SCIENTOLOGI. Gør verden bedre at leve i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SCIENTOLOGI. Gør verden bedre at leve i"

Transkript

1 SCIENTOLOGI Gør verden bedre at leve i Den anvendte religiøse filosofi, Scientologi, blev grundlagt og udviklet af L. Ron Hubbard, og den tilbyder en præcis vej for alle, så de kan genvinde det sande og enkle i deres åndelige jeg. Scientologi består af specifikke aksiomer, der forklarer tilværelsens underliggende årsager og principper, og observationer i et stort område inden for humaniora. Dette er et filosofisk materiale, der bogstaveligt talt angår hele livet. Denne udførlige samling af viden har resulteret i, at emnet har to anvendelsesmetoder: Først en teknologi hvormed en person kan forbedre sin åndelige bevidsthed og opnå den frihed, som søges inden for mange store filosofier; for det andet et stort antal grundprincipper, som folk bruger for at forbedre deres tilværelse. Med hensyn til den sidstnævnte anvendelsesmulighed tilbyder Scientologi intet mindre end praktiske metoder til at forbedre alle aspekter af ens liv det betyder, at der kan skabes nye måder at leve på. Det materiale, du skal til at læse, kommer fra sidstnævnte kategori. De data, som præsenteres her, er sammensat af uddrag fra L. Ron Hubbards skrevne materialer, og de udgør kun ét af de mange redskaber, man finder i Håndbog i Scientologi. Den håndbog er en omfattende vejledning, som giver adskillige af Scientologis anvendelsesmetoder, og med dem kan man forbedre mange andre områder af tilværelsen. I dette hæfte har redaktørerne suppleret uddragene med en kort introduktion, praktiske øvelser og eksempler på resultater med at bruge det. Din nærmeste Scientologi kirke eller mission tilbyder kurser, hvor du kan forøge din forståelse, og yderligere materiale, hvis du ønsker at udvide din viden. Der findes en oversigt over kirker og missioner på Der findes mange nye opdagelser om mennesket og tilværelsen, som er beskrevet i Scientologi; så det er muligt, at du støder på ukendte udtryk i dette hæfte. Der kommer en beskrivelse af dem, første gang de forekommer, og desuden står de i ordlisten bagest i hæftet. Scientologi er til for at blive brugt. Det er en praktisk filosofi, noget man gør. Du kan ændre tingenes tilstand ved at bruge disse data. Der findes utallige mennesker, der har ønsket at gøre noget ved de forhold, de ser omkring sig, og de har anvendt denne viden. De ved, at tilværelsen kan forbedres; og de ved, at Scientologi fungerer. Brug det, du læser på disse sider, til at hjælpe dig selv og andre, så vil du også finde ud af, at Scientologi fungerer. DEN INTERNATIONALE SCIENTOLOGI KIRKE

2 2 Det at leve resulterer nogle gange i, at folk kommer til skade. Menneskekroppen udsættes for sygdom, skader og forskellige ulykker hvad enten de sker tilfældigt eller forsætligt. Fra tidernes morgen har religioner forsøgt at afhjælpe menneskers fysiske lidelser. Metoderne har spændt over alt fra bønner til håndspålæggelse, og det har givet grobund for en del overtro i forsøg på at forklare den virkning, de ind imellem har haft. Men uanset hvilken metode, der er blevet brugt, har det været den gængse opfattelse, at ånden kan påvirke kroppen. I dag behandles kroppen med lægevidenskab, når der er noget galt med den. Men i den forbindelse overser man næsten fuldstændigt forholdet mellem det åndelige væsen og kroppen, og den virkning, førstnævnte har på sidstnævnte. Det er en kendsgerning, at personen efter at have fået den fornødne lægebehandling selv har en enorm evne til at påvirke kroppen og dens velbefindende, eller mangler den evne. L. Ron Hubbard har udviklet mange metoder, som gør, at man kan bruge hans opdagelser over for de tankemæssige og åndelige sider af en persons fysiske besværligheder. Da flere og flere teknikker blev udviklet og taget i brug, fik de fællesbetegnelsen assister. Der er næsten ingen grænser for de måder, hvorpå assister kan bruges. De hjælper altid og giver tit mirakuløse resultater. I dag findes der assister i snesevis til en lang række lidelser, og hæftet indeholder flere af de mest grundlæggende og mest brugte.

3 FORHOLD OMKRING ASSISTER E n assist i Scientologi er en handling, der foretages for at hjælpe en person med at konfrontere fysiske besværligheder. Hvis et barn falder og slår sig, kan en assist hjælpe så det kommer sig over det chok. Hvis en person har tandpine, eller har fået trukket en tand ud, kan en assist dulme smerten. Når folk er syge, kan assister mindske ubehaget og få dem til at komme sig hurtigere. Selv brækkede knogler reagerer på assister. Disse og mange andre forhold kan forbedres ved at bruge de fremgangsmåder, der falder ind under overskriften assister. En assist kan altså beskrives som en Scientologi proces, som man udfører for at mindske et ubehag, man har her og nu. En proces er en nøjagtig serie af anvisninger eller en række handlinger, der udføres for at opnå et ønsket resultat. Scientologis materialer indeholder mange processer, men assister udgør en klasse af processer for sig. Alle Scientologi processer beskæftiger sig med en bred vifte af forhold, der påvirker ånden, personen selv, og gør noget ved dem. I Scientologi kaldes ånden for thetanen; med det mener man personen selv hverken hans krop, hans navn, det fysiske univers, hans sind eller noget som helst andet det er det, der er klar over, at det er bevidst; det er den identitet, individet er. Udtrykket thetan er blevet konstrueret for at udelukke alle muligheder for forveksling med tidligere begreber, som ikke gælder her. Det kommer fra det græske bogstav theta, som grækerne brugte som symbol for tanke og endda ånd; hertil er der føjet et n for at skabe et navneord den moderne måde man bruger, når man skaber ord inden for tekniske fag. Scientologis nok største opdagelse, og dens vigtigste gave til menneskelig viden, har været at udskille menneskeånden, beskrive den og behandle den. 3

4 I Scientologi kan man vise, at det, der er personen altså personligheden med vilje kan adskilles fra kroppen og sindet, uden at kroppen dør og uden mentale forstyrrelser. Der har været en del debat gennem tiderne, når det drejer sig om den menneskelige ånd eller sjæl; forskellige forsøg på at styre mennesket er endda lykkedes takket være menneskets næsten fuldstændige uvidenhed om sin egen identitet. Ligesom du ved, hvor du befinder dig i dette øjeblik, ville du også vide, hvis du et åndsvæsen var adskilt fra dit sind og din krop. Det havde mennesket ikke tidligere opdaget, for når man ikke havde Scientologis teknologier var det meget lidt virkeligt, at man kunne adskilles fra sit sind eller sin krop. Derfor opfattede mennesket i hvert fald delvist sig selv som et sind og en krop. Hele den kommunistiske kult hvilede på den antagelse, at man kun lever ét liv, at det hinsidige ikke eksisterer, og at der ikke er noget religiøst forbundet med individet. Menneskeheden har som sådan været tæt på at havne i den tilstand i hvert fald i det sidste århundrede. Det er en meget lav tilstand, for den udelukker al selverkendelse. Thetanen (ånden) beskrives i Scientologi som en eksistens uden masse, uden bølgelængde, uden energi og uden tid eller placering i rum, medmindre den har den betragtning eller det postulat. (Et postulat er, sagt meget enkelt, en beslutning om, at noget vil ske). En ånd er således ikke en ting, den er skaberen af ting. En række af tilværelsens dårligdomme afhjælpes i Scientologi gennem åndelige metoder, og de metoder er lige så præcise som matematik. Sygdomme og funktionsfejl kan inddeles i to overordnede klasser: Først de, der er forårsaget af åndens direkte indvirkning på livets eller kroppens kommunikationsnetværk, og dernæst de, der kommer som følge af strukturbrud med rent fysiske årsager. Udtrykket psykosomatisk beskriver, at sindet gør kroppen syg, eller at sygdomme sker fysisk i kroppen som følge af forstyrrelser i sindet. Psyko refererer til sindet, og somatisk refererer til kroppen. 4

5 THETAN (personen selv) personens KROP Det kan påvises, at en person ikke er en krop, men faktisk er et åndeligt væsen, som i Scientologi kaldes en thetan. 5

6 Tristhed, manglende evne til at blive rask og psykosomatiske lidelser (hvilket omfatter hen ved 70 procent af menneskets sygdomme), klares bedst med behandling, der er rettet direkte mod thetanen. Sygdomme, der er forårsaget af genkendelige bakterier, og skader i forbindelse med ulykker behandles bedst med fysiske metoder. Disse hører klart hjemme i den lægevidenskabelige verden og er ikke en del af det domæne, som Scientologi dækker; ulykker, sygdomme og bakterielle infektioner er dog næsten altid forudbestemt af uro og åndelig ubalance. Åndelig ubalance vil også klart forlænge de følgesygdomme, der er efter ulykker. Vi har altså det lægevidenskabelige område til at tage sig af presserende skader og kirurgiske anliggender som fødsler og akut infektion, og også sådan noget som kvæstelser og hudafskrabninger efter ulykker. Hertil kommer så brugen af medicin og antibiotika for at forhindre, at patienter, der er i krise, dør. Dette er lægevidenskabens rolle. Der hvor der er en tendens til sygdom eller skader; der hvor sygdommes og skaders varighed trækker ud; eller der hvor tristhed og bekymring giver mental eller fysisk forstyrrelse, er vi på Scientologis område. Den slags ting heles nemlig bedst, forebygges bedst eller afhjælpes bedst ved straks at ty direkte til thetanen og dennes indvirkning på kroppen. Den eneste virkeligt helbredende kraft i vores univers er ånden. I Scientologi er det mere grundigt bevist end de fysiske videnskaber og matematikken, og dens eksistens er mere sikker. En scientolog kan hjælpe et individ med at blive rask og glad udelukkende ved at henvende sig til den menneskelige ånd. 6

7 AT HJÆLPE ET INDIVID MED AT HELBREDE SIG SELV Skader, operationer, fødsler, alvorlige sygdomme og situationer med voldsomt følelsesmæssigt chok fortjener alle at blive klaret med grundige assister, der bliver gjort helt færdige. En assist blander sig på ingen måde i lægevidenskabens rolle. Man bør søge læge for at blive undersøgt og få stillet en diagnose, når der er behov for det; på de områder, hvor der er rutinemæssigt vellykkede behandlingsresultater, bør man også modtage lægebehandling. Eftersom en assist til tider kan dække over en reel skade eller et knoglebrud, bør man ikke tage nogen chancer navnlig hvis tilstanden ikke hurtigt bliver bedre som følge af assisten. Med andre ord: Selvom man formoder, at der blot er tale om en let forstuvning, bør man for en sikkerheds skyld få taget et røntgenbillede specielt hvis assisten ikke umiddelbart har en virkning. En assist er ikke en erstatning for lægebehandling, og den er ikke et forsøg på at kurere skader, der kræver lægehjælp; den er et supplement til lægehjælp. Det kan sågar være tvivlsomt, om man kan opnå fuldstændig helbredelse alene med lægebehandling, og der er ingen tvivl om, at en assist hjælper, så helbredelsen sker hurtigere. Man skal kort sagt gøre sig klart, at personen, og de efterveer, der er i dennes åndelige tilstand, ikke tages i betragtning i fysisk helbredelse. Den åndelige forfatning, personen er i, gør ham (eller hende) prædisponeret (mere modtagelig) for skader og sygdom. De bliver så fremkaldt (sat i gang) af personen selv, og det er et tegn på personens åndelige tilstand lige nu. Sygdommen eller skaderne forlænges (fortsættes ud over deres normale varighed), hvis man ikke fuldt og helt klarer de åndelige faktorer, der er forbundet med dem. Assister er rettet mod årsagerne til den prædisponering, fremkaldelse og forlængelse. Livet er bestemt ikke særligt udholdeligt for en person, der lige er blevet kvæstet; for en kvinde, der lige har født; eller for én, der lige har oplevet et voldsomt følelsesmæssigt chok. Der er heller ingen grund til, at personen skal forblive i sådan en tilstand og da slet ikke i uger, måneder eller år når assister 7

8 8 vil kunne hjælpe vedkommende så godt, at han eller hun kan komme sig i løbet af timer, dage eller uger. Man kunne faktisk sige, at det ville være ondskabsfuldt ikke at gøre det; fordi man på den måde insisterer på, at en person forbliver i den tilstand, til trods for at man har muligheden for at lære at give lindring, udføre den i praksis og opnå resultatet. Man behøver ikke være lægeuddannet for at tage en eller anden med til lægen. Man behøver ikke at være lægeuddannet for at kunne se, at lægebehandlingen måske ikke hjælper patienten. Man behøver heller ikke være lægeuddannet for at tage sig af noget, som personen selv forårsager rent åndeligt. Ligesom helbredelse har to sider den åndelige og den strukturelle eller fysiske er der også to tilstande, man rent åndeligt kan opnå. Den første af dem kan kaldes tålelig for et menneske, og assister hører til under den overskrift. Den anden hedder en åndelig forbedring. Enhver præst ser det som sin opgave, at hjælpe sine medmennesker med de kvaler de har; det kan gøres på mange måder. At yde en assist betyder ikke, at man giver sig i kast med at helbrede. Det betyder slet ikke, at man har kastet sig ud i behandling. Det, man gør, er: Man hjælper personen med at helbrede sig selv eller med at blive helbredt af en anden instans; det gør man ved at fjerne personens grunde til selv at fremkalde og forlænge tilstanden, og ved at mindske personens prædisponering for at blive yderligere skadet eller sidde fast i en utålelig tilstand. Her er altså noget, der falder helt uden for området helbredelse, sådan som lægerne ser det; på baggrund af faktiske registreringer af behandlingsresultater inden for psykologi, psykiatri og mentalbehandling, må det desuden siges at overgå i ganske betragtelig grad, hvad der kan præsteres inden for disse fag. Kort sagt: Assister falder helt og aldeles inden for åndens område, hvilket er religionens traditionelle domæne; det er dog ikke begrænset til religion. En person, der bruger assistteknologi, bør være klar over hvilken styrke, han har at gøre med, og hvilke evner, han kan opnå med uddannelse og øvelse i assister. Når han står over for lidelse, har han følgende at tilbyde: Han kan gøre livet tåleligt. Han kan desuden få personen til komme sig hurtigere, eller der hvor det ellers ikke var muligt til overhovedet at komme sig. Når man står over for én, der er blevet skadet, syg, opereret eller følelsesmæssigt har pådraget sig et alvorligt chok, bør én eller flere af følgende assister bruges for at hjælpe vedkommende.

9 KONTAKTASSIST I Scientologi er det et grundprincip, at man placerer en skadet legemsdel nøjagtigt på og i det sted, hvor den blev beskadiget. Når man gør det, kan det have en helbredende virkning, og det kaldes en kontaktassist. Det er den mest almindelige assist i forbindelse med ulykker og skader. Teori Én af de mest primitive reaktioner i livet er, at man undgår steder, hvor man er kommet til skade. Det er en overlevelsesfaktor, men den er ikke analytisk (baseret på rationel tænkning). Hvis man for eksempel støder ind i et bord og slår sig, vil man være tilbøjelig til at undgå at komme i nærheden af det sted igen. Man skulle umiddelbart tro, at man undgik bordet, men i virkeligheden undgår man nøjagtigt det sted, hvor uheldet skete. Selv hvis bordet blev fjernet, ville man fortsat undgå det sted, hvor man havde slået sig. Det er det, der er grundlaget for kontaktassisten. Man bør altid foretage en kontaktassist, hvis der er adgang til præcist det sted, hvor ulykken eller skaden er sket. Den kan følges op af andre former for assister, men kontaktassisten bør altid udføres først, når der er adgang til de fysiske genstande og selve stedet. Fremgangsmåde 1. Husk, at det ofte er nødvendigt at give førstehjælp og fysisk gøre noget, før man kan begynde på en kontaktassist. Førstehjælp kommer altid først. Tjek situationen med udgangspunkt i, hvor meget førstehjælp, der er behov for; når du har klaret den situation, kan du udføre assisten. En assist lukker ikke en pumpende pulsåre, men det gør en årepresse. 2. Før personen hen til nøjagtigt det sted, hvor ulykken skete. Hvis genstanden var varm, lader du den køle af først; hvis der var strøm på, slår du den fra, før du foretager assisten. 3. Fortæl personen: Vi vil nu foretage en kontaktassist. 9

10 4. Få personen til at indtage den stilling, han befandt sig i, før ulykken skete. Hvis han havde et værktøj i hånden eller var ved at bruge det, skal han gøre de samme bevægelser med det som tidligere. 5. Bed personen om langsomt at gå igennem ulykken, nøjagtigt sådan som den skete. Få ham til at gentage præcist det, der skete på ulykkestidspunktet, ved at få ham til at berøre præcist det sted, hvor ulykken skete, med den skadede legemsdel. Få ham til at røre ganske let ved den ting, der skadede ham. Hvis han stak sin finger på en torn i rosenhaven, får du ham til ganske let at røre ved nøjagtigt den samme torn med den samme del af den finger, der blev stukket. Hvis han har fået hånden i klemme i en dør, får du ham til at gå tilbage og berøre nøjagtigt det samme sted på den samme dør med sin skadede hånd, og gentage de samme bevægelser, som da skaden skete. Der benyttes stort set ingen kommandoer; jo mindre du siger, desto bedre. 6. Gentag det samme igen og igen, indtil nøjagtigt den samme somatik bryder ud og går væk viser sig og forsvinder. (I Scientologi bruger vi ordet somatik til at betegne alle former for kropslig følelse, sygdom, smerte eller ubehag. Soma betyder krop på græsk). Ud over at somatikken forsvinder, vil personen også få en erkendelse om noget; om sin skade, eller de omstændigheder der var i forbindelse med den måde, han kom til skade på, eller om omgivelserne. Sådan en erkendelse kaldes en cognition. Du er nødt til at få ham til at røre ved nøjagtigt det sted, hvor han kom til skade, for at opnå nøjagtigt det fænomen, at somatikken forsvinder. Når det sker, og han får en cognition, så slutter du assisten af ved at sige: Slut med assisten til personen. Tving ikke personen En kontaktassist skal nogle gange gøres med en gradient gradvis tilnærmelse. Lad os sige, at det er et barn, der har slået skinnebenet på en plæneklipper; barnet nægter nu at komme nærmere end 30 meter fra den. Du får ham derfor til at udføre en kontaktassist, hvor hans skinneben og krop er på det pågældende sted (30 meter fra samme plæneklipper), og dér får du ham til at gå bevægelserne fra ulykken igennem. Gradvist, skridt for skridt, mindsker du afstanden til den, efterhånden som han bliver villig til at nærme sig; til sidst kommer han så helt hen til plæneklipperen og udfører kontaktassisten dér. Du må aldrig med magt tvinge personen hen til det sted, hvor skaden eller ulykken fandt sted. Hvis du prøver at tvinge personen, risikerer du at overvælde ham, og det kunne have en negativ virkning på ham. 10

11 SLAG SLAG Man bør foretage en kontaktassist, når man har været ude for en ulykke eller er skadet. Én af de mest primitive reaktioner i livet er at undgå steder, hvor man er kommet til skade. SMERTE Få personen til at indtage den samme stilling, han befandt sig i, før ulykken skete. Få ham til at røre ganske let ved den ting, der skadede ham. Hvis han brugte eller holdt et værktøj i hånden, skal han gøre de samme bevægelser med det igen. SMERTE Gentag det igen og igen, indtil nøjagtigt den samme somatik bryder ud og går over (smerten forsvinder) sammen med en cognition. For at få nøjagtigt dette fænomen, er du nødt til at få ham til at berøre nøjagtigt det sted, hvor ulykken skete. 11

12 Kontaktassister kan gøres solo (af én selv), men man skal endelig sørge for at blive ved med den, indtil somatikken forsvinder. Alle former for skader kan og bør behandles med en kontaktassist. Når der er adgang til nøjagtigt det sted, hvor skaden opstod, er kontaktassisten altid den bedste form for assist, og den bør gå forud for alle andre assisthandlinger. Kontaktassister har uendeligt mange anvendelsesmuligheder. Ind imellem er de mirakuløse og de hjælper altid. SLAG SMERTE Hvis en person er skadet, kan han udføre en kontaktassist på sig selv. Han gentager forsigtigt, nøjagtigt det, der skete på det tidspunkt, hvor skaden fandt sted; han sørger omhyggeligt for at fortsætte, indtil smerten fortager sig. 12

13 BERØRINGS- ASSIST Berøringsassisten er den mest brugte og nok bedst kendte assist. Den blev oprindeligt udviklet i starten af 1950 erne og er blevet brugt lige siden. Brugen af berøringsassister er ikke begrænset til skader eller kvæstelser. De er ikke kun beregnet til, en der har slået hånden eller forbrændt sit håndled. De kan bruges til en dump, vedholdende rygsmerte, en konstant ørepine, en betændt byld eller et maveonde. Der er faktisk ingen grænser for, hvad denne enkle, men stærke proces kan bruges til. Teori Formålet med en berøringsassist er at genetablere kommunikationen med beskadigede eller syge legemsdele. Den får personens opmærksomhed hen på de dele af kroppen, der er angrebet. Det gøres ved gentagne gange at berøre den syge eller beskadigede persons krop, og få ham i kommunikation med skaden. Hans kommunikation med den fører til helbredelse. Teknikken er baseret på det princip, at vejen til at helbrede eller afhjælpe noget er at sørge for, at personen er i kommunikation med det. Samtlige fysiske lidelser bunder i, at personen har undladt at kommunikere med den ting eller det område, der er sygt. Det, at en kronisk skade forlænges og ikke vil heles, forekommer, når der mangler kommunikation med det ramte område eller med det sted i det fysiske univers, hvor skaden skete. Når opmærksomhed trækkes væk fra skadede eller syge kropsområder, så bremses kredsløb, nervestrømme og energi tilsvarende. Det begrænser næringstilførslen til området og hindrer, at affaldsstoffer kan ledes bort. I gammel tid anså visse lægekyndige håndspålæggelse for at være vejen til et fortræffeligt kredsløb og andre gode egenskaber. Det element, der virkede her, var ganske enkelt, at bevidstheden om det ramte område blev øget, og de fysiske kommunikationsforhold blev genskabt. Hvis man for eksempel udfører en berøringsassist på én, der har et forstuvet håndled, så får man ham i så høj grad som muligt tilbage i kommunikation med håndleddet. Ud over at lede og styre personens opmærksomhed, vil en berøringsassist også ordne situationer vedrørende sted og tid. Hvis en person er blevet skadet, 13

14 En berøringsassist hjælper med at klare forhold som tid og sted, når en person er blevet skadet. En del af hans opmærksomhed hænger fast i det tidligere øjeblik, hvor skaden indtraf, og i stedet. STED SLAG TID OPMÆRKSOMHED Assisten bringer personen tilbage til nutid og gør dermed helbredelse mulig. OPMÆRKSOMHED 14

15 undgår hans opmærksomhed det skadede eller ramte sted på kroppen, mens den samtidig hænger fast i det. Han undgår desuden det sted, hvor skaden skete, og både personen selv og den skadede legemsdel hænger fast i det tidspunkt, hvor slaget fandt sted. En berøringsassist gør det muligt, at helbredelsen kan ske, fordi den til en vis grad bringer personen til den tid og det sted, hvor han befinder sig. Fremgangsmåde 0. Udøv førstehjælp efter behov, før du påbegynder assisten. Hvis en person for eksempel har et blødende sår, bør det forbindes som det første. 1. Få personen til at sidde eller ligge ned det der er mest behageligt for ham. 2. Fortæl ham, at du vil lave en berøringsassist, og forklar kort fremgangsmåden. Fortæl personen den kommando, du vil bruge, og sørg for, at han forstår den. Den kommando, der bruges, er: Føl min finger. Fortæl personen, at han skal lade dig vide, når han har udført kommandoen. 3. Giv kommandoen: Føl min finger, og berør derefter et punkt med et moderat tryk med fingeren. Du skal ikke først berøre og derefter give kommandoen; det ville være omvendt rækkefølge. Rør kun med én finger. Hvis du bruger to fingre, kan personen blive forvirret over, hvilken en af dem, han skal føle. 4. Anerkend personen ved at sige tak, o.k., godt eller lignende. 5. Fortsæt med at give kommandoen, berøre og anerkende, når personen giver til kende, at han har udført kommandoen. Når du laver en berøringsassist på et bestemt skadet eller angrebet område, skal du nærme dig stedet gradvist og fjerne dig fra det gradvist. Du nærmer dig det skadede eller angrebne område; fjerner dig fra det; nærmer dig det; fjerner dig fra det; nærmer dig det yderligere og fjerner dig yderligere fra det; nærmer dig et punkt, hvor du rent faktisk berører det skadede eller angrebne sted, og fjerner dig fra det. Du skal prøve at følge kroppens 15

16 nervekanaler, hvilket omfatter rygsøjlen, lemmerne og de forskellige relæpunkter som albuer, håndled, bagsiden af knæene og fingerspidserne. Det er disse punkter, du skal sigte efter. Det er alle sammen steder, hvor chokbølgen kan være låst fast. Det, du forsøger at opnå, er at få en kommunikationsbølge til at flyde gennem kroppen igen, den blev nemlig standset af chokket i forbindelse med skaden. Uanset hvilken del af kroppen, der bliver hjulpet, bør berøringspunkterne omfatte yderpunkterne (hænder og fødder) plus rygsøjlen. Berøringen skal være balanceret til både højre og venstre side af kroppen. Når du har berørt personens højre storetå, skal du derefter berøre venstre storetå. Når du har rørt et punkt fem-ti centimeter fra rygsøjlen på den ene side, skal du derefter røre et punkt i samme afstand fra rygsøjlen på den modsatte side. Det er vigtigt, fordi hjernen og kroppens kommunikationssystem griber ind i hinanden. Du kan opleve, at en smerte i venstre hånd køres ud (fortager sig), når du berører den højre hånd, fordi den højre hånd har låst den fast. Ud over at behandle venstre og højre side af kroppen, skal der også tages højde for kroppens bagside og forside. Med andre ord, hvis forsiden af kroppen er blevet behandlet, skal bagsiden også behandles. Samme princip gør sig gældende når du behandler en speciel del af kroppen. For eksempel kan det være, at du behandler en skade på forsiden af højre ben. Din berøringsassist ville da omfatte forsiden af højre ben, forsiden af venstre ben, bagsiden af højre ben og bagsiden af venstre ben, udover som altid at du behandler yderpunkterne og rygsøjlen. 6. Fortsæt med assisten indtil personen har det bedre. Du vil bemærke en bedring hos personen, enten ved det han siger, eller hvordan han ser ud. Dette kaldes indikatorer. Indikatorer er tilstande eller omstændigheder, der opstår under en assist, og de udpeger, om det går godt eller skidt. Når en dårlig tilstand forbedres, f.eks. en skadet hånd, kaldes det en god indikator. Hvis smerten i hånden letter, vil det være en god indikator. 16

17 En berøringsassist fortsættes indtil den person, der får hjælp, har gode indikatorer. Det betyder, at han føler sig bedre tilpas, smerten er mildnet, han er gladere for det osv. Han vil også få en cognition. 7. Når det sker, siger du: Slut med assisten til personen. Du kan blive nødt til at give berøringsassister hver dag for at opnå et resultat. Første gang du laver en berøringsassist, får du måske kun en lille bedring. Ved at give en berøringsassist den følgende dag kan du forvente en lidt større bedring. Næste dag får du måske somatikken til helt at forsvinde. Det kan tage mange flere dage, med en berøringsassist hver dag, før der opnås sådan et resultat. Pointen er, at der ikke er nogen grænse for, hvor mange berøringsassister, du kan give for den samme ting. Områder hvor det kan bruges Brug ved tilskadekomst Når du kan lave en kontaktassist på en person, der er kommet til skade, skal du aldrig lave en berøringsassist som det første. Hvis der er adgang til nøjagtigt det sted, hvor skaden indtraf, så lav en kontaktassist. Kontaktassisten kan så følges op med en berøringsassist eller en anden form for assist. Sådan bruges de på dyr Berøringsassister kan give gode resultater, når de bruges på dyr. Når du giver en berøringsassist til en syg eller såret hund eller kat, bør du være iført tykke handsker, for de kan finde på at bide og kradse dig. Personer, der er påvirket af medicin En berøringsassist kan godt udføres med en person, der har fået smertestillende midler eller anden medicin. Det er ikke optimalt, men det kan være nødvendigt i nødsituationer. Hvis en person er kommet til skade, bør du forsøge at nå frem til ham og give ham en berøringsassist, før nogen giver ham smertestillende medicin. Hvis kroppen har fået svære kvæstelser, kan personen godt stadig have stærke smerter efter din assist, men du vil have opnået at fjerne noget af chokket. Herefter kunne en læge så give smertestillende medicin og udbedre de fysiske 17

18 Kommunikation med kroppen mindskes, når man er syg eller er kommet til skade. En berøringsassist hjælper med at genetablere en persons evne til fuldt og helt at kommunikere med en syg eller skadet legemsdel. Blokeret kommunikationsbølge Sig til personen: Føl min finger, og rør ved et punkt på hans krop. Anerkend ham, når han gør det. 1 2 Venstre Højre Følg kroppens nervekanaler. Berøringen skal være balanceret på begge sider af kroppen. 3 4 Venstre Højre På berøringsassisten skal ekstremiteterne og rygsøjlen med. En korrekt udført berøringsassist kan styrke en thetans evne til at helbrede besværligheder med kroppen eller afhjælpe dem. 5 Venstre 6 Højre

19 THETAN Krop Kommunikationsbølge strømmer 19

20 skader. Du skal naturligvis ikke forhindre det, hvis personen har brug for øjeblikkelig behandling på grund af kraftige smerter. Du kan så udføre berøringsassisten, når personen er bedre tilpas. Hovedpine Lav ikke en berøringsassist på en person, der har hovedpine. Undersøgelser har vist, at hovedpine ofte skyldes mentale fænomener, hvor en berøringsassist ikke ville være den korrekte handling. Hovedskader Hvis en person har fået en egentlig skade i hovedet, er blevet slået i øjet eller ramt i hovedet med et boldtræ, kan han godt få en berøringsassist. Det samme gælder for skader på tænderne eller gener efter smertefuld tandlægebehandling. Berøringsassisten er let at lære, og den kan give ret utrolige resultater. Den har den fordel, at det er let at lære andre den. Så brug den med omhu til at hjælpe folk omkring dig; og lær den fra dig, så andre også kan hjælpe hinanden. 20

21 NERVE-ASSIST Blandt de mange assister i Scientologi er der én, der kan bruges til at rette op på led og rygsøjle. Den kaldes en nerveassist. Regulering af rygsøjlen med kiropraktik er ofte vellykket. Men nogle gange går rygsøjlen af led igen, og så skal den reguleres gang efter gang. Nerveassisten blev faktisk udviklet som en tjeneste til kiropraktorer, og mange af dem bruger den nu. Ifølge vores teori er det nerver, der holder musklerne anspændt, og derved fastholder de rygsøjlen i en forkert stilling. Der er tolv store nerver, der løber ned langs en persons rygsøjle, og de spredes ud fra rygsøjlen til begge sider, henover skuldre og ryg. Disse tolv nerver forgrener sig i mindre nervebaner og nervespidser. Nerver påvirker muskler, og hvis disse hele tiden er spændt, kan de tvinge rygsøjlen eller andre dele af kropsstrukturen væk fra den normale placering. Nerver transporterer chokket i forbindelse med slag. Sådanne chok burde spredes og fortage sig, men gør det sjældent helt. Nerver giver ordrer til muskler. Ved slag sendes en Der dannes stående bølger af bølge af energi ned ad nervebanerne. Når energibølgen så når energi, når chokket efter et slag ud til de små spidser i nervebanerne, vender den og kommer låses fast i en nervekanal. tilbage, og derved opstår der en ophobning af energi, der standser nede ved midten af nervebanen. Dette skaber, det man kalder, en stående bølge. Den står der bare og bevæger sig ikke ud af stedet. Nerveassisten består i nænsomt at frigøre de stående bølger i kroppens nervebaner, hvorved kommunikationen med kroppen forbedres, og der opstår en lindring. Fremgangsmåde Stående bølge 1. Få personen til at lægge sig med ansigtet nedad på en seng eller en briks. Stryg derefter nedad med to pegefingre tæt ved rygsøjlen på hver sin side; pænt hurtigt, men ikke for kraftigt. Denne handling gentages derefter to gange. Thetan Slag Krop 21

22 2. Udfør herefter samme handling den modsatte vej, idet du følger de samme baner med dine to fingre op langs rygsøjlen. Dette udføres tre gange. 3. Stryg nu nervebanerne med dine fingre spredt ud som en vifte, og brug begge hænder samtidig. Stryg væk fra rygsøjlen ud til siderne af kroppen, idet du følger nervebanerne som illustreret på den øverste tegning på modstående side. Når du har dækket hele ryggen på denne måde (du arbejder dig ned fra den øverste del af rygsøjlen til den nederste), gentager du dette trin to gange. 4. Gør det nu modsat, således at du stryger ind mod rygsøjlen. 5. Få herefter personen til at vende sig om, så han ligger med ansigtet opad. Brug begge hænder, og fortsæt med at følge nervebanerne rundt om kroppen til forsiden. (Obs: Når du følger nervebanerne om på forsiden af kroppen, skal du kun stryge så langt som vist med pilene på den nederste tegning på modstående side. De nervebaner, der behandles her, strækker sig ikke ind over brystkassen eller maven, derfor må man ikke stryge hen over disse områder). 6. Stryg herefter i den modsatte retning langs de samme nervebaner. (Obs: Når du følger nervebanerne i trin 6, skal dine strøg starte på det sted, der er markeret med spidsen af pilene i det nederste fotografi på modstående side, og du stryger om mod ryggen). 7. Stryg herefter ned langs armene og benene. Personen lægger sig igen med ansigtet nedad, og du begynder forfra med trin 1. Denne fremgangsmåde fortsættes, indtil personen får en cognition eller giver udtryk for lettelse og har meget gode indikatorer. Det kan også være, at han oplever, at en knogle falder på plads, hvilket ofte ledsages af et dumpt smæld. Her bør nerveassisten afsluttes for den pågældende session. Nerveassisten bør gentages dagligt indtil alle stående bølger er frigjort. 22

23 Stryg langs med de nervebaner, der forgrener sig fra rygsøjlen, rundt om kroppen til forsiden. Når personen ligger med ansigtet opad, skal man kun stryge så langt, som pilene viser. 23

24 1. Begynd nerveassisten med at stryge nedad langs begge sider af rygsøjlen med to fingre Stryg derefter op langs rygsøjlen i den modsatte retning. 3. Stryg udad fra rygsøjlen med fingrene spredt som en vifte Vend retning igen, og stryg tilbage, ind mod rygsøjlen Personen ligger på ryggen, og nervebanerne følges rundt til forsiden af kroppen, og derefter i modsat retning igen Stryg ned langs armene og benene. Vend derefter personen om med ansigtet nedad og begynd forfra med at stryge ned langs rygsøjlen. 6 24

25 ENERGI THETAN KROP STÅENDE BØLGE THETAN Ved at frigøre stående bølger kan en nerveassist genetablere kommunikation mellem thetanen og kroppen, få musklerne til at slappe af og rette op på rygsøjlen og leddene. KROP 25

26 KROPS- KOMMUNIKATIONS- PROCESSEN Kropskommunikationsprocessen bruges, når en person kronisk har været ude af kommunikation med sin krop; eksempelvis efter sygdom eller kvæstelse, eller hvis personen har været inaktiv i længere tid. Kropskommunikationsprocessen erstatter eller ændrer på ingen måde berøringsassisten eller kontaktassisten. Hvis en person er blevet skadet eller har brug for en assist bestemte steder på kroppen, bør man bruge en berøringsassist eller en kontaktassist. Denne proces må kun udføres efter, at der er foretaget den fornødne lægehjælp eller andre påkrævede assister. Den udføres ikke i stedet for dem. Formålet med processen er at gøre personen i stand til at genetablere kommunikation med kroppen. Fremgangsmåde 1. Personen ligger på ryggen på en sofa, seng eller køje. Denne assist giver tilfredsstillende resultater, når den udføres på en person, der er påklædt og har taget skoene af. Alle snærende genstande som slips eller stramme bælter bør fjernes eller løsnes. Det er ikke nødvendigt at fjerne andet tøj end tykke eller kraftige klæder. Når der gives mere end én session med denne proces, kan man med fordel variere kroppens stilling, således at personen ligger med ansigtet nedad i hver anden session. 2. Brug kommandoen: Mærk mine hænder (eller mærk min hånd i de situationer, hvor der kun bruges én hånd). 26

27 THETAN Kommunikation genetableret KROP Ved at lægge hænderne forskellige steder og få personen til at mærke dem, kan man genskabe en bedre kommunikation med kroppen hos en syg eller skadet person. 3. Forklar formålet med processen for personen, og fortæl ham kort, hvad der skal ske. 4. Få personen til at lukke øjnene. Læg derefter hænderne på personens skuldre med et fast, men venligt greb en fasthed, som I bliver enige om og giv kommandoen. 5. Anerkend personen, når han har svaret bekræftende. 6. Anbring dine hænder forskellige steder på kroppen, mens du giver kommandoen og anerkender personen hver gang, han har svaret. Rør ved brystkassen, foran på brystkassen, siderne af brystkassen, begge sider af maven ved taljen, derefter med én hånd rundt på maven i en cirkel i urets 27

28 retning (fordi det er tyktarmens strømningsretning). Fortsæt med begge hænder under lænden én på hver side idet du løfter med et fast greb; én hånd på hver hofte med et fastere greb her, hvor der er knogler. Så ned til knæet på det ene ben med begge hænder og ned til knæet på det andet ben med begge hænder. Derefter tilbage til det andet ben og ned over læggen, det nederste af læggen, anklen, foden og tæerne, efterfulgt af det andet ben fra knæet nedad til tæerne. Arbejd derefter opad, idet du bevæger dig op mod skuldrene, ned ad hver arm og ud til fingrene. Læg begge hænder bag nakken, én på hver side; på siderne af ansigtet, panden og baghovedet; derefter udad igen mod kroppens ekstremiteter. Der findes et utal af variationsmuligheder for, hvordan hænderne anbringes; man skal naturligvis undgå genitalier og balder hos begge køn samt brysterne hos kvinder. Processen fortsætter op og ned ad kroppen i retning mod ekstremiteterne. 7. Processen fortsættes, indtil personen oplever en god forandring, en cognition og meget gode indikatorer, hvorefter man kan afslutte assisten. Sig til personen: Slut på assisten. Assisten bør ikke fortsættes efter en cognition og meget gode indikatorer. 28

29 LOKALISERINGS- ASSIST Én af de letteste assister, man kan udføre, er lokaliseringsauditering. En lokalisering (én session med lokaliseringsauditering) udføres ved at lede en persons opmærksomhed væk fra det smertefulde kropsområde eller væk fra problemerne og ud mod omgivelserne. Lad os antage, at du ønsker at give en assist til en person, der lider af meget ubestemmelige kvaler. Den slags er de vanskeligste at give assister for. Personen har en smerte, men kan ikke fortælle hvor. Han ved ikke, hvad der er sket med ham. Han har det bare skidt. Brug lokaliseringsauditering i sådanne tilfælde. Du vil opdage, at denne proces fungerer, hvor andre processer fejler. Fremgangsmåde 1. Fortæl personen, at du vil lave en lokaliseringsassist, og forklar kort fremgangsmåden. 2. Fortæl ham den kommando, der vil blive brugt, og sørg for, at han forstår den. Kommandoen er: Se på den (genstand). 3. Peg på en genstand, og sig til personen: Se på den (genstand). 4. Når personen har gjort det, anerkender du ham. 5. Fortsæt med at give kommandoen, og henled personens opmærksomhed på forskellige genstande i omgivelserne. Sørg for at anerkende personen, hver gang han har udført kommandoen. Du kan for eksempel sige: Se på det træ. Tak. Se på den bygning. Godt. Se på den gade. O.k.. Se på den græsplæne. Fint. Du peger på en genstand hver gang. 6. Fortsæt med det, indtil personen har gode indikatorer og får en cognition, hvorefter du kan afslutte assisten. Sig til personen: Slut på assisten. Det er meget let at give en lokaliseringsassist. Den kan udføres i forbindelse med specifikke skader, eller når en person er syg eller lider af noget meget ubestemmeligt. Det kan være til stor hjælp for personen at få en lokaliseringsassist. 29

30 Opmærksomhed En assist kan hjælpe, hvis en person føler sig oprevet. Kvindens opmærksomhed hænger fast i et nyligt skænderi. Lokaliseringsauditering henleder personens opmærksomhed på ting i omgivelserne. Opmærksomhed Opmærksomhed Sig til personen: Se på den (genstand). Anerkend, når hun har gjort det. Fortsæt med at henlede personens opmærksomhed på ting i omgivelserne. Opmærksomhed 30

31 Lokaliseringsauditering kan få opmærksomheden væk fra det, der får personen til at føle sig oprevet, og på den måde bliver hun bedre i stand til at løse problemet. 31

32 HVORDAN MAN GØR EN PERSON ÆDRU En interessant brug af lokaliseringsauditering er at gøre en person ædru. Den kan gøre en stærkt beruset person ædru på meget få minutter. Eftersom samfundet i dag ikke råder over en teknologi til at håndtere berusere og de bringer familie, venner og ofte sig selv i forlegenhed har denne proces en samfundsmæssig værdi og kan fungere som en måde, hvorpå man kan samarbejde med og hjælpe politiet. Fremgangsmåde Brug kommandoen: Se på den (genstand i lokalet). En beruser anses sædvanligvis for at være ret umulig at konfrontere, og han kan helt sikkert ikke selv konfrontere. Én ting, han ikke kan konfrontere, er et tomt glas. Han fylder det altid op igen, hvis det er tomt. Gentag kommandoen, idet du hver gang udpeger en genstand i lokalet, lige så tit det er nødvendigt for at gøre personen ædru. Lad dig ikke distrahere af den bemærkning, der ofte vil komme, hvilken genstand? Få bare kommandoen udført, anerkend den og giv den næste kommando. Kør indtil personen ikke længere er beruset. Bliv aldrig vred på en beruser, slå ikke personen, uanset provokationen. Formålet med denne proces er ikke at takle alkoholisme som tilstand. Der findes mere avancerede fremgangsmåder i Scientologi, som kan bruges til at tage sig af de omstændigheder, der fik en person til at blive alkoholiker. Men man kan gøre megen gavn for personen og hans omgivelser ved at bruge denne assist til at få ham tilbage i ædru tilstand. Det er ikke ligefrem vores job at håndtere berusere. Men det at hjælpe et medmenneske er inden for vores domæne. I et samfund, hvor det eneste alternativ er en nat i detentionen og en bøde hvilket hverken politiet eller den berusede person ønsker kan vi hjælpe dem begge og klare situationen på nogle minutter. 32

33 ASSIST TIL BEVIDSTLØSE PERSONER Med en proces, der kaldes assist til bevidstløse personer, er det muligt at hjælpe en person, der er bevidstløs sågar én, der har ligget i koma gennem lang tid. Med denne assist kan du hjælpe personen med at komme i kommunikation med dig og med sine omgivelser og på den måde bringe ham fra bevidstløshed tilbage til livet. Det er en assist, der er let at lære og udføre. Teori Teorien om, hvorfor assister virker, omfatter tre faktorer. Den første er styring og dirigering af opmærksomheden. Den anden er at stedfæste (lokalisere). Den tredje er tid. Den skadede eller syge person bliver ved med at være syg eller skadet, fordi der er noget galt med disse tre faktorer. Han har ingen som helst styr på sin opmærksomhed, han er tankemæssigt lokaliseret andetsteds, og han befinder sig ikke i nutid. Han befinder sig i fortiden. Problemet, for den, der ønsker at give en assist, er, hvordan man styrer personens opmærksomhed og får ham lokaliseret her og i nutid. Ved at få den bevidstløse person til at berøre ting omkring sig, en pude, gulvet eller sin krop (uden at gøre en evt. skadet krop fortræd), kan du hjælpe ham med at få styr på sin opmærksomhed og få ham i nutid. Processen er let som en fjer, men den kan nå meget dybt. Fremgangsmåde 1. Tag nænsomt personens hånd i din, og sig til ham: Jeg vil nu hjælpe dig med at blive rask. 2. Giv kommandoen: Mærk den (genstand). Flyt personens hånd, pres den let mod en genstand, og vent ganske kort, så han får tid til at mærke den. Brug sengetæppet, puden, sengen etc. Du skal ikke vente på en reaktion, men lade personen få et øjeblik til at mærke genstanden. (Tro ikke på den med, at bevidstløse mennesker overhovedet ikke er i stand til at tænke eller være opmærksomme overhovedet. En thetan er sjældent bevidstløs, uanset hvad kroppen gør eller ikke gør). 33

34 3. Anerkend personen. 4. Giv den næste kommando, og flyt personens hånd, så den berører en anden genstand. For eksempel: Mærk det sengetæppe. (Den, der giver assisten, lægger den bevidstløse persons hånd på sengetæppet). (Pause) Tak. Mærk den pude. (Den, der giver assisten, flytter den bevidstløse persons hånd og lægger den på puden). (Pause) Tak. Og så fremdeles. 5. Fortsæt med at give kommandoer, idet du flytter hans hånd til den næste genstand, og anerkender. 6. Når personen er kommet til bevidsthed, slutter du med at sige: Slut på assisten. Hvis du er i gang med at behandle en person, der er i koma, er det ikke sikkert, at du får ham tilbage til bevidsthed i løbet af en enkelt assistsession. I de situationer skal du være på udkig efter en bedring i personens tilstand som signal til at afslutte sessionen. Der er forskellige indikatorer, som fortæller dig, at du har opnået en bedring. Personens åndedræt kan blive lettere; hans hudfarve kan forbedres; det kan være, at han ganske enkelt ser ud til at have det bedre eller mere behageligt end ved begyndelsen af sessionen. Hold godt øje med sådanne indikatorer. De viser, at du gør fremskridt. Når der opnås en bedring, skal du slutte af med at sige slut for i dag og fortælle personen, hvornår du kommer tilbage for at give ham den næste session. 34

35 Ved at få den bevidstløse person til at berøre ting omkring sig, en pude, et tæppe eller sin krop, kan man hjælpe ham med at få styr på sin opmærksomhed, få ham i nutid og tilbage til livet. Håndsignaler Man kan arrangere et signalsystem med en bevidstløs person, så man kan stille ham spørgsmål og få svar i form af ja eller nej. Signalsystemet er enkelt: Tag nænsomt personens hånd i din egen, så han kan klemme den. Sig til ham: Du kan svare mig ved at klemme min hånd. Klem én gang for ja og to gange for nej. Derefter kan du stille enkle spørgsmål for at finde ud af, om du har opnået en bedring: Kan du høre mig? eller Ved du, hvor du er? Personen vil sædvanligvis reagere om end svagt selv når han er bevidstløs. Hvis der ikke er nogen respons eller en negativ respons skal du fortsætte med assistsessionen. 35

36 36 Dette system er især brugbart, når man giver assist til én, der er i koma. Lad os sige, du bemærker en forandring hos personen i løbet af assisten, som for eksempel sitren eller trækninger i hans øjenlåg. Signalsystemet kan så bruges til at spørge personen: Føler du dig bedre tilpas? eller Ved du, hvor du er? Hvis det viser sig, at der er bedring, afslutter du sessionen, ellers fortsætter du, indtil der sker en bedring. Et andet eksempel på brugen af dette system er ved begyndelsen af en assistsession med en person i koma, som du jævnligt har givet assistsessioner. Ved begyndelsen af en sådan session kan du etablere håndtryksignal-systemet og spørge personen: Har du det bedre i dag? eller Har du det bedre end sidst, jeg var her? Uanset hvilken respons du får medmindre personen netop kommer til bevidsthed skal du fortsætte med bevidstløshedsassisten, indtil du i den pågældende session har opnået en bedring. Du kan eventuelt blive nødt til at få styr på omgivelserne, før du kan påbegynde assisten. Hvis du for eksempel udfører assisten på et hospital, bliver du nødt til sikre dig, at hospitalspersonalet ikke bryder ind, mens du giver assisten. Assisten er fuldført, når du har fået personen tilbage til bevidsthed. Dette kan ske ganske hurtigt, men til tider kan det også kræve mange sessioner, før det er opnået. Dit job er at blive ved, idet du kører hver session til et punkt, hvor der er bedring for personen. Når personen igen er ved bevidsthed, er assisten slut, men det betyder ikke, at du holder op med at tage dig af ham. Det betyder, at du nu kan fortsætte med andre assisthandlinger og auditering. Denne enkle assist kan bringe en bevidstløs person tilbage til livet. Hvis den udføres korrekt, kan resultatet være det største mirakel, nogen kan forestille sig!

37 ASSISTER OG OMGIVELSERNE Med en assist følger et vist ansvar. En person kan ikke gå igennem livet uden at have en indflydelse på mange mennesker. Du vil sikkert komme i situationer, hvor en fremmed ville have gavn af en assist. I sådanne situationer bør du gribe det an med en ligefrem og positiv indstilling. Vær professionel og bestemt. Du behøver ikke en gang at spørge om lov; bare gør det. Hvis du skal hjælpe en fremmed, så hjælp ham. Lad være med at gå rundt og forklare de tilstedeværende, hvad du har tænkt dig at gøre, eller vente på nogens tilladelse. Hvis du befinder dig på et ulykkessted med en masse tumult, og du opfører dig, som om du har kommandoen, så har du kommandoen. Det er en absolut nødvendig del af det, at vide hvordan man udfører assister. Hvis du gør den del dygtigt, vil de assister, du udfører, virkelig batte noget. Lad os for eksempel sige, at der er sket en alvorlig ulykke, og en flok tilskuere presser sig på. Politiet prøver at skubbe tilskuerne tilbage. Så skub tilskuerne til side, og læn dig derefter ind over offeret, og giv ham en assist. Hvis du er tilstrækkelig meget der, vil alle andre indse, at det er dig, der er der. Elementer som panik, bekymring, undren, bestyrtelse, drømmende blikke mod horisonten, spekulationer over, hvad der er galt, eller hvad der bør gøres, indgår ikke i dit adfærdsmønster, når du skal udføre en assist. Afklaret, rolig og fattet bør være nøgleordene for din holdning. Du må forstå, for at tage styringen i enhver given situation behøver man blot at være der mere end nogen andre. Bare vær der. De øvrige mennesker på stedet er der ikke. Hvis du altså er der tilstrækkelig meget, så er der en anden, der vil kunne rejse sig fra stedet og fortsætte med at leve. Når du skal give en assist til en person, er dit første trin at få skabt en tilstand af orden i omgivelserne medmindre der er behov for øjeblikkelig førstehjælp. Førstehjælp kommer altid før en assist. Tjek situationen med udgangspunkt i, hvor meget førstehjælp, der behøves. Måske er der én med en temperatur på 41 grader, der har brug for at ligge ned og blive afkølet, før der bliver givet en 37

38 assist; og selvom antibiotika er stærkt overvurderet, kan det være, at han er bedre tjent med et skud antibiotika end med en assist lige på det tidspunkt. Et godt eksempel ville være en situation, hvor der er en, der vasker op i køkkenet. Pludselig lyder der et forfærdeligt brag, personen falder om og rammer gulvet, men på vejen griber hun en slagtekniv og skærer sig i hånden. Én af de første ting, man ville gøre, er at forbinde hånden med en bandage for at stoppe blødningen. En anden del af førstehjælpen ville være at samle tallerkenerne op og lægge dem tilbage i vasken og feje stumperne sammen, så der ser mere ordentligt ud. Det er de første skridt i retning af at genskabe kontrol. Derefter ville man give hende en assist. I stedet for at flytte hende fra ulykkesstedet, er det bedre at give hende assisten på stedet. Det er måske lige det modsatte af, hvad du ville have troet, men det er sandt og det forklarer, hvorfor du først skal få omgivelserne bragt i orden. Du bringer orden i et område, der er langt større end en skåret hånd, for at kunne sørge for en helbredelse af den hånd, der er skåret. Hvis du forstår, at dit ansvar strækker sig langt ud over den umiddelbare zone med tumult, vil du opleve bedre resultater. Hvis du får de fjernere omgivelser bragt i orden, bringer du også orden i de nære omgivelser. Hvis du ved, at du bevæger dig ind i en ulykkeszone; at du vil komme på nært hold af en masse ødelæggelse og kaos, ville det være meget dumt af dig ikke at have en førstehjælpsuddannelse. Husk på, at du ofte kan blive nødt til på den ene eller anden måde at kontrollere, håndtere og dirigere folk, som du skal have af vejen, før du kan komme til at udføre en assist. Under sådanne omstændigheder vil en assist kræve, at du om nødvendigt kontrollerer alle de omgivelser og mennesker, der er forbundet med assisten. Når du kender og praktiserer Scientologis teknologi, er det din fulde ret og pligt at afhjælpe lidelser, hvor du møder dem. En ikke ubetydelig grund til, at religion eksisterer, er netop at livets genvordigheder og kvaler skal håndteres. Dette omfatter også åndelige trængsler, der kommer af fysiske tilstande. Endda længe før Kristi apostle, har det at hjælpe folk med deres åndelige kvaler været en del af præsternes pligter. De har koncentreret sig om at løfte og bedre rent åndeligt, men er også trådt til, der hvor der er kommet fysiske lidelser i vejen for den kurs. Hvis man udelukkende helligede sig fysiske gener, ville det være det samme som at erklære, at den fysiske krop er vigtigere end personens åndelige tilstand og det er naturligvis ikke tilfældet. Men fysiske gener kan i den grad distrahere en person, at han helt dropper sin stræben efter 38

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FYSISK OG MENTAL UDFORDRING INDHOLD:

Læs mere

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi.

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi. Hvad er EFT? EFT er et nyt redskab til behandling af angst, depression, traumer, afhængighed, vægttab, smerter og meget mere. Det en skånsom og effektiv metode til at ændre alle problemer, der blokerer

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv:

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv: At slå hinanden så man får varmen 077 To og to skiftes i til at slå hinanden over det hele. Begynd med din partners fødder, slå grundigt op ad hendes ben og derefter over hele hendes krop. Slå virkelig

Læs mere

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet.

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Skulderbrud Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Skulderbrud opstår oftest,

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med rekonstruktion af knæskallens indvendige

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen.

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen. Øvelser 5 effektive øvelser for mave og ryg - helt uden redskaber 18-07-2007 kl. 23:12 af Lotte Paarup Herunder har vi samlet 5 effektive øvelser, som styrker og stabiliserer rygsøjlen. Øvelserne kræver

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

FORDYBELSE OG MINDFULNESS

FORDYBELSE OG MINDFULNESS FORDYBELSE OG MINDFULNESS Temauge i Rønbjerg Ved AKT konsulent Karen Tange og psykolog Louise Hagn-Meincke Efteråret 2013 INDHOLD 1. Fokus 2. Baggrund 3. Forløb 4. Overordnet struktur 5. Program for dagene

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser er ideer til den gode, lille pause. Den gode pause hjælper med at genoprette den mentale energi, som har betydning for, at eleverne kan holde koncentrationen.

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Behandling af Brud på skulderen

Behandling af Brud på skulderen ERGO- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 Behandling af Brud på skulderen Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2009-3647 patientinformation ERGOTERAPI- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN ÅRHUS

Læs mere

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Regionshospitalet Randers/Grenaa Ortopædkirurgisk afdeling Denne pjece er en orientering om, hvad du kan og må med en kunstig hofte indsat efter hoftebrud.

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Trampolin (396 cm) Maksimal belastning : 150 kg. Anbefalet alder: fra 6 år

Trampolin (396 cm) Maksimal belastning : 150 kg. Anbefalet alder: fra 6 år Brugsanvisning for TRAMPOLIN Trampolin (396 cm) Maksimal belastning : 150 kg Anbefalet alder: fra 6 år INDLEDNING Før trampolinen tages i brug, skal De læse denne brugsanvisning grundigt igennem. Som ved

Læs mere

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

Arbejdsmiljø i landbruget

Arbejdsmiljø i landbruget Arbejdsmiljø i landbruget 2010 vfl.dk Det Europæiske Et Fællesskab løft til dine og Ministeriet led for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Et_løft_til_dine_led.indd

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Fodfil til batteri Model Nr: 2184

Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Opbevar denne vejledning til fremtidig brug. Indledning Tillykke med dit køb! Denne hårdhudsfjerner er et nyskabende produkt, der er beregnet til at blødgøre tør, ru og

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere