Koncept for regulering af drænvand fra nye kunstgræsbaner

Transkript

1 Koncept for regulering af drænvand fra nye kunstgræsbaner BIOFOS A/S og HOFOR A/S Rapport August 2017

2 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af Bureau Veritas for overensstemmelse med ISO 9001 for kvalitetsledelse Godkendt af X Approved by Signed by: Henrik Garsdal koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

3 Koncept for regulering af drænvand fra nye kunstgræsbaner Udarbejdet for Repræsenteret ved BIOFOS A/S og HOFOR A/S Charlotte Boesen, Miljøplanlægger Foto af kunstgræsbane i Gentofte Kommune, 2017 (DHI) Projektleder Kvalitetsansvarlig Kristina Buus Kjær Ulf Nielsen Projektnummer Godkendelsesdato 25. september 2017 Revision 1.1 Klassifikation Åben DHI Agern Allé Hørsholm Telefon: Telefax: dhi@dhigroup.com

4 koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund og formål Moniteringsdata Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand Opløst eller partikelbundet metal Zink og PAH Udvaskning fra de forskellige typer infill Atmosfærisk deposition Sammenligning med regnvandsafstrømning fra befæstede arealer Vurdering i forhold til nedsivning Risiko i forhold til forurenet jord Kortlægning af antal kunstgræsbaner og beregning af hydraulisk belastning i BIOFOS opland Opsamling Erfaringer med anlæg, indretning, drift og vedligehold af kunstgræsbaner Typer af kunstgræsbaner og valg af infill Anlægsøkonomi og priser på forskellige typer infill Hybridbaner E-layer, atletikbaner og faldunderlag Anlæg af kunstgræsbaner Opbygning af drænsystemer Spredning af infill til omgivelserne Drift og vedligehold Ukrudtsbekæmpelse Snebekæmpelse Genopfyld af infill Rensning af drænvand Erfaringer med regulering af kunstgræsbaner Relevant lovgivning omkring etablering af kunstgræsbaner Afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet vedr. nedsivning og udledning af drænvand fra kunstgræsbaner Tilslutnings- og afledningsbidrag ved tilslutning af drænvand til kloak Screeningsværktøj til vurdering af drænvand fra kunstgræsbaner forud for etablering Ansøgningsdokumentation REACH erklæring Standarder for analyse af indholdsstoffer og udvaskning Ansøgerens vurdering af Bedste Tilgængelige Teknik (BAT) Bestemmelse af recipient Vurdering af risiko for recipient Grundvand Hydrologisk vurdering Vurdering af stofferne Ferskt eller marint vandområde Hydrologisk vurdering Vurdering af stofferne i

6 5.3.3 Offentligt renseanlæg Hydrologisk vurdering Vurdering af stofferne Kommunens vurdering af bedste tilgængelige teknik (BAT) Vurdering af behov for egenkontrol Referencer BILAG BILAG A Erfaringsopsamling fra BIOFOS kommuner BILAG B Kunstgræsbaner med analyseresultater af drænvand BILAG C Analyseresultater for drænvand fra kunstgræsbaner BILAG D Koncentrationen af udvalgte stoffer i drænvandsprøver fordelt på percentiler BILAG E Udvikling i antal kunstgræsbaner og beregning af hydraulisk belastning ii Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

7 Baggrund og formål 1 Baggrund og formål Lynettefællesskabets projekt om miljøskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner i 2013 /1/ viste, at kvaliteten af drænvandet ikke giver problemer ved afledning af dette til kloak, men at der kan være risiko for overskridelse af kvalitetskrav ved direkte udledning og nedsivning især i de første år efter etablering af banerne. Det er dog ikke alle steder, der er mulighed for at lede drænvandet til kloak, og mange kommuner ønsker i øvrigt at afkoble drænvandet fra kloak og i stedet udlede eller nedsive det af hensyn til klimasikring. Desuden vil drænsystemerne kun opfange en del af det overfladevand, der siver igennem banen, hvorved der vil ske en nedsivning, medmindre der udlægges en vandtæt membran under banen. Udfordringen for kommunerne består lige nu i at behandle og vurdere de mange ansøgninger om udlednings- og tilslutningstilladelser for drænvand fra nye kunstgræsbaner på et ensartet og tilstrækkeligt grundlag, så hensynet til vandforekomster sikres bedst mulig bl.a. ved anvendelsen af BAT. Undersøgelsen fra 2013 konkluderede, at udvaskningen fra de forskellige typer af materialer (både gummi-infill og græs) fra de mange leverandører varierer meget, og at det derfor ikke var muligt at anbefale én eller flere typer frem for andre. Der findes i dag ikke normer eller regler for udvaskningen af miljøskadelige stoffer fra kunstgræsmaterialer (gummi-infill, gummipad og græs). Derfor er dokumentationen fra leverandørerne typisk mangelfuld og for uensartet til, at der kan foretages en konkret vurdering af risikoen for vandområdet/grundvandet som grundlag for valg af den mindst miljøbelastende kunstgræsløsning. Samtidig er resultaterne vanskelige for kommunerne at tolke i forhold til de gældende miljøkvalitetskrav. Siden Lynettefællesskabets undersøgelse fra 2013 /1/ er der i kommunerne etableret flere kunstgræsbaner, hvor der er stillet vilkår om monitering af kvaliteten af drænvandet fra banerne. I regi af Miljø- og Planforum under BIOFOS A/S er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af otte kommuner samt BIOFOS A/S og HOFOR A/S. Arbejdsgruppen blev etableret, fordi der var et ønske om at arbejde med en fælles tilgang til regulering af kunstgræsbaner samt at kunne udveksle erfaringer på tværs af kommunerne. Der er enighed i Miljø- og Planforum om, at der er brug for fælles retningslinjer for: Hvilken dokumentation leverandørerne skal levere Hvordan dokumentationen skal vurderes, inden der gives tilladelse til anlæggelse af kunstgræsbanerne De fælles retningslinjer for dokumentation vil samtidig medvirke til, at leverandørerne får fokus på at levere kunstgræsmaterialer med mindst mulig udvaskning af miljøskadelige stoffer. Forhåbentligt vil sådanne retningslinjer kunne erstatte den nuværende praksis med at lave monitering på banerne, fordi dokumentationsbyrden i højere grad lægges over på leverandørerne inden anlæg af banen. Den nuværende praksis er uhensigtsmæssigt, fordi det i praksis vil være meget svært at etablere en membran under en anlagt bane, hvor det konstateres, at der sker overskridelser af miljøkvalitetskravene. Formålet med dette projekt er således at udarbejde et koncept for kommunernes regulering af drænvand fra kunstgræsbaner med anbefalinger til både ansøgningsprocessen, sagsbehandlingen og egenkontrol. 1

8 Projektet er udarbejdet under BIOFOS arbejdsgruppe vedr. kunstgræsbaner under Miljø- og Planforum. Projektet er finansieret af BIOFOS A/S og HOFOR A/S. I arbejdsgruppen har følgende personer deltaget: Lars Bertholdt, Albertslund Kommune Jens Murmann, Brøndby Kommune Michelle Dissing Leth, Brøndby Kommune Marie-Louise Sune Andersen (senere erstattet af Anne Stalk), Frederiksberg Kommune Niels Kaalund, Frederiksberg Kommune Torben Jørgensen, Gentofte Kommune Mette Henningsen, Gentofte Kommune Maja Juul Toft, Gentofte Kommune Claus Frydenlund, Gladsaxe Kommune Lone Koefod Rasmussen, Gladsaxe Kommune Helle Buus, Hvidovre Kommune Thomas Hansen, Lyngby-Taarbæk Kommune Camilla Ferguson, Lyngby-Taarbæk Kommune Siri Laursen (senere erstattet af Michala Ahn Hultberg), Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune Jan Burgdorf Nielsen, Københavns Kommune Yngve Juul de Voss, København Kommune (tovholder) Else Marie Jakobsen, HOFOR A/S Charlotte Boesen, BIOFOS A/S Bodil Mose Pedersen, DHI Kristina Buus Kjær, DHI 2 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

9 2 Moniteringsdata I forbindelse med Lynettefællesskabets rapport om miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner /1/ blev der i 2013 indsamlet analyseresultater fra drænvand fra kunstgræsbaner i Allerød, Brøndby, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Helsingør, Hvidovre, Lolland, Roskilde og Rudersdal kommuner. I alt blev der indsamlet analyseresultater fra 59 stikprøver fra 19 baner. Siden Lynettefællesskabets rapport i 2013 er der gennemført yderligere analyser på drænvandet fra forskellige kunstgræsbaner rundt omkring i Danmark. De tidligere analyser er derfor blevet suppleret med de seneste moniteringsdata fra I denne runde er der indsamlet analyseresultater fra yderligere 99 stikprøver, så der i alt er data fra 158 stikprøver af drænvand fra kunstgræsbaner. Der er således indsamlet data fra i alt 45 kunstgræsbaner i 19 kommuner primært i Region Hovedstaden, men også fra Vordingborg, Lolland, Odense, Norddjurs og Kolding kommuner. Der er primært modtaget analyseresultater fra kunstgræsbaner med SBR bildæksgranulat som infill (32 baner), gråt industrigummi (seks baner) og sand (fem baner). I Bilag B er vist en oversigt over karakteristika for de kunstgræsbaner, hvorfra der foreligger analyseresultater. Karakteristika for banerne er indsamlet via kommunerne samt de foreliggende tilslutnings- og udledningstilladelser for kunstgræsbanerne. I alt er 109 forskellige parametre blevet analyseret i én eller flere prøver af drænvand fra kunstgræsbaner. Det drejer sig om følgende: Almindelige spildevandsparametre (fx ph, SS, BOD, COD, TN, TP m.fl.) Metaller og sporstoffer PAH-forbindelser Phenol-forbindelser (herunder nonylphenoler, octylphenoler og bisphenol A) Phthalater Aromatiske organiske stoffer (BTEX, EOX, C6-C40 m.fl.) Middelkoncentrationer, medianværdier samt minimum- og maksimumkoncentrationer for samtlige analyseparametre fordelt på de forskellige typer infill er vist i Bilag C. 2.1 Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand De mest relevante af de analyserede parametre, hvor de målte koncentrationer ligger over eller tæt på miljøkvalitetskravene, er udvalgt i Tabel 2.2. I Bilag D er desuden vist koncentrationerne i alle drænvandsprøverne fordelt på percentiler for zink, kobber, nikkel, bly, krom, cadmium, DEHP, nonylphenol og octylphenol. I tabellen er de totale fraktioner af metaller vist, da der i langt overvejende grad er målt total metal i drænvandet fremfor opløst metal. Miljøkvalitetskravene for metallerne gælder for opløst metal. Dog vil en stor andel af stofferne formentlig forekomme på opløst form, jf. Afsnit Middelværdierne er sammenholdt med det generelle kvalitetskrav (EQS Generelt) for marine og ferske vandområder, mens de målte maksimumkoncentrationer er sammenholdt med maksimum kvalitetskravet (EQS Maks). Værdier markeret med gult i Tabel 2.2 ligger over miljøkvalitetskravet for enten fersk eller marin vand og kræver en nærmere vurdering i forhold til bl.a. opløst/total koncentration, biotilgængelig del, naturlig baggrundskoncentration og fortynding i det pågældende vandområde. 3

10 For en række af metallerne skal baggrundsniveauet i vandområdet tillægges miljøkvalitetskravet i vurderingen af, om koncentrationen i vandområdet overskrider miljøkvalitetskravet. I Tabel 2.1 er vist baggrundsniveauer af kobber, nikkel og zink. Tabel 2.1 Baggrundsniveauer af kobber, nikkel og zink for søer, vandløb og havvand /10/. Baggrundskoncentration (µg/l) Sø Vandløb Havvand 1) Kobber 0,2 0,66 0,3-1,0 Nikkel 0,23 0,82 0,7-1,3 Zink 0,5 1,5 0,6-1,0 1) For Østersøen/Øresund. Afhænger af saliniteten og opblandingen i vandsøjlen Ud over de analyserede parametre i drænvandet vil der også kunne udvaskes andre stoffer, hvor der pt. ikke findes kommercielt tilgængelige analysemetoder, eller hvor disse er meget omkostningstunge. I Miljøstyrelsens kortlægningsrapport fra 2008 blev det på baggrund af udvaskningstests vurderet, at der for følgende stoffer i infill og kunstgræsmåtter kan være mulige miljøeffekter forbundet med udledningen af drænvand fra kunstgræsbaner /2/: Zink Phthalater Nonylphenol Cyclohexanamin og N-cyclohexyl-cyclohexanamin 2,4-bis(1,1-dimethylethyl)phenol Muligvis 6PPD Bis-(2,2,6,6- tetrametyl-4-piperidinyl) sebacat (i ét tilfælde) For parametrene markeret med kursiv findes der ikke umiddelbart kommercielt tilgængelige analysemetoder. Af de analyserede parametre i drænvand fra kunstgræsbaner er det primært zink, som udgør et problem i forhold til overholdelse af miljøkvalitetskravet for ferske og marine vandområder. Af phthalaterne ser det kun ud til at være DEHP, som i nogle tilfælde kan være problematisk i forhold til udledning til især ferske vandområder, hvor fortyndingen er lille. 4 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

11 Tabel 2.2 Antal prøver, middelkoncentrationer og maksimumkoncentrationer målt i stikprøver af drænvand fra kunstgræsbaner med infill af henholdsvis sand, kork/kokos, gråt industrigummi og sort SBR. Til sammenligning er angivet det generelle miljøkvalitetskrav (EQS generelt) og maksimumkoncentrationen (EQS maks) for ferske og marine vandområder /4/. Parameter Sand infill Kork/kokos infill Gråt industrigummi infill Sort SBR infill EQS fersk EQS marin Antal Mid Max Antal Mid Max Antal Mid Max Antal Mid Max Generelt Maks Generelt Maks Arsen 3 1,4 1,8 1 4,3 4,3 9 3,6 9,7 4,3 1) 43 9) 0,11 1) 1,1 1) Bly 2 <0,5 <0,5 3 0,82 1,5 14 1,6 8,9 55 1,6 18 1,2 1) 14 9) 1,3 1) 14 9) Cadmium 3 0,026 0, ,21 0, ,082 0,55 0,08-0,25 3) 0,45-1,5 3) 0,2 5) 0,45-1,5 3) Kobber 6 3,6 8, ,1 8,4 48 8, (4,9) 1)6) 2 (4,9) 1) 1 (4,9) 1) 2 (4,9) 1) Kobolt 3 0,3 0,5 2 1,4 2,6 14 2,3 10 0,28 1) 18 9) 0,28 1) 34 9) Krom 3 4,3 7,5 46 6,1 57 4,9 / 3,4 4) 124 4) /17 4) 3,4 /3,4 4) 124 4) /17 4) Kviksølv 3 <0,05 <0,05 3 0,15 0,25 25 <0,2 0,57-0,07 7) - 0,07 7) Nikkel 3 4,0 6,3 2 4,4 6,5 50 4, )6) 34 9) 8,6 5) 34 9) Zink ,8 (3,1) 2)6) 8,4 1) 7,8 1) 8,4 1) DEHP 9 0,52 0,78 3 0,14 0, , ,2 28 1,3-1,3 - Phenol 1 <0,05 <0, ,094 0,45 7, , Nonylphenoler 1 <0,05 <0,05 2 0,53 0, ,036 0, ,29 2,7 0,3 2,0 0,3 2,0 Octylphenoler 4 <0,1 <0,1 2 <0,1 <0,1 12 0,22 1,2 0,1-0,01 - Sum C5-C ) 50 8) 8 8) 50 8) 1) Opløst koncentration, tilføjet den naturlige baggrundskoncentration. Øvre værdi i parentes /4/ 2) Opløst koncentration, tilføjet den naturlige baggrundskoncentration. Værdi i parentes gælder for blødt vand /4/ 3) Opløst koncentration, tilføjet den naturlige baggrundskoncentration. Afhængig af vandets hårdhedsgrad /4/ 4) Opløst koncentration. Gælder for henholdsvis CrVI og CrIII /4/ 5) Opløst koncentration /4/ 6) Gælder for den biotilgængelige koncentration af stoffet /4/ 7) Opløst koncentration. Gælder som maksimumkoncentration /4/ 8) Kvalitetskrav gælder kun for benzen /4/

12 2.1.1 Opløst eller partikelbundet metal På enkelte prøver af drænvand fra kunstgræsbaner er der analyseret både opløst og total metal. Analyseresultaterne fra tre prøver er vist i Tabel 2.3. I tabellen er angivet, hvor stor en procentandel af metallerne, der forekommer som opløst metal. Andelen vil afhænge af de lokale forhold såsom ph og koncentrationen af suspenderet stof i drænvandet. Tabel 2.3 Koncentrationer (μg/l) af opløst og total metal i drænvand fra tre baner med henholdsvis SBR, SBR og gråt industrigummi. Procentandelen af opløst metal er angivet for hvert metal. µg/l SBR infill (anlagt 2016) Stikprøve d SBR infill (anlagt 2010) Stikprøve d SBR infill (anlagt 2010) Flowprop. prøve d Opløst Opløst Opløst Total Opløst andel % Total Opløst andel % Total Opløst andel % Kobber 2, ,7 <1 <59 Nikkel 0,76 0, ,1 1,7 81 2,2 1,3 59 Zink < 5 < 5 - <5 <5 - Bly 0,14 0, ,1 < 0,5 <24 <0,5 <0,5 - Cadmium 0,011 0, < 0,05 < 0,05-0,43 0,39 91 Krom 0,63 0, ,4 2,8 64 Kviksølv i.a. i.a. i.a. 0,57 < 0,05 <9 0,25 0,09 36 Kobolt 7,8 7,5 96 0,72 0,66 92 <0,5 <0,5 - Hovedparten af de analyserede metaller forekommer på opløst form (ca %) i de tre prøver. Kun kviksølv ser ud til at forekomme primært på partikulært bundet form (<36% opløst). Dette skyldes formentlig, at der forekommer en sedimentation og filtrering i forbindelse med drænvandets vej gennem banekonstruktion, drænsystem, brønde og eventuelle sandfang. Idet metallerne primært optræder på opløst form i drænvandet, kan det være vanskeligt at begrænse afledningen af dem yderligere ved hjælp af simplere renseteknologier baseret på sedimentation og filtrering, som primært tilbageholder den partikulært bundne fraktion Zink og PAH Anvendelsen af SBR gummi fra genanvendte bildæk i kunstgræsbaner kritiseres typisk på grund af det højere indhold af zink og polyaromatiske hydrocarboner (PAH) i denne type gummi. Årsagen til, at disse stoffer er tilstede i SBR er: Zink (oxid) anvendes til initiering af vulkaniseringen af gummiet. Efter vulkaniseringen har zink ikke længere en funktion i gummiet PAH er indeholdt i blødgøringsolier, som er en del af det gummi, der anvendes til dæk /18/ EPDM er ligesom SBR vulkaniseret og kan derfor også indeholde zink. Zink Der er målt total zink i 150 prøver af drænvand fra kunstgræsbaner. I Figur 2.1 er de målte koncentrationer i prøverne fordelt på percentiler. Af figuren fremgår, at koncentrationen af total zink i ca. 23% af prøverne overholder miljøkvalitetskravet for fersk og marint vand på 7,8 µg/l, mens ca. 80% af prøverne overholder grundvandskvalitetskriteriet på 100 µg/l, og ca. 98% af prøverne overholder grænseværdien for afledning til offentligt renseanlæg på µg/l. 6 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

13 Der kan således være en risiko for især ferske vandområder, hvor fortyndingen er lav ved udledning af drænvand fra kunstgræsbaner. Figur 2.1 Koncentrationen af zink (µg/l) i 150 drænvandsprøver fra kunstgræsbaner fordelt på percentiler (uafhængigt af infill type). Den gule linje angiver miljøkvalitetskravet for opløst zink i ferske og marine vandområder på 7,8 µg/l /4/. Den orange linje angiver grundvandskvalitetskriteriet på 100 µg/l /28/, mens den røde linje angiver grænseværdien for afledning til offentligt renseanlæg på µg/l /3/. Der er i drænvandet fra tre 3. generationsbaner målt koncentrationer af zink i niveauer på µg/l. Alle tre baner er anlagt med drænmåtte og SBR infill. Der er eksempler på, at zink ikke kun stammer fra gummi infill men også fra drænmåtter. Det er derfor ikke muligt at konkludere på det foreliggende grundlag og den aktuelle viden om banerne, hvorfor der fra enkelte baner måles væsentligt højere koncentrationer af zink end fra andre. TPE gummi er i modsætning til SBR og EPDM ikke vulkaniseret, hvorfor indholdet af zink i TPE må forventes at være lavere. Det samme er gældende for naturlige infill produkter som kork og kokos. Dog er der i drænvand fra kunstgræsbaner med TPE og kork/kokos målt koncentrationer af total zink på µg/l i fire prøver, som kan stamme dels fra infill produkterne, men også fra øvrige materialer i banekonstruktionen (græs, membraner m.m.) samt fra atmosfærisk deposition m.m. /1/. PAH De målte koncentrationer af PAH er i drænvand fra kunstgræsbaner ligger generelt under detektionsgrænsen på 0,01 µg/l. Det har tidligere været tilladt at anvende blødgøringsolier, som kunne indeholde PAH i fremstillingen af bildæk. Fra 1. januar 2010 blev det forbudt at importere, sælge og anvende blødgøringsolier til dæk og slidbaner, hvis olierne indeholder mere end 1 mg/kg benzo(a)pyren eller 10 mg/kg PAH 1. Det er derudover ikke tilladt at importere eller sælge dæk eller slidbaner, hvis de er fremstillet med olier, der overstiger grænserne /5/. 1 Reglerne gælder for 8 typer PAH: Benzo(a)pyren, benzo(e)pyren, benzo(a)anthracen, chrysene, benzo(b)fluoranthen, benzo(j)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen, dibenzo(a,h)anthracen. 7

14 Det må derfor forventes, at indholdet af PAH er fra gummigranulat fra bildæk reduceres i takt med, at ældre bildæk udfases. De aromatiske blødgøringsolier opløses meget dårligt i vand, og samtidig vil de analyserede PAH-forbindelser 2 i drænvandet fra kunstgræsbaner binde sig kraftigt til jordmatricen (forudsat, at det ikke er rent sand) - undtaget naphthalen, som derimod er flygtigt. Derfor forventes PAH ikke at udgøre et problem i drænvandet fra kunstgræsbaner Udvaskning fra de forskellige typer infill Eftersom de fleste analyseresultater er fra baner med SBR infill, og datagrundlaget for baner med de andre typer infill er mere sparsomt, er det vanskeligt at konkludere, om de andre typer infill medfører færre eller flere overskridelser af miljøkvalitetskravene. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke bare er infill granulatet, som potentielt kan afgive miljøskadelige stoffer til drænvandet, men også græsstrå, backline, e-layer, lim og drænmåtte. De øvrige komponenter i en kunstgræsbane (kvartssand, afretningslag, grus og drænrør) vil afgive ingen eller minimale koncentrationer af miljøskadelige stoffer. Derudover vil der for nogle miljøskadelige stoffer være et bidrag fra bl.a. atmosfæren og eventuelt fra forurenet jord under og omkring banen. Kvaliteten af infill materialet varierer fra producent til producent ligesom også afgivelsen af miljøskadelige stoffer. Kvaliteten og udvaskningen i genanvendte bildæk afhænger bl.a. af typen og kvaliteten af de oprindelige bildæk, oprensnings- og granuleringsteknologien samt kornkurvefordelingen af det endelige infill produkt. Samtidig vil kvaliteten og udvaskningen fra nyproduceret gummi infill afhænge af producentens valg af råmaterialer og tilsætningsstoffer (fx pigmenter, UV-stabilisatorer, antioxidanter) /18/. Koncentrationen af udvalgte miljøskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner med SBR infill fra to forskellige producenter viser, at der er betydelige forskelle i de målte koncentrationer af en række af metallerne, bl.a. zink i drænvandet, jf. Tabel 2.4. Da der ikke er nøjagtigt kendskab til opbygningen af de pågældende baner, er det ikke muligt at sige, om variationen skyldes forskel i SBR infillet eller andre materialer på banerne. Det er derfor ikke muligt at konkludere ensidigt omkring udvaskningen af miljøskadelige stoffer fra de forskellige typer infill på baggrund af de tilgængelige data. Der bør i stedet indhentes dokumentation fra producenterne omkring udvaskningen fra de forskellige materialer som grundlag for at vurdere, om udvaskningen udgør en risiko for grundvand, vandområder og renseanlæg. 2 Acenaphthen, fluoren, phenanthren, fluoranthen, pyren, benzo(bjk)fluoranthen, benzo(a)pyren, indeno(1,2,3-cd)pyren, benzo(ghi)perylen, naphthalene, acenaphthylen, benz(a)anthracen, chrysen og dibenz(a,h)anthracen. 8 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

15 Tabel 2.4 Analyseresultater af stikprøver fra drænvand fra kunstgræsbaner fra to danske producenter af SBR bildæksgranulat. Parameter SBR Producent 1 SBR Producent 2 EQS Antal Middel Mini- Maksi- Antal Middel Mini- Maksi- Fersk Marin prøver mum mum prøver mum mum Zink , < ,8 (3,1) 2)6) 7,8 1) Bly 16 2,5 <0, ,0 <0,2 11 1,2 1) 1,3 1) Kobber 13 4,5 1, <0, (4,9) 1)6) 1 (4,9) 1) Nikkel 13 1,5 0,43 4, <0, )6) 8,6 5) Cadmium 16 0,13 0,008 0,55 7 0,049 <0,03 0,12 0,08-0,25 3) 0,2 5) Krom 16 2,0 0,20 5, <0,3 23 4,9 / 3,4 4) 3,4 /3,4 4) DEHP 6 1,0 <0,1 4,0 17 2,8 <0,1 28 1,3 1,3 Phenol 14 0,08 <0,05 0,45 5 0,16 <0,1 0, Nonylphenoler 17 0,24 <0,1 0, ,39 <0,05 2,7 0,3 0,3 Sum C5-C < < ) 8 7) 1) Opløst koncentration, tilføjet den naturlige baggrundskoncentration. Øvre værdi i parentes /4/ 2) Opløst koncentration, tilføjet den naturlige baggrundskoncentration. Værdi i parentes gælder for blødt vand /4/ 3) Opløst koncentration, tilføjet den naturlige baggrundskoncentration. Afhængig af vandets hårdhedsgrad /4/ 4) Opløst koncentration. Gælder for henholdsvis CrVI og CrIII /4/ 5) Opløst koncentration /4/ 6) Gælder for den biotilgængelige koncentration af stoffet /4/ 7) Kvalitetskrav gælder kun for benzen /4/ Atmosfærisk deposition Den atmosfæriske deposition er transport af stof fra atmosfæren til overflader som vegetation, jord, bygninger og vandoverflader. I bynære områder vil depositionen både være påvirket af lokale kilder og af langtransporterede forureninger. Den atmosfæriske deposition af miljøskadelige stoffer på kunstgræsbanerne må forventes at påvirke koncentrationerne målt i drænvandet, når regnvandet siver ned gennem overfladen. I Lynettefællesskabets rapport om miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner /1/ blev det på baggrund af målinger af den atmosfæriske deposition af metaller i det centrale København og Nordsjælland i vurderet, at den atmosfæriske deposition i bynære områder er den primære kilde til koncentrationen af kobber i drænvandet fra kunstgræsbaner. Også den atmosfæriske deposition af bly og cadmium blev vurderet til at udgøre en væsentlig del af koncentrationen målt i drænvand fra kunstgræsbaner. For de øvrige metaller har den atmosfæriske deposition en langt mindre betydning Sammenligning med regnvandsafstrømning fra befæstede arealer I screeningsværktøjet RegnKvalitet /6/ er der samlet analyseresultater for regnvandsafstrømning fra forskellige overfladetyper, herunder parcelhuskvarterer (både tagvand og vejvand), almindelige tage, villaveje og større veje, for udvalgte parametre, som typisk er kritiske i forhold til at overholde miljøkvalitetskriterier. Middelkoncentrationerne for bly, kobber, zink og DEHP i regnvandsafstrømning og i drænvand fra kunstgræsbaner er vist i Tabel 2.5. Det er vigtigt at være opmærksom på, at middelkoncentrationerne dækker over et større koncentrationsinterval for både drænvand fra kunstgræsbaner og regnvandsafstrømning. 9

16 Tabel 2.5 Middelkoncentrationer af bly, kobber, zink og DEHP i drænvand fra kunstgræsbaner sammenlignet med middelkoncentrationer i regnvandsafstrømning fra parcelhuskvarterer (blandet tag- og vejvand), tage, villaveje (trafikbelastning på <5.000 køretøjer/døgn) og større veje (trafikbelastning på køretøjer/døgn) /6/. Parameter Kunstgræsbaner Parcelhuskvarterer Alm. tage Villaveje Større veje EQS Fersk EQS Marin Bly 2,8 6,0 0,31 3,0 40 1,2 1) 1,3 1) Kobber 7,9 6,3 9, (4,9) 1)3) 1 (4,9) 1) Zink ,8 (3,1) 2)3) 7,8 1) 1,6 (få DEHP 2,1 1,1-7,2 1,3 1,3 analyser) 1) Opløst koncentration, tilføjet den naturlige baggrundskoncentration. Øvre værdi i parentes /4/ 2) Opløst koncentration, tilføjet den naturlige baggrundskoncentration. Værdi i parentes gælder for blødt vand /4/ 3) Gælder for den biotilgængelige koncentration af stoffet /4/ Middelkoncentrationerne af bly, kobber, zink og DEHP i drænvand fra kunstgræsbaner ligger på niveau med middelkoncentrationerne i regnvandsafstrømning fra parcelhuskvarterer. Den stofmæssige belastning fra kunstgræsbaner af renseanlæggene i BIOFOS opland er dermed sammenlignelig med belastningen fra andre befæstede arealer. Middelkoncentrationen af zink er i både drænvandet og regnvandsafstrømningen fra alle overflader over miljøkvalitetskravet på 7,8 µg/l for både ferske og marine vandområder. Til sammenligning er middelkoncentrationen af zink µg/l ( µg/l) i regnvandsafstrømning fra tage med zinktagrender og inddækninger /6/, hvor den maksimale koncentration i drænvand fra kunstgræsbaner er målt til µg/l. Der er dog stadig stor variation i de målte koncentrationer, og fx zink og DEHP kan udgøre en risiko i forhold til direkte udledning til mindre ferske vandområder med lav fortyndning. 2.2 Vurdering i forhold til nedsivning Tabel 2.6 sammenligner de målte koncentrationer i drænvand med grundvandskvalitetskriteriet /28/. Det fremgår, at især stoffer som zink og DEHP - men også nikkel - findes i koncentrationer så langt over grundvandskvalitetskriteriet, at en nærmere vurdering af nedsivningspotentialet bør foretages. Der er i mindre grad observeret overskridelser af grundvandskvalitetskriteriet for kviksølv, krom, bly og arsen. Nedvaskning af kemiske stoffer er primært udover vandflowet - betinget af to stofparametre: stoffets binding til jordmatricen og dets nedbrydning. 10 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

17 Tabel 2.6 Sammenligning mellem målte koncentrationer i drænvand og grundvandskvalitetkrav (µg/l). Hvis medianværdien er over grundvandskvalitetskriteriet, er feltet farvet rødt; hvis medianværdien er under kvalitetskravet, men hvis der er målt værdier over grundvandkvalitetskravet, er feltet farvet orange. Parameter Sand infill Kork/kokos infill Gråt industrigummi infill Sort SBR infill Grundvandskvalitetskrav Arsen 1,4 (0,60-1,8) 4,3 3,6 (0,30-9,7) 8 Bly <0,5 0,82 (<0,1-1,5) 5,0 (<0,5-53) 2,2 (0,013-35) 1 Cadmium 0,026 (0,014-0,044) 0,21 (0,086-0,43) 0,082 (<0,05-0,55) Kobber 3,6 (<0,5-8,2) 12 (2,5-18) 5,1 (1,7-8,4) 8,4 (<0,1-47) 100 Kobolt 0,3 (<0,4-0,5) 1,4 (<0,5-2,6) 2,3 (0,091-10) - 1 Krom 4,3 (1,0-7,5) 6,1 (<0,04-57) Kviksølv <0,05 0,15 (<0,2-0,25) <0,2 (<0,002-0,57) 25 (sum af krom III+krom VI) 0,1 Nikkel 4,0 (<0,1-6,3) 4,4 (2,2-6,5) 7,5 (0, ) 10 Zink 18 (<5-44) 96 (88-109) 45 (<5,0-280) 210 (<0,5-4000) 100 DEHP 0,52 (0,19-0,78) 0,14 (<0,1-0,32) 2,6 (<0,1-30) 2,2 (<0,1-28) 1 Phenol <0,05 Nonylphenoler <0,05 0,53 (0,23-0,82) Octylphenoler <0,1 <0,1 0,036 (<0,05-0,16) 0,094 (<0,05-0,45) 0,29 (<0,004-2,7) 0,22 (<0,004-1,2) Sum C5-C (1,1-180) 0,5 20 ( octylphenol og nonylphenol) Tungmetaller vil i sagens natur ikke blive nedbrudt, men de vil i stort omfang binde sig til jordmatricen, og derfor vil koncentrationen af tungmetallet i drænvandet falde med jorddybden. Det er noteret, at DEHP (og muligvis nogle af de øvrige phthalater) vil kunne overskride grundvandskvalitetskriteriet. Da DEHP (og de øvrige phthalater) er biologisk nedbrydelige under de iltrige forhold i de øverste lag, og da DEHP (og de øvrige pthalater) vil binde sig meget hårdt til jordmatricen, forventes nedvaskningen af DEHP (og de øvrige phthalater) at være meget begrænset Risiko i forhold til forurenet jord Der er formuleret jordkvalitetskriterier for de fleste af stofferne fra Tabel 2.6. Disse jordkvalitetskriterier er angivet i nedenstående Tabel 2.7. Jorden betragtes ikke som forurenet ved koncentrationer under disse. Ud fra den højest målte mediankoncentration i perkolatet for de forskellige infill materialer (fra Tabel 2.6) beregnes en koncentration af stoffet i jorden ud fra en konservativ antagelse om, at der er ligevægt mellem stof i perkolatet og stof bundet til matricen: 11

18 Koncentration i jorden (ved ligevægt) ( mg ) = C kg perkolat( mg (0,6 m3) m 3 jordmatrice m kg jord m 3 K D( m3 kg )+0,2m3 m 3) 0,6 m3 jordmatrice m kg jord m 3 De herved beregnede koncentrationer i jordmatricen fremgår af Tabel 2.7. Det fremgår, at kun den konservativt beregnede koncentration for bly er over jordkvalitetskriteriet. Som beskrevet i Afsnit vurderes det dog, at den atmosfæriske deposition er en væsentlig kilde til koncentrationen af bly i drænvandet (udgør ca. 96% af middelkoncentrationen). Tabel 2.7 Sammenligning mellem beregnet koncentration i jordsøjlen og kvalitetskriteriet for stoffet i jord (mg/kg). Parameter Jordkvalitetskriterium (mg/kg) Beregnet koncentration i jord (mg/kg) Max median koncentration (µg/l) LogKD /34/ KD (L/kg) KOC (L/kg) Arsen 20-4,3 - Bly , Cadmium 0,5 0,08 0,21 2,6 398 Kobber ,7 501 Kobolt - 0,29 2,3 2,1 126 Krom 20 (VI) 0,08 6,1 1, (III+VI) 48 6,1 3, Kviksølv 1 1,3 0,2 3, Nikkel 5 1 7,5 2,3 200 Zink ,6 398 DEHP , ) ) Phenol 70 <0,001 0, ) 83 2) Nonylphenoler 25 (NP) 5,19 0, ) ) Octylphenoler 0,08 0, ) ) Sum C5-C (C6-C35) ) ) 1) Beregnet fra K D=f OC K OC, f OC=0,02 2) Data fra REACH registreringsdossier 12 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

19 2.3 Kortlægning af antal kunstgræsbaner og beregning af hydraulisk belastning i BIOFOS opland Antallet og størrelsen af kunstgræsbaner i BIOFOS oplandskommuner er i 2016 blevet kortlagt via en spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med Miljøstyrelsens projekt Påvirkning af grundvand ved nedsivning af tømidler fra kunstgræsbaner /7/. Resultatet af kortlægningen er vist i Bilag E. I 2016 var der sammenlagt 147 baner ( m 2 ) i BIOFOS oplandskommuner. Der er i gennemsnit anlagt 12 baner årligt de seneste 10 år i BIOFOS opland svarende til ca m 2 /år. Hvis udviklingen fortsætter, vil der i 2021 være 207 baner ( m 2 ) svarende til en stigning på ca. 41% og i 2026 på 267 baner ( m 2 ) svarende til en stigning på ca. 82%. Afledningen af drænvand fra kunstgræsbanerne kan foregå ved én af følgende metoder: Perforerede drænrør, oftest med 5-6 meters afstand, omgivet af filtermateriale. Afhængigt af bl.a. jordens hydrauliske egenskaber, grundvandsstanden og drænrørenes afstand vil en del af det nedsivende regnvand blive opsamlet og ledt bort i drænene til fx faskine, direkte udledning til vandområde eller til offentlig regn- eller spildevandsledning. Den øvrige del af det nedsivende regnvand vil infiltreres til grundvandet, jf. /8/ Drænmåtter/membraner, der udlægges som et ikke-vandgennemtrængeligt lag, der forhindrer infiltration til grundvandet. Drænvandet opsamles og ledes bort, fx direkte udledning til vandområde eller til offentlig regn- eller spildevandsledning Faskine med bassinvolumen under banen, hvor jordbunden er egnet til det Sammenlagt er det anslået, at i alt m 2 kunstgræsbaner afleder drænvand til renseanlæg i BIOFOS oplandskommuner, jf. Bilag E. Dog vil en andel af banerne formentlig aflede drænvandet til andre renseanlæg end BIOFOS tre renseanlæg Lynetten, Damhusåen og Avedøre, eftersom flere af oplandskommunerne afleder spildevand til flere renseanlæg også uden for BIOFOS opland. I Bilag E er gennemført en konservativ beregning af den hydrauliske belastning af renseanlæggene. I 2015, hvor årsnedbøren i København var væsentligt over klimanormalen, blev der afledt ca m 3 drænvand fra kunstgræsbanerne, hvilket udgjorde ca. 0,1% af den samlede tilledning af spildevand til de tre renseanlæg på 129 mio. m 3 i Som et fremtidsscenarie kan afledningen af drænvand fra kunstgræsbaner i BIOFOS opland beregnes på baggrund af det forventede antal kunstgræsbaner i 2026 på 267 baner svarende til et areal på m 2. Hvis det meget konservativt forudsættes, at drænsystemet på alle fremtidige og eksisterende baner anlægges/omlægges til vandtætte drænmåtter, og at al drænvandet afledes til renseanlæg (på nær de 26%, som fordamper) med henblik på at beskytte grundvand og vandområder, vil der sammenlagt blive afledt ca m 3 drænvand pr. år svarende til ca. 0,4% af den samlede tilledning af spildevand til de tre renseanlæg. I forhold til almindelige befæstede arealer bliver afledningen af drænvand fra kunstgræsbaner forsinket i flere timer efter nedbørshændelsen afhængigt af dræningen og råjordens ledningsevne, således at peak drænflowet kan blive forsinket i 8-14 timer på en almindelig drænet kunstgræsbane på moræneler, og afledningen af drænvand fra banen kan vare op til 1-2 døgn efter hændelsen (længere tid, hvis banen er dårligt drænet) /8/. Den hydrauliske belastning af renseanlæggene fra kunstgræsbaner vurderes dermed ikke at være betydelig i forhold til afledningen fra øvrige befæstede arealer i oplandet. 13

20 2.4 Opsamling BIOFOS og HOFOR har haft et ønske om at klarlægge den stofmæssige og hydrauliske belastning af renseanlæggene og kloakkerne fra kunstgræsbanernes drænvand i oplandet. I alt er resultater fra 158 stikprøver af drænvand fra 45 kunstgræsbaner i 19 kommuner modtaget og indgået i databehandlingen og vurderingen af den stofmæssige belastning. Det vurderes, at den stofmæssige belastning fra kunstgræsbaner af renseanlæggene i BIOFOS opland er lav sammenlignet med den totale belastning fra øvrige trafikerede arealer i oplandet. Middelkoncentrationerne af bly, kobber, zink og DEHP i drænvand fra kunstgræsbaner ligger på niveau med middelkoncentrationerne i regnvandsafstrømning fra parcelhuskvarterer, men lavere end middelkoncentrationer fra større trafikerede veje. Af de analyserede parametre i drænvand fra kunstgræsbaner er det primært zink, som udgør et problem i forhold til overholdelse af miljøkvalitetskravet for ferske og marine vandområder. Samtidig kan DEHP i nogle tilfælde være problematisk i forhold til udledning til især ferske vandområder, hvor fortyndingen er lille. Især zink og DEHP - men også nikkel - findes i koncentrationer så langt over grundvandskvalitetskriteriet, at en nærmere vurdering af nedsivningspotentialet bør foretages. Dog vil tungmetallerne i stort omfang binde sig til jordmatricen, og derfor vil koncentrationen i drænvandet falde med jorddybden. DEHP og de øvrige phthalater er biologisk nedbrydelige under iltrige forhold i de øverste jordlag, og da stofferne vil binde sig meget hårdt til jordmatricen, forventes nedvaskningen af DEHP (og de øvrige phthalater) at være meget begrænset. I forhold til risiko for, at koncentrationerne overskrider jordkvalitetskriteriet ved nedsivning af drænvandet, er det kun den beregnede koncentration af bly, som ligger over kvalitetskriteriet. Det er vurderet, at den atmosfæriske deposition er en væsentlig kilde til koncentrationen af bly i drænvandet, og dermed er det som udgangspunkt ikke kunstgræsbanens materialer, som bidrager til forureningen af jorden. Den hydrauliske belastning af renseanlæggene fra kunstgræsbaner vurderes ikke at være betydelig i forhold til afledningen fra øvrige befæstede arealer i oplandet. På baggrund af en konservativ beregning er det estimeret, at drænvand fra kunstgræsbaner i BIOFOS opland udgjorde ca. 0,1% af den samlede tilledning af spildevand til de tre renseanlæg i Selvom koncentrationerne af metaller og andre miljøskadelige stoffer i drænvandet generelt er lave, er der eksempler på meget høje koncentrationer af bl.a. zink, DEHP og også nonylphenolethoxylater fra enkelte baner. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke bare er infill granulatet, som potentielt kan afgive miljøskadelige stoffer til drænvandet, men også græsstrå, backline, e-layer, lim og drænmåtte. Samtidig vil kvaliteten og udvaskningen af miljøskadelige stoffer variere fra producent til producent. For SBR infill vil det afhænge af bl.a. type og kvalitet af de oprindelige bildæk, oprensnings- og granuleringsteknologi samt kornkurvefordeling af det endelige infill produkt. For nyproduceret gummi vil kvaliteten og udvaskningen afhænge af producentens valg af råmaterialer og tilsætningsstoffer (fx pigmenter, UV-stabilisatorer, antioxidanter). Det er derfor vigtigt, at der indhentes dokumentation fra producenterne omkring udvaskningen fra de forskellige materialer som grundlag for at vurdere, om udvaskningen udgør en risiko for grundvand, vandområder og renseanlæg, inden banen anlægges. Herved bliver behovet for efterfølgende monitering af drænvandskvaliteten også mindre. 14 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

21 3 Erfaringer med anlæg, indretning, drift og vedligehold af kunstgræsbaner Siden Lynettefællesskabets rapport om miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner blev udgivet i 2013, har der været fokus i kommunerne (både i BIOFOS opland og i øvrige kommuner) på anlæg, regulering og monitering af drænvand fra kunstgræsbaner. Der er bl.a. gennemført renere teknologi projekter omkring anlæg af kunstgræsbaner med aktivt kul i Københavns Kommune. Dette afsnit opsummerer erfaringerne omkring anlæg, drift og regulering af kunstgræsbaner ud fra et miljømæssigt perspektiv i forhold til afledning af drænvand fra banerne. Afsnittet er primært baseret på erfaringer hos kommunerne i BIOFOS og suppleret med erfaringer fra enkelte andre kommuner og viden fra forskellige undersøgelser, bl.a.: Påvirkning af grundvand ved nedsivning af tømidler fra kunstgræsbaner /7/ Vandbalance for kunstgræsbaner - Modellering af fordampning, infiltration og drænflow /8/ En analyse blandt danske topklubber Muligheder for bedre baneforhold /13/ 3.1 Typer af kunstgræsbaner og valg af infill Kunstgræsbaner kan betegnes som: 3. generations baner, der er baner fyldt med kvartssand og gummigranulat (Type A og B) 2. generations baner, der er baner alene fyldt med kvartssand (Type C) Opbygning af 3. generations kunstgræsbaner til DBU fodboldturneringer følger retningslinjerne fra FIFA for anlæg af /14/: A. FIFA QUALITY PRO 3 baner, der kan anvendes til kampe på højeste niveau og til elitespilleres træning B. FIFA QUALITY baner, som anvendes til kampe i DBU-turneringer, på lokalunionsniveau og til træning Eksempel på opbygning af A. FIFA QUALITY PRO, FIFA QUALITY /14/: Kunstgræstæppe med rette strå: mm (mono- eller splitfibre) Til fyldning med gummigranulat/kvartssand Der kan som underlag anvendes gummipad (udlagt eller udstøbt) eller bitumenbundet 1- lags dræn-bærelag i asfalt (udstøbt) Ved kunstgræstæppe med strå 52 mm kan underlag fravælges For stadionbaner kan forventes krav om underliggende pad Eksempel på opbygning af B. FIFA QUALITY /14/: Kunstgræstæppe med rette strå mm (mono- eller splitfibre) Til fyldning med gummigranulat/kvartssand Der skal som underlag anvendes gummipad (udlagt eller udstøbt) Der kan yderligere under gummipad en udstøbes 1-lags bitumenbundet drænasfalt Ved kunstgræstæppe med strå 52 mm kan underlag fravælges Kunstgræstæppernes strålængde kan variere mellem de enkelte fabrikater. 3 Fra 2015 ændrede FIFA klassifikationen fra FIFA Star** og FIFA Star* til henholdsvis FIFA QUALITY PRO og FIFA QUALITY. 15

22 Opbygning af 2. generations kunstgræsbaner følger retningslinjerne i DBU s vejledning fra marts1996 /14/: A. UEFA godkendte baner fra før alene med sandfyld. Kan anvendes til kampe på lokalunionsniveau og til træning. Valget af type af kunstgræsbane og infill beror i første omgang på en vurdering af formålet med banen og dermed de ønskede spilegenskaber af banen: Skal kunstgræsbanen fx anvendes til opvisningskampe eller til træning? På hvilket niveau skal banen anvendes (DBU-turneringer, lokalunionsniveau, skoleidræt m.m.)? Skal banen anvendes til andet end fodbold (fx idræt, rugby, multibaner)? Derfor sætter kravene til kunstgræsbanens spilegenskaber også begrænsninger i forhold til valg af infill til banen. Dog er der efterhånden eksempler på FIFA QUALITY PRO certificerede 3. generationsbaner med alle typer infill (undtagen rent sand infill) både organisk kork/kokos og gummi infill, se Tabel 3.1. Kvaliteten af infill materialet varierer fra producent til producent ligesom også afgivelsen af miljøog sundhedsskadelige stoffer. Kvaliteten og udvaskningen i genanvendte bildæk afhænger bl.a. af typen og kvaliteten af de oprindelige bildæk, oprensnings- og granuleringsteknologien samt kornkurvefordelingen af det endelige infill produkt. Samtidig vil kvaliteten og udvaskningen fra nyproduceret gummi infill afhænge af producentens valg af råmaterialer og tilsætningsstoffer (fx pigmenter, UV-stabilisatorer, antioxidanter) /18/. Det er derfor ikke muligt at give konkrete anbefalinger om valget af infill. Valget af infill materiale bør altid bero på en konkret vurdering af producentens dokumentation og referencer for kvalitet, spilegenskaber og afgivelse af miljø- og sundhedsskadelige stoffer. I nedenstående Tabel 3.1 er opstillet generelle fordele og ulemper ved forskellige typer infill materialer, som kan danne grundlag for en dybere undersøgelse og vurdering i forbindelse med valg af infill Anlægsøkonomi og priser på forskellige typer infill Prisen for infill materialerne er ofte afgørende i valget af infill. For en standardbane på 72 m x 111 m (7.992 m²) er den omtrentlige pris for kunstgræs, infill og pad/e-layer som følger /15/: 40 mm kunstgræs med e-layer og SBR infill: kr. 40 mm kunstgræs med pad/foam og SBR infill: kr. 55 mm kunstgræs på grusbærelag og SBR infill: kr. 40 mm kunstgræs med pad/foam og TPE infill: kr. 40 mm kunstgræs med pad/foam og kork infill: kr. Fra en leverandør til det danske marked er følgende omtrentlige priser angivet for 120 tons infill af de typer, der anvendes til banerne /1/: SBR infill: kr. Coatet SBR infill: kr. TPE og kokos: kr. EPDM: kr. (når der tages hensyn til vægtfylden af EPDM i forhold til SBR infill) Banernes samlede budget kan ligge mellem 3,5 og 5,5 mio. kr. afhængigt af tilbehør som hegn, belysning, fliser osv. Jordarbejdet er stadig en væsentlig del af banens samlede budget med en udgiftsandel på ca. 50%. Infill er helt overvejende stadig SBR gummi på det nordiske marked. Dertil skal lægges ca kr., hvis der skal installeres drænmåtte, og ca kr., hvis der skal installeres en prøvetagningsbrønd på afledningen af drænvandet /15/. 16 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

23 Tabel 3.1 Fordele og ulemper ved forskellige typer infill materialer. Materialerne er vurderet som lav, moderat eller høj i forhold til Investeringsudgift (I), Vedligehold (V) og Spilegenskaber (S). Infill type Beskrivelse Fordele Ulemper I V S Sand infill Sand anvendes alene i 2. generations baner eller sammen med andet infill i 3. generations baner Hybridbaner Består af kunstgræsunderlag med naturligt græs sået oven på. Udnytter kunstgræsbanens slidstyrke samtidig med, at naturgræsbanens udseende og spilegenskaber opnås Geo Infill* Organisk infill af kork, kokosfibre og andre plantefibre EPDM gummi TPE gummi SBR gummi Vulkaniseret gummi. Kan enten være nyproduceret eller genanvendt industrigummi. Blanding af naturgummi og syntetisk gummi. Kan enten være nyproduceret eller genanvendt industrigummi. Den mest anvendte type infill til kunstgræsbaner fremstillet af genanvendte bildæk. Vulkaniseret gummi - Billig i forhold til andre typer infill - Færre kunstige materialer, der kan indeholde miljøskadelige stoffer - Mulighed for FIFA QUALITY certifikat - Højere anvendelsesgrad end naturgræsbaner ( timer/år) - Færre kunstige materialer, der kan indeholde miljøskadelige stoffer - Må forventes at indeholde færre miljøskadelige stoffer i forhold til syntetisk gummi infill - Et mere autentisk og naturligt udseende - Skal saltes mindre, da det organiske infill holder på salten - Mulighed for FIFA QUALITY PRO certifikat - Har god vejrbestandighed, som giver mulighed for at reducere indholdet af antioxidanter og antiozonanter i gummiet - Mulighed for FIFA QUALITY PRO certifikat - Forventes at have et lavere indhold af miljøskadelige stoffer end SBR og EPDM - Mulighed for FIFA QUALITY PRO certifikat - En af de billigste typer infill - Veldokumenterede spillemæssige egenskaber/mange referencer på baner - Mulighed for FIFA QUALITY PRO certifikat - Lang holdbarhed * Et rent kork infill kræver som udgangspunkt ikke varme og vanding i modsætning til geo infill. Der er pt. ikke et stabilt produkt på markedet. - Ringe stødabsorbering i forhold til andre typer infill - Ikke mulighed for FIFA certificering - Svært at rette op på beskadigede områder - Lavere anvendelsesgrad end traditionelle kunstgræsbaner - Prisen er ca. 0,5-1 mio. kr. dyrere end SBR - Kræver vanding og installation af varmeanlæg - Kræver hyppigere genfyld af infill - Kan have svært ved at leve op til FIFA standarder - Dyrere end SBR - Kan afgive miljøskadelige stoffer til drænvandet (bl.a. zink) - Svagere slidstyrke end SBR - Visse typer har vist sig at være klæbrigt/smuldre - Få referencer på baner (fx baner i Frederiksberg Kommune) - Prisen er ca. 0,5-1 mio. kr. dyrere end SBR - Kan have en tendens til at slide ekstraordinært på selve kunstgræstæppet - De helt runde TPE typer bliver for levende - Få referencer på baner (fx Møllemosen i Allerød) - Kan afgive miljøskadelige stoffer til drænvandet (bl.a. zink) - Kan blive varmt og lugte af gummi om sommeren Lav Lav Lav Lav Høj Høj Høj Høj Mod Høj Mod Mod Høj Mod Mod Mod Mod Høj

24 3.1.2 Hybridbaner Hybridbaner består af et kunstgræsunderlag som på almindelige kunstgræsbaner, men hvor der udspredes et organisk vækstlag, hvori der sås almindeligt naturgræs. Banen består således af ca. 50% kunstgræs og 50% naturgræs. Der er ikke noget gummi infill. Intentionen er at skabe en bane med naturgræsbanens udseende og spilegenskaber forstærket med kunstgræsbanens slidstyrke /13/. Der er kun få erfaringer med hybridbaner i Danmark. Umiddelbart er en hybridbane billigere at etablere end en kunstgræsbane. Indtil videre er hybridgræs primært anvendt til forstærkning af særligt udsatte områder fx målfelter eller langs banen, hvor linjevogterne løber (bl.a. på Hvidovre Stadion). Ifølge leverandøren kan banen leve op til FIFA QUALITY. I samme kategori som hybridbaner findes reinforced græsbaner, som i princippet er en naturgræsbane forstærket med kunstgræsfibre vævet ind i græstæppet. En reinforced græsbane indeholder ca. 3-7% kunstgræs. Formålet er at stabilisere banen og øge anvendelsesgraden. En reinforced græsbane har en cirka tre gange så høj anvendelsesgrad som en naturgræsbane /13/. Idet der er tale om et supplement til den almindelige græsbane, er en reinforced græsbane dyrere at anlægge end en naturgræsbane, men billigere end de traditionelle kunstgræsbaner. Ulempen ved denne type baner er, at det er vanskeligt at udbedre beskadigede områder og udskifte hele eller dele af banen i løbet af sæsonen /13/. Hybridbaner og reinforced græsbaner indeholder ikke gummi infill, men kun syntetiske græsfibre og backing (ikke reinforced græsbaner). Desuden udgør kunstgræsset kun 50% i hybridbaner og 3-7% i reinforced græsbaner. Der er således væsentlig færre syntetiske materialer, som kan afgive miljø- og sundhedsskadelige stoffer, hvorfor de generelt må betragtes som værende mindre miljøbelastende end almindelige 3. generations kunstgræsbaner med gummi infill. Der kan være en ulempe i forhold til bortskaffelse og genanvendelse af især reinforced græsbaner, hvor der ikke er backing på græstæppet, og det derfor er vanskeligt at adskille græsstrå fra jord og sand i forbindelse med bortskaffelse af banen E-layer, atletikbaner og faldunderlag E-layer (gummipad) under kunstgræsbaner er typisk konstrueret på samme vis som atletikbaner og faldunderlag på legepladser af SBR og/eller EPDM gummigranulat, som er støbt sammen af en to-komponent PU-baseret lim. E-layeret er vandgennemtrængeligt. Problematikken omkring udvaskning af miljø- og sundhedsskadelige stoffer til drænvand må forventes at være tilsvarende, uanset om der er tale om e-layer til kunstgræsbaner, atletikbaner eller faldunderlag. Dog vil faldunderlag til legepladser typisk udgøre et mindre areal, hvorfor det vurderes, at problematikken vil være mindre. Det er i den forbindelse værd at være opmærksom på, at limen kan indeholde og danne miljøskadelige stoffer, som kan afgives til omgivelserne, hvis ikke den anvendes under helt tørre forhold. Dette er samtidig en forudsætning for at få et kvalitetsmæssigt godt resultat af støbningen, hvorfor entreprenøren som udgangspunkt vil være opmærksom på dette. Når først limen er hærdet, vurderes afgivningen af de miljøskadelige stoffer at være minimal. Der er meget få analyseresultater af drænvand/overfladevand fra atletikbaner og faldunderlag. På Rødovre Stadion er der udtaget tre stikprøver af drænvand fra en vandgennemtrængelig atletikbane støbt af SBR granulat med et toplag af EDPM granulat. Atletikbanen blev anlagt i foråret 2015 og prøverne er udtaget i vinteren , jf. Tabel 3.2. Analyseparametrene er udvalgt på baggrund af en risikovurdering af indholdsstofferne i de anvendte produkter. Kun 18 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

25 koncentrationen af zink ligger over miljøkvalitetskravet for ferske og marine vandområder på 7,8 µg/l og maksimal koncentrationen på 8,4 µg/l. E-layeret kan også udføres som et vandtæt drænlag under kunstgræsbanen og vil så være konstrueret af PP/PE. Tabel 3.2 Analyseresultater fra tre stikprøver af drænvand fra en atletikbane Parameter Enhed COD mg/l BOD mg/l <1 <1 <1 Klorid, filt. mg/l Sulfat, filt. mg/l Zink, filt. µg/l Kulbrinter >C5-C10 µg/l <25 <25 <25 Kulbrinter >C10-C25 µg/l <50 <50 <50 Kulbrinter >C25-C40 µg/l <100 <100 <100 Total kulbrinter >C5-C40 µg/l < < < 1,2,4-trimethylbenzen µg/l <0,02 <0,05 <0,05 1,3,5-trimethylbenzen µg/l <0,02 <0,05 <0,05 n-propylbenzen µg/l <0,02 <0,02 <0,02 Di-n-butylphthalat (DnBP) µg/l <0,3 <0,3 <0,1 Benzylbutylphthalat (BBP) µg/l <0,3 <0,3 <0,1 DEHP µg/l <4 <4 <4 Phenolindex µg/l <0,7 1,0 <0,7 Der er begrænset viden om udvaskningen af miljøskadelige stoffer fra atletikbaner, faldunderlag og e-layers, men problematikken må - indtil der foreligger anden dokumentation - forventes at være tilsvarende problematikken omkring udvaskning fra kunstgræsbaner. Det kan derfor anbefales at anvende samme proces som beskrevet i Kapitel Anlæg af kunstgræsbaner Selve konstruktionen og anlæggelsen af kunstgræsbaner har betydning for afledningen af miljøog sundhedsskadelige stoffer til drænvandet. I forbindelse med anlæg af kunstgræsbaner er det især valget af materialer (som gennemgået ovenfor) samt opbygningen af drænsystemet, som kommunens miljøafdeling bør have fokus på i forbindelse med en udlednings-, tilslutnings- eller nedsivningstilladelse Opbygning af drænsystemer 3. generations kunstgræsbaner etableres som hovedregel med et drænsystem, som har til formål at bortlede vand fra banen, så der ikke opstår vandpytter. Drænsystemet er således ikke etableret med henblik på at forhindre nedsivning til grundvandet. Drænsystemet kan opbygges som beskrevet i /7/: Perforerede drænrør i PVC (typisk i 5-6 meters afstand) omgivet af filtermateriale. En del af det nedsivende regnvand vil blive opsamlet og ledt bort i drænene. Den øvrige del af det nedsivende regnvand vil infiltreres til grundvandet Drænmåtter/membraner, typisk af polypropylen og polyethylene-materialer, der udlægges som et ikke-vandgennemtrængeligt lag, som forhindrer infiltration til grundvandet. Et e-layer 19

26 under banen kan også udføres, så det fungerer som en vandtæt membran. Som udgangspunkt opsamles al drænvandet og ledes bort Faskine med bassinvolumen under banen, hvor jordbunden er egnet til nedsivning Det opsamlede drænvand fra drænrør og drænmåtter ledes enten til faskine, til direkte udledning til vandområde eller til offentlig regn- eller spildevandsledning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at kunstgræsbaner med drænrør ikke forhindrer infiltration af drænvand til grundvandet. Hvor meget vand, der henholdsvis fordamper, nedsiver til grundvandet og opsamles i drænrørene, afhænger af faktorer som banekonstruktionens kompaktering/vandgennemtrængelighed, drænrørenes afstand og råjordens vandledningsevne. En generisk model af en kunstgræsbane er blevet anvendt til at modellere en vandbalance for en kunstgræsbane, jf. /8/. Der er ikke meget viden om fordampning fra kunstgræsbaner, men denne må antages at være mindre end fra naturgræsbaner, idet der ikke er en naturlig transpiration (vandtab til atmosfæren fra levende planter) fra græsstråene. Kunstgræsbanen består dog stadig af en stor overflade af græsstrå og infill, som kan holde på vandet og øge fordampningen i forhold til en plan overflade /8/. Fordampningen fra kunstgræsbaner er altså usikker, men det vurderes ikke urealistisk at antage, at initialtabet er ca. 2 mm, hvilket medfører en fordampning på ca. 26% af den årlige bruttonedbør på en kunstgræsbane. Modelberegningen viser, at den altafgørende parameter, som styrer vandbalancen for kunstgræsbanerne, er råjordens vandledningsevne: Jo mere permeabel undergrunden er, jo mere af regnvandet infiltrerer i jorden - og omvendt. For en komprimeret moræneler vil således kun mellem 1 og 5% af bruttoregnen infiltreres til undergrunden, mens resten vil opsamles i drænene (70-73%) eller fordampe (26%) /8/. For en råjord bestående af smeltevandssand vil derimod stort set alt det nedsivende drænvand (74%) infiltreres til grundvandet uanset drænrørenes afstand. Tabel 3.3 Fordeling af bruttonedbør på fordampning, infiltration og drænflow for en generisk kunstgræsbane under forskellige jordbundsforhold. Variationen af infiltrationen er afhængig af materialernes porøsitet og drænrørenes afstand (3-7 meter) /8/. Råjordens vandledningsevne Fordampning Infiltration Drænflow Jordbund (m/s) (%) Komprimeret moræneler 1.00E ,4-4, Tæt moræneler 1.00E Almindeligt moræneler 1.00E Blandet sand og ler 1.00E ,2-3,5 Smeltevandssand 1.00E (%) (%) I tilfælde af at infiltration af drænvand til grundvandet ikke ønskes fx på grund af sårbare drikkevandsressourcer, er det muligt at anvende drænmåtter eller kompaktere lerjorden under banen, hvorved det sikres, at langt størstedelen af drænvandet kan afdrænes og efterfølgende håndteres som spildevand /8/ Spredning af infill til omgivelserne Gummigranulat fra kunstgræsbaner, atletikbaner og faldunderlag er vurderet til at udgøre en af de væsentligste kilder til mikroplast i miljøet /16/. 20 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

27 Spredning af infill til det omgivende vand- og jordmiljø kan bl.a. ske i forbindelse med brug og vedligeholdelse af banen (fx ved mekanisk snerydning og børstning) og ved større nedbørshændelser. Konstruktionen af banen har derfor betydning for spredningen af infillet til omgivelserne. Følgende tiltag kan reducere spredningen af infill til omgivelserne og samtidig reducere behovet for genopfyldning: En opkant (fx betonkant) omkring baneanlægget. Dette er især relevant, hvor kunstgræsbanen ligger hævet i forhold til det omgivende miljø, jf. Figur 3.1 En fast belægning omkring banen vil gøre det muligt at opsamle infill og genudlægge det på banen En sluse ved udgangen fra banen, hvor brugerne oven på en rist skal skifte fra fodboldstøvler til andre støvler og på den måde tømme sokker og støvler for infill granulat 21

28 Figur 3.1 Eksempel på kunstgræsbane, som ligger hævet over omgivelserne, og hvor spredning af infill til det omgivende jordmiljø og nærliggende regnvandsbrønde forekommer i forbindelse med vedligehold af banen og ved større nedbørshændelser. 22 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

29 3.3 Drift og vedligehold En kunstgræsbane skal vedligeholdes på omtrent samme niveau som en naturlig græsbane. Det er blot andre tiltag, der skal foretages. Fx skal banen kostes over i stedet for at slå græsset, og banen skal efterfyldes med granulat i stedet for at topdresse/overså græsset. Til gengæld er vedligeholdelsesudgifterne generelt lavere og kræver ikke det samme kompetenceniveau hos driftspersonalet /13/. I forbindelse med drift og vedligehold af kunstgræsbaner er det primært brugen af pesticider og tømidler, som kommunens miljøafdeling bør have fokus på i forbindelse med en udlednings-, tilslutnings- eller nedsivningstilladelse Ukrudtsbekæmpelse Ukrudt og mos kan vokse i kunstgræsbanerne, især langs kanterne, og hvor der ligger meget organisk materiale under høje træer. Flere kommuner stiller vilkår om, at der ikke må anvendes pesticider på kunstgræsbanerne, herunder bl.a. Københavns, Gentofte, Gladsaxe og Hvidovre kommuner. I stedet fjernes ukrudtet manuelt. Figur 3.2 Ukrudt på kunstgræsbane i Slagelse Kommune samt Spuma metoden /12/. I Slagelse Kommune anvendes Spuma metoden til ukrudtsbekæmpelse, da manuel fjernelse kan være tidskrævende og vanskelig uden at beskadige kunstgræstæppet. Ukrudtet dækkes af C varmt vand og et lag varmeisolerende skum, som dækker alle ukrudtsplantens overflader og varmepåvirker den i op til 5 minutter. Det isolerende skum består af majs- og kokossukker, som er letnedbrydeligt (inden for 24 timer) i både jord og vand /12/. Metoden har begrænsede muligheder for anvendelse på reinforced baner og hybridbaner, da det udover ukrudtet også vil ødelægge det naturlige græs Snebekæmpelse Den primære årsag til at anlægge kunstgræsbaner fremfor naturgræsbaner er, at det giver mulighed for at kunne anvende banen hele året og dermed øge antallet af årlige spilletimer. Dette medfører dog også et øget behov for anvendelse af tømidler for at holde banen fri for sne og frost i vinterperioden. NaCl er det hyppigst anvendte tømiddel på kunstgræsbaner og kan (sammen med MgCl2 og CaCl2) give anledning til høje klorid-koncentrationer i drænvandet på op til mg/l /1/. Klorid 23

30 kan have en negativ effekt på ferske recipienter samt virke korroderende på kloaknettet. Vurdering af risiciene ved anvendelse af klorid på kunstgræsbaner har vist, at den andel af drænvandet, som nedsiver til grundvandet, kan medføre, at grundvandet ikke kan anvendes til drikkevand, hvor grænseværdien for klorid er 250 mg/l /7/. Forbruget af tømidler varierer i høj grad mellem de enkelte kunstgræsbaner og de enkelte kommuner og afhænger af behovet for spilletid på den enkelte bane samt andre faktorer som brugen af mekanisk snerydning og korrekt dosering /7/. I BIOFOS oplandskommuner anvendte 35 (ud af de 147 kunstgræsbaner) ingen tømidler i De 35 kunstgræsbaner er alle mindre end m 2, og langt hovedparten af banerne er placeret ved skoler og institutioner. De fleste af banerne er formentlig 2. generations baner. På de 40 kunstgræsbaner i BIOFOS oplandskommuner, som anvendte NaCl i 2015, blev der anvendt mellem ca. 0,05 kg/m 2 og 1,5 kg/m 2 med en middel på 0,35 kg/m 2. Omregnes det til et forbrug på en standardbane på m 2, svarer det til mellem ca. 400 kg/år og kg/år med et middelforbrug på kg/år. På alle kunstgræsbaner, hvor der anvendes tømidler, anvendes der samtidig mekanisk snerydning undtagen på otte baner på Frederiksberg, hvor der på grund af manglende oplagringsplads til sneen ikke er mulighed for at anvende mekanisk snerydning inden saltning /7/. Anvendelsen af mekanisk snerydning forud for udspredning af tømiddel reducerer forbruget af tømiddel. Den mekaniske snerydning skal udføres til lige over græstopniveau /7/. Flere kommunale miljøforvaltninger (fx Gentofte, Gladsaxe og Københavns kommune) har givet kunstgræsbanerne restriktioner imod anvendelsen af kemiske tømidler på banerne ved udledning eller nedsivning af drænvandet. Enkelte miljøforvaltninger har desuden givet tilladelse til nedsivning/udledning i sommerhalvåret, men har stillet vilkår om, at drænvandet i vinterhalvåret ledes til kloak, når der saltes (fx Gentofte Kommune) /7/. Enkelte kommuner har stillet vilkår om, at forbruget af tømiddel skal registreres og indrapporteres årligt til kommunens miljøafdeling (fx Frederiksberg Kommune). Fordelen ved dette er, at både kommunen og driftspersonalet på banen løbende har opmærksomhed på forbruget og evt. kan benchmarke det i forhold til andre baner. En generelt øget information til driftsfolk/ejendomsansvarlige/kultur- og fritidsforvaltninger om salts skadevirkninger på både overfladerecipienter og grundvand samt løbende uddannelse af driftsfolkene vurderes samtidig at ville have en positiv effekt på forbruget af tømidler. Som nævnt i Afsnit vil en væsentlig andel af drænvandet nedsive til grundvandet fra de kunstgræsbaner, hvor der er etableret drænrør. Hvis grundvandet er truet af stigende indhold af klorid, bør der derfor stilles vilkår om anvendelse af alternative tømidler som acetater og formiater eller etablering af en vandtæt membran (alternativt maskinelt komprimeret moræneler) under banen. Dog bør der være opmærksomhed på, at anvendelsen af formiat og acetat medfører en risiko for iltsvind, hvis drænvandet tilføres ferske vandområder, da begge stoffer er iltforbrugende. Etablering af varmesystem Anvendelse af tømidler kan helt undgås, hvis der indlægges varme under kunstgræstæppet (el, fjernvarme, overskudsvarme). Det er en forholdsvis dyr løsning både i investering og i drift. Et varmeanlæg til en standard stadionbane koster ca. 1,0-1,5 mio. kr. (ekskl. eventuelt supplerende gravearbejder alt efter undergrunden) samt en månedlig udgift på ca kr. for varme /13/. Varme i banen er et krav til Superligabaner /17/ Genopfyld af infill Der anvendes cirka 120 tons infill til en standard 11-mands bane. For baner med elastisk gummipad vil forbruget af infill være mindre (ca. 100 tons). En del af granulatet vil forsvinde fra 24 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

31 selve banen til omgivende arealer og skal løbende erstattes (ugentligt eller månedligt). Forbruget til genopfyld anslås af DBU til ca. 3-5 tons pr. år for en standard 11-mands bane /1/. Den årlige genopfyldning med infill afhænger bl.a. af banens brug og vil udgøre ca. 2,5-4% af den samlede mængde infill på banen. Udvaskning af stoffer fra granulatet vil derfor forventes at ske løbende men i væsentligt lavere grad end umiddelbart efter anlæggelse. Sammenhængen mellem genopfyld af infill og udvaskningen af miljøskadelige stoffer i drænvandet er ikke undersøgt, da det kræver oplysninger fra driftspersonalet om tidspunkter for genopfyldning. For nogle baner ses der er en variation i zinkkoncentrationen i drænvandet (fx på µg/l på en bane i Odense) over flere år, som muligvis kan skyldes genopfyld af infill. Men usikkerhederne ved bl.a. prøvetagningsmetoden og de manglende oplysninger om genopfyldning af infill vanskeliggør en konklusion omkring årsagen. Generelt er koncentrationerne af de øvrige miljøskadelige stoffer så lave, at det vil være vanskeligt at se en entydig sammenhæng mellem genopfyld af infill og målte koncentrationer i drænvandet, når der samtidig skal tages højde for andre faktorer såsom usikkerheder ved prøvetagning og analyse og andre kilder, fx atmosfærisk deposition. Der bør stilles vilkår i en udlednings-, tilslutnings- eller nedsivningstilladelse om, at genopfyld af infill skal ske med samme produkt (producent, type og fabrikat), som der oprindelig er givet tilladelse til fra kommunens side. Et vilkår i tilladelsen om registrering af genopfyld (tidspunkt og mængde) kan evt. være med til at sætte fokus på forbruget og reducere det. Samtidig bør banen anlægges således, at behovet for genopfyldning reduceres, jf. Afsnit Rensning af drænvand I forhold til anvendelse af Bedste Tilgængelige Teknik (BAT) skal der i henhold til Miljøbeskyttelsesloven lægges særligt vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg fx i form af de materialer og tømidler, der anvendes på banen. Rensning af drænvand er dermed ikke første prioritet og ikke en mulighed, som bør overvejes ved anlæg af nye kunstgræsbaner. Rensning af drænvandet kan dog være en mulighed for kunstgræsbaner, hvor der mod forventning efter anlæg af banen er konstateret et problematisk indhold af miljøskadelige stoffer i afledningen af drænvandet. Rensning af drænvandet for miljø- og sundhedsskadelige stoffer kan enten foregå ved, at drænvandet opsamles og ledes gennem en egnet renseteknologi eller ved, at rensningen indbygges i selve baneopbygningen, som det er forsøgt i Københavns Kommune. Der mangler generelt erfaringer omkring rensning af drænvand fra kunstgræsbaner. Koncentrationerne af miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner kan sammenlignes med koncentrationerne målt i overfladeafstrømning fra parcelhuskvarterer og lettere trafikerede veje, jf. Afsnit I tilfælde af at det er nødvendigt at rense drænvandet, vil det umiddelbart være hensigtsmæssigt at se på simple og lavteknologiske sedimentations- og filtreringsteknologier, hvor der i dag foreligger erfaringer fra rensning af vejvand. Det drejer sig bl.a. om: Våde bassiner Sandfiltre Filtermuld Sandsynligvis vil en større andel af de miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvandet fra kunstgræsbaner optræde på opløst form (jf. Afsnit 2.1.1) i forhold til vejvand, hvorved de vil 25

32 være vanskeligere at reducere ved hjælp af mere simple lavteknologiske renseteknologier, som ofte er baseret på sedimentations- og filtreringsprincippet. I forhold til fjernelse af klorid findes der i dag ikke egnede renseteknologier, hvorfor det er nødvendigt at se på andre muligheder for BAT, hvis klorid udgør et problem i forhold til afledningen af drænvandet - fx muligheder for begrænsning af forbruget eller anvendelse af alternative tømidler som acetater og formiater. Aktiv kul indbygget i banekonstruktionen Københavns Kommune har i samarbejde med SlothMøller gennemført et forsøg med udlægning af et lag aktivt kul (250g/m 2 ) under infill og kunstgræs på to nyanlagte 3. generations kunstgræsbaner med SBR infill i Kløvermarken /20/ og i Sundby /21/ med henblik på at teste, hvorvidt det aktive kul kan reducere udvaskningen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer til drænvandet (ved adsorption). Der er analyseret tre stikprøver af drænvandet fra hver af de to baner. Tilsvarende er der analyseret tre og fire stikprøver af drænvand fra to kunstgræsbaner i henholdsvis Tingbjerg /22/ og Ryparken /23/. Disse baner er opbygget på tilsvarende vis, men uden et lag aktivt kul. Råjorden under alle baner er blevet komprimeret maskinelt, således at overfladestrukturen er blevet ødelagt (traktose). Herved vil en større andel af drænvandet blive opsamlet i drænrørene /8/. Middelkoncentrationerne af stikprøverne er vist i Tabel 3.4. Der er ikke en synlig effekt af det aktive kul fra banerne i Kløvermarken og Sundby i forhold til koncentrationerne af de analyserede parameter i drænvandet. Generelt ligger de målte koncentrationer på samme niveau for alle fire kunstgræsbaner. Det er derfor ikke på dette grundlag muligt at anbefale aktivt kul som en renseforanstaltning i forhold til drænvand fra kunstgræsbaner. Tabel 3.4 Middelkoncentrationer af stikprøver udtaget af drænvand fra kunstgræsbaner i Kløvermarken /20/, Sundby /21/, Tingbjerg /22/ og Ryparken /23/ i µg/l Kløvermarken (3 stikprøver) Sundby (3 stikprøver) Tingbjerg (3 stikprøver) Ryparken (4 stikprøver) Bly 0,76 8,5 1,2 2,0 Cadmium 0,06 0,12 0,12 0,20 Krom 1,9 1,6 1,2 2,1 Kobber 4,2 6,4 2,8 4,5 Nikkel 1,2 1,4 2,2 1,4 Zink ,4 21 Phenol <0,05 <0,05 0,08 1) 0,07 1) >C5-C ) 20 1) 17 1) 20 1) 1) Koncentrationer under detektionsgrænsen indgår som halvdelen af detektionsgrænsen i beregning af middelværdien. 26 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

33 4 Erfaringer med regulering af kunstgræsbaner Det er meget forskelligt, hvordan kunstgræsbaner og afledningen af drænvand reguleres i kommunerne. I nogle kommuner er der ikke erfaringer med at give tilladelser til udledning, tilslutning til kloak eller nedsivning af drænvandet fra kunstgræsbaner. Desuden viser erfaringen fra flere danske kommuner, at det i mange år har været praksis, at kommunernes miljøforvaltning involveres sent i planlægning og etablering af kunstgræsbaner. Derfor opstår der bl.a. udfordringer omkring afledningen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvandet og nedsivning af klorid efter etablering af banerne. Det anbefales, at kommunens miljøforvaltning informerer de øvrige relevante forvaltninger, som godkender, etablerer, ejer og/eller driver kunstgræsbaner i kommunen (fx kultur- og fritidsforvaltningen, ejendoms- og driftsforvaltningen, byggeriforvaltningen) om reglerne for etablering af kunstgræsbaner og afledning af drænvand og anbefaler, at de tager kontakt til Miljøafdelingen så tidligt som muligt i planlægningen af en kunstgræsbane. Dette er bl.a. blevet gjort i Hvidovre Kommune med succes /19/. 4.1 Relevant lovgivning omkring etablering af kunstgræsbaner Hvidovre Kommunes Plan- og Miljøafdeling har sammenstillet de relevante myndighedskrav i forbindelse med etablering af kunstgræsbaner /19/. VVM-screening Inden der etableres en ny kunstgræsbane, er der krav om, at der skal foretages en forudgående VVM-screening. Det betyder, at der skal tages stilling til kunstgræsbanens virkning på miljøet ved anlæg og drift. Bygherren skal derfor sende en anmeldelse for VVM-screening til kommunen, som foretager screeningen. Tilladelse til tilslutning til offentlig kloak, udledning og/eller nedsivning af drænvand Hvis VVM-screeningen viser, at det er muligt at etablere kunstgræsbanen, skal bygherren efterfølgende søge om tilladelse til afledning af drænvand fra banen. Det kan enten være en tilslutnings-, udlednings- og eller nedsivningstilladelse afhængigt af, hvordan drænvandet ønskes bortskaffet. Tilslutningstilladelse meddeles i henhold til 28 stk. 3 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr af 27/09/2016) samt 13 i Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 726 af 01/06/2016) Udledningstilladelse meddeles i henhold til 28 stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr af 27/09/2016) samt 40 i Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 726 af 01/06/2016) Nedsivningstilladelse meddeles i henhold til 19 stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr af 27/09/2016) samt 40 i Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 726 af 01/06/2016) Byggetilladelse Hvis bygherren ønsker at etablere et lysanlæg, skal der også søges om byggetilladelse. Affald Det forventes, at en kunstgræsbane har en levetid på ca. 10 år. Herefter skal banebelægning/kunstgræstæppe inkl. gummigranulat udskiftes. For en fodboldbane betyder det, at ca. 250 tons affald skal bortskaffes. Affaldet skal anmeldes til kommunen. Udover at have den endelige kompetence til at afgøre, om en kunstgræsbane er affald, har kommunerne også ansvaret for at føre tilsyn med virksomhederne, herunder om virksomhederne håndterer deres affald efter reglerne /26/. Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledende udtalelse om klassificering og håndtering af brugte og udtjente kunstgræsbaner, jf. /26/. 27

34 4.1.1 Afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet vedr. nedsivning og udledning af drænvand fra kunstgræsbaner Der er i 2016 afgjort to sager i Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN), hvor Kalundborg Kommune har meddelt nedsivningstilladelse til drænvand fra kunstgræsbaner. NMKN hjemviser begge afgørelser med henvisning til, at et mangelfuldt oplysningsgrundlag ikke har dokumenteret, at udlægningen af kunstgræsset kan ske uden at skade jorden eller grundvandet. Det indbefatter /24/: 1. En hydrogeologisk gennemgang af området under banen: Hvilket grundvandsmagasin der findes umiddelbart under banen, hvilke vandindvindinger der findes i området, i hvilken retning grundvandet strømmer og hvor længe det vil være om at nå indvindingerne i området. 2. En nærmere vurdering af, hvilke stofmængder der nedsiver: Hvor store mængder tømidler, der må anvendes, en vurdering af de forskellige tømidlers skæbne i det konkrete grundvandsmagasin samt i hvilken grad tømidlerne kan forøge udvaskningen af stoffer fra kunstgræsset. 3. En gennemgang af alternativer. I de aktuelle sager er der mindst to alternativer, som fremgår af de dokumenter, der indgår i sagen, men som ifølge tilladelsen ikke har været overvejet eller vurderet: - Der kan anvendes kunstgræstyper, som er endog meget mere miljøvenlige end den aktuelt anvendte - Der kan udlægges en membran og ovenpå denne udføres dræning, inden kunstgræsset udlægges 4. Vurdering af dræningen: I hvilket omfang der sker dræning under banen. En dræning, som udføres for at beskytte grundvandet, vil indbefatte en vis tæthed af det lag, der findes eller udlægges under drænlaget /24/ I det ene tilfælde har Kalundborg Kommune desuden meddelt tilladelse til udledning af drænvand til en grøft efter Miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 1. Denne tilladelse hjemviser NMKN også på baggrund af et mangelfuldt grundlag for tilladelsen /25/: 1. Før der kan meddeles tilladelse, skal kommunen have vurderet, hvorvidt udledningen kan accepteres i vandløbet. Dette indbefatter en vurdering i forhold til de stoffer, som kan forekomme i spildevandet, samt en konkret estimering af den initialfortynding, som kan forventes. 2. Det fremgår ikke af sagen, hvilket vandløbssystem grøften eventuelt måtte lede ud til, eller hvilken vandføring grøften har, hvorfor nævnet ikke kan vurdere, hvorvidt der sker den forudsatte fortynding. Det fremgår heller ikke, hvilket indhold af tømidler der kan forventes i det udledte vand /25/. Afgørelserne fra NMKN fastlægger praksis for kommunernes regulering af drænvandet fra kunstgræsbaner i forhold til nedsivning til grundvand og udledning til vandområde. 4.2 Tilslutnings- og afledningsbidrag ved tilslutning af drænvand til kloak Er ejendommen ikke tidligere tilsluttet kloaksystemet, skal der betales tilslutningsbidrag ved tilslutning til offentlig kloaksystem. Der er forskel i praksis blandt forsyningerne, om drænvand fra kunstgræsbaner sidestilles med henholdsvis spildevand, tag- og overfladevand eller drænvand. Sidestilles drænvandet med tag- og overfladevand (og der ikke afledes andet spildevand), fastsættes tilslutningsbidraget til 40% af standardtilslutningsbidraget pr. 800 m 2 påbegyndt grundareal for erhvervsejendomme /29/. Sidestilles drænvandet med tag- og overfladevand, skal der ikke betales vandafledningsbidrag, jf. Betalingslovens 2a, stk. 2: 28 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

35 Stk. 2. For afledning af tag- og overfladevand, der ikke genanvendes, og vand fra omfangsdræn betales ikke vandafledningsbidrag. /30/ Dette er dog under forudsætning af, at drænvandet ikke har en væsentligt anden sammensætning end tag- og overfladevand. I fald drænvandet har en væsentligt anden sammensætning, kan drænvandet i stedet betragtes som spildevand, og ejeren vil blive opkrævet den gældende takst for vandafledningsbidrag samt den resterende del af tilslutningsbidraget for spildevand (differencen mellem de 40% og 60% for tilslutning af spildevand). 29

36 30 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

37 5 Screeningsværktøj til vurdering af drænvand fra kunstgræsbaner forud for etablering Som tidligere beskrevet afhænger udvaskningen af miljøskadelige stoffer i kunstgræsbanens drænvand af valget af de konkrete materialer. Det er derfor nødvendigt at foretage en vurdering af materialernes indhold og udvaskning af miljøskadelige stoffer og vurdere, hvorvidt de udgør et problem for recipienten i forbindelse med afledning og/eller nedsivning af drænvand. Selve ansøgningsprocessen og dokumentationen for valget af materialer bliver derfor væsentligere end selve kontrollen af afledningen. Ved at ansøgeren/bygherren dokumenterer, at produkterne ikke udgør en risiko for grundvand, vandområder eller renseanlæg inden anlæg af kunstgræsbanen, bliver den efterfølgende kontrol af afledningen mindre betydende. Generelt anbefales det, at ansøgeren/bygherren etablerer kontakt til kommunen i god tid, før ansøgningen skal sendes. Kommunen kan vejlede om, hvilke oplysninger der vil blive krævet, samt evt. rådgive om, hvorledes disse kan skaffes. I deres vejledning om anlæg af kunstgræsbaner til fodbold /14/ DBU, at bygherren stiller krav til, at entreprenøren skal dokumentere, at alle belægningsmaterialer kan godkendes af myndighederne, og at materialerne kan overholde gældende grænseværdier: Entreprenøren skal dokumentere, at alle belægningsmaterialer, inkl. kvartssand, gummiog/eller kunststofgranulater, bindemidler og klæbestoffer, kan godkendes af de relevante bygge-, miljø- og brandmyndigheder, således at bygge- og ibrugtagningstilladelse kan opnås. Alle materialer skal overholde gældende grænseværdier for indhold af evt. skadelige stoffer. /14/ Med denne vejledning vil det fremadrettet være lettere for bygherren at bede om den nødvendige dokumentation fra entreprenøren inden anlæg af kunstgræsbanerne. I Figur 5.1 er vist den proces, som kommunens miljøafdeling bør følge ved vurdering af drænvand fra kunstgræsbaner. 31

38 1. Indhentning af ansøgningsdokumentation 2. Bestemmelse af recipient 3. Vurdering af fortynding og risiko for recipient o o Grundvand Hydrologisk vurdering Vurdering af stoffer målt i eluat, pesticider, tømiddel: - Overholdelse af grundvandskvalitets kriterier - Potentiale for udvaskning o Ferskt eller marint vandområde Vurdering af stoffer målt i eluat, pesticider, tømiddel: - Overholdelse af vandkvalitetskrav - Eventuelt iltforbrug ved nedbrydning o o o o o Renseanlæg Vandmængde ABC vurdering af organiske stoffer Grænseværdier for afledning til kloak Nitrifikationshæmning Korrosion 4. Vurdering af Bedste Tilgængelige Teknik (BAT) 5. Vurdering af behov for egenkontrol Figur 5.1 Screeningsproces til kommunernes vurdering af risiko ved afledning af drænvand fra kunstgræsbaner. 5.1 Ansøgningsdokumentation Der vil være en række basisoplysninger, som alle ansøgere skal indsende ved ansøgning om tilslutnings-, udlednings- eller nedsivningstilladelse. En række af disse oplysninger skal indhentes fra materialeleverandørerne, hvilket under tiden kan være en tidskrævende opgave. Ansøgeren skal også tage stilling til, hvorledes drænvandet skal håndteres (nedsivning, afledning til kloak eller direkte udledning). Kommunen vil i mange tilfælde kunne rådgive omkring dette, da en tilladelse vil være afhængig af andre forhold, fx om der er særligt følsomme recipienter i området. I Tabel 5.1 er vist de informationer, der som minimum bør følge med en ansøgning om tilslutnings-, udlednings- eller nedsivningstilladelse af drænvand fra kunstgræsbaner til kommunen. Et eksempel på et delvist udfyldt skema er givet nedenfor, jf. Tabel 5.2. Ansøgeren skal endvidere evt. i samarbejde med den ansøgte kommune afklare, om der er behov for at indsende yderligere informationer om kunstgræsbanen. 32 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

39 Tabel 5.1 Minimum indhold i en ansøgning om tilslutnings-, udlednings- eller nedsivningstilladelse af drænvand fra kunstgræsbaner til kommunen. Indhold i ansøgning Ansøger Anlæg Drænsystem Håndtering af drænvand Andet spildevand og overfladeafstrømning Anvendte materialer (fx græsmåtte, infill, gummipad, drænmåtte) Kemikalier Referencer til andre anlæg Drift og vedligehold af banen Vurdering af Bedste Tilgængelige Teknik (BAT) Uddybende beskrivelse Navn, adresse, CVR, kontaktperson (navn, telefon, -adresse) Beskrivelse af anlægget, inkl. tegninger Placering af anlægget, inkl. kort Areal af anlægget (både kunstgræsareal og samlet areal) Beskrivelse af drænsystem, inkl. afløbstegninger Drænrør (afstand og dybde), drænmåtte eller andet Forventet håndtering af drænvand: Nedsivning, afdræning til kloak, afdræning med direkte udledning til recipient Afledning af andet spildevand og/eller overfladeafstrømning fra befæstede arealer For samtlige materialer: Produktnavn, type og fabrikant Datablade og leverandørbrugsanvisninger REACH erklæring omkring eventuelt indhold af stoffer på kandidatlisten Dokumentation for resultater fra udvaskningstest (DIN , se Afs ) med målinger af: o o o Som minimum målte koncentrationer af TOC, BOD5, tungmetaller, phthalater (DEHP, DIBP, DBP, BBP), alkylphenol + alkylphenolethoxylater (nonyl, octyl), phenol samt ph i eluatet Resultater fra akut økotoksicitetstest (alger (OECD 201), Daphnia magna (OECD 202) og eventuelt fisk) af eluatet (OECD 203) ved direkte udledning af drænvand til vandområde Resultater fra eventuel nitrifikationshæmningstest af eluatet ved afledning af drænvand til kloak Testene skal være foretaget på det anvendte materiale og må maksimalt være tre år gamle. Dokumentationen bør bestå af officielle testrapporter med angivelse af analyseinstitut, akkreditering hvis muligt, dato, testmateriale (type og produktnavn) samt analyseresultater. For samtlige anvendte kemikalier (fx lim, tømidler og pesticider): o o o Leverandør Sikkerhedsdatablad Evt. andre datablade/leverandørbrugsanvisninger Evt. henvisning til andre kunstgræsanlæg med dokumenteret samme system/materialer (græsmåtte, infill, gummipad mm.), inkl. analyserapporter for indhold af kemiske stoffer i drænvand Oplysning om, hvorvidt banen vil blive holdt sne- og isfri om vinteren og i givet fald hvordan, og hvilket tømiddel der vil blive anvendt Oplysning om, hvordan banen vil blive holdt fri for ukrudt og mos Ansøger bør dokumentere, at der er indhentet dokumentation fra flere mulige materialevalg, samt redegøre for, hvorfor de udvalgte materialer er BAT i forhold til miljømæssige egenskaber (herunder udvaskning og bortskaffelse), spillemæssige egenskaber og økonomi 33

40 Tabel 5.2 Ansøger Eksempel på udfyldt ansøgningsskema for en fiktiv kunstgræsbane. Fremogtilbage Fodboldklub, Hummeltoften 24, 9999 Hummelby, CVR: Kontaktperson: Jens Hansen, Tlf: Ansøgt anlæg (præcis angivelse af lokalitet med kort): Matrikel xx (se kort - vedlagt bilag 1) Formål med banen Fodboldtræning og -kampe Bredde(m) x Længde(m) 70 x 110 Areal (m 2 ) 7700 Planlagt anlægsperiode Planlagt drift af og vedligehold af anlægget Vanding om sommeren Ukrudtsfjernelse Eventuelt forbrug af tømiddel Genopfyldning af in-fill Andet Ja, hvis nødvendigt Manuel fjernelse CaCl2 Efter behov - Håndtering af drænvand Til kloak Direkte udledning - angiv recipient Nedsivning via faskine Direkte nedsivning Drænvandet afledes til kloak. Specifickation af kunstgræsbanen Materiale Græstæppe Materiale Leverandør (inkl. adresse) (S)datablad REACH erklæring Kg/ m 2 (ca.) / højde/tykkelse Græsstrå PE xx Vedlagt bilag 2 Vedlagt bilag 2 60mm Backline PP xx Vedlagt bilag 3 Vedlagt bilag 3 3mm Infill Granulat SBR xx Vedlagt bilag 4 Vedlagt bilag 4 Ca kg/m 2 Kvartssand Kvartssand xx Vedlagt bilag 5 - Ca kg/m 2 Gummipad (e-layer) EPDM xx Vedlagt bilag 6 Vedlagt bilag 6 Ca. 20 mm Belægningsopbygning Drænmåtte Afretningslag Sand Vedlagt bilag 7-5 cm Grus Grus Vedlagt bilag 8-80 cm Drænrør PVC (Ø110) xx Vedlagt bilag 9-1 m dybde, afstand 5m Råjord Sandet lerjord Vedlagt bilag 10 - Andre materiale/kemikalier Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

41 5.1.1 REACH erklæring Leverandører af en artikel, der indeholder mere end 0,1 % af et stof fra kandidatlisten, skal informere kunder om det og om nødvendigt også vejlede om sikker brug. Informationspligten gælder for hver enkelt del i en sammensat artikel. REACH definerer en artikel som en genstand, der under fremstillingen har fået en særlig form, overflade eller design, der i højere grad end den kemiske sammensætning bestemmer dens funktion, hvorfor de materialer, der indgår i kunstgræsbaner må betegnes som artikler. Det gælder uanset, om varen er produceret i EU eller importeret fra lande uden for EU. Hvis varen leveres til professionelle brugere, skal de have oplysninger om indholdet af kandidatlistestoffer ved varens levering. Hvis en forbruger spørger en leverandør, om der er kandidatlistestoffer i en artikel, skal leverandøren svare inden 45 dage. Ikke alle leverandører er klar over dette forhold, hvorfor bygherren opfordres til på et tidligt tidspunkt i designfasen (evt. i udbudsfasen) at spørge ind til dette forhold. Kandidatlisten er en liste over kemiske stoffer, som anses for at være særligt problematiske for menneskers sundhed eller miljøet. Det er fx stoffer, der er kræftfremkaldende, skadelige for forplantningen eller meget svært nedbrydelige og med et højt potentiale for bioakkumulering. EU s Kemikalieagentur (ECHA) opdaterer løbende listen med nye stoffer, og den kan findes på Pr. januar 2017 var der 173 stoffer på kandidatlisten. En række af stofferne på kandidatlisten er umiddelbart af interesse for kunstgræsbaner, fx: 4-Nonylphenol, branched and linear, ethoxylated 4-Nonylphenol, branched and linear Benzyl butyl phthalate (BBP) Bis (2-ethylhexyl)phthalate (DEHP) Dipentyl phthalate (DPP) Diisobutyl phthalate DiBP) Dibutyl phthalate (DBP) Standarder for analyse af indholdsstoffer og udvaskning Udvaskningstest DIN En del udvaskningstest af bl.a. infill materialer er udført efter DIN Der er løbende diskussioner omkring udviklingen af testen i forhold til bl.a. metodens afspejling af den reelle udvaskning. Det er valgt i denne sammenhæng at anvende DIN som udvaskningstest, da det er en internationalt anerkendt og standardiseret metode, som flere leverandører af materialer til kunstgræsbaner allerede benytter. Det er altid den seneste version af standarden, som skal anvendes. Seneste version af standarden er pt. DIN : Metoden indeholder ikke alle nævnte kemiske analyser, ligesom økotoksicitetstest og hæmningstest heller ikke er inkluderet. Derfor skal testen suppleres med oplysningerne og dokumentationen nævnt i Tabel 5.1, hvor det er relevant. CEN standarder for indhold af PAH Den Europæiske Komité for Standardisering (CEN) forventer i slutningen af 2017 at have udviklet standarder for test af PAH-indholdet i materialer fremstillet af bildæk /33/. De omtalte standarder er: Materials obtained from End of Life Tyres Derived rubber State of the art concerning PAH determination Materials obtained from End of Life Tyres Derived rubber Determination of the PAH content 35

42 Dækbekendtgørelsen Dækbekendtgørelsen /32/ fastsætter grænser for indholdet af PAH, phthalater samt udvaskningen af zink for granulat fremstillet af bildæk. Producenten eller importøren skal mindst én gang årligt kontrollere, at grænserne er overholdt. Indholdet af PAH er i granulatet må ikke overstige 3 mg/kg af hver af de enkelte PAHforbindelser 4. Til bestemmelse af PAH-indholdet skal anvendes GC/MS-analysemetode med ekstraktion med toluen. Indhold af phtalater i granulatet må ikke overstige 0,1% efter vægt (< mg/kg) af hvert af de tre phthalater Bis(2-ethylhexyl) phthalat (DEHP), Dibutyl phthalat (DBP) og Benzyl butyl phthalat (BBP). Til bestemmelse af phthalatindholdet anvendes DS-ISO eller tilsvarende standard. Udvaskning af Zn fra granulat må ifølge dækbekendtgørelsen ikke overstige 0,5 mg/l (500 µg/l) målt efter DIN Miljøkvalitetskravet for ferske og marine vandområder er dog væsentligt lavere, nemlig 7,8 µg/l 5 /4/. For SBR infill fra bildæk bør producenten således altid have følgende dokumentation: Indhold af otte PAH-forbindelser bestemt ved GC/MS (maks. ét år gammel testrapport) Indhold af DEHP, DBP og BBP bestemt efter DS-ISO eller tilsvarende standard (maks. ét år gammel testrapport) Udvaskning af Zn bestemt efter DIN Ansøgerens vurdering af Bedste Tilgængelige Teknik (BAT) Det er en af de grundlæggende betingelser i Miljøbeskyttelsesloven, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Miljøbeskyttelsesloven pålægger den enkelte virksomhed at anvende den bedste tilgængelige teknik, således at forureningen ud fra en samlet betragtning bliver mindst mulig. Dette gælder både i forbindelse med anlæg, indretning, drift og vedligehold af kunstgræsbanerne. Det er ansøgerens 6 ansvar at undersøge og vurdere mulighederne for at anvende den bedste tilgængelige teknik. Kravet om anvendelse af BAT indebærer, at virksomheder, der søger om tilladelse til afledning af spildevand, over for myndighederne skal fremlægge dokumentation for, at det ansøgte bygger på anvendelsen af BAT. Det anbefales derfor, at kommunen beder om en vurdering af BAT i forbindelse med ansøgningsdokumentationen. Herefter er det kommunens ansvar at vurdere ansøgningens oplysninger og konklusioner og træffe afgørelse om vilkår for spildevandsafledningen, jf. Afsnit 5.4 /3/. Ansøgeren bør over for kommunen redegøre for følgende: Valg af materialer (infill, græs, gummipad/shockpad, drænmåtte/membran) med henblik på at forebygge udvaskning af miljøskadelige stoffer Tiltag til forebyggelse af spredning af infill til omgivelserne Tiltag til forebyggelse af påvirkning af recipient (vandområde og/eller grundvand) mod påvirkning af tømidler Tiltag til forebyggelse af påvirkning af miljøet med pesticider 4 Benzo(a)pyren, benzo(e)pyren, benzo(a)anthracen, chrysen, benzo(b)flouranthen, benzo(j)flouranthen, benzo(k)flouranthen, dibenzo(a,h)anthracen. 5 Opløst zink tilføjet den naturlige baggrundskoncentration. For ferske vandområder er det desuden den biotilgængelige koncentration af stoffet. 6 Ansøgeren af en tilslutnings-, udlednings- eller nedsivningstilladelse i dette tilfælde bygherren for kunstgræsbanen. 36 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

43 Ansøgeren bør over for kommunen redegøre for, hvorfor de valgte materialer er BAT i forhold til de miljømæssige egenskaber (herunder udvaskning og bortskaffelse) under hensyntagen til de spillemæssige egenskaber og økonomien. Det kan bl.a. gøres ved fremsendelse af dokumentation (udvaskningstest, økonomi mm.) for flere typer af de enkelte materialer. I forbindelse med en udbudsproces ved anlæg af kunstgræsbaner modtages som regel flere tilbud fra forskellige entreprenører, som bygherren vurderer ud fra kriterier som økonomi, spillemæssige egenskaber, holdbarhed m.m. Vurderingen af BAT kan fx indarbejdes i udbudsprocessen, så de miljømæssige egenskaber bliver en del af vurderingskriterierne. 5.2 Bestemmelse af recipient På baggrund af ansøgningens oplysninger om drænsystem og drænafledning vurderes det, hvilken recipient (grundvand, marint vandområde, ferskt vandområde og/eller renseanlæg) der kan modtage drænvandet og i hvilke mængder. Oplysningerne i Tabel 3.3 og rapporten Vandbalance for kunstgræsbaner - Modellering af fordampning, infiltration og drænflow /8/ anvendes som baggrund til at bestemme, hvorvidt drænvandet vil nedsive og i hvilke mængder afhængigt af råjorden under banen og drænrørenes afstand. Efterfølgende foretages en vurdering af fortyndingen af drænvandet fra kunstgræsbanen, dvs. forholdet mellem koncentrationerne i drænvandet og i recipienten. 5.3 Vurdering af risiko for recipient De vurderinger, der skal lægges til grund for en beslutning om tilladelse, afhænger af, hvorvidt drænvandet nedsives, afledes direkte til ferskt eller marint vandområde eller til renseanlæg. Vurderingerne bør udføres for alle identificerede stoffer (i eluatet fra udvaskningstest) samt eventuelt anvendt tømiddel og pesticid. Videre skal resultaterne fra økotoks-testene udført for de enkelte materialer tages med i betragtning. Den forventede koncentration af de stoffer, som er målt i eluatet fra udvaskningstestene, beregnes som et vægtet (mht. anvendt mængde af materialet) gennemsnit af de målte koncentrationer i eluatet fra de enkelte udvaskningstest. Den forventede toksicitet af drænvandet beregnes som et vægtet (mht. anvendt mængde af materialet) gennemsnit af den målte toksicitet i eluatet fra udvaskningsforsøgene fra de enkelte materialer: EL(C)50 (drænvand) = materialer materialer M materiale M materiale EL(C)50 (eluat, materiale) Grundvand Hvis der ikke anvendes en drænmåtte, vil der være en vis nedsivning af stofferne. Både de stoffer, som er målt i eluatet fra udvaskningstestene af materialerne, samt eventuelt anvendte pesticider og tømidler skal derfor vurderes i forhold til, at grundvandet skal kunne bruges som drikkevandsressource dvs. stoffernes koncentration i grundvandet må ikke overstige stoffernes grundvandskvalitetskriterier. 37

44 Hydrologisk vurdering Som udgangspunkt bør det tilstræbes at holde kvaliteten af grundvandet så rent som muligt. Som vist i afsnit vil der medmindre der anvendes drænmåtte forekomme en vis infiltration af regnvandet, og dermed vil der kunne ske en nedvaskning af stofferne fra kunstgræsanlægget. Til vurdering af, om grundvandskvalitetskriteriet overholdes, bruges ofte koncentrationen i perkolatet i 1 m dybde. I forhold til at vurdere, om der er en risiko for drikkevandet, er det nødvendigt at foretage en hydrogeologisk gennemgang af området under banen omfattende: Banens størrelse set i forhold til arealet af det samlede indvindsområde Hvilket grundvandsmagasin findes umiddelbart under banen Hvilke vandindvindinger findes i området I hvilken retning strømmer grundvandet Hvor længe vil perkolatet fra kunstgræsbanen være om at nå indvindingerne i området Fortyndingen af stofferne i grundvandet, der udvindes til drikkevand, kan evt. groft beregnes som forholdet mellem arealet af oplandet til indvindingsområdet for drikkevandet og arealet af kunstgræsbanen. Den reelle fortynding af de enkelte stoffer kan dog være væsentligt højere - afhængigt af stoffets adsorption og nedbrydning Vurdering af stofferne Nedvaskning af kemiske stoffer er primært udover vandflowet i jordsøjlen - betinget af to stofparametre: stoffets binding til jordmatricen og dets nedbrydning. Organiske stoffer Det er noteret, at DEHP (og muligvis nogle af de øvrige phthalater) vil kunne overskride grundvandskvalitetskriteriet. Da DEHP (og de øvrige phthalater) er biologisk nedbrydelige under de iltrige forhold i de øverste jordlag, og da DEHP (og de øvrige pthalater) vil binde sig meget hårdt til jordmatricen, forventes nedvaskningen af DEHP (og de øvrige phthalater) at være meget begrænset. Hvis det modtagne materiale dokumenterer, at koncentrationen af DEHP eller andre organiske forbindelser i drænvandet ikke overstiger grundvandskvalitetskriteriet for DEHP, er det ikke nødvendigt med yderligere vurderinger. Hvis dette ikke er tilfældet, bør ansøgeren anmodes om at vedlægge dokumentation fx ved beregninger med en udvaskningsmodel, fx MACRO eller PELMO 7 - på, at stofferne ikke udgør en risiko for grundvandet, dvs. at koncentrationen i perkolatet i 1 m dybde ikke overskrider grundvandskvalitetskriteriet. Simuleringsperioden bør som minimum være den forventede levetid af kunstgræsanlægget. Tungmetaller Tungmetaller vil i sagens natur ikke blive nedbrudt, men de vil i stort omfang binde sig til jordmatricen (såfremt det ikke er ren sandjord), og derfor vil koncentrationen af tungmetaller i drænvandet falde med jorddybden. Hvis det modtagne materiale dokumenterer, at koncentrationen af tungmetaller i drænvandet ikke overstiger grundvandskvalitetskriteriet for tungmetallet, eller hvis overskridelsen er mindre end forholdet mellem arealet af det ansøgte kunstgræs og det samlede areal af oplandet til den drikkevandsboring, som grundvandet under den ansøgte kunstgræsbane nedvasker til, er det ikke nødvendigt med yderligere vurderinger. 7 MACRO og PELMO er godkendte modeller til vurdering af nedvaskningen af pesticider til grundvandet. 38 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

45 Hvis dette ikke er tilfældet, bør ansøgeren anmodes om at vedlægge dokumentation fx ved beregninger med en udvaskningsmodel, fx MACRO eller PELMO - på, at tungmetallet ikke udgør en risiko for grundvandet dvs. at tungmetallets koncentration i perkolatet i 1 m dybde ikke overstiger stoffets grundvandskvalitetskriteriet. Simuleringsperioden bør som minimum være den forventede levetid af kunstgræsanlægget. Pesticider Før der gives tilladelse til anvendelse af pesticider, skal ansøgeren redegøre for, at det er BAT at anvende disse dvs. redegøre for at alternativerne ikke umiddelbart kan anvendes. Kun godkendte pesticider må anvendes 8. I forbindelse med en godkendelse indgår en vurdering af pesticidets nedvaskningsevne. Derfor må man forvente, at de godkendte pesticider har et lavt potentiale for at blive nedvasket til grundvandet så længe anvendelse af pesticidet er i overensstemmelse med det tilladte (dosis, nærhed til særligt følsomme områder m.m). Tømiddel Anvendelse af uorganiske salte som tømidler (fx calciumklorid (CaCl2), natriumklorid (NaCl), magnesiumklorid (MgCl2)) vil give anledning til nedvaskning af anionen fx klorid. Andre tømidler, der kan nævnes er: Ca/Mg-acetat (Ca/Mg(CH3COO)2). Da acetat (CHCOO - ) er letbionedbrydeligt, vil det næppe nå grundvandet i større omfang. Man skal dog være opmærksom på, at stoffet er iltforbrugende under nedbrydningen. Kaliumformiat (KHCOO). Da formiat (HCOO - ) er letbionedbrydeligt, vil det næppe nå grundvandet i større omfang. Man skal dog være opmærksom på, at stoffet er iltforbrugende under nedbrydningen. Urea er letbionedbrydeligt og vil derfor ikke nå grundvandet i større omfang. Man skal dog være opmærksom på, at stoffet er ilt-forbrugende under nedbrydningen, ligesom det vil bidrage med næringsstoffet kvælstof (N). Hvis ansøgeren har ansøgt om at anvende et kloridbaseret salt, skal der redegøres for, at koncentrationen af klorid i drænvandet 1 m under terræn ikke overstiger 250 mg/l, som er en indikatorparameter for klorid fra EU s drikkevandsdirektiv Ferskt eller marint vandområde Hvis der ansøges om direkte udledning til en recipient (til et ferskvands eller marint område), skal det vurderes, hvorvidt udledningen kan udgøre en risiko for recipienten Hydrologisk vurdering Som udgangspunkt anvendes en fortyndingsfaktor på 10 i ferskvandsrecipienten og en fortyndingsfaktor på 100 for den marine recipient. Disse fortyndingsfaktorer er standardfortyndingsfaktorer, som anbefales anvendt i miljørisikovurderinger af kemiske stoffer 9 8 Fra den 26. november 2015 er der, foranlediget af EU regler, indført skærpede krav til de sprøjtemidler, der benyttes på græsarealer med offentlighedens adgang. Det vil sige offentlige parker, offentligt tilgængelige sportspladser og andre rekreative områder. Ultimo 2015 er der ingen godkendte sprøjtemidler på det danske marked til fx bekæmpelse af mælkebøtter og bellis på offentligt tilgængelige rekreative græsarealer. Men det kan ikke udelukkes, at der fremadrettet vil blive godkendt sådanne midler. Et enkelt middel er godkendt til rekreative græsarealer, hvor der ikke er offentlig adgang. Det er midlet Ariane, som via godkendelse til såkaldt mindre anvendelse må bruges til bekæmpelse af fx bellis og mælkebøtter på græsarealer, der bruges til organiserede sports- og fritidsaktiviteter, hvor det sikres, at kun klubbernes og foreningens medlemmer har adgang. 9 Standardfortyndingsfaktoren for et ferskvandsområde er 10; Standardfortyndingsfaktoren for et marint vandområde er

46 /31/. Dog bør en lavere fortyndingsfaktor anvendes for mindre recipienter med lavt vandskifte, fx hvis arealet af det afdrænede areal er over ca. 10% af det samlede opland til vandområdet. Arealet af den afdrænede kunstgræsbane bør således være under 5-10% af arealet af det samlede opland til vandområdet, for at denne fortyndingsfaktor kan anvendes. Eventuelt anvendte pesticider eller tømidler vil kun anvendes sæsonvist pesticider om sommeren og tømidler om vinteren. Pesticidets koncentration i drænvandet foreslås derfor beregnet som den anvendte mængde (g/m 2 ) divideret med den gennemsnitlige netto-nedbør i en uge ( 0,014 m 3 /m 2 /uge 10 ) Vurdering af stofferne Hvis stofkoncentrationen i drænvandet divideret med fortyndingsfaktoren for recipienten er under stoffets kvalitetskrav, kan det konkluderes, at stoffet ikke umiddelbart udgør en risiko for recipienten. Hvis dette ikke gør sig gældende, kan udledningstilladelse som udgangspunkt ikke accepteres medmindre ansøgeren kan redegøre for, at koncentrationen i recipienten ikke vil overstige stoffets vandkvalitetskrav. Hvis der er identificeret stoffer i drænvandet, som der ikke er udarbejdet et vandkvalitetskrav for, skal stoffets PNEC værdi (PNEC for ferskvand, hvis recipienten er ferskvand, ellers PNEC for marint vand) anvendes som pseudo-vandkvalitetskriterie. Derudover bør det vurderes, hvorvidt BOD-indholdet i drænvandet er så højt, at der kan forekomme et uhensigtsmæssigt iltsvind i recipienten. Pesticider Før der gives tilladelse til anvendelse af pesticider, skal ansøgeren redegøre for, at det er BAT at anvende disse dvs. redegøre for, hvorfor alternativerne ikke umiddelbart kan anvendes. Som for de øvrige stoffer i drænvandet må koncentrationen i drænvandet divideret med fortyndingen ikke overstige vandkvalitetskravet (alternativt PNEC, hvis der ikke eksisterer et vandkvalitetskrav for stoffet). Tømiddel Afledning af tømidler anvendt i større mængder kan give anledning til forskellige effekter i recipienten: Ved anvendelse af klorid-baserede uorganiske salte, der afledes til ferskvandsrecipient, kan klorid-ionen ved høje koncentrationer give anledning til effekter i recipienten. En PNEC-værdi på 5 mg/l er afledt for NaCl, hvilket svarer til en PNEC for Cl - -ionen på 3 mg/l, hvis man antager, at al toksicitet skyldes klorid-ionen. Ved anvendelse af klorid-baserede uorganiske salte, der afledes til marin recipient, forventes der ingen effekter, da ionerne er naturligt forekommende i havet. Ved anvendelse af organisk-baserede stoffer som Ca/Mg-acetat, kaliumformiat (KHCOO) eller urea skal der redegøres for, at: Nedbrydningen af den organiske del af tømidlet ikke giver anledning til et uhensigtsmæssigt iltforbrug under stoffernes nedbrydning i recipienten Næringsstofbelastningen af recipienten er acceptabel dvs. ikke udgør en væsentlig andel af den naturlige næringsstofbelastning af recipienten At stoffernes vandkvalitetskrav eller PNEC-værdi ikke overskrides (se Tabel 5.3). 10 Svarende til klimanormalen for Danmark ( ) på ca. 712 mm. 40 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

47 Tabel 5.3 PNEC-værdier for mulige tømidler. PNEC-værdier fra REACH registreringsdossier for stofferne. PNEC (mg/l) Ca-acetat Mg-acetat Kaliumformiat Urea PNEC (ferskvand) 0,964 0,087 2,0 0,47 PNEC (marint vand) 0,0964 0,009 0, Offentligt renseanlæg Ved afledning af drænvand til offentligt renseanlæg bør følgende tages i betragtning i forhold til at vurdere, om afledningen udgør en risiko for kloaksystem og renseanlæg: Vandmængde ABC-vurdering af organiske stoffer Vurdering i forhold til grænseværdier for afledning til kloak (B-stoffer og metaller) Nitrifikationshæmning af renseanlæggets processer Korrosion af kloaksystem og renseanlæg Hydrologisk vurdering Den forventede afledte drænvandsmængde fra kunstgræsbanen bestemmes på baggrund af arealet og oplysningerne i Tabel 3.3 samt rapporten Vandbalance for kunstgræsbaner - Modellering af fordampning, infiltration og drænflow /8/. Generelt udgør kunstgræsbaner i oplandet til BIOFOS renseanlæg en lille hydraulisk belastning af renseanlæggene også set i forhold til det samlede befæstede areal, der afleder overfladeafstrømning i tilfælde af nedbør. Samtidig vil afledningen af drænvand fra kunstgræsbaner blive forsinket i flere timer efter nedbørshændelsen afhængigt af dræningen og råjordens ledningsevne, således at peak drænflowet kan blive forsinket i 8-14 timer på en almindelig drænet kunstgræsbane på moræneler, og afledningen af drænvand fra banen kan vare op til 1-2 døgn efter hændelsen (længere tid, hvis banen er dårligt drænet) /8/. Installeres der drænmåtte under banen, vil der dog afledes en større vandmængde, og det skal vurderes, om der er behov for forsinkelse af vandmængden inden afledning. Der fastsættes en maksimum tilladt vandmængde (fx l/s og m 3 /år) i tilladelsen Vurdering af stofferne De organiske stoffer i eluatet fra udvaskningstest samt fra eventuelle kemikalier (fx pesticider, tømidler, lim) vurderes i henhold til Miljøstyrelsens ABC-vurderingsmetode og reguleres herefter, jf. /3/: A: Stoffer, hvis egenskaber bevirker, at de er uønskede i afløbssystemet. Stofferne bør erstattes eller reduceres til et minimum. B: Stoffer, der ikke bør forekomme i så store mængder i det tilledte spildevand, at miljømæssige kvalitetskrav/kriterier overskrides. For udvalgte stoffer er der fastsat grænseværdier. Stofferne skal tillige reguleres efter princippet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. C: Stoffer, der ikke i kraft af deres egenskaber giver anledning til fastsættelse af grænseværdier i tilledt spildevand. 41

48 I Tabel 5.4 er vist ABC-vurderinger af relevante organiske stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner. Tabel 5.4 ABC-vurdering af relevante organiske stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner. Relevante stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner Metaller DEHP DIBP DBP BBP Nonylphenoler Octylphenoler Cyclohexanamin N-cyclohexyl-cyclohexanamin Phenol 2,4-bis (1,1-dimethylethyl)- 6PPD Bis-(2,2,6,6- tetrametyl-4-piperidinyl) sebacat Calciumacetat (tømiddel) Magnesiumacetat (tømiddel) Kaliumformiat (tømiddel) ABC-vurdering B A A A A A A A C A A A C C C Generelt er de målte niveauer af de organiske stoffer i drænvandet fra kunstgræsbaner lave i forhold til grænseværdier for afledning til kloak og bidrag fra andre kilder. A-stoffer bør dog erstattes eller reduceres til et minimum. En række af A-stofferne (bl.a. phthalater, octylphenol og nonylphenol) er samtidig på EU s Kandidatliste og vil fremgå af leverandørernes REACH erklæringer, hvis produkterne indeholder mere end 0,1%. Vurdering i forhold til grænseværdier for afledning til kloak B-stoffer (herunder metallerne) reguleres på baggrund af grænseværdier for afledning til kloak. Af metallerne vil det kun være koncentrationen af zink, som kan udgøre et problem i forhold til afledning til kloak. I Miljøstyrelsens tilslutningsvejledning er fastsat en vejledende grænseværdi på µg/l for afledning af zink til kloak. Denne grænseværdi kan i 98% af de analyserede 150 drænvandsprøver overholdes. Dog er grænseværdien fastsat på baggrund af et miljøkvalitetskrav for fersk vand (mest kritiske hensyn) på 110 µg/l /3/. I dag er dette miljøkvalitetskrav revideret til 7,8 µg/l for den opløste og biotilgængelige fraktion af stoffet tilføjet den naturlige baggrundskoncentration (ca. 0,5-1,5 µg/l for ferske vandområder) /4/. Zink er desuden et fokusstof på BIOFOS tre renseanlæg, idet koncentrationen af opløst zink i udløbet fra renseanlæggene overskrider miljøkvalitetskravet for marin vand. Der bør derfor foretages en konkret vurdering i forhold til den samlede mængde af zink, der kan forventes at blive afledt til renseanlægget fra kunstgræsanlægget, samt påvirkningen af det konkrete renseanlæg og på denne baggrund fastsættes en grænseværdi. 42 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

49 Nitrifikationshæmning Der er generelt ikke målt nitrifikationshæmning af drænvand fra kunstgræsbaner. Ud af 38 drænvandsprøver er der i to prøver målt en hæmning på 27% fra en bane med gråt industrigummi i Ellers er hæmningen <20%. På baggrund af resultatet af nitrifikationshæmningstest på eluatet fra materialernes udvaskningstest vurderes det, om der er risiko for, at drænvandet vil hæmme renseanlæggets nitrifikationsprocesser. Korrosion I Miljøstyrelsens Tilslutningsvejledning er fastsat en vejledende grænseværdi for klorid for afledning til kloak på mg/l af hensyn til forebyggelse af korrosion af kloakken og beskyttelse af renseanlæggets processer. Grænseværdien kan afviges, hvis årsagen er velbegrundet. Klorid-koncentrationen i drænvandet fra kunstgræsbaner kan variere fra 1 mg/l til mg/l afhængigt af saltningen på banen inden prøvetagning. Grænseværdien for klorid ved afledning til kloak vil sandsynligvis ikke kunne overholdes i tilfælde af, at banerne saltes i vinterhalvåret. Det er dog værd at tage i betragtning, at overfladevand fra kommunale pladser og veje også ledes til kloak i saltningsperioden. Den typiske maksimale klorid-koncentration i vejvand er mg/l /1/. Anvendelsen af klorider (NaCl, MgCl2 og CaCl2) som tømidler på kunstgræsbaner bør begrænses ved hjælp af BAT af hensyn til korrosion af kloaksystemet og renseanlæggets processer. 5.4 Kommunens vurdering af bedste tilgængelige teknik (BAT) På baggrund af ansøgerens indsendte oplysninger omkring anvendelse af BAT (jf. Afsnit 5.1.3) skal kommunen foretage en vurdering af BAT. Ved kommunens vurdering af BAT gælder følgende /3/: Der skal lægges vægt på at forebygge forureningen ved at anvende renere teknologi Herefter skal en uundgåelig forurening søges begrænset mest muligt ved forureningsbegrænsende foranstaltninger, fx rensning Det forudsættes, at teknikken er afprøvet i en skala, der gør den relevant for den pågældende branche Det er endvidere en forudsætning, at teknikken skal være teknisk (fx i forhold til spilegenskaber) og økonomisk gennemførlig i den pågældende branche Myndigheden kan ikke påbyde virksomheden at anvende en bestemt teknologi, men kan stille vilkår svarende til det niveau, der er opnåeligt ved at anvende BAT /3/ Vurderingen af BAT skal altid bero på en konkret vurdering under hensyntagen til opnåelse af miljøgevinsten i forhold til, hvad der er teknisk og økonomisk opnåeligt. Det er altså ikke muligt for kommunen at stille vilkår om, at ansøgeren skal anvende en specifik type infill eller en specifik renseteknologi, men i stedet om et niveau der kan opnås ved anvendelse af BAT. I Tabel 5.5 er vist en vejledning til kommunens konkrete vurdering af BAT i forbindelse med meddelelse af en tilslutnings-, udlednings- eller nedsivningstilladelse. 43

50 Tabel 5.5 Vejledning til kommunens konkrete vurdering af Bedste Tilgængelige teknik (BAT) for kunstgræsbaner. Kommunens konkrete vurdering af BAT i forbindelse med en tilslutnings-, udlednings- eller nedsivningstilladelse bør indeholde en vurdering af: Materialer: Infill Græs E-layer/shockpad Drænmåtte/membran - Valg af materialer og nødvendigheden af at anvende mindre miljøbelastende materialer. Vurderingen baseres på ansøgerens oplysninger om udvaskning fra materialerne og ansøgerens vurdering af BAT. Hvis det vurderes, at der er en risiko for recipienten, bør det vurderes: 1) Om der kan anvendes andre mindre miljøbelastende materialer 2) Om drænvandet kan ledes til en anden mindre følsom recipient 3) Om drænvandet kan renses for de miljøskadelige stoffer Indretning - Nødvendigheden af etablering af opkant, fast belægning og sluse omkring banen for at forhindre spredning af infill til omgivelserne og reducere behovet for genopfyld, jf. Afsnit Nødvendigheden af etablering af oplagsplads til sne således, at der er mulighed for mekanisk rydning og opsamling/genudlægning af infill, jf. Afsnit Ukrudtsbekæmpelse Snerydning - Nødvendigheden af brug af pesticider i ukrudtsbekæmpelsen eller mulighederne for i stedet at anvende andre metoder uden brug af pesticider, jf. Afsnit 3.3.1: 1) Manuel fjernelse 2) Spuma metoden - Nødvendigheden af brug af kemiske tømidler (fx klorid, acetater, formiater) til forebyggelse/fjernelse af sne og is under hensyntagen til spillebehovet på banen - Valg af tømidler og nødvendigheden af at anvende mindre miljøbelastende tømidler - Hvis det vurderes, at der er en risiko for grundvandet ved brug af klorid (NaCl, MgCl2 eller CaCl2) som tømiddel, bør det vurderes, jf. Afsnit 3.3.2: 1) Om det er nødvendigt at anvende tømidler, eller om der i stedet kan anvendes mekanisk snerydning/ingen snerydning 2) Om der kan anvendes alternative tømidler fx acetater eller formiater, som er letnedbrydelige (afhængigt af om en del af drænvandet ledes til ferskt vandområde) 3) Om der kan etableres vandtæt drænmåtte under banen, og om drænvandet kan afledes til en recipient, hvor klorid ikke udgør en risiko (fx marint vandområde eller offentligt renseanlæg) 4) Om den anvendte mængde af klorid kan begrænses ved vilkår i tilladelsen (kræver bl.a. registrering og indberetning af forbrug til kommunen) - Hvis det vurderes, at der er en risiko for ferske vandområder ved brug af klorid eller de letnedbrydelige formiater og acetater som tømiddel, bør det vurderes: 1) Om det er nødvendigt at anvende tømidler, eller om der i stedet kan anvendes mekanisk snerydning/ingen snerydning 2) Om drænvandet kan ledes til en anden recipient (fx marint vandområde eller offentligt renseanlæg) 3) Om de anvendte mængder af tømidler kan begrænses ved vilkår i tilladelsen (kræver bl.a. registrering og indberetning af forbrug til kommunen) Drænsystem og recipient - Nødvendigheden af etablering af en vandtæt drænmåtte under banen med henblik på at beskytte drikkevandsinteresser fx mod nedsivning af klorid. Dette kræver, at det er muligt at aflede drænvandet til en anden recipient - Alternativt en vurdering af, om råjorden (kræver en tæt moræneler) kan komprimeres tilstrækkeligt til at beskytte grundvandet mod nedsivning af drænvandet. Afstanden mellem drænrørene bør i den forbindelse også vurderes, så nedsivningen af drænvand forhindres bedst muligt, jf. /8/ 44 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

51 Rensning - Nødvendigheden af rensning af drænvandet. Grundlaget for valg af teknologi til rensning af drænvand fra kunstgræsbaner er pt. mangelfuldt, og rensning skal ses som sidste udvej, hvis ikke det er muligt via renere teknologi (primært via valg af materialer og tømidler) at undgå en forurening, jf. Afsnit Vurdering af behov for egenkontrol Ved at ansøgeren dokumenterer udvaskningen af miljørelevante indholdsstoffer (jf. Afsnit 5.1), og kommunen gennemfører en vurdering af risikoen for recipienten af drænvandet og brugen af BAT, bliver behovet for efterfølgende egenkontrol elimineret. Der bør således ikke gives tilladelse til afledning, udledning eller nedsivning af drænvand fra kunstgræsbanen i tilfælde af, at det udgør en risiko for miljøet fx for vandområde, jord eller grundvand, og denne risiko samtidig ikke kan forhindres ved brug af BAT. Kun i tilfælde af, at der er usikkerhed omkring udvaskningen og risikoen for recipienten, fx ved mangelfuld dokumentation fra ansøgeren, kan det være en mulighed at lede drænvandet til offentligt renseanlæg i en periode, indtil det ved kontrolmålinger er konstateret, at drænvandet ikke udgør et problem ved udledning til vandområde eller grundvand. Herefter kan drænvandet, hvis ansøgeren ønsker det, udledes til anden recipient. I disse tilfælde vil opstilling af et kontrolprogram på drænvandet være relevant. Det anbefales, at der i tilladelsen stilles vilkår om følgende: Etablering af prøvetagningsbrønd på det samlede udløb fra kunstgræsbanen. Der må ikke være koblet andet overfladevand eller spildevand på brønden. Brønden skal være min. Ø1000 og have gennemløb i bunden til flowproportional prøvetagning Prøvetagningsmetode: Der bør udtages en flowproportional døgnprøve i forbindelse med nedbør Prøvetagningsfrekvens: Der bør udtages to prøver årligt, indtil de målte koncentrationer ligger under kravværdierne. Første prøve skal udtages umiddelbart efter etablering af kunstgræsbanen Analyseparametrene vil afhænge af leverandørernes dokumentation, men kan fx inkludere: - Metaller (primært zink) - Phthalater (primært DEHP) - Nonylphenol- og octylphenolethoxylater - Øvrige relevante parametre på baggrund af leverandørernes dokumentation (bl.a. udvaskningstest og REACH-erklæring) Forslag til analyseparametre er vist i Tabel 5.6, inklusiv anbefalede minimum detektionsgrænser for parametrene. 45

52 Tabel 5.6 Forslag til analyseparametre for drænvand fra kunstgræsbaner. Parametrene vil afhænge af dokumentationen fra leverandørerne. Parametre markeret med fed er parametre, som altid bør være indeholdt i et måleprogram. De øvrige parametre vil afhænge af den konkrete vurdering af leverandørernes dokumentation. Stofgruppe Analyseparametre Anbefalet minimum detektionsgrænse (µg/l) Metaller Phthalater Alkylphenolethoxylater Zink, filtreret Arsen, filtreret Nikkel, filtreret Kobolt, filtreret Krom VI, filtreret Krom III, filtreret Diethylhexylphthalat (DEHP) Benzylbutylphthalat (BBP) Di-n-butylphthalat (DBP) Nonylphenoler Octylphenoler Nonylphenolmonoethoxylat Nonylphenoldiethoxylat Octylphenolmonoethoxylat Octylphenoldiethoxylat 5 0,1 4,0 0,2 3,0 3,0 1,0 0,5 0,2 0,3 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Kunstgræsbaner har generelt ikke været anlagt med mulighed for at gennemføre flowproportional prøvetagning på grund af de eksisterende brøndes dimensioner og udformning. Mere end 99% af drænvandsprøverne er derfor hidtil udtaget som stikprøver, hvor prøvetagningsusikkerheden er betydelig og kun giver et øjebliksbillede. Det anbefales derfor, at der stilles vilkår om, at der etableres en prøvetagningsbrønd på det samlede udløb fra kunstgræsbanen. Udgifterne til etablering af en prøvetagningsbrønd beløber sig til ca kr. Udtagning af en flowproportional døgnprøve beløber sig til ca kr. pr. prøve, hvor en stikprøve koster ca. 500 kr. pr. prøve. Fordelene ved at udtage en repræsentativ flowproportional prøve, som giver et bedre billede af afledningen af miljøskadelige stoffer end en stikprøve, opvejer umiddelbart de øgede udgifter til prøvetagningen. 46 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

53 6 Referencer /1/ Lynettefællesskabet I/S: Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner - Vurdering af eksisterende analyseresultater på danske kunstgræsbaner samt supplerende måleprogram på to udvalgte baner /2/ Miljøstyrelsen: Kortlægning, emissioner samt miljø- og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i kunstgræs. Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter Nr. 100, 2008 /3/ Miljøstyrelsen: Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2, 2006 /4/ Miljøministeriet: Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Bek. nr. 439 af 19/05/2016 /5/ Miljøstyrelsen: Faktaark: PAH i blødgøringsolier til dæk, Februar 2017 /6/ Regnvandsforum: Screeningsværktøjet RegnKvalitet, version 1.2, Februar 2017 /7/ Miljøstyrelsen: Påvirkning af grundvand ved nedsivning af tømidler fra kunstgræsbaner /8/ København, Frederiksberg, Gladsaxe, Hvidovre, Brøndby, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Ballerup kommuner: Vandbalance for kunstgræsbaner - Modellering af fordampning, infiltration og drænflow. Januar 2017 /9/ DBU: Oversigt over 3. generations kunstgræsbaner. D. 21. januar 2014 /10/ DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi: Baggrundsniveau for barium, zink, kobber, nikkel og vanadium i fersk- og havvand /11/ DMI: Februar 2017 /12/ NCC Roads A/S: Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse. Vejforum, december 2010 /13/ Deloitte: En analyse blandt danske topklubber Muligheder for bedre baneforhold. December 2012 /14/ DBU: Anlæg af kunstgræsbaner, fodbold Vejledning og beskrivelse /15/ Dines Jørgensen & Co. A/S: Præsentation af Jørgen Hegner på Kunstgræsseminar, Allerød Idrætspark. D. 18. september 2014 /16/ The Danish Environmental Protection Agency: Microplastics - Occurrence, effects and sources of releases to the environment in Denmark. Environmental project No. 1793, 2015 /17/ DBU: Krav til danske fodboldstadioner for afvikling af kampe i Superligaen, 1. division, 2. division, Elitedivisionen /18/ Terra Sports Technology BV: Differences between EPDM based and TPE/TPV based infill systems for artificial turf /19/ Hvidovre Kommune, Plan- og Miljøafdelingen: Notat til uddeling Etablering af kunstgræsbaner, d. 29. august

54 /20/ SlothMøller: Notat vedr. Kunstgræsbane Kløvermarken. Kontrol af udvaskning fra gummigranulat. D. 27. januar 2015 /21/ SlothMøller: Notat vedr. Kunstgræsbane Sundby. Kontrol af udvaskning fra gummigranulat. D. 27. januar 2015 /22/ SlothMøller: Notat vedr. Kunstgræsbane Tingberg. Kontrol af udvaskning fra gummigranulat. D. 27. januar 2015 /23/ SlothMøller: Notat vedr. Kunstgræsbane Ryparken. Kontrol af udvaskning fra gummigranulat. D. 10. november 2014 /24/ Natur- og Miljøklagenævnet: Afgørelse i sag om nedsivning af overfladevand ved Gørlevhallen. 5. februar 2016 (Sag NMK ) /25/ Natur- og Miljøklagenævnet: Afgørelse i sag om nedsivning af overfladevand ved [...]. 23. februar 2016 (Sag NMK ) /26/ Miljøstyrelsen, Jord & Affald: Vejledende udtalelse om klassificering af brugte og udtjente kunstgræsbaner. 20. juni 2016 /27/ Aalborg Universitet, Danmaks Tekninske Universitet, Teknologisk institut & Orbicon A/S: Våde bassiner til rensning af separat regnvand, Baggrundsrapport /28/ Miljøstyrelsen: Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand. Juli 2010 /29/ Miljøstyrelsen: Betalingsregler for spildevandsanlæg. Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 3, 2001 /30/ Miljøministeriet: Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. LBK nr. 633 af 07/06/2010 /31/ ECHA: Guidance on information requirements and chemical safety assessment. Chapter R.16: Environmental Exposure Estimation, version /32/ Miljø- og Fødevareministeriet: Bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk. BEK nr af 21. november 2016 /33/ ECHA: Annex XV report - An evaluation of the possible health risks of recycled rubber granules used as infill in synthetic turf sports fields, version February 2017 /34/ By- og Landskabsstyrelsen: Vurdering af stoffer i forhold til farlighed i grundvandet Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

55 BILAG

56 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

57 BILAG A Erfaringsopsamling fra BIOFOS kommuner

58 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

59 Seneste års erfaringer med anlæg, drift og regulering af kunstgræsbaner i BIOFOS ejerkommuner A Seneste års erfaringer med anlæg, drift og regulering af kunstgræsbaner i BIOFOS ejerkommuner Formålet med denne opsummering er at få et overblik over status og erfaringer i BIOFOS ejerkommuner omkring regulering af drænvand fra kunstgræsbaner. Kommunerne i BIOFOS opland er blevet spurgt om følgende: Ansøgning: Hvilke krav stilles der til bygherrens ansøgningsdokumentation (fx udvaskningstest, brugsanvisninger, sikkerhedsdatablade, opbygning)? Er der nogle udfordringer med at få materialet og i så fald hvilke? Regulering/vilkår: Hvad er praksis omkring vilkår til bl.a. indretning, drift, egenkontrol, BAT? (Evt. med udgangspunkt i konkret tilladelse) Monitering: Er der gennemført målinger på drænvand de sidste tre år? Hvad er erfaringen herfra i forhold til overholdelse af miljøkvalitetskrav (nedsivning, udledning)? Renere teknologi: Er der erfaringer med brug af alternative baneopbygninger (fx hybrid, grønt industrigummi, kokos, aktivt kul el. lign.) eller rensning? Andet: Er der gjort øvrige erfaringer omkring regulering af kunstgræsbaner i kommunen, som har interesse for andre kommuner? Albertslund Kommune Albertslund Kommune har to baner fra henholdsvis 2014 og 2015 samt otte mindre 2G baner (kun sand som infill). Der er ikke indsendt ansøgninger om tilladelse til udledning eller nedsivning. Kortlægning af kunstgræsbaner skal inkluderes i kommunens spildevandsplan. Kommunen har på nuværende tidspunkt ikke erfaringer omkring regulering af drænvandet fra kunstgræsbanerne. Der eksisterer ikke moniteringsdata fra kunstgræsbanerne. Brøndby Kommune Brøndby Kommune er p.t. ved at kortlægge placering og opbygning af kunstgræsbanerne i kommunen. I kommunen er der fire større baner. Kommunen har på nuværende tidspunkt ikke erfaringer omkring regulering af drænvandet fra kunstgræsbanerne. Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune giver tilladelse til afledning af drænvand fra kunstgræsbaner på baggrund af Miljøbeskyttelseslovens 28. Drænvand afledes til kloak. Kunstgræsbanerne er blevet reguleret de seneste 10 år. Der er ingen krav til opbygningen af banerne. Det er entreprenørerne, der kommer med forslag til banernes opbygning. Typisk anlægges banerne med min. 4 meters afstand mellem drænene. Alle banerne, der er reguleret efter Miljøbeskyttelsesloven, er 3. generations baner med EPDM/gråt industrigummi som infill. Alle baner snebekæmpes alene med NaCl. Der har siden 2007 været gennemført målinger på drænvandet fra kunstgræsbaner på Jens Jessens Vej og Nandrupsvej for bl.a. zink, bly, klorid, sulfat, NPE, phenoltal, PAH, DEHP, nitrifikationshæmning, benzen, TEX, EOX og ph. På baggrund af disse analyser er analyseprogrammet i 2010 indskrænket til at omhandle: ph, ledningsevne, bundfældeligt stof, klorid, zink, NPE, analysepakke for 7 phthalater (DBP, BBP, DOP, DEP, di2ethylhexylxadipat, diisononylphthalat, DEHP), nitrifikationshæmning (200 ml/l) og suspenderet stof. I forbindelse med etablering af nye kunstgræsbaner i 2012 samt renovering af baner i 2016 har Frederiksberg Kommune oplevet, at det er utroligt svært at få brugbare data om udvaskning fra de forskellige komponenter, der indgår i opbygningen af kunstgræsbanerne. A-1

60 I forhold til håndhævelse af vilkår er der konstateret gentagne overskridelser for klorid (fastsat efter Miljøstyrelsens Vejledning om tilslutning af industrispildevand, vejl. nr. 2 af 2006). På nuværende tidspunkt er grænseværdien fortsat 1000 mg/l, hvilket næsten årligt overskrides. Frederiksberg Kommune har p.t. en forespørgsel ude hos hhv. Frederiksberg Kloak og BIOFOS vedr. vurdering af skadelige effekter ved udledning af drænvand med forhøjet indhold af klorid. Klorid-problematikken håndteres i denne forbindelse som en problematik i forhold til tilslutning til kloak. Derudover er der flere indikationer på, at en væsentlig mængde af drænvandet nedsiver under kunstgræsbanerne. Frederiksberg Kommune har derfor, i samarbejde med en del andre kommuner i hovedstadsområdet, igangsat et projekt vedrørende de hydrauliske forhold omkring kunstgræsbaner. Viser det sig, at der nedsives væsentlige mængder (kloridholdigt) drænvand, vil reguleringen af drænvand fra kunstgræsbanerne på Frederiksberg sandsynligvis tages op til fornyet vurdering. Klorid er en reel trussel mod indvindingen af grundvand til drikkevand på Frederiksberg. Alle baner på Frederiksberg snebekæmpes udelukkende med NaCl. Gentofte Kommune I forbindelse med ansøgning om tilslutnings- eller udledningstilladelse stiller Gentofte Kommune krav om information om bl.a. baneopbygning og drænopbygning samt udvaskningstest af infill og pad. Gentofte Kommune stiller på grund af drikkevandsinteresser i området krav om, at banerne er fulddrænet (5 meter mellem dræn) med afledning til kloak. Der er i enkelte tilfælde givet tilladelse til nedsivning af drænvand fra mindre 2G baner med infill af sand. I disse tilfælde bliver der stillet krav om anvendelse af miljømærkede tømidler. Der bliver stillet et vilkår om en maksimal årligt anvendt mængde salt på banen. Egenkontrol ved start på anvendelse samt efter to måneder; derefter tages to årlige prøver af drænvandet, som kan nedsættes efter en periode på to år. Der må ikke anvendes pesticider på banerne. Gentofte Kommune har målinger fra alle baner (ca. 10 lokaliteter). Der er ikke erfaringer med anvendelse af renere teknologi på kunstgræsbanerne i kommunen. Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har fire større baner med SBR infill. Kommunen beder i forbindelse med ansøgningen om information vedr. opbygning af bane og drænsystem samt udvaskningstest på infill og pad. Banerne afleder til spildevandskloak. Kommunen stiller vilkår om en maksimal årlig mængde salt til snebekæmpelse. Banerne har dog svært ved at overholde dette krav. Der eksisterer målinger fra banen på Bagsværd Stadion. Der er dog ikke data siden Der er etableret to nye baner, hvor der er krav om analyser på drænvandet, men de p.t. er så nye, at der endnu ikke er modtaget analyser fra dem. Der er ikke erfaringer med anvendelse af renere teknologi på kunstgræsbaner i kommunen. Gladsaxe Kommune har endnu ikke stillet krav om udvaskningstest for materialerne, inden der gives tilladelse til afledning af drænvand. Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune har reguleret to anlæg, Avedøre Stadion (tilslutningstilladelse mangler nedsivningstilladelse) og et fritidshjem (nedsivningstilladelse). Der er ansøgt om tilladelse til multibane på Risbjergskolen efter at banen er opført. Tilladelse er endnu ikke udarbejdet - vi er vidende om, at der afledes til kloak. A-2 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

61 Seneste års erfaringer med anlæg, drift og regulering af kunstgræsbaner i BIOFOS ejerkommuner I forbindelse med ansøgning beder kommunen om information om opbygning af bane og drænsystem og leverandørbrugsanvisninger på samtlige materialer (græstæppe, infill, pad og lim). Der er problemer med at få relevante leverandørbrugsanvisninger/alle indholdsstoffer - ofte fordi materialerne til banerne købes i andre lande, hvor leverandørerne har tolket eksempelvis REACH (kandidatlistestoffer i materialet) anderledes. På mindre baner (fritidshjem, skoler) er der forbud mod brug af salt, mens der på Avedøre Stadion bruges salt. De har et vilkår om at føre egenkontrol med forbruget af salt. Forbud mod brug af pesticider på alle baner. Avedøre Stadion har to baner (den ene fra 2007, den anden fra 2013) med SBR-infill. Multibanen på Risbjergskolen har et e-layer, der er lavet af SBR-gummi. Hvidovre Kommunes Plan- og Miljøafdeling har i et notat orienteret kommunens Kultur- og Fritidsafdelingen samt Ejendomsafdelingen om lovgivningen vedr. etablering af kunstgræsbaner og afledningen af drænvand med henblik på at sikre, at der søges de relevante tilladelser inden etablering af banerne. Vidende om to baner på fritidshjem. Der er ikke sendt ansøgningsmateriale. Der eksisterer målinger af drænvandet fra banerne på Avedøre Stadion. Der er ikke erfaringer med anvendelse af renere teknologi på kunstgræsbaner i kommunen. Flere multibaner på vej på skolerne skal også bruges af fodboldklubbernes mindre børn. Københavns Kommune Der er ca. 30 3G baner i kommunen samt G baner. 3G banerne er typisk placeret på idrætsanlæg, mens 2G banerne både er placeret på idrætsanlæg og på børneinstitutioner (skoler mv.). Mange af disse baner er anlagt før 2014, og fra disse er vandafledningen ikke reguleret af miljømyndigheden (alt nedenstående gælder således kun for baner anlagt fra 2014 og frem). Til nye baner kræver Københavns Kommune, at der indhentes både nedsivnings- og tilslutnings-/udledningstilladelse.(nedsivningstilladelse kan kun udelades, hvis der anlægges fx membran under dræn eller tæppedræn). Københavns Kommune stiller krav om udvaskningstest på materialer, som ikke er kendt af kommunen i forvejen, samt krav om monitering af drænvand fra baner med sådanne materialer. Dette resulterer i nogle tilfælde i, at bygherren vælger de materialer, som allerede er kendt. De nyanlagte 3G baner er alle med vasket granulat fra Genan. Der må ikke anvendes salt på banerne, og sne bør bortskrabes og ikke bortskaffes vha. sneslynge og lignende. De enkelte baner vælger, hvordan snerydning skal foregå. Generelt er der i KK pesticidfri drift, og det antages, at der ikke anvendes pesticider på nogle baner i KK. Vi har lavet en stikprøvekontrol på to anlæg, og denne bekræfter antagelsen. Der er givet to tilladelser til direkte udledning af drænvand til marine områder. Den ene er taget i brug, og der er kommet resultater fra første prøvetagning (Arsenalvej). Derudover er der tidligere givet tilladelse til at udlede drænvand fra en 3G bane til vejvandsystemet i Ørestad. Der er stillet vilkår om, at der skal udtages prøver af jorden under banen (eller rettere af bundopbygningen jorden mellem græstæppe og dræn), når banerne nedtages. Københavns Kommune vil gerne eksperimentere med brugen af organiske infill materialer som kokos. Der er gennemført et forsøg med udlægning af aktivt kul under enkelte baner med henblik på adsorbering/filtrering af miljøskadelige stoffer fra drænvandet. Indtil nu har koncentrationerne af de analyserede parametre ligget på niveau med koncentrationerne målt i sammenlignelige baner uden aktivt kul dvs. på et meget lavt niveau. A-3

62 Typisk anlægges banerne med en opkant og også ofte med et fliselagt areal rundt om banen, hvorfra evt. infill kan opfejes. Som opfølgning på afgørelse fra NMKN (februar 2016) tillader KK ikke nedsivning fra 3. generations baner inden for OSD/OD eller indvindingsopland. For 3G baner kræves det, at der laves et bedre drænsystem end et traditionelt tørholdelsesdræn. Således kræves det, at der udføres traktose mellem drænrenderne for at mindske nedsivningen og øge afledningen. Der er også en række mindre 2. generations baner i KK; generelt nedsives alt vandet fra disse. Der er tale om minibaner med sandinfill og uden schockpad, hvor dræn føres til sivebrønd. Lyngby-Taarbæk Kommune Der er fire kunstgræsbaner i kommunen, tre på m 2 og en minikunstgræsbane på m 2. To af banerne (på Lyngby Stadion) har afledning til kloak, men man ønsker på sigt at nedsive overfladevandet fra disse. Den ene af de to kunstgræsbaner er nyetableret i 2014, mens den anden er nyrenoveret samme år med et nyt lag kunstgræs. Der er anvendt Slatex Kunstgræs og infill, som består delvis af kvartsand og SBR gummigranulat. Der er i 2015 meddelt midlertidig tilslutningstilladelse til kloak (i tre år) mht. den nye kunstgræsbane, hvori der er krav om seks årlige prøvetagninger mht. parametrene ph, suspenderet stof, bly, cadmium, krom, kobber, nikkel, zink, klorid, total kulbrinter, nonylphenol, DEHP, phatalater, NVOC og LAS. Analyseresultaterne skal benyttes til at vurdere, om vandet kan nedsive evt. med en forudgående rensning/tilbageholdelse af miljøproblematiske stoffer. Der er foretaget tre prøvetagninger indtil videre, som opfylder de fastsatte krav i tilladelsen. Ultimo 2015 blev tilladelsen revideret, hvormed det blev præciseret, at det er en akkrediteret prøvetager, som skal udtage prøverne. Der er ikke udtaget prøver herefter. I vilkår har man opfordret til, at der ikke saltes. Såfremt der anvendes et tømiddel, skal dette være Svanemærket. Der må endvidere ikke anvendes sprøjtemidler (pesticider) på kunstgræsbanen. Afvandingen, opbygningen og etableringsår mht. de to andre baner er ikke kendt af Natur og Miljø. Der er ikke erfaringer med anvendelse af renere teknologi på kunstgræsbaner i kommunen. Herlev Kommune Der er to 3G baner med sort SBR infill samt én 2G bane med infill af sand. Herlev Kommune har stillet krav om drænmåtte under banerne på grund af nitratfølsomme indvindingsområder. Drænvandet udledes direkte til fersk recipient. Der er endnu ikke erfaringer med målinger eller brug af renere teknologi i kommunen. Herlev Kommune har selv udført målinger af drænvand. Øvrige kommuner Der er ikke modtaget tilbagemelding fra Ballerup, Rødovre, Glostrup, Høje-Tåstrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner. A-4 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

63 BILAG B Kunstgræsbaner med analyseresultater af drænvand

64 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

65 Karakteristika for kunstgræsbaner i Danmark, hvor der er indhentet analyseresultater B Karakteristika for kunstgræsbaner i Danmark, hvor der er indhentet analyseresultater Oplysningerne er indhentet fra tilslutnings- og udledningstilladelser samt de respektive kommuner. B-1

66 Kommune Bane Underlag Infill Størrelse (m 2 ) Anlægsår Afledning af drænvand til Antal prøver Generation Prøvetagningsperiode Gentofte Dyssegårdsskolen 2 Sand Sand Renseanlæg Gentofte Munkegårdsskolen 2 Shockpad Sand Renseanlæg Gentofte Skovshoved Skole 2 Shockpad Sand Renseanlæg 3 20/10/14-3/3/16 Gentofte Tjørnegård 2 Shockpad Sand Renseanlæg 2 29/10/13-28/7/15 Gentofte Gentofte Stadion ( ) 2 Sand Sand Renseanlæg 2 14/10/13-4/11/13 Gentofte Gentofte Stadion ( ) 3 Shockpad Sort SBR Renseanlæg 3 5/9/13-4/11/13 Gentofte K1 Ved Stadion ( ) 3 Shockpad Sort SBR Nedsivning 2 10/3/15-29/3/16 Gentofte K3 Ved Stadion ( ) 3 Shockpad Sort SBR Nedsivning 3 9/4/14-29/3/16 Gentofte Skovshoved Idrætsforening 3 Shockpad Sort SBR Renseanlæg 3 17/9/14-3/3/16 Furesø Farum Park 3 Polyolefinskum Kokos/kork Fersk vandområde 3 31/8/12-10/12/12 Allerød Møllemosen 3 XPE-foam Grønt industri Nedsives 2 18/9/10-7/12/12 Frederiksberg KB-Hallen (Bane 9) 3 Gummipad Gråt industri Renseanlæg 11 25/4/07-18/2/15 Frederiksberg KB-Hallen (Bane 1) 3 Gummipad Gråt industri Renseanlæg 11 25/4/07-18/2/15 Frederiksberg Jens Jessens Vej 3 Gummipad Gråt industri Renseanlæg Frederiksberg Nandrupsvej 3 Gummipad Gråt industri EPDM Renseanlæg 6 24/9/10-18/2/15 Hvidovre Avedøre Stadion (gammel bane) 3 Gummipad Gråt industri Fersk vandområde Hvidovre Avedøre Stadion (ny bane) 3 Gummipad Sort SBR Fersk vandområde 2 4/12/13-8/5/14 Brøndby Brøndby Stadion 3 Grus Gråt industri Vandområde Frederikssund Skibby Stadion 3 Sand Sort SBR Fersk vandområde 5 3/1/12-9/1/13 Frederikssund Frederikssund Stadion 3 Sand + drænmåtte Sort SBR (Imdex) Vådbassin => Fjord 5 11/8/11-9/1/13 Lolland Nakskov Idrætspark 3 Stabilgrus Sort SBR Marint vandområde 2 14/4/10-16/12/12 Rudersdal Rudegaard Stadion 3 Stabilgrus Sort SBR Fersk vandområde 2 16/8/11-31/8/12 Gladsaxe Bagsværd Stadion 3 Sand + drænmåtte Sort SBR Renseanlæg 5 12/3/12-26/5/13 Rudersdal Vedbæk Stadion 3 Stabilgrus Sort SBR Renseanlæg/fersk vandområde 4 14/12/10-1/6/11 Allerød Blovstrød-hallen 3 Grus Sort SBR (Genan) Fersk vandområde 2 7/12/12-14/12/12 Allerød Lyngehallen 3 Grus/beton Sort SBR (Genan) Fersk vandområde 2 7/12/12-14/12/12 Roskilde Jyllinge FC 3 Gummipad Sort SBR Nedsives 2 22/6/12-8/5/14 Rudersdal Birkerød Idrætscenter 3 Sand Sort SBR Fersk vandområde

67 Kommune Bane Underlag Infill Størrelse (m 2 ) Anlægsår Afledning af drænvand til Antal prøver Generation Prøvetagningsperiode Helsingør Helsingør Idrætspark 3 Shockpad + grus Sort SBR Vandområde 3 30/6/10-16/6/16 Helsingør Hornbæk Idrætsanlæg 3 Grus Sort SBR Fersk vandområde 6 29/10/14-30/9/16 Helsingør Snekkersten Idræt 3 Drænmåtte Sort SBR Marint vandområde 3 16/6/16-23/8/16 Helsingør Mørdrup Idræt 3 Shockpad Sort SBR Vandområde 2 16/6/16-30/9/16 København Tingbjerg 3 Råjord Sort SBR (Genan) Renseanlæg 3 9/1/15-15/12/15 København Kløvermarken 3 Råjord + aktivt kul Sort SBR (Genan) Renseanlæg 3 9/1/15-15/12/15 København Ryparken 3 Råjord Sort SBR (Genan) Renseanlæg 4 1/10/14-15/12/15 København Sundby 3 Råjord + aktivt kul Sort SBR (Genan) Renseanlæg 3 9/1/15-15/12/15 København Arsenalvej 3 Grus Sort SBR (Genan) Marint vandområde 1 27/4/16 København Husum Idrætspark 3 Grus Sort SBR Renseanlæg 1 10/10/16 Norddjurs Vivild 3 Drænmåtte Sort SBR (Imdex) Nedsivning (faskine) med overløb til fersk vandområde 7 10/12/13-13/4/16 Lyngby-Taarbæk Lyngby Stadion 3 Drænmåtte Sort SBR (Imdex) Renseanlæg 1 6/7/16 Kolding Lyshøjskole 3 Gummipad Sort SBR Marint vandområde Odense OB 3 Sort SBR Fersk vandområde 13 22/5/13-26/1/16 Odense Tarup-Paarup 3 Drænmåtte Sort SBR Renseanlæg 13 22/5/13-26/1/16 Ballerup Måløv Idrætspark 3 Grus Sort SBR Fersk vandområde Vordingborg Ved Panteren 3 Grus Sort SBR (Imdex) Fersk vandområde 5 3/9/15-26/8/16 19 kommuner 45 baner 5 2G 40 3G 20 sand/grus 14 gummipad 2 skum 5 sand 1 kokos/kork 1 Grønt ind. 6 Gråt ind. 32 sort SBR Renseanlæg 19 Vandområde 3 Nedsivning 158 prøver 25/4/07-10/10/16

68 B-4 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

69 BILAG C Analyseresultater for drænvand fra kunstgræsbaner

70 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

71 Analyseresultater C Analyseresultater C-1

72 Tabel C.6.1 Antal prøver, middelværdier, medianværdier, minimum- og maksimumkoncentrationer målt i drænvand fra kunstgræsbaner med sand infill (ingen gummi infill). Til sammenligning er angivet miljøkvalitetskrav (generelt og maksimumkoncentration) for ferskt og marint vand /4/ samt grænseværdier for afledning til offentlig renseanlæg /3/. Kravværdier Parameter Enhed Fersk Marin Generelt Maksimum Generelt Maksimum Renseanlæg Sand infill Antal prøver Middel Median Min Max Temperatur grader < ,2 11,2 11,2 11,2 ph ph 6,5-9,0 6) 6,5-9,0 9 7,8 7,9 7,5 8,3 Ledningsevne ms/m Klorid mg/l 0,5-40 6) ,5 7,3 3,6 8,8 Kobber µg/l 1 (4,9) 1)8) 2 (4,9) 1) 1 (4,9) 1) 2 (4,9) 1) ,6 2,5 <0,5 8,2 Zink µg/l 7,8 (3,1) 2)8) 8,4 1) 7,8 1) 8,4 1) <5 44 Bly µg/l 1,2 8)9) 14 9) 1,3 9) 14 9) <0,5 <0,5 <0,5 <0,5 Sum NPE µg/l 8 0,045 <0,1 <0,05 0,06 Nonylphenoler µg/l 0,3 0,3 6 1 <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 NP monoethoxylat µg/l 1 <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 NP diethoxylat µg/l 1 <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 Octylphenol µg/l 0,1 0,01 0,2 4 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 DEHP µg/l 1,3-1,3-7 (87) 9 0,52 0,54 0,19 0,78

73 Tabel C.6.2 Antal prøver, middelværdier, medianværdier, minimum- og maksimumkoncentrationer målt i drænvand fra kunstgræsbaner med kork/kokos infill. Til sammenligning er angivet miljøkvalitetskrav (generelt og maksimumkoncentration) for ferskt og marint vand /4/ samt grænseværdier for afledning til offentlig renseanlæg /3/. Kravværdier Kork/kokos Parameter Enhed Fersk Marin Renseanlæg Antal Generelt Maksimum Generelt Maksimum prøver Middel Median Min Max ph 6,5-9,0 6) 6,5-9,0 3 8,3 8,3 7,4 9,2 Suspenderet stof mg/l 25 6) 300 6) ,6 4,8 4,0 8,0 Sulfat mg/l 40 6) 500 6) ,1 2,5 43 Klorid mg/l 0,5-40 6) ,2 5,4 58 BOD mg/l 3 6) / 15 5) 15 5) <3 <3 640 COD mg/l 30 6) / 75 5) 75 5) Total-N mg/l 1 / 8 5) 8 5) 3 0,69 0,48 0,38 1,2 Total-P mg/l 0,06-0,15 6) / 1,5 5) 1,5 5) 3 0,27 0,13 0,035 0,63 Kobber µg/l 1 (4,9) 1)8) 2 (4,9) 1) 1 (4,9) 1) 2 (4,9) 1) ,5 18 Nikkel µg/l 4 1)8) 34 9) 8,6 9) 34 9) ,0 5,5 <0,1 6,3 Zink µg/l 7,8 (3,1) 2)8) 8,4 1) 7,8 1) 8,4 1) Bly µg/l 1,2 8)9) 14 9) 1,3 9) 14 9) ,82 0,90 <0,1 1,5 Cadmium µg/l 0,08-0,25 3) 0,45-1,5 3) 0,2 9) 0,45-1,5 3) 3 3 0,026 0,021 0,014 0,044 Krom µg/l ,0 3,0 2,7 3,4 Kviksølv µg/l 0,07 9) 0,07 9) 3 3 <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 Arsen µg/l 4,3 1) 43 9) 0,11 1) 1,1 1) 3 1,4 1,8 0,60 1,8 Kobolt µg/l 0,28 1) 18 9) 0,28 1) 34 9) 3 0,3 <0,4 <0,4 0,5 Vanadium µg/l 4,1 1) 57,8 9) 4,1 1) 57,8 9) 3 3,7 3,3 1,2 6,7 Selen µg/l 0,1 1) 31 1) 0,08 1) 31 1) 3 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 Tin µg/l , <2 <2 <2 <2 Nonylphenoler µg/l 0,3 0, ,53 0,53 0,23 0,82 LAS µg/l (3600) 3 < <30 <25 <50 DEHP µg/l 1,3-1,3-7 (87) 3 0,14 <0,1 <0,1 0,32

74 Tabel C.6.3 Antal prøver, middelværdier, medianværdier, minimum- og maksimumkoncentrationer målt i drænvand fra kunstgræsbaner med gråt industrigummi infill. Til sammenligning er angivet miljøkvalitetskrav (generelt og maksimumkoncentration) for ferskt og marint vand /4/ samt grænseværdier for afledning til offentlig renseanlæg /3/. Kravværdier Parameter Enhed Fersk Marin Generelt Maksimum Generelt Maksimum Renseanlæg Gråt Industrigummi infill Antal prøver Middel Median Min Max Temperatur grader < ,0 4,7 2,6 16 ph 6,5-9,0 6) 6,5-9,0 28 7,9 7,9 6,2 9,2 Suspenderet stof mg/l 25 6) 300 6) ,7 2,0 110 Bundfald efter 2 timer ml/l 50 6) ,13 <0,1 <0,1 0,7 Ledningsevne ms/m Sulfat mg/l 40 6) 500 6) Klorid mg/l 0,5-40 6) , BOD mg/l 3 6) / 15 5) 15 5) 1 <2 <2 <2 <2 COD mg/l 30 6) / 75 5) 75 5) Total-N mg/l 1 / 8 5) 8 5) 2 3,3 3,3 3 3,6 Total-P mg/l 0,06-0,15 6) / 1,5 5) 1,5 5) 1 0,23 0,23 0,23 0,23 Kobber µg/l 1 (4,9) 1)8) 2 (4,9) 1) 1 (4,9) 1) 2 (4,9) 1) ,1 5,1 1,7 8,4 Kobber filt. µg/l 1 (4,9) 1)8) 2 (4,9) 1) 1 (4,9) 1) 2 (4,9) 1) 1 0,50 0,50 0,50 0,50 Nikkel µg/l 4 1)8) 34 9) 8,6 9) 34 9) ,4 4,4 2,2 6,5 Nikkel filt. µg/l 4 1)8) 34 9) 8,6 9) 34 9) 1 1,3 1,3 1,3 1,3 Zink µg/l 7,8 (3,1) 2)8) 8,4 1) 7,8 1) 8,4 1) <5,0 280 Zink filt. µg/l 7,8 (3,1) 2)8) 8,4 1) 7,8 1) 8,4 1) 1 2,5 2,5 2,5 2,5 Bly µg/l 1,2 8)9) 14 9) 1,3 9) 14 9) ,6 0,7 <0,5 8,9 Bly filt. µg/l 1,2 8)9) 14 9) 1,3 9) 14 9) 1 0,25 0,25 0,25 0,25 Cadmium µg/l 0,08-0,25 3) 0,45-1,5 3) 0,2 9) 0,45-1,5 3) 3 3 0,21 0,13 0,086 0,43 Cadmium filt. µg/l 0,08-0,25 3) 0,45-1,5 3) 0,2 9) 0,45-1,5 3) 1 0,39 0,39 0,39 0,39 Krom µg/l ,3 4,4 1,0 7,5 Krom III filt. µg/l 4,9 4) 124 4) 3,4 4) 124 4) 1 2,8 2,8 2,8 2,8 Krom VI µg/l 3,4 4) 17 4) 3,4 4) 17 4) 1 2,0 2,0 2,0 2,0 Krom VI filt. µg/l 3,4 4) 17 4) 3,4 4) 17 4) 1 0,50 0,50 0,50 0,50 Kviksølv µg/l 0,07 9) 0,07 9) 3 3 0,15 <0,2 <0,2 0,25 Kviksølv filt. µg/l 0,07 9) 0,07 9) 1 0,09 0,09 0,09 0,09 Arsen µg/l 4,3 1) 43 9) 0,11 1) 1,1 1) 1 4,3 4,3 4,3 4,3 Kobolt µg/l 0,28 1) 18 9) 0,28 1) 34 9) 2 1,4 1,4 <0,5 2,6 Kobolt filt. µg/l 0,28 1) 18 9) 0,28 1) 34 9) 1 0,25 0,25 0,25 0,25 Vanadium µg/l 4,1 1) 57,8 9) 4,1 1) 57,8 9) 1 9,1 9,1 9,1 9,1 Selen µg/l 0,1 1) 31 1) 0,08 1) 31 1) 1 0,30 0,30 0,30 0,30 Tin µg/l , <10 <10 <10 <10 Total kulbrinter µg/l Acenaphthen µg/l 3,8 3,8 0,38 3,8 7,6 1 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01

75 Kravværdier Parameter Enhed Fersk Marin Generelt Maksimum Generelt Maksimum Renseanlæg Gråt Industrigummi infill Antal prøver Middel Median Min Max Fluoren µg/l 2,3 21,2 0,23 21,2 4,6 1 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 Phenanthren µg/l 1,3 4,1 1,3 4, <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 Fluoranthen µg/l 0,0063 0,12 0,0063 0,12 0,126 1 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 Pyren µg/l 0,0046 0,023 0,0017 0,023 0,034 1 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 Benzo(bjk)fluoranthen µg/l 10) 10) 10) 10) 1 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 Benzo(a)pyren µg/l 0, ,27 0, ,027 0, <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 Indeno(1,2,3-cd)pyren µg/l 10) 10) 10) 10) 1 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 Benzo(ghi)perylen µg/l 10) 10) 10) 10) 1 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 Sum PAH µg/l 12 0,012 < < 0,072 Sum NPE µg/l 18 0,198 <0,1 <0,1 1,5 Nonylphenoler µg/l 0,3 0, ,036 <0,05 <0,05 0,16 NP monoethoxylat µg/l 15 0,032 <0,05 <0,05 0,11 NP diethoxylat µg/l 15 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 Octylphenol µg/l 0,1 0,01 0,2 2 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 Bisphenol A µg/l 0,1 0,01 0,2 1 0,005 0,005 0,005 0,005 LAS µg/l (3600) Phenolindex µg/l 12 9,1 2,7 0,50 45 Phenol µg/l 7, , <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 2-methylphenol (o-cresol) µg/l 1 <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 3-methylphenol µg/l 1 <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 4-methylphenol µg/l 1 <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 2,6-dimethylphenol µg/l 1 <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 2,5-dimethylphenol µg/l 1 <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 2,4-dimethylphenol µg/l 1 <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 3,5-dimethylphenol µg/l 1 <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 2,3-dimethylphenol µg/l 1 <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 3,4-dimethylphenol µg/l 13, , <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 Nitrifikationshæmning % v. 200 ml/l (50) ,00 27 DEHP µg/l 1,3-1,3-7 (87) 32 2,6 0,7 <0,1 30 DBP (di-n-butylphthalat) µg/l 2,3 35 0, ,6 15 0,2 <0,5 <0,1 0,25 BBP (butylbenzylphthalat) µg/l 7,5 15 0, <0,1 <0,1 <0,1 0,05 DNOP (di-n-oktylphthalat) µg/l 14 <0,1 <0,1 <0,1 0,05 DEP (diethylphthalat) µg/l 10 7) 10 7) 14 0,1 <0,2 <0,2 0,31 Di-(2-ethylhexyl)adipat µg/l 0,7 6,6 0,07 0,66 1,4 14 <0,1 <0,1 <0,1 0,05 Di(isononyl)phthalat µg/l 13 0,2 <0,3 <0,1 0,36 Di-cyclohexylphthalat µg/l 1 <1,0 <1,0 <1,0 <1,0 Cyclohexylamin µg/l 1 <20 <20 <20 <20

76 Kravværdier Parameter Enhed Fersk Marin Generelt Maksimum Generelt Maksimum Renseanlæg Gråt Industrigummi infill Antal prøver Middel Median Min Max Benzen µg/l ,034 <0,05 <0,02 0,12 Toluen µg/l , ,19 0,19 0,19 0,19 Ethylbenzen µg/l <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 m+p-xylen µg/l 1 0,023 0,023 0,023 0, o-xylen µg/l 1 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 Benzen-C10 µg/l 1 <2 <2 <2 <2 C10-C25 µg/l C25-C35 µg/l Sum (Benzen-C35) µg/l EOX µg/l 10 <1,0 <1,0 <1,0 <1,0 TEX µg/l 12 0,14 <0,05 <0,05 <1,0

77 Tabel C.6.4 Antal prøver, middelværdier, medianværdier, minimum- og maksimumkoncentrationer målt i drænvand fra kunstgræsbaner med sort SBR infill. Til sammenligning er angivet miljøkvalitetskrav (generelt og maksimumkoncentration) for ferskt og marint vand /4/ samt grænseværdier for afledning til offentlig renseanlæg /3/. Kravværdier Parameter Enhed Fersk Marin Generelt Maksimum Generelt Maksimum Renseanlæg Sort SBR infill Antal prøver Middel Median Min Max Temperatur grader < ,6 16 ph 6,5-9,0 6) 6,5-9,0 50 8,0 7,8 6,7 10 Suspenderet stof mg/l 25 6) 300 6) ,8 0, Bundfald efter 2 timer ml/l 50 6) 50 5 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 Ilt mg/l 4 8,5 8,7 3,7 13 Sulfat mg/l 40 6) 500 6) ,9 239 Klorid mg/l 0,5-40 6) , Acetat mg/l 1 <1,0 <1,0 <1,0 <1,0 Calcium mg/l Magnesium mg/l BOD mg/l 3 6) / 15 5) 15 5) 24 3,2 <3 <0,5 15 COD mg/l 30 6) / 75 5) 75 5) ,0 270 Total-N mg/l 1 / 8 5) 8 5) 12 3,2 2,8 1,2 7,5 Total-P mg/l 0,06-0,15 6) / 1,5 5) 1,5 5) 9 0,48 0,57 0,039 1,5 Kobber µg/l 1 (4,9) 1)8) 2 (4,9) 1) 1 (4,9) 1) 2 (4,9) 1) ,4 3,9 <0,1 47 Kobber filt. µg/l 1 (4,9) 1)8) 2 (4,9) 1) 1 (4,9) 1) 2 (4,9) 1) 7 5,4 3,3 1,1 11 Nikkel µg/l 4 1)8) 34 9) 8,6 9) 34 9) ,1 1,6 0, Nikkel filt. µg/l 4 1)8) 34 9) 8,6 9) 34 9) 7 4,4 2,1 0,32 19 Zink µg/l 7,8 (3,1) 2)8) 8,4 1) 7,8 1) 8,4 1) <0, Zink filt. µg/l 7,8 (3,1) 2)8) 8,4 1) 7,8 1) 8,4 1) ,5 1, Bly µg/l 1,2 8)9) 14 9) 1,3 9) 14 9) ,6 0,48 0, Bly filt. µg/l 1,2 8)9) 14 9) 1,3 9) 14 9) 7 0,28 0,25 0,09 0,8 Cadmium µg/l 0,08-0,25 3) 0,45-1,5 3) 0,2 9) 0,45-1,5 3) ,082 0,041 <0,05 0,55 Cadmium filt. µg/l 0,08-0,25 3) 0,45-1,5 3) 0,2 9) 0,45-1,5 3) 8 0,11 0,021 <0,05 0,569 Krom µg/l ,1 2,0 <0,04 57 Krom filt. µg/l 4,9 4) 124 4) 3,4 4) 124 4) 5 2,2 0,77 0,52 6,4 Krom III filt. µg/l 4,9 4) 124 4) 3,4 4) 124 4) ,70 56 Krom VI µg/l 3,4 4) 17 4) 3,4 4) 17 4) 17 1,4 1,5 <0,5 8 Krom VI filt. µg/l 3,4 4) 17 4) 3,4 4) 17 4) 2 2,0 2,0 1,0 <6 Kviksølv µg/l 0,07 9) 0,07 9) 3 25 <0,2 <0,05 <0,002 0,57 Kviksølv filt. µg/l 0,07 9) 0,07 9) 1 <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 Arsen µg/l 4,3 1) 43 9) 0,11 1) 1,1 1) 9 3,6 3,5 0,30 9,7 Arsen filt. µg/l 4,3 1) 43 9) 0,11 1) 1,1 1) 3 4,0 3,4 0,92 7,7 Kobolt µg/l 0,28 1) 18 9) 0,28 1) 34 9) 14 2,3 0,29 0, Kobolt filt. µg/l 0,28 1) 18 9) 0,28 1) 34 9) 4 2,1 0,40 0,11 7,5

78 Kravværdier Parameter Enhed Fersk Marin Generelt Maksimum Generelt Maksimum Renseanlæg Sort SBR infill Antal prøver Middel Median Min Max Vanadium µg/l 4,1 1) 57,8 9) 4,1 1) 57,8 9) 11 2,3 1,4 0,71 5,2 Vanadium, filt. µg/l 4,1 1) 57,8 9) 4,1 1) 57,8 9) 3 2,0 0,80 <0,5 <10 Selen µg/l 0,1 1) 31 1) 0,08 1) 31 1) 2 0,33 0,33 <0,3 0,5 Tin µg/l , <10 <10 <10 <10 Barium, filt. µg/l 19 1) 145 9) 5,8 1) 145 9) Total kulbrinter µg/l ,8 82 Anthracen µg/l 0,1 0,1 0,1 0,1 2 0,011 0,011 <0,01 0,017 Acenaphthen µg/l 3,8 3,8 0,38 3,8 7,6 7 0,006 <0,01 <0,01 0,01 Fluoren µg/l 2,3 21,2 0,23 21,2 4,6 7 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 Phenanthren µg/l 1,3 4,1 1,3 4, <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 Fluoranthen µg/l 0,0063 0,12 0,0063 0,12 0,126 7 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 Pyren µg/l 0,0046 0,023 0,0017 0,023 0,034 7 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 Benzo(bjk)fluoranthen µg/l 10) 10) 10) 10) 7 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 Benzo(a)pyren µg/l 0, ,27 0, ,027 0, <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 Indeno(1,2,3-cd)pyren µg/l 10) 10) 10) 10) 7 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 Benzo(ghi)perylen µg/l 10) 10) 10) 10) 7 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 Naphthalen µg/l 0, , <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 Acenaphthylen µg/l 1,3 3,6 0,13 3,6 3 0,019 <0,01 <0,01 0,046 Benz(a)anthracen µg/l 0,012 0,018 0,0012 0,018 3 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 Chrysen µg/l 0,014 0,014 0,0014 0,014 3 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 Dibenz(a,h)anthracen µg/l 0,0014 0,018 0, ,018 3 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 Sum PAH µg/l 4 0,025 0,015 <0,01 0,063 Sum NPE µg/l 24 1,2 0,71 <0,05 5 Nonylphenoler µg/l 0,3 0, ,29 <0,5 <0,004 2,7 NP monoethoxylat µg/l 19 0,052 <0,1 <0,004 0,16 NP diethoxylat µg/l 19 0,11 <0,1 <0,004 0,383 4-n-nonylphenol ng/l 0,3 0,3 6 7 <10 <10 <3 <10 Octylphenol µg/l 0,1 0,01 0,2 12 0,22 <0,1 <0,004 1,2 OP monoethoxylat µg/l 1 <0,5 <0,5 <0,5 <0,5 OP diethoxylat µg/l 1 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 4-tert-octylphenol ng/l 0,1 0,01 0,2 8 <10 <10 <0,1 <10 Bisphenol A µg/l 0,1 0,01 0,2 11 0,046 <0,1 <0,05 <0,1 LAS µg/l (3600) <0,1 <200 Phenolindex µg/l 1 <1,0 <1,0 <1,0 <1,0 Phenol µg/l 7, , ,094 <0,05 <0,05 0,45

79 Kravværdier Parameter Enhed Fersk Marin Generelt Maksimum Generelt Maksimum Renseanlæg Sort SBR infill Antal prøver Middel Median Min Max 2-methylphenol (o-cresol) µg/l 13 <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 3-methylphenol µg/l 13 <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 4-methylphenol µg/l 13 <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 2,6-dimethylphenol µg/l 13 <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 2,5-dimethylphenol µg/l 13 <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 2,4-dimethylphenol µg/l 13 <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 3,5-dimethylphenol µg/l 13, , <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 2,3-dimethylphenol µg/l 13 <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 3,4-dimethylphenol µg/l 13 <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 Cresoler µg/l ,53 0,56 <0,05 1,4 Xylenoler µg/l 5 0,036 <0,05 <0,05 0,08 Nitrifikationshæmning % v. 200 ml/l (50) 8 6,3 <10 <10 <20 DEHP µg/l 1,3-1,3-7 (87) 69 2,2 0,36 <0,1 28 DBP (di-n-butylphthalat) µg/l 2,3 35 0, ,6 43 0,14 <0,1 <0,1 0,50 BBP (butylbenzylphthalat) µg/l 7,5 15 0, ,12 <0,1 <0,1 0,74 DNOP (di-n-oktylphthalat) µg/l 24 0,14 <0,1 <0,1 0,50 DEP (diethylphthalat) µg/l 10 7) 10 7) 38 0,16 <0,1 <0,1 0,76 Di-(2-ethylhexyl)adipat µg/l 0,7 6,6 0,07 0,66 1,4 14 0,16 <0,1 <0,1 0,64 Di(isononyl)phthalat µg/l 23 0,24 <0,3 <0,1 0,93 DMP (Dimethylphthalat) µg/l ) ) 22 0,19 <0,1 <0,1 2,1 Di-cyclohexylphthalat µg/l 1 <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 Diisodecylphthalat µg/l 5 1,3 0,57 <0,3 4,0 DOP (dioctylphthalat) µg/l 10 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 DNP (diisononylphtalat) µg/l 11 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 Diisobutylphthalat µg/l 26 2,6 <1,0 <1,0 9,4 Cyclohexylamin µg/l 1 <50 <50 <50 <50 Benzen-C10 µg/l 23 1,2 <2 <2 3,1 C10-C25 µg/l <8 <5 110 C25-C35 µg/l 23 7,7 <10 <9 72 Sum (Benzen-C35) µg/l ,8 1,1 180 NVOC mg/l 2 3,1 3,1 0,96 5,3

80 C-10 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

81 BILAG D Koncentrationen af udvalgte stoffer i drænvandsprøver fordelt på percentiler

82 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

83 Analyseresultater D Analyseresultater Koncentrationen af udvalgte stoffer (µg/l) i drænvandsprøver fra kunstgræsbaner fordelt på percentiler (uafhængigt af infill type). D-1

84 D-2 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

85 Analyseresultater D-3

86 D-4 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

87 Analyseresultater BILAG E Udvikling i antal kunstgræsbaner og beregning af hydraulisk belastning

88 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

89 Kortlægning af antal kunstgræsbaner og beregning af hydraulisk belastning i BIOFOS opland E Kortlægning af antal kunstgræsbaner og beregning af hydraulisk belastning i BIOFOS opland E.1 Kortlægning af baner i BIOFOS opland Antallet og størrelsen af kunstgræsbaner i BIOFOS oplandskommuner er i 2016 blevet kortlagt via en spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med Miljøstyrelsens projekt Påvirkning af grundvand ved nedsivning af tømidler fra kunstgræsbaner /7/. Resultatet af kortlægningen er vist i Tabel E.6.5. For Tårnby, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk kommuner er der ikke modtaget svar på spørgeskemaet, hvorfor antallet af kunstgræsbaner i de fire kommuner (markeret med kursiv i Tabel E.6.5) tager udgangspunkt i DBU s oversigt over 3. generations kunstgræsbaner i Danmark fra 2014 /9/. Tabel E.6.5 Antal og størrelse af kunstgræsbaner i BIOFOS oplandskommuner i 2016 /7/. BIOFOS kommuner 2G baner* 3G baner (<4.000 m 2 ) 3G baner (>4.000 m 2 ) Antal Kvm Antal Kvm Antal Kvm Albertslund Kommune Ballerup Kommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Tårnby Kommune Frederiksberg Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Herlev Kommune Hvidovre Kommune 3 ukendt Høje-Tåstrup Kommune Ishøj Kommune Københavns Kommune ** Lyngby-Taarbæk Kommune ** Rødovre Kommune Vallensbæk Kommune Total * Inkl. baner (<4.000 m 2 ) af ukendt type ** Inkl. baner (>4.000 m 2 ) af ukendt type I 2016 var der sammenlagt 147 baner ( m 2 ) i BIOFOS oplandskommuner. Langt de fleste registrerede baner er 3. generations kunstgræsbaner større end m 2. Det vurderes, at det samlede antal baner i BIOFOS opland giver et godt billede af antallet af kunstgræsbaner, om end det ikke er 100% dækkende, eftersom især de mindre baner (<4.000 m 2 ) ikke altid bliver registreret. Generelt er der begrænset viden omkring antallet og størrelsen af 2. generationsbaner i Danmark. Disse kunstgræsbaner anlægges ofte som mindre baner i forbindelse med legepladser, skoler og institutioner, og det har ikke været praksis at søge om tilladelse til E-1

90 afledning af drænvand fra disse baner, hvorfor kommunernes miljøafdelinger typisk ikke har kendskab til dem /7/. I Brøndby, Gentofte, Gladsaxe og Københavns kommuner er der gjort en indsats for at kortlægge banerne, og her udgør antallet af 2. generations kunstgræsbaner med infill af sand 23-69% med en middel på 52%. De fleste 2. generationsbaner nedsiver drænvandet, hvorfor det ikke belaster renseanlæggene. E.1.1 Udvikling i kunstgræsbaner i BIOFOS opland I gennemsnit er der de seneste ti år anlagt 12 baner årligt i BIOFOS opland svarende til ca m 2 /år, jf. Figur E.6.1 og Figur E.6.2. Hvis udviklingen fortsætter vil der i 2021 være 207 baner ( m 2 ) svarende til en stigning på ca. 41% og i 2026 på 267 baner ( m 2 ) svarende til en stigning på ca. 82%. Figur E.6.1 Udvikling i antal kunstgræsbaner i BIOFOS opland i perioden Udvikling i m 2 kunstgræsbaner i BIOFOS opland Figur E.6.2 Udvikling i antal kvadratmeter kunstgræsbaner i BIOFOS opland i perioden E-2 Koncept_regulering_drænvand_kunstgræsbaner / KBM, DOR /

91 Kortlægning af antal kunstgræsbaner og beregning af hydraulisk belastning i BIOFOS opland E.2 Hydraulisk belastning af renseanlæg fra kunstgræsbaner Afledningen af drænvand fra kunstgræsbanerne i BIOFOS oplandskommuner er kortlagt i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen /7/. Afledningen af drænvand kan foregå ved én af følgende metoder: Perforerede drænrør oftest med 5-6 meters afstand omgivet af filtermateriale. Afhængigt af bl.a. jordens hydrauliske egenskaber, grundvandsstanden og drænrørenes afstand vil en del af det nedsivende regnvand blive opsamlet og ledt bort i drænene til fx faskine, direkte udledning til vandområde eller til offentlig regn- eller spildevandsledning. Den øvrige del af det nedsivende regnvand vil infiltreres til grundvandet, jf. /8/ Drænmåtter/membraner, der udlægges som et ikke-vandgennemtrængeligt lag, der forhindrer infiltration til grundvandet. Drænvandet opsamles og ledes bort, fx direkte udledning til vandområde eller til offentlig regn- eller spildevandsledning Faskine med bassinvolumen under banen, hvor jordbunden er egnet til det Ud af det samlede areal af kunstgræsbaner på m 2 i BIOFOS opland afleder ca m 2 kunstgræsbaner drænvand til renseanlæggene, jf. Figur E.6.3. For m 2 kunstgræsbaner er afledningen ikke kendt kvm kvm kvm kvm Drænvand afledes til renseanlæg Drænvand nedsives Drænvand udledes til vandområde Drænvand med ukendt afledning Figur E.6.3 Afledning af drænvand fra kunstgræsbaner fordelt på renseanlæg, vandområde, nedsivning og med ukendt afledning (opgjort i kvadratmeter). Ca. 54% af banerne, hvor afledningen er kendt, afleder drænvandet til renseanlæg. Heraf har ca. 10% af kunstgræsbanerne drænmåtte under. Hvis samme procentfordeling antages for de baner, hvor afledningen er ukendt, svarer det til, at yderligere ca m 2 afleder til renseanlæg heraf vil ca m 2 have drænmåtte under, jf. Tabel E.6.6. Sammenlagt er det anslået, at i alt m 2 kunstgræsbaner afleder drænvand til renseanlæg i BIOFOS oplandskommuner. Dog vil en andel af banerne formentlig aflede drænvandet til andre renseanlæg end BIOFOS tre renseanlæg Lynetten, Damhusåen og Avedøre, eftersom flere af oplandskommunerne afleder spildevand til flere renseanlæg også uden for BIOFOS opland. E-3