Det Boligsociale Fællessekretariat Årsskrift 2016

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Boligsociale Fællessekretariat Årsskrift 2016"

Transkript

1 Det Boligsociale Fællessekretariat Årsskrift

2 Det Boligsociale Fællessekretariat arbejder for at styrke de boligsociale indsatser i udsatte boligområder i Aarhus. Bag Det Boligsociale Fællessekretariat står de aarhusianske boligorganisationer og Aarhus Kommune. Udgiver: Det Boligsociale Fællessekretariat Udgivelse: Januar 2017 Layout: Gorm Olesen Forsidefoto: Sommerfest i Elstedhøj af Trine Niebuhr Foto: Det Boligsociale Fællessekretariat Årsrapporten kan rekvireres ved henvendelse til: Det Boligsociale Fællessekretariat Saralyst Allé Højbjerg fs-aarhus.dk

3 Indhold Unge uddanner sig mere Og stigningen er størst i områder med boligsociale helhedsplaner. Side 8 Vi skal samarbejde mere Vi har taget en snak med Anna Nordgreen fra Landsbyggefonden om deres nye regulativ. Side 10 Sammen kan vi mere Mellem mål og mennesker Det Boligsociale Aarhus Unge i udsatte boligområder uddanner sig mere Landsbyggefonden vil styrke samarbejdet En by i balance via samarbejde Vejen til en ny boligsocial helhedsplan Det næste projekt på tegnebrættet Historier fra vores bydækkende projekter En undskyldning for at være sammen Frivillighed i det boligsociale arbejde Årets boligsociale ildsjæl Ansatte i Det Boligsociale Fællessekretariat Mænds Mødesteder Det er rart at have en undskyldning for at være sammen. Side 16

4 Sammen kan vi mere Af Anders Rønnebro Mange års boligsocial indsats har vist, at samarbejde er nøglen til at lykkes. Derfor etablerede vi i sin tid et fælles sekretariat. Det Boligsociale Fællessekretariat er et omdrejningspunkt for samarbejdet mellem boligorganisationerne og for samarbejdet mellem Aarhus kommune og de boligsociale helhedsplaner. I det forgangne år har der især været fokus på samarbejdet om den nye fælles bestyrelse for boligsociale helhedsplaner, som kan styrke ledelsen af de boligsociale indsatser. Vi hilser det velkomment, at Aarhus Kommune engagerer sig i denne opgave og samtidig har styrket den tværgående koordinering af kommunens boligsociale indsats under borgmesterens afdeling. Det kræver en vedholdende og koordineret indsats fra alle parters side at løse de udfordringer, som nogle boligområder står overfor. I Det Boligsociale Fælles sekretariat har vi foretaget et lederskifte i året, der er gået. Jens Winther er fratrådt, og den 1. oktober bød vi Jesper Kurdahl Larsen velkommen som ny sekretariatschef. Det bliver Jespers opgave at stå i spidsen for de mange projekter og indsatser, som omtales her i årsskriftet - og fortsætte med at udvikle nye samarbejder til gavn for beboerne og områderne. I årsskriftet her kan du læse mange eksempler på, hvordan Det Boligsociale Fællessekretariat fortsat og vedvarende arbejder og samarbejder for, at alle får de samme muligheder for at udfolde deres liv, uafhængigt af hvor de bor. For at løse den opgave er samarbejdet givent og nødvendigt. Vi vil derfor gerne takke alle samarbejdspartnere for det gode samarbejde i 2016 vi ser frem til at fortsætte og styrke det i Det Boligsociale Fællessekretariats Styregruppe består af: Anders Rønnebro (Formand) Direktør, AAB Allan Søstrøm Direktør, Østjysk Bolig Henrik Autzen Næstformand, Boligkontoret Aarhus Jens Møller Kredskonsulent, BL Keld Laursen Direktør, Brabrand Boligforening Leif Jensen Direktør, Boligforeningen Aarhus Omegn 4

5 Mellem mål og mennesker Af Jesper Kurdahl Larsen To ting slår mig som ny i det boligsociale felt. Hvor meget udvikling der sker på fagligheden. Og hvor meget det er konkrete mennesker, som de boligsociale med arbejdere er engageret i. De er på fornavn med alle! På den ene side er der i de senere år sket en professionalisering af det boligsociale arbejde. Der arbejdes i højere grad med faguddannet personale, vidensbaserede indsatser, faglige mål og databaseret resultatopfølgning. På den anden side er det hele tiden samarbejdet med beboeren og dennes glæder og sorger, som medarbejderne tager udgangspunkt i. Begge dele skal vi fortsætte med i Det er målrettet og fagligt begrundet samarbejde med kommunens forvaltninger, der kan styrke de indsatser, der er brug for til at løfte boligområderne. Og det er samarbejdet med beboerne, der kan sikre, at udviklingen er til gavn både for dem og områderne. I 2017 bliver der udarbejdet en række nye helhedsplaner, hvor der igen bliver stillet skarpt på faglige målsætninger og samarbejdet med kommunen. Dette arbejde vil Det Boligsociale Fælles sekretariat i høj grad medvirke til. Men vi vil også arbejde på at fremme det særlige boligsociale perspektiv; at vi kender dem, målene handler om. Og at det i sidste ende står og falder med, om beboerne også mener, det er deres mål. Medborgerskab, deltagelsesdemokrati og beboere, der tager ansvar; Det er beboerne og deres initiativ og handlekraft, der afgør om de gode planer lykkes. Det kræver i lige så høj grad fokus som de mange faglige mål. Det er i spændingsfeltet mellem mål og mennesker, at det boligsociale lykkes. Jesper Kurdahl Larsen er tiltrådt stillingen som sekretariatschef den 1. oktober Han kommer fra en stilling i Psykiatri fonden og har tidligere været hos Red Barnet og TUBA. 5

6 Det Boligsociale Aarhus Trigeparken Elstedhøj Langkærparken Herredsvang Vejlby Vest Vandtårnsområdet Skjoldhøj Frydenlund Bispehaven Møllevangen Gellerup-Toveshøj Åbyhøjgård Præstevangen Viby Syd Rundhøj Det Boligsociale Fællessekretariat Håndværkerparken 6

7 8Der er I områder med boligsociale helhedsplaner i Aarhus er alderssammensætningen: 0-17-årige 28% 9% 65 år og derover boligsociale helhedsplaner i Aarhus 63% Derudover er der OTTE boligsociale indsatser uden helhedsplan årige Landsbyg gefonden uddeler årligt kr. til boligsociale helheds planer i Aarhus Hver 5. i Aarhus bor i en almen bolig Det Boligsociale Fællessekretariat tilbyder kurser, studie ture og erfaringsudveksling til 80 ansatte på tværs af boligsociale indsatser i Aarhus fs-aarhus.dk er indgangen til alle boligsociale indsatser i Aarhus 2017 Der er 10 ansatte i Det Boligsociale Fællessekretariat er året, hvor Det Boligsociale Fællessekretariat fejrer 10 års jubilæum Illustration: Freepik.com og Google 7

8 Unge i udsatte boligområder uddanner sig mere Igen i 2016 var en af årets positive nyheder, at flere og flere unge i de udsatte bolig områder tager en ungdomsuddannelse. Det er et mønster, vi ser i Aarhus såvel som på landsplan. Arbejder bevægelsens Erhvervsråd gav os endnu en grund til at glædes, med deres analyse, som viste, at stigningen i udsatte boligområder med boligsociale helhedsplaner er større end stigningen i almene boligområder uden helhedsplaner, og i særdeleshed større end den, vi ser på det ikke -almene boligmarked. Af Edith Jakobsen Hansen På Det Boligsociale Fællessekretariat har vi regnet efter for at se, hvordan billedet tegner sig i Aarhus. Vi ser på andelen af 24-årige, som enten er i gang eller har færdiggjort en ungdomsu ddannelse: Andel 24-årige som har afsluttet eller er i gang med en ungdomsuddannelse 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% Gellerup-Toveshøj Områder med boligsocial helhedsplan Aarhus Kommune Danmark Områder med boligsocial helhedsplan Aarhus Kommune Gellerup-Toveshøj % 72 % 87 % 74 % % 89 % 94 % 78 % %-stigning 29 % 24 % 8 % 5 % Kilder: Hvor intet andet er angivet, er data i denne analyse fra BoSocData, Aarhus Kommune og de almene bolig organisationer i Aarhus fælles monitoreringssystem. Uddannelsesdata i BoSocData rækker tilbage til Uddannelsestallene for Danmark stammer fra Danmarks Statistik. I 2015 er andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, fortsat mindre i udsatte boligområder end i den øvrige del af Aarhus Kommune. Men ser vi på andelen, der enten har færdiggjort en ungdomsuddannelse eller er i gang med en, svinder forskellene i perioden. Et af de områder, der virkelig flytter sig, er Gellerup-Toveshøj. Blandt 24-årige i Gellerup-Toveshøj var andelen, der enten var i gang eller havde færdiggjort en ungdomsuddannelse i 2015, steget med imponerende 29 % siden Som figuren viser, er det ikke kun det billede, vi ser i Gellerup-Toveshøj. Faktisk er andelen af 24-årige som enten har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse i de otte aarhusianske bolig områder, som har boligsociale helhedsplaner, steget med 24 % fra 2010 til Til sammenligning er andelen i Aarhus Kommune i samme periode steget med 8 %, mens andelen i Danmark som helhed alene er steget med 5 %. Midt i de positive resultater er det værd at være opmærksom på, at tallene ikke viser andelen af 24-årige med færdiggjorte ungdomsuddannelser, men en ny rapport fra Jobcenter 8

9 Hvorfor er det gået så godt? Aarhus viser, at også frafaldet fra ungdomsuddannelser er stærkt faldende. Alene i perioden fra 2014/2015 til 2015/2016 faldt frafaldsprocenten med 15,7%, så også her ser uddannelsestendensen positiv ud. Den skelner dog ikke mellem boligområder, og vi kan derfor ikke sige noget isoleret om frafaldet blandt 24-årige boende i boligområder med boligsociale helhedsplaner. Alt i alt viser tallene, at der er stor fremgang at spore blandt de unge aarhusianeres uddannelsesvaner. 94% af de aarhusianske unge har enten afsluttet eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og unge boende i udsatte boligområder haler ind med syvmileskridt. Fortsætter de nuværende stigninger, vil unge fra de otte boligområder, der har boligsociale helhedsplaner, indhente gennemsnittet for Aarhus Kommune i 2017, og Gellerup-Toveshøj vil gøre det i Ahmad El Ahmad Uddannelsesvejleder i Get2Ed i Gellerup-Toveshøj Det her lykkes gennem en fælles indsats, hvor lokalsamfundet er med til at løfte opgaven. Ind i det styrker det boligsociale arbejde bro bygningen mellem lokalsamfundet, uddannelses institutioner og kommunale instanser. Men det tager lang tid, man skal jo bygge en hel generation op. Man skal lave indsatser så tidligt som muligt for at skabe en holdnings ændring blandt børnene og forældrene. Jesper Kurdahl Larsen Sekretariatschef i Det Boligsociale Fællessekretariat Jeg tror på, at den markante fremgang vi ser i andelen af unge, der vælger uddannelsesvejen til, dels skyldes en større opmærksomhed på området og i særlig grad et bedre samarbejde på tværs. For at det her bliver ved med at gå den rigtige vej, skal vi fortsat arbejde aktivt for at styrke samarbejdet på tværs mellem kommune, de bolig sociale indsatser, foreninger, uddannelsesinstitutioner og forældrene. 9

10 Landsbyggefonden vil styrke samarbejdet I 2016 trådte Landsbyggefondens nye regulativ for boligsociale indsatser i kraft. Regulativet indeholder flere væsentlige ændringer for det boligsociale arbejde. Vi har sat Anna Flyverbom Nordgreen i stævne til en snak om det nye regulativ, og hvilken betydning det får for det boligsociale arbejde. Hun er funktionsleder i Landsbyggefondens boligsociale funktion, og i følge hende er den største ændring, at ledelsen af de boligsociale helhedsplaner skal styrkes. Efter krav fra Landsbyggefonden er der derfor allerede blevet etableret en ny bestyrelse i Aarhus for boligsociale helhedsplaner. Bestyrelsen for boligsociale helhedsplaner består af kommunale ledere fra de forskellige magistrater samt ledere 10 Af Esben Hansen fra bolig organisationerne. Bestyrelsen har til opgave at sikre en koordinering af den boligsociale indsats samt en entydig og kompetent ledelse af de boligsociale helheds planer i byen. Styrket samarbejde mellem kommune og boligorganisationerne Det nye regulativ fordrer også, at der til enhver ny helhedsplan udarbejdes en strategisk samarbejdsaftale mellem kommune og boligorganisation, hvor der formuleres fælles mål for den boligsociale helhedsplan. Ifølge Anna Flyverbom Nordgreen er målet med dette at styrke samarbejdet mellem kommune og boligorganisation. Sammen med den strategiske aftale skal der udarbejdes en række del aftaler med beskrivelser af de aktiviteter, der ønskes iværksat i helhedsplanen. Som noget nyt kan bestyrelsen godkende ændringer i delaftalerne, hvilket Anna Flyverbom Nordgreen beskriver som et trade-off: Landsbyggefonden stiller større krav til ledelsen af helhedsplanerne, men til gengæld giver Landsbyggefonden mere frihed. Den nye bestyrelse kan nu godkende ændringer i helhedsplanens delaftaler, uden først at skulle forbi Landsbyggefonden. Udover af følge op på de enkelte boligsociale helhedsplaner, så er det også en vigtig opgave for bestyrelsen at monitorere udviklingen i byens udsatte boligområder og sikre, at der skrides til handling, hvis et boligområde udvikler sig negativt. Her understreger Anna Flyverbom Nordgreen nødvendigheden af, at den nye bestyrelse ser boligområdet i et større perspektiv: Den boligsociale indsats kan ikke løfte boligområderne alene. Det kræver en bredere indsats, hvor bestyrelsen også skal tænke i andre greb: Der kan være behov for infrastrukturelle ændringer, det kan være nødvendigt at kigge på anvisnings- og udlejningsaftaler, eller måske er der noget i den kommunale kernedrift, der skal tænkes anderledes. Landsbyggefonden er en selvejende institution, der er stiftet af almene boligorganisationer og oprettet ved lov. Formålet er at fremme det almene byggeris selvfinansiering. Udsatte boligområder kan søge tilskud til boligsocial indsats, hvis området har alvorlige udfordringer af boligsocial og økonomisk karakter. Den samlede støtte fra Landsbyggefonden til boligsociale helhedsplaner i Aarhus Kommune ligger pt. på 25 millioner kroner om året.

11 Nye indsatsområder En anden væsentlige ændring i det nye regulativ er et skærpet indsatsfokus fordelt på fire nye indsatsområder. Det første indsatsområde hedder Tryghed og trivsel, og her er der fokus på at styrke boligområderne som gode steder at bo, at forbedre beboernes trivsel og deres oplevelse af tryghed i boligområdet. I det andet indsatsområde, Kriminalpræventive indsatser, er der fokus på målrettede indsatser for de målgrupper, som er i risiko for at ende i kriminalitet. Beskæftigelse og uddannelse er det tredje indsatsområde, mens det fjerde indsatsområde, Forebyggelse og forældreansvar har fokus på tidlig indsats og på vigtigheden af at inddrage forældrene, hvis helhedsplanen skal skabe en effektfuld indsats for børn i de udsatte boligområder. Dokumentation Det nye regulativ stiller også krav om, at størstedelen af helhedsplanens indsatser skal have en dokumenteret effekt. For at imødekomme dette evidens-krav opfordrer Anna Flyverbom Nordgreen kommuner og boligorganisationer til at lade sig inspirere af det nye inspirations- og videnskatalog til boligsociale aktiviteter, som Center For Boligsocial Udvikling udgav i En by i balance via samarbejde Af Gitte Vesti Aarhus udvikler sig hurtig. Hver dag flytter nye medborgere til byen, og vi får nye naboer og nye bydele. Byen ændrer karakter, nye bygninger giver byen en ny profil, og nye virksomheder og uddannelses institutioner kommer til og skaber helt nye muligheder. Aarhus er under konstant forandring, og sådan har det altid været. I den proces er det vigtigt, at vi holder fast i ønsket om at skabe en by i balance og en by, der hænger sammen både socialt og fysisk. Her er de aarhusianske bolig organisationer en helt central samarbejdspartner. Vi har i Aarhus ansvarlige og ambitiøse boligorganisationer, der tager opgaven på sig. Samtidig har vi et samarbejde mellem kommune og boligforeninger, som mange byer kun kan drømme om. Det gør, at vi har et enestående afsæt for vores samarbejde om at udvikle Aarhus. I 2016 startede vi et nyt forum for det samarbejde: Vi mødes nu i Bestyrelsen for boligsociale helheds planer. Det er et forum, der gør, at vi får mulighed for at gøre hinanden bedre og lave en mere fokuseret indsats. Bestyrelsen tager opgaven meget alvorlig, og der er enighed om, at vi kun kan sikre de bedste løsninger ved en fælles indsats. Den kommunale indsats og den boligsociale indsats skal supplere hinanden, til gavn for boligområdet og til gavn for den enkelte beboer. Vi har netop nu et fantastisk momentum og en solid platform og dermed en unik mulighed for sammen at skabe en by i balance. Vi glæder os meget til også i 2017 at være del af det fortsatte samarbejde om Aarhus. Gitte Vesti er kontorchef for Integration og bydelsudvikling i Aarhus Kommune. Integration og Bydelsudvikling arbejder med at skabe en sammenhængende by gennem bedre bydele og styrket integration. Kontorets mål er blandt andet at ændre udsatte boligområder til attraktive bydele. Det sker ved at koordinere og skabe sammenhæng mellem de fysiske forandringer, boligsociale indsatser og de kommunale kerneopgaver og ved at arbejd e strategisk og operationelt med fysiske indsatser. 11

12 Vejen til en ny boligsocial helhedsplan Med noter af Det Boligsociale Fællessekretariat (FS) FS arbejder for at sikre det helhedsorienterede og tværfaglige fokus i Arbejdsgruppen FS hjælper med at kvalitetssikre forud for behandlingen i arbejdsgruppen LOKALT CENTRALT År -2 Initiativ Boligorganisationens politiske og administrative ledelse beslutter at søge til en ny helhedsplan Behandling Arbejdsgruppen for udsatte boligområder Udarbejdelse af prækvalifikation Input Afdækning af områdets og bydelens potentialer og udfordringer samt erfaringer fra evt. eksisterende boligsociale indsatser Godkendelse Landsbyggefonden og Styregruppen for integration og udsatte bydele År -1 Evt. eksisterende helhedsplan i drift Udvikling Prækvalifikationen udvikles under inddragelse af samarbejdspartnere med udgangspunkt i fælles mål for det boligsociale arbejde Udvikling Strategisk samarbejdsaftale udarbejdes på baggrund af fælles mål for det boligsociale arbejde Kvantitativ afdækning ved hjælp af BoSocData, FS laver bl.a. en områdeprofil FS medvirker gennem sekretariatsbetjeningen af bestyrelsen til fastsættelsen af fælles mål for arbejdet i udsatte boligområder FS bidrager med evalueringsbistand i forhold til eksisterende helhedsplan FS sidder med i projektgrupper og bidrager med processtøtte og viden 12

13 FS er i dialog med Aarhus Kommune om, hvordan boligsociale ansøgninger udvikles og vurderes FS udarbejder i sekretariatsbetjeningen ledelsesinformation til brug for bestyrelsen Behandling Arbejdsgruppen for udsatte boligområder Godkendelse Landsbyggefonden og Styregruppen for integration og udsatte bydele Følger fremdrift Bestyrelsen for boligsociale helhedsplaner følger fremdriften Udarbejdelse af helhedsplan År 0 Ny helhedsplan i drift År 4 Inddragelse Videreudvikling på indsatser i tæt dialog med samarbejdspartnere og beboere Organisering Fastlæggelse af de organisatoriske rammer omkring den kommende helhedsplan, herunder den lokale styregruppes sammensætning Lokal styregruppe Følger helhedsplanens fremdrift og afrapporterer til Bestyrelsen for boligsociale helhedsplaner Løbende dialog Om indsatserne i den boligsociale helhedsplan og eventuelle justeringer af disse FS deltager i møder med samarbejdspartnere, Landsbyggefonden m. fl. for at understøtte og dele viden om virkningsfulde indsatser FS videndeler og kommer med input omkring organisatoriske forhold FS sidder med i alle lokale styregrupper for at understøtte helhedsplanen med sparring og videndeling 13

14 Det næste projekt på tegnebrættet... Nyt fælles Aarhus-projekt i støbeskeen Af Esben Hansen 14 Det Boligsociale Fællessekretariat lagde i november måned hus til en projektudviklingsdag sammen med byens boligsociale ledere og koordinatorer. Formålet med dagen var at undersøge mulighederne for at udvikle et nyt tværgående Aarhus- projekt til A.P. Møller Fonden i samarbejde mellem de boligsociale helhedsplaner og Det Boligsociale Fællessekretariat. Dagen resulterede i flere spændende projektforslag, som der vil blive arbejdet videre med i 2017 frem mod en endelig ansøg ning. Det forslag, som fik størst opbakning, handlede om at udvikle et projekt, der skal arbejde med bæredygtighed, renovation, upcycling og jobskabelse i de udsatte boligområder i byen. Ansøgningen vil blive udviklet i tæt sam arbejde med de bolig sociale ledere og koordinatorer og i samarbejde med Aarhus Kommune og andre aktører, som kan styrke projektet. Det Boligsociale Fællessekretariat vil være tovholder på ansøgningsprocessen. Illustration: Freepik.com

15 Historier fra vores bydækkende projekter En gang kan jeg måske fortælle mine børn, at det der hotel, det har jeg været med til at bygge. Byg Op Jeg startede med at bore huller. Nu kan jeg meget mere. Og så er det fedt at vide, hvad man skal lave i morgen, sådan fortæller 20-årige Ahmad Said. Han er ansat ved entreprenørfirmaet Richard Thomsen A/S og går lige nu på byggeriet af Wake Up- hotellet i M.P. Bruunsgade. Ahmad startede i virksomhedspraktik ved firmaet via et samarbejde med Byg Op, og siden juni har han været ordinært ansat. Inden da havde Ahmad gået ledig i 10 måneder efter at have færdiggjort uddannelsen som automontør. Byg Op skaber lokale job og praktikpladser i forbindelse med bygge- og renoverings projekter i de almene bolig foreninger i Aarhus. Læs hele Ahmad Saids historie og mere om Byg Op på fs-aarhus.dk/bygop Sundhed i øjenhøjde Sundhedscafeerne er en nem adgang til at spørge til sundhed og sygdom, fordi det er i nærmiljøet., sådan fortælle Fritze Heide-Jørgensen, som sygeplejerske i Sundhedsklinikken og Sundhedscafeen i Herredsvang. Sundhedscafeerne skaber sundhed i øjenhøjde, gennem vejledning om relevante eksisterende tilbud i sundhedsvæsenet, samt ved at give mere viden om egen sundhed og motivere til deltagelse i sociale aktiviteter i boligområdet. Fritze Heide-Jørgensen fremhæver tilliden i mødet i sundhedscafeerne: Vi mødes i øjenhøjde, og vi er ligeværdige i mødet. Hvis man ikke har tillid til hinanden, kan man ikke diskutere evt. problemer og søge løsning på disse. Sundhedscafeerne har til formål at øge folkesundheden og give flere sundhedstilbud til beboerne i de deltagende boligområder. Lær mere om sundhedscafeerne på fs-aarhus.dk/sundhed Sundhedscafeer VIADEM-vokseværk i Viby Syd VIADEM 2016 blev året, hvor VIADEM-projektet for alvor tog fart i Viby Syd. Gruppen af VIADEM-frivillige i Viby Syd er vokset fra 5 til 20 frivillige, og de frivillige har både arrangeret den årlige byfest i samarbejde med helhedsplanen, og de har startet en ny mad- og filmklub for beboerne i området. Særligt byfesten fremhæver Camilla Pedersen og Anna Winther, to af de frivillige i VIADEM, som en unik oplevelse: Med støtte fra helhedsplanens medarbejdere stod vi for at arrangere morgenmadsbuffet, minizoo med høns og kaniner og legeland med hoppepude, karusseller og flødebolle maskine. Der kom mere end 300 beboere, som alle bare var så glade og positive. Jeg glæder mig allerede til, vi skal arrangere byfesten næste år. VIADEM er et partnerskabsprojekt, hvor studerende på VIA University College laver frivilligt arbejde i byens boligområder. Læse mere om VIADEM på fs-aarhus.dk/viadem 15

16 En undskyldning for at være sammen 16

17 På en ellers rolig formiddag kan man høre stemmer inde fra en skurvogn i Frydenlund. Der sidder nogle mænd og drikker kaffe og snakker. De er mænd, og de mødes: Det her er Mænds Mødesteder. Af Gorm Olesen Skurvognen er gået fra at være en gammel heste- og gedestald til nu at være et varmt sted, hvor mændene mødes to formiddage om ugen og nogle gange mere, hvis de har lyst. Knud Pedersen har været med i hele renoveringsfasen og kommer fast i skurvognen: Vi kommer for at hygge os med andre mænd. Og hvis vi har nogle ting, vi skal have lavet, så gør vi det sammen. Denne dag er der egentlig en rude, der skal repareres, men mændene tager sig god tid til at tale sammen. Ruden når de nok at lave på et tidspunkt. Men de gode snakke er også vigtige, fortæller Bo Bräuner: Det har meget at sige, at det kun er mænd, der kommer her. Så er det anden måde, man kan komme af med noget. Her får tingene lov til at komme frem, uden man er bed re eller dårligere af den grund. Jakob Kristensen, der er projektmedarbejder i Mænds Mødesteder, fortæller, at mændene er gode til at passe på hinanden: Det er et sted, hvor man stikker lidt til hinanden, men med omsorg: Kom nu afsted og få gjort noget ved det. Ifølge Jakob Kristensen dækker at få gjort noget ved det over alt fra, at hørelsen ikke er, hvad den var engang, at det er længe siden tandlægen er blevet besøgt, eller at armene ikke er lange nok til at holde avisen væk fra kroppen længere. Det er netop også en del af idéen med Mænds Mødesteder; at der er mulighed for, at mændenes sundhed og trivsel øges men uden løftede pegefingre og i eget tempo. Mænds Mødesteder er inspireret af Men s Shed i Australien og Irland, og der viser erfaringerne, at mænd kan noget særligt, når de er sammen herunder at bidrage til egen og hinandens sundhed og trivsel. For mændene selv er det også et sted, hvor man kan udleve sine interesser og lave noget sammen. Der er altid nogle småprojekter, der skal laves. Man kan måske godt gøre det alene, men det er da sjovere, når man er nogle stykker om det, siger Knud Pedersen. Og mens de laver småprojekter sammen, skabes der ifølge Bo Bräuner også bånd mændene imellem: Det er jo gået fra bekendtskaber og har udviklet sig til kammeratskab og venskab. Her har vi en undskyldning for at være sammen. Mænds Mødesteder er non-profit og ikke-kommercielle mødesteder, de er tilgængelige for alle mænd og deres primære formål er at skabe et trygt og venligt miljø, hvor mænd kan være sammen om meningsfulde projekter i deres eget tempo og i selskab med andre mænd. I Aarhus er der Mænds Mødesteder i Frydenlund, Herredsvang, Trige og Vandtårnsområdet. Læs mere om Mænds Mødesteder på fs-aarhus.dk/maend 17

18 I forbindelse med publikation af rapporten Frivillighed i det boligsociale arbejde afholdte Det Boligsociale Fællessekretariat i august en konference, hvor resultaterne blev fremlagt med efterfølgende debatindlæg fra tre aarhusianske rådmænd og repræsentanter fra frivillighedssektoren. Frivillighed i det boligsociale arbejde De seneste år er der sket en forandring i samarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor. Det kommer til udtryk i Aarhus Kommunes nye medborgerskabspolitik, som blev vedtaget i foråret I politikken udstikkes retning for en tættere relation mellem den offentlige sektor og civilsamfundet. En politisk vision som yderligere aktualiseres af Aarhus Kommunes udnævnelse til Europæisk Frivillighovedstad i Af Michael Fehsenfeld Det Boligsociale Fællessekretariat indgik i foråret 2015 en aftale med Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet om at lave en undersøgelse af vilkår og forudsætninger for det frivillige arbejde i almene boligområder i Aarhus. Aftalen har i 2016 resulteret i flere formidlingsoplæg, to konferencer og en afsluttende rapport med titlen Frivillighed i det boligsociale arbejde. Rapporten undersøger frivilligheden på to niveauer; et diskursivt niveau, som handler om hvordan politikere, medarbejdere og praktikere italesætter 18 frivilligheden, og et praktisk niveau, som belyser omfanget og karakteren af frivilligheden. På den ene side viser rapporten, at alle parter vurderer det konkrete samarbejde mellem frivillige og kommunale institutioner positivt, og at der er stor velvilje i forhold til et øget samarbejde. Samtidig viser undersøgelsen dog også en række udfordringer, som bunder i forskellige opfattelser af hvorfor og hvordan, de frivillige skal inddrages. Blandt mange kommunale ledere er det den nye medborgerskabspolitik, som udgør rammen for en øget inddragelse af frivillige eller medborgere. I Medborgerskabspolitikken og blandt kommunale ledere kan der iagttages en bevægelse væk fra det traditionelle foreningsbaserede frivillighedsbegreb imod en mere individualiseret forståelse af frivillighedsbegrebet. Dette er en udvikling, som i følge rapporten kan identificeres i flere kommuner. Frivillighed handler i denne forståelse om, at det offentlige skal spille en mindre rolle, og at medborgerne deltager i og tager ansvar for udviklingen af velfærdssamfundet. Blandt boligsociale medarbejdere og frivillige er der en mere praksisnær forståelse af inddragelsen af frivillige.

19 Frivillighedsundersøgelsen er en del af et større forskningsprojekt omkring Samspillet mellem den frivillige og den offentlige sektor, som foretages af SDU under ledelse af professor Bjarne Ibsen. Forskningsprojektet under søger 21 cases, hvor kommuner og frivillige samarbejder, fordelt på fire kommuner og det boligsociale område i Aarhus. Forskningsprojektet løber frem til 2018, og Det Boligsociale Fællessekretariat deltager i denne periode i forsknings møder og konferencer vedrørende resultater fra undersøgelsen. Læs rapporten Rapporten Frivillighed i det boligsociale arbejde kan læses på vores hjemmeside: fs-aarhus.dk/frivilligrapport Det handler blandt andet om at sikre faglighed i det boligsociale arbejde, og at fagligheden ikke kan erstattes af frivillighed eller medborgerskab. I den forbindelse skelnes der mellem interne (lokale) og eksterne frivillige. Den interne frivillighed har lighedspunkter med dele af Medborgerskabspolitikken. De lokale borgere ønskes inddraget og ansvarliggjorte for udvikling af lokalområdet for at styrke de lokale strukturer og fællesskaber. De interne frivillige kan således være med til at sikre lokal selvbestemmelse gennem en stærkere organisering af lokalområdet. Den eksterne frivillighed opfattes som en ekstra resurse, som kan trækkes ind i det omfang, det giver mening lokalt, men som ikke må erstatte lokale initiativer eller fagprofessionelle opgaver. Derfor er der i flere af boligområderne et ønske om lokal regulering af de frivillige eksterne initiativer. Foreninger i almene bolig områder i Aarhus giver deres vurdering af samarbejdet med kommunale myndigheder og institutioner: Samarbejdet er problemfrit Samarbejdet er tidskrævende Samarbejdet er inspirerende Samarbejdet er bureaukratisk Samarbejdet er ligeværdigt Vanskeligt at indfri kommunens forventninger Kommunen er lydhør overfor foreningens forventninger Samarbejdet forudsætter lønnede medarbejdere 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Meget enig Overvejende enig Hverken enig eller uenig Overvejende uenig Meget uenig 19

20 Årets Boligsociale Ildsjæl Abdi-Rahman Mahmud Iidle er vinderen af prisen som Årets Boligsociale Ildsjæl. Han bliver hædret for sit store lokale engagement i Frydenlund. Iidle vinder prisen for sit initiativ og drive i foreningen Leg og Lær, hvor han er tovholder for en yderst velfungerende og velbesøgt lektiecafe i Frydenlund, samt igangsætter af aktiviteter for børn og unge i området. Af Gorm Olesen Bünyamin Simsek, rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune uddelte prisen som Årets Boligsociale Ildsjæl 2016 ved Det Boligsociale Fællessekretariats nytårskur. Han lægger vægt på, at Iidle er en enorm vigtig ressource for Frydenlund og har en kæmpe betydning for rigtig mange mennesker særligt de unge: Han arbejder visionært og energisk for at få de unge til at tro på sig selv og udleve deres ambitioner og drømme også når det er svært. 20 Leg og læring Foreningen Leg og Lær hviler i høj grad på Iidles lange engagement som formand. To gange om ugen afvikler foreningen lektiecafé, hvor der deltager omkring børn hver gang. Mange af børnenes forældre deltager også, og Iidle står altid til rådighed i forhold til råd og vejledning omkring skoleliv, men også i forhold til andre udfordringer i relation til familieliv, opdragelse og arbejdsliv. I forlængelse af lektiecaféen inviterer Iidle flere gange årligt forældrene til Frydenlund Fælleshus til foredrag. Oplæggene arrangeres i samarbejde med det lokale boligsociale arbejde og byder på faglige oplæg målrettet forældre, der ønsker mere viden om børneopdragelse, skolesamarbejde og uddannelsesmuligheder. En lærer ud over det sædvanlige Bedømmelsesudvalget, der har valgt, hvem af de tre nominerede, der skulle have prisen var benovet over, hvor-

21 Hædrende omtale Jeg brænder for at støtte de unge, så de kan blive integreret i samfundet. Da jeg kom til Danmark, fik jeg ikke nogen støtte i at blive integreret, så det er noget, jeg har selv kæmpet for og lært rigtig meget af. Børnene skal ikke opleve det samme som mig. Derfor vil jeg gerne hjælpe dem, mens de er små, med bedst muligt at blive integreret. Nomineret Peter Fredberg fra Viby Syd Peter Fredberg, som er pensioneret bankrådgiver, har hjulpet mange beboere med deres økonomi gennem hjælp til at forstå deres privatøkonomi, få lavet budget, forskudsopgørelser og meget mere. Nomineret Abdinasir Jama fra Gellerup / Toveshøj Abdinasir er en meget aktiv og engageret beboerdemokrat. Han er også en foreningsmand med visioner, der kommer til udtryk gennem hans utrættelige arbej de på at fremme koordinering mellem foreninger, boligsociale planer og kommunale instanser for lokalområdets fremme. Om Prisen Det er niende gang, at Det Boligsociale Fællessekretariat uddeler prisen til Årets Boligsociale Ildsjæl. Prisen er på kr., som er doneret af Arbejdernes Landsbank. Uddelingen af prisen til Årets Boligsociale Ildsjæl sker for at gøre opmærksom på og hylde de mange ildsjæle, der er i byens udsatte boligområder. Den uddeles til en eller flere frivillige, der har gjort en afgørende forskel i deres bolig område gennem året. Det kendetegner alle de nominerede, at de går foran og er til inspiration for alle i boligområdet. dan Iidle, der til daglig arbejder som folkeskolelærer, også udlever lærergerningen i sit frivillige virke: Han viser det helt grundlæggende gode i lærergerningen: Han er engageret i børnene og vil dem. Bedømmelsesudvalget sagde også, at med en lærer som Iidle, ville de ønske, at deres egen børn gik i hans skole. Bedømmelsesudvalget kan også lide, at Iidle er rodfæstet og ikke blot en ildsjæl, der starter en ild og så er videre: Iidle er vedholdende og arbejder organisatorisk og visionært. Hans projekt har taget lang tid at bygge op, og han bruger det rum, som er tilgængeligt for alle, hvor man kan bygge videre på de institutioner, der findes. Det gav også stor anerkendelse, at Iidle ikke kun er der for sit eget projekts skyld, han bygger også bro og bakker op om andre gode ting, der sker i lokalområdet. Vellidt og værdsat i området Det er Pernille Amir Shahi, som er teamleder i Frydenlunds boligsociale indsats, der har indstillet Iidle til Årets Boligsociale Ildsjæl: Iidle gør hver dag en kæmpe forskel for områdets beboere, og er hver dag med til at gøre Frydenlund til et endnu bedre sted at bo. Pernille Amir Shahi er begejstret for, at Iidle bliver anerkendt for sit store lokale engagement: Iidle er fantastisk vellidt og værdsat i området af både børn, unge og voksne - på tværs af alder og etnicitet. Han er yderst værdsat blandt interne og eksterne samarbejds partnere og fortjener i høj grad at vinde prisen som årets ildsjæl. 21

22 Ansatte i Det Bolig sociale Fællessekretariat Jesper Kurdahl Larsen Sekretariatschef Edith Jakobsen Hansen Analysekonsulent Esben Hansen Udviklingskonsulent Anette Nitschke Projektleder Byg Op Helle Dybdal Jensen Projektleder Sundhedsindsatser Jakob Kristensen Projektmedarbejder Mænds Mødesteder Maria Aagaard Bromer Jensen Projektkoordinator Byg Op Jesper Holkjær Gormsen Praktikant Katrine Wied Thomsen Studentermedhjælper 22

23 Kontakt os og følg med Saralyst Allé 55, 8270 Højbjerg Gorm Olesen Kommunikations- og netværkskonsulent fs-aarhus.dk fs-aarhus.dk/nyhedsbrev #fsaarhus Thomas Waagø Holleufer Projektmedarbejder Mænds Mødesteder Det Boligsociale Fællessekretariat facebook.com/fsaarhus twitter.com/fsaarhus instagram.com/fsaarhus 23

24 24 fs-aarhus.dk

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Kontor for Attraktive Bydele Gitte Brødsgaard Vesti Sociale og boligsociale indsatser Organisatoriske rammer Bydele i balance Fysiske forandringer

Læs mere

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser. Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune

Læs mere

Aarhus Kommune Per Jensen, projektchef, Borgmesterens afdeling Mikkel Schiørring, konsulent, Borgmesterens afdeling

Aarhus Kommune Per Jensen, projektchef, Borgmesterens afdeling Mikkel Schiørring, konsulent, Borgmesterens afdeling Mødereferat Den 15. oktober 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Styringsdialogmøde i Trigeparken Mødedato: 28. september 2012 Mødetid: 9:30-12:00 Mødested: Oasen, Trige Centervej 26A, 8380 Trige

Læs mere

Boligsociale indsatser

Boligsociale indsatser Boligsociale indsatser 2015-2018 Nyt regulativ og hva så? Landsbyggefonden har udsendt et nyt regulativ på det boligsociale område, og det betyder, at der er nye regler for de bevillinger til boligsocialt

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

DOKUMENTATION I BOLIGSOCIALT ARBEJDE

DOKUMENTATION I BOLIGSOCIALT ARBEJDE DOKUMENTATION I BOLIGSOCIALT ARBEJDE Bertil Michael Mahs, Sekretariatschef Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus STAT, MARKED OG CIVILSAMFUND DET BOLIGSOCIALE FÆLLESSEKRETARIAT INDSATSOMRÅDER 2011-2015

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Det århusianske samarbejde på vejen mod mere lighed i sundhed. - samarbejde mellem boligområde og kommune

Det århusianske samarbejde på vejen mod mere lighed i sundhed. - samarbejde mellem boligområde og kommune Det århusianske samarbejde på vejen mod mere lighed i sundhed - samarbejde mellem boligområde og kommune Oversigt 1. Baggrund og erfaringer fra 5 års boligsocial sundhedsindsats 2. Hvad gør vi lokalt i

Læs mere

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Til Magistraten Fra Sundhed og Omsorg og Borgmesterens Afdeling Dato 21. november 2016

Til Magistraten Fra Sundhed og Omsorg og Borgmesterens Afdeling Dato 21. november 2016 Indstilling Til Magistraten Fra Sundhed og Omsorg og Borgmesterens Afdeling Dato 21. november 2016 Godkendelse af ansøgning til frikommuneforsøg 1. Resume Sundhed og Omsorg og Borgmesterens Afdeling ønsker,

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. De vilde drenge og andre udfordringer - Strategier i Odense VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE Vores fælles vision I Odense Odense skal være landskendt for attraktive og tidssvarende almene boliger i velfungerende og trygge bydele. Vi skal fremtidssikre de almene boliger

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK

INTEGRATIONSPOLITIK INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk

Læs mere

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

SAMSPIL MELLEM TEORI OG PRAKSIS. VIADEM frivilligt socialt arbejde Socialfaglig innovation Samarbejdet med studerende

SAMSPIL MELLEM TEORI OG PRAKSIS. VIADEM frivilligt socialt arbejde Socialfaglig innovation Samarbejdet med studerende SAMSPIL MELLEM TEORI OG PRAKSIS VIADEM frivilligt socialt arbejde Socialfaglig innovation Samarbejdet med studerende VIADEM er et partnerskab mellem Aarhus Kommune og VIA University College om tryghedsfremme:

Læs mere

Kommissorium for boligsocial helhedsplan i Løvvangen, Nørresundby

Kommissorium for boligsocial helhedsplan i Løvvangen, Nørresundby Kommissorium for boligsocial helhedsplan i Løvvangen, Nørresundby Kommissorium 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed, trivsel

Læs mere

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Forord Fokusgruppen for frivillighed og boligsocialt arbejde har som en af sine målsætninger at skabe et godt boligmiljø og sammenhængskraft i boligafdelingerne.

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

I samspil skaber vi job og praktikpladser, så boligområdets beboere bygger med.

I samspil skaber vi job og praktikpladser, så boligområdets beboere bygger med. I samspil skaber vi job og praktikpladser, så boligområdets beboere bygger med. Byg skaber lokale job og praktikpladser i forbindelse med bygge- og renoverings projekter i de almene boligforeninger Byg

Læs mere

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13.

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. december 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Strategi for brug af kombineret udlejning Forslag til brug af kombineret udlejning for

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv 1/6 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab 1 Direktør Samarbejdsrådet/ Beboerdemokratiet 3 Beboerdemokrater Eksterne 1 Vollsmoses

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og

Læs mere

Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner

Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store kommunale forventninger til at foreninger

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Gentænkning af tilbud i Gellerup, Toveshøj og Ellekær

Gentænkning af tilbud i Gellerup, Toveshøj og Ellekær Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Gentænkning af tilbud i Gellerup, Toveshøj og Ellekær 1. Resume Byrådet besluttede den

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Ny plan for fritids- og ungdomsskoleområdet Planen for fritids- og ungdomsskoleområdet giver retningen for en videreudvikling

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Get2Ed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Rasmus Brandt Lauridsen E-mail: rabla@aarhus.dk Telefon: 41857299 Arbejdssted:

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Deltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller.

Deltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller. Referat fra møde d. 28. april 2015 kl. 16.30-18 Deltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller. Afbud: Knud Aage Thiemer Dagsorden: 1. Hvad gør vi ved Knud Aage

Læs mere

Særudgave september 2015

Særudgave september 2015 Særudgave september 2015 En ny og tidssvarende børne- og ungepolitik sendes i disse dage i høring. Politikken er blevet til i et bredt og inddragende samarbejde på tværs af hele Aarhus Kommune og bysamfundet

Læs mere

NY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016.

NY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016. NY BOLIGSOCIAL INDSATS 2017-2020 billede UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016 Version 2 TIL DIG, DER BOR I AAB S AFDELING 50 billede Boligforeningen

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde Torsdag den 27. oktober 2016 kl. 17:30 19:00

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde Torsdag den 27. oktober 2016 kl. 17:30 19:00 Afdelingsbestyrelsen Lejerbo, afdeling 157 Lunden Daruplund 29, altansiden 2660 Brøndby Strand Mail: lunden@lundens.eu www.lundens.eu 11. oktober 2016 Til beboerne i Lunden: Daruplund/Resenlund Indkaldelse

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 15. maj 2014 Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen Punkt 8. Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen 2016-045554 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender:

Læs mere

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

UDSATTEPOLITIK

UDSATTEPOLITIK UDSATTEPOLITIK 2015-2018 Titel: Udsattepolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk Tryk:

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Velkommen til Boligsocial Årskonference 2013. Tema: Co-creation

Velkommen til Boligsocial Årskonference 2013. Tema: Co-creation Velkommen til Boligsocial Årskonference 2013 Tema: Co-creation Uden co-creation/samskabelse mellem kommuner og boligorganisationer, ingen effekt af indsatsen - VI SKAL LØFTE I FLOK Det handler om fælles

Læs mere

VENSTRES VALGPROGRAM ET STÆRKERE FREDERICIA, HVOR ALLE SKAL MED VENSTRE I FREDERICIA

VENSTRES VALGPROGRAM ET STÆRKERE FREDERICIA, HVOR ALLE SKAL MED VENSTRE I FREDERICIA VENSTRES VALGPROGRAM ET STÆRKERE FREDERICIA, HVOR ALLE SKAL MED 2017 VENSTRE I FREDERICIA Vision Fremtidens Fredericia skal være centrum for udvikling og vækst. Med stolthed skal vi i Fredericia gå endnu

Læs mere

Indstilling. Kommunal garanti til landsbyggefondsstøttet renovering. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Indstilling. Kommunal garanti til landsbyggefondsstøttet renovering. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. november 2013 Kommunal garanti til landsbyggefondsstøttet renovering Aarhus Kommune Teknik og Miljø Kommunal garanti til støtte fra Landsbyggefonden

Læs mere

Bilag vedr. uddybning af organisering af det boligsociale samarbejde i Gellerup Toveshøj.

Bilag vedr. uddybning af organisering af det boligsociale samarbejde i Gellerup Toveshøj. (sendt til LBF april 2009) Bilag vedr. uddybning af organisering af det boligsociale samarbejde i Gellerup Toveshøj. Formålet med dette notat er at indfri Landsbyggefondens forudsætninger om en mere fyldestgørende

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER I Holbæk Kommune er der mange stærke lokale fællesskaber, som er med til at skabe udvikling, og gøre Holbæk Kommune til en attraktiv og velfungerende kommune at være borger

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj 7.03.13 Prækvalifikation ny boligsocial helhedsplan i Frydenlund, Møllevangen og Charlottehøj (25 afdelinger i boligorganisationerne AAB, Boligkontoret, Almenbo Aarhus, Ringgaarden, Murersvendenes Stiftelse

Læs mere

Kommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Kommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Kommunens perspektiv Satellitafdeling af - etableret i 2009 Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling Magistraten for Sundhed og Omsorg Indsatsen målrettet borgere som har brug for sprogstøtte (somalisk,

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Notat Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Sidst redigeret 24.06.2010/ 20.08.2010 KOMMISSORIUM 1. Baggrund Styregruppen tager

Læs mere

Investeringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr?

Investeringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr? Investeringer i udsatte boligområder Velkommen til Odense Måske et eventyr? Erfaringer fra Odense Kommune Etablering af et fremadrettet samarbejde med boligorganisationerne om at sikre velfungerende boligområder.

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Indstillingen afrapporterer den flygtningehandleplan, som Magistraten besluttede at udarbejde d. 1. februar 2016.

Indstillingen afrapporterer den flygtningehandleplan, som Magistraten besluttede at udarbejde d. 1. februar 2016. Indstilling Til Magistraten Fra Direktørgruppen Dato 18. august 2016 Afrapportering af flygtningehandleplan Indstillingen afrapporterer den flygtningehandleplan, som Magistraten besluttede at udarbejde

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan , Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop

Læs mere

Spørgsmål og svar (Q and A)

Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Partnerskabsaftale for forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed i Herlev, Ballerup og Gladsaxe

Partnerskabsaftale for forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed i Herlev, Ballerup og Gladsaxe Partnerskabsaftale for forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed i Herlev, Ballerup og Gladsaxe 1. Indledning Københavns Vestegns Politi, Herlev Kommune, Ballerup Kommune og Gladsaxe Kommune indgår

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Ad 2. Kokpit, som ungdomsklubben tidligere hed, åbner op igen under navnet Kokkedal Ungdomsklub i oktober måned uge 41 eller 42.

Ad 2. Kokpit, som ungdomsklubben tidligere hed, åbner op igen under navnet Kokkedal Ungdomsklub i oktober måned uge 41 eller 42. Styregruppemøde REFERAT Onsdag 18. sep. 2013 kl. 17.00-19.00 - i s mødelokale, Egedalsvænge 37 st.tv. Tilstede fra styregruppen: Susanne Hjælm Nørregaard Afd. formand i Skovengen Birte Vestergaard Næstformand

Læs mere

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Du har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau

Du har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau Du har indflydelse! Som beboer i en almen bolig er du en del af et beboerdemokrati. Det betyder, at du har indflydelse. Du er med til at bestemme. Men du bestemmer selv, om du vil være med til at bestemme.

Læs mere