Dimensionsforankring Bilag 1 - OGB s etiske program De fem C er De fire absoluter Bilag De Tolv Traditioner...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Problemfelt... 3 Problemformulering... 5 Metode og kildekritisk afsnit... 5 Toulmin s argumentationsmodel... 5 Eksempel på brug af analysen... 7 Appelformer... 8 Begrundelse for valget af modellen... 9 Historisk analyse af USA i 1920 erne og 30 erne den amerikanske drøm der brast Økonomisk opsving og den amerikanske drøm Forbudstiden i 1920 erne Børskrakket Den religiøse baggrund i USA en analyse Immigration fra England til USA Vækkelsesbevægelser Offentlig protestantisme Civilreligionen Sekularisering En analyse af Oxford-gruppe bevægelse Sjælekirurgi en vej til en moralsk verden En analyse af A.A Bill & Bob Fra idé til verdensomspændende bevægelse OGB og A.A. skilles fra konkret til abstrakt A.A. s betydningsunivers sammenligning, diskussion og vurdering Fra synd- til sygdomsbegreb Det syge samfund Tro vs. handling A.A. som eksempel på civilreligionen A.A. og sekularisering Hvem inkluderer og ekskluderer A.A Fra religiøsitet til spiritualitet? Program og appelformer et univers af skræmmebilleder Bekendelse i A.A Hitting bottom Konklusion Abstract Resumé Litteraturliste Progressionsramme/gruppedynamik

2 Dimensionsforankring Bilag 1 - OGB s etiske program De fem C er De fire absoluter Bilag De Tolv Traditioner

3 Indledning Anonyme Alkoholikere (A.A.) vandt sit indtog i USA under The Great Depression i 1930 erne. A.A. var en selvhjælpsbevægelse, som forsøgte at behandle alkoholikere. De anvendte et program, som var stærkt inspireret af budskaberne hos vækkelsesbevægelsen - Oxford-gruppe bevægelse. Efterfølgende har A.A. udbredt sig til det meste af verden, og flere lignende koncepter er kommet til. A.A. s program virker tilsyneladende, men det interessante er, hvad der virker og hvordan? Problemfelt 1930 ernes USA var en tid præget af økonomisk krise især pga. børskrakket i Denne periode i landets historie er siden hen blevet kaldt The Great Depression. På samme tid opstod der flere forskellige religiøse strømninger og bevægelser. Det var i den kontekst, at A.A. blev dannet. Selvhjælpsbevægelsen A.A. er et behandlingstilbud (af alkoholisme), men adskiller sig fra andre behandlinger med sit religiøse/åndelige element. A.A. s behandlingstilbud er i dag verdensomspændende, men blev stiftet i USA i 1935 af alkoholikerne William Griffith Wilson og Robert Holbrook Smith. De bliver i A.A. sammenhæng omtalt som Bill og Dr. Bob. De blev præsenteret for hinanden af medlemmer fra en vækkelsesbevægelse. Skeptikere sætter spørgsmålstegn ved de tilsyneladende religiøse elementer i A.A.. Dette til trods for at A.A. hævder, at de ikke er religiøse, og at religiøsitet ikke er en nødvendighed for at opnå ædruelighed i A.A.. De påstår, at der er plads til alle trosretninger i deres program, og at alle kan inkluderes i behandlingen. Dette billede passer umiddelbart fint ind i A.A. s videre udbredelse verden over. Vi har sat os for at undersøge hvilke signaler, der er i det materiale, den nyankomne alkoholiker bliver mødt med. 3

4 De Tolv Trin 1 : 1. Vi indrømmede at vi var magtesløse overfor alkohol, og at vi ikke kunne klare vort eget liv. 2. Vi kom til den erkendelse, at en magt større end os selv kunne give os vor sunde fornuft tilbage. 3. Vi besluttede at lægge vor vilje og vort liv over til Gud, sådan som vi opfattede ham. 4. Vi foretog en grundig og uforfærdet moralsk selvransagelse. 5. Vi indrømmede overfor Gud, for os selv og for et andet menneske, nøjagtig hvordan det forholdt sig med vore fejl. 6. Vi var helt indstillet på at lade Gud fjerne alle disse karakterbrist. 7. Vi bad ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 8. Vi lavede en liste over alle de mennesker vi havde gjort fortræd, og vi var villige til at gøre det godt igen. 9. Vi gik direkte til disse mennesker, såfremt vi ikke ville såre dem eller andre. 10. Vi fortsatte med vor selvransagelse, og når vi havde fejlet, indrømmede vi det straks. 11. Vi søgte gennem bøn og meditation at forbedre vor bevidste kontakt med Gud, sådan som opfattede ham, idet vi bad om at få at vide, hvad der var hans mening med os, og om at få styrke til at udføre den. 12. Når vi som følge af disse trin havde haft en åndelig opvågnen, forsøgte vi at bringe dette budskab videre til alkoholikere, og at praktisere disse principper i alt hvad vi foretog os. 1 T.T. & T.T, 1952: 3-8 4

5 Som det kan ses, ud fra det vi har markeret med kursiv, nævnes Gud (blot i trinene) seks gange. Vi undrer os over, at A.A. kan indeholde så mange religiøse elementer og stadigvæk hævde, at de ikke er en religiøs bevægelse. Vi synes, det er interessant, at A.A. startede i USA netop i 1930 erne. Hvorfor grundlægges A.A. netop her, og hvad muliggør den videre udbredelse i USA? Vi vil godt fokusere på, hvilken betydningen USA s religiøse historie har for dette? Problemformulering Hvorfor opstår A.A. i 1930 ernes USA? Hvilken rolle spiller historien, samfundet og religionen for A.A., især med henblik på civilreligionen og sekularisering i USA? Hvilke mekanismer indeholder A.A. s betydningsunivers, og hvordan fungerer det? Metode og kildekritisk afsnit Vi vil analysere A.A. s centrale budskaber og sammenholde dem med OGB s budskaber ud fra en retorisk analyse af de Tolv Trin og Tolv Traditioner og af OGB s etiske program. Vi vil desuden se på nogle centrale elementer i Den Store Bog, som sammen med trinene udgør A.A. s program. Dette bliver diskuteret i afsnittene: Fra synds sygdomsbegrebet, Det syge samfund, Tro vs. handling, A.A. som eksempel på civilreligion, A.A. og sekularisering, Fra religiøsitet til spiritualitet?, Bekendelse i A.A. og Hitting Bottom. Herudfra vil vi forsøge at danne os en forståelse af A.A. s betydningsunivers, og hvem det inkluderer og ekskluderer? Toulmin s argumentationsmodel 2 2 Jørgensen, 2004: 13, 24 5

6 Toulmin s argumentationsmodel er en analysemodel, der beskriver argumentets opbygning. Den engelske filosof og logiker Stephen Toulmin videreudviklede i 1958 denne model fra to klassiske retoriske begreber; enthymet og syllogismen 3. Grundmodellen består af tre elementer. 1. Påstand (P) 2. Belæg (B) 3. Hjemmel (H) Påstanden er det synspunkt afsender ønsker, at modtageren skal tilslutte sig. Belægget er det grundlag som afsender fremsætter som støtte for påstanden. Belægget skal være mere begrundende og acceptabelt for modtageren end selve påstanden. Hjemlen danner en forbindelse mellem de to. Det er et generelt synspunkt, som kan være noget de fleste er enige i. Fx P: enhver A.A. er må nå sin personlige bund. B: Fordi få mennesker vil overgive sig til A.A.-programmet, før nøden virkelig tvinger dem til det. H: man bliver nødt til at føle, at ens liv skal ændres før man kan være villig til at påbegynde en forandring. 4 Grundmodellen, kan udvides med yderligere tre elementer: 4. Styrkemarkør 5. Gendrivelse 6. Rygdækning Styrkemarkøren knytter sig til påstanden, det kan både være bestyrkende og svækkende, alt afhængig af styrken af hjemlen. Gendrivelse knytter sig til styrkemarkøren, fordi afsenderen her fx kan specificere forbehold til forbindelsen ml. påstanden og hjemlen Rygdækning knytter sig direkte til hjemlen og bruges når, der kan være tvivl om, hvorvidt hjemlen kan accepteres. 3 Jørgensen, 2004: 12 4 T.T & T.T.,1984:

7 Figur 1: Illustration af Toulmin s argumentationsmodel. Eksempel på brug af analysen Vi har brugt modellen ved konkret at analysere hvert enkelt trin ud fra bogen Tolv Trin og Tolv Traditioner, hvor trinene uddybes. Trin et We admitted we were powerless over alcohol, that our lives had become unmanageable, fylder i bogen fire sider i form af en uddybelse af trinets hovedpunkter. På baggrund af disse sider, vil vi analysere trin et. 5 Eksemplet bliver analyseret ud fra den udvidede Toulmins model. Herefter har vi samlet analysen af trinene(traditionerne) med en analyse af Den Store Bog og dannet os en overordnet forståelse af A.A.. Påstand: som alkoholiker har man ingen kontrol over alkohol. Ydmyghed og villighed er vejen til ædruelighed. Belæg: alkoholisme er en fysisk allergi kombineret med en psykisk besættelse og man bliver ydmyg og villig ved at nå bunden. Hjemmel: man skal nå bunden for at være villig og ydmyg nok til at ville starte på en forandringsproces som A.A.. 5 T.T. & T.T., 1985:

8 Styrkemarkør: bogen er skrevet af Bill, som har erfaret det på egen krop. (Han skriver også om andres erfaringer i perioden fra ). Kommer til udtryk i skræmmebillederne. Gendrivelse: årsagen til, at nogle alkoholikere ikke gennemfører A.A.- programmet er, at de ikke har nået bunden og derfor hverken er ydmyge eller villige til at ændre sig. Rygdækning: Sygdomsbegrebet og Hitting Bottom bruges som en styrkelse af accepten af hjemlen. Appelformer Ethos udtrykker afsenderens troværdighed i sin tekst. Knytter sig til blide følelser, især tillid. Afhænger af modtagerens opfattelse af personen. Ærlighed, erfaring, velvilje over for modtageren, engagement og vedholdenhed. Pathos appellerer til modtageres håb, værdier, behov, frygt og ønsker. Ved at appellere til modtagerens følelser opnår man større velvilje og troværdighed. Logos appellerer til fornuft og rationel stillingtagen hos modtageren. I Tolv Trin og Tolv Traditioner appellerer Bill især via ethos og pathos. Dette ses fx i trin et, hvor det at drukne sammenlignes med det at være alkoholiker og hvor A.A. sammenlignes med en redningsplanke. 6 De skriver i en persuasiv genreform, hvor tiltaleformen er direkte, idet Bill beretter om egne erfaringer, som virker overbevisende og påvirker modtageren til at handle. Til sammen styrker det troværdigheden. Sproget er illustrativt og dramatisk. Et eksempel på det illustreres i dette citat. Den ubarmhjertige diktator holdt et tveægget sværd over vore hoveder, som først ramte os med en desperat trang til at blive ved med at drikke og dernæst med en fysisk allergi, som kun havde én 6 T.T & T.T, 1985: 21 8

9 udgang vor totale ruin.. Der findes uhyre få eksempler på mennesker, der er faldet i denne grøft, og som er kommet op igen ved egen hjælp og statistikken viser, at en alkoholiker næsten aldrig bliver helbredt af sig selv. 7 Eksemplet er ladet med konsekvenser. Hvis alkoholikeren ikke søger A.A. er denne dømt til et liv som alkoholiker, og dermed også til sin personlige undergang. Det første trin er optakten til hele A.A. s filosofi. Alkoholikeren skal inden være blevet overbevist om, at han/hun er alkoholiker. Trinet udvider denne tanke og har til formål, at alkoholikeren skal indse, at han/hun ikke kan komme videre og blive stærk, før de har nået deres bund og indset, at deres livskvalitet er nedsat pga. alkoholismen. For at indse dette bruges skræmmebilledet eksempelvis, at hvis man fortsætter vil man være dømt til døden. 8 Alkoholikeren skal erkende sin egen magtesløshed, hvilket er det første skridt mod frigørelsen fra den psykiske afhængighed. At indse dette kræver ydmyghed og er et middel for at opnå målet - ædruelighed. Begrundelse for valget af modellen Toulmin s argumentationsmodel er universel og skildrer strukturen i argumentet, dens bestanddele og forholdet imellem dem. Vi har valgt at bruge denne model til at afdække A.A. s program i hhv. Tolv Trin og Tolv Traditioner og i Den Store Bog. Dette valg er foretaget, idet vi mener, at modellen kan hjælpe os med at gennemskue A.A s argumentation. Vi vil benytte modellen til at tydeliggøre, hvad A.A. egentlig påstår, og hvordan de argumenterer for disse påstande. Analysen skal øge forståelsen af A.A. s 7 T.T & T.T, 1985: 21 8 T.T & T.T., 1985: 77 9

10 betydningsunivers og danne et grundlag for sammenholdningen med OGB, hvor vi har analyseret de fem C er og de fire absolutter efter samme model. I de historiske og religiøse afsnit har vi læst bøger skrevet af diverse teoretikere eksempelvis Peter Berger. Vi har udvalgt relevante udsagn med henblik på at afdække den kontekst A.A. opstår i. Twentieth Century America, er en beskrivelse af USA i det 20. århundrede. Det er tydeligt, at udgangspunktet for denne historiebeskrivelse, er den hvide middelklasse borger. I hele vores historiske analyse har vi taget udgangspunkt i den hvide middelklasseborger. Det er et bevidst valg, da målgruppen for OGB og især A.A. som primært var disse 9. Derfor har vi i vores analyse udvalgt historiske begivenheder, der har konsekvenser for denne klasse og udeladt andre aspekter fx de sortes rettigheder og politiske strømninger, som vi ikke mener, har haft relevans for vores projekt. Kristendom og protestantisk fundamentalisme, Exploring American Religion, America - Religions and Religion, berører mange forskellige kristne og religiøse aspekter og retninger. Vi har valgt at gå i dybden med de retninger og tendenser indenfor kristendommen, som vi mener, har relevans for OGB og A.A., samt de begivenheder i USA s historie, der har været med til at skabe fundamentet for den amerikanske protestantisme. Herudover har vi brugt to bøger skrevet af Peter Berger, henholdsvis Facing Up to Modernity og Social Reality of Religion, som vi har brugt i vores afsnit om sekularisering, da han har en teori, som vi finder logisk at bruge i A.A. sammenhæng. Vi finder Peter Berger interessant, da han i løbet af sit forfatterskab gradvist reviderer sine første antagelser om sekularisering - specielt i forhold til USA. Disse revisioner skildres i bogen Peter Berger and the 9 Fact file, 1956:

11 Study of Religion. Han ændrer holdning pga. den store fremgang hos de konservative og evangeliske kirker i USA, frafaldet af liberale kirker og den vedholdende interesse indenfor religionen. Størstedelen af vores kilder om A.A., er skrevet af A.A. selv. Den Store Bog, Tolv Trin og Tolv Traditioner, AA-gruppen - hvor det alt sammen begynder, A.A. Fact File samt Alcoholics Anonymous Comes of Age er skrevet af grundlæggerne af A.A., hvilket gør dem til primære kilder. Bøgerne forholder sig ikke objektivt, men favoriserer derimod A.A. mht. deres succesberetninger. I andre sammenhænge ville denne subjektive vinkel få kilden til at virke mere upålidelig, men eftersom vi ønsker at belyse A.A. ud fra deres egne præmisser, er disse kilder fordelagtige for vores projekt. Vi er opmærksomme på, at mange udenforstående der skriver om A.A. forholder sig kritisk til bevægelsen, men dette har - som nævnt - ikke været relevant ud fra den vinkel, vi har valgt. 10. A.A. fører ikke som sådan data. De har kun en oversigt over, hvor mange medlemmer de ca. har. De konkluderer fx selv, hvor mange helbredte alkoholikere, der er. Man kan med andre ord ikke regne med, at disse tal er objektive. Der kan altså forekomme såkaldte mørketal. Andre uoverensstemmelser opstår ved oversættelsen af A.A. s materiale til dansk. Eksempelvis i bogen Tolv Trin og Tolv Traditioner. I sjette trin bruger den engelske udgave betegnelsen defects of character, som oversættes med karakterbrister, men korrekt oversættes til karakterdefekter. I uddybelsen af trinet forklarer de karakterbristerne som en defekt. I syvende trin oversættes shortcomings til fejl. Den manglende klarhed og inkonsekvente brug af betegnelserne kan skabe forvirring Et eksempel herpå er artiklen Cult or Cure af George E. Valliant fundet på PsycNET samt andre artikler herfra 11 Den Store Bog, 1994: 76 11

12 A.A. har bibeholdt de oprindelige historier i de nye udgaver og fx tilføjet fodnoter, som har gjort det nemt for os at finde materiale fra A.A. s begyndelse, som er den periode, vi har valgt at ligge vægt på. I og med A.A. er en størrelse, mange har en holdning til, kan det være svært at finde objektivt materiale. Manglen på objektivt materiale om A.A. medfører, at det kan være svært ikke at lade sig forføre af deres program. Da vi ikke kan vurdere, om forfatterne af bøgerne kan have haft motiv for at undlade, bortforklare eller komme med falske påstande mm., er det vigtigt at have ægtheden af kilderne for øje. På trods af at vi ønsker at undersøge dem ud fra deres egne præmisser, er det vigtigt, at vi stadig er i stand til at forholde os kritisk. A.A. s måde at appellere på og sprog gør, at man som læser let, bliver grebet af deres holdninger. Derfor har det været vigtigt, at vi hele tiden har været opmærksom på at være objektive og ikke lade os påvirke. Det forholder sig til dels på samme måde i OGB. Forskellen er, at OGB som bevægelse, fornyer sig løbende, samtidig med, at grundideerne fastholdes. De kilder vi har om OGB, er alle sekundære. De forholder sig alle til bevægelsen med forskellige synsvinkler, idet de hver har haft forskellige motiver for at skrive om OGB. Netop de forskellige indfaldsvinkler er årsagen til vores brug af kilder om dem. En af bøgerne ønsker en sammenligning af A.A. og OGB, The Oxford Group & Alcoholics Anonymous, en hyldest til Frank Buchman og hans bevægelse, What is the Oxford Group, og en som laver et forskningsprojekt, The Oxford Group Its History and Significance. Dette materiale varierer lidt, men hovedtrækkene i historien er de samme. Det som ikke stemmer overens er bl.a. årstallene og indholdet af de fem C er. Nogle påstår, at det første punkt, altså tillid, ikke hører med. Desuden er der nogle steder, hvor grundtankerne, som vi har kaldt de seks trin, kun består af fire. I beskrivelserne af de fire absolutter 12

13 forekommer der forskellige bibelcitater, og andre citater vi ikke har kunnet lokalisere. Dette har skabt forvirring mht., hvilken betydning de har for absolutterne. Det er altså vigtigt at være opmærksom på sine kilder, så man hele tiden har afsenderens udgangspunkt for øje. Man skal ligeledes finde de metoder, der kan anvendes til at udlede det relevante i forhold til, hvad det er, man vil med projektet. Historisk analyse af USA i 1920 erne og 30 erne 12 - den amerikanske drøm der brast Økonomisk opsving og den amerikanske drøm 1920 erne i USA var et meget markant årti præget af materialisme, økonomisk opsving og teknologiske fremskridt. Livet for mange, hermed tager vi udgangspunkt i den hvide middelklasseborger, var uden bekymring og tilværelsen så lys ud, især set i forhold til den forudgående krig. 13 Amerikanerne gik ind i Første Verdenskrig på de allieredes side i Under krigen måtte befolkningen leve sparsomt, da midlerne var få, fordi der blev sendt proviant til de allierede styrker. Ifølge Foster Rhea Dulles accepterede befolkningen dette, da de gennem engelsk propaganda havde fået malet et skræmmebillede af tyskerne, som de derfor gerne ville besejre. 14 Efter Første Verdenskrigs afslutning i 1919 kom der igen gang i økonomien. Dette skyldtes især bilindustrien, som stod for ansættelsen af fire millioner 12 Følgende afsnit er skrevet på baggrund af fire bøger skrevet af Erling Bjøl, Alex Wolf, Foster Rhea Dulles og Suzanne Lieurance 13 Dulles, 1972: Dulles, 1972:

14 arbejdere i USA. 15 Produktionen af biler krævede store mængder af stål, gode veje at køre på og benzin, hvilket betød vækst i de industrier, der producerede disse materialer. Produktionen af elektricitet steg også, da efterspørgslen voksede i industrien såvel som i de private hjem. På grund af det økonomiske opsving fik folk flere penge mellem hænderne og det blev almindeligt at have køleskabe og andre elektriske apparater i hjemmet. Et af de mest populære apparater i hjemmet blev radioen, som folk bl.a. brugte til at lytte til aktiemarkedets udvikling. Det blev populært at købe og sælge aktier på børsmarkedet. Ifølge Alex Wolf var det før kun forbeholdt forretningsmænd og de mere velhavende at handle med aktier, men i denne periode blev det også populært for den almindelige middelklasseborger selv kvinderne tog del i denne handel. 16 Man anså handlen med aktier som en nem og hurtig måde at tjene penge på. Den amerikanske drøm om rigdom og velstand levede i bedste velgående erne blev anset som mulighedernes årti. På grund af den økonomiske fremgang fik middelklassen, ifølge Dulles, flere penge mellem hænderne, og disse brugte man i høj grad på fornøjelser. Cirka en tiendedel af den nationale indkomst (seks-ti milliarder) blev brugt på fornøjelser såsom ferier, biler, teater, sport osv erne var revolutionerende på mange måder. Især unge gjorde oprør mod traditionerne bl.a. ved at slå sig løs i forhold til sex, dans og alkohol. Kvinderne fik ny status, idet de fik stemmeret og begyndte at komme ud på arbejdsmarkedet. De blev mere selvstændige og begyndte at ryge, drikke og more sig på lige fod med mændene. Dulles påpeger at kvindernes 15 Dulles, 1972: Wolf, 2002: Dulles, 1972:

15 selvstændighed bl.a. resulterede i flere skilsmisser, da de ikke længere ville lade sig undertrykke af mændene. 18 Forbudstiden i 1920 erne I 1920 udstedte Kongressen et spiritusforbud, som tørlagde hele USA indtil femte december Ifølge Suzanne Lieurance blev forbuddet udstedt på baggrund af en generel opfattelse af, at alkohol var skyld i tidens problemer såsom kriminalitet, fattigdom og vold. Det var ofte nye, fattige og uuddannede immigranter, dvs. den laveste sociale klasse på dette tidspunkt, der drak. Middelklasen så ned på denne gruppe, og undgik alkohol for ikke at synke ned på deres niveau, og gå i moralsk fordærv. De var derfor tilhængere af et forbud. 19 Allerede i august 1917 havde senatet stemt for at skabe The Eighteenth Amendment, som gik ud på at forbyde fremstilling, salg og transport af alkohol. I december samme år stemte også repræsentanternes hus for forbuddet. Herefter blev det godkendt af alle stater - på nær Conneticut og Rhode Island - og forbuddet trådte i kraft den 16. januar I starten var forbuddet noget middelklassen affandt sig med, ligesom man havde affundet sig med kød- og grøntfri dage under krigen. Lieurance konstaterer, at mange ligefrem fejrede det, fordi man var overbevist om, at alkohol var roden til alt ondt. 21 Både politikkerne og befolkningen havde en formodning om, at forbuddet ville resultere i at folk drak mindre, og at kriminaliteten ville falde, men dette skete ikke. Den nye lov var forvirrende og blev tolket forskelligt af diverse instanser. Lieurance peger på, at det til sidst resulterede i, at folk begyndte at ignorere loven. Samtidig ville mange ikke finde sig i, at kongressen skulle bestemme om de måtte drikke eller ej. Erling Bjøl konkluderer, at 18 Dulles, 1972: Lieurance, 2003: Lieurance, 2003: Lieurance, 2003:

16 forbuddet gjorde det til en trodshandling at drikke. 22 Dette resulterede i hjemmebrænderier, smugkroer, spritsmugling osv. Da spiritussen ikke kunne blive solgt eller fremskaffet på lovlig vis, blev alkoholindustrien overtaget af den kriminelle verden og forskellige gangsterbander kæmpede om monopol på import af alkohol. Gangsterne blev mere synlige i gadebilledet og man så mere til mord, prostitution og ulovlig hasard spil. 23 Nu da man ikke kunne købe alkohol på lovlig vis, var middelklassen, ifølge Lieurance, tvunget til at købe alkohol på smugkroer, hvor også de lavere sociale klasser kom. 24 Middelklassens før så kraftige forbehold overfor alkohol blev reduceret, hvilket til sidst resulterede i den endelige afskaffelse af forbuddet i stort set alle stater i Børskrakket Bølgen af fremgang og velstand toppede i foråret 1929, men i efteråret ændrede dette sig drastisk. Her holdt statistikeren Roger Babson et foredrag for amerikanske forretningsmænd, hvor han forudsagde, at der var et krak på vej 26. Kurserne havde nået urealistiske højder og kunne ikke blive ved med at stige. Dette foredrag resulterede i, at folk blev urolige og nervøse og begyndte at sælge deres aktier. Herefter svingede kurserne meget og der udbrød panik i Wall Street. Det hele toppede d. 29. oktober, også kaldet den sorte tirsdag, hvor hele markedet blev slået omkuld. Aktierne faldt så meget i værdi, at folk blev ruineret og mistede alle deres sparepenge. Wolf påpeger, at USA på en dag mistede flere penge, end der var blevet brugt på Første Verdenskrig. 27 Man havde ikke længere tillid til bankerne, og mange banker gik derfor fallit. 22 Bjøl, 2005: Dulles, 1972: Lieurance, 2003: Lieurance, 2003: Wolf, 2002: Wolf, 2002: 12 16

17 Efterfølgende blev markedet ved med at falde i flere måneder, og det gik generelt dårligt for USA; Bilproduktionen faldt drastisk, og det samme skete for produktionen i byggebranchen. Uafhængigt af krisen faldt landbrugspriserne markant, da Europa havde fået deres egne produktioner i gang igen efter krigen. I 1932 var Depressionen for alvor kommet til USA. Wolf fastslår, at der var ca. fjorten millioner arbejdsløse, at mange forretningsfolk var gået fallit, at de fleste banker lukkede og at folk mistede deres hjem. 28 Mange havde ikke råd til mad og flyttede til de såkaldte Hoovervillages, hvor de boede i hytter lavet af blikdåser og papkasser. Den amerikanske drøm var blevet knust, nu herskede der fortvivlelse og håbløshed. Nogle af de eneste, der havde gode dage var vækkelsesprædikanterne, da mange var lydhøre overfor deres trøst og dommedagsprofetier. Buchman, som var stifter af OGB vakte stor opsigt i denne periode. 29 Den religiøse baggrund i USA en analyse Immigration fra England til USA Religion har spillet en stor rolle i USA siden nybyggernes tid i 1600-tallet. Mange mennesker fra forskellige steder i verden immigrerede til USA, heriblandt forskellige religiøse grupper fra England. Der var både anglikanere og puritanere, men fælles for dem var, at de var inspireret af calvinismen, dvs. at de levede efter en meget streng moralkodeks. 30 De fleste slog sig ned i New England, hvor de fandt social, økonomisk og religiøs frihed. For dem var USA, ifølge Svend Lindhardt 31, et fristed, hvor de kunne udøve deres religioner uden indblanding fra den engelske statsmagt. De fandt her et helle, som ikke havde 28 Wolf, 2002: Bjøl, 2005: Albanese, 1999: Svend Lindhardt er Cand. Mag. i historie og religion 17

18 været muligt for dem at finde i England. Her var det den anglikanske kirke, der med biskopperne som overhoved, forfulgte de mere radikale bevægelser, som ønskede frit at kunne udøve deres egne religioner. Immigranterne så USA som det nye Israel - det forjættede Guds land, som blev lovet Moses i det gamle testamente. De så altså sig selv som de forfulgte jøder. For dem var Europa et symbol på Egypten og forfølgerne, hvor pagtsfolket havde levet i trældom og eksil. Paven var deres overhoved, Farao, som stod for undertrykkelsen. 32 Vækkelsesbevægelser I starten af 1700-tallet opstod der røre indenfor nybyggernes nyetablerede kirkesamfund, og i 1734 fandt den første store vækkelse sted. Cathrine L. Albanese 33 konstaterer, at religiøse og åndelige vækkelser blev og stadigvæk er en vigtig del af den amerikanske kultur. 34 Der opstod vækkelsesbevægelser i kraft af folks utilfredshed med kirkesamfundene. De søgte mere radikale retningslinier, som de såkaldte vækkelsesprædikanter lovede dem. Vækkelserne omvendte mange, og man så dem som et tegn på, at Gud havde udset kolonierne til at spille en væsentlig rolle i frelsehistorien. De nye vækkelsesbevægelser lagde vægt på, at Biblens ord var det eneste sande, og at troen var en privat sag et forhold mellem Gud og det enkelte individ. Individet blev altså sat i centrum. Man så heller ikke præsten som et mellemled mellem Gud og det almindelige menneske, men derimod som en specialist, der stod for de praktiske gøremål i kirken såsom prædikener. 35 Da de etablerede kirkesamfund ikke var enige med vækkelsesprædikanterne og deres metoder, nægtede de at låne dem deres kirker. Dette resulterede i, at man holdt gudstjenester i det fri, hvor man erstattede den teologiske debat med tilliden til Guds ånds virke. Man lagde vægt på simple 32 Lindhardt, 2005: Cathrine L. Albanese er professor i religiøse studier på University of California, Santa Barbara 34 Albanese, 1999: Lindhardt, 2005: 35 18

19 budskaber med massiv følelsesmæssig appel. 36 Lindhardt påpeger, at den form for kristendom, som amerikanerne i dag betegner som protestantisme, nedstammer fra disse folkelige vækkelsesbevægelser. 37 Det vil sige en form for kristendom, hvor individets forhold til Gud er i centrum, og hvor religion er en privatsag, der ikke nødvendigvis skal udøves i en kirke. Der opstod altså flere forskellige religiøse retninger, i kraft af disse vækkelser. Offentlig protestantisme Som nævnt i afsnittet ovenfor, opstod den amerikanske protestantisme, også kaldet offentlig protestantisme, på baggrund af nybyggernes calvinistiske kristne baggrund og deres vækkelser. Den fortsatte med at udvikle sig i årene efter og er den dag i dag stadig en stor del af den amerikanske kultur. Navnet offentlig protestantisme hentyder, ifølge Albanese, til dens status som den dominerende religion i USA. 38 Fundamentet for den offentlige protestantisme var bl.a. nybyggernes idé om religionsfrihed og demokratisk lighed. Nybyggerne satte uddannelse højt, og da det var deres tekstbøger, man brugte i skolerne, i såvel religionsundervisningen som i andre ikke religiøse fag, blev principperne og budskabet i den calvinistiske kristendom spredt. Principper om religionsfrihed og demokratisk lighed blev derfor til sociale vilkår, som blev en del af livet. Efter uafhængighedserklæringen i 1776 blev frihed og lighed anset som naturrettigheder, og det blev til en selvfølge at oplyse derom. Med uafhængighedserklæringen fulgte også adskillelsen af kirke og stat. For den offentlige protestantisme havde det den konsekvens, at de forskellige religiøse grupper selv skulle finde ud af at organisere sig. Grupperne begyndte at arbejde sammen om at sprede det kristne budskab. Selvom deres fremstilling af den kristne troslære var forskellig, var de alligevel enige på mange punkter. Da der 36 Lindhardt, 2005: Lindhardt, 2005: Albanese, 1999:

20 ikke eksisterede en statskirke, kunne man ikke forvente, at alle ville tilslutte sig éns religiøse gruppe, fordi der nu var mange at vælge imellem. Derfor var de enkelte grupper afhængige af folks velvilje mod dem. Det var ikke nok, som aktiv protestant, at gå i kirke om søndagen, man skulle også være aktiv rent fysisk, hvilket man eksempelvis kunne gøre ved at hjælpe til med at bygge kirker og skoler. Active people, living an active Christianity, were required. 39 Albanese påpeger, at aktiv handling, religiøs såvel som ikke religiøs, stadig er en vigtig del af den amerikanske kultur. 40 Generelt var det vigtigt for befolkningen, at have nogle klare og simple regler at leve efter. Det var vigtigt for dem at få udspecificeret, hvad der var rigtigt og forkert. 41 Samtidig var det vigtigt, at man, som aktiv kristen, levede moralsk rigtigt. Moral var, ifølge Albanese, nøglen til et autentisk kristent liv. Man havde den opfattelse, at hvis man syndede, blev man straffet. Denne tanke stammede helt tilbage fra nybyggerne. 42 Dette har præget USA op gennem tiderne. Et eksempel ses i alkoholforbuddet fra 1920, som blev udformet og trådte i kraft på baggrund af folks moralske skrupler mht. alkohol (jf. afsnittet Forbudstid i 1920 erne). 43 Den offentlige protestantisme fortsatte med at udvikle sig, og som tidligere nævnt er det den, der har domineret USA op igennem tiderne frem til i dag. Gennem årene er der dog kommet flere retninger til - nogle mere ekstreme end andre. Her skal bl.a. nævnes protestantisk fundamentalisme, som er en mere radikal retning indenfor protestantismen. I 1930 erne stod kirkesamfundene igen sammen, denne gang for at hele det sår, som Depressionen havde skabt. Denise Lardner Carmody og John Tully 39 Albanese, 1999: Albanese, 1999: Albanese, 1999: Albanese, 1999: Albanese, 1999:

21 Carmody 44 konstaterer, at folk søgte trøst i kirkerne, da de havde mistet den tillid, de ellers havde haft til den amerikanske forretningsverden og fremskridtet, som havde domineret i 1920 erne ernes religiøse spørgsmål blev sat i relief af det sociale sammenbrud, krisen førte med sig. Kirkesamfundene reagerede på dette på flere måder; nogle understregede de sociale aspekter af evangeliet, mens andre søgte at kalde nationen sammen til en moralsk reform, andre igen gjorde begge dele. 45 Det sidstnævnte havde mange vækkelsesprædikanter succes med, herunder tidligere nævnte Buchman. Civilreligionen I 1700-tallet var det de såkaldte deister, der udgjorde den politiske elite i USA. De var inspirerede af oplysningstidens filosoffer. Til forskel fra protestanterne baserede de deres viden på fornuftbaserede resultater og ikke biblens ord, men alligevel havde de enkelte sammenfald af synspunkter med protestanterne. Ifølge Lindhardt ønskede begge parter en ny start - dog med fokus på forskellige ting henholdsvis Biblens ord og naturvidenskabelige undersøgelser. Synet på individet var de også enige i; frihed og lighed for alle - på denne tid var eksempelvis kvinder og sorte ikke inkluderede - var vigtige principper, som skulle betragtes som sande amerikanske. Paul Johnson 46 pointerer, at disse principper stammede fra de store vækkelser, som havde været med til at forberede amerikanerne følelsesmæssigt på uafhængighedskrigen mod englænderne. 47 I 1787 udformede de amerikanske stater en forfatning, hvori religion og stat blev adskilt. Det hindrede jalousi de forskellige kirkesamfund imellem, og det gjorde 44 Denise Lardner Carmody er professer i religiøse studier på Santa Clara universitet. John Tully Carmody var senior kandidat forsker i religion på Santa Clara universitet. 45 Carmody, 1990: Paul Johnson er journalist, historiker og forfatter 47 Johnson, 1997:

22 religionen til en privatsag, hvilket harmonerede med protestanternes holdning til religion. Både deister og protestanter var enige om, at USA var baseret på nogle afgørende principper, som blev anset som naturrettigheder. Da man ikke længere havde kirken som overhoved og ikke havde fælles religiøse retningslinier, blev man enige om udformningen af en civilreligion baseret på netop disse naturrettigheder frihed, lighed og individualisme. Ifølge Lindhardt var civilreligionen baseret på tre forudsætninger. For det første stammede de naturrettigheder, som USA s forfatning var funderet på, fra den skabende Gud en Gud, der stod over alle religiøse retninger og som i uafhængighedserklæringen blev benævnt som Nature s God. 48 Selvom USA, ifølge forfatningen, var en sekulær stat, henviste og henviser det officielle USA til Gud. For det andet henviste amerikanske politiske ledere altid til USA, som en nation baseret på Biblen på trods af, at USA var en verdslig stat. For det tredje dyrkede man ikke nationens grundlæggere, men derimod principperne som nationen var funderet på. Samtidig brugte man flaget, helligdage og den nationale arkitektur, som symboler på denne civilreligion. 49 Civilreligionen kunne altså betragtes som en religiøs nationalisme. 50 Amerikanerne, skulle efter uafhængighedskrigen og løsrivelsen fra England i 1783, definere sig selv som en uafhængig nation. Dette var formålet med at danne civilreligionen. USA så sig selv som en, af Gud, udvalgt nation. De opfattede sig selv som en demokratisk stat, der havde en mission, som gik ud på at sprede frihed, lighed og demokrati til andre lande. Det er, ifølge Carmody og Carmody, en amerikansk tradition at udføre Guds vilje på jorden. Det var 48 The Declaration of Independence (htto:// 49 Lindhardt, 2005: Albanese, 1999:

23 motivationsfaktoren for nybyggerne fra England, der grundlagde Amerika og det har været tydeligt i hver generation lige siden. 51 Carmody og Carmody påpeger også, at civilreligionen på visse områder har fejlet. Amerikanske idealer som eksempelvis frihed er blevet brudt på områder fx slaver, indfødte amerikanere, kvinder og mange indvandrende grupper. I forhold til religionsfriheden har civilreligionen ikke altid virket lige effektivt, grupper som katolikker, mormoner og jøder har fx ofte følt sig forfulgt. Civilreligionens positive effekt er, at den er et bidrag til amerikansk pluralisme og fred. 52 Sekularisering Ifølge Peter Berger 53 er sekularisering en adskillelse af kirke og stat, hvor statslige institutioner ikke længere er styret af religion. 54 Det vil sige, at der ikke eksisterer en stats kirke. Derfor er der ingen kirkelig institution, der har nogen udøvende magt. Samtidig kan staten heller ikke bestemme, hvilke religiøse tilhørsforhold de enkelte borgere skal have. Det medfører en lovlig religiøs frihed, som man så for første gang i kristendommens historie efter den amerikanske revolution og frigørelsen fra England. Denne religiøse frihed er ensbetydende med, at der er opstået flere forskellige religiøse retninger, som konkurrerer indbyrdes om medlemmerne. Denne proces kalder Berger for pluralisme. Pluralisme fører til en situation, der kan sammenlignes med en markedsføringssituation, hvor religionerne bliver nødt til at markedsfører deres produkter, altså deres religiøse overbevisning, til et klientel, der ikke er tvunget til at købe, eller med andre ord tilslutte sig, deres verdensopfattelse. 51 Carmody, 1990: Carmody, 1990: Peter Berger er professor i sociologi på The Graduate Faculty of the New School 54 Berger, 1967:

24 Berger påpeger, at religiøse aktiviteter derfor bliver domineret af logikken fra det økonomiske marked. 55 Hvor der før kun var én virkelighedsopfattelse, altså kirkens, har sekulariseringen medført - at individet - ifølge Berger, skulle danne sin egen virkelighedsopfattelse. Dette har været en omvæltning for mange, da et sekulariseret samfund ikke kan give forklaring på det som Max Weber 56 kalder teodicé problemet. 57 Det vil sige problemet om ondskab og hvor denne ondskab stammer fra. Berger påpeger, at et sekulært samfund ikke, på samme måde som religionen, kan give en fyldestgørende forklaring på dette problem. Hvor man før havde en teologisk forklaring, bliver det nu overladt til individet selv at filosofere over denne problematik. Berger konstaterer, at religionens rolle også på en anden måde har ændret sig drastisk. Før var det individet, der skulle underlægge sig religionen, da det var den, der udstedte retningslinier. Sekulariseringen har medført, at det nu er religionen, der skal tilpasse sig individets behov. Derfor kan religionen opfattes som en form for psykologisk terapi, der kan hjælpe individet med dets eksistentielle problematikker. 58 Berger har haft stor indflydelse på udformningen af teorier om sekularisering, men han har siden hen revideret sin holdning specielt i forhold til USA. Det er blandt andet pga. de konservative og evangeliske kirkers fremgang i USA, frafaldet af liberale kirker og den vedholdende interesse for religion Berger, 1973: Max Weber er tysk økonomisk historiker og sociolog. Han nævnes i Berger 1977: Berger, 1977: Berger, 1967: Woodhead,

25 Robin Archer 60 er enig med Bergers reviderede synspunkt. Han mener, at vestlige samfund ikke er så sekulariserede, som de fremstiller sig selv. 61 Han tager udgangspunkt i USA, som et eksempel på en umiddelbar sekulær stat, der står over et dybt religiøst samfund. Der har været mange politiske konklifter i landet, der i virkeligheden har haft et religiøst indhold. Her kan vi bl.a. nævne alkoholforbuddet i 1920 erne, abortdebatten og diskussionen om brugen af Darwins evolutionslære i skolerne. Archer mener, at politiske, religiøse debatter er et bevis på, at et samfund ikke er sekulært, og påpeger dermed, at USA ikke er fuldt ud sekulært. 62 Også Robert N. Bellah 63 mener, at den politiske debat i USA stadigvæk har en religiøs dimension, på trods af at staten og kirken er adskilt. Selvom religiøs overbevisning og tilbedelse er rent private anliggender, findes der nogle fælles elementer af religiøs orientering, som en stor del af den amerikanske befolkning er fælles om. Det er bl.a. disse elementer, som går igen i civilreligionen. 64 Derfor vil vi vove at påstå, at USA er en sekulær stat - dog med en eller anden form for religiøst indhold jf. uafhængighedserklæringen, der henviser til Nature s God samt det faktum, at en stor del af den amerikanske befolkning lever et liv med religiøse elementer. 60 Robin Archer er kandidat i politik ved Oxford Universitet. 61 Archer, 2001: Archer, 2001: Robert N. Bellah er forsker i religionssociologi. 64 Bellah, 1985:

26 En analyse af Oxford-gruppe bevægelse Sjælekirurgi en vej til en moralsk verden Oxford gruppen var én af en række nye protestantiske bevægelser, som opstod i starten af dette århundrede blandt unge kristne studerende i USA og England. 65 OGB blev stiftet af den lutherske præst Frank Buchman i 1922 og gik først under navnet Buchmanisme. Navnet Oxford-gruppe bevægelsen blev den først tildelt i 1928, hvor Buchman tog på en missionærrejse. 66 Buchman var dybt inspireret af det 19. århundrede. Han videreførte og moderniserede således mange af de teorier og metoder, som andre religiøse ledere havde arbejdet med. Han tog eksisterende koncepter og fornyede dem iht. hans vision, som var A New World Order for Krist, the King. 67 Ifølge bogen The Oxford Group and Alcoholics Anonymous blev Buchman inspireret af forskellige religiøse ledere og evangelister. 68 Her kan bl.a. nævnes Dr. Robert E. Speer. 69 I Speers bog The Principles of Jesus omtaler han fire standarder, som i OGB bliver til de fire absolutter. Buchman dannede således en form for eklektisk bevægelse, hvor han selektivt tog de begreber, metoder og teorier, som han kunne drage nytte af i sin vision. I 1927 tog Buchman og hans tilhænger en navneændring til Det Første Århundredes Kristne Fællesskab. 65 Steffens, 1996: 6 66 Der refereres til mange forskellige årstal hos forskellige kilder, men hovedpunkterne er de samme. 67 Milford, 1933: 3 68 Dick, 1992: Dick, 1992: 35 26

27 Buchman rejste meget og besøgte flere gange Oxford University, hvor en gruppe af studerende og undervisere blev inspireret af hans budskab. 70 Et af OGB s vigtigste budskaber var, at man blev nødt til at overgive sig fuldt og helt til Kristus for at komme tættere på Gud. 71 Man burde altså ikke tænke eller handle ud fra et selvisk synspunkt, når det kom til de vigtige beslutninger i livet. Man skulle i stedet søge Gud og handle ud for Guds vejledning. I 1928 skiftede bevægelsen igen sit navn til OGB. Navnet blev ændret i forbindelse med gruppens missionærtur til Sydafrika, hvor den blev omtalt således i pressen. Dette skyldtes, at seks af de syv medrejsende missionærer var fra Oxford. 72 Det blev Buchmans mission at viderebringe individuel kristendom. Buchman opfattede sig selv som sjælelæge i en verden styret af sygelig materialisme 73 Denne mission gik kort sagt ud på, at man måtte starte med at ændre individet via. sjælekirugi - for at skabe forandring i verden. Herefter ville de mange såkaldte changed individer 74 sammen kunne skabe en bedre verden. Forandringen kunne individet opnå ved at følge Buchmans etiske program og på den måde blive et moralsk menneske. Dette fokus på etik og moral, kan have været med til, at gruppen ændrede navn til Moralsk Oprustning lige før Anden Verdenskrig. Mennesket blev rustet til, igennem moralen, at helbrede verden. Navnet var også resultatet af gruppens nye politiske orientering. Hans mission udviklede sig hurtigt til en utopi om et 70 Milford, 1933: Milford, 1933: 3 72 Milford, 1933: Steffens, 1996: 8 74 Et individ, som igennem konvertering har opnået et bedre liv. 27

28 verdenssamfund baseret på en demokratisk kristen ideologi, hvor gudsstyret var hver enkelt nations politik 75 Således flyttede OGB sig fra at være en mere religiøs bevægelse til at være en politisk orienteret bevægelse. En analyse af A.A. 76 Bill & Bob Dr. Bob og børsmægleren Bill mødtes i USA i 1935, og sammen lagde flere års alkohol-misbrug bag sig. Med dette bekendtskab blev A.A. grundlagt. Bill blev født i New England før årtusindeskiftet, og kom fra en middelklasse familie. Under Første Verdenskrig var han officer i Tyskland, hvor hans løsslupne forhold til alkohol startede. Efter krigen giftede han sig med en lægedatter, læste økonomi, handel og jura og red som børsmægler på succesen i forbindelse med 1920 ernes opsving. Den meget lystpræget livsstil havde dog en konsekvens Bill s forhold til alkohol var blevet et problem. Bill gik, som følge af børskrakket i 1929, bankerot og hans forhold til alkohol var nu en nødvendighed, hvor det før havde været en luksus. Bill røg ind og ud af forskellige behandlingsinstitutioner, men uden succes. Han fik i sommeren 1934 stillet diagnosen uhelbredelig alkoholisme af Dr. William Duncan Silkworth. Han karakteriserede sygdommen som en psykisk besættelse 75 Steffen, 1996: 8 76 Dette afsnit er skrevet på baggrund af: Steffens, 1996: 6-13 Fact File, 1956: 7-8, Comes of Age, 1957, afsnittet Landmarks in A.A. history Den Store Bog, 1994: 26-39,

29 kombineret med en fysisk allergi en karakteristik, der siden blev udnævnt som selve definitionen på alkoholisme i A.A.. Sygdomsbegrebet blev bekræftet, da Bill i november 1934 fik besøg af sin tidligere drukkammerat Ebby T.. Han berettede om sin helbredelse af denne såkaldte psykiske besættelse, som han havde fået fjernet vha. åndeligheden i OGB. Bill blev herefter endnu engang inspireret til at forblive ædru, men uden succes. Allerede i december 1934 befandt Bill sig igen indlagt til behandling, denne gang på Towns Hospital i New York. Her behandlede Silkworth atter Bill, og efterfølgende gennemgik Ebby T. igen OGB s hovedpunkter for ham. Bill fik herefter en såkaldt spirituel oplevelse, hvor han efter at have været dybt depressiv, igen blev fyldt med håb og mod på en ædru tilværelse. I forbindelse med denne spirituelle oplevelse læste Bill bogen Varieties of Religious Experience af William James. Han var professor på Harvard University. 77 Bogen omtaler eksempler på alkoholiske konvertioner og om, hvorledes spirituelle oplevelser efterlader følelsen af klarsyn. Han skriver desuden om nødvendigheden af overgivelse ( letting go ) og konstaterer; the only cure for dipsomania is religiomania. 78. Hermed sagt, at den eneste kur mod periodisk forfaldenhed til druk er at erstatte den med religion. William James tildeles dog ikke den store betydning i A.A. s eget materiale, men beskrives i bogen The Oxford Group and Alcoholics Anonymous, 79 som en mentor, der havde indflydelse på Buchman. Efter sin spirituelle oplevelse forsøgte Bill at efterleve sin ædru tilværelse ved at hjælpe andre alkoholikere. Det lykkedes ham dog ikke at holde en eneste af dem ædru. Bill led endnu engang nederlag. 77 Dick, 1992: Cheever, 2004: Dick, 1992:

30 Det var via OGB, at Bill og Dr. Bob mødtes. Igennem deres fællesskab, erkendelser og bekendelser opnåede de sammen, for første gang, varig ædruelighed. Dette var starten på A.A., og dagen for deres første samtale gik over i historien som A.A. s fødselsdag den tiende juni Fra idé til verdensomspændende bevægelse Bill, Dr. Bob og Ebby. T dannede i 1935 den første A.A.-gruppe i New York med stærk inspiration fra OGB. I de efterfølgende fire år steg antallet af ædru alkoholikere i A.A. til 100. I 1939 publicerede de deres første bog Den Store Bog, som beskrev A.A. s filosofi og metoder med udgangspunkt i de tolv trin. Samme år separerede de sidste A.A.-grupper sig fra OGB, og A.A. stod for første gang helt på egne ben. 80 A.A.-grupperne i New York var de første som, i 1937, løsrev sig fra OGB. A.A. nåede via artikler i diverse tidsskrifter ud til Amerika og alkoholikerne. Dette resulterede i et boom i medlemstallet. Et eksempel var, da man i Liberty Magazine bragte en artikel, som umiddelbart efter resulterede i 800 nye ansøgere. I slutningen af 1940 rummede bevægelsen 2000 medlemmer i slutningen af året 1941 var medlemstallet steget til 8000 efter endnu en artikel, denne gang i Saturday Evening Post. 81 I 1946 samlede Bill og Dr. Bob erfaringer fra A.A.-grupperne. Disse erfaringer blev samlet kaldt De Tolv Traditioner og blev udgivet samme år af forlaget Grapewine. Forlaget udgiver ligeledes et tidsskrift for A.A.. I løbet af de næste ca. fire år udbredte A.A. 80 Årsagerne til separationen analyseres nærmere i afsnittet om OGB og A.A. 81 Fact File, 1956: 19 30

31 sig til resten af verden og talte i 1950 således ædru alkoholikere verden over. Dr. Bob var utrolig engageret i sit arbejde med A.A.. Dette kom især til udtryk i hans arbejde på det katolske hospital St. Thomas i Akron, hvor han i samarbejde med søster M. Ignatia behandlede alkoholikere. Sammen behandlede de mere end 5000 alkoholikere og satte et godt eksempel for resten af sygehusvæsenet, hvad angår behandling af alkoholikere. Efter Dr. Bobs død fortsatte søster M. Ignatia sit arbejde og nåede at behandle yderligere alkoholikere. Dette har gjort hende til det, A.A. betegner som en ven af fællesskabet. I 1950 holdt Dr. Bob det, som blev hans sidste offentlige tale på den første Internationale A.A. konvention i Cleveland. Talens budskab vidnede om et ønske om, at man skulle bibeholde A.A. som en simpel organisation. Dr. Bob døde d. 16. november De Tolv Trin og Tolv Traditioner, som stadig fungerer som grundstenene i A.A., blev i 1953 publiceret i en samlet udgave af samme navn. Ligeledes blev en korrigeret udgave af bogen Den Store Bog udgivet i I sommeren 1970 fejrede A.A. sit 35 års jubilæum. Det blev den sidste store begivenhed for Bill i A.A. sammenhæng. Han døde d. 24. januar 1971 af lungebetændelse. Hans navn, billede og historie blev ved denne lejlighed for første gang publiceret i medierne verden over. A.A. er med tiden blevet struktureret. Organisationen er blevet inddelt i hhv.: 31

32 A.A. Worldwide Services, som ligger i New York og består af 79 arbejdere. Deres formål er at vedligeholde forbindelsen med lokale grupper verden over. General Service Office (GSO), som består af syv ikke-alkoholiske venner af fællesskabet og fjorten medlemmer af A.A.. Deres overordnede formål er at holde kontakt og samle information fra alle grupper og medlemmer verden over. Desuden udgiver de diverse materiale til grupperne og de offentlige medier. 82 A.A. Grapewine, som står for at publicere fællesskabets månedlige tidsskrift, af samme navn, og derved informere de lokale grupper om udviklingen i A.A.. Disse grupper samles årligt til A World Service Meeting, hvor der deles erfaringer verden over. A.A. er således gået fra at bestå af tre personer til at være en verdensomspændt organisation med mere end to millioner medlemmer fordelt i grupper. 83 OGB og A.A. skilles fra konkret til abstrakt Som tidligere nævnt udsprang A.A. endeligt fra OGB i 1939 efter i fire år at have fungeret som undergruppe hertil. Der er en del faktorer, der har spillet ind mht. opsplittelsen. Vi vil her gøre rede for nogle af de væsentligste. I takt med at OGB blev udbredt og fik flere tilhængere, følte alkoholikerne sig ikke længere velkomne. Der var ikke længere plads til, at det enkelte individ kunne være i centrum og blive hørt. Desuden blev der i OGB efterhånden lagt 82 A.A.-gruppen, 1991: Fact File, 1956: 7 32