nr. 195 december 2012 tema: Mellemøsten - Palæstina

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nr. 195 december 2012 tema: Mellemøsten - Palæstina"

Transkript

1 nr. 195 december 2012 tema: Mellemøsten - Palæstina

2 Indhold Nyt fra bestyrelsen... 3 Nyt fra fagkonsulenten... 4 Præsentation af artiklerne... 6 Anders Schultz: Det arabiske forår i undervisningen... 9 Hans Henrik Fafner: Mellemøstens religiøse radikalister Jens Thodberg: Rektornetværket i Palæstina John Pedersen, C. Ammentorp & J. Andersen: Marsterclass i Palæstina Kildekvissen Jens Haugaard Jensen: Studieturen går til Istanbul Poul Steiner & Torben Rugberg: Istanbul Bangsbo Fort forvandler skoleelever til tyske soldater for en dag Jakob Sørensen: Modstandsdatabasen i undervisningen Klaus Bjerre: EUROCLIO 20 år Hanne Andersen, Niels Nøddebo Petersen & Morten Lassen: Rejsekursus til Kosovo Nyt fra EMU Anmeldelser Kommende kurser Adresser Forside illustration: Palæstina. Foto: Jenny Cecilia Strid 2

3 Nyt fra bestyrelsen Snart nærmer juletiden sig igen, men som historielærer betyder dette også ofte SRP og SSO vejledning og efterfølgende censurering i januar af elevernes opgaver. Igen i år tyder alt på, at historie er en af de store vindere med hensyn til SRP og SSO. Alt i alt gør det netop denne tid på året til en af de travleste tider for mange historielærere. En udfordring ved SRP er samarbejdet mellem to fag. Denne udfordring kunne også være en af årsagerne til, at netop SRP er et sted hvor Danmarks Evaluerings Institut (EVA) kan påvise forskelle i karakterer både før og efter reformen samt i forholdet mellem de forskellige socialgrupper. I historielærerforeningen prøver vi derfor i denne sammenhæng, da historie er et af de største SRP fag, at søge Ministeriet for Børn og Unge om penge til at arrangere en eller flere konferencer om SRP med andre faglige foreninger og fagkonsulenter, som tænkes afholdt til næste efterår. EMU De gymnasiale fags fællesindgang på nettet EMU en - står også overfor et ansigtsløft, som vil ske i løbet af foråret Fokus er på øget brugervenlighed. Umiddelbart vil ændringerne ikke betyde det helt store for Historielærerforeningen, dog vil det være således, at som udgangspunkt vil for eksempel elektroniske udgaver af Noter ikke kunne ligge på EMU en mere end 3 år. Ligeledes ønskes det, at efteruddannelseskurser primært annonceres igennem GL-E s efteruddannelseskatalog, men en annoncering af kurser skulle stadig kunne foregå via foreningens sider på EMU en. Kurser I efteråret 2012 har foreningen arrangeret flere regionale kurser (en stor tak til vores mange utrættelige regionssekretærer), nationale kurser i samarbejde med GL-E og FALS (Samfundsfagslærerforeningen) og endelig også et rejsekursus til Kosovo, Albanien og Makedonien. Alle kurserne har været velbesøgte, hvilket viser den store interesse fra historielærere i at blive fagligt efteruddannet, hvilket er dejligt set med foreningens øjne. Foråret bliver også en travl tid når det kommer til kurser i Historielærerforeningens regi. Således har vi både kursus i historiefagets teorier og metoder (16. januar) og toning af historie i studieretningerne (7. og 8. februar). Der udover arrangerer vi også et rejsekursus til Berlin, ligesom regionerne til stadighed er aktive med kurser. I denne sammenhæng kan det bemærkes, at man selvfølgelig altid er velkommen til at deltage i et regionalkursus også selv om det afholdes af en anden region end den man bor i. I bestyrelsen håber vi at der er mange historielærere som vil deltage i de udbudte efteruddannelseskurser. EUROCLIO Vi arbejder i bestyrelsen stadig videre med vores værtsskab af Euroclio's årlige seminar i 2015 og vi forventer i den nærmeste fremtid at kunne begynde at præsentere yderligere information. Til sidst skal herfra lyde en velfortjent glædelig jul og et godt nytår til alle medlemmer og håber vi kommer til at se hinanden i det nye år på kurser og lignende. På bestyrelsens vegne Peder Jacob Ellehave Kragh Formand nr. 195 / december

4 Nyt fra fagkonsulenten SSO og SRP: Elever og kursister foretrækker stadig i stort tal at skrive SSO i historie og inddrage historiefaget i SRP. Dette betyder imidlertid, at der til stadighed er mangel på censorer. Så jeg håber, at alle der har lyst til og tid til at arbejde med en sådan opgave henvender sig til mig. Det må gerne være hurtigst muligt, men også gerne hele skoleåret, når det nu falder for at tænke på nye og anderledes arbejdsopgaver. Det er vigtigt, at jeres rektor er indforstået med, at I påtager jer en sådan opgave, men det håber jeg ikke er noget problem, da der jo skrives mange opgaver med inddragelse af historie på alle skoler. Censurarbejdet indeholder følgende opgaver. Fra modtagelsen af opgaverne (ca det kan variere efter antal af censorer) til de skal være censureret færdig er der en periode på 6 uger. At der for begge opgavers vedkommende er opstillet faglige mål der skal anvendes som bedømmelseskriterier. Her kan der henvises til både læreplan og vejledning på MBU s hjemmeside. For SSO gælder nedenstående bedømmelseskriterier: 9.1. Bedømmelsen af opgavebesvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i opgaven Ved bedømmelsen lægges herudover vægt på nedenstående forhold: om den stillede opgave er besvaret ud fra de formulerede krav om der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme for opgaven og besvarelsens omfang og kvalitet om der er benyttet relevant baggrundsstof for besvarelsen om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde og er behandlet tilstrækkeligt dybtgående om det anvendte materiale er inddraget i rimeligt omfang om der er præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation om alle kilder er oplyst, og noter og litteraturliste er korrekte og fyldestgørende om fremstillingen er overskueligt disponeret, og at der er sammenhæng i besvarelsen om den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet igennem hele opgaven Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis opgaven var skrevet på dansk Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. For SRP gælder nedenstående bedømmelseskriterier: 2. Mål Målet med studieretningsprojektet er, at eleverne skal kunne: demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse beherske relevante faglige mål i de indgående fag udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale demonstrere evne til faglig formidling besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen 4

5 beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse). 5. Bedømmelseskriterier 5.1. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse, som er baseret på en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens opgavebesvarelse lever op til de fastsatte mål for studieretningsprojektet. Hvis opgaven er skrevet i kun ét fag, indgår det tillige i vurderingen, i hvilket omfang besvarelsen demonstrerer eksaminandens beherskelse af specifik faglig fordybelse. nr. 195 / december 2012 Der bliver udbetalt løn fra egen skole med ca. 570 kr. pr. opgave og den kan desværre ikke omregnes til timer, således at det kunne indregnes i den samlede timepulje. Det er en ekstra pose penge. Det er censor som kontakter vejleder om tidspunkt for votering, og voteringen foregår således pr. telefon. Ja, jeg ved godt at dette ønske om flere censorer ikke synes at være særlig nyt, men i stedet optræder som et tilbagevendende problem på denne årstid. Ikke desto mindre fylder det meget for en fagkonsulent, som gerne skal finde mange censorer, så det eksisterende censorkorps ikke overbelastes for meget. Derfor er der stadig brug for dig som censor! Lene Jeppesen Fagkonsulent 5

6 Præsentation af artiklerne Mellemøsten og de store omvæltninger der er sket i denne region de seneste år er temaet i dette nummer af Noter. Betegnelsen Det Arabiske Forår er der delte meninger om, men der er ingen igennem sidste del af det 20. århundrede. Radikalismen øger polariseringen internt i de arabiske lande og i Israel, men også parterne imellem, således at fred desværre er vanskelig at få øje på. tvivl om at dét der sker i Mellemøsten i disse år atter vækker stor opmærksomhed, både i det Palæstina/Israel og Mellemøst-konflikt har danske samfund generelt og hos vores elever. i mange år været meget brugt og et evigt aktuelt emne i historieundervisningen. Vi Når vi i vores historieundervisning skal aktualisere præsenterer her en række nye og personligt vores undervisning og gøre arbejdet nærværende oplevede indfaldsvinkler til emnet. for eleverne er et tema som Det Arabiske Forår oplagt. Når vi skal analysere de dybere historiske baggrunde er Israel-Palæstina konflikten relevant. Og når eleverne skal få forståelse for de store linjer i f.eks. Mellemøsten er det Osmanniske Rige/ Tyrkiet et godt udgangspunkt. Disse emner bliver på forskellige vis behandlet i Noter denne gang. Jens Thodberg Bertelsen, rektor på Odense Katedralskole, giver os en beskrivelse af en spændende og øjenåbnende tur som en gruppe rektorer og undervisere havde til Palæstina i efteråret Turens formål var i første omgang at se den virkelighed som en del af vores elever har baggrund i, men formålet blev hurtigt på baggrund af det Hvordan Det Arabiske Forår kan bruges i historieundervisningen kommer Anders Schultz fra Gentofte HF med et bud på i sin artikel Det Arabiske Forår i historieundervisningen. Anders uudslettelige indtryk som deltagerne fik, udvidet det til et ønske om at uddanne elever og efteruddanne lærere på en og samme tid. Ideen om en Master Class i Mellemøst-konflikten blev født. Schultz påpeger bl.a. at Mellemøsten ofte er set i lyset af international politik og kold krig på bekostning af indenrigspolitisk magtpolitik. På samme vis er også nyere temaer som kønskamp og islam og demokrati sat i fokus. Anders Schultz og Lars Døssing Rosenmeier skriver i øjeblikket på en undervisningsbog om Det arabiske Forår der er sat til udgivelse i sommeren 2013 på Systime. Den første fælles tur til Palæstina/Israel er lige afviklet i oktober 2012 og vi får en beskrivelse heraf fra lektor John Pedersen, Christopher Ancher Drews Ammentorp (2q), Jacob Halsgaard Andersen (2p) fra Odense Katedralskole. Artiklen giver dels en beskrivelse af rammerne for turen og dels et indblik i hvordan elever under indsamling af materiale til SSO og SRP opgaver sammen med deres Hans Henrik Fafner, som er freelance journalist og vejledere oplevede den virkelighed de var sat i. gennem mange år bosiddende i Israel, giver os i sin artikel en fremstilling af hvordan indre modsætninger, mellem på den ene side modernitet og sekularisering, og på den anden side oprindelig kultur og religion, i de mellemøstlige samfund har ført til en betydelig religiøs radikalisering En oplagt destination for en studietur omhandlende denne del af verden er Istanbul. Det bliver der på inspirerende og konkret vis redegjort for i Jens Haugaard Jensens artikel om en studietur til Istanbul. Der bliver præsenteret et 6

7 relevant og praktisk muligt program med fire dages ophold og to rejsedage. Tillige introduceres Istanbul af Poul Steiner Jensen og Torben Rugberg Rasmussen, som med deres artikel anlægger nogle spændende alternative vinkler på byen som forhåbentlig kan anspore til videre undersøgelse på stedet eller i klasserummet. I sidste del af Noter er der enkelte indlæg der ligger uden for dette nummers tema. Det drejer sig dels om en pressemeddelelse fra Bangsbo Fort i Frederikshavn, hvor elever nu kan opleve livet som tysk soldat i Formålet er at tiltrække historieklasser, der gennem aktiv involvering får 2. Verdenskrigs dilemmaer og krigsteknologi ind på nært hold. Derudover giver Jakob Sørensen, ph.d., adjunkt, KVUC, en introduktion af Modstandsdatabasen som Frihedsmuseet åbnede i Han beskriver baggrunden for databasen og kriterierne for hvem der er med i den, samt giver et par eksempler på hvordan den ser ud. Modstandsdatabasen kan uden tvivl være brugbar i undervisningsøjemed eller i forbindelse med de større skriftlige opgaver, og artiklen kan således give inspiration til at komme i gang med brugen af databasen. EUROCLIO fylder her i efteråret 20 år og her bringes en lille artikel om organisationens betydning for historieundervisningen generelt og konkrete eksempler fra arbejdet forskellige steder i Europa. Dertil en beretning fra foreningens nyligt afholdte rejsekursus til Kosova/Kosovo og Albanien her i oktober Endelig er der jo selvfølgelig også de faste indlæg som Kildekvissen, Nyt fra EMU en og de rigtigt mange anmeldelser denne gang. Glædelig jul og rigtig god fornøjelse Mikkel Elklit Olsen og Jenny Cecilia Strid nr. 195 / december

8 Det Arabiske Forår i historieundervisningen Artiklens forfatter, Anders Schultz, skriver sammen med Lars Døssing Rosenmeier på en under- de undertrykte arabiske befolkninger. at snakke. De handlede, ligesom mange andre af visningsbog til historieundervisningen om netop En tunesisk frugt- og grønthandlers selvafbrænding i afmægtig protest mod sit lands diktator Det Arabiske Forår. Bogen udkommer sommeren 2013 på Forlaget Systime. udviklede sig til en opstand i hele Den Arabiske Verden. Da røgen havde lagt sig fra demonstrationerne, kampene og krigene var Ben Ali i Tunesien, For tre år siden bosatte jeg mig sammen med min Mubarak i Egypten, Saleh i Yemen og Gaddafi i daværende kæreste en længere periode i Egypten. Formålet med opholdet var frivilligt arbejde, get til at give en eller anden form for økonomisk Libyen afsat, og alle andre arabiske regimer tvun- sprogstudier og så på første hånd at lære det i og/eller politisk indrømmelse. danske medier ofte omtalte, men dårligt forståede samfund at kende. ikke den samme, som den var før opstandene i Den Arabiske Verden er nu på godt og på ondt Af mange nye indsigter, som jeg erhvervede mig 2010 og For os gymnasielærere betyder under opholdet, var en af de mest overraskende det, at nye faglige perspektiver må lægges på den ærlighed, hvormed egypterne omtalte deres undervisningen i Mellemøsten. Perspektiver, som daværende præsident, Hosni Mubarak. grundlæggende kan indkapsles i to spørgsmål: Jeg havde forestillet mig at høre nødvendige Hvorfor opstod Det Arabiske Forår? Og hvad betyder Foråret det for de arabiske landes politiske, løgne eller måske ængstelig og hviskende kritik. Således var det ikke. Når jeg, hvad jeg ofte økonomiske og kulturelle udvikling? gjorde, spurgte venner, arbejdskolleger eller taxachauffører til deres syn på den aldrende diktator, Hvorfor opstod Det Arabiske Forår? Staternes undertrykkelse var svarene åbenhjertige og tilsyneladende uden frygt: Mubarak var en tyran og en gemen forbryder, som havde frarøvet sit folk muligheden for meget høj grad de arabiske stater fra en inter- Fag- og lærebøger af ældre dato anskuede i økonomisk velstand og menneskelig værdighed. national politisk vinkel, hvor de enkelte landes Alligevel havde jeg en fornemmelse af, at præsidenten sad urokkeligt på magten. Den mas- og forholdet til den palæstinensisk/israelske kon- placering i Den Kolde Krig, kampene mod Israel sive kritik af ham mundede således aldrig ud i flikt var i fokus. Beskæftigede bøgerne sig med fremførelsen af revolutionære ideer, men kun i de arabiske landes indenrigspolitik var det ofte ud resignerende accept af tingenes elendige tilstand. fra en ideologisk synsvinkel, som igen relaterede Og selve muligheden for at fremføre kritikken til deres roller i international politik: Nasserisme, indikerede tilsyneladende heller ikke, at regimet Baathisme og Sadats Infitah-politik er således var ved at slå sprækker. Den forekom blot at være alle velbelyste i mange af de bøger, som står på udtryk for en bevidst strategi, hvor rationalet var, gymnasiebibliotekernes og bogdepoternes hylder. at egypterne kunne snakke, så længe de ikke Staternes udenrigspolitik og bærende ideologier handlede. var naturligvis meget relevante faglige fokusområder, men den stærke vægtning herpå Men jeg tog fejl. Egypterne blev ikke ved med blot betød nr. 195 / december 2012 Af Anders Schultz, Gentofte HF 9

9 ofte, at noget væsentligt i forståelsen af Den Arabiske Verden blev forsømt. Under de internationale politiske og ideologiske mål var de fleste arabiske diktatorer drevet af en endnu mere fundamental ambition, nemlig selve magten. For at forstå årsagerne til Det Arabiske Forår må eleverne have indsigt i, hvordan denne magt blev opretholdt. Indsigt i denne opretholdelse af magten selve den autokratiske stats funktionsmåde - opnår eleverne ikke alene ved at høre eller læse, at der var massiv politisk undertrykkelse og omfattende korruption. En dansk gymnasieelev har aldrig oplevet disse begreber udfoldet i virkeligheden og forstår dem således heller ikke for alvor uden konkrete forklaringer og eksemplificeringer på, hvordan undertrykkelsen fungerede, og hvorledes den påvirkede borgerne i de arabiske lande. Det er velbeskrevet og veldokumenteret, hvordan regimerne på udspekuleret vis begrænsede ytringsfriheden og knægtede politiske modstandere ved tortur og voldtægt i fængslerne, og hvorledes den økonomiske korruption berigede de få og forarmede de mange. Alt dette kan sagtens formidles til danske elever på vedkommende vis i historieundervisningen. Ikke mindst fordi det naturligt vil bringe stemmerne fra de almindelige arabere ofrene for undertrykkelsen og ufriheden - i spil. Dette spadestik ned i begrebernes virkelighed rummer mere end muligheden for at skabe faglig indsigt hos eleverne. Det kan, mener jeg, også bidrage til den demokratiske dannelse, som er betonet så stærkt i vores læreplaner. Indsigt i livet og undertrykkelsen i de arabiske autokratier kan således dårligt undgå at få danske elever til at reflektere over, hvor dyrebart deres eget demokrati og egne borgerlige frihedsrettigheder er. Cairo Forårets betydning for politik, kultur og økonomi i de arabiske lande I hele Den Arabiske Verden er den dominerende religion islam og det officielle sprog arabisk, men under disse overordnede fælles træk eksisterer der meget store økonomiske, politiske og kulturelle forskelle mellem de enkelte lande. Derfor er det tæt på umuligt at pege på en samlet betydning af Foråret. Snarere kan man tale om mangfoldige betydninger: I Jordan og Marokko har Det Arabiske Forår ført til mindre demokratiske indrømmelser fra de ledende kongers side, i Golfstaterne har det primært fået de rige oliesheiker til at åbne skatkisterne med dollars og bestikke deres befolkninger til tavshed. Og i Syrien har det udløst en borgerkrig, som i øjeblikket truer med at splitte landet i politiske og sekteriske konflikter. 10

10 I undervisningssammenhæng kan det være svært at rumme alle de arabiske lande, når man skal behandle betydningerne af Det Arabiske Forår, og derfor kan det være hensigtsmæssigt at fokusere på nogle få udvalgte. Af flere mulige kan man oplagt vælge Tunesien og Egypten. Ikke alene er det to af de lande, hvor Det Arabiske Forår førte til egentlige regimeændringer. Der tegner sig også i begge lande konturerne af det samme komplicerede, men dog alligevel overskuelige magtspil, som indbyder til behandling af de spørgsmål, som Vesten ofte stiller til Den Arabiske Verden: Hvor stærk er islamismen rodfæstet hos araberne? Er demokrati og islam forenelige størrelser? Og har kampen for ligestilling mellem kønnene overhovedet en chance i de arabiske lande? Kampen om magten og idéerne i Tunesien og Egypten Inden Det Arabiske Forår forekom det indenrigspolitiske spil i Tunesien og Egypten relativt overskueligt. Der fandtes groft sagt to betydningsfulde aktører: En undertrykkende statslig elite, som i meget høj grad havde rødder i hæren og/eller sikkerhedsapparatet, og en islamistisk opposition, typisk styret af De Muslimske Broderskaber. Og et eller andet sted på sidelinjen stod den almindelige befolkning. Således er det ikke længere. De gamle aktører - De Muslimske Broderskaber og de tidligere statslige eliter har indtaget nye roller. Det formelle lederskab er nu overgået til Broderskaberne, mens militæret og sikkerhedsstyrkerne fra mere tilbagetrukne positioner end tidligere kæmper for deres egne politiske og økonomiske dagsordner. Derudover er mange nye politiske aktører kommet til. Af disse forekommer særligt to i øjeblikket at spille betydningsfulde roller. Det drejer sig om de sekulært og liberalt indstillede demonstranter, som igangsatte og langt hen ad vejen også holdt liv i Det Arabiske Forår, indtil tyrannerne var borte. Og så drejer det sig om de sekulæres diametrale modsætning - de anti-liberale og ultrakonservative salafister, som med inspiration og oliepenge fra Saudi Arabien er blevet politisk aktive og slagkraftige. Det politiske spil mellem disse fire aktører og de holdninger, de repræsenterer, kommer til at bestemme den politiske, økonomiske og kulturelle udvikling for Egypten og Tunesien. På kort sigt er det mest afgørende spørgsmål, hvad De Muslimske Broderskaber vil med deres nyvundne politiske dominans? Det er muligt, at de allierer sig med salafisterne og sætter en streng islamistisk kurs for deres lande med fatale konsekvenser for minoritetsrettigheder, ligestilling mellem kønnene og ytringsfriheden. Men det er også tænkeligt, at Broderskaberne i tråd med deres tidligere pro-demokratiske udtalelser og godt hjulpet på vej af bevidstheden om, at deres politiske succes afhænger af vestlig turisme og investeringer, gradvist og langsomt vil tillade mere åbenhed og frihed i deres lande. På længere sigt er det store spørgsmål, hvordan tuneserne og egypterne vil vurdere Broderskabernes regeringsførelse. Vil de gamle eliter f.eks. forsøge at kuppe islamisterne? Eller vi de snarere, som rygtet f.eks. er i Egypten i øjeblikket, indgå en uhellig magtdelingsaftale, og lade Broderskaberne føre islamistisk politik i bytte for en accept af, at militæret og sikkerhedsapparatet kan svæve over parlamentarisk kontrol? Og hvad med den almindelige befolkning? Vil de fortsat bakke Broderskaberne op, når disse skal vurderes på konkrete politiske og økonomiske resultater og ikke som tidligere på deres religiøse rettroenhed og kamp mod regimerne? Eller vil de i stedet vende sig mod de nydannede sekulære partier, som i øjeblikket er ved at opbygge deres organisationer og samle kræfter til de kommende års forsøg på at udfordre Broderskaberne. At behandle disse spørgsmål kræver et indgående kendskab til de nye aktører, deres drivkræfter og deres ændrede roller i tunesisk og egyptisk politik efter Foråret. At få dette kendskab er naturligvis nr. 195 / december

11 både en udfordring for os som undervisere og ikke mindst for vores elever. I modsætning til forløb om eksempelvist det danske demokrati eller 2. Verdenskrig er eleverne således næsten uden forforståelse. Et nyt begrebsapparat skal læres fra bunden: Hvad er salafisme f.eks.? Og hvad er forskellen på salafisternes islamisme og De Muslimske Broderskabers islamisme? Det er ikke nemme spørgsmål, men tager vi udfordringen på os, er der rige muligheder for vedkommende undervisning, som på meningsfuld vis kan bringe aktuelle begivenheder i spil. Et oplagt eksempel herpå er demonstrationerne og de politiske udmeldinger i Egypten i forbindelse med offentliggørelsen af filmen Innocence of Muslims og det hertil relaterede mord på den amerikanske ambassadør i Libyen. Med grundig indsigt i ovennævnte grupperinger ville begivenhederne således være en oplagt case for arbejdet med det komplicerede politiske spil i Tunesien og Egypten efter Foråret. Sagsforløbet, hvor Broderskabet først tøvede med direkte at tage afstand fra mordet på ambassadøren, og opfordrede befolkningen til massedemonstrationer mod filmens krænkelser af profeten, men efter en opringning fra præsident Obama nedtonede retorikken og anbefalede sine tilhængere ikke at demonstrere, kunne således på konkret vis belyse det ovennævnte politiske spil ud fra følgende spørgsmål: Var de stærke reaktioner udtryk for, at Foråret er blevet stjålet af islamisterne? Hvad viste forløbet om Broderskabet som regeringsparti og dets forhold til den gamle ærkefjende, USA? Hvilke motiver havde salafisterne til at opfordre til demonstrationer under filmkrisen? Hvor mange deltog i demonstrationerne? Og hvorfor forholdt det egyptiske militær sig påfaldende stille under urolighederne? Begivenhederne i forbindelse med Innocence of Muslims er en oplagt case til undervisningsbrug. I månederne og årene, som kommer, vil der uundgåeligt opstå mange nye muligheder for at inddrage aktuel udvikling i historieforløb om Det Arabiske Forår. Kampen for frihed og demokrati i de arabiske lande sluttede således ikke med Foråret. Den begyndte blot her. Ingen ved, hvad denne kamp ender med. Men sikkert er det, at den for historieundervisningen i gymnasiet er spændende, relevant og ikke mindst aldeles uomgængelig, hvis man vil arbejde med og forstå det moderne Mellemøsten. Moské 12

12 Mellemøstens religiøse radikalister At de islamiske kræfter er blevet så synlige i Mellemøsten og Nordafrika efter det arabiske forår, så de islamiske værdier som noget oprindeligt, enkelte menneske tættere på religionen. Han er ingen tilfældighed. Det samme gælder jødisk og ved at gøre dem til en del af den egyptiske ultraortodoksi og radikale religiøse strømninger, hverdag, mente han også at kunne skabe en ny, som gennem de senere år har fået en stadig større national identitet. Det blev til Det Muslimske Broderskab, som han grundlagde i 1928, og midlet rolle i det moderne Israel. Men hvor de to tendenser ofte bliver betragtet som modsætninger, der var et netværk af skoler og institutioner, der samtidig gav det fattige Egypten et socialt løft. befinder sig på hver sin side af en tilsyneladende uløselig konflikt, kan de også ses som produkt af Idéen bredte sig hurtigt. I løbet af ganske få år en parallel udvikling, der gennem de sidste hundrede år har vist sig som en vekselvirkning mellem og havde bredt sig til store dele af regionen. Bro- havde Broderskabet mere end 1000 afdelinger, voldsom sekularisme og religiøs fundamentalisme derskabet var blevet en samfundsmæssig faktor, i både Israel og store dele af den arabiske verden. og Hassan el Banna mente også, at det skulle Fælles for samfundene på begge sider af konflikten har været, at de på den ene side har søgt nogen revolutionær bevægelse Broderskabet være en politisk faktor. Men han så det ikke som mod modernitet i vestlig forstand og samtidig skulle skaffe sig politisk indflydelse ad demokratisk vej, ligesom det skulle respektere nationalsta- reagerede mod denne, ved at tage klassiske kulturmønstre og religion til sig, og dermed har mellemøstkonflikten gennem de seneste hundrede grundlag for senere islamiske bevægelser af natioten, og dermed blev hans tænkning til ideologisk år i høj grad været styret af en række indre modsætninger, der er lige væsentlige som den ydre Hizbollah i Libanon. nalt tilsnit, så som det palæstinensiske Hamas og konflikt, der ofte bliver brugt som den væsentlige Men næsten fra starten var der i Broderskabet en forklaring. ideologisk brydning, der er blevet personificeret af Sayed Qutb. Han var også lærer, og boede en Broderskabet årrække i USA. Der havde han mistet illusionerne Politisk islamisme i moderne forstand kan spores om det vestlige samfund og ikke mindst om det tilbage til Egypten i 1920erne. Det var et stærkt vestlige demokrati som styreform. Så ved hjemkomsten til Egypten forkastede han Bannas tanker klassedelt samfund, hvor kongehuset og magteliten levede afsondret fra den brede befolkning. om nationalstat og demokrati, og forsøgte at føre Omgangstonen var fransk, og kulturmønsteret var Broderskabet tættere på den klassiske islamiske hentet i Europa, og det så skolelæreren Hassan el umma, det store muslimske fællesskab på tværs Banna fra provinsbyen Ismaliya som det grundlæggende problem. Egypten var på vej til at miste ske oprindelse til grupper som Al Qaeda, der taler af kunstige landegrænser, og her har vi den politi- sin nationale identitet, fordi dets ledere havde om global jihad. glemt at være egyptere, mente han. El Banna talte for jihad. Ikke som hellig krig i den Arbejdets religion forstand, mange i vesten forstår begrebet, men I det, som senere i historien skulle blive til staten som et personligt opgør, der skulle bringe det Israel, gik udviklingen den modsatte retning. I nr. 195 / december 2012 Af Hans Henrik Fafner 13

13 begyndelsen af det 20. århundrede kom en ny bølge af jødiske indvandrere til landet. De kom typisk som en reaktion på den fejlslagne russiske revolution i , som havde udløst voldsomme, antijødiske bevægelser i store dele af det russiske imperium. Jøder udvandrede i tusindvis, og det store flertal valgte at søge en ny tilværelse i de goldene medine, som de kaldte Amerika på jiddisch. Men en lille gruppe havde sat sig for at virkeliggøre deres socialistiske utopi i Palæstina, hvor der allerede havde været jødisk indvandring siden 1870erne. De blev til en ny type zionistiske indvandrere, som skabte de første kibbutzer. De mente blandt andet, at den europæiske antisemitisme, som de var flygtet fra, var religiøst betinget. Den ortodokse ghettojøde tiltrak sig negativ opmærksomhed, sagde de, og derfor var deres mål at skabe en helt ny jødisk identitet. For kun gennem den totale sekularisme kunne jøderne blive et folk som alle andre. I denne stræben efter normalitet skulle jøderne have en arbejderklasse som alle andre folk, og først og fremmest skulle de være bønder, hvilket kun sjældent havde kunnet lade sig gøre i landflygtigheden. Og bruddet med ghettotilværelsen skulle være totalt, ved at den nye jøde udførte alt fysisk arbejde selv. Den russisk fødte A.D. Gordon ( ) blev en af tidens store socialistiske ideologer, og skønt den midaldrende mand var dårligt rustet til det hårde fysiske arbejde, gik han forrest i arbejdsbrigaderne i den første kibbutz, Deganya, som han var med til at grundlægge i I sin skrivning nævnte han ofte arbejdets religion, og på den måde var han med til at give den tidlige zionisme en religiøs undertone. Ben Gurions status quo I begyndelsen troede arbejderzionisterne på, at deres projekt kunne gennemføres i fredelig sameksistens med den lokale arabiske befolkning. De førte ny teknologi og moderne dyrkningsmetoder til det forarmede land, og det skabte en vis økonomisk vækst, som den oprindelige befolkning også nød godt af. Men der var ikke meget samkvem. De nye kibbutzer havde desperat brug for 14 Al Aqsa. Foto: Jenny Cecilia Strid

14 arbejdskraft, men de nægtede at tage arabere ind, for i deres socialistiske verden ville de jo blive kapitalistiske udbyttere, hvis de ansatte nogen. Resultatet blev til begyndende gnidninger, og eftersom Det Muslimske Broderskab havde godt fodfæste i befolkningen, begyndte den voksende modstand mod allerede nu at få et tydeligere islamisk tilsnit. Noget tilsvarende skete på jødisk side. Journalisten Theodor Herzl, der betragtes som ophavet til den politiske zionisme, skrev allerede omkring århundredskiftet, at et helt folk kan ikke fortsætte sin eksistens i ret lang tid, uden et metafysisk dogme og et religiøst symbol. Modreaktionen mod arbejderzionisternes beske sekularisme havde sat ind, de jødiske helligdage var ved at genindtage deres religiøse indhold, og de symboler, jøderne valgte til de institutioner, som senere skulle blive til en stat, havde ofte bibelske konnotationer. Så da modsætningsforholdet blev til åben strid i årene , var det tydeligt, at tanken om den sekulære en-statsløsning til begge folk var opgivet, ligesom konflikten for første gang havde fået et tydeligt religiøst-etnisk tilsnit. Og da Israels første ministerpræsident, David Ben Gurion, ti år senere - i stod for at skulle danne landets første regering, var dén udvikling kommet mange skridt videre. FN's delingsplan for området og den første mellemøstkrig, som fandt sted umiddelbart efter staten Israels oprettelse i maj 1948, havde fået mange jøder til at tage religionen til sig, og holocaust blev for mange det endegyldige bevis for, at sekularisme og assimilering ikke kunne sikre det jødiske folks overlevelse. Så da den stærkt sekulære Ben Gurion skulle danne regering, fandt han det ikke odiøst i gå i samarbejde med det ortodokse parti Agudat Yisrael. Prisen var den såkaldte status quo aftale, der friholdt 400 unge mænd fra militærtjeneste. De skulle bruge deres tid på religiøse studier og dermed genoprette de jødiske lærdomscentre, som nazismen havde udslettet. Religionen var blevet til en politisk prioritet i den unge stat. Unge officerer og bosættere Kort efter tog en gruppe unge officerer magten i Egypten. Det førte til, at Gamal Abd el Nasser fra juni 1956 blev præsident i den folkerigeste arabiske nation, og han ville modernisere landet. Han intensiverede undertrykkelse af Det Muslimske Broderskab. Al Banna var død i 1949, myndigheder henrettede Qutb i 1966, og en lang række af bevægelsens ledere blev anholdt. Nasser satte også fart i sekulariseringen. Selvom ideologien hed socialisme og panarabisme, begyndte vestlige kulturformer at vinde udbredelse i Egypten, og da eksempelvis den lårkorte mode holdt sit indtog i Europa, blev den også populær på gaderne i Cairo. Nassers ultimative nationalistiske gevinst skulle være krigen mod Israel i juni 1967, men da den på kun seks dage endte i et sviende nederlag, begyndte præsidentens projekt at vakle. Landets islamiske grupper begyndte igen at tale om den vestlige kulturindflydelse som årsagen til den svækkede egyptiske kampmoral, og moral i det hele taget. Da Anwar Sadat derfor overtog embedet ved Nassers død i 1970, forsøgte han at redde situationen ved et farligt dobbeltspil. Han gav Broderskabet og de øvrige islamiske grupper delvis anerkendelse, samtidig med at han forsøgte at tackle det israelske problem. Krigen i 1973 kunne han fremstille som en sejr, der kunne legitimere hans besøg Israel i 1977 og indgåelsen af en fredsaftale med den zionistiske fjende to år efter. Han fik de besatte egyptiske territorier tilbage, og genrejste tilsyneladende den nationale stolthed, men i oktober 1981, på årsdagen for sejren i 1973 kom reaktionen: han blev attentatmyrdet af salafistiske grupper, der ikke kunne acceptere hans knæfald for vesten, som fredsaftalen i deres øjne repræsenterede. Imens var der foregået en parallel udvikling i Israel. Op til krigen i 1967 havde mange israelere frygtet det værste. Parkerne i Tel Aviv blev gravet op, så man var klar med massegrave til alle krigens forventede ofre, og da det endte med nr. 195 / december

15 en overraskende sejr åndede folk lettet op. Og visse dele af den nationalreligiøse befolkning betragtede sejren som et guddommeligt mirakel. Det bibelske kerneland, Judæa og Samaria, var kommet på jødiske hænder, allerede i 1968 drog den første gruppe ud for at tage det nye land i besiddelse. De tilbragte påskeugen på et palæstinensisk hotel i Hebron, og efter helligdagen blev de; det var begyndelsen på bosætterbevægelsen, der sidenhen er blevet til godt en halv million mennesker. To begivenheder var med til at give bosætterbevægelsen dette volumen. Krigen i 1973, som for Israels vedkommende var den blodigste i landets historie, fik politikerne til at tale om strategisk dybde. Israels smalle hvepsetalje skulle beskyttes ved at man placerede civile udposter på Vestbredden, der kunne give tidlig varsling om et nyt arabisk angreb. Og valget i 1977, der bragte Menachem Begin og Likud til magten i spidsen for den første højrefløjsregering, var på mange måder et socialt oprør. De sefardiske jøder ville have samme levestandard som kibbutzmillionærerne, og det skabte en enorm forbrugsfest, der også førte til et stort behov for billige boliger i smukke omgivelser. Det fandt Begin-regeringen på Vestbredden, og denne nye bosættertype førte herefter til en gradvis legitimering af religionen, fordi hele bosættelsesprojektet fra starten havde været religiøst begrundet. Iransk forår i Gaza De anti-vestlige strømninger, som navnlig efter 1973 greb den islamiske verden, nåede et foreløbigt højdepunkt med den iranske revolution i I foråret gik Shah Reza Pahlavi i eksil efter en tid med omfattende protester, mens Ayatollah Ruhollah Khomeini greb magten. Men den shiamuslimske, iranske revolution skulle ikke bare omdanne det iranske samfund den skulle også eksporteres, og det blev den. I Libanon blev den til forbillede for Hizbollah (Hizb Allah Guds Parti), der stillede sig op mod vestlige interesser ved at kæmpe mod israelerne under Libanonkrigen, der startede i Og i den sunnimuslimske verden red Det Muslimske Broderskab med på bølgen, hvilket ikke mindst var tilfældet på Gazastriben, hvor den da ukendte Sheikh Ahmed Yassin udbyggede sin bevægelse, Al Mujama al Islami. Israelerne så på det tidspunkt en mulighed i Yassin. Hans bevægelse var social, og derfor politisk ufarlig, og ved at støtte den aktivt, håbede de på at kunne skabe en palæstinensisk modvægt til Yasser Arafat og PLO, der havde til hensigt at skabe en selvstændig palæstinensisk stat på de besatte områder. Den israelske regering spillede altså det religiøse kort, og da den palæstinensiske utilfredshed med besættelsen i december 1987 blev til en intifada, havde Sheikh Yassin en klar fordel overfor PLO i form af et stort netværk, der hurtigt kunne omdannes til Hamas. Da intifadaen derfor mundede ud i det mest omfattende fredsforsøg til dato, undertegnelsen af Oslo-aftalerne i september 1993, var der altså stærke religiøse kræfter, der på begge sider af konflikten vanskeliggjorde to-statsløsningen lige fra starten. Den israelske bosætterbevægelse var blevet en politisk faktor, der modsatte sig territorielt kompromis, fordi dette var at opgive jødernes bibelske hjemland. Og Hamas og mere radikale bevægelser stillede sig med samme religiøse ildhu mod opgivelse af muslimsk land, hvilket en anerkendelse af staten Israel jo ville være. Den 4. november 1995 betalte den israelske leder Yitzhak Rabin prisen for at have undertegnet fredsaftalen. Han blev attentatmyrdet af en religiøs fanatiker, Yigal Amir, og det er efterfølgende kommet til at stå som begyndelsen på fredsprocessens langtrukne død. 11. september De religiøst-sekulære spændinger, der gennem årene var blevet til ligeså meget værdikamp som territoriel strid, toppede med Al Qaedas angreb på World Trade Center den 11. september Det var tolv år efter Berlinmurens fald og 16

16 afslutningen på den kolde krig, og det globale modsætningsforhold blev nu religiøst-kulturelt. Hvilket ikke mindst hænger sammen med, at Mellemøsten var blevet mere religiøs. Selvom de fleste tog afstand fra Al Qaeda, var de islamiske bevægelser kommet til at fylde mere i den arabiske verden. Den sidste sekularisme forsvandt i Egypten, Tyrkiet blev mere islamisk, og Saudi Arabien gik foran med en stadig mere konservativ fortolkning af de religiøse forskrifter. Det var derfor kun et produkt af denne historiske udvikling, at Det Muslimske Broderskab og salafisterne i december 2011 erobrede 70 procent af pladserne i det egyptiske parlament, ved det første valg efter revolutionen. Og i Israel er billedet det samme. Over 80 procent af landets jødiske befolkning definerer sig selv om traditionel eller religiøs, og skuffelsen over den kuldsejlede fredsproces får israelerne til at vende blikket indad. Status quo aftalens 400 unge mænd er blevet til små , og i den nationalreligiøse del af befolkningen (bl.a. bosætterbevægelsen) ser man en voksende religiøs radikalisme, der, nøjagtig som i den islamiske verden, giver sekularisme og vestlig dekadence skylden for tidernes ugunst. nr. 195 / december 2012 Jerusalem. Foto: Jenny Cecilia Strid 17

17 Studierejse for rektorer til Vestbredden I ugen op til efterårsferien tog en gruppe rektorer krogene af den konflikt, som ikke alene er isoleret fra gymnasier og hf-kurser rundt om i landet på et til Israel og Palæstina, men som begrunder adskillige af de konflikter, som hører Mellemøsten og studieophold i Østjerusalem og på Vestbredden. Det var i oktober Gruppen blev ledsaget Orienten til. I mange kroge kom vi. Eller som en af et par menige historielærere, en journalist fra af vores ledsagere udtrykte det: I kommer helt Gymnasieskolen, en dokumentarfilm-mand, en derind, hvor ellers kun journalister vover sig ud. teolog og en studievejleder - alle med et stort Vi var i kyndige hænder på hele turen. Godt hjulpet af lokale guides og af medarbejderne på Det kendskab til området. Rejsens overordnede formål var at sætte det danske hus i Palæstina (DHIP). Ud over at besøge kulturmøde, som vi som skolefolk erfarer i dagligdagen med vores to-kulturelle elever (og deres Ramallah til Qualqilya og sydpå over Betlehem til Jerusalem, hvor vi boede, gik turen nordpå over familier), i perspektiv. Hebron. Ikke alle vores to-kulturelle elever er lige fremmede over for vores måde at drive skole på. Men dem var, hvor lidt vi vidste om, hvad der i virke- Mange forhold slog os med forbløffelse. Et af de palæstinensiske elever - og især drengene - ligheden sker on the ground. Vi mente os på hører til de mere udfordrende af slagsen. Det viser forhånd temmelig oplyste om, hvad der foregår fx vores lærerforsamlinger. Med rejsen søgte vi at mellem israelere og palæstinensere. Gennem trænge dybere ind i forståelsen af baggrunden for nyhedsformidlingen. Adskillige havde sågar været sådanne elevers reaktioner. på besøg i området tidligere. Men hvad vi blandt Studieopholdet blev et godt eksempel på, hvordan man med stort udbytte kan nærme sig et Vestbredden fra Israel, ikke blot gør sig gældende andet opdagede, var, at Muren, som i dag skiller givet kulturmøde, som hører en moderne og globaliseret skole til i en verden, som også vil byde Der er en verden til forskel mellem måden besæt- i fysisk, men så sandelig også i mental forstand. på adskillige flygtningestrømme i årene fremover, telsen og bosættelserne udfoldes og udvikles desværre. på, og måden hvorpå vi opfatter situationen via Deltagerne blev udfordret på mange planer - nyhedsformidlingen eller via et mere almindeligt historisk, socialt, politisk, geografisk, religiøst, besøg på kulturstederne i Jerusalem og omegn. psykologisk, etnografisk, informationsmæssigt Det blev en spændende rejse. På mange måder. etc. - ja, vi blev i mødet udfordret på store dele Ikke sådan at vi på noget tidspunkt følte os truet. af det fagkorpus, som det almene gymnasium/hf Men sådan at vi blev rystet godt og grundigt - favner. For at forstå de områder, vi rejste ud fra og både i vores selvopfattelse og i vores opfattelse ind i, måtte vi nødvendigvis trække på hele vores af den baggrund, hvorfra dele af vores nydanske tvær- og mellemfaglige klaviatur. elever kommer. Alt i alt blev turen en både dannende og uddannende rejse for moderne ledere af gymnasiale udfordret. I en sådan grad, at det undervejs Vores faglighed blev om ikke rystet, så stærkt ungdomsuddannelsesinstitutioner. slog os, hvor meget stof af yderste relevans, der En rejse til Vestbredden er en stærk oplevelse - her var for enhver, der har valgt at arbejde eller hvis man da ellers får mulighed for at komme ud i uddanne sig i en moderne gymnasieskole. Her var nr. 195 / december 2012 Af Jens Thodberg Bertelsen, Rektor, Odense Katedralskole 19

18 og er virkelig stof til KS og SSO i hf. Især inden for fag som historie, samfundsfag, religion og geografi. Her var og er virkelig stof til SRP og AT i gymnasiet. Så stor blev vores optagelse af hvad vi så, at idéen om en Master Class for særligt talentfulde og interesserede elever i 2. hf og 3.g kom på bordet. For at nå det mål - Etableringen af en Master Class i studieområdet Mellemøst-konflikten - så skulle fokus for kommende studierejser for elever til området flyttes. Fra at have noget at gøre med at svømme mod flygtningestrømmen, som vi i rektorgruppen havde haft for øje, til at være et element i vejledningen af elever, som skriver større skriftlig opgave inden for området Mellemøstkonflikten i 2.hf eller 3.g. Til at hjælpe os med at twiste studierejsen fra at have med to-kulturelles baggrund til at have med undervisning i en mangesidet konflikt at gøre bad vi en række lærere fra vores skoler om at være os behjælpelige, blandt andet ved at tage med et par af os på endnu en studierejse - denne gang for vejledere til Vestbredden og Tel Aviv op til påske. Den tur løb af stabelen i foråret Typisk deltog den ene af de to vejledere, som eleven skal have til udarbejdelsen af sin større skriftlige opgave hen imod jul På dette grundlag blev en ny studierejse filet til: En rejse for to elever og vejleder nr. 2 fra hver af de deltagende skoler. Denne vejleder-elev rejse er netop blevet afviklet i dette efterår. Begge rejser - både den for vejledere i foråret og den for elever og vejledere i efteråret - er tilrettelagt i tæt samarbejde med medarbejderne på DHIP og med offentlige og private kontakter i Israel. Det skulle vise sig at blive en forrygende, farverig og dybt faglig oplevelse sådan at uddanne elever og efteruddanne lærere på en og samme tid og på en og samme studierejse, hvad man kan læse om i denne udgave af Noters øvrige artikler om emnet. Master-programmet fortsætter. Det er i hverfald planen. Foreløbig med en tur for vejledere op til påsken 2013 og en tur for vejledere og talentfulde elever fra 2.hf og 3.g op til efterårsferien - ligeledes De kommende rejser tilrettelægges endeligt, når vi kender resultaterne af den skriveproces, som dette efterårs elever netop har givet sig i kast med. (Rektorgruppen besøger DHIP i Ramallah. Foto: Jørgen Flindt Pedersen 20

19 Marsterclass i Palæstina Af Christopher Ancher Drews Ammentorp (2q), Jacob Halsgaard Andersen (2p) og Lektor John Pedersen, Odense Katedralskole Forud for studieturen var vi alle samlet på Nyborg Gymnasium I begyndelsen af august for i et par 14 gymnasieskoler deltog i uge 40/ i en dage at forberede os på turen. studietur til Palæstina. 14 lærere tog på efteruddannelse og med sig havde de hver to elever/ en Master Class. Opgaven og udfordringen var Vi var i alt 45 deltagere i dette første forsøg med kursister, som samlede materiale og indtryk til at at undersøge forholdet mellem Israel og den arabiske befolkning i den del af Palæstina der blev udarbejde deres SRP eller SSO. Kombinationen af efteruddannelse og uddannelse gav en fabelagtig symbiose mellem elever/kursister og lærere. Samaria). Hovedvægten var lagt på palæstinen- besat af Israel i 1967 (Vestbredden eller Judæa/ Området synes jo i sig selv at give mange faglige udfordringer og muligheder til bl.a. historie, Med 45 deltagere måtte gruppen deles i to men serne vilkår. samfundsfag, religion, oldtidskundskab, geografi, med parallelle programmer og fælles dele om engelsk og dansk (kulturanalyse). aftenen. nr. 195 / december 2012 Ved det gamle rådhus i Tel Aviv. Foto: Morten Vad Hansen 21

20 Torsdag d. 4. oktober Ankomst til Tel Aviv om eftermiddagen. Kørsel til og indkvartering i Jerusalem. Gåtur i Jerusalem i grupper med unge palæstinensere. Aften: Møde med Birgitte og Christian Balslev Olesen, direktører i Det danske Hus i Palæstina Fredag d. 5. oktober Heldagstur til Hebron. Aften: Evaluering af dagen Lørdag d. 6. oktober Guidet tur rundt om og i Jerusalem: The political tour. Aften: Evaluering af dagen Søndag d. 7. oktober Til Ramallah. Møde med repræsentant for bevægelsen Stop the Wall Guidet tur nordpå til byen Qalquiliya. Belysning af konsekvenser af besættelsen og Muren Aften: Møde med Malene Bøgesvang, ansat på Det danske Repræsentationskontor i Ramallah Mandag d. 8. oktober Besøg i Det danske Hus i Ramallah. Præsentation af huset. Møde med den amerikansk-palæstinensiske økonom Sam Bahour og danske studerende. Om eftermiddagen møde og diskussioner omkring demokrati med studerende på Birzeit Universitet Aften: Møde med Itay Epshtain fra den israelske organisation: International Committee Against House Demolitions. Tirsdag d. 9. oktober En stor del af elever og lærere på tur til Det døde Hav, andre på Holocaustmuseet. Om eftermiddagen mødtes eleverne med palæstinensiske studerende Aften: Møde med Likud-politiker Onsdag d. 10. oktober Heldagstur til Tel Aviv ledet af journalist Hans Henrik Fafner. Møde med israelske gymnasieelever på Herzliya Gymnasiet. Fælles madlavning og spisning. Torsdag d. 11. oktober Hjemrejse 22

21 23

22 Bosættelser Det vil føre for vidt at gennemgå alle programpunkter. Nedenstående FN-kort illustrerer nogle af problemerne vi oplevede om forholdet mellem de palæstinensiske indbyggere på Vestbredden og den israelske besættelse. Et centralt tema er den israelske bosættelsespolitik (palæstinensere kalder det for koloniseringspolitik). Trods internationalt krav om at ophøre med at etablere bosættelser fortsætter processen spredt ud over Vestbredden og i og omkring Østjerusalem. I alt anslås over israelere at have bosat sig på Vestbredden. Dette faktum blev vi præsenteret for ved besøget i Hebron, hvor vi kunne se, hvorledes stærkt religiøse Brooklynjøder havde bosat sig 3 steder i Hebron med den konsekvens, at en stor del af handelslivet er ophørt og at palæstinensiske borgere chikaneres ud af deres boliger eller dagligt må igennem det israelske militærs checkpoints. En stor del af de andre bosættelser er ikke just præget af stærk religiøsitet, men af et ønske om at få en billig bolig i rimelig kørselsafstand fra arbejde. Den israelske stat yder favorable økonomiske vilkår når en israelsk familie bosætter sig i en bosættelse. Mange er fristede, fordi den økonomiske udvikling i Israel har udviklet sig fra et i høj grad egalitært samfund med gode sociale og økonomiske rammer for alle til et særdeles ulige samfund på linje med USA. Store demonstrationer sidste år viste, at mange israelske borgere har vanskelige økonomiske vilkår. De offentlige lønninger følger ikke med prisudviklingen. Det forhold rammer palæstinenserne endnu hårdere. Så vi har også oplevet demonstrationer mod Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed for at give folk bedre levevilkår. Med bosættelsespolitikken annekterer staten Israel større og større dele af Vestbredden, mens de individuelle bosættere har en mere blandet begrundelse for at slå sig ned i området. Vi så også hvorledes bosættelser omkring Østjerusalem sammen med den såkaldte sikkerhedsmur/ apartheid-mur (den palæstinensiske betegnelse) er ved at indlemme området i et samlet Jerusalem under israelsk styre helt i modstrid med Osloaftalerne. Bosættelserne er typisk placeret på bakketoppene af sikkerhedshensyn. Adgangen til bosættelserne har israelerne sikret ved at bygge særlige veje, som kun israelere kan køre ad. Denne infrastruktur skærer sig gennem landskabet og afbryder forbindelserne mellem de enkelte dele af Vestbredden. Den skærer med andre ord området over på kryds og tværs. Palæstinensere må køre omveje og komme gennem israelske checkpoints for at besøge familie eller passe dyrkningen af marker på den anden side af vejen. Også vandressourcen udnytter israelerne optimalt for at sikre bosætterne og indbyggere i Israel vand. Men derved vanskeliggøres dyrkningen af jorden for de palæstinensiske bønder. Vand er en mangelvare og alle palæstinensere har vandtønder på tagene, hvorimod de jødiske bygninger har apparater til aircondition på tagene. Vand er indlagt. På denne måde har Israel opbygget forskellige strategier for at overtage mere og mere af palæstinensernes jord. Muren Muren sikkerhedsmuren den såkaldte sikkerhedsmur apartheid-muren kært barn har mange navne. Vi besøgte bevægelsen Stop the Wall og hørte deres argumenter mod Muren og ved selvsyn så vi i byen Qalquiliya hvorledes Muren næsten havde lukket byen inde. En by som tidligere var et vigtigt handelscentrum i området. Hver morgen og eftermiddag må tusinder af palæstinensiske arbejdere igennem et ydmygende checkpoint. Muren/hegnet slynger sig flere hundrede kilometer langs Den grønne Linie og langt ind på Vestbredden til bosættelser (se kortet). Reelt er der tale om, at Israel annekterer land og skærer Vestbredden over i afgrænsede og usammenhængende områder. Er Oslo-aftalernes forventninger til en to-statsløs- 24

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Next Stop Israel-Palæstina

Next Stop Israel-Palæstina Program Next Stop Israel-Palæstina Efterårsferien 2014 Next Stop deltagere ved muren i Bethlehem. Israel- Palæstina rummer en lang og konfliktfyldt historie. I medierne er der løbende historier om situationen

Læs mere

Mellemrummets Palæstina studietur

Mellemrummets Palæstina studietur Mellemrummets Palæstina studietur Marts 2015 Café Mellemrummet har i løbet af 2014 givet deres overskud fra cafeen i støtte til AcionAid s globale platform i, hvor unge palæstinensere deltager i kurser,

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Next Stop Israel-Palæstina

Next Stop Israel-Palæstina Next Stop Israel-Palæstina Påskeferien 2015 Next Stop deltagere ved muren i Bethlehem, april 2014 Tag med på Next Stop turen til Israel og Palæstina og få en anderledes oplevelse af og indblik i, hvordan

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Ellen Lindhardt in memoriam

Ellen Lindhardt in memoriam Ellen Lindhardt in memoriam I serien er tidligere udkommet: Mette Holm: KINA fra kejserdømme til kapitalisme Kai Rasmussen: IRLAND fra påskeoprør til påskeaftale Peter Kyhn: DE BALTISKE LANDE Annette Marcher

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Rejs med til verdens brændpunkter og kom tæt på mennesker, der lever i et samfund præget af konflikter

Rejs med til verdens brændpunkter og kom tæt på mennesker, der lever i et samfund præget af konflikter 2013 Rejs med til verdens brændpunkter og kom tæt på mennesker, der lever i et samfund præget af konflikter NextStop er for dig der vil bagom facaden Praktiske oplysninger Som Next Stop er rejser du med

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP)

Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP) Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP) Forberedelsesfasen Husk de gode råd: - Hvad kan du gøre i forberedelsesfasen? - Hvilke krav stilles til besvarelsen? - Hvordan tilrettelægger du udarbejdelsen?

Læs mere

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie KS konference 17. marts 2011 Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie Disposition Faggruppens identitet Faglighed og fagligt samspil Lærerplansændringerne: Slankning af fællesfagligt indhold og kernestof

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

MELLEMØSTKONFLIKTEN - det israelske synspunkt

MELLEMØSTKONFLIKTEN - det israelske synspunkt MELLEMØSTKONFLIKTEN - det israelske synspunkt 1 ISRAEL OG DEN ARABISKE VERDEN ISRAEL DE ARABISKE LANDE Antal stater 1 22 Areal i km 2 21.500 11.000.000 Bruttonationalprodukt/individ (US$) 29.000 8.000

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Historie i fagligt samspil

Historie i fagligt samspil Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

NYHEDER FRA MINISTERIET

NYHEDER FRA MINISTERIET 6.OKTOBER 2015 NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLOGI NYHEDER FRA MINISTERIET Siden sidst har Danmark fået ny regering og ny minister Ellen Trane Nørby. Vores ministerium har også fået nyt navn. Det hedder

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Frida

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Ansøgning om midler fra Pulje til venskabsbysamarbejdet og international strategi til udvekslings- og partnerskabssamarbejde

Ansøgning om midler fra Pulje til venskabsbysamarbejdet og international strategi til udvekslings- og partnerskabssamarbejde Ansøgning om midler fra Pulje til venskabsbysamarbejdet og international strategi til udvekslings- og partnerskabssamarbejde Midtfyns Gymnasium er en selvejende institution. Institutionens formål er at

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Vi er nu i gang med at forberede os til forårets studietur til Tjekkiet. Turen starter fra Nysted Efterskole fredag d. 20/4 2013 med afgang fra skolen kl. 7:45, vi

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 Singapore May 12, 2006 Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 EU tænkepause og hvad så. Ideer og visioner for fremtidens Europa. By: J. Ørstrøm Møller Visiting Senior Research Fellow at Institute

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Indholdsfortegnelse 1. Introduktion/Aldersgruppe 2. Overblik over bøgerne og websitet 3. De fire faser: 3.1. Kort

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2015 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: tirsdag d. 15. december kl. 10. til tirsdag d. 22. december kl. 10.

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Muhammedkrisen. set indefra. Middle_East_Rep_skab_Mar_2006

Muhammedkrisen. set indefra. Middle_East_Rep_skab_Mar_2006 Muhammedkrisen set indefra 1 Arla Foods i Mellemøsten Syrien Arla Foods, Libanon Joint venture salg og distribution Libanon Danya Foods, Saudi-Arabien Total supply chain inkl. lokalproduktion og eksport

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten

Nyt fra fagkonsulenten Nyt fra fagkonsulenten Kære kolleger Siden det meget beskedne nyt jeg udsendte i august-nummeret af Noter, er der sket lidt, der gør det relevant med et opfølgende nyhedsbrev, der ikke kan vente til at

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Større skriftlig opgave i 2hf

Større skriftlig opgave i 2hf Større skriftlig opgave i 2hf Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: fredag d. 4. december kl. 14. til fredag d. 11. december kl. 14. Du har 7 dage til at skrive din individuelle opgave.

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151 Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere