Bevarelse og publicering af Det Tredje Testamente

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bevarelse og publicering af Det Tredje Testamente"

Transkript

1 ORIENTERING FRA RÅDET Bevarelse og publicering af Det Tredje Testamente 1. Indledning I Kosmos nr. 2 omtalte vi planerne for den fremtidige formidling af Det Tredje Testamente via Instituttets hjemmeside. Netop nu er vi i fuld gang med at sælge Martinus-bøger via vores nye webshop, som findes på adressen shop. martinus.dk eller via dk. Samtidig arbejder vi videre med at gøre indholdet af bøgerne tilgængeligt, så de kan læses online på hjemmesiden. I denne artikel fortæller vi om Instituttets arbejde med at bevare og publicere Martinus værk. Der har i de senere år været en voksende interesse for dette arbejde, og vi er glade for at uddybe informationen omkring det. I vores formålsparagraf hedder det om disse opgaver, at vi skal bevare Martinus samlede værker uændrede, som de foreligger fra hans side, og vi skal gøre dem tilgængelige for interesserede, herunder ved publicering og oversættelse i betryggende form. Som det fremgår af det følgende, så indebærer disse opgaver en ganske omfattende og minutiøs arbejdsindsats med at publicere det store kosmiske værk. Alene de i dag udgivne bøger omfatter tusinder af tekstsider, som Martinus nedskrev gennem sit mere end 50-årige åndsvidenskabelige forfatterskab. Hertil kommer hans mange foredrag, svar på spørgsmål, breve og andre tekster. Opgaverne skal også ses i lyset af, at de tusinder af tekstsider ikke kun publiceres på det udbredelsesmæssigt meget lille danske originalsprog. Langt de fleste af fremtidens interesserede vil skulle læse dem i oversættelser til andre sprog. I det følgende beskriver vi principperne for det vigtige arbejde med teksterne og indleder med at fortælle lidt om det historiske forløb. Derudover forbereder Instituttet en mere omfattende og detaljeret redegørelse, som vil blive lagt på 2. Lidt om det historiske Det var kendetegnende for Martinus, at han altid arbejdede meget grundigt og omhyggeligt med indholdet af sine manuskripter, og dette arbejde fortsatte, da manuskripterne skulle trykkes. Men det var uundgåeligt, at der efter udgivelsen af de første trykte udgaver stadig manglede at blive rettet en række mindre fejl, hvoraf mange var opstået i forbindelse med manuskriptets omsætning til bogtryk. Martinus arbejdede derfor videre sammen med sine medarbejdere med at opfange og rette de udestående fejl, og disse rettelser er gradvis kommet med i de senere udgaver af bøgerne. Som eksempel kan nævnes, at Livets Bog 1 blev udgivet første gang i 1932 og derefter kom i nyt oplag 5 gange i Martinus tid, nemlig i 1950, 1956, 1962, 1968 og Bogen blev derefter i 1981 udgivet på Borgens Forlag med fællestitlen Det Tredje Testamente og er senere udgivet på ny i 1986, 1992 og i Førsteudgaverne Kosmos nr. 3 81

2 er således ikke de sidste, der foreligger fra Martinus side. Vi viser her i artiklen nogle typiske eksempler på de fejl, der er rettet siden førsteudgaverne (se bilag 1 og 2). Langt de fleste er som nævnt banale skrive- og korrekturfejl, men der er også opfanget enkelte betydende indholdsmæssige fejl. Det er heldigvis sådan, at læserne sjældent har hæftet sig ved fejlene, og de har ikke berørt den meningsmæssige forståelse af det kosmiske budskab. Årsagen til, at Martinus fortsatte med at rette, har uden tvivl været, at han ikke blot ville korrigere oversete fejl fra sine originalmanuskripter, men også i høj grad de nævnte tekniske fejl, som ikke stammede fra hans manuskripter, men derimod var opstået i forbindelse med at de skulle trykkes, jf. nedenfor. Hvorfor var der stadig fejl? For at forstå årsagen til, at der stadig er forekommet ganske mange fejl i bøgerne, skal man forestille sig den omstændelige proces, som det krævede med datidens metoder, når man skulle omsætte et manuskript til et færdigt bogtryk. Martinus skrev alle sine manuskripter på en almindelig skrivemaskine, og han tilføjede gerne ændringer og rettelser med håndskrift. Manuskripterne blev afleveret til bogtrykkeren, som foretog opsætningen af teksterne og sendte dem tilbage til korrektur. I den proces opstod der altid mange læse- og sættefejl, som så måtte opfanges og rettes i korrekturen. Martinus foretog selv korrekturlæsning sammen med sine medarbejdere, og han benyttede anledningen til også at foretage nogle indholdsmæssige ændringer. Ved at læse korrektur i flere omgange blev de fleste ændringer indføjet og fejl rettet, inden bøgerne blev trykt første gang. Men det var uundgåeligt, med de store tekstmængder, at en række fejl først er blevet opfanget senere. Vi viser eksempler på, at enkelte mindre fejl i forhold til originalmanuskripterne faktisk først er blevet rettet, efter at vi i forbindelse med de senere års digitaliseringsarbejde har fået mulighed for at foretage en meget grundig efterkontrol af alle tekster. Retskrivningen En anden type af ændringer er den nye retskrivning, som Martinus valgte at overgå til undervejs i forfatterskabet. Han fulgte den nye retskrivningsreform, som kom i 1948, hvilket f.eks. betød, at han gik væk fra at skrive navneord med stort begyndelsesbogstav, han skrev å i stedet for aa, skulle/ ville i stedet for skulde/vilde osv. Overgangen skete gradvis. I 1948 var Martinus stadig i arbejdet med Livets Bog og valgte at skrive videre på dette værk med gammel retskrivning. Men Det Evige Verdensbillede blev skrevet med den nye retskrivning, og da Bisættelse blev udgivet i bogform i 1951, efter tidligere at være publiceret med gammel retskrivning i Kosmos, besluttede han, at den skulle ændres til ny retskrivning. Det samme skete også ved genudgivelse af flere af småbøgerne. I de mere end 50 år, Martinus arbejdede med sine tekster, valgte han således at indrette sig efter den sproglige udvikling i samfundet. I konsekvens af denne holdning bliver værkerne i dag opdateret og genudgivet med ny retskrivning. Tilsvarende bliver alle oversættelser af værkerne udgivet med den retskrivning, som er gældende inden for de enkelte sprogområder. Det var i det hele taget karakteristisk for Martinus arbejde med teksterne, at han var kategorisk med hensyn til bevarelse af indholdet, og pragmatisk når det gjaldt den ydre præsentationsform. 82 Kosmos nr. 3

3 Udsnit af korrekturer på manuskriptet til artiklen Den sekundære og den primære opstandelse. Korrekturerne viser overgangen til den ny retskrivning, der blev indført i Artiklen blev gengivet med ny retskrivning i Kosmos 1949, 5-6. Bedre dokumentation og kontrol Det pragmatiske har desværre også betydet, at der historisk set ikke blev foretaget en fuld systematisk dokumentation og kontrol af de foretagne rettelser i teksterne, sådan som vi gør det i dag. Vi viser i bilag 2 et eksempel på, at der findes bevarede rettelseslister fra Martinus tid, men mange af ændringerne blev ellers blot indføjet på korrekturark af bøgerne, og de er kun i få tilfælde bevaret. Desværre har vi også måttet konstatere, at der tidligere er forekommet nogle uheldige tilfælde, hvor kontrollen med korrekturrettelserne ikke var god nok. Det drejer sig om tilfælde, hvor man ikke blot har rettet åbenlyse tryk- og korrekturfejl, men også har korrigeret nogle ord og udtryk på en måde, som ikke er i overensstemmelse med Martinus ønsker. Et eksempel på det er 1989-udgaven af Bisættelse. Det er alt sammen sket i den bedste hensigt og har ikke ændret på meningsindholdet i teksterne. Men det er alligevel i klar modstrid med de retningslinjer fra Martinus, som hele vores arbejde skal bygge på. For bl.a. at råde bod på disse mangler, blev der i slutningen af 1990 erne oprettet en sproggruppe ved Instituttet. Denne gruppe har udført en meget stor indsats og er bl.a. gået dybt ned i de retningslinjer og den dokumentation, Kosmos nr. 3 83

4 der findes fra Martinus tid. Resultatet af gruppens indsats er, at Det Tredje Testamente i dag kommer til at foreligge i en langt mere gennemkontrolleret og veldokumenteret form, end det har været muligt tidligere i værkets historie. 3. Sproggruppens arbejde Sproggruppen skal i samarbejde med rådet sikre, at teksterne gengives så korrekte som muligt ud fra de kildetekster og de retningslinjer, der foreligger fra Martinus. Blandt opgaverne kan nævnes: a) Alle tekster bliver konverteret til digital form, og de digitale udgaver bruges både til trykning af bøgerne og til publicering på anden måde. b) Digitaliseringen omfatter ikke kun de seneste udgaver, men også alle tidligere udgaver af de enkelte bøger. Derved kan det dokumenteres ord for ord, hvad der er ændret siden de trykte førsteudgaver. c) Rettelser i teksterne bliver dokumenteret på udførlige rettelseslister (se eksempel i bilag 1). d) Alle korrektioner i teksterne foretages inden for nøje fastlagte retningslinjer, som er beskrevet i det, vi i daglig tale kalder for retskrivningsvejledningen. Til disse retningslinjer skal bemærkes, at de bygger på Martinus krav om at bevare værkerne med uændret indhold, samtidig med at de i deres ydre form bliver publiceret f.eks. med ny retskrivning, nyt moderne layout og tilpasses nye digitale medier. Balancen mellem disse hensyn er ikke entydigt givet på forhånd, og fremtidens Martinus-forskere vil uden tvivl kunne bidrage med flere bud herpå, og man kan endda forestille sig, at afvejningen mellem de to hensyn udvikler og ændrer sig over tid. Vi skal derfor ikke hævde at have fundet den endelige løsning, men de nuværende retningslinjer er baseret på grundige overvejelser og undersøgelser i samarbejdet mellem sproggruppen og hhv. de tidligere og nuværende rådsmedlemmer. Vi uddyber opgaverne i det følgende, men omtaler først i korthed, hvordan det originale kildemateriale bliver bevaret på Instituttet. 4. Bevarelse af det originale kildemateriale Den fysiske opbevaring omfatter Martinus originale manuskripter, symbolerne og alle udgaver af de publicerede bøger. Instituttet sørger for, at de arkiveres under betryggende forhold, herunder at det i nødvendigt omfang sker i sikrede og klimaovervågede rum. På samme måde opbevares breve, bånd-, foto- og filmmaterialer. Desuden udnyttes den digitale teknik til at lave elektroniske kopier både af de originale manuskripter og det øvrige efterladte materiale. På sigt er det meningen, at mange af disse materialer kan gøres tilgængelige for Sagens interesserede på Instituttets hjemmeside eller i form af egentlige udgivelser. Dette store digitaliseringsarbejde foregår med hjælp fra mange frivillige medarbejdere og er langt fremskredent, men dog langt fra færdigt. 5. Rettelser og rettelseslister i Martinus tid Vi viser et eksempel på de historiske rettelser i bilag 2. Ved genudgivelsen af Bisættelse i 1978 kan man se, at Martinus gerne ville rette både indholdsmæssige fejl, diverse småfejl og indføre ensartede stavemåder for visse ord og begreber. Af dette rettelsesblad, som Martinus har underskrevet sammen med Bertil Ekström, fremgår det også, at Livets Bog 5, 6 og 7 blev tilsvarende 84 Kosmos nr. 3

5 gennemgået og rettet i årene Vi ved, at der før Bertils tid har været andre medarbejdere, som har foretaget lignende rettelser i bøgerne sammen med Martinus. Man kan også se, at der i de gamle genudgivelser af Livets Bog er tilføjet rettelseslister bagest i bøgerne med nye ændringer til teksten. Martinus havde altså et ønske om, at teksten skulle være retskrivningsmæssigt korrekt, og at mindre korrekturrettelser kunne foretages i bøgerne. Det lykkedes blot ikke dengang at få bevaret en fuld dokumentation af alle de rettelser, han selv var med til at foretage. Men vi kan se, at han lagde vægt på en meget grundig behandling af teksterne, og at indholdsmæssige rettelser kun i ganske særlige tilfælde kunne komme på tale. Det fremgår af flere udtalelser til medarbejderne, og vi har herunder gengivet en karakteristisk tilkendegivelse fra et rådsmøde (se også Samarbejdsstrukturen pkt. 13.6): Det blev igen fastslået, at bortset fra åbenlyse trykfejl, (f.eks. invidid/ individ), må der ikke ændres i værkerne uden Martinus personlige medvirken. Martinus mener i øvrigt, at der næppe er grund til at rette noget som helst. Denne mening blev klart tilkendegivet, efter at der var blevet fremlagt enkelte eksempler, hvor der fra forskellig side havde været tvivl om rigtigheden. Martinus ville dog gerne se nærmere på en liste over tilfælde, hvor læsere kan være i tvivl om rigtigheden i teksten. Marti- Udsnit af et korrekturark, som blev sendt fra trykkeriet til Martinus i forbindelse med udgivelsen af småbogen Påske i Påske udkom første gang som artikel til Kosmos i Som man kan se, har Martinus med rødt anmærket flere steder, hvor sætteren har lavet fejl, og hvor Martinus selv har haft rettelser til teksten. Kosmos nr. 3 85

6 nus udtalte klart, at såfremt han efter at have set nærmere på sagen fandt grund til at ændre enkelte ting, ville han naturligvis rette dem, men han var helt sikker på, der kun kunne være tale om ganske enkelte ting. Det blev fastslået som helt ufravigeligt, at der ikke må foretages rettelser, heller ikke ved oversættelse, uden Martinus medvirken. (Rådsmødereferat ) Det var således afgørende for Martinus, at indholdet i teksterne ikke blev ændret, hverken i de danske eller i de oversatte bøger. Eksempel på korrekturrettelse af Martinus i hans egen bog, Det Evige Verdensbillede 1, stk. 4.7, fra mindestuerne: underbevidsthed ændres til overbevidsthed. Rettelsen blev gennemført ved bogens genudgivelse i Kosmos nr. 3

7 6. De nuværende rettelseslister Med vore dages digitale teknik foretager vi en elektronisk sammenligning af alle de indscannede tekstsider fra udgivelse til udgivelse, så det fremgår helt i detaljer, hvilke ændringer der er sket siden førsteudgaverne. Ud fra denne sammenligning dannes elektroniske rettelseslister, som dokumenterer de opståede småfejl og de ændringer, der er foretaget i tidens løb. I bilag 1 er som eksempel vist nogle uddrag fra rettelseslisten for Livets Bog 1. Denne liste kan ses i sin fulde længde, når Instituttets uddybende redegørelse bliver lagt ud på vores hjemmeside. Ved tekstsammenligningen kan vi også se de tidligere nævnte uheldige småændringer, som ikke burde være foretaget. Takket være den systematiske kontrol, opfanger vi sådanne uheldige tilfælde og retter tilbage til den oprindelige tekst. Det siger sig selv, at der med den omfattende tekstkontrol er tale om et uhyre tidskrævende og detaljeret arbejde, som vi i dag har taget godt fat på, men som vil kræve år endnu at fuldføre. De udførlige rettelseslister udgør et vigtigt historisk kildemateriale, der vil kunne benyttes af Martinus-forskere i fremtiden. 7. Præsentationsformen Den tekniske udvikling på bogområdet går meget stærkt, og det læste medie er ikke det samme i dag som for få år siden. Flere og flere bøger købes og downloades fra internettet i digitale versioner (e-bøger), som kan læses på PC eller udskrives derhjemme. Og til afløsning for papirtrykket lanceres der allerede nu tynde, bærbare digitale læse-medier, hvorpå der kan lagres tusindvis af tekstsider. Mange vil gerne have hurtig og nem adgang til både læsning og søgning i litteraturen overalt, hvor de befinder sig. Denne udvikling fortsætter og stiller store krav til den fremtidige præsentationsform for Det Tredje Testamente, og det har den naturlige konsekvens, at det ikke er formen, men indholdet i værkerne, der skal forblive uændret. Allerede i 1933 skrev Martinus i Kosmos om den forskel, der kan ligge i at studere hans værk henholdsvis som åndsforsker og som stilforsker. Han sluttede her med at skrive:... Først når den dybere mening i Livets Bog bliver til hovedtingen, og stilen og formen bliver til en biting for læseren, da oplever han den hellige ånd gennem nævnte bog (Artikelsamling 1, pkt. 7.18). 8. Førsteudgaver af Livets Bog Det faktum, at Det Tredje Testamente bliver oversat til andre sprog med nutidens retskrivningsregler, og at teksterne formidles ved hjælp af nye og moderne teknikker, får den naturlige konsekvens, at den ydre præsentationsform vil forandre sig over tid. Når bøgerne genudgives i dag, tilpasses den ydre form derfor i takt med denne forandring. Instituttet har imidlertid fået enkelte henvendelser fra interesserede, som gerne vil læse førsteudgaver af bøgerne, altså udgaver med gammel retskrivning og som 100% følger den daværende paginering, orddeling, opsætning osv. For disse historisk interesserede læsere kan vi tilbyde trykte danske førsteudgaver, idet Instituttet stadig har et mindre antal brugte bøger til salg. Som omtalt i vores indlæg i Kosmos nr. 2, 2009, vil vi også efterhånden gøre førsteudgaverne tilgængelige i den historiske afdeling af vores nye hjemmeside, så de særligt interesserede kan studere dem der. Om der derudover bliver behov for nye optryk af førsteudgaver i bogform vil afhænge af det fremtidige behov. Kosmos nr. 3 87

8 9. Retskrivningsvejledningen I arbejdet med at bevare og publicere Martinus tekster følger vi i dag et sæt nøje fastlagte retningslinjer, der sikrer, at behandlingen af teksterne sker på ensartet og velkontrolleret måde. Disse retningslinjer er beskrevet i vores retskrivningsvejledning, som sproggruppen har arbejdet med siden Vi gengiver i det følgende nogle få uddrag fra denne vejledning. Den udgør et ret omfattende og detaljeret arbejdspapir, der vil kunne læses i sin helhed, når vores samlede redegørelse kommer ud på hjemmesiden. Det skal tilføjes, at der findes en tilsvarende vejledning for bearbejdelse af Martinus foredrag til artikler, idet han havde særlige ønsker om, hvordan det talte ord i foredragene skal omsættes til skriftsprog. Grundlæggende udgangspunkt Det grundlæggende udgangspunkt i retskrivningsvejledningen er, at indholdet i Martinus værker skal bevares uændret. Betydningen og det åndelige indhold må ikke ændres. Kun helt undtagelsesvis vil indholdsmæssige rettelser være nødvendige, og i de tilfælde skal rettelsen ledsages af en fodnote i bogen (se eksempler i bilag 1). Såkaldte almindelige korrekturrettelser, man normalt ville lave ud fra de gældende retskrivningsregler fra Dansk Sprognævn, foretages ikke. Teksten kan normalt udmærket læses og forstås, selvom den ikke er 100% rigsdansk eller strengt opfylder de grammatiske regler. Martinus sprog og særlige stil vil i al fremtid være det karakteristiske kendetegn for hans personlige udtryksmåde. Ændringer med rettelsesliste Udover de nævnte fodnoterettelser kan der kun rettes ganske små ting, som rådet vurderer, at Martinus ville have godkendt, hvis han havde været opmærksom på dem. Det drejer sig typisk om korrekturfejl eller sproglige fejl, der kan give anledning til misforståelser eller virke distraherende for læseren. Her skal der ikke skrives fodnoter, men ændringerne registreres på rettelseslisterne. Det vil typisk være tryk- og stavefejl, manglende småord, oplagte kommafejl, manglende kursiv, manglende anførselstegn m.v. (se eksempler i bilag 1). Alle rettelser dokumenteres på rettelseslisterne, så man altid kan gå tilbage og se, hvad der er rettet og hvornår. 10. Fremtiden Med denne orientering håber vi, at Sagens interesserede har fået et lille indblik i det store og tidskrævende arbejde, der gøres for at dokumentere værkernes historik for eftertiden. Vi glæder os til også fremover at informere om dette arbejde og de mange muligheder, fremtiden kommer til at byde på, ikke mindst når det gælder brugen af nye digitale medier. I øjeblikket arbejder Instituttet som en særlig opgave med at indscanne ældre numre af Kosmos og Kontaktbreve på flere sprog. De vil løbende blive lagt ud på Instituttets hjemmeside som søgbar tekst. Tilsvarende vil værkerne på de andre sprog også efterhånden blive gjort tilgængelige som elektronisk søgbare tekster. Med kærlige hilsener Rådet Spørgsmål vedrørende sprogarbejdet på Instituttet er altid velkomne og kan rettes til Torben Hedegaard fra sproggruppen, mail: 88 Kosmos nr. 3

9 Bilag 1. Uddrag fra rettelseslisten til Livets Bog 1, genudgivet i Sted Tekst i 1. udgaven fra 1932 Tekst i udgaven fra 2003 Kommentar Stk. 14, nederst Stk. 17, Stk. 19, afs. 5 Men da nævnte Opfattelse jo ikke skabes af deres Villie, men af deres til Dato selvoplevede Erfaringsmateriale, og dette, som allerede nævnt, er af en saadan Karakter, at det endnu ikke har kunnet skabe Basis for en kulminerende Kærlighedsevne, og [..] derfor heller ikke kan være i Besiddelse af en mod alle Felter rettet Tolerance, saa bliver de samme Væsener nødsaget til eventuelt paa flere Felter endog at være mine Modstandere, ganske uanfægtet af hvormeget de saa end maatte ønske at være det modsatte.... at de ved oplevelsen eller sansningen sender en strøm af varmebølger, en strøm af livskraft eller energi, en strøm af idéer, en strøm af længsel efter at repræsentere en større fuldkommenhed, en strøm af håb og tro på Forsynet eller Faderen, en strøm af guddommelig tilfredshed, harmoni og lykke, en uimodståelig kærlighedstrang eller forøget evne til at elske alt og alle gennem det pågældende væsen.... har Faderen netop ved at gøre Livets Bog identisk med ovennævnte Redskab gjort denne til en mod nævnte Raab tilbagekastet Reflektion fra sit eget uudtømmelige Visdomsprincip og derved ladet Den evige Sandhed fremtræde i en ny Inkarnation, saaledes at den kan blive ved med at lyse og varme ud over Verden i evig ungdommelig Skønhed, Kraft og Straaleglans. Men da nævnte opfattelse jo ikke skabes af deres vilje, men af deres til dato selvoplevede erfaringsmateriale, og dette, som allerede nævnt, er af en sådan karakter, at det endnu ikke har kunnet skabe basis for en kulminerende kærlighedsevne, og de derfor heller ikke kan være i besiddelse af en mod alle felter rettet tolerance, så bliver de samme væsener nødsaget til eventuelt på flere felter endog at være mine modstandere, ganske uanfægtet af hvor meget de så end måtte ønske at være det modsatte.... at de ved oplevelsen eller sansningen sender en strøm af varmebølger, en strøm af livskraft eller energi, en strøm af idéer, en strøm af længsel efter at repræsentere en større fuldkommenhed, en strøm af håb og tro på Forsynet eller Faderen, en strøm af guddommelig tilfredshed, harmoni og lykke, en uimodståelig kærlighedstrang eller forøget evne til at elske alt og alle gennem det pågældende væsen.... har Faderen netop ved at gøre Livets Bog identisk med ovennævnte redskab gjort denne til en mod nævnte råb tilbagekastet refleksion fra sit eget uudtømmelige visdomsprincip og derved ladet den evige sandhed fremtræde i en ny inkarnation, således at den kan blive ved med at lyse og varme ud over verden i evig ungdommelig skønhed, kraft og stråleglans. 1) Meningsforstyrrende fejl, manglende ord tilføjet iht. manuskriptet 2) Mellemrum mangler Kursiv sat 1) Stavefejl 2) Manglende anførselstegn tilføjet iht. manuskriptet Kosmos nr. 3 89

10 Stk. 24, afs. 2, Stk. 44, afs 1, Stk. 54, Stk. 85, Stk. 99, Stk. 106, margentekst Stk. 109, Stk. 115, Efterhaanden som Menneskehedens Iagttagelsesevner eller Sansebegavelse blev mere og mere udviklet, blev den altsaa i Stand til at danne sig tilsvarende mere og mere fuldkomne Billeder af de to førstnævnte Realiteters Ophav, og ud fra dette lange Billedgalleri straaler det fuldkomneste og største Billede os smilende i Møde. Det er Verdensbegrebet Gud alle gode Tings formentlige Ophav. Men da Væserne efter at have passeret begge en Spirals to Halvdele har... Saadanne Væseners Liv og Tilværelse maa naturligvis overfor det, det almindelige Jordmenneske forstaar ved Begrebet levende Væsener virke overordenlig uforstaaeligt eller fantastisk. Og for at faa de Væsener, der levede i den dyriske Harmoni og Lykke eller den dyriske Paradisets Have til at forlade denne Tilstand, for at forhindre, at de samme Væsener ikke blev udelukket fra denne Vækst opad mod større Lys og Fuldkommenhed, eksisterede der ikke noget andet Middel end netop dette, at lade et højere Riges stærkere Lys begynde at skinne ind i Dyreriget. Men derved tvinges yderligere dens Lov og Retsvæsen til at være inkonsekvent. Proletariatet, Under - og Overklassen. Vi bliver nemlig Vidne til, at denne Frihed ligefrem udgør en underminerende Kræftsygdom for selve Jordmenneskeheden, idet den er identisk med det i den daglige Tilværelse nu indtil Trivialitet omtalte Lediggængeri, som udtrykkes under Begrebet Arbejdsløshed, der nu i stor Stil breder sig i alle Verdensdele. Da en nærmere Detaillering af den i Planetariget meget udvidede og ophøjede Verdensmoral... Efterhånden som menneskehedens iagttagelsesevner eller sansebegavelse blev mere og mere udviklet, blev den altså i stand til at danne sig tilsvarende mere og mere fuldkomne billeder af de to førnævnte realiteters ophav, og ud fra dette lange billedgalleri stråler det fuldkomneste og største billede os smilende i møde. Det er verdensbegrebet Gud, alle gode tings formentlige ophav. Men da væsenerne efter at have passeret begge en spirals to halvdele har... Sådanne væseners liv og tilværelse må naturligvis overfor det, det almindelige jordmenneske forstår ved begrebet levende væsener, virke overordentlig uforståeligt eller fantastisk. Og for at få de væsener, der levede i den dyriske harmoni og lykke eller den dyriske paradisets have til at forlade denne tilstand, for at forhindre, at de samme væsener [..] blev udelukket fra denne vækst opad mod større lys og fuldkommenhed, eksisterede der ikke noget andet middel end netop dette, at lade et højere riges stærkere lys begynde at skinne ind i dyreriget. Men derved tvinges yderligere dens lov- og retsvæsen til at være inkonsekvent. Proletariatet, under- og overklassen. Vi bliver nemlig vidne til, at denne fritid ligefrem udgør en underminerende kræftsygdom for selve jordmenneskeheden, idet den er identisk med det i den daglige tilværelse nu indtil trivialitet omtalte lediggængeri, som udtrykkes under begrebet arbejdsløshed, der nu i stor stil breder sig i alle verdensdele. Da en nærmere detaljering af den i planetarriget meget udvidede og ophøjede verdensmoral... 1) Meningsforstyrrende fejl rettet iht. manuskriptet 2) Kommafejl Stavefejl (rettet 1) Kommafejl 2) Stavefejl Meningsforstyrrende fejl, ord slettet, (rettet i 1981) Bindestreg tilføjet (rettet Anførselstegn flyttet (rettet i 2003) Meningsforstyrrende fejl, rettet iht. manuskriptet Stavefejl (rettet 90 Kosmos nr. 3

11 Stk. 163, Stk. 186, Stk. 189, Stk. 195, Stk. 203, Stk. 204, Det kan saaledes kun udvikles ikke diskuteres fra en lavere til en højere Bevidsthedsform. Dette vil altsaa igen sige, at det fra at kunne opleve fysiske Kendsgerninger nu gennem sin Underbevidsthed er i Færd med [.. ] udvikle Organer eller Legemer, gennem hvilke det kan opleve aandelige eller ikke-fysiske Kendsgerninger. En saadan [..] Basis af en Erindringsmobilisering opstaaet dyberegaaende Genkendelse fremtræder i den daglige Tilværelse under Begrebet Definition eller Analyse.... og bliver saaledes som Udtryk for den virkelige Sandhed uægte og usandfærdige og dermed identiske med urene Manifestationer Dette vil altsaa igen sige, at Individet i saadanne Øjeblikke bliver i Stand til, om end endnu i ubevidst Form og saaledes alene i Kraft af Tiltræknings- og Frastødningsloven, at kunne udnytte sine virkelige højeste Aandserindringer til Fordel for Genkendelsesevnens Udstrækning til Genkendelse af nye højeste Aandsoplevelser, hvilken Genkendelse igen er det samme som kosmisk Bevidsthed eller Klarsyn, samtidigt med at det naturligvis ogsaa faar Evne til at udnytte samme høje Erindringsmateriale til Fordel for Skabelsen af nye Aandsbilledformationer og saaledes faar forøget sine Skabeevner Med Tilegnelsen af den permanente Intuitionsfunktion er Individet altsaa naaet saa langt i sin Udvikling, at det skal til at begynde bevidst at færdes med samme Lethed i de aandelige Sfærer som den, med hvilken de ellers kun plejer at kunne bevæge sig i de fysiske Regioner. Det kan således kun udvikles ikke dikteres fra en lavere til en højere bevidsthedsform. Dette vil altså igen sige, at det fra at kunne opleve fysiske kendsgerninger nu gennem sin underbevidsthed er i færd med at udvikle organer eller legemer, gennem hvilke det kan opleve åndelige eller ikke-fysiske kendsgerninger Med tilegnelsen af den permanente intuitionsfunktion er individet altså nået så langt i sin udvikling, at det skal til at begynde bevidst at færdes med samme lethed i de åndelige sfærer som den, med hvilken det ellers kun plejer at kunne bevæge sig i de fysiske regioner. Meningsforstyrrende fejl, rettet iht. manuskriptet Meningsforstyrrende fejl, ord tilføjet iht. manuskriptet (rettet En sådan på basis af en erindringsmobilisering opstået dyberegående genkendelse fremtræder i den daglige tilværelse under begrebet definition eller analyse.... og bliver således som udtryk for den virkelige sandhed uægte og usandfærdige og dermed identiske med urene manifestationer. Dette vil altså igen sige, at individet i sådanne øjeblikke bliver i stand til, om end endnu i ubevidst form og således alene i kraft af tiltræknings- og frastødningsloven, at kunne udnytte sine virkelige højeste åndserindringer til fordel for genkendelsesevnens udstrækning til genkendelse af nye højeste åndsoplevelser, hvilken genkendelse igen er det samme som kosmisk bevidsthed eller klarsyn, samtidigt med at det naturligvis også får evne til at udnytte samme høje erindringsmateriale til fordel for skabelsen af nye åndsbilledformationer og således får forøget sin skabeevne. Meningsforstyrrende fejl, ord tilføjet iht. manuskriptet (rettet Manglende punktum (rettet Rettelse foretaget i Skift ml. ental og flertal (rettet Kosmos nr. 3 91

12 Stk. 222, margentekst Stk. 243, nederst Væsenerne forlader en Trosverden for at træde ind i [..] Vidensverden. Da alle fysiske Bevægelser paa denne Grænse bliver lig Intet, idet de ikke mere kan opleves under [...] de fysiske Sanser, kan Bevægelsen ikke mere opleves som Bevægelse, men som Idé, hvilket igen vil sige Hensigt. Væsenerne forlader en trosverden for at træde ind i en vidensverden Da alle fysiske bevægelser på denne grænse bliver lig intet, idet de ikke mere kan opleves under den fysiske dimension eller med de fysiske sanser, kan bevægelsen ikke mere opleves som bevægelse, men som idé, hvilket igen vil sige hensigt. Manglende ord tilføjet Fejl formentlig opstået i sætteprocessen, manglende ord tilføjet iht. manuskriptet Eksempler på fodnoterettelser: Sted Tekst i 1. udgave Tekst i rettet udgave Kommentar LB5, stk. 1875, LB6, stk. 2029, Bisættelse, kap. 43, afs. 1, DEV 1, symbol 4, afs. 7, Vi har i D-, E- og F-Mennesket set de særligt graverende Afsporinger. (1947) Dernæst ser det, hvorledes den fysiske Mineralmaterie danner vor Klode eller kosmiske Opholdssted. Og med Iagttagelsen af dette begynder det at se ind i det tredie Kosmos, nemlig Mikrokosmos. Vi ved allerede, at nævnte Klode er en Stjerne ligesom de andre lysende Stjerner i det umaadelige Rum, vi har Udsigt til igennem Nattens Mørke, og som vi kalder Stjernehimlen. (1952) Tænkning er en gennem individets hjerte- og nerveorganer koncentreret udløsning af overfysiske kræfter. TJEK ordlyd i 1951 De hvide og violette felter på dette afsnit udgør som nævnt de levende væseners jeg og underbevidsthed. (1963) Vi har i D-, F- og G-mennesket set de særligt graverende afsporinger. (2003) Forsøgt rettet i 1972, desværre forkert: Vi har i D-, E- og G-Mennesket set de særligt graverende Afsporinger. Dernæst ser det, hvorledes den fysiske Mineralmaterie danner vor Klode eller kosmiske Opholdssted. Og med Iagttagelsen af dette begynder det at se ind i det tredie Kosmos, nemlig Makrokosmos. Vi ved allerede, at nævnte Klode er en Stjerne ligesom de andre lysende Stjerner i det umaadelige Rum, vi har Udsigt til igennem Nattens Mørke, og som vi kalder Stjernehimlen. (1984) Tænkning er en gennem individets hjerne- og nerveorganer koncentreret udløsning af overfysiske kræfter. (1978) De hvide og violette felter på dette afsnit udgør som nævnt de levende væseners jeg og overbevidsthed. (2001) Det fremgår tydeligt af stk. 1866, at E-mennesket ikke hører til de særligt graverende afsporinger. Det fremgår tydeligt af konteksten før og efter, at der menes makrokosmos. Rettelse ifølge rettelsesblad til Bisættelse. Rettet af Martinus i hans egen bog fra mindestuerne. 92 Kosmos nr. 3

13 Bilag 2 - Rettelsesblad til Bisættelse ved bogens genudgivelse i Underskrevet af Martinus og Bertil Ekström. Kosmos nr. 3 93

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Side 1 Om forlaget Kosmologisk Information. - Oplysning om centre hvor der er foredrag om og undervisning i Martinus åndsvidenskab.

Side 1 Om forlaget Kosmologisk Information. - Oplysning om centre hvor der er foredrag om og undervisning i Martinus åndsvidenskab. 1 Side 1 2 Oplysning om forlaget KOSMOLOGISK INFORMATION. KOSMOLOGISK INFORMATION er et bogforlag med speciale i litteratur i relation til Martinus verdensbillede. Kosmologisk Information er en selvejende

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb Symbol nr. 35 Polprincippets kosmiske kredsløb Væsenets polstruktur 35.1 Med hensyn til hankøn og hunkøn er det ikke således, at et hankønsvæsen bliver ved med at være et hankønsvæsen i al evighed, ligesom

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Vejen mod lyset. (Symbol nr. 4)

Vejen mod lyset. (Symbol nr. 4) Vejen mod lyset (Symbol nr. 4) 1. Den fysiske organisme er kun et forgængeligt manifestationsredskab for et evigt åndeligt ophav Alle levende væsener udgør, som vi senere skal komme nærmere ind på, et

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Til Rådet for Martinus Institut v/formanden Willy Kuijper Klint 27/6 2009

Til Rådet for Martinus Institut v/formanden Willy Kuijper Klint 27/6 2009 Kurt Christiansen Limfjordsvej 29 2720 Vanløse Til Rådet for Martinus Institut v/formanden Willy Kuijper Klint 27/6 2009 Foranlediget af den mail, Willy Kuijper sendte mig den 8/6 2009 indeholdende Instituttets

Læs mere

E-MAIL OG BREV. 1450 København K. Københavns Byret Sektion 3 Nytorv 25. 17. september 2013 J.nr. 1006597 COL/SLN

E-MAIL OG BREV. 1450 København K. Københavns Byret Sektion 3 Nytorv 25. 17. september 2013 J.nr. 1006597 COL/SLN KØBENHAVN AARHUS LONDON BRUXELLES E-MAIL OG BREV Københavns Byret Sektion 3 Nytorv 25 1450 København K ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE S DK-2100 KØBENHAVN Ø TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 13 11 DIR. +45

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET MARTINUS RE I NKARNATIONS PRINCIPPET MARTINUS INSTITUT København I969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut (Bearbejdet af Mogens Møller). Logos-Tryk 1. KAPITEL Døden skal ophøre med at være

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

Til min far Gordon Benner og min bror Colin Benner som har lært mig så meget om at vælge Guds vej

Til min far Gordon Benner og min bror Colin Benner som har lært mig så meget om at vælge Guds vej Indhold Forord: At vælge Guds vej 7 1. Viljens mange ansigter 11 2. Mit rige, Dit rige 27 3. Kærlighed og vilje 42 4. At vælge Gud 53 5. Vilje og længsel 70 6. At vælge korset 85 7. At udvikle hjertets

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Selvets manifestation i tid, rum. og bevægelse

Selvets manifestation i tid, rum. og bevægelse Selvets manifestation i tid, rum og bevægelse Af Carl V. Hansen (trykt i Theosophia nr. 1. sept. - okt. 1949 22. årgang) Ved en umiddelbar betragtning af selve naturens orden vil ethvert intelligent væsen

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Symbol nr. 40. Korsets tegn

Symbol nr. 40. Korsets tegn Symbol nr. 40 Korsets tegn Livsmysteriets løsning kan kun tilegnes ad en vej, der ligger uden for den gudløse materialistiske forskning 40.1 Den på jorden til dato gældende, videnskabelige forskningsmetode,

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen 5. s. e. påske II 1. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 319 Vidunderligst af alt 417 Herre Jesus, vi er her 312 Sandheds tolk og taler 294 Talsmand, som på 217 Min Jesus, lad 400 Så vældigt det mødte os Bøn:

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Søndagsmeditation. Pengemeditation. Meditationsomrids. Tiltrækning af penge til hierarkiske formål.

Søndagsmeditation. Pengemeditation. Meditationsomrids. Tiltrækning af penge til hierarkiske formål. 1 Søndagsmeditation Pengemeditation Tiltrækning af penge til hierarkiske formål Meditationsomrids www.visdomsnettet.dk 2 Søndagsmeditation Pengemeditation Tiltrækning af penge til hierarkiske formål Penge

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

FRA IDE TIL FÆRDIG BOG FORFATTERVEJLEDNING

FRA IDE TIL FÆRDIG BOG FORFATTERVEJLEDNING FRA IDE TIL FÆRDIG BOG FORFATTERVEJLEDNING Disse sider er ment som en hjælp til at overskue processen, fra du kommer med en ide til en udgivelse, til den færdige bog ligger i boghandlen. Har du en god

Læs mere

Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet. Kr. 399,-

Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet. Kr. 399,- Esoteriske Egypten Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet Kr. 399,- En usædvanlig bog baseret på åndsvidenskab, symbolforståelse

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Nr. 3. August 2011 31. årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn

Nr. 3. August 2011 31. årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn Nr. 3. August 2011 31. årgang. S O G N E T Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn Johannesevangeliet 3.1-15 Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej 1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen. Påskedag: Matt. 28.1-8. Hogager/Borbjerg 200414. Salmer: 408, 218, 236 / 230, 224v5-6, 234. Ps.118.19-29; 1.Pet.1.3-9.... Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører

Læs mere

19. Afsnit. Martinus som tegner og maler.

19. Afsnit. Martinus som tegner og maler. 1 19. Afsnit Vi husker at Martinus i begyndelsen af sit arbejde med at beskrive sin kosmologi, valgte at fremstille de overordnede træk af kosmologien i form af symbolbilleder, som han selv tegnede og

Læs mere

Familien - livets vigtigste vækstgruppe

Familien - livets vigtigste vækstgruppe 1 Familien - livets vigtigste vækstgruppe Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Familien livets vigtigste vækstgruppe Af Erik Ansvang Et menneske er sædvanligvis knyttet til familiegruppen af to årsager:

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Side 1. Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde.

Side 1. Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde. Side 1 Kære AA-venner i Grønland Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde. Da disse oplysninger helst skal nå ud til så mange AA ere som muligt vil

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

O V E R S Æ T T E L S E S A F T A L E. Mellem XXXXXXXXXXXXXX (herefter kaldt oversætteren)

O V E R S Æ T T E L S E S A F T A L E. Mellem XXXXXXXXXXXXXX (herefter kaldt oversætteren) Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Vognmagergade 11 1148 Copenhagen K Denmark Tel +45 36 15 66 00 O V E R S Æ T T E L S E S A F T A L E Mellem XXXXXXXXXXXXXX (herefter kaldt oversætteren) www.lindhardtogringhof.dk

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys.

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken Alle Helgens søndag

Prædiken Alle Helgens søndag Prædiken Alle Helgens søndag Salmer: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang (mel. Crüger) DDS 544: Som dug på slagne enge DDS 571: Den store hvide flok vi se // DDS 573: Helgen her og helgen hisset DDS 406:

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 19. juni 2013 blev der i sag 184-2012 KK mod Ejendomsmæglerfirmaet AA A/S afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 19. juni 2012 har KK indbragt ejendomsmæglerfirmaet AA A/S og ejendomsmægler YY for

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin Side 1 af 6 Til Al-Anon Familiegrupperne v. grupperepræsentanterne Al-Anons litteraturudvalg Den 6. januar 2013 Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin I litteraturudvalget

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Carsten Hjorth Pedersen

Carsten Hjorth Pedersen Carsten Hjorth Pedersen LogosMedia Indhold Forord... 8 Grib det evige liv!... 10 Gud har skabt dig... 12 Du er kendt og elsket af Gud... 14 Jesus har været 10 år... 16 Hvem er den rigeste mand?... 18 Gud

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Dansk Pædagogisk Historisk tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd Forening Rapport : Projektet "Børneinstitutionerne en

Læs mere

Vejledning til referencehåndteringssystemet. Forsvarets Bibliotekscenter Anita Elleby

Vejledning til referencehåndteringssystemet. Forsvarets Bibliotekscenter Anita Elleby Vejledning til referencehåndteringssystemet Forsvarets Bibliotekscenter Anita Elleby Jeg håber, at du vil få glæde af denne vejledning til referencehåndteringssystemet Zotero. Hvis du får problemer undervejs

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson.

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson. 1 Upersonlighed Elsa Cairns Williamson www.visdomsnettet.dk 2 Upersonlighed Af Elsa Cairns Williamson Fra The Beacon Udgiver: Lucis Press www.lucistrust.org (Oversættelse: Thora Lund Mollerup) Der er en

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Prædiken til Paaskedag

Prædiken til Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Den lange varition af teknik til individuel integration af højere bevidsthed og jordforbindelse.

Den lange varition af teknik til individuel integration af højere bevidsthed og jordforbindelse. Den lange varition af teknik til individuel integration af højere bevidsthed og jordforbindelse. Du tænder et lys - afspænder fysisk - mentalt og følelsesmæssigt Du stiller et tændt stearinlys for dig

Læs mere

MED HÅBET SOM FORTEGN

MED HÅBET SOM FORTEGN Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 6. april 2015 Tekst: Luk 24,13-35 MED HÅBET SOM FORTEGN Uindfriede forhåbninger Vi havde håbet..., sådan siger de to vandrere. Vi kan alle færdiggøre

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere