Social- og Sundhedsunderudvalg Mandag, den 14. august 2006, Kl Møde nr. 8 Farum Rådhus, Glasburet

Transkript

1 FURESØ KOMMUNE Social- og Sundhedsunderudvalg Mandag, den 14. august 2006, Kl Møde nr. 8 Farum Rådhus, Glasburet Susanne Mortensen (C), formand Kurt Bork Christensen (P) Sidika Yalin (V) Lasse Zetterström (A) Jane Isdal (F) REFERAT Indholdsfortegnelse Åben dagsorden Til orientering 1. Meddelelser fra formanden Social- og Sundhedsunderudvalgets årsplankalender...1 Til efterretning 3. Den nye Sundhedslov Sundhedsprofil for Furesø Kommune...3 Til behandling 5. Budget 2007 til Borgerinddragelse i Furesø Kommune Sundhedspolitisk visionskonference Udarbejdelse af ældrepolitik for Furesø Kommune - procesplan...10

2 Til orientering 1. Meddelelser fra formanden Sag / Meddelelser fra formanden - Sundhedsstyrelsens pjece Folkesundhed og risikofaktorer tal på sundhed til kommunen udleveres på mødet - Brev fra Dansk Sygeplejeråd samt pjecen Sammenhængende patientforløb input til sundhedsaftale udleveres på mødet - Med henvisning til beslutning af vedr. kælderkapaciteten på Ryetbo Plejehjem vedlægges notat fra forstanderen herom. Forvaltningen præciserede, at det fremgår af notatet, at der må påregnes kapacitetsproblemer i kælderen på Plejehjemmet Ryetbo i en overgangsperiode i forbindelse med plejehjemsbyggeriet. 2. Social- og Sundhedsunderudvalgets årsplankalender Sag / Årsplankalender - Møde med Sammenlægningsældrerådet den , kl fastlagt - Besigtigelsestur, den , kl flyttes til Sundhedskonference den , kl , Galaksen - fastlagt - Dialogmøde med Furesø Handicapråd, fastlæggelse af dato - planlægges afholdt kl i Farum. Planlagte udvalgsmøder , kl Værløse Rådhus , kl Farum Rådhus , kl Værløse Rådhus , kl Farum Rådhus. 1

3 Til efterretning 3. Den nye Sundhedslov Sag / Social- og Sundhedsunderudvalget informeres om den nye sundhedslov. at Notat om den nye sundhedslov tages til efterretning. Taget til efterretning. Ingen. Den nye sundhedslov træder i kraft (lov nr. 546 af 24. juni 2005). Et væsentligt element er bl.a. at kommunerne får en styrket rolle på forebyggelses-, trænings- og plejeområdet. Med loven sker der en række ændringer på sundhedsområdet i forhold til opgaveflytninger og den kommunale medfinansiering. Loven indebærer, at kommunerne får delvist betalingsansvar i forhold til regionernes finansiering. Loven skal f.eks. give stærkere incitament til at udbygge kommunens sundhedstilbud herunder sundhedscentre. Væsentligste ændringer findes i flg. paragraffer: 119 Forebyggelse og sundhedsfremme 133 Specialtandpleje 140 Genoptræning 141 Behandling for alkoholmisbrug 142 Lægelig behandling for stofmisbrug 193 Kvalitetsudvikling Samarbejde 210 Planlægning og gennemførelse af sundhedsberedskab. Ændringerne uddybes i Notat om den nye sundhedslov (se bilag): Lovgivning Lov nr. 546 af 24. juni Bilag 2

4 Notat om den nye sundhedslov, KPM. 4. Sundhedsprofil for Furesø Kommune Sag 1190 / Forvaltningen orienterer om igangværende sundhedsinitiativer i Furesø Kommune. at sagen tages til efterretning. Taget til efterretning, idet forvaltningen indhenter basisviden. Udgifterne til indsamling af sundhedsdata via offentlige registre dækkes inden for eksisterende ramme. Udarbejdelse af en mere detaljeret sundhedsprofil evt. kombineret med spørgeskemaundersøgelse blandt borgerne vil kunne udarbejdes for et beløb på ca. kr Forvaltningen har taget initiativ til, at der udarbejdes et umiddelbart øjebliksbillede af sundhedstilstanden i Furesø. Udfra offentlige registre foretages en dataindsamling af relevante informationer vedr. borgernes sundhedstilstand både på amtsligt og kommunalt niveau. De offentlige registre vil typisk være Sundhedsstyrelsens registre, Statistikbanken i Danmarks Statistik, embedslægernes sundhedsprofil samt ulykkesprofiler fra Center for Ulykkesforskning. Informationer fra disse databaser tegner et billede af borgernes indlæggelsesmønstre, brug af praktiserende læger, brug af kommunale serviceydelser og trafikulykker blandt unge. Resultatet af dataindsamlingen vil blive præsenteret på konferencen i september. Ønskes en mere detaljeret afdækning af borgernes sundhedstilstand i Furesø Kommune kan der evt. på et senere tidspunkt udarbejdes en såkaldt sundhedsprofil med beskrivelse af risikofaktorer, sygelighed og dødelighed. Endvidere kan der via spørgeskemaundersøgelser indhentes væsentlige informationer om borgernes oplevelse af deres egen sundhed og en lang række andre sundhedsmæssige forhold. Der findes i dag flere forskellige metoder og modeller til udarbejdelse af sundhedsprofiler. Forslag til udvidet sundhedsprofil vil blive forelagt SSU til behandling senere. Bilag Oplæg til sundhedsprofil. 3

5 Til behandling 5. Budget 2007 til 2010 Sag / Udvalget skal beslutte, hvilke forslag til effektiviseringer,- serviceharmoniseringer, driftsudvidelser og anlæg, der skal videresendes til 1. behandling i Organisations- og økonomiudvalget d. 21. august. Det skal endvidere besluttes, om udvalget vil fremsætte budgetønsker til puljen på 51,1 mio. kr. til tværgående politisk prioritering. at udvalget drøfter de enkelte forslag, der fremgår af prioriteringskataloget, og beslutter hvilke, der skal videresendes til Organisations- og Økonomiudvalget at udvalget drøfter, om der er anlægsforslag, der skal fremsendes til 1. behandling i Organisations- og Økonomiudvalget. Videresendes til Organisations- og Økonomiudvalget med rettelser. Sammenlægningsudvalget har i alt bedt udvalget om at fremkomme med effektiviserings- og serviceharmoniseringsforslag for 11,8 mio. kr. Der er samlet effektiviseringsforslag for 2,13 mio. kr. på udvalgets område og forslag til serviceharmonisering for 15,49 mio. kr. I alt er der således forslag for 17,62 mio. kr. Budgetforslagene vedrørende driftsudvidelser beløber sig til 5,98 mio. kr. i 2007 og på anlægsområdet er der i alt forslag for 0,32 mio. kr. Forslagene (drift og anlæg) skal fremsættes som ønsker til puljen til tværgående politisk prioritering på 51,1 mio. kr. D. 27. februar 2006 besluttede Organisations- og Økonomiudvalget at afsætte en pulje på 51,1 mio. kr. til tværgående politisk prioritering. Sammenlægningsudvalgets godkendte d. 27. marts 2006 udvalgenes budgetrammer, herunder også effektiviserings- og harmoniseringsmål til de enkelte underudvalg. På Sammenlægningsudvalgets møde d. 19. juni blev det aftalt, at underudvalgenes præsentationer af effektiviseringsforslag, harmoniseringsforslag og forslag til driftsudvidelser og anlæg skal fremstilles i samme form. Der er udarbejdet følgende. som vedlægges sagen: 4

6 Forslag til høringsmateriale, der følger den skabelon Organisations- og økonomiudvalget fik forelagt d. 12. juni Prioriteringskatalog med en oversigt over effektiviseringsforslag, harmoniserings-forslag og budgetforslag vedrørende drift og anlæg til puljen på 51,1 mio. kr. samt skemaer vedrørende de enkelte forslag Anlægsoversigt. Det skal bemærkes, at samtlige forslag er indarbejdet i høringsmaterialet. Hvert forslag er nummeret (se bilaget). Udvalgets beslutninger indarbejdes inden det oversendes til 1. behandling i Organisations- og økonomiudvalget d. 21. august. Budgettet 1. behandles i Sammenlægningsudvalget d. 28. august. Det tekniske budget på udvalgets område Uafvendelige udgifter og tab af indtægter som følge af ændrede refusionsordninger samt afskaffelse af den amtslige medfinansiering (grundtaksten) på det sociale område og meropgaver m.v. er indlagt i det tekniske budget henover foråret og sommeren. Der vedlægges en oversigt på udvalgets område. Udgifterne hertil finansieres via overtagelsen af en del af amtsskatterne og som følge heraf fra kommunekassen. Kommunikation Efter 1. behandling i Organisations- og Økonomiudvalget d. 21. august lægges høringsmaterialet på Furesøs, Farums og Værløses hjemmesider og pressen orienteres om høringen af budget Høringsmaterialet sendes desuden til de råd m.m., der har høringsret ifølge lovgivningen. Der er borgermøde om budget 2007 d. 7. september kl i kulturhus Galaxen i Værløse, hvor borgerne kan stille spørgsmål og komme med kommentarer. Bilag Forslag til høringsmateriale Prioriteringskatalog indeholdende: 1. Oversigt over effektiviseringsforslag, serviceharmoniseringsforslag og budgetforslag (driftsudvidelser og anlæg) 2. Skemaer vedrørende effektiviseringsforslag, serviceharmoniseringsforslag og budgetforslag (driftsudvidelser og anlæg) Anlægsoversigt. 5

7 6. Borgerinddragelse i Furesø Kommune Sag / Organisations- og Økonomiunderudvalget besluttede den 12. juni 2006, punkt 5, at underudvalgene skal give en tilbagemelding om den konkrete tilrettelæggelse af borgerinddragelse for underudvalgets område. Nærværende sagsfremstilling er et forsøg på, at give underudvalget et overblik over nogle af de udfordringer og muligheder, som borgerinddragelse i Furesø Kommune byder på samt give et udkast til en overordnet strategi herfor. - at Social- og Sundhedsunderudvalget drøfter den foreslåede strategi for borgerinddragelse, herunder fremkommer med konkrete eksempler på og forslag til håndtering af borgerinddragelse, med henblik på en tilbagemelding til Organisations- og Økonomiunderudvalget og endelig forelæggelse for Sammenlægningsudvalget - at social- og Sundhedsunderudvalget i overensstemmelse med praksis i Farum og Værløse Kommune forventer at benytte en vifte af muligheder for borgerinddragelse i form af dialogmøder med Ældreråd, Handicapråd og brugerbestyrelser samt involvering af disse i konkrete projekter for det relevante område. Forvaltningen arbejder videre med nuværende indsatser på området og forelægger sagen på et kommende udvalgsmøde med en konkretisering af aktuelle former for borgerinddragelse. En effektiv borgerinddragelse forudsætter, at der afsættes relevante ressourcer til det generelle informationsarbejde og til planlægning og afholdelse af de nødvendige arrangementer og initiativer. Forskydning i deltagelsesformerne Det er en myte, at borgerne har mistillid til eller føler sig fremmede overfor kommunalpolitikken. Faktisk viser en række undersøgelser, at borgerne er ganske godt tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i deres nære dagligdag. Ifølge Magtudredningens konklusioner er borgernes engagement og deltagelse i det lokale demokrati forholdsvis høj. Men det er værd at bemærke, at den politiske deltagelse har forskudt sig: Fra formelle politiske kanaler til de uformelle og situationsbestemte. Fra påvirkning af politiske beslutninger til påvirkning af implementering af beslutninger. Fra kollektive handlinger til individuelle handlinger. Fra sager med kollektivt sigte til sager, der angår den enkelte/familien. 6

8 Netop forskydningen i deltagelsesformerne sætter naturligt fokus på kommunalpolitikken, fordi det er dér, hvor den overordnede fordeling af velfærden gennemføres. Det er i kommunerne, at Folketingets lovgivning bliver nærværende for borgerne og føres ud i livet. Derfor kan mange borgere bedre og mere umiddelbart forholde sig til at påvirke udmøntning af lovgivning og den lokale prioritering end til at engagere sig i større landspolitiske problemstillinger. Forskydningerne i deltagelsesformerne er ikke nødvendigvis udtryk for, at folk er blevet mere snæversynede, egoistiske eller mangler samfundsmæssigt engagement. Forklaringen er måske snarere, at folk lægger indsatsen der, hvor de har de bedste muligheder for at få indflydelse og føler et personligt engagement. Derfor møder politikerne ofte borgerne som brugere eller interesserepræsentanter, der naturligvis kæmper for deres særinteresser. Borgerne har en berettiget forventning om, at politikerne lytter til dem og går i dialog med dem, og borgerne reagerer negativt, hvis der åbenlyst handles hen over hovedet på dem. Borgerinddragelse er derfor et centralt element i dialogen mellem borgere og kommunalpolitikere, og inddragelsen må tilrettelægges således, at den passer til borgernes ønsker og behov. Forslag til strategi for borgerinddragelse Der kan anlægges mange forskellige vinkler på borgerinddragelse og følgelig formuleres mange forskellige strategier. Administrationen har udarbejdet følgende bud på en strategi: Målet med borgerinddragelse er at styrke kvaliteten af de politiske beslutninger og understøtte oplevelsen af et fællesskab blandt borgerne i Furesø Kommune. Borgerinddragelse skal inspirere borgerne til at forholde sig til den overordnede ressourceanvendelse og give dem mulighed for at øve indflydelse på konkrete opgaveløsninger og på kommunens udbud af serviceydelser. Udgangspunktet er, at borgernes synspunkter, viden og engagement er en ressource, som kan kvalificere de politiske beslutninger i kommunen. Det er kommunalbestyrelsen/byrådet, som træffer de endelige beslutninger og har ansvaret for, at disse er afbalancerede i forhold til borgernes ønsker og behov, de økonomiske muligheder samt de lovgivningsmæssige krav. Midlet til at sikre en hensigtsmæssig borgerinddragelse er flerstrenget. På den ene side anvendes de formelle høringsprocedurer og lovpligtige råd, nævn og bestyrelser som talerør for borgerne. På den anden side drager kommunen omsorg for, at de politiske problemstillinger formidles til offentligheden gennem en aktiv informationspolitik og gennem åbenhed i forvaltningen. Herudover anvendes en vifte af muligheder til at sikre den direkte dialog med borgerne, f.eks. borgermøder, nedsættelse af arbejdsgrupper ( 17.4) borgerpanel, bruger-undersøgelser, debat via Internettet m.v. Ansvaret for tilrettelæggelse af konkrete borgerinddragelsesinitiativer påhviler de udvalg, hvorunder den pågældende opgave er placeret. Økonomiudvalget har ansvaret for tilrettelæggelse af borgerinddragelse af mere tværgående karakter. Økonomiudvalget godkender høringer og borgerinddragelse på områder, hvor resultatet kan medføre budgetmæssige konsekvenser, som økonomiudvalget skal tage ansvar for. Formelle krav til borgerinddragelse Generelt har kommunalbestyrelsen den fulde beslutningskompetence i forhold til den kommunale styrelseslov. De formelle lovgivningsmæssige krav til borger- og brugerinddragelse findes især 7

9 inden for bestemte sektorområder. Krav til inddragelse af borgerne eksisterer primært i lovgivningen på plan- og miljøområdet i forbindelse med vedtagelse af kommuneplaner og lokalplaner. Resultatet af høringerne er ikke retligt bindende for kommunalbestyrelsen. Krav til inddragelse af brugere kendes bl.a. fra serviceloven og fra folkeskoleloven, hvor brugere, forældre og andre pårørende inddrages i driften af den enkelte institution via valg af repræsentanter til institutionens bestyrelse. Kommunen er endvidere ifølge serviceloven forpligtet til at nedsætte bruger- og pårørenderåd med rådgivende og indstillende funktioner i forhold til kommunalbestyrelsen. Det samme er tilfældet med fx ældreråd, handicapråd og integrationsråd. Fra brugerdemokrati til medborgerdemokrati Som nævnt er der en tendens til, at borgernes engagement forskydes fra sager med et fælles sigte til sager, der aktuelt angår den enkelte og dennes familie. Den største lokaldemokratiske udfordring i de kommende år består i det perspektiv derfor i at få borgerne til at engagere sig bredere i de kommunalpolitiske beslutningsprocesser som medborgere med ansvar for helheden frem for blot som brugere, der er optaget af egne forbrugsmuligheder og mere isolerede interesser. Det er fundamentalt for et velfungerende lokalt demokrati, der bygger på repræsentativt demokrati, at det fortsat er kommunalbestyrelsen, der har den centrale rolle i beslutningsprocessen. Der er mange borgere, der enten ikke magter eller ikke ønsker at engagere sig i lokalpolitikken. De har lige så stort et krav på at blive tilgodeset som dem, der mestrer at formulere deres ønsker. Her spiller kommunalbestyrelsen en afgørende rolle. Kommunalbestyrelsen prioriterer de lokale samfundsmæssige ressourcer ud fra en betragtning om, hvad der som helhed gavner lokalsamfundet. Kommunalbestyrelsen er garanten for, at også de mindre ressourcestærke borgeres interesser varetages. Ellers mister de politiske beslutninger deres legitimitet. Den rette form for borgerinddragelse på det rette tidspunkt kan være et vigtigt skridt på vejen til at styrke medborgerskabet med ansvar for helheden. Folkeligt engagement kræver, at det repræsentative demokrati suppleres med et medborgerdemokrati. Og valget af inddragelsesform skal være bevidst. Borgerinddragelse kræver tid og omtanke Borgerinddragelse tager tid, og der skal gives rum for en reel og reflekteret dialog med borgerne. Derfor må kommunalbestyrelsen gøre sig klart, hvad den vil og kan bruge borgerinddragelsen til. Alt efter om der skal formuleres strategier og politik, prioriteres på tværs eller gennemføres planer og projekter, er der forskellige inddragelsesformer, der er mere hensigtsmæssige end andre. Samtidig skal mulighederne for inddragelse stå klart for borgerne. Der kan altså ikke opstilles facitlister for, hvilken metode der helt overordnet er den bedste til at inddrage borgerne. Inddragelsesformerne skal variere, alt efter hvad hensigten med borgerinddragelsen er. De må tilpasses de lokale forhold, og borgerne skal bibringes forståelse for rammerne for inddragelsen og den politiske proces, således at der ikke skabes forventninger, som kommunen ikke kan honorere. 8

10 7. Sundhedspolitisk visionskonference Sag / Til visionskonferencen den 21. september er der nu indgået aftale med tre inspirerende foredragsholdere. Program for dagen klar til SSU s godkendelse. at SSU godkender endeligt forslag til program. Programmet godkendt. Udgifter til konferencen dækkes inden for eksisterende ramme. Der vil være yderst begrænset udgifter til foredragsholderne, da to af disse ikke ønsker betaling for deres oplæg. Konferencen holdes i Galaksen, den store sal. De tre foredragsholdere har alle bekræftet deres deltagelse: - Helle Schnedler, Chefkonsulent fra KL. - Steen Tinning, Idrætspolitisk sekretær DGI og medlem af Det Nationale Råd for Folkesundhed. - Torben Jørgensen, Ledende overlæge, Københavns Amts Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Umiddelbart efter SSU s godkendelse vil programmet blive sendt ud til målgruppen. Kommunikation Målgruppen for konferencen. Bilag Programforslag til sundhedspolitisk visionskonference. 9

11 8. Udarbejdelse af ældrepolitik for Furesø Kommune - procesplan Sag / Procesplan for udarbejdelse af ældrepolitik for Furesø kommune fremlægges til orientering og drøftelse. at procesplanen tages til efterretning. Taget til efterretning. Ingen. Forvaltningen har i forlængelse af Ældrepolitisk konference den 16. juni 2006 udarbejdet oplæg til efterårets proces med udarbejdelse af ældrepolitik for Furesø. Udkast til visioner og målsætninger, vil blive fremlagt undervejs til drøftelse og beslutning i udvalget (i slutningen af september og i december 2006). Udkast til implementering i form af klare mål vil blive fremlagt i 1. kvartal Bilag Procesplan for udarbejdelse af ældrepolitik for Furesø Kommune. 10