Miljø- Teknik- og Flyvestationsunderudvalget 8. august 2006, Kl Møde nr. 8 Værløse Rådhus, Mødelokale 2

Transkript

1 FURESØ KOMMUNE Miljø- Teknik- og Flyvestationsunderudvalget 8. august 2006, Kl Møde nr. 8 Værløse Rådhus, Mødelokale 2 Medlemmerne mødt. Pkt. 9 blev taget af dagsordenen. John Ingemann Allentoft (C), formand Michael Rexen (V), næstformand Svend Erik Jørgensen (V) Wagner Jensen (V) Ole Bondo Christensen (A) Lone Christensen (A) Jane Isdal (F) REFERAT Indholdsfortegnelse Åben dagsorden Til efterretning 1. Meddelelser fra formanden Orientering om den verserende fredningssag for Flyvestation Værløse Orientering om arbejdsgruppemøde i Skov- og Naturstyrelsen vedrørende grøn kile på Flyvestationen... 2 Til behandling 4. Fastlæggelse af møder med interessenter og borgere Ønske om midlertidig leje af hangar VII - den polske hangar beliggende i Ballerup Planlægning af studietur - landskabsparker i omdannede områder Budget 2007 for Flyvestation Værløse Budget 2007 til Rottebekæmpelse i Furesø Kommune Trafikstøj Borgerinddragelse i Furesø Kommune Indkøb af el og gas ved autoriseret energimægler...20

2 Til efterretning 1. Meddelelser fra formanden Sag / Formanden meddeler Sekretariatet for underudvalget indstiller, at formandens meddelelser tages til efterretning. Mødet i Miljø- Teknik- og Flyvestationsunderudvalget den 7. november 2006 flyttes til den 13. november 2006 kl

3 2. Orientering om den verserende fredningssag for Flyvestation Værløse Sag 8377 / Orientering Sekretariatet for Miljø, Teknik og Flyvestationsunderudvalget indstiller, orienteringen til efterretning Orienteringen taget til efterretning. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser - Sagens indhold Siden orienteringen på Udvalgets møde den , pkt. 2 har Fredningsnævnet fremsendt referat fra det offentlige møde den vedrørende forslag til fredning af Flyvestation Værløse. Referatet indeholder alene resume af de fremmødtes indlæg på mødet. Skov og Naturstyrelsens indlæg på mødet er vedlagt. Der er modtaget kopi af skrivelse til Fredningsnævnet fra PO FBE (Projektorganisation Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste tidligere Forsvarets Bygningstjeneste) om: udtagning af det areal af fredningen som Forsvarets Materieltjenestes laboratorium er beliggende på, overdragelsen af Flyvestationen til Furesø Kommune, herunder om at PO FBE finder det uhensigtsmæssigt på baggrund af i de igangværende miljøtiltag såfremt offentligheden gives adgang til arealet førend forsvaret forlader flyvestationen. Dette vil kræve omfattende afskærmning samt en egentlig oprydning og afrensning af jorden. Fredningsnævnet bedes derfor venligst bekræfte, at en eventuel adgang for offentligheden tidligst får virkning, når forsvaret forlader flyvestationen. Endeligt har Fredningsnævnet fremsendt kopi af skrivelse fra DN til Fredningsnævnet. DN argumenterer for en hurtigt gennemførelse af fredningen og for at området ned mod Jonstrup Å mellem de to bebyggede områder i syd (50-60 ha), kaldet Bringeslugten, medtages i fredningen, da området ikke er med i den grønne kile. Bilag - Referat fra det offentlige møde den vedrørende forslag til fredning af Flyvestation Værløse ved Fredningsnævnets, vedlagt Skov og Naturstyrelsens indlæg på mødet - Skrivelse af fra PO FBE til Fredningsnævnet - Skrivelse af fra DN til Fredningsnævnet 3. Orientering om arbejdsgruppemøde i Skov- og Naturstyrelsen vedrørende grøn kile på Flyvestationen Sag 8377 /

4 Orientering Sekretariatet for Miljø, Teknik og Flyvestationsunderudvalget indstiller, orienteringen til efterretning Orienteringen taget til efterretning. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser - Sagens indhold Der blev den afholdt to møder i forlængelse af hinanden i arbejdsgruppen under SNS (Skov- og Naturstyrelsen), hvor henholdsvis DN og Tøjhusmuseet var inviterede. Formålet med mødet med DN var gensidig oplysning. Således blev DN orienteret om det igangsatte planlægningsarbejde ved Dan Borgen Hasløv, og DN redegjorde for hovedprioriteringerne i den rejste fredningssag. DN s hovedsigte er langtidsholdbar sikring af regionplanens grønne kile mod egentlig byudvikling og DN er indstillet på at rekreative aktiviteter også kan være mere aktive friluftsaktiviteter end fredningsforslaget umiddelbart lægger op til. På mødet med Tøjhusmuseet redegjorde museet for planer/ønsker om Forsvarshistorisk Museum i områderne med de store hangarer, administrations- og værkstedsbygningerne samt flyshelters i nord. Depotbehov i hangarer i syd forventes ikke længere aktuelt. Der forventes en afklaring af museets økonomiske baggrund i løbet af august (i forhold til Næstvedplaceringen) og museet har lovet at fremkomme med nærmere prospektbeskrivelse i september, bl. a. vedr. udeaktivitetsomfang og behov for afspærring/hegning. Bilag Oversigtkort vedr. Tøjhusmuseets interesse område udleveret på møde den Til behandling 4. Fastlæggelse af møder med interessenter og borgere Sag 8377 / om afholdelse af to møder 3

5 Sekretariatet for underudvalget indstiller, at der planlægges et møde med interessenter den 12. oktober 2006, kl på Værløse Rådhus, at der planlægges et borgermøde den 2. november 2006, kl i Galaksen. Der afholdes et møde med interessenter den 12. oktober 2006, kl på Værløse Rådhus. Erhvervsorganisationer inviteres også til dette møde. Der afholdes et borger- og informationsmøde den 2. november 2006, kl Forvaltningen undersøger, om dette møde kan afholdes i Farum. Udvalget beslutter at afholde et orienteringsmøde med Danmarks Naturfredningsforening i forbindelse med et udvalgsmøde. Forvaltningen aftaler et tidspunkt. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Afholdelse af møderne er indeholdt i budgettet for planlægning af Flyvestation Værløse. Sagens indhold I tids- og aktivitetsplan 2006 for planlægningen af Flyvestation Værløse indgår to større møder i efteråret 2006: Et møde med særlige interessenter og et møde med borgerne. På begge møder vil Dan Hasløv præsentere sine og udvalgets overvejelser og foreløbige planer. Møderne har til formål at give borgere og foreninger lejlighed til at kommentere det hidtidige arbejde og komme med input til den videre planlægning. Et møde med interessenter kunne bl.a. omfatte Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Mødet bør også omfatte lokale idræts- og fritidsforeninger. Furesø Kommunes idrætsforeninger er ved at danne paraplyorganisationen Furesøens Idrætsråd som foreslås indkaldt. Til at repræsentere de øvrige fritidsforeninger foreslås det, at invitere Folkeoplysningsudvalgenes Fælles Arbejdsgruppe, der repræsenterer en stor del af de øvrige fritidsforeninger. Mødet foreslås afholdt på Værløse Rådhus den 12. oktober 2006, kl Folkeoplysningsudvalget i Værløse Kommune har i foråret anmodet fritidsforeningerne om at tilkendegive deres interesser for lokaler og udendørsarealer til fritidsaktiviteter på Flyvestationen. Tilsvarende er lokale foreninger i Farum blevet spurgt. Dette resulterede i en liste med 33 ønsker. Listen er vedlagt som bilag. Borgermødet foreslås afholdt i Kulturhuset Galaksen den 2. november 2006, kl Her vil Dan Hasløv kunne gennemgå det hidtidige arbejde og et idéoplæg til en masterplanskitse. Præsentationen tænkes efterfulgt af en åben debat med kommunaldirektøren som ordstyrer. Udvalgets medlemmer forudsættes at deltage i mødet, således at borgernes synspunkter efterfølgende kan indgå i udvalgets og konsulenternes videre arbejde. Kommunikation Borgermødet annonceres i de lokale aviser og på hjemmesiderne. Bilag Forslag/ønsker fra lokale foreninger om fritidsfaciliteter på Flyvestation Værløse. 4

6 5. Ønske om midlertidig leje af hangar VII - den polske hangar beliggende i Ballerup Sag 8377 / Afgørelse af om udlejning kan anbefales. Sekretariatet for Miljø, Teknik og Flyvestationsunderudvalget indstiller, at udlejning anbefales. Godkendt. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sagens indhold Firmaet Engelbrecht Construction, der i dag ligger i Måløv ønsker at leje sig ind midlertidigt i den polske hangar, og har derfor rettet henvendelse til kommunen og bedt om anbefaling til Forsvarets Bygningstjeneste. Forsvarets Bygningstjeneste er velvilligt indstillet, men ønsker Furesø Kommunes accept. Hangaren er beliggende syd for Jonstrup Å og dermed i Ballerup Kommune. Ballerup er derfor plan- og byggemyndighed. Firmaet er pr opsagt på sin nuværende adresse og er på længere sigt interesseret i at lokalisere sig i Sydlejren i en evt. fremtidig filmby. Lejemålet i hangaren ønskes derfor kun midlertidigt frem til den Det er et firma inden for film-, teater- og tv-scenografi med kompetencer som scenografi/design, snedker, smede, maler, rekvisitører, specialeffect, teaterteknik, etc. og løser opgaver inden for film, teater, reklame, udstilling, museum og TV. Der er ca. 25 ansatte. Firmaet oplyser at hangarens lokaler og faciliteter umiddelbart er meget velegnede til firmaets formål og behov. Trafikalt ønskes adgang fra Ballerup via Jungshøjvej -Bringevej over Gammelvad bro. Hvis Forsvaret ønsker virksomhedens adgang til hangaren adskilt fra flyvestationens område er firmaet indstillet på at anlægge en mindre grusvej fra parkeringspladsen ved Gammelvad Bro til hangaren lige inden for hegnet og at opsætte nyt hegn langs denne. Forvaltningen finder, at sagen kan anbefales, da et midlertidigt lejemål ikke foregriber det igangsatte planlægningsarbejde og da muligheden for udvikling af en evt. fremtidigt filmby i Sydlejren findes interessant. Forvaltningen har kontaktet Ballerups planafdeling, der oplyser, at sagen vil kræve landzonetilladelse og skal forelægges politisk. Bilag Notat ved Engelbrecht Construction vedr. arbejdsområde og praktiske behov Luftfoto af hangar VII Oversigtskort 5

7 6

8 6. Planlægning af studietur - landskabsparker i omdannede områder Sag 8377 / Valg af rejsemål og -tidspunkt Sekretariatet for Miljø, Teknik og Flyvestationsunderudvalget indstiller, at udvalget godkender at der tilrettelægges en studietur med Landskabspark Duisburg- Nord, landskabspark ved Herne og Riemerpark i München som rejsemål at rejsens afgangstidspunkt fastlægges til enten onsdag den 20. sept. om aftenen eller torsdag den 21. sept. om morgenen. Hjemrejsen sker fredag den 22. sept. sidst på dagen. Turen mellem de to rejsemål sker med indenrigsfly. en godkendt. Afrejse sker onsdag, den 20. september Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Der er afsat penge til studietur i udvalgets budget for 2006 Udgiften til studieturen afholdes af tidligere bevilget rådighedsbeløb til planlægning af Flyvestation Værløse. Sagens indhold I tids- og aktivitetsplanen for udarbejdelse af Masterplanskitse for Flyvestationen indgår studierejse i september 2006 til relevante eksempler på omdannelsesområder inden for temaerne: - Nye menneskeskabte landskaber med faciliteter for moderne fritids- og friluftsliv kombineret ned genskabelse/ bevaring af natur - Omdannelse af tidligere flyvepladser - Eksempler på moderne flymuseer Kommunens konsulent Dan Borgen Hasløv har udarbejdet oplæg til studietur. Det foreslås, at turen lægges sidst i september, gerne den september. Som rejsemål foreslås - Landskabspark Duisburg-Nord og landskabspark ved Herne (begge indgår i Emscher Parkprojektet, der er er stort EU-støttet landskabsudviklingsprojekt for Ruhrdistriktet). - Riemer Park ved München Turen kan arrangeres som en 2 dages tur med 1 eller 2 overnatninger. Landskabsparken (200 ha) i Duisburg er et tidligere industriområde/landskab, der er udviklet som et stort parkområde med både aktivitetsområder og genoprettet natur og kombineret med bebyggede områder med ældre omdannede industribygninger og moderne byggeri. Landskabsparken ved Herne er et mindre område, der rummer inspirerende eksempler på rekreativ anvendelse, moderne arkitektur, økologisk bæredygtighed herunder håndtering af forureningsproblemer. Riemer Park ved München er en tidligere lufthavn, militær flyveplads etableret i starten af 2. verdenskrig og nu afløst af ny lufthavn. Området rummer flere udviklingsprojekter og den parkmæssige udvikling har stor focus på at bevare kulturspor af den oprindelige lufthavn. 7

9 Bilag Oplæg af 17.juli ved Dan Borgen Hasløv, Hasløv & Kjærsgaard Materiale (fra Internet) om Landschaftspark Duisburg-Nord Materiale (fra Internet) om Riemer Park 8

10 7. Budget 2007 for Flyvestation Værløse Sag / Budgettet skal behandles med henblik på medtagning i kommunens samlede budget. Sekretariatet for underudvalget indstiller, at budgettet godkendes og oversendes til den viderebudgetbehandling. en godkendt. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Det opstillede budget angiver samlede anlægsudgifter på 188,5 mio. kr. og salgsindtægter på 315 mio. kr. Hertil kommer afledte driftsudgifter på 25,3 mio. kr. I det tekniske budget er allerede indregnet en anlægsudgift på 3 mio. kr. i budgetåret Projektets akkumulerede indtægter og udgifter balancerer med 0 kr. i budgetperioden og bidrager positivt med nettoindtægter på 101,2 mio. kr. for hele projektet. Alle udgifter og indtægter er forvaltningens bedste skøn på et tidspunkt, hvor der ikke foreligger nogen planlægning. Beregningen er udført for at give et overordnet overblik og for at tilvejebringe det bedste budgetgrundlag i den foreliggende usikre situation. Budgetberegningerne kan med god sikkerhed bruges til budgetlægningen for årene 2007 og Der vil foreligge en skitse til en masterplan med arealdisponeringer og kommende aktiviteter ved årsskiftet. I 2007 vil der således kunne foretages en væsentlig mere nøjagtig beregning af udgifter og indtægter, specielt for år 2008 og årene derefter. Sagens indhold Udvalget har igangsat et planlægningsarbejde med konsulenter i fysisk planlægning, miljøspørgsmål og værdiansættelse. Arbejdet skal resultere i en skitse til en masterplan ved årsskiftet. Masterplanen skal behandles politisk. Vedlagte budgetskema med tilhørende specifikation for en række aktiviteter er udarbejdet på det politisk vedtagne grundlag i form af et godkendt kommissorium for arbejdsgruppen til afgrænsning af Hjortespring-kilen og arbejdsbeskrivelsen for den fysiske planlægning. De foretagne forudsætninger forhindrer ikke en fredning af visse arealer på Flyvestationen, men den forudsatte udbygning med 300 boliger strider mod DN s fredningsforslag. Det er forudsat, at flyvestationen overtages pr jf. forsvarets seneste officielle udmelding. Planlægning foretages før overtagelsen, og konkrete disponeringer foretages efter overtagelsen. Planlægning og undersøgelser 9

11 Der skal foretages planlægning og en række undersøgelser i 2006 og I 2008 forudsættes der ansat personer til en projektgruppe, der får ansvaret for udviklingen af flyvestationen. Drift og vedligehold Fra overgår ejerskabet for flyvestationen til Furesø Kommune, og kommunen har herved alle driftsforpligtelser for området og alle bygninger. De angivne udgifter må anses for et realistisk bud på udgifter indtil arealer og bygninger afhændes. Udgifterne vil herefter kunne reduceres. Det er forudsat, at offentligheden får adgang til området, og der er derfor medregnet udgifter til en nødtørftig overvågning for at undgå hærværk og utilsigtet brug af arealer og bygninger. Der er ikke medregnet større udgifter til oprensning af arealer af hensyn til offentlighedens sikkerhed. Diverse anlæg. Det er forudsat, at visse bygninger straks skal nedrives af hensyn til offentlighedens sikkerhed. Det er endvidere forudsat, at visse bygninger skal sikres mod hærværk og at visse områder skal afspærres med nye hegn, dels for at sikre værdier, dels for at beskytte offentligheden. Der er ikke medtaget udgifter til fjernelse af store belagte arealer. Der er i alt ca. 5,5 ha belagte arealer på flyvestationen. Byggemodning Der foreligger p.t. ingen konkrete planer for områdets anvendelse, så de angivne udgifter til byggemodning og miljøoprensning er meget skønsmæssige og skal derfor kun betragtes som retningsgivende. Der er ikke medtaget udgifter til afværgeboringer, som Furesø Kommune har afslået at overtage ansvaret for. Jordsalg I 2006 foretages der en værdifastsættelse af alle bygninger og eventuelle byggeretter i forbindelse med masterplanen. Forvaltningen har forsøgt at skønne nogle hovedtal ud fra en grov opdeling af bygningerne. Kun m2 af de ca. i alt m2 er forudsat at indbringe salgsindtægter. Rekreativ infrastruktur m.m. Området indeholder store naturværdier og rekreative værdier. Herudover er der nogle gamle gårde, der står som for 50 år siden. Der er sat penge af til naturgenopretning, naturpleje, rekreative stier, frilufts- og fritidsaktiviteter og til istandsættelse af 3 gårde til institutionsformål eller rekreativt brug. Der er medtaget 3 bygninger i Nordlejren og det fredede område øst for Nordlejren. Det medtagne skal betragtes som et idékatalog, der ikke er politisk behandlet. Kommunikation Ingen p.t. Senere kan det medtages i kommunikationen til borgerne. 10

12 Lovgrundlag Diverse love. Bilag Budgetskema Flyvestation Værløse Budget for Flyvestation Værløse (regneark) af

13 8. Budget 2007 til 2010 Sag / Udvalget skal beslutte, hvilke forslag til effektiviseringer,- serviceharmoniseringer, driftsudvidelser og anlæg, der skal videresendes til 1. behandling i Organisations- og Økonomiunderudvalget den 21. august Det skal endvidere besluttes, om udvalget vil fremsætte budgetønsker til puljen på 51,1 mio. kr. til tværgående politisk prioritering. Sekretariatet for underudvalget indstiller, at udvalget drøfter de enkelte forslag, der fremgår af prioriteringskataloget, og beslutter hvilke, der skal videresendes til Organisations- og Økonomiunderudvalget, og at udvalget drøfter, om der er anlægsforslag, der skal fremsendes til 1. behandling i Organisations- og Økonomiunderudvalget Forslagene drøftet. Alle forslagene videresendes. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sammenlægningsudvalget har i alt bedt udvalget om at fremkomme med effektiviserings- og serviceharmoniseringsforslag for 2,6 mio. kr. Der er samlet effektiviseringsforslag for 1,750 mio. kr. på udvalgets område og forslag til serviceharmonisering for 3,020 mio. kr. I alt er der således forslag for 4,770 mio. kr. Budgetforslagene vedrørende driftsudvidelser beløber sig til 2,150 mio. kr. i 2007 og på anlægsområdet er der i alt forslag for 16,850 mio. kr. Forslagene (drift og anlæg) skal fremsættes som ønsker til puljen til tværgående politisk prioritering på 51,1 mio. kr. Sagens indhold Den 27. februar 2006 besluttede Organisations- og Økonomiunderudvalget at afsætte en pulje på 51,1 mio. kr. til tværgående politisk prioritering. Sammenlægningsudvalget godkendte den 27. marts 2006 udvalgenes budgetrammer, herunder også effektiviserings- og harmoniseringsmål til de enkelte underudvalg. På Sammenlægningsudvalgets møde den 19. juni 2006 blev det aftalt, at underudvalgenes præsentationer af effektiviseringsforslag, harmoniseringsforslag og forslag til driftsudvidelser og anlæg skal fremstilles i samme form. Der er udarbejdet følgende, som vedlægges sagen: Forslag til høringsmateriale, der følger den skabelon Organisations- og Økonomiunderudvalget fik forelagt den 12. juni Prioriteringskatalog med en oversigt over effektiviseringsforslag, harmoniseringsforslag og budgetforslag vedrørende drift og anlæg til puljen på 51,1 mio. kr. samt skemaer vedrørende de enkelte forslag Anlægsoversigt. Hvert forslag er nummereret (se bilagene). Udvalgets beslutninger indarbejdes i høringsmaterialet inden det oversendes til 1. behandling i Organisations- og Økonomiunderudvalget den 21. august

14 Budgettet 1. behandles i Sammenlægningsudvalget d. 28. august Det tekniske budget på udvalgets område Der er på miljø, natur og trafikområdet sket en kraftig tilførsel af opgaver og der er især på miljø- og naturområdet tilført nye opgaver som følge af strukturreformen. Ressourcebehovet for de opgaver, der overtages fra amterne og HUR er primært opgjort i de respektive amter og udgiften er indarbejdet administrativt i budgettet. Tilsvarende er eksempelvis hidtidige indtægter fra amtsvejvæsnet til forsyningskasserne indarbejdet. Hvor der ikke har været tilstrækkeligt datagrundlag, eksempelvis ved nye opgaver, er udgifterne skønnet. Der vedlægges en oversigt på udvalgets område. Udgifterne hertil finansieres via overtagelsen af en del af amtsskatterne og som følge heraf fra kommunekassen. Anlæg For så vidt angår anlægsoversigten fremlægges de eksisterende anlægsforslag med henblik på en drøftelse af disse. Endvidere er der udarbejdet nye anlægsforslag til drøftelse. Kommunikation Efter 1. behandling i Organisations- og Økonomiunderudvalget den 21. august 2006 lægges høringsmaterialet på Furesøs, Farums og Værløses hjemmesider og pressen orienteres om høringen af budget Høringsmaterialet sendes desuden til de råd m.m., der har høringsret ifølge lovgivningen. Der er borgermøde om budget 2007 den 7. september 2006 kl i kulturhus Galaksen i Værløse, hvor borgerne kan stille spørgsmål og komme med kommentarer. Bilag Forslag til høringsmateriale Prioriteringskatalog indeholdende: 1. Oversigt over effektiviseringsforslag, serviceharmoniseringsforslag og budgetforslag (driftsudvidelser og anlæg) 2. Skemaer vedrørende effektiviseringsforslag, serviceharmoniseringsforslag og budgetforslag (driftsudvidelser og anlæg) Anlægsoversigt Oversigt over anlægsprojekter Beskrivelse af anlægsprojekter 9. Rottebekæmpelse i Furesø Kommune Sag / Harmonisering af serviceydelser i forbindelse med rottebekæmpelse. Sekretariatet for underudvalget indstiller, at - at vedlagte Rottebekæmpelse i Furesø Kommune serviceydelser og strategi anbefales godkendt overfor Organisations- og Økonomiunderudvalget og Sammenlægningsudvalget, og - at den kommunale rottebekæmpelse varetages af kommunens personale 13

15 Taget af dagsordenen. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Det samlede budget i Furesø Kommune udgør i kr. Driftsafdelingen tildeles 2,2 årsværk til registrering af anmelder, tilsyn og udlægning af kloakblokke. Administration og myndighedsbehandling tildeles 0,1 årsværk. Lønbudgettet er i alt på kr. Til indkøb af varer og kurser mm. afsættes kr. Udgifterne til rottebekæmpelse er i dag gebyrfinansieret i de to kommuner. Gebyrfinansiering fastholdes i Furesø Kommune, og et fælles gebyr fastsættes (harmoniseringskrav). Gebyret opkræves for samtlige faste ejendomme, og udgør en promillesats af ejendomsværdien. Det samlede budget for 2006 for Farum og Værløse kommuner udgør kr., og er fastsat ud fra antallet af rotteanmeldelser i Det samlede antal rotteanmeldelser i de to kommuner er steget med over 50% fra 2004 til 2005, og dermed er det nødvendigt at tilføre rottebekæmpelsen flere ressourcer. De ekstra ressourcer vil blive brugt i forbindelse med tilsynene, og med henblik på at bremse stigningen af rotternes udbredelse. De fremtidige budgetter vil ligeledes blive fastsat med udgangspunkt i antallet af anmeldelser. Sagens indhold Rottebekæmpelsen skal harmoniseres med hensyn til serviceydelser og strategi. Forvaltningens forslag Rottebekæmpelse i Furesø serviceydelser og strategi er vedlagt. Teknisk Forvaltning indstiller, at Rottebekæmpelse i Furesø serviceydelser og strategi godkendes, hvorved Furesø Kommune opnår høj kvalitet i bekæmpelsen og en god service over for borgerne. Antallet af rotteanmeldelser i de sidste 3 år er angivet i nedenstående tabel for Værløse og Farum kommuner samt nærliggende kommuner Værløse Farum Allerød Ballerup Antallet af rotteanmelder varierer fra kommune til kommune. Værløse Kommune er dog atypisk med meget få anmeldelser. Det er ikke muligt at pege på én konkret årsag til det lave antal anmeldelser i Værløse Kommune, men forskellig praksis med registrering af anmeldelser, forskellig anvendelse af gift, forskelle på såvel de offentlige som de private kloakker er nogle af de faktorer, som kan have betydning for antallet af rotteanmeldelser. Rottebekæmpelsen er udliciteret i Værløse Kommune, mens den i Farum Kommune udføres af kommunens egne rottefængere. Teknisk Forvaltning indstiller, at rottebekæmpelse i Furesø Kommune udføres af kommunens egne rottefængere. Derved opnås fordele såsom opbygning af faglig ekspertise, bedre udveksling af oplysninger vedrørende fejl på offentlige kloakker, tættere samarbejde mellem rottefængere og Teknisk Forvaltning samt bedre kontakt til borgerne. 14

16 Lovgrundlag Lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 Bekendtgørelse af lov af miljøbeskyttelse. Bilag Rottebekæmpelse i Furesø Kommune serviceydelser og strategi 15

17 10. Trafikstøj Sag / Der skal træffes beslutning om, at der skal fremskaffes bevilling til gennemførelse af støjkortlægning af de mest trafikbelastede veje i kommunen. Sekretariatet for underudvalget indstiller, at - at Miljø- Teknik- og Flyvestationsunderudvalget anbefaler Sammenlægningsudvalget, at der bevilges penge til gennemførelse af en støjkortlægning, og - at kortlægningen foretages i overensstemmelse med bestemmelserne fastsat i EUdirektivet om kortlægning og styring af ekstern støj. Anbefales. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser En støjkortlægning inkl. en støjberegning langs de mest trafikbelastede veje i kommunen, vurderes umiddelbart at ville koste i størrelsesordenen kr. Bevillingen vil indgå i budgetforhandlingerne, da der p.t. ikke er budget til dette i Furesø Kommune. Sagens indhold En række grundejerforeninger har taget initiativ til at danne en paraply-forening, der repræsenterer de grundejerforeninger, der er plaget af trafikstøj fra Hillerødmotorvejen og andre hovedfærdselsårer. Foreningen hedder Støjgruppen. Støjgruppen har iværksat en række aktiviteter, der er direkte rettet mod reduktion af trafikstøj i området. Gruppen har besøgt de grundejerforeninger, der er tilmeldt Støjgruppen, med henblik på: - At identificere lokale støjkilder og problemer med disse - At lokalisere eksisterende støjreducerende anlæg - At foreslå forbedringer omkring reduktion af støj Støjgruppen har udarbejdet et idékatalog, som indeholder resultater og registreringer fra disse besøg. Støjgruppens medlemmer har subjektivt vurderet støj som den enkelte forening udsættes for. For at få et overblik over den støjbelastning som grundejerne langs de mest trafikbelastede veje udsættes for, skal der uarbejdes en dokumentation, som belyser belastningen. Dokumentationen skal indeholde en støjkortlægning baseret på støjberegning med udgangspunkt i trafikintensiteten. Når støjkortlægningen er udarbejdet, kan de ejendomme der udsættes for en højere støjbelastning end den vejledende grænseværdi på 55 db(a) identificeres. De vejledende grænseværdier for trafikstøj fastlægges ud fra praksis. Praksis har Højesteret stadfæstet den i en dom, som viser: 16

18 - At det er 55 db(a) der er den vejledende grænseværdi, når man skal bedømme om tålegrænsen er overskredet - At Vejdirektoratet fortsat kan benytte den fællesnordiske beregningsmodel til beregning af støj - At det stadig er ud fra den gennemsnitlige trafik (årsmiddeldøgn-trafikken), at støjen skal beregnes og ikke ud fra den periode i løbet af døgnet eller året, hvor trafikken er størst og støjen derfor værst Samtidig skal der gøres opmærksom på de ændringer der sker som følge af EU-direktivet og kortlægning og styring af ekstern støj. EU-direktivet om kortlægning og styring af ekstern støj medfører, at kommunerne skal gennemføre følgende: Inden den 30. juni 2007: - Der skal foretages en støjkortlægning af alle større kommuneveje, hvor der passerer over 6 mio. køretøjer om året (årsdøgntrafik på ca ). Om 5 år nedsættes grænsen til 3 mio. køretøjer om året Inden den 18. juli 2008: - Der skal udarbejdes en handleplan beregnet til håndtering af støjproblemer og virkninger for steder nær de kortlagte vejstrækninger, hvor der passerer over 6 mio. køretøjer om året - Det forventes, at kommunalbestyrelsen bliver ansvarlig for den offentlige annoncering af forslaget til handlingsplan samt for fremsendelse af de fremkomne bemærkninger til Trafikministeriet - Trafikministeriet kan vedtage ændringer af handlingsplanen Støjkortlægningen og handlingsplanen skal fremover opdateres hvert 5. år (første gang i henholdsvis 2012 og 2013). Arbejdet vil så blive udvidet til at omfatte veje, hvor der passerer mere end 3 mio. køretøjer om året. Når dokumentationen for støjbelastningen foreligger, skal de faktiske og anbefalelsesværdige muligheder for støjdæmpning klarlægges. Lovgrundlag Europaparlamentets og Rådets direktiv nr. 2002/49/EF, som er implementeret ved bekendtgørelse nr. 766 af 7. juli Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handleplaner. Bilag Forslag til reduktion af trafikstøj i Furesø Kommune Idekatalog 2. udgave juni Borgerinddragelse i Furesø Kommune Sag / Organisations- og Økonomiunderudvalget besluttede den 12. juni 2006, punkt 5, at underudvalgene skal give en tilbagemelding om den konkrete tilrettelæggelse af borgerinddragelse for underudvalgets område. 17

19 Nærværende sagsfremstilling er et forsøg på, at give underudvalget et overblik over nogle af de udfordringer og muligheder, som borgerinddragelse i Furesø Kommune byder på samt give et udkast til en overordnet strategi herfor. Direktøren for området indstiller, - at underudvalget drøfter den foreslåede strategi for borgerinddragelse, herunder fremkommer med konkrete eksempler på og forslag til håndtering af borgerinddragelse med henblik på en tilbagemelding til Organisations- og Økonomiunderudvalget og endelig forelæggelse for Sammenlægningsudvalget. Udvalget forventer at benytte en vifte af muligheder til borgerinddragelse til supplering af de lovbestemte høringer: Borgermøder, borgerpanel, debatfora på nettet, naboorienteringer, samarbejde med interessegrupper, bolig- og grundejerforeninger m.v. Det betyder, at - Udvalget vil forsøge at inddrage i større udstrækning, end man er forpligtet til. - Udvalget vil bestræbe sig på at inddrage i tide, inden tingene besluttes. - Økonomi- og personalemæssige konsekvenser En effektiv borgerinddragelse forudsætter, at der afsættes relevante ressourcer til det generelle informationsarbejde og til planlægning og afholdelse af de nødvendige arrangementer og initiativer. Sagens indhold Forskydning i deltagelsesformerne Det er en myte, at borgerne har mistillid til eller føler sig fremmede overfor kommunalpolitikken. Faktisk viser en række undersøgelser, at borgerne er ganske godt tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i deres nære dagligdag. Ifølge Magtudredningens konklusioner er borgernes engagement og deltagelse i det lokale demokrati forholdsvis høj. Men det er værd at bemærke, at den politiske deltagelse har forskudt sig: Fra formelle politiske kanaler til de uformelle og situationsbestemte. Fra påvirkning af politiske beslutninger til påvirkning af implementering af beslutninger. Fra kollektive handlinger til individuelle handlinger. Fra sager med kollektivt sigte til sager, der angår den enkelte/familien. Netop forskydningen i deltagelsesformerne sætter naturligt fokus på kommunalpolitikken, fordi det er dér, hvor den overordnede fordeling af velfærden gennemføres. Det er i kommunerne, at Folketingets lovgivning bliver nærværende for borgerne og føres ud i livet. Derfor kan mange borgere bedre og mere umiddelbart forholde sig til at påvirke udmøntning af lovgivning og den lokale prioritering end til at engagere sig i større landspolitiske problemstillinger. Forskydningerne i deltagelsesformerne er ikke nødvendigvis udtryk for, at folk er blevet mere snæversynede, egoistiske eller mangler samfundsmæssigt engagement. Forklaringen er måske snarere, at folk lægger indsatsen der, hvor de har de bedste muligheder for at få indflydelse og føler et personligt engagement. Derfor møder politikerne ofte borgerne som brugere eller interesserepræsentanter, der naturligvis kæmper for deres særinteresser. Borgerne har en berettiget forventning om, at politikerne lytter til dem og går i dialog med dem, og borgerne reagerer negativt, hvis der åbenlyst handles hen over hovedet på dem. Borgerinddragelse er derfor et centralt element i dialogen mellem borgere og kommunalpolitikere, og inddragelsen må tilrettelægges således, at den passer til borgernes ønsker og behov. Forslag til strategi for borgerinddragelse 18

20 Der kan anlægges mange forskellige vinkler på borgerinddragelse og følgelig formuleres mange forskellige strategier. Administrationen har udarbejdet følgende bud på en strategi: Målet med borgerinddragelse er at styrke kvaliteten af de politiske beslutninger og understøtte oplevelsen af et fællesskab blandt borgerne i Furesø Kommune. Borgerinddragelse skal inspirere borgerne til at forholde sig til den overordnede ressourceanvendelse og give dem mulighed for at øve indflydelse på konkrete opgaveløsninger og på kommunens udbud af serviceydelser. Udgangspunktet er, at borgernes synspunkter, viden og engagement er en ressource, som kan kvalificere de politiske beslutninger i kommunen. Det er kommunalbestyrelsen/byrådet, som træffer de endelige beslutninger og har ansvaret for, at disse er afbalancerede i forhold til borgernes ønsker og behov, de økonomiske muligheder samt de lovgivningsmæssige krav. Midlet til at sikre en hensigtsmæssig borgerinddragelse er flerstrenget. På den ene side anvendes de formelle høringsprocedurer og lovpligtige råd, nævn og bestyrelser som talerør for borgerne. På den anden side drager kommunen omsorg for, at de politiske problemstillinger formidles til offentligheden gennem en aktiv informationspolitik og gennem åbenhed i forvaltningen. Herudover anvendes en vifte af muligheder til at sikre den direkte dialog med borgerne, f.eks. borgermøder, nedsættelse af arbejdsgrupper ( 17.4), borgerpanel, bruger-undersøgelser, debat via internettet m.v. Ansvaret for tilrettelæggelse af konkrete borgerinddragelsesinitiativer påhviler de udvalg, hvorunder den pågældende opgave er placeret. Økonomiudvalget har ansvaret for tilrettelæggelse af borgerinddragelse af mere tværgående karakter. Økonomiudvalget godkender høringer og borgerinddragelse på områder, hvor resultatet kan medføre budgetmæssige konsekvenser, som økonomiudvalget skal tage ansvar for. Formelle krav til borgerinddragelse Generelt har kommunalbestyrelsen den fulde beslutningskompetence i forhold til den kommunale styrelseslov. De formelle lovgivningsmæssige krav til borger- og brugerinddragelse findes især inden for bestemte sektorområder. Krav til inddragelse af borgerne eksisterer primært i lovgivningen på plan- og miljøområdet i forbindelse med vedtagelse af kommuneplaner og lokalplaner. Resultatet af høringerne er ikke retligt bindende for kommunalbestyrelsen. Krav til inddragelse af brugere kendes bl.a. fra serviceloven og fra folkeskoleloven, hvor brugere, forældre og andre pårørende inddrages i driften af den enkelte institution via valg af repræsentanter til institutionens bestyrelse. Kommunen er endvidere ifølge serviceloven forpligtet til at nedsætte bruger- og pårørenderåd med rådgivende og indstillende funktioner i forhold til kommunalbestyrelsen. Det samme er tilfældet med fx ældreråd, handicapråd og integrationsråd. Fra brugerdemokrati til medborgerdemokrati Som nævnt er der en tendens til, at borgernes engagement forskydes fra sager med et fælles sigte til sager, der aktuelt angår den enkelte og dennes familie. Den største lokaldemokratiske udfordring i de kommende år består i det perspektiv derfor i at få borgerne til at engagere sig bredere i de kommunalpolitiske beslutningsprocesser som medborgere med ansvar for helheden frem for blot som brugere, der er optaget af egne forbrugsmuligheder og mere isolerede interesser. Det er fundamentalt for et velfungerende lokalt demokrati, der bygger på repræsentativt demokrati, at det fortsat er kommunalbestyrelsen, der har den centrale rolle i 19

21 beslutningsprocessen. Der er mange borgere, der enten ikke magter eller ikke ønsker at engagere sig i lokalpolitikken. De har lige så stort et krav på at blive tilgodeset som dem, der mestrer at formulere deres ønsker. Her spiller kommunalbestyrelsen en afgørende rolle. Kommunalbestyrelsen prioriterer de lokale samfundsmæssige ressourcer ud fra en betragtning om, hvad der som helhed gavner lokalsamfundet. Kommunalbestyrelsen er garanten for, at også de mindre ressourcestærke borgeres interesser varetages. Ellers mister de politiske beslutninger deres legitimitet. Den rette form for borgerinddragelse på det rette tidspunkt kan være et vigtigt skridt på vejen til at styrke medborgerskabet med ansvar for helheden. Folkeligt engagement kræver, at det repræsentative demokrati suppleres med et medborgerdemokrati. Og valget af inddragelsesform skal være bevidst. Borgerinddragelse kræver tid og omtanke Borgerinddragelse tager tid, og der skal gives rum for en reel og reflekteret dialog med borgerne. Derfor må kommunalbestyrelsen gøre sig klart, hvad den vil og kan bruge borgerinddragelsen til. Alt efter om der skal formuleres strategier og politik, prioriteres på tværs eller gennemføres planer og projekter, er der forskellige inddragelsesformer, der er mere hensigtsmæssige end andre. Samtidig skal mulighederne for inddragelse stå klart for borgerne. Der kan altså ikke opstilles facitlister for, hvilken metode der helt overordnet er den bedste til at inddrage borgerne. Inddragelsesformerne skal variere, alt efter hvad hensigten med borgerinddragelsen er. De må tilpasses de lokale forhold, og borgerne skal bibringes forståelse for rammerne for inddragelsen og den politiske proces, således at der ikke skabes forventninger, som kommunen ikke kan honorere. 12. Indkøb af el og gas ved autoriseret energimægler Sag 4095 / Der skal indkøbes el og naturgas i Værløses del af den nye Furesø Kommune. Der er indgået mæglingsaftale med Nordisk Energipartner om gennemførelsen af dette udbud, idet Farum Kommune tidligere har opnået besparelser ved anvendelse af autoriseret energimægler. Nordisk Energipartner vil forestå udbuddet efter SKI-aftalemodellen. Sekretariatet for underudvalget indstiller, at Miljø- Teknik- og Flyvestationsunderudvalget anbefaler overfor Organisations- og Økonomiunderudvalget og Sammenlægningsudvalget, at formanden for Sammenlægningsudvalget og kommunaldirektør bemyndiges til at indgå og underskrive bindende aftaler om levering af el og gas i perioden i Værløses del af den nye Furesø Kommune. 20

22 Anbefales. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Mæglingsaftale for elektricitet: 0,0021 kr. pr. kwh. ekskl. moms (estimeret forbrug i Furesø Kommune 12 Gwh.) ca kr. for et års forbrug. Mæglingsaftale for naturgas: 0,020 kr. pr. m 3 ekskl. moms (estimeret forbrug i Furesø Kommune m 3 ) ca kr. for et års forbrug. Der skal i alt fremover indkøbes 12 Gwh. el pr. år og m 3 gas pr. år. Sagens indhold Der er indgået mæglingsaftale med Nordisk Energipartner A/S, for at få indkøb af gas og el disponeret på et så optimalt tidspunkt som muligt. Aftalen er indgået for Furesø Kommune. Tidligere indgået aftale med Farum Kommune vil blive erstattet af denne. Værløse har ikke tidligere haft aftale med mægler. Mæglingsaftalerne gælder for el til og for gas til Kontrakterne er indgået nu, fordi Værløse ikke har nogen aftale om el-leverance efter den Farum har indkøbt el til og med Vedrørende indkøb af naturgas kan der tidligst indgås fælles aftale for Furesø Kommune fra , men forvaltningen har fundet det fornuftigt allerede nu at indgå mæglingsaftale, idet der bliver en længere periode, hvor Nordisk Energipartner kan overvåge markedsudviklingen og udbyde indkøb af gas på et, for Furesø Kommune, fordelagtigt tidspunkt. Nordisk Energipartner vil udbyde el og gas efter SKI-modelaftalen. Når der er indhentet bud på salg, anbefaler forvaltningen, at formanden for Sammenlægningsudvalget og Kommunaldirektør bemyndiges til at acceptere indkøb, da aftaler for køb af energi skal tiltrædes meget hurtigt efter afgivelse af tilbud. Bilag Mæglingskontrakter for gas og el 21