Konference for kvartetten

Transkript

1 Konference for kvartetten Vi har fået et påbud! Hvad gør vi? 7. juni 2016 v. ErgoSupport Helle Niewald

2 Arbejdsmiljørådgiver gennem mere end 25 år. Helle Torsbjerg Niewald Fremme af trivsel og arbejdsglæde Forebyggelse og håndtering af stress APV - Fra kortlægning til evaluering af indsatser Forebyg smerter i muskler og led -og brug øvelser mobil Identificering, forebyggelse og håndtering af vold og trusler

3 Program Pointer fra formiddagens oplæg TRIOens særlige opgaver og funktioner Påbud ift. forebyggelse af vold Identifikation, forebyggelse og håndtering Påbud ift. tidspres / stor arbejdsmængde Fokus på kerneopgaven, arbejdets organisering, Skal & Kan opgaver, stressforebyggelse Påbud ift. høje følelsesmæssige krav Støtte, kompetencer, kollegial sparring og supervision IGLO handlemuligheder

4 Hvad er forskellen? Arbejdstilsynet Har fokus på medarbejdernes sikkerhed og sundhed Sikre at arbejdet udføres sikkerheds-og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt Det sociale tilsyn Har fokus på de borgere, der er visiteret til det sociale tilbud Sikre at borgerne ydes den service, de har krav på ifølge serviceloven

5 Dialog ved bordene Hvad er de vigtigste pointer, I tager med fra formiddagen? Nyt Anderledes Overraskende Andet end det I selv har oplevet Hvad kan I bruge det til fremadrettet?

6 Hvordan skal vi læse og forstå et påbud? Et påbud kræver, at TRIOen aktiveres TRIOen skal sikre engagement og medejerskab I skal lede jeres kolleger gennem en udviklings-og forandringsproces

7

8

9 Vi har fået et påbud! Hvad gør vi? Det starter før besøget Der står dét I forhåbentligt godt vidste i forvejen Læs det som hjælp til selvhjælp Det drejer sig om, at forbedre jeres arbejdsmiljø

10 Rollefordelingen i TRIOen Hvor har vi samme rolle og hvor adskiller vi os fra hinanden? Hvordan støtter vi hinanden i at være åbne, nysgerrige og konstruktive i løsningen af arbejdspladsens udfordringer? Hvad gør vi, når vi er uenige? Hvem skal bruge tid på hvad og hvornår? Hvordan sikrer vi, at det er synligt, hvad TRIOenbeskæftiger sig med? Kommunikationsstrategi

11 Hvad har I allerede? APV og/eller trivselsundersøgelse Principper for vagtplanering MUS/GRUS/LUS Referater fra TRIO-møder / AMO-møder Referater fra personalemøder Registrering af sygefravær Registrering af vold og trusler Dokumentation for introduktionsplaner Stress-, volds- og trivselspolitik Dokumentation for kriseberedskab og psykisk førstehjælp Systematik i risikovurdering Kompetenceplaner, uddannelsesforløb og oversigt over kurser Plan for supervision

12 I kan også være på forkant med AT og Tilsynet!

13

14

15 Baggrund for påbuddet Det oplyses af medarbejderen, at det ikke er alle (volds-og trussels-) situationer, der registreres. Det skyldes, at: Der sker en tilvænning til hændelserne, hvorfor nogle medarbejdere ikke registrerer hændelser, der ikke vurderes så alvorlige. Egentlig vold, slag, kvælningsforsøg etc. registreres. Dette medfører, at ledelse og AMO vil have svært ved at: arbejde med håndtering af hændelser og forebyggelse af andre og mere alvorlige hændelser have et samlet billede af belastningen fra krænkelser, trusler eller vold har svært ved at følge udviklingen og se om der er variationer i antallet af hændelser og belastningen fra disse

16 Påbud skal skabe forandringer og forbedringer -Forandringer skaber usikkerhed For at minimere usikkerhed er det vigtigt at lederen og TRIOenkan forklare: Hvad vil vi undgå og hvad vil vi opnå? Hvordan og hvornår vil vi gøre det? Hvem berøres? Hvad det betyder for den enkelte? Hvad betyder det for gruppen/organisationen?

17 Vær på forkant Identifikation Forebyggelse Håndtering

18 Identifikation og fælles forståelse Arbejdstilsynet kommer på besøg dagen efter denne situation og hører de tre personers refleksioner. Arbejdspladsen får et påbud om at tilrettelægge arbejdet, så risikoen for trusler minimeres. Hvad er TRIOensrolle og opgave i denne situation? Dialog om hvad er acceptabelt / uacceptabelt på baggrund af konkrete eksempler Beslutte hvad der skal registreres Beslutte hvad der skal anmeldes og af hvem

19 Arbejdstilsynets definition af vold Fysisk vold: Psykisk vold: Angreb mod kroppen Trusler om vold og anden Fx: overfald, spark, slag, krænkende adfærd kvælningsforsøg, knivstik, Fx: trusler på livet, familie eller benspænd, fastholdelse, venner, trusler om hærværk på niv, kast med genstande, arbejdsplads eller ejendele. skub, spyt Verbalt eller nonverbalt. Psykisk vold og trusler om vold kan også udøves via sms, og hjemmesider. Kilde: AT-vejledning Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse

20 Registrering og analyse af voldsepisoder skab overblik Hvad skal registreres? Forekomsten: antal voldsepisoder og hvilke former for vold Omstændighederne: hvor og hvornår voldsepisoderne opstår, hvad der skete før episoderne blev voldelige og hvordan voldsepisoderne blev håndteret Hvad kan registrering bruges til? At vurdere risikoen for vold hvornår er risikoen størst At lære af erfaringer fra tidligere voldsepisoder og håndteringen af dem, evt. justere praksis

21 Forebyggelse 1.Hvordan kan vi forbedre vores sikkerhedsforhold, så de giver mere tryghed? 2.Hvilke kompetencer har vi brug for, for at minimere trusler og vold? 3.Hvornår skal vi tale om vores forebyggende arbejde?

22 Forebyggelse Faglighed forebygger vold Høj faglig kvalitet og god service forbygger trusler og vold Mennesker reagerer mindre aggressivt, når de mødes med ro og får en professionel behandling

23 Case fra Det sociale Tilsyn Der arbejdes ikke systematisk med faglige metoder og tilgange, som fører til positive resultater, i det medarbejderne bruger forskellige metoder uden disse koordineres. Det pædagogiske arbejde er helt afhængigt af hvem, der er på arbejde Der er ikke systematiseret supervision af hverken ledelse eller medarbejdere Socialtilsynet møder medarbejdere, der virker modløse og som kun forsøger at skabe tryghed i hverdagen for brugerne

24 Nødvendige kompetencer inden for forebyggelse af vold Træning i og viden om identifikation af potentielle risikosituationer Træning i at handle situationsbaseret i risikosituationer Viden og færdigheder inden for kommunikation og konflikthåndtering Kendskab til de typiske advarselssignaler fra potentielt voldsomme, udad-reagerende personer BAR FOKA: Kom volden i forkøbet, 2012,

25 Vis at medarbejderne er: Oplært og instruerede i forebyggelse af vold og trusler f.eks. konflikthåndtering Instruerede i psykisk førstehjælp Har retningslinjer eller en politik for forebyggelse af vold Oplært og instruerede i hvordan arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt Modtager supervision

26 Håndtering 1.Hvad er trin a-b-c i vores beredskabsplan? 2.Hvordan kommer vi hinanden til undsætning? 3.Hvordan giver vi psykisk førstehjælp og følger op?

27 Håndtering umiddelbart efter en voldsepisode I forhold til den der var udsat for episoden, kollegerne, den der udførte overgrebet og evt. tilskuere og andre Der kan både udpeges ledere og ansatte til at være ansvarlige. Det er ikke nok, at der er eksterne samarbejdspartnere tilknyttet. Interne skal kunne yde telefonrådgivning Psykisk førstehjælp umiddelbar opsøgende støtte og omsorg fra ledere og kolleger Opfølgende samtale-r mere systematisk og struktureret samtale med alle de medarbejdere, der har været involveret i voldsepisoden 27

28 Påbud om tidspres/for højt arbejdspres Definition af kerneopgaven Arbejdets organisering Prioritering af dagens opgaver Kan-skal opgaver Forebyggelse af stress ARBEJDSMILJØWEB.DK Inspiration til et godt arbejdsmiljø

29 Prioritering hver morgen Rengøring: soignering efter weekendplan Der aftales med plejepersonalet omkring forflytningsopgaver og serviceopgaver. Afd.leder er med i prioritering af opgaver Stuer og toiletter rengøres efter arbejdsplan Køkken og andre lokaler hvor der er borgere min. rengøres Kontorer rengøres ikke Rengøring efter plan også med periodisk grundig rengøring Ekstra serviceopgaver og ture ud af huset Udviklingsprojekter og vejledning af elever

30 Kan og SKAL opgaver

31 Stressorer i dagligdagen Organisationsfaktorer Ubalance ml. krav/ressourcer Manglende indflydelse Dårlig planlægning Uforudsigelighed Uklare mål Stress Relationelle faktorer Manglende støtte Uklar kommunikation Uløste konflikter Hyppige afbrydelser Individuelle faktorer De krav du stiller til dig selv Livsstil Socialt netværk Arv og miljø Privatlivets faktorer Familie problemer Økonomi Andre pligter / ønsker Sygdom / dødsfald 31

32 32 4 stærke faktorer - til at forebygge stress Vi fungerer bedst når vi oplever: Kontrol Forudsigelighed Social støtte fra kolleger og ledelse At tingene går i den rigtige retning

33 TRIOensrolle og ansvar At skabe balance mellem krav, arbejdsopgaver og ressourcer. Det involverer både den enkelte, teamet, ledelsen og arbejdspladsen som helhed. Jeg/vi beslutter selv Jeg/vi kan påvirke Rammer og vilkår jeg/vi må leve med Indflydelsescirklen

34 Høje følelsesmæssige krav -kan medføre udbrændthed Ledelsesmæssig støtte Kompetencer til at løse opgaverne Kollegial støtte, sparring og supervision

35 IGLO-modellen Bidrag til løsninger på alle 4 niveauer Individ Gruppe Ledelse Organisation IGLO-skema kan downloades fra

36 Hvordan går I videre lokalt? Opsamling på dagens arbejde: Hvordan bringer I inspiration fra denne konference ind i hverdagen hjemme?

37 Helle Torsbjerg Niewald mobil Tak for i dag