Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007"

Transkript

1 Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007 Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet

2 Indhold Resumé Indledning Går til idræt Hvorfor ikke idrætsaktiv? Hvilke idrætsgrene går børnene til? Forældrenes involvering i børnenes idræt Selvorganiseret idræt og fysisk aktivitet Skoleidræt Skolefrikvartererne Andre fritids- og kulturaktiviteter Børnenes trivsel Sammenligning med andre kommuner

3 Resumé Alle børn bevæger sig er et mål for Fredericia Kommune. Derfor blev denne undersøgelse af børn og unges idrætsdeltagelse gennemført, så kommunen har et bedre grundlag for at tage nye initiativer på området. Undersøgelsen blev gennemført i efteråret 2007, hvor 77 pct. af børnene fra 4. til 10. klassetrin besvarede et spørgeskema. De vigtigste resultater fra undersøgelsen er følgende: Idrætsdeltagelsen blandt børn og unge er meget høj i Fredericia Kommune. 85 pct. af børnene og de unge fra 4. til 10. klassetrin svarer, at de går til idræt, og 79 pct. gør det i en idrætsforening. Fra 6. klassetrin falder andelen, som går til idræt, men faldet er mindre end i andre kommuner, som er undersøgt på samme måde. De fleste børn og unge deltager også i en eller anden form for selvorganiseret fysisk aktivitet i løbet af en uge, men der er lidt færre, der gør det i Fredericia end i andre kommuner, som er undersøgt på samme måde. Forældrenes baggrund har stor betydning for, om børnene går til idræt. Den vigtigste faktor er, om forældrene dyrker idræt. Endvidere har forældrenes sociale situation og deres etniske baggrund betydning. Det sidste har dog primært betydning for pigernes deltagelse. En sammenligning af idrætsdeltagelsen mellem skolerne viser, at der er mere end tyve procentpoint forskel mellem den skole, hvor deltagelsen er størst, og den skole hvor deltagelsen er lavest. Den væsentligste forklaring på dette er, at skolerne er forskellige hvad angår børnenes sociale og kulturelle baggrund. En mindre gruppe af børnene går ikke til idræt, og det skyldes især når de selv skal forklare det at idrætten ikke er tilstrækkelig interessant eller spændende for dem, og det skyldes ikke, at de ikke bryder sig om at bruge kroppen. Blandt drengene er det især fodbold, som er populært, og dernæst kommer svømning, håndbold, rollespil, badminton og styrketræning. Blandt pigerne er det fodbold, håndbold, dans, ridning, svømning og gymnstik i nævnte rækkefølge, som flest går til. I sammenligning med andre undersøgte kommuner er det især den store deltagelse i rollespil og håndbold, som er forskellig fra det almindelige idrætsmønster blandt børn og unge. 3

4 Forældrene involverer sig forholdsvis meget i børnenes idræt, og andelen af forældrene, som arbejder frivilligt i idrætsforeningen, er højere end i andre kommuner, der er undersøgt på samme måde På de yngre klassetrin er børnene glade for idræt i skolen, men interessen falder markant i takt med, at børnene kommer op i de ældre klassetrin. Der er dog forholdsvis mange børn, som synes, at de ikke lærer noget i idrætstimerne, og på de ældste klassetrin er der en stor del af de unge, som ikke kan lide at svede i idrætstimerne. De fleste børn er jævnligt ude i frikvarterne, men børnene og de unge er meget kritiske overfor skolegårdene, som de synes er kedelige og dårlige. 4

5 1. Indledning Idrætten fylder meget i mange børns liv. Når de går til fodbold, taekwondo, dans eller badminton, har de det skægt. Sådan siger de selv. Og så er de sammen med deres venner, og oplever glæden ved at kunne spille med over- og underskru i bordtennis, at stå på hænder i gymnastik, at dykke i svømmehallen, at tæmme bolden og spille den videre i fodbold, at løbe baglæns på skøjter osv. Idrætten har - i al dens mangfoldighed - mange positive funktioner for børnene. Vi ved, at fysisk aktivitet er vigtig for børns trivsel og sundhed i bred forstand. Men idrætten kan også, når den er bedst, lære børnene en række værdier og en adfærd, som tilstræbes i vores samfund. Leg, idræt, Sundhed er et fælles indsatsområde for Fredericia Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg, Børne- og Ungdomsudvalg og Sundhedsudvalg. Visionen for kommunens idrætspolitik er, at Fredericias borgere dyrker idræt hver dag. Leg, idræt og bevægelse er livgivende og giver styrke og velvære, og idrættens fællesskaber danner rammer for helhed og sundhed. Af disse grunde er Fredericia Kommune optaget af, at flest mulige børn dyrker en eller anden form for idræt eller fysisk aktivitet i fritiden, og derfor bestilte kommunen denne undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt. Det er undersøgelsens formål at afdække idrætsdeltagelsen blandt børn og unge i Fredericia Kommune. Deltagelsen afdækkes inden for idrætsforeningerne, skolerne, institutioner og aktiviteter i børnenes frie tid. Undersøgelsens resultater skal danne baggrund for fremtidige initiativer i kommunen samt medvirke til at afdække eventuelle barrierer for børns og unges idrætsdeltagelse. Undersøgelsen omfatter alle børn og unge fra 4. til 10. klassetrin i kommunen. Undersøgelsen er gennemført som e-survey, dvs. at børnene har besvaret spørgeskemaet på en computer på skolen. For at kunne sammenligne resultaterne med resultaterne fra tilsvarende undersøgelser i andre kommuner er det tilstræbt, at spørgeskemaet indeholder de samme spørgsmål, som er anvendt i disse undersøgelser. Derudover er der tilføjet en del spørgsmål, som er specifikke for denne undersøgelse. Langt de fleste børn besvarede spørgeskemaet i uge 41 i 2007, dvs. ugen før efterårsferien. En del klasser besvarede dog først skemaet i uge 43, og unge i 10. klasse besvarede skemaet senere på efteråret. Spørgeskemaet er besvaret af 77 pct. af børnene fra de deltagende klassetrin. På de ældste klassetrin er andelen dog lidt lavere (69 pct.) end på de yngre klassetrin (81 pct.). Det er en meget tilfredsstillende svarprocent. 5

6 2. Går til idræt 85 pct. af børnene har svaret, at de enten går til en idrætsgren i en idrætsforening eller -klub eller går til en idrætsgren et andet sted (fx danseskole, motionscenter, rideklub, SFO, fritidsklub eller andet). Langt de fleste af disse børn, 79 pct. af alle børn, går til idræt i en forening. Der er ingen væsentlige forskelle mellem drenge og piger på andelen, der går til idræt, og andelen der går til idræt i en forening. Fra 4. til 6. klasse er det helt stabilt omkring 90 pct., der går til idræt, men derefter falder andelen til 85 pct. i 7. klasse, godt 75 pct. i 8. og 9. klasse og lidt lavere på 10. klassetrin. Tilsvarende mønster finder vi på andelen, der går til idræt i en forening. Frafaldet fra 5. til 9. og 10. klassetrin er dog mindre end i andre kommuner, som er undersøgt på samme måde. Figur 1: Andel af børn i Fredericia Kommune, som går til idræt opdelt på klassetrin og køn, 2007 (pct.) 10. klasse 9. klasse 8. klasse 7. klasse 6. klasse 5. klasse 4. klasse

7 Figur 2: Andel af børn i Fredericia Kommune, som går til idræt i en forening opdelt på klassetrin og køn, 2007 (pct.) 10. klasse 9. klasse 8. klasse 7. klasse 6. klasse 5. klasse 4. klasse Børn, der bor sammen med både mor og far eller på skift hos dem, går i højere grad til idræt og i idrætsforening end børn, der kun bor sammen med en af forældrene. Hvis børnenes forældre er født i et andet land, er de mindre aktive i organiseret idræt, end børn af danskfødte forældre. Dette gælder i særlig grad foreningsorganiseret idræt og især blandt pigerne. Mens 82 pct. af drenge af danskfødte forældre går til idræt i en idrætsforening, er det 72 pct. af drenge af forældre, der begge er født i et andet land. Hos pigerne er det henholdsvis 82 pct. og 61 pct. Forskellene findes især på 4. til 6. klassetrin. Blandt de ældste drenge er der således ikke forskelle på idrætsdeltagelsen mellem børn af danskfødte forældre og børn af forældre, der er født i et andet land. Tilsvarende er der forholdsvis flere børn, som går til idræt, hvis begge forældre har et arbejde, end hvis en af forældrene eller begge ikke har et arbejde. Det er dog forældrenes idrætsinteresse, der har størst indvirkning på, om børnene går til idræt. Hvis begge forældre dyrker idræt, sport eller motion, så er der klart flere børn, der går til idræt, end hvis forældrene ikke dyrker idræt eller motion. 7

8 Figur 3: Andel af børn i Fredericia Kommune, som går til idræt, opdelt efter om forældrene er idrætsaktive, 2007 (pct.) Både mor og far dyrker idræt Far dyrker idræt Mor dyrker idræt Dyrker ikke idræt 'Går til idræt' Går til idræt i forening Undersøgelsen viser også, at de børn, som godt kan lide idræt i skolen, er mere aktive i organiseret idræt i fritiden, end de børn, der ikke kan lide idræt i skolen. Dette gælder også deltagelse i foreningsidræt. Men undersøgelsen kan ikke vise, at børn, der ikke bryder sig om at gå i skole, er mindre aktive i organiseret idræt. En sammenligning af skolerne viser store forskelle på, hvor mange der går til idræt. På 4. til 6. klassetrin er der forholdsvis flest, der går til idræt, på Fredericia Realskole og Bredstrup / Pjedsted Skole og Bøgeskov Skole. I den lave ende findes Treldevejen Skole, Skansevejen Skole og Købmagergade Skole. På 7. til 9. klassetrin har alle børnene på Herslev Skole og Bøgeskov Skole svaret, at de går til idræt. Deltagelsesniveauet er også højt på Fredericia Realskole, Bredstrup / Pjedsted Skole og Skærbæk Skole. Det laveste deltagelsesniveau findes på Alléskolen, 10ende, Skansevejen Skole og Købmagergade Skole. 8

9 Figur 4: Andel af børn i 4. til 6. klasse i Fredericia Kommune, som går til idræt, opdelt på skoler, 2007 (pct.) Taulov Skærbæk Herslev Bakkeskolen Ly ng skole Erritsø Centralskole Alléskolen Skjoldborgv ejen Bredstrup / Pjedsted Treldev ejen 'Går til idræt' Egumv ejen Bøgeskov Skansev ejen Købmagergade Fredericia Realskole Lillebæltskolen Ry ttergrøf tv ejen Figur 5: Andel af børn i 7. til 9. klasse (og 10 ende) i Fredericia Kommune, som går til idræt, opdelt på skoler, 2007 (pct.) Taulov Skærbæk Herslev Bakkeskolen Erritsø Centralskole Alléskolen Skjoldborgvejen Bredstrup / Pjedsted Treldevejen Egumvejen Bøgeskov Skansevejen Købmagergade Fredericia Realskole Lillebæltskolen Ryttergrøftvejen '10ende' 10 børn 1 barn 'Går til idræt' Halvdelen af de idrætsaktive børn (andel af de børn, der har svaret, at de på undersøgelsestidspunktet gik til idræt) svarer, at de går til idræt mere end to 9

10 gange om ugen. En lidt større andel af de idrætsaktive drenge end de idrætsaktive piger går til idræt mindst tre gange om ugen. Jo ældre børnene er, jo større er andelen, som går til idræt mere end to gange om ugen. På 4. klassetrin er det omkring hver tredje idrætsaktive barn. På 9. klassetrin er det to ud af tre. Hver fjerde af de idrætsaktive børn kunne godt tænke sig at gå mere til idræt, end de gjorde på undersøgelsestidspunktet, mens fire ud af ti synes, at det er lige tilpas. Det er i lidt højere grad pigerne end drengene og yngre børn frem for de ældre, som gerne vil gå mere til idræt. Dvs. de grupper, hvoraf forholdsvis flest kun går til idræt én eller to gange om ugen. Figur 6: Andel af børn i Fredericia Kommune, som gerne vil gå mere til idræt *, opdelt på alder og køn, 2007 (pct.) 10. klasse 9. klasse 8. klasse 7. klasse 6. klasse 5. klasse 4. klasse * Inklusiv de børn der har svaret, at de gerne vil begynde igen 10

11 3. Hvorfor ikke idrætsaktiv? Selvom idrætsdeltagelsen er høj i Frederica Kommune, så er der nogle børn, der ikke går til idræt eller sport, og de har svaret på, hvorfor de ikke gør det. Børnene har sat kryds ved en række svarmuligheder i spørgeskemaet, og derfor er det tænkeligt, at børnene ville have svaret anderledes, hvis de med egne ord skulle have forklaret, hvorfor de ikke går til idræt. De ikke-idrætsaktive børns væsentligste begrundelse for, at de ikke går til idræt, er, at de hellere vil gå til noget andet (27 pct.), at de ikke gider (26 pct.), eller at det ikke er sjovt (20 pct.). Idrætten er altså ikke tilstrækkelig interessant eller spændende for dem. Derfor gider de ikke eller foretrækker at gå til noget mere spændende. Eller også er det blot den type svar, børnene giver, når de ikke rigtigt kan forklare, hvorfor de ikke går til idræt. Det synes imidlertid ikke at være idrætten i sig selv og det at bruge kroppen, der er årsagen. Kun hver tiende barn svarer, at det ikke kan lide at blive forpustet, at det ikke kan lide at konkurrere, og at det ikke er god til idræt. Samme lave tilslutning får de mere sociale begrundelser for ikke at gå til idræt: ingen at følges med eller at bedste venner ikke går til idræt. Jo ældre børnene er, jo færre svarer, at de ikke dyrker idræt, fordi de hellere vil gå til noget andet. Til gengæld svarer en voksende andel i takt med voksende alder at de ikke gider, at det ikke er sjovt, at de ikke gider at gå til noget på et fast tidspunkt, pg.a. fritidsjob, og fordi de hellere vil være sammen med kæresten. Figur 7: De vigtigste grunde til at de inaktive børn ikke går til idræt. Andel af børn i Fredericia Kommune, 5. til 10. klassetrin, 2007, opdelt på drenge og piger (pct.) Jeg vil hellere gå til noget andet Jeg gider ikke Jeg synes ikke, det er sjovt Jeg vil hellere være mere sammen med mine venner Jeg har ikke tid på grund af fritidsjob (kun kl.) Tidspunkterne passer mig ikke Andre grunde Jeg gider ikke at gå til noget på et fast tidspunkt Der er ingen af de idrætsgrene, jeg kan li i nærheden Mine bedste venner går ikke til idræt Jeg har ingen at følges med Jeg hader at blive forpustet og at svede Jeg er ikke god til idræt Det er for dyrt Jeg kan ikke lide at konkurrere Jeg vil hellere være sammen med min kæreste (kun kl.)

12 4. Hvilke idrætsgrene går børnene til? Idræt omfatter et væld af forskellige aktiviteter. Fodbold er suverænt den idrætsgren, som flerst børn i Frederica Kommune går til. Hvert tredje barn (32 pct.) i 4. til 10. klasse gør dette. Derefter kommer svømning (17 pct.), håndbold (15 pct.), gymnastik (11 pct.), badminton (10 pct.), ridning (10 pct.), dans (10 pct.) og styrketræning (10 pct.). Dette mønster går i store træk igen, når vi ser på deltagelsen særskilt for hver skole. Undersøgelsen bekræfter den velkendte forskel mellem drenge og piger på de foretrukne idrætsaktiviteter. ne går i højere grad end pigerne til fodbold (dobbelt så stor en andel), basketball, bordtennis, cykling, hockey / floorball, kampsport og rollespil, mens pigerne i højere grad end drengene går til dans, ridning, gymnastik og håndbold. Figur 8: De ti mest dyrkede idrætsgrene blandt drenge og piger i Fredericia Kommune, 4. til 10. klasse (pct.) DRENGE PIGER Fodbold Svømning Håndbold Rollespil Badminton Styrketræning Gymnastik Tennis Basketball Bordtennis Fodbold Håndbold Dans Ridning Svømning Gymnastik Badminton Styrketræning Tennis Pct Pct. Fra 4. til 10. klassetrin falder andelen, som går til fodbold (først fra 6. klassetrin), gymnastik (kun 1/3 på 7. til 10. klassetrin i sammenligning med 4. og 5. klassetrin), håndbold (men forholdsvist lille fald), ridning (også forholdsvist lille fald), rollespil (stort fald) og svømning. 12

13 Figur 9: Andel af børn i Fredericia Kommune, som går til de mest populære idrætsgrene fra 4. til 10. klasse (pct.) Fodbold Svømning Håndbold Gymnastik Styrketræning Dans Badminton Ridning klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse 13

14 5. Forældrenes involvering i børnenes idræt Det har stor betydning for børnenes deltagelse i idræt under forskellige former, at forældrene interesserer sig for børnenes idrætsaktivitet, og det har afgørende betydning for mange idrætsforeninger, at forældrene hjælper til på forskellig vis i foreningen. Vi skal her belyse, hvor mange forældre der involverer sig i børnenes idræt og forening. To ud af tre børn, som går til idræt, svarer, at far eller mor ser dem træne og / eller spille kamp. Omkring samme andel kører barnet til kampe mv. Fire ud af ti hjælper til med forskellige opgaver i foreningen (fx vaske klubtøj). Noget færre dyrker selv idræt samme sted og / eller er i bestyrelsen for foreningen. Det sidste gælder for 14 pct. af de idrætsaktive børn. ne svarer dog i lidt højere grad end drengene, at forældrene hjælper til i foreningen, kører til kampe og ser barnet træne eller spille kamp. Der er heller ikke væsentlige forskelle på dette mellem de yngre og de ældre børn. Dog falder andelen lidt, som følger barnet til træning og kamp / opvisning, i takt med barnets alder. Hvis barnet bor sammen med begge forældre, er forældrene mere involveret i barnets idræt, end hvis barnet kun bor sammen med én af forældrene eller bor på skift hos forældrene. Det gælder på alle involveringsdimensionerne. Figur 10: Andel af børnene i Fredericia Kommune, 5. til 10. klassetrin, hvis forældre er involveret i børnenes idræt, opdelt på køn (pct.) Min mor eller far vasker klubtøj eller hjælper med andet Min mor eller far ser mig træne / spille kampe Min mor eller far kører os til kampe, mv. Min mor eller far hjælper til i foreningen Mor eller far er med i bestyrelsen for foreningen Far går selv til idræt eller motion samme sted Mor går selv til Idræt eller motion same sted En stor del af forældrene til de idrætsaktive børn følger altså ofte deres barn til træning eller kamp. Omkring hvert fjerde barn svarer, at det normalt bliver kørt til og fra træning. Det er selvfølgelig positivt, når forældrene støtter barnet i at gå til idræt, men hvis barnet er for afhængigt at at blive kørt til træning, kan det også 14

15 være et problem. For det første kan det være en barriere for børnenes idrætsdeltagelse, hvis de er afhængige af, at forældrene skal køre dem til og fra træning. For det andet er gang og især cykling til og fra træning et væsentligt bidrag til den nødvendige fysiske bevægelse i hverdagen. Undersøgelsen viser dog, at cyklen et den mest anvendte transportform, når børnene skal til idræt. Fire ud af ti børn svarer, at de normalt cykler til og fra træning (andel af alle børn uanset om de går til idræt eller ikke gør det). På de større klassetrin er det fortsat cyklen, der benyttes mest, mens andelen, som bliver kørt, er halvt så stor, som i de yngre klassetrin. Figur 11: Hvordan kommer børnene normalt til og fra træning. Andel af alle børn i Fredericia Kommune, opdelt på drenge og piger, 2007 (pct.) Rulleskøjter Kørt i bil Tog eller bus Cykler Går

16 6. Selvorganiseret idræt og fysisk aktivitet Den selvorganiserede idræt udgør en stor del af børnenes fysiske aktivitet og leg. Den består af idræt, lege og lignende fysiske aktiviteter på grønne områder, legepladser, gader, boligarealer, haver osv., som børnene selv tager initiativ til. Langt de fleste børn svarer, at de i løbet af ugen, før spørgeskemaet blev besvaret, har deltaget i mindst én af de i skemaet nævnte aktiviteter. Kun 13 pct. svarer, at de ikke har deltaget i nogen af aktiviteterne i ugen før skemaet blev besvaret. 33 pct. har deltaget i 1 2 aktiviteter, 27 pct. i 3 4 aktiviteter, og en tilsvarende andel har deltaget i 5 eller flere aktiviteter. Der er kun små forskelle på dette mønster mellem drengene og pigerne. I takt med at børnene bliver ældre, vokser andelen, som ikke deltager i sådanne selvorganiserede aktiviteter, og andelen, der deltager i flere forskellige aktiviteter i løbet af en uge, falder drastisk. På 4. og 5. klassetrin er det kun 7-8 pct., der ikke har deltaget i selvorganiserede idrætsaktiviteter eller fysiske lege i ugen før skemaets besvarelse, og pct. har deltaget i mere end 6 aktiviteter. På 9. klassetrin er tallenne for det samme henholdsvis 21 pct. og 3 pct. Figur 12: Antal selvorganiserede aktiviteter som børn i Fredericia Kommune, 4. til 10. klasse, har deltaget i i løbet af en uge (pct.) Mere end 6 aktiviteter 5-6 aktiviteter 3-4 aktiviteter 1-2 aktiviteter Ingen aktiviteter

17 Det har øjensynligt indvirkning på børnenes deltagelse i selvorganiserede fysiske aktiviteter, om børnenes forældre dyrker idræt. Hvis begge forældre dyrker idræt (iflg. børnenes oplysning), er det kun 8 pct., der ikke har deltaget i selvorganiseret fysisk aktivitet i ugen før skemaets besvarelse. Hvis ingen af dem dyrker idræt, er tallet 17 pct. Den populæreste selvorganiserede fysiske aktivitet er cykling, som knap halvdelen har deltaget i inden for en uge. Dernæst kommer ophold i naturen (uden præcis angivelse af hvad barnet har gjort i naturen) og fodbold, som fire ud af ti børn har spillet inden for en uge. Hvert fjerde barn har været i svømmehal eller badeland, og en tilsvarende andel har gået en tur med familien. Hvert femte barn har leget fangeleg, sjippet eller lignende, og en tilsvarende andel har været på legeplads. En række aktiviteter har omkring hvert tiende barn deltaget i i løbet af en uge: Basketball, rundbold eller andet slagspil, tennis eller badminton, bordtennis, rulleskøjteløb eller skateboard, løbehjul, BMX samt cykeltur med familien. Der er også væsentlige kønsforskelle på deltagelsen i selvorganiserede fysiske aktiviteter. Mens 57 pct. af drengene har spillet fodbold, gælder det kun for 29 pct. af pigerne. ne er også mere aktive end pigerne i basketball, bordtennis, BMX og rollespil. Omvendt er pigerne mere aktive end drengene i fangeleg, sjipning mv., ophold på legeplads, ophold i naturen samt cykling. Andelen, som spiller selvorganiseret fodbold, falder svagt i takt med, at børnene bliver ældre. Dette gælder de fleste af de fysiske aktiviteter, der er spurgt om, men det er særligt udtalt i rulleskøjtebløb, løb på løbehjul, diverse lege og ophold på legeplads samt gå- eller cykeltur med familien. Figur 13: Andel af børnene i Fredericia Kommune, opdelt på drenge og piger, som i løbet af en uge har deltaget i forskellige selvorganiserede aktiviteter (pct.) Spillet fodbold Cyklet en tur Været ude i naturen Fangeleg, sj ippet, mv. Cyklet med min familie Gået en tur med min familie Været på legeplads Svømmehal eller badeland BMX Løbehj ul Rulleskøj ter / skateboard Spillet bordtennis Spillet tennis eller badminton Spillet rundbold eller andet slagspil Spillet basketball Deltaget i rollespil Været på Gasværksgrunden Været i Madsby legepark

18 7. Skoleidræt Børnene besvarede også en række spørgsmål om deres holdning til og vurdering af idræt i skolen. Spørgsmålene var formuleret som udsagn, som børnene kunne svare passer, både og eller passer ikke på. Figur 14: Hvad synes børnene om idræt i skolen? Andel af børn i Fredericia Kommune, 5. til 10. klassetrin, 2007(pct.) Jeg kan lide at have idræt i skolen Jeg har let ved idræt i skolen Jeg har en god idrætslærer Jeg synes jeg lærer noget i idrætstimerne Jeg kan bedst lide når vi spiller bold i idrætstimerne Jeg kan bedst lide når vi prøver noget nyt i idrætstimerne Jeg kan bedst lide gymnastik eller dans i idrætstimerne Jeg kan godt lide idræt i sko len, når jeg får sved på panden 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Passer Både og Passer ikke Seks ud af ti børn svarer, at udsagnet, jeg kan lide at have idræt i skolen, passer på dem, mens godt hver tiende svarer, at det ikke passer på dem. Lidt flere drenge end piger kan godt lide idræt, og det er især i de yngre klassetrin, at børnene ser således på idrætsundervisningen. På 4. klassetrin svarer 69 pct., at de godt kan lide idræt. På 10. klassetrin er det kun 40 pct. Et næsten identisk billede tegner sig på børnenes svar på udsagnet jeg har let ved idræt i skolen. To ud af tre børn svarer, at det passer for dem, men kun 6 pct. svarer, at det ikke passer. Igen er det i lidt højere grad drengene end pigerne og de yngstre alderstrin mere end de ældste alderstrin, at børnene tilslutter sig udsagnet. Godt halvdelen af børnene synes, at de har en god idrætslærer. Mens der på holdningen til dette udsagn er små forskelle mellem drengene og pigerne, finder vi den største tilslutning til udsagnet i de yngste klasser. I 4. klasse synes tre ud af fire, at de har en god idrætslærer. I 10. klasse er det kun hvert tredje barn. Mens hovedparten af børnene godt kan lide idræt i skolen og også synes, at de er gode til det, så er det kun fire ud af ti, der synes, de lærer noget i idrætstimerne. Der er ingen væsentlige forskelle mellem drengene og pigerne desangående, men også her ser vi, at andelen, som tilslutter sig udsagnet, falder med alderen. 18

19 Halvdelen af børnene svarer, at udsagnet, Jeg kan bedst lide, når vi spiller bold i idrætstimerne, passer på dem, mens knap hver femte svarer, at det ikke passer på dem. Det er først og fremmest drengene, som synes dette. Der er ikke væsentlige forskelle mellem yngre og ældre klassetrin på tilslutningen til dette udsagn. Lidt under halvdelen af børnene kan godt lide at prøve noget nyt i idrætstimerne. Det gælder især pigerne, og lysten til at prøve noget nyt falder med alderen. Mens boldspil er rimeligt populært hos både drengene og pigerne, gælder det samme ikke for gymnastik og dans. Hver fjerde pige svarer, at hun godt kan lide disse aktiviteter mod under hver tiende af drengene. Omvendt svarer knap tre ud af fire af drengene, at udsagnet ikke passer på dem, og blandt pigerne er andelen, der svarer passer ikke også større end andelen, der svarer passer til udsagnet. Kun 4. klassetrin skiller sig ud fra de øvrige ved at være mere positiv overfor disse aktiviteter. Det sidste udsagn om idræt i skolen lød: Jeg kan godt lide idræt i skolen, når jeg får sved på panden. Hvert tredje barn svarer, at udsagnet passer, mens hver fjerde svarer, at det ikke passer. Der er stor forskel på drengenes og pigeres holdning dertil. Mens 44 pct. af drengene godt kan lide at få sved på panden i idrætstimere, er det kun 25 pct. af pigerne. I 4. og 5. klasse er det halvdelen af børnene mod kun omkring hver fjerde på de ældste klassetrin. 19

20 8. Skolefrikvartererne Selvom idræt er folkeskolens tredjestørste fag, så har børnene som regel kun idræt i to timer om ugen på alle klassetrin bortset fra 5. klasse, hvor de har krav på tre lektioner. Derfor har frikvartererne stor betydning for børnenes fysiske aktivitet. Forskning har påvist, at skolegårdens indretning har betydning for skolebørns udvikling af forskellige fysiske og sociale færdigheder 1. Vi skal i dette afsnit først se på, hvor ofte børnene er ude i frikvartererne, og dernæst se på, hvad børnenes synes om skolegården. 44 pct. af børnene svarer, at de i de fleste frikvarterer leger i skolegården, mens en femtedel af børnene svarer sjældent eller aldrig. De yngste børn er meget oftere ude i frikvartererne, end de ældste børn er. Knap 70 pct. af 4. og 5. klasse børnene mod knap 20 pct. af 9. og 10. klasse børnene svarer, at de er ude i de fleste frikvarterer. Det er i meget højere grad drengene end pigerne, som leger i frikvartererne. Henholdsvis 51 pct. og 36 pct. gør det i de fleste frikvarterer. Figur 15: Hvor ofte leger børnene ude i frikvartererne? Andel af børn i Fredericia Kommune, 5. til 10. klassetrin, 2007, opdelt på drenge og piger (pct.) 10. klasse 9. klasse 8. klasse 7. klasse 6. klasse 5. klasse 4. klasse 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I de fleste frikvarterer Flere gange om ugen Nogle gange Sjældent eller aldrig Børnene har også forholdt sig til, hvad de synes om skolegården. Vi ved fra flere undersøgelser, at udformningen af skolegården eller legepladsen har stor betydning for, hvor meget børnene bruger den til fysisk aktivitet. 1 Jf. Lindblad, Bodil (1993): Skolgården barnens frirum. Statens institut för byggnadsforskning; Gävle. 20

21 Halvdelen af børnene i Fredericia Kommune synes imidlertid, at skolegården på deres skole er kedelig, og 16 pct. synes, at den er sjov og spændende. To ud af fem børn synes endvidere, at den er god til boldspil; hver fjerde synes den er god til fangelege; en tilsvarende andel synes den er god til andre typer af lege; og endelig synes knap hvert tiende barn, at skolegården har gode klatretårne. Børnene på de yngste klassetrin er betydeligt mere tilfredse med skolegården, end børnene på de ældste klassetrin er, og drengene er generelt lidt mere tilfredse med skolegården, end pigerne er. Det er især boldspil, som drengene synes, at skolegården er god til. Holdningen til skolegården synes dog at afspejle børnenes lyst til og interesse for at lege bestemte lege. De yngste børn synes således i meget højere grad end de ældste, at skolegården er god til fangelege, og det gælder også andre lege. Meget få børn både blandt de yngste og de ældste synes, at skolegården er god til klatring, og det skyldes ganske givet, at skolegården ikke har denne mulighed. Figur 16: Skolebørnenes vurdering af skolegården. Andel af børn i 4. til 10. klasse i Fredericia Kommune, opdelt på drenge og piger (pct.) Den er sjov og spændende Den er kedelig Den er god til boldspil Den er god til fange-lege Den er god til andre lege (hinkerude, sving-tov, ol.) Den har gode klatre-tårne eller klatre-vægge Andet

22 9. Andre fritids- og kulturaktiviteter Selvom undersøgelsens primære formål er at afdække børnenes idrætsdeltagelse, indeholdt spørgeskemaet også en række spørgsmål om, hvad børnene derudover bruger deres fritid til. Spørgsmålene er dog begrænset til aktiviteter, der helt overvejende er organiseret i foreninger, i kommunale institutioner eller af kommercielle udbydere. 16 pct. af børnene har svaret, at de i den sidste uge (før spørgsmålet blev besvaret) har været i biografen, mens under 10 pct. aldrig går i biografen. Der er ingen forskelle desangående mellem drenge og piger og heller ikke mellem yngre og ældre børn. 4 pct. har været i teater inden for den sidste uge, og mere end halvdelen kommer der aldrig. Det sidste svarer lidt flere drenge end piger, mens der ikke er væsentlige forskelle mellem yngre og ældre børn desangående. Tilsvarende kommer børnene også sjældent til koncert. 6 pct. har været det inden for den sidste uge, mens 44 pct. svarer, at de aldrig går til koncert. Også her er det i lidt højere grad drengene end pigerne, som aldrig går til koncert, og der er heller ikke væsentlige forskelle mellem yngre og ældre børn desangående. 29 pct. af børnene svarer, at de inden for den sidste uge har været på biblioteket, mens en tilsvarende andel aldrig kommer der. Det er i lidt højere grad pigerne end drengene og de yngre mere end de ældre børn, som benytter biblioteket. 20 pct. har været tilskuer til en idrætskamp eller lignende inden for den sidste uge, mens 37 pct. aldrig er det. Det er i lidt højere grad drengene end pigerne, men forskellen er ikke ret stor, og der er ikke aldersbestemte forskelle på deltagelsen i denne fritidsaktivitet. 20 pct. har inden for den sidste uge været i badeland, mens 17 pct. aldrig er det. Der er ingen kønsforskelle på deltagelsen i denne aktivitet, men det er især på de yngre klassetrin, at mange børn kommer i badeland. 6 pct. af børnene, lige mange drenge og piger, har været til spejder ol. inden for den sidste uge, og 85 pct. er det aldrig. Det er især i 4. klasse, at denne aktivitet er populær, hvorefter interessen falder. 13 pct. har været i Den kreative Skole inden for den sidste uge, før skemaet blev besvaret, mens 74 pct. aldrig kommer der. Det er i lidt højere grad pigerne end drengene, som går til musik, sang og andre kreative aktiviteter. Der er ingen væsentlige aldersforskelle på andelen, som går til sådanne aktiviteter. 22

23 14 pct. har været i kirke inden for den sidste uge, mens halvdelen aldrig kommer der. Der er især 7. klasse, som trækker andelen op, idet 45 pct. fra dette klassetrin svarer, at de har været i kirke inden for den sidste uge. Givetvis som led i konfirmationsforberedelsen. 18 pct. af børnene svarer, at de inden for den sidste uge har været i SFO eller fritidsklub, mens 65 pct. aldrig kommer der. Dette er der ingen kønsforskelle på, men det er først og fremmest på 4. til 6. klassetrin. 6 pct. har været på computercafé, mens 83 pct. aldrig kommer der. Det er i lidt højere grad drenge end piger, som benytter computercaféer, og lidt mere de yngre end de ældre. Figur 17: Andel af drenge og piger i Fredericia Kommune, opdelt på drenge og piger, som har været til forskellige kultur- og fritidsaktiviteter (pct.) Biografen Biografen Teater Teater Koncert Koncert Badeland Badeland Spejder Spejder Kreative skole Kreative skole Kirke SFO / fritidsklub Computercafé Kirke SFO / fritidsklub Computercafé 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I den sidste uge Mere end en uge siden Mere end en måned siden Gør det aldrig Den lille andel, som benytter computercafé, er dog ikke udtryk for, at børnene ikke benytter computer. Børnene har også svaret på, hvor meget tid de dagligt bruger på TV, computer eller internettet. Kun 3 pct. svarer, at de aldrig bruger tid på det. 19 pct. bruger mindre end 1 time om dagen derpå, 31 pct. bruger 1 til 2 timer, 27 pct. bruger 2 til 4 timer, 14 pct. bruger 4 til 6 timer, og endelig bruger 7 pct. mere end 6 timer. ne bruger i gennemsnit lidt mere tid på det, end pigerne gør, og børn på de ældre klassetrin bruger betydeligt mere tid på TV, computer mv., end børn på de yngre klassetrin gør. Der er også en svag tendens til, at hvis begge forældre har et arbejde, så bruger børnene fra disse familier i gennemsnit lidt mindre tid derpå, end børn fra famlier, hvor mor og / eller far ikke har et arbejde. 23

24 Undersøgelsen viser, at de børn, som ikke dyrker idræt (hvad enten det er i en forening, et andet sted eller selvorganiseret), bruger lidt mere tid på TV, computer mv., end de idrætsaktive børn gør. Men det er relativt små forskelle. 24

25 10. Børnenes trivsel Spørgeskemaet indeholdt også nogle spørgsmål, der belyser forskellige sider af børnenes trivsel. Først et mere generelt trivselsspørgsmål, derpå nogle spørgsmål, hvor svarene kan tages som udtryk for, hvordan børnene trives. I begyndelsen af spørgeskemaet svarede børnene på følgende spørgsmål: Hvis du forestiller dig en stige med 10 trin, hvor det øverste trin (trin 10) står for det bedst mulige liv for dig, og trin 0 betyder det værst mulige liv for dig. Hvor på stigen synes ud selv, du er for tiden? 41 pct. af børnene svarer, at de står på trin 9 eller 10, som opfattes som et højt trivselsniveau. 47 pct. angiver et middel niveau, dvs. hvor de har svaret, at de står på trin 6, 7 eller 8. Resten, 12 pct., angiver lav trivsel, idet de har svaret, at de står på trin 0 til 5. Svarene fra børnene med lav trivsel behøver dog ikke at være udtryk for, at de generelt ikke trives. Nogle børn kan have svaret således, fordi de på det aktuelle tidspunkt ikke har haft det så godt. En mere præcis opgørelse af, hvor mange børn der ikke trives, kræver en mere omfattende undersøgelse, hvor det ikke alene er børnenes egen vurdering, der lægges til grund for opgørelsen. Figur 18: Børnenes selvvurderede trivsel i Fredericia Kommune, 4. til 10. klassetrin, 2007, opdelt på køn (pct.) 10. klasse 9. klasse 8. klasse 7. klasse 6. klasse 5. klasse 4. klasse 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% høj middel lav Svarene kan imidlertid efter alt at dømme bruges til at vise, om der er grupper, der trives dårligere end andre grupper. Denne analyse viser følgende: 25

26 ne angiver i lidt højere grad end pigerne et højt niveau. Børn, der bor sammen med begge forældre, angiver i lidt højere grad end børn, der bor sammen med én af forældrene, et højt trivselsniveau. Hvis begge forældre har et arbejde, angiver børnene i højere grad et højt niveau, end hvis ingen af forældrene har et arbejde. Endelig er der en tendens til, at børn af forældre af anden etnisk herkomst (eller hvis moderen er det) angiver et højere trivselsniveau, end børn af danskfødte forældre gør. I takt med stigende alder falder andelen, som angiver et højt trivselsniveau, mens andelen, som angiver et middelniveau vokser, dvs. at andelen som angiver et lavt niveau er næsten konstant på godt ti pct. Børnene har også svaret på nogle spørgsmål om deres forhold til kammeraterne. At have venner og kammerater har stor betydning for børnene. 80 pct. af børnene svarer, at udsagnet, Jeg har mange venner, passer på dem, mens kun 4 pct. svarer passer ikke. Langt de fleste børn synes da heller ikke, at de bliver drillet af andre. 5 pct. svarer, at det passer på dem, men 76 pct. svarer, at udsagnet ikke passer. 16 pct. af børnene svarer, at de sjældent leger med kammerater efter skoletid, mens halvdelen svarer, at udsagnet ikke passer på dem. Undersøgelsen viser, at børn, der scorer højt på det generelle trivselsmål, bliver drillet mindre, har flere venner, bedre kan lide at gå i skole, har lettere ved at klare skoleopgaverne mv., end børn der scorer lavt på dette trivselsmål. Figur 19: Hvordan har børnene det i skolen og med vennerne? Sammenligning af børn der har lav selvvurderet trivsel (blå søjle) med børn der har høj selvvurderet trivsel (rød søjle) (pct.) leger sjældent med andre efter skoletid bliver tit drillet af andre bestemmer tit hvad vi skal lege har mange venner kan li at gå i skole har let ved skoleopgaver kan lide idræt i skolen let ved idræt i skolen høj trivsel lav trivsel 26

27 11. Sammenligning med andre kommuner Der findes ikke landsdækkende undersøgelser af skolebørns idrætsdeltagelse, som umiddelbart kan sammenlignes med resultaterne fra denne undersøgelse, idet den seneste undersøgelse af danske børns idrætsvaner måler deltagelsesniveauet på en væsentlig anderledes måde. Der findes imidlertid tal for dette fra en række kommuner, hvor der tidligere er gennemført en tilsvarende undersøgelse med enslydende spørgsmål, og til denne sammenligning er tre kommuner udvalgt, som er blevet undersøgt inden for de seneste to år. Det drejer sig om Rudersdal Kommune, som blev undersøgt i oktober 2005, Albertslund Kommune, der blev undersøgt i oktober 2006, og Københavns Kommune, der blev undersøgt i maj måned Sammenligningen viser, at andelen af 5. klassebørn i Fredericia Kommune, der går til idræt og går til idræt i en forening er på samme høje niveau som i både Rudersdal Kommune og Albertslund Kommune og klart højere end i Københavns Kommune. På 9. klassetrin finder vi tilsvarende, at andelen af drengene, som går til idræt, er på samme niveau som i Rudersdal og Albertslund, mens pigerne deltager i betydeligt højere grad, end de gør i de to kommuner. En mindre del af forskellen kan måske skyldes forskelle på den måde, undersøgelserne er gennemført 2. Figur 20: Andel af børn i Københavns Kommune, Albertslund Kommune, Rudersdal Kommune og Fredericia Kommune, som går til idræt, opdelt på 5. og 9. klasse (pct.) 5. klasse 9. klasse Fredericia 2007 Fredericia 2007 København 2007 Albertslund 2006 København 2007 Albertslund 2006 Rudersdal 2005 Rudersdal Undersøgelsen i Fredericia Kommune og Albertslund Kommune adskiller sig fra undersøgelserne i Rudersdal Kommune og Københavns Kommune derved, at børnene har besvaret et internet-baseret spørgeskema til forskel fra et traditionelt papir-spørgeskema, hvorfra svarene efterfølgende er tastet ind i et statistikprogram. Selvom spørgsmålene er næsten identiske, så kan denne forskel påvirke svarmønstret en smule. 27

28 Børn i 5. og 9. klasse deltager i samme grad som børn i de tre andre kommuner i mindst én selvorganiseret fysisk aktivitet i løbet af en uge. Men på de fleste aktiviteter er der færre børn fra Fredericia Kommune end i de øvrige tre kommuner, som har deltaget i aktiviteten i løbet af ugen før skemaets besvarelse. På tværs af de to aldersgrupper er der relativt færre i Fredericia Kommune end de tre andre kommuner, der spiller selvorganiseret fodbold, basketball, andet boldspil, bordtennis og tennis / badminton, og der er færre, der cykler på BMX-cykel, leger fangeleg og andre fysiske lege, og der er også færre, der har været på legeplads. På de andre fysiske aktivitetsformer løb på løbehjul, i svømmehal, cykling, tur i naturen samt gå- eller cykeltur med familien er andelen den samme. Figur 21: Andel af børn i Københavns Kommune, Albertslund Kommune, Rudersdal Kommune og Fredericia Kommune, som går til idræt i en idrætsforening, opdelt på 5. og 9. klasse (pct.) 5. klasse 9. klasse Fredericia 2007 Fredericia 2007 København 2007 København 2007 Albertslund 2006 Albertslund 2006 Rudersdal 2005 Både drenge og piger Rudersdal 2005 Både drenge og piger Figur 22: Andel af børn i Københavns Kommune, Albertslund Kommune, Rudersdal Kommune og Fredericia Kommune, som har deltaget i selvorganiserede fysiske aktiviteter (mindst i ugen før skemaet blev besvaret) (pct.) 5. klasse 9. klasse Fredericia 2007 Fredericia 2007 København 2007 København 2007 Albertslund 2006 Albertslund 2006 Rudersdal 2005 Rudersdal

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse i København

Børns idrætsdeltagelse i København Børns idrætsdeltagelse i København Bjarne Ibsen Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) August 2003 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvilke idrætsaktiviteter går børnene til?... 13

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Resultater fra børnenes besvarelse af spørgeskema som led i undersøgelsen af idræt og idrætsfaciliteter på Bornholm Bjarne Ibsen og Louise Bæk Nielsen Center for forskning

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse i københavns kommune 2007

Børns idrætsdeltagelse i københavns kommune 2007 syddansk universitet institut for idræt og biomekanik Børns idrætsdeltagelse i københavns kommune 2007 Bjarne Ibsen 2007:1 Børns idrætsdeltagelse i Københavns Kommune 2007 Bjarne Ibsen Center for forskning

Læs mere

PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE

PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE Bjarne Ibsen, Maja Pilgaard, Jens Høyer-Kruse og Jan Toftegaard Støckel 2015:1 Pigers idrætsdeltagelse Hvorfor er der så mange

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i vordingborg Kommune

idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i vordingborg Kommune syddansk universitet institut for idræt og biomekanik idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i vordingborg Kommune Louise Bæk Nielsen og Bjarne Ibsen 2012:2 Idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i Vordingborg

Læs mere

Børn og unges fritidsvaner og -interesser 1. Indholdsfortegnelse: DMA/Dansk Markedsanalyse A/S

Børn og unges fritidsvaner og -interesser 1. Indholdsfortegnelse: DMA/Dansk Markedsanalyse A/S Børn og unges fritidsvaner og -interesser 1 Indholdsfortegnelse: Børn og unges fritidsvaner og -interesser 2 1. Indledning 1.1 Undersøgelss baggrund Nærværde rapport Børn og unges fritidsvaner- og interesser

Læs mere

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Formålet med analysen Formålet med undersøgelsen er at etablere et troværdigt

Læs mere

Forord. Fritid og Kultur, januar 2008

Forord. Fritid og Kultur, januar 2008 Børns fritidsvaner i Høje-Taastrup Kommune Fritid og Kultur Januar 2008 1 Forord Fritid og Kultur i Høje-Taastrup Kommune iværksatte i efteråret 2007 en undersøgelse omhandlende børn og unges fritidsvaner

Læs mere

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Peter Forsberg Analytiker Idrættens Analyseinstitut Jens Høyer-Kruse Postdoc. Syddansk Universitet Åbningsseminar 'Fremtidens Idrætsfaciliteter' IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Resultater, forskelle og ligheder

Læs mere

Lidt om dig: Velkommen til undersøgelsen for elever i 4., 5. og 6. klasse

Lidt om dig: Velkommen til undersøgelsen for elever i 4., 5. og 6. klasse Velkommen til undersøgelsen for elever i 4., 5. og 6. klasse Tak fordi du vil besvare spørgeskemaet, som handler om sundhed og om hvordan du føler, at du har det. Sådan gør du: Brug musen til at krydse

Læs mere

Børneliv version 2.0. Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel

Børneliv version 2.0. Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel Børneliv version 2.0 Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel Viborg 7.oktober 2013 Fire vigtige spørgsmål.. Hvor mange 9-12-årige har en FB-profil og hvor mange 15-årige går det til fest hver uge?

Læs mere

Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle

Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle Kultur og Fritid Hedensted Kommune Introduktion Baggrund Fritid til Alle er et projekt, der arbejder for, at alle børn og unge i Hedensted Kommune skal have en

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur!

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Vingsted 20.november 2015 5.klasse i 1984 5.klasse i 2015 Foreningslivet

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i Vordingborg Kommune

Idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i Vordingborg Kommune Idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i Vordingborg Kommune Louise Bæk Nielsen og Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 1 Syddansk Universitet Indhold 1. Indledning... 4 2.

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013

Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013 HG SPORTSFRITIDSKLUB NÆSTVED DANMARKS SUNDESTE KOMMUNE. FORSLAG TIL FRITIDSTILBUD TIL ALLE BØRN I NÆSTVED Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013 HG Fritidsklub 11. september2013, version 2.0 UDFORDRINGER

Læs mere

Børns fritid i Ballerup Kommune

Børns fritid i Ballerup Kommune Marts 2011 Claus Syberg Henriksen Marts 2011 Claus Syberg Henriksen Center for Alternativ Samfundsanalyse Kigkurren 8 M, st. 2300 København S. Telefon 33 32 05 55 E-mail: casa@casa-analyse.dk Hjemmeside:

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse

Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse En undersøgelse af fire kommuner Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, for Idrættens Analyseinstitut Af Gert Nielsen

Læs mere

KLAR TIL AT DYRKE DIT TALENT? Kombiner din sport og din skolegang i talentklassen på Himmelev Skole

KLAR TIL AT DYRKE DIT TALENT? Kombiner din sport og din skolegang i talentklassen på Himmelev Skole KLAR TIL AT DYRKE DIT TALENT? Kombiner din sport og din skolegang i talentklassen på Himmelev Skole Talentklassen giver dig optimale muligheder for at kombinere din skolegang med din sportslige udvikling!

Læs mere

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 Notat udarbejdet til Rambøll Management, som for Fyns Amt har foretaget en kortlægning og regionaløkonomisk analyse af Sport,

Læs mere

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Idrætsanlæggenes svar på spørgeskema Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Formålet med analysen Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 51% (1.232) Pige 49% (1.198) Manglende svar 0% (8) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 74% (1.808) Glad 22% (544) Ikke glad 3% (75) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Voksnes idrætsdeltagelse på Bornholm

Voksnes idrætsdeltagelse på Bornholm Voksnes idrætsdeltagelse på Bornholm Resultater fra de voksnes besvarelse af spørgeskema som led i undersøgelsen af idræt og idrætsfaciliteter på Bornholm Bjarne Ibsen og Louise Bæk Nielsen Center for

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Du bedes udfylde skemaet og indsende det i vedlagte svarkuvert. inden onsdag d. 7. november «LBNR»

Du bedes udfylde skemaet og indsende det i vedlagte svarkuvert. inden onsdag d. 7. november «LBNR» UNDERSØGELSE AF BEFOLKNINGENS MOTIONS- OG SPORTSVANER SPØRGESKEMA TIL BØRN OG UNGE (7-15 ÅR) BESVARES MED HJÆLP FRA EN VOKSEN Du bedes udfylde skemaet og indsende det i vedlagte svarkuvert inden onsdag

Læs mere

Idræt, medborgerskab og social kapital

Idræt, medborgerskab og social kapital institut for idræt og ernæring københavns universitet Idræt, medborgerskab og social kapital Sammenhænge mellem social baggrund, idræt, medborgerskab og social kapital blandt elever på Bakkegårdsskolen

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

KLAR TIL AT DYRKE DIT TALENT? Kombiner din sport og din skolegang i talentklassen på Himmelev Skole

KLAR TIL AT DYRKE DIT TALENT? Kombiner din sport og din skolegang i talentklassen på Himmelev Skole KLAR TIL AT DYRKE DIT TALENT? Kombiner din sport og din skolegang i talentklassen på Himmelev Skole Talentklassen giver dig optimale muligheder for at kombinere din skolegang med din sportslige udvikling!

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder

Læs mere

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald?

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Perspektiver på tweens, ungdom og gymnastik i en synes godt om -kultur! Middelfart 17.november 2013 Hvad er der på dagsordenen? De digitale indfødte

Læs mere

IDRÆTS- OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE. Køge Kommune

IDRÆTS- OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE. Køge Kommune IDRÆTS- OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE Køge Kommune - 2014 2 INDLEDNING Idræts- og motionsvaneundersøgelsen Epinion har for Køge Kommune i efteråret 2014 gennemført en idræts- og motionsvaneundersøgelse blandt

Læs mere

Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004

Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 med udviklingslinjer tilbage til 1964 Rapporten kan bestilles hos akf forlaget Bestilling Trine Bille, Torben Fridberg, Svend Storgaard og Erik Wulff, april

Læs mere

SKOLEELEVERS OG VOKSNE BORGERES DELTAGELSE I IDRÆTS- OG FRITIDSAKTIVITETER I GREVE KOMMUNE

SKOLEELEVERS OG VOKSNE BORGERES DELTAGELSE I IDRÆTS- OG FRITIDSAKTIVITETER I GREVE KOMMUNE SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK SKOLEELEVERS OG VOKSNE BORGERES DELTAGELSE I IDRÆTS- OG FRITIDSAKTIVITETER I GREVE KOMMUNE Jens Høyer-Kruse, Trygve Laub Asserhøj og Casper Due Nielsen

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til

Læs mere

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter?

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Jens Høyer-Kruse Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet 2014 Odsherred Kommune (62 ud af 93 ifølge DIF-rapport) Ros til DIF for at forsøge

Læs mere

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden 75 MIO. KR. FRA DANSKE SPIL: UDVIKLING OG STØTTE TIL IDRÆTS-, KULTUR OG FRITIDSANLÆG KVINDER

Læs mere

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god

Læs mere

Spørgeskema. Unge 12-15 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 12-15 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 12-15 år (Dansk) Kære 12-15- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Hvad køber danskerne på nettet?

Hvad køber danskerne på nettet? Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der

Læs mere

Børn og unges fritid i Høje Taastrup Kommune. Juni 2002. Claus Syberg Henriksen CASA

Børn og unges fritid i Høje Taastrup Kommune. Juni 2002. Claus Syberg Henriksen CASA Børn og unges fritid i Høje Taastrup Kommune Juni 2002 Claus Syberg Henriksen CASA CASA Børn og unges fritid i Høje Taastrup Kommune Juni 2002 Claus Syberg Henriksen Center for Alternativ Samfundsanalyse

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Appendiks 1. Hvidovre Kommune. Helhedsplan på idrætsområdet. Delanalyser: 1. Skoleundersøgelsen 2. Borgerundersøgelsen 3. Kapacitetsundersøgelsen

Appendiks 1. Hvidovre Kommune. Helhedsplan på idrætsområdet. Delanalyser: 1. Skoleundersøgelsen 2. Borgerundersøgelsen 3. Kapacitetsundersøgelsen Appendiks 1 Helhedsplan på idrætsområdet Hvidovre Kommune Delanalyser: 1. Skoleundersøgelsen 2. Borgerundersøgelsen 3. Kapacitetsundersøgelsen DGI Faciliteter & Lokaludvikling 1 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Læs mere

DANSKERNES IDRÆTSVANER

DANSKERNES IDRÆTSVANER Idrætsstrategimøde, Køge, 21. juni 2014 Analytiker Trygve Buch Laub DANSKERNES IDRÆTSVANER Hvor er idrætten på vej hen? IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet

Læs mere

SUNDHED OG LEVEVILKÅR. - resultater

SUNDHED OG LEVEVILKÅR. - resultater SUNDHED OG LEVEVILKÅR - resultater INDHOLD Indledning... 3 Måling af elevernes sundhed... 5 Resultater... 6 Opsamling... 14 Forslag til diskussioner/opgaver... 15 Bilag, baggrundsfakta... 16 HVEM STÅR

Læs mere

Den danske befolknings idrætsvaner

Den danske befolknings idrætsvaner Den danske befolknings idrætsvaner Idrætskonference, Frederikssund, 13. november 2012 Trygve Buch Laub trygve.laub@idan.dk Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet Forskning og overblik

Læs mere

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE Gør motion til viden Gudbjerg Skole gør motion til viden Gudbjerg Skole er en lille landsbyskole med ca. 130 elever i 0. 6. klasse. Skolen er placeret i Gudbjerg by ca.

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

De primære bevæggrunde for analysen er, at. Skoleleder, Nr. Felding 28.2.2012 Formand, GIF, Nr. Felding

De primære bevæggrunde for analysen er, at. Skoleleder, Nr. Felding 28.2.2012 Formand, GIF, Nr. Felding De primære bevæggrunde for analysen er, at Jette Lund Per Østergaard Skoleleder, Nr. Felding 28.2.2012 Formand, GIF, Nr. Felding 1. Nr. Felding GIF kan optimere udbuddet af idrætsaktiviteter generelt,

Læs mere

Den rummelige firmaidræt

Den rummelige firmaidræt idræt motion samvær Den rummelige firmaidræt Resultaterne af en undersøgelse af idræts- og motionsinteressen hos medarbejdere i virksomheder i Kolding og Roskilde Bjarne Ibsen, Center for Forskning i Idræt

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Er du dreng eller pige? Dreng 56% (126) 51% (5.378) Pige 44% (99) 49% (5.197) Manglende svar 0% (1) 0% (7) Sådan er jeg for det meste:

Læs mere

Talent, bevægelse og samarbejde

Talent, bevægelse og samarbejde Talent, bevægelse og samarbejde Skoler og lokale idrætsforeninger går sammen om at styrke børnenes udvikling og trivsel Baggrund Idrætsskolerne skal gøre det sjovt, sundt, udfordrende og lærerigt at bevæge

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Idræt for særlige grupper

Idræt for særlige grupper Idræt for særlige grupper Workshop på Idans konference i Vejen Idrætscenter, 1. juni 2012 Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Bruger- og borgerdialog i centrum. Processen og kommunikationen om initiativer er vigtigere end papiret.

Læs mere

NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING

NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING - Forundersøgelse til projektet Vi bevæger de unge Kick-off møde den 14. juni 2014 v/ Mette Skat Nielsen LIDT OM METODE Hvad gjorde vi og med hvem? Kvantitative

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger

Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger Stjernerholdet Hvad er der på dagsordenen? De er stadig

Læs mere

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Forskningsprojekt i fire kommuner Kortlægning af eksisterende

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Om dette hæfte Hvordan trives anbragte børn og unge i Danmark? Hvordan oplever de selv forholdene på deres anbringelsessted, deres muligheder for medinddragelse,

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s

Læs mere

Resultater af DHF s Efterskoleundersøgelse. 2013 / sammenfatning v. Anne Søndergård, cand.pæd.

Resultater af DHF s Efterskoleundersøgelse. 2013 / sammenfatning v. Anne Søndergård, cand.pæd. Resultater af DHF s Efterskoleundersøgelse 2013 / sammenfatning v. Anne Søndergård, cand.pæd. Formålet Medlemstallet hos de 14-18-årige falder drastisk Efterskolernes rolle Anbefalinger til de involverede

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING. Bevægelsesglæde. Udarbejdet af: Linda Hornstrup. Maj-juni 2014

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING. Bevægelsesglæde. Udarbejdet af: Linda Hornstrup. Maj-juni 2014 Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2014 Bevægelsesglæde Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2014 1. Indledning En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens hverdag, er idræt og

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

KVINNOR OCH MÄN I IDROTTENS RUM

KVINNOR OCH MÄN I IDROTTENS RUM KVINNOR OCH MÄN I IDROTTENS RUM Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden KVINNOR OCH MÄN I IDROTTENS RUM FLICKOR I IDROTTENS RUM KVINDER OG MÆND I IDRÆTTENS RUM Hvad viste undersøgelsen

Læs mere

Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget

Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget Kerneområde/ effektmål Flere kommer i uddannelse og job (Udvikling og Læring) Gennemførsel af ungdomsuddannelse Børn lærer mere og er mere kompetente (Udvikling og Læring) læring Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Rum for idræt, spil, leg og bevægelse på Vesterbro: Børn og familier fortæller

Rum for idræt, spil, leg og bevægelse på Vesterbro: Børn og familier fortæller Rum for idræt, spil, leg og bevægelse på Vesterbro: Børn og familier fortæller Birgitte Justiniano Christina Klyhs Albeck Venka Simovska Forskningsprogrammet for Miljø - og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse Krop og Hoved Ude Indledning Optimalt set er bevægelse i frikvarteret lystbetonet og iscenesat af eleverne selv. Denne form for bevægelse eller fri leg er den bedste pause for alle. Næstbedst er leg og

Læs mere

Unge og fritidsaktiviteter i Hvidovre Kommune

Unge og fritidsaktiviteter i Hvidovre Kommune Unge og fritidsaktiviteter i Hvidovre Kommune - deltagelse og barrierer Delrapport September 2012 Marianne Malmgren, Karl Vogt-Nielsen, Henning Hansen & Carina Børgesen CASA Unge og fritidsaktiviteter

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015 BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere