Giersings Realskole. er oprettet d. 5. april 1866 og er fra d. 1. august 1961 en selv ejende institution, hvis bestyrelse består af 5 medlemmer.

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Kolofon... 4 Om skolen En skole i bevægelse... 8 Årets forløb set af skolelederen Fra klassisk opera til socialrealistisk musical Flower-Power-Forårskoncert London & 9.a will rock you Alle veje fører til Rom og hjem igen 9.b Ribes vikinger versus 5.b a oplever Ribe og omegn Hasmark eller var det Jørgensø? klasse introer den Messe på Giersings Four Seasons return to the Roots Den nødvendige kreativitet Forårsudstillling Absurd teater i 10.klasse Naturfagsuge Liv og bevægelse på land og i vand i indskolingen.. 38 Politiker for en dag Det tegner godt Årets gang i Bakkehuset b til UNICEF-koncert Nyt fra Børnehaveklasserne Skolens krumtap års jubilæum skoleleder PoulP Farveller og godda er Farvel til Woide Brev fra nybagt pensionist Mit første år som praktikkordinator Jamen, er der ikke nogen som skal rose dig? Personalet Skoleåret Forsikring Fagenes timetal Undervisningsprincipper Fælleslegat Hvor går eleverne hen Karaktergivning Skolepenge Befordring Ringetider SFO åbningstider Konfirmationsforberedelse og -datoer Hvorfor det er så dejligt, at konfirmationen ligger i 7. klasse Elevlister Indmeldelse Henvisning til vedtægter Kort GIERSINGS REALSKOLE ÅRSSKRIFT

2 Giersings Realskole er oprettet d. 5. april 1866 og er fra d. 1. august 1961 en selv ejende institution, hvis bestyrelse består af 5 medlemmer. Skoleleder: Poul H. Pedersen Bestyrelsen 4 Læge Eva Holtved, formand Kontaktchef Kim Skjoldborg Jørgensen, næstformand Arkitekt Søren Vestergaard Revisor Line Hedam Advokat Klaus Tolstrup Skolens tilsynsførende er Sognepræst Anne Reiter Skolens telefon Telefax Telefon til Skolens Fritidsordning Hjemmeside giersings @giersingsrealskole.dk Redaktion på Årsskrift : Viceskoleleder: Ole Wichmann Sekretær: Dorte Bundgaard Ansvarshavende: Skoleleder Poul H. Pedersen & viceskoleleder Ole Wichmann Regnskabsfører: Pedel: Pedelass.: Charlotte Duelund Thomas Kaae Kristensen Ivan Lagoni Arbejdende redaktør: Overlærer Gorm Gaarde Tak til alle for artikler og fotos Leder af skolens fritidsordning: Afdelingsleder: Per Kirkebæk Frederiksen Souschef: Anne-Mette Nielsen Lay-out og tryk: one2one grafisk produktion Forsidefoto+personalefotos: Odense Skolefoto og Gauss Foto Svanemærket tryksag

3

4 6 Giersings Realskole er en selvejende institution, der modtager elever på alle Folkeskolens trin (børnehaveklasse skoleår). I henhold til gældende lov om friskoler og private grundskoler hører Giersings Realskole til sidstnævnte gruppe, og i henhold til samme lov er der meddelt skolelederen ret til at afholde de for Folkeskolen gældende prøver. Undervisningsplanen er tilrettelagt med henblik på, at eleverne skal kunne afslutte deres skolegang med disse prøver, idet vi anser det for værdifuldt, at der er et fast mål at stræbe imod. I øvrigt skal skolen i henhold til lovgivningen give en undervisning, der mindst står mål med, hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen. Vi anser det for en væsentlig opgave at formidle solide og relevante kundskaber til eleverne med hovedvægten lagt på fagene dansk, matematik, fremmedsprog og orienteringsfag. Vi finder det endvidere væsentligt, at en række kreative fag som musik, billedkunst, sløjd, håndarbejde, hjemkundskab og idræt indgår i undervisningen.

5 Giersings Realskole arbejder ikke ud fra noget bestemt politisk eller religiøst grundsyn, men gennem undervisningen vil der blive lagt vægt på, at eleverne stifter bekendtskab med og lærer at værdsætte vort folks traditioner, kulturværdier og demokratiske livsmønster. Det vil endvidere være vort mål, at den enkelte elev udvikles til en selvstændig personlighed, som også forstår værdien af at samarbejde med andre, og som i sin færd viser hensyn og respekt for andre mennesker. Skolen vil tilstræbe, at den tryghed, som er en nødvendig forudsætning for den enkeltes velbefindende, er til stede, og med skolens relativt lille elevtal er der mulighed for at følge og tage hensyn til den enkelte elevs udvikling. Skolen placerer i samråd med hjemmet eleverne på det for dem rigtige undervisningsmæssige niveau. Skolen forventer imidlertid også, at de arbejdsopgaver, der pålægges eleven, søges løst på bedst mulige måde. Gennem jævnlige forældremøder og standpunktsbedømmelser holdes forældrene underrettet om elevens skolemæssige situation. Der vil i det kommende skoleår være 2 klasser på hvert af flg. klasstrin: Børnehaveklasse, 1.-9.kl. I overbygningen vil der endvidere være 3 klasser på 10.kl.trin. Fordelingen af de enkelte fag fremgår af siden med fagenes timetal andetsteds i skriftet. (s. 65) Efter 9. skoleår kan der afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve (FSA), der er fælles for alle elever. Der kan aflægges prøve i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, biologi, geografi, historie, kristendom, samfundsfag og fysik/kemi. Desuden kan der aflægges prøve i visse af valgfagene. Efter 10. klasse kan der aflægges 10.klasses Prøven (FS10) eller evt. Folkeskolens Afgangsprøve. Det skal bemærkes, at prøveniveauet vælges fag for fag. Man kan således efter 10.klasse aflægge nogle prøver som Folkeskolens Afgangsprøve og andre som 10.klasses Prøven. Faget tysk er obligatorisk i kl. Faget dansk har fået tilført fornødent timetal, således at der gives klasselæreren mulighed for at løse forskellige opgaver, som ikke indgår i den almindelige timeplan, f.eks. færdselslære, orientering om rus- og nydelsesmidler, seksualvejledning, forberedende arbejde til lejrskoler, erhverspraktik. Børnehaveklasserne, hvis betydning for indskolingen vi tillægger stor betydning, har 20 ugentlige timers undervisning. Ved optagelse i Børnehaveklassen skal barnet være fyldt 5 år ved skoleårets begyndelse (1.august), men hvis barnet ikke fylder 6 år inden kalenderårets udgang, vil det normalt ikke kunne optages. Skolefritidsordning: Elever i bh.kl. til 3.kl. tilbydes ophold i skolens fritidsordning før og efter skoletid. Takster og åbningstider er beskrevet senere i skriftet. (s. 72) Det skal dog bemærkes, at der er ferielukket i 3 uger i juli samt dagene mellem jul og nytår. 7

6 En skole i bevægelse 8 Så rinder skoleåret ud. Et skoleår, der har udmærket sig ved, at der både har været tid, ro og økonomi til ganske almindelig skoledrift og overskud til de mere storslåede begivenheder som forårskoncert, skolekomedie, rejser og kreative tiltag i både skole og SFO. Giersings Realskole er en boglig, kreativ og traditionsrig skole, som samtidig med, at traditionerne bevares, udmærker sig ved, at der stadig pågår en både undervisningsmæssig og social samfundsrelevant udvikling skolen er en dynamisk enhed, en skole i bevægelse. Som Piet Hein udtrykte det i et af sine gruk: I skolen lærer man de små tabeller I livet lærer man, de ikke gælder Det er ikke nok at beskæftige sig med boglige færdigheder og udenadslære, der er også et liv uden for og efter skoletiden, som eleverne skal kunne mestre. Derfor lægger skolen vægt på både boglige og kreative fag, på det at kunne stå frem i klassen, på scenen eller andetsteds og selvstændigt fremlægge resultater af indlæring og kreativitet. Det er forbløffende, hvor kompetente vore børn bliver, hvor selvsikkert de mestrer selvstændigheden og det at træffe kvalificerede valg i og uden for skolen. Det, at elevernes mangfoldige evner har mulighed for at udvikles, er en konsekvens af, at skolen har en dynamisk ledelse og medarbejderstab med sans for såvel undervisning som udvikling og individualitet: Lærer burde den kun være som kan lære ved at lære Når en ledelse udskiftes ændres tonen ofte, gamle alliancer brydes og nye dannes, ideer blomstrer og nye skibe sættes i søen. Det kræver omstilling og parathed til at møde nye udfordringer fra alle sider, og det bliver ikke altid mødt med glæde, og enkelte vil have svært ved at finde sig til rette med de nye toner; men dette gælder heldigvis et fåtal. Man hører af og til sætningen: Sådan var det ikke i Thorkilds tid, og jeg kan forsikre jer om, at det i Thorkilds første regeringsår lød: Sådan var det ikke i Bent H s tid. Og nej, heldigvis har skolens ledere været i stand til hver især at lede skolen på en sådan måde, at det var i samklang med tiden og samfundet. Og heldigvis har de hver på deres måde det allerbedste eftermæle. Som leder af en skole af Giersings størrelse er det naturligvis nødvendigt at kunne tilgodese alle faggrupper og især varetage elevernes tarv. Desuden er det enhver leders ret og pligt at finde sin egen måde at gøre tingene på. Der har i de forgangne år været en myte om de mange opsigelser. Det er og bliver kun en myte (græsk Ì ıô mythos fortælling, fiktion). Det er korrekt, at der i en virksomhed af Giersings størrelse af og til er personer, som rejser for at møde nye og spændende udfordringer f.eks. i Lego, Danfoss Universe eller som leder andetsteds. Det er faktisk således, at Giersing igennem de senere år har leveret hele 4 skoleledere, heraf 3 til andre skoler, hvoraf den ene nu lykkeligvis er vendt tilbage. Korrekt er det også, at vi har måttet sige farvel til vor pedel, Jørgen, som under sin ansættelse i høj grad har bidraget til, at skolen nu fremtræder velholdt og smuk, men som følte, at det var tiden at prøve nye opgaver. Det var trist at måtte sige farvel til Lars Bendix, som blev headhunted til en stilling, han umuligt kunne afslå, som leder af Skt. Albani skole. Lars er idé-og initiativrig og var et stort aktiv for skolen og en god samarbejdspartner og han ønskes al mulig held og lykke fremover. Til gengæld var vi så usandsynligt heldige, at én af skolens tidligere og meget skattede lærere, Ole Wichmann, ønskede at vende tilbage som viceskoleleder på Giersings Realskole fra skolelederjobbet i Svendborg. Samarbejdet er allerede

7 9 nu, som tidligere, fremragende og lover kun godt for fremtiden velkommen Ole, og tak fordi du valgte os. Derudover har vi i foråret ansat flere særdeles dygtige lærere med mange spændende kompetencer. Således kommer der heldigvis stedse nye, dygtige og initiativrige medarbejdere til, hvilket er med til at sikre, at skolen fremtræder dynamisk med nye ideer og tiltag samtidig med, at der lykkeligvis fortsat er rigtig mange traditionsbærere. Jeg er helt og fuldt af den overbevisning, at de tiltag/opstramninger, som ledelsen og bestyrelsen i enighed har gennemført gennem de senere år, var ganske nødvendige for skolens fremtidige beståen, og det er også min klare opfattelse, at det nuværende personale, såvel i SFO en som i skolen, loyalt følger de trufne beslutninger og udfører et fantastisk arbejde til gavn for såvel børn (især) som voksne, og jeg er sikker på, at Giersings Realskole går en god tid i møde med en dynamisk lederduo, masser af dygtige og visionære lærere og en engageret stab af teknisk/administrativt personale. Bestyrelsesformand Eva Holtved

8 Skoleåret Poul Haahr Pedersen Skoleleder 10 De sidste par år har jeg skrevet om læring og viden, og det er bestemt ikke blevet mindre vigtigt. Der er fortsat meget fokus på netop disse vigtige områder, og ikke mindst under en økonomisk krise opdager vi mere end nogensinde, hvor vigtigt det er at kunne tilegne sig en god uddannelse. Det kan man kun, hvis skolen fra 0. klasse til og med 9. evt. 10. klasse sætter rammen for en god undervisning. Det kan vi på Giersings Realskole. Vi taler ikke længere om at færdiggøre en uddannelse. Vi forventer livslang læring og uddannelse. Vi skal være garanter for, at eleverne, der går på Giersings Realskole, får den bedst mulige læring, så de bliver i stand til at reflektere til viden på mange niveauer. Det er i den forbindelse meget vigtigt, at alle elever udvikler sig og opnår stadig bedre kompetencer til at begå sig i vores demokratiske samfund med de rettigheder og pligter, som hører med. En stor del af alt det er selvfølgelig vores ansvar som skole, men vi kan ikke uden et tæt og godt samarbejde med jer forældre. Det fantastiske samarbejde med jer forældre betyder alt og er med til, at børnene er glade og parate til at gøre en forskel både individuelt og sammen med os. Kan vi evaluere på det, jeg netop har nævnt i forhold til eleverne ja det er selvfølgelig muligt, men måske ikke altid hensigtsmæssigt. Der tales meget om evaluering fra politisk side, og det er da også vigtigt. Vigtigt er det bare, at vi forholder os reflekterende og kritisk til de mange evalueringsmetoder. Skolens elever bliver fortløbende evalueret dels via test i de forskellige fag, og dels test, der er tilegnet de enkelte undervisningsforløb. To gange hvert år bliver eleverne desuden fagligt og socialt evalueret - skriftligt. Det er dog et område, som vi i de næste par år vil fokusere meget på. Jeg ønsker sammen med jer i fremtiden at bevare Giersings Realskole som en af Danmarks bedste skoler med stolte traditioner og alligevel med en åbenhed over for nye tiltag. Her tænker jeg blandt andet på internationalt skolesamarbejde. Pt. arbejder vores lærer, Charlotte Pedersen, med et Comenius projekt under EU. (Se vores hjemmeside og andetsteds her i bladet). Der er udfordringer foran os, og derfor er det vigtigt at have det rigtige hold. Det har vi altid haft på Giersing, og det er jeg meget glad for også at have i dag. I den sammenhæng er det vigtigt at tænke lærernes efterog videreuddannelse ind, fordi vi som skole hele tiden skal være opdateret på nye materialer, nye pædagogiske tiltag og nytænkninger. Pædagogiske tiltag Som noget nyt har vi i dette skoleår systematiseret to faguger dels i uge 39 og dels i uge 6. Uge 39 er i DK valgt til de naturfaglige fag, og selvfølgelig skal vi også være med til at understøtte disse fag. Alle klasser på skolen arbejdede i indeværende skoleår sammen på årgangene med forskelligt naturfagligt indhold. Det var en fantastisk uge. Gang i den på mange forskellige niveauer og masser af spændende undervisning på tværs af årgangene. Det var en fornøjelse at opleve den entusiasme, eleverne og lærerne udviste hele ugen. En anderledes og meget lærerig uge for alle. Vi gentog succesen i uge 6, men nu med de humanistiske fag. Igen en fantastisk uge med masser af anderledes og spændende undervisning på tværs af årgange og klasser. Fantastisk. 6. klasserne valgte at bruge ugen på at færdiggøre deres endnu en gang utrolig flotte musical, som vi alle oplevede i uge 7. Det er stort, at have vores egen musical. Det er år 2 med vores nye fag, og skolen har lov til at være stolt over faget. Det gør en forskel. Overvejelser i forbindelse med faguger og fagdage Det er meget pædagogisk bevidst, at vi organiserer os på denne måde i de to faguger.

9 Mange elever oplever på denne måde, at de ikke skal have vikarer som det ellers ville være tilfældet, hvis klasserne hver for sig og på forskellige tidspunkter tilrettelægger fagdage eller -uger. Det er på den måde muligt at ændre radikalt på indhold og pædagogik til glæde for både eleverne og lærerne. gode. Vi glæder os meget til at flytte til nye lokaler. Nuværende administration bliver henholdsvis til et klasselokale og et længe ønsket lærerforberedelseslokale/pædagogisk værksted. Vi arbejder også med at ændre på biblioteket, dels med indretning og dels med at lys- og indeklimaforhold optimeres. Som tidligere nævnt er forældresamarbejdet meget betydningsfuldt for os, og i den forbindelse har vi valgt at indføre forældreintra i dette skoleår. Det er en smart kommunikationsform, der giver en fantastisk mulighed for at følge med i den daglige skolegang og modtage/give hurtigere informationer. Efterhånden er de fleste forældre koblet op på forældreintra, men det er klart, at indførelse af nye tiltag tager tid. Det er min overbevisning, at vi bliver meget glade for forældreintraen og om ganske få år, måske allerede fra næste skoleår, vil vi ikke kunne forstå, hvordan vi har været i stand til at fungere/leve uden. Skoleåret 2008/09 var et prøveår, og der har bestemt været småproblemer undervejs. Det er selvfølgelig frivilligt, om man som forældre ønsker at være med, men indtil videre har jeg ikke kendskab til forældre, der bevidst har frameldt sig ordningen. Ikke mindst i disse CO 2-tider er det vigtigt at beskytte miljøet mest muligt. Jeg glæder mig over, at vi efterhånden har fået rigtig godt styr på en mange af de foregående års indsatsområder. Her tænker jeg på forældremøder, forældresamtaler, fagene (musical og idræt) og skolemad for bare at nævne nogen. Vi har dog fortsat meget fokus på skolens værdier og hele tænkningen om værdier. Det er et fokuspunkt, som vi skal arbejde med på alle niveauer i nærmeste femtid. Til sommer vil vi renovere vores elevtoiletter, så de fremstår tidssvarende, hvilket har været et meget stort ønske fra elevrådet gennem længere tid. Vi vil også fortsat have fokus på forbedringer af støjforholdene i klasserne og på almindeligt vedligehold. Der er altid en del reparationer og forbedringer på et gammelt smukt hus, som Giersings Realskole er. Vi har med rettidigt omhu været i stand til at kunne hensætte kr. af årets resultat til renovering og evt. flytning af lokaler. Skolens vigtigste samarbejdspartnere er forældrene som tidligere nævnt - Uden forældrenes opbakning, støtte og tillid ville det være umuligt at holde skole. Jeg retter hermed en stor tak til jer forældre for samarbejdet. Sammen med jer opstår der gode samarbejdscirkler, hvor jeres støtte giver glæde i hverdagens arbejde med børnene. Afrundende: Der skal rettes en tak til skolens samlede personale, der hver især yder en fantastisk indsats. Stor tak til skolens bestyrelse. Tak for jeres indsats for sko- len. Tak for et fantastisk og berigende samarbejde. 11 Bygningsforhold: Vi har i indeværende skoleår ændret og renoveret vores sløjdlokale til et nyt multilokale med mulighed for at flere fag kan bruge lokalet. Det er specielt N/T og sløjd, der pt. bruger lokalet. I lokalet er der nu mulighed for at arbejde med forsøg, der kan være med til at kvalificere undervisningen i N/T. Et ønske vi har haft i mange år. Desuden er vi i gang med at flytte administrationen over i det gamle N/T- lokale. De nuværende arbejdsforhold for administrationen har i lang tid ikke været

10 Fra klassisk opera til socialrealistisk musical 12

11 Allerede inden sommerferien præsenterede Trine Baggesen Klitgaard ideen for skolens to andre musicallærere, Anders Møller og Lone Henriksen Skjelbo: Tryllefløjten skulle laves om til en moderne musical. Det var en vild og ambitiøs idé, som måske umiddelbart virkede lidt urealistisk og overgearet. Lærerne blev alligevel enige om, at kaste sig ud i projektet. Og mandag d. 29. august 2008 var Giersings Realskoles to 6. klasser i Odense Koncerthus for at overvære Den Jyske Operas generalprøve på Tryllefløjten. Operaen var en overrumplende og meget anderledes oplevelse for eleverne. Det var ikke nemt at relatere operaens handling til hverdagslivet som teenager i Odense. Opgaven bestod nu i at omskrive Tryllefløjtens handling, kampen mellem det gode og det onde, så den passede ind i et nutidigt univers. Også de vigtigste personer fra Tryllefløjten skulle med i musicalen, men med nutidige navne og opgaver i samfundet. Og eleverne skulle selv være med til at skrive manuskript, musik, dans og scenografi. Efter et halvt års hårdt arbejde, og med god hjælp fra eleverne og Odense Teaters skolekonsulent, Tina Kruse Andersen, er musicalen: Klar, Parat, Start nu klar til uropførelse. Handlingen foregår i en halvstor provinsby. Nattens Dronning er en noget alkoholiseret festabe, som samtidig er mor til Karina. Karinas far, gadepræsten Troels, er ulykkelig over, at han efter skilsmissen ikke ser så meget til sin datter. Det har byens bandeleder, Monster-Anton, imidlertid besluttet sig for at gøre noget ved. Han kidnapper Karina, så den flinke gadepræst kan få sin egen datter i fødselsdagsgave. Heldigvis ser Karl et billede af den forsvundne Karina på moderens mobiltelefon. Han forelsker sig omgående og drager sammen med vennen Georg ud på en farefuld færd, hvor kun renhed og kærlighed kan overvinde farerne. Undervejs i stykket har radioværterne, Lars Klingert og Tine Bryld, travlt med at guide vores hovedpersoner gennem livets svære op- og nedture. Manuskriptet er skrevet af skolens engagerede dramalærer og instruktør: Trine Baggesen Klitgaard. Musikken til musicalen er arrangeret og komponeret af skolens dygtige musiklærer, Anders Møller. For scenografi og kostumer står skolens fantastiske billedkunst- og designlærer, Lone Henriksen Skjelbo. Sceneopbygning, lyssætning, sikkerhed og alle tekniske finesser vedrørende forestillingen er igen i år blevet varetaget med stor ekspertise af skolens leder af teknisk serviceafdeling, Jørgen Reimers. Ligeledes har skolens tekniske servicemedarbejder, Ivan Lagoni, hjulpet med at forvandle skolens gymnastiksal og foyer til en storartet teatersal. 13

12 Flower-Power- Forårskoncerter Peace, love and harmony 14 Det var ret flippet at være med til årets to forårskoncerter. Allerede ved indgangen mødte publikum de første hippieværter fra 6.klassernes musicalhold. Påklædningen var fri og stemningen løssluppen. Tæerne blev luftet og håret fik lov at hænge, mens de optrædende fyldte salen med musikalsk vellyd, peace, love and harmony. Aftenens musikalske indslag var traditionen tro på et meget højt fagligt niveau. 10. klasserne indledte med Beatles: Got to get you into my life, hvorefter 0.klasserne i den gamle protestsang om Storkespringvandet, bl.a. præsenterede begreberne: Lovens lange arm og pænhed som kloroform. Andre hippiesange fulgte i kølvandet. We wanna be free, Alices restaurant, The Girl from Ipanema, Bruge og bruges og Leaving on a Jet Plane var nogle af de gode gamle slagere, der kunne genhøres. Begge aftener sluttede 6.klasserne af med Monrad og Rislunds: Dengang i `71. Et selvironisk indblik i den hippieideologiske udvikling. Som omkvædet formulerer: Du troede på et alternativ, dengang i `71. Nu sætter du dig i din bedste stol for at løse din kryds-og-tværs. (TB)

13 15

14 LONDON OG 9.A WILL ROCK YOU 16

15 9.a have been to London. En fantastisk tur med many levelser. Det kulturelle highpoint var rockmusicalen: We opwill rock you! Men også a walk over fodgængerfeltet ved Abbey Road Studierne tog kegler. Her kunne vi også wave home gennem et streetcamera lige ved indkørslen til disse Beatles m.fl. legendariske soundstudios. Dino fik senere en solooplevelse på Rolling Stones caféen Sticky Fingers, og fem rockende boys var på Hard Rock Café og se old guitars og berømtheders tøj. Selvfølgelig krydsede vi also mange af the other seværdigheder af. Tower Castle, Buckingham Palace (the nice lady wasn t home), Natural History Museum (Darwin was home), Greenwich Observartoriet (we walked the line), Docklands, en undergang under Themsen, Trafalger Square med Nelsonsøjlen (han er den højeststående englænder today), Parliament, Big Ben, London Eye (vi tog a roundtrip in the wheel wow for a view). 17 Og så kørte vi rundt i undergrunden every day og a whole lot more og vi sailed på Themsen og pigerne megashoppede og vi måtte spise McD. hver dag and og and.og. 8 days a week and a lot of fun and photos til our lives scrapbooks. (GG)

16 Alle veje fører til Rom og hjem igen 18 Klokken var fem om morgenen. Hele 9.b inklusiv trætte forældre med papilotter i håret, rande under øjnene og flere med en kop kaffe i hånden, stod klar på Odense Banegård og ventede på toget, som snart ville arrivere. De to lærere, Grethe og Ib, og deres medbragte ægtefæller, Lisbeth og Otto, førte de spændte elever ind i toget. Nu fik forældrene lov at bruge vinkemusklerne. Vi nåede Kastrup og måtte konfrontere frygten: Havde vi pakket for meget? Heldigvis slap alle, tykke såvel som tynde kufferter, lige gennem nåleøjet. Og endelig kom den længe ventede ankomst til Rom. En flok kridhvide danskere kom truende ud i den glødende hede. Efter en køretur på godt og vel en time ankom vi til Hotel Dei Mille. Ved første øjekast så hotellet godt ud, og efter vi var kommet os over chokket over en kakerlak og en elevator, der rumsterede mere end en rumfærge, lagde vi os for en stund godt tilfredse til rette på værelserne. Vi lagde låg på dagens rejse med en gåtur gennem Rom by night. ved at være træt af den uendelige strøm af lasagne og pizza margharita. Men så var det jo dejligt at vide, at der ventede en gang stegt flæsk med persillesovs derhjemme. Men den blev der ikke meget ud af. En kuffert, der fik lov at køre en håndfuld gange rundt på bagagebåndet inden den blev genkendt af sin ejer, fik desværre forsinket vor hjemrejse, til den resterende klasses irritation. Det var i sandhed, hvad man kan kalde at lave en romer. Et ciao lyder fra Katrine, Ida, Jacob Munk, Sebastian og resten af 9.b Igennem den kommende uge fik vi oplevet Rom fra alle vinkler. Vi fik bl.a. set katakomberne, Colloseum, Forum Romanum, og Peterskirken, hvor det var umuligt ikke at knibe en tåre, da paven velsignede A group of pilgrims from Denmark. Da turen så gik hjem mod Danmark igen, havde vi fået lommerne fyldt med gaver, og pungen tømt for penge. Selvom vi med sorg sagde farvel til byen, så vi frem til at komme hjem fra varmen. Og mon der ikke også var en enkelt, som var

17 19

18 Ribes vikinger versus 5.b 20 5.b var i Ribe på lejrskole fra mandag d.8/9 - fredag d.12/9-08. Lejrskolen bød på gode udfordringer lige fra begyndelsen. Vi var på orienteringsløb rundt i Ribe by, og det nåede næsten at blive mørkt, før de sidste trætte elever kom hjem. Resultaterne blev talt op for at finde de rigtige svar til Ribes mange historiske spørgsmål. Der blev hver aften skrevet dagbog over dagens bedrifter. Sent på aftenen var vi med Ribes vægter rundt i Ribe. Dette gav en god og sund nattesøvn efter mange fysiske udfordringer. Tirsdag morgen fik vi udleveret cykler af vandrerhjemmet og kunne begive os til Vikingecenteret i Lustrupgård. Dette er en middelalderby med mange spændende ting fra middelalderen, som absolut er et besøg værd, hvis man er på disse kanter. Vi blev vist rundt af en guide, som fortalte os, hvordan man byggede skibe i middelalderen og indrettede sig i husene på den tid. Vi var til falkoneropvisning og fik lov at holde en ugle på armen. Vi besøgte også smeden, inden vi skulle hjem, da en cykelnøgle i en af cyklerne knækkede i en låst cykel, og vi ikke kunne køre videre. Smeden havde heldigvis en vinkelsliber, og det tog ikke lang tid, før vi kunne køre videre til Kammerslusen og diget. Det var en god cykeltur, og der blev trampet hårdt i pedalerne mange steder. En udfordring for nogle. Det var skønt at kunne nyde naturen ved at cykle rundt i Ribe og omegn. Ribe har en meget smuk natur, som bedst kan ses på cykel. Om aftenen var vi i Ribe svømmehal. En flok trætte elever begav sig på vej hjem efter mange gode oplevelser den dag. Om onsdagen var vi i Vadehavscenteret og fik en rundvisning af en naturvejleder, der fortalte om Vadehavet og dets mange fisk. Naturvejlederen var med os til Mandø med Mandøbussen, som er en traktor, der kører over havet til Mandø. Den kører ad bestemte afmærkede stier ude i havet. Afgangstiderne for bussen er nøje bestemt af ebbe og flod. Her gælder det om ikke at komme for sent til bussen, hvis man er på Mandø og skal hjem til Ribe. Det havde vi heldigvis

19 ingen problemer med. På Mandø havde vi net med til at fange små dyr, som skulle bestemmes, og der skulle graves efter regnorme i det våde sand. Vi besøgte også kirken på Mandø. En rigtig spændende dag! Om torsdagen besøgte vi Ribe Domkirke og var oppe i tårnet. En fantastisk udsigt ud over Ribe by og omegn. Vi besøgte også Ribes Vikinger - et museum med middelalderting. Iført datidens tøj legede vi købmand med datidens varer og møn- ter. En del drenge prøvede de meget tunge brynjer. Den sidste shopping skulle gøres, inden der skulle presses tøj og ting ned i kufferten igen. Den sidste side i dagbogen blev skrevet, inden turen i bus gik til bowlingecenteret, som var vores sidste aften i Ribe. Fredag var afrejsedag, og der blev hilst af med leder af Ribe Vandrerhjem, Jens Philipsen, som var med til at gøre vores ophold helt fantastisk. Ribe Vandrerhjem er et rigtig godt sted at tage hen, hvis man ønsker at besøge disse kanter. Klasselæreren 21

20 5.a oplever Ribe og omegn I september drog 5.a på lejrskole til Ribe. Her er et udpluk af deres oplevelser fra turen 22 Samværet i Ribe Ferie ordet hænger i alle kroge og hjørner på Ribe Vandrerhjem, hvor vi lige er ankommet. Samværet er allerede helt utroligt, og samarbejdet fejler heller ingenting. Drengene har allerede fundet slikautomaten på venstre hjørne, mens andre har fundet sportshallen og er i gang med at spille badminton, tennis o.s.v.. Men det er ikke kun slikautomater og tennisbolde, der interesserer drengene. Pigernes værelser er lige blevet opsnuset og så blev der ellers leget s, p eller k. Skrevet af Emma og Christian Ribes historie Ribe er Danmarks ældste by. Ribe var en meget vigtig by i vikingetiden og i middelalderen. Ribe har stadig middelalder huse og gamle bygninger. Ribes navn opstår fra det olddanske navn Ripa, som betyder striber eller strimler. Ribe har mange fredede bygninger såsom gavlhuse og Domkirken. Ribe har kun indbyggere og er derfor en lille by. Skrevet af Adam Mandø Mandø er en lille ø i Vadehavet. Vadehavet er specielt, fordi vandet kommer og forsvinder. Det kaldes ebbe og flod. Vi kørte med Mandøbussen, som kører på havbunden ved lavvande. Mandøbussen er en toetages vogn, som bliver kørt af en traktor. På Mandø så vi skolen, hvor der ikke gik mange børn, og kirken. Til slut var vi med en naturvejleder ude at undersøge vadens dyreliv. Det var meget spændende. Skrevet af Anna og Amalie Slotsbanken og Dronning Dagmar På Riberhus Slotsbanke står en statue af den folkekære Dronning Dagmar, som skuer ind over Ribe by. I middelalderen brugte kongen Riberhus Slotsbanke til at bo i. I middelalderen flyttede konger og dronninger fra sted til sted meget tit. Kongerne i Danmark boede ikke fast på et slot eller en borg. Riberhus Slotsbanke er et af de første slotte, der blev bygget i Danmark. Dronning Dagmar blev gift med Valdemar Sejr, og hun døde af blodmangel, da hun skulle føde et barn. Skrevet af Mads H og Rikke

21 Vægteren Da klokken var 22:00 skulle vi ud at gå med vægteren. I gamle dage var det vægterens opgave at få byen til at falde til ro og holde orden om natten. Han advarede dem om, hvis der kom brand, trusler eller stormfloder. Vægteren gik rundt fra klokken 20:00 til 5:00 om morgenen. Han gik rundt og sang et vers af vægtersangen. Vægteren stoppede med at gå i år Det er Ribes egen tradition, at der stadig går en vægter rundt. Denne aften kom vi sent i seng. Skrevet af Louise og Andrea. Museet Ribes Vikinger Vi var i et Vikingemuseum og se ting fra vikingetiden. I kælderen var der lavet en by, hvor vi kunne prøve at leve, som de gjorde dengang. Vi klædte os ud og gik og kiggede. Der var en skohandlerbod og en madbod. Der var også spil fra den tid. Vi kunne også se en film om Odin, da han mistede sit øje. Skrevet af Julie Cykeltur En af dagene lejede vi cykler og cyklede ud til Kammerslusen. Kammerslusen er en stor port, der holder vandet til- bage, så marsken ikke blev oversvømmet. Det var dejligt vejr og solen skinnede. Vi var også forbi Vikingecentret, hvor vi så hvordan man levede dengang i vikingetiden. Der var nogle små uheld på turen ellers var det dejligt. Skrevet af Kristine Om turen Det har været en fed tur med mange gode oplevelser fra tidlig morgen til sen aften Skrevet af Christian og Emma 23

22 Hasmark eller var det Jørgensø? 24 3.Bs lejrskolesang Forfattet af Carla og Isabella, den 1. og 2. september 2008 En og en er to, og jorden den er rund. Gorm den Gamle var konge i Danmark. Alt hvad vi har lært, af det der var så svært, er så let nu, for nu går vi i tredje klasse. Omkvæd: Skole, skole, skole. Kom i gang, syng en sang la, la, la, la, la, la, la. Op mod solen ler vi, den skal skinne, til skolen går i gang. Se, der er en ko, og den har sorte sko og et yver, der sprøjter med mælk. Den har tand i vand og sidder på en spand Man får lyst til at råbe skolesta a a- art. Omkvæd Vi er på koloni, der summer en bi og stranden, den blæser kaput. Puden den er blå, og dynen den er grå, man får lyst til at ligge der hele tiden. Omkvæd Vi er på Jørgensø, og der er sået frø både korn og hvede og byg. Vi går tur hver dag og spiser æbleka e Man får lyst til at råbe lejrsko o o le. Omkvæd: Skole, skole, skole. Kom i gang, syng en sang La, la, la, la, la, la, la. Op mod solen ler vi, den skal skinne til skolen går i ga a a- ang.

23 3.b på lejrskole Mandag den 1. september satte en flok forventningsfulde elever fra 3.b og to af deres lærere sig ind i bussen for at tage på lejrskole til Hasmark, som 3. klasserne jo plejer at gøre. Men de skulle alle blive klogere!! For tiden var inde til fornyelse. Det viste sig, da de bankede på døren i kolonien i Hasmark, hvor de flinke køkkendamer ikke kendte noget til, at 3.b skulle komme. Damerne var dog helt sikre på, at klassen og deres to lærere bare skulle et par kilometer længere ned ad kysten til kolonien i Jørgensø. Og de havde heldigvis ret!! Men sikken en uventet overraskelse, som sidenhen har været en stående joke i klassen. Sådan kan det gå, når rejsearrangøren ikke er lokalkendt. Eller hvordan det nu end lige er. Vi havde tre dejlige dage i Jørgensø, som nogle af pigerne her fortæller lidt om. Asta skal i øvrigt have en stor tak for lån af billeder og Carla og Isabella for den festlige lejrskolesang, som blev det helt store hit. Isabella og Carla: Da vi havde kørt med bussen i laaang tid, nåede vi endelig frem til Hasmark, men det viste sig, at vi skulle til Jørgensø, så vi måtte ind i bussen igen. Hanne ville absolut ud at gå tur, og den var altså ret så lang (til Hasmark, red.). På vejen hjem fandt vi på de to første vers til lejrskolesangen. Næste dag skulle vi alle sammen på tur til en gård (Bent Dyssemarks, red.), og på vejen dertil fandt vi på et vers mere til sangen. På vejen hjem fandt vi på det sidste vers, og nu var sangen færdig. Om aftenen skulle vi synge den højt for resten af klassen. En af dagene spillede vi fodbold, drengene mod pigerne, og pigerne vandt med lidt hjælp fra de voksne. Der var også en svævebane, hvor man kunne få rigtig meget fart på. Karoline: Da vi skulle på lejrskole, kørte vi i bus, og så kørte vi forkert. Da vi kom hen til det sted, vi skulle være, skulle vi pakke ud. Da vi havde gjort det, gik vi ned til stranden og fandt os en sten hver. Så skrev vi vores navne på, og så kunne vi bruge dem til bordkort. Til dessert fik vi pandekager. Asta: 3.b skulle på lejr i Hasmark, troede vi, men da vi kom til Hasmark, fik vi at vide, at vi ikke skulle være der! Så kørte vi til Jørgensø. Om aftenen da vi skulle sove, lå vi og snakkede, det var hyggeligt. Vi kørte også på cykler, altså om eftermiddagen. Det var meget irriterende, da vi skulle hjem, fordi det føltes, som om vi kun havde været der i én dag. 25

24 Introtur for 10. årgang 26 Vi mødtes i skolegården mandag d. 8/9 kl klar til årets introtur, som var henlagt til Vigsø Feriecenter i Nordjylland. Formålet med sådan en tur er selvfølgelig at få rystet den kommende årgang godt sammen, og derfor havde vores lærere sammensat et program med lidt af hvert. Klasserne blev fordelt i to busser, og så gik turen ellers nordpå til Vigsø, hvortil vi ankom omkring kl Derefter blev vi fordelt i 12 små huse, som skulle være vores hjem de næste 4 døgn. Resten af dagen gik så med at pakke ud, få vores medbragte mad i køleskabet, vi skulle nemlig selv stå for mad, samt undersøge området. Kl mødtes vi i fælleslokalet (det gjorde vi hver aften) til lidt hygge samt for at få en plan over næste dags program. De efterfølgende dage bød på samtaler med klasselærer samt forskellige aktiviteter på og omkring boldbanen. Endvidere en kort gåtur langs stranden til Bunkermuseum Hanstholm, hvor vi bl.a. skulle løse nogle opgaver og spise vores hjemmelavede madpakker. Senere på eftermiddagen så ellers retur til Vigsø Feriecenter - i alt ca. 15 km. Heldigvis var det muligt at benytte centerets svømmeland, hvilket var meget populært. Sidst på eftermiddagen skulle dagens ret så forberedes, og så var det hygge i de små hjem. Hele torsdagen tilbragte vi på forhindringsbanen, hvor de forskellige huse skulle konkurrere mod hinanden i mange discipliner. Alle de indtjente points blev samlet til sidst, og så fik husene ellers ingredienser efter antal points. Disse ingredienser (lagkagebunde, cremepulver, marmelade, chokolade, glasur osv.) skulle derpå bruges til turens sidste konkurrence, fremstilling af en lagkage. Vinderen blev fundet ved, at alle lærere gik rundt til alle huse og tjekkede: Hygiejnen i huset som helhed, opdækningen, serveringen samt selvfølgelig lagkagens udseende og smag. Vinderen blev kåret kl Fredag formiddag blev vi igen afhentet af vores busselskab, og så gik turen tilbage til Odense, hvortil vi ankom omkring kl En rigtig god og anderledes uge, hvor ideen med at lære hinanden at kende var lykkes rigtig godt. Peter Svane og Simon Martens 10.a

25 Messe på Giersings En helt almindelig torsdag aften. Klokken er halv fire. Solen skinner gennem tagvinduerne, og det er varmt. Der er trængsel ved vandbeholderen på lærerværelset. Det smager åbenbart lidt bedre, når det er lidt forbudt. Torvet ligner ikke helt sig selv. Det er fyldt med 10. klasser fra Iværsætterlinien. Nogle farer frem og tilbage. Andre har været nede og købe mad og sidder nu og spiser. Får jo 25% rabat, Henrik, siger en elev og tager en ordentlig bid af sin sandwich. En anden går og brokker sig højlydt over, at der er kommet ketchup på den hvide trøje. De sidste slides til power point skal gøres færdige. Der står stole midt på gulvet, og langs væggene er de forskellige stande ved at tage form, fyldt med slogans, logoer, billeder og farverige udsmykninger. Udskåret frugt ligger parat i køleskabet, og på en stand er champagnen og glassene stillet klar. Andre steder er der skåle med slik, chips eller sunde snacks. Musikken drøner ud af højtalerne. Spørgsmål, svar og ordrer flyver gennem luften. Hvor må jeg skære frugt? Hold nu her, for f... Er der åben i hjemkundskab? Hvorfor kommer du først nu? Vi bruger bar, hvad vi har? Der lyder høje grin ude fra gangen. En elev har lige spurgt om, hvorfor det kolde vand er varmt. Folk er så småt ved at kunne mærke spændingen. Det er kaos på den fede måde. I aften skal der være messe for familie og venner. De færdigudviklede ideer og events skal fremvises, og de unge iværksættere skal overbevise aftenens gæster, og ikke mindst aftenens dommer, om, at lige præcis deres ide er den bedste. Hvem mon vinder? E- cover, Tøjbazar, Bodyguard, Push & Find, MobileBuddy, eller CleanBottle. Nej, Thomas, du tager ikke billede af, at jeg spiser. Døren lukkes ud til Torvet, og for en stund er larmen, virvaret og de mange spørgsmål væk. To lærere, der lidt for sent skal få styr på de sidste åbningsreplikker. Og pludselig er de første gæster ankommet og går rundt blandt de nu færdige stande. I 1899 sagde chefen for det Amerikanske Patentkontor, at alt, hvad der kan opfindes, er opfundet. Messen er skudt i gang. Det er nu, at det skal afsløres og afgøres om det sidste års arbejde har båret frugt. De 32 unge mennesker er blevet udsat for lidt af hvert. Brainteasers, idegenere over teoretiske og praktiske problemstillinger, skolens motionsdag, gruppearbejde, samarbejsøvelser, følelser, der har været på nogle ordentlige rutsjebaneture, onsdage, der er fløjet af sted, og onsdage, der bare blev ved og ved og ved. Virksomhedsbesøg til Lego, skuespiller som kropssprogskonsulent, foredrag, powerwalks rundt om skolen, også om vinteren, for at klare hovedet og få lidt energi. Sean som reklamekonsulent. Gruppearbejde, gruppearbejde - og atter gruppearbejde. Det første hold går på. Der klappes. Og så sker det,som altid sker - tekniske problemer. Der må improviseres. The show must go on. I pausen er der tid til lige at få en øl eller sodavand, imens gulvet gøres klar. Nu skal standene besøges, og gæsterne opfordres til at lege kritiske forbrugere. Dommeren går rundt, stiller spørgsmål og skriver ned. Og endelig er det blevet tid til at afsløre vinderen. Dommeren forklarer og begrunder. Vi kender jo godt resultatet, men prøver at lade som ingenting, når elevernes blikke falder på os. Og aftenens vinder er Tøjbazar. Der klappes og hujes. Præmieoverrækkelsen bliver efterfulgt af den obligatoriske oprydning. En sidste snak på lærerværelset, og så er det vist på tide at tage hjem. En helt almindelig torsdag aften er slut. Henrik og Thomas, (Iværksætterlinien) 27

26 FOUR SEASONS - return to the roots 28 Dette EU projekt er et Comenius projekt og et samarbejde mellem Ypsonas B Primary School i Limassol på Cypern, Minety Church School i Minety, England og Giersings Realskole i Danmark. Det begyndte i august 2008, og det ender i juni Undertegnede er leder af dette projekt og skal sørge for at samle trådene og videresende til Undervisningsministeriet i Danmark, endvidere til e-twinning, som er et forum på internettet for undervisere i Europa, hvor man kan følge vores projekt og se, hvad vi laver. Vores logo er lavet af en elev på Ypsonas B Primary School i Limassol. - Vi udskrev en konkurrence i oktober 2008, hvor eleverne fra de 3 lande kunne komme med deres bidrag. Der var mange gode forslag, og det var svært at vælge, men komiteens valg faldt på dette. Det repræsenterer vore lande og projektet meget godt. Giersings Realskole, Ypsonas B Primary School og Minety Church School udveksler ideer, som anført i vores program måned for måned i de 2 år. Der er mange elever, lærere og skoleledere fra de 3 skoler involveret i dette spændende projekt og al korrespondance foregår på engelsk,- også eleverne imellem. I november 2008 var skoleledere, lærere og 2 elever på besøg på Giersings Realskole. De 2 elever var fra Ypsonas B Primary School; de fulgte undervisningen i 6.B, som tillige var deres pennevenner. De blev rigtig godt modtaget og var utrolig glade for det danske skolesystem. Skoleledere og lærere fra henholdsvis England og Cypern var på besøg i klasserne og holdt foredrag om deres skolesystem/ deres skole. Eleverne på Giersings Realskole lærte en masse den uge, og der blev talt meget engelsk. Eleverne på Giersings Realskole erfarede, at der er stor forskel på at gå i skole i England/Cypern og i Danmark. I England og på Cypern går eleverne i skoleuniformer. Selve skolegangen er også forskellig fra den danske. Det blev bemærket af skolelederen i England, at vores elever virkede meget glade, smilende, høflige og meget interesserede i undervisningen i modsætning til skoleelever i England generelt. I dette projekt bliver der skrevet til pennevenner og udvekslet ting fra vores lande. I julen 2008 fik vi julepakker fra Cypern og England med græske og engelske julesange, endvidere julekager, som vi smagte på, og vi fik julepynt, som de nu laver det i deres lande. Det var spændende at åbne julepakken for at se, hvad den indeholdt. Her i uge mødtes vi igen på Ypsonas B Primary School, og det var et meget givende besøg. Alle elever sang og dansede for os i skolegården ved stor officiel modtagelse mandag i uge 9. Vejret var fint, solen skinnede og der var 17 grader udenfor. Mange elever var mødt op i deres græske nationaldragter, hvor de viste os nogle nationaldanse. Det

27 var meget flot at se. Alle elever og lærere var til stede ved denne officielle ceremoni. Mange elever på Ypsonas B Primary School spurgte efter deres penneven på Giersings Realskole. Jeg skulle hilse hver og en af deres pennevenner, og en elev havde en gave til sin penneven på Giersings Realskole, som jeg skulle viderebringe. Om tirsdagen (uge 9) fik jeg arrangeret direkte kontakt mellem elever på Giersings Realskole og elever på skolen i Limassol via web cam, og det var en sjov oplevelse for eleverne i begge lande. Mange klasser fulgte dette på storskærm på skolens torv og mange fulgte dette på storskærm på Ypsonas B Primary School. Det er utroligt, hvad teknologien kan i dag. - En minirejse til Cypern for alle og et indblik i deres kultur. Billeder fra besøget kan ses på skolens hjemmeside: - aktiviteter - skolens fotoalbum billedsamling EU projekt Four seasons Return to the Roots. Billeder fra besøget på Giersings Realskole i november 2008 kan også ses på den engelske skoles hjemmeside: Our work (højre hjørne)-marmelade in Denmark Nov klik på det danske flag. I maj skal jeg besøge vores pennevenner på Minety Church School, og det glæder jeg mig meget til. Dette projekt er med til at udvide elevernes horisont i faglig, kulturel og social sammenhæng. De får et indblik i andre landes kulturer og kan sammenligne med deres eget land. Verden bliver mindre og en forståelse for andre kulturer opstår. Eleverne skaber kontakter med ligesindede i andre lande, som de kan drage nytte af mange år fremover. Lærer Charlotte Pedersen 29

28 Den nødvendige kreativitet! 30 Billedkunstfaget har i mange år måtte trækkes med arven fra dengang faget hed formning - ikke blot i omverdenens bevidsthed - men også inden for skolens egne rækker. Et fags mål og rammer tilrettelægges og vedtages på ministerielt plan, hvorfor grundskolen er forpligtiget til at opfylde disse mål. Hvordan de nås, er op til den enkelte lærer. Én ting er at ændre et fags overordnede mål, en anden er at ændre den måde, hvorpå der rent faktisk undervises, og endelig at åbne omverdenens øjne op for, hvad det nye fag rummer af muligheder - og hvad det kan bruges til i forhold til at danne vore børn og unge til den verden, der ligger efter grundskolen. Det er her den store udfordring ligger for os, der arbejder med børn i hverdagen. De naturvidenskabelige fag har i mange år haft skiftende undervisningsministres bevågenhed, mens de kreative fags berettigelse er blevet underkendt og negligeret. Dog er der samtidig på verdensplan blevet forsket i nødvendigheden af at stimulere og understøtte børns kreative evner. Der udvikles og diskuteres, der holdes møder med ministre, og i disse år arbejder ildsjæle under stadig stigende pres fra et samfund, der kræver faglighed og effektivitet. Hvor trængte de kreative fag i grunden er, gik først op for mig i sommeren 2008, hvor en kollega og jeg havde valgt at bruge en uge af vores sommerferie på et seminar med billedkunstlærere fra Skandinavien, Færøerne og Island. Gennem undervisning og foredrag fra tidlig morgen til sen aften med yderst velkvalificerede kunstnere og forskere var det en uge, der gav stof til eftertanke og refleksion. Den australske forsker Anne Bamford ansat på Robert Gordon University var den foredragsholder, der uden sammenligning gjorde størst indtryk på mig. Hendes speciale er Arts Education in the School. Resultatet af flere af hendes undersøgelser viser, hvor vigtigt det er, at børn modtager kvalificeret undervisning i kunst, og selv lærer at udtrykke sig herigennem. Forskningen viser bl.a., at den undervisning, som børn modtager i de kreative fag, er af betydning for, hvordan de klarer sig i andre fag - også de sproglige og naturvidenskabelige. Alene derfor har de kreative fag en berettigelse. Danmark er ikke længere det landbrugsland, det var engang. Eksporten af landbrugsprodukter er dalende, hvorimod knowhow og teknologi er stigende. Ifølge Danmarks Statistik brager eksporten af højteknologiske landbrugsprodukter frem i disse år. Den traditionelle landbrugsvareeksport er jævnet ud, og indhentes af følgeproduktioner, der er drevet af viden og højteknologi. I 2005 udgjorde de agroindustrielle produkter otte pct. af den samlede danske eksport på 506 mia., mens eksporten af de traditionelle landbrugsvarer udgjorde 11 pct. Cheføkonom Leif Nielsen i Landbrugsrådet hæfter sig endvidere ved, at den eksport er konstant stigende. Danmarks råstof ligger i hænderne på de kreative sjæle og er i høj grad afhængig af, at grundskolen udvikler kreative talenter. Hvordan kan vi fastholde og udvikle os i konkurrence med resten af verden, hvis der ikke er fokus på at uddanne og kvalificere de unge til at tænke kreativt og udvikle alternative løsninger?

29 Anne Bamford er ikke en døgnflue, men i høj grad én af dem, der bliver regnet med også på ministerielt plan. Hun mødes med verdens undervisningsministre, og der bliver lyttet til hende. Det lader til, at hendes forskningsresultater nu er ved at fæstne sig også hos Danmarks undervisningsminister. De seneste tanker fra Bertel Haarder er, at de kreative fag skal være prøvefag på linie med sproglige og naturvidenskabelige fag. Nu ved alle, at der ofte er langt fra tanke til handling, men det lader til, at det endelig lysner i horisonten for vort hårdt trængte hjertebarn Billedkunst. For hvad nytter det, at vi som lærere prøver at bevæge os på et højt fagligt niveau, og til stadighed bruger vores fritid på kurser og efteruddannelse, hvis faget i sidste ende ikke anerkendes af omverdenen. Der skal ikke kun undervises i billedkunst for fornøjelsens skyld, men fordi det er vigtigt i den store sammenhæng. Man har i mange år vidst, at undervisning med kreativ tilgang er medvirkende til at optimere børns koncentrationsevne. Man har ligeledes vidst, at et æstetisk undervisningsforløb, hvor eleven bruger alle sanser, fæstner sig langt bedre end almindelig tavleundervisning. Allerede i grundskolen har eleverne brug for deres kreativitet. Fx ved den afsluttende projektopgave i 9. klasse, hvor eleverne sammen med den skriftlige opgave afleverer et produkt, der underbygger fremlæggelsen. Produkt, opgave og fremlæggelse bliver i den forbindelse bedømt under et, og der gives én samlet karakter, hvorfor et dårligt produkt kan være medvirkende til en lavere karakter. I 10. klasses Iværksætterlinie her på Giersings Realskole udvikler eleverne et produkt fra ide til prototype. OSO-opgaven skal ligeledes fremlægges som et kreativt produkt. Elever, der ikke har fået stimuleret de kreative evner, er i disse sammenhænge hæmmet i forhold til dem, der har afprøvet de kreative processer tidligere i deres skolegang. De lærere, der i dag underviser med den kreative tilgang til fagene, er med til at danne fremtidens voksne, som tænker kreativt og nyskabende i forhold til de traditionelle erhverv. Danmark har brug for innovative sjæle, der kan være med til at understøtte den proces, der allerede er i gang - at finde nye veje og til stadighed forske og udvikle. Kilder: Landbrugsrådet, statistik Artikel: Anne Bamford, Robert Gordon University 31 Lone Skjelbo, Billedkunst