Vedtaget af Viborg Byråd den 28. maj Borgerinddragelsespolitik
|
|
- Bertram Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vedtaget af Viborg Byråd den 28. maj 2008 Borgerinddragelsespolitik
2 Indhold Forord Indledning Politikken og dens opbygning Status på borgerinddragelsesområdet Udfordringer på borgerinddragelsesområdet Målsætning Indsatsområder: Nye inddragelsesformer og proces Engagement og fælles kultur Kommunikation og information
3 Forord Et af formålene med strukturreformen har været en styrkelse af det lokale ansvar i form af større borgerindflydelse og øget nærdemokrati i de nye større kommuner. På grund af kommunens størrelse har nogle borgere længere til rådhuset end tidligere, og antallet af lokalområder og interessegrupper, der ønsker et samspil med kommunen, er blevet relativt større. Byrådet ønsker med politikken at skabe de bedste forudsætninger for, at borgere og andre lokale aktører engagerer sig optimalt i det lokale fællesskab og derved medvirker til at kvalificere de kommunale beslutninger. Den nye virkelighed er med til at stille nye krav til borgere, politikere og den kommunale administration om inddragelse og nærdemokrati. Det øger samtidig behovet for, at Byrådet aktivt definerer sin egen rolle og udstikker rammerne for samspillet med borgere, brugere og andre aktører i dagligdagen. Borgmester Johannes Stensgaard Viborg Byråd Det repræsentative demokrati og det lokale demokrati I en redegørelse til Indenrigs- og Sundhedsministeren som er udarbejdet af Tænketanken om Nærdemokrati fremhæves, at borgernes deltagelse i de kommunale beslutninger grundlæggende kan ses i to perspektiver: Det repræsentative demokrati Det ene perspektiv er, at det repræsentative demokrati er Byrådets adgang til at træffe overordnede beslutninger og foretage tværgående prioriteringer på borgernes vegne. Byrådet er et demokratisk valgt organ, og borgerne kan gøre deres indflydelse gældende hvert 4. år. Det lokale demokrati I det andet perspektiv ses det lokale demokrati som en samfundsskabende aktivitet, hvor der sker en mobilisering af borgernes ressourcer. Det handler om, at borgerne mobiliseres til at deltage i udviklingen af det lokale fællesskab, og det handler om, at de måder, hvorpå kommunen yder sin service, er med til at skabe de strukturer og værdier, som er afgørende for, hvordan kulturen udvikler sig i kommunen. Den første og afgørende betingelse for, at borgerne med succes kan mobiliseres til at deltage i udviklingen af lokalsamfundet er, at Byrådet aktivt overvejer og forholder sig til demokrati og borgerinddragelse og vurderer hvilke processer der på de enkelte områder sikrer en optimal inddragelse. Det er samtidig fundamentalt for et velfungerende lokalt demokrati, der bygger på repræsentativt demokrati, at det fortsat er Byrådet, der har den centrale rolle i beslutningsprocessen. Dels af hensyn til helheden, hvor kommunen har ansvaret for og kompetencen til at prioritere på tværs og afveje særinteresser over for hinanden, men også af hensyn til borgernes muligheder for at placere et entydigt politisk ansvar. Byrådet er opmærksom på, at der er mange borgere og brugere, der enten ikke magter eller ikke ønsker at engagere sig i den lokale debat. Byrådet er garant for, at også disse borgeres interesser varetages, da de har lige så stort et krav på at blive tilgodeset som dem, der har lyst til - og mestrer - at formulere deres ønsker. 3
4 Borgertopmøde Borgerhøring Indledning Cafemøde Organisering af borgerinddragelsen Formelle krav til borgerinddragelse Konference Interview Byrådets evne til at organisere borgerinddragelsen som en proces, hvor borgerne og andre aktørers synspunkter inddrages undervejs, synes at blive vigtigere i fremtiden. Opgavernes kompleksitet og mangfoldighed bevirker, at politikerne hele tiden må opsøge ny viden og synspunkter fra en bred kreds af aktører. Generelt har Byrådet den fulde beslutningskompetence i forhold til den kommunale styrelseslov. De formelle lovgivningsmæssige krav til borger- og brugerinddragelse findes især inden for bestemte sektorområder. Fremtidsværksted Borgerråd Netværk Scenarieværksted Borgerpanel Det skal være klart for borgerne hvorfor, hvordan og hvornår, de kan forvente at blive inddraget. Derfor skal processen klarlægge rammer og retning for borgerinddragelsen, både for at give borgerne realistiske forventninger til graden af indflydelse og for at imødegå skuffede forventninger. Processen skal også være med til at afklare hvilke aktører, det giver mening at inddrage på et givet område, og at berige disse aktører sammen for at finde nye veje og nye løsninger, til gavn for borgerne og kommunen som helhed. Krav til inddragelse af borgerne eksisterer primært i lovgivningen på plan- og miljøområdet i forbindelse med vedtagelse af kommuneplaner og lokalplaner. Resultatet af høringer er ikke retligt bindende for Byrådet. Krav til inddragelse af brugere kendes bl.a. fra den sociale servicelov og fra folkeskoleloven, hvor brugere, forældre og andre pårørende inddrages i driften af den enkelte institution via valg af repræsentanter til institutionens bestyrelse. Brugerbestyrelse Seminar Dialogmøde Workshops Vejledende afstemninger Installationer I processen har Byrådet en meget vigtig rolle som organisator af den lokale debat. Debatten skal bidrage til, at borgerne føler ejerskab til kommunens virksomhed både den del der handler om service, men også i forbindelse med kommunens myndighedsudøvelse. En veltilrettelagt borgerinddragelse, hvor borgerne kan involvere sig i idéudvikling og projekter, der har deres interesse, vil samtidig understøtte Viborg Kommunes vision om, at levende byer og lokalsamfund skabes ved, at lokaldemokratiet virker nedefra og bygger på initiativer og idéer i de enkelte lokalsamfund. Kommunen er endvidere ifølge serviceloven forpligtet til at nedsætte bruger- og pårørenderåd med rådgivende og indstillende funktioner i forhold til Byrådet. Det samme er tilfældet med fx ældreråd, handicapråd og integrationsråd. 4
5 Midt i Jylland ligger Viborg i vækst. Vi har et dynamisk og varieret erhvervsliv, spændende og kreative uddannelser og videncentre, et levende kulturliv, en enestående natur og en spændende historie. Et levende byliv og aktive lokalsamfund og landsbyer er hinandens forudsætning og rummer forskelligheder, der tilsammen giver en mangfoldighed af muligheder i fremtiden. Her er den vision, der skal afstikke retningen for fremtiden i vores kommune Politikken og dens opbygning Kommunen skal gennem nytænkning, dialog og et levende demokrati gå nye veje og skabe unikke resultater Det er én af Byrådets visioner! For at opfylde visionen og for at sikre demokratiets vilkår i den nye kommune har Byrådet nedsat et Demokratiudvalg. En af udvalgets opgaver har været at udarbejde et forslag til politik for demokrati og borgerinddragelse til Byrådet. Som optakt til arbejdet med at udforme forslaget til politik har Demokratiudvalget i foråret 2007 afholdt 6 dialogmøder rundt om i kommunen. De mange forslag, idéer og bemærkninger, der blev drøftet på dialogmøderne i forbindelse med politikken, er indarbejdet i dette forslag. Indhold Viborg Kommunes politik for demokrati og borgerinddragelse retter sig mod borgere, foreninger, erhvervslivet, organisationer, brugerbestyrelser, råd, politikere og den kommunale forvaltning. Politikken skal sikre den nødvendige politiske bevågenhed og ressourcer til at opbygge og anvende demokrati og borgerinddragelse som naturlige elementer i kommunens drift og udvikling. Status og udfordringer Politikken indeholder en status for borgerinddragelsen i dag og de udfordringer, der er på området. Målsætninger Herefter beskrives Byrådets målsætninger for demokrati og borgerinddragelse. Indsatsområder På baggrund af målsætningerne peges der på nogle særlige indsatsområder, som Byrådet vil arbejde med i den kommende periode: nye inddragelsesformer/-processer engagement og fælles kultur kommunikation og information Initiativer Inden for de forskellige indsatsområder beskrives forslag til en række initiativer, der kan være med til at opfylde målsætningerne for demokrati- og borgerinddragelsesarbejdet i Viborg Kommune. Gennemførelse af politikken Det er efterfølgende de enkelte fagudvalgs ansvar med udgangspunkt i politikken - at arbejde målrettet med demokrati og borgerinddragelse. Det sker bl.a. ved, at de enkelte udvalg udarbejder en strategi for demokrati- og borgerinddragelsesarbejdet på netop deres område. Effekten af den vedtagne borgerinddragelsespolitik vurderes i foråret 2009, i forbindelse med evaluering af politikken. VISION Borgerinddragelsespolitik Udvalgenes strategi for borgerinddragelse 5
6 Status på borgerinddragelsesområdet I Viborg Kommune arbejdes der med forskellige former for demokratiske processer og borgerinddragelse. På det formelle område er kommunen lovgivningsmæssigt forpligtet til at oprette råd og bestyrelser m.v. På det uformelle område vælger kommunen selv, i hvilket omfang man giver borgerne indflydelse. For at få et overblik over inddragelse og inddragelsesformer er der i foråret 2007 gennemført en status over borgerinddragelsesaktiviteter i Viborg Kommune. Denne status viser, at inddragelsen på Miljøudvalgets, Teknisk Udvalgs og til dels Økonomiudvalgets område er præget af inddragelse i form af høring i henhold til lovgivningen på området (vejlov, miljølov, planlov m.v.). På Børne- og Ungdomsudvalgets, Socialudvalgets og Beskæftigelsesudvalgets område sker inddragelsen primært via lovbestemte råd og bestyrelser, der repræsenterer de forskellige brugergrupper og institutioner. Her er bestemmelserne om inddragelse lovbestemt i eksempelvis retssikkerhedsloven (ældreråd og klageråd) og serviceloven (bruger- og pårørenderåd). På det lovbestemte område inddrages der i mange tilfælde mere end loven foreskriver, og på stort set alle områder kan der ske yderligere inddragelse. Også på det ikke lovbestemte område er der rig mulighed for at inddrage borgere og brugere mere, end man gør i dag. I forbindelse med borgerinddragelse kan der skelnes mellem tre forskellige demokratiformer: Borgerdemokrati: omfattende både den brede deltagelse som borger, f.eks. omkring kommuneplaner, sektorpolitikker, budgetter og den mere specifikke deltagelse, hvor borgeren påvirkes af en beslutning som enkeltperson, foreningsmedlem eller som erhvervsvirksomhed. Brugerdemokrati: som er borgerens deltagelse som bruger i brugerbestyrelser, brugerråd og brugerorganisationer. Projektdemokrati: hvor der er tale om inddragelse i forbindelse med gennemførelse af et konkret projekt. Kulturudvalget adskiller sig fra de øvrige udvalg ved, at der ikke findes megen lovgivning på området, men der er tradition for en tæt dialog med forenings- og kulturlivet. 6
7 Udfordringer på borgerinddragelsesområdet Engagement Kommunernes Landsforening anfører i rapporten Fremtidens lokaldemokrati, at den største lokaldemokratiske udfordring i de kommende år består i at få borgerne til at engagere sig bredere i de politiske beslutningsprocesser som medborgere med tanke for helheden. Det skal ses i lyset af, at undersøgelser har vist, at der gennem de senere år har været en tendens til, at borgernes engagement flytter sig fra sager med et fælles sigte til sager, der aktuelt angår den enkelte og dennes familie. Borgerne prioriterer med andre ord indsatsen der, hvor de synes, at de har bedst mulighed for at få indflydelse og føler et personligt engagement. Fælles kultur Det demokratiske landkort for Viborg Kommune viser, at der er en mangfoldighed af interesse-, borger- og brugergrupper. Disse grupper har i de tidligere kommuner været inddraget på forskellige måder, og der ligger en stor udfordring i at få en fælles kultur og tradition for demokrati og borgerinddragelse i Viborg Kommune, så vi alle opfatter os som Viborgere. Tilrettelægge processer Med den nye større kommune og den dermed forbundne større afstand mellem borgere og politikere er der udtrykt bekymring for, om man får udnyttet de ressourcer og de udviklingsmuligheder, der eksisterer i kommunen. Det stiller krav til Byrådet om at tilrettelægge hensigtsmæssige politiske processer i forhold til lokalområderne. Nye inddragelsesformer Der er grupper af borgere, der ikke er særlig synlige i debatten. Kommunikation og mødeformer må derfor tilpasses i forhold til de forskellige gruppers behov og muligheder for at deltage i debatten. Kommunikation og information Byrådet har ansvaret for og kompetencen til at prioritere på tværs og afveje særinteresser over for hinanden, når et spørgsmål eller en plan har været til debat. Det er derfor vigtigt, at der ved inddragelse sikres, at alle interessenter har haft mulighed for at blive hørt. Det er også vigtigt, at der gives klar besked, hvis der fx er elementer i en plan, der ikke er til debat. Herved opnås et for alle parter mere tilfredsstillende inddragelsesforløb, der giver grundlag for en højere grad af forståelse og om muligt accept, når kommunen træffer sin endelige beslutning. Borgerinddragelsen påvirkes af Kultur og traditioner i kommunen Byrådets beslutninger Borgerinddragelse Borgernes krav og forventninger Lovgivning Kilde: Fremtidens lokaldemokrati, Kommunernes Landsforening oktober
8 Målsætning Viborg Byråd vil: gøre borgerne engagerede og problemløsende støtte op om den lokale virkelyst gå nye veje i borgerinddragelsen gøre en indsats for at inddrage nye grupper i debatten fastholde og udvikle samarbejdet med borgere, råd, nævn, foreninger og organisationer sikre samspillet mellem borgere og politikere/beslutningstagere/forvaltning anvende og udvikle nye demokratiformer Borgere, brugere, foreninger, råd, nævn m.v.: skal opleve at de bliver inddraget det kan også være mere end loven siger har reelle muligheder for debat har indflydelse på beslutningerne har adgang til tilstrækkelig information 8
9 Nye inddragelsesformer og proces Byrådet ønsker, at der opnås et for alle parter tilfredsstillende inddragelsesforløb. Nye inddragelsesformer For at styrke borgerinddragelsen vil Byrådet sætte fokus på afprøvning og udvikling af nye former for inddragelse. Der skal bl.a. satses på at udnytte de mange muligheder i det elektroniske medie. Men også måden, vi traditionelt afholder møder og debatter på, skal udvikles. Inddragelsen skal tilrettelægges og målrettes i forhold til borgeres behov og muligheder for at deltage i debatten. Der skal bl.a. udvikles inddragelsesformer, der appellerer til de grupper af borgere, der ikke normalt deltager i de demokratiske processer. Øget inddragelse I lovgivningen er der på en række områder formelle krav til, hvordan borgere, brugerbestyrelser, råd m.v. skal inddrages i forbindelse med konkrete sager. Det kan være fordelagtigt at inddrage ud over det, loven foreskriver. Derfor ønsker Byrådet, at udvalgene, i forbindelse med udarbejdelse af strategier for borgerinddragelse på eget udvalgsområde, har fokus på at udvikle mulighederne for yderligere inddragelse. Der skal også sættes fokus på den måde, vi modtager og arbejder videre med de idéer og forslag, der løbende modtages fra borgere og brugere. Det anbefales, at udvalgene drøfter mulighederne for at indføre træffetid for udvalgene/ udvalgsformændene. Når Byrådet ønsker øget inddragelse, er der ikke tale om mere af det samme, men inddragelse på nye og bedre måder. Tidlig inddragelse Under forårets dialogmøder med borgerne blev der fremsat ønske om tidlig inddragelse i planer og projekter i lokalområderne. Det kan fx ske ved afholdelse af fordebatter, inden arbejdet med at udarbejde forslag til planer igangsættes. Kendskab til processen Borgerne skal have kendskab til beslutningsprocessen, og der skal gives information om på hvilken måde indsigelser, idéer og bemærkninger behandles, og der skal være kendskab til den videre proces frem mod beslutning. I princippet er alt til debat Der skal gives klar besked om hvilke elementer i en plan, projekt, politik eller lignende, der er til debat, og hvad der evt. ikke er til debat, for eksempel af hensyn til lovgivningen. Det skal være tydeligt hvilke betingelser, der er, og hvilke konsekvenser et forslag kan få for borgerne. Som led i demokrati- og borgerinddragelsespolitikken ønsker Byrådet i den kommende periode: At udarbejde strategi for borgerinddragelse på samtlige udvalgsområder. Strategien udarbejdes med udgangspunkt i borgerinddragelsespolitikkens målsætninger og indsatsområder samt den af Demokratiudvalget udarbejdede inspirations-skabelon. At undersøge og udvikle muligheder for at udnytte det elektroniske medie i borgerinddragelsen, f.eks.: - etablering af borgerpanel - etablering af debatforum At sætte særlig fokus på yderligere inddragelse At afprøve og udvikle nye former for inddragelse herunder: - tidlig inddragelse - øget inddragelse - aktiv inddragelse via borgerguiden - aktiv inddragelse via udvalgene At der i forbindelse med behandling af alle sager tages stilling til omfang og indhold af borgerinddragelsesaktiviteter 9
10 Engagement og fælles kultur Som led i demokrati- og borgerinddragelsespolitikken ønsker Byrådet i den kommende periode: At etablere én fælles adgang til oplysning om aktuelle debatter, høringer, dialogmøder m.v. på At undersøge forskellige muligheder for at give borgerne øget adgang til dialog med politikerne At fastholde og udvikle borgerguide-funktionen og Demokratiudvalgets rolle som udrykningshold At fortsætte udbygningen af Viborger-siden på hvor der sættes fokus på demokrati og borgerinddragelse Byrådet ønsker at fremme borgernes engagement og oplevelsen af en fælles identitet som Viborger. Orientering om debatter og høringer Nye inddragelsesformer, tidligere inddragelse og anvendelse af de elektroniske medier er med til at gøre det mere interessant at deltage i en debat. Men man skal vide, at den foregår. Byrådet ønsker derfor at give alle borgere, brugere, foreninger m.v. mulighed for automatisk at få besked om aktuelle borgermøder, debatter og høringer. Der vil blive taget initiativ til at lave én indgang til oplysninger om samtlige debatter og høringer, konferencer, dialogmøder m.v. på www. viborg.dk. Borgere, foreninger m.v. har derefter mulighed for at tilmelde sig servicen Nyhedsmail og få tilsendt en mail, når der er nye debatter og høringer på vej. Lige ret til at blive hørt Det er Byrådets holdning, at alle har lige ret til at blive hørt. Derfor har Byrådet ikke planer om at give enkelte grupper af borgere, foreninger, interessegrupper m.v. en særlig høringsret ud over det, der er fastlagt i lovgivningen. Dialog med politikerne Dialog er med til at skabe engagement, sammenhængskraft og en fælles kultur i kommunen. Byrådet ønsker løbende at øge borgernes adgang til at komme i dialog med politikerne. Weblogs er som supplement til eksisterende metoder et velegnet redskab til inddragelse og dialog med borgere. Borgerguide og Det nedsatte Demokratiudvalg har taget initiativ til at ansætte en borgerguide og oprette en særlig Viborger -side på som støtte for borgernes arbejde i lokalområderne. Byrådet vil støtte op om initiativer, der har til formål at hjælpe borgere, borgergrupper, foreninger o.s.v. med at sikre aktiviteter og borgerinddragelse i alle dele af Kommunen. 10
11 Kommunikation og information Et meget vigtigt element i demokratiog borgerinddragelsesarbejdet er kommunikation. Kommunikationen skal ske med udgangspunkt i politikken for borgerinddragelse og Kommunens kommunikationspolitik, der har to overordnede målsætninger: kommunikationen skal være åben kommunikationen skal være effektiv og professionel Målsætningerne kommer til at præge den måde, demokrati- og borgerinddragelsesarbejdet tilrettelægges på. Men det er op til de enkelte udvalg at definere, hvordan de to målsætninger konkret udmøntes i forhold til borgerinddragelsen på de enkelte udvalgsområder. Der skal altid tages stilling til, hvorfor vi ønsker at kommunikere, da det præger budskab, medier og timing. Kommunikationen skal tilrettelægges forskelligt, alt efter om formålet er at informere, at gå i dialog eller at afklare. Åben kommunikation i forbindelse med borgerinddragelse Der inddrages så tidligt som muligt Det vil fremgå, hvad man kan få indflydelse på, og hvad der allerede er besluttet Det fortælles, hvis der er emner, der reelt ikke er til debat Der skal tænkes information i hele processen ikke kun ved start og slut bruges til at informere om status og baggrundsstof Mulighederne for at oprette weblogs overvejes som et kommunikationsredskab i inddragelsesprocesser. Effektiv og professionel kommunikation i forhold til borgerinddragelse Det analyseres, hvilke interessenter/målgrupper der er Det afklares, hvordan vi bedst når målgruppen frem for at kommunikere på den måde, som passer kommunen bedst Der kommunikeres i de medier, som målgruppen bruger Budskabet tilpasses i forhold til sagen og dem, der skal inddrages Der skrives i et forståeligt sprog Der indgår flere og nye former, når vi planlægger kommunikationen. Som led i demokrati- og borgerinddragelsespolitikken ønsker Byrådet i den kommende periode: At undersøge mulighederne for oprettelse af weblogs i inddragelsesprocesser At gøre det lettere for borgere og pressen at følge med i dagsordener og referater fra byråds- og udvalgsmøder At analysere og udvikle metoder til, hvordan vi bedst kommer i kontakt med de forskellige målgrupper At der i forbindelse med enhver sag tages stilling til i hvilket omfang og på hvilken måde, borgerne inddrages. 11
12 Borgerinddragelsespolitik
Forslag til Borgerinddragelsespolitik
Forslag til Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord............................................................. 3 Indledning........................................................ 4 Politikken og dens
Læs mereVedtaget af Viborg Byråd den 28. maj Borgerinddragelsespolitik
Vedtaget af Viborg Byråd den 28. maj 2008 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord............................................................. 3 Indledning........................................................
Læs mereVedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik
Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april 2012 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord.... 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3 Målsætninger.... 4 Indsatsområde -
Læs mere- forslag til revision af borgerinddragelsespolitikken. Borgerinddragelsespolitik
- forslag til revision af borgerinddragelsespolitikken Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord............................................................ 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3
Læs mereForslag Borgerinddragelsespolitik
Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse
Læs mereDemokratiudvalget i Viborg Kommune. Oplæg v/ Mette Nielsen, formand for udvalget
Demokratiudvalget i Viborg Kommune Oplæg v/ Mette Nielsen, formand for udvalget Teknologirådets konference om lokalt demokrati 22. marts 2007 Demokratiudvalget Demokratiudvalget er et tværgående udvalg
Læs merestrategi for nærdemokrati
strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil
Læs mereModel for borgerinddragelse i Silkeborg Kommune
Direktionssekretariatet 5. oktober 2007 Model for borgerinddragelse i Silkeborg Kommune Indledning Modellen for borgerinddragelse handler om, hvordan borgerinddragelsen skal foregå i Silkeborg Kommune.
Læs mereNærdemokrati - politik for borger- og brugerinddragelse
Nærdemokrati - politik for borger- og brugerinddragelse Strategi og Ledelse Forord Byrådet besluttede i februar 2007 en vision for vores kommune: Fredensborg Kommune tilfredse borgere. Skal Fredensborg
Læs mereStrategi for Nærdemokrati. Ballerup.dk/naerdemokrati
Strategi for Nærdemokrati Ballerup.dk/naerdemokrati Indhold Indledning 03 Politikformulering mål med strategien 06 Principper og procedurer visionernes udmøntning i praksis 07 Grundlag for strategien 10
Læs mereDemokratistrategi for 2007 Lolland Kommune
Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune November 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Indsatsområder...3 3. Målsætninger for demokratistrategien...4 4. Fem forskellige former for dialog med
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs merePolitik. for. borgerinddragelse
Politik for borgerinddragelse Forord Syddjurs Kommune ønsker med udformningen af politik for Borgerinddragelse at rette fokus på den aktive borgerrolle mellem valgene. Ønsket om denne aktive rolle sker
Læs merePolitik for Borgerinddragelse
Politik for Borgerinddragelse Skanderborg Kommune Indledning: Med overgang til og opbygning af NySkanderborg Kommune ønsker Byrådet, at såvel den enkelte borger som borgergrupper vil opleve, at den reelle
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereUDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg
Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt
Læs merePOLITIK for det frivillige sociale arbejde
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,
Læs mereStrategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune
Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune De senere år har kommunerne fået større fokus på borgerinddragelse. Tidligere var mange borgere medlem af et politisk parti og deltog via partimedlemskabet
Læs mereBorgerinddragelsespolitik. 1. Indledning...2
Notat Borgerinddragelsespolitik for Favrskov kommune 1. Indledning...2 Borger & Personale Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Fax. 8664 6399 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk 2. Borgerinddragelse:
Læs mereKOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG
KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt 12 lokaludvalg i 10 bydele efter bestemmelsen i den kommunale
Læs mereBorgerinddragelse i Langeland Kommune
Borgerinddragelse i Langeland Kommune Redskaber til, hvordan der kan tænkes mere borgerinddragelse og aktivt d e- mokrati ind i kommunalbestyrelsens arbejde Resultatet af arbejdet i Borgerinddragelsesudvalget
Læs mereFURESØMODEL FOR BORGERINDDRAGELSE
FURESØMODEL FOR BORGERINDDRAGELSE Furesø en kommune vi udvikler sammen Indenfor de seneste år er flere forskellige former for borgerinddragelse i den politiske proces dukket op og har sat sit aftryk på
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereNærdemokratistrategi for Halsnæs Kommune
Nærdemokratistrategi for Halsnæs Kommune Baggrund for Nærdemokratistrategien Nærdemokratistrategien er Halsnæs Kommunes strategi for involvering af borgere i kommunens demokratiske processer og aktiviteter.
Læs mereGOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 26.10.17 og revideres i 2019. Forord I Tønder Kommune er vi priviligerede. Vi har et alsidigt
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereRetningslinier. for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse. I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen. Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen
Retningslinier for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Hvorfor retningslinjer for brugere og pårørendes indflydelse
Læs mereEvaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune
Den 15.05.2009 Sagsnummer: 09/4217 Udarbejdet af: Anders Laursen Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Baggrund for evalueringen Borgerinddragelsesudvalget udarbejdede i efteråret
Læs mereMedborgerskab En tværgående politik 2015
Medborgerskab En tværgående politik 2015 En politik for medborgerskab Sønderborg Byråd har en vision om, at kommunen skal være i vækst og et sted, hvor borgerne lever det gode liv. Vækst og arbejdspladser
Læs mereKommunikation og Borgerinddragelse. Politik
Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted Kommunes kommunikations- og borgerinddragelsespolitik understøtter Byrådets vision for Ringsted Kommune
Læs merePolitik for borgerinddragelse
Politik for borgerinddragelse Forord Siden kommunalreformen i 2007 og fusionen af syv kommuner til Sønderborg Kommune har borgere, kommunens ansatte og lokal politikere skullet vænne sig til en ny kommunal
Læs mereLokaludvalget 17. stk. 4
Lokaludvalget 17. stk. 4 Byrådet besluttede 27. marts 2018 nedsættelse af et 17,4 udvalg for indeværende valgperiode 2018-2021. Udvalget skal styrke udviklingen i lokalområderne og skabe dialog og brobygning
Læs mereKommunikationspolitik Assens Kommune
Kommunikationspolitik Assens Kommune Indholdsfortegnelse 1.0 Kommunikationspolitik...3 1.1 Sådan omsætter vi kommunikationsprincipperne...4 1.2 Sådan føres Kommunikationspolitikken ud i livet...5 1.3 Kommunikation
Læs mereKommunikationspolitik Assens Kommune
Kommunikationspolitik Assens Kommune Indholdsfortegnelse 1.0 Kommunikationspolitik...3 1.1 Sådan omsætter vi kommunikationsprincipperne...4 1.2 Sådan føres Kommunikationspolitikken ud i livet...5 1.3 Kommunikation
Læs merePartnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Læs merefor implementering af den nye borgerinddragelsespolitik. i Assens Kommune
Udvikling og Kommunikation Implementering af borgerinddragelsespolitikken i Assens Kommune Implementering af borgerinddragelsespolitikken i Assens Kommune 1. Indledning Det fremgår af Assens Kommunes borgerinddragelsespolitik,
Læs mereVision for Rebild Kommune
Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet
Læs mereCivilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
Læs mereBallerup Kommunes kommunikationspolitik
Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad
Læs mereDen samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013
Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Overordnet beskrivelse Grundidéen i plansystemet er, at der er en lige linje fra vision over politikker, målsætninger og indsatsområder til budget.
Læs mereKommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010
Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at
Læs mereMøde i 17 stk. 4 udvalget d. 26 marts 2019
Møde i 17 stk. 4 udvalget d. 26 marts 2019 Opsummering af processen: hvor er vi i dag? Kortlægge rammen for udvikling af model og afrapportering. Skabe enighed om retning. Inspirationsfase Analysefase
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereForslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune
Forslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune Indledning Kolding kommunes Udsattepolitik indeholder et helhedssyn, hvor Kolding kommune ønsker: At tilbuddene til udsatte borgere i Kolding
Læs mereBrug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
Læs mereNærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd
Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereGod ledelse i Viborg Kommune
God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske
Læs mereStrategi for aktivt medborgerskab og frivillighed
FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereBorgerinddragelse. Andre tiltag Borgerne bliver også inddraget på andre områder. For eksempel i forbindelse med Odense Kommunes
Borgerinddragelse Demokratistrategisk funktion Odense Kommune kan oprette en demokratistrategisk funktion, der koordinerer arbejdet med inddragelsen af borgerne, rådgiver, samler ideer og selv kommer med
Læs mereIndholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6
Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereKonsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse
Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Niels Pedersen er skolebestyrelsesmedlem og mødes med kommunalpolitikerne for at diskutere trafiksikkerhed. Kirsten Poulsen er lokalrådsformand og søger penge fra
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereProjekt Fremtidens Handicapområde Tættere på borgeren
Projekt Fremtidens Handicapområde Tættere på borgeren Indhold Tættere på borgeren... 3 Status på anden fase af Fremtidens handicapområde... 3 Hvordan har vi arbejdet med borgerinddragelse... 3 Borgerinddragelsen
Læs mereLokaldemokratiudvalget
Lokaldemokratiudvalget Formandens forord: Vi er fælles om Kolding kommune I vores kommune er der mange former for fællesskaber små som store. Fællesskaber hvor vi søger sammen om interesser og opgaver.
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik
Økonomiudvalget 02.10.2012 Punkt nr. 247-1 04.09.2012 UDKAST Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 16.01.2013. På vegne af Byrådet,
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereOpsamling på dialogmøder om borgerinddragelse
Opsamling på dialogmøder om borgerinddragelse Følgende opsamling er dannet på baggrund af kommentarer fra de fem dialogmøder der har været om borgerinddragelse i april/maj 2017. Opsamlingen skal læses
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik
Miljøudvalget 15.11.2012 Sag 99, bilag 1 02.10.2012 UDKAST Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 16.01.2013.
Læs mereKommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune
Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Vores vej // Politik for brugerinddragelse // Side 1 EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE
Læs mereNotat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen
Notat Forvaltning: Økonomi Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. januar 2011 Udfærdiget af: AlC Vedrørende: Visionspolitikker 2010 13 Proces og indhold Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Byrådet vedtog i juni
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereRetningslinjer for brugerindflydelse
Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet
Læs mereTendenser i politisk ledelse i kommunerne
Tendenser i politisk ledelse i kommunerne - og konsekvenser for administrativ ledelse Eva Sørensen Roskilde Universitet Den brændende platform Nye borgere Ny mission Ny styringstænkning Nye borgere Fra
Læs mereFritids og idrætspolitik for Kolding Kommune. Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune
Fritids og idrætspolitik for Kolding Kommune Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune FORMÅL At udarbejde forslag til revision af Kolding
Læs merePolitik for borgerinddragelse
Politik for borgerinddragelse Forord Dette er en politik om borgerinddragelse i Albertslund. Vi vil skabe en by, hvor mennesket er først, og hvor alle tager aktivt del i fællesskabet. Det er det, som er
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
BØRNE- OG UNGEPOLITIK INDLEDNING Vision for området Kære borger i Varde Kommune Du præsenteres hermed for Varde Kommunes Børne- og Ungepolitik. Politikken danner grundlag for en fælles forståelse og indsats
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereOverordnede vedtægter for. bruger- og pårørenderåd. i Handicapområdet i Brønderslev Kommune
Lovgrundlaget for brugerinddragelse ifølge Lov om Social Service afsnit 3: 16. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereViborg Ældreråd. Referat. Mødedato: 11. april 2007 Mødetidspunkt: Fra kl.: 9.00 Til kl.: Mødested: Ibsgården Festsalen Mødenr.
Referat Mødetidspunkt: Fra kl.: 9.00 Til kl.: 12.00 Mødested: Ibsgården Festsalen Mødenr.: 4 Fraværende: Birthe Munch Pedersen;Kirstine Isaksen;Svend Aage Madsen;Anny Larsen;Alfred Agergaard;Tove Secher
Læs mereÆldrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereUdvalgspolitik Lokaldemokratiudvalget
Udvalgspolitik 2019-22 Lokaldemokratiudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Vi er fælles om Kolding Kommune I vores kommune er der mange former for fællesskaber små som store. Fællesskaber,
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereInddragende metoder brug børn og unges netværk
Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk
Læs mereReferat fra mødet i Demokrati- og Borgerudvalget
Referat fra mødet i (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 14. november 2018 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 16:00-19:00 Medlemmer: Formand: Christian Jørgensen (V) Bente
Læs mereKAPITEL 1 HVORFOR LOKAL LOBBYISME?
Indhold KAPITEL 1 HVORFOR LOKAL LOBBYISME? 11 De magtfulde lokale demokratier................... 12 Kommunernes rolle.......................... 12 Det særlige ved lokal lobbyisme.................... 15
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige
Læs mereBORGERPANEL I HOLBÆK KOMMUNE
BORGERPANEL I HOLBÆK KOMMUNE 2015 FORMÅL MED BORGERPANELET Som en del af Demokratieksperimentariet og Strategi for brugerundersøgelser er det besluttet, at der som et 1-årigt eksperiment etableres et borgerpanel.
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereUdkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereVi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006
Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Vi har brug for at høre din mening! Vi tillader os at skrive til dig i et vigtigt ærinde. Din nye kommune arbejder aktivt
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereKultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune
Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,
Læs mere