kontakt vis interesse vær glad! Dybe tryk på led, muskler og kropsdele Skift mellem sensoriske stimuli: Skift tempo Skift tonefald Skift mellem kropslige opgaver: stå, sidde, stille, voldsomt, med og uden lyd! Varierer kontakten Øg nysgerrigheden Følg og fang opmærksomheden

11 Gode små redskaber, der kan øge og dæmpe arousal: Lad barnet være praktisk hjælper i en længere periode! Tænk over stolens indretning Placering i lokalet giver forskellige muligheder Tyggegumme!! Brug faglig tekst med masser af bevægelse TipTapTudse.dk har gode spil gang i muskulettet Tænk over dit egen arousalniveau og tænk ud af boksen, ift dine egne behov!

12 Gode små redskaber, der kan øge og dæmpe arousal: Manchetter til håndled og eller fodled Tunge veste Knætæppe Tunge nakkepuder Pauser, når det er tiltrængt Høreværn Vær opmærksom på gode og mindre gode relationer børnene indbyrdes Forbered overgange: før og efter pauser Strukturen!!

13 Præfrontal cortex -Tænkende -Kognitive funktioner Limbiske system -Følelser og stemninger Sansende: Sortere autonome forhold integrere Aroursal

14 Sansesystem kan opdeles i 2 adskilte systemer: Diskriminerende system: udforskning, aktivt skelner og lærer meget her husker det! Beskyttende system: reagerer mod farer, frygt, flugt og kamp voldsomt eller forsigtigt. I nuet eller forsinket? Hvornår ses hvad? Hvor lav eller høj er tærskelen?

15 Frygt, flugt og skræk får os ikke til at lytte og forstå, det som foregår i undervisningen!

16 Intet er enten miljø eller arv. Udviklingen foregår i et samspil mellem genetisk anlæg og miljø! Det må vi benytte os af: stimulering! Hvornår er der ro uro. Stemningen: regulering Spejlneuronerne

17 Nogle børn ændrer deres: adfærd motorisk sikkerhed evne til at god sanseintegration afhængigt af hvilke miljø de er i: Hjemme inde/ude i timerne, i frikvartererne/ i SFO / i familien ergoterapeuten/psykologen. HUSK: Lyt derfor MEGET til hinandens iagttagelser.

18 Spejlneuronernes betydning: Børn inspireres til bevægelse, aktiviteter til sansning, omsorg, nærvær og opgaveløsning fra omgivelserne. Derfor er det af stor betydning at alle børn ser andre børns handlinger, ser de voksnes glæde ved bevægelse og ved sanseindtryk! Lad børn blive inddrage i hverdagens små og store opgaver. Men: Angst og stress reducerer spejlneuronernes signalrate massivt.

19 I et for barnet - sundt miljø har hjernen/centralnervesystemet en fantastisk evne til at: fokusere, sortere, bearbejde og gemme sanseindtryk, som er afgørende for god opmærksomhed nærvær kort- og langtidshukommelse og god trivsel.

20 Men evnen til at sortere sanseindtryk kan forstyrres af mange ting: Stemningen Indretningen: lyset, bevægelser, rummets størrelse, møblerne, gulvene! Lugte og lyde! Tøjet, sko, håret, de andres berøringer! Stimuli udenfor lokalet

21 Sensoriske: overreaktioner: Auditive: uventede lyde ikke kun høje: Det vil bl.a. sige: maskiner, stemmer, værktøj, håndværkere, babygråd, legetøj, musik, legelyde, klaprende sko. Visuelle: uventede/ukontrollerede synsindtryk: Det vil bl.a. sige: sommerfugle, ænder der flagrer op, løbende børn, cyklende børn, fluer, balloner, sæbebobler, bolde.

22 Vanskeligheder indenfor det taktile område viser sig ofte ved at barnet har: Svært ved let berøring/kontakt Afviser bestemt konsistens af mad og bestemte materialer Følsom overfor tøj/sko/sengetøj Følsom overfor vejr/vind Svært ved alm. hygiejne: hårvask/negleklipning/brusebad

23

24 Børneergoterapeuterne v/connie Nissen Synet/visuel perception: Se ting tæt på Se ting langt væk Se ting i bevægelse Krydser øjnene let midtlinjen Visuel hukommelse figur/grund: myldrebøger+ myldreindtryk i praksis Naturlig visuel kontakt

25

26 Vestibulære overreaktioner giver ofte: generel kropslig usikkerhed bevægeligt underlag afvises ofte temposkift afvises ulige kamp mod tyngdekraften ubehag stillingsskift Det vil sige gynger, rutchebaner, svingture, skrænter, tumlelege, hurtige aktiviteter uden kontrol i forlystelser afvises.

27

28 Sensoriskes overreaktioner fortsat: Arousal vanskeligheder med tilpas vågenhed Afledelighed med eller uden motorisk uro Tilbagetrukkethed eller det modsatte, nemlig stor motorisk uro, højrøstet adfærd, vredesudbrud. Huske: Forsinkede reaktioner på sensoriske oplevelser kan ofte forekomme.

29 Robuste nervesystemer og hjerner er afhængig af god søvn. Børn har brug for at være udhvilede! Hver dag! Hvad forhindrer mon børn i at få søvn nok?: Mangel på tilknytning og relationerne? For lidt struktur og forudsigelighed? Kosten? Overstimulation? Bekymringer el. angst? Hvad er de voksnes forventninger? Er barnet træt? Det fysiske miljø: dynen, sengen sovestedet?

30 Børnenes særlige vanskeligheder medfører ofte særlige behov, blandt andet behov for: Struktur og forudsigelighed: Tydelig plan for dagen Faste pladser Hjælp, når der er skift mellem aktiviteterne Hjælp, når der sker skift fra velkendt til nyt At miljøet helst øjeblikkeligt - kan blive roligt og forudsigeligt når der er behov for det.

31 Tak for jeres opmærksomhed Rigtig god arbejdslyst Der er sansemotorik nyt på Facebook ca. hver uge vil du læse, så skriv: facebook - Børneergoterapeut.