1. Agter Naalakkersulsut at foretage Initiativer mod manglen af organister i visse kirker?

Transkript

1 llinnlartltaanermut, Kultureqamermut, IUslmatusamermut liageeqamermullu Naalakkersulsunut l1aasortaq Medlem af Naalakkersulsut for Uddannelse, Kultur. ForsknIng og KIrke NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen Partii Naleraq Svar på 37 spørgsmål nr. 049 om organister, organist- og kateketuddannelsen, menighedsarbejde og menighedsrepræsentanter Kære Anthon Frederiksen Naalakkersuisut takker for dine spørgsmål om folkekirkens forhold. Naalakkersuisut har indhentet oplysninger fra bispeembedet Sagsnr Dok. nr Postboks Nuuk Tlf: Fax; Emal1: 1. Agter Naalakkersulsut at foretage Initiativer mod manglen af organister i visse kirker? Bispeembedet har allerede iværksat særkurser for personer med interesse i organistfaget i Palaseqarfiit Uummannaq, Qaanaaq og liulissat. Kurserne afvikles løbende henover foråret 2016, og forventes at nedbringe organistmangelen flere steder. 2. Hvad mener Naalakkersulsut om bedre strukturering af organlst- og kateketuddannelsen? Naalakkersuisut finder struktureringen af både organist- og kateketuddannelsen passende. 3. Kan Naalakkersuisut forestille sig at påtage tiltag for bedre retningslinjer og klarere rammer for menigs repræsentationen? Naalakkersuisut påtænker ikke på nuværende tidspunkt at igangsætte ændringer vedrørende retningslinjerne for menighedsrepræsentationerne, idet retningslinjerne og rammerne for menighedsrepræsentationernes arbejde forekommer klare i den eksisterende lovgivning. 1/3

2 4. Hvilke ændringer ved lovgivningen er tiltrængt, såfremt Naalakkersuisuts syn på menigheds repræsentationen som værende frivillig arbejdskraft kan ændres? Naalakkersuisut påtænker på nuværende tidspunkt ikke at ændre ved eksisterende lovgivning. 5. Hvilke planer har Naalakkersuisut omkring opkvalificering af nyvalgte medlemmer af menigheds repræsentationen efter valg? Kirkeloven indeholder allerede i 12 en bestemmelse om kvalificering af de nyvalgte menighedsrepræsentanter. Bestemmelsen lyder således: "Provsterne indkalder efter valg til menighedsrepræsentationerne til et initieringsmøde i hvert provsti, hvor formanden og en yderligere repræsentant for hver menighedsrepræsentation deltager. Stk. 2. Provsten skal undervise menighedsrepræsentanterne i deres beføjelser og forpligtelser i henhold til gældende lovgivning. Biskoppen kan deltage i samtlige initieringsmøder. Stk. 3. I valgår aftaler provsterne fremgangsmåde for initieringsmøder med Biskoppen." Bispeembedet har til delle spørgsmål oplyst, at man frem mod næste års valg vil forsøge at klæde provsterne endnu bedre på til denne opgave. Bl.a. arbejdes der på en artikel "Menighedsrepræsentationen i kirkerelien". 6. Hvad mener Naalakkersulsut om tildeling af midler til menighedsarbejdet? Naalakkersuisut er af Bispekontoret blevet oplyst, at der for 2016 er afsat kr , til diakonalt arbejde. Ved diakonalt arbejde forstås kirkens sociale hjælpearbejde og frivilligt kirkeligt arbejde til glæde for menigheden. Naalakkersuisut anerkender vigtigheden af diakonalt arbejde i samfundet, og finder på den baggrund delbevillingen inden for folkekirken vigtig. 7. Hvorledes kan Naalakkersulsut sikre menighedsrepræsentationen samme anseelse og respekt som andre folkevalgte ved lovgivningen? Naalakkersuisut kan ikke gennem lovgivning sikre anseelse og respekt i befolkningen. 2IJ

3 8. Hvad mener Naalakkersuisut om vederlag til medlemmer af menigheds repræsentationen, på lige fod med andre folkevalgte? Naalakkersuisut finder menighedsrepræsentationernes virke vigtigt. Der er dog væsentlige forskelle mellem kommunal- og bygdebestyrelsesmedlemmer og menigshedsrepræsentanter. For en nærmere beskrivelse af disse henvises der til "Redegørelse fra arbejdsgruppen om Kirkens styrelse og organisation" (EM 2007/53 s.18) hvoraf det bl.a. fremgår, at: "Studeres sammenligningen mellem kommunal- og bygdebestyrelsesmedlemmer og menighedsrepræsentanter nærmere fremstår forskellene mere tydeligt. Kommunal- og bygdebestyrelser har selvstændig budgetret modsat menighedsrepræsentationer. Kommunalbestyrelserne har vidde rammer til løsning af de lokale behov i henhold til kommunalfuldmagten. Menighedsrepræsentationernes beføjelser er i høj grad lovbundne, således at menighedsrepræsentationerne ikke har samme grad af frihed eller tilhørende ansvar. Selvom valg til henholdsvis kommunal- og bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer sker efter samme retsgrundlag, er der tale om meget forskelligartede hverv. Endvidere beror menighedsrepræsentanternes hverv traditionelt på frivillighed og ønsket om at bidrage til det kirkelige arbejde i lokalsamfundet, og af denne grund er hvervet ulønnet. Arbejdsgruppen kan derfor ikke anbefale, at menighedsrepræsentanter får honorar eller vederlag for deres arbejde." Med venlig hilsen Nivi Olsen 313

4 partii naleraq I1ulissat, 9. februar 2016 I henhold til 37 stk. l i Inatsisartuts Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål til Naalakkersuisut: l. Agter N aalakkersuisut at foretage initiativer mod manglen af organister i visse kirker? 2. Hvad mener Naalakkersuisut om bedre strukturering af organist- og kateketuddannelsen? 3. Kan Naalakkersuisut forestille sig at påtage tiltag for bedre retningslinjer og klarere rammer for menigsrepræsentationen? 4. Hvilke ændringer ved lovgivningen er tiltrængt, såfremt Naalakkersuisuts syn på menigheds repræsentationen som værende frivillig arbejdskraft kan ændres? 5. Hvilke planer har Naalakkersuisut omkring opkvalificering af nyvalgte medlemmer af menighedsrepræsentationen efter valg? 6. Hvad mener Naalakkersuisut om tildeling af midler til menighedsarbejdet? 7. Hvorledes kan Naalakkersuisut sikre menighedsrepræsentationen samme anseelse og respekt som andre folkevalgte ved lovgivningen? 8. Hvad mener Naalakkersuisut om vederlag til medlemmer af menigheds repræsentationen, på lige fod med andre folkevalgte? (Medlem afinatsisartut, Anthon Frederiksen, Partii Naleraq) Begrundelse: Det fremgår ikke blot af Naalakkersuisuts besvarelse 22. November 2015 (sagsnr ) at der er behov for styrkelse af menighedsarbejdet, men også af menighedsrepræsentationens efterlysninger og egne tiltag. Hvorfor der også er behov for klarere retningslinjer i menigshedsarbejdet til dagligt samt bedre anseelse og respekt som folkevalgte, med bedre vilkår. 1

5 Svar udbedes inden ti arbejdsdage. 2