Uddrag af Ph.d.-afhandlingen Den groteske modernisme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddrag af Ph.d.-afhandlingen Den groteske modernisme"

Transkript

1 Uddrag af Ph.d.-afhandlingen Den groteske modernisme Af Henrik Lübker I min ph.d.-afhandling Den groteske modernisme forsøger jeg at identificere en særlig variant af dansk modernisme som en form for radikalisering af det groteske. I nedenstående, let omarrangerede, uddrag af min afhandling diskuterer jeg forskelle og ligheder mellem det groteske og den groteske modernisme og demonstrerer den groteske modernismes særlige modalitet gennem et par eksempellæsninger af værker af Edgar Allan Poe ( ) og Francis Bacon ( ). Det er ganske nemt at identificere en række formelle træk ved den groteske kunst. Den synes at være grænsesprængende, deformerende, hyperbolsk osv. Men ingen af sådanne træk er særligt afgrænsende for det groteskes virke, fordi sådanne definitioner ikke medtænker, hvorledes det groteske synes kontinuerligt at opponere imod den herskende ordens metafysiske overbevisninger. Gør man blot det groteske til ren klassifikation af bestemte formelle træk, underminerer man hele det groteskes forsøg på at antage karakter af proces og de implikationer, dette indebærer. Dernæst får man svært ved overhovedet at tale sammenhængende om det groteske, eftersom det groteskes overordnede stiltræk findes i større eller mindre grad i stort set al moderne kunst. Ja, faktisk kan man spørge sig selv, om kunsten ikke netop kommer til syne i f.eks. deformeringer og hyperboler af de prosaisk rationelle tegnsystemer. Mens identifikationen af visse stilistiske træk ved det groteske således er åbenbar, må blikket ikke desto mindre forsøge at fastholde, hvorledes det groteske arbejder ikke hvilke tekniske remedier det anvender til dette arbejde. Ligesom det groteske forskyder fokus fra indhold til effekt, må også forsøget på at gribe fænomenet forskydes fra opsummeringen af remedier til beskrivelsen af proceskarakteren. Det groteske synes i alle dets historiske udtryk at rumme et spil mellem periferi og centrum, det marginaliserede og det herskende. Det er som oftest kommet til udtryk igennem det groteske som en direkte negation af de herskende former, eksempelvis i karnevalskulturens fremhævelse af røvhullet som sæde for skabelse eller profaneringen af det hellige. Ud over at sådanne omvendinger ofte eksplicit udtrykker en øget interesse for materien frem for et muligt idealt indhold, rummer selve modstillingen mellem centrum og periferi en lignende implicit interesse. Selv i den tidlige groteske renæssancekunst, som vi finder den hos eksempelvis Raphael, bliver fremstillingen af det mytologiske eller ideale præget af en afsøgning af materialets egne muligheder, i stedet for at malerierne blot skal agere gennemgangsled til det guddommelige. Det groteske peger altså i høj grad på sig selv som materialitet og de mulighedsbetingelser, der følger heraf. Derved bliver det groteske også en afsøgning af grænserne for 1

2 såvel kunsten som materialets muligheder. På denne vis indskrives en metafysisk dimension i det groteskes virke: det er en immanent undersøgelse af sit væsens grænser. Materialitet og metafysik bindes sammen i det groteske, fordi det bliver igennem bevidstheden om det selv som en strukturerende (u)orden, det etableres i opposition til en ydre herskende orden. Med andre ord udtrykker det groteske en stigende bevidsthed om adskillelsen af tegn og virkelighed og en søgen efter denne virkelighed. Det groteske udtrykker bevidstheden om, at betydning ikke er gudgivet og statisk, men fluktuerende og menneskeskabt. Når det groteske således i moderne undersøgelser ofte bliver kaldt realistisk, skyldes det to forhold: for det første afviser det groteske et ahistorisk verdensbillede, hvor betydning er ideale størrelser, og vender sig i stedet mod materialiteten og det historiske. For det andet udtrykker det groteske en modmagt til den herskende orden, der stadig i en eller anden grad abonnerer på et ahistorisk verdensbillede. I kombination med det groteskes undersøgelse af materialitetens mulige former er det nemt at se, hvorfor det groteske også har en tendens til at stivne i ny form. For iboende i etableringen af sig selv som modmagt og i indskrivelsen af et metafysisk aspekt heri ligger også en forestilling om overskridelse og emancipation. Derfor ses ofte en tendens til, at det groteske historiserer og relativerer for blot at omvende og sætte sig selv i kongens stol. Nedsynkelsen i materialiteten synes at uddrage nye ideale former. Det groteskes repræsentation af andethed bliver til en positiv manifestation af denne som sandhed. Det groteskes historiske sandheder bliver således overskredet af historien selv. Det groteskes former og dets metafysik bliver gribeligt for såvel den herskende orden som historien. På denne vis kan der handles med det. Det groteske kan udgrænses, indoptages eller simpelthen afsløres som falsk. Og det er netop det, der er sket med det groteske i hele dets historiske udvikling. Hvis det groteske udtryk ikke allerede fra begyndelsen har stået i en eller anden ordens tjeneste, er det hurtigt blevet indskrevet eller har det hurtigt indskrevet sig selv i en sådan orden. Men derved gør det groteske også vold på sit eget udgangspunkt: spændingen mellem det perifere og det centrale opløses til fordel for forsøget på at udkaste en ny orden, et nyt centrum. Dobbeltheden, der ellers er central i det groteskes virke, afvises af det groteske selv. Den groteske modernisme derimod fastholder negationen i sin yderste radikalitet. Den undlader at opløse spændingen ved at etablere nye positioner. I stedet bliver den en fluktuerende enhed af modsatrettede elementer, der konstant udkaster og underminerer hinanden. På denne vis arbejder den groteske modernisme på undersiden af tegnene. Tegnenes betydning ligger ikke i deres begrebslige manifestation, men som implicit henvisning til den amorfe masse, tegnene er skåret ud af de rester, som formen lader bag sig. Som sådan peger den groteske modernisme også tilbage på det groteskes historiske bevægelse. For ligesom det groteske er en historisk proces af modstand og indoptagelse/udgrænsning, er den groteske modernisme selvsamme fastholdt i et værk. I modsætning til det groteske forskyder den groteske 2

3 modernisme således endegyldigt fokus fra en given statisk orden og mening, som trods alt er slutproduktet i det groteskes forskellige historiske udtryk, til selve effekten, der genereres af spændingen mellem værkets uorden og orden. En sådan kunstnerisk proces synes at være teoretiseret i Theodor W. Adornos ( ) kulturpessimistiske kunstteori og -historie, der iscenesætter kunsten som en negativ dialektisk proces, hvor kunstværket både lukker sig om sig selv og afviser alt uden for værkets egen formlogik, mens dets enkelte elementer samtidig flosser værket op indefra: Kunstwerke synthesieren unvereinbare, unidentische, aneinander sich reibende Momente; sie wahrhaft suchen die Identität des Identischen und des Nichtidentischen prozessual, weil noch ihre Einheit Moment ist, und nicht die Zauberformel fürs Ganze. 1 I forhold til en traditionel forståelse af det groteske radikaliserer Adorno således bevægelsen mellem centrum og periferi, mellem autonomi og heteronomi. Hvor en traditionel groteskeforståelse etablerer det udgrænsede som centrum for mening og betydning, afviser Adorno denne mulighed. I stedet argumenterer han for en grotesk modernisme, hvor såvel centrum som periferi indgår i et negativt dialektisk forhold og derved kontinuerligt underminerer hinandens positioner. På denne vis bliver kunstværket en paradoksal dobbelthed af enhed og opløsning. Et elegant eksempel på en sådan dialektik er at finde hos Ovid (43 f.kr. - ca. 18 e.kr.). Circe har forgiftet den sø, Scylla bader i, hvilket medfører en opløsning af kroppens naturlige former: Scylla kommer og står i bassinet med vandet til navlen. Da ser hun sin underkrop dækket af glammende hundeuhyrer. I førstningen fatter hun ikke, de faktisk er dele af hende, men prøver at flygte og ryste dem af sig, befri sig i rædsel for deres snappen. De følger dog med, hvor meget hun flygter, og når hun prøver at finde sit liv, sine lår, sine lægge, finder hun i deres sted overalt kun Cerberussnuder. 2 Lændernes pludselige monstrøsitet spalter Scylla ud i en splittelsestilstand, hvor hun ikke kan adskille selvet fra andethed. Når hun således forsøger at flygte fra andetheden, er det samtidig hende selv, hun flygter fra. I et sådant sammenbrud af den fasttømrede subjekt- /objektdikotomi fastholdes subjektets dobbelthed: subjektet er både centrum og periferi på samme tid. For Scylla er der to muligheder. Hun kan forsøge at integrere de monstrøse former i et nyt selvbillede. Det vil sige: hun kan integrere andetheden som en del af hendes selv og dermed reetablere sig som autonomt subjekt. Det vil som oftest være f.eks. psykoanalysens svar på en sådan tilstand. Herigennem vil hun på ny etablere en position, hvorfra hendes blik 1 2 Adorno 1970, s Ovid 1989, s

4 kan bemægtige sig omverdenens genstande. Eller hun kan forblive i dobbelthedens skrøbelige position, hvorved de sedimenterede meningskategorier udvides eller helt opløses, uden at nye erstatter disse. Sidstnævnte mulighed er også håbet i den groteske modernisme. Selvom kunsten ikke kan fremvise det ikke-identiske, så kan den fremstille, hvorledes fremstillingen ikke kan være beholder for absolut sandhed. På denne vis kan kunsten ryste subjektet ud af de etablerede reduktive mønstre, hvorigennem det har skabt sig selv. Kunsten kan åbne et mulighedsfelt for, at tingene kan tænkes anderledes. I forlængelse heraf bliver det også Adornos flossende optik, som tilbyder de bedste muligheder for reel forsoning af kultur og natur, indre og ydre, eftersom han i modsætning til traditionelle fremmedgørelsesteorier og kunstkonceptioner undlader at begrebsliggøre utopien: Um der Versöhnung willen müssen die authentischen Werke jede Erinnerungsspur von Versöhnung tilgen. 3 Kun med blikket bortvendt kan tingene blive til. I det følgende ønsker jeg at eksemplificere den groteske modernismes særegne modalitet ved at undersøge Edgar Allan Poes The Fall of the House of Usher fra 1839 samt af et par af Francis Bacons malerier. Faldets lov eller lovens fald Poes mesterværk The Fall of the House of Usher 4 er med rette blevet underkastet utallige læsninger i forsøget på at fravriste fortællingen en endegyldig mening. Således synes det at være et værk, som stort set enhver læseteori eller metode har haft brug for at forholde sig til. Det skyldes dels, at værket i voldsom grad er fortættet af betydning, dels at værket anslår en række strenge, som trækker i forskellige retninger. Udgivet for første gang i 1839 i et spændingsfelt mellem romantisk syntetiserende æstetik og en frembrusende materialisme, er det ikke så underligt, at værket synes at indeholde bagudrettede såvel som fremadrettede elementer. Men denne kompleksitet fastholdes i en uhyre stram form, hvor alle delene har betydning og indgår i et større hele. Netop derfor synes de forskellige litteraturteoriers applikation af deres eget teoretiske begrebsapparat altid kun at fortælle den halve historie en ugribelig rest efterlades, når værket forsøges fastholdt inden for rammerne af noget uden for værket selv. Derfor kan heller ikke jeg gøre mig håb om at udtømme teksten for mening. Men ved at tage udgangspunkt i selve det faktum, at den synes umulig at udtømme for mening, mener jeg, at jeg kan tilnærme mig værkets måde at arbejde på og samtidig belyse, hvorledes teksten arbejder i førnævnte spændingsfelt mellem syntetiserende æstetik og materialisme. 3 4 Adorno 1970, s For læsevenlighedens skyld angives sidehenvisningerne i parantes i brødteksten. Alle henviser til Poe

5 The Fall of the House of Usher handler om muligheden for at overskride den dualistiske verden og integrere modsatrettede elementer (det være sig f.eks. modstillingen mellem psykiske sider af subjektet, mellem natur og kultur, mellem materie og metafysik). Disse modstillinger ønsker jeg at fremhæve i tre forskellige niveauer i teksten, der også udtrykker forskellige grader af konkretion. Tydeligst konkretiseret og inderst inde i teksten har vi, for det første, The House of Usher, hvormed der både hentydes til det konkrete huset Usher og det mere flygtige slægten Usher. Dernæst har vi, for det andet, en mere overordnet tematik mellem rationalitet og irrationalitet, som primært er fremstillet i konflikten mellem fortællerens detektivrolle og Usher som repræsentant for det irrationelle og overnaturlige. Endelig har vi, for det tredje, et relativt skjult metaperspektiv, der handler om sammenhængen mellem læser og fortæller samt selve konstruktionen af et æstetisk objekt. Heri forefindes altså et kunstperspektiv, der omhandler kunstens mulighedsbetingelser. Som ovenstående allerede implicit skitserer, så adskiller de tre niveauer sig ikke blot fra hinanden pga. deres grad af eksplicitering i teksten. Niveauerne knytter sig også til forskellige fremstillingsstrategier. Det første niveau, huset og slægten Usher, udlægges således af fortælleren. Det andet niveau fremstilles igennem selve handlingsgangen mellem fortælleren og Roderick Usher. Og det tredje niveau spiller på selve den måde, hvorpå læseren forsøger at gribe teksten på. I tekstens to første niveauer tårner huset Usher sig truende op foran fortælleren, der, foranlediget af et mystisk brev fra sin gamle barndomsven, Roderick Usher, er kommet for at besøge ham. I mødet med huset fyldes fortælleren af en insufferable gloom (75). Det skyldes bl.a., at huset ikke synes at afgrænse sig selv fra naturen. I stedet indgår det i en kompleks orden med det omkringliggende landskab, hvor the few white trunks of decayed trees og the black and lurid tarn (76) synes at være en forlængelse af husets vacant eye-like windows (75) og bleak walls (75). Også husets excessive antiquity, i kombination med et tiltagende forfald, medvirker til fortællerens utryghed. Huset er delvist beklædt af en svampevækst. Og selvom huset stadig står, er murstenene i forfald, ligesom der går en revne i zigzag ned af muren for at fortabe sig i husets spejling i søen, der ligger for dets fod. På denne vis udtrykker huset en dobbelthed af orden og uorden, hvor huset indgår i en helhed med det omkringliggende landskab, mens der på samme tid synes at være en tiltagende opløsning. Meget bedre bliver det ikke da fortælleren genser sin gamle ven. Roderick synes netop at gennemgå samme form for forfald som huset: The now ghastly pallor of the skin, and the now miraculous lustre of the eye, above all things startled and even awed me. The silken hair, too, had been suffered to grow all unheeded, and as, in its wild gossamer texture, it floated rather than fell about the face, I could not, even with effort, connect its Arabesque expression with any idea of simple humanity. (82) 5

6 Roderick knytter selv en lighed mellem ham og huset, eftersom han forsøger at overbevise fortælleren om at visse ting kan opnå bevidsthed igennem deres særlige orden. Selvom fortælleren afviser overhovedet at beskæftige sig med sådanne idéer, understøttes de af hans egen indledningsvise beskrivelse af huset. Huset har som tidligere nævnt vacant and eye-like windows. Fra huset strømmer en tåge som en exhalation (96) og svampevæksten hænger som hår fra husets tag (82). Således knyttes det uorganiske til det organiske en forbindelse, der forstærkes yderligere igennem Rodericks forandrede ydre, eftersom dette antager lighed med husets udseende: Rodericks silken hair med en wild gossamer texture og more than web-like softness knyttes til the fine tangled web-work of fungi. Ligeledes knyttes hudens ghostly pallor til murenes bleghed, mens the miraculous lustre of the eye knyttes til husets øjnelignende vinduer. Huset antager menneskelige træk, mens Roderick antager husets træk. Eller omvendt: antropomorficeringen synes paradoksalt nok at være knyttet til de træk ved Roderick, som ikke er menneskelige: hans flydende hår, hans arabesque udtryk osv. Forfaldet synes at være en fremvækst; noget tager fysisk form. På denne vis er der ingen tvivl for læseren om, at der er tale om en overskridelse af de fasttømrede kategorier. Natur og kultur synes at smelte sammen i en overnaturlig pervers enhed, hvor de tager træk af hinanden. Fortællingen synes således at nedbryde skellet mellem de rationelle meningskategorier, hvorved tekstens rationelle fortæller konstant udsættes for forklaringsproblemer. På den ene side forsøger han at rapportere så nøgternt som muligt. På den anden side må han hele tiden lede efter bortforklaringer på de mærkelige, overnaturlige indtryk, han får. Centralt i teksten står The Haunted Palace, et digt som Roderick Usher fremfører. Digtet synes at være en parafrase over huset og slægten Ushers forfald. Ved at spejle den ydre overnaturlige lighed mellem huset og Rodericks forandrede ydre fortælles en historie om, hvorledes skygger har indtaget the monarch Thought s dominion (88). Rodericks indre er blevet angrebet af evil things, in robes of sorrow (89), og bag paladsets vinduer (: øjne) ses nu enorme former, der bevæger sig fantastisk til dissonantisk melodi i modsætning til tidligere, hvor formerne bevægede sig musikalsk til luttens well tuned law (89). Mens Rodericks bevidsthed, som fremstillet i digtet, i stigende grad mister evnen til at tæmme og organisere de sjælelige udtryksformer, som slægten har forfinet op igennem historien, fremstilles forfaldet som en følge af en form for hypersanselighed. For i takt med at Rodericks fysiske træk forandrer sig, stiger også hans følsomhed. Eksempelvis kan han kun tåle at høre stringed instruments uden at blive slået af rædsel (83). 5 Han kan kun udholde at bære tøj af et bestemt materiale, og maden skal smage af så lidt som muligt. Denne følsomhed tillader ham imidlertid at lave fantastiske ekspressive værker: vilde improvisationer får næsten guitaren til at tale, 5 Strengeinstrumenter knytter traditionelt an til engle og må derfor anses som værende en ren, åndelig form. 6

7 mens maleriernes phantasmagoric conceptions fylder fortælleren med an intensity of intolerable awe (87). Mens fortælleren således ser Rodericks tilstand som en forlængelse af slægtens degenererede indavl, dens afvisning af at deltage i det omgivende samfund, dens helligelse til de bløde videnskaber, der sluttelig har manifesteret sig som et bevidsthedsforfald, udtrykker bevægelsen også en modsat rettethed: bevidsthedens manglende evne til at organisere de sjælelige udtryk tillader samtidig disse at komme til orde uden fornuftens indblanden. På denne vis er Rodericks forfald et gennembrud; han er blevet et gennemgangsled til det Andet, som unddrager sig rationalitetens grænsedragninger. Det illustreres ved, at såvel huset som Roderick selv har vundet bevidsthed ud over det, der normalt er det og ham tilskrevet. Men herigennem ligger også kimen til deres destruktion. Rodericks tvillingesøster, Madeline, forvarsler denne destruktion. Den tætte samhørighed og lighed mellem de to søskende synes at have forvandlet sig til en modsætning. Mens Rodericks sanser forstærkes, mister Madeline evnen til at reagere på ydre stimuli. I sansernes højborg, huset Usher, optræder hun derfor nærmest kun som et fravær. Da livet endegyldigt synes at have forladt hende, stedes hun til hvile i husets krypt af fortælleren og Roderick. Efter nogle dage begynder de at høre mystiske lyde fra krypten. Roderick er oprørt og overbevist om, at hun er i live, men siger intet. Først da lydenes realitet ikke længere kan benægtes, forklarer han oprevet til fortælleren, at I dared not I dared not speak! (101). Da Madeline således vender tilbage fra graven for at tage Roderick, slægten og huset med sig i døden, mens fortælleren flygter, synes fortællingen også at lukke sig om sig selv. Roderick bliver offer for sin egen forudsigelse: I feel that I must inevitably abandon life and reason together in my struggles with some fatal demon of fear (83). Ligeledes er destruktionens kim allerede forudsagt i The Haunted Palace : And, round about his home, the glory That blushed and bloomed Is but a dim-remembered story Of the old time entombed. (89) Fortiden, slægten, fornuften er lagt i graven og dermed også livsbetingelserne for Roderick selv. Mens tekstens tematik som beskrevet sammenføjer indre og ydre i et fatalistisk forfaldsbillede, så genspejles dette i tekstens struktur og stil. Måden, detaljer fremtræder på, er baseret på en systematisk orden, hvorved effekten løsriver sig fra de enkelte scener og i stedet bliver en konsekvens af selve arrangementet. Derved spiller teksten for det første på fortællerens indledningsvise forsøg på, med bevidstheden, at omarrangere huset Ushers fremtrædelseskarakter for derigennem at undslippe det sorgfulde indtryk, som huset vækker i ham. For det andet knytter det an til Rodericks idé om, at en bestemt orden, et bestemt arrangement, kan 7

8 vække tingene til live og give dem bevidsthed. Hvor fortællerens sigte var at udgrænse det sorgfulde, at nægte det eksistens, uden at dette dog lykkes, så synes Poes sigte snarere at være et forsøg på at mime den sorgfulde og truende orden, huset udtrykker. Ligesom huset er præget af en orden, hvor de enkelte elementer synes at forfalde, er også teksten udtryk for selvsamme: inden for rammerne af den overordnede systematik foretages en stigende grad af opløsning. I optakten til Madelines genkomst rokker Roderick eksempelvis forstenet frem og tilbage (100), mens skyerne udenfor på samme vis udtrykker violent alterations in the direction of the wind (96). Ligesom Roderick bevæger sig uden at komme nogle vegne, flyver skyerne from all points against each other, without passing away into the distance (96). Ligeledes mimes huset af dets halvt opløste spejlbillede i søen. Lutten i Rodericks digt er først well tuned law og siden discordant melody. Og fortællerens gentagne fornuftsprægede udlægning finder et modsatrettet billede i Rodericks tragiske og overnaturlige udlægning. På denne vis etablerer Poe en systematisk orden, der i sig indeholder forfaldet og destruktionen: en orden, hvor indre og ydre, fortid og nutid, søster og bror og endelig det naturlige/fornuften og det overnaturlige/det irrationelle glider sammen i et forfaldsbillede, der bliver tydeligere jo mere en rationel orden forsvinder (selvom det er betinget af en rationel organisering af stoffet). Gruen synes at tage form i takt med opløsningen af objekternes orden. På den vis placeres ordene på kategoriernes og fornuftens side, mens fantasien og det irrationelle i sin essens er ordløst. Måske også derfor får gruen primært karakter af stemning. Der er ikke mange vampyrer med hugtænder, men der er tåge og vilde vinde. Det irrationelle gøres ganske vist mere og mere håndgribeligt, men konsekvensen af dets materialisering er destruktionen af fremstillingen af det. I takt med at forfaldet sætter ind, lader det også til, at fortælleren i stadig mindre grad får adgang til Rodericks synsvinkel. Hans forklaringer støder i stigende grad på grund, og han må derfor fortrække fra scenen for blot at dele læserens oplevelse af og undren over det overnaturlige. På den vis illustrerer fortælleren også implicit fornuftens forfald og irrationalitetens tiltagende styrke. Der er altså tale om en fremstilling af følelsernes overlegenhed. Det er et element, der faktisk bliver forstærket af de rationelle, men noget kluntede udlægninger, der ikke forstår at gribe essensen af, hvad der foregår. Netop derfor bytter fortælleren og Roderick roller i den afgørende scene, da Roderick anklagende retter fingeren mod fortælleren Madman! [ ] Madman! ( ). For den manglende indsigt i tingene uden for rationaliteten får fortælleren til at fremstå som en galning i en virkelighed, der i høj grad bebos af elementer, der ligger uden for fornuftens rækkevidde. Og når fortælleren til slut må flygte, bliver hans fantasiløse udlægning af tingene en garant for deres overnaturlige indhold. Han tager fejl. Han må flygte fra de begivenheder, fornuften ikke længere kan opretholde en orden i. 8

9 Ved således at lade organiseringen af stoffet opløse selvsamme fremdrages en ny materialitet i værket. Værkets materie er ikke længere at finde i dets indhold, men i det systematisk strukturerende skriftarbejde, som lægger grunden til førnævnte materies mulige tilsynekomst eller forsvinden. Også af den grund synes traditionelle læsninger, der f.eks. forholder sig til Rodericks psykiske konstitution eller husets vampyriske egenskaber at være fejllæsninger. 6 Sådanne læsninger kommer til at mime den rationelle fortællers forsøg på at reducere værkets betydningsniveauer til konkrete manifesterede udsagn. Dermed arbejder de imidlertid imod selve den tildækningsstrategi, som Poe benytter. Ganske vist er der utallige elementer i værket, som antyder vampyriske egenskaber hos såvel huset, Roderick som Madeline. Men det væsentlige er måden, hvorpå han lader disse materialisere sig. I modsætning til traditionel skræklitteratur fra samtiden synes gruens konkrete objekt, vampyren, at være fraværende. Det er udelukkende vampyrens karakteristika, som fremmanes. I stedet for således at manifestere det irrationelle fysisk bliver det til en understrøm, der indhyller værket i en stemning. Først i tekstens dramatiske højdepunkt banker det irrationelle konkret på døren. Men med Madelines genopstandelse destrueres både Roderick, slægten og ikke mindst fortællingen. Delene synes ikke at kunne synges sammen i en helhed på nær i et øjebliksbillede af forfald. I hvert fald har den irrationelle stemning og den rationelle forklaring værket igennem stået som modsætninger indtil fortællingens klimaks. I slutscenen lægger husets dunstende exhalation sig imidlertid som en tåge, der farver månen blodrød. Oppe og nede, det metafysiske og det jordiske, det immaterielle og det materielle glider sammen i et billede. Teknikken er ikke ukendt i romantikkens digtning. Eksempelvis forefindes et lignende eksempel i H.C. Andersens Den Lille Havfrue fra 1837, hvor havfruen til slut bliver til skum på havet for derefter at blive til luftånd. Den metafysiske forklaring mimer en rationel forklaring: solen skinner på havet og forvandler skummet til damp, der stiger op. Forskellen er imidlertid, at et sådant billede ikke er holdbart hos Poe. Sammensmeltningen varsler altings sammenbrud. På trods af at jeg i min forståelse af Poe er enig med størstedelen af hans læsere om, at hans værker handler om erkendelsens grænser, om grænselandet mellem det rationelle og irrationelle, så synes de færreste at have blik for, hvorledes denne tematik gennemsyrer et værk som The Fall of the House of Usher på alle niveauer. Dermed er det også de færreste, der har blik for, hvorledes det formmæssige arbejde synes at skrive skriftens egen ophør. Jeg har tidligere gjort opmærksom på, hvorledes Poe arbejder inden for rammerne af en orden, der 6 Se f.eks. Bailey 1964 eller Walker 1966 for et forsøg på at fastslå, hvorledes The Fall of the House of Usher hviler på en række gængse videnskabelige opfattelser i Poes samtid, som han kombinerer med forskellige vampyriske træk, hentet fra samtidens skræklittteratur. På samme vis forfølges også dobbeltgængermotivet i en lang række læsninger. Pointen er, at sådanne læsninger nok kan fremhæve visse momenter i værket, men gør det på bekostning af værkets overordnede skrifttematiske arbejde. På denne vis bliver sådanne læsninger en nedskrivning af værket til en rationel, gribelig form og gør derigennem vold på teksten. 9

10 demonstrerer ordenens sammenbrud. På den vis undslipper kunsten heller ikke samfundets rationalitet. Også kunsten er altid allerede et udtryk for en rationel formgivning af det irrationelle. Som konsekvens heraf kan heller ikke kunsten adækvat redegøre for det, der ligger uden for rationalitetens grænser. Andetheden kan kun fremtræde i perverteret form. I den forstand går det irrationelle gennem teksten som en hjemsøgelse. Som et genfærds klage over ikke at kunne blive til hjemsøges teksten af det fravær, den sproglige orden etablerer. Alligevel er det herigennem, at teksten lykkes. Netop fordi teksten ikke postulerer frigørelse og sandhed, men fremviser sin egen afmagt, æder teksten sig selv op indefra, hvorved den kun kommer til at eksistere igennem den effekt, selve implosionen af teksten har på læseren. Fokus forskydes fra tekstens reelle indhold til de metaperspektiver, som teksten peger på igennem sin egen konstruktion. På denne vis forskydes indholdsplanets opløsende bevægelse også til selve relationen mellem læser og tekst. Ligesom den rationelle fortæller må vende huset ryggen og flygte bort fra den intethed, som unddrager sig hans meningssøgende blik, møder også læseren tekstens pegen ud i det åbne tomme rum, der står tilbage, når teksten har ædt sig selv op. Hvis teksten ses nærmere i sømmene, ser man, at et sådant metaperspektiv, hvor relationen mellem Roderick og fortælleren fordobles i relationen mellem tekst og læser, ikke blot er en implicit konsekvens af tekstens konstruktion. 7 Teksten konkretiseres og tager form på samme vis, som dens indholds gru langsomt tager form for slutteligt at æde sig selv op. Mao. synes fortælleren at være ramt af samme sygdom som Roderick. For det første synes selve fortælleakten at indblæse liv i det, der ligger uden for fornuftens rækkevidde: fortællingen tager sin begyndelse på en soundless day (75), og herfra bevæger vi os ind i fantasiens og det irrationelles rige. Fortælleren selv beskriver sin fornemmelse som på grænsen mellem rationalitet og irrationalitet, som den opiumafhængige, der i nedtrykt stemning er på vej ud af en rus (75). Selvom fortælleren således fingerer, at hans grænseoplevelse har retning bort fra det irrationelle, mens Roderick i stigende grad fortabes i det irrationelle, er selve fortællingen udtryk for en række ytringer, som tager form og derigennem bliver til The House of Usher og dets implosion. Tydeligst eksemplificeres dette i fortællerens højtlæsning af Launcelots romance, hvor hans fantasi eller det talte ord nærmest konkretiserer de lyde, der er knyttet til historien (97-100). Men allerede tidligere i fortællingen synes selve omtalen af Rodericks søster at påkalde hende: As he spoke the lady Madeline (for so was she called) passed slowly through a remote portion of the apartment, and, without having noticed my presence, disappeared (84). Ydermere er hele fortællingen afstedkommet af Rodericks brev til fortælleren. Når fortællingen tager form, er det således, fordi ordene er performative. Det er selve benævnelsen, der formgiver og skaber fortællingen. På denne vis kan værket anskues som et forsøg 7 Bieganowski 1998 udgør en væsentlig inspirationskilde for min vinkling af The Fall of the House of Usher. 10

11 på at række ind i fantasiens oprørte vande og uddrage mening heraf. Da dét imidlertid ikke lykkes, ender fortællingen: there was a long tumultuous shouting sound like the voice of a thousand waters and the deep and dank tarn at my feet closed sullenly and silently over the fragments of the House of Usher. (103). Når den mørke søs vande bliver stille, er The House of Usher som ytring ikke længere. På den vis ender historien passende i silent waters, ligesom fortællingen altså begynder på en soundless day. En sådan læsning af fortællingen som et forsøg på at kolonisere fantasiens rige understøttes yderligere. For målet med rejsen synes ikke entydigt at være det konkrete House of Usher, snarere er det husets refleksion i søen. I fortællingens begyndelse forsøger han at udviske husets trykkende fremtoning ved at omarrangere dets enkeltelementer til noget sublimt. Da det ikke lykkes, retter han blikket mod dets spejlbillede i søen og gentager forsøget: It was possible, I reflected, that a mere different arrangement of the particulars of the scene, of the details of the picture, would be sufficient to modify, or perhaps to annihilate its capacity for sorrowful impression; and, acting upon this idea, I reined my horse to the precipitous brink of a black and lurid tarn that lay in unruffled lustre by the dwelling, and gazed down but with a shudder even more thrilling than before upon the re-modelled and inverted images of the gray sedge, and the ghastly tree-stems, and the vacant and eye-like windows. Nevertheless, in this mansion of gloom I now proposed to myself a sojourn of some weeks. (76, min kursivering) Mens han stirrer ned i vandet, tager hans følelse og fantasi form i en sådan grad, at han, i hvert fald mentalt, kan bevæge sig ind i spejlbilledet i søen. Revnen i murværket på the House of Usher fortaber sig i søens mørke vande og bliver til en causeway, som fortælleren kan krydse over i fantasiens rige: Perhaps the eye of a scrutinizing observer might have discovered a barely perceptible fissure, which, extending from the roof of the building in front, made its way down the wall in a zig-zag direction, until it became lost in the sullen waters of the tarn. Noticing these things, I rode over a short causeway to the house [...]. (79) På denne vis er det en historie om en rejse ind i fantasiens rige, hvor overnaturlige aspekter af tilværelsen kan tage form, så længe teksten står på, men hvor det formløse, i det øjeblik det er på grænsen til at tage fysisk form, imploderer i ingenting, fordi fantasiens og følelsernes rige ultimativt er uforenelige med ordenes og fornuftens rige. Dermed etablerer fortællingen også en negativ dialektik mellem fortællingens to modi. Mens fortællingen for vor rationelle fortæller handler om slutbilledet, hvor Madeline kaster sig over Roderick og huset Usher forgår, 11

12 så handler fortællingen i relationen mellem læser og tekst om selve skabelsen af disse forfaldsbilleder. Værket bliver en negativ dialektisk figur, hvor de to modsatrettede niveauer fastholdes i et skabt forfaldsbillede. Fantasien eller teksten imploderer med andre ord, fordi den ikke kan fastholde sin betydning i en blivende tilstand. Den kan ikke krydse grænsen mellem kunst og verden. Således lukker den sig om sig selv for at få poetisk kraft, men netop derigennem ligger også dens implosion. På samme vis som the House of Usher i teksten opsluger sig selv og falder ind mod den revne, der er i midten af bygningen, falder værket The Fall of the House of Usher ind mod sit eget forfaldsbillede. I dét midtpunkt står en spejling af teksten i parafraseret form, digtet The Haunted Palace. Når fortællingen er læst færdig og bogen lukkes, falder dens to dele ind mod sig selv. 8 Fordobling og forsvinding bliver to sider af samme sag ligesom skabelse og destruktion er det. Netop herigennem bryder Poe med en traditionel forståelse af det groteske. Formen er selv en del af problemet, som følge af formlogikken. Derfor kan kunstværket heller ikke forløse, men kun demonstrere den samfundsmæssige realitets manglende forløsningsmulighed immanent igennem kunstværkets egne formproblemer: Die ungelösten Antagonismen der Realität kehren wieder in den Kunstwerken als die immanenten Probleme ihrer Form. 9 Poes værk afviser således en traditionel groteske, der indskriver sig eller bliver indskrevet i en statisk orden. Destabiliseringen af en etableret orden er ikke blot en momentan forskydning af optik eller en subversiv modmagt. Destabiliseringen er selve fundamentet for værkets skabelse. Han fastholder værkets dobbelthed og derved også både dens uendelige potentialitet og uformåenhed. Materiens plasticitet På samme vis som Poe arbejder en materialitet frem i sine værker ved at af-materialisere værkets indholdsside, er heller ikke Francis Bacons malerier en direkte fremvisning af det monstrøse. Gruen kan ikke fastholdes i en ren form, men er i stedet kendetegnet igennem dens overskridende og opløsende karakter. Det får den franske filosof Gilles Deleuze ( ) til at indlede sin bog FRANCIS BACON Logique de la sensation fra 1981 med en radikal påstand om, at Bacons malerier, på trods af at de er fyldt med snerrende hunde, furier, monstrøse væsener osv., overhovedet ikke handler om en repræsenteret vold, men derimod om: A violence that is involved only with color and line: the violence of sensation (and not of representation), a static or potential violence, a violence of 8 Som rå tekst udgør første halvdel af teksten tegn, mens sidste halvdel efter digtet udgør tegn, 219 linjer mod 218 linjer. På denne vis mimer tekstens konkrete udformning også dens forfaldsmønster. 9 Adorno 1970, s

13 reaction and expression. For example, a scream rent from us by a foreboding of invisible forces: to paint the scream more than the horror Deleuze er ikke helt forkert på den. En væsentlig del af grunden til maleriernes voldsomhed er nemlig ikke repræsentationens snappende tænder, men i stedet penslens deformering af selvsamme repræsentation. Omvendt er det svært helt at forkaste det figurative element i malerierne og gøre ham til ren formalist. For styrken i malerierne ligger heller ikke blot i en kontrastfyldt farvesammensætning eller en uregerlig pensel. Tværtimod er det i selve samspillet mellem penslens udviskning og deformering af det figurative og dens samtidige fremstillende funktion, at gruens materialitet vokser frem. Det er i den dialektiske bevægelse mellem det figurative og dets opløsning, at skriget opstår. Ligesom Poe arbejder Bacon således med at lade værkets forskellige momenter både mime og kontrastere hinanden på samme tid. I The Fall of the House of Usher var forfaldsfortællingen samtidig en skabelsesberetning; i mange af Bacons malerier tilføjer malerstrøgenes vold eller endda deres udtværing samtidig en materialitet til værket. Hos den tyske litterat Peter Bürger (f. 1936) lyder det: Bacon s painting process too derives its energy from the tension between even paint application and gestural brushstrokes, just as his entire working process is characterised by the contrast between calculation and spontaneity. 11 Eftersom Bacons værker således kan karakteriseres igennem deres spændingsfyldte enhed, hvor deres enkelte elementer ikke synes at kunne finde hvile, er det også svært at redegøre for Bacons kunsthistoriske forlæg og inspirationskilder. Den ensomhed, som mange af hans værker udskriger, er nemlig ikke fremmed ift. Bacons egen kunsthistoriske position. Selv i en afhandling som Den groteske modernisme, hvor jeg forsøger at samle en række kunstnere under fællesbetegnelsen grotesk modernisme, synes de hver især at stå så isolerede, at der aldrig bliver tale om en egentlig fællesgruppering. Kafka og Beckett, Bacon og Giacometti, de Kooning og Wols: linjer kan trækkes, ligheder identificeres, men kunstnerne er nået til en sådan lighed igennem deres egen isolerethed ikke igennem manifester eller kunstneriske grupperinger. Alligevel er det fristende at trække forbindelseslinjer. Er Bacons tidlige værker, f.eks. Three Studies for Figures at the Base of a Crucifixion fra 1944, ikke dybt inspirerede af surrealismen? Er en del af hans senere portrætter, f.eks. Studies for a Self-Portrait fra 1979, ikke en form for neo-futurisme? Bacon ville entydigt benægte sådanne forhold. På trods af at han står på skuldrene af en kunsthistorie, som han bruger voldsomt som inspirationskilde, bl.a. ved at male nye versioner af andre kunstneres malerier, insisterer han på sin egen historiske isolation. En af grundene til dette er at finde i den måde, han arbejder med historien på. Ligesom hans malerier er spændingsfyldte, således er relationen også til de kunsthistoriske Deleuze 2003, s. x [romertal]. Bürger 2006, s

14 forlæg. Han etablerer en kontrast til det, der var, som, ikke blot en simpel negation, men en fremhævelse af noget nyt ved såvel det oprindelige værk som ved den nutid, Bacons værk befinder sig i. I forlængelse af Adorno kan der argumenteres for, at en simpel negation af et kunsthistorisk forlæg ikke reelt er en modsætning, da en sådan negation tværtimod indskriver sig i oplysningstænkningens historiefilosofi. Når COBRA-maleren Asger Jorn ( ) eksempelvis benytter trommesalsmalerier som et kanvas for et opgør med det følelsesfulde og sværmeriske, så understøtter han samtidig idéen om, at nutiden er højdepunktet i historien at historien bevæger sig mod forløsning og frihed. I den forbindelse fremtræder trommesalsmalerierne som et endimensionelt forhistorisk punkt, som Jorns negation kan gøre op med. På denne vis udkaster hvert enkelt punkt sig i sin nutid som et historisk højdepunkt. Men det gør det ved at reducere fortidens punkter til manipulerbare objekter. Fortiden bliver nutidens slave. Bacons arbejde med fortiden er modsat. Han benytter nutiden til at belyse fortiden på en måde, der nuancerer den traditionelle reduktive opfattelse af fortidens momenter. Herigennem kaster han også nyt lys på nutiden. Eksplicit gøres det ved, at hans malerier er udtryk for en samtidighed, implicit ved at fremvise, hvorledes en sådan samtidighed er foregrebet af historien. Et fint eksempel på denne praksis er at finde i Bacons serie af malerier, der er bygget over Diego Velázquez ( ) berømte maleri Portrait of Pope Innocent X fra Det er ikke Bacons mål at afsløre Velázquez barokmaleri som falsk, men tværtimod at forstærke dets allerede iboende momenter. Kunsthistorikeren Armin Zweite (f. 1941) gør opmærksom på, hvorledes Velázquez maleri selv refererer til et endnu tidligere paveportræt: Raphaels portræt af Julius II fra Hos Velázquez er der ikke mange spor af den indadvendte pave, vi finder hos Raphael. I stedet præsenteres vi for en udadvendt pave, der fastholder beskueren med sit blik. Det er et portræt, som: Subtly personifies authority and sovereignty, while at the same time conveying a sense of openness and sympathy along with other virtues such as restraint and modesty, astuteness and decisiveness.13 I forhold til en sådan beskrivelse kan Bacons serie af malerier, der er inspirerede af Velázquez, synes at være en direkte negation. I Study after Velázquez fra 1953: paven kigger ud i en intethed; hans mund er blottet i et stumt primalskrig; de før så afslappede hænder lukker sig nu krampagtigt om kanten på armlænene, som sad han i den elektriske stol; bagtæppet synes at være blevet forgrund. Men som også Deleuze har gjort opmærksom på, synes en del af disse genfortolkninger at have sin rod i det oprindelige maleri. 14 Hos Velázquez synes Bacon at være foregrebet. Bagtæppet synes allerede at være på vej mod forgrunden; munden er knebet sammen som for at tilbageholde et skrig; øjnene synes allerede at se noget usynligt Zweite 2006, s. 69. Zweite 2006, s Deleuze 2003, s

15 tårne sig op, mens hændernes nonchalante afslappethed står i kontrast til den stive overkrop. Ifølge Deleuze har Bacon således hysteriseret paveportrættet. Alle elementer har mistet deres tilbageholdenhed, men samtidig præsenterer de et ubønhørligt statisk objekt. Ligesom Velázquez pave er fanget imellem det sekulære og det metafysiske, mellem omverdenen og den statiske rolle, som er ham tildelt, er også Bacons pave fanget i et mentalt rum, signaleret igennem de gitteraftegninger, som typisk omkranser hans pavefigurer. Men hos Bacons pave er splittelsen mellem det metafysiske og det jordiske anderledes. Gardinet har flyttet sig til forgrunden. I stedet for at spændingen ligger i pavens jordisk tildelte rolle som guds repræsentant og afstanden til den bagvedliggende metafysik, som han er en repræsentation af, er det selve spaltningen mellem subjekt og objekt, mellem beskueren og den sete, som genindskriver det metafysiske element. I mødet med beskueren synes Bacons pave at opdage, at han ikke blot kigger ud. Der er også nogen, som kigger ind og som derigennem griber ham som objekt. Derfor er alle maleriets handlemomenter også forskudt fra selve indholdsplanet til formplanet. Der er en voldsom energi i penselstrøgenes løselige aftegning af hans kjole eller arme. Men indholdsmæssigt er kun konturerne af et menneske aftegnet. Og selv dette menneskes skrig synes at være uden bevægelse et skrig, der er nu og altid. På denne vis fuldfører Bacon en sekulariseringsproces, som Velázquez portræt kan siges at være en mellemstation i. Nu er paven kun menneske. Men med tabet af metafysikken indstiftes en ny negativ minimalmetafysik: vi er alle isolerede, fanget i vores egen subjektivitet objekter for den Anden, vi ikke kan gøre os fri af, men heller ikke kan nå. Dobbeltheden i Bacons paveportrætter er således, at han på den ene side indskriver sig selv i en historisk proces, hvor udtrykket synes at være en omvending af udgangspunktet: pavens magt og autoritet forvandles til brutalitet og desperation. På den anden side negerer han selvsamme historiske proces: bag overfladen har der altid kun været desperationen og brutaliteten. Hvis vi kort vender tilbage til Jorns negation af trommesalsmalerierne, så tydeliggøres forskellen mellem Jorn og Bacon. Jorn indskriver sig i en historisk kanon ved at gøre op med fortidens momenter, men kommer derved til at fortsætte selvsamme. Bacon derimod undersøger bagsiden af kanonen. Han fremhæver bagsiden af fremtrædelsen, alt det underdrejede, det historien forsøger at udviske: skriget bag den lukkede mund. Det er interessant at sammenligne Bacons skrig med den moderne kunsts måske mest kendte skrig, som vi finder det hos Edvard Munch ( ). Munchs Skriget fra 1893 har naturen som arena. Det er sjælelivets krise krænget ud i en natur, som subjektet er i fare for at forsvinde i. Hos Bacon rummer naturen hverken trøst eller flugt. Natur og menneske er gensidigt udelukkende størrelser. Bacons menneske fremtræder i tomme, plastiske rum. Og selv om kroppenes forvredne former fremhæver mennesket som kød frem for ånd, er der ikke noget afsæt eller mål for en sådan kropslighed. I Bacons univers er menneskets muligheder for agens knyttet til instinkterne, til kroppen og drifterne, men samtidig determinerer disse men- 15

16 nesket. Således er kødet på samme tid udtryk for liv og bevægelse og forstening og død. Eller med andre ord: det er igennem vores kødelighed, at vi bliver til, men det er også herigennem, at et ydre blik gør os til som kød i en slagterbutik. For Bacon selv udtrykte en sådan dobbeltbevægelse i menneskelivet en søgen efter sandhed: I believe that realism has to be re-invented. 15 Hermed mente han at gøre op med en traditionel form for repræsentation, som ikke var andet end illustrativ og dermed blot en afglans af virkeligheden. Det betyder imidlertid også, at kunsten må tilnærme sig en sandhed om virkeligheden ad omveje. Igennem deformation, genskabelser og ulige sammensætninger skal menneskelivets og virkelighedens intensitet fremstilles. På den vis bliver Bacons realismebegreb også fuldstændig kunstigt; det bliver en række remedier, som fører seeren bort fra den umiddelbart genkendelige virkelighed for, at vi derigennem kan erfare dens virkelige beskaffenhed. Ikke fordi virkeligheden er konvulsiviske eller forvredne kroppe, skrigende paver eller deforme objekter fanget i et ingenmandsland, men fordi spændingen mellem det illustrative og bruddene på selvsamme etablerer en æstetisk spænding som, ifølge Bacon, er sand. Det kan være fristende at se Bacons portrætter som et forsøg på at undslippe maleriets karakter af øjebliksbillede for, i stedet, at fange mennesket i bevægelse. I en sådan forstand ville Bacon fremstå som en slags neo-futurist, der har lagt teknologibegejstringen bag sig. I eksempelvis Bacons Self-Portrait fra 1971 kan man forestille sig, hvorledes der er tale om et forsøg på at fastholde objektets hurtige bevægelse af hovedet: ansigtet synes fyldigere end naturligt på den ene side, mens det er udhulet på den anden side. En sådan læsning vil imidlertid reducere Bacons værker til blot at være illustrative. Der ville være tale om en teknisk innovation, mens malerkunstens grundlæggende grammatik, og dermed den grundlæggende metafysik, ville forblive uforandret. Bacon udtrykker en radikalt anden måde at anskue repræsentation på, eftersom han tilnærmer sig den igennem spændingsetableringen mellem maling som både fysisk materiale og figurativ form. For ham er maleriet således ikke gennemgangsled til noget andet. Indeholdt i selve malingens karakter af både at være amorft materiale og samtidig at være kroppen, der skæres ud af dette materiale, fremstår hans værker som æstetiske enheder, der kun peger mod sig selv og deres egen paradoksale formlov. I Self-Portrait er det umuligt at adskille de individuelle ansigtstræk fra de penselstrøg, som maler dem. Ydermere gør ansigtstrækkene opmærksom på deres egen karakter af at være malede, at være kunstige, som følge af Bacons brug af en bred pensel. Bacons plasticitet er på denne måde et forsøg på at fastholde værkernes immanente formarbejde at undsige alt det, der ligger uden for værkerne. Man kunne overveje, om de abstrakte ekspressionister i USA ikke i højere grad end Bacon undsagde sig repræsentationen og lod deres værker lukke sig om sig selv. Men de gør det netop på bekostning af spændingen. Hermed bliver eksempelvis Jackson Pollocks ( ) 15 Cit. efter Davies 1986, s

17 eller Mark Rothkos ( ) billeder også til manipulerbare objekter. Der er intet i dem, der yder modstand mod samfundets indoptagelse af dem som behagelig dekoration eller udgrænsning som ligegyldigt krimskrams. Mao. bliver Rothkos storladne farvefelter og Pollocks drip-paint perfekte gennemgangsled for hvilken som helst subjektiv stemning, man forsøger at hælde i dem. Når Bacons portrætter alligevel ikke helt undsiger sig de objekter, de portrætterer, skyldes det, at selve denne dobbelthed mellem at være bundet til samfundet og samtidig at frigøre sig selv herfra, mellem at være noget for noget andet og være noget i sig selv, er absolut nødvendig, såfremt kunsten skal bevare en rest af mulighed for at udsige en sandhed om menneskelivet. Med et ekko fra Samuel Beckett: the only possibility of renewal lies in opening your eyes and seeing the present-day disaster, a disaster which can t be understood but which must be permitted to come in because it is the truth. 16 Det er i bestræbelsen på at gøre sig fri ved at åbne øjnene for den krisetilstand, mennesket befinder sig i ikke i det tomme postulat om frihedens mulighed at kunsten bliver betydningsfuld. Men en sådan bestræbelse bliver kun holdbar, såfremt den fastholder sin egen dobbelte natur: at skrive sig selv frem og sit eget ophør, at male sig hel og udviske sig selv i samme bevægelse. 16 Cit. efter Trucchi 1976, s

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

6. - 10. klasse. Opgaveark ...

6. - 10. klasse. Opgaveark ... Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904. Randers Kunstmuseum 6. - 10. klasse Kunst kan udtrykke forskellige følelser og sætte følelser i gang hos beskueren. Det kan ske gennem komposition, figurers kropssprog,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

EN MALERS OVERVEJELSER. af Peter Lundberg

EN MALERS OVERVEJELSER. af Peter Lundberg EN MALERS OVERVEJELSER af Peter Lundberg Et nyt maleri bliver til Jeg maler, fordi jeg ikke kan lade være, alligevel bliver jeg hver gang ramt af tvivlen og angsten for ikke at slå til, skarpt forfulgt

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Hammershøis Æstetik. Sublime is beyond reason and discourse - it is silence

Hammershøis Æstetik. Sublime is beyond reason and discourse - it is silence Hammershøis Æstetik Sublime is beyond reason and discourse - it is silence KunstKritik & Formidling ved Mette-Marie Zacher Sørensen, D. 280915 af Charlotte Holm Mortense, Koncept samt vægtekst til udstilling

Læs mere

SOLEN. Hvis Positive kvaliteter er Frygtløshed - Sundhed - Beherskelse. Hvad aktiverer/stimulerer Sol energien, når du kanaliserer

SOLEN. Hvis Positive kvaliteter er Frygtløshed - Sundhed - Beherskelse. Hvad aktiverer/stimulerer Sol energien, når du kanaliserer SOLEN Hvis Positive kvaliteter er Frygtløshed - Sundhed - Beherskelse Hvad aktiverer/stimulerer Sol energien, når du kanaliserer Den forstærker dit æteriske legeme, og giver derved energi og forøger din

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed.

I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed. I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed. For at udøve og vise den nødvendige respekt og tolerance overfor hinanden i Jiu-Jitsu,

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej 1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Når hunden er aggressiv

Når hunden er aggressiv Når hunden er aggressiv Selvom det af og til kan virke sådan, er der ingen hunde der er ondskabsfulde, men der er hunde som farlige. Det kan være generelt eller i isolerede situationer. Hunde indeholder

Læs mere

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5 indhold 1 Længsel efter Gud 2 Stands op for Guds virkelighed 3 Ånden gør levende 4 At kende Gud 5 Guds hellige mysterium 6 Menneskeligt og guddommeligt 7 Guds hemmelighed: Kristus i mig 8 Som vand over

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

SÆRIMNER. Historien om Hen

SÆRIMNER. Historien om Hen SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra

Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Når kunst gør en forskel Mange af de kunstnere, som udstiller på Museum Ovartaci, har fået det bedre af at male eller skabe

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Skulpturen som mit redskab

Skulpturen som mit redskab Skulpturen som mit redskab I mine værker undersøger jeg grundvilkåret at være her i verden. Værkerne er ofte konkrete åbne strukturer. Aftryk og spor fra processen er en essentiel del af skulpturernes

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012 Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:

Læs mere

Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 213-223 Ole Skou Olsen. Lad sindet tegne

Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 213-223 Ole Skou Olsen. Lad sindet tegne Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 213-223 Ole Skou Olsen Lad sindet tegne Ole Skou Olsen (OSO) kunstmaler, grafiker og tegner Kreativitet er væren. Kunst

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 3 af 4 www.flatcoat.dk

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 3 af 4 www.flatcoat.dk BRUGSPRØVEN Det kan være at du allerede er i gang med at træne din flat, for på nuværende tidspunkt er det vist for alvor gået op for dig hvor aktiv en flat er, og hvor mange numre den kan finde på at

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

E-guide. 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces. Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde

E-guide. 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces. Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde E-guide 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde Indhold 1) Indledning 2) Personligheden De 4 bremsere 3) Mindreværd 4)

Læs mere

Analysemodeller og -metoder

Analysemodeller og -metoder Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 5. juni - 5. juli 2015 Mellem Tangkrogen og Ballehage Analysemodeller og -metoder TIL SKOLER KOM OG VÆR MED! Sculpture by the Sea er her igen. Skulpturudstillingen

Læs mere

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 Michael Würtz Overbeck VINDEREN AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 PÅ ÅRHUS Michael Würtz Overbeck modtog onsdag d. 25. april Publikumsprisen

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Solo Forkortet udgave af De Fem Trin i At Fodre Dine Dæmoner

Solo Forkortet udgave af De Fem Trin i At Fodre Dine Dæmoner Solo Forkortet udgave af De Fem Trin i At Fodre Dine Dæmoner Ni Afslappende åndedrag Luk øjnene og hold dem så vidt muligt lukkede til processen er forbi. Du skal nu tage ni dybe afslappende åndedrag.

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

MENTORVÆRKTØJER ONLINE

MENTORVÆRKTØJER ONLINE S T O R I E S HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER ONLINE 12 ONLINE LÆRINGSFILM Mentorværktøjer har udviklet 12 onlinelæringsfilm, som trin for trin underviser i det at være mentor. Filmene gør mentor

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere