Udtalelse. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Forslag fra SF om vores grønlandske medborgere

Transkript

1 Udtalelse Til Aarhus Byråd via Magistraten Side 1 af 6 Forslag fra SF om vores grønlandske medborgere 1. Konklusion På byrådsmødet den 4. november 2015 fremsatte SF et forslag vedrørende grønlandske medborgere. Socialforvaltningen blev på baggrund heraf anmodet om en udtalelse vedrørende grønlandske medborgere. Langt de fleste grønlændere, som flytter til Aarhus, klarer sig på egen hånd. Mange er studerende, som Det Grønlandske Hus har kontakt til, og andre får den nødvendige hjælp fra deres eget netværk. Et mindre antal grønlændere mangler dog dette netværk og har svært ved at klare sig i Danmark. Nogle oplever udfordringer med det danske sprog, eller at deres uddannelse, kompetencer og erfaringer fra Grønland ikke er tilstrækkelige på det danske arbejdsmarked. Andre oplever, at deres forventninger til Danmark og det danske samfund ikke står mål med den virkelighed, de møder i Danmark. Der er med andre ord tale om en mindre gruppe af grønlændere, der årligt ville profitere af en integrationsindsats. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune Rådhuspladsen Aarhus C Direkte raadmand@msb.aarhus.dk Sag: 15/ For at styrke indsatsen overfor nytilflyttede og herboende grønlændere har Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse taget initiativ til at oprette et grønlandsk team på tværs af Social- og Beskæftigelsesforvaltningen, som skal varetage sagsbehandlingen for grønlandske borgere med sager i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. Derudover er der taget initiativ til at udvikle et modtageprogram målrettet nytilflyttede grønlændere, som har sager i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. Disse initiativer skal være med til at sikre en systematisk tidlig indsats og helhedsorienterede løsninger for borgerne. 2. Indhold Herunder kommenteres hvert af de fire beslutningspunkter i forslaget om grønlandske medborgere. Omsætter de bedste erfaringer fra Strategien for udsatte grønlændere i Danmark, herunder afsøger mulighederne for at etablere en stærk enhed på tværs af kommune, civilsamfund og evt. region. Erfaringerne fra Aalborg Kommune kan med fordel inddrages. Med inspiration fra Aalborg Kommune og med baggrund i erfaringerne fra Strategien for udsatte grønlændere i Danmark er det besluttet at skabe et stærkt tværgående grønlandsk team i Magistratsafdelingen for Sociale

2 forhold og Beskæftigelse. Teamet skal varetage en del af sagsbehandlingen for borgere med sager i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse, og alle relevante parter omkring borgeren skal inddrages. Det tætte samarbejde med private aktører skal sikre en helhedsorienteret løsning, hvor der tages hensyn til mange forskellige aspekter af borgerens situation. Et sådant samarbejde findes i høj grad allerede, men en formel organisering internt i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse vil give større fokus og i højere grad prioritere og formalisere det tværgående samarbejde. Arbejdet med udformningen af teamet konkretiseres er sat i gang og konkretiseres yderligere i løbet af foråret Side 2 af 6 Strategien for udsatte grønlændere i Danmark er en landsplansstrategi under Socialstyrelsen, som Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense og Københavns Kommune har deltaget i fra efteråret 2013 til foråret Målgruppen for projektet var socialt udsatte grønlændere i landets fem største kommuner. Strategiens hovedformål var via et styrket samarbejde mellem private og kommunale aktører på området at sikre nytilkomne og herboende grønlændere bedre livsvilkår. I Aarhus var det centrale omdrejningspunkt i projektet det tværgående samarbejde, som har ført til dannelsen af et netværk med deltagelse af fire magistratsafdelinger (Sociale forhold og Beskæftigelse, Børn og Unge, Sundhed og Omsorg og Kultur og Borgerservice) og fire private aktører (Det Grønlandske Hus, Kofoeds Skole, Foreningen Grønlandske Børn og Kirkens Korshær). Gennem månedlige møder har deltagerne i netværket opnået større kendskab til og bedre forståelse for hinandens kompetencer, arbejdsområder og faggrænser, hvilket har styrket samarbejdet på tværs og øget deltagernes kendskab til målgruppen. Medarbejderne oplever, at de med denne viden og dette netværk bedre, hurtigere og mere forståeligt kan hjælpe borgerne. Efter udløbet af projektet mødes gruppen fortsat, nu dog kvartalsvist. Netværkets koordinatorfunktion er placeret i Socialforvaltningen, hvilket sikrer en tæt kontakt mellem aktørerne på området og forvaltningen. I Strategien for udsatte grønlændere i Danmark er der desuden skabt et netværk for projektledere på tværs af de deltagende kommuner og Socialstyrelsen. Relevant viden og erfaring fra de øvrige kommuner vil indgå som en del af grundlaget for udviklingen af det tværgående samarbejde. Det er vigtigt at pointere, at målgruppen for Strategien for udsatte grønlændere i Danmark var de mest udsatte grønlændere, som for manges vedkommende har massive sociale problemer. Arbejdet med denne gruppe er meget langvarigt og præget af gentagne tilbagefald på grund af borgernes meget komplekse problemstillinger, og det kræver intensive og langvarige indsatser. Denne gruppe borgere er også målgruppe for Kirkens Korshær

3 tilbud Naapiffik, som blev oprettet i foråret Tilbuddet fungerer som et helhedsorienteret tilbud, som mange af de relevante aktører ofte besøger. Desuden har Kammak, Det Grønlandske Hus opsøgende indsats, lokaler i huset til stor glæde for brugerne. Medarbejdere i både Det Opsøgende Team under Socialforvaltningens Center for Akut og Opsøgende Indsatser, Kirkens Korshær og Kammak arbejder konstant på at motivere målgruppen til at benytte sig af tilbuddene i Naapiffik. Der er desuden et velfungerende samarbejde mellem de forskellige aktører inklusiv Østjyllands Politi. Side 3 af 6 Pga. udviklingen af Sydhavnen skal Naapiffik flyttes ved årsskiftet, og i den anledning evalueres stedets indsatser med henblik på at sikre optimale forudsætninger for borgernes udvikling. Skal indgå en forpligtende samarbejdsaftale med Det Grønlandske Hus om at bidrage med støtte og sparring til at udvikle og udvide nytilflytterindsatsen et integrationsprogram, der blandt andet skal give udsatte grønlændere samme rettigheder som flygtninge i forhold til fx sprog, job og bolig. Kirkens Korshær, Kofoeds Skole og Foreningen Grønlandske Børn skal løbende inddrages i arbejdet. Samarbejdsaftalen ligger i forlængelse af Strategien for udsatte grønlændere i Danmark. Erfaringerne fra såvel Strategien for udsatte grønlændere i Danmark som fra det daglige arbejde hos kommunale og private aktører viser, at nogle grønlandske nytilflyttere har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. For nogles vedkommende på grund af sproglige udfordringer, og for andres vedkommende på grund af manglende eller utilstrækkelige faglige kompetencer. For at sikre en systematisk tidlig indsats, forhindre social deroute og rykke nytilflyttede grønlændere tættere på arbejdsmarkedet har Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse taget initiativ til at udvikle et modtageprogram for nytilflyttere. Programmet bygger på relevante elementer og erfaringer fra arbejdet på flygtningeområdet og skal bl.a. indeholde sprogscreening og ved behov tilbud om danskundervisning, kompetenceafklaring og hjælp til jobsøgning samt undervisning i danske samfundsforhold. For at undgå stigmatisering og anerkende de mange grønlændere, der klarer sig fint på egen hånd, vil programmet blive målrettet nytilflyttede borgere fra Grønland, som søger om offentlig forsørgelse, fx kontanthjælp, hos Aarhus Kommune. Programmet bliver en af de metoder, der arbejdes efter i det nye tværgående team i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse. Erfaringer fra eksterne samarbejdspartnere vil blive inddraget i udviklingen af modtageprogrammet. Tal fra Danmarks Statistik viser, at i alt 235 personer i 2015 flyttede fra Grønland til Aarhus Kommune, heraf 35 personer under 18 år. Nogle af

4 disse er danskere, som efter korte eller længere ophold i Grønland er vendt tilbage til Danmark. 44 personer er flyttet til Aarhus i første kvartal 2015, mens 128 personer er flyttet til Aarhus i tredje kvartal Det må formodes, at en stor del af disse personer er studerende, som er flyttet til Aarhus i forbindelse med studiestart i februar og august/september. Det må derfor også formodes, at kun en lille del af de i alt 235 tilflyttere er socialt udsatte grønlændere. Observationer fra gadeplansmedarbejdere samt fra Det Grønlandske Hus understøtter denne antagelse. Side 4 af 6 Grønlændere er danske statsborgere, og det betyder, at de ikke tilbydes en egentlig integrationsindsats. Det danske statsborgerskab giver også grønlændere de samme muligheder for at søge bolig i Aarhus som alle andre danske statsborgere og personer med lovligt ophold i Danmark. Grønlændere kan ligeledes søge om bolig via Den Sociale Boligtildeling efter gældende regler. Nytilflyttede og herboende grønlændere deltager i dag på normale vilkår i Beskæftigelsesforvaltningens virksomhedsrettede aktiviteter. Indsatsen tager altid afsæt i en konkret vurdering af borgerens ressourcer, og i nogle tilfælde kan der være behov for en indsats, som tager særligt hensyn til de grønlandske borgeres vilkår. Den eksisterende lovgivning giver også mulighed for integrationsrettede aktiviteter for nytilflyttede og herboende grønlændere. Eksempler på beskæftigelsesrettede aktiviteter, som anvendes løbende, er danskundervisning, forløb på Kofoeds Skole og Sjakservice, som er et beskæftigelsestilbud målrettet sårbare/udsatte borgere. Borgeren bliver en del af et sjak, som løser forskelligartede arbejdsopgaver hovedsagelig ude på private virksomheder. Hos Sjakservice får borgeren mulighed for at deltage i en række arbejdsopgaver, fx anlægsarbejde, vedligeholdelse af bygninger mv. Forløbet tilpasses løbende. På Finansloven for 2016 og 2017 er der afsat 1 mio. kr. årligt til hvert af de fire grønlandske huse i Danmark til arbejdet med indsatsen overfor nytilkomne grønlændere. En forudsætning for udbetaling af midlerne er, at der blev lavet en samarbejdsaftale mellem de grønlandske huse og de kommuner, der har deltaget i Strategien for udsatte grønlændere i Danmark. Der er i den forbindelse underskrevet en samarbejdsaftale med Det Grønlandske Hus i Aarhus, som forpligter parterne til at deltage i de tiltag, der er implementeret med udløb af Strategien for udsatte grønlændere i Danmark. Samarbejdet indeholder derudover bl.a. et øget samarbejde omkring tilbud om alkoholbehandling til grønlændere, samarbejde omkring udvikling af byrum og et generelt øget samarbejde på såvel gadeplan som på strategisk plan.

5 Sikrer at borgere med grønlandsk baggrund inddrages i processen med at udvikle og udvide nytilflytterindsatsen, så det sikres at indsatsen bliver relevant og vedkommende for målgruppen. Med Det Grønlandske Hus som primusmotor i udvikling af inklusionsindsatsen for nytilflyttere, sikres det, at herboende grønlændere er inddraget i arbejdet med at udvikle indsatsen. Det Grønlandske Hus er i kontakt med en meget stor del af de borgere, som flytter fra Grønland til Aarhus og har herigennem stor viden om og erfaring med, hvilke behov målgruppen har. Via det tætte samarbejde med Aarhus Kommune sikres det, at målgruppen hurtigere bliver henvist til kommunale instanser, som kan være med til at sikre relevante tilbud og herigennem medvirke til at forebygge social udsathed. Desuden vil erfaringerne fra både Det Grønlandske Hus, Foreningen Grønlandske Børn og andre relevante parter blive inddraget i udviklingen af såvel det tværgående team i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse samt det kommende modtageprogram for nytilflyttere. Side 5 af 6 Arbejder aktivt med at synliggøre de mange velfungerende aarhusianere med grønlandsk baggrund. De gode eksempler kan fx anvendes som rollemodeller for at nedbryde fordomme og racisme, der er med til at forhindre grønlændere i at få job og blive godt integreret. Alle aktører på området har en vigtig opgave i at medvirke til at sprede de gode historier om velfungerende herboende grønlændere. Her spiller Det Grønlandske Hus en vigtig rolle som samlingssted for alle grønlændere i Region Midtjylland. Huset varetager en lang række opgaver, som fx uddannelsesvejledning, kulturelle arrangementer og arbejder generelt med at fremme grønlandske interesser i Region Midtjylland. Et af husets nyeste tiltag er Nukiga (betyder min styrke ), som er en ny fortælling om grønlandsk kultur og erhvervsliv, og som arbejder for at sætte fokus på de gode fortællinger om Grønland og nedbryde fordomme, blandt andet gennem en række events i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse yder et driftstilskud til Det Grønlandske Hus og er medvirker herigennem også til at fremme de gode historier. Budskabet om de gode historier og de velfungerende grønlændere bliver også gentaget adskillige gange i det netværk, der udspringer af Strategien for udsatte grønlændere, idet det ofte understreges, at kun en mindre del af det samlede antal aarhusianere med grønlandske baggrund er ramt af sociale problemer og dermed i målgruppen for netværkets arbejde. Netværkets medlemmer deler desuden gode historier, nyheder og informationer om arrangementer med hinanden for derigennem at gøre opmærksom på andre sider af Grønland og grønlandske forhold.

6 Socialforvaltningen har i løbet af 2016 udlånt medarbejdere til Aarhus venskabskommune Kommune Kujalleq, og disse medarbejdere kommer tilbage til Aarhus med række erfaringer og gode oplevelser, som de fortæller om både privat og arbejdsmæssigt, og derigennem er de også med til at fortælle de gode historier om Grønland og grønlændere og til at nedbryde fordomme. Side 6 af 6 Det kan desuden oplyses, at byrådsmedlem Aage Rais-Nordentoft er næstformand i bestyrelsen for Det Grønlandske Hus. Thomas Medom Rådmand / Erik Kaastrup-Hansen Direktør