Bachelorprojekt. Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. Hold KF 08 Gruppe 39 Adnan Omerbegovic. Vejlederne: Airo Bjarking Anika Liversage

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt. Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. Hold KF 08 Gruppe 39 Adnan Omerbegovic. Vejlederne: Airo Bjarking Anika Liversage"

Transkript

1 Bachelorprojekt Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet Hold KF 08 Gruppe 39 Adnan Omerbegovic Vejlederne: Airo Bjarking Anika Liversage Juni 2011

2 Indhold KAPITEL I DLED I G PROBLEMSTILLI G PROBLEMFORMULERI G BEGREBSAFKLARI G INDVANDREBRANCHER ETNICITET DET DANSKE ARBEJDSMARKED INTEGRATION AFGRÆ S I G AFGRÆSNING AF EMNE OG MÅLGRUPPE PRÆSE TATIO AF MÅLGRUPPE 8 KAPITEL I DSAMLI G AF EMPIRI TILGA G TIL EMPIRI EMPIRI I TERVIEWS PRÆSE TATIO AF MÅLGRUPPE SALIH DAWUD ISA FORFORSTÅELSE 13 KAPITEL TEORI PIERRE BOURDIEU A DERS EJR ÆS STIGMA MARIA E SKYTTE 19 KAPITEL A ALYSE PRIMÆR SOCIALISERI G FAMILIEN DELKONKLUSION SEKU DÆR SOCIALISERI G STIGMATISERING DELKONKLUSION ARBEJDSMARKED DELKONKLUSION 33 Side 1 af 47

3 KAPITEL KO KLUSIO SOCIAL I DSATSPLA VALG OG BEGRU DELSE AF I DSATS KORTSIGTEDE MÅL LA GSIGTEDE MÅL SOCIALRÅDGIVERE S ROLLE I DIVID/GRUPPE IVEAU ORGA ISATIO S IVEAU REFLEKSIO ER OG ETISKE OVERVEJELSER 41 KAPITEL LITTERATURLISTE BILAG 45 Side 2 af 47

4 Kapitel Indledning Min motivation for at skrive denne opgave udspringer i den meget omtalte debat om integrationen på arbejdsmarkedet, som efterhånden har været aktuel i en lang periode. At tale eller arbejde med integration har efter min mening altid været et følsomt emne i Danmark, samtidig med at integrationsområdet har en stor betydning for hvordan vi hver især trives i samfundet og på arbejdsmarkedet. Den nyudvalgte integrationsminister, Søren Pinds(V), udtalelser har gjort, at flere eksperter mener at integrationen tager skade herved. 1 Ved at Søren Pind udtaler bliv som os eller bliv væk, og kræver assimilation frem for integration risikerer han, at støde dem med en anden etnisk baggrund end dansk endnu længere væk fra det danske arbejdsmarked. Udtalelserne er blevet dårligt modtaget blandt de etniske minoriteter i Danmark. 2 Det kan få den konsekvens, at de etniske minoriteter lukker endnu mere af for samfundet og dens krav om, at flere med anden etnisk baggrund end dansk skal i arbejde for at holde hjulene i gang i Danmark. 3 Udtalelser som disse kan være med til at danne en kløft mellem befolkningen frem for at bygge bro i tider, hvor der er brug for at løse konkrete opgaver. De seneste års tal viser, at mænd med anden etnisk baggrund end dansk uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har sværere ved at komme på arbejdsmarkedet, i forhold til etnisk danske mænd uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tallene viser, at 76 % af etniske danskere er på arbejdsmarkedet, hvorimod 64 % af efterkommere og indvandrere (0-6 år) er på arbejdsmarkedet. 4 Samtidig viser tallene, at flere etniske danskere har en dansk kompetencegivende uddannelse end efterkommere og indvandrere. 5 Tallene påpeger desuden, at 94 % af etniske danskere har en kompetencegivende uddannelse, hvorimod 86 % af efterkommere og indvandre (0-6 år) har en kompetencegivende uddannelse Anika Liversage; Vibeke Jakobsen; Ida Rode Hansen; SFI det nationale forskningscenter for velfærd; Det var ikke nemt, men jeg klarede det; Figur 6.2; s Anika Liversage; Vibeke Jakobsen; Ida Rode Hansen; SFI det nationale forskningscenter for velfærd; Det var ikke nemt, men jeg klarede det; Figur 6.1; s 125 Side 3 af 47

5 Trods de stigende krav til de etniske minoriteter, vil folk som har et andet oprindelsesland altid vælge at fastholde visse mønstre fra hjemlandet, jf. Bourdieus habitus teori. 6 Det er strukturer fra deres opvækst som senere i livet kommer til udtryk. Det er en rygsæk, som er med til at hjælpe den enkelte med at vælge den ene handling frem for den anden. 7 Yderligere vil de unge mænd med en anden etnisk baggrund end dansk ofte handle ud fra de ting de føler sig sikre ved, selvom det ikke nødvendigvis er det mest fornuftige eller logiske. Det kan være vanskeligt at have en forståelse for vores medmennesker, da vi alle ikke oplever verdenen på samme måde. For at forstå en gruppe mennesker, skal en socialrådgiver skabe en narrativ mening, og være opmærksom på, at en enkelt hændelse er en del af et større overordnet billede. Ud fra deres historier kan vi danne os et helhedsbillede, og se mønsteret og meningen med det hele. 8 Samfundets stigende krav til integrationen af de etniske minoriteter på arbejdsmarkedet kan have indflydelse på socialrådgiverens arbejde. Når man er under pres og hjælper udsatte grupper, skal man være opmærksom på objektiveringen af mennesker. Der er en stor mulighed for, at man som socialrådgiver bliver handlingsorienteret, hvilket kan føre til objektivering af den enkelte. Objektivering vil føre til fremmedgørelse, hvor den udsatte gruppe eller person føler sig tingsliggjort. 9 Formålet med opgaven er, at bidrage til øget viden, og større kendskab til unge muslimske mænd med en anden etnisk baggrund 10 end dansk. Endvidere skal der ses på deres syn af arbejdsmarkedet for at kunne danne et billede af, hvordan de selv oplever den. De, som mange andre, har glæder, bekymringer og mål i deres hverdags liv. Hermed er målet, at opnå indsigt i de etniske minoriteters hverdagsliv, som på nogle områder kan være anderledes end det hverdagsliv unge mænd fra majoritetsbefolkningen lever. 11 På baggrund af ovenstående mener jeg, at der er behov for forandring på dette område, og denne forandring håber jeg at socialrådgiveren kan være en del af. Jeg håber, at projektet vil hjælpe og give en øget kendskab inden for området. 6 Richard Lee Stevens; Kompendieum; 3 Semester; Bourdieu, habitus begrebet og voksenpædagogik i dag 7 Richard Lee Stevens; Kompendieum; 3 Semester; Bourdieu, habitus begrebet og voksenpædagogik i dag; Side 77 8 Marianne Horsdal; Livets fortællinger; Kompendium 1 semester; s Odd Harald Røkenes; Bære eller briste; Relasjonskompetanse og kommunikasjon; side Fremover i projektet vil jeg bruge betegnelsen etniske minoriteter 11 Mimi Petersen; Mobilitet, Barriere & Muligheder et studie af unge flygtninge; Side 24 Side 4 af 47

6 1.1 Problemstilling I det ovenstående har jeg beskrevet problematikken, hvad angår de etniske minoriteter på arbejdsmarkedet, og i det følgende vil jeg redegøre for hvordan jeg vil arbejde med problemstillingen. Min interesse for valg af bacheloremne, har baggrund i det man dagligt ser og hører. Debatten i medierne fokuserer på, hvordan en vellykket integration består af uddannelse, beskæftigelse og selvforsørgelse. 12 Spørgsmålet som rejses er, om dette er en realistisk plan, og en vellykket integration. Man hører ofte og læser, at etniske minoriteter kan have vanskeligheder ved at finde beskæftigelse, på trods af, at de har en uddannelse inden for faget. 13 Overordnet er jeg interesseret i at undersøge, hvad der kan ligge til grund for, at det kan være vanskeligt for de etniske minoriteter at tilpasse sig på arbejdsmarkedet. Jeg har en formodning om, at når man er af anden etnisk baggrund end dansk og er muslim, står man overfor en del udfordringer i hverdagslivet og på arbejdsmarkedet. Derudover har jeg en formodning om, at familiens normer og kultur fra hjemlandet har indflydelse på, hvor man som etnisk minoritet befinder sig på arbejdsmarkedet, herunder både det danske arbejdsmarked og indvandrebrancher. 14 For at kunne belyse de etniske minoriteters situation, vil jeg i opgaven forsøge at afklare følgende spørgsmål: Det er nødvendigt at undersøge, om den pågældende på det danske arbejdsmarked oplever krydspres og dilemmaer på arbejdspladsen. Bliver den enkelte stillet i situationer, hvor der kræves ekstra overvejelser grundet ens religion, normer og kultur? Er der hermed tale om en favorisering af den indfødte del af befolkningen, grundet de senere års udvikling på arbejdsmarkedet, hvor medarbejdernes kommunikative, kulturelle og sociale egenskaber spiller en vigtig rolle? 15 Hvad er incitamentet bag, at nogen etniske minoriteter vælger at fokusere på indvandrebrancher? Rapport: Køn, etnicitet og barriere for integration; Fokus på uddannelse, arbejde og foreningsliv; side Marco Goli; Kompendium 3 Semester; Integration & Velfærdsstatens fremtid et nyt paradigme; Side Anders Ejrnæs; Integration eller isolation - Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet; 1 udgave 2008; Side 13 Side 5 af 47

7 Problemstillingen er knyttet til de udfordringer de unge mænd møder i de ovenstående situationer, og deres måde at håndtere dem på. Jeg vil stræbe efter, at belyse problematikken ud fra en tilgang, som tager afsæt i forskellige niveauer, herunder individ/gruppeniveau og samfundsniveau; mere specifikt deres uddannelse og arbejdsmarkedsniveau. Jeg vælger at se på de forskellige niveauer, fordi disse anses for at være relevante for socialrådgiverfaget. Man skal som professionel socialrådgiver arbejde ud fra helhedssynet. Man skal stræbe efter, at forstå det enkelte menneske, der træder ind ad døren. Hvis man skal helhedshandle, skal man helheds se. 16 Problemstillingen består i, at der i dag er mange forskellige nationaliteter, kulturer, religioner og sprog repræsenteret i det danske samfund. Fælles for mange af de unge muslimske mænd med anden etnisk baggrund end dansk er, at de gang på gang bliver konfronteret med spørgsmålene om oprindelse, kultur, normer og religion. 17 Jeg betragter denne målgruppe og deres problemstillinger i forhold til arbejdsmarkedet relevante i forbindelse med det sociale arbejde. Der er tale om en målgruppe, som socialrådgiveren potentielt kan møde på bl.a. jobcentre, socialforvaltningen eller i en rådgivningsfunktion forskellige steder. 1.2 Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående er projektets problemformulering følgende: På hvilken måde præger etnicitet de unge mænds oplevelser på arbejdsmarkedet generelt? Underspørgsmål: Hvordan klarer de balancegangen, mellem flere normer, værdier og det at være muslim på det danske arbejdsmarked? Hvad er incitamentet til at nogen vælger at arbejde i indvandre/familiebrancher? Hvilken socialfaglig indsats kan afhjælpe problemstillingen? 16 Hillgaard & Egelund; Socialrådgivning og behandling; Kompendium 1 semester; Helhedssyn; Side Mimi Petersen; Mobilitet, Barriere & Muligheder et studie af unge flygtninge; Side 26 Side 6 af 47

8 1.3 Begrebsafklaring Indvandrebrancher Når jeg nævner indvandrerbrancher mener jeg indvandrerejede virksomheder, som er placeret i den sekundære og mindre lukrative del af arbejdsmarkedet med dårlige indtjeningsmuligheder, manglende mobilitet samt hårde og skæve arbejdstider Etnicitet Ved etnicitet forstås, de fælles træk der forbinder en bestemt gruppe mennesker til hinanden og sammenknytter dem i en etnisk gruppe eller folkeslag. 19 Her er der tale om kategorisering, grundet den enkeltes tilhørsforhold til andre etniske grupper, fordi man deler samme religion sprog Det danske arbejdsmarked Når jeg nævner det danske arbejdsmarked tænker jeg på arbejdsorganisationer der primært består af medarbejder som er etnisk danske. Der er tale om arbejdsorganisationer, hvor der er fokus på jobrotation, teamwork samt en høje grad af sproglige og kulturelle kompetencer Integration Ved integration forstås den proces, hvorved forskellige etniske minoriteter lever side om side med majoritetsbefolkningen, uden at opgive deres respektive kulturer. I bachelorprojektet vil begrebet blive benyttet som de processer der ligger for ud for integrationen Afgrænsning Afgræsning af emne og målgruppe Jeg tog ved første overvejelse en beslutning om, at mit emne skulle knytte sig til unge muslimske mænd med en anden etnisk baggrund end dansk, og deres integration i det danske samfund. Allerede i den indledende fase var jeg bevidst om, at emnevalget var alt for bredt, og at arbejde med begrebet integration er en udfordring i sig selv, da det er flertydigt. Jeg valgte, at begrænse det ovenstående emne, ved at dreje mit fokus primært på unge muslimske mænd med en anden etnisk baggrund end dansk, og deres integration på det danske arbejdsmarked. 18 Marco Goli; Kompendium 3 Semester; Integration & Velfærdsstatens fremtid et nyt paradigme; Side Side 7 af 47

9 Men som ovenfor nævnt, vil jeg se på de forskellige niveauer, herunder individ/gruppe og samfundsniveau, for at danne mig et helhedssyn af målgruppens situation. I indledningen nævner jeg Søren Pind og hans krav til de etniske minoriteters som en inspirations kilde til valg af emne og målgruppe. Dette indebærer dog, at opgaven ikke vil indeholde politiske aspekter af problemstillingen. Selvom politik spiller en stor rolle i problemstillingen, er jeg nødt til at se bort fra det, grundet projektets begrænsede sideantal samt den tidsmæssige faktor. Yderligere vil jeg se bort fra medierne og deres indflydelse på målgruppen. Årsagen til dette er, at begrebet medie kan have flere betydninger, hvilket anses som en vanskelig opgave at afdække i opgavens forløb. Inddragelsen af medier, vil betyde inddragelse af medieteori, hvilket ikke er en del af socialrådgiverens felt, og herunder heller ikke en del af den sociale højskoles pensum. 1.5 Præsentation af målgruppe Kriterierne er valgt på baggrund af forskellige refleksioner. Den væsentligste er, at jeg ville have en målgruppe, der tilnærmelsesvis har de samme forudsætninger for deltagelse på arbejdsmarkedet som majoritetsbefolkningen. Min målgruppe er derfor muslimske mænd med anden etnisk baggrund end dansk, i alderen år. Herunder er inkluderet mænd, som er kommet til Danmark i en alder af 0-6 år. Årsagen til at jeg har valgt denne målgruppe, er at der her er tale om mænd som er født eller opvokset med majoritetsbefolkningen. Målgruppen har desuden haft samme muligheder som majoritetsbefolkningen, hvad angår skole og uddannelse, hvilket gør de to befolkningsgrupper mere sammenlignelige. Jeg har desuden valgt at kigge på muslimske mænd med anden etnisk baggrund end dansk, som har en blandet tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder at jeg vil tage udgangspunkt i: dem som ikke har et arbejde dem som arbejder indenfor indvandre/familiebrancher dem som arbejder steder hvor største delen af de ansatte er fra majoritetsbefolkningen For at præcisere målgruppen yderligere har jeg valgt en målgruppe, som ikke har en kompetencegivende uddannelse, da denne gruppe mennesker ofte bliver ansat i Side 8 af 47

10 konjunkturfølsomme virksomheder, eller systematisk bliver ansat sidst og fyret først. 21 Samtidig med valget af målgruppen er jeg bevidst om, at der også kan være mange andre målgrupper som kunne have givet mig et andet indblik i problematikken. Kapitel Indsamling af empiri Med baggrund i mine problemstillinger samt problemformuleringen, fandt jeg det nødvendigt med desk-research. Herved kunne jeg opnå et større kendskab til de problematikker der opstår på arbejdsmarkedet, når man er en ung muslim med anden etnisk baggrund end dansk. Selvom der gennem tiderne har været rejst kritik af de kvantitative data 22, idet der menes, at man ikke kan tælle eller kvantificere mennesker, finder jeg det nødvendigt at se på tal og statistikker, for at få et indblik i indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Ulempen ved de kvantitative data er, at man kan overse de enkelte menneskers synspunkter og holdninger, ved at tælle gennemsnittet hos en gruppe. Disse såkaldt hårde data kan være med til, at danne et helhedsbillede af problemet samt belyse målgruppens mønster. De kvantitative data kan ikke bruges som et fundament til opgaven. De sammenhænge man kommer frem til ved hjælp af de kvantitative data må derfor suppleres med kvalitative data og relevant teori. Ved hjælp af de kvalitative data, som også bliver kaldt de bløde data 23, vil jeg gerne have nogle nuancer, hvor de socialfaglige redskaber kan anvendes. Da jeg gerne vil belyse mine problemstillinger og problemformulering, er det nødvendigt med kvalitative data. Informanterne vil bruge ord til at forklare deres situation, og i den anledning vil kvalitative data altid være relevante. Men ligesom der er fordele ved at indhente de kvalitative data, er der også ulemper. Når jeg indsamler de bløde data, kan jeg ikke være sikker på om beskrivelserne er objektive og gyldige, og herved opstår ulempen. Jeg må derfor være opmærksom på ved udarbejdelsen af kvalitative data, at jeg ikke laver overfortolkninger og skal i den anledning begrænse mig til den beskrivende del samtidigt med at fastholde min objektivitet. 21 Anders Ejrnæs; Integration eller isolation - Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet; 1 udgave 2008; s Bo Jacobsen; Videnskabsteori; 1. e-udgave, 2007; side Bo Jacobsen; Videnskabsteori; 1. e-udgave, 2007; side 116 Side 9 af 47

11 2.1 Tilgang til empiri Jeg vil tage udgangspunkt i den hermeneutiske metode i opgaven hvad angår analysedelen, da hermeneutikkens anvendelsesområde er nær ubegrænset, især i det praktiske fag, hvor man hele tiden står med den opgave, at skulle forstå andre mennesker og deres handlinger. Hermeneutikken er både navnet på det konkrete forståelses- og fortolkningsarbejde, samt den teoretiske refleksion der finder sted over dette arbejde. I den hermeneutiske metode kan jeg ikke komme uden om min forforståelse, og på baggrund af dette vil jeg redegøre for min forforståelse, for dermed at gøre min indsamlede empiri mere troværdig. 24 Ifølge Gadamer beskriver hermeneutikken det forsøg vi gør for, at forstå et andet menneske ved, at sætte os ind i dennes situation. For at forstå denne situation bruger vi vores erfaringer, som vi løbende opbygger. Vi bruger disse erfaringer til, at forstå helheden, samtidig med at vi betragter det enkelte menneskes udsagn. Jf. Gadamers Hermeneutiske cirkel 25 Den hermeneutiske metode vil i opgaven blive brugt til at bearbejde empirien. Trods den uundgåelige forforståelse, finder jeg den hermeneutiske metode relevant, da jeg ønsker at tilegne mig en bred viden om de etniske minoriteters handlinger på baggrund af deres kultur, normer og religion, samt deres møde med arbejdsmarkedet. Jeg vil bruge empatien som hermeneutikken tager udgangspunkt i, så jeg tilegner mig en mere dybdegående forståelse af deres tanker, følelser og oplevelser. Når målgruppens tanker, følelser og oplevelser er formidlet, får jeg dermed en rigere analyse. Når man tager udgangspunkt i den hermeneutiske tradition som fremgangsmåde kan man som socialrådgiver ikke arbejde på andre måder, eftersom vi alle har en forforståelse der påvirker vores problemforståelse. Ved indsamling af datamateriale har jeg valgt at bruge den fænomenologiske metode. 26 Det er en metode som vil åbne forskerens sind, således at fænomenerne kan træde frem så uhindret som muligt. Hvis jeg ønsker, at fænomenerne kan fremstå så uhindret som muligt, skal mine fordomme og teoretiske forforståelser sættes til side. 24 Bo Jacobsen; Videnskabsteori; 1. e-udgave, 2007; side Bo Jacobsen; Videnskabsteori; 1. e-udgave, 2007; side 160 Side 10 af 47

12 Da jeg gerne vil benytte mig af den fænomenologiske metode, skal jeg være opmærksom på de tre tommelfingerregler denne indeholder. 27 Den første regel er, at man altid skal sætte parentes om alt det jeg mener, og tror jeg ved, omkring det omtalte emne. Det vil sige, at jeg skal tilsidesætte alle de forforståelser, fordomme og forventninger jeg har omkring det pågældende område. Jeg vil derfor have denne regel i tankerne når jeg skal udarbejde min interviewguide, samt hvordan jeg skal agere under selve interviewene med målgruppen. Den anden regel er, at jeg skal beskrive samtidig med, at jeg tilbageholder mine forklaringer. Det er først senere i opgaven jeg skal forsøge at fortolke det der blev sagt under interviewene, samt beskrevet i den indsamlede data. Den tredje regel går ud på, at jeg, ved beskrivelsen af de iagttagelser og erfaringer jeg har tilegnet mig, risikerer at sortere i de oplysninger jeg har tilegnet mig ud fra en hierarkisk rækkefølge om, hvad der er væsentligt og uvæsentligt. Dette er ifølge den fænomenologiske metode en hurtig fortolkning og skal derfor undgås. 2.2 Empiri I mit valg af empirisk materiale startede jeg med at spørge mig selv, hvad det er jeg gerne vil vide? Jeg fandt frem til, at det vil være relevant for besvarelsen af opgaven, hvordan de etniske minoriteter klarer sig på og udenfor arbejdsmarkedet. Jeg har valgt dette som baggrund for min besvarelse af problemformuleringen fordi, der er meget materiale at finde om netop dette emne. De kvantitative data, herunder statistikker, er tilgængelige, og her har jeg som tidligere nævnt brugt: SFI s rapporter Det var ikke nemt, men jeg klarede det! 28, samt Køn og etnicitet i uddannelsessystemet. 29 Social forsknings instituttets rapport om Køn, etnicitet og barriere for integration fokus på uddannelse, arbejde og foreningsliv. 30 Anders Ejrnæs bog Integration eller isolation 31 Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. For at se nærmere på problemstillingen og dermed tilegne mig viden herom vil jeg foretage tre interviews: 27 Bo Jacobsen; Videnskabsteori; 1. e-udgave, 2007; side Anika Liversage; Vibeke Jakobsen; Ida Rode Hansen; SFI det nationale forskningscenter for velfærd; Det var ikke nemt, men jeg klarede det 29 Anika Liversage; Vibeke Jakobsen; Køn og etnicitet i uddannelsessystemet; Litteraturstudier og registerdata 30 Karen Margrethe Dahl og Vibeke Jakobsen; Køn, etnicitet og barriere for integration; Fokus på uddannelse, arbejde og foreningsliv 31 Anders Ejrnæs, Integration eller isolation etniske minoriteter på arbejdsmarkedet; 1. Udgave 2008 Side 11 af 47

13 1. Med en fra målgruppen som befinder sig på arbejdsmarkedet, hvor majoriteten af de ansatte er etnisk danske. 2. Med en fra målgruppen som befinder sig i en familie/indvandrebranche, hvor der primært er tale om ansatte med en anden etnisk baggrund end dansk. 3. Med en fra målgruppen som er uden for arbejdsmarkedet. 2.3 Interviews Nu hvor der er tale om få interviews om personernes livssyn og deres aktuelle arbejdsmarkeds situation, anses det som en fordel med åbne interviews, hvor man stiller fleksible spørgsmål og dermed lukker op for åbne svarmuligheder. 32 Ved brug af denne metode skal jeg sørge for at invitere informanten med mine spørgsmål, så han forklarer med sine egne ord. Ved at fortælle frit vil han (måske) få det lettere ved at lægge fortolkninger, vurderinger og motiver frem, hvilket vil gøre det lettere, for mig, at tilegne mig den nødvendige viden omkring det pågældende område. Tankegangen er ikke at styre samtalen for meget, men heller ikke forholde mig passiv. Jeg vil forsøge at holde denne tankegang, så informanten kan komme med bemærkninger, der umiddelbart giver udtryk for, at være irrelevante i forhold til emnet, men som senere hen kan vise sig at være relevante i analysen. Jeg er bevidst om, at informanterne vil svare på hver deres måde, idet de tre personer har forskellig tilknytning til arbejdsmarkedet, og dermed vil have hver deres perspektiv herpå. Dette vil medføre at svarene bliver svære at sammenligne. Jeg vil derfor benytte mig af nogle nøglespørgsmål 33, som vil være centrale for alle tre interviews. Jeg vil starte med at stille åbne spørgsmål om emnet, og undervejs i samtalen, præcisere disse spørgsmål for at få svar på mine nøglespørgsmål. 2.4 Præsentation af målgruppen Jeg har interviewet tre fra min målgruppe. Af hensyn til deres anonymitet har jeg valgt at kalde dem Salih, Dawud og Isa. Jeg vil lave en kort introduktion, så man kan danne sig et billede af de tre personer. 32 Ole Riis; Samfundsvidenskab i praksis; Introduktion til anvendt metode; Hans Reitzels Forlag; 1 Udgave; 2005; side Ole Riis; Samfundsvidenskab i praksis; Introduktion til anvendt metode; Hans Reitzels Forlag; 1 Udgave; 2005; side. 105 Side 12 af 47

14 2.4.1 Salih Salih 34 er 25 år gammel og har sine rødder fra Pakistan. Han blev født i England, hvor hans forældre var bosat, inden de flyttede til Danmark. Familie flyttede til Danmark da Salih var 6 år gammel. Han bor hjemme med sine 6 søskende og deres forældre, hvor to af hans søskende er gift og har et barn hver. Han har afsluttet folkeskolen, og har efterfølgende læst til mekaniker. Han var nødsaget til at droppe ud på grund af manglende lærerplads. I øjeblikket er Salih ledig og knyttet til Kompas, som er et beskæftigelsescenter for unge Dawud Dawud 35 er 27 år gammel og er født og opvokset i Danmark. Han har sine rødder i Marokko, hvor hans forældre kommer fra. Han har afsluttet folkeskolen, gymnasiet og en teknisk uddannelse, som ikke førte til arbejde inden for faget. Dawud bor alene, men ellers har han en familie bestående af forældre, en ældre bror, en ældre søster samt en lillebror. Hans ældre søster er gift, og det er svogeren Dawud arbejder for i cykelbranchen Isa Isa 36 er 26 år gammel og er født og opvokset i Danmark. Han har sine rødder i Tyrkiet, hvor hans forældre kommer fra. Han har afsluttet folkeskolen og handelshøjskolen, som er en uddannelse på gymnasialt niveau. Efter handelshøjskolen blev Isa ansat som kontorelev. Han blev senere fastansat, og arbejder forsat på det kontor. Isa bor hjemme med sine forældre. Ud over dem har han to ældre søstre, som er gift og har børn. Størstedelen af Isas familie er i Danmark. Her er der tale om faderens søskende og deres efterkommere. 2.5 Forforståelse Min forforståelse har baggrund i mediernes og politikernes hyppigt negative holdning til muslimer med en anden etnisk baggrund end dansk, som har betydet, at deres muligheder på arbejdsmarkedet ikke er på lige fod med majoritetsbefolkningen. Jeg har en forestilling om, at etniske minoriteter skal anstrenge sig mere på arbejdsmarkedet, for at kunne slå igennem med en karriere, eller komme i besiddelse af en højere stilling. Det er min mening, at mediernes indflydelse på samfundet og dens organer har været med til at isolere de etniske minoriteter fra det danske arbejdsmarked, og skubbe 34 Bilag 3; Interview; Salih; vedlagt fil 35 Bilag 3; Interview; Dawud; vedlagt fil 36 Bilag 3; Interview; Isa; vedlagt fil Side 13 af 47

15 dem ud i forskellige servicebrancher og de såkaldte indvandrebrancher, hvor der er begrænsede karrieremuligheder og større usikkerhed. Disse brancher er ikke med til at garantere dem et fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Jeg vil dog ikke tildele samfundet al skylden for de etniske minoriteters isolation fra det danske arbejdsmarked. Man har ofte set eller hørt i medierne, at de etniske minoriteter er overrepræsenteret, hvad angår frafald på uddannelser. Jeg mener, at der er tale om manglende incitament fra de etniske minoriteters side, til uddannelse og karriere. De beskæftiger sig ofte med monotone og fysiske professioner. Her er der tale om professioner, som ikke er præget af de store udfordringer, men professioner hvor den enkelte fra den etniske minoritet kan føle sig sikker. Hvad angår den valgte målgruppe, er jeg af den forforståelse, at selvom de har forskellige arbejdsmarkedstilknytninger, vil de have nogen fælles holdninger og tilgange til arbejdsmarkedet, idet de alle tre er muslimer med en anden etnisk baggrund end dansk. Kapitel Teori Jeg vil i analysen fokusere på Pierre Bourdieus teri om felt, kapital, habitus samt udøvelse af symbolsk vold, til at belyse mine problemstillinger. Ved hjælp af hans teori ønsker jeg, at kaste lys over informanternes sociale praksis og årsagen hertil. Anders Ejrnæs har en teori om human kapital og social kapital, som ligger meget op af Pierre Bourdieus kapitalbegreber. I analysen vil human kapital og social kapital blive anvendt som et supplement til Pierre Bourdieus kapital begreber. I forlængelse af Anders Ejrnæs sociale kapital anvender han netværksteorien som bidrag til at belyse de etniske minoriteters position på arbejdsmarkedet. Ud fra Erving Goffmans teori om stigma, vil det i analysen være muligt at se, hvordan stigma finder sted i praksis, og hvordan den enkelte bliver påvirket af at blive miskrediteret. Desuden beskriver teorien de strategier familien og den enkelte kan gøre brug af i tilfælde af, at den enkelte bliver miskrediteret i samfundet. På trods af, at Marianne Skytte anvender teorien om det kollektivistiske livssyn i god tro, vil man ifølge Erving Goffmans teori betragte denne som stigmatiserende. Jeg vil dog alligevel gøre brug af teorien til at belyse informanternes familiestruktur, mere præcist til at se på familiens indflydelse på børnene og deres beslutningsprocesser. Side 14 af 47

16 3.1 Pierre Bourdieu Bourdieu er mest kendt i Danmark for sit habitus begreb, og er siden 1990 begyndt at blive oversat til dansk og anvendt i dansk forskning. 37 Bourdieus tilgang til analyse er en refleksiv sociologi, som er med til at reflektere over sociale handlinger og gøre brug af den udviklede teori til at vise, hvorfor netop den handling, ud af mange muligheder, fremkommer hos den enkelte person eller gruppe. De primære begreber som Bourdieu beskæftiger sig med er, habitus, felt og kapital. Det er ikke muligt at stille de tre begreber i en rækkefølge, da de alle tre anses for at spille en stor rolle i forklaringen af de sociale handlinger. Med begrebet habitus søger Bourdieu at forklare det, som den enkelte gør, med udgangspunkt i deres forståelse af den give situation, de befinder sig i. Habitus er et produkt af den primære socialisering, da vi i den tidlige barndom tilegner os en forståelse af, hvad der er godt, og dårligt, rigtigt og forkert, muligt og umuligt uden at det er helt klart, at det er en læringsproces. I den tidlige barndom sker der en overvejende ubevidst internalisering af objektive strukturer gennem erfaringer nærmere end gennem forklaring. 38 Mens habitusbegrebet beskriver baggrunden for og rammerne om agenternes praksis, beskriver feltbegrebet de sociale arenaer, som praksis uspiller sig i indenfor 39. Man kan ikke betragte samfundet som en enhed, men som bestående af en række mindre sociale rum, hvor forskellige typer egenskaber og ressourcer anerkendes. Et felt kan for eksempel være et uddannelsesfelt eller et arbejdsmarkedsfelt. Kriterierne for at definere feltet er, at man kan påvise, at der er noget på spil som agenterne finder relevant og værd at kæmpe for. Feltet defineres i forhold til bestemte kapitalformer, som det gælder at besidde og akkumulere. 40 De forskellige materielle og immaterielle former for kapital skal forstås som ressourcer i samfundet. Ved at erhverve sig disse ressourcer, gives der adgang til magt. Når man har opnået den nødvendige kapital for at få magt, kan man være med til at påvirke udviklingen og omgivelserne i det pågældende felt. 41 Bourdieu skelner mellem flere typer kapital, hvoraf jeg vil gøre brug af social kapital, kulturel kapital, økonomisk og symbolsk kapital. 37 Richard Lee Stevens; Kompendieum; 3 Semester; Bourdieu, habitus begrebet og voksenpædagogik i dag; Side Lisanne Wilken; Pierre Bourdieu; 1 udgave 2006; Side Lisanne Wilken; Pierre Bourdieu; 1 udgave 2006; Side Lisanne Wilken; Pierre Bourdieu; 1 udgave 2006; Side Richard Lee Stevens; Kompendieum; 3 Semester; Bourdieu, habitus begrebet og voksenpædagogik i dag; Side 82 Side 15 af 47

17 Det enkelte individs netværk, herunder familie, venner, kolleger og andre varige relationer er lig med social kapital. De fleste tilegner sig en vis form for social kapital fra familieforhold og gennem relationer med andre mennesker i den sekundære socialisering, herunder skoler, arbejdspladser m.m. Man kan besidde en del social kapital, men hvis man ikke bruger den, bliver man dårligere til at kunne anvende den, med muligheden for at miste den. Det betyder, at social kapital skal anvendes og eventuelt udbygges, hvis man gerne vil undgå at miste den. 42 En anden kapital som findes i et felt, er en kulturel kapital. Kulturel kapital er viden og forståelse af normer og værdier, som kan veksles på en arbejdsplads eller i et andet felt. 43 På det danske arbejdsmarked er der særlige krav til faglige færdigheder og en forståelse af de kulturelle normer der finder sted på den pågældende arbejdsplads. Besiddelse af den kulturelle kapital vil sørge, for at den enkelte kan omgås de ansatte på arbejdspladsen. Økonomisk kapital kan betegnes som adgang til penge og materielle goder. I nogle felter bliver økonomisk kapital set som afgørende for at opnå magt og position i feltet. Tilegnelse af denne form for kapital kan blandt andet ske ved at akkumulere penge, økonomiske fordele eller materielle goder. Symbolsk kapital er en kapitalform, der ofte følges af magt og symbolsk vold. 44 Bourdieu definerer symbolsk vold som manglen til at få en given virkelighedsforståelse til at fremstå som objektiv og sand. I symbolsk vold er der ikke tale om fysisk vold, men snarere usynlig vold. Det betyder, at magten legitimeres, fordi de sociale agenter, såvel de dominerende som de dominerede underkender grundlaget for magten, hvilket vil sige, at de ikke opfatter, at en magtudøvelse finder sted Anders Ejrnæs Anders Ejrnæs tager udgangspunkt i opdelingen mellem etniske minoriteter og etniske danskere på arbejdsmarkedet. Han belyser hermed, hvordan de aktuelle udviklingstendenser på arbejdsmarkedet 42 Richard Lee Stevens; Kompendieum; 3 Semester; Bourdieu, habitus begrebet og voksenpædagogik i dag; Side Richard Lee Stevens; Kompendieum; 3 Semester; Bourdieu, habitus begrebet og voksenpædagogik i dag; Side Pierre Bourdiu; Af praktiske grunde; 1 udgave, 5. oplag; Hans Reitzels Forlag; København 1997; Side Lisanne Wilken; Pierre Bourdieu; 1 udgave 2006; Side 71 Side 16 af 47

18 kan påvirker de etniske minoriteters placering på arbejdsmarkedet. Spørgsmålet som midlertidigt stilles er, hvad der forklarer de etniske minoriteters fastlåste placeringer på arbejdsmarkedet. 46 Den danske forskning har primært analyseret etniske minoriteters marginale position på arbejdsmarkedet ud fra en human kapital-tilgang. 47 Human kapital beskriver alle de kundskaber og erfaringer et individ besidder, herunder danskkundskaber, uddannelse, arbejdserfaring og et dansk netværk. De etniske minoriteters marginale position på arbejdsmarkedet kan være en svag human kapital, samt eksistensen af det danske arbejdsmarked, som er kendetegnet ved høje mindstelønninger. De høje mindstelønninger kan være med til, at stille de etniske minoriteter tilfredse med deres indkomst og arbejdsmarkedsposition. Desuden bliver der i stigende grad brugt netværksteori og social kapital til, at forklare de etniske minoriteters mobilitet og muligheder på arbejdsmarkedet. 48 Social kapital betragtes som en ressource hos de etniske minoriteter som muliggør, at de opnår deres mål. Inden for denne sociale kapital skelnes der mellem stærke og svage bånd (Strong ties vs. Weak ties). Stærke bånd består af de nære netværk mens svage bånd består af mindre hyppige, sociale kontakter. Det menes, at svage sociale bånd fungerer langt mere effektivt i forhold til at få job end stærke sociale bånd. Dette skyldes at fjerne bekendte bevæger sig i andre cirkler end dem man selv primært befinder sig i. Styrken ved de svage netværk er, at de kan etablere kontakt mellem flere aktører, hvilket kan skaffe nye informationer. Informationerne i de stærke sociale netværk cirkulærer derimod i lukkede kredse. Etniske minoriteter har pga. manglende ressourcer ikke samme muligheder for, at skabe svage sociale netværk, hvilket gør at de etniske minoriteter er nødt til at anvende de stærke netværk. For at opsummere det ovenstående skelnes der mellem stærke og svage bånd, samt de jobmuligheder netværket kan tilbyde jf. nedenstående skema. Jobsøgningsnetværk Ressourcestærke netværk Ressourcesvage netværk Svage bånd Karrierenetværk Vikarbureauer Stærke bånd Arbejdsgruppenetværk Identitetsnetværk 46 Anders Ejrnæs; Integration eller isolation - Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet; 1 udgave 2008; Side Anders Ejrnæs; Integration eller isolation - Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet; 1 udgave 2008; Side Anders Ejrnæs; Integration eller isolation - Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet; 1 udgave 2008; Side 59 Side 17 af 47

19 Jeg vil hermed tage udgangspunkt i de mest relevante jobsøgningsnetværk i forhold til den udvalgte målgruppe, hvilket er arbejdsgruppenetværk og identitetsnetværk. Jeg har udvalgt de to former for netværk fra ovenstående skema, idet jeg anser disse for de mest relevante i forhold til det jeg gerne vil belyse. Arbejdsgruppenetværk har i de svenske undersøgelser vist to modsatrettede tendenser. På den ene side har den skabt en øget social kapital i forhold til at skabe netværk på tværs af organisationen. På den anden side har man en afgrænset social kapital på arbejdspladsen, idet arbejdsgruppen er bestående primært af personer som ligner hinanden mht. køn, etnicitet og kultur. Konsekvensen af denne proces vil medføre til en øget segregering på arbejdsmarkedet. I identitetsnetværket er der tale om personer der ikke har succes på arbejdsmarkedet, og disse personer vil søge anerkendelse i andre fællesskaber. Fællesskaberne vil ofte være baseret på kultur, etnisk eller religiøs identitet og ikke på markedssucces. Denne form for eksklusion fra arbejdsmarkedet kan betyde, at der bliver oprettet tætte og lukkede fællesskaber, med en afgrænset social kapital. 3.3 Stigma For at kunne tydeliggøre, hvordan der opstår muligheder for, at en minoritetsgruppe bliver stereotype kategoriseret fra samfundet side og hermed isoleret fra det danske arbejdsmarked, vil jeg redegøre for Erving Goffmans teori om stigma. Ifølge Erving Goffman omhandler stigma det sociale samspil der finder sted imellem de såkaldte normale mennesker og de stigmatiserede. Der er her tale om personer som adskiller sig fra flertallet hvad angår fysisk, psykisk eller socialt miskrediterende særtræk. Erving Goffman skelner i store træk mellem tre forskellige former for stigma: 49 Kropslige vederstyggeligheder i form af fysiske misdannelser. Karaktermæssige fejl i form af psykisk sygdom, stofmisbrug, arbejdsløshed, politisk radikalisering m.m. 49 Erving Goffman; Stigma; 2 udgave, 2 oplag 2010; Side 46 Side 18 af 47

20 Tribale stigmata i form af race, nation og religion. Disse er slægtsbetingede, hvilket vil sige at de overføres fra slægt til slægt, og alle familiemedlemmerne kan mærke det i samme grad. Individer og minoritetsgrupper som ofte modtager en ringe anerkendelse, har en tilbøjelighed til at bekræfte den identitetsopfattelse som samfundet har af dem. Dette kan betragtes som symbolsk vold, idet den stigmatiserede er nødt til at agere og forstå sig selv ud fra majoritetens perspektiv, hvilket vil føre til en ringe selvforståelse og en forståelse af sig selv som den afvigende. Erving Goffman anvender udtrykket de egne der fremstilles, som den første gruppe mennesker, det enkelte menneske søger tilflugt hos, når han eller hun har oplevet at blive miskrediteret i samfundet. Der er tale om en gruppe mennesker som besidder den samme stigma, og som ved hjælp af deres erfaringer og kendskab til stigmaet ved, hvordan de skal vejlede og hjælpe den enkelte. 50 I forlængelse af de egne kan man nævne den moralske karriere som Erving Goffman beskriver som en socialiseringsproces i samfundet hvor, den enkelte skal lære, at han er i besiddelse af en bestemt stigma, og hvilke konsekvenser det medfører. Dette skal ses i sammenhæng med familiens evne til, at danne en slags kapsel omkring sine børn. 51 Ved hjælp af kapslen kan et barn med stigma skånes i sin opvækst fra, at nedsættende omtale trænger igennem, samtidigt med, at barnet kan får information fra samfundet, hvor den enkelte kan føle sig som et normalt udrustet menneske med en normal identitet. 3.4 Marianne Skytte For at få en forståelse for den familiemæssige kontekst som de etniske minoriteter er en del af, vil jeg bruge den idealtypiske model om det kollektivistiske livssyn. 52 Som Marianne Skytte påpeger, er modellen idealtypisk, der viser nogle generaliserede forhold og brugen af modellen indeholder en risiko for, at komme til at skabe kategoriseringer og danne stereotyper. Jeg vil være opmærksom på dette, men vælger dog at gøre brug af modellen, da den kan være med til at give et indblik i den kulturelle forståelse og struktur af de unge muslimske mænd, som har en anden etnisk baggrund end dansk. 50 Erving Goffman; Stigma; 2 udgave, 2 oplag 2010; Side Erving Goffman; Stigma; 2 udgave, 2 oplag 2010; Side Marianne Skytte; Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde; 1. e-bogsudgave, 1. oplag 2008; side 67 Side 19 af 47

21 Det kollektivistiske livssyn er kendetegnet ved, at den faste ramme omkring livet er hele den udvidede familie, hvor børnene opdrages til at værdsætte familien og barnets fællesskab med familien er det overordnede. Værdierne i opdragelsen er ansvarsfølelsen over for kollektivet, lydighed, gensidig afhængighed blandt blodsbeslægtede og konkrete autoritetstro. I det kollektivistiske livssyn hersker der en æresmoral og det er kollektivet, der har ansvaret for individets handlinger. Her opererer man ikke med et selvstændigt jeg men mere med et velafgrænset vi med blik på familien. Det er ikke sådan, at den enkelte ikke har en klar selvopfattelse om hvem han er, men denne selvopfattelse inkludere en række personer fra familien, hvis tanker, følelser og handlinger man identificere sig med. Det betyder, at individets opførsel kommer til at påvirke hele familiens ære, god som dårlig, og den dårlige opførsel kan medføre til skamfølelse for hele familien. Kapitel Analyse I dette afsnit vil jeg på den ene side redegøre for, på hvilken måde de etniske minoriteters familiemæssige baggrund har indflydelse på deres tilknytning til arbejdsmarkedet. På den anden side, vil jeg redegøre for deres negative oplevelser på arbejdsmarkedet, og hvilken følger disse kan have. Måden jeg vil gribe analysedelen på er, at jeg vil dele afsnittet op i to temaer, som henholdsvis kommer til at hedde, primær og sekundær socialisering. I den primære socialisering vil jeg lægge vægt på de etniske minoriteters opdragelse, familiemønster, den kultur de praktisere derhjemme og dens indflydelse på valg af uddannelse og arbejde. I den sekundære socialisering vil jeg have fokus på arbejdsmarkedet, samt de oplevelser og reaktioner målgruppe måtte have hertil. Frem for at behandle de enkelte teoretikere separat, vil de i det følgende blive behandlet samlet under den primære og sekundære socialisering. 4.1 Primær Socialisering Familien Fælles for de tre informanter er at de alle har henholdsvis store familier, hvor især Isa har et meget stort familienetværk, idet størstedelen af hans familie er i Danmark og ikke i oprindelseslandet. Hvad angår Salih og Dawud, er det primært deres kernefamilie der er i Danmark, hvor resten af familien stadig er i oprindelseslandet. Ydermere har informanternes forældre ikke på noget Side 20 af 47

22 tidspunkt gået i skole eller på en uddannelse i Danmark. Dette hænger sammen med rapporten køn, etnicitet og barrierer for integrationen hvor der oplyses, at indvandrere har en meget ringe tilknytning til det danske skole- og uddannelsessystem. 53 Danmark 14:15 54 Salih: ej, ikke sådan rigtigt, de er ikke selv gode til dansk, de har ikke gået i skole her i Hvad angår det sproglige element i hjemmet lagde alle tre personer vægt på, at man primært talte tyrkisk, pakistansk eller arabisk, når man var derhjemme, fordi forældrene ikke var så gode til dansk. Forældrene lægger meget vægt på, at man fastholder værdierne fra oprindelseslandet. Dawud: Mine forældre har gjort meget for at kunne fastholde kulturen, og for at vi også kunne få sproget på plads 24:06 55 Udover at man taler arabisk, tyrkisk eller pakistansk til forældrene, lægger de ikke skjul på, at de taler dansk med deres søskende. De benytter sig af de danske sprog med deres søskende, fordi de anser sproget som lettere end oprindelseslandets sprog. Isa: Vi taler tyrkisk derhjemme, når mine søstre kommer på besøg, og nu hvor min kone er der, taler man også dansk nogen gange. Det er nemmere, så man ikke skal grave ned i den tyrkiske ordbog men når jeg snakker med mine forældre så et det tyrkisk 56 32:30 Isa pointere i ovenstående citat, at der sagtens kan veksles mellem sprog når familien er samlet og hans søskende også er kommet med deres børn. Men samtidigt med, at de veksler mellem sprog, føler de en form for ansvar for, at lære de unge generationer hjemlandets sprog. Dette illustreres i nedenstående citat. Isa: Jeg prøver så meget som muligt at snakke på tyrkisk når jeg er hjemme, også mht. at mine søstres børn kommer på besøg og det ikke skal glemme deres hovedsprog som er tyrkisk, de kommer jo til at lære dansk på en eller anden måde 33:40 53 Rapport: Køn, etnicitet og barriere for integration; Fokus på uddannelse, arbejde og foreningsliv; Side Bilag 3; Interview; Salih; vedlagt fil 55 Bilag 3; Interview; Dawud; vedlagt fil 56 Bilag 3; Interview; Isa; vedlagt fil Side 21 af 47

23 Dette kan belyses ud fra Marianne Skyttes teori, om det kollektivistiske livssyn. Her ses det at familierne går op i at der er faste normer og værdier i familien som skal respekteres med blik på harmoni og værdsættelse af familien. Forældrene har en ansvarsfølelse over for kollektivet. De skal lære deres efterkommere sproget, samt de værdier og normer der måtte følge med fra oprindelseskulturen. Selvom Dawud, Isa og Salih kan det danske sprog og føler at det er lettere at tale med søskende, har de ligeledes et ansvar overfor kollektivet og de kommende generationer. I foregående citat ses det, at Isa lægger vægt på, at de unge generationer også skal lære det tyrkiske sprog. Dawud sagde følgende da jeg spurgte ind til, hvad hans familie synes om, at han arbejder sammen med sin svoger og hvad ulemperne kunne være ved, at arbejde med familie: Dawud: De syntes det er herligt. De kan lide tanken om at vi arbejder sammen, og at vi er i gang med at skabe noget sammen 20:10 57 Dawud: Ulemperne kunne måske være sådan noget som når der opstår konflikter jeg føler nogen gange at jeg ikke kan sige min helt ærlige mening overfor min svoger fordi at han er min svoger 18:30 Idet Dawud er ansat hos et familiemedlem opererer han ikke med et selvstændigt jeg men mere med et fælles vi, hvor han i visse situationer er nødt til at trække sig tilbage og tænke på kollektivet frem for sig selv. Dette kalder Marianne Skytte for æresmoral. Dawud må holde sine subjektive meninger for sig selv med blik på kollektivets bedste, for hvis der sker glidninger mellem familiemedlemmerne som helhed, vil dette påvirke familiens ære, og medføre skamfølelse for hele familien. Den enkelte er nødt til inkludere en række personer fra familien i sine handlinger, og være bevidst om de konsekvenser der medfølger, hvis et brud i samarbejdet finder sted. Jeg vil hermed inddrage Pierre Bourdieus begreber felt, kapital og habitus, for at kunne analysere, hvorfor den enkelte handler sådan som han gør. Ifølge Bourdieu handler man indenfor et mønster man genkender, for at få en følelse af tryghed. Som det ses i ovenstående citater spiller familien en vigtig rolle, og dette bekræftes af Pierre Bourdieu. Her ses familien som et felt, hvor de enkelte personers kapitaler akkumuleres, herunder social og kulturel kapital, med henblik på at videreføre 57 Bilag 3; Interview; Dawud; vedlagt fil Side 22 af 47

24 disse fra generation til generation. Det at Dawud og de andre informanters forældre lægger vægt på at sproget og hjemlandets kultur fastholdes gør, at de værner om deres enhed, hovedsagligt for at sikre videreførelsen. Ligesom Marianne skytte bruger begrebet kollektivistisk livssyn, gør Bourdieu brug af begrebet kollektiv subjekt 58. Der er her tale om en række agenter, herunder familien som den vigtigste, hvor denne har stor indflydelse på den enkeltes beslutningsprocesser, hvad enten det drejer om skolevalg eller om den enkelte skal blive boende hjemme indtil den enkelte er blevet gift. Sidstnævnte er tilfældet med Isa i nedenstående citat: Isa: Ja, det er der. Det har selvfølgelig noget at gøre med traditioner og måden man er vokset op på i Tyrkiet, der plejer det at være tradition at man først flytter ud når man bliver gift, og det har mine forældre holdt til sig, og selv når man er gift så bliver man mange gange hjemme hvis man er den yngste søn jeg er så gået ud over de traditionelle ting, og valgt at flytte ud man er selvfølgelig under sikre rammer og man vil selvfølgelig til tider gerne flytte ud fordi man har brug for lidt privat liv 6:18 59 Yderligere kan der være tale om kollektivets indflydelse på valg af uddannelse i følgende citat: Isa: Der havde jeg nogen lange snakke med min fader og moder om hvad jeg skulle vælge. Det har aldrig været på den måde at de har sagt du skal være bankmand eller lign, de har altid hjulpet mig konstruktivt og prøvet at finde ud af hvad der kunne være bedst for mig 24:21 Her fremstår det at feltet, som i dette tilfælde er familien, er med til at videregive de sociale kapitaler til agenterne. De sociale kapitaler bliver indkodet i deres bevidsthed, og bliver til en struktur af sociale handlinger, som agenterne vil bære med sig senere hen i livet. Feltet og kapitalerne er med til at danne deres habitus, og hvis de senere hen i livet bliver præsenteret for lignende situationer eller forhold som de er vokset op i, vil de reproducere den kendte handling, uden selv at være bevidste om det. Det vil sige at deres habitus på et senere tidspunkt i livet vil blive kropsliggjort. 58 Pierre Bourdieu; Af praktiske grunde; 1 udgave, 5 oplag; Side Bilag 3; Interview; Isa; vedlagt fil Side 23 af 47

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Rum. Interview situation X

Rum. Interview situation X Familiesammenført til hvad? Anika Liversage Forsker, PhD. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To studier: Store forskelle imellem familiesammenførte kvinder PhD studie: Højtuddannede østeuropæere

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Bachelorprojekt. Tværfagligt samarbejde mellem skolesocialrådgivere og lærere i arbejdet med børn med fraværsproblemer

Bachelorprojekt. Tværfagligt samarbejde mellem skolesocialrådgivere og lærere i arbejdet med børn med fraværsproblemer Bachelorprojekt Tværfagligt samarbejde mellem skolesocialrådgivere og lærere i arbejdet med børn med fraværsproblemer Anne Cathrine Thomsen KF09 Gruppenr. 73 Vejledere Jan Bjerregaard og Eva Børjesson

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Studienummer. Indvandrerkvinder og integration på det danske arbejdsmarked

Studienummer. Indvandrerkvinder og integration på det danske arbejdsmarked Forside til afleveringer Fornavn og efternavn Studienummer Nadia Abbas Mahmud 4002009516 Hold (husk at anføre a, b, c eller d) KF12A Vejleder fra Metropol Mass Albert Staack Opgavetitel Indvandrerkvinder

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Ali 2. omgang, Svend Omar og Hvad vil du være, Bülent Özdemir? Det går fremad

Ali 2. omgang, Svend Omar og Hvad vil du være, Bülent Özdemir? Det går fremad 16 Til læreren om arbejdet med filmene Ali 2. omgang, Til De unge, vi typisk omtaler som unge med etnisk minoritetsbaggrund, tilhører både 2., 3. og 4. generation. Tal fra uddannelser og arbejdsmarked

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Efterværn og udslusning. - At være ny i samfundet

Efterværn og udslusning. - At være ny i samfundet Efterværn og udslusning - At være ny i samfundet Citat fra en ung Jeg er glad for at være kommet i Bogruppen, der er så mange ting som jeg endnu ikke ved, det er jo fordi at jeg er helt ny i samfundet.

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse Flemming Mikkelsen, Malene Fenger-Grøndahl & Tallat Shakoor Kapitel 1 Dansk på nye måder Kapitel 2 Indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. Semester Hus: P.11 Projekttitel: Resocialiseringens effektivitet Projektvejleder: Peter Mølgaard Nielsen Gruppenr.: 19 Studerende (fulde

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd Mand genopdag dine værdier - og styrk din sundhedsadfærd Adfærdsændring gennem narrativer Fakta om den sociale ulighed i danske mænds sundhed Fortællingens struktur og relationelle karakter De tre dimensioner

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

INDLEDNING PROBLEMSTILLING AFGRÆNSNING METODIK EMPIRI/CASE ETNISK MINORITET INTEGRATION ASSIMILATION INKLUSION EKSKLUSION SOCIALISERING ANERKENDELSE

INDLEDNING PROBLEMSTILLING AFGRÆNSNING METODIK EMPIRI/CASE ETNISK MINORITET INTEGRATION ASSIMILATION INKLUSION EKSKLUSION SOCIALISERING ANERKENDELSE INDLEDNING PROBLEMSTILLING AFGRÆNSNING METODIK EMPIRI/CASE ETNISK MINORITET INTEGRATION ASSIMILATION INKLUSION EKSKLUSION SOCIALISERING ANERKENDELSE KATEGORISERING ANALYSE SMTTE- MODELLEN DISKUSSION PERSPEKTIVERING

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Et bachelorprojekt om etniske minoritetsdrenges muligheder og barrierer i uddannelsessystemet

Et bachelorprojekt om etniske minoritetsdrenges muligheder og barrierer i uddannelsessystemet Et bachelorprojekt om etniske minoritetsdrenges muligheder og barrierer i uddannelsessystemet Hodan Abdiaziz Is08, Gruppe 36 Den internationale & interkulturelle socialrådgiveruddannelse, Metropol Vejledere:

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN... Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...9 2.3 AFGRÆNSNING AF PROJEKTET... 10 2.4 PROJEKTGRUPPENS VIDENSKABSTEORETISKE

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere