Vil du vide, hvad de sidder og taler om i Handicaprådet? Handicaprådets møder i 2015 Marts 2015

Transkript

1 Marts årgang nr. 1

2 LÆS INDE I BLADET Formanden har ordet.. 3 Invitation til gudstjeneste for alle sanser. 6 Generalforsamling.. 8 Ny høring: Klub for alle Medlemsaften i LEV 12 Tak til landsorganisationerne.. 13 Det nye STED Center for voksne med særlige behov Børn med handicap har ikke værdi i Konkurrencestaten. 22 Vi har brug for din mening! Fødselsdagslisten. 36 DUKH.. 38 Käthe Petersen Hybenvænget Skovlunde Tlf kathe@petersen.mail.dk REDAKTION 2

3 Formanden har ordet 2015 kom fra start på rystende facon. På den store skala har der vist sig et stort behov for at stå sammen, og vi har kunnet se løbende i nyhedsudsendeler i ind- og udland igennem de første to måneder af året, at tusindvis, ja faktisk millioner af mennesker har mærket den stærke følelse af netop sammenhold. Men det er faktisk ikke spor nyt. Der er altid noget stærkt i at stå sammen, hvad enten det er mod en fælles fjende eller mindre dramatiske men dog vigtige emner. Det er netop derfor, der findes så mange foreninger i Danmark. I vores forening står vi sammen om at arbejde for ordentlige forhold for vores pårørende med handicap. Det har vi gjort i 29 år nu på lokalt plan, og vi har gode resultater i bagagen, når vi næste år kan fejre 30 års jubilæum. Vi er mange, der ved af erfaring, at det er meget svært at kæmpe med tingene alene. Og jeg tøver ikke med at bruge ordet kæmpe, for der er virkelig hele tiden noget at reagere på, hvad angår livsbetingelserne for mennesker med handicap, navnlig i de senere år. Sammen står vi stærkest. Det vil jeg appellere til, at vores medlemmer husker, når vi med dette blad indkalder til årets generalforsamling. Vi ser forhåbentlig mange af jer torsdag den 16. april. Godt forår og Påske! Lisbeth Schomacker 3

4 Kære læser! Alle indlæg og læserbreve er meget velkomne. Forfatternes mening er personlig og afspejler ikke nødvendigvis bladets redaktionelle holdning. Foretrækker du at være anonym, kan det godt lade sig gøre, blot redaktionen er bekendt med navn og adresse. Indlæg til bladet sendes helst elektronisk til eller til Käthe Petersen, Hybenvænget 26, 2740 Skovlunde, Deadline til næste nummer af bladet er 15. februar Husk ved flytning at melde adresseændring til: Käthe Petersen, Hybenvænget 26, 2740 Skovlunde, tlf , eller 4

5 5

6 Invitation til gudstjeneste for alle sanser Historien om en dåb - når det regner med kærlighed Lørdag d. 21 marts kl i Vestkirken Kom og hør den fantastiske historie fra Biblen om dengang Jesus blev døbt i Jordan floden. En kort og konkret gudstjeneste fyldt med glæde og sang, masser af vand og måske en overraskelse eller to undervejs. Selve gudstjenesten starter kl. 14 og det tager en god halv time i kirken, hvorefter vi følges ad ind i vores menighedssal, hvor der er dækket op til hygge over en kop kaffe eller the med kage og frugt Kirken er en moderne kirke med gode adgangsforhold for dårligt gående. Det vil være muligt at bestille kirkebil hvis man har svært ved at transportere sig selv. 6

7 Kontakt sognepræst Karen Mikkelsen / tlf for nærmere oplysninger Med venlig hilsen Sognepræst Karen Mikkelsen Kontingent Har du husket at betale kontingent? Forældreforeningen har brug for din støtte, så du fortsat kan få glæde af dette blad. Käthe Petersen 7

8 Generalforsamling For første gang i mange år har bestyrelsen valgt ikke at invitere nogen udefra til et foredrag, inden vi går over til den formelle dagsorden på generalforsamlingen. Vi har i stedet valgt at bruge en god times tid på at diskutere med jer, hvor vi skal sætte vores fokus i den nærmeste fremtid. Dels har vi en stor glad milepæl næste år, hvor FHBK fylder 30 år. Hvordan synes I, vi skal markere det? Vi har efterhånden en del ældre og for tidligt demente, hvordan skal vi arbejde for dem? Og hvad med de unge, hvilke behov skal vi sætte fokus på her? Så sæt kryds i kalenderen den 16. april og mød op sammen med andre i samme situation. Se tid og sted på indkaldelse udsendt sammen med denne udgave af På Talefod. Kom og hjælp os med at sætte vores dagsorden for de næste par år, kombineret med en god snak med bestyrelsen og de andre medlemmer. Vi starter med en hyggelig snak over lidt smørrebrød, dernæst taler vi om fremtiden, inden vi slutter af med de faste punkter og sender hinanden hjem til aftenkaffen. Lisbeth Schomacker 8

9 9

10 Ny høring: KLUB FOR ALLE De store landsorganisationer tager sig af høringsmaterialer fra Christiansborg, som det vil fremgå andetsteds i dette blad, mens vi i bestyrelsen koncentrerer os om de lokale høringer. Og man må give dem på rådhuset, at de er flittige. Det vælter ud med høringsmaterialer, og nogle af dem er vi nødt til at se på, selvom høringsperioden som regel har en næsten umuligt kort frist. Vi holder os til dem, der kan have relevans for vores målgruppe, og alligevel vælger vi også ud blandt dem, fordi vi har begrænsede ressourcer. Den vi netop har valgt at se på, er Kultur- og Fritidsudvalgets vision for klubområdet i Ballerup Kommune. Det har overskriften KLUB FOR ALLE fællesskab, faglighed og frirum. Umiddelbart lyder det alt sammen rigtig fint, og alt hvad man kan læse er selvfølgelig beskrevet i særdeles positive formuleringer. Vores målgruppe har naturligvis et udmærket klubtilbud, som også er beskrevet i dette blad, nemlig Det Nye Sted. Men vi kaster alligevel et øje på høringsmaterialet, fordi vi vil sikre os, at når man siger KLUB FOR ALLE, så husker man også de nødvendige ressourcer til de børn med særlige 10

11 behov, som nu er inkluderet i folkeskolens normalklasser. Der er i vores øjne stor forskel på at være inkluderet i en normalklasse i struktureret undervisning, som kan være en udfordring nok i sig selv, og så fritidens noget mere ustrukturerede tilbud oveni. Det kunne være lige præcis det, der væltede læsset for den enkelte, hvis ikke de fik nogle rammer og ressourcer til hjælp. Hvis et inkluderet menneske i forvejen kæmper med at klare sig i normalsystemet, er det ikke rimeligt, at fritiden også vil kræve det maksimale. Der er grænser for, hvor længe man kan holde sig kørende på maksimalt niveau. Det gælder i øvrigt os alle. Vores simple høringssvar er derfor dette: FHBK vil minde om vigtigheden af, at de inkluderede børns behov bliver tilgodeset og ikke drukner i de store linjer, når der skal arbejdes ned i detaljen med tilbuddet om KLUB FOR ALLE. Hvis disse børns behov drukner i de store linjer, så ville det ende med, at netop de ikke kunne få glæde af de smukke tanker om fællesskab, faglighed og frirum. I håb om at det vil blive et fantastisk tilbud netop for alle, vil vi løbende følge udviklingen og ønske held og lykke med projektet. Lisbeth Schomacker 11

12 LEV Høje-Taastrup inviterer til medlemsaften med emnet: Håndtering af beboermidler Hvordan hjælper vi bedst vore handicappede medborgere med deres daglige økonomi? Torsdag den 23. april 2015 kl i Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup Oplægsholder: Konsulent i LEV, Hans Andersen Kommentatorer: xxx fra xxx bank Afdelingsleder Henning Østergaard, Frøgård Allé Der vil blive serveret en sandwich og øl/vand samt kaffe/ the. Af hensyn til forplejningen er tilmelding nødvendig. Tilmelding til: Asger Høg helst på mail ahog@tdcadsl.dk eller tlf

13 Tak til landsorganisationerne Jeg forstod aldrig, hvordan man kunne blande kortene SÅ dårligt, da man skulle fordele ansvar til de nye ministre og reducerede et stort og vigtigt socialministerium til et af fire emner under en og samme paraply. Og måske var der endda et signal i at placere sociale forhold som rosinen i pølseenden? Den radikale minister Manu Sareen er minister for både Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold? Det er en ordentlig mundfuld, og i mine øjne han har da også vist sig ikke at kunne gabe over det hele. Bevares, for nyligt stod han i et interview på TV og kunne da godt se, at en enkelt pædagog alene på vagt med 50 børn i børnehavealderen nok var i underkanten, men så har han da sovet i timen, selvom han er god til at melde hus forbi til diverse journalister med henvisning til det kommunale selvstyre På vores område må man da også sige, at han sover i timen. Eller svigter han bare med vilje i et forsøg på at nedgradere vigtigheden af de sociale forhold? Det står i så fald fint til placeringen af de sociale forhold i hans ministerium, det passer fint ind i tidsånden med økonomiske beslutning (!) om, at kun så og så mange børn må være specialbørn. Og så må resten bare indpasse sig som normale børn i den nu 13

14 inklusionsindrettede skole. Nej, det er ingen kvalitet i sig selv, at vores minister for sociale forhold har en fortid som socialpædagog. I det seneste LEV blad kan man læse, at Lov om Social Service har været til høring i ny udgave, og det er her, jeg takker for, at DH, LEV og mange andre landsorganisationer har taget sig tid til at komme med høringssvar på alles vegne. Det fremgår, at det mere har været Finansministeriets og KLs (Kommunernes Landsforening) økonomiske aftaler, der har dannet grundlag for ændringsforslaget. Tidsånden igen Man fortsætter altså med at fastsætte et økonomisk grundlag, og bagefter må de mennesker, der er afhængige af socialloven, tilpasse sig indenfor de rammer. Det er en meget bizar måde at skalte og valte med menneskers livsbetingelser på. De mange sønderlemmende kritiske reaktioner har medført, at ministeren har trukket ændringsforslaget tilbage. Om det kommer frem igen, kan man sikkert med god grund frygte på den anden side af valget Men som sagt, siger jeg tak indtil videre! Et af elementerne i materialet, som i mine øjne med rette - især har fået LEV op af stolen, er inddelingen af borgerne i tre kategorier: 14

15 1: lette funktionsnedsættelser 2: ukomplicerede funktionsnedsættelser 3: betydelige funktionsnedsættelser Placeringen ville være afgørende for støtte efter socialloven, men der var ingen klagemulighed, hvis man følte sig forkert placeret. Jeg behøver ikke at gå ind i de scenarier, som jeg kan forestille mig forude. Det kan alle I andre også Noget andet gik ud på at give kommunerne mulighed for at substituere aktivitet/beskæftigelse i dagtimerne med omsorg og pleje i botilbuddet, hvilket bliver et tab i stort omfang for den enkelte, der især i kategori 3 ville kunne ende med sjældent at komme ud af matriklen. Endelig var LEV bekymret for en indbygget lempelse af lovgivningens krav til indholdet i handleplaner. Læs mere i LEV, februar Lisbeth Schomacker 15

16 Det Nye Sted Nytårsmorgen, min søn Jesper vågner meget tidligere, end jeg havde forventet efter en lang nytårsaften. Han er da også lidt stille og holder sig i baggrunden, mens jeg forbereder den lovede brunch. Pludselig kommer han ud i køkkenet og siger med stor entusiasme: Jeg tror vi får den bedste nytårsgave i Jeg tror den nye klub bliver verdens bedste klub i hele livet! Han talte naturligvis om Det Nye Sted, som den sammenlagte aftenklub hedder for brugerne af Stedet og brugerne af Krumtappen. De sidste uger af december var han lidt bekymret for, om nu også hans venner ville komme med over i den nye klub, så det talte vi om nogle gange, hvor jeg lovede, at han ville blive glad. Her et par måneder senere må jeg sige, at noget tyder på, han har ret i det med verdens bedste klub, i hvert fald for sit eget vedkommende. For han har været meget begejstret lige siden første dag den 6. januar og kommer der fast et par gange om ugen. Allerede den første dag fandt han også ud af, at BÅDE de venner, han frygtede ikke ville følge med, OG nye venner, hvoraf han godt kendte flere i forvejen fra forskellige sammenhænge, men som bare har været tilknyttet Stedet, 16

17 også var til stede. 1 stk. tilfreds søn! Via lederen og et par pædagoger har jeg forstået, at det har været en start helt udover alles forventning, og det med at slå to hold sammen er gået fantastisk. Fra første dag har dialogen været meget åben og nysgerrig, og medlemmerne har generelt taget godt imod Det Nye Sted. I mit stille sind havde jeg selv tænkt flytningen som en form for tab, fordi jeg er meget begejstret for lokalerne i Krumtappen. Men det må jeg sige, at jeg ikke havde behøvet at bekymre mig for. Det Nye Sted har virkelig gode lokaler med muligheder for rigtigt mange kreative aktiviteter. Lyst og venligt og rummeligt, vil jeg sige, Det Nye Sted er. Hurra for det! Hele huset hedder Aktiv Center Solvej, og lokalerne bruges af de ældre i dagtimerne, så der er hele tiden liv. Og det er lige præcis meningen, sagde borgmester Jesper Würtzen ved den store officielle indvielse for alle en torsdag formiddag i januar. Der var rigtigt mange til stede. Nogle af de ældre brugere af lokalerne i dagtimerne viste glædeligt os andre rundt i alle kroge af lokalerne, og der var en rigtig fin stemning. Navnet på aftenklubben er Det Nye Sted, som er både fo- 17

18 reslået og vedtaget af brugerne selv. Der skal etableres et klubråd i nær fremtid, og der skal aftales aktiviteter både i og udenfor klubben. Hallen er allerede reserveret til et par gange hver anden uge, så man kan dyrke noget sport/ motion sammen. De har ny mailadresse: klub-detnyested@balk.dk og ditto telefon nummer: , hvortil man kan indtelefonere tilmelding til samme aften efter kl. 16. Personalet vil dels blive nyansatte og dels et par kendte ansigter fra Krumtappen. En enkelt vikar fra Stedet giver også genkendelighed. Lederen af Krumtappens dagtilbud, Rukiye Balle, er også leder af Det Nye sted. Hvis man vil spise i klubben (som man på Stedet havde mulighed for) kan man købe sig et klippekort til maden og melde sig i forvejen, så bestilles det udefra. Der er ikke noget køkken i klublokalerne, men der er maskiner, hvor man kan trække kolde og varme drikkevarer til rimelige priser, og der er endda også en Trusty Box med lidt sødt til ganen. Det kræver dog, at man har lige penge med, så nu skal der småpenge med i lommerne. Der er åbent tirsdage og onsdage i hver uge, og dertil også torsdage i lige uger og fredage i ulige uger. Man har lov at 18

19 komme på alle dage frit, så den gamle opdeling i Krumtappen er afskaffet. Tillykke til brugerne med Det Nye Sted. Må det blive et fantastisk samlingssted for socialt samvær på kryds og tværs af brugerne. Lisbeth Schomacker Stemningsbilleder fra indvielsen den hvor Borgmester Jesper Würtzen klipper snoren over. 19

20 Center for voksne med særlige behov I forbindelse med at Bibi Lund sidste sommer valgte at standse som leder af organisationen, der omfattede kommunens bofællesskaber, Bygaden, Hold-an Vej og Klakkebjerg og aflastningsinstitutionen Torvevej, er der 1. januar i år sket en sammenlægning mellem dag og døgn området for udviklingshæmmede. Organisationen har ændret navn til Center for voksne med særlige behov, som Robert Lorentzen nu er leder for. Robert har tidligere været leder for kommunens dagtilbud, Krumtappen, Krumtappens aftenklub og de støttede arbejdspladser Bibliotekscafeen og Larsbjerggård. Yderligere har han haft ansvaret for støtten til de borgere, der har boet i selvstændige lejligheder med hjælp fra de socialpædagogiske vejledere. Aftentilbuddet Stedet samt Krumtappens aftenklub, der nu er blevet sammenlagt til Det Nye Sted, har Robert stadig ansvar for, men han er nu også overordnet leder for bofællesskaberne Bygaden, Hold-an Vej og Klakkebjerg. Roberts ansvarsområde omfatter således nu ca. 120 borger, der er visiteret til 194 tilbud. 20

21 Fremover vil Lill Bluhme være daglig leder for Bygaden og Klakkebjerg, og Lajla Jensen vil være daglig leder for Hold -an Vej. Aflastningsinstitutionen Torvevej hører fremover under Stokholtbuen, der har Helle Hjørtoft som leder. Sammenlægningen er et led i et øget samarbejde mellem botilbud og dagtilbud, og fagligheden skal højnes. Alle medarbejdere i bostederne skal på efteruddannelse i neuropædagogik ligesom i Krumtappen. Der vil komme et helhedsbillede af den enkelte borger. Derfor skal der hvert år uddannes 2 pædagoger i hvert af bofællesskaberne i neuropædagogik, og det vil blive prioriteret højt. Ligeledes har de pårørende i bofællesskaberne fået tilbudt et 2 dages kursus i neuropædagogik. Vi ser frem til samarbejdet med Robert om så god en tilværelse som muligt for vores pårørende. Tove Krog 21

22 Børn med handicap har ikke værdi i konkurrencestaten Vi er på vej tilbage til tidligere tiders uværdige behandling af mennesker med handicap som værdiløse og uden udviklingsmuligheder, advarer ekspert i handicaphistorie Birgit Kirkebæk. For kun 50 år siden var det almindeligt, at svært udviklingshæmmede levede deres liv i en seng på en af landets store åndsvageinstitutioner. Det oplevede ekspert i handicaphistorie dr. pæd. Birgit Kirkebæk, da hun i slutningen af 60'erne besøgte en række af de store statslige institutioner. - Det var en skræmmende rejse. Her lå voksne mænd i overdimensionerede barnesenge med en uro eller lignende hængt op over sengen. Det var al den stimulering og aktivering, de blev tilbudt, fortæller Birgit Kirkebæk. Der er ikke noget teoretisk belæg for at påstå, at de her børn ikke kan udvikle sig. Birgit Kirkebæk, dr. pæd. Med de seneste års udvikling på handicapområdet frygter hun, at vi er på vej tilbage til den tids vurdering og be- 22

23 handling af mennesker med handicap som værdiløse og uden udviklingsmuligheder. Det er ikke mindst kravet fra Aarhus Kommune om, at forældre nu skal betale for deres handicappede børns institutionsophold, som bekymrer Birgit Kirkebæk. 70 århusianske forældrepar til børn med svært handicap er blevet pålagt en betaling på op til 4300 kroner om måneden. Derudover mister de børnefamilieydelsen og eventuelt tilskud til handicapbil. For mange af familierne betyder det, at økonomien ikke kan hænge sammen. Kommunens argument er, at hvis der ikke er udsigt til, at det handicappede barn kan udvikle sig betydeligt ved anbringelsen, skal forældrene betale. De henviser til en principafgørelse fra Ankestyrelsen fra Flere andre kommuner er i gang med at indføre samme praksis. Alle kan udvikle sig - Den holdning, at nogle mennesker ikke har mulighed for udvikling, gjorde vi op med i 60'erne og 70'erne. Nu skrues de ting tilbage. Det er kynisk og brutalt, og der er ikke noget teoretisk belæg for at påstå, at de her børn ikke har udviklingspotentiale, siger Birgit Kirkebæk, der har forsket i Åndsvageforsorgens historie og skrevet en række bøger om emnet. Hun frygter, at den tankegang på sigt vil føre til et opgør med de svært handicappede børns ret til undervisning. At 23

24 kommunerne af sparehensyn vil konkludere, at når børnene efter deres vurdering ikke har mulighed for at udvikle sig, så er det spild af penge at betale for undervisning af dem. I 1980 blev det i forbindelse med udlægningen af Åndsvageforsorgen fra staten til amterne indført, at alle børn uanset handicap har ret og pligt til undervisning. I samme forbindelse blev en række af de store statslige institutioner nedlagt og erstattet af mindre bo enheder. Birgit Kirkebæk blev en af pionererne i forhold til at gennemføre undervisning af svært handicappede børn. Hun arbejdede fra 1976 til 1988 som leder af Skolen på Taxvej i Bagsværd, en amtslig specialskole. Næsten ingen af børnene på skolen havde modtaget nogen form for undervisning før, stort set alle sad i kørestol og de fleste havde intet talesprog. - Vi begyndte at arbejde med andre kommunikationsformer og opdagede, at børnene var meget forskellige, og at de godt kunne udvikle sig, når de fik muligheden, siger Birgit Kirkebæk. Hun husker en dreng på år, der både var spastiker og multihandicappet. Han kom fra en af de store statslige institutioner. Normalt hang hans hoved passivt ned. - Men da vi gik med ham i kørestol ned i Bagsværd By, havde han hovedkontrol hele vejen. Han kiggede rundt hele ti- 24

25 den. Det var en fantastisk oplevelse for ham, han havde aldrig været uden for institutionen før, fortæller Birgit Kirkebæk. Hun ser det som helt centralt, at et samfund baserer sin handicappolitik på, at alle mennesker har ret til undervisning, udvikling og et værdigt liv. Der er en række milepæle, som vi kæmpede for i 60'erne og 70'erne: Nedlæggelse af de store institutioner, alles ret til undervisning og alles ret til et dagligt miljøskift, så man ikke skal være på den samme institution altid, siger Birgit Kirkebæk. Tilbage til start Hun konstaterer, at de fremskridt, der blev opnået dengang, er under angreb nu. For at spare penge begynder mange kommuner at bygge store institutioner og nedlægger de små boligenheder. Og der bliver skåret ned på hjælpemidler, ledsagere og andet, som kan sikre handicappedes inklusion i samfundet. - Det her sker jo, fordi kommunerne skal spare penge. Men dybest set handler det om, hvilket samfund, vi vil have, og hvilket menneskesyn, vi ønsker. Skiftet fra velfærdssamfundet til konkurrencestaten betyder, at mennesker skal bevise, at de er noget værd, før de bliver regnet med, erklærer Birgit Kirkebæk. 25

26 Hun er en af oplægsholderne, når Det Centrale Handicapråd, der rådgiver regeringen og andre i handicapspørgsmål, på sit årsmøde tirsdag den 3. februar 2015 sætter spørgsmålet om retten til ligeværd til debat. Kilde: Nyhedsbrev på DK - Social Birchs Minibusser POST: Postbox Søborg KONTOR: Meterbuen 10 Bygn.4A 2740 Skovlunde Tlf Fax Mail: info@birchsminibus.dk 26

27 BALLERUP FODKLINIK KIT BACH WEJHE SUSANNE KRID Hold-An Vej 14, 2750 Ballerup Også udebehandling 27

28 Vi har brug for din mening Bestyrelsen har modtaget følgende notat fra Anne-Marie Appelgren, vores repræsentant i Handicaprådet. Rådet skal udarbejde et høringssvar, som skal forelægges.social og sundhedsudvalget den 26. marts Vi har derfor brug for jeres mening om. Hvis du har kommentarer til det nævnte forslag, skal Anne-Marie have det tilsendt på mail: lindholmappelgren@msn.com, senest den 23. marts 2015 Forslag til rammer for ledsagelse og støtte i ferier til borgere i botilbud indenfor handicap- og Psykiatriområdet KL udsendte i januar 2014 administrativ information, der præciserer at det ikke er lovligt for kommunerne at opkræve betaling fra borgere med betydeligt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne for tilbud bevilget efter serviceloven, herunder når borgere har brug for socialpædagogisk ledsagelse og støtte i forbindelse med ferier. KL har udsendt denne administrative information efter henvendelse fra LEV, der har rejst sagen på grund af uens praksis i landets kommuner. 28

29 I Ballerup Kommune har der på handicap- og psykiatriområdet været forskellig praksis for afholdelse af ferie i botilbuddene, både i forhold til antal dage og om ferieopholdet er i Danmark eller udlandet. Flere steder har ferie været afholdt på den måde, at beboeren har betalt for egen, samt ledsagers ophold, transport og forplejning, mens institutionen har afholdt lønudgiften til den ledsagende medarbejder samt til udgifter til vikardækning i institutionen. Denne praksis ophørte efter udmeldingen fra KL. Kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune har i april 2014 bevilget kr. årligt til opretholdelse af hidtidig praksis omkring ferieafholdelse i kommunens botilbud på handicap- og psykiatriområdet fra 2015 og fremefter. De kr. er fastsat ud fra en beregning af beboernes samlede udgifter til personalets ledsagelse i I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets behandling af sagen, er det besluttet, at der skal udarbejdes generelle rammer for ferieafholdelse for årene 2015 og frem. Udarbejdelsen af rammerne skal tage udgangspunkt i KLs tilbagemelding på en landsdækkende undersøgelse af kommunernes praksis vedrørende socialpædagogisk bistand til deltagelse i ferie og aktiviteter. KL har i november 2014 udsendt et notat vedrørende undersøgelsens resultater. Af undersøgelsen fremgår det, at 18 kommuner har et serviceniveau på 0 årlige feriedage 29

30 10 kommuner har et serviceniveau på 2-4 årlige feriedage 19 kommuner har et serviceniveau på 5 årlige feriedage 20 kommuner har et serviceniveau på 6-9 årlige feriedage 5 kommuner har et serviceniveau på 10 eller flere årlige feriedage 75 af landets 98 kommuner tilbyder ferie i Danmark, mens 36 kommuner tilbyder ferie i udlandet. I 46 kommuner har der tidligere været en praksis, der gav mulighed for borgerne at tilkøbe dage, men dette tal indeholder både tilkøb af ledsagelse fra kommunens egne medarbejdere og fra eksterne leverandører. Som det også fremgår at notatet fra KLs undersøgelse, er der stor forskel på kommunernes serviceniveau på området, og der er også stor forskel på, hvordan kommunerne har håndteret præciseringen af reglerne om, at borgerne ikke selv må betale kommunens ansatte for ledsagelse i ferier. Nogle kommuner har valgt at begrænse mulighederne for ferieafholdelse, mens andre kommuner har bevilget ekstra midler til opretholdelse af den hidtidige praksis på området på samme måde som Ballerup Kommune. Fremtidige rammer for ledsagelse og støtte i ferier til borgere i botilbud beskrivelse af forskellige modeller I kølvandet på udmeldingerne fra KL og socialministeren om fortolkningen af reglerne på området har der på landsplan væ- 30

31 ret en del debat om kommunernes serviceniveauer på området og om handicappedes ret til at holde ferie. De følgende overvejelser omkring de fremtidige rammer for ledsagelse og støtte i ferier til borgere i kommunes botilbud tager udgangspunkt i, at der er forskel på at have ret til at holde ferie og på at have ret til at komme på ferie i betydningen komme ud at rejse. Hvis vi i kommunen formulerer et serviceniveau, der indebærer ret til at komme ud at rejse, vil mange borgere skulle kompenseres alene ud fra en økonomisk vurdering. Socialministeriet har i et brev til KL fremhævet, at for at socialpædagogisk støtte efter serviceloven kan medbringes på en ferie, skal ferien være i overensstemmelse med formålet med indsatsen, ( ) herunder om forbedring af den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder. Der skal altså være et socialpædagogisk formål også med ferien. Samlet set drejer det sig om 123 beboere på de relevante institutioner, det vil sige Rødbo, Stokholtbuen, Sønderhaven, Bygaden, Klakkebjerg, Hold-an vej og Skolehaven. Som tidligere beskrevet har der i Ballerup Kommunes botilbud været forskellig praksis for ferieafholdelse. Her er medregnet det samlede antal beboere i kommunens botilbud inden for handicap- og psykiatriområdet ud fra en forestilling om, at de skal have lige adgang til de bevilgede midler. 31

32 Et simpelt regnestykke viser, at hvis de kr. skal fordeles ligeligt mellem de 123 beboere i kommunens botilbud, giver det kr. pr. beboer. I det følgende beskrives forskellige mulige modeller for fordeling af de bevilgede penge. Fælles principper for modellerne er, at institutionen fortsat betaler udgifter til personalets løn, og at beboerne fortsat betaler egne udgifter i forbindelse med ferien, og at de bevilgede penge bruges til udgifter i forbindelse med personalets ledsagelse udover løn, det vil sige transport, ophold og diæter. Det foreslås, at der oprettes en feriepulje bestående af de bevilgede kr. Puljen administreres af en gruppe bestående af ledelsesrepræsentanter inden for handicap- og psykiatriområdet i kommunen, ex. Eva Borg, Marianne Sinding, Vivi Lauritsen, Sommer Bøtter og Susanne Møllegård. Puljen fordeles efter konkret ansøgning fra de forskellige botilbud ud fra følgende mulige principper: Model 1: Der kan søges kr. pr. beboer. Denne model vil sikre en ligelig fordeling af midlerne. Til gengæld vil beløbet pr. beboer være så lavt, at det vil indebære begrænsninger i 32

33 forhold til, hvilke ferier det er muligt at planlægge. Model 2: Der kan søges hvert år om det beløb, som det koster at holde den ferie, som institutionen og beboerne ønsker at planlægge. Hvis det samlede ansøgte beløb ikke overstiger puljens indhold, imødekommes alle ansøgninger. Hvis ikke alle ansøgninger kan imødekommes, udvælges nogle ansøgere ud fra principper, der fastsættes nærmere, ex. på baggrund af vurdering af behov, simpel lodtrækning og/eller princip om turnus/hvert andet år. Model 3: Det enkelte botilbud beslutter, hvem og efter hvilke kriterier der søges til, ex. efter individuel vurdering af behov eller efter turnus/hvert andet år. Beboerne kan evt. inddrages i beslutningen. Rammen for det enkelte botilbud er kr. pr. beboer på tilbuddet, og institutionen beslutter selv kriterierne for tildeling inden for denne ramme. Godkendes formelt af gruppen, der administrerer puljen. Puljen kan søges hvert år inden 1. marts og beslutning meldes ud 15. marts. I 2015 vil der dog være ansøgningsfrist 1. maj og beslutning vil blive udmeldt 15. maj. Alle modeller vil i praksis indebære, at man fra Ballerup Kommune yder et bidrag til ferieafholdelse for alle borgere, der bor i kommunens botilbud, også de der ikke er Ballerupborgere. Alternativt skulle udgifterne til ferieafholdelse indregnes i taksten for det enkelte botilbud. 33

34 Ovennævnte modeller drøftes på ledermøde i Handicap og Psykiatri og sendes efterfølgende til høring i Handicaprådet og forelægges derefter Social- og Sundhedsudvalget i april Særligt om ledsagelse og støtte på ferier i udlandet Ved henvendelse til KL vedrørende problemstillingen er det blevet oplyst, at der er en særlig problemstilling omkring muligheden for at medbringe socialpædagogisk støtte under ferier i udlandet. KL er i dialog med Socialministeriet omkring fortolkningen af den såkaldte udlandsbekendtgørelse, der beskriver muligheden for at medbringe visse sociale ydelser under ophold i udlandet. Socialministeriet har i et brev til KL skrevet, at ministeriet mener, at reglerne skal fortolkes sådan, at kommunen kan yde socialpædagogisk bistand efter serviceloven til borgere under ferier i udlandet, men at borgere ikke har ret til at medtage hjælpen til udlandet. KL har gjort Socialministeriet opmærksom på, at man fortsat mener, der er uklarhed om reglerne på området. Aktuelt afventer man i KL svar fra ministeriet, og mener derfor at der indtil videre ikke er lovhjemmel til at medtage socialpædagogisk støtte under ferier i udlandet. 34

35 Kontingent Har du husket at betale kontingent? Forældreforeningen har brug for din støtte, så du fortsat kan få glæde af dette blad. Käthe Petersen 35

36 MARTS: 1. Finn Anker Pedersen 21. Rene Sørensen APRIL: 3. Jesper Wernersson 6. Stig Bundgaard Jønsson 12. Flemming Kristiansen 29. Marianne Krog 30. Dinara Klarskov MAJ: 4. Jesper Schomacker 8. Selma Stefansen 9. Anna Sofie Macon Johansen 19. Christel Rønne 23. Henrik Lorentzen 28. Jacob Mosekjær 36

37 Bestyrelsen Formand Næstformand Lisbeth Schomacker Käthe Petersen Lilletoften 98, st.tv Hybenvænget Skovlunde 2740 Skovlunde Tlf: Tlf: Bestyrelsesmedlemmer: Tove Krog Anette Loop Lindbjergvej 29, Østerhøj Bygade Ballerup 2750 Ballerup Tlf.: Tlf: Anne-Marie Appelgren Maria Lundahl Assov Jyttevej 21, Grantofteparken Skovlunde 2750 Ballerup Tlf: Tlf: Kasserer Käthe Petersen Hybenvænget Skovlunde Tlf

38 DUKH - den uvildige konsulentordning på handicapområdet Hvad er DUKH? Vi er en selvejende institution, der hører under Socialministeriet. Vi skal arbejde på at styrke retssikkerheden for borgere med handicap. Det gør vi ved at rådgive i enkeltsager mellem en borger med handicap og en myndighed, typisk en kommune. Vi kan give råd om regler, sagsbehandling, klageveje og klagemuligheder samt om opgave-og ansvarsfordelingen inden for det offentlige. I nogle tilfælde går vi dybere ind i en sag, holder møder med kommunen og borgeren og søger at få løst op for sagen. Uvildighed - et centralt begreb At vi er uvildige betyder at vi ikke tager parti i sagen. Kort sagt betyder det, at vi ikke kan, må eller vil tage part i de sager, vi inddrages i. Det skal sikre, at vi til enhver tid arbejder på at styrke samarbejdet mellem borgeren og kommunen. Vi kan derfor heller ikke agere som bisidder eller repræsentant for en borger - eller for en myndighed. Vi vil altid stræbe efter at rådgive begge parter om hvordan samarbejdet bedst kommer til at virke. Generel rådgivning Vi yder også generel rådgivning hvis man har spørgsmål om 38

39 denne eller hin paragraf eller praksis, kan man komme til os hvad enten man er borger, organisation eller myndighed. Endelig skal vi oplyse og informere gennem artikler, pjecer, hjemmeside, seminarer og så videre. Hvad kan du bruge os til? Hvis du har et handicap og er i tvivl om dine rettigheder i forhold til myndighederne, kan du kontakte os og få gratis rådgivning. Du kan også spørge os om klagemuligheder, hvis du har fået en afgørelse i en sag, som du er utilfreds med. Som borger kan du bruge os, når du: - mangler konkret viden om lovgivning og støttemuligheder - har svært ved at komme i dialog med sagsbehandleren - undrer dig over forvaltningens behandling af din henvendelse - oplever at være kastebold mellem forskellige offentlige systemer - er utilfreds med en afgørelse i din sag og er i tvivl om mulighederne for at klage Vi kan ikke - udmåle støtte - tildele en ydelse - være bisidder eller advokat for dig - rådgive om et specifikt handicap - vi rådgiver kun om sagsbehandlingen og lovgivningen - ændre en afgørelse truffet af en myndighed. Kontakt: Telefon:

40 Vil du vide, hvad de sidder og taler om i Handicaprådet? Så gå ind på Ballerup Kommunes hjemmeside Handicaprådets møder i 2015 Onsdag den 25. marts 2015 Onsdag den 27. maj 2015 Onsdag den 26. august 2015 Onsdag den 25. november Alle møder starter kl. 17:00 Vi gør opmærksom på, at Handicaprådet ikke behandler enkeltsager. Alle medlemmer ønskes en rigtig god påske og et godt forår 40