Retsinformation side 1 af 99 Brugervejledning LDe version

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retsinformation side 1 af 99 Brugervejledning LDe 2003 - version 2.5.0.0"

Transkript

1 Retsinformation side 1 af 99 LDe version Lex Dania editor Æsker i æsker Kom i gang Systemkrav m.v Opstart af LDe Oprettelse af nyt dokument Åbning af eksisterende dokument LDe og Word Egne skabeloner LDe's værktøjer handlingsruden Redigering træ fejl Redigering af LDe-dokumenter Forfatter eller Opmærker Særlig LDe-funktionalitet er (nummerering og litrering) Billeder Tabeller Noter Bilag Paralleltekster Fra LDe til LDk - Styringsdata og redaktionelle oplysninger Transformering af lovforslagsdokumenter Praktiske råd Definition og saktion Opmærkning Automatisk opmærkning Fortryd handling Sletning af elementer Udarbejdelse af lovbekendtgørelser Bilag 1 - Oversigter over genvejstaster Bilag 2 - Eksempeldokumenter slovforslag som fremsat (LSF C) Hovedlovforslag som fremsat (LSF H) Beslutningsforslag som fremsat (BSF B1) Skriftlig fremsættelse (SF.L) Lovbekendtgørelse (LBK H) Hovedbekendtgørelse (BEK H) sbekendtgørelse (BEK Æ) Ophævelsesbekendtgørelse (BEK H) Ikrafttrædelsesbekendtgørelse 1 spalte (BEK I) Ikrafttrædelsesbekendtgørelse 2 spalter(bek I) International bekendtgørelse 1 spalte (BKI1) International bekendtgørelse 2 eller 3 spalter (BKI3) Anordning (AND H) Ikrafttrædelsesanordning - Grønland/Færøerne (ANG I) sanordning Hovedcirkulære med paragraffer (CIR H) Hovedcirkulære uden paragraffer scirkulære med paragraffer (CIR Æ) scirkulære uden paragraffer (CIR Æ) Cirkulæreskrivelse (CIS) Skrivelse (SKR) Vejledning (VEJ)... 84

2 Retsinformation side 2 af 99 LDe version Afgørelse (AFG) Dom (DOM) Endelig administrativ afgørelse (KEN) Udtalelse (UDT) Bilag Bilag 3 - Lovtidende dokumenter med elementer... 96

3 Retsinformation side 3 af 99 LDe version Lex Dania editor Lex Dania editor (LDe) er en betegnelse for den funktionalitet, som udvider/ændrer Words standardfunktionalitet, og derved giver brugeren mulighed for at skrive dokumenter, som kan konverteres direkte til Lex Dania XML. Den eksisterende editor (df text 2003), som også er baseret på Word, benytter sig primært af typografiopmærkning. Det har vist sig at være svært at skrive forskrifter, som kan valideres og konverteres uden fejl til Lex Dania XML. Dette skyldes blandt andet, at konceptet med typografiopmærkning introducerer en del fejlkilder, der først opdages, når dokumentet senere forsøges konverteret til Lex Dania XML. Formålet med LDe er således at kunne tilbyde brugeren af df text et alternativ, som gør det nemmere at producere forskrifter, der kan konverteres til Lex Dania XML. Ved at udnytte funktionaliteten i LDe, bliver det dels muligt at synliggøre Lex Dania strukturen /den lovtekniske struktur direkte i Word-dokumentet, dels muligt at validere dokumentet løbende og give brugeren direkte feedback i editoren. Med den nye Lex Dania editor flyttes fokus således fra form til indhold. LDe omfatter med version hovedlovforslagsfamilien, ændringslovforslagsfamilien, beslutningsforslag, skriftlig fremsættelse, beretninger, betænkninger, ændringsforslag og aktstykker, de administrative forskrifter, samt Folketingets Ombudsmands dokumenter. LDe udgør således et komplet alternativ til df text. LDe kan derfor med fordel afløse df text Æsker i æsker LDe adskiller sig fra df text og et almindeligt Word-dokument ved at sondringen mellem det, der kaldes struktureret tekst (paragraffer mv.) henholdsvis formateret tekst, er tydelig, når man arbejder med dokumentet. Al struktureret tekst skrives i elementer/tags, der definerer, hvad der lovteknisk er tale om, mens den formaterede tekst indeholder ren brødtekst (FormateretTekstIndhold), hvis udseende defineres af valg af typografier. Når der arbejdes i den strukturerede del, vil al tekst derfor være pakket ind i et eller flere elementer. Elementerne er ligesom parenteser. Det vil sige, at man altid vil have et start- og et slutelement. Formuleret på en anden måde er der tale om, at al tekst er lagt i æsker, som så igen kan være indeholdt i en større æske. LDe's struktur følger den lovtekniske struktur, idet elementerne (eller æskerne om man vil) udgøres af de lovtekniske elementer, eksempelvis ændringscentreret- og ikraftcentreret paragraf, ændringsnummer og paragraffer. En simpel ændringslov kan således ud fra æskelogikken illustreres således:

4 Retsinformation side 4 af 99 LDe version Som det fremgår af ovenstående, indeholder dokumentet således æskerne Titelgruppe og indhold, som igen indeholder en scentreret Paragraf og en Ikraftcentreret Paragraf. Disse æsker indeholder igen flere æsker. Ligesom Titelgruppen består af en Titel og en Undertitel. En scentreretparagraf kan eksempelvis illustreres således:

5 Retsinformation side 5 af 99 LDe version Og på samme måde kan snummer inddeles i yderligere æsker: Selve en kan ligeledes inddeles i æsker afhængigt af dens indhold. en vil dog altid bestå af en sdefinition og en saktion, disse kan blot være udformet forskelligt. Nedenfor ses 2 eksempler herpå: I ovenstående ændring indsættes et nyt stykke, mens nedenstående er en omaffattelse af en eksisterende paragraf.

6 Retsinformation side 6 af 99 LDe version Afhængigt af, hvilken dokumenttype, der er tale om, vil indholdet af indhold variere. Nogle elementer går igen i flere dokumenttyper, mens andre elementer alene kan anvendes i én dokumenttype. Eksempelvis vil elementet Titelgruppe gå igen i alle dokumenttyper, men indholdet vil variere afhængigt af om der er tale om et lovforslag, en lov eller en betænkning osv. Uanset hvilken dokumenttype, der er tale om, vil man under arbejdet med sit dokument alene have mulighed for at indsætte de elementer, der er tilladte i den dokumenttype, man arbejder med. I Bilag 2 - Eksempeldokumenter ses opmærkningen af hver dokumenttype med de enkelte elementer illustreret. I Praktiske Råd under pkt. 6.1, kan man læse mere om ændringsdefinitioner og ændringsaktioner.

7 Retsinformation side 7 af 99 LDe version Kom i gang 2.1. Systemkrav m.v. Lex Dania editor installeres ved at hente installationen på Det er en forudsætning for at installere LDe, at man benytter Microsoft Office 2003 og styresystemet Windows XP eller Windows 7. Retsinformation anbefaler derudover følgende minimumskonfiguration: 2,5 GHz P4 processor, 2,4 GHz Core 2 processor el.lign., samt 1,5 GB RAM til Windows XP eller 2 GB RAM til Windows Opstart af LDe LDe åbnes som et hvert andet program. Når LDe åbnes, kan man vælge at oprette et nyt dokument eller at åbne et eksisterende. Ved opstart af LDe vises nedenstående billede: 2.3. Oprettelse af nyt dokument Ved oprettelsen af nyt dokument vælges dokumenttypen i ovenstående billede. Det er ved hjælp af xml-skabeloner muligt at have faste skabeloner til den enkelte dokumenttype, som ligeledes vil kunne åbnes fra ovenstående skærmbillede. Se mere om egne skabeloner under pkt Åbning af eksisterende dokument LDe-dokumenter skal åbnes gennem editoren. Ved åbning af et eksisterende dokument vælges Annullér til ovenstående billede, hvorefter der i dokumenthandlingsruden under fanen vælges Åbn. Se mere om dokumenthandlingsruden og funktionerne under pkt Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at det ikke er muligt at åbne skrivebeskyttede dokumenter, ligesom det alene er muligt at åbne et LDe-dokument i editoren. LDe skal så-

8 Retsinformation side 8 af 99 LDe version ledes være åbnet, for at man kan åbne gemte dokumenter. Det er ikke muligt at åbne et LDe dokument ved at dobbeltklikke på dette. Man skal endvidere være opmærksom på, at det ikke er muligt at åbne et LDe-dokument, hvis der er punktum eller lignende i filnavnet (udover ".xml"). Brug derfor alene bogstaver, tal, bindestreg (-) eller underscore i filnavnet (_) LDe og Word Almindeligvis kører flere åbne Word-dokumenter i samme proces, hvilket betyder, at indstillingerne i ét Word-dokument har betydning for de andre. LDe kører derfor i sin egen Wordproces. Hvis man ønsker at have almindelige Word/df text-dokumenter åbne samtidig med, at man har LDe åbent, er det derfor enten nødvendigt at åbne Word-dokumentet, før LDe startes, eller at åbne sit Word-dokument i en ny, selvstændig proces, ved hjælp af den genvej, der ligger i startmenuen sammen med Lex Dania editor: På denne måde åbnes Word-dokumentet i en ny proces, således at man kan benytte Words almindelige funktionalitet. Åbnes Word på normal vis, mens LDe er åben, vil man få en "LDeudgave" af Word, hvor alle funktioner er slået fra, og man vil samtidig få nedenstående fejlbesked: Bemærk: Når man har LDe åbent er det derfor alene muligt at åbne andre Word-dokumenter, som er gemt. Man vil derfor ikke kunne åbne et Word-dokument, som er vedhæftet en mail uden enten at gemme dokumentet på sin pc først eller få ovenstående besked.

9 Retsinformation side 9 af 99 LDe version Egne skabeloner Det er muligt at oprette egne LDe-skabeloner, hvilket både letter tastearbejdet ved oprettelsen af nye dokumenter og kan medvirke til at ensrette de enkelte ministeriers dokumenter. Eksempler på egne skabeloner kan være, hvor ministernavnet er udfyldt som fremsætter eller, hvor strukturen i bemærkningerne er opbygget på forhånd, således at alle lovforslag fra pågældende institution er født med samme overskrifter i bemærkningerne. Såfremt man ønsker at oprette egne skabeloner kan hjælp hertil ydes ved henvendelse til Retsinformation, Skabelonerne bør placeres på et fællesdrev, som alle brugere kan tilgå. Det bemærkes, at anvendelsen af skabelonerne hos den enkelte bruger forudsætter en række ændringer i de lokale brugerindstillinger, hvilket sætter krav til disciplinen hos brugerne, idet indstillingerne skal holdes opdateret og rettes konsekvent ved ændringer i skabeloner såvel som ved nye versioner af LDe.

10 Retsinformation side 10 af 99 LDe version LDe's værktøjer 3.1. handlingsruden LDe dokumentet redigeres ved hjælp af dokumenthandlingsruden. Ruden består af tre faneblade;, Redigering og træ, som indeholder en række forskellige funktioner. Der kan navigeres mellem de tre ruder ved genvejstasterne, henholdsvis Ctrl+1, Ctrl+2 og Ctrl+3. En oversigt over LDe's genvejstaster findes i bilag 1. Over de tre dokumenthandlingsfaner er et bånd med funktionerne Ny, Åbn, Transform, Gem og Luk, der er tilgængeligt uanset hvilken fane, der er aktiv. Redningskrans-ikonet længst til højre i nævnte bånd er alene et værktøj til Retsinformation. Transform Funktionen Transform benyttes ved dokumenter i lovforslagsfamilien og beslutningsforslagsfamilien til at transformere en dokumenttype et niveau op, dvs. eksempelvis fra ændringslovforslag som fremsat til ændringslovforslag efter 2. behandling. Se mere herom under pkt På dokument-fanebladet er det muligt at få vist henholdsvis HTML og PDF preview af sit dokument. Preview af hele dokumentet forudsætter, at dette er validt (det vil sige, at dokumentet ikke indeholder opmærkningsfejl). Ved enkelte dokumenttyper vil Vis PDFikonet dog ikke være aktivt. Dette skyldes, at de pågældende dokumenter alene kan optages i retsinformation.dk og ikke i hverken Lovtidende eller Ministerialtidende, hvilket betyder, at der ikke er behov for en PDF, men alene en HTML, som er formatet i retsinformation.dk. Man har dog også mulighed for at få preview af enkelte valide dele af sit dokument, uanset at hele dokumentet ikke kan validere. Dette gøres ved at markere det element, man ønsker at se preview af og derefter vælge "Kun markeret element" under previewsfunktionerne, før funktionen kaldes. Det er i editoren umiddelbart muligt at se, om ens dokument er validt, idet boksen "fejl" nederst i dokumenthandlingsruden i så fald vil være tom. Er der en opmærkningsfejl i dokumentet, vil dette således fremgå, jf. nedenstående pkt

11 Retsinformation side 11 af 99 LDe version Pretty Funktionen Pretty gennemløber dokumentet og opstiller alle elementer i deres rigtige struktur. Pretty-funktionen anvendes til at lette overblikket og gøre det nemmere at følge dokumentets struktur. Clean up Clean up-funktionen kan benyttes til tre ting. For det første kan funktionen anvendes til at fjerne dobbelte mellemrum i dokumentet. Dernæst er det muligt at få Clean up-funktionen til at fjerne citationstegn i saktioner. Det er alene citationstegn, der omkranser en hel saktion, der vil blive fjernet. Citationstegn inde i selve teksten bevares altså. Funktionen er særligt rettet mod opmærkning af dokumenter, jf. pkt Endelig giver Clean up-funktionen mulighed for automatisk renummerering. Alle nummerrækker i den strukturerede tekst løbes igennem, og der tjekkes for huller eller gengangere i rækkefølgerne. Ligeledes kontrolleres det, at bilagsnummereringen er fortløbende. Efter brug af renummereringsfunktionen vil man få vist en rapport, såfremt der er sket en renummerering. Automatisk renummerering er særligt anvendelig, når man arbejder i LDe som forfatter, idet det her kan forekomme, at man skal slette, indsætte, eller bytte rundt på sine nummerelementer. Der kan ikke laves automatisk renummerering i lovbekendtgørelser, betænkninger og ændringsforslag til lovforslag. Prepare Prepare-funktionen kan benyttes til at tjekke for fejl, som det ikke er muligt at fange i dokumentfejls-boksen. Hvis man har placeret elementerne forkert i forhold til tabeller, billeder eller noter, vil man få en fejlbesked herom efter valg af prepare-funktionen, og denne vil forsøge at afhjælpe fejlen. Hvis det ikke er muligt for prepare-funktionen at afhjælpe fejlen, skal man selv sørge for at få opmærket eksempelvis sit billede korrekt. Se mere om Prepare og noter under Import (benyttes alene af Folketingets brugere) Import-funktionen kan kun benyttes på beretnings- og betænkningsdokumenttyperne og kun af Folketingets brugere med adgang til TingDok. Ved valg af funktionen vil LDe på baggrund af indtastning af forslagsdato, nummer og samling, importere data fra Tingdok om pågældende forslags titel og undertitel, forslagsstiller, navn på udvalg, udvalgssammensætning, IkkeMedlemmer og Folketingets sammensætning. I fald importfunktionen ikke kan kaldes, er det muligt selv at indsætte og opmærke ovenstående data manuelt ved hjælp af LDe's almindelige opmærknings- og redigeringsfunktioner.

12 Retsinformation side 12 af 99 LDe version Redigering Fanebladet Redigering indeholder de kendte Word-redigeringsfunktioner samt sin egen LDe boks til indsættelse af elementer. Klip (ctrl + x) Kopier (ctrl + c) Indsæt (ctrl + v) Ved brug af almindelig indsæt i LDe strippes teksten i udklipsholderen for al formatering, således at LDe ikke arver ulovlige typografier mv. ved indsættelsen. Bemærk: Hvis man vil fortryde en indsættelse, skal man gøre dette to gange, idet første kald af fortryd (ctrl + z) alene fortryder rydning af formatering, mens selve indsættelsen først fortrydes anden gang. Indsæt speciel Hvis man vælger indsæt speciel i stedet for almindelig indsæt, får man mulighed for at bevare eventuel lovlig formatering og typografier fra sin kildetekst. Ryd formatering Ved brug af ryd formatering kan man i en markeret tekst rydde al formatering og i den forbindelse - afhængigt af, i hvilket element teksten er placeret - vælge at bevare lovlige typografier og lovlige formateringer. Pretty Print (ctrl + 6 / ctrl + numpad 6) Prettyfunktionen fra dokumentfanen kan også tilgås fra dette ikon. Vis/Skjul (formateringsmærker) Funktionen viser formateringsmærker (mellemrum, afsnit mv.) i dokumentet og er særligt et godt værktøj, særligt når man arbejder som opmærker og i FormateretTekstIndhold. Zoom Der kan ligeledes zoomes i dokumentet ved hjælp af ctrl og scroll på musen.

13 Retsinformation side 13 af 99 LDe version Formatering Formateringerne Fed (ctrl + f), Kursiv (ctrl + i) og Understreget (ctrl + u), som de kendes fra almindeligt word. Bemærk: Formateringer af eksempelvis paragraf- og stk.-numre i den strukturerede tekst skal ikke laves ved hjælp af formatering af teksten. Når numrene indsættes i rette element, eksempelvis stk-nummer, bliver nummeret automatisk kursiveret i HTML og PDF. Formateringen bruges derfor hovedsagligt i FormateretTekstIndhold i bilag og bemærkninger. Sænket og hævet skrift Sænket skrift (ctrl + =) og hævet skrift (ctrl + +). Justering Venstrestillet (ctrl + l), centreret (ctrl + e), højrestillet (ctrl + r) og lige marginer. Justeringer vil ikke slå igennem i den strukturerede tekst, da justeringen her er styret af elementtypen. Afsnitstypografirullegardinet På billedet til venstre er typografirullegardinet inaktivt. Gardinet anvendes alene i elementet FormateretTekstIndhold, der blandt andet findes i bemærkninger og i bilag. Rullegardinet indeholder de lovlige typografier og anvendes efter samme princip som i df text. Når der arbejdes i den formaterede tekst er det derfor en fordel at have slået sin typografiskakt til. Typografiskakten kan ikke slås til gennem LDe, hvorfor man, inden LDe åbnes, skal have aktiveret denne i almindelig Word. Dette vælges under Funktioner Indstillinger Vis Indstillinger for disposition og normal. Indsæt tabel Funktionen benyttes både, hvis man selv ønsker at oprette en tabel fra bunden, eller hvis man indsætter en tabel fra et andet dokument. Se mere om tabeller under pkt Indsæt opregning (ctrl + shift + l) sfunktionen bruges både i den strukturerede tekst og i FormateretTekstIndhold ved indsættelse af opregninger (/opregningselementer) i form af nummereringer (1), 2) osv.), litreringer (a), b) osv.), pinde (-, -) eller frie opregninger (eksempelvis 1., 2. eller #, #). Se mere herom under pkt Indsæt billede Se pkt Indsæt note Funktionen benyttes ved indsættelse af EU-note, såvel som slut- og tabelnoter. Se pkt Vis noter Åbner notevinduet i bunden af dokumentet, hvorfra brødteksten til noterne kan redigeres. Indsæt hyperlinkreference Funktionen benyttes, hvis der ønskes et aktivt link i dokumentet på retsinformation.dk. Der kan alene linkes internt i forskriften (til brug ved store forskrifter), til andre forskrifter på retsinformation.dk, til ft.dk eller til eur-lex.europa.eu.

14 Retsinformation side 14 af 99 LDe version Bemærk: For at linke til de eksterne dokumenter skal man bruge forskellige oplysninger vedrørende disse dokumenter. Til dokumenter i retsinformation.dk skal man bruge dokumentets accessionsnummer, til ft.dk skal bruges internetadressen (URL'en) og til eur-lex.europa.eu skal bruges CELEX nummer. Accessionsnummer findes ved at fremsøge dokumentet på retsinformation.dk, åbne dokumentet og i højre side af billedet trykke på knappen "Vis mere...". CELEX nummer kan fås ved at fremsøge dokumentet på eur-lex.europa.eu, hvor CELEX nummeret (i formatet 5 tal, 1 bogstav og yderligere 4 tal) vil fremgå af listen over fremsøgte dokumenter. Indsæt citationstegn Citationstegnene indsættes omkring en markeret tekst. Bemærk, at der ikke skal indsættes citationstegn omkring ændringsaktioner. Citationstegnene kan ligeledes indsættes enkeltvis ved alt + numpad 0187 for» og alt + numpad 0171 for «. Indsæt symbol Man kan anvende specialtegn og symboler ved hjælp af funktionen Indsæt symbol. Symboler og specialtegn dækker både tegn til direkte visning, som eksempelvis Ω eller tegn til styring af anden tekst, som eksempelvis "Ingen bredde, ingen ombrydning". Der er i øvrigt tale om almindelig Word-funktionalitet. Indsæt element Afhængigt af hvor i dokumentet cursoren er placeret, vil funktionerne på redigeringsfanebladet være henholdsvis inaktive eller aktive. Ovenstående eksempel er taget fra dokumenttypen ændringslovforslag, hvor cursoren er placeret i elementet saktion. Se mere herom under pkt. 4. Ved hjælp af afkrydsningsbokse under ruden Indsæt element kan man vælge, om man vil have vist alle LDe's elementer eller alene have vist aktive elementer. Aktive elementer er ensbetydende med de elementer, der er tilladte at anvende på det sted, hvor cursoren er placeret. Yderligere kan man afkrydse, om man vil have opmærkningselementerne vist i dokumentet. Særligt hvis man arbejder som forfatter og vil gennemlæse, hvad man har skrevet uden at lave et preview, kan man med fordel fravælge at få vist opmærkning i dokumentet, således at elementerne ikke forstyrrer læsningen. Forfatter eller opmærker LDe understøtter to brugerscenarier: Forfatter (default) og Opmærker. Se mere herom under pkt Ønsker man at arbejde som Opmærker, skal Opmærkningsboksen til højre hakkes af.

15 Retsinformation side 15 af 99 LDe version træ I dokumenttræet er det muligt at se sit dokuments struktur. Træet afspejler de enkelte elementer i den strukturerede tekst, og er opbygget således, at man kan folde ind og ud alt efter hvor mange niveauer af elementopbygningen, man ønsker vist. træet er således en anden måde, hvorved dokumentets struktur illustreres. træet giver mulighed for at navigere i dokumentet. Cursoren springer til det element i teksten, man har markeret i dokumenttræet. Det er ligeledes muligt at redigere sit dokument gennem dokumenttræet, idet man ved højreklik på de enkelte elementer, kan indsætte elementer før og efter det markerede element. Se mere herom under pkt. 4. Under dokumenttræet findes boksen "Automatisk renummerering". Såfremt denne er hakket af, vil LDe automatisk renummerere nye nummerelementer i overensstemmelse med nummerrækkefølgen. I eksemplet til venstre er funktionen ikke slået til, hvorfor renummereringen ikke har fundet sted. Der findes således to 2 i dokumentet. I dette tilfælde kan der i stedet ske renummerering ved hjælp af Clean up-funktionen. Funktionen Opdatér træ bruges til at genopfriske dokumenttræet i de tilfælde, hvor ændringer i dokumentet endnu ikke fremgår af dokumenttræet.

16 Retsinformation side 16 af 99 LDe version fejl Uanset om man står på fanen, Redigering eller træ, vil man i bunden af handlingspanelet have boksen fejl: Når boksen er tom, betyder det, at dokumentet ikke indeholder dokumentfejl og derfor er konverterbart. Det er således muligt at konvertere dokumentet til HTML såvel som PDF direkte fra editoren. LDe-dokumentet validerer løbende, hvilket betyder, at dokumentfejlsboksen ligeledes opdateres løbende. I det øjeblik der laves en dokumentfejl, vil den fremgå af boksen. I billedet til venstre vises to dokumentfejl. I Elementspalten vises i hvilken type element dokumentfejlen findes, mens der i spalten til højre gives en beskrivelse af dokumentfejlen. fejl kan opstå både som rigtige fejl, hvor man har forfattet/opmærket sit dokument på en ikke-valid måde, og ved at man endnu ikke er færdig med at opmærke eller forfatte det pågældende element. Det betyder, at hvis man indsætter tekst i LDe-dokumentet, som skal opmærkes, vil der fremgå dokumentfejl, indtil hele den indsatte tekst er opmærket. Af den grund vil man først kunne se et HTML- og PDF-preview, når hele den indsatte tekst/tekstbid er opmærket. Ovenstående to dokumentfejl kan være opstået på begge måder. Den første dokumentfejl findes i elementet snummer. snumre kan ikke indeholde ren tekst, men skal bestå af element og kan endvidere indeholde elementet Rykningsklausul. I dette tilfælde er det sidstnævnte, der mangler, for at snummerelementet er validt. Ved den anden fejl er hele teksten korrekt opmærket, idet der er tale om en ændring, der kun indeholder et afsnit og dermed også kun en Definition. Elementet skal dog altid indeholde både en Definition og en saktion. I dette tilfælde skal saktionen dog være tom. Se mere herom under pkt Herunder ses selve dokumentteksten med de to dokumentfejl: Uopmærket tekst i ændringen. Skal opmærkes med elementet Rykningsklausul. Al tekst i en er korrekt opmærket, men elementet saktion mangler.

17 Retsinformation side 17 af 99 LDe version Hvis man i dokumentfejlsboksen klikker på den pågældende dokumentfejl, vil cursoren springe til det sted i dokumentet, hvor fejlen er, og det ikke-valide element vil blive markeret. Som det fremgår af ovenstående billede, ses dokumentfejlens placering i dokumentet også ved, at der i marginen i venstre side er lodrette, bølgede, lyserøde streger ud for dokumentfejlene. Endelig vil dokumentfejlene også fremgå af dokumenttræet, hvor det med et udråbstegn angives, at der er fejl i de pågældende elementer: Udråbstegn, der markerer fejl. Korrekt opmærket vil dokumentet se således ud: Rykningsklausul Tom saktion

18 Retsinformation side 18 af 99 LDe version Redigering af LDe-dokumenter 4.1. Forfatter eller Opmærker LDe kan anvendes både som Forfatter og Opmærker. Ønsker man at arbejde i opmærkerbrugerscenariet, skal man hakke boksen Opmærkning af på redigeringsfanebladet. Se pkt Som Forfatter bruger man LDe som sit tekstbehandlingsprogram og skriver sin tekst direkte i elementerne efterhånden, som man når til disse. Som Opmærker kopierer man hele dokumenter eller tekstbidder ind i LDe og sætter derefter de rette elementer omkring teksten. Hvis man ønsker at arbejde som Opmærker skal man sætte hak i Opmærkning-boksen nederst på dokumentfanen. Som Forfatter kan man benytte sig af såvel redigeringsfanebladet som dokumenttræet. Uanset om man vælger den ene eller anden metode, vil man blive guidet til, hvad der er lovteknisk korrekt såvel som teknisk lovlige handlinger i dokumentet, afhængigt af hvor i dokumentet man befinder sig. Når man arbejder som Forfatter bliver man guidet af dialogbokse ved indsættelsen af de enkelte elementer. Som Opmærker benytter man redigeringsfanebladet til at komme rette elementer omkring teksten. Redigeringsfanebladet betjenes nemmest ved hjælp af genvejstasterne. I de tilfælde, hvor den tekst, der skal opmærkes, alene består af et afsnit, er det ikke nødvendigt at markere teksten, idet LDe automatisk vil opmærke det afsnit, som cursoren står i. Det er derfor en stor hjælp af have slået Vis/skjul til, når der arbejdes i LDe. Som Opmærker kan man også med fordel bruge dokumenttræet senere i processen, hvis man får ny tekst, der skal indsættes og opmærkes i det allerede opmærkede dokument Særlig LDe-funktionalitet er (nummerering og litrering) er oprettes selvstændigt i LDe ved hjælp af opregningsikonet over opmærkningsfeltet på Redigeringsfanebladet. Se pkt er kan ligeledes oprettes med genvejstasten ctrl+alt+l eller ctrl+shift+l. Der skelnes mellem, om der indsættes en ny opregning, eller om der blot indsættes et opregningselement. Indsættelsen af opregninger er hierarkisk styret. Det betyder, at LDe automatisk vil foreslå det højest tilladelige opregningselement. Bemærk: I den strukturerede tekst er det alene muligt at indsætte opregninger, som følger hierarkiet for disse. Således kan en litrering alene indsættes som en opregning i en nummerering. I bemærkninger og bilag er der derimod ikke regler for hierarkiet i opregningerne. Som opmærker kan man markere hele sin opregning og vælge hvilket niveau, man vil have indsat. I tilfælde hvor man har en opregning inde i en opregning (litra som underelement til nummer), er det nødvendigt at klippe i teksten for

19 Retsinformation side 19 af 99 LDe version at få opmærket denne korrekt. I bilag 2 under Lovbekendtgørelse, er det vist, hvordan dette ser ud i LDe. Der opmærkes udefra og ind, hvorfor man eksempelvis først vil opmærke sin nummeropregning for derefter at sætte litreringen ind. Som Forfatter indsætter man ét element ad gangen. Hvis man eksempelvis skal indsætte en opregning med fire punkter, vil man vælge Indsæt ny opregning (ctrl + alt + l / ctrl + shift + l), skrive sin tekst i nr. 1) og derefter kalde opregningsfunktionen på ny, indsætte nr. 2) og så fremdeles. Når man arbejder i en eksisterende opregning og kalder opregningsfunktionen, vil dialogboksen se ud på én af to følgende måder: Dialogboksen ovenfor til venstre fremkommer, når man vil tilføje et element til sin opregning på samme niveau som det foregående element, mens boksen til højre fremkommer i de tilfælde, hvor ens opregning skal indeholde en ny opregning. Hvilken dialogboks, der kaldes, er altså afhængigt af, hvor i dokumentet cursoren er placeret. Hvis cursoren står placeret inde i et opregningselement, vil man få dialogboksen til højre med muligheden for at indsætte en ny opregning i en eksisterende. Hvis cursoren er placeret efter det sidste opregningselement, men inde i opregningen, fremkommer dialogboksen ovenfor til venstre, som giver mulighed for at tilføje til den eksisterende opregning. Bemærk: Litreringen er en ny opregning, der indsættes inde i nummerelementet. Den litrerede opregning afsluttes således, før det pågældende nummerelement afsluttes. Afhængig af om man har indsat et enkelt opregningselement eller en hel opregning, kan opmærkningen se ud som i eksemplerne til højre. I det første snummer er der indsat et opregningselement, mens der i snummer 2 er indsat et nyt stk. 5 bestående af to opregninger.

20 Retsinformation side 20 af 99 LDe version Billeder Billeder indsættes i LDe ved hjælp af indsæt billede-funktionen på redigeringsfanebladet (se pkt ). Følgende grafikformater kan anvendes:.gif,.jpg,.jpeg eller.png i RGB, men ikke i CMYK. Såfremt cursoren er placeret et sted, hvor indsætning af billeder ikke er en lovlig handling, vil funktionen ikke være aktiv i redigeringspanelet. Når funktionen vælges, fremkommer følgende dialogboks: Det ønskede billede findes på normal vis ved hjælp af stifinderfunktionen. Derudover er det muligt at skalere billedets højde og bredde til én eller to spalter samt justere marginen omkring billedet. Det er ligeledes muligt at indsætte billeder ved at kopiere fra kilden og indsætte ved hjælp af ctrl + v eller Sæt ind-funktionen i redigeringsfanebladet. I de tilfælde vil man få samme dialogboks som den til venstre, dog uden browserfunktionen øverst i dialogboksen. Tilsvarende hvis man dobbeltklikker på et allerede indsat billede. Selve billedet vises alene som et billede-ikon i elementet Billede i LDe-dokumentet: For at se resultatet af indsættelsen af billedet skal man altså se previewet. Det er vigtigt at kontrollere, at resultatet er som ønsket både i PDF-preview og i HTML-preview Tabeller Tabeller skal på samme måde som billeder indsættes i sine egne elementer, uanset om tabellen indsættes i den strukturerede tekst eller i FormateretTekstIndhold. Dette sker ved hjælp af Indsæt tabel-ikonet i dokumenthandlingsruden under redigeringsfanebladet - se pkt Ønsker man at kopiere en tabel ind i LDe, skal denne kopieres ind i et TabelIndholdelement. Dette gøres ved at oprette en tilfældig tabel, slette selve den tabel, man har oprettet (ikke elementerne), og indsætte den tabel, man ønsker at kopiere ind i de TabelIndholdelementer, der er blevet efterladt tomme. Derudover findes der to specielle tabeller - tabel til paralleltekst samt traktattabeller i internationale bekendtgørelser - der alene kan bruges i enkelte forskrifter. Disse kan indsættes fra Indsæt Element-ruden i redigeringsfanebladet og vil fremkomme som aktivt element, når cursoren er placeret på steder, hvor de er tilladte. Tabel til paralleltekst I ændringslovforslag samt i hovedlovforslag, hvormed der ligeledes foreslås ændringer i anden lovgivning (uægte samlelove), skal der laves en paralleltekst som bilag til bemærkningerne til lovforslaget. Da parallelteksten altid opbygges på samme måde, kan bilaget og tabellen indsættes samlet. Når cursoren er placeret efter BemærkningerIndhold,kan man i Indsæt Element-ruden vælge mellem elementerne BilagTilBemærkninger og ParallelTekst. Vælges ParallelTekst indsættes

21 Retsinformation side 21 af 99 LDe version der et bilag til bemærkningerne med overskriften "Lovforslaget sammenhold med gældende ret" samt tabellen, hvori parallelteksten skrives. Se mere om paralleltekst under pkt Tabel til traktattekst I internationale forskrifter, hvor teksten skal indsættes på flere forskellige sprog (dokumenttypen BKI3), indsættes tabellen til traktatteksten ligeledes som et element fra Indsæt Elementruden. Når elementet kaldes, skal man vælge, og tabellen skal have 2 eller 3 spalter. Brugerstyrede tabeller Når man vil oprette en ny tabel, som hverken er til parallel- eller traktattekst, gøres dette via redigeringsfanebladet, hvor man klikker på Tabel-ikonet (se pkt.3.1.2), hvilket giver dialogboksen til venstre: Det er her muligt at vælge antal af rækker og kolonner, ligesom man kan vælge at indsætte en tabeloverskrift. Tabeloverskriften er altså ikke obligatorisk. Det er ligeledes muligt at opmærke en allerede indsat tabel som en LDe-tabel. Her markerer man tabellen, hvorefter der klikkes på samme Indsæt tabel-ikon som i ovenstående. I stedet for at kalde dialogboksen vil der nu blot blive indsat tabelelementer omkring den eksisterende tabel. En uopmærket tabel i LDedokumentet vil som udgangspunkt ikke få konverteringen til at fejle, men så længe tabellen ikke er opmærket korrekt som en tabel, vil den hverken blive vist i HTMLeller PDF-udgaven af dokumentet. Hver tabel skal opmærkes som sådan. Det er altså ikke muligt at have flere tabeller i samme tabelelement. Indsatte tabeller kan herefter redigeres med almindelig Word-funktionalitet ved hjælp af den værktøjslinje, der åbner, når tabellen er aktiv. I tabeller indsat i den strukturerede tekst er det ikke muligt at bruge andre typografier end typografierne TabelTekst og SmallTabelTekst, mens man i tabeller i Formateret TekstIndhold kan bruge alle lovlige typografier. Typografierne NormalInd, Nummer, Litra og Pind kan også her bruges til at lave indryk i teksten. Bemærk: Det er ikke tilladt eller muligt at indsætte tabeller i tabeller. Bemærk: Det kan være vanskeligt at styre formatering og justering af tabeller, særligt i htmlvisningen. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at tabeller har den rigtige bredde, og at der foretages en hensigtsmæssig inddeling i rækker og kolonner, således at der kun er et tekstafsnit og en formatering i hver celle.

22 Retsinformation side 22 af 99 LDe version Noter LDe har sin egen notefunktion. Noter indsættes ved hjælp af redigeringsfanen, se pkt , eller genvejene CTRL+ALT+F eller CTRL+ALT+D, hvorved en notedialogboks åbnes. Afhængig af hvor i dokumentet, man er placeret, vil man have forskellige muligheder for indsættelse af noter. Til forskriftens titel kan der indsættes en Slutnote såvel som en EU note (fodnote). Slutnoter anvendes ved oprettelse af alle andre noter til dokumentet med undtagelse af tabelnoter, der oprettes som fodnoter. Bilagsnoter skal ligeledes oprettes som slutnoter, der nummereres selvstændigt for hvert bilag. Noterne nummereres fortløbende, og dette skal gøres manuelt. Selve noteteksten kan ses i bunden af dokumentet, når der i redigeringsfanebladet er valgt Vis noter Ved opmærkning er det muligt at kopiere noter med ind fra kildeteksten og få dem korrekt opmærket i noteelementet. Herefter kan man ved hjælp af Preparefunktionen få selve noteteksten korrekt opmærket i sine noteelementer. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at notetegnet ikke altid vil blive vist hævet i LDe-dokumentet, men dette har ikke betydning for en korrekt visning i html og pdf. Bemærk:Noter kan ikke renummereres automatisk. Ved ændring af noterækkefølgen skal man derfor fortsat være opmærksom på at få foretaget konsekvensrettelser i nummerrækken.

23 Retsinformation side 23 af 99 LDe version Bilag bilag til bemærkningerne. Bilag indsættes i LDe-dokumentet med sine egne elementer. Bilag i lovforslag som fremsat indsættes enten som bilag til selve lovteksten eller som bilag til bemærkningerne. Bilag til bemærkningerne er således et bilag til et bilag. I de øvrige dokumenttyper vil der alene være tale om bilag til den strukturerede tekst. Billedet til venstre af dokumenttræet viser bilagenes placering afhængigt af, om der er tale om et bilag til den strukturerede tekst (Bilag 1 og Bilag 2) eller Elementerne for bilagene ser ud som i eksemplet til venstre, og følger (naturligvis) samme struktur som dokumenttræet i den ovenstående illustration. Eksemplet er taget fra dokumenttypen slovforslag som fremsat og viser derfor både et almindeligt bilag og et bilag til bemærkningerne, der indeholder en tabel til paralleltekst, jf. pkt og Selve bilagsteksten opmærkes ikke i elementer. Her benyttes skrifttypepanelet i Redigeringsfanen. Se pkt Skrifttyperne er de samme som de, der kendes fra df text. Bemærk: Dog opmærkes opregninger, billeder, tabeller og noter i elementer. Se henholdsvis pkt , , og Ved opmærkning af opregninger, bemærkninger og bilag skal man være opmærksom på, at teksten i opregningen ikke er formateret. Teksten skal således have typografien Normal og altså ikke tekst9, nummer, litra eller andet. Formatering i opmærkningen kan ryddes ved at markere hele opmærkningen og vælge Ryd formatering i redigeringsfanebladet. Se pkt

24 Retsinformation side 24 af 99 LDe version Paralleltekster Paralleltekster indsættes som første bilag til bemærkningerne. Tabellen til parallelteksten oprettes som beskrevet ovenfor under pkt Tabellen bør laves således, at hvert tekstafsnit står i sin egen række. Kolonnen Gældende formulering kan kopieres enten fra Lex Dania klient eller retsinformation.dk. Man skal huske at opmærke den indsatte tekst med de rigtige typografier fra skrifttypepanelet i redigeringsfanen. Se typografivejledningen. I kolonnen Lovforslaget indsættes den tekst, man har arbejdet med, i den strukturerede tekst (dokumentindhold). Dette gøres nemmest ved at kopiere teksten fra PDF-previewet. Previewet gemmes og åbnes med Adobe Acrobat Reader, hvorefter teksten kan markeres, kopieres og indsættes. Ved indsætningen skal man være opmærksom på at vælge Indsæt speciel, således at man kan bevare lovlige formateringer, og altså ikke skal opmærke disse på ny Fra LDe til LDk - Styringsdata og redaktionelle oplysninger I modsætning til df text dokumenter indeholder LDe-dokumenter ikke en sidefil med metadata. De oplysninger, der er nødvendige for indlæsning i Lex Dania klient, ligger således i LDedokumentet. Det betyder, at det ikke er nødvendigt at gemme LDe-dokumentet i Centralmappen for at kunne indlæse dette i Lex Dania klient. et kan således gemmes præcis det sted på computeren, der passer brugeren bedst. Når man gemmer sit LDe-dokument, skal man således alene være opmærksom på, at man gemmer det med et filnavn, der alene indeholder bogstaver eller tal, og ingen andre tegn end bindestreg (-) eller underscore (_). Derudover er der ingen forskel i, hvordan LDe-dokumentet opfører sig i forhold til Lex Dania klient. De oplysninger, der hidtil er blevet påført i LDk, skal fortsat påføres i LDk, mens de oplysninger, der hidtil er blevet påført i df text-dokumentet og dettes sidefil, nu skal anføres i Lex Dania editor. For lovforslagsdokumenttyperne gælder, at når man opretter et nyt LDe lovforslag som fremsat, vil man i en dialogboks blive bedt om, at indtaste fremsættelsesdato (en vilkårlig dato kan vælges indtil fremsættelsesdatoen kendes), forslagets fremsætter, samt forslagets titel og undertitel. Hver gang dokumentet gemmes, vil man endvidere blive bedt om at indtaste forslagets nr. (indtil dette kendes, kan der skrives 00) og folketingssamling, ligesom man her har mulighed for at ændre eller bekræfte den allerede indtastede fremsættelsesdato.

25 Retsinformation side 25 af 99 LDe version Transformering af lovforslagsdokumenter Lovforslagsfamilien konverteres i tråd med behandlingen i Folketinget fra (ændrings)lov som fremsat til 2. behandling, fra 2. behandling til lovforslag som vedtaget, og fra lovforslag som vedtaget til lov. Når det fremsatte lovforslag skal transformeres til 2. behandling, tager man en kopi af lovforslaget som fremsat ud af Lex Dania klient og gemmer det. Herefter åbner man LDe og i stedet for at oprette et nyt dokument eller åbne et eksisterende, vælger man Transform. Se pkt Her bliver man først spurgt om, hvilket dokument man ønsker at transformere. Man vælger den gemte kopi af sit lovforslag som fremsat og trykker åbn, hvorefter man bliver bedt om at gemme sit lovforslag som 2. behandling og i den forbindelse indtaste dato for 2. behandlingen. Med mindre der er tale om et lovforslag, der skal deles, skal man ikke på ny indtaste L-nummer (eller Folketingssamling). Disse felter er udfyldt på forhånd med metadata fra det fremsatte lovforslag og skal således blot accepteres. LDe vil automatisk gemme det nye dokument, lovforslag 2. behandling, i den mappe, hvorfra man hentede lovforslaget som fremsat. I forbindelse med transformeringen, bliver det nyoprettede dokument døbt, således, at "LF2C_" tilføjes til navnet på lovforslaget som fremsat. I dette eksempel vil mit lovforslag 2. behandling derfor komme til at hedde: LF2C_Kopi af mit lovforslag som fremsat.xml Dette navn vil dokumentet naturligvis kun beholde indtil det er blevet indlæst i Lex Dania klient. Herefter vil det som sædvanlig få samme dokumentnavn som DocId'et, hvis dokumentet tages ud i kopi eller til redigering. På samme måde transformeres der fra 2. behandling til lovforslag som vedtaget. Og fra lovforslag som vedtaget til lov.

26 Retsinformation side 26 af 99 LDe version Praktiske råd 6.1. Definition og saktion Systematikken i et snummer er på en sådan måde, at snummeret altid består af elementet og derudover kan indeholde elementet Rykningsklausul. Rykningsklausul er betegnelsen for konsekvensændringer som følge af ændringen, eksempelvis "Stk. 2 bliver herefter stk. 3". Elementet, der er obligatorisk i snummeret består altid af to elementer: En Definition og en saktion. Definitionen angiver ændringens koordinater - altså hvor ændres der. Eksempler på definitioner er " 7 affattes således:", "I 1, stk. 3, indsættes som 2. pkt:". Definitionen kan indeholde elementet ÆndretBestemmelse, men dette element er ikke obligatorisk, forstået på den måde, at LDe ikke vil give fejl, hvis det ikke er oprettet, men at det naturligvis skal bruges, hvis der er en ændret bestemmelse, da dette element er forudsætningen for at den ændrede bestemmelse bliver kursiveret, som det skal være. Når en Definition består af mere end ét afsnit, og første afsnit afsluttes med et kolon, vil resten af ændringens tekst være saktion, altså hvad, der ændres til. saktionen kan indeholde alle elementer, lige fra en ny bog i retsplejeloven til en nyaffattelse af ligningslovens 117h, stk. 19, nr. 27, litra z, 2. pkt. I andre tilfælde består ændringen kun af ét tekstafsnit. Eksempelvis: "I 17 ændres»fødevareministeren«til:»finansministeren«." Her er al teksten Definition, mens der ikke skal være nogen tekst i saktionen. saktionen skal altså i dette tilfælde være tom. Se også Bilag Opmærkning Ved opmærkning af tekst både i den strukturerede del og i FormateretTekstIndhold er det vigtigt at være opmærksom på, hvor meget og hvad, man opmærker, således at hver tekstbid placeres korrekt i det lovtekniske hierarki. Hvis man ud over sin tekst samtidig har markeret et af Lex Dania elementerne, vil forsøg på opmærkning af det markerede, give en fejl i programmet. På samme måde er det ikke muligt at opmærke tekst i FormateretTekstIndhold, hvis teksten står i samme afsnit som et element (typisk slutelementet for FormateretTekstIndhold) Automatisk opmærkning Når man arbejder i LDe som opmærker er det værd at være opmærksom på de muligheder, editoren giver for automatisk opmærkning af større tekststykker. Består en saktion eksempelvis af en ny paragraf med syv stykker, vil man kunne opmærke hele dette tekstafsnit i én arbejdsgang. LDe vil således fange, at en paragraf består af mere end et stykke og vil derfor indsætte stk.-elementerne omkring paragraffens øvrige stykker. Hvis man husker at opmærke korrekt udefra og ind - altså det yderste element først - vil den automatiske opmærkning således give sig selv. Der kan foretages automatisk opmærkninger på paragraffer og opregninger.

27 Retsinformation side 27 af 99 LDe version Fortryd handling Det er muligt på sædvanlig måde at fortryde sine seneste handlinger ved hjælp af genveje ctrl + z (fortryd) og ctrl + y (fortryd fortryd). I den forbindelse skal man være opmærksom på, at ét tastetryk eller museklik i LDe ofte kan medføre flere handlinger. Hvis man eksempelvis har markeret en hel paragraftekst bestående af flere stykker og opmærket denne som paragraf og herefter fortryder denne handling, skal man trykke fortryd for hvert sæt af elementer (dvs. paragraf, nummer, stk. stk. nummer), der er indsat, selvom det kun tog et tastetryk at indsætte disse, hvilket kan betyde, at man skal trykke ctrl + z mange gange i træk. Det vil derfor ofte være nemmere at slette elementer end at fortryde opmærkningen af eksempelvis en paragraf. Se nedenstående Sletning af elementer Det er muligt at slette elementer, således at man kun har den rene tekst tilbage. Dette gøres ved at placere cursoren enten lige foran eller lige bagved det element, man ønsker at slette, og derefter trykke backspace eller delete to gange. Ved første tryk markeres elementparret og ved andet tryk slettes dette, således at teksten står alene tilbage. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, dels at elementerne slettes i par - det betyder, at man altid vil slette både det pågældende start- og slutelement - dels at sletningen af ét elementpar kan betyde, at der opstår dokumentfejl, hvis elementet var en obligatorisk del af den lovtekniske struktur. Hvis man får slettet et element ved en fejl, er det værd at være opmærksom på, om man nemmest får gendannet sin struktur ved at vælge ctrl + z, indtil man kommer tilbage til før fejlen, jf. ovenstående, eller om man ved hjælp af redigerings- eller dokumenttræ-fanebladet blot skal indsætte pågældende element på ny. Dette vil afhænge af, hvilket element man har fået slettet hvor i sit dokument Udarbejdelse af lovbekendtgørelser Første gang der skal udarbejdes en lovbekendtgørelse i Lex Dania editor, er det nødvendigt først at opmærke den gældende lovbekendtgørelse/hovedlov som et LDe-dokument. Dette gøres ved at eksportere en kopi af den gældende forskrift fra Lex Dania klient, hvorefter teksten nemt kan kopieres til og opmærkes som en lovbekendtgørelse i LDe. Herefter indarbejdes ændringerne i dette dokument. Det er her en fordel at benytte dokumenttræet til at navigere rundt i dokumentet med.

28 Retsinformation side 28 af 99 LDe version Bilag 1 Bilag 1 - Oversigter over genvejstaster Almindelig Word-funktionalitet CTRL+c / CTRL+INSERT: Det i dokumentet markerede bliver kopieret CTRL+v / SHIFT+INSERT Det kopierede bliver sat ind CTRL+u / CTRL+SHIFT+u Det markerede bliver understreget CTRL++ Det markerede bliver hævet skrift CTRL+l Det markerede bliver venstrestillet CTRL+e Det markerede bliver centreret CTRL+r Det markerede bliver højrestillet CTRL+SHIFT+0 Det markerede bliver sænket skrift CTRL+z Fortryd CTRL+y Gentag fortryd CTRL+Piltast /CTRL+SHIFT+PilTast Cursor flytter sig svarende til piltastens retning (fx CTRL+PilHøjre svarer til at flytte cursoren et ord til højre) CTRL+x Det markerede bliver klippet ud CTRL+s Gem-dialogen åbner CTRL+o Åbn-dialogen åbner CTRL+n Nyt-menuen vises ALT+F4 Applikationen lukkes CTRL+SHIFT+ESC Taskmanageren åbnes CTRL+DEL Næste ord og mellemrum i dokumentet slettes CTRL+Home Cursor springer til start af dokument. CTRL+End Cursor springer til slut i dokument. CTRL+A Hele dokumentet markeres Print scr. Skærmbilledet bliver kopieret over i clipboardet. CTRL+ALT+L/CTRL Indsæt liste/opregning +SHIFT+L CTRL+ALT+F/CTRL+ALT+D Indsæt note CTRL+I Indsæt link ALT+NumPad 0187» ALT+NumPad 0171 «CTRL+SHIFT+SPACE Hårdt mellemrum CTRL+SHIFT+- (bindestreg) Hård bindestreg (Nonbreaking hyphen) CTRL+- (bindestreg) Blød bindestreg (Optional hyphen) LDe-funktionalitet CTRL+1/CTRL+NumPad1 CTRL+2/CTRL+NumPad2 CTRL+3/CTRL+NumPad3 CTRL+4/CTRL+NumPad4 CTRL+5/CTRL+NumPad5 CTRL+6/CTRL+NumPad6 CTRL+7/CTRL+NumPad7 Ctrl+pil op/ctrl + pil ned Ctrl+0/Ctrl + Numpad0 Ctrl+g Alt+pil ned Alt + pil op Alt + venstre pil: CTRL+m "Setup" "Redigering" "træ" HTML preview PDF preview Pretty Clean up Skift markering af opmærkningsknap Anvend den markerede opmærkningsknap Gentager sidste opmærkning Hop til næste tag Hop til forrige tag Hop til før starttag Markerer hele det tekstafsnit, cursoren er placeret i, og efterfølgende tryk på samme genvejstast udvider markeringen med efterfølgende

29 Retsinformation side 29 af 99 LDe version Bilag 1 Ctrl + F1 Shitft + F1 Dialogboks Om LDe vises handlingsrude åbnes/lukkes

30 Retsinformation side 30 af 99 Bilag 2 - Eksempeldokumenter Nedenfor for ses et eksempel på hver dokumenttype, som det kan se ud, når det er opmærket i LDe. Eksempeldokumentet er ment som en hjælp til at finde strukturen i forbindelse med udarbejdelsen af forskrifter. Man kan med fordel se alle dokumenttyper igennem, da de enkelte elementer, som går igen fra dokumenttype til dokumenttype opfører sig på sammen måde uanset dokumenttypen. Nogle udtryk vil derfor alene være forklaret under én dokumenttype.

31 Elementet Meta er alene en pladsholder for dokumentets metadata. Tekst er således ikke tilladt i elementet Meta, ligesom alle redigerings- og opmærkningsmulighederne er inaktive, hvis cursoren placeres i elementet. Hvis man skriver i elementet Meta, vil man få en dokumentfejl, og dokumentet kan ikke konverteres. Retsinformation side 31 af 99 slovforslag som fremsat (LSF C) Meta Meta Hoved Fremsat den 17. maj 2010 af justitsminister (Lars Barfod) Hoved TitelPrefiks Forslag TitelPrefiks TitelPrefiks til TitelPrefiks Titel Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og forskellige andre love, og om ophævelse af lov om forhyring af skibsmandskab og lov om jernbanesikkerhed m.v. 1) Titel UnderTitel (Hjemmel til at fastsætte regler om drift af vandforsyningsanlæg og om sagsbehandling af bestemte typer af sager samt forlængelse af visse vandindvindingstilladelser og -rettigheder) UnderTitel CentreretParagraf Paragrafnummer 1 Paragrafindledning I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 24. september 2009, foretages følgende ændringer: Paragrafindledning snummer Nummer 1. Definition ÆndretBestemmelse 22, stk. 2, affattes således: Definition saktion Stk Stknummer Stk. 2. Tilladelser til vandindvinding meddeles for et bestemt tidsrum, som kan være højst 30 år. Stk saktion snummer snummer Nummer 2. Definition I ÆndretBestemmelse 22 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke: Definition saktion hovedet indeholder i LSF oplysninger om fremsættelsen Oplysningerne indtastes i den dialogboks, der fremkommer, når et nyt dokument oprettes, og kan efterfølgende ændres ved skrivning i elementet. Datoen kan også ændres ved ny indtastning i dialogboksen i forbindelse med gem. 1) Stk Stknummer Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om frister for indgivelse af en ansøgning om fornyelse af en tilladelse til vandindvinding. Stk saktion Selve fodnoten vises nederste del af LDe-dokumentet, når vis noter er slået til. Noteteksten opmærkes i sine egne elementer. Note Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368. Note

32 Retsinformation side 32 af 99 Rykningsklausul Stk. 6. og 7 bliver herefter stk. 7 og 8. Rykningsklausul snummer snummer Nummer 3. Definition ÆndretBestemmelse 24 affattes således: Definition saktion Paragraf Paragrafnummer 24. Stk For postforkyndelse og stævningsmandsforkyndelse gælder følgende regler: Paragraffen opmærkes ude fra og ind. Al tekst er en del af paragrafelementet, som derefter er inddelt i stk., nr. og litra elementer. Nr Id 1) Forkyndelse bør så vidt muligt ske for den pågældende personlig på hans bopæl, midlertidige opholdssted eller arbejdssted. Nr Nr Id 2) Træffes den pågældende ikke, kan forkyndelse ske Litra Id a) på bopælen eller opholdsstedet for personer, der hører til Læg mærke til den litrerede opregning er indeholdt i nummereringen. husstanden, eller Litra Litra Id b) på den pågældendes arbejdssted over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. Litra Nr Stk Stk Stknummer Stk. 2. Stk. 2. Forkyndelse efter stk. 1, nr. 2, kan ikke ske for personer under 18 år. Stk Paragraf saktion snummer snummer Nummer 4. Definition ÆndretBestemmelse 25, stk. 1, nr. 2, affattes således: Definition saktion Nr Id 2) Træffes den pågældende ikke, kan forkyndelse ske Litra Id a) på bopælen eller opholdsstedet for personer, der hører til husstanden, eller, hvis den pågældende bor til leje i en andens bolig, eller Litra Litra Id b) på den pågældendes arbejdssted over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. Litra Nr

33 Retsinformation side 33 af 99 saktion snummer snummer Nummer 5. Definition I ÆndretBestemmelse litra: Definition saktion 26, stk. 1, nr. 2 indsættes efter litra a som nyt Litra Id b) på den pågældendes arbejdssted over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. Litra saktion Rykningsklausul Litra b bliver herefter litra c Rykningsklausul Læg mærke til, at der her alene er tale om et enkelt opregnings element og ikke en opregning. snummer snummer Nummer 6. Definition I ÆndretBestemmelse 26, stk. 2, ændres»litra b«til:»litra c«. Definition saktion saktion Dette snummer består kun af et afsnit og strukturelt kun af en Definition. saktionen er derfor tom. snummer CentreretParagraf CentreretParagraf Paragrafnummer 2 Paragrafindledning I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 24. september 2009, foretages følgende ændringer: Paragrafindledning snummer Nummer 1. Med dette snummer indsættes et nyt kapitel. Læg mærke til, at der er opmærket ude fra og ind; Definition Efter 6 indsættes som nyt kapitel: Definition Al tekst i saktionen er en del af kapitelelementet, og derefter hhv. paragraf og stk. saktion Kapitel Nummer Kapitel 3 a Overskrift Fribyordning Overskrift Paragraf Paragrafnummer 6 a. Stk Kommuner, der er medlem af en organisation, der er godkendt efter stk. 2, kan yde økonomisk støtte til tidsbegrænsede ophold til udenlandske forfattere m.v., hvis ytringsfrihed krænkes i deres hjemlande. Støtte kan ydes, hvis forfatteren m.v. Stk Paragraf Kapitel saktion

34 Retsinformation side 34 af 99 snummer snummer Nummer 2. Definition Efter 15 indsættes som nyt afsnit: Definition saktion Afsnit Nummer Afsnit II a Overskrift Vare- og tjenesteydelseskontrakter Overskrift Kapitel Nummer Kapitel 6 a Overskrift Anvendelsesområde Overskrift Med dette snummer indsættes et nyt afsnit. Læg mærke til, at der er opmærket ude fra og ind; Al tekst i saktionen er en del af afsnitselementet og derefter hhv. kapitelelementet, paragraf og stk. Paragraf Paragrafnummer 15 a. Stk Dette afsnit gælder for statslige, regionale og lokale myndigheder og offentligretlige organer. Stk Paragraf Kapitel Kapitel Nummer Kapitel 6 b Overskrift Procedure og underretning Overskrift Paragraf Paragrafnummer 15 b. Stk Ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af proceduren skal udbyderen sørge for, at udvælgelsen af tilbudsgivere sker på grundlag af objektive kriterier. Stk Paragraf Kapitel Afsnit saktion snummer Med dette snummer indsættes en ny bog. Læg mærke til, at der er opmærket ude fra og ind; Al tekst i saktionen er en del af bog elementet, og derefter hhv. afsnitselementet, hhv. kapitelelementet, paragraf og stk. snummer Nummer 3. Definition ÆndretBestemmelse Anden bog affattes således: Definition saktion Bog Nummer Anden bog Overskrift Fælles bestemmelser for borgerlige sager og straffesager Overskrift Afsnit Nummer Afsnit II Overskrift Vare- og tjenesteydelseskontrakter Overskrift Kapitel Nummer Kapitel 6 a Overskrift Anvendelsesområde Overskrift Paragraf Paragrafnummer 15 a. Stk Dette afsnit gælder for statslige, regionale og lokale myndigheder og offentligretlige organer. Stk

35 Retsinformation side 35 af 99 Bog Afsnit Paragraf Kapitel Kapitel Nummer Kapitel 6 b Overskrift Procedure og underretning Overskrift Paragraf Paragrafnummer 15 b. Stk Ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af proceduren skal udbyderen sørge for, at udvælgelsen af tilbudsgivere sker på grundlag af objektive kriterier. Stk Paragraf Kapitel Afsnit Nummer Afsnit II Afsnit Overskrift Vare- og tjenesteydelseskontrakter Overskrift Kapitel Nummer Kapitel 6 c Overskrift Anvendelsesområde Overskrift Paragraf Paragrafnummer 15 c. Stk Dette afsnit gælder for statslige, regionale og lokale myndigheder og offentligretlige organer. Stk Paragraf Kapitel saktion snummer CentreretParagraf CentreretParagraf Paragrafnummer 3 Paragrafindledning I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006, som ændret bl.a. ved 2 i lov nr. 97 af 10. februar 2009 og senest ved 1 i lov nr. 513 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer: Paragrafindledning snummer Nummer 1. Definition ÆndretBestemmelse Fodnoten til lovens titel affattes således: Definition saktion Fodnoten i saktionen laves som et opregningselement. Nr Id 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EFfuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368. Nr saktion

36 Retsinformation side 36 af 99 snummer CentreretParagraf CentreretParagraf Paragrafnummer 4 I 4-5 illustreres omaffattelse af forskellige titel/overskriftselementer. Paragrafindledning I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009, foretages følgende ændring: Paragrafindledning snummer Nummer 1. Definition Overskriften til ÆndretBestemmelse første bog affattes således: Definition saktion NyAffattelseAfBogOverskrift Domsmagten m.m. NyAffattelseAfBogOverskrift saktion snummer snummer Nummer 2. Definition Overskriften til ÆndretBestemmelse afsnit I affattes således: Definition saktion NyAffattelseAfAfsnitOverskrift Fritidshjem til børn i skolealderen NyAffattelseAfAfsnitOverskrift saktion snummer snummer Nummer 3. Definition Overskriften til ÆndretBestemmelse kapitel 7 affattes således: Definition saktion NyAffattelseAfKapitelOverskrift Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering, børnemiljøvurdering m.v. NyAffattelseAfKapitelOverskrift saktion snummer snummer Nummer 4. Definition Overskriften til ÆndretBestemmelse 22 affattes således Definition saktion

37 Retsinformation side 37 af 99 NyAffattelseAfParagrafOverskrift Internationale forpligtelser NyAffattelseAfParagrafOverskrift saktion snummer CentreretParagraf CentreretParagraf Paragrafnummer 5 Paragrafindledning I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. august 2007, som ændret ved 6 i lov nr. 375 af 27. maj 2008 og 162 i lov nr af 19. december 2008, foretages følgende ændringer: Paragrafindledning snummer Nummer 1. Definition Lovens ÆndretBestemmelse titel affattes således: Definition saktion Titel Lov om konkurrence Titel saktion snummer snummer Nummer 2. Definition Overskriften til ÆndretBestemmelse bilag 4 affattes således: Definition saktion BilagOverskrift Naturlokaliteter BilagOverskrift saktion snummer snummer Nummer 3. Definition Lovens ÆndretBestemmelse bilag 2 affattes som bilag 1 til denne ændringslov Definition saktion saktion snummer CentreretParagraf CentreretParagraf Paragrafnummer 6 Paragrafindledning I lov nr. 379 af 25. april 2007 om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik. (Indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse m.v.) foretages følgende ændringer: Paragrafindledning snummer Nummer 1.

38 Retsinformation side 38 af 99 Definition ÆndretBestemmelse 3 ophæves Definition saktion saktion snummer CentreretParagraf IkraftCentreretParagraf Paragrafnummer 7. Ophævelsen af en lov kan affattes på to måder. Enten som en selvstændig ikraftcentreret paragraf eller som et stk. i ikrafttrædelsesbestemmelsen. Stk Lov om forhyring af skibsmandskab, jf. lovbekendtgørelse nr. 589 af 29. september 1988, ophæves. Stk IkraftCentreretParagraf IkraftCentreretParagraf Paragrafnummer 8 Stk Stknummer Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2 Stk Stk Stknummer Stk. 2. Justitsministeren kan bestemme, at kapitel 3 a i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 24. september 2009, som indsat ved denne lovs 1, nr. 3, træder i kraft før 1. januar Stk Stk Stknummer Stk. 3. Lov om jernbanesikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 8. august 2002, ophæves. Stk IkraftCentreretParagraf Eventuelle bilag til lovforslaget indsættes efter indholdet og før Bemærkningerne. Bilag Nummer Bilag 1 BilagIndhold FormateretTekst FormateretTekstIndhold»Bilag 2 Fællesomkostninger for slagterier m.v. med fast bemanding i henhold til 13 b, stk. 4 Følgende fællesomkostninger jf. 13 b, stk. 4, fordeles mellem virksomhederne i forhold til deres direkte kontrolomkostninger: Fri Id 1. Omkostninger forbundet med administration af kontrollen. Fri Fri Id 2. Udgifter som følge af udbetaling af rådighedsløn eller ventepenge til afskediget ledende kontrolpersonale. Fri Fri Id 3. Udgifter til og forbundet med kontrolpersonalets deltagelse i efter- og videreuddannelse, herunder uddannelsen til tilsynstekniker for kontrolpersonale, der er ansat med henblik på gennemførelse af uddannelsen. Fri Udtagningen af glasruder og plastkomponenter kan dog undlades, såfremt restaffaldsfraktionen (karosseri m.v.) afleveres til et shredderanlæg, der af Miljøstyrelsen har fået tilladelse til at modtage restaffaldsfraktionen uden, at ovennævnte bestanddele er udtaget, jf. 13, stk. 2.«FormateretTekstIndhold

39 Retsinformation side 39 af 99 FormateretTekst Bilag BilagIndhold Bemærkninger Lovforslagets bemærkninger indsættes efter den strukturede tekst i indhold og efter eventuelle bilag til loven. Overskrift Bemærkninger til lovforslaget Overskrift BemærkningerIndhold FormateretTekst Overskrift Almindelige bemærkninger Overskrift Bemærkningerne er inddelt i Almindelige bemærkninger og Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, hvor teksten i begge tilfælde skrive i elementet FormateretTekstIndhold. FormateretTekstIndhold Tabel TabelIndhold 1. Indledning 2. Lovforslagets baggrund og hovedindhold 3. Lovforslagets indhold 3.1 Kvalitets- og sikkerhedssystemer på vandforsyningsanlæg Gældende ret Den foreslåede ordning 3.2 Forlængelse af vandindvindingstilladelser og -rettigheder Tabel TabelIndhold 1. Indledning I dette lovforslag foreslås indsat hjemmel til at fastsætte regler om driften af vandforsyningsanlæg og sagsbehandling Lovforslagets baggrund og hovedindhold Lovforslaget giver miljøministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om driften på vandforsyningsanlæg Sammenfattende skema Tabel Overskrift 10. Sammenfattende skema Overskrift Overskriften til tabellen kan enten skrives som ren tekst, hvor den kan gives samme formatering som øvrige tekstoverskrifter, men ikke vil hænge sammen med tabellen i tilfælde af spalte/sideskift, eller som en tabeloverskrift, der bliver sammen med tabellen ved eventuelt spalte/sideskift og vil være formateret som en tabeloverskrift. TabelIndhold Økonomiske konsekvenser for det offentlige Administrative konsekvenser for det offentlige TabelIndhold Positive konsekvenser Forslaget om at forenkle og effektivisere sagsbehandlingen i dambrugssager vurderes at medføre en mindre besparelse for kommunerne Forslaget om at forenkle og effektivisere sagsbehandlingen i dambrugssager medfører en mere rationel sagsgang og bedre afgørelser... Negative konsekvenser Ingen Ingen

40 Retsinformation side 40 af 99 Tabel FormateretTekstIndhold FormateretTekst FormateretTekst Overskrift Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Overskrift FormateretTekstIndhold Til 1 (Lov om vandforsyning m.v.) Til nr. 1 Det foreslås, at... I denne statut forstås ved "vedvarende energi" alle former for energi, der produceres af vedvarende energikilder på en bæredygtig måde, blandt andet: Fri Id 1. bioenergi; Fri Fri Id 1. geotermisk energi; Fri Fri Id 1. vandkraft; Fri er i bilag og bemærkninger laves på samme måde som i den strukturede tekst. Vær opmærksom på, at teksten i opmærkningen er ryddet for eventuelle formateringer. Se også pkt for mere om opregninger. Fri Id 1. havenergi, inklusive blandt andet tidevands-, bølge- og havtermisk energi; Fri Fri Id 1. solenergi; og Fri Fri Id 1. vindenergi. Fri 9. Hørte myndigheder og organisationer Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Advokatrådet, Dansk Amatørfiskerforening, FormateretTekstIndhold FormateretTekst BemærkningerIndhold BilagTilBemærkninger Nummer Bilag 1 Overskrift Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Overskrift BilagIndhold FormateretTekst FormateretTekstIndhold Se pkt. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. om paralleltekster. Tabel TabelIndhold Gældende formulering Lovforslaget 1 I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbe-

41 Retsinformation side 41 af 99 kendtgørelse nr. 935 af 24. september 2009, foretages følgende ændringer: 22. Tilladelser til vandindvinding meddeles for et bestemt tidsrum, som højst kan være 30 år. Tilladelser til indvinding af vand til vanding af landbrugsafgrøder og til dambrug kan dog med hensyn til grundvand højst gives for et tidsrum af 15 år og med hensyn til overfladevand højst for et tidsrum af 10 år , stk. 1, affattes således:»tilladelser til vandindvinding meddeles for et bestemt tidsrum, som kan være højst 30 år, jf. dog 2. og 3. pkt. Tilladelser til indvinding af vand til vanding af landbrugsafgrøder med hensyn til grundvand kan gives for et tidsrum af højst 15 år og med hensyn til overfladevand for et tidsrum af højst 10 år. Tilladelser til indvinding af vand til dambrug kan gives for et tidsrum af højst 10 år.«2. I 22 indsættes som stk. 6:»Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om frister for indgivelse af en ansøgning om fornyelse af en tilladelse til vandindvinding.«3. Efter 56 indsættes:» 56 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om driften af vandforsyningsanlæg.«4. Efter 74 b indsættes i kapitel 12:» 74 c. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at bestemte typer af sager skal behandles og afgøres samtidig med afgørelser efter anden relevant lovgivning. Miljøministeren kan herunder fastsætte regler om genoptagelse af sager, hvor tilladelse er meddelt.«86. Stk. 1. Vandindvindingsrettigheder, der er givet eller fastsat i medfør af lov nr. 54 af 31. marts 1926 om vandforsyningsanlæg eller lov nr. 169 af 18. april 1969 om vandforsyning, jf. lov nr. 373 af 13. juni 1973, er fortsat gyldige. Det samme gælder vandindvindingsrettigheder, der er givet i medfør af vandløbslovgivningen. Stk. 2. Vandindvinding, der foregår ved lovens ikrafttræden, og hvortil der efter den hidtidige lovgivning ikke har været krævet tilladelse, er fortsat lovlig. For anlæg, som efter deres art omfattes af 19, er det dog en forudsætning, at grænserne i 19 på 3000 eller 6000 m3 vand årligt ikke overskrides. For andre anlæg er det en forudsætning, at indvindingens omfang ikke forøges væsentligt. 5. I 86, stk. 2, ændres to steder» 19«til:» 20«.

42 Retsinformation side 42 af 99 Stk. 3-5 (udeladt). Tabel TabelIndhold FormateretTekstIndhold FormateretTekst BilagIndhold BilagTilBemærkninger Elementet er det "største" i LDe, der omkranser alle øvrige elementer. kan ikke indeholde tekst. Bemærkninger

43 Retsinformation side 43 af 99 Hovedlovforslag som fremsat (LSF H) Meta Meta Hoved Fremsat den 5. februar 2009 af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen) Hoved TitelPrefiks Forslag TitelPrefiks TitelPrefiks til TitelPrefiks Titel Lov om Grønlands Selvstyre Titel Bog Afsnit Kapitel Nummer Kapitel 1 Overskrift Selvstyrets myndigheder samt domstolene Overskrift Paragraf Paragrafnummer 1. Stk Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne sagsområder. Domstole, der bliver oprettet af selvstyret, har den dømmende magt i Grønland inden for samtlige sagsområder. I overensstemmelse hermed er den lovgivende magt hos Inatsisartut, den udøvende magt hos Naalakkersuisut og den dømmende magt hos domstolene. Stk Paragraf Kapitel Kapitel Nummer Kapitel 3 Overskrift Økonomiske relationer mellem Grønlands Selvstyre og staten Overskrift Paragraf Paragrafnummer 5. Stk Staten yder Grønlands Selvstyre et årligt tilskud på 3.439,6 mio. kr., jf. dog 8, stk. 1. Beløbet er angivet i 2009-pris- og lønniveau. Stk Stk Stknummer Stk. 2. Tilskuddet reguleres årligt i overensstemmelse med stigningen i det generelle pris- og lønindeks på finansloven det pågældende år. Stk Stk Stknummer Stk. 3. Tilskuddet udbetales forskudsvis med 1/12 hver måned. Stk Stk Stknummer Stk. 4. Finansministeren kan efter aftale med Naalakkersuisut fastsætte regler om ændrede udbetalingsterminer. Stk Paragraf Paragraf Paragrafnummer 6. Stk Sagsområder, der overtages af Grønlands Selvstyre efter 2-4, finansieres fra tidspunktet for overtagelsen af selvstyret. Stk Stk Stknummer Stk. 2. Grønlands Selvstyre overtager de reale aktiver, der er direkte forbundet med et sagsområde, der overtages. Stk Denne lov er inddelt i kapitler og der er derfor indsat et kapitelnummer og en kapiteloverskrift. I love, som ikke indeholder kapitler, indsættes disse to elementer ikke.

44 Retsinformation side 44 af 99 Paragraf Paragraf Paragrafnummer 7. Stk Indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder Grønlands Selvstyre. Stk Stk Stknummer Stk. 2. De i stk. 1 angivne indtægter omfatter følgende indtægter: Stk Paragraf Kapitel Nr Id 1) Indtægter i henhold til konkrete tilladelser til forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af mineralske råstoffer, dog bortset fra beløb, som betales til dækning af udgifter i Råstofdirektoratets regi. Nr Nr Id 2) Indtægter ved enhver beskatning i Danmark og Grønland af rettighedshavere for så vidt angår den del af virksomheden, som vedrører mineralske råstoffer i Grønland. Nr Nr Id 3) Indtægter fra grønlandske og danske offentlige myndigheders ejerandele i selskaber m.v., der driver virksomhed på råstofområdet i Grønland. Nr Nr Id 4) Indtægter fra udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende aktionærer i selskaber, som er rettighedshavere, eller i selskaber, som fuldt ud ejer sådanne selskaber direkte eller indirekte og skattefrit kan modtage udbytte derfra. Nr Kapitel Nummer Kapitel 9 Overskrift Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser Overskrift Paragraf Paragrafnummer 22. Stk Loven træder i kraft den 21. juni Stk Paragraf Paragraf Paragrafnummer 23. Stk Lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands hjemmestyre ophæves, jf. dog stk. 2 Stk Stk Stknummer Stk i lov om Grønlands hjemmestyre forbliver i kraft, indtil råstofområdet overtages af Grønlands Selvstyre. Stk Stk Stknummer Stk. 3. Grønlands Selvstyre har fortsat den lovgivende og udøvende magt inden for sagsområder, der er overtaget efter 4 i lov om Grønlands hjemmestyre. Stk Stk Stknummer Stk. 4. Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt inden for sagsområder, der er overtaget efter 5 i lov om Grønlands hjemmestyre. Stk Paragraf Paragraf Paragrafnummer 24.

45 Retsinformation side 45 af 99 Stk Lov nr. 577 af 24. juni 2005 om Grønlands landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler ophæves. Stk Stk Stknummer Stk. 2. Forskrifter udstedt i medfør af loven forbliver i kraft med de ændringer, der følger af denne lov, indtil de ændres eller ophæves af rette myndighed. Stk Paragraf Paragraf Paragrafnummer 25. Stk 22 i lov om mineralske råstoffer i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 18. juni 1998, ophæves. Stk Paragraf Paragraf Paragrafnummer 26. Stk En hovedlov kan også indeholde bestemmelser, der ændrer i Lov om selskab til varetagelse af kulbrinteaktiviteter andre love. Her indsættes i Grønland elementet snummer m.v., jf. lov-bekendtgørelse nr. 87 af 9. februar 1999, ophæves. Stk paragrafs stykke. snummeret opbygges den pågældende herefter på samme måde som i ændringslove. Paragraf Paragraf Paragrafnummer 27. Stk I lov nr af 20. december 2000 om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet, som ændret ved lov nr. 420 af 6. juni 2002 om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. og andre love samt om ophævelse af lov om Telestyrelsen og ved lov nr. 421 af 6. juni 2002 om radiofrekvenser, foretages følgende ændringer: snummer Nummer 1. Definition ÆndretBestemmelse 1 affattes således: Definition saktion Paragraf Paragrafnummer 1. Stk Denne lov finder anvendelse på afholdelse af auktion over tilladelser til etablering og drift af 3. generations mobilnet i følgende frekvensbånd: MHz og MHz. Stk Paragraf saktion snummer snummer Nummer 2. Definition ÆndretBestemmelse 3, stk. 1, affattes således: Definition saktion Stk 5, 13, 21, stk. 1-3, 22 og 23, 39-44, 46 og 47, 50, i lov om radiofrekvenser finder tilsvarende anvendelse. Stk saktion

46 Retsinformation side 46 af 99 Bog Afsnit Stk Paragraf Kapitel snummer Bilag Nummer Bilag 1 BilagIndhold FormateretTekst FormateretTekstIndhold Tabel TabelIndhold Liste I a) Arbejdsskadesikring b) Resterende områder under sundhedsområdet c) Færdselsområdet d) Formueretten e) Dykkerområdet Liste II 1) Kriminalforsorgen 2) Pas 3) Politiet og anklagemyndigheden samt de hertil knyttede dele af kriminalretsplejen 4) Retsplejen, herunder oprettelse af domstole 5) Kriminalretten 6) Udlændingeområdet og grænsekontrollen 7) Personretten 8) Familieretten 9) Arveretten 10) Advokatvirksomhed 11) Våbenområdet 12) Radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester 13) Radiokommunikationsområdet 14) Selskabs-, regnskabs- og revisorområdet 15) Fødevare- og veterinærområdet 16) Luftfart 17) Immaterialret 18) Ophavsret 19) Skibsvrag, vraggods og dybdeforringelser 20) Sikkerhed til søs 21) Skibsregistrering og søretlige forhold 22) Kortlægning 23) Farvandsafmærkning, fyrbelysning og lodsområdet 24) Havmiljø 25) Finansiel regulering og tilsyn 26) Råstofområdet 27) Arbejdsmiljø 28) Meteorologi TabelIndhold

47 Retsinformation side 47 af 99 Tabel FormateretTekstIndhold FormateretTekst BilagIndhold Bilag Bemærkninger Overskrift Bemærkninger til lovforslaget Overskrift BemærkningerIndhold FormateretTekst Overskrift Almindelige bemærkninger Overskrift FormateretTekstIndhold Tabel TabelIndhold 1. Lovforslagets formål og baggrund 1.1. Indledning 1.2. Grønlandsk-dansk selvstyrekommission 1.3. Nærmere om baggrund 2. Hovedpunkter i lovforslaget 3. Grønlands Selvstyres myndigheder 4. Selvstyrets overtagelse af sagsområder 4.1. Hidtidig overtagelse af sagsområder Lovforslagets regulering af sagsområder overtaget. efter den nuværende hjemmestyrelovs Lovforslagets regulering af sagsområder overtaget. efter den nuværende hjemmestyrelovs Særligt om undervisningsområdet 5. Økonomiske relationer mellem Grønlands Selvstyre og staten 5.1. Eksisterende økonomiske relationer 5.2. Statens tilskuds økonomiske betydning for Grønland 5.3. De økonomiske relationer efter lovforslaget Det centrale indhold i de fremtidige økonomiske relationer Baggrunden for forslaget 12. Sammenfattende skema 13. Hørte myndigheder mv. Tabel TabelIndhold

48 Retsinformation side 48 af Lovforslagets formål og baggrund 1.1. Indledning Formålet med dette lovforslag er at skabe en selvstyreordning for Grønland. Baggrunden for lovforslaget er, at både regeringen og Grønlands landsstyre ønsker at sikre størst mulig grad af ligeværdighed mellem Grønland og Danmark samt at øge det grønlandske folks selvbestemmelse i størst muligt omfang inden for rammerne af det eksisterende rigsfællesskab. Lovforslaget skal i overensstemmelse hermed skabe det retlige grundlag for, at Grønland kan overtage yderligere kompetence, hvor dette er forfatningsretligt muligt, idet lovforslaget samtidig bygger på en erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold [...] FormateretTekstIndhold FormateretTekst FormateretTekst Overskrift Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Overskrift FormateretTekstIndhold Til præamblen Lovforslagets præambel henviser til det folkeretlige princip om folkenes ret til selvbestemmelse, hvilket i forholdet mellem Danmark og Grønland bl.a. indebærer, at det er det grønlandske folk, som træffer beslutning om Grønlands selvstændighed. Det fastslås samtidig, at en sådan proces hen imod selvstændighed må være baseret på et ligeværdigt partnerskab mellem Danmark og Grønland. Præamblen slår fast, at loven bygger på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland, og at loven i overensstemmelse hermed bygger på en overenskomst mellem Naalakkersuisut og den danske regering som ligeværdige parter. Præamblen udgør en integreret del af loven og er styrende for fortolkningen af de enkelte bestemmelser. Til 1 Den foreslåede bestemmelse i 1 omhandler den grundlæggende kompetencefordeling i Grønland. I 1. pkt. bestemmes det, at Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne sagsområder. Det fastslås hermed, at retsvirkningerne af, at selvstyret overtager et sagsområde efter de nærmere regler herom i 2-4, er, at selvstyrets myndigheder har den lovgivende og administrative magt inden for det pågældende sagsområde. [...] FormateretTekstIndhold FormateretTekst BemærkningerIndhold BilagTilBemærkninger Nummer Bilag 1 Overskrift Sagsområder overtaget efter den nuværende hjemmestyrelov Overskrift BilagIndhold FormateretTekst

49 Retsinformation side 49 af 99 FormateretTekstIndhold Tabel TabelIndhold Sagsområder overtaget efter hjemmestyrelovens 4 Grønlands styrelsesordning Styrelsesordningen for kommunerne Skatter og afgifter Regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland Regulering af erhvervsmæssigt grønlandsk fiskeri, fangst, mv. Fredning Kompetence til at foretage indgreb i overenskomstmæssigt varslede konflikter f.s.v.a. journalister Kompetence til at fastsætte bestemmelser om dyrtidsregulering af lønninger m.v. for den del af det private arbejdsmarked i Grønland, hvor lønninger reguleres på grundlag af det grønlandske reguleringspristal Næringslovgivning Regulering af den resterende del af erhvervsmæssigt fiskeri EFG-elevers retsstilling Kompetence til at foretage indgreb i overenskomstmæssigt varslede konflikter (genetablering af fredspligt) på den resterende del af det offentlige, ikke-statslige arbejdsmarked og på det private arbejdsmarked (Thule Air Base delvis undtaget). Kompetence til at fastsætte bestemmelser om løn- og ansættelsesforhold i øvrigt på det private arbejdsmarked i Grønland (Thule Air Base delvis undtaget), herunder bestemmelser om dyrtidsregulering af lønninger m.v., der reguleres på grundlag af det danske reguleringspristal. Tabel TabelIndhold FormateretTekstIndhold FormateretTekst BilagIndhold BilagTilBemærkninger BilagTilBemærkninger Nummer Bilag 2 Overskrift Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Overskrift BilagIndhold FormateretTekst FormateretTekstIndhold Se eksempeldokumentet for ændringslovforslag for illustration af parallel teksten. FormateretTekstIndhold FormateretTekst BilagIndhold BilagTilBemærkninger Bemærkninger

50 Retsinformation side 50 af 99 Beslutningsforslag som fremsat (BSF B1) Meta Meta Hoved Fremsat den 7. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen Hoved TitelPrefiks Forslag til folketingsbeslutning TitelPrefiks Titel om Danmarks ratifikation af Konvention om centraliseret toldbehandling for så vidt angår fordelingen af de nationale opkrævningsomkostninger, der FormateretTekstIndhold tilbageholdes, er når beslutningsforslagets de traditionelle egne indtægter overdrages til EU s budget Titel primære element. Her indsættes ren brødtekst, der kan formateres på sædvanligvis ved hjælp af typografierne i skrifttyperullegardinet på redigeringsfanebladet. Skal dog ikke formateres, men indsættes ved hjælp af LDe's egen opregningsfunktion. FormateretTekst FormateretTekstIndhold kan ligeledes indeholde billeder og tabeller. FormateretTekstIndhold Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer den i Bruxelles den 10. marts 2009 undertegnede konvention om centraliseret toldbehandling for så vidt angår fordelingen af de nationale opkrævningsomkostninger, der tilbageholdes, når de traditionelle egne indtægter overdrages til EU s budget. Konvention om centraliseret toldbehandling for så vidt angår fordelingen af de nationale opkrævningsomkostninger, der tilbageholdes, når de traditionelle egne indtægter overdrages til EU s budget DE KONTRAHERENDE PARTER, der er medlemsstater i Den Europæiske Union SOM HENVISER TIL Rådets afgørelse nr. 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (i det følgende benævnt»afgørelsen«),... ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE: KAPITEL I ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER I denne konvention forstås ved: Artikel 1 er i teksten indsættes ved hjælp af LDe's opregningsfunktion på samme måde som i den strukturede tekst. Litra Id a)»tilladelse«: en tilladelse udstedt af toldmyndighederne, der giver tilladelse til frigivelse af varer til fri omsætning ved det toldsted, der er ansvarligt for det sted, hvor indehaveren af tilladelsen er etableret, uanset ved hvilket toldsted, varerne frembydes Litra Litra Id b)»udstedende toldmyndigheder«: de toldmyndigheder i den deltagende medlemsstat, der givet tilladelse til frigivelse af varer til fri omsætning ved det toldsted, der er ansvarligt for det sted, hvor indehaveren af tilladelsen er etableret, uanset ved hvilket toldsted varerne frembydes Litra Litra Id c)»toldmyndigheder, der yder bistand«: de toldmyndigheder i den deltagende medlemsstat, der bistår de udstedende toldmyndigheder med at føre tilsyn med proceduren og frigivelsen af varerne Litra Litra Id d)»importafgifter«: told, der skal betales ved import af varer Litra

51 Retsinformation side 51 af 99 Litra Id e)»opkrævningsomkostninger«: de beløb, som medlemsstaterne er bemyndiget til at tilbageholde i henhold til artikel 2, stk. 3, i afgørelsen eller en anden tilsvarende bestemmelse i en anden senere afgørelse, som måtte erstatte den. Litra KAPITEL II FASTLÆGGELSE OG OMFORDELING AF OPKRÆVNINGSOMKOSTNINGERNE Artikel 3 Fri Id Den medlemsstat, hvor de udstedende toldmyndigheder er hjemmehørende, meddeler den medlemsstat, hvor de toldmyndigheder, der yder bistand, er hjemmehørende, elektronisk eller, hvor denne mulighed ikke foreligger, på anden hensigtsmæssig vis de relevante oplysninger om de opkrævningsomkostninger, der skal omfordeles. Fri Fri Id De toldmyndigheder, der yder bistand, meddeler de udstedende toldmyndigheder følgende: Fri Litra Id a) navn og adresse på den myndighed, der har kompetence til at modtage de i stk. 1 omhandlede oplysninger Litra Litra Id b) oplysninger om den bankkonto, som de opkrævningsomkostninger, der skal omfordeles, skal indbetales til. Litra Fri Id 3. De relevante oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, er følgende: Fri Litra Id a) identifikation af tilladelsen Litra Litra Id b) den dato, hvor de konstaterede egne indtægter krediteres i overensstemmelse med artikel 9 og 10 i forordningen Litra Litra Id c) de egne indtægter, der overdrages, under hensyn til mulig tilbagebetaling eller efteropkrævning af importafgifter Litra Litra Id d) de opkrævningsomkostninger, der tilbageholdes. Litra Artikel 4 De opkrævningsomkostninger, der skal omfordeles af den medlemsstat, hvor de udstedende [...] FormateretTekstIndhold FormateretTekst

52 Retsinformation side 52 af 99 Bemærkninger Overskrift Bemærkninger til forslaget Overskrift BemærkningerIndhold FormateretTekst FormateretTekstIndhold I. Konventionens baggrund Baggrunden for konventionen er, at der ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 [...] II. Konventionens hovedindhold I henhold til konventionen skal der ved anvendelse af centraliseret toldbehandling ske en 50/50 deling af den nationale andel af [...] Forholdet til EU-retten Beslutningsforslaget er afledt af EU-retten, men har ikke EU-retlige konsekvenser i sig selv. FormateretTekstIndhold FormateretTekst BemærkningerIndhold Bemærkninger

53 Retsinformation side 53 af 99 Skriftlig fremsættelse (SF.L) Skriftlige fremsættelser benyttes både ved lov- og beslutningsforslag. I dette eksempel er der vist en skriftlig fremsættelse til et lovforslag. Strukturen og udseendet af de to dokumenttyper (SF.B og SF.L) er ens, men af hensyn til håndteringen af dokumentet i Lex Dania klient er det vigtigt, at det er den korrekte dokumenttype der vælges ved oprettelsen af den skriftlige fremsættelse, afhængigt af, om man laver fremsættelsen til et lov- eller beslutningsforslag. Når en skriftlig fremsættelse oprettes i LDe, skal man i en dialogboks indtaste Fremsætter, ForslagsTitel og Forslagsnummer. Dette indsættes herefter i dokumentet. Samtidig er Fremsættelsesindledningen "Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte", samt afslutningen på selve Fremsættelsesteksten "Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling." indsat på forhånd, så brugeren skal alene indsætte/indredigere den øvrige fremsættelsestekst. Meta Meta Hoved Skriftlig fremsættelse (3. september 2010) Hoved SkriftligFremsættelse Fremsættelsesindledningen er udfyldt ved oprettelsen af dokumentet. Fremsætter justitsministeren (Lars Barfoed) Fremsætter FremsættelsesIndledning Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: FremsættelsesIndledning Forslagstitel og Forslagsnummer. Dette Elementet fremsættelse indeholder indtastes i dialogboksen ved oprettelse af Fremsættelse den skriftlige fremsættelse. ForslagsTitel Forslag til lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven (Forbud mod besiddelse m.v. af visse hunde, båndpligt, aflivning af hunde, der skambider, midlertidig frakendelse af retten til at have med dyr at gøre m.v.) ForslagsTitel ForslagsNummer (Lovforslag nr. L 163) ForslagsNummer Fremsættelse FremsættelsesTekst Der har i den senere tid navnlig med udgangspunkt i en række konkrete sager været debat om farlige hunde, og der er i den forbindelse fra flere sider blevet stillet spørgsmålstegn ved, om den gældende lovgivning på området er tilstrækkelig. Med lovforslaget indføres et forbud mod besiddelse og avl af 13 angivne hunderacer samt krydsninger, hvori disse racer indgår. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en hund er omfattet af forbuddet, skal hundens besidder dokumentere hundens race eller type. Kan besidderen ikke dokumentere, at hunden ikke tilhører en af de forbudte racer, skal hunden aflives. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. FremsættelsesTekst SkriftligFremsættelse Selve brødteksten i fremsættelsestalen står i elementet Fremsættelsestekst.

54 Retsinformation side 54 af 99 Lovbekendtgørelse (LBK H) Meta Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! Meta Titel Bekendtgørelse af lov om... Titel Indledning Herved bekendtgøres lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 28. april 2006, med de ændringer, der følger af lov nr af 20. december 2006 og lov nr af 20. december Bog Indledning Afsnit Nummer Afsnit I Overskrift Kirkekassen og udgifter Overskrift Kapitel Nummer Kapitel 1 Overskrift Kirke- og præstegårdskassen Overskrift ParagrafOverskrift Oprettelse og kompetence ParagrafOverskrift Paragraf Paragrafnummer 1. Stk Ved hvert menighedsråd oprettes en kirkekasse, der bestyres af menighedsrådet. Stk Stk Stknummer Stk. 2. Bestyrer et menighedsråd flere kirker, kan menighedsrådet beslutte, at der oprettes en selvstændig kirkekasse ved hver kirke. Stk Paragraf Paragraf Paragrafnummer 2. Stk Nr Id 1) Vedligeholdelse og drift samt opførelse, ombygning og nedbrydning af kirker, gudstjenestelokaler og bygninger til brug for kirker eller kirkegårde. Nr Nr Id 2) Vedligeholdelse og drift samt anlæg, udvidelse, regulering og nedlæggelse af kirkegårde. Nr Nr Id 3) Erhvervelse af arealer eller bygninger til brug for kirker eller kirkegårde samt efter kirkeministerens bestemmelse andre udgifter vedrørende kirker og kirkegårde. Litra Id a) Vedligeholdelse og drift samt opførelse, ombygning og nedbrydning af præsteboliger, bygninger til brug for præsteembedet og præstegårdsbrug. Litra Litra Id b) Erhvervelse af arealer eller bygninger til brug for præsteembeder. Litra Lovbekendtgørelsen er den eneste administrative forskrift, der oprettes med en Bog. Denne skal aldrig have nummer eller overskrift, medmindre man arbejder med retsplejeloven.

55 Retsinformation side 55 af 99 Litra Id c) Huslejetilskud, telefongodtgørelser m.v. til præster, en del af udgifterne til opvarmning af præsteboliger samt efter kirkeministerens bestemmelse andre udgifter vedrørende præsteembederne. Litra Nr Stk Paragraf Her ses det tydeligt, at opregning af en Litra foretages inde i opregningen af et Nr. Se afsnit Bog Afsnit Kapitel Kapitel Nummer Kapitel 2 Overskrift Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. Overskrift Paragraf Paragrafnummer 27. Stk Loven træder i kraft den 1. januar Stk Stk Stknummer Stk. 2. Saldoen pr. 31. december 1985 i de hidtidige kirkekasser, menighedsrådskasser og præstelønningskasser overføres pr. 1. januar 1986 til vedkommende kirkekasse eller præstegårdskasse efter provstiudvalgets bestemmelse. Stk Paragraf Paragraf Paragrafnummer 28. Stk Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk Stk Stknummer Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Stk Paragraf Kapitel Ikraft Ikraft elementet bruges for hver enkelt af de love, der er sammenskrevet i lovbekendtgørelsen. På den måde vil den rette opsætning med streg mellem hver af de enkelte loves ikrafttrædelsesbestemmelser opstå. IkraftTekst Lov nr af 20. december 2006 om ændring af... indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.: IkraftTekst IkraftCentreretParagraf Paragrafnummer 8 Stk Stknummer Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar Stk Stk Stknummer Stk. 2. (Udeladt). Stk IkraftCentreretParagraf IkraftTekst elementet indeholder oplysningerne om, hvilken ændringslovs ikrafttrædelsesbestemmelser det er, der bliver oplistet. Det kan således ses som Ikraft elementets "indledning". Ikraft IkraftCentreretParagraf Paragrafnummer 9 Ikraft Stk Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Stk IkraftCentreretParagraf IkraftTekst Lov nr af 20. december 2006 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. IkraftTekst

56 Retsinformation side 56 af 99 Ikraft Paragraf Paragrafnummer 3. Stk Loven træder i kraft den 1. januar Stk Stk Stknummer Stk. 2. Bestemmelsen i 1, nr. 2, om omlægning af finansieringen af løn til præster, der er ansat til betjening af institutioner eller grupper af personer, for hvilke der ikke er oprettet menighedsråd, finder anvendelse fra finansåret Stk Paragraf Paragraf Paragrafnummer 4. Stk Forslag om revision af 1, nr. 1, om lokal finansiering af præsteløn fremsættes for Folketinget i folketingsåret Stk Paragraf Paragraf Paragrafnummer 5. Stk Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Stk Paragraf UnderskriftGruppe Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! UnderskriftGruppe

57 Retsinformation side 57 af 99 Hovedbekendtgørelse (BEK H) Meta Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! Meta Titel Bekendtgørelse om... Titel Indledning I medfør af 4, stk. 2, 19, 29, 30 og 53, stk. 2, i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004, fastsættes: Indledning De strukturerede hoved- og ikrafttrædelsesforskrifter skal indeholde et Afsnit, og et Kapitel, Afsnit Nummer Afsnit I for at der kan oprettes en Paragraf. Såfremt afsnit og kapitler ikke skal fremgå af dokumentet, Overskrift Indledende bestemmelser Overskrift som det vises i HTML og PDF, skal man Overskrift Kapitel Nummer Kapitel 1 undlade at indsætte nummer og overskrift for afsnittet og kapitlet. Overskrift Anvendelsesområde m.v. Overskrift I den dialogboks der fremkommer, når man opretter et nyt afsnit eller kapitel er det muligt ParagrafOverskrift Anvendelsesområde ParagrafOverskrift at vælge, at man ønsker tomme felter. Herefter kan man slette indholdet af dialogboksen, Paragraf Paragrafnummer 1. hvilket medfører at Nummer og Overskrift Stk elementerne ikke oprettes. Bekendtgørelsen fastsætter regler for anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse i skibe. Stk Stk Stknummer Stk. 2. Bekendtgørelsen fastsætter ligeledes regler for Nr Id 1) radioprøver og certifikater til amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten, Nr Nr Id 2) udstedelse og anvendelse af kaldesignaler og identifikationsnumre i luftfartsradiotjenester og amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten, og Nr Nr Id 3) udstedelse og anvendelse til landstationer og til sømærker i maritime radiotjenester af, Stk Paragraf Litra Id a) kaldesignaler og Litra Litra Id b) identifikationsnumre Litra Nr ParagrafOverskrift Ikrafttræden m.m. ParagrafOverskrift Paragraf Paragrafnummer 2. Stk Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. december Stk

58 Retsinformation side 58 af 99 Afsnit Stk Stknummer Stk. 2. Bekendtgørelse nr af 10. december 2004 om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om radioprøver og kaldesignaler m.v. ophæves. Stk Paragraf Kapitel UnderskriftGruppe Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! UnderskriftGruppe

59 Retsinformation side 59 af 99 sbekendtgørelse (BEK Æ) Meta Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! Meta Titel Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse 1) Titel UnderTitel (Ansøgninger vedrørende SFL-området) UnderTitel CentreretParagraf Paragrafnummer 1 Paragrafindledning I bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 257 af 12. april 2005 og bekendtgørelse nr. 832 af 20. juli 2006, foretages følgende ændringer: Paragrafindledning snummer Nummer 1. Definition I ÆndretBestemmelse 11 indsættes som ÆndretBestemmelse stk. 4 : Definition saktion Stk Stknummer Stk. 4. Udpegningen af SFL-områder kan ikke ændres efter Stk saktion Rykningsklausul Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6. Rykningsklausul snummer snummer Nummer 2. Definition I ÆndretBestemmelse 41, stk. 6, nr. 2, indsættes efter»tilsagnsårets begyndelse«:»eller den 31. december 2006«Definition saktion saktion snummer snummer Nummer 3. Definition I ændres» 46«til:» 46, stk. 1-3, stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5«. Definition saktion saktion snummer snummer Nummer 4. 1) Note Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85. Note

60 Retsinformation side 60 af 99 Definition Efter 50 indsættes i ÆndretBestemmelse kapitel 6 : Definition saktion Paragraf Paragrafnummer 50a. Stk Udpegningen af SFL-områder foretages af Direktoratet for FødevareErhverv. Stk Paragraf saktion snummer snummer Nummer 5. Definition Efter 55 indsættes: Definition saktion Paragraf Paragrafnummer 55a. Stk Der nedsættes et nævn i Direktoratet for FødevareErhverv til udpegningen af SFLområder. Stk Paragraf saktion snummer snummer Nummer 6. Definition ÆndretBestemmelse 69 b affattes således: Definition saktion Paragraf Paragrafnummer 69 b. Stk 2) For tilsagn om tilskud, der er meddelt, Nr Id 1) i medfør af en tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, og Nr Nr Id 2) som er omfattet af bestemmelse om bonustillæg med virkning fra førstkommende udbetaling, efter at den for SFL-området ønskede tilslutningsgrad er opnået, gælder at bonustillæg for tilsagnsår, der begynder den 1. september 2005 eller senere, er betinget af, Litra Id a) at den ønskede tilslutningsgrad for SFL-området opnås i det tilsagnsår, der begynder den 1. september 2005, eller Litra Litra Id b) har været opnået i et tidligere tilsagnsår. Litra Nr Stk Stk Stknummer Stk. 2. Hvis tilsagnshaver for et tilsagn om tilskud, som omhandlet i stk. 1, til Direktoratet for FødevareErhverv fremsender fyldestgørende dokumentation for, at den for SFL-området ønskede tilslutningsgrad i et tilsagnsår er opnået efter bestemmelserne i tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, kan direktoratet uanset stk. 1 tildele bonustillæg for tilsagnet med virkning fra det pågældende tilsagnsår. Stk Paragraf saktion snummer snummer Nummer 7.

61 Retsinformation side 61 af 99 Definition Efter kapitel 8 før afsnit IV indsættes som ÆndretBestemmelse III : Definition saktion afsnit Afsnit Nummer Afsnit III Afsnit Overskrift er af egne forhold Overskrift Kapitel Nummer Kapitel 9a. Overskrift Ansøgning om ændringer i tilsagnsperioden Overskrift ParagrafOverskrift Tidsfrister ParagrafOverskrift Paragraf Paragrafnummer 73 c. Stk Ansøgning om ændringer for den resterende del af tilsagnsperioden, jf. 75, kan indgives fra den 1. januar Ansøgningen skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 1. august i det år, hvor ændringen ønskes påbegyndt. I tilfælde, hvor den 1. august er en lørdag eller søndag, udløber ansøgningsfristen den første hverdag, der følger herefter. Direktoratet kan i særlige tilfælde tillade, at ansøgningsfristen fraviges. Stk Paragraf Kapitel saktion snummer snummer Nummer 8. Definition ÆndretBestemmelse Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. Definition saktion saktion snummer CentreretParagraf IkraftCentreretParagraf Paragrafnummer 2 Stk Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december Stk IkraftCentreretParagraf UnderskriftGruppe Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! UnderskriftGruppe

62 Retsinformation side 62 af 99 Ophævelsesbekendtgørelse (BEK H) Ophævelsesbekendtgørelsen oprettes som en almindelig bekendtgørelse, hvor indholdet alene indføres i Indlednings elementet. Meta Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! Meta Titel Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om... Titel Indledning Bekendtgørelse nr. 712 af 26. juni 2006 om afgørelser fra told- og skatteforvaltningen ophæves den 4. september Indledning Afsnit Afsnit UnderskriftGruppe Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! UnderskriftGruppe

63 Retsinformation side 63 af 99 Ikrafttrædelsesbekendtgørelse 1 spalte (BEK I) 1 og 2 spaltede ikrafttrædelsesbekendtgørelser laves i samme dokumenttype (BEK I). 1 spaltet har dog kun indhold i Indledning, hvilket medfører, at der kun vises én spalte. Meta Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! Meta Titel Bekendtgørelse om ikrafttræden af... Titel UnderTitel Lavere partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme og udskydelse af momsfrister UnderTitel Indledning I medfør af 7, stk. 4, i lov nr af 21. december 2005 om ændring af forskellige afgiftslove (Lavere partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme og udskydelse af momsfrister) bestemmes, at 2-5 i loven træder i kraft den 1. februar Indledning Afsnit Afsnit UnderskriftGruppe Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! UnderskriftGruppe

64 Retsinformation side 64 af 99 Ikrafttrædelsesbekendtgørelse 2 spalter(bek I) 1 og 2 spaltede ikrafttrædelsesbekendtgørelser laves i samme dokumenttype (BEK I). Meta Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! Meta Titel Bekendtgørelse om ikrafttræden af... Titel UnderTitel (Lavere partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme og udskydelse af momsfri) UnderTitel Indledning I medfør af 7, stk. 4, i lov nr af 21. december 2005 om ændring af forskellige afgiftslove (Lavere partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme og udskydelse af momsfri) fastsættes: Indledning Afsnit Kapitel Paragraf Paragrafnummer 1. Stk Lovens 2-5 i træder i kraft den 1. februar Stk Stk Stknummer Stk. 2. Opgørelser over partikeludslip i Københavnsområdet kan fås fra Miljøstyrelsen når bestemmelserne efter stk. 1 træder i kraft. Stk Paragraf Kapitel Afsnit UnderskriftGruppe Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! UnderskriftGruppe

65 Retsinformation side 65 af 99 International bekendtgørelse 1 spalte (BKI1) Meta Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! Meta Titel Bekendtgørelse om... Titel FormateretTekst FormateretTekstIndhold Danmark undertegnede den 9. april 1992 i Helsingfors konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøen. Konventionens formål er at beskytte havmiljøet i Østersøen. Således skal de kontraherende parter enkeltvis eller i fællesskab træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative eller andre relevante foranstaltninger til at forebygge og fjerne forurening med henblik på at fremme en økologisk genopretning af Østersøområdet og bevarelse af den økologiske balance. Danmark ratificerede den 18. april 1996 Helsingfors-konventionen, som er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 73 af 16. marts 1994, og som kan ses på adressen: Konventionen, som ikke gælder for Færøerne og Grønland, trådte i kraft den 17. januar 2000 og afløser konvention af 22. marts 1974 om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 93 af 2. december 1980, Lovtidende C. Der er sidenhen, senest den 15. november 2008, foretaget en række ændringer i konventionens bilag. erne samt oplysning om disse kan fås ved henvendelse til Naturstyrelsen. Oplysninger om andre landes tiltrædelse m.v. kan fås hos det finske udenrigsministerium på adressen: FormateretTekstIndhold FormateretTekst UnderskriftGruppe Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! UnderskriftGruppe

66 Retsinformation side 66 af 99 International bekendtgørelse 2 eller 3 spalter (BKI3) Meta Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! Meta Titel Bekendtgørelse af... Titel Indledning Den 6. august 2004 er der i Igaliku (Grønland) undertegnet en aftale mellem Kongeriget Danmarks regering (inklusive Grønlands landsstyre) og Amerikas Forenede Staters regering om ændring og supplering af overenskomst af 27. april 1951, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 23 af 20. juni 1951, Lovtidende C, i henhold til Den Nordatlantiske Traktat mellem regeringerne i Kongeriget Danmark og Amerikas Forenede Stater om forsvaret af Grønland (Forsvarsaftalen) med senere relevante tillægsaftaler relateret hertil. Ved samme lejlighed er endvidere undertegnet to fælleserklæringer af Kongeriget Danmarks regering (inklusive Grønlands landsstyre) og Amerikas Forenede Staters regering om økonomisk og teknisk samarbejde og samarbejde om miljø i Grønland. Aftalen og erklæringerne har følgende ordlyd: Indledning Traktat TabelIndhold TraktatTabel Tabel Internationale bekendtgørelser med 2 eller 3 spalter er lavet til bekendtgørelser, hvor traktatteksten fremgår på 2 eller 3 forskellige sprog. Hvorvidt tabellen i den internationale bekendtgørelse skal indeholde 2 eller 3 spalter angives i det vindue, der fremkommer, når man opretter elementet TraktatTabel. Dette eksempel viser en 3 spaltet international bekendtgørelse.

67 Retsinformation side 67 af 99 AFTALE MELLEM AMERIKAS FORENEDE STATERS REGERING OG KONGERIGET DANMARKS REGERING INKLUSIVE GRØNLANDS LANDSSTYRE OM ÆNDRING OG SUPPLERING AF OVERENSKOMST AF 27. APRIL 1951 I HENHOLD TIL DEN NORDATLANTISKE TRAKTAT MELLEM REGERINGERNE I KONGERIGET DANMARK OG AMERIKAS FORENEDE STATER OM FORSVARET AF GRØNLAND (FORSVARSAFTALEN) MED SENERE RELEVANTE TILLÆGSAFTALER RELATERET HERTIL AGREEMENT BETWEEN THE GOVERNMENT OF THE UNITED STATES OF AMERICA AND THE GOVERNMENT OF THE KINGDOM OF DENMARK, INCLUDING THE HOME RULE GOVERNMENT OF GREENLAND, TO AMEND AND SUPPLEMENT THE AGREEMENT OF 27 APRIL 1951 PURSUANT TO THE NORTH ATLANTIC TREATY BETWEEN THE GOVERNMENT OF THE UNITED STATES OF AMERICA AND THE GOVERNMENT OF THE KINGDOM OF DENMARK CONCERNING THE DEFENSE OF GREENLAND (DEFENSE AGREEMENT) INCLUDING RELEVANT SUBSEQUENT AGREEMENTS RELATED THERETO Parterne The Parties Illuatungeriit i betragtning af den udvikling, der er sket i Grønland siden Forsvarsaftalens indgåelse, herunder ændringen af Grønlands status fra koloni til ligestillet del af Kongeriget Danmark under grundloven og indførelsen af et vidtgående grønlandsk hjemmestyre; i anerkendelse af Grønlands bidrag til de gensidige sikkerhedsinteresser og den deraf følgende deltagelse i risici og ansvar og Parternes ønske om et fortsat tæt samarbejde inden for NATO om varetagelse af den nordatlantiske sikkerhed; KONSTATERER og ENES OM følgende: Considering the development of Greenland since the conclusion of the Defense Agreement, including the change of Greenland's status from colony to that of an equal part of the Kingdom of Denmark under the Constitution and the establishment of a wide ranging Greenland Home Rule; Acknowledging Greenland s contribution to the mutual security interests and its consequent sharing of the associated risks and responsibilities, and the commitment of the Parties to continuing close cooperation within NATO in ensuring North Atlantic security; AMERIKAMI NAALAGAAFFEQATIGIIT NAALAKKERSUISUISA KUNNGEQARFIULLU DANMARKIP NAALAKKERSUISUISA ILANNGULLUGIT KALAALLIT NUNAANNI NAALAKKERSUISUT ATLANTIKUP AVANNARPASISSUANI ISUMAQATIGIISSUT NAAPERTORLUGU KALAALLIT NUNAATA ILLERSORNEQARNISSAA PILLUGU KUNNGEQARFIUP DANMARKIP AMERIKAMILU NAALAGAAFFEQATIGIIT NAALAKKERSUISUISA 27. APRIL 1951-IMI ISUMAQATIGIISSUTAATA KINGUSINNERUSUKKUT ILASSUTAASUNIK ISUMAQATIGIISSUTITAQART UP ALLANNGUUTEQARNISSAA ILASSUTEQARNISSAALU PILLUGIT ISUMAQATIGIISSUTAAT Illersorneqarnissamik isumaqatigiissuteqarnerup kingornatigut Kalaallit Nunaanni ineriartorsimaneq, tamatumani ilanngullugu Kalaallit Nunaata inissisimanerata allanngorsimanera, tassa nunasiaanermiit Kunngeqarfimmut Danmarkimut inatsisit tunngaviusut ataanni naligisitaasutut inississimanera, kalaallillu annertuumik namminersornerulersimammata; akueralugu Kalaallit Nunaata isumannaatsuunissaq pillugu soqutigisaqaqatigiinnermut peqataanera tamatumalu kinguneranik aarlerinaatit akisussaaffillu peqataaffigalugit, Illuatungeriillu kissaatigimmassuk atlantikup avannarpasissuata isumannaatsuunissaata isumaginerani NATO-p iluani qanimut suleqatigiinnissaq; NOTE and AGREE as follows: MALUGAAT makkulu ISU- MAQATIGIISSUTIGAAT:

68 Retsinformation side 68 af 99 Artikel 1 Article 1 Artikel 1 Forsvarsområder Defense Areas Illersornissaqarfiit 1. Thule-basen er det eneste forsvarsområde i Grønland. Bestemmelserne i Forsvarsaftalens artikel II finder anvendelse ved oprettelse af nye forsvarsområder. 1. Thule Air Base is the only defense area in Greenland. The provisions of Article II of the Defense Agreement shall apply to the establishment of new defense areas. 1. Thulemi sakkutooqarfik Kalaallit Nunaanni kisimi sakkutooqarfiuvoq. Illersorneqarnissamik isumaqatigiissummi artikel II-mi aalajangersakkat illersornissaqarfinnik nutaanik pilersitsinerni atortuutinneqassapput. 2. Kongeriget Danmarks flag, Grønlands flag og De Forenede Staters flag vajer over Thulebasen. For at styrke samarbejdet om varetagelsen af Thule-basens beskyttelse og indre sikkerhed bistår danske og grønlandske myndigheder, efter anmodning og som det skønnes passende, de amerikanske myndigheder i overensstemmelse med eksisterende aftaler og ordninger. TabelIndhold Tabel TraktatTabel Traktat 2. The flag of the Kingdom of Denmark, the flag of Greenland and the flag of the United States shall fly over Thule Air Base. To facilitate cooperation concerning the protection and internal security of Thule Air Base, Danish and Greenland authorities shall assist the United States authorities as requested and appropriate, and consistent with existing agreements and arrangements. 2. Kunngeqarfiup Danmarkip erfalasua, Kalaallit Nunaata erfalasua Amerikamilu Naalagaaffeqatigiit erfalasuat Thulemi sakkutooqarfimmi amoqqassapput. Thulemi sakkutooqarfiup illersorneqarnissaata iluminilu isumannaatsuunissaata isumagineqarnera sakkortusarniarlugu danskit kalaallillu pisortaaasa qinnuigineqarnertik tamanit pissutsit naapertorlugit naleqqussorisamik amerikamiut pisortaat ikiussavaat isumaqatigiissutit ulluinnarnilu ingerlatsinerit atuuttut naapertorlugit. Afslutning Aftalen trådte i kraft den 6. august 2004 i medfør af artikel 4. Afslutning UnderskriftGruppe Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! UnderskriftGruppe

69 Retsinformation side 69 af 99 Anordning (AND H) Meta Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! Meta Titel Anordning om... Titel Element, der automatisk indføres i de dokumenter, hvor det skal påføres. Hymne VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Hymne Indledning I medfør af 2, stk. 2, i lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende, jf. lovbekendtgørelse nr. 842 af 16. december 1991, fastsættes: Indledning Afsnit Nummer Afsnit I Afsnit Overskrift Anvendelsesområde Overskrift Kapitel Nummer Kapitel 1 Overskrift Bekendtgørelser som ikke optages i Lovtidende Overskrift ParagrafOverskrift Bekendtgørelser i medfør af lov om hold af dyr og lov om fødevarer ParagrafOverskrift Paragraf Paragrafnummer 1. Stk De i stk. 2 nævnte bekendtgørelser udstedt af ministeren for familie- og forbrugeranliggender i medfør af lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr og lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer skal ikke optages i Lovtidende. Stk Stk Stknummer Stk. 2. De nedenfor benævnte forskrifter omfattes af anordningen. Nr Id 1) Bekendtgørelser om foranstaltninger for at Nr Stk Paragraf Kapitel Litra Id a) hindre, Litra Litra Id b) begrænse eller Litra Litra Id c) imødegå risici for udbredelse af større fysiske, kemiske eller mikrobiologiske forureninger i fødevarer eller animalske biprodukter, herunder begrænsning af og forbud mod import og eksport af fødevarer eller animalske biprodukter. Litra

70 Retsinformation side 70 af 99 UnderskriftGruppe Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! UnderskriftGruppe

71 Retsinformation side 71 af 99 Ikrafttrædelsesanordning - Grønland/Færøerne (ANG I) Meta Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! Meta Titel Anordning om ikrafttræden for Grønland og Færøerne af... Titel UnderTitel (Registrering af anpartsselskaber og oprettelse af Den Supplerende Fond for Olieskadeerstatning) UnderTitel Hymne VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Hymne Indledning I medfør af 4 i lov nr. 886 af 3. december 1997 om ændring af lov om skibsregistrering og søloven og 3 i lov nr af 19. december 2003 om ændring af søloven bestemmes: Indledning Afsnit Nummer Afsnit I Overskrift Ikrafttræden for Grønland Overskrift Kapitel Nummer Kapitel 1 Overskrift Anvendelsesområde Overskrift ParagrafOverskrift Den Supplerende Fond ParagrafOverskrift Paragraf Paragrafnummer 1. Stk 2 i lov nr. 886 af 3. december 1997 om ændring af lov om skibsregistrering og søloven sættes i kraft for Grønland. Stk Stk Stknummer Stk. 2. Den supplerende Fond for Olieskadeerstatning dækker ikke følgende områder: Nr Id 1) Quitarnnanoq Litra Id a) Quitarnnanoq nemzeti og Litra Litra Id b) Quitarnnanoq bukk. Litra Nr Stk Paragraf Paragraf Paragrafnummer 2. Stk Anordningen træder i kraft den 1. januar Stk Paragraf Kapitel Afsnit

72 Retsinformation side 72 af 99 UnderskriftGruppe Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! UnderskriftGruppe

73 Retsinformation side 73 af 99 sanordning Meta Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! Meta Titel Anordning om ændring af anordning om... Titel UnderTitel (sanordning) UnderTitel Hymne I tilfælde, hvor undertitel indsættes i vinduet ved oprettelse af dokumentet, vil der automatisk blive sat parentes om undertitlen. I tilfælde, hvor elementet UnderTitel tilføjes manuelt fra dokumenthandlingsruden, vil der ikke være parentes om undertitlen. Dette skal man derfor selv gøre, på samme måde som det ses i dette eksempel. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Hymne CentreretParagraf Paragrafnummer 1 Paragrafindledning I Anordning nr. 267 af 15. april 2005 om at visse forskrifter inden for økonomi- og erhvervsministerens område ikke indføres i Lovtidende, foretages følgende ændringer: Paragrafindledning snummer Nummer 1. Definition ÆndretBestemmelse 1, nr. 2 og 3, ophæves. Definition saktion saktion Rykningsklausul Nr. 4-6 bliver herefter til nr Rykningsklausul snummer snummer Nummer 2. Definition Efter ÆndretBestemmelse Afsnit II indsættes: Definition saktion Afsnit Nummer Afsnit III Overskrift Pelsdyr Overskrift Kapitel Nummer Kapitel 5 Overskrift Generelle bestemmelser Overskrift ParagrafOverskrift Pasning og pleje ParagrafOverskrift Paragraf Paragrafnummer 12. Stk For så vidt angår pladskravene skal der ved udformning, etablering og vedligeholdelse af indhegninger, bygninger, bure og udstyr til pelsdyr lægges vægt på følgende:alle pelsdyr skal til enhver tid have adgang til drikkevand og skal dagligt fodres med et tilstrækkeligt, nærende, hygiejnisk og afbalanceret foder. Stk Stk Stknummer Stk. 2. For så vidt angår pladskravene skal der ved udformning, etablering og vedligeholdelse af indhegninger, bygninger, bure og udstyr til pelsdyr lægges vægt på følgende:

74 Retsinformation side 74 af 99 Afsnit Nr Id 1) Det skal sikres, at indhegninger og bygninger til enhver tid - i overensstemmelse med de artsspecifikke behov - giver pelsdyrene tilstrækkelig plads til: Nr Stk Paragraf Kapitel Litra Id a) at udføre deres normale bevægelsesadfærd, Litra Litra Id b) at udføre pelspleje uden vanskeligheder Litra Litra Id c) at ligge ned, hvile, indtage sovestillinger og Litra Litra Id d) frit strække lemmerne og rejse sig op. Litra saktion snummer CentreretParagraf IkraftCentreretParagraf Paragrafnummer 2 Stk Anordningen træder i kraft den 23. oktober Stk IkraftCentreretParagraf UnderskriftGruppe Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! UnderskriftGruppe

75 Retsinformation side 75 af 99 Hovedcirkulære med paragraffer (CIR H) Meta Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! Meta Titel Cirkulære om... Titel Cirkulærer kan laves både med 1 og 2 spalter. Om det skal være med 1 eller 2 spalter skal man vælge ved oprettelsen af dokumentet. I Lex Dania editor vil disse have samme udseende og opbygning. Det er således kun i PDF preview, at man vil kunne se forskellen, hvorfor der ikke er lavet eksempel for hver af dem. Indledning I medfør af 1, stk. 2, og 3, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 1. september 1986 bestemmes: Indledning Afsnit Nummer Afsnit I Afsnit Overskrift Generelle bestemmelser Overskrift Kapitel Nummer Kapitel 1 Overskrift Udstedelse af pas Overskrift ParagrafOverskrift Omfattet personkreds ParagrafOverskrift Paragraf Paragrafnummer 1. Stk Pas må kun udstedes til personer, der har dansk indfødsret, jf. dog pasbekendtgørelsens og udlændingebekendtgørelsens 6-7. Stk Stk Stknummer Stk. 2. Det er i almindelighed tilstrækkeligt bevis for dansk indfødsret, at pasansøgeren ifølge: 1) det sidst udstedte pas eller ifølge original dåbs- eller navneattest (fødselsattest ved fødsel i de sønderjyske landsdele) er født i Danmark, medmindre særlige omstændigheder tyder på, at den pågældende ikke er født af danske forældre, for eksempel: a) ansøgerens navn, eller b) øvrige oplysninger. Stk Paragraf Kapitel Kapitel Nummer Kapitel 9 Overskrift Ikrafttræden Overskrift Paragraf Paragrafnummer 28. Stk Cirkulæret træder i kraft den 1. januar Stk Stk Stknummer Stk. 2. Cirkulære nr. 81 af 21. september 2004 om pas m.v. ophæves. Stk Stk Stknummer Stk i cirkulære nr. 127 af 27. august 1987 om pas m.v. finder fortsat anvendelse på pas, der er udstedt før den 1. marts Stk Paragraf Kapitel UnderskriftGruppe Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! UnderskriftGruppe

76 Retsinformation side 76 af 99

77 Retsinformation side 77 af 99 Hovedcirkulære uden paragraffer Meta Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! Meta Titel Cirkulære om... Titel FormateretTekst FormateretTekstIndhold Cirkulærer kan laves både med 1 og 2 spalter. Om det skal være med 1 eller 2 spalter skal man vælge ved oprettelsen af dokumentet. I Lex Dania editor vil disse have samme udseende og opbygning. Det er således kun i PDF preview, at man vil kunne se forskellen, hvorfor der ikke er lavet eksempel for hver af dem. Generelle bemærkninger 1. Finansministeriet har med Forbundet Kommunikation og Sprog indgået vedlagte overenskomst af 21. september 2011 for korrespondenter i staten. 2. De ansatte er omfattet af en række generelle aftaler indgået mellem Finansministeriet og centralorganisationerne. Disse aftaler er hovedsageligt oplistet i bilag 1. Dette udelukker dog ikke, at de ansatte kan være omfattet af andre generelle aftaler indgået mellem de samme parter. 3. Til overenskomsten er der knyttet følgende bilag: Bilag 1: Generelle aftaler. Bilag 2: Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv. Bilag 3: Eksempler på kriterier til anvendelse ved de lokale forhandlinger om fastsættelse af kvalifikations- og funktionstillæg. 4. Lønninger og tillæg i overenskomsten og bilagene er anført i grundbeløb pr. 1. oktober 1997, medmindre andet fremgår. 5. Overenskomsten er bygget op omkring 6 kapitler, hvorefter bestemmelserne er placeret under relevant overskrift: Nr Id 1) Overenskomstens område mv. Nr Nr Id 2) Løn mv. Nr Modsat cirkulærer med paragraffer, der er strukturerede, er cirkulærerne uden paragraffer formatererde, se pkt Dette betyder, at de skal laves i FormateretTekst, hvor opsætning og typografi vælges fra rullegardinet i dokumenthandlingsruden. Se yderligere i afsnit Nr Id 3) Arbejdstid Nr Nr Id 4) Fravær Nr Nr Id 5) Opsigelse og afsked Nr Nr Id 6) Øvrige bestemmelser Nr Cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, er opført som bemærkning til denne bestemmelse. Andre bemærkninger er opført forrest i cirkulæret under Generelle bemærkninger. Uanset placeringen er bemærkningerne Finansministeriets bemærkninger og ikke en del af aftaleteksten. Ikrafttræden Cirkulæret har virkning fra 1. april Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 18. marts 2009 om overenskomst for korrespondenter i staten (Perst. nr ). FormateretTekstIndhold FormateretTekst

78 Retsinformation side 78 af 99 UnderskriftGruppe Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! UnderskriftGruppe

79 Retsinformation side 79 af 99 scirkulære med paragraffer (CIR Æ) Meta Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! Meta Titel Cirkulære om ændring af cirkulære om... Titel UnderTitel (Til politiet og kommunerne) UnderTitel Cirkulærer kan laves både med 1 og 2 spalter. Om det skal være med 1 eller 2 spalter skal man vælge ved oprettelsen af dokumentet. I Lex Dania editor vil disse have samme udseende og opbygning. Det er således kun i PDF preview, at man vil kunne se forskellen, hvorfor der ikke er lavet eksempel for hver af dem. CentreretParagraf Paragrafnummer 1 Paragrafindledning I cirkulære nr. 109 af 14. december 2006 om kørekort, foretages følgende ændringer: Paragrafindledning snummer Nummer 1. Definition ÆndretBestemmelse Afsnit I affattes således: Definition saktion Afsnit Nummer Afsnit I Overskrift Kørekort Overskrift Kapitel Nummer Kapitel 1 Overskrift Generelle bestemmelser Overskrift ParagrafOverskrift Udstedelse af kørekort ParagrafOverskrift Paragraf Paragrafnummer 1. Stk Politiet udsteder kørekort. Stk Stk Stknummer Stk. 2. Til erhvervelse af kørekort skal opfyldes følgende betingelser: Nr Id 1) være fyldt 18 år, og Nr Nr Id 2) være bosiddende i Danmark Litra Id a) på tidspunktet for udstedelsen af kørekortet, eller Litra Litra Id b) på tidspunktet for bestået teoriprøve og køreprøve. Litra Nr Stk Paragraf Kapitel Afsnit saktion

80 Retsinformation side 80 af 99 snummer snummer Nummer 4. Definition I ÆndretBestemmelse stk. 4 og 5«Definition saktion saktion 63, stk. 3, indsættes efter»udrejser, jf. dog snummer snummer Nummer 5. Definition I ÆndretBestemmelse 63 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: Definition saktion Stk. 5. Er en kørekortindehaver i besiddelse af et gyldigt dansk kørekort, kan et gyldigt udenlandsk kørekort dog udleveres, uden det danske kørekort samtidig afleveres, såfremt denne kan dokumentere eller sandsynliggøre, at 1) vedkommende jævnligt har behov for at opholde sig midlertidigt i sit hjemland, og 2) det pågældende hjemland ikke accepterer et dansk kørekort for egne statsborgere, der opholder sig midlertidigt i landet. saktion Rykningsklausul Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7. Rykningsklausul snummer CentreretParagraf IkraftCentreretParagraf Paragrafnummer 2 Stk Cirkulæret træder i kraft den 1. maj Stk IkraftCentreretParagraf UnderskriftGruppe Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! UnderskriftGruppe

81 Retsinformation side 81 af 99 scirkulære uden paragraffer (CIR Æ) Meta Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! Meta Titel Cirkulære om ændring af cirkulære om... Titel FormateretTekst FormateretTekstIndhold 1. Hvert år i januar måned udskrives meddelelsesbreve til modtagere af børnefamilieydelse, indeholdende oplysning om antallet af børn, satser samt hvert kvartals udbetalingsbeløb. Fra og med 2004 ændres formen for denne underretning. Der vil således ikke længere blive udsendt det årlige meddelelsesbrev, men Told Skat vil i stedet orientere i dagspressen om de generelle satser for børnefamilieydelsen. en er nærmere beskrevet bl.a. i orientering af Folketingets Skatteudvalg, folketingsåret , alm.del. bilag 440 af 3. juni Udsendelse af et årligt meddelelsesbrev er omtalt i cirkulære nr. 148 af 17. december 1986 om lov om en børnefamilieydelse punkt 11, 2. afsnit, 1. pkt. Under hensyn til omlægningen af meddelelsesformen affattes dette pkt. således:»første gang en beløbsmodtager findes berettiget, gives der beløbsmodtageren meddelelse om udbetaling«. 3. Cirkulære nr. 148 vil blive erstattet af en ajourført vejledning om børnefamilieydelsen. FormateretTekstIndhold FormateretTekst UnderskriftGruppe Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! UnderskriftGruppe

82 Retsinformation side 82 af 99 Cirkulæreskrivelse (CIS) Meta Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! Meta Titel Cirkulæreskrivelse om... Titel FormateretTekst FormateretTekstIndhold selementet kan med fordel også bruges i FormateretTekstIndhold, da det giver en pæn og struktureret opstilling af en punkter. Skrivelse til samtlige kommuner om nye opgaver på vielsesområdet - kompetencen til at dispensere fra en række ægteskabsbetingelser Med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 overgår statsamternes opgaver på vielsesområdet til kommunerne. Dette drejer sig om følgende opgaver: Pind Id - Sager om aldersdispensation. Pind Pind Id - Sager om dispensation fra kravet om samtykke fra forældre/værge. Pind Pind Id - Sager om dispensation fra kravet om»lovligt ophold«i Danmark. Pind Pind Id - Sager om anerkendelse af udenlandske skilsmisser. Pind Ovennævnte ændringer gør det nødvendigt at ændre Ægteskabserklæringen og Partnerskabserklæringen. Familiestyrelsen vil snarest kontakte forlagene herom. Familiestyrelsen vil i samarbejde med Socialministeriet og Integrationsministeriet udarbejde en vejledning om håndteringen af vielsessager, hvor der opstår mistanke om, at der er tale om et tvangsægteskab. FormateretTekstIndhold FormateretTekst UnderskriftGruppe Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! UnderskriftGruppe

83 Retsinformation side 83 af 99 Skrivelse (SKR) Meta Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! Meta Titel Skrivelse om... Titel FormateretTekst FormateretTekstIndhold Bekendtgørelserne nr af 25. november 2005 og nr. 638 af 15. juni 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område afløses af vedlagte bekendtgørelse. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Pind Id - Retssikkerhedsloven gælder ved administration af reglerne om fleksydelse. Pind Pind Id - Opholdskommune for personer med bopæl i udlandet Pind Ønsker forældrene en dagtilbudsplads i en af beskæftigelseskommunerne, er det Familiestyrelsens opfattelse, at forældrene selv kan vælge, i hvilken kommune, pladsen ønskes. Den kommune, hvor forældrene ønsker en dagtilbudsplads, har således pligt til at optage barnet i dagtilbud og betale tilskud til dagtilbuddet på tilsvarende vis som for kommunens øvrige borgere. Ønsker forældrene efter reglerne om frit valg over kommunegrænserne en dagtilbudsplads i en anden kommune end i de to beskæftigelseskommuner, er det Familiestyrelsens opfattelse, at betalingskommunen vil være den af de to beskæftigelseskommuner, hvortil forældrene henvender sig angående plads i dagtilbud over kommunegrænsen. Indberetning til ankestyrelsen om sager ved domstolene. Som 62 er indsat en bestemmelse om, at en kommune skal indberette til Ankestyrelsen, når der er udtaget stævning mod kommunen i en sag inden for det sociale eller beskæftigelsesmæssige område, og når dommen foreligger. Indberetningen er væsentlig for Ankestyrelsens koordinering af praksis og giver samtidig styrelsen mulighed for at overveje at indtræde i retssagen. FormateretTekstIndhold FormateretTekst UnderskriftGruppe Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! UnderskriftGruppe

84 Retsinformation side 84 af 99 Vejledning (VEJ) Meta Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! Meta Titel Vejledning om... Titel FormateretTekst FormateretTekstIndhold Afsnit I Dødsattester Kapitel 1 Dødsattesten generelt Dødsårsag Elektronisk indberetning af dødsattester bliver mulig fra 1. november 2006 og obligatorisk fra den 1. januar I en overgangsperiode fra 1. november 2006 til 31. december 2006 kan der benyttes en papirblanket, som er vist i bilag B. Blanketten kan rekvireres hos Sundhedsstyrelsen. Dødsattesten er dels et juridisk dokument, dels en primær kilde for statistisk og medicinsk forskning. Det er derfor vigtigt, at oplysninger, der påføres dødsattesten, er korrekte og fuldstændige. Ved elektronisk indberetning vil side 1 komme til at findes i både elektronisk form og papirform. Pind Id - Ved ligsynet kan papirblanketten anvendes til at udfylde side 1a, der underskrives og følger med liget til begravelsesmyndighederne. En kopi fremkommer ved gennemslag, og denne kan anvendes som kladde for den elektroniske indberetning. Pind Pind Id - Alternativt udfyldes den elektroniske side 1b, hvorefter papirversion printes og underskrives, og følger med liget. Pind Ved naturlig død forstås død som følge af sygdom eller alderdom, ved ikke-naturlig død forstås død som følge af ydre påvirkning. Kan dødsmåden ikke kan fastslås med sikkerhed, angives denne som uoplyst. Til hver af grupperne for ikke-naturlig død findes et sæt koder, der skal anvendes ved udfyldelse af dødsattestens Del I som angivet ovenfor.ved ikke-naturlig død skal dødsfaldet altid indberettes til politiet m.h.p. evt. retslægeligt ligsyn. Det gælder også dødsfald, som indtræder længe efter et ulykkestilfælde som f.eks. et fald, og hvor den umiddelbare dødsårsag er lungebetændelse. Dødsmåden skal korrekt anføres som Ulykke, idet skaden antages at være den begivenhed, der direkte førte til den umiddelbare dødsårsag. FormateretTekstIndhold FormateretTekst

85 Retsinformation side 85 af 99 UnderskriftGruppe Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren UnderskriftGruppe

86 Retsinformation side 86 af 99 Afgørelse (AFG) Meta Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! Meta Titel Kendelse Titel FormateretTekst A FormateretTekstIndhold afsagt af Tvistighedsnævnet den 21. februar 2011 i sag Malerforbundet v/faglig sekretær Søren Kjærsgaard mod B I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Linda Rudolph Greisen og chefkonsulent Lise Bardenfleth (begge DA) samt advokat Ane Kristine Lorentzen og konsulent Gert Svendsen (begge LO). Som særlige sagkyndige medlemmer deltog konsulent Niels Håkonsen, Danske Malermestre og hovedkasser Ib Hansen, Malerforbundet. Mellem klageren, A, født den 23. juli 1990, og indklagede, B blev den 22. januar 2008 indgået uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som bygningsmaler med uddannelsesperiode fra den 4. februar 2008 til den 26. maj Denne sag drejer sig om et pensionsbeløb. A har ved sin organisation, Malerforbundet i Danmark, ved klageskrift modtaget den 3. marts 2010 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at B tilpligtes til A at betale ,60 kr. med tillæg af procesrente fra afholdelsen af forligsmøde den 7. september B har påstået frifindelse og henvist til, at kravet er afregnet. Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 3. februar A har givet møde for nævnet og redegjort for sagen og sit krav, der ikke er afregnet af B. B har ikke givet møde for nævnet. Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat Således som sagen er oplyst, er der ikke grundlag for at tilsidesætte A s krav, der derfor tages til følge. T h i b e s t e m m e s: B skal til A betale ,60 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. september 2009 Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne kendelses afsigelse. Hver part bærer sine egne omkostninger. Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse. For udskriftens rigtighed Sekretariatet for Tvistighedsnævnet den 21. februar 2011 FormateretTekstIndhold FormateretTekst

87 Retsinformation side 87 af 99

88 Retsinformation side 88 af 99 Dom (DOM) Meta Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! Meta Titel Pension - Højesterets dom - kroniske smerter - afslag på højeste pension Titel UnderTitel (SM P fra Ankestyrelsen) UnderTitel Resume Resumé Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens og kommunens afgørelser om ikke at tilkende højeste førtidspension. Ansøger havde siden 1994 lidt af kroniske smerter. Højesteret fastslog, at efter de uoverensstemmende lægelige vurderinger af ansøgerens erhvervsevne sammenholdt med oplysningerne om hendes daglige gøremål, var der ikke det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens skøn, og der fandtes heller ikke at være oplysninger, der gav det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte skønnet udøvet af kommunen. Højesteret frifandt derfor Ankestyrelsen og kommunen. Resume FormateretTekst FormateretTekstIndhold Tabel TabelIndhold Afgørelse truffet Ankestyrelsen af: J.nr.: Afgørelsesdato: Udsendelsesdato: Lovgivning, afgørelsen vedrører: lov om højeste mellemste forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr af 19. december , stk TabelIndhold Tabel Sagsfremstilling Sagen angik en kvinde, der var født i 1947, og som havde været ansat som sygehjælper fra 1966 til sygemelding i Der var degenerative forandringer i lænderyggen, men der var ikke tegn på discusprolaps eller påvirkning af nerverødderne. Generne på grund af arvævsdannelsen var ikke med sikkerhed af varig karakter, da Ankestyrelsen traf afgørelse i februar Ankestyrelsen tiltrådte derfor nævnets afgørelse om tilkendelse af førtidspension i medfør af 14, stk. 3 nr. 1, herunder at sagen blev taget op til ny vurdering om 2 år. Kommunen traf efterfølgende i januar 2000 afgørelse om, at kvinden var berettiget til mellemste førtidspension fra 1. december 1999, men at hun fortsat ikke havde ret til højeste pension. Ankestyrelsen tilkendte den 31. januar 2001 kvinden mellemste førtidspension fra 1. maj Ankestyrelsen fandt dog ikke kvinden berettiget til højeste førtidspension.

89 Retsinformation side 89 af 99 Kvinden udtog stævning mod Ankestyrelsen, men Vestre Landsret frifandt den 25. juni 2002 Ankestyrelsen og kommunen med følgende begrundelse Det fremgår af Den Sociale Ankestyrelses afgørelser, at ankestyrelsen har lagt vægt på de helbredsmæssige oplysninger og oplysningerne om mulighederne for aktivering, revalidering eller behandling. Der er desuden taget hensyn til oplysningerne om uddannelse og hidtidig virksomhed, alder og beskæftigelsesmuligheder. Også kommunen har lagt vægt på de lægelige udtalelser. Efter de uoverensstemmende vurderinger af sagsøgerens erhvervsevne, som fremgår af de lægelige oplysninger, sammenholdt med oplysningerne om de daglige gøremål, sagsøgeren er i stand til at varetage, foreligger der ikke et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens skøn, hvorefter sagsøgerens erhvervsevne på tilkendelsestidspunktet ikke kan anses for ubetydelig i ethvert erhverv. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om sådanne forandringer i sagsøgerens funktionsevne, at der er fornødent grundlag for at tilsidesætte det skøn, der er udøvet af Viborg kommune. Landsretten tager derfor de sagsøgtes påstande om frifindelse til følge. Kvinden ankede til Højesteret. Højesteret afsagde dom den 31. januar Af dommen fremgår Supplerende sagsfremstilling NN Kommune har den 20. august 2003 tilkendt kvinden højeste førtidspension fra den 1. juni 2003 med følgende begrundelse»deres erhvervsevne er nedsat til det ubetydelige i ethvert erhverv på grund af fysisk eller psykisk invaliditet, og tilstanden er stationær. Der (er) indhentet generel helbredserklæring fra nn, speciallægeerklæring fra nn samt journaludskrifter fra Sygehus. Det fremgår af begge lægeerklæringerne, at der nu er objektive fund ved undersøgelse af venstre ben og lænd. Der beskrives lammelse af fodens dorsalreflektion samt muskelsvind af venstre underben. Der beskrives ligeledes en forværring af Deres tilstand som følge af operation i underlivet. Med baggrund i disse fund skønner Nævnet, at Deres helbredstilstand er varigt forværret, og at Deres erhvervsevne er ophævet eller nedsat til det ubetydelige i ethvert erhverv.«forklaringer Til brug for Højesteret var der afgivet forklaringer af overlæge nn, speciallæge i neuromedicin nn, speciallæge i neurokirurgi nn samt ekspeditionssekretær nn. Overlæge nn, Smerteklinikken, nn Sygehus, har forklaret bl. a., at når han i journaltilførslen af 14. april 1999 har anført, at det er urealistisk, at appellanten kunne hjælpes tilbage til arbejdsmarkedet, har han ment, at hun ikke kunne vende tilbage til et fuldtidsjob. Han rådede hende derfor til at tale med kommunen om at få pensionen forhøjet fra almindelig førtidspension til mellemste førtidspension, som han dengang mente, at hun burde kunne få efter gældende praksis. Elektrodebehandlingen havde medført en bedring af hendes tilstand. Den havde nemlig lindret hendes smerter så meget, at hun var i stand til at sove tre timer pr. nat, men behandlingen havde ikke taget alle hendes smerter. Hun er i en livslang behandling. Han har senest set hende i smerteklinikken den 5. september 2002 og talt med hende i telefonen den 15. oktober Der er sket en klar forværring over tid af hendes tilstand. Elektrodebehandlingen var for appellanten et alternativ til medicinsk behandling, fordi hun ikke kunne tåle medicinen. Speciallæge i neuromedicin nn, nn Sygehus, har forklaret bl.a., at han har undret sig over, at laseque blev fundet negativ ved overlæge nn s undersøgelse den 27. februar 1998, når den ved alle tidligere undersøgelser var fundet positiv. Han kan ikke give nogen forklaring herpå, da det ikke er ham, der har foretaget undersøgelsen. En negativ laseque betyder, at der ikke er tryk på nerveroden. I relation til lægekonsulentens svar af 8. november 1999 har han forklaret, at det ikke har nogen betydning, om der er atrofi, fordi atrofi ikke hører med til den sygdom, som appellanten lider af. Appellantens smertetilstand forhindrer hende ikke i at kunne cykle. Til uddybning af sin erklæring af 2. april 1997 har han forklaret, at der ikke var gået så lang tid efter operationen, at en bedring var udelukket som følge af behandling af patientens

90 Retsinformation side 90 af 99 smertetilstand eller som en spontan bedring. Først efter 1 år kan man vurdere, om en tilstand er stationær. Retrospektivt kan man se, at appellantens tilstand ikke har ændret sig siden 1997, men det kunne man ikke sige på det tidspunkt. Speciallæge i neurokirurgi nn, nn, har forklaret bl.a., at han frarådede appellanten at blive opereret igen, da det er hans erfaring, at en ny operation kun vil forværre tilstanden, fordi der vil komme yderligere arvæv. Tilstanden efter første opration var en varig tilstand. Efter ca. 1/2 år kan man vurdere, om en tilstand er stationær. Han opfordrede appellanten til at søge pension, da han ikke kunne forestille sig, hvilket erhverv hun ville kunne bestride. Hun var så forpint af smerter, at det var begrænset, hvad hun kunne foretage sig. Hans vurdering bygger på mange års erfaring. Det kan ikke udelukkes, at der kan ske en bedring efter 1/2 år, men han tror ikke meget på det. Ekspeditionssekretær nn har forklaret bl.a., at da nn Kommune i 1996 tog stilling til appellantens erhvervsevne, overvejede man mulighederne for revalidering, men vurderede, at hun ikke kunne udnytte sin skønnede resterhvervsevne til at komme tilbage på arbejdsmarkedet til fuldt selverhverv. Skønnet blev foretaget, uden at man forinden havde foretaget arbejdsprøvning eller undersøgt mulighederne for revalidering eller andre foranstaltninger. Appellanten nåede således ikke at begynde på et påtænkt arbejdsprøvningsforløb, fordi socialrådgiver på nn Sygehus, havde meddelt, at appellanten havde været til scanning på nn Sygehus. Foranlediget af dette er der den 5. december 1996 noteret følgende i kommunens journalark»opringning fra nn, Sygehus Det oplyses, at appellanten har været til scanning på nn Sygehus. Hendes helbredsmæssige situation er af en sådan karakter, at man finder hende berettiget til mindst mellemste FTP. Revalidering er udelukket. Hun vil ikke kunne gennemføre en afprøvning på nn. Der vil kunne indhentes speciallægeerklæring fra overlæge nn., neurologisk afd., nn Sygehus.«Nn Kommune skønnede i januar 2000, at appellanten havde en resterhvervsevne på 1/3, og at den ikke var tilstrækkelig til at bringe hende tilbage på arbejdsmarkedet til fuldt selverhverv. Man skønnede herved med baggrund i det tidligere forløb, at det var urealistisk med arbejdsprøvning og revalidering, herunder med henblik på et flexjob, da der var sket en forværring af hendes tilstand. Det fremgår ikke af det skriftlige materiale, om hun er blevet tilbudt et skånejob, men man har ikke skønnet, at det var relevant. Skønnet om, hvorvidt der var en resterhvervsevne på 1/3, er udøvet uafhængig af, om der rent faktisk findes job på arbejdsmarkedet tilpasset denne situation. Højesterets begrundelse og resultat: Afgørelse»Af de grunde, der er anført af landsretten, og da heller ikke de oplysninger, der er fremkommet for Højesteret, giver det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 31. januar 2001 eller nn Kommunes afgørelse af 18. januar 2000, stadfæster Højesteret dommen. Landsrettens dom stadfæstedes.«formaterettekstindhold FormateretTekst

91 Retsinformation side 91 af 99 Endelig administrativ afgørelse (KEN) Meta Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! Meta Titel Pressenævnets kendelse i sag... Titel Resume er et element, der går igen i flere af forskrifterne i afgørelsesfamilien. I HTML og PDF vil det fremgå som en boks på grå baggrund umiddelbart under forskriftens titel. Det skal fremgå af teksten i elementet, at der er tale om et resumé, som det er vist i eksemplet her. Resume Resumé Klager en person klagede over artiklen KVINDERNE ER MEGET VOLDELIGE i Ekstra Bladet. Pressenævnets formand udtaler: Fristen for klager over tilsidesættelse af god presseskik er fire uger efter offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven 34, stk. 2. Da klagen vedrører en artikel bragt den 31. juli 2011, og nævnet først har modtaget klagen den 6. september 2011, er klagen indgivet efter klagefristens udløb.klagen over Ekstra Bladet afvises derfor som for sen, jf. medieansvarsloven 43, stk. 3. Resume FormateretTekst FormateretTekstIndhold [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen KVINDERNE ER MEGET VOLDELIGE i Ekstra Bladet den 31. juli 2011, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen er modtaget i Pressenævnet den 6. september [Klager] har til støtte for klagen bl.a. anført, at hun indvilligede i at deltage i de dengang journaliststuderendes hovedopgave. Hun afviste efterfølgende at medvirke i en artikel i Ekstra Bladet. Alligevel fremgår hendes udtalelser til hovedopgaven af artiklen i avisen. Pressenævnets formand udtaler: Fristen for klager over tilsidesættelse af god presseskik er fire uger efter offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven 34, stk. 2. Da klagen vedrører en artikel bragt den 31. juli 2011, og nævnet først har modtaget klagen den 6. september 2011, er klagen indgivet efter klagefristens udløb. Klagen over Ekstra Bladet afvises derfor som for sen, jf. medieansvarsloven 43, stk. 3. Afgjort den 6. september 2011 FormateretTekstIndhold FormateretTekst

92 Retsinformation side 92 af 99 Udtalelse (UDT) Meta Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! Meta Titel Udtalelse afgivet af Undervisningsministeriet om... Titel FormateretTekst FormateretTekstIndhold På given foranledning har Undervisningsministeriet i brev af 15. april 2011, j.nr J.261, til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse, udtalt følgende: Opnåelse af ret til præmie og bonus for indgåelse af uddannelsesaftale om en erhvervsuddannelse er betinget af, at aftalen er påbegyndt senest tre måneder efter, at aftalen er indgået, jf. 16, stk. 1, og 17, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Det følger af 52, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en uddannelsesaftale skal være skriftlig og underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er godkendt af undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Efter gældende retspraksis, herunder Tvistighedsnævnets praksis, medfører manglende skriftlighed dog ikke, at aftalen ikke er omfattet af erhvervsuddannelsesloven. Det er således ikke en betingelse for aftalens gyldighed for retsforholdet mellem eleven og virksomheden, at uddannelsesaftalen er indgået på den godkendte formular, jf. blandt andet Højesterets dom i sagen, som er omtalt i Ugeskrift for retsvæsen H. Vi kan herom desuden henvise til side 171 ff i den kommenterede erhvervsuddannelseslov (Dansk Arbejdsgiverforening, november 2010). Ministeriet kan vejledende udtale, at alle aftaler om erhvervsuddannelser, uanset formen, vil kunne udløse påbegyndelsen af fristen på tre måneder i 16, stk. 1, og 17, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Spørgsmålet, om hvorvidt der er indgået en aftale, beror på en konkret vurdering. Det afgørende er, om der ved parternes handling er blevet indgået en bindende aftale. Eksempler på aftaleformer: Ex 1. Underskrivelse af aftale Parterne har underskrevet en aftale. Det kan fx være en uddannelsesaftale, ansættelseskontrakt eller lignende. Dette vil kunne være en bindende aftale mellem parterne, hvorfor tre måneders fristen må antages at ville løbe fra dette tidspunkt. Ex 2. Brev med tilbud om ansættelse Arbejdsgiveren har sendt et tilbud om ansættelse til eleven. Såfremt dette tilbud (brev) giver eleven mulighed for at acceptere tilbuddet og derved binde arbejdsgiveren, vil der ved elevens accept kunne være indgået en bindende aftale, hvorfor tre måneders fristen vil kunne løbe fra dette tidspunkt. Ex 3. Brev med tilsagn om ansættelse Arbejdsgiveren har sendt et tilsagn om ansættelse til eleven. Tilsagnet indeholder kun en hensigtserklæring, således at eleven er klar over, at arbejdsgiveren gerne vil ansætte eleven, men ikke på nuværende tidspunkt. Der kan desuden være opstillet passende betingelser, fx at eleven gennemfører grundforløbet. Dette tilsagn kan fx formuleres som en indkaldelse til et informationsmøde, hvor elevens deltagelse alene er et udtryk for et ønske om yderligere information om en eventuel kommende arbejdsgiver. Dette vil som udgangspunkt ikke være en bindende aftale, selvom eleven tilmelder sig som mødedeltager, og tre måneders fristen vil således ikke blive påbegyndt. Ex 4. Mundtlig aftale

93 Retsinformation side 93 af 99 Parterne har indgået en mundtlig aftale, om at eleven skal starte i virksomheden som erhvervsuddannelseselev. Dette vil kunne være en bindende aftale mellem parterne, hvorfor tre måneders fristen vil kunne løbe fra dette tidspunkt. Ex 5. Jobannonce og jobansøgning Arbejdsgiveren har slået en elevstilling op og eleven har søgt stillingen. Parterne har ikke foretaget sig yderligere, hvorfor der ikke er indgået en bindende aftale og tre måneders fristen vil således ikke begynde at løbe. Der skal tages konkret stilling i hvert enkelt tilfælde. Til brug for denne vurdering kan vi henvise til praksis fra domstolene og Tvistighedsnævnet. Det tilføjes, at en aftale, som ikke opfylder formkravene ikke kan anvendes som retsstiftende i forhold til optagelse til skoleundervisning eller til virksomhedens opnåelse af lønrefusion mv. FormateretTekstIndhold FormateretTekst

94 Retsinformation side 94 af 99 Bilag (Bilaget i eksemplet er taget fra en hovedbekendtgørelse) Meta Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! Meta Titel Bekendtgørelse om... Titel Indledning Indledning Afsnit Afsnit UnderskriftGruppe Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! UnderskriftGruppe Bilag Nummer Bilag BilagIndhold FormateretTekst Bilag er formaterede dokumenter, ligegyldigt hvilken dokumenttype de oprettes til og skrives derfor som formateret tekst. Dette betyder, at typografierne fra rullegardinet i dokumenthandlingsruden kan anvendes, men ikke andre end disse. Se yderligere i pkt FormateretTekstIndhold Bilag 1 Afgrænsning af områder, hvor der i bekendtgørelsen er fastsat regler for jagt og færdsel De anvendte koordinater viser geografiske positioner i henhold til UTM zone 32 Euroref89 1. Egense Dyb: Søterritoriet afgrænses på følgende måde: Den del af Egense Dyb, som er beliggende nord for rette linjer mellem et punkt på kysten på Enebærodde ved Hals (100 meter sydøst for skellet mellem lod af matr.nr. 1p Hofmansgave Hgd., Norup, og matr.nr. 1i smst.) og position 55 31,19'N ,37'E (ved sejlrenden øst for Bågø samt nordøst for sejlrenden til Fjordmarken.). 2. Den indre del af Egense Dyb: 2.1 Søterritoriet a) Søterritoriet omkring Ægholm og Trindelen afgrænses på følgende måde: Den del af Egense Dyb, der er beliggende nordvest for en ret linie mellem det sydøstligste punkt på Vigsnæs og Drejet på Enebær Odde (ca meter sydøst for skellet mellem matr. nr. 1p Hofmansgave Hgd., Norup og matr. nr. 1b smst. ved Charlottenlund Skov). b) Søterritoriet omkring Leammer afgrænses på følgende måde: Den del af Egense Dyb, som mod øst og syd afgrænses af rette linjer mellem følgende punkter: Det sydøstligste punkt på Vigsnæs nord for Leammer Position 55 31,84 N ,05 E Position 55 31,43 N ,48 E Det sydøstligste punkt på den nu inddæmmede Romsø vest for Leammer 2.2 Landarealer a) Strandengsarealer og øer, dele af matr.nr. 1a, 1b, 1p, 1t (Ægholm) og 1u (Trindelen) Hofmansgave Hgd., Norup samt tilvækstarealer og holme beliggende indenfor eller i tilknytning til den i pkt. 2.1 afgrænsede del af søterritoriet, jf. kortbilag. b) Strandengsarealer og øer, dele af matr.nr. 1a, 1b og 1x (Kyholm)Hofmansgave Hgd., Norup samt tilvækstarealer og holme beliggende indenfor eller i tilknytning til den i pkt. 1 afgrænsede del af søterritoriet, jf. kortbilag. c) Øen Leammer, matr.nr. 1s Hofmansgave Hgd., Norup. 3. Farvandet omkring Vigelsø og Tornø: Søterritoriet afgrænses på følgende måde: a) Mod nord, vest og syd af rette linier mellem følgende punkter:

95 Retsinformation side 95 af 99 Espenøre Hage på vestsiden af Vigelsø, ca. 200 meter nord for skellet mellem matr. nr. 2 og 1a Vigelsø, Østrup. Det nordligste punkt på Hvenegårds Holm. Det vestligste punkt på Koholm. Position 55 27,24'N.10 27,52'E (syd for Vigelsø) og det vestligste punkt på Tornø. Herfra følgende kysten af Tornø i højeste, daglige vandstandslinie til det sydøstligste punkt på Tornø og en ret linie herfra til et punkt på den vestlige del af Dræby Fed, skellet mellem matr.nr. 2b og 7b Dræby By, Munkebo). b) Mod øst af en ret linie mellem det nordvestligste punkt på Dræby Fedsodde (Statshøj) og anløbsbroen ved Terneø, ca. 600 meter nordøst for skellet mellem matr.nr. 4 og 1a Vigelsø, Østrup). 4. Vigelsø Følgende landarealer på Vigelsø: a) Vigelsø, matr.nr. 1a, 1b (Store Ægholm), 1c, 1d, 2, 3 (Skalø), 4 og 5 Vigelsø, Østrup. b) Den sydlige del af Vigelsø afgrænset mod nord af skellet mellem matr. nr. 2 og 1a fra vestkysten af Vigelsø mod øst og videre fra det nordligste punkt på denne linie af en ret øst-vest gående linie til østkysten af Vigelsø. 5. Øvrige øer i Odense Fjord: Matr.nr. 1x, Hofmansgave Hgd., Norup (Kyholm), matr.nr. 80 og 81 Munkebo By, Munkebo (Roholm og Flintholm), matr.nr. 8 og 9 Vigerø-Lindø Inddæmning, Munkebo (»Sorteø«og»Mågeø«), matr.nr. 2r og 38g Gerskov By, Skeby (Dørholm og»terneø«), matr.nr. 9 og 11 Lumby Strand, Østrup (»Hasseløre«og»Hvenegårds Holm«), matr.nr. 32 Bågø Strand, Odense Jorder (»Hennings Holm«) og matr.nr. 3 Vigelsø, Østrup (Skalø)). Billede Billede Billede Billede FormateretTekstIndhold FormateretTekst BilagIndhold Se pkt om billeder. Bilag

96 Retsinformation side 96 af 99 LDe version Bilag 3 Bilag 3 - Lovtidende dokumenter med elementer Nedenfor ses det, der i de fleste tilfælde, når man arbejder i LDe, vil være det færdige produkt - tre dokumenter fra lovtidende.dk. I disse tre dokumenter er elementer fra LDe tilføjet pdf'en fra lovtidende.dk for at illustrere og skabe forståelse for opbygningen af dokumenterne i LDe. De tre dokumenter er en struktureret hovedforskrift, en struktureret ændringsforskrift og en forskrift skrevet i FormateretTekstIndhold. Det indhold i dokumenterne nedenfor, der ikke er pakket ind i elementer (årgang, nr. og dato øverst og underskrivere, journalnummer og docid nederst) ligger i elementerne Meta og Underskriftsgruppe i LDe. Disse skal ikke redigeres i LDe, men deriomd i Lex Dania klient og er derfor ikke medtaget i nedenstående illustration.

97 Retsinformation side 97 af 99 LDe version Bilag 3

98 Retsinformation side 98 af 99 LDe version Bilag 3 Se udsnit Udsnit

Retsinformation side 1 af 105 Brugervejledning LDe 2010 - version 2.6.0.0

Retsinformation side 1 af 105 Brugervejledning LDe 2010 - version 2.6.0.0 Retsinformation side 1 af 105 LDe 2010 - version 2.6.0.0 1. Lex Dania editor... 3 1.1. Æsker i æsker... 3 2. Kom i gang... 7 2.1. Systemkrav m.v.... 7 2.2. Installation og opdatering... 7 2.3. Opstart

Læs mere

Lex Dania editor Eunomia - Brugervejledning

Lex Dania editor Eunomia - Brugervejledning Lex Dania editor Eunomia - Brugervejledning Forfatter: Retsinformation, Civilstyrelsen Revisionsliste: Version 1.1 af juni 2015 > Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2

Læs mere

Retsinformation Brugervejledning df text 2003 Side 1 af 58

Retsinformation Brugervejledning df text 2003 Side 1 af 58 df text 2003 Side 1 af 58 1. DF TEXT... 3 1.1. VERSIONER... 3 1.2. OPSTART AF DF TEXT... 3 1.3. OPRETTELSE AF ET NYT DOKUMENT... 5 1.4. RETOP-FUNKTIONEN (ÅBNING AF DOKUMENTER MED HENBLIK PÅ REDIGERING)...

Læs mere

Informationsteknologi

Informationsteknologi Råd og vejledning ved rapportskrivning Indhold: 1. Start på rapport oprettelse af forside:... 2 1.1 Oprettelse... 2 1.2 Margener... 2 1.3 Skrifttype... 3 2. Øvrige dele af opgaven... 4 3. Sidehoved og

Læs mere

Orddeling. Automatisk orddeling. Manuel orddeling. Word 2010 18 thoremil.dk. Vælg fanebladet [Sidelayout] Vælg [Orddeling] Markér Automatisk orddeling

Orddeling. Automatisk orddeling. Manuel orddeling. Word 2010 18 thoremil.dk. Vælg fanebladet [Sidelayout] Vælg [Orddeling] Markér Automatisk orddeling Orddeling Automatisk orddeling Vælg [Orddeling] Markér Automatisk orddeling Manuel orddeling Vælg [Orddeling] Klik [Manuelt] For hvert ord, som vises, kan der gøres følgende: Accepter det foreslåede orddelingssted

Læs mere

Word tips til skriftlig eksamen

Word tips til skriftlig eksamen Word tips til skriftlig eksamen Indhold Word tips til skriftlig eksamen... 1 Forord...2 Sidehoved...3 Sidefod...3 Sidetal og side x af y...4 Gem som skabelon...5 Indsæt sideskift...6 Vis koder...6 Tekstformatering...7

Læs mere

Vejledning til udskrivning af etiketter/labels og konvolutter i Blåt Medlem

Vejledning til udskrivning af etiketter/labels og konvolutter i Blåt Medlem Vejledning til udskrivning af etiketter/labels og konvolutter i Blåt Medlem Blåt Medlem giver mulighed for at udskrive etiketter/labels og kuverter til medlemmerne af den enhed man er medlemsansvarlig

Læs mere

Procedure. for. udarbejdelse af lov til optagelse i Lovtidende, herunder frister - ved stadfæstelse i statsråd

Procedure. for. udarbejdelse af lov til optagelse i Lovtidende, herunder frister - ved stadfæstelse i statsråd Procedure for udarbejdelse af lov til optagelse i Lovtidende, herunder frister - ved stadfæstelse i statsråd (df text 2003- og Lex Dania klientbrugere) 2. Det er herefter ministeriets egen opgave i df

Læs mere

Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold

Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007... 1 Inddeling i afsnit... 2 Sideskift... 2 Sidetal og Sektionsskift... 3 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Brug af Word til matematik

Brug af Word til matematik Flex på KVUC, matematik C Brug af Word til matematik Word er et af de gængse tekstbehandlingssystemer der slipper bedst fra det at skrive matematiske formler. Selvfølgelig findes der andre systemer der

Læs mere

Brugervejledning. Miljøministeriet A4. Opdateret den 25. oktober 2011

Brugervejledning. Miljøministeriet A4. Opdateret den 25. oktober 2011 Brugervejledning Miljøministeriet A4 Opdateret den 25. oktober 2011 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Opret et nyt dokument... 3 Før du starter... 4 Om at arbejde med typografier:... 5 Menu: A4 - Publikation...

Læs mere

Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM

Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM En blandt mange af Family Tree Maker s styrker er evnen til at præsentere data på mange forskellige måder, og i dette skrift vil bogfunktionen blive gennemgået. Funktionen

Læs mere

Manual til Dynamicweb Februar 2010

Manual til Dynamicweb Februar 2010 Manual til Dynamicweb Februar 2010 Login... 2 Skabeloner og formater... 3 Filarkivet... 4 Lav en PDF... 5 Opret en ny side... 7 Navngiv siden... 9 Aktiver siden... 9 Sorter sider... 9 Flyt siden... 11

Læs mere

Installation Windows 7

Installation Windows 7 Du skal gøre følgende: Check om PC en har et Windows 7 logo: Logoet sidder på "kabinettet" (CPU'en/harddisken - kært barn har mange navne) hvis det er der, så følges vejledningen som er herunder. Du kan

Læs mere

Microsoft Word 2010 Huskesedler

Microsoft Word 2010 Huskesedler Microsoft Word 2010 Huskesedler Indskrivning... 3 Gem og udskriv... 4 Åbn og Luk... 5 Tastatur... 6 Mus... 9 Indsæt specielle tegn og symboler... 10 Formatering af tegn... 11 Formatering af afsnit... 12

Læs mere

Taster til arbejde med dokumenter. Oprette et nyt dokument. Åbne et dokument. Lukke et dokument. Gennemse et dokument

Taster til arbejde med dokumenter. Oprette et nyt dokument. Åbne et dokument. Lukke et dokument. Gennemse et dokument Taster til arbejde med dokumenter : Oprette et nyt dokument Åbne et dokument Lukke et dokument Opdele et dokument Gemme et dokument Afslutte Word Søge efter tekst, formatering og specielle elementer Gentage

Læs mere

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Microsoft Word 2007. thoremil.dk

Microsoft Word 2007. thoremil.dk Microsoft Word 2007 Indskrivning... 3 Gem og udskriv... 4 Åbn og Luk... 5 Tastatur... 6 Mus... 9 Indsæt specielle tegn og symboler... 10 Formatering af tegn... 11 Formatering af afsnit... 12 Punktopstilling...

Læs mere

Annemette Søgaard Hansen/www.dinwebvejleder.dk

Annemette Søgaard Hansen/www.dinwebvejleder.dk Google Docs Dokumenter Indholdsfortegnelse Værktøjer... Side 3 Menuer... Side 5 Opgave... Side 8 Få adgang til filerne fra din computer... Side 16 Vejledende løsning... Side 17 GoogleDocs Dokumenter 2

Læs mere

Microsoft. fra Word 2003

Microsoft. fra Word 2003 I denne vejledning Microsoft Word 2010 ser meget anderledes ud end Word 2003, og vi har derfor oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan komme i gang med at bruge programmet. Læs videre for at få

Læs mere

Brugervejledning. Miljøministeriet M65. Opdateret den 27. oktober 2011

Brugervejledning. Miljøministeriet M65. Opdateret den 27. oktober 2011 Brugervejledning Miljøministeriet M65 Opdateret den 27. oktober 2011 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Opret et nyt dokument... 3 Før du starter... 4 Om at arbejde med typografier:... 5 Menu: M65 -

Læs mere

Genvejstaster. Brugerfladen. Filhåndtering. Navigation i dokumentet. Aktiver adgangstaster. Aktiver genvejsmenu (højreklik)

Genvejstaster. Brugerfladen. Filhåndtering. Navigation i dokumentet. Aktiver adgangstaster. Aktiver genvejsmenu (højreklik) Genvejstaster Brugerfladen Hjælp Vis/skjul båndet Aktiver adgangstaster Afslut Word Aktiver genvejsmenu (højreklik) Udskriftslayout Kladdevisning Dispositionsvisning Hop til næste dokumentvindue Hop til

Læs mere

Lotus Notes R5/R6 tastaturgenveje

Lotus Notes R5/R6 tastaturgenveje Lotus Notes R5/R6 tastaturgenveje Udvidede genvejstaster Notes bruger udvidede genvejstaster til alle bogmærker, vinduesfaner og handlingsknapper samt til menuen Vindue. Hold ALT-tasten nede for at få

Læs mere

Sådan gør du Microsoft Word 2013

Sådan gør du Microsoft Word 2013 Microsoft Word 2013 Microsoft Word 2013 Indholdsfortegnelse Anvend skabelon... 3 Billede... 4 Dokumenthåndtering... 5 Flyt, kopier og sæt ind... 6 Flyt og kopier mellem dokumenter... 7 Gem... 8 Genbrug

Læs mere

Navigationsrude Tryk på Ctrl+F for at få vist navigationsruden. Du kan omorganisere et dokument ved at trække dokumentets overskrift i denne rude.

Navigationsrude Tryk på Ctrl+F for at få vist navigationsruden. Du kan omorganisere et dokument ved at trække dokumentets overskrift i denne rude. Startvejledning Microsoft Word 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi har oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan lære programmet at kende. Værktøjslinjen Hurtig adgang Kommandoer

Læs mere

Brugervejledning til Doc2Mail

Brugervejledning til Doc2Mail ** Brugervejledning til Doc2Mail Version 3.5 KMD Doc2Mail Indholdsfortegnelse Forord... 1-3 1 Introduktion... 1-4 2 Sådan bruger du Doc2Mail... 2-5 2.1 Doc2Mail-dialogvinduet... 2-6 2.2 Udskrivning med

Læs mere

Mini-guide for opdatering af hjemmesiden for. SOIF www.soif.dk

Mini-guide for opdatering af hjemmesiden for. SOIF www.soif.dk Mini-guide for opdatering af hjemmesiden for SOIF www.soif.dk Senest opdateret: 03-07-2009 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse 2 Lidt generelt om KlubCMS 3 Brugere/Brugergrupper 3 Sideopbygning:

Læs mere

Brugermanual 2015-01-01. ProcessManager ApS Hovmarksvej 68 DK-2920 Charlottenlund

Brugermanual 2015-01-01. ProcessManager ApS Hovmarksvej 68 DK-2920 Charlottenlund Brugermanual 2015-01-01 ProcessManager ApS Hovmarksvej 68 DK-2920 Charlottenlund T +45 40 84 44 41 Mail: info@process-manager.dk Web: www.process-manager.dk Web: www.easy-mapping.dk CVR 28 69 77 67 Side

Læs mere

VEJLEDNING TIL WORD INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Linjeafstand. side 3. 2. Margener.. side 3. 3. Sidehoved og sidefod... side 4. 4. Sidetal..

VEJLEDNING TIL WORD INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Linjeafstand. side 3. 2. Margener.. side 3. 3. Sidehoved og sidefod... side 4. 4. Sidetal.. VEJLEDNING TIL WORD VEJLEDNING TIL WORD INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Linjeafstand. side 3 2. Margener.. side 3 3. Sidehoved og sidefod... side 4 4. Sidetal.. side 5 5. Spalter.... side 5 6. Skifte ordbog.. side

Læs mere

DENNE MANUAL ER SKREVET FOR AT GIVE DIG EN GRUNDIG INTRODUKTION TIL DE FORSKELLIGE ARBEJDSGANGE I TYPO3

DENNE MANUAL ER SKREVET FOR AT GIVE DIG EN GRUNDIG INTRODUKTION TIL DE FORSKELLIGE ARBEJDSGANGE I TYPO3 TYPO3 manual DENNE MANUAL ER SKREVET FOR AT GIVE DIG EN GRUNDIG INTRODUKTION TIL DE FORSKELLIGE ARBEJDSGANGE I TYPO3 Det første afsnit, Introduktion til systemet, giver et hurtigt overblik over mulighederne.

Læs mere

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold:

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress: Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

FORMATERING AF REGNEARK

FORMATERING AF REGNEARK FORMATERING AF REGNEARK Indtil nu har vi set på, hvordan du kan udføre beregninger i dit regneark, og hvordan du kan redigere i regnearket, for hurtigt at få opstillet modellerne. Vi har derimod overhovedet

Læs mere

Typografi og layout i Word 2010

Typografi og layout i Word 2010 Ret&Rigtigt F12 Niels Erik Wille Typografi og layout i Word 2010 Papirformat og papirets orientering (højformat / bredformat) Vælges i menuen Sidelayout: Man kan vælge Retning (højformat / bredformat)

Læs mere

I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du:

I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du: VORES NORDSJÆLLAND HURTIGT I GANG MANUAL 01: Bruger HVAD INDEHOLDER DENNE MANUAL? I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du: 1. Finder Vores Nordsjælland hjemmesiden 2. Opretter

Læs mere

Manual Version 2. til oprettelse af hjemmesider for landsbyer i Rebild kommune

Manual Version 2. til oprettelse af hjemmesider for landsbyer i Rebild kommune Manual Version 2 til oprettelse af hjemmesider for landsbyer i Rebild kommune Oversigt: Login Hjemmeside...... side 3 Login Administrationsmodul... side 5 Kategorier.. side 6 Opret/rediger første side...

Læs mere

Tilpas: Hurtig adgang

Tilpas: Hurtig adgang Tilpas: Hurtig adgang Genveje, Se skærmtips Se tips Hold alt tasten nede. Og brug bogstaver Word Fanen Filer PDF dokument Brug skabelon Visninger Husk Luk ved fuldskærmsvisning Brug zoom skyder Marker,

Læs mere

Du skal nu se om din mail er kommet hjem til dig. Klik på Indbakken.

Du skal nu se om din mail er kommet hjem til dig. Klik på Indbakken. 27 Åbn en e-mail. Du skal nu se om din mail er kommet hjem til dig. Klik på Indbakken. Hvis der ikke er kommet ny post, klik på Send/mod, i den øverste linje, så leder mailprogrammet efter ny mail. Nye

Læs mere

Vejledning til NIS CMS

Vejledning til NIS CMS Vejledning til NIS CMS Med tillægsmodulet NIS CMS er det mulig at oprette og gemme dokumenter direkte i NIS (fx håndbøger, regningsliner, kvalitetsstyringsguider mv.) og binde disse tæt sammen med den

Læs mere

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress.

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet og lægge nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Tastaturgenveje i StarOffice 6.0

Tastaturgenveje i StarOffice 6.0 e i StarOffice 6.0 Appendiks til hæftet StarOffice 6.0 af Palle Bruselius Udgivet af Forlaget Libris 1 Generelle tastaturgenveje i StarOffice 6.0 Dette appendiks indeholder dels generelle tastaturgenveje

Læs mere

Genvejstaster. Brugerfladen. Filhåndtering. Navigation i præsentationen. Aktiver adgangstaster

Genvejstaster. Brugerfladen. Filhåndtering. Navigation i præsentationen. Aktiver adgangstaster Genvejstaster Brugerfladen Hjælp Vis/skjul båndet Aktiver adgangstaster Afslut PowerPoint Aktiver genvejsmenu (højreklik) Hop til næste dokumentvindue Hop til forrige dokumentvindue Filhåndtering Gem Gem

Læs mere

Annemette Søgaard Hansen/www.dinwebvejleder.dk

Annemette Søgaard Hansen/www.dinwebvejleder.dk Google Docs Regneark Indholdsfortegnelse Værktøjer... Side 3 Menuer... Side 6 Opgave... Side 13 Få adgang til filerne fra din computer... Side 19 Vejledende løsning... Side 20 GoogleDocs Regneark 2 Google

Læs mere

Skifte til Excel 2010

Skifte til Excel 2010 I denne vejledning Microsoft Excel 2010 ser meget anderledes ud end Excel 2003, og vi har derfor oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan komme i gang med at bruge programmet. Læs videre for at få

Læs mere

ASB E-mailsignatur. Figur a: eksempel. http://asb.dk/inline/services/kommunikationsforum/skabeloner/emailsignatur.aspx og hent filen asb_signatur.zip.

ASB E-mailsignatur. Figur a: eksempel. http://asb.dk/inline/services/kommunikationsforum/skabeloner/emailsignatur.aspx og hent filen asb_signatur.zip. ASB E-mailsignatur I det følgende vil det forklares, hvordan du opretter ASBs e-mailsignatur for medarbejdere. Det skal her noteres at e-mail signaturen ikke kan opsættes i webmail (webmail.asb.dk), men

Læs mere

Kort brugervejledning til DCE rapportskabelon

Kort brugervejledning til DCE rapportskabelon Kort brugervejledning til DCE rapportskabelon Indhold Indledning... 1 Installation af DCE s rapportskabelon... 1 DCE's rapportskabelon: Det grundlæggende... 1 Sådan laves en ny rapport... 2 Genvejstaster

Læs mere

Den Talende Bog. version 4.0. Mikro Værkstedet A/S

Den Talende Bog. version 4.0. Mikro Værkstedet A/S Den Talende Bog version 4.0 Mikro Værkstedet A/S Den Talende Bog : version 4.0 Mikro Værkstedet A/S Revision 1.42, 7. maj 2007 Indholdsfortegnelse Den Talende Bog... v 1. Kom godt i gang... 1 1.1. Hjælp...

Læs mere

Når du på Pro2tal Bager s hjemmeside: www.bagernettet.dk klikker på ikonet

Når du på Pro2tal Bager s hjemmeside: www.bagernettet.dk klikker på ikonet Når du på Pro2tal Bager s hjemmeside: www.bagernettet.dk klikker på ikonet kommer følgende login billede til Bagersystemet: Indtast dit brugernavn og adgangskode og tryk Enter eller klik på knappen Logon.

Læs mere

Overskrifter Vejledning til opmærkning af overskrifter til hjemmesider og i kontorprogrammer

Overskrifter Vejledning til opmærkning af overskrifter til hjemmesider og i kontorprogrammer Overskrifter Vejledning til opmærkning af overskrifter til hjemmesider og i kontorprogrammer Indholdsfortegnelse 1. Hvad er rigtige overskrifter 3 Hierarki 3 Eksempel 3 2. Hvordan gør du? 4 Hjemmesiden

Læs mere

Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress.

Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress. Wordpress manual Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting og funktioner i Wordpress, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje

Læs mere

1 af 5. Nogle. Word. funktioner. Mvh otto. Indhold. Fortryd

1 af 5. Nogle. Word. funktioner. Mvh otto. Indhold. Fortryd 1 af 5 Nogle funktioner til tekstbehandling i Meningen med vejledningen her er at kursisterne i forbindelse med større skriftlige opgaver f.eks. Historieopgaven, Mini SSO, Større Skriftlig Opgave (SSO)

Læs mere

Word 2007 Vejledning til rapportskrivning

Word 2007 Vejledning til rapportskrivning Indholdsfortegnelse Generelt om Word 2007... 2 Opsætning af dokument... 2 Afsnit... 2 Sidelayout... 3 Skrifttype... 3 Indsæt sidetal... 4 Indsæt indholdsfortegnelse... 5 Overskrift til indholdsfortegnelse

Læs mere

Sådan starter du PowerPoint vha. Start-knappen

Sådan starter du PowerPoint vha. Start-knappen Bliv en haj til IT i hverdagen 4.3 PowerPoint Microsoft PowerPoint er et præsentationsprogram, som kan bruges til at oprette flotte præsentationer, der enten kan udskrives eller afspilles på en computer.

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION

SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION I vejledningen bruger vi det gratis program Writer fra OpenOffice som eksempel til at vise, hvordan man bruger nogle helt grundlæggende funktioner i tekstbehandling.

Læs mere

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System ViKoSys Virksomheds Kontakt System 1 Hvad er det? Virksomheds Kontakt System er udviklet som et hjælpeværkstøj til iværksættere og andre virksomheder som gerne vil have et værktøj hvor de kan finde og

Læs mere

Vejledning i redigering af apotekets hjemmeside

Vejledning i redigering af apotekets hjemmeside i redigering af apotekets hjemmeside It-afdelingen Januar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 1 INTRODUKTION 3 2 ADMINISTRATION 4 3 OPBYGNING 4 SIDER 5 FIL ARKIV 6 ARTIKLER 7 ØVRIGE

Læs mere

Fotoalbum MS Word 2007

Fotoalbum MS Word 2007 Opgaven handler om at lave en rejsedagbog, hvori der indsættes billeder, anvendes sidehoved og sidefod og der anvendes fodnoter til henvisning. Samtidig anvendes forskellige typografiske formater til at

Læs mere

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper:

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper: DXP vejledning Generelt: DXP er et værktøj til at fremstille præsentationsmaterialer (foldere, brochurer, løbesedler mv.) DXP egner sig kun til mindre brochurer og lign., da den største skabelon kan rumme

Læs mere

Guide til Umbraco CMS

Guide til Umbraco CMS web Guide til Umbraco CMS Indhold Indledning 3 Kompatible browsere 3 Log ind i Umbraco 4 Content-delen 5 Indholdstræet 5 Tilføjelse af en side/sektion 7 Sortering af indhold 12 Galleri 14 Mediebibliotek

Læs mere

Easy Guide i GallupPC

Easy Guide i GallupPC Easy Guide i GallupPC Version. 6.00.00 Gallup A/S Masnedøgade 22-26 DK 2100 København Ø Telefon 39 27 27 27 Fax 39 27 50 80 Indhold SÅDAN KOMMER DU I GANG MED AT ANVENDE GALLUPPC... 2 TILFØJELSE AF UNDERSØGELSER

Læs mere

Brugervejledning. ClaroRead fra Dictus (Windows PC)

Brugervejledning. ClaroRead fra Dictus (Windows PC) Brugervejledning ClaroRead fra Dictus (Windows PC) Indholdsfortegnelse HVAD ER CLAROREAD?... 3 DOWNLOAD OG INSTALLATION... 3 DOWNLOAD AF STEMMER... 5 CLAROREAD- VÆRKTØJSLINJE... 7 AFSPIL... 7 STOP... 7

Læs mere

VEJLEDNING. Hastigheden for afspilning kan ændres og det er muligt at lave hurtig spring frem og tilbage

VEJLEDNING. Hastigheden for afspilning kan ændres og det er muligt at lave hurtig spring frem og tilbage VEJLEDNING DANDAS-TV Viewer er lavet til håndtering af TV-inspektion. (Skærm billeder og funktionalitet kan afvige fra den seneste version af programmet. DB adgang er ikke inkluderet) Programmet kan Indlæse

Læs mere

Det nye husdyrgodkendelse.dk Sagsbehandlermodulet Fra ansøgning til godkendelse V. 1.0 28/4 2011

Det nye husdyrgodkendelse.dk Sagsbehandlermodulet Fra ansøgning til godkendelse V. 1.0 28/4 2011 2. Sådan kommer du fra ansøgning til godkendelse Før du kan komme i gang med at arbejde på en miljøgodkendelse, skal du have åbnet den tilhørende ansøgning. Det gør du enten ved at indtaste skemanummer

Læs mere

Skabelonfilen er udarbejdet i Word til Windows (Office 2010) og er også afprøvet i Word til Mac.

Skabelonfilen er udarbejdet i Word til Windows (Office 2010) og er også afprøvet i Word til Mac. Nordiske Studier i Leksikografi 13 (København 2015) Brug af stilark Vi vil gerne have at alle forfattere benytter den Word-fil som redaktionen har udarbejdet og sendt ud, både forfattere og redaktører

Læs mere

Vejledning Aarhus Universitets wordskabeloner

Vejledning Aarhus Universitets wordskabeloner Vejledning Aarhus Universitets wordskabeloner Opdateret den 13. maj 2014 Indhold Introduktion... 3 Sådan opretter du et nyt dokument via menuen 'AU'... 4 Dialogboksen Dokumentoplysninger... 6 Side1: Dokumentoplysninger...

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 3. oktober, 2013 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 9 2. Sider...12 2.a. Opret side...13

Læs mere

Manual til hjemmeside i Typo3

Manual til hjemmeside i Typo3 Manual til hjemmeside i Typo3 Gode tips og genvejstaster Ét linieskift Ctrl + A Ctrl + C Ctrl + X Ctrl + V shift + enter (tasten du normalt bruger til linieskift) Markér alt Kopier Klip Sæt ind Oprettelse

Læs mere

18/11 2010 Version 2.0 Side 1 af 36

18/11 2010 Version 2.0 Side 1 af 36 Login til DJAS Gå ind på adressen http://www.djas.dk I feltet Brugernavn skrives den e-mail adresse som brugeren er registeret med i systemet. I feltet Password skrives brugerens adgangskode. Ved at sætte

Læs mere

Daglig brug af JitBesked 2.0

Daglig brug af JitBesked 2.0 Daglig brug af JitBesked 2.0 Indholdsfortegnelse Oprettelse af personer (modtagere)...3 Afsendelse af besked...4 Valg af flere modtagere...5 Valg af flere personer der ligger i rækkefølge...5 Valg af flere

Læs mere

1.0 Velkommen til manualen for Editor 1. 1.1.1 Editorens typiske udseende 1. 1.1.2 HTML-kode 1. 1.1.3 Generelle funktioner og deres ikoner 2

1.0 Velkommen til manualen for Editor 1. 1.1.1 Editorens typiske udseende 1. 1.1.2 HTML-kode 1. 1.1.3 Generelle funktioner og deres ikoner 2 1.0 Velkommen til manualen for Editor 1 1.1 Editoren 1 1.1.1 Editorens typiske udseende 1 1.1.2 HTML-kode 1 1.1.3 Generelle funktioner og deres ikoner 2 1.2 Værktøjslinjer 2 1.3 Ikoner 2 1.3.1 Liste over

Læs mere

Skrifttype og størrelse

Skrifttype og størrelse Tekstbehandling med Microsoft Word 2007 GRUNDLÆGGENDE INTRO (PC) Når du starter Word 2007, så ser du normal-skabelonen og kan straks begynde at skrive tekst. Normal-skabelonen indeholder bl.a. indstillinger

Læs mere

MountainSite Guide: Kom godt i gang

MountainSite Guide: Kom godt i gang MountainSite version 2.6 Indhold: Log in Præsentation Rediger hjemmeside Tekster Kontaktoplysninger Menulinien Billeder Pdf/Filupload Brugeradministration Indstillinger Log af Log in Når du skal bruge

Læs mere

Åbn Paint, som er et lille tegne- og billedbehandlingsprogram der findes under Programmer i mappen Tilbehør. Åbn også Word.

Åbn Paint, som er et lille tegne- og billedbehandlingsprogram der findes under Programmer i mappen Tilbehør. Åbn også Word. 75 Paint & Print Screen (Skærmbillede med beskæring) Åbn Paint, som er et lille tegne- og billedbehandlingsprogram der findes under Programmer i mappen Tilbehør. Åbn også Word. 1. Minimer straks begge

Læs mere

Skifte til OneNote 2010

Skifte til OneNote 2010 I denne vejledning Microsoft Microsoft OneNote 2010 ser meget anderledes ud end OneNote 2007, og vi har derfor oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan komme i gang med at bruge programmet. Læs videre

Læs mere

Stifinder er et program til navigere rundt med i dine mapper (biblioteker) på din computers Harddisk.

Stifinder er et program til navigere rundt med i dine mapper (biblioteker) på din computers Harddisk. Stifinder Stifinder er et program til navigere rundt med i dine mapper (biblioteker) på din computers Harddisk. Den bruges også til at Oprette, Slette, Flytte og Omdøbe, samt sortere i dem. Den traditionelle

Læs mere

TinyMCE Bruger Guide. Forord. Contents

TinyMCE Bruger Guide. Forord. Contents TinyMCE Bruger Guide Forord TinyMCE er en platformuafhængig web baseret Javascript HTML WYSIWYG (What You See Is What You Get) editor udgivet som Open Source under LGPL af Moxiecode Systems AB. Dette er

Læs mere

Brugervejledning. ClaroRead. (Mac)

Brugervejledning. ClaroRead. (Mac) Brugervejledning ClaroRead (Mac) Indholdsfortegnelse HVAD ER CLAROREAD?... 3 DOWNLOAD OG INSTALLATION... 3 DOWNLOAD AF STEMMER... 4 CLAROREAD- VÆRKTØJSLINJE... 6 AFSPIL... 6 STOP... 6 GEM TEKST SOM LYDFIL...

Læs mere

Quick guide til Condes 8.

Quick guide til Condes 8. Quick guide til Condes 8. Quick guide til Condes 8.... 1 Starte Condes:... 2 Opret poster.... 6 Opdatere post detaljer:... 7 Finjustere postcirklen.... 8 Flytte postnummer... 9 Sætte poster sammen til

Læs mere

Elektronisk spørgeskema 2009. Vejledning

Elektronisk spørgeskema 2009. Vejledning Elektronisk spørgeskema 2009 Vejledning Indberetning på Elektronisk spørgeskema for 2009 Introduktion Elektronisk spørgeskema 2009 (ESP 2009) giver Dem mulighed for at lette arbejdet i forbindelse med

Læs mere

Handlinger du kan foretage er f.eks at du kan : - Oprette, - markere og kopiere, klippe og slette filer eller mapper.

Handlinger du kan foretage er f.eks at du kan : - Oprette, - markere og kopiere, klippe og slette filer eller mapper. Guide Denne computer & Handlinger Af Frank Skibby Jensen 2003 www.3wave.dk I alt 5 Sider Handlinger du kan foretage er f.eks at du kan : Oprette, markere og kopiere, klippe og slette filer eller mapper.

Læs mere

Brugervejledning. ClaroRead fra Dictus -PC

Brugervejledning. ClaroRead fra Dictus -PC Brugervejledning ClaroRead fra Dictus -PC 1 Indholdsfortegnelse HVAD ER CLAROREAD?... 3 INSTALLATION... 3 CLAROREAD-VÆRKTØJSLINJE... 3 AFSPIL... 4 STOP... 4 GEM TEKST SOM LYDFIL... 4 INDSTILLINGER... 5

Læs mere

Kommandonavn Ændringstaster Tast Menu Accepter Alle Viste. Accepter Ændringer Accepter Alle Ændringer. Accepter Afslut

Kommandonavn Ændringstaster Tast Menu Accepter Alle Viste. Accepter Ændringer Accepter Alle Ændringer. Accepter Afslut Genvejstaster i Word 2003 Kommandonavn Ændringstaster Tast Menu Accepter Alle te Accepter Ændringer Accepter Alle Ændringer Accepter Afslut Afsnit Ned Ctrl+ Ned Afsnit Ned Udvid Ctrl+Skift+ Ned Afsnit

Læs mere

Sådan redigerer du en hjemmeside i Umbraco

Sådan redigerer du en hjemmeside i Umbraco Brugermanual til din boligafdelings hjemmeside Sådan redigerer du en hjemmeside i Umbraco Indhold Introduktion... 2 Log på Umbraco og redigér din hjemmeside... 3 Opret ny side... 7 Gem side uden at udgive/publicere

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 3. september, 2012 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 8 2. Sider... 10 2.a Opret side...

Læs mere

Mini brugermanual CMD 5.1

Mini brugermanual CMD 5.1 Mini brugermanual CMD 5.1 Kom i gang For at tilgå CMD skal du åbne en web browser og indtaste URL en på dit CMD website i adressefeltet, hvorefter dialogboksen til log in vises. 1. Indtast dit brugernavn

Læs mere

Skifte til Outlook 2010

Skifte til Outlook 2010 I denne vejledning Microsoft Microsoft Outlook 2010 ser meget anderledes ud end Outlook 2003, og vi har derfor oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan komme i gang med at bruge programmet. Læs videre

Læs mere

Microsoft Dynamics C5 2014

Microsoft Dynamics C5 2014 Højrepil Flytte til næste felt eller tegn. Venstre pil Flytte til forrige felt eller tegn. Pil op Flytte til feltet ovenover i den samme kolonne Pil ned Flytte til feltet nedenfor i den samme kolonne Slet

Læs mere

SIGIL Sådan opretter du en e- bog Step by Step

SIGIL Sådan opretter du en e- bog Step by Step SIGIL Sådan opretter du en e- bog Step by Step Af Gitte Winter Graugaard Nov. 2013, Sigil version 0.7.2 1 Her følger en intro skridt for skridt til at oprette en e- bog i SIGIL og publicere den på SAXO

Læs mere

Brugervejledning til InfoLand.dk skabelonen

Brugervejledning til InfoLand.dk skabelonen Indhold Indledning... 4 Første gang... 4 Log ind som Administrator og ændre kodeord... 4 Opret Redaktør (dig selv)... 4 Log ind... 4 Log ind med dit eget brugernavn ( Redaktør )... 4 Log ind som Administrator...

Læs mere

Velkommen til Stifikseren!

Velkommen til Stifikseren! Powered by Velkommen til Stifikseren! Du har nu fået et meget effektivt værktøj til på én gang at lette dit arbejde og kvalificere dine elevers udbytte af deres og din indsats i forhold til deres skriftlige

Læs mere

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Systemkrav For at kunne bruge Composite kræves: Windows 95 eller nyere (bemærk - kun Windows kan bruges) Browseren Internet Explorer 6.0 eller

Læs mere

Skifte til PowerPoint 2010

Skifte til PowerPoint 2010 I denne vejledning Microsoft PowerPoint 2010 ser meget anderledes ud end PowerPoint 2003, og vi har derfor oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan komme i gang med at bruge programmet. Læs videre

Læs mere

Bliv en haj til. Opret det første dokument

Bliv en haj til. Opret det første dokument Bliv en haj til Opret det første dokument Microsoft Word 2007 Uddrag af: Bliv en haj til grundlæggende tekstbehandling Microsoft Word 2007 Specialudgave til Facebook gruppen officekonsulenterne 1. udgave,

Læs mere

Daglig brug af Jit-klient

Daglig brug af Jit-klient Daglig brug af Jit-klient Indholdsfortegnelse Opret person...3 Alternativ oprettelse...3 Søgning af personer...4 Send besked...5 Vælg besked...6 Opret mappe...6 Opret skabelon...6 Slet mapper og skabeloner...6

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 13. marts, 2014 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 9 2. Sider...12 2.a. Opret side...13 2.b.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. De følgende ca. 30 sider, svarer helt til siderne i det originale hæfte.

Indholdsfortegnelse. De følgende ca. 30 sider, svarer helt til siderne i det originale hæfte. Indholdsfortegnelse Indledning...4 Spring over hvor gærdet er lavest...4 1. Fælles muligheder i Office 2000...5 Indledning...5 Menuen Rediger...5 Menuen Filer...6 Værktøjslinjer...8 Hvad udfører knappen?...

Læs mere

Generelt. Generelt. Installation af Næsgaard PocketMark. Synkronisering af data

Generelt. Generelt. Installation af Næsgaard PocketMark. Synkronisering af data Generelt Generelt Dette afsnit beskriver brug af Næsgaard PocketMark. PocketMark er i princippet en miniudgave af Næsgaard Mark.NET som kan køre på en lommecomputer. Lommecomputeren skal anvende styresystemet

Læs mere

Indhold. 1. Adgang og afslutning

Indhold. 1. Adgang og afslutning 1 Indhold 1. Adgang og afslutning 2. Menupunkter 3. Tekst 4. Billeder 5. Video 6. Lyd 7. Bannere 8. Bokse 9. Dokumenter 10. Links 11. Iframe 12. Markedspladsen 13. Nyheder 14. Job 15. Kalender 16. Selvbetjeningsbjælken

Læs mere

Manual til WordPress CMS

Manual til WordPress CMS Manual til WordPress CMS 1. Log ind på din Wordpress-side For at arbejde på din hjemmeside skal du først logge ind på administrationsdelen. Muligvis har du et direkte link på siden. Ellers er adressen

Læs mere