Patentteknik. og patentetik. fordi de øger den økonomiske fordel ved innovation, Den 2. maj 2000 afholdt Det Etiske Råd en

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patentteknik. og patentetik. fordi de øger den økonomiske fordel ved innovation, Den 2. maj 2000 afholdt Det Etiske Råd en"

Transkript

1 Patentteknik og patentetik Den 2. maj 2000 afholdt Det Etiske Råd en høring i København. Baggrunden for denne høring var en henvendelse til rådet fra regeringen og folketinget, som var i færd med at omsætte et nyt EU-direktiv om patenter på menneskelige gener til dansk lov. Vi bringer her Søren Holms indlæg ved høringen, som drejede sig om de etiske problemer i forbindelse med at give patent på menneskelige gener og andre dele af det menneskelige legeme. fordi de øger den økonomiske fordel ved innovation, og dermed tilskyndelsen til at forske, opfinde og udvikle. 2. Patenter sikrer offentlighed, idet patentering kræver beskrivelse af produkter og processer, som - hvis patentet ikke blev udfærdiget - ville blive holdt som forretningshemmeligheder. Offentlighed medvirker indirekte til innovation og udvikling, fordi andre kan arbejde videre fra det offentliggjorte vidensniveau. I det forhold, at patenter er tidsbegrænsede, ligger det implicit at intellektuel ejendomsret adskiller sig fra andre former for ejendomsret. Intellektuel ejendomsret i form af et patent er Af Søren Holm ikke en naturlig rettighed, men en rettighed, I mit indlæg vil jeg kort diskutere følgende emner: 1. Hvorfor har vi patenter? 2. Hvilke problemer rejser patentering af bestanddele af mennesker? 3. Hvilke specielle problemer rejser patentering af menneskelige gener? 4. Hvordan sikres plads til etiske overvejelser i fremtiden? som samfundet tildeler patenthaveren for at opnå de fordele, som patentsystemet sigter mod. I patentlovgivningen findes regler, som umuliggør patentering af fremgangsmåder til kirurgisk eller terapeutisk behandling og diagnostik; men det er muligt at patentere medicin, pacemakere osv. Der er altså intet nyt i, at patentlovgivningen gør det muligt at opnå eneret på medicinske produkter og på den måde tjene penge på syge mennesker. Hvorfor har vi patenter? Patenter er i sig selv en gammel opfindelse fra 1400-tallets Italien. Et patent er essentielt en tidsbegrænset eneret til kommerciel udnyttelse af en opfindelse. Eneretten udstrækker sig således ikke til forskning i det patenterede. Patenter kan dække både et produkt og en fremstillingsproces for et produkt. Når et patent bliver udfærdiget, er patentindehaveren forpligtet til at beskrive patentets indhold i en sådan detaljeringsgrad, at en kyndig person kan producere produktet på basis af beskrivelsen. Denne beskrivelse offentliggøres, når patentet gives. Generelt hævdes det, at patentsystemet bidrager positivt til den samfundsmæssige udvikling på 2 måder: 1. Patenter øger innovationshastigheden, Hvilke problemer rejser patentering af bestanddele af mennesker? I Det Europæiske Patentdirektiv og i det lovforslag, som er baggrunden for denne høring gøres det muligt at patentere: En del af det menneskelige legeme, der er isoleret herfra eller på anden måde fremstillet ved en teknisk fremgangsmåde, herunder en sekvens eller delsekvens af et gen, kan udgøre en patenterbar opfindelse, selvom en sådan del i sin opbygning er identisk med opbygningen i en naturligt forekommende del ( 1a, stk. 2). Denne mulighed har i nogen tid eksisteret i USA. I debatten om forslaget har fokus hovedsageligt været på problemerne i forbindelse med patentering af gensekvenser, men det er 11

2 vigtigt at være opmærksom på, at forslaget åbner mulighed for patentering af langt større dele af et menneske end blot gensekvenser. Det vil således være muligt at patentere cellelinier, der er 100% genetisk identiske med en bestemt person. Hvis det f.eks. skulle vise sig, at en bestemt undertype af mine hvide blodlegemer kan udnyttes kommercielt, er der intet i vejen for, at et firma eller et offentligt hospital kan isolere denne type blodlegemer fra en blodprøve og patentere den. Patenthaveren ville ikke kunne forhindre mig i stadig at udnytte blodlegemerne i min egen krop, men ville kunne forhindre mig i at udnytte mine celler og mit arvemateriale kommercielt. I direktivets indledende betragtning nummer 26 kan vi læse: Hvis en opfindelse angår eller anvender et biologisk materiale af human oprindelse, og der indgives patentansøgning, skal den person, fra hvem der udtages prøver, have lejlighed til frit at give informeret samtykke hertil i overensstemmelse med national ret. Rækkevidden af denne betragtning er tvivlsom, og det er usikkert, om f.eks. patentet på mine celler vil være ugyldigt, hvis jeg ikke har Figur 1. En af de nye patenterbare anvendelser af menneskelige gener er den transgene gris, som er blevet gensplejset med et antal menneskelige gener, således at dens organer i princippet vil kunne bruges i et menneskes krop. Muligheden for at opnå patent på sådanne donorgrise har i udlandet været meget væsentlig for investorernes interesse i at bidrage til udviklingen af disse grise. Læs mere herom i Tove Videbæks artikel Xenotransplantation, ORIGO, september 1999, side givet mit samtykke specielt da betragtningen ikke nævnes i det danske lovforslag og derfor ikke kan siges at udgøre national ret. tro, at offentlige eller halvoffentlige institutioner vil udnytte patenter mere hensigtsmæssigt og etisk acceptabelt end private patenthavere. En berømt amerikansk retssag om bioteknologiske patenter, den såkaldte Moore-sag, viser at Californiens højesteret var villig til at opretholde et patent på en kommercielt meget værdifuld cellelinje, selvom John Moore, fra hvis milt cellelinjen var isoleret, ikke var villig til at give samtykke (bl.a. fordi forskerne ønskede at beholde alle indtægter selv). Retten lagde til grund, at Moores interesser måtte vige for videnskabens og samfundets interesser. De to grundlæggende spørgsmål, som disse eksempler belyser, er: 1. Er isolering tilstrækkeligt som grundlag for patentering? 2. Tillader vi nu patentering af ting, som andre allerede ejer? Det første spørgsmål synes klart at skulle besvares med et nej, mens det andet må besvares med ja, måske, idet samtykkets status som nævnt er uklart. Samtidig viser Moore-eksemplet og andre lignende eksempler, at vi ikke har grund til at Patentering af menneskelige gener Patentering af menneskelige gener rejser meget komplicerede filosofiske og etiske spørgsmål. De drejer sig bl.a. om, hvorledes vi skal opfatte den menneskelige arvemasse. Er den fælleseje? Er den en naturligt forekommende begrænset ressource? Er den bare et i sig selv uvæsentligt trin i en lang evolution (hvoraf vi endda deler 99% med chimpanserne)? Eller noget helt tredje? De mest vidtgående argumenter mod patentering af humane gensekvenser baserer sig alle på analyser af genomets status, som kan underbygge den tese, at kommercialisering af det humane genom er problematisk. For at kommercialisering af en bestemt aktivitet eller genstand skal være problematisk må det gælde, at genstanden, der nu gøres til genstand for køb og salg, i sig selv direkte eller 12

3 symbolsk indeholder elementer, som betyder, at dens værdi forringes eller symbolsk benægtes ved at blive omsat i penge. Et klassisk eksempel er kritikken af afladsbreve under reformationen, idet det hævdedes, at Guds nåde ikke kan kommercialiseres uden også at blive trivialiseret. At kommercialisering er potentielt problematisk i forbindelse med patentering af gener, kan vi f.eks. se, hvis vi forestiller os, at et vestligt medicinalfirma patenterer gensekvenser fra 3. verdens borgere uden at give dem nogen del i de fra patentet flydende indtægter. Her rejser der sig ikke alene et retfærdighedsproblem, men også et spørgsmål, om vi virkelig kan hæv- Et forslag, der har været diskuteret, er, om alle disse problemer kunne undgås, hvis man forbød patentering af den naturlige menneskelige gensekvens, men tillod patentering af syntetiske sekvenser, der afveg fra den naturlige. På denne måde kunne man skille mellem den opdagede naturlige sekvens og den opfundne syntetiske. Problemet her er imidlertid, at skellet mellem det naturlige og det syntetiske på dette område er så spinkelt, at der ikke kan lægges megen vægt på det. Hvor meget skal den syntetiske gensekvens f.eks. adskille sig fra den naturlige for ikke længere at være naturlig. Er 1 ændret DNA-base per 1000 tilstrækkelig? Eller skal der 1 per 100 til? Osv. de det menneskelige genom som symbolsk eller reelt fælleseje og samtidig tillade kommercielle patenter. Man kan her sige, at genforskerne rammes af deres egen retorik. De vil på den ene side gerne fortælle os, at gener er virkelig vigtige, og at de er grundlaget for, at vi nu snart endeligt kan forstå os selv som mennesker (det er tydeligvis godt for støtten til den genetiske forskning), mens de på den anden side også vil hævde, at gener ikke er anderledes end en hvilken som helst anden kemisk substans (det er tydeligvis godt for patenteringen). Men de to symboliseringer af gener er direkte modstridende og kan ikke bringes til at hænge sammen. Der er ingen tvivl om, at en banal genetisk essentialisme ( Jeg er mine gener ) er falsk, fordi den som alle andre simple deterministiske synspunkter overvurderer betydningen af en enkelt faktor i et komplekst netværk. Jeg er langt mere end mine gener. Mine gener giver mig muligheden for at tale, men det er mit miljø, som har bestemt, at jeg taler (og tænker) dansk. Men det betyder på den anden side ikke, at generne intet betyder. De betyder noget både biologisk og symbolsk. Vi lever i en kultur, hvor gener har kulturel og symbolsk betydning, og hvor en ændring i deres kommercielle status derfor også har symbolsk betydning. Fordi vi har lært, at vore gener er en del af vor identitet, betyder en kommercialisering, at denne identitet kommer under pres. Dette kan hverken bortforklares eller affærdiges med, at symbolsk betydning ikke er reel betydning. I mange henseender kan genernes kulturelle betydning være mere vigtig end deres biologiske. Tre yderligere problemer Patentering af gener rejser en række yderligere problemer af mere praktisk karakter, nemlig problemer vedrørende: 1. Brede patenter. 2. Indsats i forhold til gevinst ved gen-patentering. 3. Hensigtsmæssig udnyttelse af patenter på sundhedsområdet. I the Nuffield Council of Bioethics nylige rapport om brug af humane stamceller kan man læse: We recommend that the granting of overgenerous patents with broad claims in this important field should be discouraged (recommendation 39) Det nærmer sig det selvindlysende, at overgenerous eller for brede patenter ikke bør accepteres af patentmyndighederne, men anbefalingen henviser til et reelt problem, nemlig at dygtige patentadvokater hjælper biotekfirmaer til at opnå metodepatenter, der er meget bredt dækkende, og som derfor potentielt ikke er fremmende for udviklingen af nye terapeutiske metoder, men bremsende. Eksempler er det amerikanske patent, som dækker brugen af stamceller isoleret fra navlesnorsblod til behandling af sygdom, eller et andet amerikansk patent, som dækker enhver brug af stamceller til dyrkning af celler eller organer. Der kan næppe opstilles præcise regler for, hvornår et patent er for bredt, men man kunne bede patentmyndighederne om at anlægge et specielt kritisk skøn i forbindelse med bioteknologiske metodepatenter. 13

4 Et andet problem, som jeg tror lurer i baghovedet på mange deltagere i debatten om patent på menneskelige gener, er, at patenthaveren i nogle tilfælde synes at få en meget stor gevinst for en meget lille indsats. En ikke uvæsentlig del af det humane genom projekt har været offentligt finansieret eller finansieret fra velgørende fonde, og det synes grundlæggende uretfærdigt, at firmaer, som er hoppet på vognen i sidste øjeblik, kan opnå eneret på opfindelser, hvor andre har gjort det meste af arbejdet. Et eksempel, der har været diskuteret i USA, er patentet på en genetisk screening test for Canavan sygdom (en sjælden arvelig sygdom). Dette patent, inklusive patentet på det relevante gen, indehaves af Miami Children s Hospital, som kræver 12,50 dollar i licens for Figur 2. Det diskuteres i disse år her i Europa, om menneskets gener skal opfattes som noget, der kan patenteres på linje med andre kemiske stoffer? Alternativt kan man mene, at gener udtrykker en væsentlig del af Skaberens idé med menneskets funktionsmåde. Hvis denne tilgang antages, synes det ikke rimeligt at betragte generne, som noget, der kan være en patenterbar opfindelse. Opfindelsen er faktisk gjort for meget længe siden og ikke af noget menneske. (Red.) hver test, hvor genet undersøges. Problemet er imidlertid, at stort set hele forskningsbudgettet, som ledte til opdagelse af genet, var betalt af den amerikanske Canavan fond, som nu er ganske oprørt over, at den test, de har betalt for udviklingen af for at hjælpe familier, hvor sygdommen findes, nu er patenteret og belagt med en licensafgift, der ikke kommer Canavan familierne til gode. Et tredje problem, som har spillet en væsentlig rolle i den danske debat, er, at visse firmaer udnytter genpatenter på en måde, der kan virke hæmmende for videre forskning, og som synes at være i modstrid med god praksis på det lægelige område. Hovedeksemplet her er Myriad Genetics, som på basis af patenter på BRCA1 & 2 generne (de såkaldte brystkræftgener ) kræver, at alle genetiske test på disse to gener udføres af deres laboratorium i USA. Patienternes prøver skal således sendes til USA og Myriad vil ikke give licens til laboratorier i andre lande. Firmaet angiver som begrundelse, at man ved at samle laboratoriearbejdet et sted meget er, at Myriad Genetics har udtaget patent på disse gener, som den måde, firmaet udnytter patentet. Der anvendes i dag på vore sygehuse mange forskellige patenterede diagnostiske test; det, der gør denne sag speciel, er netop, at firmaet ikke ønsker at tillade decentral udnyttelse af patentet. Den reelle begrundelse for denne strategi er sandsynligvis, at man derved kan sikre sig et de facto monopol, der rækker udover selve patentperioden. Her kunne man have ønsket sig, at lovgivningen gav reelle muligheder for at hindre patenthavere i at udnytte deres patenter på måder, som klart hæmmer forskning og udvikling på sundhedsområdet. Den mulighed, der foreligger for tvangslicens ifølge TRIPS aftalen under WTO er helt utilstrækkelig, men givet, at den er indføjet i en meget vigtig international aftale, bliver den næppe ændret i den nærmeste fremtid. Vi kan derfor nok kun håbe på, at den øvrige del af biotek-industrien får banket Myriad Genetics på plads. kan sikre høj kvalitet og kan opbygge den nødvendige viden om de mere sjældne mutationer i BRCA generne. Denne fremgangsmåde forhindrer ikke direkte videre forskning i BRCA generne, idet forskning generelt er en ikke-kommerciel aktivitet, som ikke forhindres af patenter, men indirekte påvirkes forskningen, idet den kliniske diagnostiske aktivitet, som ligger til grund for og inspirerer forskningen, gøres vanskeligere. Det er vigtigt at være opmærksom på, at problemet i dette tilfælde ikke så Etisk patentregulering Det er vigtigt at huske, at patentlovgivningen ikke er til for at løse alle denne verdens etiske problemer. Økonomiske uligheder mellem industrialiserede og 3. verdens lande, eller sundhedsvæsenets finansieringskrise kan og skal ikke løses gennem modifikationer af patentsystemet. På den anden side skal patentsystemet og ændringer af det helst ikke skabe nye etiske problemer. 14

5 Vi har i dag diskuteret en række fordele og ulemper ved indførelse af patent på menneskelige gensekvenser, cellelinjer osv.; men hvorvidt disse problemer vil opstå, vil i væsentlig grad afhænge af patentmyndighedernes fortolkning af lovgivningen, når de vurderer patentansøgninger og patenthavernes omtanke i udnyttelsen af de patenter, de får. Er der nogle muligheder for, at etiske overvejelser kan spille en rolle her og forhindre uheldige konsekvenser af de nye muligheder for patent? Umiddelbart synes der at være tænkt på etikken i udformningen af lovgivningen. Dels er der den traditionelle etik-paragraf, som jeg skal vende tilbage til, dels henvises der direkte til etisk vurdering i direktivet. I direktivets betragtning 44 kan vi læse: Den Europæiske gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi under Kommissionen evaluerer alle etiske aspekter i forbindelse med bioteknologi; det bemærkes, at denne gruppe kun kan konsulteres, herunder også om patentrettigheder, med henblik på en evaluering af bioteknologien i forhold til de grundlæggende etiske principper. Det første led af denne betragtning går igen som artikel 7 i direktivet. Problemet er imidlertid, at teksten i denne betragtning nærmer sig det uforståelige. Der henvises til de grundlæggende etiske principper, uden at det nævnes, hvilke der tænkes på; muligheden for (og pligten til) at konsultere gruppen afgrænses på en fuldstændig uigennemskuelig måde, og der gøres ikke rede for, hvilken vægt der skal lægges på gruppens rådgivning (hvis den da nogensinde bliver spurgt). Derudover er der tale om en gruppe, der udpeges af Kommissionen, og hvor de enkelte medlemsstater ikke har nogen direkte indflydelse på, hvem der udpeges og efter hvilke kriterier. Set fra et dansk synspunkt er det f.eks. bekymrende, at Danmark for tiden ikke har nogen repræsentant i gruppen, og at gruppen ikke har nogen læg-repræsentation overhovedet. Direktivteksten tyder dog på, at man forestiller sig, at de etiske spørgsmål vedrørende enkeltpatenter skal vurderes af patentmyndighederne (men på hvilket grundlag?), effekt af summen af biotek-patenterne skal vurderes af den europæiske gruppe. Det er sandsynligvis en principielt hensigtsmæssig inddeling. Vi har jo også i gældende lov en etik-paragraf : Patent meddeles ikke på opfindelser, hvis kommercielle udnyttelse ville stride mod sædelighed eller offentlig orden ( 1b, stk. 1). Men erfaringen tyder ikke på, at der vil blive foretaget nogen reel etisk vurdering i den anledning. De få eksempler, der nævnes i patentlitteraturen (brevbomber, torturinstrumenter), er alle karakteriseret ved, at deres u-etiske karakter er så klar, at den ikke kræver nogen overvejelse. Det er modsætningsvis muligt at få patent på alle forskellige typer af våben, inklusive en række, der er forbudt ifølge Geneve-konventionerne. I lovgivningen specificeres en kort liste af procedurer, som man ikke kan få patent på, og man må nok se i øjnene, at denne liste ikke kan udvides betydeligt, hvis den skal være baseret på en europæisk eller national konsensus. Etik-elementerne i direktivet er nok væsentligst indføjet for at pacificere Europa-Parlamentet i forhandlingerne med kommissionen og kan ikke forventes at få nogen praktisk betydning. Men her er der måske en mulighed for i dansk lovgivning at indføre et krav om en mere substantiel vurdering af de etiske konsekvenser af enkeltpatenter på dette område, og en regelmæssig vurdering (måske hvert 5 år) af den samlede effekt af biotek-patentering. Samtidig kunne Danmark arbejde for, at lignende regler indførtes for det Europæiske Patentkontor. Direktivets betragtning 39 bør muliggøre en sådan skærpet vurdering: Sædelighed og offentlig orden svarer navnlig til de i en medlemsstat anerkendte etiske og moralske principper, som i særdeleshed må tilgodeses inden for bioteknologien på grund af de potentielt vidtrækkende konsekvenser af de opfindelser, der gøres på dette område, og deres naturlige slægtskab med levende materiale; disse etiske og moralske hensyn supplerer den normale patentretlige kontrol, uanset hvilket teknisk område opfindelsen vedrører (Betragtning 39). mens de etiske spørgsmål om den kumulerede 15

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser L 213/13 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til

Læs mere

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent Hjælp til opfindere 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent 01 Beskyttelse af dine idéer Hvis du har en idé til et nyt produkt

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Chas. Hude A/S H.C. Andersens Boulevard 33 1780 København V Telefon +45 33 19 34 00 Telefax +45 33 19 35 00 www.chashude.dk chashude@chashude.dk

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.11.2003 KOM(2003)456 endelig 2003/0161 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER

PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE DET ETISKE RÅD 2004 PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE Det Etiske Råd 2004 Patent på menneskers gener og stamceller REDEGØRELSE ISBN:

Læs mere

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol UBVA-sekretariatet Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol Baggrund Patenter udstedes for at fremme vækst og innovation i samfundet, og der knytter

Læs mere

Nej til patentdomstolen

Nej til patentdomstolen Stem nej til patentdomstolen den 25. maj 2014 Nej til patentdomstolen Hvis vi stemmer ja til patentdomstolen, kommer der til at gælde mange flere patenter i Danmark. Det vil skade samfundsudviklingen.

Læs mere

Beskyt din opfindelse. Som opfinder er det vigtigt, at du tidligt i forløbet kender og forholder dig til reglerne for patentering og vederlag.

Beskyt din opfindelse. Som opfinder er det vigtigt, at du tidligt i forløbet kender og forholder dig til reglerne for patentering og vederlag. Beskyt din opfindelse Som opfinder er det vigtigt, at du tidligt i forløbet kender og forholder dig til reglerne for patentering og vederlag. PATENTERING Hvis du som medarbejder Region Nordjylland har

Læs mere

VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG

VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG ARRANGERET AF ØSTJYSK INNOVATION A/S I SAMARBEJDE MED INGENIØRHØJSKOLEN I ÅRHUS, OG AARHUS UNIVERSITET EFTERÅRSSEMESTRET 2004 Kendskab til patentforhold og generelt

Læs mere

Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik

Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Afdeling Rigshospitalet Hvad kan man bruge gendiagnostik til? Reducere sygdomshyppighed

Læs mere

Hvad er ubetalt bloddonation egentlig?

Hvad er ubetalt bloddonation egentlig? Hvad er ubetalt bloddonation egentlig? Lande med ubetalt bloddonation I 62 lande er blodforsyningen baseret på 100 % eller næsten 100 % (mere end 99 %) frivillig og ubetalt bloddonation Hvor går grænsen?

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Patent på menneskegener hvem ejer vore gener?

Patent på menneskegener hvem ejer vore gener? NFT 2/1997 Patent på menneskegener hvem ejer vore gener? af cand.jur. Gitte Lund Hejbøl Hvor går grænsen for, hvad den ny genteknologi kan bruges til og hvem skal trække grænsen? Befolkningen bør i langt

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Teknologirådets opgave er at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser. Teknologirådet

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

RADETS FORORDNING (E0P) Nr. 1768192

RADETS FORORDNING (E0P) Nr. 1768192 2. 7. 92 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 182/1 (Retsakter hvis offentliggmelse er obligatorisk) RADETS FORORDNING (E0P) Nr. 1768192 af 18. juni 1992 om indfnrrelse af et supplerende beskyttelsescertifikat

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

Vejledning om forskning på afdøde

Vejledning om forskning på afdøde Sagsnr. 1602385 Dok.nr. 248371 Holbergsgade 6 1057 København K Vejledning om forskning på afdøde T: +45 72 26 93 70 M: kontakt@nvk.dk W: www.nvk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Forskning i

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 17.6.2016 L 160/29 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/960 af 17. maj 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol

Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol April 2014 Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol Hvad er et enhedspatent, og hvorfor arbejder Lif for et enhedspatent? Enhedspatentet bliver en tredje mulighed for virksomheder eller opfindere,

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til vederlagsregler for opfindelser. Bilag. til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 13

Region Midtjylland. Forslag til vederlagsregler for opfindelser. Bilag. til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 13 Region Midtjylland Forslag til vederlagsregler for opfindelser Bilag til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 13 Regionshuset Viborg Regler for vederlagsberegning ved erhvervsmæssig udnyttelse

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2005/28/EF

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2005/28/EF 9.4.2005 Den Europæiske Unions Tidende L 91/13 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2005/28/EF af 8. april 2005 om principper og detaljerede retningslinjer for god klinisk praksis i forbindelse med testpræparater til

Læs mere

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Det er en almindelig misforståelse, at blot man har patentbeskyttet sin produktion, så kan den også lovligt komme på markedet. Mange virksomheder med forskning og udvikling

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2003) Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV af [ ] om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til redelig

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Tilrettelæggelse og afvikling af undervisningen Teknologihistorie Historien bag FIA-metoden sætter fokus på udviklingen inden for det, man kalder technoscience. Udviklingen inden

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0713 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0713 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0713 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 23.11.2006 KOM(2006) 713 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om et midlertidigt forbud mod anvendelse

Læs mere

EU-patent deler vandene

EU-patent deler vandene EU-patent deler vandene Af Nina Kenborg praktikant hos Folkebevægelsen mod EU foråret 2013 Indeks: Det nuværende europæiske patentsystem s. 1 Enhedspatentet s. 2 Manglende legitimitet s. 3 Det etiske dilemma

Læs mere

B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 141/2000 af 16. december 1999 om lægemidler til sjældne sygdomme (EFT L 18 af 22.1.2000, s.

B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 141/2000 af 16. december 1999 om lægemidler til sjældne sygdomme (EFT L 18 af 22.1.2000, s. 2000R0141 DA 07.08.2009 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 141/2000 af 16. december

Læs mere

for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse

for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse Version 3 RETNINGSLINJER for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse Holbergsgade 6 DK-1057 København K Tel +45

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0426 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0426 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0426 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.9.2015 COM(2015) 426 final 2015/0190 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005 Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 138 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005 KOMITÉSAG Til underretning

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2011 K(2011) 9585 endelig KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.12.2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1569/2007 om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Side Forord Formålet med denne pjece er at give dig og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om lægemidler og vævsloven 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om lægemidler og vævsloven 1) Til lovforslag nr. L 161 Folketinget 2011-12 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 11. juni 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om lægemidler og vævsloven 1) (Skærpet lægemiddelovervågning)

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 33 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 33 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del på Spørgsmål 33 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en

Læs mere

Aalborg Universitets vederlagsregler

Aalborg Universitets vederlagsregler Aalborg Universitets vederlagsregler Regler for beregning af vederlag for patenterbare opfindelser ved Aalborg Universitet gældende med virkning for opfindelser indberettet efter den 1. juli 2009. I henhold

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en national stamcellebank

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en national stamcellebank 2013/1 BSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2014 af Liselott Blixt (DF), Karina Adsbøl (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

IMMATERIALRETTIGHEDER

IMMATERIALRETTIGHEDER IMMATERIALRETTIGHEDER I. IMMATERIALRETTIGHEDER Immaterialret er en samlebetegnelse for en række lovbestemte enerettigheder til såvel praktisk som økonomisk betydningsfulde immaterielle goder. At noget

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Ændrede regler for sæddonation) 1 I lov om kunstig befrugtning i forbindelse

Læs mere

Patentdomstolen EU-valg 2014

Patentdomstolen EU-valg 2014 Patentdomstolen EU-valg 2014 Et forsigtigt og høfligt (men klart) nej tak Ingeniørhøjskolen i Aarhus, 22. maj 2014 Carsten Agger, IT-Politisk Forening Præsentation Medlem af IT-Politisk Forening, itpol.dk

Læs mere

Forskningspolitisk sammenfatningsnotat

Forskningspolitisk sammenfatningsnotat Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 255 Offentligt Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg, den 19. september 2007 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere.

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.1.2017 COM(2017) 13 final 2017/0005 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter

Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter Jesper Lund IT-Politisk Forening http://itpol.dk Folkebevægelsen mod EU i Vestsjælland Slagelse Bibliotek 24. marts 2014 Disposition Patenter

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked Velkomst ved formanden, Giuseppe Gargani, MEP

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked Velkomst ved formanden, Giuseppe Gargani, MEP EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked + ULQJ RPFRPSXWHULPSOHPHQWHUHGHRSILQGHOVHUV SDWHQWHUEDUKHG.20 7RUVGDJGHQQRYHPEHU NOWLO (XURSD3DUODPHQWHW $OWLHUR6SLQHOOL%\JQLQJHQP

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt hjernetumorpatienter og pårørende

Spørgeskemaundersøgelse blandt hjernetumorpatienter og pårørende Spørgeskemaundersøgelse blandt hjernetumorpatienter og pårørende på vegne af HjernetumorForeningen og Initiativgruppen bag Hjernetumordagen v/ Charlotte Haslund læge og onkolog, Aalborg Sygehus Formål

Læs mere

Fedtmolekyler og hjernen

Fedtmolekyler og hjernen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Specielle 'hjernefedt'-injektioner hjælper HSmus At injicere HS-musehjerner direkte med en god

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.10.2009 KOM(2009)608 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Republikken Estland og Republikken Slovenien til at

Læs mere

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål 4. november 2011 EMA/527628/2011 Direktionen Dette dokument giver svar på de oftest stillede spørgsmål til Det Europæiske Lægemiddelagentur. Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål her, bedes du sende

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2008R1234 DA 02.11.2012 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1234/2008 af 24. november 2008 om behandling

Læs mere

Hvornår er patenter en god ide?

Hvornår er patenter en god ide? Hvornår er patenter en god ide? Opfinderforeningen mandag den 31. maj 2010 ved Per Höhle Hjulskov Zacco Denmark A/S www.zacco.com Beskyttelse af ideer 1 Hemmeligholdelse Beskyttelsesmuligheder ved registrering

Læs mere

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET UNDERSØGELSER /KL7 MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER 2013 - REVIDERET /KL7 INDHOLD Opsamling 4 Adfærd 6 DK vs. verden 7 Fordeling på lande 8 Holdning 9 Kulturbarometeret 10 Månedens område 15 For/imod vs. sprogbrug

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 1117 København K Sendt til kal@mbbl.dk samt til mbbl@mbbl.dk. 23.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 1117 København K Sendt til kal@mbbl.dk samt til mbbl@mbbl.dk. 23. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 1117 København K Sendt til kal@mbbl.dk samt til mbbl@mbbl.dk. 23. december 2014 Lov om ændring af lov om friplejeboliger, lov om almene boliger m.v.,

Læs mere

(Lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 31.12.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 361/1 I (Lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1257/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af et forstærket

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 13 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 13 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 13 Offentligt Notat MILJØSTYRELSEN Kemikalier J.nr. 7011/17-0040 Ref. fje/asc BIDRAG TIL SAMLENOTAT Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 31. juli 2013 (OR. en) 12878/13 ENER 381 ENV 760

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 31. juli 2013 (OR. en) 12878/13 ENER 381 ENV 760 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. juli 2013 (OR. en) 12878/13 ENER 381 ENV 760 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 25. juli 2013 til: Generalsekretariatet for Rådet Komm.

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0189/101. Ændringsforslag. Pervenche Berès, Hugues Bayet for S&D-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0189/101. Ændringsforslag. Pervenche Berès, Hugues Bayet for S&D-Gruppen 1.6.2016 A8-0189/101 101 Betragtning 7 a (ny) (7a) Skatteordninger forbundet med intellektuel ejendomsret, patenter og forskning og udvikling anvendes i vidt omfang i hele Unionen. Indtil flere undersøgelser

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2015 COM(2015) 76 final 2015/0040 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat

Læs mere

Dette nyhedsbrev dækker perioden 1. april til 30. april 2013 og behandler de vigtigste domme og kendelser i perioden.

Dette nyhedsbrev dækker perioden 1. april til 30. april 2013 og behandler de vigtigste domme og kendelser i perioden. April 2013 Nyhedsbrev Udbudsret Dette nyhedsbrev dækker perioden 1. april til 30. april 2013 og behandler de vigtigste domme og kendelser i perioden. Indhold af begrundelse til tabende tilbudsgiver I Rettens

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Højesteret anvender ækvivalens for første gang i Guldager-dommen... 1 Skal vi til at klippe kuponer?...

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Højesteret anvender ækvivalens for første gang i Guldager-dommen... 1 Skal vi til at klippe kuponer?... NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009 IMMATERIALRET Højesteret anvender ækvivalens for første gang i Guldager-dommen... 1 Skal vi til at klippe kuponer?... 4 Højesteret anvender ækvivalens for første gang i Guldager-dommen

Læs mere

- der henviser til andragende 842/2001 af Louise McVay, - der henviser til forretningsordenens artikel 175, stk. 1,

- der henviser til andragende 842/2001 af Louise McVay, - der henviser til forretningsordenens artikel 175, stk. 1, P5_TA(2003)0601 Forskelsbehandling af personer med multipel sklerose Europa-Parlamentets beslutning om andragende 842/2001 om virkningerne af forskelsbehandling af personer med multipel sklerose inden

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.10.2002 KOM(2002) 561 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere