CO-Magasinet TION SIDE 10 ARBEJDERE HAR MISTET TILLIDEN TIL DERES REGERINGER SIDE 11 LÆRLINGE SKAL BÆRE HÅNDVÆRKET VIDERE SIDE NU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CO-Magasinet TION SIDE 10 ARBEJDERE HAR MISTET TILLIDEN TIL DERES REGERINGER SIDE 11 LÆRLINGE SKAL BÆRE HÅNDVÆRKET VIDERE SIDE 12-13 NU"

Transkript

1 CO-Magasinet Nr/År 05/2013 MØDER OM OK2014 SIDE 4 HIGH FIVE TIL DE FAGLÆRTE SIDE 5 SELVVALGT UDDANNELSE HITTER SIDE 6-7 MERE UDDANNELSE UNDER ARB arbejdsfordeling SIDE 6-7 STOP HOVSALØSNINGER SIDE 8-9 MØDER OM OK2014 SIDE 4 INSPIRATION TIL UDVIKLING OG PRODUK TION SIDE 10 ARBEJDERE HAR MISTET TILLIDEN TIL DERES REGERINGER SIDE 11 LÆRLINGE SKAL BÆRE HÅNDVÆRKET VIDERE SIDE NU nu GÅR DEN IKKE LÆNGERE SIDE HIGH FIVE TIL DE FAGLÆRTE SIDE 5 STIL DE RIGTIGE SPØRGSMÅL SIDE 16 INTERNATIONAL FA BEVÆGELSE SIDE 17 VALGKAMPAGNE GAV POTE SIDE STOR UNDERSØGELSE AF KRÆFTRISIKO SIDE 20 OVERENSKOMSTER VÆRNER M IAL DUMPING SIDE 21 FAGLIG ORIENTERING SIDE 22 SELVVALGT UDDANNELSE HITTER SIDE 6-7 DANSKE NOTER SIDE 23 TR DKERE OG ORGELBYGGERE IND I CO-INDUSTRI SIDE 24 MØDER OM OK2014 SIDE 4 HIGH FIVE TIL DE FA DANNELSE HITTER SIDE 6-7 MERE UDDANNELSE UNDER ARBEJDSFORDELIN ØSNINGER SIDE 8-9 INSPIRATION TIL UDVIKLING LIDEN TIL DERES REGE

2 Uddannelseslysten ho ansatte breder sig Flere og flere elektrikere, smede, kontorassistenter, kuffertslæbere i lufthavne og tekniske designere på industriens område sætter sig på skolebænken for at tage selvvalgt uddannelse. Det viser nye tal fra IKUF (Industriens Kompetenceudviklingsfond). I årets første syv måneder er der således sket en fordobling i antallet af ansøgninger til selvvalgt uddannelse. Og hvis man alene sammenligner april i år med samme måned året før, så er antallet af ansøgninger til IKUF femdoblet. Den kraftigt stigende uddannelseslyst kommer af mange grunde, siger souschef i CO-industri Peter Rimfort: - Det er min oplevelse, at forbundene er blevet rigtig gode til at formidle budskabet om, at muligheden for to ugers selvvalgt uddannelse eksisterer. Samtidig er der ingen tvivl om, at vi har fjernet en forhindring hos en del ved, at de ikke længere selv skal lægge ud for kursusgebyret. Endelig har muligheden for at akkumulere sin selvvalgte uddannelse, så det nu er muligt at få op til seks ugers uddannelse samlet, også sat skub i uddannelseslysten, siger han i artiklen på siderne 6-7. Selvvalgt uddannelse lønner sig Det er især de faglærte, som tager på efteruddannelse, men de ufaglærte er også godt med i forhold til at efteruddanne sig. Fra juli sidste år til samme måned i år har knap faglærte været på selvvalgt uddannelse, mens godt ufaglærte har været på selvvalgt uddannelse i samme periode. I samme periode fik 698 funktionærer tilskud til deres selvvalgte uddannelse. Og uddannelse kan betale sig for den enkelte ansatte på mange måder. For der er både mere i løn, højere beskæftigelse samt højere jobsikkerhed ved at satse på en uddannelse. Analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet) har blandt andet vist, at de faglærte, der tog korte og mellemlange videregående uddannelser i , oplevede bedre beskæftigelseschancer september side 2 CO Magasinet Vi sætter fokus på: MØDER OM OK2014 CO-industri holder en række optaktsmøder landet over om de kommende overenskomstforhandlinger på industriens område. SIDE 4 HIGH FIVE TIL DE FAGLÆRTE En kampagne skal skaffe flere faglærte til industrien. SIDE 5 SELVVALGT UDDANNELSE HITTER Flere og flere tager selvvalgt uddannelse. SIDE 6-7 MERE UDDANNELSE UNDER ARBEJDS- FORDELING Hele ledighedsperioden kan bruges til uddannelse. SIDE 6-7 STOP HOVSALØSNINGER Virksomhederne kan planlægge sig ud af arbejdskraftmangel. SIDE 8-9 INSPIRATION TIL UDVIKLING OG PRODUKTION TekSams årsdag sætter fokus på produktionen i Danmark. SIDE 10 ARBEJDERE HAR MISTET TILLIDEN International meningsmåling viser utilfredshed med faldende lønninger. SIDE 11

3 leder s industriens For de faglærte, der tog mellemlange videregående uddannelser, blev beskæftigelsesfrekvensen forøget med op til otte procentpoint otte år efter den nye uddannelse var fuldført. Samtidig oplevede de faglærte, der tog en kort videregående uddannelse, i gennemsnit en forøgelse af den årlige erhvervsindkomst på op til kroner i de første otte år efter løftet, mens de, der fik en mellemlang videregående uddannelse, fik op til kroner årligt mere i indkomst. En anden analyse fra AE-Rådet har desuden vist, at uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge. Chancerne for beskæftigelse øges nemlig med 67 procent, viser denne. Bedre planlægning i virksomheder Mere uddannelse til industriens ansatte giver altså god mening alene af ovenstående grunde, men samtidig er der allerede rundt om i Danmark mangel på faglært arbejdskraft. I Nordjylland er der visse steder mangel på svejsere, i Esbjerg har de problemer med at få folk nok til offshore-branchen, og i de kommende år vil der være mangel på industriteknikere og smede i industrien. Det viser en analyse fra Industriens Uddannelser. Ud over at sende de ansatte på skolebænken for at opkvalificere dem, så kan virksomheden selv gøre meget for at planlægge sig ud af arbejdskraftmangelen. - Det er vigtigt, at virksomheden gør op med sig selv, hvad det er for medarbejdere, den har brug for om fem år, og hvad det er for kompetencer, de medarbejdere skal have. Hvis man har en uddannelsesplan parat i skuffen til nedgangsperioder, så kan man bruge uddannelsespengene på de kompetencer, som er relevante for virksomheden, i stedet for at sende endnu et hold af sted på truckkursus eller andet irrelevant alene på grund af ordremangel, fastslår samarbejdskonsulent i COindustri Erik Mosegaard i artiklen på siderne 8-9. Så summa summarum. Når det handler om uddannelse, kan det faktisk kun gå for langsomt med at komme i gang. Forside: Tillidsrepræsentant Kenneth Lindharth fra C.C. Jensens støberidivision i Svendborg. Foto: Alex Tran. LÆRLINGE SKAL BÆRE HÅNDVÆRKET Virksomhederne må tage imod lærlinge for at fremtidssikre sig. SIDE NU GÅR DEN IKKE LÆNGERE Et års hårdt arbejde har givet brugbare ligelønsstatistikker på Grundfos. SIDE STIL DE RIGTIGE SPØRGSMÅL CO-industri kan hjælpe med at få de rigtige ligelønssvar fra arbejdsgiveren. INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 16 SIDE 17 VALGKAMPAGNE GAV POTE Medarbejderne på Siemens har for første gang fået repræsentanter i bestyrelsen. SIDE UNDERSØGELSE AF KRÆFTRISIKO Ansatte i glasfiberindustrien skal hjælpe med at klarlægge kræftrisiko ved styren. SIDE 20 OVERENSKOMSTER VÆRNER MOD SOCIAL DUMPING Industriens overenskomster lægger en dæmper på løndumping af østarbejdere. FAGLIG ORIENTERING DANSKE NOTER SIDE 21 SIDE 22 SIDE 23 nye faggrupper ind i co-industri Over medlemmer af 3F-industri tilmeldt CO-industri. SIDE 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. Tlf , Fax Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf , Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf , CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer og afmelding af bladet skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. CO-Magasinet udkommer seks gange årligt i månederne januar, marts, maj, juli, september og november. Oplag side 3 Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering. ISO 9001 kvalitetscertificering. DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed). OHSAS arbejdsmiljøcertificering. ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk)

4 Af Linda Hansen Program for møderne (Bornholm fra 16:30-20:00): Kl Kl Kl Kl Kl Kl Spisning Velkomst Oplæg v/formand for CO-industri Oplæg v/næstformand for CO-industri Debat Afslutning Fokus på OK2014 Møder om OK2014 Få indflydelse på industriens nye overenskomster I starten af 2014 mødes parterne på industriens område for at forhandle nye overenskomster for omkring industriansatte. Men hvilke krav skal CO-industris topforhandlere, formand Claus Jensen og næstformand Mads Andersen, have med i DI, når de sætter sig til forhandlingsbordet med arbejdsgiverne? Kom til optaktsmøde om forhandlingerne og vær med til at klæde dine forhandlere på til at sikre, at industriens overenskomster varetager dine løn- og arbejdsvilkår bedst muligt. Tilmelding foregår i den lokale fagforening senest to uger før mødet. BY ADRESSE DATO: Aarhus: LO Århus, Skt. Knuds Torv 3, 1. sal, 8000 Aarhus C tirsdag den 29. oktober 2013 Slagelse: Erhvervsskolen Selandia, Bredahlsgade 1, 4200 Slagelse torsdag den 31. oktober september side 4 CO Magasinet Aalborg: 3F - Aalborg, Hadsundvej 184 B, 9000 Aalborg tirsdag den 5. november 2013 København: Metal Hovedstaden, Nyropsgade 25, 1780 København V torsdag den 7. november 2013 Odense: Odin Havnepark, Lumbyevej 11 B, 5000 Odense C mandag den 11. november 2013 Aabenraa: Folkehjem, Haderslevvej 7, 6200 Aabenraa torsdag den 14. november 2013 Rønne: Dansk Metal Bornholm, Ved Lunden 16, 3700 Rønne mandag den 18. november 2013 Holstebro: UCH Holstebro Tekniske Skole, Døesvej 70-76, 7500 Holstebro onsdag den 20. november 2013

5 Af Dorthe Kragh High five til de faglærte Kampagne skal skaffe flere faglærte til industrien I de kommende år vil virksomhederne mangle faglærte. Særlig industrien er hårdt ramt. Men de unge vil hellere på gymnasiet end på erhvervsskolen, og det betyder fald i antallet af nyuddannede faglærte. For at vende den negative udvikling er 3F, HK/Privat, Dansk Metal og Dansk Industri (DI) gået sammen om kampagnen Handson, der skal gøre erhvervsuddannelserne lige så populære som gymnasiet og øge opmærksomheden på industriområdet. - Vi skal øge kendskabet til de mange gode job, der findes i industrien og gøre op med myterne. Vi skal ud på skolerne og fortælle vejledere og forældre om de gode muligheder for job og om de gode muligheder for at bruge en erhvervsuddannelse i industrien som springbræt til en videre karriere, siger Claus Jensen, formand for Dansk Metal. Faglærte er uundværlige for det danske samfund, fordi de medvirker til at omsætte ny viden til nye produkter ude på virksomhederne, mener de fire organisationer. - Vi skal derfor sikre, at virksomhederne kan få nok dygtige faglærte. Det skal være lige så populært at gå på en erhvervsskole som i gymnasiet. Det kræver, at vi får genskabt den respekt om erhvervsuddannelserne, som de fortjener, siger Karsten Dybvad, administrerende direktør i DI. Fat i mor Hands-on -kampagnen vil derfor sætte gang i en række aktiviteter landet over, som er rettet mod alle, der kan medvirke til at skaffe flere faglærte ind i industrien det kan være unge, forældre, vejledere, lærere, medarbejdere, virksomheder og politikere. Kampagnen vil blandt andet besøge en række folkeskoler landet over, hvor fem unge rollemodeller inden for industriens erhvervsuddannelser skal kæmpe med og mod hinanden om at præsentere de mange muligheder for job, videreuddannelse og karriere i industrien. Desuden sættes der fokus på at skaffe flere praktikpladser ved at tage på besøg hos danske virksomheder over hele landet med en opfordring til at tage imod flere unge lærlinge. I efteråret vil kampagnen desuden sætte fokus på at få flere voksne ufaglærte til at opkvalificere sig til faglærte. - Der er behov for et generelt kompetenceløft, og for mange ufaglærte, som ofte er højt specialiserede, er det oplagt at gå hele vejen og blive faglært. Det er både til gavn for den enkelte og for samfundet, siger Mads Andersen, gruppeformand for 3F s industrigruppe. Du kan læse mere om Hands-on -kampagnen på og på facebook: side 5

6 Mere uddannelse un Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Selvvalgt uddannel Flere og flere tager selvvalgt uddannelse Uddannelseslysten på landets industriarbejdspladser er stærkt stigende. Tal for de første syv måneder af 2013 viser nemlig, at de industriansatte for alvor har taget muligheden for to ugers selvvalgt uddannelse til sig. Alene i april i år blev der således sendt næsten fem gange så mange ansøgninger om støtte til Industriens Kompetence- og Udviklingsfond (IKUF) som i samme måned året før. Tallene viser dog, at det stigende antal ansøgninger er af en mere generel karakter. - Vi kan se, at der i løbet af de første syv måneder af 2013 er sket en fordobling af antallet af ansøgninger, siger Peter Rimfort, souschef i CO-industri. Han mener, at der er flere årsager til den stærkt stigende interesse. - Det er min oplevelse, at forbundene er blevet rigtig gode til at formidle budskabet om, at muligheden for to ugers selvvalgt uddannelse eksisterer. Samtidig er der ingen tvivl om, at vi har fjernet en forhindring hos en del ved, at de ikke længere selv skal lægge ud for kursusgebyret. Endelig har muligheden for at akkumulere sin selvvalgte uddannelse, så det nu er muligt at få op til seks ugers uddannelse samlet, også sat skub i uddannelseslysten, siger han. Det er især de faglærte, som tager selvvalgt uddannelse. Fra juli 2012 til juli 2013 har faglærte været af sted på uddannelse, mens de ufaglærte følger efter med godkendte uddannelsesforløb. I samme periode fik 698 funktionærer tilskud til deres selvvalgte uddannelse. IT i top AMU er den absolut mest populære uddannelsesform, og IT den mest efterspurgte uddannelse. På top 20-listen over ansøgninger til IKUF snupper IT-kurser hele otte pladser. Helt i top med næsten dobbelt så mange ansøgninger som nummer to er IT åbent værksted. På sjettepladsen er Brug af pc på arbejdspladsen og Hele ledighedsperioden kan bruges til uddannelse september side 6 CO Magasinet Arbejdsfordeling behøver ikke at være en lang trist periode med lediggang og lavvande i husholdningsbudgettet. CO-industri og Dansk Industri (DI) er nemlig blevet enige om, at de ledige huller i arbejdsfordelingsperioden kan fyldes ud med uddannelse delvist finansieret af Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF). Det betyder, at hvor en arbejdsfordeling typisk betyder syv ugers arbejde og seks ugers ledighed, så kan de ansatte i industrien fremover bruge de seks ugers ledighed til at blive klogere og dygtigere. Medarbejderne får fuld løn under uddannelsesforløbet, og arbejdsgiveren får som udgangspunkt 85 procent af lønnen refunderet fra IKUF.

7 se hitter blandt de øvrige populære IT-kurser er kurser i anvendelse af regneark, brug af styresystemer på pc og online kommunikation til jobbrug. I og med at den enkelte kursusdeltager ikke længere selv skal lægge ud for kursusgebyret, er efterspørgslen på de dyrere kurser også steget. Blandt andet er Offshore rykket ind på en tredjeplads på top 20, og IKUF får flere og flere ansøgninger om uddannelser, der ligger uden for positivlisten og typisk koster mere end det gennemsnitlige AMUkursus. - Selv om et kursus ikke er på positivlisten kan det godt være relevant for ansættelse i industrien, så man skal ikke lade sig bremse af, at man ikke kan finde sit drømmekursus på positivlisten, siger Peter Rimfort Januar Februar Marts April Maj Juni juli Kilde: IKUF, 2013 der arbejdsfordeling Et kæmpe løft periode på uddannelse med støtte fra Uddannelse under arbejdsfordeling - Det lange uddannelsesforløb kan mål- IKUF, så bruger han ikke af sin ret til to skal være indeholdt i den aftale, som rettes et større kompetenceløft end for ugers selvvalgt uddannelse om året. arbejdspladsen indgår med tillids- eksempel et truckcertifikat. Medarbej- - Faktisk betyder ordningen, at en med- repræsentanten om arbejdsfordeling, derne vil kunne få en uddannelse, som arbejder, der har opsparet seks ugers og de normale regler og begrænsnin- i den grad vil løfte den enkelte, siger Peter Rimfort, souschef i CO-industri. selvvalgt uddannelse og får seks ugers uddannelse under arbejdsfordeling, ger for arbejdsfordeling gælder fortsat. side 7 Han understreger, at selv om en med- kan påbegynde en kortere videre- arbejder bruger en arbejdsfordelings- gående uddannelse, siger Peter Rimfort.

8 Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Stop hovsaløsninger Virksomhederne kan planlægge sig ud af arbejdskraftmangel september side 8 CO Magasinet I Nordjylland er der visse steder mangel på svejsere, i Esbjerg har de problemer med at få folk nok til offshorebranchen, og i de kommende år vil der være mangel på industriteknikere og smede i industrien. Det viser en analyse fra Industriens Uddannelser. Men virksomhederne kan langt hen ad vejen selv sikre sig mod arbejdskraftmangel ved at langtidsplanlægge uddannelsen af medarbejderne, understreger Erik Mosegaard, samarbejdskonsulent i COindustri. Han peger på, at mange virksomheder har en strategi for, hvor de ser deres virksomhed i fremtiden, hvilke produkter der skal satses på, og hvad det kræver af produktionsapparatet. Men de glemmer at tænke medarbejdernes kvalifikationer ind i strategien. - Det, der tit går galt, er, at strategi og efteruddannelse af medarbejderne ses som to forskellige ting. Og så bliver uddannelsesplanlægningen ofte præget af hovsaløsninger. Virksomhederne bliver grebet af panik, når der er nedgang i ordretilgangen, og kontakter det nærmeste AMU-center for at høre, hvilke kurser de har lige her og nu, og så bliver medarbejderne sendt på dem. Det sker helt uden at tænke på, hvad virksomheden har brug for på længere sigt, og det er ærgerligt, siger Erik Mosegaard. Femårsplan Han har dog set flere eksempler på, at virksomheder har tænkt deres strategi helt igennem til produktionsgulvet. En virksomhed har blandt andet screenet alle medarbejdernes kundskaber i dansk og matematik og sendt dem på kursus efter uddannelsesbehov. Alt sammen på baggrund af, at virksomheden er ved at udvikle sig til en højteknologisk virksomhed, hvilket kræver medarbejdere med særlige kvalifikationer. - Det er vigtigt, at virksomheden gør op med sig selv, hvad det er for medarbejdere, den har brug for om fem år, og hvad det er for kompetencer, de medarbejdere skal have. Hvis man har en uddannelsesplan parat i skuffen til nedgangsperioder, så kan man bruge uddannelsespengene på de kompetencer, som er relevante for virksomheden i stedet for at sende endnu et hold af sted på truckkursus eller andet irrelevant alene på grund af ordremangel, fastslår Erik Mosegaard. Samtidig understreger han, at det er afgørende for succes med uddannelsesstrategien, at den involverer både medarbejderne og ledelsen. - Man skal huske, når man laver en uddannelsesstrategi, at den ikke kun lever på chefgangen, men også foldes ud for medarbejderne. De skal kende virksomhedens samlede strategi og derigennem forstå, hvorfor det er nødvendigt at opkvalificere sig. Og endelig skal de have mulighed for at byde ind med forslag til, hvordan strategien lykkes, siger Erik Mosegaard. På samme måde skal ledelsen tage ejerskabet af uddannelsesprocessen hele vejen igennem forløbet. - Vores erfaringer viser, at hvis grundlaget ikke er i orden,

9 I fremtiden kommer arbejdsgiverne på industriens område til at mangle uddannet arbejdskraft, viser analyse fra Industriens Uddannelser. Der vil blandt andet være mangel på svejsere, industriteknikere og smede. så fejler uddannelsesprojektet. Det nytter ikke, at uddannelse kun er noget, som de snakker om og gør noget ved i produktionshallerne, mens chefgangen beskæftiger sig med noget helt andet. Ønsket om uddannelse og opkvalificering skal starte oppefra, ellers giver det problemer på tværs af organisationen, fastslår Erik Mosegaard. CO-industri tilbyder sammen med Dansk Industri gennem TekSam at rådgive virksomheder om kompetenceudvikling. Se mere på Af Linda hansen Metal fejrer 125 års jubilæum Den 20. august kunne Dansk Metal fejre 125 års jubilæum som fagforbund for mere end faglærte, der arbejder med teknik, mekanik og it Forbundet blev dannet den 20. august 1888, hvor seks smedeforeninger slog sig sammen og grundlagde Dansk Metal af den simple årsag, at når man er flere, så står man stærkere, når der skal forhandles med arbejdsgivere og lægges pres på politikere. For 125 år siden havde lønmodtagerne næsten ingen rettigheder. Men siden har Dansk Metal sammen med både medlemmer, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter arbejdet for at forbedre forholdene på arbejdspladserne. - I dag står vi over for nogle helt andre udfordringer, end fagforeningerne gjorde for 125 år siden. Det vigtigste er, at vi til stadighed arbejder for, at dagen i morgen bliver bedre end dagen i dag, sagde Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal, blandt andet i dagens anledning. Hvis du vil læse mere om Dansk Metals historie, er der i anledning af jubilæet udgivet en bog om forbundet gennem 125 år. Den kan du finde via adressen: Foto Arkiv side 9

10 Af Dorthe Kragh Inspiration til udvikling og produktion TekSams årsdag sætter fokus på, hvordan vi bevarer produktionen i Danmark side 10 CO Magasinet september Hvordan bevarer vi Danmark som produktionsland? Det er det helt store spørgsmål, som TekSams årsdag sætter fokus på den 2. oktober i Odense Congress Center. Mange samarbejdsudvalg i industrien har fokus på produktivitet, vækst og bevarelse af arbejdspladser. Det kræver typisk store investeringer i udviklingsprojekter og produktionsudstyr, udvikling af medarbejdernes kompetencer og ikke mindst udvikling af samarbejdet overalt i virksomheden. Derfor har TekSam på årsdagen inviteret både eksperter og praktikere til at give samarbejdsudvalgene viden og inspiration til, hvordan de kan fremme produktiviteten og væksten og dermed være med til at bevare arbejdspladser i Danmark. Per Langaa Jensen, professor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), vil forklare, hvor udviklingen inden for produktion er på vej hen og hvilke muligheder der er for at bevare produktionen i Danmark. Han følges op af Jan Stentoft Arlbjørn, professor og ph.d. fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet, som har undersøgt danske produktionsvirksomheders udflytning og hjemtagning af produktion. Ny teknologi Fra Hardi International A/S kommer Preben Kristensen, fabrikschef, og Kim Johansen, tillidsrepræsentant, og fortæller om, hvordan Hardi målrettet arbejder med at automatisere fabrikken for at fastholde en konkurrencedygtig produktion i Danmark. De helt nye teknologiske muligheder med 3Dprint bliver præsenteret af Søren Skov Bording, senior projektleder ved Teknologisk Institut, mens Christian H. Nielsen, adm. direktør, og Kim Petersen, medarbejderrepræsentant, fra Ortofon A/S forklarer, hvordan 3D-print har udfordret organisationen med helt nye krav. Og endelig vil Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker ved Center for Fremtidsforskning, sætte fokus på, hvordan ledelse og medarbejdere samarbejder om fremtidens teknologi. TekSams årsdag er målrettet medlemmer af virksomhedernes samarbejdsudvalg og deltagelse er gratis for medlemmer af industriens samarbejdsudvalg. Tilmelding kan ske via TekSams hjemmeside

11 Af Dorthe Kragh Foto ITUC Fagbevægelsen verden over har løbende været på gaden at protestere mod faldende lønninger og politikernes indsats med at tackle den globale økonomiske krise. Her et billede fra en demonstration i Madrid. Arbejdere har mistet tilliden til deres regeringer International meningsmåling viser stor utilfredshed med faldende lønninger og politikernes indsats for at tackle krisen Over halvdelen af lønmodtagere i hele rig, Tyskland, Indien, Japan, Rusland, ringer i infrastruktur vil kunne skabe verden oplever, at værdien af deres løn Spanien, Sydafrika, Storbritannien og ordentlige job. er faldet i forhold til de stigende leve- USA er blevet spurgt om deres syn på - Det er arbejdere i arbejde, der vil gen- omkostninger. Og to ud af tre beteg- økonomien og beskæftigelsen. skabe væksten, tilliden og reducere ner den økonomiske situation i deres uligheden, fastslår hun. land som dårlig. Det viser en stor global Job skaber vækst Samtidig viser undersøgelsen også, at meningsmåling. Meningsmålingen viser, at mange der er bred opbakning til lovgivning, - Situationen for det arbejdende folk og mennesker føler, at deres regeringer som beskytter lønmodtagernes ret- deres familier er meget dyster verden har tabt kampen mod arbejdsløsheden tigheder. 64 procent af de adspurgte over. Arbejdsløsheden er steget til over og prioriterer erhvervslivets interesser mener ikke, at de nuværende regler 200 millioner globalt, og ungdomsar- over lønmodtagernes interesser. Hele giver tilstrækkelig jobsikkerhed. 68 bejdsløsheden er et problem i næsten 80 procent af de adspurgte siger, at procent støtter indførelse af mini- alle lande, siger Sharan Burrow, gene- deres regering er mislykket med ef- mumsløn, og ni ud af ti støtter retten ralsekretær i International Trade Union fektivt at håndtere arbejdsløsheden til at organisere sig i en fagforening. Confederation (ITUC), det internatio- i deres land, og kun 13 procent af de - Arbejde, overenskomster, en mini- nale faglige LO. Det er ITUC, der står bag meningsmå- adspurgte mener, at deres regering har fokus på de arbejdende familiers mumsløn som man kan leve af og sociale rettigheder er centralt for at re- side 11 lingen, hvor lønmodtagere fra interesser. ducere uligheden og arbejdsløsheden i Belgien, Brasilien, Canada, Kina, Frank- Sharan Burrow påpeger, at investe- verden, siger Sharan Burrow.

12 Af Dorthe Kragh Foto Alex Tran Lærlinge skal bære håndværket vi Virksomhederne må tage imod lærlinge for at fremtidssikre sig, mener Kenneth Lindharth, tillidsrepræsentant i støberiet hos C. C. Jensen Tillidsrepræsentant Kenneth Lindharth (th.) sammen med lærling Emil Kristensen september side 12 CO Magasinet Håndværksfagene er både under pres fra arbejdsgivere, som ikke tager lærlinge nok, og fra for meget fokus på studentereksamen. Det mener Kenneth Lindharth, tillidsrepræsentant for 14 formere på C.C. Jensens støberidivision i Svendborg. Han er glad for at være tillidsrepræsentant i en virksomhed, som prøver at fremtidssikre sig selv ved løbende at uddanne lærlinge, selv om det kan være hårdt, besværligt og tidskrævende at have dem. - Og jeg er stolt over, at vi kan tiltrække unge mennesker, som gerne vil videreføre de ældgamle arbejdsmetoder, som vi bruger, siger han. C.C. Jensen har løbende to lærlinge i serviceafdelingen og en lærling i støberiet hvis det altså er muligt at finde nogen, som er interesseret i at fuldføre uddannelsen som former eller støberitekniker, som det hedder i dag. Jobbet er nemlig fysisk hårdt, og uddannelsen kræver flere perioder på skole i Jönköping i Sverige. - Vi har desværre været nødt til at afbryde to lærlingeforløb. En gad bare ikke passe jobbet, og den anden havde det fint nok, mens han var her i støberiet, men da han skulle til Sverige, så ville han ikke længere, fortæller Kenneth Lindharth. C.C. Jensen A/S er en familieejet virksomhed, der blev etableret i 1953 med hovedkontor i Svendborg. Virksomheden har i dag 14 datterselskaber verden over. Virksomheden laver produkter inden for offline oliefiltrering med særlig fokus på vindmølle-, marine-, energiog mineindustrien samt støbegods og skibsvinduer. C.C. Jensen Group havde en årlig omsætning i 2012 på 318 millioner kroner og i alt 245 ansatte, heraf er 86 timelønnede ansat i Svendborg og Hesselager. Og det ærgrer ham. - De bliver jo rigtigt godt behandlet af firmaet, som oven i købet giver penge til, at de kan rejse hjem hver weekend. Prøvetid i støberiet Heldigvis har den sidst udlærte lærling været en ren succeshistorie, måske fordi han var voksenlærling og dermed havde flere erfaringer at trække på, da turen gik til Sverige. - Vi har lært, at det kræver modenhed af lærlingene, når en del af uddannelsen ligger i udlandet, siger han. Samtidig har de på støberiet indført, at alle potentielle lærlinge får en dag eller to på støberiet sammen med Kenneth Lindharth, så de har en god forståelse af, hvad arbejdet går ud på, inden de skriver under på en lærlingekontrakt. - Og når lærlingen begynder, så bliver han koblet op sammen med den seneste udlærte lærling, så han kan få den nyeste viden inden for faget, forklarer han.

13 dere Navn: Kenneth Lindharth Alder: 50 år Arbejdsplads: C.C. Jensen A/S Bopæl: Kirkeby, lige uden for Svendborg Uddannelse: Studentereksamen og tillært former Fagforbund: Dansk Metal Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for 14 medlemmer af Dansk Metal og 3F på støberiet Familie: Gift og har to børn Fritidsinteresser: Har et fritidslandbrug, er delingsfører i Hjemmeværnet, hvor han har været medlem i 32 år, samt venner og familie Selv om det kan være besværligt at have lærlinge, så afviser han, at det er et problem, som kan få C. C. Jensen til at sætte prop i optaget af lærlinge. - Det kan aldrig blive et problem. Vi har en kultur, der siger, at vi skal have lærlinge, og så kan vi lige så godt få det bedste ud af dem, siger han. Ordentlig opførsel Kenneth Lindharth er selv tillært former. Han startede for over 19 år siden fra bunden med at arbejde i rensehuset, hvor overflødigt metal bliver fjernet fra de støbte modeller, siden blev han ovnmand og fik senere til opgave at styre et af anlæggene i støberiet. - En dag blev jeg spurgt, om ikke jeg var interesseret i at blive former. På det tidspunkt var der ingen uddannelse inden for faget. Alt foregik ved sidemandsoplæring. Jeg ville da gerne have haft mulighed for at blive lærling. Der er noget opløftende over det, når de unge står På C.C. Jensen i Svendborg bæres hånd værkets traditioner videre i støberiet blandt andet ved løbende at uddanne lærlinge. der med deres svendebrev i hånden. Men jeg skal ikke ind og være lærling i dag. Vi skal have de unge ind, fastslår han. Han ser gerne, at både hans egen og andre arbejdspladser giver flere unge mulighed for at uddanne sig inden for industrien og bære håndværkets traditioner videre. Og at flere unge får øjnene op for mulighederne i industrien. - Vi skal tage så mange lærlinge ind, som vi kan håndtere. Og så skal vi huske, at hvis vi gerne vil have nogle fornuftige lærlinge, så skal vi opføre os ordentligt. Det gælder ikke bare ledelsen, men også medarbejderne. Jeg hører desværre historier om, hvordan lærlinge ikke bliver godt behandlet, siger han og fortsætter: - Og vi skal tale godt om det, vi gør for lærlingene. De lærlinge, vi har sat i søen herfra, er godt klædt på, og mange af dem kommer tilbage igen. Det er også en del af fortællingen, fastslår Kenneth Lindharth. side 13

14 Af Dorthe Kragh Foto Bo Amstrup Nu går den ikke Et års hårdt arbejde har givet brugbare ligelønsstatistikker på Grundfos En kvindelig kollega har fået mere i løn, en er tæt på og to potentielle ligelønssager venter på at blive undersøgt nærmere. Det er de håndgribelige beviser på, at det nytter at investere tid og energi i at få gennemskuelige og brugbare ligelønsstatistikker. Gennem mere end et år har tillidsrepræsentanterne på Grundfos i Bjerringbro, Gitte Holm Møgelbjerg (HK) og Susanne Flarup Nannerup (Teknisk Landsforbund) diskuteret intensivt med ledelsen om, hvordan virksomhedens ligelønsstatistikker skal se ud, så de reelt kan bruges til at afdække, om der er et ligelønsproblem på arbejdspladsen. De to tillidsrepræsentanter nægtede nemlig at acceptere de uigennemskuelige ligelønsstatistikker, som ledelsen gang på gang fremlagde. - Vi fik nogle lønstatistikker med tal på, hvor meget folk fik i løn, men lige så snart vi spurgte ind til køn, så fik vi den besked, at det på ingen måde kunne lade sig gøre at give os de oplysninger på grund af dataloven, fortæller Susanne Nannerup. Det aktiverede alle alarmklokker hos hende. - Efterhånden begyndte jeg at tro, at når de nægter noget så kraftigt, så er det, fordi de har noget at skjule. Men jeg havde jo ikke faste beviser på det. Det var bare tanker og følelser. Men det fik os til at sige, at nu går den ikke længere, forklarer hun. Deadline lig pres De indkaldte ledelsen til lokalforhandlinger for med ligelønsloven og overenskomsten i hånden at få lavet en aftale om den dokumentation, der skal indgå i ligelønsstatistikkerne på Grundfos. Men selv om de havde deres fagforbund med på sidelinjen, så kunne de to parter ikke blive enige, og sagen blev overgivet til CO-industri og Dansk Industri (DI). Og så startede en lang række af møder og en strøm af mails frem og tilbage mellem tillidsfolkene og ledelsens repræsentanter. - Det var hårdt, men ved fælles hjælp og et godt samarbejde lykkedes det os at holde dampen oppe, fortæller Gitte Møgelbjerg. De er især glade for, at CO-industris faglige sekre- HK-tillidsrepræsentant på Grundfos i Bjerringbro Gitte Holm Møgelbjerg. side 14 CO Magasinet september

15 længere TL-tillidsrepræsentant på Grundfos i Bjerringbro Susanne Flarup Nannerup. tær havde fået de to parter til at sætte en deadline for, hvornår arbejde med ligelønsstatistikkerne skulle være færdigt. - Det gav os noget at holde ledelsen op på. Vi havde det trumfkort, at hvis vi ikke var enige ved deadline, så måtte vi have CO-industri og DI på banen igen, forklarer Gitte Møgelbjerg. Også ordet enighed i aftalen om processen har haft stor betydning for, hvilket pres de kunne lægge på ledelsen. - Vi kunne komme i reelle forhandlinger ved at slå på, at der skulle være enighed parterne imellem et oplæg var ikke nok. Det betød blandt andet, at da vi sådan set var enige om indholdet af aftalen om ligelønsstatistik, men ikke kunne blive enige om, hvad der præcist skulle stå, så kunne vi sende ledelsens oplæg til en aftale tilbage og sige, at muligheden for enighed ikke eksisterede. Der gik et par dage, og så fik vi en aftale, der 85 procent hen ad vejen lignede vores oplæg. Det var en kæmpe sejr, fortæller Susanne Nannerup. Nyt syn på tal Gitte Møgelbjerg har endnu ikke fået en ligelønssag på bordet, mens hele fire teknikere har bedt Susanne Nannerup se på, om de får den løn, som de skal have. Den ene sag er hurtigt blevet afsluttet med et lønhop til en kvindelig kollega. - Det var faktisk en sag, som jeg havde inde på bordet for tre år siden, men ikke rigtig kunne få hul på. Jeg havde slet ikke tænkt på at køre den som en ligelønssag og se på, om der var en mandlig kollega, som hun kunne sammenlignes med. Jeg er blevet lidt mere skarp på, hvilke krav der er gældende i forbindelse med vores arbejde med ligelønsstatistik. Jeg ved, hvordan jeg skal spørge ind til de forskellige problemstillinger og undersøge baglandet. På den måde er vores bagage blevet væsentligt forøget, siger hun. - Det har været svært at få hul på bylden. Men nu er vi kommet så langt, at vi er helt nede i detaljen og kan se på de enkelte medarbejderes lønforhold. Jeg havde aldrig troet, at vi ville komme så langt, supplerer Gitte Møgelbjerg. Kort om aftalen om ligelønsstatistik på Grundfos: Før første møde sender ledelsen en ligelønspakke til tillidsrepræsentanterne for HK og TL. Pakken indeholder blandt andet oplysninger om arbejdsopgaver, køn, alder og løn. Tillidsrepræsentanterne kan herefter sende spørgsmål til ledelsen om materialet. På første møde gennemgås baggrundsmaterialet for oplysningerne. Før andet møde sender tillidsrepræsentanterne de uafklarede spørgsmål der måtte være til ledelsen. På andet møde afklares de fremsendte spørgsmål. Er der spørgsmål til konkrete lønninger, vil oplysningerne blive fremlagt til gennemgang på mødet, men kun der. Herefter fremlægges ligelønsstatistikken for Samarbejdsudvalget. side 15

16 Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Stil de rigtige spørgsmål CO-industri kan hjælpe med at få de rigtige ligelønssvar fra arbejdsgiveren Det siger overenskomsterne om ligeløn: Ligelønsloven blev ved overenskomstforhandlingerne i 2010 implementeret i industriens overenskomster. Se bilag 21 i Industriens Overenskomst og bilag 25 i Industriens Funktionæroverenskomst. 4 omhandler kravet om udarbejdelse af kønsopdelt lønstatistik i virksomheder med mindst 35 ansatte. Det er brud på overenskomsten ikke at udarbejde ligelønsstatistik, hvis arbejdspladsen er omfattet af reglerne. Uoverskueligt. Sådan har mange tillidsrepræsentanter det, når talen falder på ligelønsstatistikker. Men i virkeligheden handler det om at stille de rigtige spørgsmål til ledelsen og så få lidt erfaring med statistik, siger CO-industris ligelønsteam. - Erfaringerne viser, at ledelsen typisk hiver nogle tal frem og siger Se, statistikken viser, at vi ikke har et ligelønsproblem. Når vi i CO-industri ser nærmere på tallene, er de helt uigennemskuelige og viser intet om, hvordan det reelt står til med ligeløn i virksomheden. Derfor er det vigtigt, at tillidsrepræsentanten giver ledelsen et kvalificeret modspil, så der bliver gjort noget for at komme eventuelle ligelønsproblematikker til livs, siger Nadja Christy, konsulent i CO-industri. Ifølge industriens overenskomster skal mænd og kvinder have lige løn for lige arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Og ligelønsstatistikker er et væsentligt værktøj til at kortlægge, hvordan det står til med ligelønnen på arbejdspladsen. Uigennemskuelige statistikker Nadja Christy og Carlo Søndergaard, faglig sekretær i CO-industri, hjælper og rådgiver tillidsrepræsentanter, som ønsker at få styr på ligelønsstatistikkerne på deres arbejdsplads. De indrømmer begge, at arbejdet med ligelønsstatistikker er en proces, som tager tid, og at tillidsrepræsentanten skal investere en god portion energi i det. Men tillidsrepræsentanten er ikke alene. - Vi kan supplere forbundenes arbejde og hjælpe tillidsrepræsentanten med at få de rigtige svar fra ledelsen ved at stille de rigtige spørgsmål. Mange tillidsrepræsentanter, som ønsker at gå i gang med ligelønsstatistikker, ved ikke, hvad de skal gribe fat i, og hvad de har ret til. Og mange gange bliver deres spørgsmål besvaret med, at de efterlyste oplysninger er i strid med dataloven. Men i virkeligheden er der mange oplysninger, som tillidsrepræsentanten uden problemer kan få udleveret. Det handler bare om at spørge efter det rigtige, fastslår Carlo Søndergaard. side 16 CO Magasinet september

17 International fagbevægelse To døde under ophugning i Tyrkiet To arbejdere døde og ni andre blev alvorligt skadet af røgforgiftning under ophugning af krydstogtskibet MS Pacific i Tyrkiet. Skibet er også kendt under navnet The Love Boat efter at det i 1970 erne var med i en populær amerikansk komedie The Love Boat. Krydstogtskibet kom til Tyrkiet i begyndelsen af august. På vej fra Genova i Italien blev det under en storm alvorligt Krydstogtskibet er bygget i Vesttyskland i 1971 og blev købt til ophugning af Izmir Ship Recycling Co. i kystbyen Aliaga for to en halv million engelske pund (omkring 22 millioner kroner). Der er omkring 25 ophugningsvirksomheder i området, hvor arbejdsgiverne i årevis har kæmpet imod, at arbejderne organiserer sig i fagforeninger. FN s arbejdsorganisation ILO og den internationale beskadiget og maskinrummet sat under faglige sammenslutning IndustriALL vand. Under lænsningen slap der røg ud fra et beskadiget udstødningsrør og i alt 11 arbejdere blev røgforgiftet. Alle blev bragt til et nærliggende hospital. Ni blev udskrevet, mens to døde af røgforgiftning. En undersøgelse efter ulykken viste, at flere af arbejderne allerede to dage før blev behandlet for indånding af farlig røg. har i adskillige år arbejdet på at få gennemført ILO-standarder for sikkerhed og sundhed i Tyrkiets ophugningsvirksomheder. Men trods erklæringer fra Tyrkiets regering om dramatiske forbedringer af sikkerheden er arbejderne i ophugningsindustrien fortsat udsat for mange alvorlige ulykker. I 2011 var Tyrkiet vært for den 14. verdenskongres for sikkerhed og Foto Arkiv sundhed på arbejdspladsen, men Tyrkiets statsminister Erdogan har ifølge Industri- ALL ikke levet op til sine mange løfter på kongressen. Fordømmer overgreb i Fiji Nye overgreb i Hviderusland Den internationale faglige sammenslut- har regimet fortsat sine overgreb. Virk- I strid både med national og interna- ning ITUC fordømmer på det skarpeste somheden har truet arbejderne med, at tional lovgivning har myndighederne i de seneste overgreb mod arbejdere fra de bliver fyret, hvis de deltager i strejken, Hviderusland forsøgt at lukke en lokal militærregimet i østaten Fiji. Myndighe- og at militæret vil gribe ind. fagforening for ansatte i radio- og elek- derne har ifølge ITUC forfulgt sukkerin- For at bakke op om disse trusler kørte tronikindustrien. Ifølge lovgivningen dustriarbejderne efter de besluttede sig to lastbiler med militærfolk ind på en skal fagforeninger registreres af lokale til at strejke for at opnå bedre løn- og sukkerfabrik i Lautoka 21. august for at myndigheder, men under forudsæt- arbejdsvilkår. inspicere fabrikken. Og landets stats- ning af, at fagforeningen har en juridisk Den statsejede Fiji Sugar Corporation advokat har advaret sukkerarbejdernes adresse. har i årevis nægtet at forhandle med fagforening om, at han vil bryde strejken I begyndelsen af august fik fagforenin- arbejderne om løn og arbejdsforhold ved at sende strejkebrydere ind for at gen besked om tilbagekaldelse af re- den seneste lønstigning skete for syv år holde fabrikken i gang. gistreringen af fagforeningen i byen siden. Og trods trusler fra virksomhe- - Det internationale samfund må afvise Borisov. Tilsyneladende på grund af dens ledelse og tilstedeværelsen af po- de seneste overgreb fra Fiji-regimet. Alle uklarhed omkring ejerskabet til den liti og militær under afstemningen om strejke stemte et overvældende flertal af virksomheder og NGO-organisationer, der er involveret i Fijis sukkerindustri, må bygning, hvor fagforeningen siden 2007 har haft kontor. side 17 arbejderne for en strejke for nylig. offentligt tage afstand fra overgrebene IndustriALL mener, at tilbagekaldelsen Trods indgriben fra FN s arbejdsorgani- og tvinge regimet til forhandlingsbor- er i strid med ILO s konvention om for- sation ILO, der krævede at landet respek- det, siger ITUC-generalsekretær Sharan eningsfrihed og retten til at organisere terer arbejdernes ret til at organisere sig, Burrow. sig, som Hviderusland har ratificeret.

18 Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Valgkampagne gav pote Medarbejderne på Siemens har for første gang fået repræsentanter i bestyrelsen Sejren var total for timelønnede og funktionærer, da medarbejderne på Siemens Wind Power for første gang nogensinde gik til valg om medarbejderrepræsentanter i koncernens A/S-bestyrelse. 31 kandidater stillede op alene til valg til de to bestyrelsesposter, der var samtidig valg til to suppleantposter, og det lykkedes de timelønnede og funktionærerne at sikre sig alle fire poster foran de andre medarbejdergrupper. Hemmeligheden bag valgsuccesen er ifølge både koordinerende fællestillidsrepræsentant Kurt Ammitzbøll Thomsen og de to nyvalgte bestyrelsesmedlemmer Torben Jensen (3F) og Lars Bak Pedersen (Teknisk Landsforbund) maksimal synlighed og et stærkt valgforbund. For selv om der er langt flere timelønnede end funktionærer blev tillidsrepræsentanterne for de to medarbejdergrupper hurtigt enige om at dele de to poster ligeligt og slå kræfterne sammen i valgkampagnen. Stærke sammen - Det har betydet rigtig meget for os, at vi har ført valgkampagne sammen. Med hjælp fra de timelønnede, som står stærkt fagligt, fik vi bredt ud til rigtig mange, hvem vi er, og hvad vi står for, og de har ligesom sagt god for os. Samtidig har vi vist ledelsen, at vi står stærkt sammen, siger Lars Bak Pedersen, tillidsrepræsentant for over funktionærer på Siemens Wind Power. Og da virksomhedsgruppen under ingeniørforeningen IDA ikke samlet pegede på en eller flere kandidater blandt ingeniørerne, valgte deres faglige repræsentanter fra IDA at støtte funktionærernes kandidat. - Det betød meget for valgets udfald, tror jeg. Men det er klart, at vi nu er forpligtet til også at tage ingeniørernes synspunkter op i bestyrelsen, siger Lars Bak Pedersen visitkort Før sejren var i hus, måtte de to bestyrelseskandidater i gang med det, som Kurt Ammitzbøll Thomsen kalder den store amerikanske valgkampagne. Bevæbnet med visitkort, pjecer og plakater drog Torben Jensen og Lars Bak Pedersen ud på landevejen for at møde så mange kolleger som muligt på Siemens' arbejdspladser rundt om i Danmark. - A/S-bestyrelsen interesserer ikke ret mange, for de ved ikke, hvad det er. Så vi mødte op i kantinen, blev præsenteret af en af de lokalkendte tillidsrepræsentanter og fortalte, hvorfor de skulle september side 18 CO Magasinet Siemens vindmøller opstillet i Det Østkinesiske Hav 250 kilometer nordøst for Shanghai.

19 Det vigtige valgudvalg Valgudvalget kan være afgørende for valgets udfald stemme på os. Hvorfor det er vigtigt at stemme på en tillidsrepræsentant, så nærheden med det faglige arbejde bevares, og vi får kontakter, der hvor beslutningerne træffes, siger Torben Jensen, der er tillidsrepræsentant for 55 3F ere. Med sig havde de bærbare computere, så kollegerne kunne afgive deres stemme med det samme. Skulle de have lidt betænkningstid, så stod der computere til rådighed på alle arbejdspladser i løbet af de to uger, som afstemningen varede. - Vi er glade for, at det lykkedes. Selv om vi godt ved, at den danske A/S-bestyrelse langt hen ad vejen er underlagt beslutninger, som træffes i Tyskland, så er det vigtigt for os, at vi nu får direkte mulighed for at komme i dialog med topcheferne både formelt og uformelt, siger Kurt Ammitzbøll Thomsen. Det er vigtigt at vælge de rigtige personer til at repræsentere medarbejderne, når der er valg til aktieselskabsbestyrelsen. Men det er mindst lige så vigtigt at få forhandlingsdygtige kolleger ind i valgudvalget. Valgudvalget kan nemlig få stor indflydelse på, hvordan valget falder ud. Selskabsloven giver mulighed for at fravige samtlige regler vedrørende valgudvalget, hvis man kan blive enige om det i udvalget. Både arbejdsgiversiden og medarbejdersiden har vetoret. Valgudvalget, der minimum skal bestå af tre personer en repræsentant for ledelsen og to for medarbejderne aftaler spillereglerne for, hvordan valget skal afvikles. Udvalget beslutter blandt andet hvordan opstillingslisterne skal se ud. Her kan det være en fordel for medarbejdersiden at få to lister en for kandidater og en for suppleanter for at forhindre stemmespredning. Udvalget tager også stilling til, hvordan valgkampagnen skal foregå. Ledelsen kan således ikke beslutte, at kandidaterne ikke må reklamere for sig selv, som der er set eksempler på. Udvalget beslutter desuden, hvordan valgprocessen skal foregå. Her er det vigtigt at sikre, at alle får mulighed for at stemme, og at afgivelsen af stemmer foregår på arbejdspladsen. Det forhindrer, at kollegerne glemmer afstemningen. Forhandlingerne i valgudvalget og posten som valgudvalgsrepræsentant er ikke alene vigtige, når man opretter ordningen for første gang, men også når der skal afholdes genvalg. Læs mere om fravigelsesreglerne i valgudvalget på på den lukkede del under A/S Service/ Aktiviteter. side 19

20 Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Stor undersøgelse af kræftrisiko i glasfiberindustrien Ansatte i glasfiberindustrien skal hjælpe med at klarlægge kræftrisiko ved styren september side 20 CO Magasinet På billedet ses kræftceller fra brystkræft. Giver støbning af glasfiber med styren kræft? Det spørgsmål vil læger fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitetshospital forsøge at besvare gennem den hidtil største undersøgelse af sammenhæng mellem kræft og arbejde med styren. I løbet af efteråret vil af de omkring tidligere og nuværende ansatte i den danske glasfiberindustri derfor modtage et brev med en invitation til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. De vil blive bedt om at svare på en række spørgsmål om deres arbejde, ligesom der indgår spørgsmål om alkohol og tobak, da de to ting i sig selv kan give kræft. - Vi kan finde mange oplysninger i de danske registre, blandt andet Cancerregisteret og i registre under Danmarks Statistik, men der er nogle ting, som vi ikke kan finde. Derfor har vi brug for hjælp fra dem, som har arbejdet med støbning af glasfiber med styren og muligvis stået og indåndet det, siger Mette Skovgaard Christensen, læge og ph.d.- studerende på Arbejdsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitetshospital. Hjælp fra tr Hun håber derfor, at tillidsrepræsentanter, der arbejder med glasfiberstøbning på de danske arbejdspladser, vil bakke op om undersøgelsen og opfordre deres kolleger til at svare på spørgeskemaet, som kommer med posten i løbet af efteråret. - Hverken nationalt eller internationalt har der tidligere været foretaget studier i så stort et omfang af kræftrisikoen ved arbejde med styren som det, vi nu gennemfører. Og jo flere der deltager og besvarer skemaet, jo mere præcist kan vi sige, om der er en forøget kræftrisiko ved arbejdet, og være med til at sikre et sundt og trygt arbejdsmiljø, fortæller hun. Styren bliver i stigende grad brugt i industrien globalt set, men det er endnu uvist, om styren faktisk udgør en kræftrisiko. Alle de undersøgelser, der tidligere er lavet, peger i forskellige retninger, men i Danmark er styren i dag klassificeret som et muligt kræftfremkaldende stof. - Vores undersøgelse vil derfor være med til at afdække, om de grænseværdier, vi har i dag, er gode nok, eller om der skal ændres på dem. Til det har vi også brug for arbejdsmiljømålinger af styren foretaget på virksomhederne. derfor håber vi, at virksomhederne vil bidrage, når vi i efteråret kontakter dem med henblik på at få udleveret disse, siger Mette Skovgaard Christensen. Spørgeskemaundersøgelsen er en del af projektet Erhvervsmæssig eksponering for styren og risiko for kræft: En 40 års opfølgningsundersøgelse i den danske glasfiberplastindustri.

21 Af Dorthe Kragh Overenskomster værner mod social dumping Industriens overenskomster lægger en dæmper på løndumping af østarbejdere Ansatte i jern- og maskinindustrien delen af virksomhederne i landbruget. dansk arbejdskraft. Men det handler er bedre beskyttet mod løndumping - Vi kan konstatere, at lønnen er højere, ikke om mangel på faglige kvalifikatio- end ansatte på eksempelvis landbrugs- hvis virksomheden er overenskomst- ner. Det handler om, at østeuropæerne området. For mens lønmodtagere fra dækket, siger Søren Kaj Andersen, cen- anses for at være mere arbejdsvillige, Østeuropa ansat i landbruget i gennem- terleder på FAOS og medforfatter til fleksible og har mindre sygefravær end snit får hele 18 procent mindre i timen bogen Danske virksomheders brug af danske arbejdstagere, siger han. end deres danske kolleger, ligger lønfor- østeuropæisk arbejdskraft. Østeuropæeren kommer typisk til skellen mellem østarbejdere i jern- og Han understreger, at undersøgelsen Danmark uden familie og kun for at maskinindustrien og deres danske kol- ikke indeholder svar på, hvor meget arbejde. De er derfor ofte motiverede leger i gennemsnit på 10 procent. vikarer og udstationerede østeuropæ- for at lægge så mange timer som muligt Det viser den første undersøgelse af ere får i timeløn. på arbejdspladsen. danske virksomheders brug af østeuro- - Vores tese er, at lønforskellen ville være - Det betyder, at konkurrencen på pæisk arbejdskraft, som Forsknings- større, hvis vi havde de udstationerede arbejdsmarkedet er skærpet. Man kan center for Arbejdsmarkeds- og Organi- og vikarer med, siger han. godt kalde det unfair konkurrence, da sationsstudier (FAOS) ved Københavns en dansk familiefar med forpligtelser har Universitet har foretaget. Undersøgel- Mere arbejdsvillige svært ved at lægge den samme fleksibi- sen omfatter landbruget, udvalgte dele Undersøgelsen viser, at de danske ar- litet for dagen, siger Søren Kaj Andersen. af industrien, bygge og anlæg, hotel og bejdsgivere benytter østeuropæisk Undersøgelsen Danske virksomhe- restauration og rengøring. ar bejdskraft, fordi de oplever østeuro- ders brug af østeuropæisk arbejds- Op mod 90 procent af de adspurgte virksomheder i de udvalgte dele af pæerne som mere arbejdsvillige og fleksible. kraft kan downloades fra FAOS hjemmeside side 21 industrien angiver, at de er medlemmer - 42 procent af virksomhederne i vores nyheder/2013/2013.6/oesteuropaeisk_ af en arbejdsgiverorganisation og over- undersøgelse angiver, at deres vigtig- arbejdskraft_er_kommet_for_at_blive/ enskomstdækket, mens det samme ste motiv for at benytte østeuropæisk kun gør sig gældende for omkring halv- arbejdskraft er mangel på kvalificeret

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1 OK2014 Urafstemning information om aftalen 1 Kære kollega Vi har nu indgået en aftale med arbejdsgiverne om forbedringer af industriens overenskomster. I forhandlingerne har vi især lagt vægt på at få

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels ABC 1234 5678 Selvvalgt uddannels ne u Selvvalgt ud uddannelse else 1 ABC ne Selvvalgt u ddannelse ud 9 234 678 Selvvalgt u lse Udgivet af CO-industri 2. udgave November 2009 Tekst: Linda Hansen Layout:

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Peter Rimfort CO-industri

Peter Rimfort CO-industri Peter Rimfort CO-industri e Ved forhandlingerne på det private arbejdsmarked i 2007 blev der i mange overenskomster etableret kompetenceudviklingsfonde Fondene blev etableret 2 efter oplevelser med lukning

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Produktion Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø Forretning Regnskab Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Kurset er for nyvalgte tillidsrepræsentanter, og

Læs mere

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Produktion Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø Forretning Regnskab Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Kurset er for nyvalgte tillidsrepræsentanter, og

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning

HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning Det talte ord gælder Kære deltagere på TL s repræsentantskabsmøde. Så mødes vi igen - alle i dejlige delegerede og jeres afdelingsbestyrelser

Læs mere

A/S NYT. Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference. Nr.

A/S NYT. Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference. Nr. Nr. 1 - august 2004 A/S NYT Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference Leder I oktober holdes CO-industris A/S-konferencer, hvor medarbejdervalgte,

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet Nyvalgt bestyrelsesmedlem i gang med bestyrelsesarbejdet Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Nyvalgt bestyrelsesmedlem - i gang med bestyrelsesarbejdet Denne pjece giver nogle råd til medarbejdervalgte

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Hovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2014

Hovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2014 Hovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2014 FAKTA Overenskomstforhandlingerne på LO/DA-området i starten af 2014 omfatter ca. 589.000 lønmodtagere, der skal have fornyet de eksisterende

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Emil stryger mod svendebrevet HJÆLP DIN ELEV ELLER LÆRLING GODT I GANG MALERFIRMA HAR SAT LÆRETIDEN I SYSTEM: Tag ansvar for din ELEV OG LÆRLING

Emil stryger mod svendebrevet HJÆLP DIN ELEV ELLER LÆRLING GODT I GANG MALERFIRMA HAR SAT LÆRETIDEN I SYSTEM: Tag ansvar for din ELEV OG LÆRLING Tag ansvar for din ELEV OG LÆRLING Guide: HJÆLP DIN ELEV ELLER LÆRLING GODT I GANG MALERFIRMA HAR SAT LÆRETIDEN I SYSTEM: Emil stryger mod svendebrevet Direktør: Faglærte bliver en mangelvare Indhold 4

Læs mere

3F Industrigruppen. Kompetenceudviklingsfondene

3F Industrigruppen. Kompetenceudviklingsfondene 3F Industrigruppen 1. Kompetenceudviklingsfondene 2. Grundlaget 3. Kompetenceudviklingsfondene er overenskomststof! - og reglerne er forskellige fra overenskomst til overenskomst Formål Fra Industriens

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

BRUGER DU DIN RET TIL EFTEROG VIDERE UDDANNELSE? Du bestemmer selv kurserne og kan få dækket løn og udgifter.

BRUGER DU DIN RET TIL EFTEROG VIDERE UDDANNELSE? Du bestemmer selv kurserne og kan få dækket løn og udgifter. BRUGER DU DIN RET TIL EFTEROG VIDERE UDDANNELSE? Du bestemmer selv kurserne og kan få dækket løn og udgifter. INDHOLD 4 RET TIL EFTERUDDANNELSE HVEM KAN FÅ TILSKUD? 5 SÅDAN GØR DU 6 HVIS JEG GERNE VIL

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015 VÆKST BAROMETER Maj 2015 Mangel på koster på omsætningen Det begynder at koste for de små- og mellemstore syddanske virksomheder, at det fortsat er svært at rekruttere kvalificeret. Hver fjerde virksomhed

Læs mere

BRUG DIN RET TIL EFTEROG VIDERE UDDANNELSE Se, hvor meget uddannelse du har ret til - og hvordan du får tilskud.

BRUG DIN RET TIL EFTEROG VIDERE UDDANNELSE Se, hvor meget uddannelse du har ret til - og hvordan du får tilskud. BRUG DIN RET TIL EFTEROG VIDERE UDDANNELSE Se, hvor meget uddannelse du har ret til - og hvordan du får tilskud. INDHOLD 4 RET TIL EFTERUDDANNELSE 6 INDUSTRIENS OVERENSKOMST OG INDUSTRIENS FUNKTIONÆROVERENSKOMST

Læs mere

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Dagsorden: 1) Ferie penge. 2) Jul. 3) Løn aftale. 4) Arbejdstid aftale. 5) Jan. 6) EVT. 1) Ferie Penge Noget tyder på at det er et

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

En tryg og sikker jobstart

En tryg og sikker jobstart Fik du instrueret ham i hvordan kranen virker? En tryg og sikker jobstart En tryg og sikker jobstart Nyansatte er mest udsat for ulykker i de første måneder af deres ansættelse. Det viser ulykkesstatistikken

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Kristian Andersen og Torben Knudsen, Micro Matic A/S Sted: Holkebjergvej 48, 5250 Odense SV

Læs mere

Skærpede krav til svejsere

Skærpede krav til svejsere Skærpede krav til svejsere skærpede krav til svejsere 2013 1 Skærpede krav til svejsere Senest 1. juli 2014 skal stål- og aluminiumkonstruktioner være CE-mærket, når de bliver leveret til brug i bygge-

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Kurser for tillidsvalgte

Kurser for tillidsvalgte Kurser for tillidsvalgte Nyvalgt tillidsrepræsentant En dygtig og aktiv tillidsvalgt er en gevinst for kollegerne, for HK og for arbejdsgiveren. Det er også en fantastisk mulighed for dig for personlig

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 De nye overenskomster Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 Introduktion Kollektive overenskomster, herunder hovedaftaler, overenskomster, tiltrædelsesoverenskomster, lokalaftaler, kutymer Overenskomstparter,

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Indledning Sidste års beretning indeholdt en bekymring for den voksende ulighed i samfundet. Desværre har vi stadig denne bekymring. Vi må konstatere, at uligheden fortsat

Læs mere

MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER

MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER CO-industri, Vester Søgade 12.2. sal Tlf. 33638000 Fax 33638099 www.co-industri.dk E-mail:co@co-industri.dk MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER hvilken indflydelse har de? BAT-kartellet Kampmannsgade

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

Velkommen til PROSA/VEST

Velkommen til PROSA/VEST Velkommen til PROSA/VEST FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE II00I00II Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk akasse-kbh@prosa.dk

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

CO-Magasinet BEVÆGELSE SIDE 11 INTET BEHOV FOR AT TALE OM LØNTILBAGEHOLDENHED SIDE 4-6 FRA TALSMAND TIL TILLIDSREPRÆSENTANT S

CO-Magasinet BEVÆGELSE SIDE 11 INTET BEHOV FOR AT TALE OM LØNTILBAGEHOLDENHED SIDE 4-6 FRA TALSMAND TIL TILLIDSREPRÆSENTANT S CO-Magasinet Nr/År 08/2011 INTET BEHOV FOR AT TALE OM LØNTILBAGEHOLDENHED SIDE 4-6 DANSKE NOTER SIDE 6 TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE GIVER BONUS SIDE 7 IN inspiration TIL OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE SIDE 8-9

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Indledning I februar 2006 afsluttede trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet sit arbejde. FTF deltog i udvalgsarbejdet

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program Program 1. Lovens krav 2. Statistikken - den minimalistiske variant - lav jeres egen statistik - gode råd og vejledning 3. Redegørelse - indhold - fordele og ulemper ved at vælge redegørelsen frem for

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST NYE AFTALER FOR 3 ÅR Nu kan du stemme ja eller nej til den ny overenskomst. Den gælder i tre år fra 1. marts 2014 til 1. marts 2017, og den dækker chauffører, lagerarbejdere,

Læs mere

Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond

Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond RENGØRING OG UDDANNELSE Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond n S E R V I C E B R A N C H E N S U D V I K L I N G S F O N D Udviklingsfondens formål er at fremme uddannelse og uddannelsesniveauet

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE Forestil dig en verden uden faglærte. Det er nu, vi skal sørge for fremtidens arbejdskraft. Alle prognoser viser, at der bliver mangel på

Læs mere

Fa g l æ rt l u f t h av n s o p e r at ø r - en vejledning. Meritvejen. - de erfarnes vej til svendebrev

Fa g l æ rt l u f t h av n s o p e r at ø r - en vejledning. Meritvejen. - de erfarnes vej til svendebrev Fa g l æ rt l u f t h av n s o p e r at ø r - en vejledning Meritvejen - de erfarnes vej til svendebrev Meritvejen Meritvejen er lavet for de meget erfarne. Vælger du meritvejen kan du blive faglært uden

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

SMED ELLER INDUSTRITEKNIKER PÅ PRØVE

SMED ELLER INDUSTRITEKNIKER PÅ PRØVE SMED ELLER INDUSTRITEKNIKER PÅ PRØVE Et trainee uddannelsesforløb for kommende lærlinge i industrivirksomheder Et godt tilbud til elever i afgangsklasserne i folkeskolen og øvrige, som vil prøve kræfter

Læs mere

Dansk Metals servicenøgle

Dansk Metals servicenøgle Dansk Metals servicenøgle - et overblik over service, rettigheder og vigtige regler Velkommen i Metal Som medlem af Dansk Metal er du med i et stærkt fagligt fællesskab, der arbejder på at sikre alle medlemmer

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Kompetenceudviklingsfondene på det maritime område

Kompetenceudviklingsfondene på det maritime område Kompetenceudviklingsfondene på det maritime område 1. udgave - Juni 2009 Forord Er du omfattet af en overenskomst med tilknytning til en af de kompetenceudviklingsfonde, der er etableret indenfor det maritime

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

CO-Magasinet ARBEJDSMILJØ OG BUNDLINJE GÅR HÅND I HÅND SIDE 4 KAMPAGNE FOR FLERE PRAKTIKPLADSER SIDE 5 UDDANNELSE LØNNER SIG SIDE 6-7

CO-Magasinet ARBEJDSMILJØ OG BUNDLINJE GÅR HÅND I HÅND SIDE 4 KAMPAGNE FOR FLERE PRAKTIKPLADSER SIDE 5 UDDANNELSE LØNNER SIG SIDE 6-7 CO-Magasinet Nr/År 08/2012 ARBEJDSMILJØ OG BUNDLINJE GÅR HÅND I HÅND SIDE 4 KAMPAGNE FOR FLERE PRAKTIKPLADSER SIDE 5 UDDANNELSE LØNNER SIG SIDE 6-7 DU OK? SIDE 8 DANSKE NOTER SIDE 9 LINAK BLIVER I DANMARK

Læs mere

Lønsom produktion i Danmark

Lønsom produktion i Danmark Royal Greenland Seafood A/S Royal Greenland A/S er en verdensomspændende koncern inden for fisk & skaldyr med godt 2.000 ansatte og en omsætning på ca. 5 mia. dkk. * Primære markeder europæiske lande +

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft Virksomhederne i Region Syddanmark har fortsat vanskeligt ved at finde de rette medarbejdere

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Referat fra 51.. møde i Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri den 25. februar kl. 12 14 i Byggeriets Uddannelser Dato: 5. marts 2013 Tilstede: Steen Boesen 3F Formand Louise Pihl DB Næstformand

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere