Grøn Fjernvarme. Grøn Fjernvarme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grøn Fjernvarme. Grøn Fjernvarme"

Transkript

1 Grøn Fjernvarme Aalborg Universitet Esbjerg 2. Semester Anders Brandsborg Jensen, Mikkel Foghmar, Frank Rask Larsen, Flemming Jensen og Brian Puggaard Thomsen Trykt år 2013 Side 1

2 Side 2

3 TITELBLAD Tema: Solfangere og varmelagring Projekt titel: Grøn Fjernvarme Gruppe: EN2-B308b 2. semester Vejledere: Matthias Mandø, Jens Bo Holm-Nielsen og Søren Henrik Adam Universitet: Aalborg Universitet Esbjerg Studieretning: Bachelor i Energi Periode: Start: 1/ Aflevering: 22/ Antal Sider: 94 Forsidefoto: Marstal Fjernvarme (1) Initierende problem: Vil det være muligt at dimensionere et fjernvarmeværk, der ikke bruger fossile brændsler, men udelukkende er baseret på vedvarende energi? Forfattere: Anders Brandsborg Jensen Brian Puggaard Thomsen Flemming Jensen Frank Rask Larsen Mikkel Foghmar Side 3

4 Side 4

5 Abstract På baggrund af energi-linjens studietur til Gram Fjernvarme i starten af 1. semester blev gruppen inspireret af Grams planlagte udvidelse, til at arbejde videre med tanken om et solvarmebaseret fjernvarmeværk. Heraf det initierende problem: Vil det være muligt at dimensionere et fjernvarmeværk, der ikke bruger fossile brændsler, men udelukkende er baseret på vedvarende energi? Strukturen og udbredelsen af fjernvarme i Danmark belyses i den første del af rapporten, hvor det konstateres, at der er god basis for at omlægge fra fossile brændsler til vedvarende energiformer. Derefter kigges der på alternative energiformer til fjernvarme såsom biomasse, sol- og vindkraft, affaldsforbrænding, biogas og geotermi. Alle formerne har deres fordele, men biomasse, affaldsforbrænding og biogas er begrænsede, men kan evt. bruges som supplerende energiform. Geotermi er en ubegrænset energiform, men i Danmark skal der bores for dybt og omkostningerne bliver derved for høje. Teknologien er desuden relativt uprøvet under danske forhold. Sol- og vindkraft er de vedvarende energiformer i Danmark, hvor der er størst potentiale indenfor varme- og elforsyning. Lagring er i øjeblikket disse energiformers største begrænsning. Damvarmelageret kan være en løsning på at lagre solvarme fra sommer til vinter. Ud fra data fra Gram Fjernvarme dimensioneres lager og solfangerareal til dækning af varmebehovet for en by på størrelse med Gram. Til påvisning af sammenhængen mellem flowhastighed og energioptag udføres forsøg på en solfanger. Disse forsøg viser en klar sammenhæng mellem flow og energioptag - jo højere flowhastighed, jo større energioptag. Desuden laves målinger af differenstrykket, for at vise anlægskarakteristikken. Det lykkes på baggrund af det gennemførte forsøg at påvise sammenhængen mellem flowhastighed og energioptag samt sammenhængen mellem flowhastighed og trykfald. Det har ligeledes været muligt at dimensionere et fjernvarmeværk baseret på solfangere, med elkedel som supplerende energi. Side 5

6 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Baggrund Strukturen i fjernvarmeforsyningen Brændselstyper i fjernvarmeforsyningen Problemanalyse Biomasse Biogas i fjernvarme Geotermi Affaldsforbrænding Sol- og vindkraft Problemafgrænsning Problemformulering Metode Teori Graddage Solfangerteori Anlægskarakteristik Omkostningsberegninger ved etablering af damvarmelager Solfangerforsøg Forsøgsbeskrivelse Bestemmelse af anlægskarakteristik Konvektion Fejlkilder Måleusikkerhed Konklusion på forsøg Perspektivering af forsøg...51 Side 6

7 5 Dimensionering Solfanger dimensionering Dimensionering af varmelager Supplerende energi Samlet Dimensionering Priskalkulation Konklusion Perspektivering Bibliografi Appendiks Appendiks 1. Danmarks Statistik varmefordeling efter antal Appendiks 2. Danmarks Statistik varmefordeling efter areal Appendiks 3. Trykfaldskurve for solfanger Appendiks 4. Omkostninger for damvarmelager Appendiks 5. Priser for damvarmelager Appendiks 6. Damvarmelager - Samlet ligning og udregning Appendiks 7. Arealberegning Appendiks 8. Regression på cas Appendiks 9. Amortisering Appendiks 10. Solvarmeudnyttelse Appendiks 11. Eksempler på dataindsamling Side 7

8 Forord Projektet bag denne rapport er grundlagt på en ide om at dimensionere et mindre fjernvarmeværk baseret på solvarme suppleret med varme produceret af overskudselektricitet. For at udnytte den lave pris på el i perioder med overproduktion, er der behov for en akkumuleringstank, som kan lagre energien. For at få tilstrækkelig lagerkapacitet til sæsonlagring kan løsningen være et damvarmelager. Princippet bag damvarmelagring er et stort overdækket hul i jorden, isoleret så varmetabet er minimalt. På den måde kan solvarmen tilføres lageret i takt med, at den produceres. Den supplerende varme kan så tilføres efter behov i de perioder, hvor elektriciteten er billigst. Ideen bag projektet afspejler, at vi i dag og i fremtiden står over for en række klima- og miljømæssige udfordringer. Fossile brændsler er ikke en vedvarende energikilde. Det er en begrænset ressource. Der er derfor brug for alternative energikilder, så den menneskeskabte CO 2 -forurening kan reduceres i fremtiden. Rapporten indeholder diverse beregninger i forbindelse med dimensioneringen af et fjernvarmeværk. Herunder beskrives også forskellige teoriområder, hvoraf nogle søges understøttet af forsøg. De primære data for beregningerne er opgivet af Gram Fjernvarme, som har været behjælpelig med oplysninger om deres specifikke data. De har desuden hjulpet med at give gruppen et indblik i et solvarmebaseret fjernvarmeværk gennem besøg på værket. Gennem arbejdet med projektet og udarbejdelse af denne rapport har gruppen mødt stor hjælpsomhed. Specielt skal der siges tak til: Vølund Varmeteknik A/S for sponsorering af solfangeranlæg Gram Fjernvarme AMBA, driftsleder Lars M. Damkjær VVS-Eksperten A/S, Esbjerg Afd. for sponsorering af PEX-rør Esbjerg, maj 2013 EN2-B308b Side 8

9 1 Indledning 1.1 Baggrund. Baggrunden for denne rapport er, at de fossile brændsler som kul, olie og gas er en begrænset ressource, der samtidig udleder store mængder CO 2, som medvirker til den globale opvarmning. Det er derfor nødvendigt at finde vedvarende alternativer til disse energikilder. Da rumopvarmningen i de danske husholdninger udgør næsten 84 % af danskernes private energiforbrug i hjemmet (2), er der et stort potentiale i en omlægning til vedvarende energi indenfor dette område. Da vi i Danmark samtidig har en høj fjernvarmedækning, vil en omlægning til vedvarende energi indenfor fjernvarmesektoren give stor gennemslagskraft i forhold til det samlede energiforbrug. Andelen af hustande med fjernvarme har desuden været stigende gennem de sidste mange år, som det fremgår af Figur 1. Der anbefales i Varmeplan 2010 (3), en rapport udført af Rambøll Danmark og Aalborg Universitet for foreningen Dansk Fjernvarme, en yderligere udbygning af fjernvarmedækningen med op imod 25 %. Herved opnås en samlet dækning på ca. 65 % af rumopvarmningsarealet. 100% 80% 60% 40% 20% 0% fjernvarme centralvarme med olie o.l. centralvarme med naturgas El-opvarmning Ovne med olie o.l. Andet Figur 1 Udviklingen i opvarmningsformer fra 1986 til 2012 (4) I Danmark er der ca. 430 fjernvarmeværker. Disse er fordelt på ca. 40 kommunale værker, der leverer omkring 50 % af fjernvarmen i Danmark, ca.10 private, som leverer en meget lille del af fjernvarmen, og resten leveres af andelsejede fjernvarmeværker. Disse værker leverer varme til ca. 1.6 mio. hustande og dækker derved, som det ses af Figur 2 over 60 % af Danmarks husstandes varmebehov. (5) (6) I forhold til bygningsareal dækkes dog kun 51 % af opvarmningsbehovet af fjernvarme, som det ses af Figur 3. Side 9

10 Centralvarme m naturgas 15,8% Centralvarme med olie 12,2% Centralvarme, ikke olie og naturgas 2,5% Varmepumpe 1,2% Elvarme 4,3% Fjernvarme 63,0% Øvrige ovne 0,8% Uoplyst 0,3% Figur 2 Fordeling af opvarmningstyper ud fra antallet af boliger i 2012 (7) (Appendiks 1. Danmarks Statistik varmefordeling efter antal Centralvarme m. naturgas 18,6% Ovne m olie o.l. El opvarmning 0,6% 6,8% Uoplyst 6,4% Fjernvarme 51,0% Centralvarme m. olie 16,6% Figur 3 Fordeling af opvarmningstyper ud fra bygningsareal (4) (Appendiks 2. Danmarks Statistik varmefordeling efter areal Da der samtidig har været en stigning i fjernvarmedækningen gennem de seneste år, vil det derfor være yderst interessant at vurdere, om fjernvarmen kan Side 10

11 produceres af vedvarende energi fremfor afbrænding af fossile brændsler. På nuværende tidspunkt udgør fossile brændsler omkring halvdelen af fjernvarmeproduktionen i Danmark. (8) Foreningen Dansk fjernvarme, som repræsenterer mere end 98 % af de danske fjernvarmeproducenter (6), er ligeledes positivt indstillet overfor dette. Som de skriver på deres hjemmeside: Dansk Fjernvarme anbefaler, at andelen af vedvarende energi i fjernvarmesektoren øges, og at fossil energi til fjernvarmeproduktion udfases, efterhånden som det er økonomisk fornuftigt (6) Politisk er der ligeledes fokus på området. Det er blandt andet i Energiaftalen af 12. marts 2012 (9) blevet besluttet at udarbejde en analyse af fjernvarmeforsyningens rolle i den fremtidige energiforsyning inden udgangen af Der er samtidig afsat en pulje på 35 millioner kroner fra til fremme af vedvarende energi indenfor fjernvarmesektoren. På den baggrund vil denne rapport forsøge at belyse, om det er muligt at producere fjernvarme uden anvendelse af fossile brændsler, baseret på vedvarende energikilder som eksempelvis solenergi, vindenergi, biomasser, biogas eller andre former for grøn energi. En anden problemstilling i forbindelse med fjernvarmeproduktion er, størstedelen af de decentrale kraftvarmeværker producerer varme som en biproduktion til elproduktion for derved at opnå en større samlet produktion og heraf større omsætning til dækning af faste omkostninger. De opnår ydermere den fordel ved kombineret el- og varmeproduktion, at de kan få en afgiftsbesparelse på det indkøbte brændsel. Dette skyldes, at der ikke er afgift på brændsel til elproduktion, hvilket der derimod er på brændsel til varmeproduktion. Afhængig af markedsprisen på el kan værkerne på den måde forbedre indtjeningen ved at producere både el og varme fremfor udelukkende at have varmeproduktion. Den ændrede struktur omkring elforsyningen i Danmark med mange vindmøller og senest private solceller har dog betydet, at vi på visse tidspunkter har en overproduktion af elektricitet. Denne overskuds-el sælges til en lav nedreguleringspris til eksempelvis Sverige og Norge (10), der har mulighed for lagring af energien i hydro-reservoirer. I disse bruges den billige el til at pumpe vand op i højtliggende reservoirer, hvorved det tilføres en potentiel energi. Når der så bliver brug for energien, ledes vandet ned gennem turbiner, hvor den potentielle energi igen omdannes til elektricitet, som ledes ud på el-nettet. I Danmark er der ingen naturlige højdeforskelle, hvorfor denne form for energilagring ikke er mulig. Det har derfor, set ud fra et dansk synspunkt, overflødiggjort en stor del af den elproduktion, der finder sted i forbindelse med fjernvarmeproduktion i de decentrale kraftvarmeværker. Som det fremgår af Figur 4, der viser elproduktion og Side 11

12 forbrug for december 2012, er den del af elproduktionen, der ligger over forbrugskurven reelt set overskudsproduktion, som sælges billigt på eksportmarkedet. Det optimale må derfor være en omlægning af en del af fjernvarmesektoren til varmeproduktion uden elproduktion, måske endog med mulighed for at udnytte den overskuds-el, der finder sted på visse tidspunkter. Som det er nu, sælges overskudsproduktionen til spotpris og der købes i princippet den samme elektricitet tilbage til en højere markedspris, når der er underskud af egen produktion. MWh Elproduktion og -forbrug december 2012 Vindproduktion Decentral produktion Central produktion Bruttoforbrug Dato Figur 4 Elproduktion og forbrug i DK-Vest for december (8) 1.2 Strukturen i fjernvarmeforsyningen Udover de ca. 430 kraftvarme- og varmeværker, der i Danmark fungerer som kollektive el- og varmeforsyninger, er der desuden ca. 480 selvstændige varme-og kraftvarmeværker, som udelukkende leverer el og varme til den institution, virksomhed eller boligblok, der ejer dem. (11) Der findes ligeledes enkelte mindre varmeproducenter, som leverer industriel overskudsvarme til lokale fjernvarmenet. Denne rapport vil dog udelukkende fokusere på de værker, der fungerer som kollektiv el og varmeforsyning. Der er overordnet set tale om tre typer af værker i Danmark (11): Centrale kraftvarmeværker. (16 værker) Disse værker er beliggende i større byer. Det er typisk værker som oprindeligt udelukkende producerede el, men som i kraft af udviklingen i Side 12

13 teknologien er overgået til både at producere el og varme for at udnytte spildvarmen og hermed øge udnyttelsesgraden. Decentrale kraftvarmeværker. (ca. 285 værker) Disse er beliggende i mellemstore byer, og de fleste er bygget med det formål udelukkende at producere varme. De er dog af hensyn til rentabiliteten overgået til både el- og varmeproduktion Decentrale varmeværker. (ca. 130 værker) Mindre varmeværker som er beliggende i mindre byer og udelukkende producerer varme. 1.3 Brændselstyper i fjernvarmeforsyningen. I fjernvarmeproduktionen anvendes der forskellige brændselstyper, som er bestemt ud fra vidt forskellige kriterier. Tendensen siden firserne har været at kul og olie er blevet udfaset til fordel for naturgas, biomasser og vedvarende energi. (12) Naturgassen er dog til trods for navnet fossilt brændstof og en udtømmelig ressource. Det er dog problematisk for mange varmeværker at skifte fra naturgas til afgiftsfrie alternativer som biomasser eller vedvarende energi, da de er politisk bundet af aftaler om brug af naturgas. Det er blandt andet det, der gør det svært for de såkaldte barmarksværker at få økonomien til at hænge sammen. Barmarksværkerne er fjernvarmeværker, der blev etableret omkring 1990 på en bar mark med et relativt tyndt opland. Målet med disse værker var at få brugt naturgassen fra Nordsøen til opvarmning af boliger i områder, hvor der ikke i forvejen var fjernvarme. Disse værker er politisk bundet til at bruge naturgas, men på grund af deres lille størrelse og relativt lange ledningsnet, med heraf stort varmetab, bliver varmeprisen for den enkelte forbruger uforholdsmæssigt høj. Dette ville delvist kunne afhjælpes ved at skifte til afgiftsfritaget biomasse eller vedvarende energi. (13) (14) Side 13

14 2 Problemanalyse For at belyse problemstillingen er der foretaget en analyse af udvalgte metoder til at producere fjernvarme. Disse metoder beskrives, hvorefter der delkonkluderes på de enkelte teknologier. Eftersom det er projektets mål at producere fjernvarme baseret på grøn og vedvarende energi. Gælder det derfor om at udvælge den teknologi, som findes mest bæredygtig, i forhold til den udvikling af metoderne, der eksisterer i dag. De teknologier der er valgt at fokusere på i denne rapport mht. fjernvarmeproduktion er: Biomasse, biogas, affaldsforbrænding, geotermi, sol og vindkraft. 2.1 Biomasse I Danmark udgør energiproduktionen fra biomasse den største del af den vedvarende energi. I 2011 var den samlede produktion af vedvarende energi på TJ, hvoraf de TJ var baseret på biomasse. Denne sektor stod altså for 61,9 % (Figur 5) af den samlede producerede mængde vedvarende energi. Dog udgør biomasse stadig kun 9,4 % af den samlede danske produktion af energi. (9) [%] 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Vedvarende energi, fordeling Biomasse Vindkraft Varmepumper Biogas Øvrige energikilder Figur 5: Vedvarende energi fordelt på energityper (9) Af Figur 6 fremgår det, at biomasseandelen af den vedvarende energi hovedsageligt består af tre hoveddele. Nemlig bionedbrydeligt affald, halm og diverse former for træressourcer. Der kan ses bort fra brænde som råvareressource i et varmeværk, da det logistisk set er for uhåndterbart. Den store mængde energi, der produceres af brænde, er fremkommet ved afbrænding i private brændeovne. Side 14

15 [TJ] Biomasse fordelt på type Figur 6: Biomasse i energisektoren fordelt på type (9) For at udnytte biomassen bedst muligt til fjernvarmeproduktion, skal den anvendes på centrale og decentrale varmeværker, hvor den skal omsættes til fjernvarmeenergi i forbrændingskedler. Det er derfor vigtigt at gøre energiressourcen så logistisk håndterbar som muligt. Dette betyder, at det mest hensigtsmæssige vil være at benytte halmballer, træflis, træpiller eller komprimeret mad- og papiraffald fra industrien. Bionedbrydeligt affald er en forholdsvis knap ressource, hvorfor en øget anvendelse heraf kan medvirke til, at råvarerne bliver dyrere og forsyningen mere ustabil. Halm, træpiller og flis har med nogenlunde enslydende brændværdier (15-18 GJ/t) de samme fordele med hensyn til logistik og lagring. (15) Ressourcerne har dog forskellig densitet, og det kan ud fra et logistisk synspunkt påvirke valget af den bedst egnede råvare. Af Tabel 1 fremgår det, at massefylden for træpiller er henholdsvis omkring seks og tre gange større, end den er for halm og skovflis. Dette gør sammen med de enslydende brændværdier træpiller til en mere håndterbar ressource end både halm og flis. Dertil skal dog medregnes en forskellig forarbejdningsgrad for de forskellige biomassetyper. Det kræver mere forarbejdning af træmassen at producere piller end flis og det kræver mere forarbejdning at producere flis end halmballer. Dette bør derfor indgå i den samlede vurdering og valg af biomasseressource. Side 15

16 Biomasse Kg/m 3 Træpiller 660 Lagret skovflis 235 Halm, gul Tabel 1: Massefylde, biomassetyper (16) En af de store fordele ved at bruge biomasse som vedvarende energikilde er, at man, i modsætning til sol-, vind- og vandkraft, kan lagre energiressourcen. Herved opnås den fordel, at energien kan produceres, når der er behov for den. Man skal derfor heller ikke bekymre sig om lagring af energien. Desuden bygger det på en allerede eksisterende teknologi, der derved straks kan implementeres i en fjernvarmeløsning. Brugen af biomasse i energiproduktion medfører en række etiske problemstillinger, der skal tages stilling til. Her er det hovedsageligt dilemmaerne vedrørende produktion af biobrændsler på områder, der kan anvendes til landbrugsjord, kritikerne af øget biomassebrug i energisektoren henfører til. Der argumenteres for, at anvendelsen af landbrugsjord til energiformål, kan være en medvirkende årsag til øgede fødevarepriser. Fælles for alle brændselstyperne er også, at de tilgængelige ressourcer ikke kan dække det samlede energibehov. (17) En af de afgørende ulemper for brugen af biomasse i fjernvarmeproduktion er de øgede afgifter, der pålægges alternative energiformer. For eksempel betyder en nyligt vedtaget femdobling af NOx-afgiften, at fjernvarmeprisen vil stige for slutbrugeren. Denne forøgelse gælder dog også for fjernvarme produceret på fossile brændsler, så i henhold til fossile brændsler contra biomassebrændsler betyder stigningen ikke noget. Et aspekt i afgiftsstigningen er dog, at kraftvarmeværker bliver kompenseret for stigningen gennem højere elpriser, hvilket varmeværker naturligvis ikke bliver. (5) (18) (19) Delkonklusion Der er altså en række fordele forbundet med at etablere et fjernvarmeværk baseret på biomassebrændsler. En af de største fordele er muligheden for, i lighed med fossile brændsler, at lagre ressourcerne, så energiproduktionen bedre kan afstemmes med energibehovet. Problemerne med ressourceknaphed gør dog sammen med problematikken omkring de etiske hensyn, omkring produktion af biomasse på landbrugsjord, at biomasse som energiform fravælges. Et øget befolkningstal betyder et tilsvarende øget areal til fødevareproduktion. Det er derfor vigtigt i forbindelse med produktionen af vedvarende energi også at have fokus på andre områder. Side 16

17 2.2 Biogas i fjernvarme I Danmark skal biogassen iflg. Danmarks varmeplan 2008, udarbejdet af Rambøll, kunne levere 8 PJ inden (20) Biogassen produceres på biogasanlæg, som iflg. rapporten Grøn vækst (21) skal op på at udnytte 40 % af den samlede mængde gylle i Danmark til grøn energi. Biogassen leveres til kraftvarmeværker, som kan bruge biogassen i de allerede installerede naturgasmotorer, hvor biogassen bliver brændt af og omdannet til varme og el. Fordelene ved at bruge biogas er først og fremmest, at man afgasser den gylle som husdyrene producerer. Derved bliver gyllens næringsstoffer nemmere optaget i jorden, hermed reduceres udvaskningen af naturskadelige stoffer. Dette mindsker forureningen af nærliggende vandløb. Samtidig opnås også en klimamæssig gevinst, da man undgår, at der bliver dannet metan under anaerobe forhold på markerne. Der er altså en række klima- og miljømæssige fordele ved at bruge biogas i fjernvarme. Der er dog en række logistiske udfordringer forbundet med at transportere biogassen rundt til de forskellige kraftvarmeværker. Medmindre gassen opgraderes til det eksisterende naturgasnet, skal den bruges i lokalområdet, hvor gassen er produceret. Der skønnes at være store økonomiske fordele ved at bruge biogas i varmeproduktion for mindre byer, som har et stort omkringliggende landbrugsareal. Man har f.eks. i Gedsted koblet et biogasanlæg, ejet af en lokal landmand, til Gedsteds varmeanlæg, dette har givet medejerne besparelser på varmeregningen, idet hele varmeproduktionen er lokalt ejet. (22) En af forhindringerne i at bruge biogas i fjernvarme er, at naturgasselskaberne ønsker at fastholde deres kunder. De tager derfor ofte retslige skridt for at forhindre fjernvarmeanlæg i at omlægge til mere naturvenlige opvarmningsformer. Dette var bl.a. tilfældet, da Gedsted Fjernvarme ville omlægge fra naturgas til biogas som opvarmningskilde. Landmanden, som ejer biogasanlægget, var tvunget til at købe naturgasselskabet ud for at gennemføre omlægningen. (22) Udover de juridiske problemer ved at indføre biogas som opvarmningsmulighed er der de infrastrukturelle. Det er dyrt, såvel økonomisk som miljømæssigt, at fragte gyllen mellem landbruget og biogasanlægget. Målet for Gedsted Fjernvarme er at bruge biogas fremfor naturgas til at producere 85 % (22) af fjernvarmen. Ud fra regnskabsresultaterne fra år 2010 til år 2012 (se Tabel 2) fremgår det, at målet ikke er opfyldt. Grunden til dette er, at biogassen er dyrere end naturgassen, som det fremgår af Tabel 3. (23) Side 17

18 Gaspris for Gedsted fjernvarme 2011 til til 2011 Naturgas til varmeproduktion biogas til varmeproduktion I alt Tabel 2: Gasforbrug for Gedsted Fjernvarme Gaspris per m til til 2011 naturgas til varmeproduktion 0,16kr. 0,18kr. Biogas til varmeproduktion 0,30kr. 0,50kr. Tabel 3: Gaspriser for Gedsted Fjernvarme Delkonklusion Biogas i fjernvarmeproduktion er allerede en moden teknologi og produktionen af biogas medfører en række miljø- og klimamæssige fordele. Det er dog ikke økonomisk rentabelt at erstatte naturgas med biogas. Medmindre teknologien videreudvikles til at udvinde en større mængde biogas fra biomassen, kan det ikke betale sig at bruge biogas uden offentlig støtte eller afgiftsfritagelse. 2.3 Geotermi Geotermisk energi betragtes som en form for vedvarende energi. Energien består af varmt vand, som strømmer fra jordens indre mod jordens ydre. I Danmark stiger temperaturen ca C pr meter man borer vertikalt ned i undergrunden. Før et geotermisk anlæg kan placeres, skal undergrunden undersøges grundigt. Der skal, mellem jordlagene, findes porøse og permeable sandlag, altså lag hvor der er størst mulig hulrum for vandstrømninger. Herhjemme kan boringer fra 800 meter og dybere bruges til at udvinde geotermisk varme. Det viser sig at jo længere man kommer ned i undergrunden, jo mindre porøse og permeable bliver sandlagene. Det har i Danmark vist sig, at det ikke kan svare sig at lave geotermiske boringer dybere end 2500 meter. Et geotermisk anlæg fungerer ved, at det varme undergrundsvand pumpes op til overfladen, hvorefter man udvinder varmen ved hjælp af varmevekslere, inden vandet igen pumpes ned i undergrunden i en anden boring. Selvom der laves omhyggelige undersøgelser i forbindelse med opførelse af et anlæg, kan der stadig Side 18

19 være en risiko for, at de optimale vandstrømninger til udvinding af energi ikke altid er til stede. Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde (HGS) lavede i 2008 undersøgelser for de geotermiske reserver i hovedstadsområdet. Ifølge HGS er der i tilladelsesområderne reserver på godt PJ, hvilket vurderes til at kunne dække % af fjernvarmeproduktionen i hovedstadsområdet over flere tusinde år. I Danmark er der opført to geotermiske anlæg. Et i Thisted og et på Amager, endnu et anlæg er på vej ved Sønderborg. Anlægget i Thisted blev sat i drift i Her udnyttes varmen fra ca. 45 C varmt vand, i en boring på ca meter. Anlægget er koblet sammen med et affaldsbaseret kraftvarmeværk, hvor den geotermiske del kan producere varme, som svarer til ca husstandes årlige forbrug. Tilladelsen til opførelse af et geotermisk anlæg skal blandt andet ske efter undergrundsloven. Da man borer mere end 250 meter ned i undergrunden, skal energistyrelsen på forhånd underrettes, idet de bestemmer om et anlæg er omfattet af undergrundsloven. Selv et vertikalt jordvarmeanlæg kan risikere at blive omfattet af undergrundsloven. (12) Delkonklusion Det er tydeligt, at der er et væsentligt energipotentiale i geotermi. Da denne energiform betragtes som vedvarende energi, er det en god løsning til fjernvarmeproduktion. Men da disse anlæg endnu ikke er så udbredt, og erfaringerne hermed ikke er så store, skal der forskes mere indenfor området, således at denne teknologi kan gøres endnu mere attraktiv. 2.4 Affaldsforbrænding. Siden 1997 har alt forbrændingsegnet affald skullet afbrændes og udnyttes til energiformål. Der blev med andre ord sat en stopper for affaldsdeponering, hvorefter det for alvor blev attraktivt med forbrændingsanlæg. Danmark var det første land i Europa til at gennemføre et deponeringsforbud, hvilket i dag er en del af affaldsstrategien i EU. (24) I Danmark bruges affald til at udvinde energi i form af el og fjernvarmeproduktion. Umiddelbart er dette en god løsning, da affaldet derved skaber et bidrag til samfundet. Danske affaldsforbrændingsanlæg er kendt for at have en høj energiudnyttelse af affaldet, hvilket kan have sin fordel i forbindelse med salg af know-how til udlandet. (25) Side 19

20 Figur 7: Placering af forbrændingsanlæg (11) Forbrændingsanlæggene i Danmark skal ikke generere overskud. Jo højere energiudbytte der dermed udvindes af affaldet, jo mindre skal affaldsproducenten betale for affaldsbortskaffelse. Ifølge Energistyrelsen dækker salget af elektricitet og varme ca. 68 % af forbrændingsanlæggets samlede udgifter. Dermed kan affaldsproducenten nøjes med at betale de sidste 32 % i forbrændingsafgift. Disse tal bygger på generelle gennemsnitsberegninger for forbrændingsanlæg i Danmark. En ulempe ved denne energiform er de klima- og miljømæssige aspekter, idet der bl.a. udledes CO 2. Førhen var der store problemer med tungmetaller og giftige dampe, men disse forureninger er næsten elimineret i dag takket være diverse filtreringsmetoder. Grundet mangel på affald er en uheldig tendens ved at udvikle sig. Dong Energys anlæg i Horsens og Måbjerg importerer 40 % af deres affald fra England, mens flere andre anlæg overvejer at gøre det samme. Problemet er, at forbrændingsanlæggene har kontrakt på levering af en bestemt mængde fjernvarme. (26) Som det fremgår på Figur 7, er forbrændingsanlæggene placeret i eller nær større byer. I 2007 blev ca. 20 % af den producerede fjernvarme, og ca. 4,5 % af den producerede el, produceret af affaldsforbrænding. I alt bidrog affaldsforbrændingen med ca. 38 mio. GJ til energiforsyningen i Danmark. (11) Side 20

21 Delkonklusion Grøn Fjernvarme Der er ingen tvivl om at affaldsforbrænding på nuværende tidspunkt er en fornuftig måde at udnytte vores affald på. Men kigger vi på mindre byer, så bliver forbrændingsanlæg for dyre at drive, da der skal være en vis mængde affald i området. Disse aspekter ender ud i at beliggenheden af affaldsforbrændingsværkerne er nær store byer, og dermed er det mest optimale for fjernvarmeproduktion nær mindre byer nok en anden teknologi. 2.5 Sol- og vindkraft På nuværende tidspunkt er der i Danmark ikke mange erfaringer med at anlægge varmeværk udelukkende baseret på solenergi. Dette kan skyldes usikkerhed omkring, hvor meget solindfald der er de enkelte år. Nogle år er man nødt til at tildække solfangerne, for at undgå overophedning, og andre år er der knap sol nok til at få varmt brugsvand i hanerne om sommeren og da slet ikke om vinteren. Der er flere mindre fjernvarmeværker, der anlægger solfangerparker for at supplere varmeproduktionen. Disse værker er ellers hovedsageligt baseret på afbrænding af enten fossile- eller biobrændsler. Nogle få fjernvarmeværker satser stort på solvarme, med backup i et brændselsfyr, f.eks. ved afbrænding af flis. Solfangeranlæg er meget pladskrævende, det største anlæg i Danmark i øjeblikket Figur 9: Traditionel solfanger. (64) Figur 8 Vakuum solfanger (63) er på m² solfangeroverflade og grundarealet er væsentligt større. Der skal ligeledes være en form for akkumuleringstank eller varmelager, for at kunne gemme varmen fra de varme dage til de kolde. De fleste solfangerparker bruger den traditionelle solfanger, hvor væske løber gennem rør under en absorberflade. Det er formentlig pga. dens lave anlægs- og vedligeholdelsesomkostninger. Derimod har vakuum solfangeren vist sig at have stor effektivitet, selv ved lave temperaturer. Den er dog også mere kompliceret, og dermed dyrere i indkøb og vedligeholdelse. I områder med meget plads og stærk Side 21

22 sol, f.eks. i en ørken, er det muligt at anvende de såkaldte CSP, Concentrated Solar Power. De fungerer vha. spejle, der reflekterer solen hen på et tårn, hvor vand omdannes til damp og driver en turbine, som laver strøm.en beregning af data fra Solvarmedata.dk (27), viser en samlet produktionen af solvarme i 2012 på MWh for 25 fjernvarmeværker med solfangeranlæg. En samlet opgørelse over produktionen for alle solfangeranlæg i Danmark findes ikke, da en stor del af anlæggene er opsat på enfamilieshuse. Figur 11 CSP Concentrated solar power (62) Vindkraft Der er i Danmark ikke tradition for at anvende vindenergi til fjernvarme. Langt de fleste vindmøller producerer el, som i givet fald skal laves om til varme. Der er dog fremstillet vindmøller, som direkte omformer energien til varme f.eks. vha. en slags piskeris. En anden løsning kan være at drive en varmepumpe med el fra en vindmølle. Det er dog mere almindligt, at levere strømmen til forbrugerne, der selv tænder deres elvarme eller varmepumpe, fremfor et vindkraftbaseret fjernvarmeværk. Der hvor vindkraft i forhold til et varmeværk kan være en stor fordel, er når der er overskud af strøm, f.eks. om natten og når det blæser meget. Her kan der produceres billig varme, hvor der ligeledes vil være behov for lagring af varmen. Danmark er på nuværende tidspunkt blandt de førende indenfor udviklingen og produktion af vindmøller. De vindmølleparker, der bygges i øjeblikket, er udelukkende anlagt med de traditionelle vindmøller. De bliver højere og højere, og får større og større vingefang, for at kunne opfange så meget energi fra vinden som muligt. De fleste nye vindmølleparker anlægges ude på havet, både af pladshensyn og pga. at der her ikke er bakker, træer, bygninger og andet til at forstyrre vindflowet. Side 22

23 Figur 14: Forskellige typer af vindmøller. (6) (28) (29) Både mht. sol- og vindkraft er lagringen af energi en af de største udfordringer, fordi der er en masse sol- og vindkraft, bare ikke nødvendigvis på det tidspunkt hvor energien forbruges. Derfor er det vigtigt at kunne gemme denne energi, ikke blot hen over døgnet, men også fra sommer til vinter. Indtil nu har akkumuleringstanke kunnet udjævne produktionen over et til flere døgn. På et fjernvarmeværk er disse tanke typisk på m³, og afhængig af størrelsen på værket kan der være en til flere tanke. Der er siden 1970 erne blevet lavet forsøg med såkaldte damvarmelagre i Danmark. I 2004 byggede Marstal Fjernvarme et damvarmelager på m³, som et pilotprojekt. Dette forsøg er forløbet så godt at de har anlagt yderligere m³ lager, så de nu har ca m³ lagerkapacitet. Flere mindre fjernvarmeværker påtænker at anlægge damvarmelagre. Gram Fjernvarme har planer om et m³ stort damvarmelager, samt en udbygning af deres solfangerpark med m², så de i alt er oppe på ca m² solfangerflade. Delkonklusion for sol- og vindkraft For både sol- og vindkrafts vedkommende er det svært, at forudsige nøjagtigt hvor meget energi man kan forvente i både nær og fjern fremtid. I hvert fald i vores del af verden. Andre steder er der større solgaranti og man kan derfor udnytte denne energiform bedre end i Danmark. Solen skinner og vinden blæser tilstrækkeligt her også, vi skal bare være bedre til at høste og lagre denne energi. Det vil sige, at der skal videreudvikles på både solceller, solfangere og vindturbiner til en bedre virkningsgrad. Når det bliver muligt at løse problemerne omkring lagringen af overskudsvarme og -strøm, til solen ikke skinner og vinden ikke blæser, så har man svaret på en stor del af verdens energiefterspørgsel. Side 23

24 2.6 Problemafgrænsning Affald På grund af det til stadighed høje CO2-udslip og problemerne omkring logistik og ressourceknaphed fravælges affald som energi på et mindre varmeværk. Energiformen er langt bedre egnet til centrale kraftvarmeværker. Biogas Trods fordelene omkring forbedringer af gyllen og den modne teknologi bag, fravælges biogas som energikilde til fjernvarme. Det er en løsning, der endnu ikke kan etableres og drives uden offentlige tilskud. Desuden er der logistiske og luftforureningsmæssige udfordringer ved at have et biogasanlæg tæt på bynær bebyggelse. Biomasse De høje afgifter, ressourceknapheden samt de etiske problemstillinger gør, at biomasse, trods fordelene omkring den allerede eksisterende teknologi og ressourcelagringen, fravælges biomasse som energikilde. Geotermi Det er en forholdsvis ny og uprøvet energiform i Danmark, og der er derfor stadig for mange uvisheder forbundet med teknologien, hvilket er med til at gøre den både for dyr og usikker til almindelig brug og som hovedenergikilde. Sol/vindkraft Skønt ulemperne omkring ressourcestabiliteten synes fordelene ved solvarme at opveje disse i forbindelse med projekteringen af et mindre varmeværk. Det er for det første en nærmest CO2-neutral energiform, når anlægget er etableret. For det andet er det en gennemprøvet teknologi, der til stadighed effektiviseres. Vindenergi tilvælges som supplerende energikilde, pga. at den på samme måde som solenergien er stort set CO₂-neutral og der er allerede en overproduktion på visse tidspunkter. 2.7 Problemformulering Kan der dimensioneres et fjernvarmeværk baseret på solfangere og overskudsstrøm fra vindmøller for en by på størrelse med Gram? Hvor stort et solfangerareal skal der til at dække varmeforbruget? Hvor stor sæsonlagringskapacitet er der behov for? Hvor stor en del af varmen skal komme fra supplerende el? Side 24

25 2.8 Metode Grøn Fjernvarme Dimensioneringsberegninger er primært baseret på indsamlede data fra Gram Fjernvarme. Derudover er der anvendt data fra offentligt tilgængelige kilder, til at lave øvrige beregninger og analyser. Der er udført forsøg på et solfangeranlæg, for at påvise sammenhæng imellem flere parametre. Teorien er indhentet vha. lærebøger, vejledere, internettet og 3. part. Der er indsamlet kvantitative data fra egne forsøg på forsøgsopstilling, fra 3. part samt fra offentligt tilgængelige kilder. Side 25

26 3 Teori 3.1 Graddage Graddage er en forsimplet metode på, at beregne varmetab på. Graddagetallet, GD, er en bestemmelse af, hvor meget energi der er behov for, til opvarmning af et rum op indenfor en given periode på f.eks. en dag, en uge, en måned, eller et helt år (30) Graddagetallet er bestemt ved forskellen, mellem en basis temperatur, som i Danmark ligger på 17 ⁰C, og udetemperaturens middelværdi over et døgn. Man siger at basis temperaturen er 17 ⁰C fordi man ved hjælp af tilskudsvarme, som mennesker, solindstråling, og apparater mm. er i stand til, at opretholde en indetemperatur på 20 ⁰C. Hvis et døgn har en middelværdi på temperaturen f.eks. 9 ⁰C har dette døgn gradtallet 17-9 ⁰C = 8 graddage, dette fortæller altså hvad forskellen er, mellem middeltemperaturen inde og ude. Man kan beregne et hel års graddage ved at lægge alle graddagene for et år sammen. Et normalt år har ca graddage (30), men dette afhænger af hvor målingerne bliver foretaget, og på hvilken måde dataene behandles. Der er en række faktorer, der spiller ind i målingerne, dette kan være solindstråling, og vind på de pågældende målestationer. Man kan regne med lavere basistemperatur, hvis der f.eks. er flere personer i et rum, hvis der er større lystilgang fra solen, kraftigt oplyste rum, eller mange el-apparater i rummet, så som ovne, computere mm. Så jo større varmetilskuddet er indenfor - jo lavere er basistemperaturen. Derved bliver graddagetallet mindre. Dette betyder jo større graddagetal - jo større er brugen for opvarmning. Hvis man vil beregne basistemperaturen bruges følgende formel (30): Hvor t b = basistemperaturen til beregning af graddagetallet t i = den ønskede indetemperatur Φ i =det interne udnyttelige varmetilskud, beregnet som et gennemsnit for varmesæsonen, altså mennesker, el-apparaters varmetilskud i rummet indenfor. Side 26

27 H = det specifikke varmetab for transmissionen og ventilation, hvor transmissionen betyder hvor godt det enkelte hus er isoleret, og ventilationen, er luft til og fra huset. Hvis der skal tages hensyn til lavere basistemperaturer, skal der ganges en faktor på. Faktor K ganges med graddagetallet for, at tage hensyn til førnævnte basistemperatur. Denne kan beregnes således (30): Hvor a = antallet af dage i opvarmningsperioden t e = den månedlige ude middel temperatur. Man kan regne denne formel mht. K ud således, at man tager antallet af graddage på et år, for f.eks. fra DMI s rapport om graddage i Esbjerg lufthavn i år 2011 (31) Vil man kunne se at, ved Esbjerg luft havn har der været 3385 graddage i løbet af året. Denne indsættes og fås til: Hvis der er ændringer i basistemperaturen f.eks. om vinteren, hvor man ofte opholder sig inden for, kan basistemperaturen være ændret til f.eks. 16⁰C og dage der er vinter i Danmark som er sommerdage altså = 273, så kan man korrigere gradtallet ved at ændre tb til 16 og indsætte 273 på a s plads = 0,91 Det korrigerede graddageantal bliver så GD krr = 0,91*3385 =3112 graddage. Side 27

28 3.2 Solfangerteori For at yde mest effektivt skal en solfanger placeres vinkelret på solen. Men da solfangeranlæg normalt er fastmonterede med en bestemt indstilling er det vigtigt, at denne indstilling er så optimal som muligt. I Danmark gøres dette indledningsvis bedst ved at stille solfangeren i en hældning på 45 grader i forhold til vandret, retning stik syd. Ønskes højere effektivitet om vinteren øges vinklen, da den lavere sol i vinterhalvåret da vil stå mere vinkelret på solfangeren. En lavere vinkel end de 45 vil derimod øge effektiviteten om sommeren. Det kan derfor, for at opnå den højeste årlige effektivitet, for et fast solfangeranlæg betale sig at montere anlægget i mindre end 45, hvorved de længere dage i sommerhalvåret udnyttes. (32) En solfanger, der står vinkelret på solen, har i skyfrit vejr en effektivitet på omkring % (33). Det er dog ikke alene anlæggets placering, der har indvirkning på væskens evne til at optage varme fra systemet. Selve udformningen af hele anlæggets rørsystemer og den hastighed, hvormed væsken pumpes rundt i systemet har stor indvirkning på anlæggets effektivitet og dets evne til at optage varme gennem konvektion. For beregning af denne konvektionsevne anvendes ligningen: (34) Hvor h = varmekonvektions-koefficienten (W/m 2 *K) A s = areal af varmeoverførselsflade (m 2 ) Og hvor Hvor ( ) Hvor T s = rørets indvendige overfladetemperatur T e = væskens gennemsnitstemperatur, udløb T i = væskens gennemsnitstemperatur, indløb Side 28

29 Ligningen er dog langt fra så simpel, som den fremstår ved første øjekast. Varmekonvektions-koefficienten er nemlig afhængig af andre faktorer i systemet; navnlig systemets strømningstype. Herfor skal systemets Reynolds-tal kendes, for at dets konvektionsevne kan findes. Dette tal bruges til at forudse, hvor turbulent rørsystemets strømning er og er med til at fastsætte varmekonvektionskoefficienten. Størrelsen af Reynolds-tallet (Re) har betydning for, hvorledes der skal regnes videre på systemet (se Tabel 4). Den midterste værdi angiver et grænseområde, hvor det er svært at afgøre om strømningen er turbulent eller laminar. Skellet mellem laminar og hvor strømningen begynder at blive turbulent kaldes det kritiske Reynolds-tal. En helt præcis inddeling er det dog ikke, da den reelle inddeling afhænger af rørsystemets udformning; særligt med henblik på indsnævringer, knæk og kurver. Det skal da her også noteres, at det ved laboratorieforsøg er lykkedes at holde en strømning laminar ved Reynolds-tal på op til (34) Re laminar strømning Re laminar/turbulent Re turbulent strømning Tabel 4: Inddeling af Reynolds-tal Følgende formel bruges til udregning af Reynolds-tallet (34): Hvor ρ = væskens densitet (kg/m 3 ) V avg = væskens gennemsnitsfart (m/s) D = rørets karakteristiske diameter (m) μ = væskens dynamiske viskositet (kg/m*s) Når systemets strømningskarakteristika kendes, kan der regnes videre på dets konvektionsevne. Det næste vil være at udregne systemets Nusselt-tal, hvorved varmekonvektions-koefficienten kan bestemmes. Nusselt-tallet indikerer systemets evne til at optage varme gennem konvektion. Jo højere et Nusselt-tal, jo større er varmekonvektions-koefficienten og jo større er varmeledningsevnen. Side 29

30 For at fastslå Nusselt-tallet skal væskens Prandtl-tal (Pr) først bestemmes. Dette dimensionsløse tal fortæller om væskens evne til at omsætte kinetisk energi til varme og dets størrelse vil sammen med Reynolds-tallet have stor indvirkning på systemets Nusselt-tal. (34) Hvor μ = væskens dynamiske viskositet (kg/m*s) C p = væskens specifikke varmekapacitet (J/kg*K) k = væskens termiske konduktivitet (W/m*K) Ved hjælp af Prandtl- og Reynolds-tallet kan Nusselt-tallet nu beregnes. Fremgangsmåden for dette er dog her afhængig af, om systemet er laminart eller turbulent. Det er derfor vigtigt, at systemet er korrekt analyseret med henblik på inddelingen af Reynolds-tallet. En forkert inddeling vil medføre en forkert beregningsmetode, hvormed et falsk billede af systemets konvektions-evne opnås. Nusselt-tallet er svært at beregne korrekt, og gængse metoder giver hurtigt en fejlmargin på op mod 25 %. Den mest præcise metode for systemer med et fuldt udviklet turbulent flow med lavere Reynolds-tal er at benytte Gnielinskis ligning, hvorved fejlmarginen kan reduceres til væsentligt under 10 %. (34) ( ) Hvor f angiver rørets friktions-faktor Denne faktor udregnes vha. Petukhovs første ligning. (34) Fælles for disse to ligninger er, at de kun gælder for Reynolds-tal med en værdi mellem og , mens Gnielinskis ligning ydermere fordrer et Prandtltal mellem 0,5 og Side 30

31 Med et fastlagt Nusselt-tal kan varmekonvektions-koefficienten fastslås gennem ligningen (34): Hvor Nu = Nusselt-tal h = varmekonvektions-koefficienten (W/m 2 *K) k = væskens termiske konduktivitet (W/m*K) D = rørets karakteristiske diameter (m) Herigennem kan systemets konvektionsevne fastsættes gennem ligningen: Derved er frembragt et overblik over systemets evne til at overføre varme fra rørsystemet til væsken. Grundet de estimeringer, der skal laves ved inddelingen af Reynolds-tallet, vil det stadig være et estimat - dog et velunderbygget estimat. 3.3 Anlægskarakteristik Ethvert rørsystem vil, yde en modstand på den væske, der pumpes gennem det. Modstanden skyldes, at der bl.a. er friktion mellem væsken og indersiden af rørene, og der vil være modstand i de enkelte komponenter. Dette vil medføre et trykfald hen over systemet. Dette differenstryk (forskel på trykket før systemet og trykket efter systemet) kan beregnes, hvis sammensætningen af rørsystemet kendes. Anlægskarakteristikken er typisk beskrevet ved en anlægskurve indtegnet i et koordinatsystem med flowet, Q på x-aksen og tryktabet H på y-aksen. Side 31

32 For at beregne tryktabet, H tab anvendes følgende formel (35): Samlet tryktab = tryktab over komponenter + tryktab over rør Hvor ( ) og indsættes) ( ) ζ = komponenternes modstandstal λ = rørenes friktionskoefficient v = væskens gennemsnitshastighed g = tyngdeaccelerationen Det ses heraf at H tab afhænger af væskehastigheden, v i anden potens i begge bidrag. Dermed afhænger H tab også af flowet, Q i anden potens så derfor gælder følgende: Hvor K vil være systemets specifikke modstand Indtegnes dette i et Q-H koordinatsystem som nævnt vil dette give en parabel. Et eksempel på en sådan anlægskarakteristik ses på Figur 15, som viser karakteristikken for den solfanger der anvendes til forsøg i denne rapport. Her ses det, om end ikke tydeligt, at kurven har form som en parabel. Dette vil betyde at hvis flowhastigheden øges vil modstanden i anlægget samt den krævede energi til pumpning øges i anden potens. Trykfald [mbar] 200 Trykfald i vand Trykfald i vand Flow [kg/h] Figur 15: Anlægskarakteristikken for Vølund solfanger oplyst af producenten. Side 32

33 3.4 Omkostningsberegninger ved etablering af damvarmelager I dette afsnit bliver DTU-rapporten, Udvikling af flydende lågkonstruktioner til damvarmelagre (36), brugt som guideline til priserne på konstruktionen af et damvarmelager i forskellige størrelser. Priserne ses af Figur 16, og af (Appendiks 4. Omkostninger for damvarmelager) Kr kr. per kubikmeter for lermembran kr. per kubikmeter for stålliner m 3 Figur 16: Omkostninger ved etablering af damvarmelager efter størrelse. Før etablering af et damvarmelager foretages geotekniske undersøgelser, for at finde den mest optimale placering. Det er vigtigt man under udgravningen ikke rammer grundvandsspejlet, og samtidig har et godt fundament for resten af varmelageret. Denne geotekniske undersøgelse, skal derfor tages med i de økonomiske beregninger, når et varmelager etableres. I DTU-rapporten er prisen på den geotekniske undersøgelse, angivet til at være kr. uanset størrelse på damvarmelageret. Udover de geotekniske undersøgelser, skal der både opnås bygningstilladelse, og indregnes andre afgifter m.m. ved opførelsen af et damvarmelager. Disse priser fremgår som procentvise udgifter (36) af de samlede omkostninger, ved opførelsen af damvarmelageret (se Tabel 5) Side 33

34 Procentvis ekstra omkostninger, af samlede omkostninger Pris af samlet beløb i procent Projektering og udbud i fagentrepr. 10 % Byggeledelse, tilsyn, adm. M.v. 2,5 % Byggelånsrenter, stempeludg. O.l. 7,5 % I alt 20 % Tabel 5: Omkostninger ved etablering Princippet i et damvarmelager er at grave et hul, der minder om en omvendt pyramidestub. En vandtæt liner lægges direkte på jorden overalt i hullet. Vand fyldes i og ovenpå flyder et isolerende lag. Efter et stykke tid udtørrer jorden omkring hullet og virker som isolering. Ifølge erfaringerne er der et tab på kun ca. ½ C per måned. Det virker ligesom en akkumuleringstank, hvor der er forskellige varmelag, derved opnås en optimal varmeudveksling. Ved opførelse af et damvarmelager skal man først se på geometrien. Typiske damvarmelagre konstrueres som en pyramidestub. (se Figur 17) Figur 17: Pyramidestub For at kunne beregne omkostningerne ved udgravningerne, og herefter isoleringen skal man kunne beregne rumfanget, målt i kubikmeter. Side 34

35 Rumfangs beregning Til at beregne størrelsen af damvarmlageret og dermed omkostningen ved, udgravningen bruges følgende formel: (Denne formel er for beregning af en prismatoide, men kan også bruges for en pyramidestub) Til beregning af omkostningerne ved enten en kvadratisk bund, eller et rektangulær bund altså længde gange bredde, og isolering i bunden bruges formlen: Til beregning af omkostning på isolation af siderne bruges hvis: 1. Damvarmelageret er kvadratisk Grunden til der er brugt a1 og a både udenfor, og indenfor kvadratrodstegnet er at idet damvarmlageret er kvadratisk er alle 4 sider ens 2. Damvarmelageret er rektangulær Omkostninger ved udgravning I DTU-rapporten fremgår prisen for udgravning 27 kr/m 3 (36) uanset størrelsen af damvarmlagret. Så her kan ligningen for rumfagsberegningen tages i brug Skal der udgraves et damvarmelager på 61 gange 47 meter på toppen, og 18 gange 8 meter i bunden og en dybde på 10 meter, vil rumfanget være: = ,57 m 3 Side 35

36 Prisen for udgravning af damvarmelager, med størrelsen ,6 m 3 isolering vil være: uden ,57 m 3 *27 kr./m kr. Klargøring og dræn Når udgravningen har fundet sted skal der lægges dræn og nedsættes pumpe til ind- og udpumpning af vand. Disse arbejdsopgaver, og materialepriser bliver taget fra DTU-rapporten, som et estimat af prisen på et færdigt damvarmelager. Det er dog ikke alle tal der er taget med fra DTU-rapporten, idet der til denne rapports damvarmelager er valgt en løsning uden betonbund og -sider. Stållinerisoleringen fravælges ligeledes, da damvarmelageret i denne rapport, baseres HDPE liner. HDPE er et termoplast materiale, som er billigt at fremstille, og er bestandigt overfor vandige opløsninger, såsom syre, salte og baser, dog ikke stærkt oxiderende stoffer (37). Priser på klargøring og dræn Byggeplads, og byggeplads veje Tørholdelse af byggegrubbe Bassinkant Ind- og udløbsrør I alt Tabel 6: Priser på klargøring og dræn (36) Pris kr kr kr kr kr. Omkostninger ved isolering Omkostningerne ved isoleringen, kan som alle andre udgifter i et damvarmelagerprojekt være forskellige, idet der kan indhentes tilbud fra forskellige firmaer. Der bliver i denne rapport brugt tal fra Alibaba.com som er et globalt handelsfirma inden for, de plastik liners som bliver brugt til isolering af damvarmelagre. Prisen pr kvadratmeter HDPE liner ligger mellem 0,2$ og 3,5$ (38) afhængig af den indkøbte mængde. Udover dette bliver prisen på det flydende låg hentet i tal fra (36) I det lågkonstruktionens pris afhænger af damvarmelagerets størrelse. Side 36

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag Geotermisk energi Energien under vores fødder Vores undergrund rummer energi nok til at dække en stor del af vores opvarmningsbehov. Men hidtil har denne energikilde ligget næsten ubenyttet hen. På trods

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden

Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden Allan Mahler am@geotermi.dk Specialist og tekniksansvarlig Præsentation ved kursus i Ingeniørforeningen: Varmeproduktion og varmelagring ved geotermi, 30-31 januar 2012 Gengivelse er tilladt med kildeangivelse:

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Hvorfor gøre noget i hele taget? - det går jo godt alt sammen Der er mange gode grunde: Energi-

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Gør tanke til handling VIA University College Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Inga Sørensen, Senior lektor, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Udnyttelse af

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Thisted Varmeforsyning

Thisted Varmeforsyning - Termisk komfort til enhver tid Kort & godt om a.m.b.a. Ringvej 26 7700 Thisted Tlf. 97 92 66 66 Fax 96 17 71 66 www.thisted-varmeforsyning.dk post@thisted-varmeforsyning.dk CVR nr. 30 99 25 12 Stiftet:

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere