Kontinuitet og helhed i overgangen fra børnehave til skole
|
|
- Philippa Lange
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kontinuitet og helhed i overgangen fra børnehave til skole Stig Broström, (Artiklen publiceres i det norske tidsskrift BARN 2002 nr. 1.) At begynde i skole er et helt nyt kapitel i de seksårige børns liv og er som regel noget, de ser frem til med spænding. Men hverdagslivets erfaringer og nyere undersøgelser synes at vise, at det ikke altid foregår uden problemer (Broström, 1999): Mange børn har utidssvarende forventninger til skolen, og en del ser skolen som et autoritært sted, hvor man skal sidde, stille, tie stille og hvor læreren straffer (Broström, 2001). Tilsvarende viser en norsk undersøgelse, at 1/3 af de 6-7 årige er lidt nervøse for at starte i skole (Lillemyr et al., 1998). Endvidere har skolens lærere (i Danmark børnehaveklasselærere med pædagoguddannelse) og børnehavens pædagoger et mangelfuldt samarbejde og kommunikation med hinanden og mangler indsigt i hinandens tradition og pædagogik. Tilmed er der opstået en kløft mellem på den ene side børnehavens pasningskultur, børneorienterede og selvforvaltende praksis og på den anden side skolens mere lærerstyrede og bevidst læringsorienterede praksis. (1) Nyere dansk forskning (Vejleskov, red., 1997) viser, at børnehavens hverdagsliv har tabt et indhold, som den tidligere har været karakteriseret af. Her tænkes først og fremmest på det forhold, at børnene får erfaringer fra nærmiljøet, samt at der lægges vægt på skabende eller praktisk-musisk virksomhed (sang, musik, rytmik, male, tegne, forme og bygge). Men også andre væsentlige indholdsdimensioner synes at være forsvundet fra børnehavens dagligdag, fx oplæsning, historiefortælling samt rim og remser. Generelt er børnehavens form og indhold båret af et (misforstået) selvforvaltningsbegreb (Damm,1999; Hviid, 1998), der antager at barnet fra fødslen er kompetent og kan tage ansvar for egen læring. Altså et selvforvaltningsbegreb der sætter lighedstegn mellem målet og vejen til målet: Når barnet bestemmer selv, bliver det selvbestemmende. I forlængelse heraf ses en børnehavepædagogik der er karakteriseret af de aktiviteter, som børnene selv kan frembringe, mens de pædagoginitierede aktiviteter er fraværende og næsten kun ses i forbindelse med alvorlige brud på institutionens regler, konflikter mellem børn og tilrettelæggelse af spisning. Sådanne problemer kan betyde, at hverken børn, forældre, børnehave eller skole har forberedt sig tilstrækkelig godt til, at barnet kan få en god skolestart. Hvis barnets møde med skolen ikke forløber nogenlunde problemfrit, kan man lidt provokerende sige, at hverken barn, institution eller forældre er skoleparate - og tilsvarende at skolen ikke er børneparat. Det er nødvendigt at få skabt en sådan mangesidet parathed, hvilket kræver kommunikation og kontinuitet. Med kontinuitet menes med Deweys ord (1963, p. 35), at "enhver ny udfordring og erfaring bringes op i forlængelse af noget som har gået forud og som samtidigt modificeres af de kvaliteter, som følger efter". Med andre ord, at barnet på en vis måde kan genkende det gamle i det nye. En sådan kontinuitet i barnets liv forudsætter, at forældre, pædagoger og lærere indgår i et tæt samarbejde. Nyere undersøgelser om overgang fra børnehave til skole (Piaenta & Walsh, 1996; Christenson, in press; Epstein, 1996) peger på, at en udviklet relation og kommunikation mellem barnet, kammerater, familien, daginstitutionen og skole er omdrejningspunktet for en god skolestart. Evaluering af nyere danske udviklingsprojekter (2) viser, at der mange steder er et sådant begyndende samarbejde og kommunikation mellem børnehave og skole. Et samarbejde der på en gang fører til, at skolen bøjer sig mod børnehaven samtidig med, at børnehaven i højere grad orienterer sig mod, hvad der sker i skolen. En proces der ikke behøver at reducere de to felters eller arenaers suverænitet og særlige kendetegn, men som bringer det bedste i spil fra de to faggruppers særlige kompetencer. Denne artikel har til mål at formidle centrale erfaringer fra disse udviklingsprojekter for herigennem at illustrere måder at styrke børnenes oplevelse af kontinuitet og helhed i deres liv. Skoleparate børnehaver og børneparate skoler Samarbejdet mellem børnehave og skole kræver, at der bringes ofre fra begge sider. Skolen må i højere grad anlægge et børneperspektiv, dvs. indrette sig i overensstemmelse med børnenes faktiske væremåde, og tilsvarende må børnehaven i højere grad orientere sig mod, hvad der sker i skolen og tage højde herfor. Man kan sige, at der kræves skoleparate børnehaver og børneparate skoler. I det følgende beskriver konkrete initiativer, som gennem de seneste år er kommet til udtryk i den danske skole-institutionsverden. De stores gruppe" i børnehaven For at bidrage til udvikling af børnenes skoleparathed etablerer mange børnehaver særlige aktiviteter for de kommende børnehaveklassebørn. Det er ikke ualmindeligt i foråret op til skolestarten, at børnene i daginstitutionen indgår i en "skolegruppe" eller "storebørnsgruppen", hvor de deltager i aktiviteter, der i særlig grad bidrager til udvikling af viden og færdigheder, som man antager skolen efterspørger. Det kan være nyttigt og sjovt for børnene, at der i børnehaven skabes særlige aktiviteter og muligheder for og
2 med gruppen af de 5 årige (og tilsvarende med de 3 årige og 4 årige). Der er også eksempler på, at 3-4 børnehaver er gået sammen om at oprette en tværgruppe for de børn, der efter sommerferien skal gå i børnehaveklasse sammen. Således mødes børnene fra et antal børnehaver en eller to gange om ugen med en pædagog fra en af børnehaverne for at deltage i spændende aktiviteter med det hovedformål at lære hinanden at kende. I tillæg deltager den kommende børnehaveklasselærer i et vist omfang, således at børnene også lærer hende at kende. Tilmed har børnehavepædagogen og børnehaveklasselæreren mulighed for at udvikle et fælles værdigrundlag og pædagogiske mål. I mange af projekterne tages der udgangspunkt i barnets egne interesser og med vægt på barnets skabende aktivitet, men her og der ser man det grebet an på en uhensigtsmæssig måde, hvor der (fra den ene dag til den anden) kræves en ydre opgaveopmærksomhed, stillesiddende aktivitet, brug af (kedsommelige) opgaveark, snæver og mekanisk formidling af viden og instruktion fra voksne til børn. Samtidig begrundes dette overfor børnene med, at "I skal jo vænne jer til at gå i skole". Dels gives et helt forkert skolebillede og dels er læringsindholdet formentlig reduceret til at "lære at sidde stille og høre efter". En sådan praksis afspejler en manglende refleksion over, hvad der menes med skoleparathed. Det er særdeles positivt, at arbejdet med de ældste børn i børnehaven både er udfordrende for børnene og at det af dem opleves spændende og morsomt. Men det er alligevel problematisk, at sådanne aktiviteter først indføres i foråret før skolestart, hvilket betyder, at børnene næppe er begyndt, førend de skal slutte. Der er så at sige tale om en slags "sidste udkalds pædagogik". Det må være mere hensigtsmæssigt at lade en spændende og udfordrende børnehavepædagogik præge alle årgangene. Det er jo heller ikke tilstrækkeligt blot at definere de ønskede kompetencer ved skolestarten. Man må grundigt beskrive børnehavens mål, indhold og aktiviteter, samt analysere og evaluere om den givne praksis også bidrager til, at børnene lærer og udvikler sig i overensstemmelse hermed. Forældresamarbejde, møder m.v. Det er også indenfor de seneste år blevet almindeligt, at skolen og de omkringliggende børnehaver samarbejder om børnenes skolestart, bl.a. i forbindelse med afholdelse af orienterende møder. Skolen og børnehaverne inviterer forældrene til børnene i de kommende børnehaveklasser til et orienterende møde forud for indskrivningen til skolen. Her får forældrene beskrevet de generelle formål og mål, og de får indblik i, hvordan deres børns hverdag vil komme til at se ud og de vilkår, børnene møder. Rundt om i kommunerne er det almindeligt at se følgende forberedende møder og aktiviteter mellem forældre, pædagoger og lærere: To forældrekurser inden børnene starter i børnehaveklassen. Et lige efter efterårsferien som talepædagogerne og børnehaveklasselærerne afholder i børnehaven omhandlende børnehaveklasseliv generelt. Et i januar i forbindelse med skoleindskrivning. Her deltager børnehaveklasselærerne, psykologen og skolelederen, som fortæller forældrene om arbejdet i børnehaveklassen, samt om de krav og forventninger der stilles til børnene i børnehaveklassen. Dette afholdes på skolen. Visse steder tager sundhedsplejen og dagplejen initiativ til at invitere de forældre, der ikke har børn i børnehave. Et samarbejdsmøde som afholdes efter sommerferien mellem pædagogerne i børnehaverne og børnehaveklasselærerne. Her fortæller børnehavepædagogerne om deres pædagogik. Ligeledes beskriver børnehaveklasselærerne deres forventninger til børnenes udvikling ved skolestart. Mødet placeres på dette tidspunkt, således at pædagogerne i børnehaven har mulighed for i løbet af det kommende år at tage højde herfor. Børn besøger skolen Om der bliver tale om en god skolestart beror også på, om skolen er i stand til overfor børnene at gøre sig spændende og attraktiv. I den forstand begynder skolestarten længe inden den første skoledag. Skolen skal gøre noget aktivt for at fjerne børnenes skæve og gammeldags syn på skole samt deres usikkerhed og nervøsitet (Broström, 2001). Det kan bl.a. ske, når børnehaveklasselærerne besøger børnene i deres børnehaver, og når børnene gentagne gange har besøgt deres kommende børnehaveklasse. Men i det hele taget er det nødvendigt, at børnene gennem deres samlede børnehavetid har deltaget i en række "afdramatiserende" aktiviteter på skolen. Og hertil kommer også, at børnehavepædagogerne skal bidrage til, at børnene ikke udvikler "et gammeldags" skolesyn. Det er almindeligt, at børnehavepædagogerne og de kommende børnehaveklassebørn besøger skolen i løbet af de sidste år inden skolestart for at se, hvordan der arbejdes. Mange steder inviteres børnehavebørnene til små kulturbegivenheder på skolen, fx motionsløb eller Luciaoptog og teater, som skolebørnene opfører. Endvidere får de kommende børnehaveklassebørn en særlig invitation sidst på foråret, når klassefordelingen er på plads. Så modtager børnehaveklassen besøg af børn og pædagoger fra områdets børnehaver (samme dag og samme tidspunkt). Her får børnene mulighed for at se deres lærere, se hvilken klasse de skal gå i, og møde
3 deres fremtidige skolekammerater. Dagen vil være en typisk børnehaveklassedag med sange, lege og opgaver. Naturligvis er det tidskrævende for både børnehaverne og børnehaveklasserne at arrangere og gennemføre sådanne besøg, da både den enkelte skole som børnehave har mange samarbejdspartnere. Men set fra børnenes horisont er det umagen værd. Pædagoger og børnehaveklasselærere laver gensidige observationer Sådanne besøgsordninger beskrives i mange udviklingsprojekter. En del projekter beskriver også besøgsordninger de voksne imellem, altså at børnehaveklasselærerne besøger de tilknyttede børnehaver, som tilsvarende besøger og observerer livet i skolen. Det kan være en god idé at indlede samarbejdsprocessen ved overhoved at lære hinanden at kende, hvilket selvsagt kan ske gennem gensidige besøg. I praksis er det ofte nødvendigt at skemalægge sådanne for at sikre deres gennemførelse, da der ikke sjældent opstår pludselige praktiske forhindringer. Endvidere er det nødvendigt at gennemføre de gensidige besøg på en sådan måde, at man ikke blot ser og hører det, som umiddelbart træder frem. Derfor må man anvende systematiske observationsmetoder og nedskrivningsteknikker (fx Hedegaard, 1990), samt planlægge en efterfølgende fremlæggelse af praksisbeskrivelser på fællesmøder. Ved på denne måde at være til stede i hinandens praksis får man en masse observationer "i kassen", og når man respektfuldt og med smil fremlægger sine observationer til diskussion, vil begge parter kunne blive betydelig klogere. Ikke kun på den andens praksis, men også på sin egen. Udarbejdelsen af sådanne praksisbeskrivelser kan også komme i stand via samarbejde med en udefra kommende konsulent, der producerer og fremlægger disse beskrivelser som afsæt for at få de to personalekategorier til at indlede et samarbejde om børnene og pædagogikken (Broström & Frandsen, 2000). De udarbejdede dokumenter bliver anvendt som værktøj i det løbende procesarbejde, hvor deltagerne gennem diskussion af disse beskrivelser spejler egen praksis og sammen reflektere og skabe ny viden og fælles forståelse med henblik på at understøtte en ændring af praksis. Pædagoger og børnehaveklasselærere afholder studiekredse og fælles kurser Sådanne besøgsordninger har mange steder ført til fælles studiekredse, hvor det indsamlede observationsmateriale gøres til genstand for pædagogiske diskussioner, der ofte giver et meget mere nuanceret og varieret forståelse af "den andens praksis". Fx sagde en pædagog at "det var godt at være i klassen og se konkret, hvad børnene laver og dermed hvad de er ved at lære sig. Det gav mig et bredere syn på, hvad skolen mener med at skulle være skoleparat". En anden skole beskriver, at lysten til etableringen af gensidige besøg opstod på grundlag af afholdelsen af en plancheudstilling på biblioteket om deres respektive læringsmiljøer. Denne førte til en fælles studiekreds, hvor de ophængte fotos dannede udgangspunkt for samtale om læringssynet og om, hvordan man bedst kunne beskrive børnenes kompetencer og potentialer (altså hvad de kan og er lige ved at kunne). I forlængelse af sådanne faglige drøftelser opstod behovet for at etablere gensidige besøg. I en anden studiekreds fremlagde de to grupper fotografier af egne læringsrum, hvorigennem de fik mulighed for at begrunde, hvorfor de havde udformet det fysiske og mentale læringsrum på netop denne måde. Sådanne studiekredse synes at sætte de pædagogiske overvejelser i perspektiv. Mange børnehavepædagoger fortæller, at de via sådanne studiekredse har fået et nyt syn på nogle af de aktiviteter, de iværksætter med børnene. Fx sagde en pædagog: "Vi har jo altid lavet rim og remser, men fordi vi her har fået en ny faglig bevidsthed om sproglig opmærksomhed, gør jeg det på en ny måde. Jeg har altid læst for børn, men nu læser jeg på en ny måde". Studiekredsene har mange steder ført til mere formel kursus- og efteruddannelsesvirksomhed. Mange projekter peger på betydningen af fælles uddannelsesforløb. Vigtigt at både lærere og pædagoger deltager, men også at der deltager mange fra den samme institution og skole. Således har man en del steder etableret en lang kursusog foredragsrække, der finder sted om aftenen for at give mulighed for hele personalegrupper at deltage. Afholdelse af møder om børnene Inden børnene starter i skolen har der i mange børnehaver og børnehaveklasser været afholdt en række (fælles)møder med forældrene med henblik på at hjælpe dem til at vurdere, om deres barn er parat til med udbytte at indgå i børnehaveklassens trods alt mere strukturerede og formelle læringsmiljø. I den proces er det
4 selvsagt vigtigt, at forhindre, at for mange børn kommer for tidligt i skole. En fejlvurdering heraf betyder ikke sjældent, at det pågældende barn enten skal gå to år i børnehaveklasse eller returnerer til sin børnehave omkring efterårsferien. Begge former for "løsninger" burde have været undgået, da det sjældent styrker barnets selvværd. Men det handler ikke blot om, at forhindre for tidlig skolestart. Vigtigt er det, at også børnehaveklasselærerne, skaffer sig viden om de enkelte børns forudsætninger, stærke og svage sider og om kammeratskabsforhold, således at barnet kan blive modtaget på bedst mulige måde. En sådan udveksling om det enkelte barn bliver gennemført i meget stort omfang. Der afholdes fx inden skolestart en konference med børnehaveklasselærerne, pædagoger fra børnehaven, skoleleder, psykolog og talepædagog. Evt. med udgangspunkt i en observation/ beskrivelse af børnenes udvikling. Ligeledes afholdes efter skolestart et møde mellem pædagogerne fra børnehaverne, SFO pædagogerne og børnehaveklasselærerne, hvor de enkelte børn gennemgås med henblik på at give tilbagemeldinger om, hvordan børnenes skolestart forløb. Dette besøg kan give anledning til ændring af pædagogikken, procedurer m.v. Møderne om børnene fører til nogle børnebeskrivelser, der ofte opstår på grundlag af systematiske observationer, hvor man tilstræber en såkaldt "positiv børnebeskrivelse". Altså en beskrivelse af hvad barnet er, kan og vil - og ikke alene en oplistning af alt det, som de ikke kan. Der er meget stor forskel på at modtage en beskrivelse af, hvad barnet kan og er ved at kunne - overfor en ensidig mangelliste. Sammenhæng i læringsindholdet En god skolestart må defineres ud fra et børneperspektiv, altså om den er god for børnene i den betydning, at de møder aktive, nærværende og empatiske lærere og pædagoger, der tager højde for og imødekommer det enkelte barns særegenheder og aktuelle udvikling; forhold som må anses at udgøre grundlaget for dets trivsel, læring og udvikling. Endvidere at børnene oplever, at hvad der sker i skolen er en forlængelse og videreudvikling af, hvad de kender til fra hjem og institution; med andre ord at de oplever helhed og sammenhæng i deres liv. Disse principper er i overensstemmelse med nyere forskning (Burts, 1990), der viser, at når børnehavepædagog og børnehaveklasselærer har kendskab til børns læring og udvikling og bruger samme strategier, opnår børnene en bedre overgang til skolen. Der er opstået en større opmærksomhed på, at barnet ikke automatisk og uden videre bringe sin læring fra børnehaven med ind i børnehaveklassen. Børns (og voksnes) læring er i et vist omfang systemisk og kontekstuelt, dvs. læringen er noget der sker i og er bundet til et aktuelt praksisfællesskab, den er underlagt dette og måden, det er organiseret på (Lave & Wenger, 1991). Det betyder, at det som barnet har lært sig i sin børnehave er mere eller mindre bundet til børnehaven og de kammerater, som det lærte sammen med. Den viden og de færdigheder barnet og kammeraterne har erhvervet sig er bundet til situationen. Denne antagelse om kontekstuel læring kan måske belyse det problem, der ofte viser sig ved børnenes overgang fra børnehave til børnehaveklasse og herfra til 1. og 2. klasse. Det er ikke ualmindeligt, at høre børnehaveklasselæreren klage over, at de nye skolebegyndere agerer individualistisk, selvbestemmende, har et forstyrrende adfærd og har vanskeligt ved at indgå i klassefællesskabet. Naturligvis kan der være tale om, at nogle børn ikke har udviklet tilstrækkeligt selvværd og social kompetence og er forstyrrende. Men det er også muligt, at børnene var særdeles sociale kompetente i børnehaven, men at disse kompetencer som var genereret i børnehaven samtidig var bundet til denne kontekst og ikke mulige for børnene at overføre til den nye skolekontekst. En sådan tolkning kan understøtte ønsket om at mindske kulturforskellene mellem de enkelte arenaer. Dvs. der må arbejdes mere målrettet på, at praksisfællesskabet i børnehaven og børnehaveklassen opnår en større betydningsmæssig lighed (men stadig med forskelle). Det vil hjælpe børnene til bedre at kunne praktisere det, de allerede har lært sig. (Tilsvarende vil fx børnehaveklasselærerens deltagelse et antal timer i 1. klasse medvirke til, at børnene lettere kan overføre deres erhvervede kompetencer fra børnehaveklassen til 1. klasse). En sådan forbindelse søges etableret gennem bl.a. at koordinere læreplanerne mellem børnehave og børnehaveklassen. Endvidere at arbejde med børnenes spor, hvormed menes at børnehaven målrettet skaber grundlag for, at børnene kan overføre deres erfaringer og oplevelser fra børnehaven til børnehaveklassen ved hjælp af forskellige former for dokumentation (Cecchin, 1996). En skole (Due & Storm, 1998) beskriver det på følgende måde: "I starten af april er alle de kommende skolebørn og forældre inviteret til et møde i skolen en lørdag. Efter dette møde vil børnehaven tage på flere besøg med børnene i skolen. På besøgende fortæller børnehaveklassebørnene bl.a. om, hvad de har været specielt optaget af. I børnehaven pakker hvert enkelt barn, i den sidste tid inden sommerferien sin personlige kuffert, som indeholder barnets historie. Endvidere medbringes evt. modeller fra fælles projektarbejder, collager, billeder, fælles bøger af de ting eller emner, barnet har beskæftiget sig med. De fælles ting medbringes til børnehaveklassen, hvor børnene har mulighed for at fremlægge for de øvrige børn, hvad det er, han eller hun har været med til, eller har oplevet". Udskydelse af klassedannelsen Der hvor man har mere end en børnehaveklasse eksperimenteres der mange steder med i det første halve eller hele år at arbejde med storklasser og mindre holddelinger. Herigennem får man kendskab til børnene, deres
5 kammeratskabsforhold og dynamikken i det hele taget, hvilket ligger til grund for den endelige sammensætning af klasserne. Forskning viser, at ikke mindst har kammeratskabs- og venskabsforhold betydning for barnets oplevelse af sikkerhed og tryghed (3) (Bernd & Perry, 1986; Ispa, 1981; Ladd, 1989 & 1990; Ladd & Preice, 1987; Schwarz, 1972; Griebel & Niesel, 1999; Bronfenbrenner, 1986; Fabian, 1998; Petzold, 1992). Klasserne skal fungere de næste 9-10 år, hvorfor der tilstræbes en optimal sammensætning. Børnehaveklassepraksis skal ikke defineres som klasseundervisning Selv om mange børnehaveklasser gennem en årrække har demonstreret en praksis, hvor man med en norsk vending har "taget det bedste fra børnehave og det bedste fra skolen" og herigennem udviklet en skolestartpædagogik med et synligt læringsindhold formidlet via børns egen udforskning, eksperimentering og med legen som omdrejningspunkt - så eksisterer der fortsat visse steder en praksis præget af klasseundervisning med udvendig og mekanisk overføring af kundskaber til børnene. De børn der kommer fra børnehaver præget af en (misforstået) selvforvaltnings praksis får måske noget af et kulturchok i mødet med den stærkt lærerstyrede klasseundervisning. Her er løsningen ikke blot at koordinere læreplanerne, men i højere grad at udvikle et fælles læringssyn, der lægger vægt på børns aktive virksomhed i en social praksis med børn og voksne. Beskrivelse af ovennævnte overgangsaktiviteter synes at tyde på, at der blandt lærere og pædagoger er en udbredt interesse for at skabe helhed og kontinuitet i skolestarten og dermed i børnenes liv. Denne optimisme synes også at blive bekræftet af en undersøgelse om lærere og pædagogers syn på overgangsaktiviteter. Holdninger til overgangsaktiviteter Mange steder bestræber man sig på at skabe sammenhæng mellem børnehave, skole og fritidshjem/sfo udfoldes. Men der er dog en del problemer, der skal overvindes. Dette problem at skabe kontinuitet i barnets liv er ikke kun en dansk og nordisk bestræbelse. Også i USA og især i Californien (California Department of Education, 1997) har man arbejdet teoretisk og praktisk med denne problematik. Det kommer til udtryk i en amerikansk undersøgelse (Early, Cox, Pianta & Taylor, 1999), hvor lærere blev spurgt om, deres holdning til at arbejde målrettet med barnets overgang fra børnehave til skole. I en stor spørgeskemaundersøgelse blev de udvalgte lærere bedt om at markere, om de fandt 23 konkrete overgangsaktiviteter som værende "en god idé" samt at vurdere om de fandt barrierer, der kunne stå i vejen for implementering af disse. Der var bl.a. nævnte følgende overgangsaktiviteter: Samtale med forældre efter børnene er startet i skole; læse skriftlige dokumenter, brev til forældre før og efter skolestart; regelmæssige møder med lokalmiljøet; møde med barn og forældre inden skolestart; børnehavebørnene besøger børnehaveklassen. Opgørelsen viser, at i hvert fald 47% af alle lærerne synes, at hver eneste af de nævnte overgangsaktivitet var en "god idé". Den højest vurderede aktivitet "samtale med forældre efter børnene er startet i skole" (97%), vurderede kun få (6%) som vanskelig at implementere, og det viste sig også, at det var den aktivitet, der var mest anvendt i praksis. Derimod blev flere af de relativt højt vurderede overgangsaktiviter (fx hjemmebesøg og delvis besøg i børnehaverne) samtidig vurderet som vanskelige at implementere. Altså aktiviteter som umiddelbart prioriteres højt synes alligevel at være vanskelige at gennemføre. Og den gennemgående begrundelse herfor synes at være manglende ressourcer. Først og fremmest tid. Men også optimistisk er det, at en del "gode ideer" (brev til forældrene, åbent hus og foldere) blev vurderet ikke-vanskelige at føre ud i livet. En dansk undersøgelse Som beskrevet ser det også ud til, at danske lærere og pædagoger generelt har et positivt syn på iværksættelse af såkaldte overgangsaktiviteter. Det ser ud som om danske lærere og pædagoger gerne bruger tid og ressourcer på at iværksætte overgangsaktiviteter, altså aktiviteter der bidrager til kontinuitet og sammenhæng mellem børnehave og skole. Et sådant positiv syn udtrykkes også i en holdningsundersøgelse, som undertegnede forfatter gennemførte i oktober1999 til februar Her markerede 249 børnehavepædagoger, børnehaveklasselærere, SFO pædagoger og lærere på et spørgeskema, om de fandt 32 konkrete overgangsaktiviteter hensigtsmæssige eller ej. Altså tilkendegav de i forhold til den enkelte aktivitet, om de fandt, at det var en god idé eller ej. Opgørelsen af datamaterialet viser, at de udspurgte børnehavepædagoger, børnehaveklasselærere, fritidspædagoger og lærere er positive overfor at iværksætte overgangsaktiviteter. Omkring 75% af de udspurgte vurderer 24 af aktiviteterne som værende "en god idé" (fx gensidige besøg, breve til forældrene, koordinere forældresamarbejdet). Men når det drejer sig om aktiviteter, der kræver en større gensidig forpligtelse i form af koordination af læreplanerne (årsplaner, virksomhedsplaner, læseplaner) og af undervisningen, synes begejstringen af dale lidt. Kun 60% ser en sådan gensidig afstemning som en god idé. Det ser ud til, at der er en vis modstand mod at sammentænke de to pædagogiske traditioner som tegner sig i børnehave-fritidshjem og skole. At læse hinandens skriftlige dokumenter, gennemføre gensidige besøg og observere hinandens praksis samt at holde møder om pædagogikken er der pæn tilslutning til, men interessen daler i takt med en øget handlingsorienteret forpligtelse. Denne skepsis kan måske henføres til det forhold, at
6 såvel lærere og pædagoger i et vist omfang fortsat holder fast i egen pædagogiske tradition, som de er bange for vil blive forstyrret i takt med en øget koordinering. Men spørgsmålet er, om alle faggrupper er lige skeptiske. Når man leder efter mulig korrelation mellem overgangsaktiviteten vedr. koordinering af læreplanerne og de fire pædagog- og lærertyper, tegner der sig et interessant mønster. Det er tilsyneladende især børnehavepædagogerne, der udtrykker modstand mod et forpligtende samarbejde. Når det drejer sig om blot at læse hinandens læreplaner og andet skriftligt materiale er forskellen ikke så stor. Men når det drejer sig om at gennemføre fælles møder om pædagogikken, er kun halvdelen af børnehavepædagogerne positive, og m.h.t. at koordinere læreplaner eller årsplaner, ser kun 37% dette som en god idé. Denne modvilje fra børnehavepædagogerne kan eventuelt tolkes som en (måske sund) skepsis over for børnehaveklassens mere skoleprægede form og indhold, som de kan være bange for vil vinde indpas i børnehaven, hvis der skal ske for meget koordinering. Omvendt kan man måske undre sig over, at fritidspædagogerne i denne undersøgelse udtrykker en relativ positiv indstilling over for både at læse hinandens læreplaner og koordinere disse, da der ofte fra fritidspædagogisk hold advares mod, at et skolemæssigt indhold vinder indpas i børnenes fritid. Men man kan jo omvendt sige, at en koordinering af læreplaner netop giver mulighed for at fastholde børnenes fritidsaktiviteter. Det kan også undre, at under halvdelen af såvel børnehavepædagogerne som fritidspædagogerne udtrykker et positivt syn på betydningen af at holde fælles møder om pædagogikken. For børnehavepædagogernes vedkommende kan den ringe opbakning hænge samen med deres relative lave interesse for at koordinere pædagogikken. Men på trods af den modstand kan man hævde, at det er nyttigt at kende til hinandens pædagogiske syn for herigennem bedre at kunne støtte og forstå børnene. Hvorfor slår det ikke igennem i børnehave- og fritidspædagogernes vurdering? Er der her tale om et lillebror-kompleks? Føler pædagogerne sig fagligt mindreværdige i forhold til lærerne? Er der hold i det syn, at lærerne og børnehaveklasselærerne eksplicit udtrykker deres pædagogiske mål og indholdsovervejelser, hvorimod børnehave- og fritidspædagogerne i mindre omfang har italesat deres praksis og dermed føler sig mindre parate til at indgå i faglig dialog? Vil pædagogerne undgå møderne for ikke at blive overtalt til pædagogiske mål og praksisformer, som de dybest set ikke står inde for. Hertil kommer, at det måske for fritidspædagogernes vedkommende er sådan, at de gerne vil koordinere pædagogikken, men nødig vil bruge tid på endeløse pædagogiske møder. Skyldes det, at det er mere forpligtende og krævende at holde møder om pædagogikken end at udveksle pædagogiske planer, altså at koordinere pædagogikken? Eller er det sådan, at fritidspædagogen er mere handleorienteret end teoretisk reflekterende, eller i det mindste har mindre lyst til at udveksle pædagogiske refleksioner? Selv om lærere og pædagoger generelt har en positiv holdning til overgangsaktiviteter, så kan det imidlertid være vanskeligt at iværksætte disse i praksis. Mange barrierer og forhindringer kan opstå, når lærere og pædagoger søger at skabe bro mellem børnehave, fritidshjem/sfo og skolen. Barrierer Erfaringerne fra de skoler og institutioner, der har arbejdet med programmet Folkeskolen år 2000, punkt 5, viser også at der er en række barrierer. En yderligere indkredsning af sådanne vanskeligheder og forhindringer blev beskrevet i forbindelse med at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen om lærere og pædagogers holdning til overgangsaktiviteter. Her blev de, i tilknytning til vurderingen af den enkelte overgangsaktivitet, bedt om at notere de vanskeligheder og barrierer, som kunne stå i vejen for den. Her kunne man forvente en uendelig liste af problemer. Mærkelig nok valgte kun en mindre del af respondenterne, nemlig 70, at notere barrierer, som de fandt i forbindelse med at sætte "de gode ideer" i værk. Hvordan skal det mon forstås? Finder lærer og pædagoger det ikke vanskeligt at skabe en sådan overgangspraksis? Har de trods alt tilstrækkeligt med ressourcer, og er det rimeligt nemt at samarbejde med kollegaer med anden pædagogisk baggrund og tradition? Formentlig ikke. En rimelig forklaring kan være, at respondenterne valgte ikke at spilde tid med at udfylde denne del af spørgeskemaet. Det betyder, at de indsamlede data herom er mangelfulde. Alligevel kan nedenstående oversigt over de hyppigst nævnte barrierer give en fornemmelse for, hvad der står i vejen: mangel på tid; manglende ressourcer; for mange børnehaver og skoler at besøge og samarbejde med; problemer med tavshedspligt; forskellige pædagogiske traditioner og kulturer; problemer med fagpolitik og fagpolitiske grænser; forskellige arbejdstidsforhold og regler; manglende interesse og modstand; ringe fysiske faciliteter; tiden går fra børnene; børnene har svært ved at forholde sig til fremtidige aktiviteter; der er for mange børn og for store børnegrupper; klassesammensætningerne bliver lavet for sent; forældrene er ikke interesserede; der bliver lagt for stort pres på forældrene. Ovenstående barrierer er reelt eksisterende og kan ikke henføres til lærere og pædagogers modvilje og ulyst. En kommunal forvaltning skriver bl.a.: "På trods af, at der er sat to timer af til andet arbejde, så er denne tid trods alt beregnet til forældresamarbejde og personalemøder, og der er således ikke tid til den pædagogiske forberedelse af øvrige aktiviteter, hvorfor denne tid må fragå børnetiden. Endvidere betyder det udvidede
7 samarbejde mellem børnehaven og børnehaveklassen, at børnehaveklasselederen ikke vil have praktisk mulighed for at samarbejde med alle afgivende institutioner. Og endelig kræver det udvidede samarbejde en tilnærmelse mellem den enkelte skole og et mindre antal børnehaver, altså at skoledistrikter og daginstitutionsdistrikter falder sammen, hvilket medfører en indskrænkning af forældrenes frie institutionsvalg". Samarbejdet mellem pædagoger og lærere byder på mange vanskeligheder og barrierer. At gennemføre de gode visioner møder praktiske problemer. Alligevel ser det ud som om, at lærere og pædagoger er positive og fortsætter bestræbelserne. Det illustreres bl.a. i bogen Børnehave, skole, fritid (Vejleskov & Broström, red., 2000), der dokumenterer, at man mange steder er kommet langt i udvikling af samarbejdet mellem institution og skole og mellem pædagoger og lærere. Men hvis broen mellem børnehave, fritidshjem/sfo og skole skal bygges færdig, må der tilføjes ressourcer til feltet. Ellers er der risiko for, at aktiviteterne hendør i takt med at nyhedens interesse og medieopmærksomheden forsvinder. Noter 1) Det skal bemærkes, at i Danmark har hverken børnehaven eller børnehaveklassen en rammeplan for det pædagogiske arbejde. Det er noget den enkelte pædagog selv fremstiller. 2) Her tænkes bl.a. på de ca. 300 udviklingsprojekter, der er knyttet til det nationale program Folkeskolen år 2000, pkt. 5, en god skolestart, som undertegnede forfatter med flere har evalueret. 3) Forskning herom er omtalt af forfatteren i artikel i BARN 2001, nr. 2. Litteratur Bernd, T.J & Perry, T.B. (1986). Children's perception of friendships as supportive relationships. Developmental Psychology, 22, Bronfenbrenner, U. (1986). Recent advances in research on ecology of human development. In: Silbereisen, R.K., Eyfeth, K. & Rudintger, G. (Eds.). Development as action in context. Problem behaviour and normal youth development. Berlin: Springer, 1986, p Broström, S. (1999). En god skolestart. Fælles ansvar for fælles udvikling. Århus: Systime. Broström, S. (2001). Overgang fra børnehave til skole. Undersøgelser og overvejelser. Barn, 2001, nr. 2. Broström, S. & Frandsen, M. (2000). Brobygning mellem børnehave og skole. I: Vejleskov, H. & Broström, S. (red.). Børnehave, SFO, Skole. Århus: Systime. Burts, D.C. et al. (1990). A Comparison of Frequencies of Stress Behaviours in Kindergarten Children in Classrooms with Developmentally Appropriate vs. Developmentally Inappropriate Instructional Practice. Early Childhood Research Quarterly, Vol. 5, Cecchin, D. (1996). Den integrerende baggrund. København: Forlaget Børn & Unge. Christenson, S.L. (in press). Critical issues for families and schools: Rights, responsibilities, resources, and relationship. In: R.C. Pianta & M.J. Cox (Eds.) The Transition to Kindergarten: Research, policy, practice and training. Baltimore: Poul Brookes. California Department of Education. (1997). Continuity for Young Children, Positive Transition to Elementary school. California Department of Education. Sacramento. Damm, D. (1999). Børns selvforvaltning. Vera, 8/99 pp Dewey, J. (1963). Experience and education. New York: Macmilian. Due, K. & Storm, A.M. (1998). Kufferten. Barnets rejse fra daginstitution til skole. I: Samarbejde mellem dagtilbud og skole. København: Socialministeriet & Undervisningsministeriet. Early, D., Cox, M.J., Pianta, R.C. & Taylor, L. (1999). Kindergarten Teacher's Practices Related to the School: Results of a National Survey. The Elementary School Journal, Volume 100, Number 1. The University of Chicago.
8 Epstein, J.L. (1996). Advances in family, community, and school partnerships. New Schools, New Communities, 12, (3), pp Fabian, H. (1998). Developing a conceptual framework for children's induction to reception class and their transitions through school. Paper presented at EECERA 8th European Conference on quality in early childhood education. Santiago de Compostella, Spain, 2-5 September, Griebel, W. & Niesel, R. (1999). From Kindergarten to school: A transition for the family. Paper, EECERA 9th European Conference on quality in early childhood education. Helsinki, 1-4 September, Hedegaard, M. (1990). Beskrivelse af børn. Århus: Århus Universitetsforlag. Hviid, P. (1998). Moderne udviklingspsykologi om barnet. I: Brinkkjær m.fl. Pædagogisk faglighed i daginstitutioner. DPI. Ispa, J. (1981). Peer support among Soviet Day-care toddlers. International Journal of Behavioural Development, 4, pp Ladd, G.W. (1989) Towards a Further Understanding of Peer Relationships and Their Contributions to Child development. In: Berndt, T.J. & Ladd, G.W. (Ed.) Peer Relationships in Child Development. Purdue University: John Wiley & Sons. Ladd, G.W. (1990). Having Friends, Keeping Friends, Making Friends, and Being Liked by Peers, in the Classroom: Predictors of Children's Early School Adjustment? Child Development 1990, 61, pp Ladd, G.W. & Preice, J.M. (1987). Predicting children's social and school adjustment following the transition from preschool to kindergarten. Child development, 58, pp Lave, J. & Wenger, E. (1991). Situated learning. Cambridge: Cambridge University Press. Lillemyr, O.F. m.fl. (1998). Overgangen barnehage - småskole. Et forsknings- og utviklingsprosjekt i Nord- Trøndelag. Vol-1-2. Steinkjer: Nord-Trøndelagsforskning. Piaenta, R.C. & Walsh, D.J. (1996). High-risk-children in schools: Constructing, sustaining relationship. New York: Routledge. Petzold, M. (1992). Die Einschulung des Kindes und die Erwartungen der Eltern - eine kleine Pilotstudie. Zeitschrift für Familienforschung 4, 92, s Schwarz, J.C. (1972). Effects of peer familiarity on the behaviour of preschoolers in a novel situation, Journal of Personality and Social Psychology, 24, pp Vejleskov, H. (red.) (1997). Den danske børnehave. Krogs Forlag. Vejleskov, H. & Broström, S. (red.). (2000). Børnehave, SFO, Skole. Århus: Systime. Stig Broström Institut for Curriculumforskning Danmarks Pædagogiske Universitet Emdrupvej København NV, Danmark e-post: stbr@dpu.dk
Kontinuitet og helhed i overgangen fra børnehave til skole
%DUQ nr. 1 2002:7-22, ISSN 0800-1669 2002 Norsk senter for barneforskning Kontinuitet og helhed i overgangen fra børnehave til skole Stig Broström At begynde i skole er et helt nyt kapitel i de seksårige
Læs mereRoskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen
Læs mereFra børnehavebarn til skolebarn
Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereFÆLLES OM EN GOD SKOLESTART
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender
Læs mereBROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution
BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution - sådan samarbejder børnehuse, BFO og skole om kontinuitet og sammenhæng ved barnets overgange mellem hjem, institutioner og skole FORMÅLET
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mere4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare
4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare S. 1/5 FÆLLES PÆDAGOGISK GRUNDSYN Educare kan ses som et fælles pædagogisk grundsyn. Med educare begrebet åbnes op for en forståelse, hvor
Læs mereSkolestart på BillundSkolen
Skolestart på BillundSkolen Formålet med børnehaveklassen er: 1. At lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereRetningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune
Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs mereDen pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:
Mål og indholdsbeskrivelse skal give mulighed for at få indblik i den enkelte SFO`s fritidspædagogik. Sikre kvalitet og udvikling samt helhed i barnets hverdag. Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres
Læs mereDen nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereIndhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i
Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i overgang 5 Årshjul 7 Skoleparthed 14 Brobygning fællesplatform
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereFORORD. Læs mere om den gode overgang fra børnehave til skole På:
2016 1 FORORD Livet består bl.a. af overgange og udfordringer. Muligheder for at lære nyt. I Vejle kommune er det besluttet, at der skal være en rød tråd i overgangen fra daginstitution til skole. Den
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereTjørring Skole gode overgange
Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde
Læs mereI Sdr. Bjert har vi følgende plan, inden vi modtager GLO børnene tirsdag, den 3. april 2018:
Til hvem som måtte have interesse. Sdr. Bjert SFO Engløkke 5 C 6091 Bjert Telefon 76 32 33 44 Telefax 75 57 73 24 EAN 5798005331186 E-mail bjertsfo@kolding.dk www.kolding.dk Plan for kommende GLO 2018
Læs mereFORORD. Læs mere om den gode overgang fra børnehave til skole På:
2019 1 FORORD Livet består bl.a. af overgange og nye udfordringer. Hvilket giver muligheder for at lære nyt. I Vejle kommune er det besluttet, at der skal være en rød tråd i overgangen fra daginstitution
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mereJuni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE
Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Læs mereBrobygning. Handleplan
Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning
Læs mereStig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner
Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004
Læs mereBaggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Læs merePædagogisk kontinuitet
Pædagogisk kontinuitet Helhed og sammenhæng i børnenes hverdag Præsenteret af Områdeleder Tina Hjortshøj og Pædagogerne Dorthe Hansen og Jeanette Nielsen Februar 2015 Rammen for samarbejdet mellem Dagtilbud
Læs mereDEN GODE OVERGANG. til børnehave
DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til
Læs mereOvergangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt
Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, klub i landsbyen Sengeløse børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt Mål: At gøre overgangen nemmere og bedre for børnene, At
Læs mereSE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest
SE MIG! jeg er på vej Skoledistrikt Vest En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole. De er spændte
Læs mereKommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.
Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål... 2 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter... 3 2.2. Planlægning i skoledistriktet...
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereDEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole
DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle
Læs mereFORORD. Læs mere om den gode overgang fra børnehave til skole På:
2016 1 FORORD Livet består bl.a. af overgange og udfordringer. Muligheder for at lære nyt. I Vejle kommune er det besluttet, at der skal være en rød tråd i overgangen fra daginstitution til skole. Den
Læs mereParat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen
Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen Velkommen til Ahlmann-skolen For de fleste børn er overgangen fra børnehave til skole præget af store forventninger til de nye muligheder
Læs mereVelkommen til Dr. Alexandrines Børnehave
Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde
Læs mereBilag 4 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Overgange
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? MÅL for indsatsen med sammenhæng i børns overgang fra hjemmet til dagtilbud, fra dagpleje til børnehaven og i mellem grupperne i 0-6 års
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården
TILSYN 2018 Tilsynsnotat Børnehaven Sct. Georgsgården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Sct.Georgs Gården Dato for tilsynet: 9 januar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra
Læs mereSikker og trygt i vej på Sct. Nicolai Brobygning fra Børnehave SFO Skole But why?
Sikker og trygt i vej på Sct. Nicolai Brobygning fra Børnehave SFO Skole 2017-2018..But why? Baggrund og formål med Baggrund: Vores erfaringer viser, at nogle elever oplever skiftet fra Børnehave/SFO til
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs merePÅ VEJ I SKOLE KOMMUNER - OM AT SKABE SAMMENHÆNG MELLEM DAGTILBUD, SKOLE, SFO OG FRITIDSHJEM
PÅ VEJ I SKOLE KOMMUNER - OM AT SKABE SAMMENHÆNG MELLEM DAGTILBUD, SKOLE, SFO OG FRITIDSHJEM 1 KOLOFON Udgivet af: Velfærdsministeriet, www.vfm.dk, og Undervisningsministeriet, www.uvm.dk, februar 2009
Læs mere1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.
1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Læs mereProgram for læringsledelse
Program for læringsledelse Dagtilbud og skoler i Kolding Kommune er med i Europas største udviklingsprogram Program for læringsledelse Alle børn fra 0-18 år er målgruppen for et 4-årigt udviklingsprogram
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereOvergang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole i Aabenraa Kommune
Overgang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole i Aabenraa Kommune Et af de overordnede mål i Sund Opvækst Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, familie- og ungepolitik er at skabe de bedst mulige
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereOvergang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole i Aabenraa Kommune
Overgang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole i Aabenraa Kommune Et af de overordnede mål i Sund Opvækst Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, familie- og ungepolitik er at skabe de bedst mulige
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereProjekt Selvhjulpenhed og selvregulering fra børnehave til skole
Projekt Selvhjulpenhed og selvregulering fra børnehave til skole PPR konference 2019 Mimi Visbjerg, afdelingsleder for indskoling Mette Ahnfeldt-Mollerup, pædagogisk teamleder i dagtilbud Pi Klinkvort,
Læs mereSamarbejde. Skole - DUS - børnehave
Samarbejde Skole - DUS - børnehave Samarbejdsaftale for Børnehaven Dannerhøj, Visse Daginstitutionen Tophøj, Visse Nøvling Skole, DUS og børnehave 2009-2010 Baggrund for samarbejdet Samarbejdsgrundlaget
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereDen Røde Tråd - Skolestart
Den Røde Tråd - Skolestart Natur og Udvikling Indledning I Halsnæs Kommune ønskes det, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal sikre en sammenhæng for børn
Læs mereKvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012
Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
Læs merePædagogisk kontinuitet. Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole
Pædagogisk kontinuitet Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole Introduktion til Pædagogisk Kontinuitet Baggrund for opstart af projektet Pædagogisk kontinuitet siden 2006
Læs mereBeskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid
Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereDet udvidede og differentierede forældresamarbejde
Det udvidede og differentierede forældresamarbejde KL s Dagtilbudskonference 2019 v. Britta Carl og Laura Detlefsen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 2 Det sætter vi fokus på. - Forældresamarbejde i
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs merePrincipper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs merePædagoguddannelsens årsmøde - d. 1. marts, 2018
Pædagoguddannelsens årsmøde - d. 1. marts, 2018 Sammenhængende børneliv og samarbejde (tværfagligt samarbejde, inddragelse af lokalsamfundet og sammenhæng i børnenes liv, herunder sammenhæng med børnehaveklassen)
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereVelkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune
Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune 2 Velkommen i skole Jeres barn har nu nået den alder, hvor han/hun skal begynde i børnehaveklasse. Fredensborg kommune
Læs mereSYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.
SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereBØRNEHUSET SYDS. Indhold. Børnehuset Karlsvognen Det fælles pædagogiske grundlag.. 3. Det fælles tværgående mål. 3
BØRNEHUSET SYDS Børnehuset Karlsvognen 07-03-2019 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder med
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mereBørnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret
Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret 2017-2018. Fritidsordningen på Thurø Skole Thurø Skoles SFO er for børn fra børnehaveklassen, 1. og 2. kl. på Thurø Skole. Børn fra 3. til 6.
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereDen gode overgang I Børkop
Samarbejdsaftale 2017-2018 Den gode overgang I Børkop Fra Lilholtgård, Borggården og Børnehuset til Englystskolen Den næste bid af verden er skolen - Hvordan møder jeg verden? Samarbejdsaftalen har til
Læs mereVelkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune
Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune 2 Velkommen i skole Jeres barn har nu nået den alder, hvor han/hun skal begynde i børnehaveklasse. Fredensborg Kommune
Læs mereFAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG
KØBENHAVNS KOMMUNE BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG I KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGTILBUD 0-5 ÅR JUNI 2017 1 Indhold 1. Sociale relationer 2 2. Inklusion og fællesskab 3
Læs mereMÅL: Barnet oplever tryghed og trygge rammer, når de har viden og kendskab til de nye læringsmiljøer:
Distrikt Hedegården Samarbejdsaftale mellem daginstitution, BFO og skole HEDEGÅRDSSKOLEN Magleparken 8 2750 Ballerup Tlf: 4477 3754 www.hedegaardsskolen.dk Dato: Januar 2017 Tlf. dir.: 4477 3754 Fax. dir.:
Læs mereTilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud
Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud I foråret 2012 er der ført tilsyn med kommunens kommunale og selvejende dagtilbud i Område Syd, Område Nord og Område Lions Børnehuse samt med kommunens puljeinstitution
Læs mereOvergang mellem Daginstitution, HFO og Frederiksborg Byskole
Overgang mellem Daginstitution, HFO og Frederiksborg Byskole 2017-2018 Frederiksborg Byskole Carlsbergvej 13 3400 Hillerød Tlf. 72 32 78 00 byskolen@hillerod.dk frederiksborgbyskole.skoleporten.dk Hjertelig
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehuset Galaksen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Galaksen Dato for tilsynet: 09.01.-2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Leder samt 2 pædagoger
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015
Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mere