Forskningsansatte ingeniører

Transkript

1 januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der er sket ændringer i arbejdsbetingelserne for de universitetsansatte forskere og undervisere efter gennemførelsen af den nye universitetslov samt fusionen mellem universiteter og tidligere sektorforskningsinstitutioner. Undersøgelsen viser bl.a., at arbejdsforholdene ikke er blevet bedre efter de gennemførte organisationsændringer. Flertallet af forskerne mener heller ikke, at det er muligt at tiltrække kvalificerede forskere under de nuværende vilkår. Samtidig er der en fare for, at der vil blive aktuel mangel på forskere, fordi hver tredje seniorer overvejer at gå på efterløn, mens mange yngre forskere overvejer at søge helt væk fra universiteterne. At de unge forskere søger væk, kan opfattes som en styrke, at de kan/vil orientere sig udad. Men samtidig opfatter de kommende forskere, de Ph.d studerende, ikke universitetet som en oplagt karrieremulighed. 60 % forventer at søge helt væk fra universitetet indenfor de næste par år. Forskerne peger selv på, at højere løn, bedre karrieremuligheder og en personalepolitik i lighed med privatansatte, som effektive tiltag, der kan tiltrække og fastholde forskere. Og det skal holdes op imod, at 2 ud af 3 forskere opfatter universitetet som en stresset arbejdsplads, hvor blandt andet megen tid bruges på administration. Side 1

2 IDA anbefaler Forskningsmæssige anbefalinger: Ifølge Globaliseringsaftalen fra april 2006 skal Danmark have både universiteter i verdensklasse og en bedre kvalitet i den offentlige forskning. IDA s undersøgelse viser, at 60 % af de Ph.d-studerende og 39 % af forskerne under 40 forventer at søge væk fra universitetet. Det kan man på den ene side se som et sundhedstegn, da det betyder, at de offentligt uddannede forskere i høj grad har det private erhvervslivs interesse og at der derigennem skabes den nødvendige vidensudveksling mellem universiteterne og det private arbejdsmarked. På den anden side kan det også ses som en reaktion på de ansættelsesforhold, universiteterne byder på. For de fleste unge forskere er det nemlig svært, at opnå at blive fastansat som lektor eller adjunkt. Man har med andre ord udsigt til korte/midlertidige ansættelser, der afhænger af, hvorvidt der er midler fra forskningsprojekter. Når det sammenlignes med en fastansættelse i en privat virksomhed til en typisk højere løn, kan valget for nemt blive et fravalg af universitetet for de unge forskere. Som en yderligere udfordring opfatter 2 ud af 3 forskere universitetet som en stresset arbejdsplads, og de peger på fordelingen af arbejdstiden mellem administration, forskning og undervisning, som en mulig forklaring herpå. Undersøgelsen viser, at 40 % af forskerne bruger mellem 25 % og op til over 50 % af deres tid på administration. Dette er ifølge Ingeniørforeningens mening ikke den mest hensigtsmæssige udnyttelse af forskernes tid og ressourcer. Skal vi derfor kunne realisere Globaliseringsaftalens intentioner, så bør der ses nærmere på ansættelsesvilkårene på universiteterne alternativet vil medføre forringede uddannelser og forskning på universiteterne hvilket er i modstrid med globaliseringsaftalen. Side 2

3 januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Godt ingeniører, medlem af IDA, arbejder i dag på et af landets universiteter. Her er de væsentlige bidragsydere til den teknologiske udvikling og uddannelse af de kommende ingeniørgenerationer. Størsteparten er, som forskningsansatte, direkte involverede i den teknologiske og naturvidenskabelige forskning og uddannelse. 79 % af de universitetsansatte ingeniører er ansat enten som forskere (58 %) eller Ph.d studerende (21 %). De øvrige arbejder i administrative stillinger. MANGEL PÅ FORSKERE OG UNDERVISERE En ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen viser, at der aktuelt er stor mangel på ingeniører beskæftiget med offentlig forskning og uddannelse. Blandt de forskningsansatte ingeniører har næsten hver anden (43 %) kendskab til, at der på universiteterne er konkrete ubesatte stillinger, hvor der p.t. ikke kan rekrutteres ingeniører eller andre med naturvidenskabelige kvalifikationer. Ubesatte stillinger Er der ubesatte jobs på dit tjenestested, hvor ingeniør/naturvidenskabelige kvalifikationer er et ønske? Nej Ja ét job Ja, 2 til 3 jobs Ja, 4 til 10 jobs Ja, mere end 10 jobs I alt 57% 7% 24% 7% 5% 100% Øget mangel på forskere og undervisere Ingeniørforeningens undersøgelse viser, at 25 % af forskerne forventer, at søge helt væk fra universiteterne indenfor de næste år. Dertil kommet, at næsten hver tredje (29 %) er uafklaret på, om de vil blive eller søge væk. Manglen på forskningsansatte ingeniører formodes derfor at blive yderligere forstærket i de kommende år. Hvordan ser du din egen fremtid på universitetet Ja Nej Ved ikke I alt Forventer at gå på pension inden for de næste 11% 86% 4% 100% par år Håber at kunne avancere indenfor Universitet 35% 50% 16% 100% inden for de næste par år Overvejer at skifte til anden enhed på 13% 79% 8% 100% Universitetet Forventer indenfor de næste par år at søge helt 25% 46% 29% 100% væk fra Universitetet Forventer at blive i mit nuværende job de næste par år 54% 23% 22% 100% Side 3

4 En aldersopdelt statistik viser, at det især er de yngre forskere, som forventer at søge helt væk fra universitetet indenfor de næste år. Blandt forskere under 40 år er der således 39 %, som forventer at forlade deres nuværende forskerstilling. Derimod er det blot tilfældet for 9 % af forskerne på 50 år eller derover. Mobiliteten blandt forskere kan også tages som udtryk for, at man som forsker kan se en fordel i at opnå yderligere specialisering i den private sektor, udover muligheden for de bedre lønforhold, der typisk findes i den private sektor. Det kan derfor tolkes som et sundhedstegn, at offentligt uddannede forskere orienterer sig ud af universitetsverdenen. Forventer at søge væk Under til 49 år 50 år + I alt år Forventer indenfor de næste par år at søge Ja 39% 26% 9% 25% helt væk fra Universitetet Nej 28% 40% 69% 46% Ved ikke 34% 33% 22% 29% I alt 100% 100% 100% 100% En generel opgørelse over aldersfordelingen for de forskningsansatte ingeniører viser, at 15 % allerede har nået efterlønsalderen og er 60 år eller ældre. 20 % af forskerne er mellem 50 og 59 år. Alder Under 30 til til til år eller I alt 30 år år år år derover Forsker 5% 28% 32% 20% 15% 100% En nylig gennemført undersøgelse om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet viser, at hver tredje (30 %) af de universitetsansatte ingeniører på 55 år eller derover overvejer at gå på efterløn. Overvejer efterløn overvejer efterløn overvejer ikke efterløn I alt år 31% 69% 100 % 60 år el. ældre 29% 71% 100 % I alt (55 år + ) 30% 70% 100 % Kilde: Undersøgelse af tilbagetrækning, januar 2008, Ingeniørforeningen. Særkørsel på universitetsansatte, n=156. Opsamlende kan det konstateres, at især de yngre forskere søger væk og ca. hver tredje af de ældre overvejer at gå på efterløn. Side 4

5 Ph.d. studerende ser ikke universitetet som en karrierevej Der er ikke meget der tyder på, at bestanden af forskere øges markant, når de nuværende Ph.d studerende er færdiguddannede. Blandt de Ph.d studerende er der et markant flertal (60 %), som indenfor de næste par år forventer at søge helt væk fra universitetet. Kun et mindretal (25 %) forventer at avancere yderligere i de kommende år. Hvordan ser du din egen fremtid på universitetet (Ph.d studerende) Ja Nej Ved ikke I alt Håber at kunne avancere indenfor Universitet 25% 59% 16% 100% inden for de næste par år Forventer indenfor de næste par år at søge helt 60% 28% 12% 100% væk fra Universitetet Forventer at blive i mit nuværende job de næste par år 45% 50% 5% 100% Kilde: Spørgeundersøgelse blandt universitetsansatte ingeniører. Ph.d studerende, n=131 I forbindelse med Ph.d ernes fremtidige ansættelsesforhold skal man dog være opmærksom på, at der uddannes flere Ph.d ere, end universiteterne generelt kan ansætte, idet man også uddanner til den private sektor. Ubesatte stillinger fører til ringere kvalitet Et større antal ubesatte stillinger vil, før eller siden, kunne mærkes i de faglige forskningsmiljøer. To ud af tre forskere peger selv på, at ringe kvalitet af det udførte arbejde, bliver en af konsekvenserne. Konsekvens af ubesatte stillinger Tingene bliver udført med ringere kvalitet Der bliver ansat andre faggrupper Det bliver dyrere for samfundet Hvilke konsekvenser ser du af manglen på ingeniører/naturvidenskabelige på dit tjenestested? 65% 18% 17% 100% Kilde: Spørgeundersøgelse blandt universitetsansatte ingeniører. Forskere, som har kendskab til ubesatte stillinger, n=145 I alt VANSKELIGT AT REKRUTTERE OG FASTHOLDE Ifølge forskerne selv er der store vanskeligheder med at tiltrække kvalificerede forskere. Hver anden forsker (50 %), mener heller ikke, at det er muligt at tiltrække kvalificerede forskerkollegaer under de nuværende forhold. Side 5

6 Tiltrække forskere Er det muligt at tiltrække kvalificerede forskere med de nuværende vilkår? Ja Nej Ved ikke I alt 27% 50% 23% 100% Dette billede forstærkes af, at kun hver anden forsker (51 %) vil anbefale andre at arbejde på universitetet. Anbefale universitetet Kan du anbefale Universitetet som arbejdsplads til andre ingeniører/naturvidenskabelige kandidater? Ja Neutral Nej Ved ikke I alt 51% 28% 19% 2% 100% Forskerne peger selv på højere løn, bedre karrieremuligheder og mere klare organisatoriske rammer som effektive tiltag, der kan tiltrække og fastholde forskere og undervisere på universiteterne. Hvordan tiltrækkes forskere Virker Neutral Virker ikke I alt Bedre karriere muligheder 80% 18% 2% 100% Bedre efteruddannelsesmuligheder 43% 43% 14% 100% Klarere organisation, fordeling af opgaver og 64% 30% 6% 100% kompetencer I praksis mere familievenlige arbejdsvilkår 48% 42% 10% 100% Markedsføring - information om Universitetet som 29% 39% 31% 100% en god arbejdsplds for højtuddannede Bedre seniorordninger 26% 54% 20% 100% Højere løn 90% 9% 1% 100% Personalepolitik i lighed med privatansatte 79% 16% 5% 100% Note: "Virker" dækker over svarmulighederne "virker i høj grad" og "virker". "virker ikke" dækker over svarmulighederne "virker slet ikke" og "virker ikke." FUSIONER OG ORGANISATIONSÆNDRINGER HAR IKKE GJORT HVERDAGEN NEMMERE I en situation med aktuel, og forventelig, stigende mangel på forskningsansatte ingeniører, gælder det efter Ingeniørforeningens opfattelse om, at sikre de nuværende forskere så tilstrækkeligt gode forhold, at de fortsat er motiverede til at beskæftige sig med forskning og uddannelse. Det kan konstateres, at forholdene på universiteterne, efter forskernes egne opfattelser, ikke er blevet bedre som følge af de fusioner og organisationsændringer, som har præget universiteterne de seneste år. 63 % af forskerne har været berørt af organisationsændringer og/eller fusioner indenfor det seneste år. Ændringerne er for de flestes vedkommende gået Side 6

7 efter planen, men mere end hver anden, mener imidlertid ikke, at det har været en fornuftig proces. Forløb af ændringer Ja helt Ja Nej Nej slet I alt sikkert ikke Det har overvejene gået efter planen 6% 62% 26% 6% 100% Det har overordnet været en fornuftig proces 5% 40% 38% 17% 100% Kilde: Spørgeundersøgelse blandt universitetsansatte ingeniører. Forskere, som har været berørt af ændringer, n=229 To ud af tre har ikke fået bedre forhold To ud af tre forskere (68 %) oplever ikke at arbejdspladsen er blevet bedre gennem det seneste år, som følge af fusioner og organisationsændringer på universiteterne. En tilsvarende stor andel (65 %) har ikke fået større arbejdsglæde end tidligere. Arbejdsforhold Ja Nej Ved ikke/ikke relevant I alt Jeg oplever, at arbejdspladsen er blevet 17% 68% 15% 100% bedre Jeg oplever større arbejdsglæde end tidligere 18% 65% 17% 100% Kilde: Spørgeundersøgelse blandt universitetsansatte ingeniører. Forskere, n=366 To ud af tre er stressede Ydermere viser undersøgelsen, at to ud af tre forskere i dag ser universitetet som en stressende arbejdsplads. Stress Ja Neutral Nej Ved ikke I alt Ser du Universitetet som en stresset arbejdsplads? 66% 25% 9% 1% 100% Der er i undersøgelsen ikke specifikt spurgt nærmere ind til, hvilke faktorer der kan være årsag til, at forskerne ser universitetet som en stressende arbejdsplads. En mulig forklaring på oplevelsen af stress kan være den måde arbejdstiden fordeles på. Kun hver fjerde (26 %) forsker bruger således mere end 50 % af arbejdstiden på forskning. For 40 % går mindst 25 % af arbejdstiden med administration. Brug af arbejdstid Under 25 % af tiden 25-50% af tiden Over 50 % af tiden Administration 60% 27% 13% Forskning 35% 39% 26% Undervisning/formidling 44% 34% 22% Side 7

8 Mere generelt peger forskerne på, at de er utilfredse med lønnen, ledelsen og karrieremulighederne. Derimod er der gennemgående tilfredshed med de mere nære arbejdsforhold i form af faglige udfordringer, arbejdstid og arbejdsmiljø. Tilfredshed Tilfreds Neutral Utilfreds I alt De faglige udfordringer 89% 7% 4% 100% Ledelsen 34% 26% 40% 100% Karrieremulighederne 35% 39% 25% 100% Arbejdstiden 53% 24% 22% 100% Arbejdsmiljøet 55% 24% 20% 100% Lønnen 17% 32% 51% 100% Overordnet tilfredshed med jobbet 68% 19% 13% 100% Note: Tilfreds dækker over svarmulighederne "meget tilfreds" og "tilfreds". Utilfreds dækker over svarmulighederne "meget utilfreds" og "utilfreds". Generel tilfredshed men utilfredshed med løn og ledelse Hver anden (51 %) er utilfreds med lønnen og 40 % er utilfredse med ledelsen. Derimod er der markant tilfredshed med de faglige udfordringer (89 % er tilfredse). Generelt er 68 % af forskerne overordnet set tilfredse med deres job. 13 % er utilfredse, mens de resterende 19 % er neutrale i deres vurdering af dette spørgsmål. Ifølge IDAs lønstatistik er gennemsnitslønnen for forskningsansatte ingeniører (lektorer) i størrelsesorden kr. om måneden. En privatansat ingeniører tjener kr. mere hver måned. Månedsløn for ingeniører Kandidatårgang Lektorer Privat ansatte Før Kilde: IDA Lønstatistik Bruttoløn for universitetsansatte lektorer og privatansatte. Side 8

9 Metode Undersøgelsen er gennemført blandt de godt universitetsansatte ingeniører og øvrige med naturvidenskabelig baggrund, som er medlem af IDA universitetsansatte, med kendt er spurgt. 627 (42 %) har besvaret spørgeskemaet. Data er indsamlet i oktober Der er til undersøgelsen udarbejdet en supplerende tabelrapport med fordelinger og krydstabeller. Tabelrapporten kan rekvireres via ida.dk eller ved direkte kontakt til konsulent Lotte Søndergaard Møller eller journalist Tine Bøge Pedersen. Side 9