HOSTRUPSGADE BINDSLEVS PLADS AMALIEGADE DREWSENSVEJ LUFTFOTO AF 2005 CENTEROMRÅDE VED BINDSLEVS PLADS LOKALPLAN NR

Transkript

1 HOSTRUPSGADE BINDSLEVS PLADS AMALIEGADE DREWSENSVEJ LUFTFOTO AF 2005 CENTEROMRÅDE VED BINDSLEVS PLADS LOKALPLAN NR

2 Hvad er en lokalplan? En lokalplan fastlægger retningslinierne for, hvordan et areal må anvendes, hvordan bygninger, veje og stier placeres og udformes, hvor friarealer skal placeres og indrettes, og hvilke huse og bymiljøer, som er bevaringsværdige mv. Bestemmelserne skal medvirke til, at et område anvendes og udformes under hensyn til de eksisterende omgivelser og i overensstemmelse med den øvrige planlægning i kommunen. Silkeborg Kommune udarbejder derfor altid en lokalplan forud for større bygge- og anlægsarbejder, væsentlige nedrivninger eller væsentlige ændringer i anvendelsen af en ejendom - eller hvis Byrådet i øvrigt skønner, at det er nødvendigt. Udarbejdelsen af lokalplaner er underlagt reglerne i planloven. Den regulerer helt overordnet, hvordan arealer bliver anvendt i Danmark, og loven sikrer, at der bliver taget hensyn til alle interesser i samfundet, når arealer bruges og indrettes. Planloven bestemmer derfor også, hvordan en lokalplan skal udarbejdes og offentliggøres. Inden Silkeborg Byråd kan vedtage en lokalplan, skal forslaget offentliggøres i otte uger, så borgerne kan sætte sig ind i forslaget og får mulighed for at kommentere det og komme med forslag til ændringer. Når Byrådet har vurderet de indkomne bemærkninger og ændringsforslag, kan lokalplanen vedtages endeligt. Paragrafferne i lokalplanen bliver herefter tinglyst og får bindende virkning for grundejere og brugere i området. En lokalplan betyder ikke et forbud mod at fortsætte en eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom, og en lokalplan medfører heller ikke pligt for grundejerne til at realisere de anlæg, som planen indeholder. Derimod skal ændringer af de eksisterende forhold være i overensstemmelse med lokalplanen. Det gælder f.eks. ved ombygning og nybyggeri eller ved ændret anvendelse af eksisterende ejendomme. Når en lokalplan er vedtaget, kan byrådet senere give dispensation til mindre betydende ændringer, mens mere væsentlige ændringer kun kan gennemføres med en ny lokalplan.

3 Fremlæggelse 1 Lokalplan nr for et centerområde ved Bindslevs Plads. INDLEDNING INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens afgrænsning... Baggrund for lokalplanens udarbejdelse... Lokalplanens formål... Side LOKALPLANENS INDHOLD Eksisterende forhold... Lokalplanens indhold... Illustrationsplan BESTEMMELSER Lokalplanens bestemmelser 1. Lokalplanens formål Områdets afgrænsning og zonestatus Områdets anvendelse Udstykning Veje, stier og parkering Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer og beplantning Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse 10. Ophævelse af servitutter Lokalplanenes retsvirkninger... Vedtagelsespåtegning REDEGØRELSE Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning Regionplan Kommuneplan Bymidteplan Trafikplan Forsyning... Miljøscreening Ressourcer... Forurening... Levevilkår... Tilladelser fra andre myndigheder KORTBILAG Teknik- og miljøafdelingen, Silkeborg Kommune, den 27. februar Kortbilag 1 Tegning nr af 27. februar 2007 Eksisterende forhold Kortbilag 2 Tegning nr af 27. februar 2007 Lokalplankort Kortbilag 3 Tegning nr af 27. februar 2007 Illustrationsplan Til internt brug ved Silkeborg Kommune med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse (1992/KD )

4 Redegørelse 2 INDLEDNING Områdets afgrænsning Lokalplanen omfatter et areal på ca m 2 i Silkeborg Bymidte. Området afgrænses af Møllegade mod syd, Hostrupsgade mod vest, Bindslevs Plads (gaden) mod nord og Amaliegade mod øst. Lokalplanområdet er vist på oversigtskortet til venstre. Baggrund for lokalplanens udarbejdelse Oversigtskort Silkeborg Byråd har besluttet, at der skal opføres ny bebyggelse til Den Kreative Skole. Byggeriet skal opføres inden for området ved Biblioteket og Bindslevs Plads og stå færdigt sommeren Samtidigt skal der indenfor området planlægges for byggeri til et nyt Medborgerhus og en udvidelse af Biblioteket. Hensigten er, at skabe et kulturelt center i byen, med forskellige offentlige institutioner omkring fælles faciliteter, byrum samt færdsels-, parkerings- og opholdsarealer. I foråret 2006 blev det besluttet at indbyde 3 lokale firmaer til en konkurrence om et dispositionsforslag for området. Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af vinderprojektet. Der kan efterfølgende opstå behov for bygningsmæssigt at sammenbinde de tre institutioner. På baggrund af et projekt for byggeriet, skal der udarbejdes en ny lokalplan til erstatning af den foreliggende. Lokalplanens formål Ny bebyggelse skal, i skala og materialer, indpasses i den eksisterende sammenhæng, så området fremstår harmonisk og helstøbt. Underetagen på bygninger ud mod offentlige pladser og grønne områder skal have en åben karakter og rumme publikumsorienterede funktioner. Forandringer af de bevaringsværdige bygninger i området skal ske med respekt for bygningernes

5 Redegørelse 3 oprindelige arkitektur. Områdets byrum skal være offentligt tilgængelige og dimensioneres og indrettes, så de er attraktive og velegnede til ophold og fodgængertrafik. Området skal lukkes for gennemkørende trafik, og der skal etableres parkeringskælder med plads til at dække områdets parkeringsbehov. Hvis der opstår behov for at øge kapaciteten af den offentlige parkering i bymidten, kan parkeringskælderen udvides med ekstra parkeringsdæk under jorden. LOKALPLANENS INDHOLD Eksisterende forhold Lokalplanområdet deles af en brandvej fra Hostrupsgade til Amaliegade. Syd for brandvejen ligger Th. Langs Skole, en gammel brandstation, elværk med tilhørende bestyrerbolig, varmecentral og skorsten. Nord for brandvejen ligger Bindslevs Plads og biblioteket. Bindslevs Plads fungerer mest som p-plads i dag. I baggrunden ses skorstenen ved varmecentralen og elværket. Møllegade udgør lokalplanens grænse mod syd. Langs gaden ligger en række1½ etages boliger, og på hjørnet Amaliegade / Møllegade ligger der en 3½ etages boligbebyggelse. Hovedparten af boligerne ud til Møllegade, samt den gamle bestyrerbolig forudsættes nedrevet, når lokalplanen realiseres. Fra pladsen foran elværket er der et fint kig ned ad Møllegade ud mod Søndertorv og skoven mod øst. Byrum Bindslevs Plads er en del af byens gamle markedsplads. Pladsens har en central placering i bymidten, men har ikke haft den store bevågenhed gennem tiden. Pladsen ligger i dag omgivet af uensartet bebyggelse, hvis udformning og placering ikke har en markant rumdannende virkning. Kun pladsens nordside er præcist defineret i kraft af den sluttede bebyggelse langs med gaden. Ud til pladsen ligger biblioteket. Pladsen anvendes hovedsageligt til parkering. Husrækken på nordsiden af Bindslevs Plads. Bebyggelse Området har en meget forskelligartet bebyggelse.

6 Redegørelse 4 Biblioteksområdet med gamle markante bygninger, og en lav nyere bibliotekstilbygning. Området ved Hostrupsgade/Møllegade med brandstation, elværks- og varmecentral og en markant skorsten. I Silkeborg kommuneatlas er flg. bygninger inden for lokalplanområdet registreret med høj bevaringsværdi: Indhegning ved elværket ud mod Møllegade. Herfra kan man se ud til Søndertorv og skoven. Elværket, Hostrupsgade 47, opført i Badeanstalten/biblioteket, Hostrupsgade 41A, opført i Lokalplanen sikrer fortsat, at bygningerne bevares, og at om- og tilbygning skal ske med respekt for bygningernes originale arkitektur. Umiddelbart uden for lokalplanområdet er Handelsskolebygningen på den anden side af Amaliegade, samt hjørnebygningen, Hostrupsgade 41, registreret med høj bevaringsværdi. Inden for lokalplanområdet er flg. bygninger registreret med middel bevaringsværdi: Biblioteksbygningen på hjørnet af Hostrupsgade/Bindslevs Plads (bygning a på kortbilag 1) Bygningen er opført i 1920 og registreret med en bevaringsværdi på 4. Bygningen har en fin facabiblioteket på hjørnet af Hostrupsgade og brandve- derytme og ligger smukt i gadelinien ud mod Bindslevs Plads (gaden). Bygningen er sammenjen. bygget med den bevaringsværdige bygning ud mod Hostrupsgade, med samme arkitektur og materialeholdning. Lokalplanen sikrer derfor bevaring af bygningen, og at om - og tilbygning skal ske med respekt for bygningens originale arkitektur. Brandstationen og Th. Langs Skoles gymnastiksal på sydsiden af brandvejen. Begge bygninger er registreret med middel bevaringsværdi. Th. Langs Skoles gymnastiksal (bygning b på kortbilag 1) Bygningen opført i 1922 og registreret med en bevaringsværdi på 4. Bygningen er et markant byggeri, som både i materialer, arkitektur og skala er fint tilpasset de omkringliggende bygninger. Bygningen strammer gaderummet op. Lokalplanen sikrer derfor bevaring af bygningen, og at om - og tilbygning skal ske med respekt for bygningens originale arkitektur.

7 Redegørelse 5 Th. Langs Skole ud mod Hostrupsgade (bygning c på kortbilag 1) Bygningen er registreret med en bevaringsværdi på 5. Lokalplanen giver mulighed for at bygningen kan nedrives, og at der kan etableres nyt byggeri inden for byggefelt E. Biblioteket/badeanstalten ud til Hostrupsgade. Bygningen er registreret med høj bevaringsværdi. Brandstationen (bygning d på kortbilag 1) Bygningen er opført i 1926 og er registreret med en bevaringsværdi på 5, men dog vurderet til en bevaringsværdi på 4 for kulturhistorie. Bygningen er en lav bygning med et, for bygningen, markant slangetårn. Den er placeret lidt tilbagetrukket i forhold til gadelinien. Lokalplanen har til hensigt, at fremhæve den gamle elværksbygning, og skabe et nyt torv omkranset af elværksbygningen, Th. Langs Skole, Biblioteket og Den Kreative Skole. Brandstationens placering og skala vurderes at være vanskelig at indpasse i de fremtidige planer for området. Lokalplanen giver derfor mulighed for, at bygningen kan nedrives. Bygningen er i dag lejet ud til Spejder og Gildemuseumsarkiv med tilknytning til lokalhistorisk arkiv på biblioteket. Hvis bygningen nedrives bør den nuværende funktion, der har tilknytning til lokalhistorisk arkiv, flyttes til andre lokaler inden for lokalplanområdet. Elværket. Bygningen er registreret med høj bevaringsværdi. Bestyrerboligen til elværket(bygning e på kortbilag 1) Bygningen er opført i 1895 og er registreret med en bevaringsværdi på 5. Bygningens placering og skala vurderes at være vanskelig at indpasse i de fremtidige planer for området. Lokalplanen giver mulighed for, at bygningen kan nedrives. Bygningerne Møllegade 34, 30 og Amaliegade 4 (bygningerne f, g og h på kortbilag 1) Bygningerne Møllegade 34 og 30 er registreret med en bevaringsværdi på henholdsvis 4 og 5. Bygningernes placering og skala vurderes at være vanskelig at indpasse i de fremtidige planer for området. Lokalplanen giver derfor mulighed for, at bygningerne kan nedrives. Handelsskolebygningen på østsiden af Bindslevs Bygningen Amaliegade 4 er registreret med en Plads. Bygningen er registreret med høj bevarings- bevaringsværdi på 5. Lokalplanen giver muligværdi. (Udenfor lokalplanområdet) hed for, at bygningen kan nedrives, og at der kan

8 Redegørelse 6 etableres nyt byggeri inden for byggefelt H. Ejerforhold Silkeborg Kommune ejer flg. ejendomme: Matr. nr. 155v (Hostrupsgade 41A), matr. nr. 165s (Hostrupsgade 41B og C, 45, 47 og Møllegade 31), matr. nr. 163g, 163h, 163s (Møllegade 30, 32 og 34), matr. nr. 163ø (Amaliegade 2). Øvrige ejendomme inden for området er privat ejet. Tekniske forhold P.g.a. varmecentralen og elværket ligger der mange forsyningsledninger i jorden, som kan få betydning for områdets udnyttelse. Der løber bl.a. et 60 kv. kabel fra brandvejen og ned til elværket, samt en betydningsfuld spildevandsledning i midten af brandvejen. Elværket har en central funktion for byen, og det vil dels af tekniske dels af økonomiske årsager være urealistisk at flytte de tekniske anlæg. I øvrigt kræves der sikkerhedsforanstaltninger i forhold til elværket i form af øget sikring af bygningen. Varmecentralen består af et omfattende teknisk anlæg, som strækker sig ca. 2 etager under terræn, og kan ikke umiddelbart flyttes. Skorstenen står som et vartegn for bydelen, og bruges til at sætte mobilantenner op på. Fra Møllegade skal der være adgang for varelevering til varmecentralen, elværket og kran til betjening af antennerne på skorstenen. Varmecentralens anlæg afgiver i perioder en del støj, som kan genere omgivelserne. I miljøgodkendelsen for varmecentralen er støjvilkårene fastsat i henhold til Kommuneplanens rammebestemmelser om områdets anvendelse til boligformål samt offentlige institutioner og anlæg. Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til centerformål, hvilket ikke medfører øget støjkrav til varmecentralen. Servitutter På ejendommene matr. nr. 165g og 165z Silkeborg Bygrunde er der i 1898, tinglyst en servitut vedrørende et om forbud mod at bygge i det østlige skel. (Den eksisterende gymnastiksal, er opført i strid med servitutten). Servitutten er i strid

9 Redegørelse 7 med lokalplanens bestemmelser og forudsættes aflyst ved lokalplanens realisering. På den del af ejendommen matr. nr. 165s Silkeborg Bygrunde, hvor varmecentralen ligger, er der i 1897 tinglyst en servitut vedrørende anbringelse af affald, forurenende virksomhed samt tilstanden af en eksisterende tjørnehæk. Servitutten er i strid med lokalplanens bestemmelser og forudsættes aflyst ved lokalplanens realisering. Servitutter om jordkabler På ejendommen matr. nr. 155v Silkeborg Bygrunde er der i 1993 tinglyst en servitut om transformerstation og jordkabler. På ejendommene 165g og 165z Silkeborg Bygrunde er der i 1944 tinglyst en servitut om jordkabler. På ejendommen matr. nr. 165s Silkeborg Bygrunde er der i 1991 tinglyst en servitut om jordkabler. Servitutterne er ikke i strid med lokalplanen, men skal respekteres ved lokalplanens realisering. Lokalplanens indhold Området må kun anvendes til centerformål med offentlige og kulturelle institutioner, liberale erhverv, servicevirksomheder, café, restaurant samt boliger. Områdets bebyggelse og pladser bindes sammen af en bred gangforbindelse, udlagt på den eksisterende brandvej fra Hostrupsgade til Amaliegade. Brandvejen lukkes for gennemkørende trafik, og der gives mulighed for etablering af et underjordisk p-anlæg under Bindslevs Plads med vejadgang fra Amaliegade. Lokalplanen opdeler området i 7 delområder, som vist på illustrationen s. 8. Delområde I Omfatter den gamle brandvej. Området udlægges til opholdsareal og gangforbindelse, og der kan

10 Redegørelse 8 ikke bygges i området. Delområde II Omfatter det eksisterende bibliotek. Lokalplanen giver mulighed for at opføre en biblioteksudvidelse med en højde på maks. 10 m. ud mod Bindslevs Plads. De gamle bygninger, med bibliotek og badeanstalt, på hjørnet Hostrupsgade / Bindslevs Plads (gaden) bevares. Delområde III Omfatter Bindslevs Plads. Lokalplanen giver mulighed for at der kan opføres byggeri med en højde på maks. 8,5 m. i gadelinien ud mod Amaliegade og Bindslevs Plads (gaden). Dermed får Bindslevs Plads og karréen en klar afgrænsning. Inden for området kan der etableres et p-anlæg i forskudte niveauer, med adgang fra Amaliegade. Oven på p-anlæggets tagdæk kan der etableres et grønt opholdsareal. Delområde IV Omfatter Th. Langs Skoles bygninger på hjørnet Hostrupsgade / brandvejen. Lokalplanen giver mulighed for, at der kan opføres byggeri med en højde på maks. 15 m. Den gamle gymnastiksal ud mod brandvejen bevares. Delområde V Omfatter området imellem Møllegade og brandvejen. Lokalplanen giver mulighed for at opføre byggeri med en højde på maks. 12 m. inden for byggefelt F og maks. 10 m. inden for byggefelt G. Herudover kan der etableres en plads foran elværket. Delområde VI Omfatter området med varmecentralen og elværket. Lokalplanen sikrer, at bygningerne bevares, og at forandring skal ske med respekt for den teknik- og de funktioner, som bygningerne rummer. Desuden sikres bevaring af den gamle elværksbygning. Ud mod Hostrupsgade kan der opføres byggeri med en højde på maks. 15 m. Delområde VII Omfatter ejendommen på hjørnet af Amaliegade / Møllegade. Lokalplanen giver mulighed for opførelse af byggeri med en højde på maks. 15 m.

11 Redegørelse 9 Illustrationsplan med delområdegrænser Længdesnit gennem brandvejen, som viser nyt medborgerhus og Den Kreative Skole. Længdesnit gennem brandvejen, som viser bibliotek, biblioteksudvidelse, samt ny plads, p-anlæg og bebyggelse på Bindslevs Plads.

12 Kommentarer Lokalplan 10 LOKALPLAN NR FOR ET CEN- TEROMRÅDE VED BINDSLEVS PLADS. I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Lokalplanens formål Lokalplanens formål er: - at ny bebyggelse, i skala og materialer, indpasses i den eksisterende sammenhæng, så området fremstår harmonisk og helstøbt, - at underetagen på bygninger ud mod offentlige byrum får en åben karakter og rumme publikumsorienterede funktioner, - at forandringer af de bevaringsværdige bygninger i området skal ske med respekt for bygningernes oprindelige arkitektur, - at områdets byrum er offentligt tilgængelige og dimensioneres og indrettes, så de er attraktive og velegnede til ophold og fodgængertrafik, - at den primære adgang for kørende sker fra Amaliegade, hvorfra der etableres adgang til parkeringskælder, - at området lukkes for gennemkørende trafik. 2. Områdets afgrænsning og zonestatus Ad 2.1: Lokalplanområdet ligger i byzone. 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag nr.1, tegning nr og omfatter følgende matr.nr.: 155v, 163be, 163g, 163h, 163s, 163t, 163ø, 165g, 165z og 165s, alle Silkeborg Bygrunde, samt alle parceller, der efter den 1. september 2006 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2.2 Lokalplanområdet opdeles i områderne I, II, III, IV, V, VI og VII som vist på kortbilag 2.

13 Kommentarer Lokalplan Områdets anvendelse Ad 3.1: Området skal være tilgængeligt for alle. Der må ikke bygges i området. Delområde I 3.1 Området må kun anvendes til offentligt formål (opholdsareal og gangforbindelse). Delområde II 3.2 Området må kun anvendes til offentlige anlæg og institutioner (undervisning og kulturelle formål) samt opholdsareal. I stueetagen må der ikke etableres andet end kunde - og publikumsorienterede aktiviteter, herunder restaurant, café eller galleri. Delområde III 3.3 Området må kun anvendes til offentlige anlæg og institutioner (undervisning og kulturelle formål), liberale erhverv, servicevirksomheder, café, restaurant, boliger samt opholdsareal og underjordisk p-anlæg. Delområde IV 3.4 Området må kun anvendes til offentlige anlæg og institutioner (undervisning og kulturelle formål), liberale erhverv, servicevirksomheder, café, restaurant. I området må der ikke etableres boliger. Delområde V 3.5 Området må kun anvendes til offentlige anlæg og institutioner (undervisning og kulturelle formål), liberale erhverv, servicevirksomheder, café, restaurant samt opholdsareal. I stueetagen må der ikke etableres andet end kunde - og publikumsorienterede aktiviteter herunder restaurant, café eller galleri. I området må der ikke etableres boliger. Delområde VI 3.6 Området må kun anvendes til offentlige anlæg og institutioner (undervisning og kulturrelle formål), tekniske anlæg, liberale erhverv, servicevirksomhed, café og restaurant. I området må der ikke etableres boliger.

14 Kommentarer Lokalplan 12 Delområde VII 3.7 Området må kun anvendes til offentlige anlæg og institutioner (undervisning og kulturelle formål), liberale erhverv, servicevirksomheder, café, restaurant samt boliger. Fællesbestemmelser for hele lokalplanområdet 3.8 Inden for lokalplanområdet kan der opføres energiforsyningsanlæg, kloakpumpestation o.l. forsyningstekniske anlæg, når placering og udformning tilpasses den omgivende bebyggelse. 4. Udstykning Ad 4.1: Ejendomsstrukturen er den struktur, som dannes naturligt i kraft af bygningerne i området og deres jordtilliggende, på tidspunktet for lokalplanens udarbejdelse. Planen forudsætter dog en sammenlægning af en række matrikler langs Møllegade. En udstykning af delområde V kan derfor kun ske i overensstemmelse med den fremtidige plan for området jf. kortbilag Udstykning kan tillades, i overensstemmelse med ejendomsstrukturen/byggefelternes afgrænsning. Udstykning kan dog kun ske, hvis det ikke medfører væsentlige ændringer i bebyggelsesgraden for de enkelte ejendomme, der berøres af udstykningen, eller i bebyggelsesgraden for delområdet/området som helhed. Ved udstykning skal etagearealerne fordeles på byggefelterne, ligesom p-arealerne skal fordeles, og det skal tinglyses på hver ejendom, hvor stort et etageareal og hvor mange p-pladser, der hører til de pågældende ejendomme. 4.2 Delområde I kan ikke udstykkes. 5. Veje, stier og parkering Ad. 5.1 m.fl.: Før veje /stier anlægges, skal Silkeborg Kommune godkende projektet. I visse tilfælde skal godkendelsen offentligt annonceres med en indsigelsesfrist på 6 uger. Det fremsendte projekt skal omfatte plan, længdeprofil samt tværsnit, der viser opbygning af vejen/stien. Der skal oplyses om afvandings- og belysningsforhold samt udførelse af vejens tilslutning til overordnet vej. Forlægning/nedlægning af eksisterende veje, stier og vejadgange, der ikke er forenelige med realiseringen af lokalplanen, forudsættes gennemført i henhold til vejlovgivningens regler herom. 5.1 Veje og stier udlægges i princippet som vist på kortbilag 2. Nedlægning af vejareal samt udlæg og anlæg af veje og stier skal tillige ske efter vejlovgivningens regler.

15 Kommentarer Lokalplan Ved vejtilslutninger skal der etableres hjørneafskæringer, jf. 39 i lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 671). Endvidere skal der sikres de nødvendige oversigtsarealer, jf. gældende vejregler. Ad 5.3: Vejadgang for ærindekørsel og redningskøretøjer skal indarbejdes i en samlet plan for gangarealer og pladser (se pkt.8.3). 5.3 Vejadgang til lokalplanområdet må kun ske som vist på lokalplankortet, bilag 2. Dog skal der sikres vejadgang for redningskøretøjer og ærindekørsel i lokalplanområdet i princippet som vist på kortbilag Inden for lokalplanområdet skal der etableres gangforbindelse a-b-c i princippet som vist på kortbilag 2. Gangforbindelserne skal indgå som en del af en større befæstet flade, trappe- eller rampeanlæg. 5.5 Der skal ved ramper, elevatorbetjening eller niveauplanlægning sikres handicaptilgængelighed på adgangs -, parkerings - og friarealer. Ad 5.6: For at øge kapaciteten af den offentlige parkering i bymidten kan der etableres yderligere p-pladser. Parkering/Parkeringskælder 5.6 Der skal anlægges mindst: - 1 p-plads pr. bolig - 1 p-plads pr. 50 m 2 øvrigt etageareal. For parkeringsarealer med mere end 20 p- pladser gælder, at mindst 1 p-plads pr. påbegyndt 20 p-pladser skal anlægges som handicap p-plads. 5.7 Ved ny bebyggelse skal der etableres cykelparkering til områdets funktioner, med en placering i princippet som vist på kortbilag I området skal der etableres p-kælder. P- kælderen kan gives en udstrækning, som vist på kortbilag Vejadgang til områdets p-kælder skal ske i terrænniveau (niveau 0) fra Amaliegade. Ad 5.10: Vejadgange og køreramper med forbindelse til offentlig vej skal udlægges og anlægges efter vejlovgivningens regler herom Der skal være offentlig tilgængelig adgang (trappe og elevator).

16 Kommentarer Lokalplan 14 Ad 5.11: 5.11 P-kælderen skal etableres i niveauplaner forskudt med ½ etage i princippet som vist på illustration a: Niveau -½ mod Bindslevs Plads (gaden). Med en loftshøjde fra pkt. 1-2 på maks. 1.0 m. over eksisterende terræn. Niveau 0 mod Amaliegade. Med en loftshøjde fra pkt. 1-3 på maks. 2.5 m. over eksisterende terræn. Illustration a. Princip for p-kælder. Fra punkt 3 og 4 skal p-anlæggets tagdæk skråne ned mod delområde II og V, og skære eksisterende terræn i punkterne 5 og 6. Den del af p-anlægget, som er markeret med mellemgrå, skal etableres under terræn, i niveau -1 og derunder. Illustration b. Princip for p-kælder (snit gennem Bindslevs Plads) Parkeringsanlægget skal min. etableres i en dybde ned til niveau - 4 i forhold til eksisterende terræn, i princippet som vist på illustration b. Hvis der opstår et øget behov for p-pladser, kan der etableres yderligere p-dæk under niveau -4 jf Illustration c. Princip for ny bebyggelse og p- anlæg i delområde III. Facade mod delområde V. Illustrationen viser princip for opholdsareal på p- anlæggets skrå tagdæk (se pkt.8.6). Ad 5.13: Ovenlys skal indarbejdes som en del af en samlet belægningsplan for delområde III (se pkt.8.7) Der skal etableres lysindtag til p-kælderen både i facader og som ovenlys Der udlægges areal til parkering på terræn i princippet som vist på kortbilag Inden for delområde VI skal der være mulighed for midlertidig parkering og ærindekørsel til bebyggelsen inden for delområdet. Ad 5.16: Hensigten med bestemmelsen er at muliggøre en etapevis realisering af lokalplanen. Ny bebyggelse inden for byggefelt F kan således opføres før de øvrige anlæg Det skraverede areal i delområde V, som vist på illustration d, kan anvendes som midlertidigt parkeringsareal for ny bebyggelse i byggefelt F. Når der opføres ny bebyggelse i byggefelt G, skal der etableres permanente parkeringspladser i p-kælderen indenfor lokal-

17 Kommentarer Lokalplan 15 planområdet. P-arealet på terræn, som beskrevet i 5.14, kan dog fortsat anvendes til parkering. Fællesbestemmelser 5.17 Det er ikke tilladt at parkere følgende køretøjer inden for lokalplanområdet: - biler med tilladt totalvægt på over kg. - større anhængere (sættevogne, campingvogne og lign.). Illustration d. Princip for midlertidig p-areal Vareindlevering til og afhentning af affald m.m. fra institutioner og erhvervsvirksomheder må kun ske hverdage fra Bebyggelsens omfang og placering Delområde I 6.1 Der kan ikke opføres bebyggelse inden for delområdet. Der vil med særlig godkendelse kunne etableres mindre bygninger til støtte for områdets funktion. Dog med et areal på maks. 10 m 2. Ad 6.2: De bevaringsværdige bygninger er markeret med skravering på kortbilag 2. Delområde II 6.2 Forandringer af de bevaringsværdige bygninger i delområdet skal ske med respekt for bygningernes oprindelige arkitektur. 6.3 Ny bebyggelse skal, i skala og materialer, tilpasses de bevaringsværdige bygninger, så det samlede anlæg fremstår harmonisk og helstøbt. 6.4 Ny bebyggelse skal placeres inden for de fastlagte byggefelter, som vist på kortbilag 2. Ad 6.5: Vertikal opdeling af facaden kan opføres som partiel tilbagetrækning af facaden jf Bebyggelsen skal opføres som sammenhængende bebyggelse med hovedparten af facaden i byggefeltets afgrænsning mod gade og pladser. Mindre bygninger såsom tekniske anlæg og affaldsrum skal indarbejdes i bygningernes hovedform.

18 Kommentarer Lokalplan 16 Ad 6.6: P.g.a. p-anlæggets udstrækning bør nyt byggeri i byggefelt C og D opføres samtidigt med opførelse af p-anlægget. Ad 6.7: P-kælderen skal ikke medregnes i etagearealet. 6.6 Ved opførelse af ny bebyggelse i byggefelt C, skal der etableres p-kælder i princippet som vist på kortbilag Den maksimale bygningshøjde og det maksimale etageareal må ikke overstige følgende: Byggefelt A: 8,5 m. højt. Etageareal: m 2. Byggefelt B: 12,0 m. højt. Etageareal: 700 m 2. Byggefelt C: 10,0 m. højt. Etageareal: m 2. Delområde III 6.8 Ny bebyggelse skal placeres inden for det fastlagte byggefelt, som vist på kortbilag 2. Mindre bygninger såsom tekniske anlæg og affaldsrum skal indarbejdes i bygningens hovedform. Ad 6.9: Vertikal opdeling af facaden kan opføres som partiel tilbagetrækning af facaden jf Ad 6.10: Se pkt Ad 6.11: Den del af p-anlægget som ligger over terræn, skal ikke medregnes i etagearealet. 6.9 Bebyggelsen inden for byggefelt D skal opføres som sammenhængende bebyggelse med hovedparten af facaden i byggefeltets afgrænsning mod gaden Ved opførelse af ny bebyggelse i byggefelt D, skal der etableres p-kælder i princippet som vist på kortbilag Den maksimale bygningshøjde og det maksimale etageareal må ikke overstige følgende: Byggefelt D: 8,5 m. højt. Etageareal: m 2. Ad 6.12: Den bevaringsværdige bygning er markeret med skravering på kortbilag 2. Delområde IV 6.12 Forandringer af den bevaringsværdige bygning i delområdet skal ske med respekt for bygningens oprindelige arkitektur Ny bebyggelse inden for byggefelt E og E1 skal, i skala og materialer, tilpasses den be-

19 Kommentarer Lokalplan 17 varingsværdige bygning, så det samlede anlæg fremstår harmonisk og helstøbt Ny bebyggelse skal placeres inden for de fastlagte byggefelter, som vist på kortbilag 2. Mindre bygninger såsom legehuse, affalds-, redskabs- og cykelskure kan dog opføres i gårdrummet uden for byggefelterne efter bygningsreglementets regler herom. Ad 6.15: Byggefelt E er placeret i vejskel mod Hostrupsgade. Byggefeltet er trukket tilbage i forhold til den bevaringsværdige bygning inden for delområdet. Hensigten er, at ny bebyggelse skal fremstå som en mellembygning f.eks opført i lette materialer Bebyggelsen inden for byggefelt E og E1 skal opføres som sammenhængende bebyggelse med facade i byggefeltets afgrænsning mod gaden og pladsen (se pkt.6.13) Den maksimale bygningshøjde og det maksimale etageareal må ikke overstige følgende: Byggefelt E: 15 m. højt. Etageareal: 800 m 2. Byggefelt E1: 15 m. højt. Etageareal: 300 m 2. Delområde V 6.17 Den eksisterende gl. brandstationsbygning kan nedrives Ny bebyggelse skal placeres inden for de fastlagte byggefelter, som vist på kortbilag 2. Mindre bygninger såsom tekniske anlæg, affalds- og redskabsrum skal indarbejdes i bygningernes hovedform. Ad 6.19: Byggefelt G er placeret i vejskel mod Amaliegade Bebyggelsen inden for byggefelt F og G skal opføres med facade i byggefeltets afgrænsning mod gade og pladser. Bebyggelsen inden for byggefelt G skal i skala og materialer tilpasses bebyggelsen i byggefelt H Den maksimale bygningshøjde og det mak-

20 Kommentarer Lokalplan 18 simale etageareal må ikke overstige følgende: Byggefelt F: 12 m. højt. Etageareal: m 2. Byggefelt G: 10 m. højt. Etageareal: m 2. Ad 6.21 og 6.22: Bygningerne indeholder tekniske anlæg til byens el- og varmeforsyning. Delområde VI 6.21 Forandringer af den bevaringsværdige bygning i delområdet skal ske med respekt for bygningens oprindelige arkitektur samt den teknik og de funktioner, som bygningen rummer Forandringer af de øvrige bygninger, som indeholder tekniske anlæg, samt den eksisterende skorsten skal ske med respekt for den teknik og de funktioner, som bygningerne rummer Ny bebyggelse skal placeres inden for det fastlagte byggefelt, som vist på kortbilag 2. Mindre bygninger såsom affalds-, redskabsog cykelskure kan dog opføres i gårdrummet uden for byggefeltet efter bygningsreglementets regler herom. Ad 6.24: Byggefelt I er placeret i vejskel mod Hostrupsgade Bebyggelsen inden for byggefelt I skal opføres som sammenhængende bebyggelse med facade i byggefeltets afgrænsning mod gaden Den maksimale bygningshøjde og det maksimale etageareal må ikke overstige følgende: Byggefelt I: 15 m. højt. Etageareal: 630 m 2. Delområde VII 6.26 Ny bebyggelse skal placeres inden for det fastlagte byggefelt, som vist på kortbilag 2. Mindre bygninger såsom affalds-, redskabsog cykelskure kan dog opføres i gårdrummet uden for byggefeltet efter bygningsregle-

21 Kommentarer Lokalplan 19 mentets regler herom Bebyggelsen inden for byggefelt H skal opføres som sammenhængende bebyggelse med facade i byggefeltets afgrænsning mod gaden. Bebyggelsen inden for byggefelt H skal i skala og materialer tilpasses bebyggelsen i byggefelt G Den maksimale bygningshøjde og det maksimale etageareal må ikke overstige følgende: Byggefelt H: 15 m. højt. Etageareal: 710 m 2. Fælles for hele lokalplanområdet 6.29 Grundejerne har pligt til at lade bebyggelsen tilslutte det lokale fjernvarmenet, el, vand og kloakering efter de enkelte forsyningsvirksomheders til enhver tid gældende regler. 7. Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Bygningers facade mod offentlig vej og de offentlige byrum, pladser og grønne områder skal brydes af vertikale opdelinger, f.eks. gennem bygningsfremspring, variation i materialevalg o. lign. Ad 7.2: Hensigten med bestemmelsen er, at ny bebyggelse skal tilpasses gadens eksisterende byggemønster. 7.2 Inden for byggefelt A og D skal facader mod gaden have en vertikal opdeling for min. hver 15 m. 7.3 Ny bebyggelse skal overvejende opføres i blankt eller pudset murværk, facadetegl, beton eller glas. Dele af bygningers ydervægge kan dog opføres som lette elementer i aluminium, zink, kobber, træ, pladebeklædning o. lign. Ny bebyggelse inden for byggefelt F kan opføres med facader i lette materialer. 7.4 Ingen bygninger må forsynes med udvendige altangange eller udvendige hovedtrapper. Brandtrapper kan tillades mod gårdsiden.

22 Kommentarer Lokalplan 20 Inden for delområde VII kan etableres udvendige altangange og elevator mod gårdsiden. Ad 7.5: Hensigten med bestemmelsen er at sikre at gade- og byrum får en åben og indbydende karakter. 7.5 Inden for byggefelterne A, B, C, F og G skal stueetagen mod de offentlige byrum, pladser og grønne områder signalere åbenhed og offentlig tilgængelighed, f.eks. ved brug af store glaspartier. P-anlæggets facader (herunder den nederste etage af bebyggelse inden for byggefelt D) skal udføres med variation i materialevalg, og der skal sikres lys indtag til p-anlægget. Ad 7.6: Hensigten med bestemmelsen er, at forbedre det visuelle bymiljø under hensyntagen til de arkitektoniske kvaliteter. Skilte- og facadevejledningen fastlægger retningslinier for udformning og opsætning af forskellige former for skilte og markiser. 7.6 Skiltning og reklamering må kun finde sted i stueetagen, og i overensstemmelse med principperne i Skilte- og facadevejledningen for Silkeborg Kommune Inden for byggefelt C kan der gives tilladelse til opsætning af en storskærm med en maksimal højde på 10 m. 7.7 På tagfladen må blanke, reflekterende tagmaterialer kun anvendes til solfangeranlæg og tagvinduer (se også 7.8). Eksisterende glaserede tagsten kan dog fornyes eller erstattes med lign. glaserede tagsten. 7.8 Udvendige bygningssider, herunder tage og sokler, må kun fremtræde i farver dannet af sort, hvid eller jordfarverne (okker, terra di siena, umbra, engelsk rødt, dodenkop) eller sidstnævnte farvers blanding med hvidt, gråt eller sort. Ad 7.9: Antenneanlæg skal opsættes på den eksisterende skorsten inden for delområde VI. 7.9 Der skal etableres et fælles TV- og radioantenneanlæg som skal tilsluttes et større fælles netværk Hvis der etableres solfangere eller solceller skal de enten indarbejdes som elementer i facaden eller udgøre en integreret del af tagfladen. Det skal dokumenteres, at solfangerne ikke medfører blændingsgener for naboer, genboer eller forbipasserende.

23 Kommentarer Lokalplan Ubebyggede arealer og beplantning Ad 8.1 og 8.2: Opholdsarealerne skal være velbeliggende med gode solforhold, og må ikke være væsentligt belastede af trafikstøj jf Altaner og tagterrasser o. lign. over 2,5 m 2, der opfylder ovennævnte krav, kan medregnes til det udendørs opholdsareal. 8.1 Der skal etableres udendørs opholdsarealer på mindst 10 % af etagearealet til hver bolig. Disse kan anlægges som tagterrasser og altaner. Udendørs opholdsarealer på tagterrasser skal afskærmes mod naboejendomme i et omfang, der er tilstrækkeligt til at hindre direkte indblik og brandsmitte. Grundejer skal stå for anlæg og vedligehold af fælles opholdsarealer. Ad 8.2: Hensigten med bestemmelsen er at sikre, at der etableres udendørs opholdsarealer med en privat karakter til de ansatte inden for lokalplanområdet. Ad 8.3: Det er hensigten med de fire byrum, at hvert byrum har sin karakter og sammen danner en helhed. Derfor skal der også være sammenhæng mellem belægning, belysning, inventar og beplantning. Eksisterende bevoksning, der bevares, skal sikres gode vækstforhold både i anlægsfasen og herefter. Ny beplantning skal sikres tilstrækkeligt gode vækstforhold, på både pladser, i gadeforløb og ved parkeringsarealer. Ad 8.4: Der skal indarbejdes plads til redningsog ærindekørsel. Ad 8.4 og 8.5: 8.2 Til byggeri til andet end boligformål skal der etableres udendørs opholdsarealer svarende til mindst 5 % af etagearealet. Disse kan anlægges som tagterrasser, altaner eller gårdrum i bebyggelsen. Delområde I, II, III og V 8.3 Der skal udarbejdes en samlet plan for de 4 byrum. Planen skal indeholde en overordnet beskrivelse af belægningstyper, beplantning, belysningsarmaturer og øvrigt byinventar. Beplantningen skal i vækst, løv og volumen give karakter til bygninger og byrum. Delområde I 8.4 Fra Hostrupsgade til Amaliegade skal der udlægges et min. 10 m. bredt areal, fra facade til facade, til en befæstet gangforbindelse a-b, i princippet som vist på illustration e. Gangforbindelsen skal udformes med gade inventar, der kan anvendes til leg og siddepladser. Inventaret skal udformes og placeres i overensstemmelse med en samlet plan for delområdet (se pkt.8.3). Illustration e. Princip for gangforbindelse a-b.

24 Kommentarer Lokalplan 22 Ad 8.5: Beplantningen skal have et løv og et omfang, som medvirker til at give stedet skygge og sol. Ad 8.6: P.g.a. p-anlæggets udformning, vil arealet skråne mod vest. Delområde II 8.5 Inden for området skal der udlægges areal til et byrum, beplantet med solitære træer og indrettet med siddepladser, i princippet som vist på illustration d. Delområde III 8.6 Inden for området skal der udlægges areal til ophold på tagdækket af p-anlægget. Arealet skal indrettes så det er egnet til ophold og har gode lys og skygge forhold. Arealet skal fortrinsvis fremstå som en grøn græsflade, med mulighed for enkelte belagte flader. Der kan opføres trappeanlæg, som tribune, ned mod delområde II. 8.7 I fladen skal der etableres lysindtag til p- anlægget. Disse skal udformes i overensstemmelse med en samlet plan for delområdet. Delområde V 8.8 Der skal udlægges areal til en belagt plads i princippet som vist på illustrationsplanen, kortbilag 3. Pladsen skal indrettes så den er egnet til ophold og har gode lys og skygge forhold. Der kan etableres en scene til udendørs opvisning. Scenen skal udformes i overensstemmelse med en samlet plan for pladsen. Der skal indarbejdes plads til installationer, så der ved større arrangementer kan etableres faciliteter som scene, festtelt, strøm, vand og toiletter. Støj 8.9 Ved placering og udformning af udendørs opholdsarealer skal det sikres, at det beregnede ækvivalente støjniveau påført fra trafik overholder de generelle rammebestemmelser i Kommuneplan Ved lokalplanens udarbejdelse må støjniveauet således ikke overstige 55 db(a), medmindre særlige forhold taler for en lem-

25 Kommentarer Lokalplan 23 pelse. Ad. 8.11: Levende hegn kan suppleres med trådhegn der dog ikke må være højere end det levende hegn, når dette har nået den ønskede højde. Hegn Delområde I, II og III 8.10 Inden for delområdet kan der ikke etableres hegn. Delområde IV, V, VII og VII 8.11 Hegning mod vej, parkeringsarealer, offentlige byrum og nabo skel skal fremtræde som mur eller levende hegn. Der skal til beplantning fortrinsvis anvendes robuste arter af træer / buske / slyngplanter, - gerne frugtsættende, - som ikke behøver særlige gødsknings- eller bekæmpelsesforanstaltninger for at trives. Ad 8.12: Til brug for bygningsmyndighedens bedømmelse af et konkret projekt skal oplyses koter på eksisterende og fremtidigt terræn. Koter skal angives i DVR (Dansk Vertikal Reference). Skæringslinier mellem bygning og eksisterende og fremtidigt terræn skal indtegnes på facadetegninger. Ad. 8.13: For bedst muligt at tilgodese udnyttelsen af lokalplanområdet til institutioner, erhvervsbebyggelse og boliger, skal der udarbejdes en samlet plan for håndtering af alt affald i lokalplanens enkelte delområder. Planen fremsendes til Forsyningsafdelingen. Ud fra denne plan aftales den endelige placering og indretning af standplads/er med Forsyningsafdelingen. Ad 8.14: Hensigten med bestemmelsen er at sikre, at området fremtræder ordentligt. Terrænregulering 8.12 Terrænregulering skal godkendes af bygningsmyndigheden. Oplag, affald m.m Der skal til hver ejendom udlægges areal til indretning af plads til opsamling af affald herunder genanvendeligt affald. Placering, indretning og adgang til pladsen skal ske i henhold til gældende regulativer. Fællesbestemmelse for hele lokalplanområdet 8.14 Der må ikke opbevares større både, uindregistrerede køretøjer og campingvogne på ubebyggede arealer. 9. Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse 9.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før: - der er etableret de til bebyggelsen hørende stier, parkeringspladser og tilkørselsanlæg jf. 5,

26 Kommentarer Lokalplan 24 - der er etableret de, til bebyggelsen hørende, friarealer jf. 8, - det ved målinger eller beregninger er godtgjort, at de i 8 gældende støjkrav kan overholdes, - bebyggelsen er tilsluttet de i 6 tekniske anlæg, - der er anlagt de i 8 nævnte faciliteter til affald. 10. Ophævelse af servitutter På ejendommene matr. nr. 165g og 165z Silkeborg Bygrunde er der den tinglyst en servitut om forbud mod at bygge i det østlige skel. Servitutten aflyses På den del af ejendommen matr. nr. 165s Silkeborg Bygrunde, hvor varmecentralen ligger, er der den tinglyst en servitut om anbringelse af affald, forurenende virksomhed samt tilstanden af en eksisterende tjørnehæk. Servitutten aflyses. 11. Lokalplanens retsvirkninger Ifølge planlovens 18 gælder lokalplanens bestemmelser fra den dag, det er offentliggjort, at byrådet har vedtaget planen endeligt. Herefter må ejendomme i lokalplanområdet kun bebygges, udstykkes og i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planen. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan ekspropriere fast ejendom, der tilhører private eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen, jfr. planlovens 47. Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen

27 Kommentarer Lokalplan 25 ikke er i strid med principperne i planen. Når en eventuel dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation, og der skal gives mindst 14 dages frist til at fremkomme med eventuelle bemærkninger herom. Først herefter kan byrådet ifølge 19 i planloven give dispensation. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved at tilvejebringe en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen, jf. planlovens 18. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen jf. ovenfor. Når et areal er fastlagt til offentlige formål betyder det, at ejere efter 48 i planloven under visse omstændigheder kan kræve ejendommene overtaget af kommunen mod erstatning. Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven.

28 Kommentarer Lokalplan 26 VEDTAGELSESPÅTEGNING Lokalplanen er i henhold til 27 i lov om planlægning vedtaget endeligt af Silkeborg Byråd den 26. februar Silkeborg Byråd, den 27. februar 2007 P. b. v. Jens Erik Jørgensen Borgmester / Jann Hansen Ordførende direktør Lokalplanens endelige vedtagelse er offentliggjort i de lokale aviser den 8. marts Lokalplanen gælder fra denne dato.

29 Redegørelse 27 Med tillæg nr. 4 til Bymidteplan 2005 vil rammebestemmelserne for rammeområde 1161a blive fastsat til følgende: LOKALPLANENS FORHOLD TIL DEN ØVRIGE PLANLÆGNING FOR OMRÅDET Regionplan 2005 Lokalplanen er i overensstemmelse med regionplanen for Århus Amt. Kommuneplan Lokalplanområdet ligger i rammeområde 1161a i Kommuneplan for Silkeborg Kommune og er udlagt til boligformål, samt offentlige institutioner efter nærmere godkendelse af byrådet. Bymidteplan 2005 I Bymidteplanen 2005 er kommuneplanens rammer justeret i forhold til de fremtidige visioner for området. Bymidteplanen erstatter de dele af kommuneplanen, som omfatter bymidten. Områdets anvendelse: Centerformål. Offentlige og kulturelle institutioner, liberale erhverv, servicevirksomheder, café, restaurant samt boliger. Bebyggelsens art: Bymæssig etagebebyggelse. Bebyggelse skal fortrinsvis opføres langs gaderne for at understrege karréstrukturen. Enkelte solitære bygninger. Bebyggelsens omfang og placering: Bebyggelsesprocent maks. 90, for området som helhed. Bebyggelsens etageantal og højde: Bebyggelse kan opføres med en maks. højde på 15 m. Trafikale forhold: Parkeringsanlæg i området skal hovedsageligt etableres i hus eller kælder. Der kan etableres underjordiske parkeringsanlæg med et loft indtil 2,5 m over terræn. Varmeforsyning: Kollektiv varmeforsyning. Andet Der friholdes areal til offentligt rekreativt område. Lokalplanområdet er omfattet af Bymidteplanens rammebestemmelser for karré 9. Områdets anvendelse er fastsat til boligformål og offentlige formål som undervisning, kulturelle formål, opholdsareal og parkeringskælder. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Bymidteplanens rammer. Der er derfor sideløbende med lokalplanen udarbejdet et tillæg nr. 4 til Bymidteplanen. Tillægget omfatter lokalplanområdet og benævnes 1161a. Tillægget fastsætter områdets anvendelse til centerformål. Desuden gives mulighed for et etageareal på maks m 2 svarende til en maksimal bebyggelsesprocent for rammeområde 1161a på 90. Ny bebyggelse kan opføres med en højde på maks. 15 m. Parkering til nyt byggeri skal overvejende etableres under jorden med mulig adgang fra Amaliegade. Dette vil forbedre hele kvarterets - og dermed også lokalplanområdets kvaliteter.

30 Redegørelse 28 Trafikplan 2005 Et af Silkeborg Kommunes mål for bymidten er, at adgangs- og parkeringsforholdene skal forbedres. Som privatbilist skal man hurtigt og let kunne finde en ledig parkeringsplads, som ligger nær bestemmelsesstedet. I Trafikplan 2005 udlægges en p-søgering omkring bymidten, der via skiltning skal lette trafikken og afhjælpe unødig kørsel. Amaliegade og et underjordisk parkeringsanlæg forventes at indgå som en del af den skitserede p-søgering. Hostrupsgade foreslås i den forbindelse indrettet som sivegade, hvilket vil nedsætte hastigheden på Hostrupsgade. Illustration af p-søgering fra Trafikplan FORSYNING Varmeforsyning Ifølge den kommunale varmeplan skal lokalplanområdet tilsluttes fjernvarmenettet i Silkeborg. Det er derfor i afsnit 9 fastsat, at ny bebyggelse ikke må tages i brug, før der er foretaget tilslutning til Silkeborg Kommunale Fjernvarmeforsyning. Spildevandsplan Lokalplanområdet er omfattet af spildevandsplanen for Silkeborg Kommune. Vandforsyning Området skal tilsluttes Silkeborg Kommunale Vandforsyning. Affaldsplan Lokalplanområdet er omfattet af Silkeborg Kommunes affaldsplan, hvorefter alt affald skal bortskaffes i henhold til gældende regulativer. I afsnit 8 fastsættes bestemmelser for indretning og placering af standplads til opsamling af affald.

31 Redegørelse 29 Forsyningsforhold i øvrigt Henvendelse vedrørende varmeforsyningsplan, spildevandsplan, affaldsplan samt vandforsyning kan ske til: Silkeborg Kommunes Forsyningsafdeling Tietgensvej Silkeborg Tlf.: Henvendelse vedrørende elforsyning kan ske til: Energi Midt Tietgensvej Silkeborg Tlf.: MILJØSCREENING Lokalplanen er screenet i henhold til 3, stk. 1, nr. 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af screeningen vurderes det, at lokalplanen ikke medfører en væsentlig miljøpåvirkning. Lokalplanen er derfor ikke miljøvurderet. Følgende forhold er vurderet i forbindelse med screeningen. Ressourcer Arealanvendelse Lokalplanen følger op på Bymidteplanens intentioner om at fortætte bymidten. En øget bebyggelsestæthed i området kan medvirke til, at byvæksten koncentreres i byen, så forbruget af landbrugsjord til byvækst begrænses mest muligt. Arealet søges udnyttet optimalt ved, at der gives mulighed for etablering af parkeringsanlæg under terræn. Energiforbrug Byggeri vil altid medføre øget energi-, materialeog vandforbrug og affaldsfrembringelse. I dette

32 Redegørelse tilfælde vurderes det dog ikke, at forbruget vil være væsentligt anderledes end for byggeri lokaliseret et andet sted. 30 Forurening Jordforurening En del af lokalplanområdet, matr. nr. 165s Silkeborg Bygrunde er kortlagt på vidensniveau 2 efter Lov om forurenet jord. Dvs., at det er dokumenteret, at der på arealet er en jordforurening, som kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Kortlægningen betyder, at Silkeborg Kommune skal ansøges om tilladelse efter jordforureningslovens 8 inden ændring af arealanvendelsen til de i lokalplanen anførte formål (institutioner og offentligt tilgængeligt område) finder sted. Endvidere skal amtsrådet søges om tilladelse før bygge- og anlægsarbejder på arealet påbegyndes. I den forbindelse vil Silkeborg Kommune kunne kræve, at grundejeren for egen regning udfører de nødvendige forureningsundersøgelser eller på anden måde dokumenterer, at det ansøgte er miljøog sundhedsmæssigt forsvarligt. Al flytning af jord fra det kortlagte areal skal anmeldes til Teknik- og miljøafdelingen, Silkeborg Kommune. Såfremt der i øvrigt, i forbindelse med anlægsarbejder, opstår mistanke om jordforurening, skal arbejdet standses og anmeldelse indgives til Teknik- og miljøafdelingen, Silkeborg Kommune. Sikring af drikkevand Silkeborg Kommune anvender ikke sprøjtemidler i vedligeholdelsen af offentlige arealer. Overfladevand Fra en stor del af området afledes overfladevand til offentligt fælles-kloaksystem. Ved nybyggeri separeres overfladevand og spildevand fra ejendommene, og overfladevand afledes via det offentlige kloaksystem til Remstrup Å. Den ændrede anvendelse vil give en begrænset øget afledning af overfladevand til Remstrup Å.