NR.3/09. September. Målebladet NR3/09 1

Transkript

1 NR.3/09 September Målebladet NR3/09 1

2 Målebladet udgives af: Kort- og Landmålingsteknikernes Forening Sekretariatet: Tinglevgade 1 kld 8000 Århus C. Kontortid: Mandag: Tirsdag og onsdag: Torsdag: Fredag: lukket Telefon: Telefax: klf@kl-f.dk Hjemmeside: Redaktion: Jan Slot-Carlsen, redaktør, Houvej 187, Ulsted, 9370 Hals kortogland@mail.dk Jens Erik Bundgård, Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V jebundgaard@yahoo.dk Johnny Humlebæk, Violvej 38, 8680 Ry humlebaek@privat.dk Knud Meller Nielsen, Roarvej 25, 8230 Åbyhøj knud.meller.nielsen@hotmail.com Layout: Jan Slot-Carlsen Tryk: Alfa Bogtryk, Sorø Forside: Illustration fra afgangsprojekt. Hovedbestyrelse: Thomas Wester Andersen (formand) Henrik Pangel (næstformand) Jens Chr. Madsen (kasserer) Karsten Vognsen (sekretær) Sektion offentlig: Jimmy Petersen Charlotte Bach-Madsen Dijana Ivanisivic Indhold: Det var så det?... side 3 Arbejdsfordeling... side 4 Uddannelseskonto... side 4 Kort- og landmålingstekniker fik ærespris... side 6 KLT-studerendes projekter... side 8 Ny lærebog i landmåling... side 10 Bogomtale... side 11 Opmåling af verden... side 11 Afskedsreception... side 12 Krise og stress... side 14 Kig efter milesten... side 14 Ubegrundet kontrol... side 16 Kort Nyt... side 16 Pressemeddelse... side 18 Sektion privat: Knud Meller Nielsen Ditte Knudsen Charlotte Gosvig Nielsen Martin Aspelund FTF FTF-A: Annoncepriser: 1/1 helside 2000 kr. Bagside 2500 kr. 1/2 side 1200 kr. 1/4 side 700 kr. tillæg pr. farve: 450 kr. Deadlines i 2009: Nr. deadline: udkommer: 1 6/2 6/3 2 10/5 1/6 3 1/8 1/9 4 1/11 1/12 ISSN: X 2 Målebladet NR3/09

3 Var det så det? sommeren altså! Ja det var det, sommeren er slut. Der vil komme enkelte varme og solrige efterårsdage, som vil bringe tankerne tilbage på sommeren; men sommeren er definitiv forbi. Levede den så også op til forventningerne? For mange har det sikkert været en fantastisk sommer med masser af sol, varme og oplevelser i gode venners og families lag. Andre har haft en nogenlunde sommer afbrudt af diverse skybrud og tordenbyger, mens nogle fik en sommer de ikke havde forventet. En del medlemmer fik en opsigelse i løbet af sommeren. Det er aldrig let at blive afbrudt i sin professionelle tilværelse på grund af udefra kommende begivenheder. Finanskrisen og efterfølgende recession har haft en stor negativ indflydelse på byggebranchen og dermed især på de privatansatte medlemmer. Hvad kan vi som forening så gøre? Ved den finansielle krise intet; men for vores arbejdsløse medlemmer en del. Vi kan formidle job indenfor geodatabranchen, primært inden for det offentlige. Vedligeholde og udbygge medlemmernes viden, og på det personlige plan tilbyde rådgivning hos psykologer og socialrådgiver via FTF. Det økonomiske tager A-kassen, FTF-A, sig af. Og så er vi det naturlige omdrejningspunkt for det faglige og sociale netværk. Vi vil bestræbe os på at knytte medlemmerne mere sammen på tværs af traditionelle arbejdsområder, og derigennem opdyrke nye jobmuligheder. Brug os! Det er derfor vi er her. Med håbet om, at vi snart går lysere tider i møde. Thomas Målebladet NR3/09 3

4 Arbejdsfordeling en måde at undgå fyringer? Sektion Privat/Martin Aspelund og Ditte Knudsen Som følge af den seneste tids krise i samfundet, og dermed ændrede forhold for mange virksomheder og arbejdsmarkedet generelt, blev KLF i februar 2009 kontaktet af PLF som ønskede, at drøfte mulighederne for en arbejdsfordelingsordning, for området dækket af overenskomsten mellem PLF og KLF. PLF havde et forslag om at lave et tillæg til overenskomsten, dette i form af en rammeaftale, således at den enkelte virksomhed ville få mulighed for, at indgå en lokal aftale med medarbejderne om en arbejdsfordeling. Arbejdsfordeling er en ordning, som en virksomhed kan anvende for, at undgå afskedigelser i nedgangstider og perioder med manglende ordretilgang. Ordningen kan omfatte hele virksomheden, en afdeling, eller en produktionsenhed inden for virksomheden. Ordningen går ud på, at nedsætte den overenskomstmæssige arbejdstid i en begrænset periode, for et antal medarbejdere, uden at disse afskediges. De pågældende medarbejdere får, hvis betingelserne er opfyldt, ret til supplerende dagpenge under arbejdsfordelingen for de dage, hvor de ikke arbejder. KLF meldte tilbage til PLF, at vi gerne ville deltage i et møde, sammen med de øvrige overenskomstparter, TL og PALF, om en sådan rammeaftale. Men vi ønskede, at modtage et udkast til dette forinden, så vi havde mulighed for, at drøfte det med FTF og FTF-A. Vi ville sikre os, at der ikke var noget i aftalen, der ikke var juridisk korrekt eller noget der gjorde, at retten til supplerende dagpenge forsvandt. Den 7. maj 2009 mødtes PLF, PALF, TL og KLF hos PLF i København. Her fik alle parter lov til at uddybe det fremsendte udkast, og herefter fremkomme med bemærkninger. Hurtigt stod det dog klart, at arbejdsfordeling ikke umiddelbart, med de nuværende dagpengeregler, og den ordretilgang der er i landinspektørbranchen, er en metode vi kan anvende til at undgå fyringer. Derfor blev parterne hurtigt enige om, at forkaste forslaget og derfor er det ikke muligt, at lave arbejdsfordeling i en landinspektørvirksomhed. Dermed kan landinspektørvirksomhederne kun nedsætte en medarbejders løn, arbejdstid mm, skriftligt med dennes individuelle opsigelsesvarsel jf. Funktionærlovens bestemmelser. Så vores opfordring er, at står du en sådan situation, eller kommer du det, så kontakt os altid inden du accepterer noget. Uddannelseskonto Sektion Privat På dette års møde i Sektion Privat blev der stillet et spørgsmål om hvorledes den nye uddannelseskonto skulle administreres og hvordan man som medlem kunne forvalte disse midler. Som noget nyt i overenskomsten 2008 mellem KLF og PLF er det nu blevet muligt at overfører ubrugte uddannelsespenge fra år til år. Vi i sektionen ser denne konto og dennes administration lidt som administrationen af ferie- og feriefridage. Dvs. virksomheden skal ikke nødvendigvis sætte pengene ind på en individuel konto men dog fører regnskab med forbruget. Det skal altid være muligt for den enkelte KLT-er at få indblik i rådighedsbeløbet. Den 1. april 2008 havde den enkelte KLT-er et beløb på kr + moms til rådighed. Dokumenterede kursusudgifter, rejseomkostninger og lign. i forbindelse med efteruddannelse er så blevet fratrukket dette beløb og eventuelt ikke forbrugte midler pr. 1. april 2009 tillægges kr + moms. Dette bevirker umiddelbart også, at hvis man ikke sørger for at komme på kursus vil denne konto bare vokse sig større og større hvilket ikke er til nogen fordel for hverken medarbejder eller arbejdsgiver. Lidt hårdt sagt: Jo større uddannelsesbeløb jo dummere medarbejder. Skulle en KLT-er imidlertid ønske at tage et kursus hvor omkostningerne overstiger det årlige beløb og derfor ønsker at sparer op over år er dette muligt. Vi anbefaler her på det kraftigste at der laves en skriftlig aftale. Dette sikre også at det opsparede beløb ikke går tabt hvis medarbejderen af den ene eller anden grunde fratræder sin stilling inden det planlagte kursus er gennemført. Under alle omstændigheder anbefaler vi at man sørger for at komme jævnligt på kursus. 4 Målebladet NR3/09

5 Leica TPS Det Store Plus Den nye TPS1200+ Total Station Oplev det store Plus og maksimal fleksibilitet Vil du måle lange afstande med høj nøjagtighed uden reflektor? overvej dette; Den nye Leica TPS er Leica s mest konkurrencedygtige totalstation nogensinde. TPS giver dig markedets højeste nøjagtighed ved reflektorløs måling, med den mindste laserprik på afstande op til 1000 meter. Samtidig giver den også den højeste nøjagtighed ved måling til reflektor, takket være den nye kikkert som er på alle TPS modeller. Farvedisplayet giver al den information du behøver klart og tydeligt, selv i stærkt sollys, TPS kan fjernbetjenes fra prismet, med RX1250 terminalen, for den mest effektive enmands betjening. RL EDM til måling af svært tilgængelige punkter op til 1000 m væk. Nøjagtighed uden reflektor +- 2 mm Nøjagtighed til reflektor +- 1 mm Farvedisplay for klar og tydelig datapræsentation Hurtigste en-mand s opmåling Fuld kompatibilitet med GNSS, identiske bruger interface Størst udvalg af tilbehør og software Læs mere om Leicas produkter på: eller ring på Tlf Målebladet NR3/09 5

6 Kort- og Landmålingstekniker fik ærespris på VIA-Horsens Tekst: Jens Erik Bundgaard Michael Chylenski, er trods det polsk klingende navn pære dansk. Det var Michael der i 2008 fik æresprisen på VIA skolen i Horsens. En pris han fik for sin flid og for at være en god og hjælpsom kammerat. Michael er født i Hjørring af danske forældre. Men tilbage i tiden har der været polske forfædre, der kom til Danmark i Han er 36 år. Har netop sammen med sin samlever købt hus i Ødsted ved Vejle. Arbejdsstedet er LIFA s Odense Baneafdeling, hvor arbejdet hovedsagelig gælder 3D opmåling af BaneDanmarks skinnenet rundt i landet. Det gælder både strukturen af skinnenettet og fritrumsprofiler. På Fredericia Banegård havde jeg ansvaret for netopmålingen. Her var der meget strenge sikkerhedsregler der skulle følges. Arbejdet var meget vanskeliggjort på grund af togene. En strategisk god opstilling måtte af og til ændres, når togene absolut skulle holde ud for vores opstilling. Men en stor oplevelse var det for første gang at stå alene med opgaven på Fredericia Banegård, siger Michael. Fra murer til kort- og landmålingstekniker Efter Folkeskolen tog Michael Chylinski den et årige Handelsskoleeksamen. Herefter blev han uddannet murer og arbejdede som sådan fra 1994 til Efter at have arbejdet med elementmontage vendte han i 2002 tilbage til murerfaget. En dårlig skulder bevirkede dog, at han måtte holde. Jeg gennemgik forskellige operationer. En dag spurgte min kammerats svoger mig, om jeg kunne hjælpe med afsætning af en tilbygning. Det syntes jeg var spændende og jeg mente også, at et sådant arbejde måtte jeg kunne leve af. Jeg gik i gang med uddannelsen som landmålingstekniker og i 2006 kom jeg til det lokale landinspektørfirma, Landinspektør Nord. I 2008 var jeg endelig færdig med uddannelsen i Horsens. Nu er jeg så fast på banemålinger, men har også været igennem traditionelle landinspektør opgaver under mine ansættelser. Hjælper VIA Horsens Michael er af VIA Horsens optaget i deres uddannelsesudvalg, der er med til at påvirke og forbedre undervisningen. Ellers er det riffel og jagtgevær der har betydning i fritiden. Han er medlem af Astrup Jagtforening og har både skudt rålam, fasaner og ænder, men mangler endnu at skyde sin første buk. I uddannelsesperioden er det hovedsagelig lerdueskydning der har været tid til. Hans ruhårede hønsehund bliver der også brugt en del tid på. Speciel da den skulle gennemgå hele jagttræningen. I øjeblikket bliver der lagt meget energi i renovering af det nye hus i Ødsted. Et dejligt sted med meget socialt samvær. En god kammerat Jeg vil gerne hjælpe andre hvis det er muligt. For eksempel på skolen, hvor jeg kunne hjælpe kammeraterne med LandCad, som jeg lærte brugen af i landinspektøerfirmaet. Det var helt naturligt, at give min viden videre til andre. Det var nok også en medvirkende årsag til, at jeg fik VIA Horsens prisen. Det var en god oplevelse og jeg var glad for prisen og for at blive værdsat. Ellers kan jeg godt være utålmodig, når tingene ikke går som jeg ønsker. Jeg vil gerne have, at der sker noget. Når dagen er slut, skal det være sådan, at jeg er tilfreds med det udførte arbejde, siger Michael. Godt med skolebesøgene Jeg meldte mig ind i KLF efter, at foreningen havde besøgt VIA Horsens. Det var en god ting de besøgte skolen og da de gav en grundig og fin information, skulle jeg bare være medlem og være en del af KLF. 6 Målebladet NR3/09

7 Udtalelse fra Michaels chef, Søren Rask, Odense kontoret: Michael har været ansat i Lifa A/S siden september 2008, hvor han kom som nyuddannet kort- og landmålingstekniker. Han er med sin fortid som murer lidt ældre end mange andre nyuddannede, hvilket han har udnyttet ved at vise godt overblik og forståelse allerede ved de første opgaver, som han deltog i løsningen af. Den seneste tid har Michael deltaget i løsningen af en række opmålingsopgaver på jernbanenettet. Herigennem har han opbygget rutine i etablering og måling af fikspunktsnet samt efterfølgende 3D opmåling af terræn og spor under strenge krav til nøjagtighed omkring sporgeometrien. I Lifa er Michael kendt som et behageligt, høfligt og humoristisk menneske, som tjenstvilligt modtager opgaver og udfører disse med stor pligtopfyldelse. Michael siger: Billedet er fra Københavns Hovedbanegård, hvor jeg lige havde fået stillet instrumentet op et strategisk godt sted. Først rullede det ene tog op på siden af mig og få sekunder senere det andet. Så den strategiske gode opstilling kunne ikke bruges til noget. En lille oplevelse der viser, at det ikke altid går som planlagt ude i marken. Målebladet NR3/09 7

8 De KLT-studerendes projekter - forår 2009 Redaktionen har opfordret de studerende på sidste del af uddannelsen på skolerne i København og Horsens til at lave beskrivelser til Målebladet af deres afsluttende projekter i forbindelse med uddannelsen som kort- og landmålingstekniker. På den måde får andre gamle KLT-ere chancen for at se, hvad der arbejdes med på uddannelsen lige nu, og Den digitale højdemodel Af kort- og landmålingsteknikerstudrende Astaldo Raahede, Hans Dalsgaard og Allan Urban. samtidig kan man få indblik i nye aspekter og viden omkring vores KLT-fagområde. Ikke mindst er det en måde at gøre opmærksom på sig selv her i en jobmæssig vanskelig periode for de nyuddannede. Nedenstående er to sådanne tekster fra to grupper studerende som Målebladet har modtaget. Vi er meget åbne for at bringe flere indlæg i løbet af efteråret fra de studerende, som har lavet afsluttende opgaver i år, og bringer her en opfordring til de resterende om at fare i blækhuset og kickstarte karrieren som (skrivende-) KLT-er. Et speciale, der i høj grad er aktuelt. Klimaforandringerne i verden er på dagsordenen. EU har udarbejdet et oversvømmelsesdirektiv, der pålægger kommunerne at fastlægge en ramme for oversvømmelsesrisici, indenfor en overskuelig årrække (senest 2013). Flere kommuner er allerede i gang, men mange står endnu uden erfaring på området, og mangler måske en indgangsvinkel til problemet. Horsens kommune havde et ønske om at finde frem til steder hvor vand kunne samle sig under ekstreme regnskyl; potentielle skadesområder. Vores speciale går ud på at finde en metode til at finde lavninger i terrænet, hvor oversvømmelser kan opstå i den type situationer. Sådanne lavninger samt broer, underløb under dæmninger m.m. viser sig at være et teknisk problem i flere programmer. Ved beregning af flowdirection, altså hvilken vej vandet vil løbe, beregnet ud fra hældning i terrænet, stopper beregningerne nemlig, når denne type forhindringer mødes. Med udgangspunkt i DTM (den digitale terrænmodel), viser vi en metode, der kan finde lavninger i terrænet, og dermed fremhæveområder for beredskabsstyrken i forbindelse med potentielle oversvømmelsesområder. I processen er vi igennem mange forskellige programmer og problemstillinger, inden vi når frem til en løsning. Et af de store problemer, er håndteringen af de store datamængder. Da DTM består af et grid på 1,6 m, består 1 km 2 af ca punkter. I vore analyser arbejder vi med 8 km 2 ; altså ca. 3,1 mill. punkter. Da vi gerne vil kunne bruge de fundne resultater i GIS-sammenhæng, har vi også været nødt til at arbejde i flere forskellige programmer, samt konvertere mellem flere filformater. Vi har derfor undersøgt og benyttet gratisprogrammer fra nettet, samt arbejdet med MapInfo 8.5 og Vertical Mapper. Vi ville gerne have haft muligheden for at teste MADALGO s tillægsprogram til MapInfo; Terrastream, men det krævede at vi havde version 9.0 eller nyere. Grunden hertil er, at de hævder at kunne håndtere ganske store datamængder på mere effektiv og hurtigere måde. Perspektiver og økonomisk gevinst for kommunerne Får en kommune først kortlagt problemområderne i forbindelse med ekstremregn, og stigende vandstand, er det et ganske effektivt værktøj i forbindelse med planlægning. Man kan ud fra kortlægningen inddrage naturlige oversvømmelsesområder i forbindelse med planlægning af naturgenopretning, nyetablering af vådområder, regnvandsbassiner, braklægning i landzoner, beredskabsplanlægning, planlægning af kloakering, lokalplanlægning, og på mange andre områder. Et meget spændende område, der helt sikkert vil kunne beskæftige en del KLT er fremover i kommunerne. 8 Målebladet NR3/09

9 Herreløs i Danmark Et rigtigt spændende projekt, der tager udgangspunkt i de umatrikulerede områder fra forgangen tid, der ikke tilhører kategorien veje, eller fællesjorder; huller i matrikelkortet. De ligger herreløse hen, og vi har taget fat i 2 konkrete områder i Horsens kommune, hvor vi forsøger at udrede de matrikulære problemstillinger og aspekter. Den konkrete sag; en sø er siden 1902 blevet tørlagt og sidenhen udnyttet til høslet og græsning, men henligger i dag delvist som mose: Hvem har adkomst til området, og i så fald hvorfor? Denne problemstilling er ikke unik, men forekommer over hele landet. Vores umiddelbare indtryk er, at det er vanskelige problemstillinger vi arbejder med; også for landinspektører, og det er svært at finde klare retningslinier i denne type sager. Ved at studere matrikelkort fra 17-, 18- og 19-hundredtallet, får vi et indblik i hvordan skellene er fastlagt gennem tiderne i området. Dette er sket ud fra forskellige bestemmelser i lovgivningen; labile grænser og hævd. At der er brugt forskellige tolkninger af de matrikulære sager gennem tiden, vanskeliggør sagen. Men det giver os en indfaldsvinkel til en løsning af den matrikulære sag, som den også fremstår i rapporten. Forud for det, har vi været nødt til at gå i dybden med aspekter omkring særskilt eje, hævd og labile grænser, for at finde en holdbar juridisk løsning på problemet. Dette har involveret bl.a. Jyske lov, Danske lov og senere lovgivning omkring matrikulære arbejder, samt faglitteratur om emneområdet. Det var mere omfangsrigt end vi umiddelbart havde forventet; nok mere et projekt på landinspektøruddannelsen! Men vi mener dog at vi er kommet rigtigt godt omkring emnet og de lovgivningsmæssige fortolkninger. Specielt i forbindelse med labile grænser har der været en del fortolkningsspørgsmål. I den forbindelse vil vi gerne viderebringe spørgsmålet til læserne af denne artikel: Hvordan fastlægger man midten af en sø, i forbindelse med konstatering af de matrikulære grænser, når nærhedsprincippet skal anvendes? Kontakt os gerne: Hvis du vil vide mere. GIS og geokodning proces og problemstillinger i en konkret kommunal opgave Manuel Münchow og Thomas Leth Vi havde igennem Horsens Kommune fået den opgave at geokode BBR-oplysninger og andre administrative oplysninger for de kommunale bygninger i Lund ved Horsens på det tekniske kort for området på en hensigtsmæssig måde. Målgruppen for vores produkt var kommunale medarbejdere i Horsens Kommune. En stor del af projektet blev benyttet til at lære både BBR, FOT og det tekniske kort at kende på et højere niveau, idet det var en nødvendighed for at kunne forstå projektets problemstillinger og vælge hensigtsmæssige løsningsmodeller. Den store udfordring var at sammenkøre BBRregisterdata med det tekniske kort, idet de to datasæt bliver opdateret i forskellige intervaller og har forskellige definitioner på bygninger. Igennem vores research havde vi fundet ud af, at det er en relativ gammelt og kendt problemstilling. Yderligere havde vi sat os til opgave at implementere FOT og links til en ekstern mappe-struktur i datastrukturen. Produktet blev et GIS, som både indeholder TK3-kortelementer, BBR- og kommunale oplysninger samt links til bygningstegninger, m.m. Terrestrisk 3D-opmåling af bygninger Manuel Münchow, Thomas Leth og Jeppe Larsen I forbindelse med vores afgangsprojekt havde vi det ønske at gå i dybden med den landmålingsmæssige side af uddannelsen. Vi valgte derfor at foretage en 3D-opmåling af Lundskolen i Lund ved Horsens og benytte observationerne til at danne en 3D-model af bygningskomplekset. Dog var målet af projektet ikke 3D-modellen, men at udvikle vores kompetencer i den landmålingsmæssige opgaveløsning. Den største udfordring var at håndtere de store datamængder (over 500 punkter i 3D) i de forskellige arbejdsprocesser og kvalitetssikre dem. Opgaven var til tider problematisk og meget udfordrende at løse, som nødvendiggjorde brugen af stort set alle typer af gængse landmålingsinstrumenter og -metoder. Igennem vores research fandt vi ud af, at der ikke findes en decideret standard for terrestrisk 3D-opmåling af bygninger. Derfor måtte vi selv opstille vores egne retningslinjer og valgte en relativ nøjagtighed på 10 cm i planen og 15 cm i koten, som 3D-modellen skulle overholde. Resultatet blev en detaljeret digital 3D-model af Lundskolen uden drapering af billeder. Målebladet NR3/09 9

10 Ny Lærebog i Landmåling af Johnny Humlebæk En ny lærebog i landmåling er udkommet. Bogens titel er: Landmåling en introduktion, og forfatterne til bogen er Jørgen Ullvit og Lars Fredensborg Matthiesen, begge undervisere i landmåling på VIA University College i Horsens, sidstnævnte som leder af Kort- og Landmålingstekniker uddannelsen. Bogen er en lærebog i de grundlæggende discipliner i landmåling og henvender sig primært til de studerende på første semester på uddannelserne bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landmålingstekniker. De to undervisere har erfaret, at der er et behov for en lærebog i, som de selv udtrykker det i forordet, en praktisk anvisning og formidling af god landmålingsskik. Derfor er vægten lagt på de grundlæggende principper ved opmåling og kortlægning af mindre områder, samt det udstyr der knytter sig hertil, som f.eks. teodolit og nivellerinstrument. Det nuværende EDM udstyr er derfor ikke medtaget, ligesom udarbejdelsen af kort i beskrivelsen er på papir/analog og ikke som et digitalt produkt. Man må tage hatten af for de to forfattere, der sætter sig ned og forfatter lærebøger i en tid hvor undervisningsmateriale mangfoldiggøres på mange andre måder. Selvom bogen som før nævnt i første række henvender sig til de studerende, så er vi nok en del der fra tid til anden kan have gavn af at få genopfrisket et eller andet, f.eks. hvordan vi behandler det udstyr, vi betjener os af på en anstændig måde. Det er i øvrigt meget fint illustreret i de tegninger, der supplerer teksterne så godt. I bogen gennemgås korttyper, referncenet, kortprojektioner og højdesystemer og udstyr, og udstyr er ikke kun en gennemgang af instrumenters funktion, men også stativer og stadier o.l. Beskrivelse af almindelig hovedpunkts-,linie- og fladenivellement med korrekt målebogsføring og fejludjævninger, sluttelig med typiske fejl og fejlkilder og afhjælpningen af samme. Afsnittet om planmåling er på tilsvarende måde. Gennemgang af de grundlæggende metoder derefter beskrivelse af polær måling, ortogonalmåling og trigonometrisk nivellement, hvorefter der tages fat på instrumenterne teodolit og totalstation, men også en beskrivelse af vinkelprismet og dets funktion til brug for den ortogonale måling. Efterfølgende forskellige former for konstruktion bl.a. ved hjælp af Polarkoordinatograf, altså gode almene metoder. Under bogens sjette afsnit er korttegning og konstruktioner mere indgående beskrevet. I 6.1 indledningen: Kortets målgruppe og indhold, står der bl.a.: Målinger indsamlet i marken har ofte til formål at danne grundlag for en visualisering af forholdene i marken gennem et kort. Kortet kan være grundlag for en beslutningsproces. Der stilles dermed krav om, at der gives flest mulige oplysninger til målgruppen, men samtidig bør unødvendige informationer undgås. Et meget vigtigt afsnit vil jeg tilføje og efter min mening helt i Lars Brodersens ånd. Videre i afsnittet står der, at aktøren/landmåleren bør sætte sig godt ind i formålet med opgaven/opmålingen, inden man går i aktion herunder at måle med den nøjagtighed, som den pågældende opgave kræver. Bogen slutter med forskellige appendiks. Det første appendiks A: handler om fremstilling af analoge 3D- modeller med alt fra valg af karton til beskrivelsen af valg af ækvidistancen. Et meget interessant afsnit kan man sige. Endelig er det et appendiks D: der omtaler sikkerhedsmæssige forhold omkring laserinstrumenter med specificering af klasserne og de evt. påvirkninger, der er knyttet hertil, derefter en omtale sikkerhed omkring afmærkning bl.a. i forhold til ledninger såsom kombinationen jernrør/ elkabel.og endelig sluttende med arbejde i trafikerede områder og de sikkerhedsmæssige regler, man skal iagttage her. Det sidste jeg vil sætte fokus på er appendiks B om Bygningsafsætning, Her er det igen eksempler på de basale og elementære ting fra forberedelsen med tilhørende materiale med iagttagelse af bygningsreglementet, lokalplan, servitutter og øvrige lovgivningsmæssige forhold til selve afsætningen i en foreløbig og endelig afsætning med tilhørende kontrol m.v. Altsammen fint illustreret med gode eksempler på, hvordan man griber sagen an. Bogen er meget nem at finde rundt i, idet den er opdelt som et regelsæt. Skal man finde et bestemt afsnit, går man ind i hovedafsnittets nr., derefter decimalen for enkeltafsnittet. I det afsluttende Appendiks E: er en omtale af opbevaring og behandling af instrumenter og øvrige udstyr, noget man sjældent ser, men det er rigtig fint at medtage den del af arbejdsopgaven. Også selvom det burde være en naturlig ting, er det ikke altid en selvfølge. Jeg mindes kun et sted, jeg har set lignende omtale, og det er i Bent Gregersen lille bog/hæfte om : Nivellement, opmåling og miring fra 1959 udgivet af Teknologisk Instituts Forlag. Jeg kan kun sige, at jeg synes det er en fin lille lærebog, som de to forfattere har skrevet, og som mange landmålere kan have fornøjelse af at læse, også selvom de ikke er studerende. Bogen er110 sider og udgivet på Nyt Teknisk Forlag til en pris af 130,00 kr. 10 Målebladet NR3/09

11 Bogomtale Af Johnny Humlebæk Forleden var jeg inde på Steno Museet i Århus og her genså jeg tilfældigvis en fin lille bog, som jeg havde stiftet bekendtskab med i tilbage i 1980 erne. Bogen gennemgår udviklingen i landmålingen i 1700 tallets Danmark, og da jeg dengang syntes, at det var en rigtig god lille bog, vil jeg derfor henlede opmærksomhed på den igen. Titlen på bogen er: Hvordan Danmarkskortet kom til at ligne Danmark, af Keld Nielsen, udgivet af den daværende Forening af Videnskabshistorie Museums Venner i Århus Bogen har fokus på Videnskabernes Selskabs opmåling i perioden 1762 til 1820 men med afsæt i den franske gradmåling og triangulering med Jean Picards arbejde med astronomi og fastlæggelse af meridianen samt udvikling af instrumenter til gradmåling. En udvikling, der resulterede i påbegyndelse af en detaljerede topografisk opmåling af Frankrig fra år Det blev også det franske eksempel, som man i Danmark tog udgangspunkt i, da man i 1761 besluttede sig for en kortlægning af Det Danske kongerige og Hertugdømmerne. Her blev det, det i 1742 stiftede Kongelige Videnskabers Selskab,der kom til at lægge navn til dette arbejde, som den af selskabet nedsatte landmålingskommision skulle forestå. Et arbejde der omfattede såvel udførelsen som tilvejebringelse af midlerne til det. Bogen giver en orientering om de enkelte personer. Thomas Bugge, Caspar Wessel og Søren Bruun, der udførte arbejdet såvel tidsmæssigt, som i hvilket område de opererede i i den ca. 60 årige tidsperiode, hvori det fandt sted. Vi får indblik i trianguleringen, og de vanskeligheder, der var forbundet med det, instrumenteringen til målingerne og måling af basis linie med målestænger af 12 fods længde (fod=31,4 cm), datidens målebordsmåling, og jeg kunne blive ved at remse op. Samtidig får vi selvfølgelig også lige berørt de gnidninger, der altid følger med i den slags større projekter. Derfor hvis man interesserer sig for historie i opmålingsudvikling, så er her en anbefalingsværdig lille sag på 60 sider til en pris af 25 kr., som kan fås på Steno Museet, C.F. Møllers Alle, bygning 1100, 8000 Århus C. Jeg vil lige til slut nævne forfatterens indledning i forordet, at: I betragtning af, at dansk korttegning og kortfremstilling i flere perioder i de sidste 200 år har haft en sådan standard, at de har tjent andre lande til forbillede, er det bemærkelsesværdigt så lidt, der på dansk er skrevet om landmålingens historie. Især er beskrivelsen af tidligere tiders målemetoder og måleredskaber fåtallige. Opmålingen af verden og Hvorfor blev du landmåler? Der findes en fin lille bog udgivet af Gyldendal, der hedder Opmålingen af verden af Daniel Kehlmann. Den handler om to unge tyskere, der mod slutningen af det 18. århundrede, hver for sig giver sig til at opmåle verden. Den ene Alexander von Humboldt var geolog, astronom og landmåler fik bl.a. Humboldtstrømmen opkaldt efter sig. Den anden Carl Friedrich Gauss var matematiker, astronom og landmåler. Han beviste bl.a. at rummet er krumt. Bogen blander fiktion og fakta og er ganske underholdende. Et sted skriver Gauss, om hvorfor han blev landmåler. Det er ganske tankevækkende og noget, som nutidens landmålere, der har en del udstationering kan tænke lidt over......han tænkte på deres bryllup, på den skræk, der havde grebet ham, da han så hende i hvidt, med de store tænder blottet i et lykkeligt smil. Da havde han indset sin fejltagelse. Problemet var ikke at han ikke elskede hende. Problemet var, at han ikke kunne udstå hende. At hendes nærhed gjorde ham nervøs og ulykkelig, at hendes stemme mindede ham om kridt, der skrattede på en skifertavle, at han følte sig ensom, bare han så hendes ansigt på lang afstand, og at alene tanken om hende var nok til, at han ville ønske, han var død. Hvorfor han var blevet landmåler? For ikke at være hjemme. Knud Meller Nielsen Målebladet NR3/09 11

12 Afskedsreception på Arbejdermuseet Klaus Sørensen og Thomas Wester-Andersen, ex og ny formand. Kort- og Landmålingsteknikerforeningen var den 14. august vært ved en uformel reception på Arbejdermuseet i København. Anledningen var, at KLF gennemførte et generationsskifte i bestyrelsen, hvor KLF`s formand gennem 13 år, Klaus Sørensen, blev afløst af Thomas Wester-Andersen. Her var det muligt for de mange samarbejdspartnere som Klaus havde kontakt til, kunne komme og hilse på og af. I ØLHALLE, som restaurationen hedder, blev der blev budt på pindemadder og en specialitet, chokoladekiksekage. Arbejdermuseet og ØLHALLE i kælderen FTF s repræsentant Per Seerup Knudsen takker på FTF vegne Klaus funderer over Lenins og egen skæbne! Nogle af de wca. 50 fremmødte gæster. 12 Målebladet NR3/09

13 Målebladet NR3/09 13

14 Krise og stress - rammer os efter ferien Mange vender nu tilbage fra sommerferie. De første arbejdsdage kan imidlertid være en meget hård omgang, advarer eksperter. Hundredvis af ubesvarede mails, bunker af papirer og utallige mødeindkaldelser. Det er, hvad mange vender tilbage til, når de vender tilbage fra ferie. Og det kan være stressende, lyder advarslen fra eksperter. Utrolig mange oplever, at det kan være meget, meget vanskeligt at komme tilbage på ferie. Det er simpelthen en belastning for psyken, hvis man skal hurtigt i gang igen. I de første dag efter ferien kan man gå i panik og komme i det, man på fagsprog kalder en belastningskrise, siger Einar Baldursson, stressforsker og arbejdspsykolog til Newspaq. Også Lis Lyngbjerg Steffensen, der underviser i ledelse og mindskning af stress, kender til problematikken med at begynde igen efter tre ugers afslapning. At man føler sig lidt presset på første arbejdsdag efter ferie er dog ikke udelukkende dårligt, siger hun. Det er et godt tegn, hvis man ikke helt kan overskue at komme i gang igen. Det er nemlig et tegn på, at man er kommet ned i gear, fordi man har holdt ferie nok og har fået sovet ud, siger hun til Newspaq. Hos 3F opfordrer man til, at medarbejderne ikke forventer meget af sig selv i dagene efter sommerferien. Man kan blive stresset, hvis man tror, man kan løse alle problemer på ingen tid. Det er vigtigt, at ens egne forventninger til ens indsats er realistiske. Mange folk tror, at de skal kunne klare det hele, og at verden bryder sammen, hvis de ikke svarer på mails på en dag, men det gør den jo ikke, siger arbejdsmiljøkonsulent Henrik Hansen fra 3F. Mange kan dog ikke lade være med lige at tjekke arbejdsmailen, når de er i sommerhus, men det er en virkelig dårlig idé, siger Henrik Hansen fra 3F. Det er dumt at tjekke mail på ferien. Formålet med ferie er jo, at man skal være sammen med familien, lade op og komme tilbage med friske impulser, gode ideer og overskud. Det kan man ikke, hvis man har brugt ferien på arbejdsting - og så har ferien jo været spildt, siger han. Sådan undgår du post-ferie-stress: 1) Sæt din autosvar på din mail, så du undgår 500 mails, når du kommer tilbage. 2) Skriv i din autosvar, at du er tilbage to dage senere, end du egentlig er. På den måde vinder du et par dage, så du bedre kan få overblik og komme i gang. 3) Forsøg ikke at stresse over, at du skal have overblik og komme i gang med alting på en enkelt dag. Det kan man ikke. 4) Ferien skal bruges til at lade op og slappe af, så du kan komme frisk tilbage på arbejde. Derfor skal du ikke arbejde eller tjekke mails i ferien. 5) Begyndt igen midt på ugen. Det er uoverskueligt at starte på en mandag. 6) Til chefen: Meld klart ud, hvad du forventer af dine medarbejdere efter ferien. Og ikke mindst, at de skal holde ferie, når de har ferie. Kilde: Newspaq 14 Målebladet NR3/09

15 Kig efter MILESTEN af Johnny Humlebæk I Dansk Vejtidskrift eller TRAFIK og VEJE, som tidsskriftet hedder i dag, var der i nr. 06/ en artikel om efterlysning af gamle danske milestene. Tilbage i 1990 udgav Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet en bog: Gamle danske milepæle, af Ejvind Draiby. Bogen var baseret på arkitekt Ejvind Draibys materiale, som var indsamlet i perioden Det var dog først i1990, at det lykkedes at udgive den. I 2006 besluttede Dansk Vejhistorisk Selskab sammen med Vej- og Bromuseum at nedsætte en Milestensgruppe med henblik på at ajourføre registeret. Det gjorde man bl.a. med en henvendelse til de nu nedlagte amter om bistand til denne registrering. Resultatet var, at 10 af de 14 amter svarede på henvendelsen, og kun få havde egentlig en form for registrering. For at få suppleret amternes materiale efterlyser Milestensgruppen folk, der har viden om gamle milestenes eksistens. Det er selvfølgelig i første række nuværende og tidligere vejfolk, men Kort- og Landmålingsteknikerne kan også bidrage i efterlysningen, al den stund at mange færdes i det åbne land. Sagen er nemlig, at af og til har milestene forvildet sig fra landevejen og ind på privat grund. Det skal dog for en orden skyld siges, Midtvejs mellem Århus og Randers stod der for 20 år siden en stor fl ot milesten med FR VII-initialer og 16 MIIL svarende til denne 10-milesten på strækningen Horsens-Skanderborg. Hvor er den nu? Den stod på det sted, hvor Den østjyske Motorvej krydser den gamle hovedvej A10. Foto C.J. Hansen. 3/4 milesten. Èt hul for hver kvarte mil. at der kan være tale om nedlagte vejarealer. Milestene er omfattet af museumslovens bestemmelser om jordfaste fortidsminder 29 kapitel 1 stk.10, der siger, at de hverken må beskadiges, ødelægges eller flyttes uden Kulturavsstyrelsens tilladelse. Så derfor: Hvis du har kendskab til milestene i det område, du færdes i, så vil Milestensgruppen være rigtig glad for dine informationer. Milestensgruppen kontaktes ved henvendelse til: Viggo Launbjerg, Stebjerg Bakke 7, 3060 Espergærde. Tlf: vlaunbjerg@mail.dk Hele Artiklen kan ses i Trafik og Veje nr 06/07 side 44 Det historiske hjørne: Milesten efterlyses. Definitionen på en mil i gl. dansk mål er: 7,532 km. = fod. Milen blev brugt som længdemål ind til Betegnelsen mil bruges stadig i nogle af vores nabolande, men med andre referencer. Målebladet NR3/09 15

16 Ubegrundet kontrol på arbejdet? Nej tak! Ved overenskomst 2008 var X (faglig organisation) med til at sikre medlemmerne mod unødig kontrol på arbejdspladsen. Arbejdsgiverne på det kommunale- og regionale område skal nu orientere ansatte om nye kontroltiltag mindst seks uger inden de indføres. Videoovervågning, logning af s, GPS, stregkoder og elektroniske nøglekort - der kommer flere og flere måder at overvåge ansatte på. Vi kender det sikkert alle sammen. Man har lige skippet en mail af sted og kommer til at tænke på, om arbejdsgiveren mon har adgang til at læse, hvad man skriver? For at skabe størst mulig tryghed, var X (faglig organisation) med til at stille krav om beskyttelse mod ubegrundet kontrol af ansatte ved sidste overenskomstforhandling. Resultatet blev en aftale på det kommunale- og regionale område, der forpligter arbejdsgiverne på at orientere ansatte mindst seks uger inden, der sættes nye tiltag igang, som kan bruges til kontrol af medarbejderne. Derudover skal tiltagene være sagligt begrundet og have et fornuftigt formål. Arbejdsgiverne må altså ikke bare kontrollere medarbejdere, som de har lyst til der skal være en god grund til det. Arbejdsgiverens pligt til at orientere ansatte om kontrol på arbejdet gælder både direkte kontrollerende tiltag, som urinprøver og alkoholtests. Men aftalen dækker også tiltag, som bare kan benyttes til kontrol, fx videoovervågning af arbejdspladsen. Hvis du bliver kontrolleret Hvis du oplever, at der er dukket nye foranstaltninger op, som kan bruges til at kontrollere dit arbejde, og du ikke har været orienteret om det, er det vigtigt, at du reagerer. Det kan også være, at din arbejdsplads kontrollerer dit arbejde på en måde, som du mener er helt ubegrundet og ikke kan henvises til driftsmæssige årsager. I så fald kan du: 1. Kontakte din tillidsrepræsentant 2. Kontakte jeres faglige organisation, hvis du og din tillidsrepræsentant er i tvivl om sagen. Vi skal ikke acceptere, at blive ubegrundet kontrolleret og nu har vi en mulighed for at sige fra! Hvis du vil læse mere om beskyttelsen mod ubegrundet kontrol så klik ind på Her finder du aftalerne på det kommunale- og regionale område samt et uddybende notat om emnet. Kort nyt Af Johnny Humlebæk Geoforum Tirsdag den 16. Juni havde Geoforums vestlige afdeling det sidste arrangement inden sommerferiens start. Emnet var fælleskomponenten Vis stedet, og foredragsholderen var Thorben Hansen fra Kort og Matrikelstyrelsen. Betegnelsen Vis stedet er en del af den geografiske infrastruktur,og indlægget handlede om de grundlæggende ideer bag den fælleskomponent, som Vis stedet er. Opbygningen i de forskellige servicelag og datakilderne samt rettighedshåntering blev gennemgået, og selvom det kan virke lidt diffust, er meldingen, at: Det skal være enkelt at søge efter data, der knytter sig til Vis stedet eller Vis kortet. Spørgelysten var stor blandt de ca.15 deltagere, der havde fundet vej til Teknik og Miljø på Bautavej 1 i Århus tirsdag eftermiddag den 16 juni PS: Husk at Geoforums mødekalender kan du se direkte via link på KLF s hjemmeside Kalender KLF sekretariatet gør opmærksom på, at bestilling af kalender for 2010 skal ske via hjemmesiden : hvilket betyder, at kun de, som er interesseret i at få kalender, får den tilsendt. Landmålingspraktik Som et supplement til de her i bladet øvrige omtalte bøger synes jeg lige, at vi bør nævne en anden lille, men meget nyttig håndbog. Den er selvfølgelig for længst blevet overhalet indenom af udviklingen, ikke mindst af elektronikken, men når det er sagt, er stadig megen gyldighed i de enkle og basale løsningsmodeller, som bogen på de 104 sider er fuld af. Den er forfattet af landinspektør A. Bresson og blev udgivet af Erhvervsskolernes Forlag i Odense. Den blev på foranledning af Foreningen for Landmålingstekniker genoptrykt i Nostalgi I år er det præcis 400 år siden den italienske fysiker, astronom og filosof Galileo Galilei byggede sin stjernekikkert på baggrund af en nederlandsk opfindelse. Med sin kikkert kunne han fortage forstørrelser på op til 30 gange, hvilket han som den første i verden udnyttede til astronomiske observationer. Her under det danske himmelstrøg har en gruppe astronomer sat sig for, at skolebørn får adgang til at bygge deres egen kikkert. I øvrigt kan man i dag, hvis man kommer til Firenze, på Museo di Storia della Scienza se to af Galileis kikkerter fra JH 16 Målebladet NR3/09

17 Målebladet NR3/09 17

18 Pressemeddelelser Laserlys skærer af tidsforbruget Moderne laserteknik har indenfor de seneste år fundet et økonomisk leje, der gør detattraktivt for selv mindre virksomheder at investere i det elektroniske målerudstyr. Og den nye teknologi trænger hurtigt og effektivt de gamle metoder i baggrunden. TopTOPOTopcon er verdens nok største producent af landmålings GPS og totalstationer samt lasere, maskinstyring og andet måleudstyr. Topcons optiske rødder går helt tilbage til 1932, og deres produkter har verden over altid været kendt for deres robuste og holdbare design. I Danmark er det Slangerup-virksomheden ToppTOPO der er importør og leverandør af Topcons produkter. Virksomheden har tillige eget serviceværksted og webshop, hvor man kan finde de mangeartede måleinstrumenter. RL-VH4DR er en klasse 3R-laser, og har en nøjagtighed på +/- 2mm på 20m og en rækkevidde på 60 meter ved skanning og 300 meter med lasersensor. Selvnivelleringen gør, at laseren kan opstilles indenfor fem grader af vandret, og med et enkelt tryk påtændknappen, vil laseren nivellere på under 5 sekunder. Laseren arbejder med opladelige batterier og har en drifttid på cirka 48 timer inden genopladning. Leveres tilligemed fjernbetjening og fem års garanti. 18 Målebladet NR3/09

19 - Digital imaging teknologi - icontrol WiFi fjernkontrol meter uden reflektor - iscan Feature Detection - ImageMaster 3D modellering IS Imaging Station grafit-werbeagentur.de Banegraven Slangerup Tlf.: info@topptopo.com IS Imaging Station Kun fra Topcon, pionere inden for digital foto opmåling. Målebladet NR3/09 19

20 Afs: KLF Tinglevgade gade 1, 8000 Århus sc. B Sag: Trimble S6, S8 og VX - tre effektive totalstationer med spændende finesser Alle fås med servo, autolock og som robot. Desuden med de unikke features: MagDrive, SurePoint, MultiTrack og GeoLock. S6 - den suveræne all-rounder med DR, 1, 2, 3 eller 5. S8 - nyt præcisionsinstrument udviklet med tunnel- og monitoreringsarbejde for øje. VX - Spatial Station med indbygget skanner og video. OBS: Se det nye kursusprogram på Kurser i brug af GPS og totalstation samt Trimble Geomatics Office. Nyt Multitrack-prisme med dioder der sikrer lås på prismet og intet andet reflekterende! 20 Målebladet NR3/09 GEOTEAM A/S Energivej 34, 2750 Ballerup Telefon: info@geoteam.dk