Indholdsfortegnelse for bilag

Transkript

1 Indholdsfortegnelse for bilag 1 Til godkendelse Dagsorden Referat...2 Bilag 1: Referat Udtalelse til Magistraten om grønlandske medborgere...6 Bilag 1: Rådmandsindstilling - Udtalelse vedrørende grønlandske medborgere..6 Bilag 2: Udtalelse vedrørende grønlandske medborgere Deltagerbudgetter Bilag 1: Deltagerbudgetter Økonomisk rådgiver - status og udvidelse af målgruppen...20 Bilag 1: Økonomisk rådgiver - indstilling.docx _3_ Til drøftelse Midtvejsstatus - Strategiske fokusområder...25 Bilag 1: Midtvejsstatus - Strategiske fokusområder...25 Bilag 2: Bilag 1 Integration via job og sprog...29 Bilag 3: Bilag 2 Rådmandens fokusområde Hjemløse...39 Bilag 4: Bilag 3 Deleøkonomi nye fællesskaber...51 Bilag 5: Bilag 4 Status åben forvaltning...57 Bilag 6: Forskning omkring social kontrol Opfølgningsliste Budgetforlig Bilag 1: Rådmandsindstilling - Opfølgningsliste - Budgetforlig Bilag 2: Bilag 1 - Opfølgningsliste - Budgetforlig Til orientering Orientering fra Magistraten...82 Bilag 1: Referat for møde i Magistraten Orientering om udvalgsmøder Informationspakke Bordrunden...85 Bilag 1: Bordrunden...85

2 Bilagsforside Dokument Titel: Referat Dagsordens titel Referat Dagsordenspunkt nr 1.2

3 Sociale Forhold og Beskæftigelse Organisation og Ledelse Referat Rådmandsmøde : :00 Dato: Tid: Sted: Deltagere: Afbud: 5. oktober :00-11:00 Lokale 398 og rådmandens kontor, Rådhuset Erik Kaastrup-Hansen (EKH) Vibeke Jensen (VJ) Bjarne Høyer Andresen (BHA) Jeanette L. Hoppe (JLH) Thomas Medom (TM) Mia Brix Jensen (referent) Lotte Henriksen Fraværende: Bemærk: Første del af mødet er en temadrøftelse. Temadrøftelsen er i lokale 398 på Rådhuset. Det ordinære møde holdes på rådmandens kontor. Lotte Lyhne (LL) deltager på vegne af Lotte Henriksen. 1 Temadrøftelse om frivillighed Deltagerne fik en præsentation af frivilligområdet og drøftede idéer, visioner samt retningen for området i Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) med input fra Frivilligcenteret. Det blev drøftet hvordan MSB fremadrettet forener de mange mulige tilgange til frivilligområdet på en måde, som tager udgangspunkt i borgeren, bibeholder de frivilliges motivation og samtidig understøtter de administrative opgaver. 2 Til godkendelse 2.1 Dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2.2 Referat Referat blev godkendt. 2.3 Status for projekter under styrket borgerkontakt Rådmandsindstillingen Styrket borgerkontakt - sagsbehandlingstider og tilgængelighed, der blev tiltrådt på rådmandsmødet den 9. september 2015 indeholdte en række

4 initiativer til yderligere styrkelse af borgerkontakten i MSB. Der gives i indstillingen en kort status på de enkelte initiativer. Indstilling om at: 1) Rådmanden tager statusorienteringen til efterretning. 2) 5 dages service ikke udrulles som et nyt tiltag på myndighedsområdet. 3) Der igangsættes en videre undersøgelse af online tidsbestillings egnethed i Socialforvaltningen, hvor flere medarbejdere fra flere tilbud afprøver løsningen TM bemærkede, at orienteringen er interessant. LL bemærkede, at fokus på styrket borgerkontakt er blevet modtaget positivt, men tidsgrænsen har virket som overflødig. Hvilket skyldes, at vi i forvejen som altovervejende hovedregel behandler sagerne inden for de 5 dage. EKH bemærkede, at vi fortsat skal have opmærksomhed på, hvorfor der er afvigelser i sagsbehandlingstiden i enkeltsager. Med disse bemærkninger tog TM statusorienteringen til efterretning og tiltrådte indstillingens punkt 2 og 3 (SOC følger op). 3 Til drøftelse 3.1 Midtvejsstatus - Strategiske fokusområder Arbejdsgrupperne for de forskellige fokusområder har udarbejdet en midtvejsstatus for de strategiske fokusområder. Indstilling om, at deltagerne på rådmandsmødet drøfter den fremlagte midtvejsstatus for udvalgte initiativer. Sagen udsættes til næste uge (O&L følger op). 3.2 Beskæftigelsesplan 2017 udkast Nærværende indstilling drejer sig om et udkast til Beskæftigelsesplan Indstilling om at udkast til Beskæftigelsesplan 2017 drøftes. TM bemærkede, at det en god blanding af nuværende indsatser og initiativer. Forordet skal tones mere politisk jf. mail som TM har sendt til VJ. Det blev aftalt at TM præsentere planen og VJ følger op på udvalgsmødet. (BEF følger op). 4 Til orientering 4.1 Orientering fra Magistraten EKH orienterede om salg af erhvervsgrund ved Filmbyen. Drøftelse af mulighederne for samarbejdsaftaler. Side 2

5 Indstilling med konkrete bud på mulige samarbejdsaftaler med kommende grundkøbere i sydhavnsprojektet på skal på et rådmandsmøde (SOC følger op). 4.2 Orientering om udvalgsmøderne Informationspakke Bordrunden TM orienterede om mødet med Region Midt om Overtaci. Drøftelse af emnet. EKH orienterede om status på ansøgningen om frikommuneforsøg om billige boliger. VJ orienterede om arbejdsmarkedspolitisk forum, der gerne vil inddrages i forhold til forliget for 2017 til 2020, fx om ufaglært til faglært. LL orienterede om, at Niels Schwartz har holdt møde med MBU om tandpleje for udsatte. Der er en ressourcemæssige udfordring. JHL orienterede om en fælles Facebook-profil for Aarhus Kommune. TM orienterede om aftale om ekstra pædagogisk assistenter i MSB. Side 3

6 Bilagsforside Dokument Titel: Dagsordens titel Rådmandsindstilling - Udtalelse vedrørende grønlandske medborgere Udtalelse til Magistraten om grønlandske medborgere Dagsordenspunkt nr 1.3

7 Indstilling Til Rådmand Thomas Medom Fra Faglig service Socialforvaltningen Dato 28. september 2016 Udtalelse til Magistraten om grønlandske medborgere 1. Resume MSB er blevet bedt om en udtalelse i forhold til SF s byrådsforslag om grønlandske medborgere. Udtalelsen beskriver for hvert af de fire forslagspunkter de tiltag, der allerede findes i MSB. 2. Beslutningspunkter At 1) rådmanden beslutter at fremsende udtalelsen til Aarhus Byråd via Magistraten i sin nuværende form. 3. Baggrund Udtalelsen beskriver for hvert af de fire forslagspunkter de tiltag, der allerede findes i MSB. De vigtigste erfaringer fra Strategien for udsatte grønlændere i Danmark er, at et netværk på tværs af kommunale og private organisationer har styrket medarbejdernes kendskab til målgruppen og de forskellige aktørers tilbud og arbejdsgange. Det giver medarbejderne bedre muligheder for at hjælpe borgerne. Erfaringerne med samarbejdet ligger til grund for udviklingen af et tværgående grønlandsk team på tværs af Magistraten for Sociale forhold og Beskæftigelse. Som danske statsborgere bliver nytilflyttede grønlændere ikke tilbudt integrationsforløb. Den eksisterende lovgivning rummer dog en række muligheder for integrationsrettede aktiviteter, fx sprogscreening og ved behov mulighed for sprogundervisning. Der iværksættes et arbejde med at Udtalelse til Magistraten om forslag om grønlandske medborgere side 1 af 3

8 udvikle et modtageprogram for nytilflyttede grønlændere, som søger om offentlig forsørgelse hos Aarhus Kommune. Det Grønlandske Hus i Aarhus har fået bevilget i alt 2 mio. kr. i 2016 og 2017 til at arbejde med en inklusionsindsats, som ligger i forlængelse af Strategien for udsatte grønlændere i Aarhus. Det Grønlandske Hus og Aarhus Kommune har i den forbindelse indgået en samarbejdsaftale, som forpligter parterne til at deltage i de tiltag, der implementeres som følge af Strategien for udsatte grønlændere i Danmark. Med det Grønlandske Hus som primusmotor i inklusionsindsatsen sikres det, at herboende grønlændere bliver inddraget i arbejdet med at udforme inklusionsindsatsen. 4. Effekt Hvis forslaget om grønlandske medborgere vedtages, vil det på sigt gavne integrationen af grønlandske medborgere. 5. Ydelse De enkelte ydelser og initiativer er beskrevet i idékataloget, som blev gennemgået på rådmandsmødet den 31. august Organisering Arbejdet med at udforme de nye tiltag vil ligge i både Social- og beskæftigelsesforvaltningen. Socialforvaltningen er tovholder på processen. 7. Ressourcer Ressourceforbruget afhænger af den endelige udformning på de enkelte initiativer. Overslag er beskrevet i indstillingen, som blev behandlet på rådmandsmødet den 31. august. Bilag Bilag 1: Bilag 2: Udtalelse til Magistraten om forslag om grønlandske medborgere Udtalelse til Magistraten om forslag om grønlandske medborgere side 2 af 3

9 Tidligere beslutninger Beslutning fra rådmandsmødet den 31. august 2016 Sagsnummer: 15/ Socialforvaltningen Tlf.: Antal tegn: 2921 Sagsbehandler: Susanne Corydon Harritsø E-post: E-post: Udtalelse til Magistraten om forslag om grønlandske medborgere side 3 af 3

10 Bilag 2/2 Dokument Titel: Udtalelse vedrørende grønlandske medborgere

11 Udtalelse Til Aarhus Byråd via Magistraten Udtalelse vedrørende grønlandske medborgere 1. Konklusion På byrådsmødet den 4. november 2015 fremsatte SF et forslag vedrørende grønlandske medborgere. Socialforvaltningen blev på baggrund heraf anmodet om en udtalelse vedrørende grønlandske medborgere. Langt de fleste grønlændere, som flytter til Aarhus, klarer sig på egen hånd. Mange er studerende, som Det Grønlandske Hus har kontakt til, og andre får den nødvendige hjælp fra deres eget netværk. Et mindre antal grønlændere mangler dog dette netværk og har svært ved at klare sig i Danmark. Nogle oplever udfordringer med det danske sprog, eller at deres uddannelse, kompetencer og erfaringer fra Grønland ikke er tilstrækkelige på det danske arbejdsmarked. Andre oplever, at deres forventninger til Danmark og det danske samfund ikke står mål med den virkelighed, de møder i Danmark. Der er med andre ord tale om en mindre gruppe af grønlændere, der årligt ville profitere af en integrationsindsats. 6. oktober 2016 Side 1 af 5 SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune Rådhuspladsen Aarhus C Direkte raadmand@msb.aarhus.dk Sag: 15/ Indhold Herunder kommenteres hvert af de fire beslutningspunkter i forslaget om grønlandske medborgere. Omsætter de bedste erfaringer fra Strategien for udsatte grønlændere i Danmark, herunder afsøger mulighederne for at etablere en stærk enhed på tværs af kommune, civilsamfund og evt. region. Erfaringerne fra Aalborg Kommune kan med fordel inddrages. Strategien for udsatte grønlændere i Danmark er en landsplansstrategi under Socialstyrelsen, som Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense og Københavns Kommune har deltaget i fra efteråret 2013 til foråret Målgruppen for projektet var socialt udsatte grønlændere i landets fem største kommuner. Strategiens hovedformål var via et styrket samarbejde mellem private og kommunale aktører på området at sikre nytilkomne og herboende grønlændere bedre livsvilkår. I Aarhus var det centrale omdrejningspunkt i projektet det tværgående samarbejde, som har ført til dannelsen af et netværk med deltagelse af fire magistratsafdelinger (Sociale forhold og Beskæftigelse, Børn og Unge, Sundhed og Omsorg og Kultur og Borgerservice) og fire private aktører (Det Grønlandske Hus, Kofoeds Skole, Foreningen Grønlandske Børn og Kirkens Korshær). Gennem månedlige

12 møder har deltagerne i netværket opnået større kendskab til og bedre forståelse for hinandens kompetencer, arbejdsområder og faggrænser, hvilket har styrket samarbejdet på tværs og øget deltagernes kendskab til målgruppen. Medarbejderne oplever, at de med denne viden og dette netværk bedre, hurtigere og mere forståeligt kan hjælpe borgerne. Efter udløbet af projektet mødes gruppen fortsat, nu dog kvartalsvist. Netværkets koordinatorfunktion er placeret i Socialforvaltningen, hvilket sikrer en tæt kontakt mellem aktørerne på området og forvaltningen. 6. oktober 2016 Side 2 af 5 Den klare fordel ved et stærkt tværgående arbejde danner grundlaget for beslutningen om at skabe et tværgående team i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse. Teamet skal varetage en del af sagsbehandlingen for borgere med sager i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse, og alle relevante parter omkring borgeren skal inddrages. Det tætte samarbejde med private aktører skal sikre en helhedsorienteret løsning, hvor der tages hensyn til mange forskellige aspekter af borgerens situation. Et sådant samarbejde findes i høj grad allerede, men en formel organisering internt i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse vil give større fokus og i højere grad prioritere og formalisere det tværgående samarbejde. Arbejdet med udformningen af teamet pågår. I Strategien for udsatte grønlændere i Danmark er der desuden skabt et netværk for projektledere på tværs af de deltagende kommuner og Socialstyrelsen. Relevant viden og erfaring fra de øvrige kommuner vil indgå som en del af grundlaget for udviklingen af det tværgående samarbejde. Det er vigtigt at pointere, at målgruppen for Strategien for udsatte grønlændere i Danmark var de mest udsatte grønlændere, som for manges vedkommende har massive sociale problemer. Arbejdet med denne gruppe er meget langvarigt og præget af gentagne tilbagefald på grund af borgernes meget komplekse problemstillinger, og det kræver intensive og langvarige indsatser. Denne gruppe borgere er også målgruppe for Kirkens Korshær tilbud Naapiffik, som blev oprettet i foråret Tilbuddet fungerer som et helhedsorienteret tilbud, som mange af de relevante aktører ofte besøger. Desuden har Kammak, Det Grønlandske Hus opsøgende indsats, lokaler i huset til stor glæde for brugerne. Medarbejdere i både Det Opsøgende Team under Socialforvaltningens Center for Akut og Opsøgende Indsatser, Kirkens Korshær og Kammak arbejder konstant på at motivere målgruppen til at benytte sig af tilbuddene i Naapiffik. Der er desuden et velfungerende samarbejde mellem de forskellige aktører inklusiv Østjyllands Politi. Pga. udviklingen af Sydhavnen skal Naapiffik flyttes ved årsskiftet, og i den anledning evalueres stedets indsatser med henblik på at sikre optimale forudsætninger for borgernes udvikling.

13 Skal indgå en forpligtende samarbejdsaftale med Det Grønlandske Hus om at bidrage med støtte og sparring til at udvikle og udvide nytilflytterindsatsen et integrationsprogram, der blandt andet skal give udsatte grønlændere samme rettigheder som flygtninge i forhold til fx sprog, job og bolig. Kirkens Korshær, Kofoeds Skole og Foreningen Grønlandske Børn skal løbende inddrages i arbejdet. Samarbejdsaftalen ligger i forlængelse af Strategien for udsatte grønlændere i Danmark. Tal fra Danmarks Statistik viser, at i alt 235 personer i 2015 flyttede fra Grønland til Aarhus Kommune, heraf 35 personer under 18 år. Nogle af disse er danskere, som efter korte eller længere ophold i Grønland er vendt tilbage til Danmark. 44 personer er flyttet til Aarhus i første kvartal 2015, mens 128 personer er flyttet til Aarhus i tredje kvartal Det må formodes, at en stor del af disse personer er studerende, som er flyttet til Aarhus i forbindelse med studiestart i februar og august/september. Det må derfor også formodes, at kun en lille del af de i alt 235 tilflyttere er socialt udsatte grønlændere. Observationer fra gadeplansmedarbejdere samt fra Det Grønlandske Hus understøtter denne antagelse. 6. oktober 2016 Side 3 af 5 Grønlændere er danske statsborgere, og det betyder, at de ikke tilbydes en egentlig integrationsindsats. Det danske statsborgerskab giver også grønlændere de samme muligheder for at søge bolig i Aarhus som alle andre danske statsborgere og personer med lovligt ophold i Danmark. Grønlændere kan ligeledes søge om bolig via Den Sociale Boligtildeling efter gældende regler. Som udgangspunkt deltager nytilflyttede og herboende grønlændere på normale vilkår i Beskæftigelsesforvaltningens virksomhedsrettede aktiviteter. Indsatsen tager altid afsæt i en konkret vurdering af borgerens ressourcer, og i nogle tilfælde kan der være behov for en indsats, som tager særligt hensyn til de grønlandske borgeres vilkår. Den eksisterende lovgivning giver også mulighed for integrationsrettede aktiviteter for nytilflyttede og herboende grønlændere. Eksempler på beskæftigelsesrettede aktiviteter, som anvendes løbende, er danskundervisning, forløb på Kofoeds Skole og Sjakservice. Erfaringerne fra såvel Strategien for udsatte grønlændere i Danmark som fra det daglige arbejde hos kommunale og private aktører viser, at nogle nytilflyttere har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. For nogles vedkommende på grund af sproglige udfordringer, og for andres vedkommende på grund af manglende eller utilstrækkelige faglige kompetencer. For at sikre en systematisk tidlig indsats, forhindre social deroute og rykke nytilflyttede grønlændere tættere på arbejdsmarkedet arbejder Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse på at

14 udvikle et modtageprogram for nytilflyttere. Programmet bygger på relevante elementer og erfaringer fra arbejdet på flygtningeområdet og skal bl.a. indeholde sprogscreening og ved behov tilbud om danskundervisning, kompetenceafklaring og hjælp til jobsøgning samt undervisning i danske samfundsforhold. For at undgå stigmatisering og anerkende de mange grønlændere, der klarer sig fint på egen hånd, vil programmet blive målrettet nytilflyttede borgere fra Grønland, som søger om offentlig forsørgelse, fx kontanthjælp, hos Aarhus Kommune. Programmet bliver en af de metoder, der arbejdes efter i det nye tværgående team i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse. Erfaringer fra eksterne samarbejdspartnere vil blive inddraget i udviklingen af modtageprogrammet. 6. oktober 2016 Side 4 af 5 På Finansloven for 2016 og 2017 er der afsat 1 mio. kr. årligt til hvert af de fire grønlandske huse i Danmark til arbejdet med indsatsen overfor nytilkomne grønlændere. En forudsætning for udbetaling af midlerne er, at der blev lavet en samarbejdsaftale mellem de grønlandske huse og de kommuner, der har deltaget i Strategien for udsatte grønlændere i Danmark. Der er i den forbindelse underskrevet en samarbejdsaftale med Det Grønlandske Hus i Aarhus, som forpligter parterne til at deltage i de tiltag, der er implementeret med udløb af Strategien for udsatte grønlændere i Danmark. Samarbejdet indeholder derudover bl.a. et øget samarbejde omkring tilbud om alkoholbehandling til grønlændere, samarbejde omkring udvikling af byrum og et generelt øget samarbejde på såvel gadeplan som på strategisk plan. Sikrer at borgere med grønlandsk baggrund inddrages i processen med at udvikle og udvide nytilflytterindsatsen, så det sikres at indsatsen bliver relevant og vedkommende for målgruppen. Med Det Grønlandske Hus som primusmotor i udvikling af inklusionsindsatsen for nytilflyttere, sikres det, at herboende grønlændere er inddraget i arbejdet med at udvikle indsatsen. Det Grønlandske Hus er i kontakt med en meget stor del af de borgere, som flytter fra Grønland til Aarhus og har herigennem stor viden om og erfaring med, hvilke behov målgruppen har. Via det tætte samarbejde med Aarhus Kommune sikres det, at målgruppen hurtigere bliver henvist til kommunale instanser, som kan være med til at sikre relevante tilbud og herigennem medvirke til at forebygge social udsathed. Desuden vil erfaringerne fra både Det Grønlandske Hus, Foreningen Grønlandske Børn og andre relevante parter blive inddraget i udviklingen af såvel det tværgående team i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse samt det kommende modtageprogram for nytilflyttere. Arbejder aktivt med at synliggøre de mange velfungerende aarhusianere med grønlandsk baggrund. De gode eksempler kan fx

15 anvendes som rollemodeller for at nedbryde fordomme og racisme, der er med til at forhindre grønlændere i at få job og blive godt integreret. Alle aktører på området har en vigtig opgave i at medvirke til at sprede de gode historier om velfungerende herboende grønlændere. 6. oktober 2016 Side 5 af 5 Thomas Medom rådmand / Erik Kaastrup-Hansen direktør

16 Bilagsforside Dokument Titel: Deltagerbudgetter 2017 Dagsordens titel Deltagerbudgetter 2017 Dagsordenspunkt nr 1.4

17 Indstilling Til Rådmanden Fra O&L, SOC og BEF Dato 10. oktober 2016 Deltagerbudgetter Resume Med denne indstilling lægges der op til en beslutning vedrørende brugen af deltagerbudgetter i MSB i Beslutningspunkter Det indstilles, 1) at MSB gennemfører to runder med deltager-budgetter i ) at den første runde gennemføres i foråret 2017 og at den gennemføres i et udvalgt geografisk område af Aarhus Kommune. 3) at den anden runde gennemføres i efteråret 2017 og gennemføres med et mere specifikt tema, men uden geografisk afgrænsning inden for kommunen. 4) at det for begge runder gælder, at man bør tænke muligheden for at koble temarne for deltagerbudgetter til Kulturby 2017, hvor gentænk er hovedtemaet. 3. Baggrund Rådmanden besluttede i 2015, at der skulle gennemføres en proces med deltagerbudgetter i MSB. På denne baggrund er der gennemført to runder med deltagerbudgetter i MSB; en i 2015 og en i Erfaringerne fra de to runder med deltagerbudgetter har været drøftet med Rådmanden. Klik her for at angive tekst. side 1 af 3

18 Erfaringerne så langt er, at brugen af deltagerbudgetter har et stort potentiale i forhold til at engagere borgere i at få idéer, beslutte hvilke idéer, der skal have støtte og få idéerne realiseret. Mange borgere har deltaget i udarbejdelse af projekter og i beslutningsprocessen og antallet har været stigende fra første til anden runde. Det har vist sig, at det har været en udfordring at lave en bred og målrettet kommunikation om deltagerbudgetter og dette skal derfor kvalificeres i det kommende arbejde med deltagerbudgetter i Rådmanden ønsker at fortsætte brugen af deltagerbudgetter i Effekt Effekten af deltagerbudgetter er at få bedre løsninger for borgere og engagere flere borgere i beslutningsprocesserne. Derudover er deltagerbudgetter med til understøtte ønsket om en mere åben forvaltning. Der er således både et innovations-element og et demokratiseringselement i deltager-budgetter. 5. Ydelse Der gennemføres to runder af deltagerbudgetter i Den første runde gennemføres i foråret i et udvalgt geografisk område af Aarhus Kommune. Temaet skal være bredt formuleret så det dækker projekter, som kan hjælpe borgere i det udvalgte lokalområde, som har brug for støtte fra fællesskabet. Arbejdsgruppen som planlægger processen præciserer temaet nærmere Den anden runde gennemføres i efteråret 2017 og gennemføres med et mere specifikt tema, men uden geografisk afgrænsning inden for kommunen. Arbejdsgruppen fremlægger forslag for tema til Rådmanden i løbet af For begge runder gælder, at man bør tænke muligheden for at koble temaerne for deltagerbudgetter til Kulturby 2017, hvor gentænk er hovedtemaet. Klik her for at angive tekst. side 2 af 3

19 Der skal arbejdes mere målrettet med kommunikation og formidling omkring deltagerbudgetter for at sikre en endnu bredere deltagelse både i projekterne og i selve beslutningsprocesserne 6. Organisering Opgaven vedr. deltagerbudgetter er ledelsesmæssigt forankret i Socialforvaltningen. Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de to forvaltninger samt Organisation & Ledelse, som sikrer fremdrift, koordinering, formidling og løbende afrapportering til rådmanden. Arbejdsgruppen har ansvaret for gennemførelse af de to runder af Deltagerbudgetter i 2017, herunder komme med forslag til temaer for de to runder, samt forslag til geografisk område for den første runde. 7. Ressourcer Der afsættes fra 18 midlerne til gennemførelse af den første runde deltagerbudgetter i Midlerne til den anden runde findes inden for budgettet Dette skal afklares mellem BEF og SOC. Bilag - Tidligere beslutninger Rådmandindstilling 29. januar 2015: Deltagerbudgetter: Konkret model for afholdelse af to Folkemøder samt anvendelsen af 18 midler Sagsnummer: 16/ Fællesstabe Tlf.: E-post: organisationogledelse@aarhus.dk Antal tegn: 4229 Sagsbehandler: Bo Egil Hansen Tlf.: E-post: boeha@aarhus.dk Klik her for at angive tekst. side 3 af 3

20 Bilagsforside Dokument Titel: Dagsordens titel Økonomisk rådgiver - indstilling.docx _3_0 Økonomisk rådgiver - status og udvidelse af målgruppen Dagsordenspunkt nr 1.5

21 Indstilling Til Rådmand Thomas Medom Fra Beskæftigelsesforvaltningen Dato 5. oktober 2016 Økonomisk rådgiver i Ydelsescenteret 1. Resume Den 1. juni 2014 blev der ansat en uafhængig økonomisk rådgiver i Ydelsescentret i en 37 timers stilling. Første status på den økonomiske rådgivers arbejde forelå 4. juni Status var, at 116 personer havde fået hjælp ved 393 handlinger fra den økonomiske rådgiver. Videre, at den økonomiske rådgiver siden opstart havde undervist 179 unge i økonomi og budgetlægning på ugentlige workshops. Status fra 5. juni til 1. februar 2016 er, at 84 personer har modtaget hjælp fra den økonomiske rådgiver ved 343 handlinger. 2. Beslutningspunkter At 1) Status fra 5. juni 2015 til 1. februar 2016 tages til efterretning. At 2) Målgruppen for den økonomiske rådgivning udvides til også at omfatte modtagere af integrationsydelse over 30 år samt personer berørt af 225-timers reglen og kontanthjælpsloftet. Udvidelsen evalueres omkring årsskiftet 2016/ Baggrund Målgruppen for den uafhængige økonomiske rådgivning er modtagere af forsørgelseshjælp i aldersgruppen år. Rådgivningen tilbydes i sager, hvor den unge er motiveret, og hvor sagsbehandleren skønner, der er behov for rådgivning. Behovet og motivationen afklares i en grundig samtale med den unge. Økonomisk rådgiver i Ydelsescenteret side 1 af 4

22 Formålet med den økonomiske rådgivning er at sikre, at de unge har økonomiske forhold, der giver dem tryghed vedrørende boligforhold og de mest elementære behov for midler til forsørgelse ud over boligformål. Dette for at bidrage til sikring af, at de unge kan motiveres til uddannelse elle aktivering, uden at økonomien tager fokus. Den uafhængige økonomiske rådgivning har været på nedsat kraft fra 1. februar 2016 til 8. august 2016 delvis som følge af lovimplementering (integrationsydelse, kontanthjælpsloft, 225-timers reglen) og delvis som følge af sygdom. Den kvantitative status for den uafhængige økonomiske rådgivers arbejde vedrører derfor kun perioden 5. juni 2015 til 1. februar I perioden fra medio april og indtil primo august har den økonomiske rådgiver, dels som led i gradvis tilbagevenden til arbejde og dels for at støtte et vaskeligt lovimplementeringsarbejde, behandlet enkeltansøgninger for borgere, der er i økonomisk trang som følge af kontanthjælpsreformen. Den økonomiske rådgivning er startet op igen med fuld virkning fra 8. august Status - perioden 5. juni 2015 til 1. februar 2016 I perioden 5. juni 2015 til 1. februar 2016 har der i alt været 84 personer, der har henvendt sig til den uafhængige økonomiske rådgiver. Den økonomiske rådgiver har for de 84 personer foretaget 343 primære og sekundære handlinger. En sådan handling kan blandt andet være: Råd og vejledning om økonomi Administrationskonto ved egen sagsbehandler Enkeltansøgning ved egen sagsbehandler Oprettelse af budgetkonto i bank Henvendelse til skat pga. ændring af skattekort Ansøgning om boligstøtte Henvist til anden gældsrådgivning Økonomisk rådgiver i Ydelsescenteret side 2 af 4

23 Afdragsordning ved kreditor er sat i bero efter aftale Det bemærkes, at den økonomiske rådgiver ud over de primære og sekundære tiltag, har hjulpet den unge med flere ting. F.eks. kan den økonomiske rådgiver både have oprettet budgetkonto, kontaktet Skat og søgt boligstøtte. Det er tre handlinger, men kun den primære og den sekundære er registreret. Ugentlige workshops Den økonomiske rådgiver har i perioden 5. juni 2015 til 1. februar 2016 afholdt én ugentlig workshop om økonomi i Uddannelsesafklaringen på Arbejdsmarkedscenter Midt for de unge. Ca. hver 3 måned er der også afholdt en workshop i Ungetilbuddet samme sted. Status fra juli til oktober I uge 28 har den økonomiske rådgiver holdt et oplæg om økonomi i Frivillighuset. Målgruppen var unge og ældre flygtninge, og der var tolk tilstede. Der deltog omkring personer. Besøget i Frivillighuset var forårsaget af den nye lovgivning om blandt andet integrationsydelse. Oplægget havde fokus på de nye ydelsestyper, herunder hvad man kan søge om hjælp til (tandbehandling, medicinudgifter med videre), hvad det betyder, når man optager lån, og hvordan man skal lægge et budget med mere. Tilbagemeldingen fra Frivillighuset har været meget positiv. Derudover har den økonomiske rådgiver i august og september holdt oplæg om de nye regler og økonomi for både borgere og samarbejdspartnere følgende steder: Center for bostøtte, Familievejlederne team 1, Familievejlederne Team 2, Ungetilbuddet, Jobvækst, Projekt Mix, Boligforeningen Trige Centerpark og Kulturhus Herredsvang. I august og september har den økonomiske rådgiver holdt samtaler med 27 borgere, nogle mere end en gang. Der er aktuelt planlagt 11 nye samtaler samt et oplæg i Bydelshuset i Tilst. Økonomisk rådgiver i Ydelsescenteret side 3 af 4

24 Udvidelse af målgruppen Målgruppen for den økonomiske rådgivning er unge modtagere af hjælp i alderen år, idet de (oftest) modtager de laveste kontanthjælpsydelser og derfor har et særligt behov for økonomisk rådgivning. Siden etablering af den økonomiske rådgivning 1. juni 2014 er integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225- timers reglen kommet til. Integrationsydelse er en lav ydelse og bevilges til alle uanset alder, hvis de ikke opfylder opholdskravet. Modtagere af integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp risikerer at få reduceret eller miste eventuel særlig støtte eller boligstøtte som følge af loftet. Ligesom de kan risikere at miste eller få reduceret hjælpen som følge af timereglen. Det foreslås derfor, at målgruppen for den økonomiske rådgivning udvides til også at omfatte borgere over 30 år, der modtager integrationsydelse, samt personer berørt af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, idet de også kan have et særligt behov for økonomisk rådgivning pga. en lavere forsørgelseshjælp ligesom de unge. Vibeke Jensen Beskæftigelseschef Beskæftigelsesforvaltningen Tlf.: Antal tegn: Klik her for at angive tekst. Sagsbehandler: Birgitte Täck Tlf.: E-post: btack@aarhus.dk Økonomisk rådgiver i Ydelsescenteret side 4 af 4

25 Bilagsforside Dokument Titel: Midtvejsstatus - Strategiske fokusområder Dagsordens titel Midtvejsstatus - Strategiske fokusområder Dagsordenspunkt nr 2.1

26 Indstilling Til Rådmanden Fra Arbejdsgrupperne for de strategiske fokusområder Dato 3. oktober 2016 Midtvejsstatus - Strategiske fokusområder 1. Resume Arbejdsgrupperne for de forskellige fokusområder har udarbejdet en midtvejsstatus for de strategiske fokusområder. 2. Beslutningspunkter At 1) deltagerne på rådmandsmødet drøfter den fremlagte midtvejsstatus for udvalgte initiativer. 3. Baggrund Rådmanden har udvalgt fire områder, som Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) i særlig grad skal fokusere på i 2016 og Områderne er: 1. Flygtninge - Integration via job og sprog 2. Hjemløse I bolig og beskæftigelse 3. Deleøkonomi Nye fællesskaber 4. Åben forvaltning Borgerne tager teten I maj 2016 blev en række konkrete initiativer præsenteret for rådmanden. I de vedlagte bilag er der en midtvejsstatus for de initiativer, der er i gang, og hvor der er sket nyt siden maj måned. Det er er således ikke alle initiativer, der beskrives. 4. Effekt Fokusområderne fungerer som overordnede pejlemærker for MSB s arbejde. En række initiativer relaterer sig til disse pejlemærker. Formålet med nærværende midtvejsstatus inkl. bilag er at skabe overblik og synliggøre de initiativer, hvor der er sket nyt siden maj måned. Midtvejsstatus - Strategiske fokusområder side 1 af 3

27 5. Ydelse Arbejdsgrupperne har udarbejdet en status for udvalgte initiativer. Disse findes i bilag 1-4. De udvalgte initiativerne er opsummeret i tabel 1 nedenfor. Tabel 1: Initiativer hvor der er udarbejdet en midtvejsstatus Flygtninge - Integration via job og sprog (bilag 1) Talent Programme Nyt Introduktionsforløb for nyankomne flygtninge Etablering af sprogpraktik på kommunale og private arbejdspladser 600 nye små boliger , Hus en flygtning Workshop med fokus på eksisterende og nye initiativer Udbredelse af kendskab til allerede eksisterende tilbud Social kontrol (inkl. forskning omkring Social kontrol, se bilag 5) Hjemløse I bolig og beskæftigelse (bilag 2) Fyraftensmøderne d. 7. juni og 22. august 2016 Hjem til Alle Alliancen Håbets Alle for unge hjemløse/sofa surfere Malmøgade Gøteborg Allé Skrænten Etablering af Storbylandsby 2 og skæve boliger Projekt Vi tror på dig - Fundamentet Projekt Unge Hjemløse Hjemløsetællingen DM i OMBOLD 2017 Deleøkonomi- nye fællesskaber (bilag 3) Delemøbler Delevikar Fælles knagerækker Kulturhovedstadens delereception Åben forvaltning Borgerne tager teten (Bilag 4) Øget fokus på den aktive borger ved kommende markvandringer og ved videndeling på intranettet Sæt Familien i Spil mestringskompetence gennem familiebudgettering Letdialog Åbne journaler og medskriv Borgerbudgetter, Langtidsledige tager teten Dialogmøder med fokus på borgerinddragelse 6. Organisering Områderne har forskellig karakter og er forskellige steder i udviklingen af området. Organiseringen er tilsvarende forskellig initiativerne imellem. 7. Ressourcer Afholdes som udgangspunkt inden for den eksisterende ramme. Midtvejsstatus Strategiske fokusområder side 2 af 3

28 Bilag Bilag 1: Status: Flygtninge - Integration via job og sprog Bilag 2: Status: Hjemløse - I bolig og beskæftigelse Bilag 3: Status: Deleøkonomi - Nye fællesskaber Bilag 4: Status: Åben forvaltning - borgerne tager teten Bilag 5: Forskning omkring Social Kontrol Tidligere beslutninger 25. maj 2016: Strategiske fokusområder initiativer og implementering blev godkendt. 8. februar 2016: Overordnet proces for forankring af strategiske fokusområder i MSB blev godkendt. Sagsnummer: 16/ Organisation & Ledelse Tlf.: E-post: organisationogledelse@aarhus.dk Antal tegn: Sagsbehandler: Mia Brix Jensen m.fl. Tlf.: E-post: mibrje@aarhus.dk Midtvejsstatus Strategiske fokusområder side 3 af 3

29 Bilag 2/6 Dokument Titel: Bilag 1 Integration via job og sprog

30 Bilag Fra Arbejdsgruppen for de strategiske fokusområder Dato Bilag 1 til rådmandsindstilling om midtvejsstatus for initiativer under de strategiske fokusområder Nedenfor følger en status over rådmandens strategiske fokusområde: Flygtninge og integration - via job og sprog Antallet af flygtninge og flygtningefamilier, der kommer til Aarhus har været under forandring i Det udmeldte flygtningetal er således blevet nedjusteret i 2016 og I 2016 forventes 277 flygtninge til Aarhus mod et tidligere udmeldt tal på 607. Antallet af familiesammenførte i 2016 er indtil videre 159 i alt. I 2017 er flygtningetallet justeret til 407. Hertil kommer familiesammenføringer. Det faktum, at vi ikke hele tiden oplever at antallet af nye flygtninge stiger, giver nogle bedre muligheder for at arbejde med bosætning og beskæftigelse som centrale faktorer i en god integration. FLYGTNINGE INTEGRATION VIA JOB OG SPROG Midtvejsstatus 1. Talent Programme (Integration igennem arbejde) Talent Programme er et integrationsprojekt støttet af Industriens Fond. Projektet udgår fra Integration & Fleksjob (BEF), i samarbejde med konsulenthuset Pluss Leadership 2. Beskrivelse I tæt samarbejde med konsulenthuset Pluss leadership arbejder driftsområdet Integration & Fleksjob (BEF) med udvikling af metoder og redskaber til bedre integration på arbejdsmarkedet af nyankommne flygtninge i kommunen. side 1 af 9

31 3. Status på initiativet Initiativet har været under implementering siden foråret. Kort før sommerferien rundsendtes en invitation om samarbejde til ca. 150 virksomheder på vegne af både borgmesteren og Rådmanden MSB. Dette blev fulgt op med yderligere invitationer medio august hvor ca. 200 virksomheder modtog henvendelse fra Borgmesteren og Rådmanden MSB. For nuværende er 15 mulige talenter inkluderet i initiativet, og der arbejdes i øjeblikket med at etablere virksomhedsrettet aktivitet for disse. Projektet er forankret i forvaltningen via en styregruppe under ledelse af Beskæftigelseschefen, med deltagelse af relevante partnere. Herunder arbejdes der ned i forvaltningen i samarbejde med Pluss Leadership. 4. Overvejelser og erfaringer undervejs Projektet har undervejs været ændret fra primært implementering, i retningen af metodeudvikling og erfaringsindsamling. Dette særligt grundet ny lovgivning. 5. Næste step Næst skridt er etablering af praktik, løntilskud og IGU-aftaler for de involverede talenter i programmet. Disse forventes løbende etableret i efteråret Udfordringer Ingen særlige politiske udfordringer 7. Kommunikation Internt Der arbejdes løbende med hvordan man samarbejder omkring et internt projekt, med deltagelse af eksterne aktører. Eksternt Når den første række af talenter er kommet i praktik, løntilskud eller IGU må det forventes at være en relevant historie ift. ekstern kommunikation. Midtvejsstatus 1. Nyt Introduktionsforløb for nyankommne flygtninge (Ny aktivitet) (Integration igennem arbejde) Implementering af et nyt og skarpere arbejdsmarkedsrettet introduktionsforløb for flygtninge i Aarhus Kommune. Forløbet er forankret i Integration & Fleksjob (BEF). 2. Beskrivelse af initiativet I forbindelse med ny lovgivning på integrationsområdet, herunder særligt kravet om virksomhedsrettet indsats indenfor 4 uger, var der behov for at revidere det gamle 13 ugers introduktionsforløb. Det nye forløb på 4 uger er skræddersyet til at forbedre flygtningenes muligheder for at træde ind på det danske arbejdsmarked så hurtigt som muligt. Fokus i forløbet er imod arbejdspladskultur, danske værdier og forståelse for brancher mm. 3. Status på initiativet Det nye introduktionsforløb erstattede det tidligere pr. 1 juli Alt forløber planmæssigt, og vi oplever god feedback fra både medarbejdere, borgere og samarbejdspartneren. Det nye introduktionsforløb vurderes at være en markant forbedring ift. at få nye flygtninge ud på arbejdsmarkedet. Introduktionsforløbet organiseres i regi af den eksterne leverandør A2B efter bestilling af Integration & Fleksjob. (BEF) 4. Overvejelser og erfaringer undervejs Ingen ændringer for nuværende. 5. Næste step Det nye introduktionsforløb er implementeret i driften, og der planlægges titel side 2 af 9

32 ikke umiddelbart nogen ændringer for nuværende. Der evalueres løbende med de ansvarlige medarbejdere og ledere i samarbejde med leverandøren. 6. Udfordringer Der vurderes ingen umiddelbare politiske udfordringer ift. det implementerede initiativ. Det skal dog nævnes at der i forligsteksten til Budget for Aarhus Kommune er indsat et afsnit omkring en Fælles værdiramme under temaet Integration. I denne er en passus vedrørende indhold i integrations og sprogundervisning. 7. Kommunikation Internt Ingen kommunikation Eksternt Det nye introduktionsforløb kunne kommunikeres ud i forlængelse af en succeshistorie omkring integration af flygtninge igennem tilknytning til arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune. Midtvejsstatus 1. Etablering af sprogpraktik på kommunale og private arbejdspladser (Integration igennem arbejde) Integration & Fleksjob (BEF) samarbejder med alle magistratsafdelinger med henblik på etablering af sprogpraktik på de kommunale arbejdspladser. Derudover er der etableret er samarbejde med IKEA og Bilka omkring sprogpraktik på private arbejdspladser 2. Beskrivelse af initiativet Formålet med sprogpraktik på kommunale og private arbejdspladser er, at kombinere et element af praktik og sprogundervisning. Igennem virksomhedsforlagt sprogundervisning etableres rammen for sproglæring i regi af en virksomhedspraktik med klar sammenhæng med branchen / arbejdspladsen og tilgangen til undervisningen. Målet er, at samtidigheden mellem praktik og sprogundervisning giver mulighed for at benytte sproglige kompetencer i relation til det daglige arbejde og samarbejde med kollegaer, og derved opnå en bedre mestring af sproget. 3. Status på initiativet Kommunalt regi på bagrund af en beslutning i magistraten arbejdes der på implementering af sprogpraktik i alle magistratsafdelinger. Vedr. MSO Magistratsafdelingen har meldt ind med 9 pladser, og vi påregner opstart i efteråret 2016 Vedr. MBA / MKB Magistratsafdelingerne har i fællesskab meldt ind med 6 pladser (3 hver), og vi påregner opstart i efteråret 2016 Vedr. MSB Der arbejdes i øjeblikket på en forankring af sprogpraktik internt i magistratsafdelingen. Vedr. MBU Magistratsafdelingen har potentielt stillet mulighed for 2-3 pladser, dog med forbehold grundet forhold i magistratsafdelingen. Opstart er endnu ukendt. (se udfordringer for uddybning) Vedr. MTM I juli 2016 blev der truffet aftale om oprettelsen af et hold på 10 pladser. Aftalen blev dog ændret til 2 pladser grundet udfordring med børneattester i arbejdet tæt på børn og unge under 18. (se udfordringer for uddybning) Privat regi Der er i øjeblikket etableret sprogpraktik i regi af både Ikea og Bilka - hvert hold har ca. 10 deltagere. Der er opstartet hold i både Ikea og Bilka i foråret 2016 Ikeas har deres først holdopstart, imens Bilka påbegynder deres andet hold. Begge typer praktik udgår af Integration & Fleksjob. titel side 3 af 9

33 Der arbejdes løbende med match mellem borgere og praktikpladser. 4. Overvejelser og erfaringer undervejs Ingen umiddelbare overvejelser er andet. 5. Næste step Ultimo september / primo oktober 2016 specificeres de endelige rammer på flere af praktikaftalerne med de enkelte magistratsafdelinger. Herefter påregnes løbende opstart i takt med at der etableres et match mellem borgerene og de enkelte praktikpladser. 6. Udfordringer Ift. sprogpraktik (og praktik i øvrigt) på det kommunale område, er det en udfordring at der ikke umiddelbart kan etableres forløb i og omkring institutioner, skoler mm. med børn og unge under 18 år. Dette i henhold til beslutningen fra MBU omkring børneattester. Dette udfordrer etableringen af sprogpraktik (og praktikker i øvrigt) i MBU men også fx i MTM - der som følge ikke kan etablere praktikker i arbejdet med grønne områder mm. Hvor der arbejdes tæt på skoler, institutioner mm. 7. Kommunikation Privat regi Sprogpraktik i Ikea kunne med fordel kommunikeres ud, i mens sprogpraktikkerne i Bilka allerede har været oppe 3-4 gange det sidste år. Kommunalt regi Ultimo 2016 forventes alle magistratsafdelinger at have igangsatte sprogpraktikforløb. I forbindelse ville det være oplagt at ind tænke kommunikation internt som eksternt. Midtvejsstatus nye små boliger (Boliger og privatindkvartering) Teknik og Miljø og Sociale Forhold og Beskæftigelse søgte i juni 2016 om tilskud til at etablere 600 små almene familieboliger. Tilskuddet var en del af to-parts forhandlingerne, og ydes til hel eller delvis dækning af kommunens udgifter til grundkapital i forbindelse med etablering af boligerne. 2. Beskrivelse af initiativet Boligerne etableres med henblik på løsning af kommunens påtrængende boligsociale opgaver, herunder boligplacering af flygtninge. 3. Status på initiativet Ansøgningen blev imødekommet helt. Der pågår nu såvel dialog samt mødevirksomhed med henblik på at få planer, økonomi og lokalplanarbejdet til at spille sammen, så det bliver muligt at få etableret så mange små boliger og delevenlige boliger, som overhovedet muligt inden udgangen af Overvejelser og erfaringer undervejs Det er Teknik og Miljø der er godkendelsesmyndighed. Men Sociale Forhold og Beskæftigelse bidrager med behovsopgørelse med videre over boligstørrelser og behov til boligsociale opgaver, herunder boligplaceringsbehov til flygtninge. 5. Næste step Udfordringen er p.t. at nå af få lokalplaner på plads, så vi samlet set får tilskud til så mange boliger som muligt. Der er dialog med såvel 5. Kreds som boligforeningerne med henblik på at få inkluderet boligerne i byggeprogrammerne over de kommende år. 6. Udfordringer I øjeblikket undersøger boligforeningerne samtlige muligheder, både ledig byggemodnet jord, hvor der foreligger en klar lokalplan. Hertil kommer om processen kan effektiviseres, så vi får statstilskud til opførelse af så mange boliger som muligt. 7. Kommunikation titel side 4 af 9

34 Med henblik på at rydde stenene væk fra vejen og få arbejdet så hurtigt som muligt, udarbejdes der først ultimo 2017 en anvisningsaftale. Dette med henblik på at gøre målet helt klart, og sikre en så fælles og god proces som overhovedet muligt. Midtvejsstatus 1. Hus en flygtning (Boliger og privatindkvartering) I 2015/2016 har i alt ca. 40 husstande i Aarhus Kommune haft en flygtning boende. Aktuelt er flere unge på vej til en permanent bolig fra at have boet et halvt år eller længere hos en familie. 2. Beskrivelse af initiativet Hus en flygtning er integrationsfremmer nr. 1. Her vendes stort og småt, som de enkelte flygtninge løber ind i, undervejs i integrationsprocessen. Den enkelte flygtning bliver en del af en dansk familie, og har både under og efter en livline til en familie, hvad enten de er tale om enlige, eller en familie med flere børn. 3. Status på initiativet Hus en flygtning blev igangsat på Rådmandens initiativ i Ultimo august 2015 gik vi i gang. Initiativet til at finde personer/familier, der gerne vil huse en flygtning ligger i By og Bolig, mens matchningen ligger i Job og Integration. 4. Overvejelser og erfaringer undervejs Vi blev opmærksomme på, at det er vigtigt at anerkende det store arbejde der ligger i at Huse en flygtning og det at sikre en åben dør til forvaltningen. Som følge heraf inviteres familierne til netværksmøder, hvor de kan fortælle om gode og mindre gode oplevelser, og hvad vi kan gøre bedre. 5. Næste step I forbindelse med gentagelse af annonceringen ultimo september, afholdes der informationsmøde den 5. oktober På positivsiden ved vi, at Københavns Kommune går i gang med Hus en flygtning. Furesø Kommune er den kommune, der har mest erfaring målt på tid med Hus en flygtning. Midtvejsstatus 1. Workshop med fokus på eksisterende og nye initiativer (Social Integration) For at fremme den sociale integration er det centralt, at kommunen understøtter den sociale integration ved at formidle kontakten til de forskellige tilbud, som flygtninge har mulighed for at deltage i. Dette skal ske igennem en workshop/et event, hvor Socialforvaltningen bliver brobygger mellem flygtninge, allerede eksisterende initiativer og nye initiativer. 2. Beskrivelse af initiativet Formålet med dette initiativ er, at der bliver dannet relationer mellem flygtninge og allerede eksisterende tilbud, som flygtninge kan deltage i, der kan arbejdes videre med uden for kommunen. Den forventede effekt ved initiativet er, at der er flere flygtninge, der bliver socialt integrerede. 3. Status på initiativet I oktober er der allerede planlagt et arrangement kaldet Kulturbazar #2, som fokuserer på at koble flygtninge med allerede eksisterende tilbud. Det er Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice, som har modtaget midler til at afholde Kulturbazar #2, hvis primære formål er at få flygtninge integreret i det danske civilsamfund ved at introducere dem til og på sigt involvere dem i titel side 5 af 9

35 eksisterende fællesskaber inden for kultur, sport og fritid. MSBs foreløbige bidrag til Kulturbazar #2 er, at en frivilligkoordinator har deltaget i planlægningsmøder, stået for invitationerne samt at skaffe flygtninge til at hjælpe med opstillingen. Socialforvaltningen ønsker at planlægge et arrangement til foråret 2017, hvor der bygges ovenpå Kulturbazar #2 og flygtninge spørges til deres behov ift. at definere indholdet i arrangementet. 4. Overvejelser og erfaringer undervejs Kulturbazar #2 har samme formål som det arrangement, som Socialforvaltningen gerne vil afholde i foråret. Socialforvaltningen definerer indholdet af arrangementet i foråret ud fra en dialog med nogle flygtninge omkring, hvad de synes, der er behov for et arrangement omkring. Derudover vil Socialforvaltningen forsøge at imødekomme, at flygtninge ikke nødvendigvis er til at få til at deltage i et arrangement via de gængse metoder som eksempelvis gennem de sociale medier. 5. Næste step Socialforvaltningen vil starte en dialog, hvor vi involverer nogle flygtninge og spørger dem, hvad de synes, der er brug for i forhold til at definere indholdet i et arrangement for flygtninge i løbet af foråret. Den første del af samarbejdet vil foregå med frivilligkoordinatorerne i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. De øvre samarbejdspartnere samt ressourcer vil være afhængige af, hvad de flygtninge vi går i dialog med, mener, at der mangler. 6. Udfordringer Frivilligkoordinatorerne i Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen informerer om, at det generelt er en udfordring at få de flygtninge til at komme til arrangementer, da de traditionelle redskaber som brev, mail og sociale medier ikke har så stor en effekt. 7. Kommunikation Når der er noget mere konkret omkring arrangementets indhold og en dato for arrangementet, skal dette kommunikeres ud. Nye kommunikationsformer skal afprøves. Midtvejsstatus 1. Udbredelse af kendskab til allerede eksisterende tilbud (Social integration) Der eksisterer allerede nu rigtig mange tilbud, som flygtninge kan deltage i. Da det ofte er integrationsmedarbejderne i Familierådgivning og Integration, der informerer flygtninge om disse tilbud, er det vigtigt, at integrationsmedarbejderne er opdaterede ift. de mange forskellige tilbud. 2. Beskrivelse af initiativet Formålet med initiativet er at øge integrationsmedarbejdernes kendskab til relevante tilbud, som flygtninge kan deltage i. Den forventede effekt ved initiativet er, at flere flygtninge deltager i arrangementer, som kan være særligt relevante at deltage i for netop de flygtninge, som den enkelte integrationsmedarbejder har kontakt med. 3. Status på initiativet Ansættelsen af en frivilligkoordinator i Socialforvaltningen pr. 1. maj har været medvirkende til, at integrationsmedarbejderne har fået et bedre kendskab til de allerede eksisterende tilbud til flygtninge. titel side 6 af 9

36 På ugentlige møder med integrationsmedarbejderne informerer frivilligkoordinatoren. Derudover har frivilligkoordinatoren udarbejdet en oversigt over frivillige, sociale tilbud til flygtninge, som løbende bliver opdateret. Integrationsmedarbejderne har også adgang til denne oversigt. Det er frivilligkoordinatoren, som har kontakten til diverse foreninger, som står for samarbejdet med de andre magistratsafdelinger og har en koordinerende rolle ift. samarbejdet omkring de forskellige fritidstilbud til flygtninge på tværs i kommunen. 4. Overvejelser og erfaringer undervejs Det er vigtigt, at der er én person, der har til opgave at have overblikket over sociale tilbud, som flygtninge kan deltage i, da der findes rigtig mange forskellige tilbud. 5. Næste step Da initiativet anses for vellykket er næste skridt, at det gode samarbejde mellem integrationsmedarbejderne og frivilligkoordinatoren, samt samarbejdet mellem frivilligkoordinatoren og andre samarbejdspartnere forsætter. 6. Udfordringer I nogle tilfælde rammes der ikke plet ift. hvad flygtninge har interesse i at deltage i og det, der udbydes. Det arbejdes der til stadighed på at forbedre. 7. Kommunikation Det er ikke relevant at kommunikere omkring dette initiativ, da Beskæftigelsesforvaltningen, som er dem, der kunne have brug for den vigtige viden omkring en nøgleperson til at videreformidle information omkring sociale tilbud, som flygtninge kan deltage i, allerede har en frivilligkoordinator ansat. Derudover kender de frivillige organisationer også til frivilligkoordinatoren. Midtvejsstatus Social Kontrol 1. Fakta-boks (max 3 linjer) BEF og SOC har iværksat et tværgående initiativ, der skal kortlægge usund social kontrol. I Socialforvaltningen er Lotte Lyhne kontaktperson og i Beskæftigelsesforvaltningen er kontaktpersonen Jesper Bork. 2. Beskrivelse af initiativet (max 5 linjer) Kortlægningen igangsættes på baggrund af Tv-programmet Moskeer bag sløret, som viste eksempler på usund social kontrol af kvindelige borgere i Aarhus. Kortlægningen sker dels ved en afdækning af forskning på området, dels ved en spørgeskemaundersøgelse i relevante afdelinger i driften. Sidstnævnte undersøgelse skal kortlægge, om medarbejdere i MSB oplever usund social kontrol hos borgerne. Fokus er afgrænset til kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet er at få en første pejling på, om der opleves usund social kontrol. Spørgeskemaundersøgelsen har fokus på de områder i MSB, hvor man som forvaltningen kan mindske muligheden for social kontrol. Et eksempel er ændret tolkeinstruktion, hvor det nu er præciseret, at udgangspunktet er professionelle tolke i stedet for at bruge pårørende. titel side 7 af 9

37 3. Status på initiativet (max 10 linjer) 450 medarbejdere har fået tilsendt spørgeskemaet. Forløbeligt har 178 medarbejdere svaret på spørgeskemaet, hvilket giver en forløbelig svarprocent på 40%. De forløbelige resultater viser, at usund social kontrol opleves, men at det kan være svært at skelne mellem kulturelle mønstre og social kontrol. Undersøgelsen har blandt andet fokus på pårørendes påvirkning i samtalesituationen og der svares for eksempel; Det er svært at se om det er påvirkning udefra eller ens egne indstilling, Ja, for han svarer for kvinden, forsøger at styre og det opleves af mig som at sætte kvinden ud af spil og Jeg har eksempler på at det har påvirket samtalen negativt, men også eksempler på det modsatte. Jeg oplever at det oftest er en kulturel ting. Eksemplerne viser, hvordan det kan være svært for en medarbejdere at afgøre, om der er tale om usund social kontrol eller ej. 4. Overvejelser og erfaringer undervejs (max 5 linjer) Fænomenet social kontrol kan være svær at spotte. Det kan/skal derfor overvejes om spørgeskemaundersøgelsen skal suppleres med en kvalitativ undersøgelse som skal identificere dybereliggende indsigter. 5. Næste step (max 10 linjer) Undersøgelsens forløbelige resultat viser, at man kender til fænomenet social kontrol. Medarbejderne beskriver, hvordan social kontrol opleves både direkte og indirekte, og at det kan være svært at skelne mellem kulturel påvirkning og social kontrol. 6. Udfordringer (max 5 linjer) Som tidligere beskrevet kan social kontrol være svær at spotte, men også vanskeligt at spotte, om der er tale om negativ sociale kontrol, som har et undertrykkende moment. Udfordringen er blandt andet at skelne mellem områder, hvor forvaltningen kan mindske muligheden for social kontrol og hvad der blot er egne holdninger hos kvinderne eller kulturelle eller religiøse overbevisninger i familierne. 7. Kommunikation (max 5 linjer) En opsummering af tilbagemeldingerne på undersøgelsen kommunikeres til relevante afdelinger. Konklusionen er som nævnt ikke entydig, hvilket gør det vanskeligt at komme med inspiration og konkrete tiltag. Heller ikke forskning på området synes at give løsninger eller handlingsanvisninger. titel side 8 af 9

38 titel side 2 af 8

39 Bilag 3/6 Dokument Titel: Bilag 2 Rådmandens fokusområde Hjemløse

40 Bilag Fra Arbejdsgruppen for de strategiske fokusområder Dato Status på Rådmandens Indsatsområde omkring Hjemløse Nedenfor følger en status over rådmandens strategiske fokusområde omkring hjemløse i bolig og beskæftigelse. Overordnet set har der været god vind på området. Fyraftensmøderne og Hjem til Alle Alliancen har været medvirkende til at sætte fokus på bolig- og beskæftigelsesforhold for hjemløse. Der er mange nye initiativer og ideer i spil. Retningen for arbejdet er også klart. Der skal for de hjemløse arbejdes med modeller og initiativer, hvor målgruppen og det omkringliggende samfund inddrages i løsningen. I forhold til boligdelen beskrives dette på bedste vis i nedenstående video, som også har været præsenteret på en konference i Irland: Nedenfor er de forskellige initiativer beskrevet særskilt. Det er dog i forvaltningen foreslået, at der skal være en samlet boligsocial handlingsplan for særligt socialt udsatte borgere. Planen skal være en slags Skæv anlægsplan der samler op på de ønsker, som er fremkommet ved fyraftensmøderne og i andet regi i forhold til særligt socialt udsatte borgers boligbehov. Den Skæve Anlægsplan bidrager til, at gruppen af særligt socialt udsatte på alle måder får en naturlig plads i byens rum. Seneste nyt omkring rådmandens fokusområde er endvidere, at der i budgetforliget blev afsat 2 mio. kr. til hjemløse. Herunder 1.6. mio. kr. til intensiveret bostøtte til unge hjemløse og kr. til samarbejdet med Sherpa. Begge meget positive forhold for målgruppen. side 1 af 11

41 FYRAFTENSMØDER vedr. medborgerskab og hjemløse i bolig og beskæftigelse. Fakta-boks D. 7. juni og 22. august blev der afholdt fyraftensmøder. Deltagere var udsatte borgere, virksomheder, boligforeninger, interesseorganisationer, kommunalt ansatte mm. Fyraftensmøderne blev arrangeret i et samarbejde mellem Udsatterådet og Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Beskrivelse af initiativet Målet med fyraftensmøderne var at generere og søsætte nye ideer i forhold til at løse nogle af de presserende problemstillinger omkring hjemløse i bolig og beskæftigelse. På første fyraftensmøde blev der ide-genereret. På andet fyraftensmøde blev der nedsat aktionsgrupper. Status på initiativet Aktionsgrupperne blev på mødet d. 22. august nedsat på tværs af borgere, organisationer, kommunalt ansatte mm. Aktionsgrupperne er kendetegnet ved, at de er samlet om en sag. I alle aktionsgrupper er der også en kommunal tovholder. Der er nedsat aktionsgrupper i forhold til følgende: Boliger til ældre udsatte Gamle bygninger giver nye muligheder for byens udsatte borgere Aftercare social og faglig støtte til udsatte borgere, når de arbejder på en virksomhed Små boliger med medbyg til byens udsatte Det er d. 24. hver måned arbejde med at fordele decembers måneds goodwill til resten af året Start en virksomhed vikarbureau vedr. 225 timers reglen Folkeskole, udsatte og medborgerskab Det rigtige match mellem borger og virksomhed Overvejelser og erfaringer undervejs Fyraftensmøderne har været inspirerende for deltagerne. Det at mødes omkring en sag på tværs af sektorer og forvaltninger har givet god energi. I forhold til lignende arrangementer var der rigtig god borgerdeltagelse på fyraftensmøderne. Næste step Aktionsgrupperne arbejder fra nu og foreløbig frem til foråret. I foråret er der en opsamlingsdag på aktionsgruppernes arbejde, hvor også rådmanden og Udsatterådet deltager. Udfordringer Den afgørende udfordring bliver, at aktionsgrupperne reelt set kommer videre. Endvidere at flette allerede eksisterende kommunale initiativer med aktionsgruppernes arbejde. Vi har ikke tidligere afprøvet denne arbejdsform, hvorfor den også er ny. Kommunikation Fyraftensmøderne blev pressedækket. Der forventes pressedækning i forbindelse Klik her for at angive tekst. side 2 af 11

42 med opsamlingsdagen i foråret HJEM TIL ALLE ALLIANCEN Fakta-boks Hjem til Alle Alliancen vil reducere og forebygge hjemløshed blandt unge i Danmark fra 2016 mod en vision om hjem til alle unge i I Aarhus Kommune er initiativet forankret i MSB med deltagere i flere arbejdsgrupper. Beskrivelse af initiativet Alliancen tager sit afsæt i en foranalyse, som initiativgruppen Bikubenfonden, Helsefonden, Københavns Kommune og Realdania i 2015 har fået udført. Organisationer, der kan og vil bidrage kan indgå i samarbejdet på flere niveauer. Status på initiativet Aarhus er repræsenteret i tre arbejdsgrupper: Hjem til studie - Kollegie 2.0 med plads til unge hjemløse (Christen Bisgaard, Malmøgade, MSB) Byg dit midlertidige hjem. (kontorchef Kirsten Lund Frandsen, By & Bolig, MSB9. Manual for 24/7 support (centerchef Brian Kjærulff, CBH, SUV) Erik Kaastrup-Hansen sidder i styregruppen. Der arbejdes på at få bygget konkrete modeller af de forskellige boligløsninger aktuelt en containermodel og en træmodel med fokus på midlertidig placering. Sidstnævnte skal afklare, om det er muligt at tildele støtte som skæve boliger til boliger med en traditionel levetid, men flere midlertidige placeringer. Overvejelser og erfaringer undervejs Spændende at få forankret og sammenkørt nationale initiativer med lokale initiativer. Næste step Ultimo september skal de enkelte arbejdsgruppers koncepter ligge fast. Udfordringer Der er en udfordring med midlertidigt byggeri i forhold til regler og den traditionelle godkendelsesproces. Som nævnt, søges det afklaret, om der kan søges finansiering via Skæve Boliger til boliger med en midlertidig beliggenhed (men ikke levetid). Der er behov for at finde egnede grunde/arealer, der kan huse de midlertidige boliger i en flerårig periode (af hensyn til borgerne, der skal bo der). MTM er en oplagt partner. Rådmand Kristian Würtz har indikeret interesse i et samarbejde. Kommunikation Der er potentiale for en masse gode historier, men fortsat behov for mere konkrete tiltag og fremskridt. Klik her for at angive tekst. side 3 af 11

43 HÅBETS ALLÈ Fakta-boks Håbets Allé er et alternativt byrum og værested, der primært opbygges og drives af udsatte og psykisk sårbare unge. Håbets Allé er forankret under Center for Dagområdet. Beskrivelse af initiativet Håbets Allé er foreløbig et initiativ frem til udgangen af Et initiativ, der kobles til Kulturby På 6 matrikler på P. Hjort Lorenzensvej opbygges forskellige enheder. Enhederne er bl.a. en Byhave; Et gør det selv genbrugs cykelværksted, en markedsplads med mere. Der er også et nyt træningssted Status på initiativet Der er god energi omkring stedet Overvejelser og erfaringer undervejs Projektet målrettes til at fungere som springbræt til beskæftigelse og udddannelse for unge udsatte Næste step Der pågår aktuelt en afklaring af, om Håbets Alle kan blive i området eller i et tilsvarende område efter Dette sammen med MTM Udfordringer Der er ingen driftsbudget til Håbets Alle efter Til stedet er der aktuelt knyttet 1,5 medarbejder. Kommunikation Håbets Allé har en Facebook-side, hvor der løbende opdateres Senest har Håbets Alle været i bladet Panorama (udgave oktober/november 2016) Billede fra Håbets Alle Klik her for at angive tekst. side 4 af 11

44 MALMØGADE GØTEBORG ALLE Fakta-boks Malmøgade er et forsorgstilbud til unge hjemløse. Malmøgade blev etableret med midler fra budgetforliget vedr Tilbuddet åbnede for beboere i februar Malmøgade består af 14 møblerede lejligheder Beskrivelse af initiativet På Malmøgade arbejdes der med en tilgang, hvor der tages afsæt i den unges ønsker og behov. Der arbejdes med medinddragelse og medindflydelse. Status på initiativet Fra september 2016 råder Malmøgade sammen med den øvrige ungeindsats over 15 udslusningsboliger i Gøteborg Alle. Her bliver der mulighed for, at beboerne gradvist kan udsluses til permanent bolig med støtte fra kendt personale. Dette sker via CTI- metoden og i samarbejde med den frivillige organisation Bindeledet. Overvejelser og erfaringer undervejs Det har haft stor effekt at inddrage de unge i tilbuddets indretning. De unge har været inddraget i formulering af husregler, ansættelser af vikarer mm. Tilbuddet har endvidere gode erfaringer med at arbejde værdibaseret med få regler men med tydelige retningslinjer. Næste step Forankring og udvikling af samarbejdet med Bindeledet i forhold til mentorkorps ved udskrivning fra Malmøgade. Udfordringer Tilbuddet har været udfordret af eksterne gæster der i nogle tilfælde har skabt uro og konflikter. De fleste konflikter på stedet er således skabt af udefrakommende. Klik her for at angive tekst. side 5 af 11

45 Kommunikation Afdelingsleder på Malmøgade, Christen Bisgaard har udarbejdet nyhedsbreve via videoer. Se evt. det seneste fra d.22. august her: Billede fra Malmøgade SKRÆNTEN Fakta-boks Skrænten er et herberg, der er drevet af Forening for Oplysning af Gadeliv. Beskrivelse af initiativet Skrænten er et initiativ, der er iværksat af Forening for Oplysning af Gadeliv. På Skrænten bor ca hjemløse. Skrænten har et tæt samarbejde med Værestedet. Status på initiativet Skrænten kører fortsat rigtig godt. Der er udarbejdet en samarbejdsaftale mellem Aarhus Kommune og Forening for Oplysning om Gadeliv omkring stedet og driften af samme. Overvejelser og erfaringer undervejs. Flere tilsvarende løsninger ønskes etableret. Skrænten er forgangseksempel på effekten af, at borgerne er involveret i løsningen af egen boligproblematik Næste step Det er vigtigt, at der er ro omkring stedet. Grunden skal ikke bruges til andre og nye initiativer samtidig med, at Skrænten har tilhørsforhold der. Udfordringer Skrænten kan blive udfordret, såfremt borgere med urolig adfærd tiltrækkes stedet. Kommunikation Der har været en del positiv presse omkring Skrænten og Foreningen for Oplysning om Gadeliv. Billede fra Skrænten Klik her for at angive tekst. side 6 af 11

46 STORBYLANDSBY 2 Fakta-boks Byrådet har afsat midler til etablering af Storbylandsbyen 2. Østjysk Bolig (ØB) vil bygge og efterfølgende sørge for drift af boligerne med en blandet beboersammensætning. Beskrivelse af initiativet Der planlægges bygget 40 små boliger med en lav husleje. De 20 boliger bliver der kommunal anvisningsret til. Boligerne skal bygges på grunden ved den tidligere Journalisthøjskole, hvor også ØB og Domis Ejendomme bygger almene familie og studieboliger og ejerboliger (50 familieboliger, 300 ungdomsboliger). Der er fokus på en bynær beliggenhed og mulighed for at etablere sammenhørende socioøkonomisk virksomhed. Status på initiativet Projektet er fortsat i planlægningsfasen, men forløber planmæssigt. Der har været afholdt første arbejdsseminar og i november afholdes seminar nummer to. Der forestår en del afklarende arbejde mellem de tre interessenter ØB, Domis Ejendomme og Aarhus Kommune (MSB og MTM). Domis Ejendomme og Aarhus Kommune planlægger en udveksling af byggegrunde, der kan optimere forholdene for de to byggeriers målgrupper. Overvejelser og erfaringer undervejs Den første Storbylandsby har givet mange erfaringer både i forhold til placering/byggeri og driften/beboersammensætningen. Det er væsentligt at sikre et mere attraktivt bynært byggeri, der kan tiltrække ressourcestærke beboere. Næste step I november afholdes andet arbejdsseminar med fokus på 1) erfaringer fra første storbylandsby, 2) udvikling af en socioøkonomisk virksomhed med relevans for området og 3) udnyttelsen af grunden ud mod det grønne område. På lidt længere sigt skal MTM/MSB, ØB og Domis Ejendomme udarbejde en fælles Klik her for at angive tekst. side 7 af 11