Et projekt i Galten/Låsby Dagtilbud Støttet af BUPL s udviklingspulje

Transkript

1 Et projekt i Galten/Låsby Dagtilbud 2013 Støttet af BUPL s udviklingspulje

2 Indholdsfortegnelse 1. Resume side 3 2. Mål side 4 3. Teorier og metoder side 4 4. Organisering side 5 5. Tidsplan side 6 6. Økonomi side 8 7. Forankring af det teoretiske ståsted i de enkelte institutioner side Børnehaven Porskjær side Børnehaven Viften side Børnehaven Rønnehaven side Børnehuset Bakketoppen side Børnehuset Gyvelhøjen side Evaluering af projektet side58 9. Dokumentation og formidling side 60 2

3 1. Resume De børn vi har i vores institutioner i dag, kan som voksne forventes at møde andre livsvilkår, end dem de vokser op under i dag. Danmark skal fremover i højere grad leve af kreativitet, læring, uddannelse, pædagogik, leg, kunst, kultur og design. I vores projekt ønskede vi, på baggrund af dette, at sætte kreativitet på dagsordenen, og udvikle et fælles sprog om kreativitet, som en evne der kan læres, samt en ny kreativitetsforståelse som breder sig ud til alle institutionens aktiviteter. For at nå frem til dette, ville vi være nysgerrige på, hvorledes det er muligt at skabe et daginstitutionsmiljø, hvor børn har de mest optimale muligheder for at udvikle deres kreativitet, og gennem praksiserfaringer og refleksion forankre ny viden om kreativitet i institutionerne. Hele kreativitesprojektet blev todelt, idet vi i efteråret arbejdede med et projekt med fokus på det sproglige arbejde ud fra kreativitetsforståelsen. Denne del af projektet blev støttet af Huskunstnerordningen. Her havde vi børnebogsforfatter Lotte Salling ude i alle 5 institutioner en dag om ugen i 4 uger, hvor der blev arbejdet med dialogisk læsning, dialogisk samtale og rim og remser. Denne del af projektet er ikke medtaget i denne rapport, som kun omhandler den del af det samlede kreativitetsprojekt som er støttet af BUPL s udviklingspulje. Der er medtaget eksempler på SMTTE-modeller, til at dokumentere det målrettede og systematiske arbejde der lå til grund for den praksis, der blev udøvet i de enkelte institutioner. SMTTE-modellerne er medtaget i uredigeret form. 3

4 2. Mål Ny forskning peger på en ny og bredere forståelse af kreativitetsbegrebet, som inkluderer dagligdagsaktiviteter som sproghandlinger og relationsarbejde. Hvor kreativ pædagogisk praksis tidligere overvejende har været organiseret som projekter, peger forskningen på at der er behov for at udvikle nye pædagogiske metoder, der inkluderer kreativitetsforståelsen i pædagogernes almene praksis i hverdagen. Målet med projektet har været at skabe kreative miljøer, hvor børnene har de mest optimale muligheder for at udvikle deres kreative og skabende evner. En institution hvor der er: Et trygt og eksperimenterende miljø hvor børn og voksne tør lave fejl Et praksisfællesskab hvor den voksne understøtter barnets påhitsomhed og hjælper med at give ideerne værdi Et miljø hvor der er tid til fordybelse, grundighed og til at møde modstand og overvinde den. Pædagoger der sætter rammerne og inspirerer til kreativitet. Pædagoger der er vidende, inspirerende og i stand til at gribe barnets ide Tid til barnets frie og skabende leg Igennem nye praksisformer, der målretter sig mod børns kreativitet og æstetiske udtryksformer, ønskede vi at videreudvikle den pædagogiske praksis. Aktionslæring, hvor der arbejdes reflekterende med kreative processer, skulle være midlet der skulle medvirke til at forankre den nye kreativitetsforståelse i institutionerne, og gøre den til ny pædagogisk praksis på et højere fagligt niveau, i alle typer af aktiviteter. 3. Teorier og metoder Vi har taget udgangspunkt i flg. Teorier: Lene Tanggaards forskning om kreativitet med udgangspunkt i: - 2. generations forståelse af kreativitet - Kreativitet kan læres - Tryghed + værdi = kreativitet 4

5 Berit Baes teori om barn-voksen relationen. Om anerkendende tilgang og om de voksnes definitionsmagt Vi har brugt flg. Metoder: SMTTE modellen Aktionslæring i dagtilbud Nanna Koefoed Nordentoft, Janne Olsson og Trine Pedersen. Professionshøjskolen UCC 4. Organisering Styregruppe. Der har været nedsat en styregruppe bestående af dagtilbudsleder, de daglige ledere og en pædagog fra hver af de 5 huse. Styregruppen designede projektet og var tovholdere under forløbet. Proceskonsulenten blev en del af styregruppen. Dagtilbudslederen var ansvarlig for mødestyring og referat. Styregruppen hentede inspiration til projektet, ved at deltage i en temadag om kreativitet som BUPL Østjylland afholdt i marts måned Derudover tog styregruppen på inspirationstur til Kolding kommune, med besøg i designbørnehaven Sanseslottet og børnekulturhuset Nicolai for børn i juni måned To institutioner hvor det kreative er i højsædet. Opstart af kreativitetsprojekt. For at skabe et fælles teoretisk afsæt, og sikre at personalet har en fælles forståelse, og et fælles sprog når vi taler kreativitet, blev projektet sat i gang med en temaaften for alle fem personalegrupper i dagtilbuddet, ca. 65 personer. Indhold: Oplæg med videnscenterleder Jens-Ole Jensen fra VIA University. Oplægget havde fokus på den teoretiske forståelse af kreativitetsbegrebet, og hvilken betydning denne forståelse har for det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne på 0-6 års området. Oplæg med Lone Ørnø, pædagogisk leder i Børnehuset Bullerby i Roskilde kommune, og forfatter til bogen Kreative børn inspiration til kreative processer med børn fra 2 til 10 år, samt pædagog Heidi Von Barner. Lone og Heidis oplæg havde fokus på deres erfaringer med at arbejde med kreative processer i praksis, og med at få kreativitet og æstetik implementeret i institutionens kultur og menneskesyn. 5

6 5. Tidsplan Januar 2012: De første idéer om det samlede projektet blev drøftet i lederteamet Der blev nedsat en styregruppe, bestående af dagtilbudslederen, de 5 daglige ledere samt en medarbejder fra hver institution Februar 2012: Styregruppemøde Marts 2012: Styregruppen deltog i en temadag om kreativitet arrangeret af BUPL Østjylland April 2012: Møde i styregruppen Planlægning af indholdet i projektet, samt nedsættelse af mindre arbejdsgruppe der lavede ansøgningen til BUPL, og som fandt konsulent til projektet Juni 2012: Hele styregruppen bestående af 12 personer tog på institutionsbesøg i Kolding kommune for at finde inspiration til projektet. Besøgene foregik på designbørnehaven Sanseslottet, som har særligt fokus på arbejdet med at udvikle børnenes kreative evner, samt besøg i børnekulturhuset Nicolai for børn, hvor daginstitutioner og børn udefra kan komme og deltage i forskellige kreative aktiviteter. August 2012: Planlægningsmøde mellem dagtilbudsleder og proceskonsulenten fra VIA Arbejdsgruppen lavede en revideret ansøgning til BUPL. September 2012: Fælles personalemøde for alle 65 ansatte. Oplæg ved proceskonsulenten og oplægsholdere fra Børnehuset Bulderby i Roskilde. September November 2012: Personalemøder i de enkelte institutioner, hvor selvvalgt aktivitet vælges. Projektet beskrives ved hjælp af SMTTE-modellen. På et efterfølgende personalemøde deltager proceskonsulenten, hvis opgave er at medvirke til at kvalificere kreativitetsdebatten samt projektets mål og indhold. 6

7 Styregruppemøde med proceskonsulenten Januar maj 2013: Der arbejdes med de individuelle projekter i alle 5 institutioner Med hjælp fra proceskonsulenten arbejdes der sideløbende med aktionslæring, hvor der arbejdes med refleksion over processen Styregruppemøder med proceskonsulenten Maj juni 2013: Projektet blev evalueret på et afsluttende styregruppemøde med proceskonsulenten. Der blev lavet en udstilling på det lokale bibliotek, hvor der både var fokus på proces og produkt. 7

8 6. Økonomi Udgifter: Antal timer og timeløn Beløb Honorar til pædagogisk leder Lone 2 timer a kr. 1500,- Kr ,- Ørnø Honorar til pædagog Heidi Von Barner 2 timer a kr. 1500,- Kr ,- Transportudgifter til Lone Ørnø og Færge, Broafgift og km. Kr ,20 Heidi Von Barner penge Honorar til konsulent Jens-Ole Jensen 59 tim a kr. 800,- Kr ,- VIA Univercity Honorar til konsulent Jens-Ole Jensen 2 tim a kr ,- Kr ,- VIA UC 5 vikartimer x 2 timer x 5 institutioner 50 tim a kr. 200,- Kr ,- (deltagelse i 5 styregruppemøder) 7 vikartimer x 5 institutioner x 2 70 tim a kr. 200,- Kr ,- ( temadag og institutionsbesøg) 15 vikartimer a 5 institutioner 75 tim a kr. 200,- Kr ,- (dokumentationsarbejde) Samlede udgifter: Kr ,20 Det ansøgte og bevilgede tilskud fra BUPL: Kr ,- Dagtilbuddets egen udgift: Kr ,20 Hertil 8

9 7. Forankring af det teoretiske ståsted i de enkelte institutioner På baggrund af de fælles oplæg, blev der på personalemøder i de enkelte huse arbejdet med at skabe nye praksisformer, samt med at skabe de nye kreative miljøer. I de enkelte institutioner blev der arbejdet med: en fælles forståelse af børns kreativitet og pædagogens ansvar for det et selvvalgt praksisforløb metoder til at arbejde målrettet og systematisk at skabe rum til refleksion over praksis gennem aktionslæring, med udgangspunkt i SMTTE-modeller. Proceskonsulent Jens-Ole Jensen fra VIA UC deltog på personalemøder som proceskonsulent, i forhold til at understøtte arbejdet med aktionslæring. Fra teori til praksis. I hver enkelt institution i dagtilbuddet er der blevet arbejdet med at introducere den nye kreativitetsforståelse i institutionen, og der er blevet iværksat en eller flere selvvalgte projekter. Med udgangspunkt i aktionslæring, hvor omdrejningspunktet er at skabe udvikling af praksis ved hjælp af refleksion, har personalet udarbejdet SMTTE-modeller. Ud fra disse har de afprøvet metoder, som de efterfølgende har reflekteret over, og derefter har de justeret på praksis, hvilket har betydet at de igen har tilrettet praksis Proceskonsulenten deltog løbende på personalemøder ude i institutionerne, hvor han ledede processen med at analysere, kvalificere og evaluere projekterne. 9

10 7.1 Børnehaven Porskjær I børnehaven Porskjær har der været arbejdet med 3 forskellige projekter, der alle handlede om rummets betydning. I et af projekterne blev et legerum indrettet som sanserum. Et andet rum blev omdannet til Bilrum, hvor en ny indretning inspirerede børnene til nye lege med biler, og det tredje projekt var værkstedet, hvor institutionens pædagogiske grundide om synlighed og tilgængelighed, samt Lean tankegangen, lå til grund for en ny indretning af værkstedet, så de forskellige materialer blev synlige, og dermed inspirere børn og voksne, vække deres nysgerrighed og invitere til kreativitet. Der har været fokus på hvilken betydning det har for børnenes kreativitet når de voksne bliver mere kreative. Der har desuden været fokus på at få mere refleksion ind i huset. Midlerne til dette har været en mini-smtte model og arbejde med at minimere tidsforbrug til refleksion og planlægning. Målet var mere refleksion med mindre tidsforbrug. Projektet har dannet baggrund for gode debatter om kreativitet, og har givet en ny og bredere forståelse af kreativitet. Vi har oplevet at de voksne har betydning for de muligheder børnene har for at udfolde deres kreativitet. Skaber vi noget nyt, og er vi bevidste om hvordan og hvorfor vi gør det, flytter det på børnenes muligheder for at udfolde deres kreativitet. Der er blevet arbejdet med aktionslæring som værktøj, hvor omdrejningspunktet har været at skabe praksis nær viden om og erfaring med udvikling af praksis, ved hjælp af refleksion, samt ved hjælp af mesterlære, hvor vi udnytter den sum af pædagogisk viden der findes tilsammen i børnehaven. Vi har arbejdet med at finde plads i hverdagen til refleksion. Vi har indført refleksions rum, og vi har oplevet at der er kommet mere fokus på betydningen af refleksion og skriftlighed i den pædagogiske praksis, og det har helt klart styrket fagligheden i institutionen. 10

11 SMTTE model kreativitet Sammenhænge I Dagtilbud Galten/Låsby ønsker vi at sætte kreativitet på dagsordenen i et fælles kreativitetsprojekt med Jens Ole Jensen som konsulent. Vi ønsker at udvikle et fælles sprog om kreativitet, som en evne der kan læres, samt en ny kreativitetsforståelse, som breder sig ud til alle institutionens aktiviteter. For at nå frem til dette, vil vi være nysgerrige på, hvorledes det er muligt at skabe et daginstitutionsmiljø, hvor børn har de mest optimale muligheder for at udvikle deres kreativitet, og gennem praksiserfaringer og refleksion forankre ny viden om kreativitet I Børnehaven Porskjær har vi besluttet at tage udgangspunkt i Jens Ole Jensens oplæg om 2.-generations-kreativitet. Kreativitetsforståelser 1. Generations-kreativitet 2. generations-kreativitet Blød, ikke-økonomisk Singulær Spontan popper op fra det indre Uden for boksen Kunstbaseret Naturlig og medfødt Undervisning fremmer ikke kreativitet, og kreativitet kan ikke måles Hård, drevet af økonomi Pluralistisk og teambaseret Dispositioner og miljø Kræver regler og grænser Kan findes inden for alle områder og domæner Kan læres Kreativitet kan fremmes gennem undervisning og evalueres Denne forståelse af kreativitet peger på, at vi som pædagoger gennem vores praksis, kan spille en væsentlig rolle for at fremme børns kreativitet. Vi tænker ikke kreativitet afgrænset til værkstedsfag, men kreativitet som en almen menneskelig kompetence, der skal udfordres overalt i huset igennem det miljø vi tilbyder børnene, og alle de forskelligartede aktiviteter vi sætter i gang. Børn kan have forskellige dispositioner for at være kreative på forskellige måder inden for forskellige domæner. Nogle børn er eksempelvis gode med en bold, med ord, med tal, gode til at indgå i relationer til andre, gode til at udtrykke sig æstetisk, og/eller gode til at lege og bruge deres fantasi. Når disse børn mødes af et stimulerende miljø, vil kreativitet have gode muligheder for at blomstre op. 11

12 Forskningsundersøgelser peger på, at det, der skaber udvikling af børns kreativitet er en blanding af flere forskellige elementer. Det kan f.eks. være bevægelse og leg, børnenes brug af fantasilege, de voksnes evne til at stimulere børnenes forestillingsevner og ved sammen med børnene, at udvikle deres forståelse af objekter og relationer i deres omverden. Vi oplever vores børn er dygtige og eminente til at overskride i legen og være kreative. De udnytter vores hus og de muligheder vi tilbyder dem på mange forskellige måder. Denne kreativitet vil vi understøtte og være nysgerrige på. Kan vi voksne ved at ændre vores praksis, give børnene endnu bedre muligheder for at udvikle deres kreative evner. Hvordan kan vi blive bedre til foranderlighed og kreativitet i vores hverdag, bruge fantasien, udfordre og påtage en ny rolle, skabe nye rum og muligheder. Det skal ikke bare være nyt, det skal også være relevant. Vi lægger vægt på at være et hus, der tilbyder barnet muligheder indenfor mange forskellige områder for derigennem at tilbyde barnet mulighed for at afprøve sig i mange forskellige sammenhænge, og finde netop sit eget talent. Børnehaven Porskjær er certificeret idræt, leg og bevægelsesbørnehave. Vi tilbyder tidlig skriftsprog som en del af vores pædagogiske hverdag Musik og teater Værkstedsarbejde ipad er en del af hverdagen i institutionen som læringsredskab for børnene og arbejdsredskab for de voksne. Mål At Børnehaven Porskjær tilbyder de mest optimale muligheder, for at børn kan udvikle deres kreative evne. Dette når vi ved: At de voksne får en viden om 2.-generations-kreativitet, og derigennem en forståelse for hvorledes de kan understøtte barnets kreativitet At ny teoretisk viden forankres gennem praksiserfaringer At de voksne bruger deres fantasi og påhitsomhed til at skabe et miljø der understøtter og udfordrer barnets kreativitet - Et trygt og eksperimenterende miljø hvor børn og voksne tør lave fejl - Et praksisfællesskab hvor den voksne understøtter barnets påhitsomhed og hjælper med at give ideerne værdi - Et miljø hvor der er tid til fordybelse, grundighed og til at møde modstand og overvinde den. - Hvor der er pædagoger der sætter rammerne og inspirerer til kreativitet. - Pædagoger der er vidende, inspirerende og i stand til at gribe barnets ide - Tid til barnets frie og skabende leg 12

13 Tiltag Jens Ole Jensen deltager på vores personalemøde den 21. november. Vi skal debattere hvorledes vi kan måle resultatet af vores projekt. På personale-weekend debatterer vi hvordan vi i højere grad kan synliggøre vore pædagogiske overvejelser for hinanden og børnene, synliggøre de regler og grænser kreativiteten kan udfolde sig indenfor, samt om det er muligt at inddrage børnenes ideer/kreativitet mere i hverdagen. På personalemøder i 2013 har vi løbende kreativitet på dagsordenen. Der gennemføres i januar/februar 3 konkrete projekter hvor vi vil afprøve og øve os i arbejdsformen aktionslæring. En systematisk metode: Planlægning handling/afprøvning (observere) refleksion (hvad er godt, mindre godt) ny afprøvning ny refleksion. Vi beslutter at arbejde med en lille SMTTE-model (forskellige fokuspunkter/mål). Det vil være i små selvvalgte grupper, og mindst 2 voksne sammen 1 uge ad gangen, hvor planlægning er om mandagen afprøvning resten af ugen og refleksion om fredagen. Reflektionsrummet skal være effektivt. Målet er at vi lærer os at et reflektionsrum tager 10 min. - Jens Ole Jenser deltager på 2 personalemøder i løbet af foråret. - Den 20. marts: opfølgning på første projektforløb - Den 6. maj: opfølgning og evaluering. Afslutning af kreativitetsprojekt Nyt projektforløb i april måned Tegn At der tales kreativitet i huset At der sker ændringer i huset At aktionslæring bliver et værktøj vi anvender Evaluering Med Jens Ole Jensen på et personalemøde i 2013 Spørgsmål der kan stilles: Hvad har vi lært? 13

14 Kan det ses i huset På et fælles personalemøde i Dagtilbuddet. 14

15 Evaluering. Personalemøde 6. maj 2013 Kreativitet Vi opsummerer vores kreativitetsforståelse. Mål... Hvad gør vi for at nå det? Vi har mange eksempler. Grundlæggende lærer vi børnene regler, rutiner og materialekendskab, og støtter dem i selv at tænke videre, bygger videre på deres idéer og handlinger. Vi vil arbejde videre med kreativitet - vi tager det op igen i efteråret. Jens Ole deltager de næste timer, hvor vi arbejder med aktionslæring. Aktionslæring og refleksionsrum Ulla og Charlotte fortæller om deres læring. Vi diskuterer alle. Veksle mellem aktion og refleksion gentagne gange. Vi havde grebet det forskelligt an på trods af vi alle anvendte SMTTE-modellen til at holde struktur og systematisere. Traditionel aktionslæring kræver et blik udefra. Brug kollegerne til et kritisk blik på praksis. Vi kan styrke vores sparring ved at fokusere sparringen på et begrænset område. Hvis vi tror på, at det på den lange bane giver mangefold igen skal vi passe på ikke at nedprioritere aktionslæringen. Indsatsområder Aktionslæringsmodellen er en mere intelligent måde at bruge tiden på, der giver en bedre praksis. Det giver en bedre læringskultur kolleger imellem. Den 1/2 times refleksionstid bruges til at opgradere det muliges kunst. Vi trænger til at blive udfordret på planlægning og systematik. Når alle børn leger selv, er opgaven at analysere. Er der nogen, der altid leger selv, eller altid leger det samme. Lav små forskningsprojekter. Hav fokus på et specielt område. Skriv ned. Brug reflektionstiden og tag det evt. op på et personalemøde. Lisbeth tager kreativitet og aktionslæring op på et møde til efteråret. Vi småeksperimenterer løbende. Evaluering Vi bruger redskaber både fra 1. og 2. generationsforståelserne. Husk mikroforsøg. Jo flere gange man veksler mellem teori praksis jo bedre. Vekslingerne har ikke været mange nok. Hav fokus på detaljer. Alle skulle være med og det har tæret på tidsbudgettet. 15

16 SMTTE-model Refleksion i hverdagen Kreativitet i hverdagen Vores røde rum og sansegulvet bliver ikke brugt så meget pt. Vores Sammenhæng sansegulv er et sted hvor der er meget trafik og giver ikke plads til fordybelse. 4. feb. 8. feb Ulla, Jimmi & René At skabe et sanserum der kan give børnene muligheder for Mål sansestimulering og afslapning og udfordre deres egen kreativitet. Vi vil løbende lave observationer på hvordan de bruger rummet. (Tidsplan for dette: Se kalenderen og bogen) Vi bruger Ipads til observationerne og dokumenterer og evaluerer løbende. Vi bruger Ipad til det. Ulla maler og skriver sansegulv over døren. Ulla vil bruge rummet til massage til støttebørnene. Tiltag Jimmi og Rene flytter sansegulv og hænger hylder op mandag. Vi vælger 4 store børn der skal hjælpe os med at indrette sanserummet. De skal selv vælge 1 ting som de synes kunne være dejligt at have derinde. Male det røde rum hvidt. (Rene) Vores regler for rummet: max 4-5 børn ad gangen. No-stress musik. Ingen legesager undtaget putteting. Rummet er intens og indbyder ikke til vilde og voldsomme lege. Tegn Børnene tager det nye rum til sig og bruger det. Observationer Nyt rum der indbyder til nye lege og aktivitet. 16

17 Mere kommunikation. Mere bevægelse. Nye legerelationer. Ikke mange store legegrupper. Børn er gode til at vente og iagttage, spørge ind til hvad der sker. Børnene indretter rummet med madrasser og tegninger. De tager nære og kære lege/ hyggeting med derind. (AGF kort, sutter, bamser, dukker) Børnene rører mere ved hinanden, fordyber sig og ligger og kigger op i loftet. Ændring af legekultur og regler. Børnene er meget kreative med de artefakter de har til rådighed og udvikler hele tiden på legene. Mange forskellige børn bruger rummet på tværs af alder og køn. Børnene ligger og slapper af. Børn med særlige behov: Børnene bruger rummet til pause. De er mere afslappede og rolige under massage. De rører mere ved hinanden. Intimt rum med plads til egne tanker og fordybelse. Nogle børn opsøger frivilligt rummet for at slappe af. 17

18 SMTTE model refleksion i hverdagen Sammenhæng Kreativitet i klodserummet Mål At skabe mulighed for leg med biler Tiltag Flytte bilerne ind i klodserummet Tage dyrene ud Nye synsindtryk: Bilbilleder m.m klistres rundt på væggen Bogstaver på døren: Biler Lave bilbane på gulvet med malertape Lave racerbane på væggen, evt. træer og huse Billeder med tekst (trykt og børnenes) på pladerne Samle sten og tage ind Tage stofstykker ind Lave fotobog Lave udklipsmappe med biler Lave træhuse, benzintanke, køreramper mm på træværkstedet Bytte billede på væggen ud med danmarksbillede Lave biltema til ugens sang Tegn Interesse og nysgerrighed fra børnene Leg med biler og de nye tiltag i rummet Børnene finder på nye lege, nye muligheder 18

19 Midvejsevaluering Rummet bliver brugt meget og af mange forskellige. Og mange slags billege er leget Alle aldersgrupper har været der, både piger og drenge Flere børn har været med til at lave de forskellige tiltag Børnene er kommet med nye ideer i og til legen Rummet bliver brugt til flere lege, flere legegrupper ad gangen forskellige steder i rummet. Flere børn har sagt at det hedder Bilrummet nu Meget læring er sket indenfor mange områder. Alrummet siger at der er skabt mere ro for billeg i alrummet. Dog er der kommet til at ligge biler rundt omkring. Vores mål er nået og vi er tilfredse med vores tiltag Nye tiltag Meddelelse til ugens sang om at biler skal være i klodserum Alexander tager bilbane på gulvet ned fredag aften Alexander iagttager mandag morgen, hvad der sker når banen er væk. Sætte ny bane op i løbet af ugen. 19

20 20

21 7.2 Børnehaven Viften I børnehaven Viften har vi arbejdet med et fælles projekt, hvor børnehaven blev delt op i aktiviteter i stedet for grupper. I dagligdagen har vi hver formiddag en forholdsvis stram stueopdelt struktur, hvor aktiviteterne foregår i de enkelte grupper. Gennem projektet fik børnene mulighed, for at bevæge sig frit mellem de aktiviteter de voksne satte i gang, forskellige steder i huset og udenfor eller lege hvor de ville. Fokus var blandt andet at opleve hvordan børnene var i stand til at navigere i det frie rum, og hvilken betydning for kreativiteten det frie initiativ har. Hvilken betydning ville det have for pædagogerne, at kunne fordybe sig 2 uger i samme aktivitet i forhold til at skabe en base for kreativ udvikling og læring. Der var bekymringer for, om alt ville blive kaos når børnene selv skulle vælge, hvad hvis ingen børn vælger min aktivitet, eller er det ok, at der bare er 3 børn? Hvordan kan vi sætte mål, når det ikke nødvendigvis er samme børn fra dag til dag? Kaos oplevede vi ikke Børnene var meget optaget af værkstederne, og ingen af børnene valgte værkstederne helt fra, selvom ca børn hver dag legede rundt omkring i huset. Spøjst nok valgte flere af de børn der normalt helst ville være indenfor, at gå ud om formiddagen. Mange børn blev i den samme aktivitet flere dage i træk, og enkelte i den samme begge uger og de fordelte sig nogenlunde, selvom træværkstedet var meget populært og godt besøgt. Til tider følte personalet sig på træværkstedet som service organ, idet børnene havde masser af ideer og initiativer. Projektet gav en god kontakt mellem børn og voksne præget af ro og nærvær. Vi oplevede at tilvalg affødte begejstring, fordybelse og inspiration børnene imellem. At børnene iagttog meget, samt at strukturen åbnede op for muligheden for ændrede roller og relationer mellem børnene. De frie tilvalg havde betydning for selvværdet for både børn og personale. Friheden er i sig selv en anerkendelse af den enkeltes integritet, og styrker vores engagement, fællesskab og kreativitet. Personalet oplevede at det krævede mere forberedelse, men også en skærpet faglighed at arbejde fordybet i så lang en periode. Smtte-modellen sammen med italesættelse af mål gennem refleksionen styrker både status, anerkendelse og ens faglige selvværd. Refleksion, ændringer af strategi og støtte til at fastholde mål i nuet blev for nogle et afsæt for udvikling af samarbejde og pædagogisk praksis. Projektet lykkedes fordi vi havde tid og allerede havde gjort os nogle erfaringer med aktionslæring. Projektet gav mening på forskellige fronter, blandt andet havde personalet en god oplevelse med fordybelse og styrket pædagogisk praksis. Og det gav mening i 21

22 forhold til sammenlægning med byens anden børnehave, der skulle lukkes, og som netop arbejdede funktionsopdelt. Personalet i Viften prøvede en snert af deres hverdag. Sammenhæng: I forbindelse med at fem daginstitutioner blev slået sammen til et dagtilbud; Dagtilbud Galten Låsby, ønskede vi, for blandt andet at finde fællesskabet i det nye dagtilbud, at arbejde med et større projekt, noget der kunne skabe genlyd i hele organisationen og noget der gav mening i vores daglige arbejde med børn. De børn vi har i vores institutioner i dag kan som voksne forventes at møde andre livsvilkår, end dem de vokser op under i dag. Danmark skal fremover i højere grad leve af kreativitet, læring, uddannelse, pædagogik, leg, kunst, kultur og design. I vores projekt ønsker vi, på baggrund af dette, at sætte kreativitet på dagsordenen, og udvikle et fælles sprog om kreativitet, som en evne der kan læres, samt en ny kreativitetsforståelse som breder sig ud til alle institutionens aktiviteter. For at nå frem til dette, vil vi være nysgerrige på, hvorledes det er muligt at skabe et daginstitutionsmiljø, hvor børn har de mest optimale muligheder for at udvikle deres kreativitet, og gennem praksiserfaringer og refleksion forankre ny viden om kreativitet i institutionerne. Som nyansat leder i Viften, har jeg fået øje på ting, der skaber undren og nysgerrighed hos mig. Jeg er især blevet nysgerrig, på de voksnes definitionsmagt i forhold til kreativ udfoldelse, og hvilken betydning det har for børnenes mulighed for at udvikle sig kreativt. På hvilken måde påvirker det børns mulighed for udvikling, at der benyttes skabeloner, 22

23 kopier, på forhånd udformede perleplader og former til modellervoks, at farver er indkøbt færdigblandede, at døren til værkstedet er låst af, eller at de voksne bestemmer hvilke farver karton der passer til hvilke aktiviteter. Hvordan kan det være at 20 forskellige børn kan få et meget ens produkt ud af en proces, og har det betydning for børnenes kreative og personlige udvikling? Jeg tænker at vi, hvis vi i dette projekt arbejder med pædagogisk udvikling af kreativitet i æstetisk-kreative aktiviteter, vil lære nyt om os selv og vores pædagogiske virke generelt. Med udgangspunkt i Jens Ole Jensens oplæg om kreativitet ved vi at vi som pædagoger, igennem praksis, spiller en væsentlig rolle i forhold til at fremme børns kreativitet og at kreativitet kan læres. Vi ved ligeledes at det innovative og det entreprenante spiller sammen med kreativitet især i forhold til personalets planlægning og forståelse for helheden i en proces. I Børnehaven Viften er der i høj grad fokus på, i dagligdagen, at tage udgangspunkt i læreplanen, at arbejde fremadrettet med månedsplanlægning, og at alle børn i gruppen skal have samme mulighed for læring. Personalet er dygtigt og velforankret i Viften og åbent for at lære nyt og at gøre ting på en måde de ikke plejer. Mål: Tiltag: At vi skaber en fælles forståelsesramme, og definition af hvad kreativitet er teoretisk og i praksis. At vi skaber en fælles forståelse, af hvordan vi kan fremme børnenes muligheder for udvikling af kreativitet. At vi i praksis arbejder med ny tilegnet teoretisk viden, og her giver rum og plads til gensidig undren og øvning. At vi gennem et æstetisk-kreativt projekt i Viften øver os, reflekterer og uddanner os. At vi med tiden implementerer ny viden og praksis, og breder den ud i hverdagens praktisk pædagogiske miljø. På personalemødet den 25/10 skal personalet præsenteres for smtte-modellen, og vi skal i fællesskab finde ud af hvilket æstetisk-kreativt projekt vi vil arbejde med. Konsulent Jens Ole Jensen fra Via UC deltager på personalemøder. Han har et mindre oplæg om aktionslæring, og skal hjælpe os med at formulere projektet/ implementere den ny viden og evaluere. Vi laver et æstetisk-kreativt projekt hvor det teoretiske kan øves og implementeres. Emnet tages op på personalemøder i foråret Vi laver løbende refleksion. 23

24 Tegn: Evaluering: At vi får ny viden og forståelse som afspejler sig i praksis. At kreativitet bliver en naturlig del af det pædagogiske miljø. Både processuelt, mundtligt og skriftligt. At vi får fælles forståelse for og med kreativitet og hermed en fælles holdning til nyanskaffelser mm. Konsulent Jens Ole Jensen fra Via UC deltager i et personalemøde i foråret Hvad er ændret for os hver især? Hvad er ændret i den pædagogiske praksis? Hvilken betydning skal kreativitet have for os i fremtiden? Hvilken betydning har refleksion haft i forhold til projektet og den pædagogiske udvikling? 24

25 Kreativitet i værksteder Sammenhæng: I dagtilbuddet Galten-Låsby har vi en sammenhængende proces, med at udvikle den måde hvorpå vi arbejder med kreativitet i dagligdagen og i processer. I Viften har vi i 4 uger arbejdet gruppevis med fri leg, fjernelse af legemøbler, brugen af redskaber og leg med bogstaver og ord. Hver gruppe har reflekteret, og er blevet klogere på kreativitetens væsen, og de muligheder der ligger i denne. Vi vil fordybe os yderligere, ved at skabe mulighed for en anderledes måde at arbejde på, i troen på at denne udfordring kan give os ekstra stof til eftertanke, gøre os endnu klogere på kreativitet og gøre os endnu bedre til at agere som pædagoger i en kompleks verden, der stiller enorme krav til de børn der skal vokse op i den. Vi vil i 2 uger arbejde med værksteder/stationer i stedet for grupper. Børnene må selv bestemme hvor de vil være, om de vil lege eller være på et værksted ude eller inde. De voksne forbliver på deres værksted i de 2 uger, og har mulighed for at fordybe sig på en anden måde end daglig. Vores tanke er, at der hver dag er mange afbrydelser, mange forskellige krav de voksne skal favne mange forskelligt rettede opgaver, og vi vil give dem 2 uger med tid og rum til fordybelse. Børnene er ligeledes vante til at blive ført, at der er mange afbrydelser i løbet af dagen. Hvad mon der sker når børnene sættes fri, og selv må bestemme? Hvad sker der med de voksnes pædagogik/ kreativitet når børnene kan vælge til-fra? Hvad gør at børn vælger hvad? Mål: Tiltag: Skabe mulighed for at børnene udvikler deres kreativitet, selvstændighed og troen på egne evner. Give børnene og de voksne mulighed for at opdage nye sider af sig selv. Der arbejdes på 5 værksteder. 1. Træ-værksted på værkstedet. Marianne P. og Lea. 2. Eventyr-værksted i muldvarperummet. Gitte og Dorthe. 3. Ude-værksted i uderummet. Else-Lotte og Mette A. 4. Billed-værksted i girafrummet. Marivic og Heidi O. 5. Krops-værksted i salen. Mette K + Linnea (Praktikant uge 11) 25

26 Herudover skal der hele tiden være 2 øffer, der skal sørge for at holde opsyn med børn der leger, toiletbesøg og skifter ble på alle. Disse er med til at skabe ro og rum til fordybelse til værkstederne. Øffer : Marianne V, Margrethe og Charlotte. De er samtidig sammen med de nye børn. Lotte følger de børn der har brug for ekstra voksenstøtte Der er formiddagsmad i fællesrum, og frokost kl Værkstederne er i gang fra kl Alle møder senest kl fra tirsdag i uge 10 til torsdag i uge 11.(- fredag uge 10) Hver dag mellem er der tid til refleksion i på de enkelte værksteder. Det er vigtigt at bruge tiden til refleksion. Hvert team bestemmer hvilken aktivitet de vil lave på værkstedet. Dog må der ikke indkøbes materialer til aktiviteterne vi skal bruge det vi har Teamet er på værkstedet i begge uger. Hvert team skal forberede sig med små smtte-modeller, små praksisfortællinger, og tage billeder til fælles refleksion og evaluering. Der sættes tid af mandag den 4/3, som er fælles hus, til forberedelse og Smtte-model. Jeres Smtte-model revideres hver dag så I ender op med 7 stk. og med dem fortæller en historie om emneugerne og det man har lært/oplevet/reflekteret. Det man oplever den 1. dag, har betydning for det der sker næste dag næste dag næste osv. Historien om jeres pædagogrolle og hvordan den er ændret. Børnene bestemmer frit hvad de vil lave, og hvor de vil være i de 2 uger. Der skal dog ikke leges på værkstederne børnene må lege i græshopperummet, hulen, fællesrummet, garderoben og elefantrummet. Øffer, må dog gerne foreslå børnene at gå på et værksted, ligesom de voksne på værkstedet gerne må invitere børn enten med produkter, reklamer, happenings eller andet sjovt Mandag i uge 10 informeres børnene i hver gruppe til samling. Vi skal formidle hvad børnene kan opleve, hvad de kan lave på værkstederne, og hvad deres muligheder er. Fredag i uge 10 mødes styregruppen, og samler op på ugens erfaringer, for at se om der skal ske ændringer til den sidste uge. Tegn: Fordybelse og rum til kreativitet. At børn og voksne har lyst til at være i værkstedet. At budskaberne breder sig med de gode oplevelser mellem børn, så flere børn tiltrækkes. At de voksne oplever mulighed for at kunne fordybe sig og arbejde koncentreret pædagogisk-kreativt, og hermed opleve udvikling i det pædagogiske virke. Forankring af de kreative processer/refleksion. 26

27 Evaluering: Styregruppen fredag i uge 10 midtvejs evaluering. Praksisfortællinger og billeder samles til fælles mappe. Fælles refleksion og evaluering til personalemøde den 21/3. Evaluering af emneugerne. Formiddagen: ro, hyggelige, hårdt. Forkert at der er faste øffer i så lang tid, øffer følte sig som bussemænd, negativ oplevelse. Svært - når der var rigtig mange på legepladsen, kom flere ud til bålet i løbet af dagene. Hyggeligt Sjovt. Salen gik godt, meget forskelligt hvad de lavede, ikke kun massage. God kontakt med børnene i salen. Værksted hyggelig, for lidt værktøj, der blev kø, den samme gr. drenge hver dag. Uge 2 meget service, mange ting at gøre. En til en var rigtig fedt. Billede værksted kaos første dag, men der kom mere ro på, hyggeligt og godt at børnene selv kunne få lov til at bestemme. Mere forberedelse. Eventyr stor succes, spændende, god måde at de selv kunne vælge, mange børn, god til selv at vælge hvad de ville. Børnene var klar og havde respekt for at der blev læst, ingen larm, det gik super godt, ingen forstyrrelser, ro på. Leas praksisfortælling Forberedelse - personale Der var en god stemning og småsnakken den dag, da sedlen blev lagt ind på personalestuen. Vi havde mulighed for, på tværs af vores grupper, at skrive os på et værksted, som vi havde lyst til, at være på. En kollega, fra en anden gruppe og jeg, blev hurtigt enige om, at vi godt kunne tænke os, at være på træ-værkstedet. Vi holdt efterfølgende et lille møde Tog en runde på værkstedet, for at se hvad der gemte sig, af spændende ting og sager. Ligeledes lavede vi et opslag til forældrene, hvor vi efterlyste træ. 27

28 Forberedelse af børnene Vi var samlet på stuen den mandag formiddag, lige som vi plejer at være! Placeret i en rundkreds, børn og voksne i mellem hinanden. Vi havde lige nydt vores formiddagsmad og sunget en sang. Det var tid til at fortælle om, hvad der skulle ske i de næste 2 uger. Nu skal I bare høre, sagde jeg med mystik i min stemme! Ved I hvad I må i morgen, og i de næste 2 uger?. Neeejjjjj!, råbte Alle børnene forventningsfulde i munden på hinanden. Så skal I bare høre her. I må HELT selv bestemme, hvor I vil være henne om I vil være ude eller inde, og om I vil være i salen, på værkstedet, eller et andet sted. YES, sagde en af de store drenge lynhurtigt! Jaaaa, lød det fra flere af de andre børn. Alle 4 grupper i huset havde denne formiddag, en snak med deres børn om, hvad der skulle foregå. Ligeledes, var forældrene blevet informeret via et nyhedsbrev. M. og jeg, havde også nået, at stikke hovederne sammen, og skabe et overblik over alt det fine træ, vi havde fået fra forældrene Vi havde forberedt en buffet med det! Vi var nu klar til at gå i gang! Dag 1: Så blev det tirsdag, og vi skulle i gang. Forventningsfulde, mødte M. og jeg på arbejde. Vi gik ind på værkstedet og der kom et par små 3-årige tullende derinde. Døren var åben måtte de bare gå ind?! De 3-årige havde brug for at blive hjulpet lidt i gang. Få vist, hvad der var af træ, søm, maling m.m. De fleste ville male. Da der kom et par lidt ældre drenge, som helt klart havde tænk nogle tanker om, hvad de ville lave på træværkstedet, kom der gang i den, og flere og flere kom til. Det var hovedsageligt drenge, som var på værkstedet den dag. Dag 2: Vi nåede ikke en gang at lægge vores jakker, før der stod et par store drenge, og spurgte, hvornår træ-værkstedet åbnede klar til at gå i gang. Flere voksne, var om morgenen blevet spurgt Hvornår åbner træ værkstedet?! Vi havde de samme ting fremme, som på første dagen. Flere af børnene (hovedsageligt de 4-6-årige) fandt hurtigt tingene frem, og gik i gang. Der blev både lavet lignende ting, som dagen før eks. malet på træstykker, og lavet nye ting f.eks. en tlf. Der var nogle gengangere fra dagen før, som kom for at arbejde videre. På anden dag var der ligeligt fordelt drenge/piger. De 2 første dage, havde vi løbende taget nogle billeder af børnene. Dem valgte vi at samle i en idemappe, for at inspirere børnene især De 3-årige. Dette, fordi vi oplevede, at de hovedsageligt satte sig op til bordet og malede på træet. Ligeledes, var vi en tur rundt i huset og opfordre de børn, som vi ikke rigtig havde set på træværkstedet, til at komme forbi. Dag 3: Lidt nye børn kom til. Og ellers den samme flok, som vi også havde oplevet på værkstedet, de første dage. De fandt stadig på flere spændende ting og var meget fordybet. Flere ville stadig gerne male vi opfordrede dem til, at save et stykke træ, som de kunne male. Dette gjorde, at flere savede! Idemappen blev kigget lidt i, men havde ikke umiddelbart nogen synlig effekt! 28

29 Dag 4: Vi stillede nogle tomme mælkekartoner frem, ved siden af træet, da der var begyndt, at svinde godt i det. Mælkekartonerne gav anledning, til nye sjove påfund sammen med træet! Vi oplevede, at flere af børnene var blevet vant til at være på værkstedet. De spurgte os ikke så meget om, hvad de skulle lave, eller hvor de skulle finde tingene. De kom bare ind på værkstedet, og gik i gang med det, de lige havde lyst til. Dag 5: Der var mange på træværkstedet de stod i kø ved døren. Alder og køn var ligeligt fordelt. Flere var ikke til at drive ud af værkstedet. Den faste gruppe drenge, lavede stadig nye ting. Dag 6-7: Børnene arbejdede med de materialer, der var tilbage. To store kasser stod tilbage på bordet fyldt med ting som børnene helt havde glemt, at de havde lavet! Ting uden navn på, som var blevet produceret i de foregående dage, blev genbrugt. Der summede af liv og fordybelse på sidste dagen. Dagen efter temaugerne var slut Hvorfor er værkstedet ikke åbent i dag øøøvvvv! 29

30 Tilbagemeldinger fra forældre efter emneuger Andrea var jo desværre syg nogle af dagene, men hun nåede at fortælle, at det var dejligt, at man selv kunne vælge værksted. Og så gav hun flere gange udtryk for, at værkstedet var børnehavens bedste sted at være, når man var i gang med at lave noget flot. Hjemme hos os har vi tydelig kunnet mærke på Oliver, at han har nydt emneugerne. Flere gange nævnte han at han synes det var rart at han kunne vælge, om han ville være inde eller ude (han synes det var sejt at han kunne være inde) Oliver har leget Guldlok og de tre bjørne med hans storebror i sidste uge, og han har genfortalt historien for mig. Derudover, er han som noget nyt begyndt at vælge andre bøger end dem han plejer, når vi læser, så det synes vi er rigtig rart :-) Stor ros til jer alle. Julie har givet udtryk for, at hun synes det var helt vildt godt, at man selv måtte vælge om man ville være inde og ude (det har hun snakket meget om herhjemme :-) ). Hun har også været glad og stolt af de ting, som hun har lavet på værkstederne (de ting hun har fået med hjem, og de ting der skulle hænges op). Hun synes det var dejligt at få massage. Jeg ved ikke lige, om jeg har nogle guldkorn, men det vi har hørt herhjemme, er positivt. Magnus B. har især syntes eventyrværkstedet var godt. Han har ikke deltaget selv så aktivt (lyder det til), men han har syntes, at det har været meget spændende at høre historierne, og han har med stor iver genfortalt dem for os ved aftensmaden Han synes, at det har været dejligt bare at kunne lege, og der ikke har været nogle voksne, der har haft planer for hver dag. Det synes jeg egentlig er meget logisk - selvfølgelig nyder børnene "bare" at kunne lege, for de er jo netop børn! Vi har oplevet Magnus som mere afslappet og glad i de to uger, der er gået, end han ellers nogle gange er efter en dag i børnehave. Hvis vi må komme med en opfordring, så er det klart, at der skal være mere plads til "fri leg", og ikke så mange planlagte ting i hverdagen, og selvfølgelig en gentagelse af emneugerne. Det er klart, at der også er tid hver dag, hvor de kan lege som de vil, og samtidig er det rigtig godt med de forskellige planlagte aktiviteter i løbet af en almindelig uge. Men alt i alt har Magnus nydt ugerne, og virker meget afslappet. 30

31 7.3 Børnehaven Rønnehaven I Børnehaven Rønnehaven ryddede personalet et rum til multiværksted, hvor forskellige materialer kom ned i børnehøjde og dermed blev mere tilgængelige for børnene. Der blev eksperimenteret med de voksnes roller, både i forhold til at være inspirator for børnene, og til at indtage en mere tilbagetrukken rolle. Børnene blev meget glade for rummet, og brugte det meget. Nogle børn var fra starten meget undersøgende og nysgerrige i forhold til de nye materialer de var tilgængelige for dem, andre var mere afventende i forhold til at de voksne skulle vise dem hvordan de kunne bruge materialerne. Efter hånden som børnene havde fundet ud af at de selv kunne gå i gang med at bruge de ting der var til rådighed, blev det helt tydeligt, at mange børn søgte direkte ind i det nyindrettede rum når de kom om morgenen, og gik i gang med at eksperimentere med de materialer der var til rådighed. De voksne følte sig nærmest helt overflødige, og havde i starten lidt svært ved ikke at tage over. De skulle øve sig lidt i at lade børnene selv tage initiativ. Der var god opbakning fra forældrene, som medbragte forskelligt genbrugsmaterialer. Det var lidt svært for personalet at gennemføre deres oprindelige plan, da institutionen stod for at skulle nedlægges pr , og overføres til Børnehaven Viften, og der derfor kun var få børn og medarbejdere tilbage i institutionen. Det var derfor også svært at finde tid til refleksion med en kollega, det blev derfor ofte kun til en refleksion med sig selv, på baggrund af personalets egne små SMTTE-modeller. 31

32 Smtte-model for kreativitetsprojekt Rønnehaven Sammenhænge: baggrund/forudsætninger Vi er en funktionsopdelt børnehave med 35 børn i Låsby, vi skal i løbet af året sammenlægges med en anden institution. Børnene er opdelt i 3 aldersopdelte grupper. Vi vil skabe et mere inspirerende miljø for børnenes kreative processer hvor vi hovedsagelig vil benytte os af genbrugsmaterialer. Mål: Ønsket tilstand Vi vil gennem forløbet have en rød tråd, som handler om at skrive vores egen historie, ud fra historien vil vi lade os inspirere til de kreative processer. At historien inspirerer børnene til selv at igangsætte kreative processer. Voksne der støtter barnet i læreprocesser og samtidig lærer teknikker fra sig, uden at overtage styringen og uden at køre fokus over på produktet. Tegn: succeskriterier At børnenes nysgerrighed er vakt omkring de forskellige materialer, og at flere børn selv opsøger de kreative processer. De voksne kan gribe børnenes ideer og impulser og derved skabe basis for et kreativt forløb. Tiltag: handling Vi vil udarbejde en præcis arbejdsplan i forhold til projektets forløb. For at lære at arbejde reflekterende i forhold til de enkelte processer løbende, opretter vi et reflektionsrum i forbindelse med børnemøderummet med en hylde, hvor hver medarbejder har plads til deres egen mappe. Vi arbejder løbende med at evaluere på smtte-modeller over de enkelte processer, og laver en plan, over hvem og hvornår der skal reflekteres. Vi vil skabe et kreativt børnemiljø på Byggepladsen, hvor materialer placeres i børnehøjde. Vi inddrager Byggepladsen og Børnemøderummet, tømmer rummene for møbler og legetøj, og indretter byggepladsen som et stort multiværksted. Børnemøderummet indrettes som tørre/opbevaringsrum. 32

33 Vi vil indsamle forskellige genbrugsmaterialer ved at henvende os til lokale virksomheder samt forældre. Evaluering: er målet nået? Hvorfor/hvorfor ikke 7.4 Børnehuset Bakketoppen Børnehuset Bakketoppen har arbejdet med projekter på hver stue med varighed fra 1-6 uger ad gangen. Tre af stuerne har været optaget af rummets betydning for den kreative proces hos børnene, hvor tiltagene fx har været at tømme hele stuen for de daglige legesager og lade rummet stå tomt i en periode eller i stedet fylde rummet med modellervoks, indsamlede genbrugsmaterialer eller motorikpuder osv. En stue har arbejdet med et projekt, hvor børnene skulle male tre malerier ud fra tre forskellige tiltag. Dette projekt blev senere udvidet til bl.a. en fernisering som senere beskrevet i SMTTE-model. Vi udfordrede også børnene og pædagogens rolle i projektet: Film i kufferten, hvor processen omkring at børnene selv skulle producere film med et minimum af voksenstøtte, blev prøvet af! Udgangspunktet for alle projekterne har været fokus på: pædagogens rolle i forhold til at udforske/udfordre børnene på deres egen og hinandens kreativitet. 33

34 Kreativitet i Bakketoppen Sammenhænge I Bakketoppen ønsker vi et fælles mål i Kreativitetsprojektet som udgangspunkt til et fælles sprog, som kan bruges i fremtidige evalueringer og sparring. Vi tror på, at et overordnet fælles mål: pædagogens rolle har stor betydning i mange sammenhænge for kreativiteten hos barnet. Vi vil søge viden omkring, hvornår støtter vi barnet til kreative processer og ligeledes hvornår bremser vi barnet! Kreativitet kan ses i mange sammenhænge, men hvordan kan vi i kraft af vores rolle skabe en tilpas forandring, så nye kreative processer kan opstå? Vi har valgt at opdele projekter stuevis ud fra betragtninger om, at der udviklingsmæssigt er stor forskel på et barn i alderen 0,9 år og 5½ år. Vuggestuebarnet har kommunikationsmæssigt rettet stor opmærksomhed på kropssprog og mimik, hvorimod børnehavebarnet også har stor opmærksomhed på verbalt sprog, skriftsprog og tegn. Det giver hver enkelt stue en mulighed for at fordybe sig og skabe forskellige læringsrum for at udvikle kreativitetsbegrebet, hvor alle stuens voksne er aktive i hele projektet, 34

35 styringen og evalueringen af dette og dermed forankrer ny viden omkring kreativitet. Vi har, ud fra en tese om ikke at bremse den kreative proces hos de voksne, ikke sat rammer fælles i Bakketoppen omkring de forskellige projekter, men derimod skal stuerne selv udtænke/udfærdige SMTTE modeller for deres projekt(er) og videreudvikle på dem. Mål Tiltag Fokus på hvordan pædagogen kan udfordre børnene på deres egne og/eller hinandens kreative evner bedst muligt. Skabe rum og mulighed for at eksperimentere med kreativitet på alle stuer. Skabe rum og mulighed for at opdage nye sider af sig selv. Forankre ny viden om at understøtte kreativitet og pædagogens rolle i processerne. Alle medarbejdere i Bakketoppen får kendskab og fortrolighed med at bruge SMTTE model. Hver stue udfærdiger SMTTE modeller som analyseredskab over egne projekter. Der øves også i at lave flere små sammenhængende SMTTE modeller ud fra samme projekt - aktionslæring. Der skabes dagligt korte refleksionsrum på stuerne. P-møder har hver gang kreativitet på dagsordenen, hvor der samles op på projektet og erfaringerne fra stuerne. På sidste p-møde inden afslutning evalueres det samlede projekt. Jens-Ole er primusmotor til at udfordre og støtte os alle i processerne. Tegn Evaluering Kolleger reflekterer løbende om kreativitetsprojektet med hinanden på stuerne og på tværs i huset. Børn der undres over anderledes miljøer. Børn fordybet i kreative rum, hvor de finder nye sider af sig selv og viderefører dem til andre lege. Børn der danner nye relationer i nye forandringsprocesser. Større sikkerhed i at udfærdige SMTTE modeller for alle medarbejdere. Kreativitetsprojektet har presset medarbejderne ud i processer, de ikke ellers ville have fundet på. Det har tvunget dem til at tænke nyt og forandring ikke absolut for forandringens skyld, men for at prøve nyt af og analysere på hvad der fremmer kreativiteten, herunder også pædagogens rolle. Vi har fået mere opmærksomhed på, hvilke børn der er meget kreative, og hvilke børn der skal understøttes mere i kreative processer. 35