Forslag til Borgerinddragelsespolitik

Transkript

1 Forslag til Borgerinddragelsespolitik

2 Indhold Forord Indledning Politikken og dens opbygning Status på borgerinddragelsesområdet Udfordringer på borgerinddragelsesområdet Målsætning Indsatsområder: Nye inddragelsesformer og proces Engagement og fælles kultur Kommunikation og information

3 Forord Byrådet ønsker med dette forslag til en borgerinddragelsespolitik at sætte gang i en debat om, hvordan den endelige politik for demokrati- og borgerinddragelse skal se ud. Et af formålene med strukturreformen har været en styrkelse af det lokale ansvar i form af større borgerindflydelse og øget nærdemokrati i de nye større kommuner. På grund af kommunens størrelse har nogle borgere længere til rådhuset end tidligere, og antallet af lokalområder og interessegrupper, der ønsker et samspil med kommunen, er blevet relativt større. Byrådet ønsker med politikken at skabe de bedste forudsætninger for, at borgere og andre lokale aktører engagerer sig optimalt i det lokale fællesskab og derved medvirker til at kvalificere de kommunale beslutninger. Den nye virkelighed er med til at stille nye krav til borgere, politikere og den kommunale administration om inddragelse og nærdemokrati. Det øger samtidig behovet for, at Byrådet aktivt definerer sin egen rolle og udstikker rammerne for samspillet med borgere, brugere og andre aktører i dagligdagen. Borgmester Johannes Stensgaard Viborg Byråd Det repræsentative demokrati og det lokale demokrati I en redegørelse til Indenrigs- og Sundhedsministeren som er udarbejdet af Tænketanken om Nærdemokrati fremhæves, at borgernes deltagelse i de kommunale beslutninger grundlæggende kan ses i to perspektiver: Det repræsentative demokrati Det ene perspektiv er, at det repræsentative demokrati er Byrådets adgang til at træffe overordnede beslutninger og foretage tværgående prioriteringer på borgernes vegne. Byrådet er et demokratisk valgt organ, og borgerne kan gøre deres indflydelse gældende hvert 4. år. Det lokale demokrati I det andet perspektiv ses det lokale demokrati som en samfundsskabende aktivitet, hvor der sker en mobilisering af borgernes ressourcer. Det handler om, at borgerne mobiliseres til at deltage i udviklingen af det lokale fællesskab, og det handler om, at de måder, hvorpå kommunen yder sin service, er med til at skabe de strukturer og værdier, som er afgørende for, hvordan kulturen udvikler sig i kommunen. Den første og afgørende betingelse for, at borgerne med succes kan mobiliseres til at deltage i udviklingen af lokalsamfundet er, at Byrådet aktivt overvejer og forholder sig til demokrati og borgerinddragelse og vurderer hvilke processer der på de enkelte områder sikrer en optimal inddragelse. Det er samtidig fundamentalt for et velfungerende lokalt demokrati, der bygger på repræsentativt demokrati, at det fortsat er Byrådet, der har den centrale rolle i beslutningsprocessen. Dels af hensyn til helheden, hvor kommunen har ansvaret for og kompetencen til at prioritere på tværs og afveje særinteresser over for hinanden, men også af hensyn til borgernes muligheder for at placere et entydigt politisk ansvar. Byrådet er opmærksom på, at der er mange borgere og brugere, der enten ikke magter eller ikke ønsker at engagere sig i den lokale debat. Byrådet er garant for, at også disse borgeres interesser varetages, da de har lige så stort et krav på at blive tilgodeset som dem, der har lyst til - og mestrer - at formulere deres ønsker. 3

4 Borgertopmøde Borgerhøring Indledning Cafemøde Organisering af borgerinddragelsen Formelle krav til borgerinddragelse Konference Interview Byrådets evne til at organisere borgerinddragelsen som en proces, hvor borgerne og andre aktørers synspunkter inddrages undervejs, synes at blive vigtigere i fremtiden. Opgavernes kompleksitet og mangfoldighed bevirker, at politikerne hele tiden må opsøge ny viden og synspunkter fra en bred kreds af aktører. Generelt har Byrådet den fulde beslutningskompetence i forhold til den kommunale styrelseslov. De formelle lovgivningsmæssige krav til borger- og brugerinddragelse findes især inden for bestemte sektorområder. Fremtidsværksted Borgerråd Netværk Brugerbestyrelse Seminar Scenarieværksted Borgerpanel Dialogmøde Workshops Vejledende afstemninger Installationer Det skal være klart for borgerne hvorfor, hvordan og hvornår, de kan forvente at blive inddraget. Derfor skal processen klarlægge rammer og retning for borgerinddragelsen, både for at give borgerne realistiske forventninger til graden af indflydelse og for at imødegå skuffede forventninger. Processen skal også være med til at afklare hvilke aktører, det giver mening at inddrage på et givet område, og at berige disse aktører sammen for at finde nye veje og nye løsninger, til gavn for borgerne og kommunen som helhed. I processen har Byrådet en meget vigtig rolle som organisator af den lokale debat. Debatten skal bidrage til, at borgerne føler ejerskab til kommunens virksomhed både den del der handler om service, men også i forbindelse med kommunens myndighedsudøvelse. En veltilrettelagt borgerinddragelse, hvor borgerne kan involvere sig i idéudvikling og projekter, der har deres interesse, vil samtidig understøtte Viborg Kommunes vision om, at levende byer og lokalsamfund skabes ved, at lokaldemokratiet virker nedefra og bygger på initiativer og idéer i de enkelte lokalsamfund. Krav til inddragelse af borgerne eksisterer primært i lovgivningen på plan- og miljøområdet i forbindelse med vedtagelse af kommuneplaner og lokalplaner. Resultatet af høringer er ikke retligt bindende for Byrådet. Krav til inddragelse af brugere kendes bl.a. fra den sociale servicelov og fra folkeskoleloven, hvor brugere, forældre og andre pårørende inddrages i driften af den enkelte institution via valg af repræsentanter til institutionens bestyrelse. Kommunen er endvidere ifølge serviceloven forpligtet til at nedsætte bruger- og pårørenderåd med rådgivende og indstillende funktioner i forhold til Byrådet. Det samme er tilfældet med fx ældreråd, handicapråd og integrationsråd. 4

5 Midt i Jylland ligger Viborg i vækst. Vi har et dynamisk og varieret erhvervsliv, spændende og kreative uddannelser og videncentre, et levende kulturliv, en enestående natur og en spændende historie. Et levende byliv og aktive lokalsamfund og landsbyer er hinandens forudsætning og rummer forskelligheder, der tilsammen giver en mangfoldighed af muligheder i fremtiden. Her er den vision, der skal afstikke retningen for fremtiden i vores kommune Politikken og dens opbygning Kommunen skal gennem nytænkning, dialog og et levende demokrati gå nye veje og skabe unikke resultater Det er én af Byrådets visioner! For at opfylde visionen og for at sikre demokratiets vilkår i den nye kommune har Byrådet nedsat et Demokratiudvalg. En af udvalgets opgaver har været at udarbejde et forslag til politik for demokrati og borgerinddragelse til Byrådet. Som optakt til arbejdet med at udforme forslaget til politik har Demokratiudvalget i foråret 2007 afholdt 6 dialogmøder rundt om i kommunen. De mange forslag, idéer og bemærkninger, der blev drøftet på dialogmøderne i forbindelse med politikken, er indarbejdet i dette forslag. Indhold Viborg Kommunes politik for demokrati og borgerinddragelse retter sig mod borgere, foreninger, erhvervslivet, organisationer, brugerbestyrelser, råd, politikere og den kommunale forvaltning. Politikken skal sikre den nødvendige politiske bevågenhed og ressourcer til at opbygge og anvende demokrati og borgerinddragelse som naturlige elementer i kommunens drift og udvikling. Status og udfordringer Politikken indeholder en status for borgerinddragelsen i dag og de udfordringer, der er på området. Målsætninger Herefter beskrives Byrådets målsætninger for demokrati og borgerinddragelse. Indsatsområder På baggrund af målsætningerne peges der på nogle særlige indsatsområder, som Byrådet vil arbejde med i den kommende periode: nye inddragelsesformer/-processer engagement og fælles kultur kommunikation og information Initiativer Inden for de forskellige indsatsområder beskrives forslag til en række initiativer, der kan være med til at opfylde målsætningerne for demokrati- og borgerinddragelsesarbejdet i Viborg Kommune. Gennemførelse af politikken Det er efterfølgende de enkelte fagudvalgs ansvar med udgangspunkt i politikken - at arbejde målrettet med demokrati og borgerinddragelse. Det sker bl.a. ved, at de enkelte udvalg udarbejder en strategi for demokrati- og borgerinddragelsesarbejdet på netop deres område. Effekten af den vedtagne borgerinddragelsespolitik vurderes i foråret 2009, i forbindelse med evaluering af politikken. VISION Borgerinddragelsespolitik Udvalgenes strategi for borgerinddragelse 5

6 Status på borgerinddragelsesområdet I Viborg Kommune arbejdes der med forskellige former for demokratiske processer og borgerinddragelse. På det formelle område er kommunen lovgivningsmæssigt forpligtet til at oprette råd og bestyrelser m.v. På det uformelle område vælger kommunen selv, i hvilket omfang man giver borgerne indflydelse. For at få et overblik over inddragelse og inddragelsesformer er der i foråret 2007 gennemført en status over borgerinddragelsesaktiviteter i Viborg Kommune. Denne status viser, at inddragelsen på Miljøudvalgets, Teknisk Udvalgs og til dels Økonomiudvalgets område er præget af inddragelse i form af høring i henhold til lovgivningen på området (vejlov, miljølov, planlov m.v.). På Børne- og Ungdomsudvalgets, Socialudvalgets og Beskæftigelsesudvalgets område sker inddragelsen primært via lovbestemte råd og bestyrelser, der repræsenterer de forskellige brugergrupper og institutioner. Her er bestemmelserne om inddragelse lovbestemt i eksempelvis retssikkerhedsloven (ældreråd og klageråd) og serviceloven (bruger- og pårørenderåd). På det lovbestemte område inddrages der i mange tilfælde mere end loven foreskriver, og på stort set alle områder kan der ske yderligere inddragelse. Også på det ikke lovbestemte område er der rig mulighed for at inddrage borgere og brugere mere, end man gør i dag. I forbindelse med borgerinddragelse kan der skelnes mellem tre forskellige demokratiformer: Borgerdemokrati: omfattende både den brede deltagelse som borger, f.eks. omkring kommuneplaner, sektorpolitikker, budgetter og den mere specifikke deltagelse, hvor borgeren påvirkes af en beslutning som enkeltperson, foreningsmedlem eller som erhvervsvirksomhed. Brugerdemokrati: som er borgerens deltagelse som bruger i brugerbestyrelser, brugerråd og brugerorganisationer. Projektdemokrati: hvor der er tale om inddragelse i forbindelse med gennemførelse af et konkret projekt. Kulturudvalget adskiller sig fra de øvrige udvalg ved, at der ikke findes megen lovgivning på området, men der er tradition for en tæt dialog med forenings- og kulturlivet. 6

7 Udfordringer på borgerinddragelsesområdet Engagement Kommunernes Landsforening anfører i rapporten Fremtidens lokaldemokrati, at den største lokaldemokratiske udfordring i de kommende år består i at få borgerne til at engagere sig bredere i de politiske beslutningsprocesser som medborgere med tanke for helheden. Det skal ses i lyset af, at undersøgelser har vist, at der gennem de senere år har været en tendens til, at borgernes engagement flytter sig fra sager med et fælles sigte til sager, der aktuelt angår den enkelte og dennes familie. Borgerne prioriterer med andre ord indsatsen der, hvor de synes, at de har bedst mulighed for at få indflydelse og føler et personligt engagement. Fælles kultur Det demokratiske landkort for Viborg Kommune viser, at der er en mangfoldighed af interesse-, borger- og brugergrupper. Disse grupper har i de tidligere kommuner været inddraget på forskellige måder, og der ligger en stor udfordring i at få en fælles kultur og tradition for demokrati og borgerinddragelse i Viborg Kommune, så vi alle opfatter os som Viborgere. Tilrettelægge processer Med den nye større kommune og den dermed forbundne større afstand mellem borgere og politikere er der udtrykt bekymring for, om man får udnyttet de ressourcer og de udviklingsmuligheder, der eksisterer i kommunen. Det stiller krav til Byrådet om at tilrettelægge hensigtsmæssige politiske processer i forhold til lokalområderne. Nye inddragelsesformer Der er grupper af borgere, der ikke er særlig synlige i debatten. Kommunikation og mødeformer må derfor tilpasses i forhold til de forskellige gruppers behov og muligheder for at deltage i debatten. Kommunikation og information Byrådet har ansvaret for og kompetencen til at prioritere på tværs og afveje særinteresser over for hinanden, når et spørgsmål eller en plan har været til debat. Det er derfor vigtigt, at der ved inddragelse sikres, at alle interessenter har haft mulighed for at blive hørt. Det er også vigtigt, at der gives klar besked, hvis der fx er elementer i en plan, der ikke er til debat. Herved opnås et for alle parter mere tilfredsstillende inddragelsesforløb, der giver grundlag for en højere grad af forståelse og om muligt accept, når kommunen træffer sin endelige beslutning. Borgerinddragelsen påvirkes af Kultur og traditioner i kommunen Byrådets beslutninger Borgerinddragelse Borgernes krav og forventninger Lovgivning Kilde: Fremtidens lokaldemokrati, Kommunernes Landsforening oktober

8 Målsætning Viborg Byråd vil: gøre borgerne engagerede og problemløsende støtte op om den lokale virkelyst gå nye veje i borgerinddragelsen gøre en indsats for at inddrage nye grupper i debatten fastholde og udvikle samarbejdet med borgere, råd, nævn, foreninger og organisationer sikre samspillet mellem borgere og politikere/beslutningstagere/forvaltning anvende og udvikle nye demokratiformer Borgere, brugere, foreninger, råd, nævn m.v.: skal opleve at de bliver inddraget det kan også være mere end loven siger har reelle muligheder for debat har indflydelse på beslutningerne har adgang til tilstrækkelig information 8

9

10 Engagement og fælles kultur Som led i demokrati- og borgerinddragelsespolitikken ønsker Byrådet i den kommende periode: At etablere én fælles adgang til oplysning om aktuelle debatter, høringer, dialogmøder m.v. på At undersøge forskellige muligheder for at give borgerne øget adgang til dialog med politikerne At fastholde og udvikle borgerguide-funktionen og Demokratiudvalgets rolle som udrykningshold At fortsætte udbygningen af Viborger-siden på hvor der sættes fokus på demokrati og borgerinddragelse Byrådet ønsker at fremme borgernes engagement og oplevelsen af en fælles identitet som Viborger. Orientering om debatter og høringer Nye inddragelsesformer, tidligere inddragelse og anvendelse af de elektroniske medier er med til at gøre det mere interessant at deltage i en debat. Men man skal vide, at den foregår. Byrådet ønsker derfor at give alle borgere, brugere, foreninger m.v. mulighed for automatisk at få besked om aktuelle borgermøder, debatter og høringer. Der vil blive taget initiativ til at lave én indgang til oplysninger om samtlige debatter og høringer, konferencer, dialogmøder m.v. på www. viborg.dk. Borgere, foreninger m.v. har derefter mulighed for at tilmelde sig servicen Nyhedsmail og få tilsendt en mail, når der er nye debatter og høringer på vej. Lige ret til at blive hørt Det er Byrådets holdning, at alle har lige ret til at blive hørt. Derfor har Byrådet ikke planer om at give enkelte grupper af borgere, foreninger, interessegrupper m.v. en særlig høringsret ud over det, der er fastlagt i lovgivningen. Dialog med politikerne Dialog er med til at skabe engagement, sammenhængskraft og en fælles kultur i kommunen. Byrådet ønsker løbende at øge borgernes adgang til at komme i dialog med politikerne. Weblogs er som supplement til eksisterende metoder et velegnet redskab til inddragelse og dialog med borgere. Borgerguide og Det nedsatte Demokratiudvalg har taget initiativ til at ansætte en borgerguide og oprette en særlig Viborger -side på som støtte for borgernes arbejde i lokalområderne. Byrådet vil støtte op om initiativer, der har til formål at hjælpe borgere, borgergrupper, foreninger o.s.v. med at sikre aktiviteter og borgerinddragelse i alle dele af Kommunen. 10

11 Kommunikation og information Et meget vigtigt element i demokratiog borgerinddragelsesarbejdet er kommunikation. Kommunikationen skal ske med udgangspunkt i politikken for borgerinddragelse og Kommunens kommunikationspolitik, der har to overordnede målsætninger: kommunikationen skal være åben kommunikationen skal være effektiv og professionel Målsætningerne kommer til at præge den måde, demokrati- og borgerinddragelsesarbejdet tilrettelægges på. Men det er op til de enkelte udvalg at definere, hvordan de to målsætninger konkret udmøntes i forhold til borgerinddragelsen på de enkelte udvalgsområder. Der skal altid tages stilling til, hvorfor vi ønsker at kommunikere, da det præger budskab, medier og timing. Kommunikationen skal tilrettelægges forskelligt, alt efter om formålet er at informere, at gå i dialog eller at afklare. Åben kommunikation i forbindelse med borgerinddragelse Der inddrages så tidligt som muligt Det vil fremgå, hvad man kan få indflydelse på, og hvad der allerede er besluttet Det fortælles, hvis der er emner, der reelt ikke er til debat Der skal tænkes information i hele processen ikke kun ved start og slut bruges til at informere om status og baggrundsstof Mulighederne for at oprette weblogs overvejes som et kommunikationsredskab i inddragelsesprocesser. Effektiv og professionel kommunikation i forhold til borgerinddragelse Det analyseres, hvilke interessenter/målgrupper der er Det afklares, hvordan vi bedst når målgruppen frem for at kommunikere på den måde, som passer kommunen bedst Der kommunikeres i de medier, som målgruppen bruger Budskabet tilpasses i forhold til sagen og dem, der skal inddrages Der skrives i et forståeligt sprog Der indgår flere og nye former, når vi planlægger kommunikationen. Som led i demokrati- og borgerinddragelsespolitikken ønsker Byrådet i den kommende periode: At undersøge mulighederne for oprettelse af weblogs i inddragelsesprocesser At gøre det lettere for borgere og pressen at følge med i dagsordener og referater fra byråds- og udvalgsmøder At analysere og udvikle metoder til, hvordan vi bedst kommer i kontakt med de forskellige målgrupper At der i forbindelse med enhver sag tages stilling til i hvilket omfang og på hvilken måde, borgerne inddrages. 11

12 Forslag til Borgerinddragelsespolitik