Region Midtjylland Sundhed. Referat. fra mødet i Den Regionale Lægemiddelkomité 27. juni 2014 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, F1

Transkript

1 Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 15. juli 2014 /VIBEMA Referat fra mødet i Den Regionale Lægemiddelkomité 27. juni 2014 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, F1

2 Indholdsfortegnelse Deltagere: Lægefaglig direktør Jørgen Schøler Kristensen, Hospitalsledelsen Horsens (formand) Lægefaglig direktør Claus Heikiki Paavo Thomsen, Aarhus Universitetshospital Praktiserende læge Margit Højland, Silkeborg Speciallæge Jens Lundgaard Andresen, Skanderborg Øjenklinik Overlæge Sune Puggaaard Vogt Straszek, distriktsteamet, Regionspsykiatrien Viborg Overlæge Eva Aggerholm Sædder, Klinisk Farmakologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Overlæge Jens Møller, Medicinsk endokrinologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Hospitalsapoteker Henny Jørgensen, Hospitalsapoteket Århus Farmaceut Trine Bjerregaard, Hospitalsfarmaceut, Regionshospitalet Viborg Lægemiddelkonsulent Pia Ehlers, Nære Sundhedstilbud (suppleant) Afbud fra: Kontorchef Birgitte Haahr, Nære Sundhedstilbud Lægemiddelkonsulent Birgit Toft, Nære Sundhedstilbud Vicedirektør Christian Boel, Sundhedsplanlægning Praktiserende læge Peter Stokvad, Risskov Overlæge Michael Lindhardt Rasmussen, Anæstesi afdelingen, Hospitalsenheden Vest Kontorchef Flemming Bøgh Mikkelsen, Sundhedsplanlægning Overlæge Ove Viborg, Anæstesi afdelingen, AUH Lægemiddelkonsulent Ann Dalgaard Johnsen, Nære Sundhed

3 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Tema: Patientinddragelse og polyfarmaci 2 3 Opfølgning på psykiatritema 4 4 Forbrugsrapporter for 1. kvartal 2014 på praksis- og hospitalsområdet 8 5 Dokumentation af lægemiddelordination 13 6 Link til Lægemiddelrekommandationslisten fra Medicinmodulet i MidtEPJ 15 7 Styring af standardordinationspakker og lægemiddelblandinger i MidtEPJ Intelligente pumper til lægemidler Ensretning af IV-vejledninger på Region Midtjyllands hospitaler Beslutningsstøtte ved ordination af risikosituationspræparater Status på arbejdet med dosisdispensering Status på specialistgrupperne, herunder godkendelse af habiltetserklæring og orientering om sekretariatsbetjening Status på implementeringen af FMK i Region Midtjylland Orientering om ny Hepatitis C behandling 33

4 Indholdsfortegnelse 15 Gensidig orientering 35

5 Godkendelse af dagsorden Administrationen indstiller, at dagsordenen godkendes Beslutning Dagsordenen blev godkendt.

6 Tema: Patientinddragelse og polyfarmaci Resumé Regionsrådet vedtog Aftale om Budget 2014 for Region Midtjylland d. 4. september I aftalen indgår et antal hensigtserklæringer. Regionsrådet ønsker, at Den Regionale Lægemiddelkomite i sit arbejde har et særlig fokus på polyfarmaci, herunder hvordan den faglige og patientoplevede kvalitet på området kan styrkes. Administrationen indstiller, at Den Regionale Lægemiddelkomité beslutter, hvad og hvordan der skal arbejdes videre med patientinddragelse. Sagsfremstilling Regionsrådet vedtog Aftale om Budget 2014 for Region Midtjylland d. 4. september I aftalen indgår et antal hensigtserklæringer. Relevant for Den Regionale Lægemiddelkomité er følgende hensigtserklæring: Polyfarmaci. En række patienter - særligt en stor andel af de ældre medicinske patienter - ordineres en række forskellige medicinske præparater (polyfarmaci). Regionsrådet ønsker, at Den regionale Lægemiddelkomite i sit arbejde har et særligt fokus på dette område, herunder hvordan den faglige og patientoplevede kvalitet på området kan styrkes. På sidste møde i lægemiddelkomitéen gav formand, Jørgen Schøler Kristensen et oplæg om Shared Decision making, og der var en drøftelse af, hvordan Den regionale Lægemiddelkomité kan arbejde videre med polyfarmaci og patientinddragelse. Patientinddragelse er allerede en stor del af den daglige klinik og således ikke noget nyt. Det nye er fx brugen af standardiserede beslutningsværktøjer. Klinisk Farmakologisk Afdeling blev på baggrund af drøftelsen anmodet om at se på evidensen af Shared Decision Making og undersøge, hvilke beslutningsværktøjer, der allerede eksisterer. På mødet vil Klinisk Farmakologisk Afdeling fremlægge resultatet af deres arbejde.

7 3 Praktiserende læge, Peter Stokvad vil også på mødet give et oplæg om, hvordan almen praksis arbejder med patientinddragelse, og hvilke værktøjer de anvender i den daglige kommunikation med patienten. Oplæggene skal danne grundlag for en beslutining om, hvad og hvordan Den regionale Lægemiddelkomité skal arbejde videre med patientinddragelse. Beslutning Oplæg ved Maja Simonsen, hoveduddannelseslæge i klinisk farmakologi. Det blev besluttet, at Den regionale Lægemiddelkomité skal arbejde videre med emnet. Der skal findes oplagte områder, og her blev foreslået AK-behandling. Der skal undersøges, hvad patienterne gerne vil have, og hvordan kan det bruges. Der tages kontakt til Steen Husted, som er formand for en arbejdsgruppe omkring AK-behandling. Det undersøges om, der kan indledes et samarbejde med AUH, der har fået midler til projekt om patientinddragelse. Peter Stokvad medtager oplæg om hvordan man arbejder med patientinddragelse i praksis til næste møde i den regionale lægemiddelkomité. Indtil næste møde bedes medlemmerne tænke nærmere over, hvilke andre oplagte områder der er, hvor man kan arbejde mere fokuseret med Shared Decision Making. Bilag SDMfinal

8 Opfølgning på psykiatritema Resumé På mødet i Den regionale Lægemiddelkomité i december 2013, var temaet psykiatri. Temaet blev fulgt op på martsmødet i Specialistgruppen for psykiatri fremlagde deres arbejde med at identificere årsagen til det høje forbrug af antidepressiva i Region Midtjylland sammenlignet med de øvrige regioner. Psykiatri og Social fremlagde deres arbejde med, at analysere forbruget af antipsykotisk medicin i 1. halvår 2013 i begge sektorer gennem en receptundersøgelse. Administrationen indstiller, at at Den regionale Lægemiddelkomité på bagrund af tilbagemeldingen fra Specialistgruppen for psykiatri: drøfter hvorvidt der skal gennemføres en audit for at belyse omfanget af og indikationerne for forbruget af antidepressiva. tager til orientering at Specialistgruppen til mødet i september 2014 udarbejder en vejledning for udtrapning af antidepressiva drøfter om der skal sættes gang i en en oplysningskampagne om antidepressivas indikationer, behandlingsvarighed og seponeringsråd. Den Regionale Lægemiddelkomité tager arbejdet i praksisanalysegruppen med en kortlægning af borgere i behandling med doser af antipsykotisk medicin, som afviger fra rekommandationerne, til orientering. Sagsfremstilling Temaet på decembermødet 2013 i Den regionale Lægemiddelkomité var psykiatri. Psykiatrisk medicin har i længere til være i mediernes søgelys, hvilket bl.a. har medført forskellige initativer både nationalt og regionalt. Nationalt er der gang i flere initiativer på psykiatriområdet, som alle vil få indflydelse på de regionale indsatser. RADS har udgivet to behandlingsvejledninger: behandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske tilstande og Behandlingsvejledning for medicinske behandling af børn og unge med psykotiske tilstande. Senest har Sundhedsstyrelsen i juni 2014 udgivet en National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og

9 5 unge. Der forventes en National Klinisk Retningslinje for ADHD hos voksne i slutningen af Desuden er der i finansloven for 2014 enighed mellem aftaleparterne om, at gennemføre nye initiativer på psykiatriområdet. Der er derfor lavet en aftale for satspuljen på psykiatriområdet for , hvor der afsættes 40 mio. kr. i en fireårige periode til forsøg med etablering af tværfaglige teams vedr. medicinering i alle regioner. Vedr. forbruget af antidepressiva. På decembermødet fremlagde Specialistgruppen for psykiatri deres rapport Antidepressiva analyse af forbrug. På opfordring fra Den Regionale Lægemiddelkomité har Specialistgruppen for psykiatri arbejdet med at identificere årsagen til det høje forbrug af antidepressiva i Region Midtjylland sammenlignet med de øvrige regioner. Specialistgruppen fandt at: Region Midtjylland ikke diagnosticerer flere patienter med stress, angst og depression end de øvrige regioner. Region Midtjylland generelt set vælger behandling (medicinsk såvel som psykologisk) frem for ikke behandling i lidt højere grad end landsgennemsnittet. andelen af patienter, der behandles med antidepressiva uden at have en depressionsdiagnose er lavere i Region Midtjylland en større andel af ældre mennesker behandles med antidepressiva i Region Midtjylland. der ordineres lavere doser pr. behandlet patient især til de ældre i Region Midtjylland end i de øvrige regioner. der er et lavere forbrug af antidepressiva i hospitalssektor i Region Midtjylland end de øvrige regioner, hvilket i et vist omfang udligner forskellene regioner imellem. Specialistgruppens rapport konkluderede således, at lægerne gør en rigtig god indsats i forhold til depression i Regionen Midtjylland. I rapporten blev det også konkluderet, at forbruget af SSRI på hospitalerne i Region Midtjylland ligger på niveau med forbruget i de andre regioner, og at forbruget hos ældre er væsentligt lavere end for yngre og midaldrende, som anbefalet i Sundhedsstyrelsens vejledning om depression. Rapporten belyste dog ikke alle udfordringerne ved antidepressiva, og Den Regionale Lægemiddelkomité stillede derfor yderligere 4 spørgsmål, som Specialistgruppen har svaret på: Spørgsmål 1) Hvorfor er forbruget i praksissektoren i RM i alle aldersgrupper størst ift. de øvrige regioner. Den først antagne forklaring om, at et lavere benzodiazepin-forbrug i RM ift. de øvrige regioner, kunne medføre et tilsvarende højere forbrug af SSRI, blev imidlertid afvist i rapporten. Svar: Da udskrivelse af SSRI fortrinsvist blev foretaget i almen praksis, vil spørgsmålet måske kunne besvares ved en journal audit fra eksempelvis 25 praktiserende læger i hver region. Der er imidlertid en betydelig omkostning forbundet hermed, de praktiserende læger er ikke forpligtet til at indgå og de eventuelt frivillige der ville bidrage, kan ikke automatisk forventes at være repræsentative. Der skal henledes til rapporten, der godt nok påviste et lidt højere forbrug af antidepressiva, men også et højere forbrug af psykoterapeutiske tilbud.

10 6 Skulle regionen beslutte at foretage en audit stiller specialistgruppen sig selvfølgelig til rådighed som faglig sparringspartner. Spørgsmål 2) Det anslås, at der er ca personer i RM, der har depressioner (a). Ifølge en MTV-undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen (b) er der blandt årige en fordeling af depressioner som følger: 1,5% lettere, 1,2% moderate og 1,4% svære depressioner. Da det ikke er alle depressioner, der skal behandles med antidepressiv medicin, må der derfor være et større antal patienter, der får medicinen på anden indikation eller på forkert grundlag. Det vil vi gerne have belyst også. Svar: Indikationer for brug af antidepressiva er efterhånden mange. Således omfatter de psykiatriske diagnoser behandling af moderat og svær depression, angstlidelser (generaliseret angst, panikangst og socialfobi), obsessiv-kompulsiv lidelse og post-traumatisk stress-syndrom (PTSD). Antidepressiva finder også anvendelse til tilbagefaldsforebyggelse af disse lidelser, såfremt der har været effekt i den akutte sygdomsfase. En del patienter vil formentligt få antidepressiva for let depression, hvis der har været tidligere depressioner, som erfaringsmæssigt udviklede sig malignt. Nogle patienter med bipolar lidelse ender med at få behandling med antidepressiva, og der kan tillægges specielle indikationer som bulimi (for fluoxetin) og patologisk gråd. Endvidere har Sundhedsstyrelsen anbefalet forløbsprogrammer, hvori indgår screening af patienter efter kritiske sygdomme, så som rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade (apopleksi, TCI, traumer, infektioner, tumorer, subarachnoidale blødninger og encephalopati ) og rehabilitering efter blodprop i hjertet og svær hjertekrampe. Endvidere screening for angst og depression hos KOL patienter, kroniske smertepatienter osv. Den præcise sammensætning af disse indikationer kan tænkes belyst som en journal audit i almen praksis, eksempelvis med 25 lægepraksis. Forbeholdene er de samme nævnt under spørgsmål 1. Spørgsmål 3) Hvordan nedtrapper man bedst patienter af et SSRI-forbrug, så de undgår nedtrapningssymptomer. Svar: Specialistgruppen vil diskutere dette spørgsmål på næste møde. Det foreslåede nedtrapningsskema benyttet af DSAM med svensk forlæg, kan ikke umiddelbart anbefales uden tilknyttede kommentarer og ændring af udtrapningshastigheden. Således vil der for nogle præparater anbefales yderligere dosisreduktion før seponering, mens andre vil kunne forventes accelereret. Et revideret skema med forklarende tekst vil blive udarbejdet af specialistgruppen. Spørgsmål 4) Afslutningsvist ønsker RLK at få specialistgruppens forslag og ideer til indsatser ift. at nedbringe forbruget af SSRI, da det fortsat må anses at være meget højt. Svar: Forbruget af antidepressiva kan ikke antages automatisk at være for højt, idet forbruget i andre regioner kan være for lavt. Forskellen i anvendelse interregionalt kan muligvis udlignes gennem oplysning af læger omkring indikationer og behandlingsvarighed. Regionen kan eventuelt lave en oplysningskampagne med indikationer, behandlingsvarighed og seponeringsråd. Referencer a. Forløbsprogram for depression, Region Midtjylland 2012.

11 7 b. Behandling af depressionssygdomme. En kommenteret udenlandsk MTV. Sundhedsstyrelsen Vedr. forbruget af antipsykotisk medicin. På møde i Den Regionale lægemiddelkomité i marts 2014 fremlagde Psykiatri og Social rapporten Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin. Rapporten viser, at 185 patienter i almen praksis er i behandling med doser af antipsykotisk medicin, der er højere end rekommanderet, men viser ikke, hvad årsagen er. Der er heller ikke medregnet patienter, der får flere antipsykotiske lægemidler, som til sammen kan overskride det rekommanderede. Det fremgår heller ikke, hvor længe patienterne har været i behandling, og om der altid har været en tidligere kontakt med regionspsykiatrien evt. flere år tilbage forud for ordinationen i almen praksis. Umiddelbart ser det overordnet fornuftigt ud med brugen af antipsykotisk medicin i Region Midtjylland, men der er således omstændigheder, der skal undersøges nærmere. I rapporten er der forslag til 4 initiativer til at øge sikkerhed i behandlingen med antipsykotisk medicin. Lægemiddelkomitéen bakker op om alle 4 initiativer, men foreslår i første omgang at sætte fokus på initiativ nr. 1: Kortlægning af borgere i behandling med doser af antipsykotisk medicin, som afviger fra rekommandationerne. Opgaven er overdraget til Praksisanalysegruppen, der suppleret med en repræsentant fra Psykiatri og Social samt lægefaglig kompentance fra primær og sekundær sektor, arbejder videre med at udfolde, hvad der ligger under initiativ 1. Beslutning Forslaget om audit afvises, da det er tidskrævende, dyrt og da det er frivilligt at deltage vil det sandsynligvis ikke give et sandfærdigt billede. Specialistgruppen udarbejder en udvidelse af den nationale rekommandation for udtrapning. Der er opbakning fra den regionale lægemiddelkomité til, at arbejde med kort og præcis kampagne omkring antidepressiva. Kampagnen skal udarbejdes i samarbejde med almen praksis. Praksisanalysegruppen har netop opstartet et projekt der skal belyse, hvad der ligger bag ordinationerne på de patienter der vurderes at være risikopatienter. Blandt andet arbejdes der med at lave spørgeskema, til de læger der har risikopatienter. Kvalitet og efteruddannelsesudvalget under SU for Almen Praksis inddrages i projektet.

12 Forbrugsrapporter for 1. kvartal 2014 på praksis- og hospitalsområdet Resumé Der orienteres om den seneste udvikling i forbruget af lægemidler på praksisområdet og på hospitalerne. Der orienteres endvidere om status for implementering af de nationale anbefalinger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin. Den Regionale Lægemiddelkomité vil blive orienteret på mødet den 27. juni Der orienteres ligeledes om økonomien for tilskudsmedicin samt indsatser der har til formål at øge kvalitet, patientsikkerhed og økonomisk rationel lægemiddelanvendelse. Administrationen indstiller, at at rapporterne tages til orientering de nye retningslinier til behandling af børn og unge med ADHD drøftes i relevant specialistgruppe med henblik på en vurdering af gældende klinisk praksis i forhold til de nye retningslinier. Sagsfremstilling I det følgende gennemgås den seneste udvikling i forbruget af lægemidler på praksisområdet og på hospitalerne. Der orienteres endvidere om status for implementering af de nationale anbefalinger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin. Den Regionale Lægemiddelkomité vil blive orienteret på mødet den 27. juni Udviklingen i medicinforbruget på hospitalerne Når 1. kvartal 2013 sammenlignes med 1. kvartal 2014 er der sket en vækst i udgiften til medicin i Region Midtjylland på 51 mio. kr. Indekstallet for regionerne ligger fra For Region Midtjylland er tallet 113. Se figur 1. Figur 1 Af væksten på 51 mio. kr. ligger 36 mio. kr. heraf inden for top 30, mens de resterende 15 mio. kr. ligger inden for kategorien af øvrig medicin. Region Midtjyllands høje vækstindekstal (117) inden for top 30 tyder umiddelbart på, at nogle nye behandlinger har fået senere effekt end f.eks. i Region Hovedstaden (111). Virkningen af budgetloven gør det yderligere vanskeligt at sammenligne kvartalerne. Udviklingen i forbruget er mere retvisende ved at sammenligne forbruget over en længere periode. Når indekstallene i stedet beregnes ved at sammenligne den samlede udgift til medicinen i top 30 i de seneste to kvartaler med den samlede udgift til medicin i top

13 9 30 i 2. og 3. kvartal 2013 er forskellene mellem regionerne ikke så markante. Dette fremgår af tabel 1 herunder. Tabel 1 - sammenligning af udgiften i 2. og 3. kvartal 2013 med udgiften i 4. kvartal 2013 og 1. kvartal 2014 Samlet udgift i 2. og 3. kvartal 2013 (mio. Samlet udgift i 4. kvartal 2013 Indeks og 1. kvartal 2014 (mio. kr.) kr.) Region Midtjylland Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Nordjylland Region Sjælland Som det fremgår af tabel 1 er forbruget af medicin i top 30 medicin i Region Midtjylland steget svarende til indeks 103, hvilket stort set er på niveau med de andre regioner. Væksten i Region Midtjylland skal særligt ses i relation til implementeringen af flere nationale anbefalinger. Dette gælder eksempelvis anvendelsen af følgende lægemidler: Zytiga, til behandling af prostatacancer (national anbefaling, KRIS) Gilenya, til behandling af sklerosepatienter (national anbefaling, RADS) Yervoy, til behandling af modermærkekræft (national anbefaling, KRIS) Simponi, biologisk behandling af reumatologiske lidelser (national anbefaling, RADS). Disse lægemidler udgør en væsentlig årsag til væksten inden for medicinforbruget i top 30. De fire lægemidler udgør til sammen godt 16 mio. kr. ud af en samlet stigning på 36 mio. kr. inden for top 30. I kategorien af øvrig medicin er væksten i Region Midtjylland jævnt fordelt på en række forskellige lægemidler. Anvendelsen af flere af disse lægemidler skal ses i forbindelse med implementering og efterlevelse af nationale anbefalinger. Derudover ses et fald i udgifterne til andre lægemidler i kategorien af øvrig medicin. Det forventes, at væksten i udgifterne til medicin vil fortsætte i Det estimeres, at der vil ske en vækst på min. 100 mio. kr. i udgifterne til medicin fra 2013 til 2014 i Region Midtjylland. Det skal bemærkes, at estimatet er forbundet med stor usikkerhed. Usikkerheden skyldes blandt andet, at der er usikkerhed om, hvor stor en effekt den kommende nye behandling af Hepatitis C eventuelt vil nå at få i Det forventes, at Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin senere kommer med en udmelding på området. Det skal endvidere bemærkes, at usikkerhed om priserne på ny medicin også medvirker til, at prognoser for medicinudgifterne er usikre. Udviklingen på området følges tæt. Status for implementering af behandlingsvejledningerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) Region Midtjylland betragter implementeringen af nationale anbefalinger som centralt for at sikre de bedste og mest effektive behandlinger til patienterne. Implementering af de nationale anbefalinger er i den forbindelse også en forudsætning for, at hospitalerne i Region Midtjylland får finansieret udgifterne til medicin.

14 10 Markedsovervågningen fra Amgros efter 1. kvartal 2014 viser, at Region Midtjylland samlet set har opfyldt målsætningerne for implementering af anbefalingerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin inden for følgende områder: G-CSF (stimulation af immunforsvaret) Prostatacancer Biologisk behandling af reumatologiske lidelser Psykotiske tilstande Hepatitis Amgros angiver, at Region Midtjylland ikke efterlever de nationale anbefalinger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin på følgende områder: Aromatasehæmmere (patienter med brystkræft) HIV/AIDS Biologisk behandling af dermatologiske lidelser. Det skal bemærkes, at ingen af regionerne lever op til anbefalingen på området Aromatasehæmmere. Som Amgros også angiver, så skyldes dette, at det rekommanderede 1. valgs præparat har været i restordre i perioden. Analysegruppen på medicinområdet informerer den respektive afdeling om den manglende målopfyldelse på området HIV/AIDS. Det skal bemærkes, at der er tale om meget få patienter. I modsætning til AMGROS overordnede monitorering på det biologiske område, så viser analysegruppens patientspecifikke monitorering, at vejledningen fra RADS er overholdt. Der henvises til vedlagte rapport for en mere detaljeret gennemgang om området. Praksisområdet På praksisområdet ses der et udgiftsfald på 11 mio. kr. i 1. kvartal 2014 sammenlignet med 1. kvartal Den gennemsnitlige behandlingspris er dog stigende i 1. kvartal 2014, og der er usikkerhed om prisudviklingen for resten af året. Lægemiddelmonitoreringsrapporten for praksisområdet giver ud over det økonomiske overblik, også en status for de indsatser der er blevet iværksat af blandt andet Den regionale Lægemiddelkomité. Indsatserne har til formål at sikre økonomisk rationel lægemiddelordination samt at øge patientsikkerheden og behandlingskvaliteten. Herved opnås mere sundhed for pengene. Indsatser der arbejdes med i 2014 inkluderer: Morfin/oxycodon, KOL/astma, ADHD, antibiotika, benzodiazepiner, antidepressiva og gigt. Der er i 1. kvartal 2014 lagt hovedfokus på indsatserne vedrørende KOL/astma og ADHD. KOL/astma: I marts 2014 besluttede Den regionale Lægemiddelkomité, at der skulle oprettes en planlægningsgruppe af relevante fagpersoner (herunder lungemediciner, farmaceuter og praktiserende læge) med henblik på at tilrettelægge en indsats ud mod praksissektoren med fokus på hensigtsmæssig diagnostik og behandling med bedre kvalitet og lægemiddeløkonomi til følge. Der skal tages højde for de initiativer, der allerede er i gang og den kommende opdatering af vejledningen KOL i almen praksis fra DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin). Denne vejledning forventes at udkomme i løbet af Der vil løbende blive lavet monitorering af indsatserne. ADHD: Det fremgår af rapporten, at forbruget er betydeligt større i Region Midtjylland end de øvrige regioner, omend forbruget er stagneret. Dette skyldes forskelle i grad af tidlig opsporing og lægefaglige vurderinger af, hvornår der er indikation for medicinsk behandling. På den baggrund er Sundhedsstyrelsen i gang med at udarbejde landsdækkende kliniske retningslinjer på området blandt andet med henblik på at sikre større ensartethed. Retningslinjer for børn/unge er netop udkommet og for voksne ventes retningslinjerne klar ultimo 2014.

15 11 Der vil til næstkommende rapport blive udarbejdet en ny monitorering af udviklingen i Region Midtjylland sammenlignet med landet med henblik på at følge implementeringen af retningslinjerne. Indsatser på tværs af sektorerne Som følge af ændrede anbefalinger fra Rådet for Dyr Sygehusmedicin samt på baggrund af beslutning på sundhedsdirektørmøde, er den landsdækkende vejledning om udlevering af vederlagsfri medicin fra hospitalerne blevet ændret. Rådet for Dyr Sygehusmedicin anbefaler, at udvalgte blodfortyndende lægemidler fremover udleveres vederlagsfrit fra hospitalerne i forbindelse med udskrivning. Der er tale om vederlagsfri behandling i en kortere periode som direkte opfølgning på sygehusbehandling (op til 35 dage). Tidligere har den enkelte borger skullet købe medicinen med tilskud på de private apoteker. Flere af lægemidlerne er meget dyre. Ændringerne er begrundet i væsentlige patientsikkerhedsmæssige risici ved manglende indtagelse af lægemidlerne. Det formodes, at flere vil tage medicinen, hvis den udleveres vederlagsfrit. Ud over at øge patientsikkerheden indebærer omlægningen en besparelse til køb af medicin for både patienter og regionen. Det skyldes, at medicinen indkøbt via AMGROS indkøbsaftaler på hospitalerne er betydeligt billigere end ved køb på de private apoteker. Der skønnes en årlig besparelse på kontoen for tilskudsmedicin på ca. 8,3 mio. kr., mens omlægningen indebærer en merudgift på ca. 5,2 mio. kr. for kontoen for medicin på hospitalerne. Heri er indregnet en stigning i forbrug på skønsmæssigt 10 % som følge af, at flere vil tage medicinen. Samlet set skønnes ordningen at give en årlig besparelse på regionens medicinkonti under ét på 3,1 mio. kr. Endvidere forventes patienterne at spare 2,6 mio. kr. På grund af implementering i 2014 får ordningen først fuld årseffekt i Beslutning Indstillingen blev taget til orientering. Der blev spurgt ind til de afledte omkostninger i forbindelse med behandlingsskift bl.a. i form af ekstra ambulatorie besøg. AUH vender tilbage i forhold til hvordan disse beregninger fremadrettet kan indgå, når det er relevant. Vedr. KOL/Astma: Der er mange nye devices og det ene promoveres frem for det andet. Der er lavet rekommandationer på dette område, og emnet inddrages i den indsats der skal planlægges i efteråret, med udgangspunkt i den nye DSAM-vejledning, der kommer sidst på året. De nye retningslinjer for ADHD sendes i specialistgruppen til vurdering, herunder eventuelle anbefalinger til impelmentering. Bilag Lægemiddelmonitorering_1 kvartal 2014 Markedsovervågning Amgros 1 kvartal 2014 Forbrugsrapport KV _4 juni

16 12

17 Dokumentation af lægemiddelordination Resumé En disciplinærnævnssag har afgjort, at det ikke er tilstrækkeligt at dokumentere lægemiddelordination i EPJ s medicinmodul, men at det også skal stå i journalen. Fortolkningen af begrebet journal synes ikke at være i overensstemmelse med den definition af journal, der anvendes i Region Midtjylland. Administrationen indstiller, at Den Regionale Lægemiddelkomité drøfter problemstillingen. at Den Regionale Lægemiddelkomité tager stilling til hvordan problemstillingen skal håndteres. Sagsfremstilling I december 2013 modtog AUH en afgørelse fra Disciplinærnævnet, hvori der gives kritik til en læge for ikke at have journaliseret tilfredsstillende i forbindelse med en lægemiddelordination i Et punkt er særligt interessant: Lægen havde fulgt retningslinien og dokumenteret lægemiddelordinationen i EPJ s medicinmodul. Disciplinærnævnet vurderede at lægen burde have journalført sin ordination ikke kun elektronisk, men også i journalen. Denne afgørelse er imod både retningslinien fra 2008 og den nuværende regionale retningslinie. AUH er bekymrede for, om den regionale retningslinie lever op til Disciplinærnævnets tolkning af autorisationslovens paragraf 21 om journalføring. Det springende punkt er, hvordan patientjournal skal forstås. Region Midtjylland anser gennem den regionale retningslinie for lægemiddelordination og den tilhørende begrebsliste Medicinmodulet i EPJ som værende en del af patientjournalen. (se bilag) Ud fra Disciplinærnævnssagen tyder det på, at Disciplinærnævnet ikke deler denne tolkning.

18 14 Fra afgørelsen: Det er disciplinærnævnets vurdering, at [lægen + dato] burde have journalført sin ordination af [lægemiddel] ikke kun elektronisk, men også i journalen Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at [lægen] ikke handlede i overensstemmelse med normen ved sin journalføring af behandlingen Den Regionale Lægemiddelkomité bedes tage stilling til, hvordan problemstillingen skal håndteres. Beslutning Ordinationerne skal KUN stå i medicinmodulet, ellers er der risiko for fejl og dobbeltregistrering. Den regionale lægemiddelkomité bakker op om, at afdelingen går videre med, at man mener der er lavet en forkert afgørelse. Bilag Disciplinærnævnssag om lægemiddelordination - indstilling til Den Regionale lægemiddelkomite - bilag

19 Link til Lægemiddelrekommandationslisten fra Medicinmodulet i MidtEPJ Resumé Klinikerne har problemer med at finde Lægemiddelrekommandationslisten dels på Region Midtjyllands og dels på Hospitalsapotekets hjemmesider. Mulighed for direkte link vil understøtte lægens valg ved ordination. Dette kan medvirke til at rekommandationer og RADS-vejledninger bliver fulgt, specielt hvis listen bliver udbygget med RADS-oplysninger. Administrationen indstiller, at Den Regionale Lægemiddelkomité tager initiativ til, at der oprettes et ændringsønske for at få etableret et direkte link fra Medicinmodulet til Lægemiddelrekommandations-listen. og at Hospitalsapoteket i samarbejde med den regionale analysegruppe opdaterer Lægemiddelrekommandationslisten med en ekstra kolonne med oplysninger om lægemidler, der er prioriteret under RADS Sagsfremstilling Mange klinikere har ikke kendskab til Lægemiddelrekommandationslisten, og de har svært ved at finde den på henholdsvis regionens og hospitalsapotekets hjemmesider. Hospitalsapoteket foreslår derfor, at det bliver muligt med et link fra Medicinmodulet i MidtEPJ til Lægemiddelrekommandationslisten under menupunktet Medicinlinks, hvor der i forvejen er link til pro.medicin.dk, min.medicin.dk m fl. Linket er ikke tænkt som dybdelink til det enkelte lægemiddel. En direkte adgang i forbindelse med ordination kan understøtte valget af lægemiddel. Den nuværende adgang via hjemmesiderne skal bevares. Hospitalsapoteket har forespurgt PatientJournalProdukter PJP (Helle Møller) om mulighederne i forslaget. Kommentarerne fra PJP er, at det vil kræve et ændringsønske via Service Desk at få adgang til Lægemiddelrekommandationslisten via medicinlinks, da det kræver, at Systematic koder noget nyt. Alle ændringsønsker kræver med den nye aftale, som regionen har indgået med Systematic, at der findes finansiering, inden ændringsønskerne bliver kodet. Det betyder, at

20 16 Regionen skal finde penge, hver gang et ændringsønske skal kodes, og regionen har ikke mange penge til ændringsønsker. Der ligger fortsat et ændringsønske omkring direkte adgang til iv-vejledninger. Det har nok desværre lange udsigter, før ønsket om adgang til iv-vejledninger bliver lavet, og det samme vil nok være gældende i forbindelse med link til rekommandationslisten. Hospitalsapoteket finder desuden, at det vil være optimalt, hvis Lægemiddelrekommandationslisten kan udbygges/uddybes med oplysninger om lægemidler, der er prioriteret af RADS. Dette er ikke afhængigt af etablering af linket Beslutning Den regionale Lægemiddelkomité bakker op om, at der tages initiativ til ændringsønsket iht. link fra medicinmodulet. Indstillingerne tages til orientering og der arbejdes videre med, at RADS anbefalingerne indarbejdes i rekommandationslisten, og også hvad de enkelte midler er rekommanderet til behandling af.

21 Styring af standardordinationspakker og lægemiddelblandinger i MidtEPJ. Resumé Oprettelse og vedligeholdelse af standardordinationspakker og lægemiddelblandinger i MidtEPJ er på nuværende tidspunkt en decentral opgave, som udføres på de enkelte afdelinger på de forskellige hospitaler i RM. Det kan med fordel ensrettes og centraliseres på Hospitalsapoteket Region Midtjylland, men det vil kræve en ressourcetilførsel samt en udvikling af funktionaliteten, som anvendes til oprettelse af standardordinationspakker i MidtEPJ. Administrationen indstiller, at det vurderes og besluttes, om det kan anbefales at oprettelse og vedligeholdelse af standardordinationspakker og lægemiddelblandinger skal ensrettes og centraliseres på Hospitalsapoteket Region Midtjylland med den beskrevne ressourcetilførelse. Sagsfremstilling Standardordinationspakker (SOP er) er en hensigtsmæssig kombination af lægemiddelordinationer til specifikke behandlinger. SOP er gør det muligt at forenkle og ensrette ordinationerne således, at det bliver mere patientsikkert og hurtigere for lægerne at ordinere flere præparater til den samme patient. Det kræver dog, at SOP erne jævnligt vedligeholdes og opdateres. Lægemiddelblandinger (LMB er) er en standard for blanding af lægemidler, som forenkler ordination af infusion eller injektion af en blanding, hvorved ordinationen bliver mere patientsikkert og hurtig. I det efterfølgende indeholder betegnelsen standardordinationspakker (SOP er) både standardordinationspakker og lægemiddelblandinger På nuværende tidspunkt er oprettelse og vedligeholdelse af standardordinationspakker i MidtEPJ en decentral opgave, som udføres enten af hospitalets Sundheds-IT, på de enkelte afdelinger eller af hospitalsapoteket. SOP er oprettes på afdelingsniveau, og det er ikke muligt at oprette dem på hospitalsniveau eller på tværs af regionen. Skal opgaven centraliseres og evt. ensrettes i Region Midtjylland vil det kræve en udvikling/optimering af funktionaliteten i MidtEPJ, som skal prioriteres af PatientJournalProdukter (PJP) i samarbejde med udvalgte klinikere. Følgende forbedringstiltag skal prioriteres:

22 18 Udvidelse af oprettelsesniveauet således at SOP erne kan oprettes med nedarving på regionalt, hospitals- og afdelingsniveau. Mulighed for kladdefunktion, så SOP en først bliver tilgængelig, når den er godkendt. Mulighed for søg og erstat funktion i forbindelse med præparatskift Mulighed for at opsætte en SOP med alle tidsmæssige kombinationer (+ timer) i forhold til starttidspunktet. Samme funktionalitet i oprettelsen af en SOP som ved alle andre ordinationer, f.eks. efter skema Mulighed for at kopiere den skrevne tekst, så den ikke skal skrives flere gange for den samme SOP, hvilket giver risiko for tastefejl. Registrering af historikken, så alle ændringer ikke skal dokumenteres i et eksternt dokument. Systematisk navngivning. Ensartet struktureret doseringstekst i ordinationsbilledet Stavekontrol på alle indtastninger af tekst i doseringstekster og givningsinstrukser Mulighed for vis udskrift Fordelene ved at ensrette og centralisere oprettelse og vedligeholdelse af SOP er på Hospitalsapoteket er, at det vil give gode muligheder for at kvalitetssikre SOP erne og sikre at de opdateres, når der sker lægemiddelskift og ændringer i behandlingsvejledninger. Apoteket arbejder i forvejen meget med kvalitetssikring og kendskabet til sortiment og lægemiddelskift er stort. Det betyder at apoteket har mulighed for at være på forkant i forbindelse med ændringer. I forhold til ensretning kræver det en klar beslutning om, hvem der er beslutningstager, og hvem der godkender standardordinationspakkerne på regionalt-, hospitals- og afdelingsniveau. For de regionale standardordinationspakker kunne det evt. være specialistgrupperne, der tager sig af denne opgave. Antallet af SOP er på hospitalerne i RM er ukendt. På Hospitalsenheden Horsens og Hospitalsenheden Midt er det apotekspersonale, der opretter og vedligeholder alle SOP er. På Hospitalsenheden Horsens er der ca. 230 SOP er, mens der på Hospitalsenheden Midt er ca. 502 SOP er. På de to hospitaler anvendes der ca. 0,5 årsværk til oprettelse og vedligeholdelse af SOP erne. Centraliseres opgaven på Hospitalsapoteket vil det svare til, at der skal anvendes ca. 2 årsværk. Under forudsætning af at funktionaliteten i MidtEPJ udvikles, og der sker en ensretning kan ressourceforbruget formentlig reduceres med 1/3, dvs. at der skal anvendes ca. 1,3 årsværk til oprettelse og vedligeholdelse af standardordinationspakker. Her ud over skal der påtænkes ca. 1 årsværk i forbindelse med opstart og indkøring af opgaven. Det er også nødvendigt at påtænke et stort arbejde i f.eks. specialistgrupperne til at ensrette standardordinations-pakkerne på tværs af hospitalerne og afdelingerne. Beslutning Den regionale Lægemiddelkomité bakker op om indstillingen og anbefaler en ensretning og centralisering af dette arbejde, og at hospitalsapoteket er en naturlig tovholder for arbejdet. Hospitalsapoteket forhandler økonomien apotekets skøn er at det vil kræve 1,3 årsværk.

23 19 Arbejdet kan på sigt give en rationalisering og måske en større regionalisering af produkterne. Det er dog vigtigt, at der stadig er mulighed for afdelingsspecifikke løsninger.

24 Intelligente pumper til lægemidler. Resumé På og efter lægemiddelkomitemødet den 6. marts 2014, blev Hospitalsapoteket bedt om at beskrive, hvordan regionen kunne få implementeret brugen af intelligente pumper til lægemidler, i et snævert samarbejde med regionens indkøb og medikoteknik. Intelligente pumper til lægemidler - er pumper, der er programmeret til at afgive lægemidler i forud besluttede mængder og intervaller, svarende til en protokol. Protokollen beskriver en behandling med et bestemt lægemiddel, i en bestemt koncentration, som kun kan gives i et bestemt doseringsinterval, afpasset efter den enkelte patient (f. eks efter vægt). Medicinlister er betegnelsen for oversigten over de lægemidler der kan gives i de programmerede pumper. Der opnås væsentlige patientsikkerheds mæssige fordele ved anvendelsen af intelligente pumper til lægemidler, da programmeringen standardiserer, - og dermed næsten udelukker fejl, hvor der fejlagtigt f.eks. gives ml/min frem for ml/time. Administrationen indstiller, at Den Regionale Lægemiddelkomité beder Hospitalsapoteket udpeger en styregruppe til opgaven med at lave medicinlister og protokoller. Sagsfremstilling Der er afholdt møde mellem Indkøb og Medikoteknik fællesstabene og Hospitalsapoteket. Her blev der opnået fuldstændig enighed om behovet, og en vej til målet. Samtidig blev det ekstra ressourcebehov afdækket. Hvis 5 engagerede klinikere kom med i en styregruppe, sammen med Indkøb og medikoteknik og Hospitalsapoteket, vil medicinlisterne og de deraf følgende første 50 protokoller kunne laves med nedenstående ressource ekstra forbrug:. Timer pr. protokol Antal protokoller Total timetal Klinikere Hospitalsapotek Indkøb og Medikoteknik fælles- stabene

25 21 Styregruppen 60 Total 1160 Hertil skal lægges, at der er over pumper, som skal findes/indsamles og omprogrammeres, hvilket kan tage et par timer pr. pumpe i Indkøb og Medikoteknik fællesstabene. Når medicinlisterne er lavet, og protokollerne skal laves, vil det være muligt at anvende lægemiddelkomiteens specialistgrupper, til at se på de enkelte af disse. På denne måde kan der forventes en udrulning af nye pumper, med fælles medicinlister og protokoller inden årets udgang hvilket er meget ønskeligt. Det foreslås, at der udpeges en styregruppe med opgaven at lave medicinlister og protokoller. Styregruppen skal bestå at repræsentanter fra Klinikken, Hospitalsapoteket og Indkøb og Medikoteknik fællesstabene. Fra klinikken forslås der deltagelse fra Anæstesien Århus, Medicin Randers, Fælles akutmodtagelsen Viborg, Intensiv Herning og Anæstesi Horsens. Fra Indkøb og Medikoteknik fællesstabene: Carsten Riis, Henrik Morgenstjerne og Lars Christian Henriksen og fra Hospitalsapoteket: Susie Vand og Anders Knudsen Styregruppen har til opgave, at sikre 50 protokoller klar inden udgangen af 2014, og de indkøbte intelligente pumper er taget i brug i klinikken. Beslutning Den regionale lægemiddelkomité bakker op om indstillingen med følgende to bemærkninger: Det skal være en arbejdsgruppe i stedet for en styregruppe og de Intelligente pumper skal hedde programmerbare pumper. Hospitalsapoteket finder finansiering til arbejdet.

26 Ensretning af IV-vejledninger på Region Midtjyllands hospitaler. Resumé Der er i Region Midtjylland to forskellige udgaver af IV-vejledninger. Èn national vejledning der ligger på hjemmesiden SamNet.dk. og som beskriver hvordan man kan/skal opblande lægemidler, forud for intravenøs indgift. SamNet.dk er alle danske sygehusapotekers intranet hjemmeside. Vejledningen på SamNet.dk anvendes i Århus og Randers. Én regional IV-vejledning i e-dok, som udarbejdes og vedligeholdes af hospitalsapotekspersonalet i Midt, Vest og Horsens. Denne udgave beskriver udover det der også er på SamNet.dk, hvilke sygdomme der behandles med produktet, og i hvilke doser det bør gives, samt i hvilke situationer man ikke bør give lægemidlet. Da Hospitalsapoteket nu er én enhed, ønskes en ensretning. Administrationen indstiller, at hospitalsapoteket inden udgangen af 2014, ophører med at understøtte e-dok IV-vejledninger til voksne, og er behjælpelig med at få klinikken til at anvende SamNet.dk. Sagsfremstilling Der er tale om traditioner i klinikken og på hospitalsapotekerne, hvor der i Midt, Vest og Horsens er tradition for at IV-vejledningerne nærmer sig behandlingsvejledninger, har SamNet overladt dette til de enkelte kliniske afdelinger. Da der skal bruges og er brugt en stor indsats for at vedligeholde de lokale e-dok vejledninger, er den ekstra nytteeffekt blevet vurderet på Hospitalsapoteket, og ikke fundet overbevisende. Umiddelbart forud for akkrediteringen i foråret 2014, blev der brugt et par farmaceutiske årsværk, på at opdatere alle e-dok IV-vejledningerne, og vedligeholdelsen vil koste i størrelsesordenen ½ årsværk fremadrettet. Beslutning Den regionale lægemiddelkomité bakker op om indstillingen. IV-vejledningerne i e-dok nedlægges og i stedet anvendes IV-vejledninger fra SamNet.dk på alle hospitaler.

27 23

28 Beslutningsstøtte ved ordination af risikosituationspræparater. Resumé Den Regionale Lægemiddelkomite skal beslutte i hvilket omfang, der skal være beslutningsstøtte ved ordination af risikosituationslægemidler i MidtEPJ. Systematic har ved en workshop i samarbejde med klinikere og Hospitalsapoteket vurderet funktionaliteten beslutningsstøtte omkring ordination af risikolægemidler til MidtEPJ som en del af pakken Medicinsk Beslutningsstøtte. Beslutningsstøtten for risikolægemidler kan opsættes på hyppighed eller maksimal døgndosis. Der er dog nogle opmærksomhedspunkter, der skal tages stilling til, inden funktionaliteten fuld udbredes. Administrationen indstiller, at at Den Regionale Lægemiddelkomiteen beslutter, i hvilket omfang funktionaliteten beslutningsstøtte ved ordination af risikosituationslægemidler i MidtEPJ skal udbredes. Den Regionale Lægemiddelkomité overvejer, hvem der skal løse opgaven ved implementering og under drift. Sagsfremstilling En arbejdsgruppe bestående af klinikere og Hospitalsapoteket har ved en workshop med Systematic vurderet funktionaliteten beslutningsstøtte omkring ordination af risikolægemidler til MidtEPJ som en del af pakken Medicinsk Beslutningsstøtte. Ved fremvisning hos Systematic blev det klart for arbejdsgruppen, at implementering af funktionaliteten med beslutningsstøtte omkring ordination af risikolægemidler i MidtEPJ kræver, at RLK på baggrund af nedenstående opmærksomhedspunkter, tager stilling til, i hvilket omfang, der skal arbejdes videre med løsningen. Advarslen i form af et gult udråbstegn i medicinbrowseren viser, at der er tilknyttet beslutningsstøtte. Et tooltip viser, om der er opsat beslutningsstøtte på hyppighed eller på døgndosis. Opmærksomhedspunkter:

29 25 Klinikerne og Sundheds-IT/Klinisk IT kan ikke se en samlet liste over de risikomærkede lægemidler og heller ikke hvilke konfigurationer, der er inkluderet i beslutningsstøtten. Kun Patientjournal-Produkter (PJP) har denne adgang. Advarsler dækker præparatet ordineret som fast eller engangsordination, men ikke ved pn-ordinationer. Hvis beslutningsstøtten er konfigureret til mg, og der ordineres i g, vil der ikke komme en advarsel, hvilket kan give utilsigtede hændelser, hvis ikke default enhed vælges. Advarslerne skal styres på drugid niveau, hvilket er meget ressourcetungt for Hospitalsapoteket. Klinikerne kan med denne funktion blive udsat for mange advarsler. Opsætningen kan være global eller afdelingsspecifik og vil derfor være forskellig afhængig af, hvor klinikeren logger på. Det kan give en falsk tryghed og generere nye utilsigtede hændelser. Opsætningen skal styres af PJP. Arbejdsgruppen foreslår, at Hospitalsapoteket overvåger ændringer i data for præparaterne, og PJP markerer/ændrer. Arbejdsgruppen foreslår, at afklaring af, hvor valg, overvågning og vurdering af hvilke lægemidler og behandlingsprincipper, der skal mærkes i Midt EPJ, kan ske i Specialistgrupperne. Advarslerne skal styres på drugid niveau, hvilket er meget ressourcetungt for Hospitalsapoteket, og det skal vurderes, hvordan dette dækkes. Funktionen betyder i praksis for klinikeren: Der vil komme advarsel til klinikeren om, at der er beslutningsstøtte på præparatet. Der vises med et tooltip, om der er opsat beslutningsstøtte på hyppighed eller på døgndosis. Eksempel: Klinikeren vil ved ordination af Methotrexat dagligt få en advarsel, om at det vanligt ordineres ugentlig. I medicinbrowseren kan klinikeren ved nyordinationer se, hvilke præparater, der har gule udråbstegn, men ikke detaljerne om hyppighed eller dosis. Arbejdsgruppen stiller på baggrund af ovenstående dette forslag: At funktionaliteten beslutningsstøtte ved ordination af risikosituationspræparater ikke tages i brug i fuldt omfang på nuværende tidspunkt. At funktionaliteten afprøves og testes på et enkelt relevant præparat f.eks. Methotrexat i hele Region Midtjylland ved, at der gives en advarsel til klinikeren såfremt den doseres dagligt i stedet for ugentlig. En evaluering af funktionaliteten udføres efter 6 måneder.* At arbejdsgruppen efter rapportering om utilsigtede hændelser fra regionens risikomanager evaluerer prøveordningen. * Ifølge Dansk Patientsikkerhedsdatabase er det den hyppigste hændelse omkring Methotrexat. Fra blev der indberettet 21 hændelser omkring forveksling mellem uge og daglig dosis ud af 84 indberettede utilsigtede hændelser. Af de 21 hændelser var der 7 hændelser med en alvorsscore alvorlig og 4 moderate. Resultatet var ofte, at patienten blev indlagt med nedsættelse i antallet af blodceller og/eller en behandlingskrævende infektion. Den dødelige hændelse var en konsekvens af manglende reaktion på prøvesvar, som viste påvirkning af nyre. Beslutning

30 26 Den regionale Lægemiddelkomité bakker op om arbejdsgruppens forslag omkring delvis udbredelse. Der startes op med beslutningsstøtte til Methotrexat og arbejdsgruppen finder endnu et eksempel med fokus på dosisstørrelse. Funktionen afprøves i 6 mdr., for at vurdere funktion og udfordringer i anvendelse. Der bør også være fokus på designet af pop-up, så man kan adskille de forskellige typer af pop-up. Det besluttes, at Hospitalsapoteket skal løse opgaven omkring implementering og drift.

31 Status på arbejdet med dosisdispensering Resumé På mødet den 12. september 2013 besluttede Den Regionale Lægemiddelkomité, at der skulle arbejdes på at finde løsninger, der sikrer optimal og ensartet anvendelse af dosisdispensering i samarbejdsfeltet mellem almen praksis, hospitalerne, hjemmeplejen og apotekerne. På mødet i december 2013 godkendte Den Regionale Lægemiddelkomité kommissorium for en arbejdsgruppe om dosisdispensering. Administrationen indstiller, at Den Regionale Lægemiddelkomité tager status for arbejdet med dosisdispensering til orientering. Sagsfremstilling På baggrund af arbejdet i arbejdsgruppen om Medicin og sektorovergange, der har haft fokus på de udfordringer, der er på lægemiddelområdet ved sektorovergange, besluttede Den Regionale Lægemiddelkomité, at der skulle arbejdes på at findes løsninger, der sikrer optimal og ensartet anvendelse af dosisdispensering i samarbejdsfeltet mellem almen praksis, hospitalerne, hjemmeplejen og apotekerne. Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentation fra kommuner, apoteker, sekundær sektor og primær sektor. Praktiserende læge Margit Højland er formand for arbejdsgruppen med bistand fra Nære Sundhedstilbud. Ifølge kommissoriet skal arbejdsgruppen bl.a. Identificere problemer i forbindelse med sektorovergange Søge løsninger af problemer i forbindelse med sektorovergange Beskrive roller, ansvar og arbejdsgange Beskrive korrekt recept ved opstart og seponering af dosisdispensering Tage stilling til hvem der er egnet til dosisdispensering Tage stilling til hvad der må dosispakkes Arbejdet blev sat i gang med en workshop den 28. april 2014, hvor der var fokus på at få indentificeret udfordringerne omkring dosisdispensering og finde mulige løsningsforslag, som arbejdsgruppen kunne arbejde videre med. Opsamlingen fra workshoppen er vedlagt som bilag.

32 28 Arbejdsgruppen har efterfølgende afholdt 3 møder og har valgt at fokusere på at få udarbejdet en regional vejledning om dosisdispensering på tværs af sektorer i Region Midtjylland, der bl.a. beskriver relevantes aktørs roller, ansvar og arbejdsgange. Vejledningen forventes færdig til godkendelse på Lægemiddelkomitéen møde i december Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at hvis de forskellige sektorer har bedre forståelse for hinandens arbejdsgange, ansvar, roller og tilbud i forhold til dosisdispensering, vil mange at de myter der eksisterer om dosisdispensering forsvinde, og dosisdispensering vil ikke længere udgøre så store udfordringer i almen praksis, på apotekerne, i hjemmeplejen, på hospitalerne og ikke mindst ved sektorovergange. Arbejdsgruppen vil desuden fokusere meget på implementering af vejledningen i de forskellige sektorer. Beslutning Den regionale lægemiddelkomité bakker op om, at arbejdsgruppen fortsætter det gode arbejde og giver gruppen anerkendelse for indsatsen. Der meldes tilbage fra gruppen til december-mødet. Bilag Opsamling fra workshoppen om dosisdispensering