Budget 2017 ( )

Transkript

1 Budget 2017 ( )

2

3 Indholdsfortegnelse Forord Generelle bemærkninger Koblingen mellem VIPS18 og budgettet Finansiering Økonomistyring Budgetaftale Hovedoversigt Bevillingsoversigt Budget oversigt Drift og statsrefusion Budgetoversigt Renter og finansiering Investeringsoversigt Takstoversigt

4 3

5 Forord Sorø Kommune en attraktiv kommune i vækst er overskriften på den budgetaftale, der er indgået mellem De Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige, og vedtaget af de samme partier i Byrådet den 12. oktober For første gang i mange år præsenteres en budgetaftale uden nye besparelser. Folkeskolen styrkes, vedtagne besparelser på det sociale og ældreområdet reduceres, og arbejdet med byudvikling og helhedsplaner udbygges. Sorø Kommune er inde i en positiv udvikling. Øget bosætning, et godt erhvervsklima og en økonomi, som i stigende grad baserer sig på egne indtægter, frem for statslige tilskud, er alt sammen en del af fundamentet for den budgetaftale, som nu er indgået af fem af byrådets otte partier. Med budgettet for 2017 har det således været muligt at prioritere velfærdsinvesteringer, og ikke som tidligere været nødvendigt at fokusere på at finde besparelser. Det er meget positivt og viser, at Sorø Kommune er godt på vej til at være selvforsørgende, så kommunen kan leve af egne indtægter, frem for af statslige særtilskud. Det eksisterende arbejde med helhedsplaner fortsættes og udbygges i 2018 med en foranalyse for Fjenneslev. Allerede fra 2017 sættes desuden gang i en foranalyse af området omkring Sorø Station. Folkeskolen er en af de store vindere i budgetaftalen. Over de kommende år investeres 24,0 mio. kroner i styrkelse af undervisningen og specialundervisningen, og derudover skabes bedre rammer for supercentrene i Stenlille og Sorø. Også på socialområdet er der godt nyt. En del af de besparelser, som blev planlagt og vedtaget tilbage i 2015, reduceres nemlig i budgetaftalen. Desuden styrkes sagsbehandlingen i forhold til hjælpemidler. Dagtilbudsområdet tilføres midler, der især skal bruges til at øge fleksibiliteten og forældrenes frie valg mellem vuggestue og dagpleje. Samlet er jeg derfor meget tilfreds med det vedtagne budget for Gert Jørgensen Borgmester 4

6 1 Generelle bemærkninger 1.1 Baggrund I Sorø kommune ønsker vi at være økonomisk robust og i stigende grad uafhængig af statslige tilskud. Budgetaftalen 2017 indgået mellem De Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige er indgået med den tilgang. Budgetaftalens overskrift er netop: Sund økonomi og velfærdsinvesteringer prioriteres i budgetaftale for Det tekniske budgetforslag er udarbejdet efter gældende økonomistyringsprincipper og Kodeks for det gode budgetarbejde. Der er indarbejdet ændringer som følge af Økonomiaftale 2017 mellem regeringen og KL, og det er med baggrund i dette, at budgetaftalen er indgået. 1.2 Resumé af Økonomiaftalen 2017 mellem Regeringen og KL Med Økonomiaftalen er Regeringen og KL enige om, at 2,2 mia. kr. af det kommunale omprioriteringsbidrag for 2017 tilbageføres til kommunerne i 2017 til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder, herunder i lyset af flygtningetilstrømningen. De resterende 0,2 mia. kr. forventes aftalt og håndteret ved finanslovsforhandlingerne senere på året. Regeringen har tilkendegivet, at den vil søge Folketingets tilslutning til, at det kommunale udgiftsloft fra 2018 og frem ikke vil indeholde et omprioriteringsbidrag. Regeringen og KL er enige om, at der fra 2018 og frem etableres et flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram med en målsætning på 1 mia. kr. årligt. Inden for programmet frigøres 0,5 mia. kr. årligt til prioritering bredt i den offentlige sektor, mens de resterende 0,5 mia. kr. bliver i den kommunale sektor til prioritering der. Virkningen heraf er indarbejdet i budget 2017 for Sorø Kommune. De overordnede spor i programmet vil blandt andet være: Effektivt indkøb og konkurrenceudsættelse Effektiv drift, nye organiseringer og samarbejdsformer Digitalisering og velfærdsteknologi Regelforenkling og afbureaukratisering Bedre ressourceudnyttelse og styring Derudover reduceres rammen med 0,3 mia. kr. i 2017 igennem mere effektiv administrativ drift. Finansieringstilskuddet er aftalt videreført efter samme fordelingsmodel som for Af det samlede tilskud på 3,5 mia. kr. fordeles 2,0 mia. kr. efter kommunernes økonomiske vilkår. Sorø kommune har modtaget 16,044 mio. kr. til budget Bemærk at finansieringstilskuddet alene er aftalt videreført til året 2017, og det er usikkert, om kommunerne får tilskuddet efterfølgende. Den samlede kommunale serviceramme i 2017 er aftalt til 242,2 mia. kr. Hertil kommer yderligere reguleringer som følge af DUT-princippet. Budgetloven er fortsat gældende, hvilket betyder, at kommunerne samlet skal overholde den aftalte serviceramme i budget og regnskab. Derfor er det som tidligere år aftalt, at 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud er betinget af kommunernes aftaleoverholdelse i budgetterne for serviceudgifterne i Der er aftalt en anlægsramme for kommunerne på samlet 16,3 mia. kr. Ligesom for serviceudgifterne er der også her aftalt en sanktion, idet 1 mia. kr. af kommunernes bloktilskud er betinget af budgetoverholdelse af anlægsrammen, hvilket ikke er aftalt tidligere år. Der er afsat en lånepulje til projekter med fokus på effektivisering (pulje på 650 mio. kr.). Herudover vil der, som tidligere år, være en pulje til styrkelse af likviditet (pulje på 500 mio. kr.) i vanskeligt stillede kommuner. Særtilskudspuljen, som kan søges af særligt vanskeligt stillede kommuner, udgør i mio. kr. Sorø kommune har ansøgt om dette tilskud, og har fået meddelt, at kommunen ikke tilgodeses med tilskud i Det er med økonomiaftalen aftalt, at puljerne vedrørende mere pædagogisk personale i dagtilbud og klippekortsordningen til ekstra hjemmehjælp omlægges til bloktilskud. Med finansloven 2016 blev der aftalt en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Kommunerne tilføres 150 mio. kr. fra 2017 (85 mio. kr. i 2016). For budget 2017 udgør Sorø Kommunes bloktilskudsnøgle 0,515 pct., hvorfor det svarer til den procentdel af de ovennævnte tal. 5

7 1.3 Kodeks for det gode budgetarbejde I foråret 2010 har Byrådet besluttet Kodeks for det gode budgetarbejde. Kodeks udgør den overordnede ramme for budget Byrådet har på et seminar i marts måned 2014 evalueret Kodeks for det gode budgetarbejde. Det er en væsentlig opgave for Sorø Byråd at forholde sig til kommunens økonomiske udfordringer. Derfor vil vi i forberedelsen af budgettet gøre os umage med, at 1. skabe et økonomisk råderum for Byrådet og sikre bedst muligt økonomisk udgangspunkt for kommende Byråd. Vi vil opnå et overskud på den ordinære drift, som dækker afdrag på lån og herudover giver plads til investeringer på mindst 50,0 mio. kr. i 2017 og i overslagsårene. Vi vil have en gennemsnitlig kassebeholdning på 75 mio. kr. med udgangen af 2017 og efterfølgende år. 2. Byrådet vil være sindet at prioritere en del af råderummet til indtægtsfremmende og udgiftsminimerende investeringer, 3. Byrådet har et mål om at nedbringe den samlede gæld, dog således at der fortsat kan optages lån til strategiske investeringer og lån jfr. lånebekendtgørelsen eksempelvis til energibesparende foranstaltninger og ældre-/plejeboliger, 4. sikre et realistisk basisbudget, så overskuddet ikke spises op af uundgåelige merudgifter, der burde være taget højde for fra starten. Administrationen beregner et teknisk basis-budget, hvor demografisk betingede ændringer, ny lovgivning osv. er indregnet på forhånd, så den politiske drøftelse alene drejer sig om serviceniveau og struktur og ikke om behovstilpasning, 5. sørge for, at servicestandarder og økonomi hænger sammen, således at budgetter og politikker har troværdighed blandt borgere og ansatte, 6. bede administrationen udarbejde et katalog over handlemuligheder, der giver budgetforbedringer på såvel kort som langt sigt, og 7. alle partier bidrager konstruktivt i budgetprocessen med henblik på at opnå enighed om et fælles budget. Et budgetforlig kommunikeres ud i fællesskab, bl.a. i form af en fælles pressemeddelelse og pressemøde. I budgetaftale 2017 blev det besluttet at ændre likviditetsmålet i 2018 og 2019, idet parterne er enige om at acceptere en gennemsnitlig likviditet på mindst 65 mio. i 2018 og mindst 60 mio. kr. i Parternes Økonomiske prioriteringer Den indgåede budgetaftale er uden nye besparelser. Sorø Kommune er inde i en positiv udvikling. Øget bosætning, et godt erhvervsklima og en økonomi, som i stigende grad baserer sig på egne indtægter frem for statslige tilskud, er alt sammen en del af fundamentet for den budgetaftale, som nu er indgået af fem af byrådets otte partier. Folkeskolen styrkes, vedtagne besparelser på det sociale område reduceres, og arbejdet med byudvikling og helhedsplaner udbygges. Enkelte fakta om budgetaftalen (tallene opgjort samlet for perioden ) Folkeskolen: Styrkelse af undervisning og specialundervisning: 24 mio. kr. Fleksibilitet i dagtilbud: 6,0 mio. kr. Naturvejledning: 0,8 mio. kr. Specialinstitution på dagtilbudsområdet: 1,9 mio. kr. Ombygning af tidligere tandklinikker til supercentre: 4,0 mio. kr. Renovering og ombygning af sundhedshus på Dr. Kaarsbergsvej: 7,2 mio. kr. Foranalyse for området ved Sorø Station: 0,15 mio. kr. Foranalyse til en helhedsplan for Fjenneslevområdet i ,15 mio.kr. 6

8 1.5 Likviditet og balance Ved opgørelsen af den kommunale balance tages afsæt i de to mål fra Kodeks for det gode budgetarbejde : Råderum til investeringer på mindst 200 mio. kr. samlet for de fire budgetår En gennemsnitlig likviditet på 75 mio. kr. ved udgangen af 2017 og efterfølgende år, dog fraviges kodeks i 2018 og 2019 med gennemsnitlig likviditet på 65 mio. kr. i 2018 og 60 mio. kr. i Når den forventede gennemsnitlige likviditet vurderes, er det grundlæggende krav, at der er en gennemsnitlig likviditet, der er positiv og helst ikke under kr. pr. indbygger. Tabel 1: Gennemsnitlig likviditet pr og balance i det vedtagne budget kr Total Gennemsnitlig likviditet (Positiv) Strukturel balance (Overskud) Anlægsinvesteringer Kassebevægelse Kassetræk Kassetræk Kassetræk Kassestyrkelse Kassestyrkelse Kommunens tekniske serviceramme udmeldt af KL er for budget ,232 mia. kr. I det vedtagne budget er der budgetlagt serviceudgifter for 1,228 mia.kr. inkl. en reserve på 10,0 mio. kr. 1.6 Befolkningsprognose Udviklingen i kommunens udgifter er naturligvis påvirket af, hvorledes antallet af borgere og borgernes alderssammensætning udvikler sig. Som understøttelse af vurderingen af, hvor ressourcerne skal allokeres hen, foretages der hvert år en analyse af befolkningsudviklingen, som er medvirkende til at skabe grundlaget for den kommende budgetlægning. Sorø Kommune har i februar 2016 fået udarbejdet en befolkningsprognose for perioden , der er forelagt Økonomiudvalget. Formålet er at skabe en befolkningsprognose, der overordnet set tegner den demografiske udvikling i Sorø Kommune og som samtidig danner grundlag for 1; en revurdering af de afsatte demografipuljer, 2; beregning af indkomstgrundlaget, samt 3; et alment styringsværktøj. Hovedkonklusionerne fra befolkningsprognosen er følgende: Den samlede befolkning ventes at stige med borgere frem til 2023, hvilket svarer til en stigning på 3,5 %. Inden for de enkelte aldersgrupper vil udviklingen frem til 2023 variere meget, lige fra en stigning på 20,7 % for de 80+ årige til et fald på 12,3 % for de 6-15 årige. Ligeledes vil det variere meget distrikt for distrikt (skoledistrikter) Ser man på de erhvervsaktive (17 til og med 66 år), forventes der en stigning på 4,2 % fra personer i 2016 til personer i Forsørgerbyrden er for årene beregnet til at ligge mellem 0,59 og 0,60, hvilket er definitionen på, hvor meget en beskæftiget borger bidrager med rent skattemæssigt til en borger, der står udenfor arbejdsmarkedet, altså 1 beskæftiget forsørger 0,59-0,60 ikke beskæftigede. Forsørgerbyrden er i 2016 beregnet til 0,60. Udstykning af nye boliger i en 8 års periode er sat til 428 nye boliger, hvilket er en nedjustering på 5,5 % i forhold til det, der var indlagt i befolkningsprognosen fra sidste år dækkende perioden Den strukturelle balance i 2017 er inklusiv 10 mio. kr. i servicerammereserve. 7

9 Tabel 2: Udviklingen i aldersgrupper i årene Ændring Relativ aldersfordeling i % Ændringer i % årige ,6 % 5,6 % 5,5 % 6-15 årige ,3 % 13,1 % 11,1 % årige ,9 % 9,9 % 9,6 % årige ,7 % 21,4 % 21,1 % årige ,0 % 30,0 % 31,0 % årige ,5 % 15.6 % 16,5 % 80+ årige ,7 % 4,4 % 5,2 % I alt ,5 % 100,0 % 100,0 % Tabellen viser følgende ændringer i de enkelte aldersgrupper: 0-5 årige Antallet af 0-5 årige vil være faldende i de første 3 år af prognoseperioden, men fra 2020 forventes der så en stigning, der vil fortsætte i den resterende del af prognoseperioden. For hele prognoseperioden forventes der en stigning fra personer i 2016 til personer i 2023, svarende til en stigning på 43 personer eller 2,6 % årige Der forventes et kraftigt fald i antallet af 6-15 årige på 478 personer over hele prognoseperioden, hvor antallet falder fra personer i 2016 til personer i 2023, svarende til et fald på 12,3 % årige Antallet af årige vil i de første to år af prognoseperioden først være stigende så faldende, men fra 2019 forventes der en lille stigning i den resterende del af prognoseperioden, hvor stigningen vil være på 25 personer, stigende fra personer i 2016 til personer i 2023, eller en stigning på 0,9 % årige Antallet af årige forventes at falde minimalt frem til 2019 med 52 personer, men fra 2020 forventes der så en stigning i den resterende del af prognoseperioden. Stigningen over hele perioden forventes at blive på 108 personer, stigende fra personer i 2016 til personer i 2023, eller en stigning på 1,7 % årige Antallet af årige forventes at være stigende i hele prognoseperioden. I 2023 forventes der at være personer, hvilket er en stigning på 621 personer i forhold til 2016 hvor antallet var personer. Stigningen vil udgøre 7,0 % årige Antallet af årige vil være kraftigt stigende i hele prognoseperioden, hvor det forventes, at der i 2023 vil være personer, hvilket er en stigning på 437 personer i forhold til 2016, hvor antallet var personer, svarende til en stigning på 9,5 % 80+ årige Antallet af 80+ årige vil være kraftigt stigende i hele prognoseperioden, hvor det forventes, at der i 2023 vil være personer, hvilket er en stigning på 271 personer i forhold til 2016 hvor antallet er personer, eller en stigning på 20,7 % 8

10 1.7 Demografitilpasning i budgettet Afledt af befolkningsprognosen er demografitilpasninger jf. Kodeks for det gode budgetarbejde indarbejdet som tekniske korrektioner i det vedtagne budget. Demografistrategien omhandler områderne; Undervisning, Dagpasning, Ældre, Sundhedscentret og Hjælpemidler samt fra budget 2016 også Sundhedsplejen. For områderne Ældre, Sundhedscenteret og Hjælpemidler er der beregnet demografi i 2017, samt fremskrevet i overslagsårene til dette niveau. Administrationen har igangsat et arbejde med at foretage en revision af den nuværende demografistrategi, som vil være gældende for budgetåret Det flerårige perspektiv for arbejdet med demografi sker i overensstemmelse med den vedtagne demografistrategi. Bevilling på demografipuljerne i budgetåret sker efter indstilling fra fagudvalget og beslutning i Byrådet. 1.8 Pris- og lønudviklingen Udviklingen i priser og lønninger er en anden væsentlig faktor i budgetlægningen. Kommunernes Landsforening (KL) skønner hvert år, hvorledes denne udvikling vil blive. Der tages udgangspunkt i KL s pris- og lønskøn jf. skrivelsen Generelle forudsætninger for budgetlægningen dateret den 28. juni 2016 ved udarbejdelsen af budget 2017 ( ). I nedenstående tabel ses KL s skøn for udviklingen i priser og lønninger, som er indarbejdet i budgettet. Tabel 3: Den kommunale pris- og lønudvikling, Pct. Ændring Løn (hovedart 1 og 5.1) 1,61* 2,16 2,3 2,3 2,3 Brændsel (art 2.3) -1,92 4,05 1,37 1,37 1,37 Øvrige varer og anskaffelser (art 2.2, 2.6, 2.7 og 2.9) -0,32 0,57 1,37 1,37 1,37 Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) 1,49 1,7 1,7 1,7 1,7 Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9) 1,85 2,05 2,05 2,05 2,05 Tilskud til kollektiv trafik (konto gr. 001) 0,62 3,41 3,41 3,41 3,41 Priser i alt 1,22 1,93 1,93 1,93 1,93 Løn og priser i alt 1,5 2,1 2,2 2,2 2,2 Kilde: KL s Generelle forudsætninger for budgetlægningen af 28. juli * Inklusiv 0,02 pct. til døgnarbejdstidsområdet i Koblingen mellem VIPS18 og budgettet Vision og Planstrategi 2018 (VIPS18) for Sorø Kommune blev vedtaget i Byrådet den 26. november Arbejdet med implementering af VIPS18 er indarbejdet i kommunens styringsparadigme, og den løbende forankring fortsættes herunder ved: At der ved VIPS18 blev besluttet en tidlig vedtagelse af strategien, således at VIPS18 blev vedtaget i det 1. år af valgperioden (hvor planloven tilskriver, at det først skal ske ved udgangen af 2. år), med henblik på at sikre, at Byrådet fik længst mulig tid til at implementere strategien. At borgmester og kommunaldirektør har taget solidt ejerskab til strategien og italesætter den løbende som det fælles mål og den fælles retning. At Økonomiudvalget fungerer som overordnet styregruppe for Vision og Planstrategien. At hvert af strategiens i alt 35 målsætninger (tema 1-4) er forankret i et fagudvalg. De målsætninger, det enkelte fagudvalg har ansvar for, samles i et arbejdsprogram, som sikrer fremdrift og opfølgning i forhold til strategiens målsætninger. At der hvert år i marts måned afrapporteres til fagudvalg og Økonomiudvalget på strategiens fremdrift, bl.a. som indspil til den kommende budgetproces, og herunder stillingtagen til eventuel fremsættelse af budgetønsker med afsæt i VIPS18. At der på Byrådets strategi- og budgetseminar i april måned gives en samlet præsentation på strategiens fremdrift (en sammenfatning af fagudvalgenes arbejdsprogrammer). At fagcentrenes udviklingsplaner spiller op mod strategien. 9

11 At kommunens øvrige politikker og strategier i relevant omfang er revideret for at sikre overensstemmelse med Vision og Planstrategien. At en kommunikationsplan sikrer løbende fokus på strategien og dens fremdrift. Det er forventningen, at realisering af Vision og Planstrategi 2018 skal medvirke til at fremme vækst og udvikling i Sorø Kommune frem mod 2018, herunder med indfrielse af følgende konkrete mål: Sorø Kommune har i 2018 en nettotilflytning af børnefamilier med arbejde. Sorø Kommune tilbyder børn, unge og voksne fremragende opvækstmiljøer med et særligt fokus på institutioner, foreninger og aktive fællesskaber. Sorø Kommunes omdømme er yderligere styrket. Sorø Kommunes erhvervsklima er yderligere styrket. Budgetaftalen 2017 understøtter i høj grad de konkrete mål i VIPS18. Budgetaftalen indeholder investeringer i blandt andet daginstitutioner og folkeskolen, således vi kan sikre fremragende opvækstmiljøer. Der er fokus på gode rammer for et kultur- og foreningsliv samt en effektiv infrastruktur, der er afgørende for bosætning og erhvervslivet. Det er altså en budgetaftale, der i høj grad afspejler Byrådets vision. 3 Finansiering 3.1 Skatter og tilskud De kommunale indtægter består primært af skatter, statstilskud og mellemkommunal udligning af udskrivningsgrundlag. Grundlaget for budgetteringen af disse indtægter er de skattepligtige indkomster, kommunens borgere har og forventes at få i fremtiden. Staten giver hvert år kommunerne mulighed for at få indtægter på baggrund af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Ved at vælge statsgarantien er kommunen sikker på sine indtægter i budgetåret. Når der 3 år senere sker en endelig opgørelse af indkomstudviklingen, vil der ikke blive foretaget reguleringer. Det er til budget 2017 valgt statsgaranteret udskrivningsgrundlag, som oplyst af Social- og Indenrigsministeriet. I tabel er vist virkningen af en fremskrivning med de af KL anbefalede skøn for væksten. For Sorø kommune udgør det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2017 i alt 4,727 mia. kr. Ved beregningen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag tages udgangspunkt i årsopgørelserne for 2014 korrigeret for ændret lovgivning tillagt 10,3 pct. Tabel 4: Virkning af fremskrivning med KL s skøn for væksten kr Udskrivningsgrundlaget for personskat ifølge budget med den anførte demografi Statsgaranti vedrørende Vækstskøn juli ,3 3,1 3,3 Vækstskøn september 2016 justeret til 3,3 3,1 3,3 Skatteprocent 26,4 26,4 26,4 26,4 Provenu (statsgaranti) Grundværdier Grundskyldspromille 25,74 25,74 25,74 25,74 Provenu af selskabsskat Indbyggertal (folketal befolkningsprognose) primo året Indbyggertal (betalingskommune - statsgaranti) Indbyggertal (folketal faktisk pr ) *) Indbyggertal (betalingskommune på samme tidspunkt) **) *) pr har det faktiske indbyggertal ændret sig til **) pr er betalingskommuneindbyggertallet ændret sig til Beregningen af udviklingen på skatterne er fortsat vanskelige. Der forventes dog tiltagende vækst i de kommende år, men hvornår eller hvor hurtigt det sker lokalt i Sorø er spørgsmålet. Da der er valgt statsgaranti for årene 2014, 2015, 2016 og 2017 vil der ikke komme efterreguleringer fra disse år i henholdsvis 2017, 2018, 2019 og

12 Befolkningsgrundlaget for skatter og tilskud tager udgangspunkt i Social- og Indenrigsministeriets statsgarantitilbud med et betalingskommunefolketal på Sidstnævnte er i overslagsårene fremskrevet med befolkningsændringen jf. befolkningsprognosen, det vil sige opjusteret i 2018 med 135, i 2019 med 148 og i 2020 med 152. Øvrige skatter Udviklingen i ejendomsskatten/grundskyld afhænger stort set kun af nybyggeri, idet der i 2002 er indført skattestop og dermed loft over skattestigningen. Der er foretaget fremskrivning af grundskatterne svarende til KL s anbefalinger. Dækningsafgifterne på grundværdier og forskelsværdier af offentlige ejendomme er fastholdt på et uændret niveau fra 2017 til Vedrørende erhvervs- og forretningsejendommene er det tidligere besluttet, at afgiften ikke opkræves fra 2015 og frem. Selskabsskatten er fastsat til 15,818 mio. kr. i 2017 udmeldt i tabel fra Social- og Indenrigsministeriet. Dette udgangspunktet er fremskrevet med de udmeldte vækstskøn fra Kommunernes Landsforening i 2018 til Lån og gæld (finansiel strategi, leasing m.v.). Byrådet har vedtaget en finansiel strategi og status pr. november 2011 inkl. de bagvedliggende overvejelser og vurderinger som rammer for den løbende håndtering af kommunens portefølje vedrørende såvel aktiver som passiver. Sorø Kommunes låneramme beregnes som udgifterne afholdt inden for lånebekendtgørelsens bestemmelser (primært brugerfinansieret anlæg og energibesparende foranstaltninger) og dispensationer fra Socialog Indenrigsministeriet. I Budgetaftalen 2017 er der optaget lån til færdiggørelsen af Frederiksberg Skole, ombygningen af Dr. Kaarsbergvej til et fælles sundhedshus, ombygningen af to tandklinikker til supercentre samt etablering af en specialinstitution på dagtilbudsområdet. Yderligere er der optaget et likviditetslån. Dette giver en samlet låneoptagelse til budget 2017 på 21,4 mio. kr. 3.3 Mellemværende med forsyningsvirksomhederne I Sorø Kommune omfatter forsyningsvirksomhederne renovation. Indtægter og udgifter herfra går over kommunens kasse dog i samarbejde med AffaldPlus fra 1. januar Kommunen skal løbende registrere, hvorvidt forsyningsvirksomheden har penge til gode eller skylder kommunen penge. Mellemværendet forrentes på markedslignende vilkår. 3.4 Likviditetsudviklingen Kommunens kassebeholdning er fortsat et vigtigt element i den finansielle styring. Kommunen skal til stadighed kunne opfylde Social- og Indenrigsministeriets kassekreditregel. En regel der betyder, at den gennemsnitlige saldo på kommunens kassekredit over de seneste 12 måneder skal være positiv. Hvis forsyningsvirksomheden har et tilgodehavende hos kommunen, vil dette tilgodehavende være en del af kassebeholdningen, ligesom de decentrale institutioners overførsler mellem årene også er en del af kassebeholdningen. Tilsvarende gælder mellemværende med Folkekirken. Den gennemsnitlige likviditet pr ses af tabel Anlæg Den samlede anlægsplan for budget indeholder anlægsinvesteringer for 142 mio. kr. brutto. De seneste år har Sorø Kommune igangsat et større anlægsprogram, senest med beslutningen fra budget 2015 om at etablere en omfartsvej ved Dianalund. 11

13 4 Økonomistyring Sorø Kommunes model for økonomistyring tager udgangspunkt i en decentralisering af ansvar og kompetence med den godkendte styringsmodel som ramme for opgaveudførelsen. Konceptet for udviklingsaftaler er godkendt af Byrådet i 2012 og i 2015 godkendte Økonomiudvalget den politiske styringsdialog. Sorø kommunes økonomistyring indeholder følgende hovedprincipper. 4.1 Bevillinger og bevillingsniveau Det er Byrådets ansvar, at der bliver udarbejdet et retvisende årsbudget, og at der aflægges regnskab for, hvordan budgettet er brugt. I praksis sker det som et samspil mellem kommunens politiske og administrative ledelse. Bevillingsmyndigheden ligger hos Byrådet. Byrådet har besluttet, at serviceniveauet skal tilpasses den afsatte budgetramme og ikke omvendt. Følgende bevillingsniveau er besluttet: Bevillingsniveau pr. fagudvalg, netto, drift. Bevillingsniveau pr. fagudvalg, brutto, anlæg. Til politikområdet Renter og Finansiering gives bruttobevillinger pr. opgaveområde. De fastsatte mål, serviceniveau og indsatsområder må ikke ændres i forhold til det, Byrådet har fastlagt i budgettet. Hvis der i løbet af et budgetår er behov for at afholde udgifter og modtage indtægter, som ikke er i det oprindelige budget, må opgaverne ikke sættes i værk før den nødvendige bevilling er givet. Er det alligevel nødvendigt i forhold til lovgivningen, skal bevillingen sikres snarest muligt. Budgettet er derudover delt op i en række politikområder af hensyn til styringen. Fagudvalgene kan flytte driftsbudget mellem de enkelte politikområder. 4.2 Én organisation Sorø Kommune er én organisation og alle har dermed et fælles ansvar for overholdelse af rammerne som en samlet organisation. De budgetansvarlige har et fælles ansvar for at forholde sig til og løse samtlige økonomiske udfordringer for hele kommunen, herunder også de rammebesparelser og gevinstrealiseringer, der evt. indgår i budgettet. Den enkelte institution/fagcenter/stabscenter får budget til udmøntning af mål og opgaver, hvilket skal dække udgifterne i indeværende år til drift og anlæg. Den budgetansvarlige leder har ansvar for at overholde egen samlede ramme indenfor politikområdet. Der er frihed til at anvende lønkroner til anden drift og vice versa. Rammen skal overholdes. Der er mulighed for overførsel til næste budgetår med baggrund i de gældende overførselsregler. Opfølgning på forbrug og forventet regnskab skal ske af den enkelte budgetansvarlige. 4.3 Det enkelte års budgetprocedure Centerchefen for Økonomi og Personale har ansvaret for, at der hvert år udarbejdes en plan for det kommende års budgetprocedure. Det tekniske budgetforslag udarbejdes i samarbejde mellem organisationen og stabscenter Økonomi og Personale. Budgetlægningen Budgetlægningen for det kommende år (budgetåret) tager udgangspunkt i det korrigerede budget. Det korrigerede budget er det vedtagne budget inkl. tillægsbevillinger og budgetomplaceringer. 12

14 Udvalgenes budgetramme tager efterfølgende udgangspunkt i budgetkæden således: Det korrigerede budget i budgetåret og overslagsårene prisfremskrives på baggrund af Kommunernes Landforenings skøn for pris- og lønfremskrivning for at sikre, at budgettet er retvisende i forhold til pris- og lønniveauet for budgetåret. Grundlaget for pris- og lønfremskrivningen er indeværende års niveau herfor. Administrationens vurdering af tekniske ændringer, jf. Kodeks for det gode budgetarbejde I budgetprocessen, fra dannelsen af det tekniske budgetforslag til endelige vedtagelse, indarbejder Stabscenter Økonomi og Personale de politiske beslutninger med bevillingsmæssigt indhold, der vedtages i perioden. Der kan yderligere foretages budgetomplaceringer indenfor de gældende regler for budgetomplaceringer. Definition af Tekniske ændringer Den administrative gennemgang af overslagsårene kan give anledning til tekniske ændringer. Som udgangspunkt er der foretaget tekniske ændringer med baggrund i: Indeværende års økonomiske redegørelser og halvårsregnskab samt eventuelle tillægsbevillinger. Skatter og tilskud. Lov- og cirkulæreprogrammet jfr. Økonomiaftalen. o Hovedreglen er, at Lov- og cirkulæreprogrammets virkninger vurderes og indarbejdes for budgetbeløb over kr. Gennemgang af budgettet både på drift og anlæg med henblik på sammenhæng mellem mængde, aktivitet og økonomi, herunder også demografiske ændringer, for at sikre et realistisk basisbudget, jf. kodeks for det gode budgetarbejde. Budgetønsker Der har været mulighed for at fremsætte budgetønsker til budgettet. jf. den godkendte tidsplan for budgetåret. Det var angivet på budgetønskerne, om disse havde direkte relation til kommunens overordnede strategi. Budgetønskerne var en del af det tekniske budgetforslag. Offentlig høring og drøftelse i MED-organisationen Budgetprocedure og det tekniske budgetforslag drøftes i MED-organisationen, og der er gennemført en offentlig høringsrunde august/september i forhold til borgerinddragelse. Borgere og brugere har, via adgang til budgetmaterialerne på kommunens hjemmeside, haft mulighed for at kommentere på budgetmaterialerne. 4.4 Budgetomplaceringer på driftsudgifter Budgetomplaceringer er omplaceringer af budget indenfor vedtaget budget og har ikke påvirkning på kassen. Der kan frit budgetomplaceres mellem løn og øvrig drift indenfor politikområdet. Budgetomplaceringer skal altid være i overensstemmelse med forudsætningerne for det godkendte budget. Flytning af budgetbeløb inden for et politikområde må foretages administrativt, og skal godkendes af den enkelte centerchef. Flytning af beløb mellem politikområder skal godkendes af det enkelte fagudvalg på et udvalgsmøde. Budgetomplaceringer imellem fagudvalg kan kun ske efter indstilling til Økonomiudvalget og Byrådet. Det gælder dog, at administrationen kan foretage budgetomplaceringer mellem fagudvalg, når det dreje sig om rammereduktioner og udmøntninger af besparelser. 4.5 Opfølgning Opfølgning på forbrug og forventet regnskab sker hos den enkelte budgetansvarlige. Ni gange årligt indsender den budgetansvarlige en ledelseserklæring til den respektive leder og økonomi- og udviklingskonsulent. I ledelseserklæringen afrapporteres på forventet regnskab i forhold til korrigeret budget, og der ud- 13

15 arbejdes en handleplan ved forventet budgetoverskridelser. Ledelseserklæringerne rapporteres til direktion og chefgruppe. Såfremt der ikke kan påvises budgetoverholdelse, skal der straks udarbejdes en handleplan, der beskriver, hvilke tiltag der iværksættes samt tidsforløbet i dette for at sikre budgetoverholdelse. Det er den budgetansvarlige, der er ansvarlig for udarbejdelsen, men dette skal foregå i samråd med centerchefen, samt økonomi- og udviklingskonsulenten på området. Det skal sikres, at der tænkes på tværs af området i udarbejdelsen af handleplanen. Der skal følges op på handleplanen efter behov og minimum én gang i kvartalet. Der skal sikres dokumentation for udarbejdelsen og opfølgning af handleplanen. Formålet med den Økonomiske Redegørelse er, at skabe et samlet oveblik for hele Sorø Kommune, herunder: Forventet regnskab - budget og forbrug år til dato Synliggøre eventuelle økonomiske udfordringer for at sikre budgetoverholdelse Servicerammen Demografimidler Overførsler mellem budgetår Likviditet Månedsvis befolkningsudvikling Månedsvis sygefravær hele Sorø Kommune - år til dato. Opfølgning på udviklingsaftaler sker som aftalt i de enkelte aftaler. 4.6 Tillægsbevillinger Når der opstår en afvigelse eller en forventet afvigelse i budgetforudsætningerne, skal der skabes et overblik over forskydningerne og konsekvenserne heraf. Så snart der konstateres eller forventes en afvigelse i budgetforudsætningerne på et område, skal der skabes et overblik over forskydningerne og de økonomiske konsekvenser. Hvis der er udarbejdet en handleplan for budgetudfordringen, skal denne indgå som udgangspunkt for sagen. Herefter er det centerchefens ansvar i samråd med den centrale økonomi- og udviklingskonsulent at fremlægge en sag til politisk drøftelse. Af sagen skal fremgå: Beskrivelse af budgetudfordringen Den økonomiske udfordring kortsigtet (indeværende år) og langsigtet Hvordan skabes budgetoverholdelse, kortsigtet og langsigtet (korrigerende handling, servicetilpasning, eller øvrig finansiering) Det bevillingsmæssige, herunder også vurdering for overslagsårene Princippet er: Service tilpasses budgettet. Ved økonomiske udfordringer skal der laves en handleplan for korrigerende handlinger til budgetoverholdelse: 1. Der arbejdes med at skabe finansiering og eller korrigerende handlinger inden for egen budgetramme. 2. Såfremt alle muligheder i punkt 1 er afprøvet skal der ses på muligheder for at skabe finansiering og/eller korrigerende handlingen inden for politikområdet. 3. Såfremt alle muligheder i punkt 1 og punk 2 er afprøvet skal der ses på muligheder for korrigerende handlinger indenfor fagudvalgets område. 4. Såfremt punkt 1, 2 og 3 er afprøvet kan der forelægges sag til tværgående drøftelse i chefgruppen. Det er chefgruppens ansvar at sikre det tværgående overblik på forslag til tværgående prioritering mellem udvalg. Der skal fremsættes en sag til politisk behandling i Byrådet hvis: 1. Handleplanen ikke kan effektueres i indeværende år eller hvis 2. Handleplanen ændrer serviceniveauet. 3. Der kan som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger fra kassen til finansiering af udfordringer. Undtagelsesvise tillægsbevillinger skal godkendes i Byrådet efter indstilling i Økonomiudvalget. 4. Sagen skal være forelagt Stabscenter Økonomi og Personale inden politisk forelæggelse. 14

16 4.7 Overførselsregler Der er overførselsadgang for alle områder indenfor servicerammen. Der er ikke overførselsadgang på områder udenfor servicerammen. Budgetenheder, der har fået tillægsbevillinger i regnskabsåret, kan ikke få overført mindreforbrug, og midlerne tilføres kassen. Frigivelse af overførsler skal ses i relation til sanktionslovgivningens rammer. Overskud og underskud opgøres samlet, vurderes i forhold til kommunens serviceramme og frigives i overensstemmelse med mulighederne i forhold til servicerammen. Udgangspunktet er de enkelte politikområder, således at årets resultat opgøres særskilt for politikområderne. Overførsler, som skyldtes mindreforbrug på drift, kan overføres til anlæg indenfor gældende regler om anlæg. 4.8 Regnskab Der er krav om halvårsregnskab, som afrapporteres overfor fagudvalgene, Økonomiudvalget og Byrådet i september. Derudover indsendes regnskabet til Ministeriet den 1. september. I årsregnskabet afrapporteres samlet på årets forløb i forhold til mål, serviceniveau og indsatsområder samt rammer pr. politikområde. Årsregnskabet anvendes proaktivt i forhold til efterfølgende budgetlægning. 15

17 5 Budgetaftale Sorø Kommune - en attraktiv kommune i vækst Budgetaftale 2017 (18-20) indgået af De Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige Indledning Parterne lægger vægt på, at Sorø Kommune fortsat skal være økonomisk robust og i stigende grad uafhængig af statslige tilskud. Målet er, at Sorø Kommune gennem et stigende antal borgere og et stigende antal arbejdspladser formår at skabe et større skatteprovenu og kvalificere sig til flere indtægter, snarere end at modtage særtilskud fra staten som vanskeligt stillet kommune. Med de seneste to budgetaftaler og det løbende politiske arbejde har parterne arbejdet for at skabe balance mellem kommunens indtægter og aktivitetsniveau. Målet har været at skabe et økonomisk råderum, som år for år gør det muligt at investere i udvikling og omlægning af den kommunale velfærd også i en tid, hvor de kommunale budgetter reduceres som følge af de statslige krav og mål. I budgetaftalen for 2017 tager vi afsæt i stigende egne indtægter og faldende statslige særtilskud. Parterne tager til efterretning, at Sorø Kommune i 2017 har et lille råderum skabt af stigende egne indtægter uanset at de statslige særtilskud bortfalder i takt med, at Sorø Kommune tjener flere penge selv. Det er baggrunden for, at parterne har mulighed for at investere i nye indsatser i Sorø Kommune uden at der skabes et underskud efter afdrag på vores gæld. Vi ønsker at investere i udviklingen af en stærk kommune i vækst. Der skal derfor skabes rammer for flere boliger i Sorø Kommune. Der byggemodnes og gennemføres udstykninger, og der sker salg af grunde og ejendomme, der er interessante i forhold til udvikling af nye boliger i Sorø Kommune. Parterne forventer, at der i løbet af 2017 og 2018 vil komme mindst 120 nye boliger i Sorø Kommune. Erhvervsklimaet i Sorø Kommune skal være blandt de bedste i Danmark. Dansk Industri har med deres årlige erhvervsklimaanalyse bekræftet både sidste år og i år, at Sorø Kommune er på rette vej. Parterne sætter fortsat fokus på, at virksomhederne i Sorø Kommune har gode betingelser, således at de kan bidrage med vækst og nye arbejdspladser. Parterne vil arbejde hårdt for at fastholde en tæt dialog med kommunens virksomheder, så virksomhederne og kommunen kender hinanden og kender hinandens behov. Parterne lægger herudover vægt på, at der i budgetaftalen for 2017 er et råderum, så der er mulighed for at styrke serviceniveauet på en række områder. Dette råderum skyldes de senere års økonomiske tilbageholdenhed, som altså nu har skabt grundlag for at styrke serviceniveauet med budgetaftalen for 2017 og frem. Parterne lægger også vægt på, at Sorø Kommune har en effektiv administration, og løbende arbejder med at udvikle driften, så borgerne får mest muligt ud af de ressourcer, der anvendes. Der er derfor i budgettet afsat midler til at investere i udvikling af en mere effektiv administration, og der er afsat midler til at investere i medarbejderdrevet innovation indenfor den kommunale kernevelfærd. Sorø Kommunes Byråd vedtog i 2014 Visions- og Planstrategi Denne strategi har været et vigtigt kompas for byrådets, forvaltningens og de kommunale enheders strategi og daglige drift. Vi har haft et stærkt fokus på at arbejde mod målet om at være Danmarks bedste kommune for børn og familier. Vision og Planstrategien står ikke alene. De politiske fagudvalg har i 2016 i samspil med borgere og andre interessenter fået udarbejdet: Værdighedspolitik, Miljøpolitik, Vækstpolitik, Integrationsstrategi; Kultur- og fritidspolitikken og Handicappolitikken er på vej. Det politiske arbejde i fagudvalgene har skabt et godt grundlag for indholdet af denne budgetaftale. Parterne har som følge af bortfaldet af omprioriteringsbidraget vurderet, om man skulle lade nogle af de vedtagne besparelsesforslag rulle tilbage. Parterne er imidlertid af den opfattelse, at det er vigtigt løbende at omstille driften, og i det lys, vil nogle af de tidligere vedtagne besparelser blive gennemført. 16

18 Økonomiske rammevilkår Sorø Kommune er i en god udvikling i disse år. Indbyggertallet stiger, skatteindtægternes stigning ligger over gennemsnittet for hele landet, og vi har færre ledige end gennemsnittet for hele landet. Antallet af private arbejdspladser er ligeledes i fortsat vækst. Denne udvikling betyder øgede skatteindtægter og betyder, at de kommunale udgifter til offentlig forsørgelse falder. Det er rigtig godt for kommunens borgere, og en udvikling som forhåbentlig kan være med til at gøre kommunen endnu mere robust, herunder også styrke handels- og foreningslivet i kommunen. Konsekvensen af denne udvikling er imidlertid også, at Sorø Kommune modtager færre midler i statslige tilskud og udligning, hvilket grundlæggende er sundt og på sigt vil give mulighed for at øge serviceniveauet i kommunen. Lige nu og her betyder det, at Sorø Kommune på trods af fjernelsen af omprioriteringsbidraget ikke har fået forøget råderummet til serviceforbedringer væsentligt. Kodeks for det gode budgetarbejde sætter mål om balance, likviditet og overholdelse af servicerammen. Fokus er i denne aftale på overholdelse af dette kodeks, dog fraviges kodeks på likviditetsmålet i 2018 og 2019, idet parterne er enige om at acceptere en gennemsnitlig likviditet på mindst 65 mio. i 2018 og mindst 60 mio. kr. i Det gør vi for at sikre budget til en bedre velfærd og de nødvendige investeringer, som skal til indenfor det ejendomsstrategiske område for at opnå effektiviseringsgevinster på driften og sikre kommunens aktiver. I 2017 er der i aftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Regeringen igen indarbejdet et midlertidigt finansieringstilskud til kommuner med lav likviditet og et højt strukturelt underskud. Sorø Kommune modtager en andel af tilskuddet. Dette tilskud forventer Regeringen ikke at skulle indarbejde i de kommende års aftaler, da kommunernes samlede gennemsnitlige likviditet under ét er forøget gennem de senere år, og det strukturelle underskud tilsvarende forbedres med baggrund i den forventede vækst. Parterne er derfor enige om at afvente næste års økonomiaftale, før et eventuelt finansieringstilskud indarbejdes i overslagsårene, som det også er sket i tidligere år. Kommunernes Landsforening og Regeringen er blevet enige om at fjerne omprioriteringsbidraget fra og med Dermed er en væsentlig usikkerhed i kommunens budgetlægning fjernet. Det betyder, at de rammebesparelser, som endnu ikke er udmøntet, er annulleret og taget ud det tekniske budgetforslag. Det betyder også, at de allerede vedtagne budgetændringer afledt af arbejdet med omprioriteringsbidraget stort set er fastholdt ud fra nødvendigheden af, at indtægterne skal kunne finansiere udgifterne. Effektivisering Det er aftalt mellem KL og Regeringen, at der fra 2018 og frem til 2020 årligt skal effektiviseres for 1,0 mia. kr., hvor halvdelen afleveres til staten og den anden halvdel kan disponeres i kommunerne. Et effektiviseringsarbejde, som sættes i gang centralt fra og som omfatter alle dele af den kommunale virksomhed. Det betyder, at der skal findes effektiviseringstiltag i Sorø Kommune svarende til netto 2,5 mio. kr. i 2018, 5,0 mio. kr. i 2019 og 7,5 mio. kr. i For budgetåret 2017 er det aftalt mellem KL og Regeringen, at kommunerne skal levere effektiviseringer indenfor det administrative område svarende til 1,6 mio. kr. i Sorø Kommune. Forslag til udmøntning af besparelsen fremsendes til godkendelse i Økonomiudvalget, idet parterne er enige om, at størstedelen af udmøntningen forventes at ske indenfor arbejdsmarkedsområdet med baggrund i faldet i antallet af ledige og borgere på overførselsindkomst. Denne tilpasning foretages også med varig virkning for overslagsårene. Parterne lægger endvidere vægt på, at Sorø Kommune har en effektiv administration og på anden vis arbejder med at udvikle driften til gavn for borgerne. Som supplement til de centrale initiativer budgetteres der som noget nyt med 0,5 mio. kr. til investering i medarbejderdreven innovation indenfor den kommunale kernedrift. Oplæg og initiativer behandles i de respektive udvalg. Vækst og byudvikling I byrådets Visions- og Planstrategi 2018 er fastlagt en række ambitiøse målsætninger for Sorø Kommunes udvikling i de kommende år, herunder en markant målsætning om at blive Danmarks bedste kommune for børn og familier samt målsætninger om at styrke erhvervslivet og Sorø Kommunes omdømme. Parterne fremhæver den aktuelle stærke interesse for at flytte til Sorø Kommune, hvilket følges op af konkrete initiativer til byudvikling flere steder i kommunen. 17

19 Byudviklingen vil i 2017 og 2018 tage fart, idet der forventes igangsat og opført mindst 120 nye boliger i denne periode. Det gælder dels i privat regi og dels i regi af boligselskaberne. Derudover er der fortsat fokus på salg af parcelhusgrunde i de kommunale udstykninger: Klokkergården og Engstien i Sorø, Færøvej og Skelbæklund i Dianalund, samt Slettebjerggårdsudstykningen i Stenlille. Parterne er enige om at fortsætte byudviklingen i takt med, at efterspørgslen opstår. Siden vedtagelsen af helhedsplanen for Stenlille i december 2013 er en lang række ejendomme langs Hovedgaden blevet renoveret med både kommunale og statslige byfornyelsestilskud, og i august 2015 blev et nyt aktivitetsområde ved skolen med bl.a. skaterramper og fitnessredskaber taget i brug. Aktuelt er et større områdefornyelsesprojekt med fokus på byens rum under opsejling. Helhedsplanen for Ruds Vedby blev vedtaget i oktober 2015, og også her gør de offentlige tilskud til bygningsforbedringer i øjeblikket en synlig og positiv forskel i bybilledet. Ruds Vedby Lokalråd arbejder desuden løbende på at understøtte det videre arbejde i de projektgrupper, der blev nedsat i forbindelse med planens udarbejdelse. For Dianalunds vedkommende vedtages helhedsplanen dette efterår. Også denne plan rummer en lang række borgerformulerede projektidéer, som nu skal omsættes til handling, understøttet af de midler kommunen har afsat til planens realisering. I nærværende budgetaftale afsættes der midler til en foranalyse for området ved Sorø Station i 2017, således at de positive signaler fra finanslovsudspillet om en udvidelse af parkeringsområdet kan følges op af en kommunal helhedsplan for området. Helhedsplanen udarbejdes i tæt samarbejde med alle interessenter som er aktive i området. Endvidere afsættes midler til igangsætning af en foranalyse til en helhedsplan for Fjenneslevområdet i 2018, idet kommunens kompetencer på planområdet vil være til rådighed fra dette tidspunkt. Helhedsplanen udarbejdes i et tæt samarbejde med interessenter i lokalområdet. De statslige midler fra landsbypuljen på i alt kr. suppleres med kommunale midler på kr., således at landsbypuljen i 2017 samlet udgør kr. På erhvervsområdet lægger parterne vægt på, at Sorø Kommune igen har forbedret placeringen i DI s erhvervsklimaanalyse, som blev opnået i 2015, hvor Sorø Kommune var årets højdespringer. Parterne lægger fortsat stor vægt på, at det gode lokale erhvervsklima fastholdes på et højt niveau. På social- og sundhedsområdet sættes fokus på borgernære og tværgående indsatser med fokus på rehabilitering, samarbejde og samskabelse, inklusion, lighed og værdighed Nyt samlet sundhedshus: Tilgængelighed og styrket tværfagligt samarbejde Sundhedscentret har siden opgavereformen løbende fået flere opgaver, samtidig med at der har været en konstant vækst i antallet af genoptræningsopgaver omkring borgere, efter sygehusbehandling mm. Endvidere bidrager Sundhedscentret med forsat flere opgaver for andre sektorer i Sorø Kommune. Denne udvikling vil fortsætte i de kommende år, hvorfor en udvidelse af de fysiske rammer for centrets virke er både ønsket og nødvendigt. Skal Sorø Kommune fortsat lykkes med høj grad af borgertilfredshed, høj ydelseskvalitet samt en samlet særdeles omkostningseffektiv opgavevaretagelse, så er der behov for en udvidelse af de fysiske rammer. Et nyt samlet Sundhedshus på Dr. Kaarsbergsvej vil dels kunne imødekomme ovenstående, men vil desuden give mulighed for etablering af et bofællesskab med bl.a. praktiserende læger samt hjemmesygeplejen, som giver mulighed for styrket tværgående samarbejde omkring relevante sundhedsopgaver. Herved tager Sorø Kommune et væsentligt skridt i den fortsatte udvikling af Det nære sundhedsvæsen, som er på den nationale dagsorden, og som skal udvikles i takt med realiseringen af den nationale sygehusplan (færre, men større sygehuse mm.). Der er med denne budgetaftale afsat 7,2 mio. kr. til renovering og ombygning af sundhedshuset på Dr. Kaarsbergvej. 18

20 Ny sundhedsstrategi for Sorø Kommune Social og Sundhedsudvalget godkendte i maj 2016 en ny sundhedsstrategi, som grundlag for Sundhedscentrets fremtidige opgavevaretagelse på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet. Den nye sundhedsstrategi har social ulighed i sundhed som omdrejningspunkt. Borgerne i Sorø Kommune er, som resten af den danske befolkning, borgere i et samfund med udpræget grad af lighed mht. til økonomi, uddannelsesmuligheder og sikkerhed. Ikke desto mindre er vi også et samfund præget af social ulighed i sundhed, som handler om, at sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet og også i vores kommune. Det medfører, at jo dårligere vores borgere er stillet socialt, jo højere sygelighed og dødelighed har de statistisk set. Sundhedscentret vil med den nye strategi i de kommende år sætte fokus på indsatser, der har sigte på at imødegå og om muligt reducere denne ulighed i sundhed. Fra socialpsykiatri til psykosocial rehabilitering Udviklingen på det psykosociale område har de seneste år vidnet om, at flere og flere mennesker får psykiske vanskeligheder, mister kontakten med arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet og får brug for støtte fra det offentlige system. Samtidig viser tendensen, at indlæggelsesforløbene på de psykiatriske hospitaler bliver væsentligt kortere. Vi vil lægge en ny strategi for Sorø Kommunes indsats, som skal bygge på en psykosocial indsats, hvilket vil tage udgangspunkt i en rehabiliterende indsats til mennesker med psykosociale handicap. Det betyder, at indsatsen sigter mod, at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Indsatserne skal tage afsæt i ønsket om at skabe håb og muligheder, proces og mening, relationer og partnerskaber for den enkelte borger med psykosociale handicap. Herigennem vil vi øge mulighederne for, at borgere kan komme sig og opnå inklusion i samfundet. Ny handicappolitik Handicappolitikken vedrører alle områder i kommunen, fra skole og daginstitutionstilbud til job og uddannelsesmuligheder, sociale tilbud, transport og tilgængelighed (fysisk, digitalt, mentalt). Et hovedelement i arbejdet med en ny handicappolitik er at sikre en politik, som er nærværende for både borgere, handicaporganisationer samt politikere, og som alle kommunens fagcentre har kendskab og ejerskab til. Den nye Handicappolitik er udarbejdet af alle interessenter i fællesskab gennem en inddragende og involverende proces, og den er opbygget således, at den bliver meget handlingsorienteret at arbejde med i de kommende år. Således er der, ud fra fem tværgående temaer - Tilgængelighed, Inklusion, Mødet med den anden, Frivillighed og Samskabelse samt Sundhedsfremme og forebyggelse opstillet mål og handlinger, som i de kommende år skal realiseres. Væksthus Holberghaven Der lægges vægt på at give de ældre medborgere adgang til oplevelser med frisk luft, og solskin og det, der er forbundet med det aktive liv. Der afsættes derfor midler til at etablere et væksthus ved Holbergcenteret. Finansieringen skal ske som en kombination af kommunale midler og fondsmidler. Kommunalt tilskud til Ældreudflugt genindføres Med denne aftale genindføres der et kommunalt tilskud til den årlige ældreudflugt på kr. Det efter et år, hvor ældreudflugten succesfuldt blev gennemført med stor opbakning fra foreninger og sponsorer. Flere ressourcer til tandplejen i kommunen Med henblik på at fastholde et højt niveau på blandt andet ældreområdet tilføres tandplejen kr. årligt. 19