Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet."

Transkript

1 Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret. I den sidste del af indledningen er det meningen, at der skal skrives om marginalisering. Herefter følger to problemformuleringer. Den første er den af ældst dato, og den næste er den nyeste. Vi regner helt klart med, at der stadig kommer til at finde mange ændringer sted i denne, men det er dog hertil, vi er nået. Efterfølgende kommer et afsnit om metoden, der i første omgang tager fat i Bourdieu s metodologi. Dette har vi valgt, da Bourdieu kommer til at lægge til grund for vores analyse af empiri. Afsnittet kommer yderligere til at indeholde casebeskrivelser og temarammeredegørelse. Yderligere kommer det til at indeholde en mere detaljeret fremgangsmetode. Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Dernæst følger en litteraturliste. Og til sidst finder I et afsnit om marginalisering, hvilke afklarer vores forståelse af begrebet. Vi er i tvivl om, hvor et sådant afsnit skal placeres.

2 Hvad siger folkeskoleloven? I globaliseringsrådets globaliseringsstrategi skal Danmark have verdens bedste folkeskole [regeringen, 2006: 12]. Ifølge globaliseringsstrategien skal Danmark benytte sig af viden, idérigdom og arbejdsindsats for at bruge de muligheder, som globaliseringen bringer med sig [regeringen, 2006: 7]. Danmark skal altså med andre ord være et videnssamfund, der sælger viden til andre lande for at være godt med i globaliseringen. Ud fra globaliseringsrapporten er det altså vigtigt, at beboerne i Danmark får en uddannelse, der kan give danskerne en viden, der er eftertragtet i resten af verden, for at regeringens vision skal gå i opfyldelse. Et menneskes uddannelsesforløb i Danmark starter i folkeskolen, og den spiller derfor en vigtig og central rolle i det danske folks videre uddannelsesforløb. Det er her de første skridt hen imod et liv fyldt med viden tages, og der skal derfor hos den enkelte elev dannes et solidt fagligt grundlag for at give dem lysten og evnerne til at læse videre og tilegne sig viden [regeringen, 2006: 14]. Dette står også beskrevet i folkeskoleloven 1, stk. 1, som folkeskolens opgave i samarbejde med forældrene, at [ ] give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og give dem lyst til at lære mere, [ ] [Jensen, 2007: 9]. De danske folkeskoler skal med andre ord give eleverne faglige egenskaber, der kan være med til at give Danmark en stærk position i globaliseringen som videnssamfund. Men hvad med de børn, der ikke har forudsætningerne for at læse videre på gymnasiet og endeligt universitetet? Som der står beskrevet i folkeskoleloven skal der være et samarbejde mellem forældrene og skolen om elevernes opfyldelse af disse målsætninger for videre uddannelse og lyst til at lære mere. Forældrene spiller altså også en vigtig rolle på elevernes vej for opfyldelse af denne målsætning. Dog findes der mange forældre, som ikke har forudsætningerne for at hjælpe deres børn med at blive en del af denne vision. Mange taler derfor om den rummelige folkeskole, der indebærer, at der skal være plads til de svage elever i folkeskolen. Ifølge Jens Andersen et al. er der sket en betydelig vækst i antallet af elever, der bliver henvist til specialundervisning, hvilket begrundes med, at Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Danmarks Læreforening og næsten alle landets kommuner ønsker mere rummelighed i folkeskolerne [Andersen et al., 2004: 6]. Endvidere står der skrevet i folkeskoleloven, at folkeskolen skal [ ] fremme den enkelte elevs alsidige udvikling. [Jensen, 2007: 9]. Dette betyder altså, at skolens opgave blandt andet indebærer at varetage og tage hensyn til den enkeltes elevs potentiale for læring, således det bliver en skole, der også har plads til de elever, der har vanskeligere ved at løse de faglige og sociale opgaver end andre børn. Altså en rummelig folkeskole. Andersen et al. beskriver denne opgave der stilles

3 folkeskolerne som en stor pædagogisk udfordring, hvilket blot har resulteret i, at de vanskelige børn sendes til specialundervisning, der har vist ikke at have anden effekt end at disse børn ikke forstyrrer den normale undervisning [Andersen et al., 2004: 6]. Der skabes altså ikke bedre resultater hos de børn, der oprindeligt blev sendt til specialundervisning, fordi de havde brug for faglige forbedringer. Denne undervisningsdifferentiering hjælper altså ikke med opfyldelse af regeringens vision om verdens bedste folkeskole. Metoden skaber derimod marginalisering

4 1. PF: Hvis folkeskolens primære opgave er at skabe læringsmiljø, som er befordrende for børnenes faglige og sociale udvikling, samt være inkluderende for det enkelte barns læring. Hvordan kan det så være, at flere børn oplever sig marginaliseret og ikke ser folkeskolen som værende relevant for læring? Problemformulering pr : Folkeskolens opgave er at give eleverne kundskaber og færdigheder og give dem lyst til at lære mere samt at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling. Dvs. at vi snakker om den rummelige folkeskole hvor der er plads til alle børn. Hvilke faktorer spiller så den afgørende rolle, når der er en gruppe børn i folkeskolen som generelt oplever sig socialt marginaliseret og hvilken betydning får det for de børns fremtidige læringsmiljøer?

5 Metode I det følgende afsnit vil vi præsentere vores metodiske tilgang til besvarelse af problemformuleringen. Bourdieus metodologi Vi vil i projektet benytte os af Pierre Bourdieus teorier, som vi præsenterer senere. Af den grund vil vi gennemgå hans metodiske tilgang til undersøgelser af verden, da denne vil fungere som vores metodiske tilgang om end tillempet, for som Loïc Wacquant beskriver det i forordet til sit og Bourdieus værk Refleksiv sociologi, er Bourdieus tankeverden en tilskyndelse til læseren om selv at tænke videre og tilpasse teorierne egne analyseformål [Bourdieu & Wacquant, 1996:13]. For at være i stand til at tage stilling til Bourdieus metoder, er det nødvendigt at kende dem, hvorfor vi vil gennemgå hovedpunkterne i hans måde at tænke og gennemføre en undersøgelse på. Bourdieus bidrag beskriver en middelvej mellem på den ene side en objektivistisk tilgang, hvor de fænomener, der undersøges, er styret af objektive strukturer i samfundet, og en subjektivistisk tilgang hvor individet selv skaber sin verden. På den ene side ses tilværelsen som deterministisk og på den anden side konstruktivistisk. Bourdieus sociologi beskriver det forhold, at individet er underlagt objektive regelmæssigheder, men samtidig ses individet som et individ, der er i stand til at skabe sin egen tilværelse indenfor disse strukturer. Bourdieu beskriver selv sin sociologi som generativ strukturalisme. [Esmark et al., 2005:214] Deltagende objektivering Den forskningsmetode, som Bourdieu anbefaler, tager udgangspunkt i den praktiske sans. Den praktiske sans er en måde, hvor individerne ubevidst handler på bestemte måder grundet ubevidste præferencer og principper [Andersen & Kaspersen, 2005:353]. Denne kropsliggørelse af viden står i kontrast til forskerens rekonstruktion af samme viden i diverse rapporter, undersøgelser eller lignende, som fremlægger analyseresultater inden for et bestemt område. Bourdieu mener, at når et fænomen analyseres objektivistisk med det formål at nå frem til en endegyldig sandhed, forvrænges virkeligheden, og resultatet kan dermed ikke have en høj sandhedsværdi. Bourdieus epistemologiske overvejelser handler om, at forskeren undersøger sin egen forskningsmæssige praksis og tager den med i betragtning i en konklusion eller fremlæggelse af resultater. Objektivismen eller strukturalismen objektiverer, men Bourdieu mener, at en objektivering af

6 objektiveringen er nødvendig [Andersen & Kaspersen, 2005:354]. Bourdieu taler om, at det empiriske subjekt skal analyseres af det videnskabelige subjekt [Bourdieu & Wacquant, 1996:194]. Med det menes, at forskeren skal opfatte sig selv som formidler af subjektiv viden og ikke som formidler af objektive sandheder. I og med man analyserer et subjekt, der virker i verden, bør man også se sig selv som et subjekt i samme verden. Han benævner denne tilgang deltagende objektivering. Annick Prieur forklarer dette begreb på følgende måde: Deltagende objektivering indebærer, at forskeren underlægger sig selv og sin egen virksomhed den samme form for objektivering som den, han eller hun underlægger sine objekter for. [Prieur, 2002:114] Gennem refleksivitet er det muligt at blive bevidst om de præferencer og principper, man selv har som forsker, så man dermed er i stand til at objektivere sig selv. Udover at se det undersøgte som et subjekt der virker i verden, skal man også undersøge subjektet som et objekt for at se, hvor og hvorfor problemstillinger er opstået. Det påpeges, at forskningsobjekter er socialt konstruerede [Prieur, 2002:120], men at de ofte vil fremstå som noget, der ikke stilles spørgsmålstegn ved. Derfor bør man som forsker stille spørgsmålstegn derved. Analysestrategier Bourdieus begreber betyder, at bestemte forskningsmetoder er at foretrække for at opnå en forståelse for det undersøgte fænomen. I og med sociale aktører er underlagt objektive strukturer, som de ikke er bevidste om, kan man ikke undersøge alle aspekter ved brug af sprogligt materiale, da der vil være viden, som aktørerne ikke er i stand til at sætte ord på; méconnaissance, i og med de ikke er bevidste om denne viden. Det betyder, at vi i en analyse må skaffe os et overblik over den praksis, vi undersøger uafhængigt af informanternes udtalelser, samtidig med at vi også bør vide noget om informanternes egen udlægning af pågældende. [Esmark et al., 2005:226f] Det sidste vil resultere i information om aktørens egen opfattelse af praksis men vil ikke beskrive praksis. Dog er det væsentligt at have med. Når vi ser på folkeskoleelevernes opfattelse af folkeskolen, vil paradoksale udtalelser eller overensstemmelser mellem mikro- og makrosocialt niveau resultere i viden om folkeskolen og elevernes tilpassethed eller marginalisering. Bourdieu anbefaler en etnografisk eller statistisk tilgang til en undersøgelse af det førstnævnte kombineret med interviews, samtaler eller skriftlige kilder, som belyser sidstnævnte. Samtidig vil samtaler og interviews være påvirket af den situation, i hvilken det sagte udtales, og forskerens relation til informanten vil få betydning.

7 Temaramme: Læringsmiljø i folkeskolen: Et forløbende forslag til dispositionen til vores projekt: 1) Folkeskolen: folkeskoleloven hvad siger folkeskoleloven om læring hvad er folkeskolen for en størrelse hvad KAN folkeskolen ift. læring hvad SKAL folkeskolen ift. læring 2) Læringsmiljø: hvordan lære mennesket dif. på social læringsteori dif. på kognitiv læringsteori 3) Læringsteorier: bud på teorier ex. Bourdieu ex. Wenger 4) Didaktik & Curriculum: hvordan påvirker didaktikken og curriculum læringsmiljøet 5) Interview/case kvalitativ undersøgelse: elever fra 4-7 klasse lærergruppe kvantitativ undersøgelse: se på allerede færdiggjorte undersøgelser 6) Marginalisering hvad betyder det for læring dif. på begreberne inklusion & eksklusion normalitet social integration 7) Menneskesyn hvilket syn har vi på mennesket menneskesyn kontra videnskabsteori

8 Problemformulering: Hvis folkeskolens primære opgave er at skabe læringsmiljø, som er befordrende for børnenes faglige og sociale udvikling, samt være inkluderende for det enkelte barns læring. Hvordan kan det så være, at flere børn oplever sig marginaliseret og ikke ser folkeskolen som værende relevant for læring? Problemstillinger: - tager lærerne udgangspunkt i deres pågældende målgruppe af elever, når de tilrettelægger undervisningen? - tænker lærerne i højere grad på curriculum som en diskurs, der har større betydning for læring, end det generelle barn og dens kultur 2008?

9 Litteraturliste Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo: Klassisk og moderne samfundsteori, 3. reviderede udgave, 1. oplag, Hans Reitzels Forlag, 2005 Andersen, Jens et al., 2004: Den rummelige skole. Et fælles ansvar. Kroghs Forlag A/S Bourdieu, Pierre: Af praktiske grunde. Omkring teorien om menneskelig handlen, 2. oplag, Hans Reitzels Forlag, 2001 Bourdieu, Pierre: Ungdom er kun et ord i Men hvem skabte skaberne?, side , Akademisk Forlag A/S, 1997 Bourdieu, Pierre og Loïc Wacquant: Refleksiv Sociologi mål og midler, Hans Reitzels Forlag, 1996 Esmark, Anders, Laustsen, Carsten Bagge og Andersen, Niels Åkerstrøm: Socialkonstruktivistiske analysestrategier, 1. udgave, Roskilde Universitetsforlag, 2005 Jensen, Klaus Michael, 2007, 12. udgave, 1. opslag: Folkeskoleloven med bemærkninger. Kommuneinformation A/S Larsen, Jørgen Elm & Lind, Jens, 2000: Kontinuitet & Forandring nye differentierings- og integrationsformer i samfundet?, Samfundetslitteratur Madsen, Bent, 2005: Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund, Hans Reitzels forlag Prieur, Annick: Objektivering og refleksivitet om Pierre Bourdieus perspektiv på design og interview i Jacobsen, Michael Hviid, Kristiansen, Søren og Prieur, Annick: Liv, fortælling, tekst. Strejftog i kvalitativ sociologi, side , Aalborg Universitetsforlag, 2002

10 Schjellerup, Helle Nielsen, 2005: Samvær og marginalisering, Hans Reitzels forlag Regeringen, 2006: Fremgang, fornyelse og tryghed. Strategi for Danmark i den globale økonomi.

11 Marginalisering I det følgende afsnit afklarer vi vores forståelse af begrebet marginalisering. Folkeskolens rolle Som allerede nævnt spiller folkeskolen i dag en vigtig rolle ift. børns socialisering, og den har et medansvar, i at skabe læringsmiljøer hvor børnene får mulighed for, bl.a. at lære og udvikle sig. Måden, børn lærer på, er afhængig af det enkeltes barns samspil med lærerne og de andre børn i klassen. Idet børn socialiseres gennem flere forskellige arenaer som påvirker hinanden, stilles der krav om forskellige sociale kompetencer. Barnets mulighed for at lære i skolen er afhængig af flere faktorer f.eks. barnets relationer i skolen, samspillet mellem skole og hjem, af den lokale skolepolitik og af de kulturelle normer for læring og færdigheder. [Schjellerup, 2005: 20ff] De fleste børn i folkeskolen er socialt integreret og fungerer optimalt, men der er også en gruppe børn, som ikke oplever at være socialt integreret, men nemmere kan identificere sig med at være udstødt. Det kan opleves som en tilstand, hvor barnet ufrivilligt er udelukket fra deltagelse i fællesskabet i en længerevarende periode. Spændingen mellem at være integreret og udstødt er marginalisering. En anden definition som også bliver anvendt om marginalisering er inklusion og eksklusion, hvor begrebet integreret og inkluderet kan sammenlignes og ekskluderet og udstødt kan sammenlignes. [Larsen, 2000:143ff] Social marginalisering Der er flere grupperinger af marginalisering og definitioner herpå, men som relevans for dette projekt er her valgt at fokusere på den sociale marginalisering, som omhandler manglende deltagelse i sociale netværk. Social marginalisering betegner de børn, som ikke er en del af en given social enhed eller gruppe, børn der er udenfor, dvs. de er tilsidesat, stemplet, nedvurderet, ført ud i periferien eller uden for skolelivets fællesskaber. Denne marginalisering handler ikke kun om de marginaliserede børn, men det er også et udtryk for en proces og en relation mellem børn i marginaliserede og ikke-marginaliserede positioner. Dvs. at fokus flyttes fra det enkelte barn til den sociale sammenhæng mellem barnet og andre involverede. Der er adskillige børn, som er truet af marginalisering, og de første spor kan ofte ses i skolealderen, men i nogle tilfælde er det endnu

12 tidligere, og der kan ikke herske nogen tvivl om, at marginalisering præger det enkelte barn, uanset hvor gamle de er, og i hvilket regi marginaliseringen sker. [Schjellerup, 2005: 20ff] Normalitetsforventninger Når marginalisering bliver omtalt, er normalitetsbegrebet også et vigtigt aspekt at se på. Hvad vil det sige at være normal? Hvis vi kan betegne nogle børn som udstødte, og andre børn ikke er, så må der være en tilstand som kendetegnes som normal, for at sige, at der er noget, som ikke er normalt? Om det er normalt, at være en del af et socialt samvær kan nok ikke dikteres, men der findes nogle hovedstrømninger i samfundet, som påvirker tankegangen om de normative forventninger om deltagelse. De strømninger påpeger at normalitetsforventninger grundlægges af modernitetens vilkår og bliver defineret af de mennesker, som har magt i de givne institutioner og skoler. Det antages, at det normale liv er det ønskværdige liv derfor tilrettelægges og gennemføres velfærdspolitikken også med et sigte, at så mange som muligt skal have mulighed for at leve og udfolde et liv i normale livssammenhænge. Det normale liv kan beskrives som henholdsvis det almindelige liv, det sunde liv, det rigtige liv, det lovlige liv og det værdige liv. Det normale liv er det, som leves af majoriteten, det er normalt at bo i en familie, gå i daginstitution og skole, have et arbejde udenfor familien og leve et fritidsliv sammen med jævnaldrende. [Madsen, 2005:148f] På grund af disse hovedstrømninger møder lærerne det enkelte barn som repræsentant for en bestemt børnetype snarere end en unik person. De normalitetsforventninger, barnet mødes med, er lærernes forestillinger om det kompetente barn. Det er forestillinger, der bygger på en række mere eller mindre bevidste antagelser om, hvad det enkelte barn skal kunne leve op til i bestemte sociale situationer. Forventninger med hensyn til adfærd, sprog og tænkning, ønskværdighedsforestillinger, som børnene forventes at leve op til. Disse normalitetsforventninger kommer til syne, når der f.eks. er nogle børn, som ikke viser sig at være socialt integreret i det sociale samvær, men derimod er ekskluderet fordi de ikke passer ind i den model eller form, som normaliteten repræsenterer. [Madsen, 2005:120ff]

13 Social integration Der er også normer for, hvad det vil sige at være socialt integreret, og som vi beskrev tidligere, oplever de fleste børn i folkeskolen, at være socialt integrerede det vil sige, at de har tilegnet sig sociale færdigheder, som sætter dem i stand til at begå sig i skolen og være en del af et større fællesskaber. Ud fra det dialektisk/materialistisk menneskesyn kan det konkluderes, at det at være en del af sociale fællesskaber er vigtigt for alle mennesker, fordi vi udviklingsmæssigt er afhængige af social kontakt med andre. Samtidig er det kun igennem aktiv deltagelse i samvær med andre, at den enkelte erfarer, hvad der skal til for at håndtere sociale samspil og dermed også den dagligdag, som den enkelte er en del af. [Schjellerup, 2005: 20ff]. Et barn kan beskrives som socialt integreret, når det har udviklet sociale bånd og identifikationspunkter mellem individet og en gruppe, og barnet er bærer af gruppens normer. Der sker en internalisering, hvor de ydre normer bliver til indre pligt overfor gruppen. Den gruppe af børn, der ikke formår denne refleksion af ydre og indre processer, vil opleve sig marginaliseret. [Madsen, 2005:159] Magt i interaktionen I en folkeskole klasse befinder sig mange forskellige børn. Differentieringen kan være sociokulturel og betinget af omstændigheder, der ligger udenfor klasseværelset, såsom forældrenes baggrund og boligområde. Nogle af disse positioner er ladet med magt og dominans, som bl.a. fører til at nogle børn får en lav social status. I klasseværelset kan børn med lav status opleve sig marginaliseret i forhold til samvær med de andre børn, selvom klasseenheden retorisk set er et rummeligt fællesskab som bygger på ligeværd. De børn, der befinder sig uden for samvær, er underlagt andres beslutninger og autoritet. [Schjellerup, 2005: 90ff] Vi kan ikke komme udenom at der altid er positioner af magt i relationer og interaktioner mellem børnene, og marginalisering forudsætter altså hierarkiske eller asymmetriske relationer.

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en spulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb for

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune et udviklingsprojekt med fokus på social relationsdannelse Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 1 Indholdsfortegnelse BAGGRUND...

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Opbrudssamfundet - nye krav til den enkelte. Billund 17. april 2008 Per Schultz Jørgensen

Opbrudssamfundet - nye krav til den enkelte. Billund 17. april 2008 Per Schultz Jørgensen Opbrudssamfundet - nye krav til den enkelte Billund 17. april 2008 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte Det postmoderne En kulturel frisættelse Individualisering

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

Børns perspektiv på inklusion

Børns perspektiv på inklusion Gør tanke til handling VIA University College Børns perspektiv på inklusion Børns oplevelser af mulighed for deltagelse på tre folkeskoler. Projektet er finansieret gennem Socialstyrelsens pulje til forskning

Læs mere

Erkendelsesteoretisk skema

Erkendelsesteoretisk skema Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens

Læs mere

Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006

Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Thomas Eriksen, Marianne Illemann, Karina Baggesgaard, Nikolaj Hansen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning og problemformulering...3

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Problemorienteret projektarbejde

Problemorienteret projektarbejde Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Undervisningsplan Institution-Individ-Samfund (IIS) - 13Ns2

Undervisningsplan Institution-Individ-Samfund (IIS) - 13Ns2 Undervisningsplan Institution-Individ-Samfund (IIS) - 13Ns2 Pædagoguddannelsen, Campus Roskilde, ved underviser Mette Rold e-mail: mro@ucsj.dk OBS! der tages forbehold for ændringer i undervisningsplanen.

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Fokus på udsatte børn

Fokus på udsatte børn Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Specialundervisning!som!tidlig!indsats!i!matematik!

Specialundervisning!som!tidlig!indsats!i!matematik! Specialundervisningsomtidligindsatsimatematik LineHammer21109059 ProfessionsbachelorSpecialpædagogik1.April2014 Fagligvejleder:AnneBoyeHansen Pædagogiskvejleder:SusanneHvilshøj Antalanslag:72.486svarendetil27,9sider

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

Bachelorprojekt Udsatte børn og unge - Inklusion i institutionerne og i samfundet

Bachelorprojekt Udsatte børn og unge - Inklusion i institutionerne og i samfundet Bachelorprojekt Udsatte børn og unge - Inklusion i institutionerne og i samfundet Vulnerable children and young people - Inclusion in the institutions and in the society 14. januar 2014 Pædagoguddannelsen

Læs mere

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING 1 BILAG III 2 3 PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET 4 ANSØGNING 5 FORMÅL MED PROJEKTET 6 7 8 9 10 Projektet skal stoppe og forebygge kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk i en bydel

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune

Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Velkommen Præsentation Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Lærer 10 år Skolebestyrelsesmedlem 5 år. Ungdomsskoleleder Erhvervsleder Chef og underviser i læring.dk Teamsamarbejde som professionel

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber

Læs mere

PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER

PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER 2 VÆSENTLIGE SPØRGSMÅL Hvad er den etymologiske forklaring på begrebet? Hvilken videnskabsteori knytter sig til begrebet? EN DEFINITION AF PORTFOLIO En systematisk samling

Læs mere

KØN PÅ ARBEJDE. En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv

KØN PÅ ARBEJDE. En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv KØN PÅ ARBEJDE En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv af Lotte Bloksgaard & Stine Brock Faber Aalborg Universitetsforlag 2004 KØN PÅ ARBEJDE En

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Bachelorprojekt. Inklusion af børn med autisme. Inclusion of children with autism

Bachelorprojekt. Inklusion af børn med autisme. Inclusion of children with autism Bachelorprojekt Inklusion af børn med autisme Inclusion of children with autism Morten Bahne Hansen Nor11058 Gr.nr. 2. Vejleder: Steinunn Skaptadottir stsk@ucc.dk Pædagoguddannelsen Nordsjælland 16/6 2014

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Marianne Skytte Socialrådgiverdage 2015 Nedslagspunkterne i mit oplæg Det aktuelle styrkeforhold mellem konkurrerende menneskesyn og medborgerskabsopfattelser

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Efterværn og udslusning. - At være ny i samfundet

Efterværn og udslusning. - At være ny i samfundet Efterværn og udslusning - At være ny i samfundet Citat fra en ung Jeg er glad for at være kommet i Bogruppen, der er så mange ting som jeg endnu ikke ved, det er jo fordi at jeg er helt ny i samfundet.

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløbet kombinerer arbejdsspørgsmål, eksempler, undersøgelser og teorier fra bogen Opdragelse. Hertil kommer oversigter

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere