I de senere år har vi med 2-3 års mellemrum budt en ny minister velkommen til vores generalforsamling.

Transkript

1 Nordensvej 3, Taulov 7000 Fredericia Tlf Jeg skal som formand aflægge den årlige beretning. Det burde i år være en positiv beretning efter et fornuftigt år, men der er så mange forskellige problemstillinger, som aktuelt trænger sig på, at glæden ved et fornuftigt årsresultat er forduftet mange steder i sektoren. Det burde også være en positiv beretning, fordi vi i dag benytter lejligheden til at fejre organisationens 125 års jubilæum. Vi har valgt at holde generalforsamling og jubilæumsmarkering adskilt. Her i formiddag er det generalforsamling, det drejer sig om, og vi kan så fejre jubilæum senere på dagen. I de senere år har vi med 2-3 års mellemrum budt en ny minister velkommen til vores generalforsamling. I år gør vi det igen - denne gang efter et regeringsskifte. Velkommen til fødevareminister Mette Gjerskov. Når en ny minister er tiltrådt væbner vi os lidt med tålmodighed, inden vi kommenterer ministerens linje og ministerens arbejde. Vi skal jo lige se, hvad han eller hun duer til. Derfor kun et par bemærkninger om og til ministeren. Den ene er, da vi stod og kiggede på svejsningerne på en muslingeskraber i Nykøbing Mors. Da sagde du: Mon svejsningen kan holde, når det er aluminium? Jeg tænkte: måske har vi fået en minister, som ikke vil nøjes med at bedømme fiskeriet ud fra det papir, som embedsmændene har skrevet til hende. Min anden bemærkning går i den anden retning: Du har givet udtryk for, at når det gælder fiskeriet er sagerne, som de var, da du arbejdede med dem for 15 år siden. Det tror jeg, du kommer til at revidere kraftigt hvis du da ikke allerede har gjort det! I sig selv giver et skift af regering ikke et nyt ministerium, men det har vi faktisk også fået:

2 Den centrale enhed omkring ministeren, departementet, er blevet reduceret og Fiskeridirektoratet, Plantedirektoratet og FødevareErhverv er slået sammen til en styrelse, som hedder NaturErhvervstyrelsen. Fra fiskeriets side anbefalede vi, at der skulle være én indgang for vores sektor til den nye styrelse. Det er ikke blevet tilfældet. Man kan måske næsten sige tvært imod. Det er heller ikke gjort nemmere eller mere overskueligt af, at det hele er sket samtidig med at Danmark har formandskabet for EU og skal forhandle både fiskerireform og landbrugsreform. I vores egen organisation er der sket enkelte ændringer. Vi har måttet sige farvel til nogle medarbejdere og har ansat andre. Det har ført til en styrkelse af det faglige niveau. Det er nødvendigt med de mange udfordringer vi hele tiden står over for i den fælles organisation i Danmarks Fiskeriforening og i Danske Fiskeres Producent Organisation. Det daglige samarbejde fungerer godt. På foreningssiden arbejder vi mest med fiskeripolitik, og i PO regi er det de handels- og markedsorienterede sager, der er i fokus. F.eks. er det POen der arbejder med sporbarhed og MSC certificering. Det er også i de to andre danske POer, at MSC certificering er forankret. Jeg synes lige det er værd at bemærke, at Danmark er det land, der har flest fiskerier MSC certificeret. Og at førstehåndsværdien af de certificerede danske fisk nu svarer til produktionsværdien af alle dansk producerede økologiske landbrugsvarer. Det må jo betyde, at det offentlige kan begynde at stille krav om, at offentlige kantiner m.v. skal have en vis %-del bæredygtighedscertificerede fisk i indkøbet. Det overlader jeg til fødevareministeren at arbejde videre med. 2

3 De ansatte, bestyrelsen og jeg forsøger at komme til så mange lokale møder og generalforsamlinger, som overhovedet muligt, for at være orienteret om situationen i det praktiske fiskeri. Vi har i det seneste års tid taget initiativ til møder med medlemmer af lokalbestyrelserne fra hele landet. Det er der kommet nogle gode debatter ud af, så det vil vi fortsætte med 1-2 gange om året. Vi vil også fortsætte med at holde møder, når det er nødvendig. For eksempel om industrifiskeriet, eller geografisk orienterede møder, som vi bl.a. har haft det i relation til Kattegat. Danmarks Fiskeriforening kom økonomisk hæderligt ud af 2011 med omkring en million i plus. Resultatet dækker over forskellige udviklinger, men det skal jeg ikke dykke længere ned i her. Regnskabet bliver behandlet senere på generalforsamlingen. Dog vil jeg gerne sige om Fiskeri Tidende, at vi har en stor udgiftspost, som hedder distribution. Vi har foretaget en delvis flytning fra Post Danmark på grund af de store prisstigninger. Flytningen har ikke i alle tilfælde levet op til vore medlemmers ønsker, men vi følger op på problemerne, hvis vi bliver gjort opmærksom på mangler eller uregelmæssigheder. Der bliver færre fiskere og færre lokalforeninger, og der er løbende drøftelser mellem fiskeriforeninger om den fremtidige struktur. Vi er også så småt begyndt at overveje den fremtidige organisationsstruktur og det fremtidige økonomiske grundlag for foreningen. Vi har ikke hastværk, men kan benytte 2012 og 2013 til at finde frem til mulige løsninger. Dette har ingen sammenhæng med det forslag om antallet af hovedbestyrelsesmedlemmer, der er fremsendt til behandling på generalforsamlingen fra kreds Nord. Fra foreningens forhold vil jeg nu gå over til at beskæftige mig med dansk fiskeri. Først økonomien. Jeg kommer ikke med en hel masse tal, de ligger omdelt på bordene. Vi har som sædvanlig også taget import og eksport med, så I har hele billedet af fiskerisektoren som sådan. Landingsværdien nåede i 2011 op på 3,2 mia. kr. Det var et resultat af positive prisniveauer for en række arter, ikke mindst sild, makrel og industrifisk. Med til 3

4 billedet af fiskeriet i 2011 hører, at begyndelsen af året var træg på grund af den usædvanlig hårde vinter og at slutningen af 2011 stormede væk. Hvert år har vi mange positive oplevelser i og omkring fiskerisektoren. Vi har nu hele skolesystemet på plads: En nyrenoveret efterskole, som stadig er rekrutteringsgrundlag for fiskerlærlinge, en ny fiskeriskole, som kører godt både for lærlinge og kurser på efteruddannelsen, og også en spritny skipperskole i Skagen. Vi har deltaget i Fiskens Dag på Rådhuspladsen i København og lokalt i en række arrangementer, som har været meget velbesøgte. På fiskerimessen i Aalborg serverede vi på Danmarks Fiskeriforening /PO standen sushi på danske råvarer med stor succes. Vi ved, at de danske sushi kæder er interesserede, så vi må arbejde videre med det. Det behøver jo heller ikke at være tun og norsk farmlaks, som bruges til at hive de høje kilopriser hjem på kogt ris. Sushien passede også til det royale besøg, som vi kan se. Det er Prins Joakim i midten. Et andet royalt indslag var kronprinsens gæsteoptræden som auktionarius sidste sommer på Hanstholm Fiskeauktion. Jeg talte med kronprinsen i januar, hvor han spurgte, om han kunne få tjansen igen til sommer. Det lovede jeg ham, for med de priser, han opnåede, er der ikke noget at betænke sig på. Vi har også hvert år nogle mindre positive oplevelser. Jeg synes ikke, at pressen har været særlig god for os på trods af, at vi ikke har noget at skjule. Jyllands-Posten kørte en artikelserie i sommerens løb, hvor fiskeriet kom til at fremstå i et dårligt lys. Det var i agurketiden, hvor der ikke er meget at skrive om. Vi havde givet dem en masse baggrundsinformation, som de valgte ikke at bruge, for deres vinkel var kun negativ.. Endnu ringere var Politiken, som direkte svinede fiskeriet til og beskyldte os for indspisthed. Når jeg siger os, så var det toppen af Danmarks Fiskeriforening i 4

5 almindelighed og mig i særdeleshed. Som om vi sad på EUs pengekasse og delte ud til vennerne. Lad mig igen slå det fast! DET GØR VI IKKE! Det er ikke korrekt, uanset hvem, der siger det, eller hvornår det bliver sagt, at der er nogen, som udelukkende varetager de stores interesser. Vi er fiskere alle sammen, uanset om vi har status som såkaldte kvotebaroner eller som havets husmænd. Vi ønsker ikke at udrydde hinanden eller hinandens fisk, for egentlig vil vi jo alle sammen gerne have en lille jolle at fiske med, når vi stopper og går på pension. Vi klagede over Politiken til Pressenævnet. Vi fik en klokkeklar afgørelse i Pressenævnet. Den betød, at Politiken måtte trykke nævnets afgørelse med stærk kritik af Politiken. Det er træls at den slags skal være nødvendigt. Den gamle, garvede politiker Erhard Jakobsen, sagde engang: Journalister forstår kun halvdelen af det, man fortæller dem og så går de hjem og skriver om den anden halvdel. Det gælder naturligvis ikke for vore folk på Fiskeri Tidende. -- De skriver altid om den halvdel, de forstår. Mange spørgsmål har i årets løb været diskuteret og behandlet og mange drøftes stadig. Jeg kan ikke i beretningen gå i detaljer om alt, men vil gerne knytte nogle korte kommentarer til forskellige enkeltområder, inden jeg går over til de større. Vi har lavet en ny overenskomst om arbejdsvilkår med 3F. Vi havde lige et par knaster, der skulle slibes til, men resultatet er i orden for begge parter: Vi er cirka lige utilfredse! kw-dage: Vi har været i stand til at fiske på fælles kw-dage i Danmark. Det har kun været muligt, fordi vi har skåret så kraftigt ned i vores flåde i de senere år og for Kattegats vedkommende også fordi vi har kunnet lave tilbagekøb. 5

6 I 2012 ser det ud som om vi kan komme igennem - og det gælder også i Kattegat for Men hvis ikke den automatiske nedskæring i Nordsøen og Skagerrak bliver stoppet NU, så bryder store dele af dansk konsumfiskeri sammen. Sådan er det også i andre lande omkring Nordsøen. Havdage og kw-dage er opfundet som en del af torskegenopretningsplanerne. Det kan ikke gå hurtigt nok med at få de planer revideret. Kontrolforordningen: Vi bøvler løs med stadig mere snærende bestemmelser. Et godt eksempel er der i den nye Fiskerilov, der lige er vedtaget. Her indføres et EU-points-straffesystem, der ikke engang kan afprøves i retssystemet i Danmark. Som udløber af den danske forvaltningsmodel med IOK og FKA har vi siden 2010 diskuteret, hvilke ændringer af koncentrationsreglerne, vi skulle have - altså hvor meget man må eje af en kvote. Endelig for en uge siden kom der en bekendtgørelse, som fastlægger reglerne. BEDRE SENT END ALDRIG!. Det er vigtigt at vi både på det lovmæssige område og i den daglige forvaltning har et system, så vi undgår at få slipper skippers. Det er både ministeriets og vores opfattelse, at det forhindrer Fiskeriloven DANSKE KVOTER ER FOR AKTIVE DANSKE FISKERE!. Vi er vidne til nogle mærkværdige retssager om fiskeri i Kattegat, hvor Greenpeace ved brug af ulovlige metoder har angivet fiskerne. Jeg er godt tilfreds med, at Østre Landsret nu har dømt Greenpeace og dermed klart signaleret at der også er retssikkerhed for fiskerne. Det er nu mit håb, at danske domstole vil anerkende, at det lukkede område i Kattegat ikke kan lukkes af Danmark og Sverige alene, men at det også er et EU anliggende. Vi diskuterer forsøg med fangstkvoter og kameraovervågning. Jeg vender tilbage til det senere på mere overordnet plan. Vi har hidtil haft en skævhed i ekstratildelingen til danske fartøjer, hvor de er blevet behandlet forskelligt, således at den gruppe, der havde størst discard, på biologernes papir, fik størst tillæg. Vi er blevet imødekommet, og denne praksis er nu ophørt, og nu gives der også ekstra kvote til dem, der HAR opført sig pænt med mindre discard. 6

7 En anden sag, der også diskuteres kraftigt i øjeblikket, er makrel. Det har ikke blot udviklet sig som en farce, men også som noget af en tragedie med forhandlingerne om fordelingen af makrellen mellem EU, Norge, Færøerne og Island. Vi mener, at det er fuldstændig uacceptabelt, at der ikke er fundet en løsning for længe siden. Der skulle have været lagt et større pres på Færøerne og Island både fra Danmark og fra EU. Nu, hvor EU er klar med en generel sanktionsmekanisme, som måske kan anvendes over for Færøerne og Island er det bedrøveligt, at den danske regering ikke vil være med til at vedtage denne generelle mekanisme. Den danske regering vil altså, af hensyn til rigsfællesskabet, lade Færøerne skalte og valte med fiskebestande, som de vil, og fastsætte egne kvoter uden hensyntagen til biologisk rådgivning. Når det gælder os får vi at vide, at vores fiskerigrundlag skal være bæredygtigt og på solidt biologisk grundlag. MORAL ER GODT DOBBELTMORAL ER DOBBELT SÅ GODT. Makrellen er et godt eksempel på, at fiskebestandene både bevæger sig geografisk og bevæger sig op og ned i størrelse. Sej er et andet eksempel. Vi havde i forrige uge i Nordsø RAC en et møde om sej i Hanstholm, hvor fiskere og forskere fra en række lande deltog. Der var enighed om to ting: For det første, at sejbestanden er på vej op igen efter et dyk i et par år og for det andet, at fiskerne har set det længe, men det er først nu efter et par år, at biologerne kan registrere det. Det er naivt at tro, at man kan få alle bestande til at nå et maksimum-niveau på samme tid. Det er ikke desto mindre det, som man i EU har forpligtet sig til. Man vil have, at vi skal på Maximum Sustainable Yield, altså maksimalt bæredygtigt udbytte for alle bestande i I øjeblikket, siger man MSY for alle bastande, hvis det er muligt, men i reformforslagene har man fra EU strammet op, så det skal gælde for alt. 7

8 Det er jo en kendsgerning, at det er umuligt at beregne de nøjagtige bestandsstørrelser, og alle beregninger bygger tilmed på forældede tal, sådan er verden skruet sammen, som jeg lige har nævnt det for sej en. For sild førte beregninger til, at man undervurderede bestanden. Vi var heldige at det lykkedes, at få rettet beregningerne og også heldige, at det lykkedes at vriste silden ud af forvaltningsplanen, som ellers fastsatte en maksimal kvoteforøgelse på 15%. Kvoteforhøjelsen for Nordsø sild blev for Danmark i stedet på 132%. Nu forventer vi, at noget lignende kan ske for torsk i den østlige Østersø, hvor bestanden er eksploderet. Selv svenske politikere og miljøfolk kan se det nu. Hvis ikke vi får revideret eller suspenderet forvaltningsplanen og sat kvoten markant op, så ender vi med alt for mange alt for magre torsk. Vi kan allerede se udviklingen nu. Det er dårlig forvaltning, som det foregår i øjeblikket og et af resultaterne er, at brislingefiskerne kommer til at betale for det. Så er det jo dem, der har købt brislingekvote, der betaler for mulig føde til den torsk, vi alligevel ikke får lov at fiske-. Er det det, som man kalder økosystemforvaltning? for så skal vi til at passe på, For os er alle fiskerier ligeværdige. Jeg vil ikke komme med en større udredning om tobisfiskeriet. Lad mig nøjes med at sige, at der mange tobis på mange forskellige fangstpladser og at det er alle størrelser af fartøjer, der fisker godt. Fangstraterne er gode og vi har, lidt forenklet udtrykt, DTU Aquas ord for, at når det er tilfældet, så kan fiskeriet godt fortsættes, indtil den endelige årgangsbaserede rådgivning foreligger. Vi har behov for, at prøverne analyseres hurtigst muligt. Vi har brug for at der træffes en hurtig beslutning. Vi kan ikke acceptere et stop i fiskeriet. 8

9 Det har hverken fiskere, fiskemelsindustrien eller lokalsamfundene råd til. Når sæsonen er slut har vi endnu engang brug for at se på hvordan tobisbestanden forvaltes arbejder der begyndte i 2010 er ikke gjort færdigt - det gælder både de biologiske modeller og den mere politiske spil om hvordan område 3 skal tackles, vi vil ikke accepterer endnu et år hvor man i ICES bare må konstaterer at der i forhånd er taget 90 eller 40 tusinde tons af Norge inden vores kvote kan beregnes. Vi har ved tidligere lejligheder, også på generalforsamlinger, kigget på andre aktiviteter end fiskeri. Man kan kalde det kampen om havet for at være lidt dramatisk. Jeg vil ikke gå det hele igennem, men kigge lidt på Dogger Banke som eksempel på, hvad der sker. I udgangssituationen har vi et åbent hav, som vi og vore kolleger kan fiske i og hvor fisk kan svømme frit omkring og æde hinanden, hvis de har lyst. Med forskellige anvendelser skifter kortet udseende: Olie- og gas, rør og kabler, vindmøller, nationalparker og naturbeskyttelsesområder foruden de områder, hvor vi har begrænsninger eller lukninger for fiskeri. På kortet har vi nogle orangerøde områder. Det er dem, der er udpeget til naturbeskyttelse, det der hedder Natura 2000 områder. Vi har også nogle store gråsorte områder i Nordsøen, det er områder, som er udpeget til gigantiske vindmølleparker. I kan se et område, der er orangerødt og gråsort skraveret. Det er både udpeget til naturbeskyttelse i England, Holland og Tyskland og samtidig til vindmøller af englænderne. Vi har i det seneste år været indblandet i arbejdet om at definere, hvor der i dette område skal være lukninger og begrænsninger for fiskeriet. Vi har prøvet at værne om vort tobisfiskeri, hvor halvdelen kommer fra dette område, og om vort vigtige rødspættefiskeri. Sammen med de grønne organisationer i Nordsø RAC en har vi forsøgt at udarbejde et fælles forslag, men vi kunne ikke komme frem til enige anbefalinger. Imidlertid har vi afleveret en rapport i enighed, hvor vi drager forskellige konklusioner om lukninger og begrænsninger. 9

10 Vi håber naturligvis, at arbejdet fører til, at dansk fiskeri i den videre proces kan friholdes og fortsætte i dette område. Nu skal det behandles af regeringerne og EU. Vi håber også, at vi har skabt en model sammen med de grønne organisationer, som vi kan benytte i fremtiden, når der skal komme forslag nedefra. Det tyder jo på, at ingen andre har bud på regionalisering i EU, men det kommer jeg tilbage til. Hvad sker der på Dogger Banke? hvad sker der andre steder? Det er nogen af de spørgsmål jeg bliver mødt med, når jeg kommer rundt i landet til generalforsamlinger, og dem har der været en lang række af her i foråret, skulle jeg hilse og sige. Spørgsmålene, usikkerheden, irritationen og frustrationerne går meget videre. - Bagatelsager som følge af kontrolforordningen - Vejeregler - Dummebøder - E-logbog i små fartøjer - KW-dage og havdage - Får vi en tobiskvote, der kan bruges - Hvad sker der i Skagerrak - Finansiering har vi kun de kommercielle banker? - Brændstofpriserne - Hvor ender EUs fiskerireform - Har vi, der har investeret i fiskeriet for at fortsætte, været helt galt på den og jeg kunne blive ved. Danske fiskere tænker utrolig meget over deres situation i øjeblikket. Vi har brug for ro og stabilitet, ikke flere usikkerheder. 10

11 Vi ved godt, at der er nogen, bl.a. også de mest rabiate grønne organisationer, som helst ser os helt lukket ned og havterritoriet udlagt som museumsområde. Men vi nægter at tro, at ansvarlige politikere i Danmark og EU også mener det!. Når jeg er i gang med den usikkerhed, der præger sektoren, lad mig så beskæftige mig lidt med det kystnære fiskeri. Det skorter ikke på lovprisninger af det kystnære fiskeri, når politikere herhjemme og i EU skal holde taler og komme med bud på, hvordan de ser fiskeriet i fremtiden. Alle vil beskytte det kystnære fiskeri, men ingen vil gøre det muligt at fiske i kystnære områder, når der endelig skal træffes beslutninger. Jeg kalder det slet og ret for skåltalefiskeriet. Når så skåltalerne er forstummet er det reelt ofte det kystnære fiskeri, der i første række bliver ramt af lovgivningens skævheder. - Og det har vel at mærke ikke noget med mængderne og den enkeltes kvoter at gøre. Hvordan tror I fiskerne i Limfjorden havde det med at skulle vente på at få lov til at fiske på grund af et Folketingsvalg. Hvordan tror I det er i Gilleleje at skulle sejle meget længere væk, end tidligere, fordi Danmark og Sverige uden EU-hjemmel har lukket et område. Tror I de mindre fartøjer på Læsø, i Skagen, på Bornholm, på Lolland Falster, i Bagenkop, i Hirtshals og Hvide Sande synes, at de har fået nemmere ved at drive deres fiskeri, og hvordan ser de fremtidsudsigterne. Skal jeg remse op: - Vejeregler - E-logbog - Dummebøder for ubetydelige forseelser - Natura 2000 områder på de fiskepladser, der har været grundlaget for fiskeriet i generationer. - Kystnære vindmølleparker nu med i regeringens energiforlig 11

12 - En kæmpestor sæl- og skarvbestand der gør fiskeriet umuligt i mange kystnære områder. - Forsvinder PO sikkerhedsnettet? Men der er også et andet meget stort spørgsmål for alle, der deltager i det kystnære fiskeri: Hvorfor forsvinder fiskene fra kystområderne. Er det forurening? Er det gammel forurening? Eller hvad er der galt? Skal det ikke være et højt prioriteret område for vores biologiske forskning? For de små fartøjer er det usikkerheden om fremtiden, der er den udløsende faktor for den nedgang, vi ser i antallet af fiskere og fartøjer. Skiftende danske regeringer ser Danmark som et foregangsland, når det gælder fiskeriforvaltning og fiskeripolitik. Det er blandt andet kommet til udtryk ved Folketingets vedtagelse V 42 fra 5 april 2011, hvor et enigt Folketing blandt andet går ind for et stop for discard. Det er også baggrunden for, at den danske fødevareminister, sammen med kollegerne i Sverige og Norge, i november sidste år underskrev en deklaration om, at der skal være forbud mod discard i Skagerrak fra den 1. januar For et par uger siden henviste fødevareministeren i et åbent samråd til, at det jo var hendes forgænger, der havde været med til at beslutte, at det skulle være Skagerrak. Har I fået talt sammen eller har embedsmændene afsløret svaret? Det er i hvert fald et faktum, at den gamle aftale om Skagerrak er opsagt af Norge og ophører den 7. august i år I Skagerrak har Danmark 90% af det almindelige konsumfiskeri. Det er nemt for Norge, som jo har discardforbud i forvejen og også for Sverige, som kun har begrænset fiskeri af almindelige konsumarter. 12

13 Vores minister giver udtryk for, at Skagerrak skal være et udstillingsvindue, som kan bruges i forhold til den videre reform af EUs fiskeripolitik. Man plejer at udstille varerne inden de skal sælges, men indtil videre har vi ikke set dem.. Trods det har vi taget handsken op i det håb, at vi kan bidrage til, at der kommer et nogenlunde fornuftigt system i Skagerrak i fremtiden. Konkret har vi en række krav, der skal opfyldes for at et discardforbud kan virke i praksis. Det er noget af det, vi har gennemdrøftet på vore møder med lokalbestyrelserne, for vi kan jo godt se, at når et samlet Folketing, enten det så er i klogskab eller det modsatte, går ind for discardforbud, så er vi naturligvis nødt tit at forholde os til det. I kan se vore krav her bag mig: Indsatsregulering skal fjernes Fuld kvoteforhøjelse med discardandelene for de omfattede arter. Ens kvoteforhøjelse for alle, År til år fleksibilitet for alle kvoterede arter på +/- 25%. År til år fleksibilitet på fartøjsniveau Tilpasning eller ophævelse af de tekniske bevaringsforanstaltninger Fjernelse af store dele af kontrolreglerne Ved eventuelt krav om fuld dokumentation ved kameraovervågning, skal filmdokumentationen være fiskernes ejendom. Det vi går efter i forhandlingerne om discardforbud i Skagerrak kan koges ned til to simple ting: - Fornuftige regler, der kan fungere i praksis - Ens regler og ens vilkår for alle, der fisker i Skagerrak Eu og Norge har i denne uge forhandlet om at få en aftale om et discardforbud på plads. Forhandlingerne sluttede med et udkast til aftale, der skal diskuteres videre på et kommende møde. 13

14 Både i Bruxelles og i Oslo arbejder man for at discardforbuddet skal træde i kraft 1. januar Forbuddet forventes at omfatte 15 bestande, blandt andet [torsk, kuller, hvilling, sej, sild, makrel og brisling]. Vi forventer ikke at fladfisk og jomfruhummer omfattes af discardforbuddet i første omgang. På mange områder er der lyttet til fiskeriet og det er positivt. Men helt centralt for os er det, at der bliver vedtaget en samlet pakke om en ny forvaltning i Skagerrak og ikke mindst, at vi får den fulde kvotetilskrivning, som vi er blevet stillet i udsigt adskillige gange. DET SKAL IKKE VÆRE DANSKE FISKERE, DER SKAL BETALE FOR UDSTILLINGEN!. Kigger vi fra udstillingsvinduet Skagerrak ud i det større EU-perspektiv ligger reformen af den fælles fiskeripolitik på bordet, og Danmark sidder for bordenden i dette halvår. Kommissionen fremlagde de første forslag i juli sidste år og fulgte senere op med forslag om den fremtidige strukturfond. Hvor omfattende reformen bliver, når det kommer til stykket, er svært at sige. Det er også svært at sige om den når i hus i år, eller det skal vente til Irland har formandskabet af EU i 1. halvår Der er mange store emner til diskussion i reformprocessen og selve reformprocessen er også i spil, fordi den er en test på, om procedurerne med fælles beslutninger truffet af ministerrådet og Europaparlamentet overhovedet kan fungere. De store emner er bevarelse af den relative stabilitet indførelse af discardforbud obligatorisk indførelse af omsættelige fiskerirettigheder regionalisering af fiskeripolitikken 14

15 ny markedsordning ny strukturfond Jeg vil ikke gå dybt ned i de enkelte store emner, men dog kort omtale, hvor vi står. Den relative stabilitet, altså de faste fordelingsnøgler af kvoterne fortsætter. Der bliver også fortsat mulighed for at lave byttehandler mellem landene, som vi kender det nu. Kommissionens forslag om discardforbud, altså ud over skagerrakproblematikken, bliver heftigt diskuteret, og visse lande er modstandere af det. På nuværende tidspunkt er der hverken klarhed over omfanget eller over timingen. Vi kan kun pege på, at man har haft discardforbud i Norge i 25 år på nogle praktiske præmisser, men alligevel ikke er helt på plads endnu. Vi kan også kun pege på, at vi faktisk i dag i EUs fiskeripolitik har discardpåbud, så det er noget af en vending, man vil gennemføre fra politisk hold. Kommissionens forslag om obligatorisk indførelse af omsættelige kvoter, bliver ikke gennemført. Formålet var at tvinge landene til at få reduceret kapaciteten. Det har hidtil været op til de enkelte lande, hvordan de vil regulere eller forvalte fiskerettighederne og sådan bliver det også i fremtiden. Regionalisering af fiskeripolitikken var slået op som et stort nummer, men det er vel nærmest endt som en død sild. regionaliseringen er endt med, at man kan sende noget tilbage til de enkelte lande, og de kan så etablere nogle regionale samarbejdsorganer, hvis de vil. Det får vi så se, om man vil. Vi har i årevis bedt om mere regionalisering og om at få ansvaret tilbage til fiskerne. I den forbindelse er det interessant at hæfte sig ved det, som Kommissær Damanaki, har sagt i en artikel i anledning af vores jubilæum: Ansvaret ligger, hvor der træffes beslutninger Skal vi lade det stå lidt. 15

16 Den danske regering vil med opbakning fra hele Folketinget have markedsordningen ændret, som Kommissionen foreslår. Det betyder, at mindsteprisordningen med mulighed for udtag ophører, og det betyder nok også, at vi heller ikke får lov at lave vores egne ordninger. Vi skal derfor i gang med at drøfte, hvad POernes rolle skal være fra En anden ting, som er lige så vigtig at få diskuteret, er hvordan vi kan sikre de mindre fartøjer rimelige priser, hvis der ikke er et sikkerhedsnet under priserne i form af et mindsteprissystem. Hvad vil det i øvrigt betyde for det gennemsigtige, velfungerende danske auktionssystem? Jeg vil ikke knytte mange kommentarer til den nye strukturfond for fiskeriet, den skal først træde i kraft pr. 1. januar 2014, så den kommer vi tilbage til. Skal man være lidt firkantet kan man vel sige, at det vi foreløbig har fået ud af reformen af den fælles fiskeripolitik, er en voldsom debat om discard, samt en højst beklagelig udsættelse både af revisionen af forvaltningsplanerne for torsk og af revisionen af de tekniske regler. Hver gang der kommer et nyt forslag fra EU i behandling i Fødevareministeriet bliver der skrevet et orienteringsnotat, som sendes til Folketinget. Heri redegøres for de statsfinansielle konsekvenser. Det er jo vigtigt. Der redegøres også for konsekvenserne for fiskerierhvervet. Der står sædvanligvis noget i denne retning: Der kan være negative erhvervsøkonomiske konsekvenser på kort sigt, men på langt sigt forventes det, at erhvervet kan opnå forøget indtjening, som følge af mere bæredygtigt fiskeri Et bæredygtigt fiskeri skal for os fiskere også være økonomisk bæredygtigt. Det er ikke givet, at en god bestand er lig med en god økonomi, hvis ikke vi kan fiske på de pladser, hvor bestanden opholder sig, og i en mængde, der er rentabel at fiske. 16

17 Lige en afsluttende vinkel på EU emnet. Forhenværende departementschef i Fiskeriministeriet Thomas Lauritsen slutter sin artikel i anledning af vort jubilæum på følgende vis: Så når Danmarks Fiskeriforening fejrer 125 års jubilæum hjertelig tillykke med det kan de danske fiskere fejre, at de viderefører en ældgammel tradition i Danmark, som selv EF s fiskeripolitik ikke har kunnet standse Tak for den bemærkning. Jeg har ikke været inde på udkantsdanmark - det kunne jeg have været. Det er jo det Danmark, som er vores. Kun en enkelt ting. Fra Danmarks Fiskeriforening skal vi give en kraftig opfordring til Regering og Folketing om at opretholde tjenesten med redningshelikoptere i Aalborg, Skrydstrup og Roskilde. At skære ned og kun have én stationeret i Jylland vil være at spille hasard med menneskeliv. Her på falderebet vil jeg komme med en bemærkning. Af natur er jeg optimistisk, men det skinner måske ikke så meget igennem i denne beretning. Det er der en grund til. Selv om vi har vundet en række sejre i det forløbne år, så er det med sejre som med nederlag. Det afhænger fuldt og helt af, hvordan udgangspunktet er. Når man ser på sejrene fra skipperstolen eller fra dækket på et fartøj, ja så er det ikke en stor sejr, at man har fået lov at fiske muslinger i Limfjorden igen i For det har man jo gjort i generationer. Det er heller ikke en stor sejr, at vi fik lov til at lave et moniteringsfiskeri på tobis. Vi var jo blevet lovet, at vi skulle have tons fra start. Det er heller ikke en sejr, hvis vi bliver udsat for en lukning på kun 25% af Dogger Banke, Hvorfor må vi ikke have lov at fortsætte fiskeriet efter rødspætter og tobis, som vi plejer?. Fra skipperstolen eller dækket er det et nederlag, fordi der er tale om forringelser af fiskeriet, som det er. 17

18 Så enkelt er det og så kort afstand er der mellem sejr og nederlag. Jeg kan godt forstå, at det kan se anderledes ud fra en ministerstol, departementet, NaturErhvervstyrelsen eller DTU Aqua. Men jeg ser det fra fiskerside og jeg lægger stemme til den virkelighed, der er rundt om i havnene blandt mine medlemmer. Og her er fremtidsudsigterne præget af usikkerhed og frygt. Jeg har sagt det tidligere i beretningen. De vi fiskere har brug for er ro og stabilitet. Når det er sagt, så kan jeg garantere alle og det gælder både fiskere, politikere, biologer og alle andre: I Danmarks Fiskeriforening arbejder vi for, at dansk fiskeri skal kunne drives effektivt, rentabelt og bæredygtigt. Og det gør vi med alle de kræfter, vi har til rådighed. Det var beretningen, men inden jeg slutter, vil jeg sige tak til dem, som vi i Danmarks Fiskeriforening har samarbejdet med i det forløbne år. Det gælder i første række Fødevareministeriet: Den nuværende og den foregående minister og embedsmændene. Uden den daglige kontakt ville ingen af os kunne virke. Også en tak til andre ministerier, styrelser og offentlige myndigheder, som vi samarbejder med. Tak til lokalforeningerne og alle vore fiskere for medspil og modspil i årets løb. Tak til mine kolleger i hovedbestyrelsen, som har hjulpet med at trække læsset, og tak til vores administration for en stor og loyal arbejdsindsats. 18